FINANS TRAINEE FINANS TRAINEE MED ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker sig over 10 måneder. Uddannelsen består af tre grene: Et praktisk forløb i virksomheden Faget Finansielle forretninger fra Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning, som er en integreret del af forløbet Et kursusforløb på i alt 17 undervisningsdage som afsluttes med en dags certificering inkl. eksamen i faget Finansielle forretninger. Kursusforløbet omfatter otte moduler, der bliver kombineret med e-bøger, e-learning, refleksions- og case-baserede opgaver samt praktisk arbejde i din virksomhed. Under hele forløbet har du støtte fra en mentor i din virksomhed. Målgruppe Uddannelsen er målrettet finansøkonomer ansat i et pengeinstitut. Undervisningen er procesorienteret og tager udgangspunkt i dit behov. Det betyder, at vi i særlig grad sigter mod at bygge videre på din faglige viden fra finansøkonomuddannelsen i dit daglige arbejde i virksomheden. Du får samtidig et øget kendskab til regler og produkter. For at optimere dit udbytte er der forberedelse til hvert kursus. Finansielle forretninger er et fag fra Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Faget er nu en integreret del af Finans Trainee-uddannelsen. Efter forløbet bliver du, ud over certificeringen, eksamineret i Finansielle forretninger og får dermed 10 ECTS-point og eksamensbevis på faget. Målet med Finansielle forretninger og Finans Traineeuddannelsen er, at du kan løse langt de fleste rådgivningsopgaver i din egen portefølje af private kunder. Ønsker du at vide mere om Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, kan du kontakte dit lokale erhvervsakademi. NUVÆRENDE: AKADEMIFAGET: FINANS TRAINEEUDDANNELSE FINANSIELLE FORRETNINGER 15 undervisningsdage 1 dag til certificering 5 UNDERVISNINGSDAGE 2 x AFTENUNDERVISNING 1 EKSAMENSDAG NY FINANS TRAINEE-UDDANNELSE MED ECTS: FINANS TRAINEEUDDANNELSEN INKLUSIVE FINANSIELLE FORRETNINGER 17 UNDERVISNINGSDAGE 1 DAG TIL CERTIFICERING 1 EKSAMENSDAG TRÆD IND I ROLLEN SOM RÅDGIVER Som deltager bliver du rustet til at møde kunden i øjenhøjde. Du vil opleve, at dit samspil med kunden bliver stærkere, så du skaber en bedre tilknytning til kunden. Du lærer at behovsafdække, planlægge og strukturere dit arbejde bedst muligt. Formålet med uddannelsen er gennem øvelser og kundevendte cases at overføre teori til praksis. Undervisningen er både praktisk og teoretisk orienteret, og du kan tage det lærte med hjem og bruge det i hverdagen. I løbet af uddannelsen vokser og udvikler du dig til at være et fuldgyldigt medlem af rådgivergruppen, der tager ansvar og leverer resultater på bundlinjen. UNDERVISNINGSFORM På grund af uddannelsens praktiske tilgang bliver du involveret mest muligt undervejs. Du møder alt fra individuelle fremlæggelser til gruppefremlæggelser, og du spiller – på skift med de andre deltagere – rollen som både kunde og rådgiver i en lang række kundemøder. Det er derfor helt afgørende for dit udbytte af uddannelsen, at du er villig til at give noget til andre for at kunne tage langt mere med derfra. For at sikre dig nogle pejlepunkter for din fortsatte udvikling, får du løbende feedback fra de andre deltagere og fra underviseren. I løbet af det første kursus bliver holdet delt ind i netværksgrupper med typisk fire medlemmer. Disse grupper skal støtte hinanden, være hinandens sparringspartnere og løse opgaver sammen efter de faglige kurser. Kurserne afholdes uden overnatning med undervisning fra 9.00 – 16.00. Dog er der på det første kursus inkluderet overnatning. DET HANDLER IKKE KUN OM UNDERVISNING FORBEREDELSE FØR KURSERNE Vi stiller krav til din egen indsats og til opbakningen fra din leder, mentor og kolleger. Der er således krav til din viden og evner inden din deltagelse på hvert kursus, så undervisningen kan bygge videre på et fundament, der er blevet støbt på forhånd. ARBEJDET MELLEM KURSERNE Mellem kurserne arbejder du i pengeinstituttet. Her bør der være ekstra fokus på, at du holder kundemøder, da uddannelsen koncentrerer sig om at udvikle relationen til kunden. Desuden bør du følge forskellige fagpersoner i kortere perioder. Til flere af kurserne er der afleveringsopgaver samt kundecases, der skal løses i grupper. Du skal desuden gennemgå et eller flere e-learning-kurser og læse en eller flere e-bøger. Det samlede omfang ligger typisk på mellem 200 og 350 sider. Du er en del af det hold i pengeinstituttet, der får afdelingen til at køre i hverdagen. Her vil der naturligvis være en lang række meget varierede opgaver. Listen over relevante arbejdsopgaver er tilgængelig via LæringsPortalen®, hvor du undervejs kan markere, at arbejdsopgaverne er løst. For at kunne deltage i den afsluttende certificering og eksamen, skal mindst 90% af arbejdsopgaverne være gennemført. MÅLINGER I forbindelse med kurserne, skal du udfylde nogle faglige målinger. Resultatet giver dig et indblik i, hvad effekten har været af din forberedelse, dine praktiske arbejdsopgaver før kurset og din deltagelse i undervisningen. MENTOR DIN SPARRINGSPARTNER Uddannelsen er meget mere end kurserne, for den udvikling vi inspirerer til, kommer til at foregå hjemme i din egen virksomhed. Her er der lavet en plan for dig og din uddannelse, og en af dine kolleger er trådt ind i rollen som din mentor. Planen skal hjælpe med at sikre, at du får chancen for at prøve dig selv af i forskellige situationer. Mentor er typisk en mere erfaren kollega, som brænder for sit fag og sin forretning, og derfor har lyst til at guide og inspirere dig i din videreudvikling. Din mentor fungerer som din sparringspartner, der hjælper dig med at nå dine faglige og personlige mål. HVAD SIGER DELTAGERNE? ”Underviserne var rigtig gode og underholdende. De formåede at levere ”varen” på en måde, hvor den faglige undervisning blev kombineret med et tvist af humor.” ”Efter hvert kursus, havde jeg altid nye værktøjer med hjem, som jeg kunne bruge i min hverdag.” ”Jeg blev udfordret på min faglige viden, men er også blevet godt rustet på min personlige udvikling.” ”Uddannelsen gav en bedre sammenhæng mellem teori og praksis samt en større faglig forståelse.” ”Jeg har fået et godt netværk, som jeg også kan trække på efter uddannelsen.” ”Jeg vil helt klart anbefale Finans Trainee-uddannelsen til andre.” VIDEREUDDANNELSE Du kan bygge videre på Finans Trainee-uddannelsen og dermed kvalificere dig til at blive en kompetent rådgiver. Efter endt uddannelse kan du fortsætte på Den kompetente rådgiver og på HD i finansiel rådgivning. Det er muligt og tilrådeligt at holde pause mellem forløbene, hvis det vurderes, at du har behov for at opsamle yderlige erfaringer undervejs. Uddannelsescentret anbefaler disse forløb til finansøkonomer. I erkendelse af at dit og virksomhedens behov er forskellige, kan I sammen tilpasse uddannelsesforløbene. DEN KOMPETENTE RÅDGIVER På Den kompetente rådgiver fokuserer vi på din personlige udvikling og din håndtering af rådgiverrollen. Efter endt uddannelse vil du opleve en større sikkerhed og personlig ro i samspillet med kunden. Situationer, der før blev oplevet som svære, vil du nu kunne tackle helt naturligt, hvilket både medfører øget salg og større personlig tilfredshed i jobbet. Din personlige udvikling er i højsædet på uddannelsen Den kompetente rådgiver. Uddannelsen var ca. 1 år. Kontakt Uddannelsescentret, hvis du ønsker at høre mere om uddannelsen. KONTAKT OS Finanssektorens Uddannelsescenter Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg Telefon 89 93 33 33 Du kan også få mere information på www.finansudd.dk Finanssektorens Uddannelsescenter © 2015 Vil du høre mere, kan du kontakte:
© Copyright 2024