Laboratoriekursus Biologi B-niveau
Side 1 Laboratoriekursus biologi B Laboratoriekursus Biologi B-niveau 10-12/04-2015 KVUC HF-afdelingen Side 2 Laboratoriekursus biologi B Kære biologi B kursist Denne mappe indeholder 9 øvelses- og rapportvejledninger til laboratoriekursus i biologi B-niveau. Kurset afholdes i lokale 329 på 3. sal på Københavns VUC, Vognmagergade 8. Der er absolut mødepligt til hele kurset, og for at blive indstillet til eksamen skal du have godkendt 6 rapporter over gennemførte laboratorieøvelser. Du skal desuden havde gennemført yderligere 3 øvelser og have udarbejdet de tilhørende laboratoriejournaler. Dem retter vi på selve øvelsesdagen. Øvelserne indgår i de eksamensopgaver, du kan trække til eksamen. Rapporter og journaler skal derfor medbringes til eksamen, hvis de er en del af opgaven. Inden kurset skal du have gennemlæst de øvelsesvejledninger i dette kompendie. Laboratoriekurset er desuden et godt tilbud om at få opklaret eventuelle faglige problemer i forbindelse med selvstudiet. Det anbefales derfor, at du også er velorienteret i de fagområder, der knytter sig til de enkelte øvelser. På næste side finder du plan over øvelserne og de emner, de omhandler. Som du kan se af planen er lørdag og søndag lange laboratoriedage. Du må derfor endelig huske at medbringe madpakke og diverse drikkevarer. Kantinen er lukket i weekenden. Desuden er det praktisk at medbringe lommeregner og en mobiltelefon til at tage billeder af forsøgsopstillinger til rapporterne. Tag behagelig sko på, for du skal stå og gå meget i løbet af dagen. Efter denne praktiske indledning står nu tilbage at ønske dig velkommen til kurset og håbe, at du får udbytte af de dage, vi skal tilbringe sammen. Med venlig hilsen Anjeska Kristensen, Anders Friberg og Bent Nielsen Side 3 Laboratoriekursus biologi B Biologi B-niveau øvelser: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Forsøg med mikroorganismer (Journal) Forsøg med antibiotikaresistens hos bakterier (Rapport) Forsøg med osmose (Journal) Kulhydratstofskiftet (Rapport) Forsøg med stress (Rapport) Katalase. Forsøg med enzymer (Rapport) Måling af Primærproduktion (Rapport) Undersøgelse for Seglcelleanæmi elektroforese (Rapport) Regulering af åndedrættet (Journal) Følgende fagområder - emner behandles: Fredag 10/4 kl. 17.30-20.30: Øvelse 1 og 2 om bakterier opstilles Øvelse 3 Osmose opstilles Øvelse 9 Regulering af åndedrættet. Journal skrives Lørdag 11/4 kl. 9-16: Øvelse 8 Elektroforese Seglcelleanæmi Øvelse 5 Forsøg med stress Øvelse 3 Osmose gøres færdig. Journal skrives Øvelse 7 Måling af primærproduktion Søndag 12/4 kl. 9-16: Øvelse 4 Kulhydratstofskiftet (lørdag aftales hvem, der skal møde fastende) Øvelse 1 og 2 om bakterier gøres færdige. Journal for 1 skrives Øvelse 6 Katalase Forsøg om enzymer Rapportvejledning Der skrives rapporter over øvelserne 2,4,5,6,7 og 8. De seks rapporter skal afleveres senest d. 22. april 2015 kl. 12.00 til Københavns VUC, Vognmagergade 8, 1120 København K. Mærk kuverten Laboratoriekursus i biologi B. Du kan ikke aflevere elektronisk. De tre journaler skal ikke afleveres. De bliver rettet på laboratoriedagen. Side 4 Laboratoriekursus biologi B 1. Forsøg med mikroorganismer (Journal) Introduktion: Man kan ikke se bakterier med det blotte øje, men når en bakterie lander på en agarplade med næring, kan den ved en simpel mitose formere sig til en klon, hvor alle individer er identiske med den første, der lander på agarpladen. En sådan klon af bakterier kaldes en koloni. Når kolonierne bliver tilstrækkelig store kan de ses med det blotte øje og tælles. Antallet af kolonier bliver dermed et udtryk for, hvor mange bakterier, der oprindeligt befandt sig i prøven. Forskellige arter bakterier danner kolonier, der kan variere i farve, form og størrelse. Formål: Ved dette forsøg skal vi undersøge forekomsten af bakterier i luften i biologi lokalet, i udåndingsluft, og et sted efter eget valg. Vi skal desuden få en fornemmelse for, hvor vigtigt det er at arbejde sterilt. Materialer: 3 sterile kødpeptonagarplader (fælles) + 1 plade pr. person Mærkater/spritpen Fremgangsmåde: 1. dag: Af de tre fælles plader skal den ene fungere som kontrolplade, og den må ikke åbnes. Den mærkes med ”kontrol”. Den anden står åben i 15 min i biologi lokalet, hvorefter den lukkes og mærkes. Den tredje åbnes, og en person ånder på den i 2 minutter, hvorefter den lukkes og mærkes. Den sidste plade udsættes for, hvad hver enkelt kursist selv ønsker. Husk at mærke med navn, og hvad der undersøges for. Pladerne sættes til dyrkning i varmeskab ved 35 grader i ca. 2 døgn. 2. dag: Kolonierne tælles og deres udseende beskrives. Resultaterne indsættes i skemaet på næste side. Side 5 Laboratoriekursus biologi B Journalvejledning: Teori: Forklar, hvordan en bakterie er opbygget, og hvordan, den formerer sig. Fremgangsmåde: Beskriv hvilken egenundersøgelse, I har valgt, og hvorfor, I har valgt den. Hypoteser: Hvilke forventninger har du til koloniernes antal i de fire prøver? Resultater: Antal kolonier Luften i biologilokalet Udåndingsluft Egen prøve Kontrol Diskussion: Stemte resultaterne overens med hypoteserne? Hvis ikke hvad kan da være årsagen? Forklar, hvilken betydning kontrolforsøget har. Journalen rettes på kursusdagen. Udseende Side 6 Laboratoriekursus biologi B 2. Forsøg med antibiotikaresistens hos bakterier (rapport) Introduktion: Bredspektret og smalspektret antibiotika Man taler om, at antibiotika kan være bredspektret eller smalspektret. Et bredspektret antibiotika kan hæmme og dræbe mange forskellige arter af bakterier. Dette anvender lægen, hvis han ikke ved, hvilken bakterie, man er angrebet af. Et smalspektret antibiotika anvendes, hvor man præcist kender den bakterie, der skal bekæmpes, og hvilket antibiotika, der netop dræber denne bakterieart. Fx er penicillin smalspektret, og kloramfinicol er bredspektret. Bakterieresistens Når bakterier udsættes for antibiotika, vil der meget ofte være enkelte af bakterierne, der er bærere af en mutation (arvelig ændring af generne), der gør dem resistente over for det pågældende antibiotikum. Sådanne bakterier vil nu få gunstige vilkår og formere kunne sig (se fig. 1). Se evt. animation af dette fænomen her: http://www.biotechacademy.dk/undervisningsprojekter/darwin/Teori/Darwin_se lektion.aspx Det vil være forholdsvis usandsynligt, at en bakterie har udviklet mutationer mod to forskellige antibiotika. Alligevel er multiresistente bakterier i dag et stort problem. Det skyldes, at bakterierne ofte indeholder ekstra kromosomringe, såkaldte plasmider, der kan overføres til andre bakterier. Sådanne plasmidringe kan indeholde resistensgener, og en bakterie med et resistensgen kan derfor ad denne vej få overført endnu et resistensgen. Se nedenstående figur og evt. side 109 i Biologi i Focus. Side 7 Laboratoriekursus biologi B Udbredt anvendelse af antibiotika på mennesker og dyr (vækstfremmere), har medført, at multiresistente bakterier er et stort problem på bl.a. vore hospitaler. Sådanne bakterier kan det nemlig være meget svært at bekæmpe. Formål: At undersøge en bakterieprøve for om der er antibiotikaresistente bakterier. Materialer: 2 kødpeptonagarplader pr. gruppe Spritpen 2 bakteriekulturer i vækst Mikropipetter med sterile spidser Drigalskispatel 96 % ethanol Fyrfadslys tændstikker Pincet Antibiotika-ring med forskellige 8 forskellige antibiotika Sterilt vand Side 8 Laboratoriekursus biologi B Fremgangsmåde Jeres lærer demonstrerer, hvordan man udplader bakterier, og hvordan, man arbejder korrekt med petriskåle og mikroorganismer, så risikoen for kontaminering (forurening) minimeres. DAG 1 (fredag) 1. Skriv på siden af bunddelen af to petriskåle med agar: navn eller mærke for jeres gruppe, samt A1 eller A2 2. Fordel 100 μL af den ene bakteriekultur på plade A1. Dette gøres ved at suge 100 μL bakteriekultur op med mikropipetten og tømme det ud på agarpladen. Drigalskispatlen dyppes i ethanol, flamberes, afkøles på indersiden af petriskålens låg, og derefter fordeles bakteriekulturen jævnt ud over hele agarpladen. 3. Skift pipettespids og fordel på samme måde 100 μL af den anden bakteriekultur A2. 4. Når agarpladerne er tørret lidt, placeres en antibiotikaringe med en steriliseret pincet på hver sin agarplader oven på mærket. Husk at sterilisere pincetten mellem plade 1 og 2 så bakterierne ikke sammenblandes. 5. Placér petriskålene med bunden nedad i varmeskab ved 35 °C et døgn og derefter i køleskab indtil aflæsning. 6. Skemaet for dag 1 udfyldes med information om, hvilke bakterier og antibiotika, I har anvendt. Resultater DAG 1 Skema A1 bakteriefakta A2 bakteriefakta 1-Antibiotikainformation 2- Antibiotikainformation 3- Antibiotikainformation 4- Antibiotikainformation 5- Antibiotikainformation 6- Antibiotikainformation 7 - Antibiotikainformation 8 - Antibiotikainformation DAG 2 Tag foto af pladerne og vedlæg eller indsæt dem i jeres rapport Aflæs desuden jeres resultater, og udfyld dette skema. Side 9 Laboratoriekursus biologi B 1 A1 klarhedszone Ø [mm] Kommentar A2 Klarhedszone Ø [mm] Kommentar 2 3 4 5 6 7 8 Side 10 Laboratoriekursus biologi B Rapportvejledning: Formål Formuler selv Teori – ca. ½ A4 side Forklar hvad en bakteriekoloni består af, og hvor bakterier findes. Hvad er antibiotika? Hvordan opstår antibiotikaresistens hos bakterier? Hvilke konsekvenser har det for bakterier, at et antibiotika kan hindre henholdsvis cellevægsdannelse og proteinsyntese? Hypotese Formuler selv Materiale og fremgangsmåde Beskriv kun afvigelser fra vejledningen Resultater Præsenter resultaterne i tabelform og beskriv med ord. Diskussion/bearbejdning 1. Er der forskel på hvor stor klarhedszonen er mellem de forskellige antibiotika? Hvad kan en evt. forskel forklares med? 2. Er der forskel på resultaterne på de to agarplader? Hvorfor/ hvorfor ikke? Begrund svaret. 3. Hvorfor er det vigtigt at afkøle drigalskispatlen inden brug? 4. Hvis der i en klarhedszone alligevel findes en koloni, hvad kan det så skyldes? 5. Hvilke grunde kan der være til, at medicinalindustrien hele tiden udvikler nye typer antibiotika? 6. Overvej hvilke fejlkilder, der er ved forsøget. 7. Perspektivering: Hvad kan viden fra dette forsøg bruges til? Konklusion Er formålet med øvelsen opfyldt? Side 11 Laboratoriekursus biologi B 3. Forsøg med osmose (journal) Formål: at vurdere, hvilken koncentration af NaCl, der modsvarer koncentrationen af opløste stoffer i kartoffelceller. at observere osmose i plante- og dyreceller. Delforsøg 1) Osmose i kartoffelstykker Introduktion: Ved osmose forstår man vands diffusion over en plasmamembran. Vands diffusion afhænger dog at de stoffer, der er opløst i vandet. Vandet diffunderer fra områder med høj vandkoncentration, altså med lav koncentration af opløste stoffer, til områder med lav vandkoncentration, altså med høj koncentration af opløste stoffer. Ved at lægge ens kartoffelstykker i vand med forskellige saltkoncentrationer, kan man vurdere, hvilken koncentration af NaCl, der modvarer koncentrationen af alle de opløste stoffer, der er i kartoffelcellerne. Materialer: Vægt, der kan veje med 0.01 g nøjagtighed. Kartofler Pomfritjern Bægerglas 4 NaCl-opløsninger: 1) 6%, 2) 3%, 3) 1% og 4) 0 % (destilleret vand) Fremgangsmåde: 1) Mærk de 4 glas med numre 1 til 4. 2) Kør kartoflerne gennem et pomfritjern og skær 4 lige lange stykker på ca. 4 cm. 3) Tør forsigtigt overflødigt vand af kartoffelstykkerne, vej dem med en nøjagtighed på 0,01 g. Noter vægten af de fire stykker i skemaet på næste side og placer et kartoffelstykke i hvert bægerglas. NB! Hold styr på, hvilket stykke, der placeres i hvilket glas! 4) Hæld en saltopløsning i glasset, så kartoffelstykket er dækket af opløsningen. Mærk glasset med NaCl-koncentration og gruppens navn. 5) Tag stykkerne op 2. øvelsesdag, aftør dem forsigtigt, og vej dem igen. Noter resultaterne i skemaet. Side 12 Laboratoriekursus biologi B Hypotese: Formulere en hypotese om, hvordan det vil gå med vægten af kartoffelstykkerne i saltvandsopløsningerne og begrund den med jeres viden om osmose. Resultater: Startvægt g Slutvægt g Vægtændring g Vægtændring i % Glas 1 (6%) Glas 2 (3%) Glas 3 (1%) Glas 4 (dest.vand) Tegn en graf over vægtændringen i % (y-aksen) som funktion af NaClkoncentrationen (x-aksen). Delforsøg 2) Osmose set på rødløgsceller og røde blodlegemer. Materialer: Mikroskop Dækglas, objekglas Saltopløsning Celler fra rødløg Røde blodlegemer Fremgangsmåde: Rødløgsceller fra hinden af et rødløg lægges i demineraliseret vand mellem objektglas og dækglas og iagttages i mikroskop. En skitse af cellerne tegnes. 1) Der tilsættes saltvand ved at lægge en dråbe saltvand lige i kanten af dækglasset så det trænger ind mellem glaspladerne til rødløget. Cellerne iagttages og tegnes efter saltvandet har gjort sin virkning. 2) En meget lille dråbe blod lægges mellem objektglas og dækglas og blodlegemerne iagttages. 3) Saltvand tilsættes på sammen måde som ved rødløgscellerne og cellerne tegnes igen. Side 13 Laboratoriekursus biologi B Journalvejledning: Teori: Beskriv og forklar fænomenet osmose og besvar nedenstående spørgsmål: 1. Hvorfor kan man dræbe ukrudt ved at udstrø vejsalt? 2. Hvorfor er saltning og syltning gode konserveringsmetoder? 3. En fysiologisk eller isotonisk saltopløsning er en saltopløsning er 0.9 % Dette svarer ca. til saltkoncentrationen i cellers cytoplasma. Hvorfor bruger man isotonisk (fysiologisk) saltopløsning til øjenskylning og kontaktlinser? 4. Hvad sker der med øjnene, når man bader i saltvand? Fremgangsmåde: Beskriv kun afvigelser fra vejledningen. Hypotese: Hvad forventer du af forsøgsresultaterne (delforsøg 1)? Resultater: Delforsøg 1: Skøn ud fra grafen over, hvilken koncentration af NaCl, der modvarer koncentrationen af alle de opløste stoffer, der er i kartoffelcellerne: Koncentration af NaCl: ________% Delforsøg 2: Beskriv og forklar iagttagelserne af cellernes reaktion i saltvand og demineraliseret vand. Diskussion: Delforsøg 2. Svarer resultaterne til hypotesen? Hvilke fejlkilder er der ved forsøget? Konklusion: Er formålet med øvelsen opfyldt? Journalen rettes på øvelsesdagen. Side 14 Laboratoriekursus biologi B 4. Kulhydratstofskiftet (rapport) Introduktion: Vi skal undersøge blodsukkerstigningen efter indtagelse af kulhydrater med henholdsvis højt og lavt glykæmisk indeks (GI). Når læger undersøger blodsukkerstigningen efter indtagelse af 50 g kulhydrat. Derfor skal de deltagende forsøgspersoner have fastet siden midnat. Kan det ikke lade sig gøre, kan man evt. bruge personer, der kun har fastet nogle timer, blot blodsukkerniveauet ved forsøgets start er nede på fasteværdien på ca. 5 mmol/L. Vi tillader os også at sammenligne forskellige forsøgspersoner, selvom forskelle mht. køn, fysisk størrelse og stofskifte kan påvirke forsøget. Insulinudskillelsen: Efter kulhydratindtagelse stiger glukosekoncentrationen i blodet, og bugspytkirtlen udskiller insulin. Bugspytkirtlen får Insulin fremmer besked fra sultcentret i hypothalamus i hjernen glukoseoptagelsen i cellerne og glykogendannelsen i lever og muskler, og resultatet bliver, at glukosekoncentrationen i blodet falder. Glukagonudskillelsen: Lang tid efter fødeindtagelse kan glukosekoncentrationen blive så lav (under 5 mmol/L), at hormonet glukagon udskilles. Dette hormon kommer også fra bugspytkirtlen. Hormonet bevirker, at glukose frigøres fra glykogenlagrene i leveren, således at glukosekoncentrationen i blodet stiger. Fysisk aktivitet, rygning, indtagelse af kaffe eller andre stimulanser kan også påvirke glukosekoncentrationen i blodet. Fysisk arbejde stimulerer glukagonudskillelsen, og nikotin virker ligesom adrenalin, der også får glukosekoncentrationen til at stige. Sult og mæthed er fornemmelser i vores nervesystem, der styres af en lang række faktorer, bl.a. mavesækkens fyldningsgrad, glykogenlagrenes størrelse og ikke mindst glukosekoncentrationen i blodet. (se figur). Side 15 Laboratoriekursus biologi B Efter et måltid føde i mave og tarm glukosekoncentrationen øges i blodet Deraf følger: nedsat appetit Øget insulin udskillelse Øget optagelse af glukose i lever og muskler Glykogendannelse i lever og muskler Fedtdannelse i fedtceller Glukosekoncentrationen vil falde. Efter nogen tids sult mave og tarm er tom lav glukosekoncentrationen i blodet. Deraf følger: mere appetit /sult Øget glukagonudskillelse Glykogen spaltes i leveren Glukose frigøres til blodet Glukosekoncentrationen stiger Formål: At undersøge, hvordan indtagelsen af kulhydrater med forskelligt GI påvirker glukosekoncentrationen i blodet. Materialer: Blodglukose måler Blodlancetter Servietter Det glykæmiske index for nogle Ur undersøgte levnedsmidler: Kostvurderingstabel Glukose 100 Kulhydratholdige fødevarer Hvidt franskbrød 70 Gulerødder 97 Fødevare Indhold af Skal Honning 87 kulhydrat indtages for Fuldkornsbrød 70 pr. 100g at få 50g Polerede ris 72 fødevare kulhydrat Kartofler 70 Glukose 100g 50g Upolerede ris 66 Sucrose/(sukker) 100g 50g Laktose 46 Hvidt brød 47g 106g Sakkarose (stødt melis) 58 Rugbrød 39g 128g Bananer 58 Banan 19,2g 260g Æble 39 Cola 10g 500g = ½L Iscreme 36 Gulerødder 6,1g 819g Sødmælk 34 Is 24g 208g Fruktose 20 Hindbærroulade 47g 106g Laboratoriekursus Biologi B 2015 Fremgangsmåde: Forsøgspersonerne skal i tillempet form følge den glukosebelastningstest, men udfører på sukkersyge. Nogle fastende personer drikker eller spiser en kulhydratkost, som indeholder 50 g kulhydrat. Man udregner først hvor meget, man da skal spise af fødevaren. Man kan vælge at spise is, brød, bananer frugt sukker eller ren glukose. Da kulhydratet skal spises så hurtigt som muligt, så vælg efter, hvor god du er til at indtage store mængder føde. Er du ikke grovæder, så vælg glukose eller sukker på drikkeform. Pauserne i forsøget kan anvendes til at skrive en hypotese. 1) Kulhydratføden vælges og afvejes efter beregning af kulhydrat-indholdet ved hjælp af en kostvurderingstabel. 2) Fasteblodglukose måles med blodsukkermåleren. Læreren vejleder i brugen af den. Sultfornemmelsen beskrives 3) Fødevaren spises så hurtigt som muligt. Når den sidste bid er sunket noteres tiden. Sultfornemmelsen beskrives. 4) Derefter måles glukosekoncentrationen med de i resultatskemaet angivne tidsintervaller. Husk både at notere glukosekoncentrationen og sultfornemmelsen for alle forsøgspersoner. Resultatskema: Glukosekoncentrationen i mmol/L Faste Forsøgsperson Fødevare 0 min. 15 min 16 30 min. 45 min 60 min 90 min 120 min. Laboratoriekursus Biologi B 2015 Sultfornemmelse på en skal fra 1 til 5, hvor 1 er helt mæt og 5 er meget sulten. Faste 15 30 45 60 90 120 Forsøgsperson Fødevare 0 min min. min min min min. min. Rapportvejledning: Teori: Gør rede for kulhydratstofskiftet. Husk at inddrage det glykæmiske index, insulin og glukagon. Fremgangsmåde: Noter, hvis forløbet af forsøget er anderledes end beskrevet i vejledningen. Hypotese: Gør rede for hvilke resultater, du forventer at finde og hvorfor. Tip. Brug det tabellen over det glykæmiske indeks som udgangspunkt for vurderingen af de indtagne fødevarers forventede glykæmiske indeks. Husk også at skrive hypotese om udviklingen i sultfornemmelsen. Resultater: Noter i skemaerne hvilke typer kulhydrater, der er indtaget, de målte glukoseværdier og sultfornemmelsens forløb. Afbild resultaterne i et excell-regneark. Glukosekoncentration ud af y-aksen og tiden ud af x-aksen. Diskussion: Den grafiske afbildning af resultaterne viser formodentlig både stigning og fald i glukosekoncentrationen. Hvad er årsagen til stigningen? Hvad er årsagen til faldet? Se om dine resultater svarer til de opgivne værdier for det glykæmiske indeks. Var der sammenhæng mellem sultfornemmelse og glukoseindholdet i blodet. Hvis to forsøgspersoner har valgt samme kulhydratspise, hvad kan da være årsagen til eventuelle individuelle forskelle? 17 Laboratoriekursus Biologi B 2015 5. Forsøg med stress (rapport) Introduktion GSR er en forkortelse for ”Galvanic Skin Resistens” og betyder elektrisk hudmodstand. Med to elektroder, placeret på fingerspidserne, måler apparatet den modstand, der er i huden. Hudmodstanden ændres gennem svedkirtlernes aktivitet, der igen reguleres af det autonome nervesystem. Ionerne i sveden nedsætter modstanden. Derfor kan man registrere aktiviteten i det autonome nervesystem gennem måling af hudmodstanden. Formål: At undersøge, hvordan forskellige påvirkninger hos et antal forsøgspersoner giver reaktion i det autonome nervesystem. Teori: Ved sansepåvirkninger reagerer individets autonome nervesystem alt efter påvirkningens art og efter, hvordan sansepåvirkningen opleves. Ved forskrækkelse eller ophidselse stimuleres normalt det sympatiske nervesystem, og det vil aktivere vore svedkirtler. Sansepåvirkninger kan også være ubehagelige, være noget vi ”tager afstand fra” eller noget vi er ligeglade med. Sådanne sanseindtryk kan stimulere det parasympatiske nervesystem og vi vil svede mindre. Det samme gør sig gældende, når en person hviler/slapper af. Reaktionen sympatisk eller parasympatisk er altid afhængig af, hvordan den enkelte person oplever sansepåvirkningen. Den samme sansepåvirkning kan altså godt fremkalde en sympatisk reaktion i én person og en parasympatisk reaktion i en anden. Reaktionerne vil forløbe som følger: 18 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Rapportvejledning: Teori: Beskriv kort de autonome nervesystems funktion stress/hvile og betydningen for svedsekretionen. Fremgangsmåde: Beskriv kun afvigelser fra vejledningen. Hypotese: Hvad forventer I, der vil ske med hudmodstanden efter de fire påvirkninger? Resultater: Indsæt resultater i skema 1 ovenfor og beregn ændringen. Et skema pr. forsøgsperson. 1) Tag forskellen på hvileværdi og testværdi, dvs. hvileværdi minus testværdi, for hver af stresspåvirkningerne. 2) Beregn derefter faldet/stigningen i % af hvileværdien *). Indfør disse %'er i det fælles skema (skema 2). Husk at notere fortegn, altså om der er tale om et fald eller en stigning. Et fald viser sympatisk reaktion og en stigning viser parasympatisk reaktion. *) Procenter beregnes efter følgende formel: Ændringen/hvileværdi * 100 % Indsæt dernæst den procentvise ændring i skema 2 ovenfor og udregn gennemsnittet for de deltagende forsøgspersoner. Diskussion: Hvorfor er det vigtigt, at testpersonerne ikke deltager i planlægningen af forsøget? Passer resultaterne med jeres hypoteser? Er der overensstemmelse mellem den måde forsøgspersonen oplevede påvirkningen på, og det resultat, I fik? Hvilken betydning har forsøgspersonens erfaring m.h.t. til den pågældende påvirkning? Konklusion: Er formålet med øvelsen opfyldt? 19 Laboratoriekursus Biologi B 2015 6. Katalase. Forsøg med enzymer (rapport) Introduktion De biokemiske processer i cellerne er alle styret af organiske katalysatorer, der kaldes enzymer. Hydrogenperoxid (H2O2) dannes normalt i mitokondriernes åndingskæder under enzymreaktioner, men da hydrogenperoxid er ødelæggende for cellerne, bliver det straks omdannet til ilt og vand. Denne proces bliver katalyseret af enzymet katalase, der findes i alle celler. 2 H2O2 2 H2O + O2 katalase Ved at tilsætte hydrogenperoxid til levende cellesystemer/væv, vil katalaseaktiviteten indirekte kunne måles som den dannede mængde ilt Katalase kan også benyttes til at undersøge enzymaktivitetens afhængighed af temperatur samt tilstedeværelsen af tungmetaller. Formål: 1) At undersøge hvilke af de udleverede cellesystmer/væv, der indeholder størst koncentration og katalase pr. vægtenhed. 2) At undersøge katalaseaktivitetens afhængighed af temperatur 3) At undersøge den hæmmende virkning af kobberioner på katalaseaktiviteten Materialer: Lever, kød, æble, selleri, gær 6%hydrogenperoxid. 10% hydrogenperoxid vægt blender, stopur is 0,5 M Kobbersulfatopløsning (CuSO4) Glasvarer: 100mL måleglas, 2 5mL injektionssprøjte (til hydrogenperoxid) og gæropløsning 500 mL bægerglas, reagensglas glasspatler, glasrør, slager, gummiprop og plastikbakke. 20 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Fremgangsmåde: Der laves en opstilling som den, der fremgår af figuren. 1) Relativ koncentration af katalase i forskelligt væv. 100g af lever blendes med 100 mL vand og hældes i et bægerglas. 5 g af den blendede lever kommes i kolben i opstillingen. 5 mL 6% hydrogenperoxid suges op i injektionssprøjten og anbringes i proppen. På én gang skal sprøjten tømmes i kolben og stopuret startes. Aftal hvem, der gør hvad inden I starter. Husk at sprøjten skal blive i proppen under forsøget, da den udviklede ilt vil undslippe denne vej. Iltudviklingen i opstillingens måleglas (100 ml) følges og der rystes lidt på kolben for at blande hydrogenperoxid og lever. Efter 1 minut aflæses hvor meget ilt i mL, der er dannet på måleglasset. Forsøget gentages på samme måde for kød, æble, selleri og gær. Gæren skal ikke blendes, men 50 g gær opløses i 250 mL vand. Gæropløsningen skal omrøres inden prøve tages. Gem gæropløsningen til de efterfølgende forsøg. Resultaterne indføres i nedenstående skema: Iltudvikling mL pr. min. Lever 5 g Kød 5 g Æble 5 g Selleri 5 g Gær 5 mL gæropløsning 21 Laboratoriekursus Biologi B 2015 2) Katalaseaktivitetens afhængighed af temperatur Her bruges samme forsøgsmetode som i forrige forsøg. 5 mL gæropløsning og 5 ml hydrogenperoxid. Det udføres blot ved forskellige temperaturer. Der laves et vandbad med is /vand fra kogekedel så iltudviklingen kan måles ved ca. 0, 10, 20, 30 , 40, 50, 60, og 80 grader. Lad være med at bruge for megen tid på at tilpasse temperaturen. Benyt passende temperaturintervaller og noter blot forsøgstemperaturen i resultatskemaet. Husk at både gæropløsning og hydrogenperoxid skal have den rette temperatur. Mål også temperaturen i blandingen efter reaktionen og noter også denne temperatur. Temperatur før Temperatur efter Iltudvikling mL pr. min 3) Katalaseaktivitetens afhængighed af kobberioner Samme forsøgsmetode anvendes. Kobberionerne tilsættes gærblandingen og blandes med denne ved omrystning inden hydrogenperoxid tilsættes. Der prøves med forskellige koncentrationer af kobberioner ved at tilsætte forskellige mængder af kobberopløsningen. Indsæt resultaterne i nedenstående skema: mL kobberopløsning 0,1 mL 0,5 mL 1,0 mL Iltudvikling mL pr. min 22 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Rapportvejledning: Teori: Der skrives generelt om enzymers opbygning og funktion i organismen, og om enzymernes temperatur- og evt. pH-afhængighed. Tungmetalioners hæmmende virkning på enzymer skal også omtales. Fremgangsmåde. Beskrives kun, hvis den afviger fra vejledningen. Hypoteser opstilles for alle forsøg. Husk at begrunde hypoteserne med, hvordan enzymerne reagerer i forhold til temperatur og tungmetaller. Resultater: 1) Afbildes som søjlediagram 2) Afbildes grafisk med mL ilt/ min på Y-aksen og temperaturen på x-aksen. 3) Afbildes grafisk med mL ilt/min på Y-aksen og mL kobberopløsning ud af x-aksen. Diskussion: Resultaterne diskuteres ud fra hypoteserne. Er der en logisk forklaring på forskellene i katalaseindholdet i de forskellige dyre og plantevæv? Hvorfor stiger temperaturen i blandingen under enzymreaktionen, og hvilken betydning kan det have for enzymreaktionens hastighed? Hvilken betydning har dette, når reaktionen foregår i en levende organisme. Kobberionens hæmmende virkning skal omtales. Kan vi være sikre på, at det er kobberionernes virkning, vi observerer? Afvigende resultater forklares ud fra en bedømmelse af fejlkilder. 23 Laboratoriekursus Biologi B 2015 7. Måling af primærproduktion (rapport) Teori Alle organismer, der konsumerer organisk stof, kaldes sekundære producenter. De udgør økosystemets heterotrofe organismer. At de er sekundære betyder, at de står efter de primære producenter i fødekæden - de lever af noget som i forvejen er produceret. Nummer et i fødekæden er primærproducenterne, de autotrofe planter. Planterne kendes ved at være grønne på grund af deres indhold af klorofyl. Også nogle bakterier er primære producenter, bl.a. blågrøalger (cyanobakterier). Autotrof betyder selvopbyggende, og organismer, der udnytter energien i sollyset, kaldes fotoautotrofe. Planterne er af vital betydning for livet på jorden, fordi de kan lave fotosyntese: Solenergi + 6CO2 + 12H2O → C6H12O6 + 6O2 + 6HO2 Mængden af kulhydrat (C6H12O6), der dannes ved fotosyntesen, betegnes som BruttoPrimærProduktion (BPP) Fotosyntesen er i energimæssig forstand en op ad bakke reaktion. Den kan ikke forløbe, hvis den ikke får tilført energi i form af lys. Derfor har planterne udviklet nogle effektive solfangere i form af grønkorn. I grønkornene omdannes lyseenergien til kemisk energi, som planten derefter bruger til at sætte kuldioxid og vand sammen til glukose og ilt. I fotosyntesen dannes glukose. For at vokse og leve må planten bruge noget af den dannede glukose i sin egen respiration, nøjagtig som dyrene, for at få dannet ATP. Denne ATP (kemisk energi) benyttes herefter til at bygge andre glukosemolekyler om til livsvigtige organiske stoffer i form af stivelse, nucleinsyrer, proteiner, fedtstoffer, vitaminer mm. Opbygningen af disse molekyler kræver en lang række næringssalte, som planten optager fra omgivelserne. Dette gælder, uanset om det er en lille planktonalge, en åkande eller et bøgetræ. De planteopbyggende processer kan derfor deles op i to. 1: Respirationen som danner ATP: C6H12O6 + 6O2 → 6CO2 + 6H2O + ca. 30 ATP (+ varme) 24 Laboratoriekursus Biologi B 2015 2: Opbygningen af livsvigtige stoffer som kræver energi i form af ATP for at kunne gennemføres: ATP + næringssalte + glukose → stivelse, lipider, proteiner, nucleinsyrer og vitaminer Fotosynteseproduktionen kaldes som sagt for BruttoPrimærProduktionen (BPP). Det, der bliver til rest efter planternes respiration (R), kaldes NettoPrimærProduktionen (NPP). Vi får altså: BPP = NPP + R Nettoprimærproduktionen går videre i fødekæden, dvs. den konsumeres enten af planteædende dyr eller af nedbrydende bakterier og svampe. Formål: Formålet er at finde BruttoPrimærProduktion for en plante i et givet tidsrum, ved at måle NettoPrimærProduktion og Respirationen. Vi måler primærproduktion og respiration som iltproduktion og iltforbrug, og vi ser også på kuldioxid udskillelsen som supplement. Forsøgsopstilling (materialer og apparatur) 2 prøveflasker. Friske blade 1 Iltmåler 1 kuldioxidmåler Stanniol Fremgangsmåde: Der opstilles de to flasker med blade i. Bladene skal så vidt muligt være lige store. Bladene vejes og vægten noteres. Iltmåleren anbringes i det ene glas og kuldioxidmåleren i det andet. Flaskerne skal stå i lys. Når de har stået 20 min begynder målingerne. Der tændes en kraftig lampe, så bladene får lys. Der opsamles måleresultater i 60 min. Det samme udføres med flaskerne omhyggeligt indpakket i stanniol, så der ikke kommer lys til. Og der måles i 60 min. Data opsamles med programmet logger pro og ud fra resultaterne beregnes tallene, så 25 Laboratoriekursus Biologi B 2015 nedenstående skema kan udfyldes. I programmet kan man nemt finde iltoptagelsen pr min. Resultater Bladenes vægt Iltproduktion i lys NettoPrimærProduktion (NPP) Iltforbrug i mørke Respiration (R) BruttoPrimærProduktion (BPP=NPP + R) Kuldioxidoptagelse i lys pr min (fotosyntese) Kuldioxidudskillelse i mørke pr min (respiration) 26 Iltudskillelse pr. min. Iltudskillelse/ kuldioxidudskillelse pr. min. pr. g. blad Laboratoriekursus Biologi B 2015 Rapportvejledning: Teori: Du skal ikke gentage teorien fra øvelsesvejledningen, men giv en kort definition af begreberne BPP, NPP og Respiration. Hvad vil det betyde for en plante, hvis respirationen er næsten lige så stor som NPP? Fremgangsmåde. Beskrives kun, hvis den afviger fra vejledningen Resultater: Skrives ind i skemaet, og der beregnes omsætning pr gram blad, så resultaterne kan sammenlignes. Diskussion: Hvad viser resultaterne om de valgte planters primærproduktion? Er der sammenhæng mellem iltudskillelse og kuldioxidoptagelse i forbindelse med målingerne på planterne i lys og mørke? Hvilke usikkerhedsmomenter og fejlkilder er der ved målingerne? 27 Laboratoriekursus Biologi B 2015 8. Undersøgelse for Seglcelleanæmi – Elektroforese (rapport) Formål Øvelsen skal vise, hvordan man ved hjælp af elektroforese kan undersøge, om et foster har arvet sygdommen seglcelleanæmi. Teori Nedarvningen af seglcelleanæmi følger et simpelt Mendelsk nedarvningsmønster (se figur 1 herunder og figur 114 i Biologi i Fokus). Det vil sige at et foster har 25 %’s risiko for at få sygdommen, hvis begge forældre er bærere af sygdommen. Figur 1 viser den typiske arvegang ved seglcelleanæmi Hæmoglobin består af to kæder. En a-kæde HbA og en b-kæde HbB. Genet for akæden ligger den korte arm på kromosom nr. 16 og genet for b-kæden ligger på den korte arm på kromosom nr. 11. Hæmoglobin i seglcelleanæmi HbS er en variant af HbA hvor kun én aminosyre adskiller sig fra det normale HbA. (For flexstuderende: Se modul opgave om sygdommen.) Et bestemt restriktionsenzym klipper det normale gen over i to mindre stykker. Det syge gen vil ikke blive klippet over. På denne måde kan man ved elektrofores skelne mellem det raske og syge gen, idet det raske gen, der ikke klippes over, og er længere end de to dele, som restriktionsenzymet klipper det syge gen over i. Dermed løber det raske gen ikke så langt ved elektroforesen som de to mindre dele, det syge gen er klippet over i. 28 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Hvis man har konstateret, at begge forældre til et ufødt barn er bærere af genet for Seglcelleamæmi, er der risiko for at fostret lider af Seglcelleamæmi. Derfor tilbydes den gravide kvinde en fostervandsprøve/moderkagebiosi tidligt i graviditeten, fx i 11. graviditetsuge. Samtidig tages en blodprøve (lymfocytter) fra både mor og far. Celler fra foster (E), mor (D) og far (F) isoleres og generne for Seglcelleanæmi isoleres og opformeres ved hjælp af PCR, idet man anvender primere, der sidder på hver sin side af CFTR-genet (se fx Biologi i Fokus s. 98). De tre prøver sammenholdes med kendte standarder for henholdsvis en syg (A), en rask (C) og en arvebærer (B). Dette gøres ved hjælp af gelelektroforese. Teori om elektroforese. Agarosegel består af mikroskopiske porer der fungerer som et slags filter. DNA er stærkt negativ ladet ved neutralt pH. Derfor vil DNA fragmenterne vandre mod den positive pol i det elektriske felt, der skabes i elektroforeseapparatet. DNA fragmenterne adskilles efter størrelse således, at de mindste stykker vandrer hurtigst. Efter elektroforesen bliver DNA’et synligt ved farvning med methylenblåt. Forsøgsopstilling (materialer og apparatur) Materialeliste til fremstilling af gel og elektroforesebuffer Agarosepulver (polysakkarid) koncentreret gelbuffer destilleret vand 10 mL måleglas 250 mL måleglas 500 mL måleglas 250 mL konisk kolbe til gelopløsningen 1 L målekolbe til elektroforesebuffer magnetomrører/varmeplade Støbeform til gelen Gummiklodser ”kam” Strømforsyning Fremstilling af elektroforesebuffer Der fremstilles i alt 1 L buffer på følgende måde: 21mL koncentreret buffer tilsættes destilleret vand op til et volumen på 1000 mL. (fremstillet på forhånd) 29 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Fremstilling af 0,8 % agarose gelopløsning Til 6 styk 0,8% agarose geler bruges: 1,44g agarose + 3,6 mL koncentreret buffer +176,4 mL destilleret vand. Volumen afmærkes på kolben med en pen fordampet væske erstattes med destilleret vand (fremstillet på forhånd). Agarose-opløsningen opvarmes til den er klar som vand og afkøles til 55 ºC. Fremgangsmåde (se også figuren på s. 5) Støbning af gelen. 1. Tag støbeformen til gelen og sæt gummiklodserne på enderne. 2. Placer ”kammen” i positionen nærmest enden af formen. 3. Hæld nu gelen forsigtigt ud i formen uden at der dannes luftblærer. NB! Det er vigtigt at karret står fuldstændig vandret 4. Lad gelen størkne i ca. 20 minutter Klargøring af gelen til elektroforese. Når gelen er størknet fjernes gummiklodserne og kammen tages forsigtigt op så prøvebrøndene ikke beskadiges. Gelen anbringes i elektroforesekarret og karret fyldes op med elektroforesebuffer – gelerne skal være helt dækkede. Bemærk gelen skal være orienteret i strømretningen (minus til plus). Påsætning af stangardprøver (A-C), de to forældre (D og F) og fostret (E) Med mikropipette opsuges 35L (mikroliter = 10-6 liter) DNA prøve. Prøven afsættes i gelens ”brønd” følg rækkefølgen A-F. Metoden kaldes ”submarine”, fordi prøverne påsættes under væskeoverfladen. Det er vigtig ikke at stikke pipettespidsen ned i gelen og af undgå at ryste karret efter afsætningen af prøverne. Husk også at skifte pipettespids for hver prøve. A: Standard DNA (syg) B: Standard DNA (arvebærer) C: Standard DNA (rask) D: DNA fra moderens blodprøve E: DNA fra fostervand eller moderkage fra fosteret F: DNA fra faderens blodprøve 30 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Kørsel af prøverne - elektroforesen. Strømmen sluttes til elektroforeseapparatet via strømforsyningen. Forbind sort ledning til sort input () og rød ledning til rød input (+). Elektroforesen kører ca. 2 timer ved 50 V spænding. Under kørslen kan man følge prøvernes vandring vha. en farvemarkør. Lad markøren vandre 3,5 – 4 cm. inden kørslen stoppes. Når kørslen er færdig slukkes for strømforsyningen og gelerne kan tages op af karret. Tips. For at få den bedste adskillelse af båndene, skal man bruge en nylavet elektroforesebuffer. Undgå at spilde prøven ud i bufferen (ram brønden) og køre gelen ved den anbefalede spændingen og overholde tiden. Jo lavere spænding og jo længere tid des bedre separation af båndene. Endelig har det betydning at være påpasselig med affarvning af gelen. Tørfarvning ( DNA Blue InstaStain) Til denne del af forsøget bruges handsker. 1. 2. 3. 4. 5. Tag gelen ud af formen og læg den i en farvebakke. Dæk gelen med en smule gelbuffer. Placer det farveholdige papir med den blå side ned mod gelens overflade. Gnid let på papiret med fingrene, så det får god kontakt med overfladen. Stil støbeformen oven på gelen for at sikre kontakten med farvepapiret og lad stå natten over. Hvis det er nødvendigt kan gelen affarves i demineraliseret vand 37ºC varmt. Når gelen er fuldstændig affarvet vil baggrunden kun være svagt blå og båndene fremkomme mørkeblå. Gelerne tages herefter op og lægges på et stykke plastikfilm eller lignende. 31 Laboratoriekursus Biologi B 2015 32 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Rapportvejledning. Undersøgelse for seglcelleanæmi– Elektroforese Formål Formuler selv Teori Hvilken funktion har hæmoglobin i blodet? Hvad skyldes sygdommen, og hvordan kommer sygdommen til udtryk? Hvordan udtager man genetisk materiale fra et foster, og hvordan opformeres det, så det kan analyseres (PCR-metoden)? Hvad er restriktionsenzymer, hvor stammer de fra, og hvad er deres oprindelige funktion? Forsøgsopstilling (materialer og apparatur) og fremgangsmåde beskrives kun hvis den afviger fra vejledningen. Resultater – Fejlkilder Tegn resultatet af gelelektroforensen (eller indsæt et foto). Diskussion (analyse - tolkning - vurdering) A B C D E 1. Hvordan kan man på gelelektroforesen se, at de to forældre (D og F) er arvebærere? 2. Er det ventede barn (E) sygt, rask eller arvebærer? Begrund! 3. Hvis de to forældre igen ønsker at få et barn sammen, hvad er så risikoen for at barnet er henholdsvis sygt, rask eller arvebærer? Konklusion Er formålet med forsøget opfyldt 33 F Laboratoriekursus Biologi B 2015 9. Regulering af åndedrættet Introduktion Afstanden mellem blodet i kapillærerne og luften i alveolernes indre er mindre end 0,001 mm, og luftskiftet sker ved diffusion gennem den tynde væg. Ilttrykket er større i alveoleluften end i blodet, og derfor diffunderer der iltmolekyler fra alveolerne over i blodet, indtil trykforskellen er udlignet. Kuldioxid diffunderer den modsatte vej, fordi denne luftart findes i større koncentration i blodet end i alveoleluften. I hvile indeholder indåndingsluften ca. 21 % ilt og 0,04 % kuldioxid, mens udåndingsluften indeholder ca. 16,3 % ilt og 4,5 % kuldioxid. Vejrtrækningen Under indåndingen, når brystkassens rumfang øges, falder trykket i de udspilede alveoler, og atmosfærisk luft strømmer ind, til trykforskellen er udlignet. Ved almindeligt roligt åndedræt sker indåndingen især ved, at mellemgulvet afflades. Det hvælver sig i hvile op i brysthulen med de to kupler, som lungerne hviler på, men når dets muskulatur trækker sig sammen, afflades det, så brysthulens rumfang øges på bekostning af bughulens. Cirka 75 % af lungeudvidelsen under en almindelig indånding skyldes dette såkaldte bug- eller abdominalåndedræt. Resten skyldes hovedsagelig de små muskler (musculi intercostales externi), der løfter ribbenene, og derved øger brystkassens dybde. Dette bryst- eller kostalåndedræt dominerer hos kvinder og børn, mens abdominalåndedrættet er dominerende hos mænd. Ved forceret åndedræt medvirker mange andre muskelgrupper, bl.a. hals-, bryst- og rygmuskler. I hvile er udåndingen normalt en rent passiv proces, idet åndedrætsmuskulaturen slapper af og brystkassens rumfang mindskes ved at de elastiske lunger trækker sig sammen og presser luften ud. Ved forceret åndedræt bidrager bugvæggens muskler og muskler, der trækker ribbenene nedad (musculi intercostales interni), til at fremskynde udåndingen. Åndedrætsmusklerne, der er tværstribet, er under viljens kontrol. Man kan ændre vejrtrækningens rytme og dybde og holde vejret en kortere tid. Men normalt styres vejrtrækningen autonomt og ubevidst fra åndedrætscentret i hjernestammen. Åndedrætscentret er opbygget med overlappende centre for inspiration (indånding) og eksspiration (udånding) i den forlængede marv og overordnede centre i pons (hjernebroen), og dets funktion er ikke fuldt klarlagt. 34 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Strækreceptorer Forenklet kan man sige, at det regelmæssige åndedræt styres af strækreceptorer i lungerne. Vejrtrækningen holdes i gang af spontane nerveimpulser fra inspirationscentret til åndedrætsmusklerne, der udvider brystkassen og dermed lungerne. Ved udvidelsen strækkes sanselegemer, strækreceptorerne, i bronkiolernes vægge, og de reagerer med impulser, der undertrykker inspirationscentret, så åndedrætsmusklerne slapper af og lungerne trækker sig sammen igen. Når strækreceptorerne indstiller deres impulsudsendelse, afgiver inspirationscentret en ny impulsbølge osv. Tilpasningen af åndedrættet til organismens skiftende behov sker ved hjælp af kemoreceptorer, der reagerer på blodets indhold kuldioxid (CO2) og på blodets surhedsgrad (pH) samt i mindre grad opløst ilt (O2). De perifere kemoreceptorer findes i halsarterierne og i aortabuen. De stimulerer åndedrættet, når ilttrykket bliver for lavt eller kuldioxidtrykket for højt. De påvirkes som nævnt også af blodets surhedsgrad. Når blodet bliver for surt, stimuleres åndedrættet, så udskillelsen af kuldioxid (kulsyre) gennem lungerne forøges, og lungerne spiller på denne måde en meget stor rolle for reguleringen af organismens syre- og basebalance. Størst betydning har de centrale kemoreceptorer, der findes i selve den forlængede marv umiddelbart under overfladen. De måler kuldioxid og pH i cerebrospinalvæsken, som omgiver hjerne og rygmarv. Andre påvirkninger af åndedrættet 35 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Åndedrætscentret bombarderes desuden uafbrudt med impulser fra praktisk taget alle sansenerver i organismen og fra storhjernens emotionelle centre. Hoste og nysen er specielle åndedrætsreaktioner, der udløses fra nerveender i luftvejenes slimhinder. Ethvert pludseligt, intenst irritament, et nålestik for eksempel eller en kold douche, fremkalder et gisp, der er en kort, hurtig inspiration. Trykpåvirkninger fra svælgvæggen standser åndedrættet under synkning. Receptorer i kredsløbsorganerne reagerer på blodtrykket, således at åndedrættet fremmes, når blodtrykket falder, og hæmmes, når blodtrykket stiger. Varmepåvirkninger af huden og stigende legemstemperatur stimulerer åndedrættet via temperaturcentret i hypotalamus. Impulser fra muskler og led i bevægelse forstærker vejrtrækningen, der fordybes alene ved tanken på en fysisk indsats. Sindsstemninger som frygt og vrede ledsages af et hurtigt, overfladisk åndedræt, mens intens koncentration næsten kan sætte åndedrættet i stå. Formål At undersøge hvor længe man kan holde vejret under forskellige omstændigheder. At undersøge sammenhængen mellem blodets indhold af CO2 og vejrtrækningen Materialer Ur med sekundviser Fremgangsmåde Måling af den tid man kan holde vejret under forskellige omstændigheder. Lad gruppens deltagere holde vejret 1. efter de har siddet i ro og trukket vejret normalt, 2. efter 3 dybe indåndinger og 3. efter løb på trapper. (Fra biologilokalet ned i stuen og op til biologilokalet igen.) Resultater Resultatet angives i sekunder (brug skemaet i journalvejledning). 36 Laboratoriekursus Biologi B 2015 JOURNALVEJLEDNING – Regulering af åndedrættet 1) Forside 3) Formål _________________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________ __________________________________________ 4 + 5) Forsøgsopstilling og fremgangsmåde Her henvises til øvelsesvejledningen. Afvigelser skal noteres her: _________________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________ __________________________________________ 6) Resultater - Fejlkilder Husk at udregne gennemsnit. Navn Efter dyb ind- og udånding Sek. Efter hvile Sek. Efter løb Sek. Gennemsnit 7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering) Forklar de fremkomne forskelle i den tid vejret kan holdes – både de gennemsnitlige værdier og evtuelle individuelle forskelle. _________________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ 8) Konklusion 37 Laboratoriekursus Biologi B 2015 Er formålet med forsøget opfyldt ? _________________________________________________________________________________ _______________________________________________________ 38
© Copyright 2024