Sikkerhedsfodtøj - Julius Nielsen og Søn

Laboratoriekursus
2015
Øvelsesvejledninger
Biologi C
VUC Århus, HF-afdelingen Bülowsgade 68, 8000 Århus C
På kursusdagene kan du få fat på os på telefon 87322478
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Indholdfortegnelse:
Velkomstbrev
Vejledning i rapportskrivning
side 3
side 4-5
Øvelsesvejledninger:
Øvelse nr.1: Mikroskopering af celler
side 6-10
Øvelse nr.2: Fotosyntese og respiration
side 11-15
Øvelse nr.3: Undersøgelse af enzymet Bromelin
side 16-20
Øvelse nr.4: Bestemmelse af egen blodtype
side 21-29
Øvelse nr.5: Isolering af DNA
side 30-34
Øvelse nr.6: Konditest-bestemmelse af kondital
side 35-39
Øvelse nr.7: Kostundersøgelse
side 42-48
2
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Kære flex- eller selvstuderende i biologi.
Vi ønsker dig velkommen på laboratoriekursus på VUC Århus.
Kurset afholdes i biologilokale SJ 21, som er beliggende i VUC's bygning
Sct. Joseph, Bülowsgade 68, 8000 Århus C
Hvis porten til skolen er låst når du ankommer eller hvis du er blevet forsinket kan du komme i kontakt
med kursets lærere på tlf. 87 322 478
Om kurset:
Laboratoriekurset omfatter den eksperimentelle del i faget biologi C og er en forudsætning for at blive
indstillet til prøve i faget. For at få udstedt et kursusbevis kræver det, at du har udført alle forsøgene på
kurset, at dine rapporter lever op til de krav der stilles i rapporten og at rapporterne afleveres rettidigt afleveringsfristerne meddeles på kurset. Selvstuderende skal til eksamen, på din egen skole, huske at
medbringe de rettede rapporter, sine journaler og sit kursusbevis.
Kursusmaterialet indeholder:


En vejledning i rapportskrivning
En vejledning til hver øvelse
Først i hver øvelsesvejledning finder du et punkt kaldet "relevant baggrundsstof", her henvises
der til den teori, det kan være relevant at sætte sig ind i, inden du skal lave øvelsen. Bagest i hver vejledning
finder du en "rapportvejledning", der giver dig en disposition til hvad din rapport/journal bør indeholde.
Forberedelse til kurset:
Det forventes, at du inden kurset har printet kursusmaterialet ud og medbringer dette på kurset. Og at du
til de enkelte kursusdage forbereder dig til forsøgene dvs. som et minimum læser dine øvelsesvejledninger
og sætter dig grundigt ind i, hvordan forsøgene skal udføres. Husk også at laboratoriekurset er et godt
tilbud til at få diskuteret faglige spørgsmål undervejs.
På kurset skal du medbringe:
Dit kursusmateriale, lærebog, lommeregner/computer, blyant og papir. Da kurset afholdes en weekend er
der desværre ikke mulighed for at købe mad på stedet. Det er derfor en god ide at medbringe en
madpakke, eller du kan købe mad i nærheden. Der er både en kiosk og et pizzaria. Kaffe og te laver vi selv.
Med venlig hilsen
Biologilærerne på VUC Århus
3
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
VEJLEDNING I RAPPORTSKRIVNING.
I forbindelse med det eksperimentelle arbejde udarbejdes der rapporter over de udførte forsøg. Rapporten
er en skriftlig formidling af et eksperimentelt arbejde til en modtager. Rapporten skal derfor være
formuleret præcist, og den skal være saglig og objektiv. Læseren er dig selv og læreren. Rapporten skal
skrives så begge parter hurtigt forstår indholdet - også lang tid efter det pågældende forsøg er lavet.
(Rapporterne skal bl.a. bruges i eksamenssituationen).
For at kunne skrive en fyldig rapport skal man have gjort personlige notater under udførelsen af et forsøg.
Disse personlige notater er kun til en selv og behøver derfor ikke være så formfuldendte, men dog alligevel
så klare og tydelige at de giver et godt grundlag for rapporten. Heri nedskrives fremgangsmåde, eventuelle
ændringer i forhold til vejledningen, kladde til resultater (gerne i skemaform), stikord om resultaterne og
eventuelle spørgsmål og konklusioner man kommer i tanke om undervejs. Ofte vil det være en god idé at
styre notaterne efter de samme punkter, som en rapport senere skal bygges op over.
En biologirapport skal give læseren svar på følgende:
Hvad har vi undersøgt?
Hvordan er forsøget udført?
Hvilke resultater er der kommet ud af det?
Hvilken betydning kan det have?
Rapporten opbygges efter nedenstående punkter i den angivne rækkefølge:
Titel: Der laves en forside med forsøgets titel, nummer, navn og holdnummer. Hvis I arbejder flere sammen
skrives gruppens navne på.
Formål: Her noteres formålet med forsøget. Ofte vil der være en hypotese, der skal afprøves, men formålet
kan også være at anvende noget specielt apparatur.
Hypotese: Ofte kan det være godt at formulere en eventuel hypotese som et selvstændigt afsnit.
Teori: I dette afsnit skal du i en kortfattet form præsentere den teori der hører til forsøget. Undlad at skrive
afsnit direkte af fra lærebogen, prøv i stedet selv at formulere teorien i dit eget sprog. Husk også at
præsentere de centrale begreber, der knytter sig til emnet.
Materialer: Under dette punkt anføres hvilke dyr/planter der er anvendt, hvilke kemikalier der er brugt
samt anvendt apparatur.
Fremgangsmåde: Under dette punkt beskrives, hvordan forsøget er udført. Gør det kort og klart og i logisk
rækkefølge. Skriv hvad du/gruppen har gjort, dvs. brug jeg form. Det kan i mange tilfælde være en fordel at
tegne forsøgsopstillingen for at gøre tingene mere overskuelige.
Resultater: Alle iagttagelser og målinger (data) skal naturligvis med i rapporten. Så vidt muligt, skal
resultaterne af hensyn til overskueligheden anføres i skemaform, tabelform og i kurveform.
4
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Afbildning af resultater/kurvetegning:
- Giv figurer og tabeller en titel, samt en kort tekst, der fortæller, hvad kurven viser.
- Ved tegning af kurver vælges en hensigtsmæssig inddeling af akserne.
- Angiv benævnelse og enheder på alle akser.
- Markér punkterne tydeligt på kurven, afvigende resultater skal også anføres.
- Få punkter forbindes med rette linjer - mange punkter tegnes som blød kurve.
- Hvis værdier mangler stiples linjen.
- To kurver der skal sammenlignes bør altid have samme inddeling.
Fejlkilder: Her anføres overvejelser om fejlkilder og usikkerheder under forsøgets udførelse. Ideer til
forbedringer eller udvidelse af forsøget kan ligeledes beskrives her.
Diskussion: Under dette punkt diskuteres forsøgsresultaterne (både de forventede og de uventede). Dette
gøres ved, at man analyserer og tolker de opnåede resultater. Du bør besvare følgende spørgsmål:




Har forsøget vist, hvad man teoretisk kunne forvente (er hypotesen bekræftet)?
Er formålet/formålene med forsøget blevet opfyldt?
Kan fejlkilder forklare eventuelle afvigelser?
Er alle nødvendige kontrolforsøg blevet udført?
Ofte indeholder den trykte vejledning nogle diskussionsspørgsmål, der skal besvares. Sådanne spørgsmål
skal tjene som inspiration og skal derfor ikke besvares med ja/nej, men indgå i en samlet diskussion af
data.
Konklusion: Som afslutning på rapporten anføres den konklusion, som kan drages ud fra
forsøgsresultaterne. Ofte vil det være en stillingtagen til den hypotese, som blev efterprøvet i forsøget.
Mens diskussionen er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og formuleret så
præcist som muligt. Konklusionen skal være en konklusion på det der var forsøgets formål.
Litteratur:
Her anføres den litteratur, der har været anvendt ved udarbejdelse af såvel forsøget som rapporten.
5
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Eksperiment nr.: 1
Mikroskopering af celler
Navn:
Makker(e):
Rettet af:
Dato:
6
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
1. MIKROSKOPERING AF CELLER.
Relevant baggrundsstof: Cellens opbygning, mitosen, grønkornets funktion.
Introduktion:
Det er ikke muligt at se de enkelte celler med det blotte øje. Et almindeligt lysmikroskop kan derimod
forstørre fra ca. 100 til 1000 gange. Hermed bliver det muligt at se de enkelte cellers form og se de største
organeller såsom kerne og grønkorn.
Cellens mindre organeller og store molekyler kan ses, hvis man anvender elektronmikroskop. Et
elektronmikroskop forstørrer op til 100.000 gange. Da disse mikroskoper kræver megen teknik at anvende
og desuden er meget dyre, er det ikke muligt at anvende sådanne i almindelig undervisningssammenhæng.
Formål:
a. at lære at håndtere et mikroskop
b. at få fornemmelse for størrelser på celler
c. at se cellekerner
d. at se kromosomer
e. at se grønkorn
f. at se bakterier og gærceller
Materialer:
 mikroskop
 objektglas
 dækglas
 pipetter
 bægerglas m. vand
 trækpapir
 linsepapir
 tandstikker
 methylenblåt
 vandpest
 færdiglavet rodspidspræparat fra løg
 bakterier fra youghurt
 gær
Fremgangsmåde:
Se "Mikroskopets anvendelse" senere i vejledningen.
Mikroskopering af vandpestblad:
En blad Iægges i en vanddråbe på et objektglas. Dækglas lægges over. Cellernes form bemærkes.
Grønkorn iagttages. Forstørrelsesgrad noteres. En enkelt celle med grønkorn tegnes.
Celler fra mundhule:
Cellerne skrabes ud med en tandstik og anbringes på et objektglas med methylenblåt. Dækglas lægges
over. Man kan ikke se ret meget andet end cellekerne, celleslim og cellemembran ved denne simple
præparation. Tegn et par celler. De ligner nærmest spejlæg. Vis hvad der er hvad på figuren.
Husk at notere forstørrelsesgrad.
7
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Rodspids fra løg (færdigt præparat)
Løg har 16 kromosomer, men vi kan dog ikke tælle dem. Cellekerner iagttages, og størrelsen bemærkes i
forhold til størrelsen på kernerne i mundslimhindecellerne. Kromosomerne iagttages. Tegn de forskellige
delingsstadier som du ser dem i mikroskopet og sammenlign med figuren af mitosen i din lærebog. Brug
figuren herunder til hjælp.
Figur 1: Celledelinger i rodspids af løg.
Gær:
Gær er en svamp, og den har - som andre
svampe - cellekerne; men den kan vi ikke
iagttage her. Gær kan formere sig både kønnet
og ukønnet. Det er den ukønnede
formeringsform, vi her kan iagttage
(knopskydning). Under dårlige livsvilkår kan
dannes sporer ved kønnet formering.
Almindelige gærceller farves røde af SafraninO, mens sporer forbliver ufarvede. Gær er pga.
dens hurtige formering (ned til 20 minutter for
én deling) velegnet til at gensplejse med henblik
på produktion af enzymer og hormoner. For
eksempel fremstiller NOVO insulin fra gensplejsede gærceller.
En lille dråbe fra en gærcelleopløsning dryppes på et objektglas
Gærceller iagttages og tegnes og størrelsen sammenlignes med løgog tandkødsceller. Cellerne tegnes så størrelser fremgår.
Figur 2: Knopskydning hos gær.
8
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Journal-/Rapportvejledning:
a.) Gør rede for cellers opbygning og inddrag forskellene på plante- og dyreceller. Tegn og beskriv
de celler, du har set i mikroskopet.
b.) Princippet i mitosedelingen beskrives og illustreres med tegningerne fra mikroskoperingen.
c. )Størrelsen på cellekernerne fra rodspidspræparatet og mundslimhindecellerne beskrives og
forklares. (Se vejledning til DNA-isolering).
d.)Forskellen i størrelse på planteceller, dyreceller og gær beskrives.
Mikroskopets anvendelse:
Figur 3:
Mikroskopets opbygning. (Kilde: Jens Bøgeskov m.fl. ”Arbejdsbog til Biologi for gymnasiet og HF”, 1984)
9
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Eksperiment nr.: 2
Undersøgelse af
fotosyntese og respiration
Navn:
Makker(e):
Rettet af:
Dato:
10
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
2. UNDERSØGELSE AF FOTOSYNTESE OG RESPIRATION.
Relevant baggrundsstof: Fotosyntesen og respirationsprocessen og de forhold der har betydning for de to
processer. Teoretisk interaktiv forsøgsopstilling: www.bioweb.dk → Studierum → Økologi → Fotosyntese.
Formål:
Formålet med denne øvelse er at undersøge forskellige forhold omkring de to processer fotosyntese og
respiration.
Teori:
Fotosyntese er uden tvivl den vigtigste biologiske proces på vores jordklode. Sat på spidsen kunne man
sige: "Uden fotosyntese intet liv på jorden" som vi kender det i dag.
Fotosyntesen foregår i grønkornene hos grønne planter og alger, samt i nogle få bakterier. I selve
fotosynteseprocessen omdannes kuldioxid og vand til glukose og ilt. Processen drives af lysenergi fra solen.
Den omdannes til kemisk energi der ”indbygges” i sukkerstoffet glukose. Ilten udskilles nærmest som et
restprodukt. Nedenfor er fotosyntesen beskrevet på en biokemisk form:
6CO2 + 6H2O + lysenergi

C6H12O6 + 6O2
Ilten der udskilles ved fotosyntesen kan bruges i en anden vigtig proces nemlig respirationen.
Respirationen foregår i mitochondrierne i plante- og dyreceller. Det er en proces, hvor glukose nedbrydes
under forbrug af ilt (aerob proces). Ved processen overføres en del af energien fra glukosen til et andet
kemisk stof, ATP, mens resten afgives som varme. Respirationen kan beskrives således:
C6H12O6 + 6O2  6CO2 + 6H2O + energi (bundet i ATP og afgivet som varme)
Den energi, der nu er bundet i ATP, samt den afgivne varme, svarer til den energi, der var bundet i
glukosen.
Fotosyntese og respiration foretages i dette forsøg kvalitativt, idet det undersøges om en plante under
forskellige forhold hhv. optager eller udskiller CO2.
Til rådighed har I følgende materialer:









8 reagensglas
Vand
Brom-Thymol-Blåt (BTB) – en pH-indikator
CO2 (= mineralvand med brus)
Vandplanter (vandpest: Elodea canadensis)
Lys
Mørke (reagensglassene omvikles med stanniol/sølvpapir, eller stilles i mørkeskab)
Plast eller propper til at lukke glassene med
Etiketter/malertape til mærkning af glas
11
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Om BTB er det nødvendigt at vide følgende:
BTB er en pH farveindikator, det vil sige, at den skifter farve, når der sker ændringer i pH.
Sur
1
+ CO2
Neutral
7
______GUL__________ ____GRØN___
- CO2
Basisk
14
pH skala
_______BLÅ_________
Hvad kan gøre miljøet surt?
CO2 opløst i vand giver kulsyre, så tilstedeværelse af CO2 vil gøre miljøet surt. Omvendt, hvis der ikke er CO2
tilstede vil miljøet være neutralt/basisk.
(Dette kan efterprøves på følgende måde: Tag et reagensglas med lidt vand og BTB pust nu med et sugerør
ned i væsken – hvad sker der?)
Denne viden kan vi bruge i vores forsøg. Vi ved, at planterne ved fotosyntese forbruger CO2 , mens der
dannes CO2 ved planternes respiration.
Fremgangsmåde:
Øvelsen består af to dele: En teoretisk forberedelsesdel og en praktisk del.
Forberedelse:
Der skal opstilles et forsøg med nogle reagensglas, der alle har vand og BTB i, dvs. de har en blålig farve i
starten af forsøget.
Derudover kan glassene indeholde/udsættes for nogle variable faktorer:
 Der kan være danskvand eller ikke.
 Der kan enten være en vandpest eller ej.
 Endelig kan glassene stilles enten i lys eller mørke i minimum 24 timer.
Jeres opgave er at opstille et forsøg, der kan opfylde formålet med øvelsen. Dvs. at påvise fotosyntese og
respiration hos vandplanten vandpest.
Det kan gøres ved at lave nogle reagensglas, der kan give svar på følgende 5 spørgsmål:
1. Fjernes CO2 fra vandet, når der er vandpest og lys til stede?
2. Er lys nødvendig for en fotosyntese?
3. Er det vandpest, der sørger for et evt. farveskift i lys?
4. Udskiller vandpest CO2 i mørke?
5. Er det vandpest, der sørger for et evt. farveskift i mørke?
Metode:
Reagensglassene sættes op 2 og 2 sådan, at de kan svare på spørgsmålene. For hvert par er det
vigtigt, at der kun varieres én faktor ad gangen. Målet er, at der sker et farveskift i det ene glas,
mens der ikke sker noget i det andet. Det kan fx være, at man har to reagensglas, der indeholder
det samme, men det ene glas placeres i lys og det andet i mørke. På denne måde undersøges lysets
betydning for et evt. resultat.
For at besvare de 5 spørgsmål skal der opstilles 5x2 glas = 10 glas. Det viser sig, at nogle af glassene
er ens og det samlede antal glas vil kunne reduceres til 6.
12
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Start med at udfylde skemaet nedenfor (undtaget sidste kolonne). Brug den interaktive flashapplikation på
internetsiden bioweb.dk til at løse opgaven.
Diskuter undervejs, hvad der skal være i de enkelte reagensglas, når I skal besvare de enkelte spørgsmål.
Forklar for hinanden, hvad I forventer, der vil ske.
Hvilken farve har glassene ved start?
Hvilken farve forventer I, de har ved slutningen af forsøget?
Tegn evt de 8 reagensglas.
Spørgsmåls
nr.
1
2
3
4
5
Glas
nr
+/Lys
+/CO2
+/Plante
BTB farve v.
BTB farve
BTB farve –
start
forventet v. slut faktisk opnået
1A
1B
2A
2B
3A
3B
4A
4B
5A
5B
Som nævnt er nogle af glassene ens og det samlede antal glas vil kunne reduceres til 6.
Skriv de 6 glas her:
Glas
nr
+/Lys
+/CO2
+/Plante
BTB farve v.
BTB farve
BTB farve –
start
forventet v. slut faktisk opnået
Men der mangler alligevel 2 kombinationer. Noter dem her:
Glas
nr
+/Lys
+/CO2
+/Plante
BTB farve v.
BTB farve
BTB farve –
start
forventet v. slut faktisk opnået
13
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Nu er der 8 reagensglas med forskelligt indhold. Det er disse 8 glas, I nu skal opsætte.
Forsøgsopstilling:
1. Mærk 8 reagensglas med hold-nr og glas-nr.
2. Alle 8 reagensglas fyldes ¾ med postevand.
3. I alle 8 reagensglas tilsættes der nogle dråber BTB (bromthymolblåt), så de bliver blå.
4. I 4 glas tilsættes en smule mineralvand – lidt ad gangen – kun indtil farven lige akkurat
skifter til gul.
5. I 4 af glassene puttes en vandpestplante, plantestykkerne skal være ca lige lange og gerne
fylde glassets længde.
6. Der fyldes op med vand og glassene lukkes med prop eller parafilm.
7. 4 glas pakkes ind i stanniol/sølvpapir eller stilles i mørkeskab.
8. Lad glassene stå i mindst 24 timer.
Det er vigtigt at fylde reagensglassene helt op med væske. Alle reagensglas skal forsegles med
plastfilm eller propper.
Resultater:
Tegn de 8 reagensglas med indhold eller tag evt. et billede.
Hvilken farve har de ved forsøgets afslutning? Udfyld den sidste kolonne i ovenstående skemaer, hvor I
angiver den faktiske farve ved slut.
Diskussion:
1. Forklar hvordan vandplanters optagelse og afgivelse af luftarten CO2 kan påvises ved hjælp af syrebase indikatoren BTB.
2. Giv en kort begrundelse for hvert af de 8 opstillede reagensglas. Hvad skal det bruges til, og hvilke
eventuelle farveændringer forventes der.
3. Hvad er der i virkeligheden sket i jeres reagensglas?
Svarer de observerede farveændringer til det forventede?
Forklar eventuelle afvigelser, og gør under alle omstændigheder rede for de fejlkilder og
usikkerheder forsøget rummer.
4. Bekræfter forsøget jeres 5 hypoteser?
- Gør rede for hvilke af forsøgsopstillingerne, der viser, at fotosyntesen kræver lys?
- Hvilke der viser at planterne foretaget respiration? Begrund jeres svar.
- Hvordan har I påvist, at der udskilles CO2 ved respirationen?
5. I hvilke glas er ilt-koncentrationen i vandet større ved forsøgets slutning end ved starten?
Begrund dit svar.
6. Hvorfor kan respirationsprocessen kun påvises i mørke?
7. Hvorfor kan I i dette forsøg ikke påvise udskillelsen af O2?
8. Hvorfor bruges der vandplanter til forsøget?
Husk også en konklusion på forsøget.
14
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Eksperiment nr.: 3
Undersøgelse af enzymet Bromelin
fra ananas
Navn:
Makker(e):
Rettet af:
Dato:
15
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
3. FORSØG MED ENZYMET BROMELIN FRA ANANAS.
Relevant baggrundsstof:
Proteiners opbygning og enzymernes funktion i levende celler.
Teori om enzymer:
Enzymer er proteiner, som katalyserer kemiske reaktioner i den levende celle.
En katalysator er i stand til at ændre den hastighed, hvormed en kemisk reaktion foregår. Det vil i praksis
sige, at de forskellige kemiske reaktioner i cellen kun kan foregå, fordi der er enzymer tilstede. Enzymerne
bliver ikke forbrugt under processen og fremtræder efter endt reaktion i uændret form.
Et enzym er mere eller mindre specifikt og deltager kun i en eller få beslægtede processer. De fleste
enzymer navngives efter ordstammen til den forbindelse eller reaktion de deltager i, tilføjet endelsen -ase
f.eks. spalter enzymet maltase kulhydratet maltose. Prøv at læse om de enzymer der deltager i
fordøjelsesprossen.
To andre begreber der er værd at kende er substrat og produkt. Man kan sige, at den forbindelse som
enzymet binder sig til kaldes substratet og det, der kommer ud af reaktionen kaldes produktet.
Maltose + enzym  2 glukose + enzym
substratet
produktet
Enzymers aktivitet afhænger af flere forskellige forhold. Typisk kan man sige, at de forhold der kan ændre
et proteins struktur også vil have betydning for enzymets evne til at katalysere en reaktion. Her skal
nævnes tre forhold som har betydning: temperatur, pH og tilstedeværelsen af tungmetal-ioner (f.eks. Hg2+,
Cd2+ og Cu2+). Både temperatur og pH har indvirkning på proteindelens struktur og tungmetalioner kan gå
ind og påvirke det aktive område i enzymet. Endvidere har mængden af enzym og koncentrationen af
substrat selvfølgelig også betydning for reaktionshastigheden.
Teori om enzymet Bromelin:
Ananasplanten indeholder et enzym som kan spalte proteiner. Enzymet kaldes bromelin og er en
forsvarsmekanisme som gør at dyr undgår at spise af planten. Plantesaften indeholder en høj koncentration
af bromelin, som tilføjer dyrene stor ubehag, når de spiser af planten. Enzymet findes også i frugten.
Bromelin anvendes kommercielt ved mørning af kød og klaring af øl. Tilsvarende enzymer kan man finde i
Kiwi- og Papayafrugten.
Teori om husblas:
Gelatine/ husblas er et protein, som kan isoleres fra bl.a. knogler og flæskesvær fra unge dyr. Det adskiller
sig fra de fleste proteiner ved, at det ikke koagulerer (stivner) ved opvarmning (tænk på kogt æg), men
tværtimod opløses meget lettere. I husholdningen bruger man gelatine til fromager eller andet, som skal
være stift ved stuetemperatur. Gelatine kan også bruges, når man skal lave næringsmedier til
mikrobiologiske forsøg.
16
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Formål:
- At undersøge enzymet Bromelins evne til at spalte proteiner.
- At undersøge temperaturens indflydelse på enzymets egenskaber.
- At undersøge CuSO4 (kobbersulfat) indflydelse på enzymets egenskaber
Materialer:
Saft fra ananas (= enzymet bromelin)
opløst husblas (= proteiner)
4 reagensglas i stativ
engangspipetter 1-3 mL
bægerglas (100 mL)
Vandbad, mærkningstape
svag opløsning af CuSO4 (0,1M)
hvidløgspresser
Metode:
1. Med en hvidløgspresser presses 20 mL saft fra en frisk ananas over i et bægerglas.
2. 10 blade husblas lægges i blød i koldt vand i 5 minutter. Smeltes herefter i en lille gryde (brug
evt. en chokoladesmelter). Husblasen afkøles (under 40C), men skal stadig være flydende.
Der er nok til alle hold i denne portion.
3. Inden tilsætning af husblas måles pH i ananassaften.
Der opstilles følgende glas – husk at mærke dem:
glas 1:
4 mL frisk ananassaft + 2 mL husblas
glas 2:
4 mL kogt frisk saft + 2 mL husblas
glas 3:
4 mL frisk saft + 2 mL CuSO4 (blanding) + 3 mL husblas
glas 4:
4 mL vand + 2 mL husblas
Man tilsætter husblas ved at føre pipetten så langt ned i glasset som muligt.
Undgå at det sætter sig på siderne af glasset og rør i blandingen med en spatel.
Glassene stilles i køleskab ca. ½ - 1 time, herefter aflæses resultaterne.
OBS. I Glas 3 blandes saft og CuSO4 sammen og står i ca. 10 minutter inden husblas tilsættes
17
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Resultatskema:
Glas
Indhold
1
husblas + frisk saft
2
husblas + kogt saft
3
husblas + frisk saft
+ CuSO4
konsistens
ved start
konsistens
ved slut
Forklaring
4
husblas + vand
Journal/Rapportvejledning:
Teori: Gør rede for de forhold enzymet Bromelin virker under i ananasplanten/ frugten.
Hypotese: Forklar hvad du forventer der vil ske i de 4 forsøgsglas?
Diskussion:
1. Gør rede for hvad der er sket i hver af de 4 forsøgsglas. I din diskussion skal du inddrage den
nødvendige teori og give en uddybende forklaring.
2. Hvorfor er det vigtigt at opstille et forsøg som i glas 4?
3. Hvorfor er det vigtigt at opløsningen med husblas afkøles til under 40C, inden man tilsætter
bromelin?
4. Hvis du absolut vil lave fromage eller gelé af saft fra ananas, hvad fortæller forsøget dig så, at du
skal gøre?
5. Til sidst ønskes en analyse af nedenstående figur:
18
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Biologisk viden, Munksgaardsforlag- J. Bøgeskov.
19
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Eksperiment nr.: 4
Bestemmelse af egen blodtype
Navn:
Makker(e):
Rettet af:
Dato:
20
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
4. BESTEMMELSE AF EGEN BLODTYPE.
Relevant baggrundsstof:
Et-gens nedarvning (Mendels 1.lov), AB0- blodtypesystemet, Rhesus-blodtypesystemet,
antigener og antistoffer (immunsystemet).
Teori:
De to mest kendte blodtypesystemer er AB0-systemet og Rhesus-systemet. Kendskabet til en persons
blodtype er vigtig i forbindelse med blodtransfusioner, organtransplantation og har tidligere været den
mest anvendte metode i forbindelse med faderskabssager. Endvidere er blodtypernes genetik et godt
eksempel på, hvordan egenskaber nedarves.
ABO-blodtypesystemet:
Inden for AB0-blodtypesystemet kan man have blodtype A, B, AB, eller 0 (nul).
Hvilken blodtype man har inden for AB0-systemet, bestemmes af 3 gener, der er multiple alleler.
Allelerne i ABO systemet betegnes IA og IB og i.
IA og IB er indbyrdes codominante, men dominerer begge over genet i, der er recessivt.
Genet I står for evnen til at danne et antigen på overfladen af de røde blodceller, hvorimod genet i ikke kan
danne antigener. Hos personer med genet I kan der enten dannes antigen A eller antigen B, derfor
opskrives allelerne som IA eller IB.
Da en persons genotype altid består af to allele gener, som man har fået fra sin mor og sin far, har man kun
to af de mulige alleler i sin genotype.
Blodtype = fænotype
Genotype
Antistof i serum
IA IA eller IA i
IB IB eller IBi
IA IB
ii
Antigen på de
røde blodlegemer
antigen A
antigen B
antigen A og antigen B
ingen
A
B
AB
0
Rhesus positiv
Rhesus negativ
DD eller Dd
dd
antigen D
ingen
ingen
der kan dannes anti-D
anti-B
anti-A
Intet
anti-A og anti-B
21
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
På figuren ovenfor ses, at ved blodtype A er der antistof B i blodplasmaet, ved blodtype B er der antistof A,
ved blodtype AB er der ingen blodtypeantistoffer i plasma, mens der ved blodtype O er begge typer antistof
til stede. Det vil sige, at der er antistofferi mod de blodtype-antigener, der ikke findes på blodlegemerne.
Rhesus-blodtypesystemet:
Inden for dette system kan man være enten Rhesus positiv (Rh+) eller Rhesus negativ (Rh-).
Personer der er Rhesuspositive har et specielt antigen på deres røde blodlegemer, mens personer der er
Rhesusnegative mangler dette antigen.
Rhesus blodtypen styres af 2 allele gener. Det dominante gen D medfører dannelse af Rhesus antigenet,
hvor det recessive gen d ikke fører til antigen dannelse.
Du kan læse mere om blodtyper i Bilaget til sidst i øvelsesvejledningen til denne øvelse (s 27-29): Blodtyper,
Biologibogen, Systime, s 214-216.
22
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Antigener og antistoffer:
Antigen, stof eller organisme, som fremkalder en antistofreaktion i kroppen. Antigener er ofte fremmede
proteiner, men alle fremmede stoffer kan i princippet virke som mulige antigener.
Antistof, proteiner som dannes af immunforsvarets celler, og som binder sig til indtrængende
fremmedstoffer (antigener). Antistof-antigenkomplekset optages af de såkaldte makrofager.
Fremmede stoffer (fx fremmede røde blodlegemer) kan have mange antigener af samme slags på
overfladen. Antistoffer har to ens bindingssteder og kan derfor binde til to antigener. Dette betyder, at
binding mellem antistoffer og antigener kan resultere i et stort netværk:
Antigener bindes til de specifikke antistoffer og danner immunkomplekser.
Biologibogen, Systime, s. 168.
Sådanne netværk kan fx forårsage agglutinering (sammenklumpning) i blodet.
Blodtypernes antigen- antistofreaktioner:
Ud fra ovenstående definition af antigener og antistoffer samt deres sammenspil, vil vi nu se på antigenantistofreaktionerne i de to blodtypesystemer. Princippet er, at der mod et givet antigen X kan dannes et
antistof anti-X, der kan binde sig til antigenet og uskadeliggøre dette.
I ABO-systemet findes der to forskellige antigener, antigen A og antigen B. Det antistof der dannes mod
antigen A, kaldes anti-A og det antistof der dannes mod antigen B kaldes anti-B. Når antistoffet bindes til
det antigen det passer til, vil der ske en sammenklumpning af de røde blodlegemer. I praksis betyder dette,
at hvis man giver en person med blodtype 0 en blodtransfusion med blod fra en person med blodtype A, vil
personens blod begynde at klumpe (agglutinere), hvilket i værste fald kan være dødeligt.
Et særligt forhold gør sig gældende, når man taler om antistofferne i ABO-systemet, nemlig det at kroppen
danner disse antistoffer i løbet af det første leveår, selvom der tilsyneladende ikke er behov for dem. I
Rhesussystemet forholder det sig til gengæld sådan, at der først dannes antistoffer, hvis kroppen
præsenteres for det fremmede antigen, i dette tilfælde antigen D. Rhesus negative personer har således
ikke "automatisk" antistof imod Rhesus positivt blod.
Prøv at gå ind i tabellen ovenfor og efterprøv teorien om forligelige og uforligelige blodtyper.
23
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Formål:
Formålet med dette forsøg er at bestemme egen blodtype og se eksempler på hvordan bindingen mellem
antigener og antistoffer kan få blodet til at klumpe sammen.
Materialer:
Eldonkort til bestemmelse af blodtype.
En spritserviet
En prikkepen til at fremskaffe en dråbe blod.
4 rørepinde
Et bægerglas med vand
En dråbepipette
På Eldonkortet er der 4 felter:
Et felt med antistof A (anti-A)
Et felt med antistof B (anti-B)
Et felt med antistof D (anti-D)
Et kontrolfelt uden antistof
Metode:
 Et Eldonkort udpakkes

Tilsæt én dråbe vand med pipetten til hvert felt

Rør med rørepinden til feltets antistof (farven) er opløst. Brug en separat rørepind til hvert felt.
Gem rørepinden du skal bruge den igen.

Vask hænderne og afsprit den finger, du skal prikkes i

Klem en lille dråbe blod ud på hver rørepind og bland det med vandet i hvert felt på kortet

Bloddråben skal spredes ud i hele feltet

Vip med kortet så prøven holdes i bevægelse i ca 1 min

Resultatet kan aflæses efter 5-10 minutter
24
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Aflæs nu hvilken blodtype du har, og skriv den på tavlen, så vi kan lave statistik for holdet.
NB: Alt affald samles i en speciel plastikpose og destrueres!
Affald med blod må ikke komme i den almindelige affaldsspand.
Journal-/Rapportvejledning:
Teori:
Undersøg ved hjælp af opslag, hvordan de forskellige blodtyper er fordelt i Danmark.
Forklar hvorfor der kan opstå komplikationer under graviditeten, hvis en vordende mor er Rhesus negativ
og venter et Rhesuspositivt barn.
Materialer/metode: Skriv kun hvis der er sket ændringer i forhold til øvelsesvejledningen.
Resultater:
Tegn Eldonkortet med dets fire felter og tegn de felter, hvor blodet klumper sammen (agglutinerer).
Ved hjælp af de to første felter kan du aflæse hvilken blodtype du har I ABO-systemet. I det tredje felt kan
du aflæse din blodtype med hensyn til rhesusfaktoren. Du skal bruge din viden om, hvilke antigener, der
binder til de antistoffer, der er på kortet.
Diskussion:
1. Undersøg ved hjælp af opslag, hvordan de forskellige blodtyper er fordelt i Danmark
2. I øvelsen har du bestemt din blodtype. Forklar hvilken reaktion, der er sket på kortet.
3. Hvorfor er det vigtigt ved blodtransfusioner, at modtageren og donorens blod er af samme type?
4. Hvorfor kan man sige, at en person med blodtypen AB er universalmodtager?
5. Hvorfor er en person med blodtype 0 universaldonor?
6. Forklar hvorfor et forældrepar der begge er rhesuspositive godt kan få et barn der er
rhesusnegativt.
7. Følgende aktuelle faderskabssag skal opklares:
Moderens blodtype: A, Rh-
Barnets blodtype: B, Rh+
Mulige fædre: far nr.1: 0, Rh+
far nr.2: B, Rh+
far nr.3: AB, Rhfar nr.4: A, Rh+
25
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Bilag:
Blodtyper, Biologibogen, Systime s 214-216.
26
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
27
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
28
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Eksperiment nr.: 5
Isolering af DNA
Navn:
Makker(e):
Rettet af:
Dato:
29
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
5. ISOLERING AF DNA.
Relevant baggrundsstof: DNAs opbygning samt enzymers egenskaber og funktion. Hvordan de enkelte dele
i cellen kan nedbrydes.
Introduktion:
Isolering af DNA er første trin i mange molekylærbiologiske/genteknologiske undersøgelser.
Nedenstående fremgangsmåde er en meget enkel og relativ grov metode til isolering af cellers DNA.
Metoden svarer i princippet til, hvad der foregår i vores fordøjelseskanal, når DNA isoleres fra cellens andre
bestanddele, inden de nedbrydes og optages i tarmen.
Som forsøgsmateriale anvendes kiwi, da kiwi er polyploide (dvs. har mange eksemplarer af hvert
kromosom) og kiwi indeholder naturligt en protease. Løg kunne også anvendes.
Formål:


at isolere og iagttage DNA
at få fornemmelse for, hvad der nedbryder celler
Materialer


















1 stk kiwi
skarp grøntsagskniv
blender
vandbad 60 ºC
isbad
termometer
2 stk. 250 mL bægerglas
filter og filtertragt
10 mL opvaskemiddel (ikke koncentreret)
3 g NaCl
ca. 100 mL destilleret/demineraliseret vand
gIasspatel
10 mL engangssprøjte
reagensglas
protease-enzym
iskold 96% ethanol (evt. denaturet sprit)
handsker
spækbræt
Figur 4: DNA-molekylets struktur
Fremgangsmåde:
Fremgangsmåden er illustreret på Figur 5 (dog med løg i stedet for kiwi).
Note: Husk at bruge handsker, da sveden på huden indeholder enzymer (DNaser), der risikerer at nedbryde DNAet.
Fremstilling af kiwi-ekstraktet:
1. Tilsæt 3 g NaCl til 10 mL opvaskemiddel i et 250 mL bægerglas. Fyld op til 100 mL med
destilleret/demineraliseret vand.
30
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
2. Skær kiwien i små stykker, kantlængde ca. 5 mm. Overfør kiwistykkerne til et bægerglas, og overhæld
dem med vaskemiddel-salt-opløsningen.
3. Rør i blandingen, og stil den i et 60 ºC varmt vandbad i præcis 15 min.
Note: Denne behandling nedbryder cellemembranerne. Vaskemidlet danner komplekser med membranernes
+
phospholipider og proteiner. Herefter vil phospholipiderne og proteinerne fælde ud af opløsningen. Na -ionerne vil
binde sig til DNA´s negativt ladede phosphatgrupper. Ved 60 ºC vil evt. forekommende DNaser, der ellers kunne
tænkes at nedbryde DNA, ødelægges.
4. Køl blandingen ned i et isbad i 5 min. Husk jævnligt at røre i blandingen.
Note: Hvis man holder temperaturen på 60 ºC i længere tid, vil DNA kunne nedbrydes.
5. Hæld blandingen i en blender, og kør i 5 sek. ved høj hastighed. Når man blender nedbrydes cellevægge
og membraner yderligere, hvorved DNA frigøres.
Note: Hvis man blender i længere tid, ødelægges DNA-molekylerne.
6. Filtrér ned i et bægerglas gennem en filtertragt (et kaffefilter kan sagtens bruges). Undgå at få skum med
ned i filtratet. Filtratet indeholder nu opløselige proteiner og DNA.
Note: Kiwi indeholder naturligt en protease, der nedbryder proteinerne. Hvis man anvender løg, bør man tilsætte lidt
kommercielt protease.
Note: Filtratet kan evt. opbevares i køleskab i 1-2 døgn.
Adskillelse af DNA fra kiwi-ekstraktet
7. Hæld 6 mL kiwiekstrakt i et stort reagensglas.
8. Tilsæt 9 mL iskold 96% ethanol til kiwiekstraktet ved at hælde ethanolen forsigtigt ned langs
reagensglasset side. Ethanolen må ikke blandes med kiwi-ekstraktet, men skal lægge sig i et lag oven på
kiwi-ekstraktet. Lad reagensglasset stå uforstyrret i 2-3 minutter. Tag evt. et billede.
Note: DNA er uopløselig i iskold ethanol. Der vil fremkomme nogle bobler, mens de resterende proteiner opløses.
DNA fra kiwi-ekstraktet vil fælde ud ved overgangen mellem de to faser, og man vil se, hvordan DNA langsomt stiger
op i alkoholen som en hvid tåge (ligner nærmest bomuldsvat).
9. Man kan evt. vikle DNAet op på en glasspatel ved forsigtigt at dreje spatlen rundt lige over
grænselaget mellem vaskemiddel og alkohol - pas på ikke at føre glasspatlen ned i vaskemidlet..
Vær meget forsigtig under opviklingen, ellers ødelægger man de fine DNA-tråde.
10. Evt kan man:
Lægge DNAet på et objektglas og farve med fx orcein, der er et specifik DNA-farvestof.
Man kan også suge DNA op i en pasteurpipette og genopløse det i en 4% NaCl-opløsning.
Note: Nukleinsyre-opløsninger, der fremstilles på denne måde, er ikke særlig rene, man må forvente, at der specielt
forekommer en del histoner i det, man til slut tror er rent DNA. Men metoden viser de væsentligste principper ved
ekstraktion af DNA fra væv.
31
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
PROCEDURE VED ISOLERING AF DNA:
3: Nedbryder
cellevægge.
Ødelægger DNaser
2: Opvaskemiddel opløser
cellemembraner
6: Fjerner store
klumper
4: Stopper
processen før
DNA
ødelægges
5: Nedbryder
cellevægge og membraner
yderligere
8: DNA er
uopløseligt i
ethanol
6: Udelades da kiwi
naturligt indeholder
proteaser, der
nedbryder proteiner
Figur 5: Fremgangsmåde til isolering af DNA fra løg. © National Centre for Biotechnology Education, 1993.
32
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
JOURNAL-/RAPPORTVEJLEDNING:
Teori:
En celles opbygning beskrives. Beskriv DNA´s opbygning samt mitosen, herunder princippet i DNAfordoblingen.
Fremgangsmåde:
Eventuelle afvigelser fra vejledningen beskrives.
Resultatet:
Resultatet af DNA-isoleringen beskrives.
Diskussion:
Følgende spørgsmål besvares:
1. I denne øvelse nævnes to typer enzymer: DNaser og proteaser. Hvilken stofgruppe tilhører enzymer?
2. DNaser findes i cytoplasma hos de fleste celler. Hvorfor skal de undgås i denne øvelse?
3. Hvorfor er det vigtigt at lade temperaturen være 60 ºC i en periode (trin 3)?
3. Hvad gør proteaser? Og hvorfor skal de være til stede (trin 6)?
4. DNA kan bruges til at lave en DNA-profil fremstillet via teknikken gelelektroforese. En DNA-profil kan fx
anvendes ved opklaring af kriminalsager eller afgørelser i faderskabssager.
Herunder ses en DNA-profil fra en faderskabssag. Hvilken far er den rigtige? Begrund dit svar.
Fra DNA-profilanalyse, EIBE 1998.
Desuden vurderes fejl og usikkerheder i forbindelse med forsøget.
Konklusion:
Er formålet med øvelsen opfyldt?
33
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Eksperiment nr.: 6
Konditest - bestemmelse af konditallet
Navn:
Makker(e):
Rettet af:
Dato:
34
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
6. KONDITEST – BESTEMMELSE AF KONDITALLET.
Relevant baggrundsstof: Hjerte- og lungernes opbygning og funktion, definition af puls og blodtryk, samt
energi forbrug i hvile og under arbejde.
Formål:
Formålet med dette eksperiment er at beregne forsøgspersonernes kondital.
Introduktion:
Konditallet benyttes som et udtryk for hvor god kroppen er til at udføre aerobt arbejde, fx løbe eller cykle.
Evnen til at udføre dette arbejde afhænger af lungernes evne til at optage luftens ilt, hjertet og kredsløbets
evne til at transportere ilten ud til musklerne og musklernes evne til at udnytte den tilførte ilt ved arbejde.
Forsøget bygger på den teori, at der er en lineær sammenhæng mellem de tre størrelser: iltoptagelse,
pulsfrekvens og arbejdsintensitet, og konditallet beregnes som den maksimale iltoptagelse pr. minut pr.
kilo kropsvægt. I forsøget her øger vi altså belastningen på forsøgspersonen, således at vedkommende skal
arbejde mere.
For at bestemme den maksimale iltoptagelse skal man finde den maksimale arbejdsintensitet, hvilket kan
gøres ved at ”køre sig selv helt ud” på kondicyklen (ergometercyklen). Der findes dog mindre anstrengende
metoder, hvor man arbejder med submaksimal intensitet ( = ”under maksimal” intensitet) og det er denne
type konditest, vi skal benytte os af her.
Testen udføres som en to-punktstest (men kan også udføres som en tre-punktstest), hvor
cykelarbejde(max) aflæses grafisk).
Til forsøget bruger vi en kondicykel (ergometercykel). Umiddelbart inden testen skal forsøgspersonen
varme op ved at cykle med meget lav belastning i 4-5 minutter. Under selve forsøget skal forsøgspersonen
cykle i fem minutter på to forskellige belastninger (de kaldes arbejde 1 og arbejde 2). Kadencen skal være
ca. 60 omdrejninger pr. minut.
Den første belastning skal være således at pulsen stabiliseres i området 120-140 slag/min efter ca. 5
minutters cykling.
Den anden belastning skal være således at pulsen stabiliseres i området 150-170 slag/min efter yderligere 5
minutters cykling
Testen giver det bedste resultat, hvis de to pulsværdier ikke kommer til at ligge for tæt. Fx vil 130 og 160
være fint.
Materialer:



Ergometercykel (kondicykel),
Pulsur med tilhørende elektrode-/sender-rem,
PC med software til pulsur (labquest)
35
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Fremgangsmåde:

Cyklen indstilles, så den er behagelig at sidde/cykle på og belastningen indstilles på lav belastning
(50-75 watt afhængig af træningstilstand, vægt og køn).

Pulsuret og dets senderrem monteres. Senderremmen placeres om brystkassen i hjertehøjde og
fugtes, så der er bedst mulig kontakt med huden og det sikres at der er forbindelse mellem sender
og ur (se særskilt vejledning).

Hver sikker på at tidsintervallet på software er sat til min 2000 sek. (vejledning om brug af
udstyr)og Pulsregistreringen startes.

Forsøgspersonen varmer nu op ved at cykle i ca. 5 minutter

Notér forsøgspersonen Køn, kropsvægt, alder og normale aktivitetsniveau (ser personen sig som
aktiv, meget aktiv osv.) i skemaet på næste side.
Cykel arbejde 1

Øg herefter belastningen så forsøgspersonens puls kommer op i puls intervallet 120-140 (Dette er
vores arbejde 1). Belastningen øges ved at skrue op for watt på cyklens display (billede 1).

Der cykles nu i 5 minutter med den indstillede belastning (watt) og man skal bestræbes sig på at
holde den samme kadence under hele eksperimentet – fx 60 omdrejninger/minut. Er belastningen
ikke for høj, vil pulsen nogenlunde have stabiliseret sig på en bestemt værdi efter de 5 minutter.
Cykel arbejde 2

Nu øges belastningen igen så forsøgspersonens puls kommer op i puls intervallet 150-170 (Dette er
vores arbejde 2). Husk at de 2 pulsværdier ikke skal ligge for tæt, så hvis forsøgspersonen har cyklet
med en puls på fx 130 i cykel arbejde 1, tilstræbes det at man rammer puls ca. 160 ved cykel
arbejde 2.

Der cykles nu i 5 minutter eller indtil at pulsen er nogenlunde konstant.
Aflæsning af pulskurve

Pulsregistreringen afsluttes og de opsamlede data gemmes i et dokument, sendes til jer selv og
vurderes. Der skal findes to stabile pulsniveauer (se nedenstående illustration). Et for hver
arbejdsintensitet. De fundne værdier noteres i nedenstående skema som Puls 1 & Puls 2.
36
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.

Konditallet kan nu beregnes
Resultatskema:
Forsøgsperson
Køn
Alder
Vægt
(kg)
Cykel arbejde 1
(watt)
Cykel arbejde 2
(watt)
Puls 1
(cykelarbejde 1)
(slag/min)
Puls 2
(cykelarbejde 2)
(slag/min)
Maks.-puls.
(slag/min)
(Beregnes)
Aktivitetsniveau
(Vurderes)
Beregning af kondital:
Dette foregår i flere og det gælder om at holde tungen lige i munden. Først beregnes max. pulsen for de
forsøgspersoner der deltager

Til beregningerne skal den anslåede maksimale puls bruges:
Maksimale puls (max. puls) = 208 – (0,7 x alder).

Herefter skal det maksimale cykelarbejde i watt findes for hver af dem. Det kan gøres på to måder:
a) ved at indsætte i denne formel (ved topunktstest):
Cykelarb.(max) =
(
)
(Husk at rækkefølgen for beregninger er: Først parenteser, dernæst multiplicere/dividere og til sidst adderer / subtrahere)
b) ved at lave en grafisk afbildning af de to fundne pulsværdier som funktion af de tilsvarende
arbejdsintensiteter i et koordinatsystem på et stykke millimeterpapir (ved både to-punktstest
og tre-punktstest).
De to (tre) fundne punkter forbindes og stregen forlænges (ekstrapoleres) op til den skærer en
vandret streg svarende til den beregnede maksimale puls. Fra skæringen mellem de to linjer
tegnes en lodret linje ned på x-aksen.
Det maksimale cykelarbejde (cykelarb.(max)) aflæses, hvor den lodrette linje skærer x-aksen.
37
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Beregning af maksimal arbejde
Det maksimale cykelarbejde (i watt) er imidlertid kun en mindre del af det maksimale arbejde
kroppen udfører, da en stor del af musklernes arbejde bruges til fx gnidningsmodstanden i
musklerne. Den øgede respiration og hjertets øgede aktivitet kræver også mere ilt. Ved cykling er
den såkaldte nyttevirkning på 23 %. Det vil sige, at kun 23 % af det arbejde musklerne udfører reelt
går til at cykle. Resten bliver til varme. Det maksimale arbejde kan derfor udregnes ud fra det
maksimale cykelarbejde på følgende måde:
Maksimale arbejde (watt) =(
x 100 %
Omregning fra watt til kilojoule pr. minut
Det maksimale arbejde omregnes til kilojoule pr. minut (kJ/min)ved at gange med 60 og dividere
med 1000 (da en watt svarer til en joule pr. sekund).
Maksimale arbejde (kilojoule pr. min.) =
Omregning fra kilojoule pr. minut til maximalt iltoptag
Da der for hver liter ilt, der optages i kroppen, frigives 21,1 kJ, og da hvilestofskiftet svarer til et
iltoptag på 0,25 liter O2/min, kan den maksimale iltoptagelse beregnes således:
VO2(max) (Liter pr. min.) =(
) + 0,25 liter pr. min.
38
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Omregning fra maximalt iltoptag til kondital
Den maksimale iltoptagelse pr. minut omregnes til kondital ved at dividere med kropsvægten og
gange med tusinde (for at få værdien i mL ilt pr. minut pr. kilo):
Kondital (mL ilt pr. min. pr. kilo) = (
)
Rapportvejledning
Teori:
1. Forklar kort hjertets og kredsløbets funktion og opbygning, herunder begreberne puls og
blodtryk.
2. Hvorfor har de arbejdende muskler brug for rigelig blodtilførsel?
Hypotese:
Fremgangsmåde:
Skriv kun hvis den anvendte fremgangsmåde afviger fra vejledningens.
Resultater:
1. Forsøgsresultaterne skal indføres i resultatskema.
2. Pulskurver kopieres til et Word dokument og vedlægges opgaven.
3. Udregningerne af konditallet vises for en enkelt af forsøgsdeltagerne. De resterende kondital
angives blot i et skema.
Diskussion:
1. Vurdér forsøgspersonernes kondital i forhold til normalværdierne i nedenstående skema
39
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Kilde:http://www.altomkost.dk/Testdinsundhed/Testdinkondition/Forside.htmfødevarestyrelsen
2. Er der en sammenhæng mellem forsøgspersonernes oplyste aktivitetsniveau og kondital?
3. Forklar pulskurvens forløb. Hvor længe er pulsen om at indstille sig på en ny arbejdsbelastning?
Er der her en sammenhæng med konditallet?
4. Hvorfor skal man dividere med kropsvægten for at finde konditallet?
5. Hvorledes kan man forbedre sit kondital?
6. Hvilken effekt tror du en forbedret kondition vil have på pulsen ved en bestemt
arbejdsbelastning? Begrund!
7. Hvilken effekt vil du vurdere at rygning har på ens kondital? Begrund!
8. Vurdér testens fejlkilder.
Konklusion:
40
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Eksperiment nr.: 7
Kostundersøgelse
Navn:
Makker(e):
Rettet af:
Dato:
41
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
7. KOSTUNDERSØGELSE.
Relevant baggrundsstof:
Næringsstoffernes opbygning, energibehovet for voksne, de 10 kostråd fra efteråret 2013, noget om
kostrelaterede sygdomme.
Introduktion:
I efteråret 2013 blev der offentliggjort 10 officielle kostråd. Dette er Statens officielle anbefaling af,
hvordan vores kost bør sammensættes.
Læs mere her: http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Kostraad.htm
Fedt bør max. udgøre 30 % af energiindtaget. Indtaget af mættede fedtsyrer plus transfedtsyrer skal
begrænses til ca. 10 % af energiindtaget. Transfedtsyrer skal begrænses så meget som muligt.
Monoumættede fedtsyrer skal udgøre 10-15 E% og polyumættede fedtsyrer 5-10 E%.
Proteiner skal udgøre 10-20 % af energiindtaget og være af sådan kvalitet, at behovet for livsnødvendige
aminosyrer bliver dækket. Indholdet af livsnødvendige aminosyrer er størst i animalsk protein. Derfor kan
det være hensigtsmæssigt at undersøge mængden af dette i kosten.
Tilbage er kulhydraterne, der bør udgøre resten, hvilket vil sige 50-60 % af energiindtaget (E%) og indeholde
en vis mængde kostfibre. Totalindtagelsen af kostfibre for voksne bør være 25-35 g pr. dag. Indtaget af
tilsat sukker bør ikke overstige 10 % af energiindtaget.
Energiindholdet måles i kJ. Den enkelte persons energibehov afhænger af køn, alder, vægt og mængden af
fysisk aktivitet, man dagligt udfører. Den samlede energi man indtager bør naturligvis afpasses efter dette.
Formål:
Formålet er at vurdere og sammenligne energifordelingen og ernæringsværdien i forskellige typer
frokostmenuer.
Materialer:
Forskellige frokostretter
Bagevægt til afvejning af de enkelte ingredienser
Den lille levnedsmiddeltabel
(http://www.foodcomp.dk/download/Den_lille_levnedsmiddeltabel-4udg.pdf)
Lommeregner
Fremgangsmåde:
Start med at veje hele måltidet og noter vægten ned i skemaet på side 46.
Frokostretten skilles ad i de enkelte bestanddele og det noteres ned, hvad hver enkelt del vejer. Hver
ingrediens føres ind i det udleverede skema (side 45) og næringsindholdet bestemmes ved hjælp af
værdierne i levnedsmiddeltabellen.
Beregninger:
 Beregn hvor mange gram fedt, kulhydrater
Beregn hvor mange kilojoules (kJ) måltidet indeholder.
og
protein
måltidet
indeholder.
42
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.



Beregn energifordelingen i måltidet dvs. hvor stor en procentdel af energien kommer fra fedt,
kulhydrater og proteiner.
Beregn hvor mange gram kostfibre måltidet indeholder.
Beregn hvor mange gram mættede fedtsyrer, monoumættede fedtsyrer og polyumættede
fedtsyrer måltidet indeholder.
Indsæt resultaterne i tabellen s 46.
43
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Del-resultat for den frokost som I arbejder med; kyllingesandwich, rugbrødsmadpakke eller Mc-D
Ingredienser/
de enkelte
bestanddele i
frokosten
Total
vægt
(g)
Total
fedt
(g)
Mættet
fedt (g)
Fx
Groft brød
xx
27,4 2,7
Enkelt/monoUmættet fedt
(g)
Fler/PolyUmættet
fedt (g)
Proteiner
(g)
Kulhydrater
(g)
Tilsat
sukker (g)
Kostfibre
(g)
13,3
4,7
22,4
35,8
0
8,2
Total for hele
måltidet
44
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
Samlede resultater for hele holdet:
Indhold
Madpakke med
rugbrød
Kyllingesandwich
McDonald burger
Med mørkt brød
Total vægt (g)
Total fedt (g)
Mættet fedt (g)
Umættet fedt (g)
Polyumættet fedt (g)
Proteiner (g)
Kulhydrater (g)
Tilsat sukker (g)
Kostfibre (g)
Energi fedt (kJ)
Energi Protein (kJ)
Energi kulhydrat (kJ)
Total energi (kJ)
45
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
RAPPORTVEJLEDNING:
Teori:
I dette afsnit skal du gøre rede for, hvor meget energi, du har brug for i løbet af en dag, og hvad
energibehovet afhænger af - ud over din fysiske aktivitet.
Dit energibehov kan estimeres ud fra følgende:
Din vægt i kg ganges med 100 for kvinder (108 for mænd) og tallet du får, er dit energibehov i kJ i hvile.
Hvis du har lettere legemligt arbejde dagligt ganges tallet med 1,55. Har du lidt hårdere arbejde, skal det
ganges med 1,65 for kvinder (1,8 for mænd). Hvis du dyrker idræt skal du gange med et tal mellem 2 og 3,
alt efter intensiteten og varigheden. Det fremkomne tal er dit daglige energibehov i kJ. En frokost udgør
typisk 25 % af dette (en middag 30 %).
Gør rede for, hvordan de forskellige næringsstoffer kulhydrat, fedt og protein er opbygget. Endvidere skal
du forklare, hvorfor det er vigtigt, at du får en varieret kost, og hvad kroppen bruger de forskellige
næringsstoffer til. Inddrag fibre og livsnødvendige aminosyrer.
Angiv den anbefalede energifordeling (i %) af fedt, kulhydrater og proteiner i kosten samt hvor stor en
procentdel af energien, der må komme fra tilsat sukker. Til sidst skal du kort beskrive hvilken
fedtsyresammensætning, der er bedst for kroppen.
Fremgangsmåde:
Skriv kun, hvis der er afvigelser fra vejledningen.
Hypotese:
Giv en vurdering af den ernæringsmæssige værdi i din daglige kost.
Resultater:
Her vedlægges de udfyldte skemaer.
Diskussion:
1. Vælg en af menuerne og forklar fra hvilke dele du får kulhydrater, fedt og proteiner.
2. Sammenlign energifordelingen i de tre frokostmenuer med sundhedsstyrelsens anbefalinger og
diskuter, hvordan de hver især afviger.
3. Det anbefales at fordelingen af fedtsyrer i kosten fordeler sig med cirka en tredjedel af hver type.
Hvordan er fordelingen af fedtsyrerne i de tre frokostmenuer?
4. Det anbefales at højst 10 % af energien kommer fra tilsat sukker. Hvor stor en del af energien (i %)
kommer fra tilsat sukker i hver af de tre menuer? Hvor stammer det fra?
46
VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus.
5. Det anbefales at man indtager ca. 0,5 gram kostfibre pr. kilo kropsvægt dvs. en person på 60 kg skal
have ca. 30 gram kostfibre om dagen. Giv forslag til hvordan indholdet af kostfibre kan øges i de tre
menuer.
6. Hvordan vurderer du, ud fra ovenstående resultater, ernæringsværdien i de tre forskellige
frokostmenuer set i forhold til de sundheds- og ernæringsmæssige krav der stilles?
7. Anfør til sidst hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan få, hvis man ikke overholder de
anbefalede normer.
8. Hvilke fejlkilder og usikkerhedsmomenter er der ved at foretage en kostundersøgelse på denne
måde?
47