1. No category

Roskilde Kommune
By, Kultur og Miljø
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Att.: Maria Ammentorp Sørensen
Vandressourcer & Miljø
Direkte tlf. 2795 4016
E-mail [email protected]
Dato 31.07.15
Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved
Marbjerg ved hjælp af kalkfældning
HOFOR ansøger hermed om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg
ved hjælp af kalkfældning i henhold til § 21 i ”Lov om vandforsyning mv.” (LBK nr. 1199
af 30/09/2013).
Indhold
1. Baggrund ..................................................................................................... 2
2.
Ansøgning om blødgøring af vandet på Værket ved Marbjerg ...................... 2
3.
Forbrugernes holdninger og behov ............................................................... 5
4.
Samfundsøkonomiske beregninger for HOFORs ejerkommuner .................. 5
5.
Sundhedsmæssige problemstillinger ............................................................ 6
6.
HOFORs valg af metode .............................................................................. 7
7.
Pelletanlæg til kalkfældning på Værket ved Marbjerg ................................... 7
8.
Vandkvalitet.................................................................................................. 8
9.
Beskrivelse af den kommende vandbehandling på Værket ved Marbjerg ..... 9
10. Resultater af test med kalkfældning på Værket ved Marbjerg ..................... 10
11. Resultater af test med kalkfældning på Brøndbyvester Vandværk og ............
Værket ved Søndersø ................................................................................ 10
12. Kommunikation til HOFORs kunder om blødt vand .................................... 10
13. Sammenfatning og det videre forløb ........................................................... 11
14. Bilag ........................................................................................................... 12
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
1.
Baggrund
Inden for de senere år har der blandt politikerne på Christiansborg været fokus på
fordelene ved at reducere indholdet af kalk i drikkevandet, specielt i den østlige del af
Danmark. I ”Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten”, som Miljøstyrelsen
udsendte i december 2010, er der et afsnit om blødgøring af drikkevand, hvori det
angives, at det er vigtigt at tilvejebringe større viden om emnet.
Som følge af denne handlingsplan blev redegørelsen ”Central blødgøring af drikkevand
af COWI i april 2011 for: Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd,
Nordvand & Københavns Energi” udarbejdet. Heri tilvejebringes viden om effekten af at
blødgøre drikkevandet, for både små og store vandforsyninger – herunder de
samfundsøkonomiske og eventuelle sundhedsrelaterede konsekvenser af blødgøring.
Den overordnede sammenfatning viser en samfundsøkonomisk gevinst ved indførelse
af central blødgøring af drikkevand.
Miljøministeriet lancerede desuden i starten af 2015 ”Rent drikkevand – 9 initiativer til
rent drikkevand i fremtiden!”. Et af initiativerne omhandler, at Miljøministeriet vil gøre det
lettere for kommunerne at reducere kalkindholdet i drikkevandet, hvoraf det kan
udledes, at Miljøministeriet fortsat mener, at blødgøring kan være en idé i områder med
naturligt hårdt vand.
HOFOR har løbende fået henvendelser fra forbrugere og boligselskaber, som ønsker
det hårde vand blødgjort. På baggrund af ovenstående besluttede HOFOR derfor at
undersøge holdningerne til blødt vand blandt borgerne i København (2011) og Brøndby
(2013). Disse undersøgelser viste, at 75% af de private forbrugere fortrækker blødgjort
vand frem for hårdt. Det samme gælder for erhvervsvirksomheder. Svenske og
hollandske erfaringer med indførelse af blødt vand viser, at forbrugerne er meget
positive og at vandforsyningerne får færre klager, bl.a. udtrykker 95% af forbrugerne hos
det hollandske vandselskab Limburg, at de er positive.
2. Ansøgning om blødgøring af vandet på Værket ved Marbjerg
På baggrund af ovennævnte rapporter og forbrugerundersøgelser igangsatte HOFOR
de indledende undersøgelser om muligheden for indførelse af blødgøring af vandet på
HOFORs vandværker. Der er som følge heraf udarbejdet en udrulningsplan for
renovering af og blødgøring på HOFORs vandværker. Udrulningsplanen er godkendt af
HOFORs bestyrelse og løber i perioden frem til forventeligt 2024.
Brøndbyvester Vandværk er det første lokale værk, hvor HOFOR har fået tilladelse til at
blødgøre vandet, og det forventes at levere blødgjort vand til kunderne i Brøndby
Kommune medio 2016. Det første af de regionale vandværker i udrulningsplanen er
Værket ved Søndersø, hvor der pt. er ansøgt om tilladelse til blødgøring af vandet og
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 2 af 12
tilbagemelding fra Furesø Kommune forventes i oktober/november 2016. Værket ved
Marbjerg og Værket ved Lejre er de næste regionale værker, hvor HOFOR ønsker at
indføre blødgøring af vandet.
HOFOR ansøger hermed Roskilde Kommune om tilladelse til blødgøring af vandet fra
Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning i henhold til § 21 i ”Lov om
vandforsyning mv.” (LBK nr. 1199 af 30/09/2013). For Værket ved Marbjerg vil det være
ideelt at reducere vandets hårdhed fra ca. 21 °dH til ca. 10 °dH i det færdige drikkevand.
Ved væsentlige ændringer af bestående vandbehandlingsanlæg er det vurderet, at
myndigheder, der har en interesse i sagen, skal høres (jvf. Vandindvindingsbekendtgørelsen, BEK nr. 1451 af 11/12/2007). I dette tilfælde er det modtagere af
vandet fra Værket ved Marbjerg.
Kortet i figur 1 viser hvilke kommuner, der vil kunne komme til at modtage blødgjort vand
fra Værket ved Marbjerg, som Roskilde Kommune er myndighed for. Da Psykiatrisk
Center Sct. Hans har et særskilt aftag, er det markeret på kortet med en stjerne.
Centeret er ejet af Region Hovedstaden, som dermed er vurderet som høringsberettiget.
Da der er sammenfald mellem de kommuner, som modtager vand fra Værket ved
Marbjerg og Værket ved Lejre, har HOFOR valgt at ansøge myndighedskommunerne Roskilde Kommune og Lejre Kommune - samtidigt.
HOFOR ønsker at implementere blødgøring i vandbehandlingen på Værket ved
Marbjerg. Værket ved Marbjerg er nybygget og vandbehandlingsprocessen klargjort til
også at kunne omfatte blødgøring af vandet. Blødgøringsanlægget ønskes placeret i
maskinhuset efter ombygning af dette. Ombygningen af maskinhuset, herunder
myndighedsprocessen i forbindelse med ønsket om indførelse af blødgøring af vandet,
er planlagt til at skulle foregå i perioden 2015-2019. Blødgjort drikkevand med en
hårdhedsgrad på ca. 10 ˚dH vil derfor kunne modtages fra værket fra forventeligt 2019.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 3 af 12
Figur 1: Kort over modtagere af vand fra Værket ved Marbjerg. Psykiatrisk Center Sct. Hans er markeret
med en stjerne, da det har et særskilt aftag.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 4 af 12
3. Forbrugernes holdninger og behov
Som nævnt i indledningen har HOFOR udført repræsentative og statistisk signifikante
forbrugerundersøgelser blandt Københavns borgere (2011) og Brøndbys borgere
(2013). Begge undersøgelser viser, at 75% af de private forbrugere foretrækker
blødgjort vand frem for det hårde vand. De vægter især miljøfordele som mindre forbrug
af sæbe, kemikalier og energi samt mindre rengøring og afkalkning1. Samtidige
undersøgelser blandt et udsnit af erhvervskunder i begge kommuner viser, at flertallet af
erhvervskunderne ligeledes ønsker blødt vand, og at de især vægter de økonomiske
besparelser, som kan opnås gennem blødgøring af vandet så som markant øget levetid
på installationer, mindre afkalkning og vedligehold samt mindsket energitab2. Se
endvidere bilag 1 for en sammenfatning af forbrugerundersøgelserne.
4. Samfundsøkonomiske beregninger for HOFORs ejerkommuner
COWI, som forestod den samfundsøkonomiske vurdering af central blødgøring af vand i
husholdninger i Naturstyrelsens rapport ”Central blødgøring af drikkevand” fra 2011,
foretog efterfølgende beregninger af de samfundsøkonomiske effekter specifikt for
København (2012) og for alle HOFORs ejerkommuner (2014). I disse beregninger blev
etageboligers særlige forhold inddraget såvel som effekter for kontorbygninger og
hoteller. Rapporten fra COWI fra 2014 vedrørende alle HOFORs ejerkommuner findes i
bilag 2 og en sammenfatning af beregningerne fremgår af bilag 3.
Det samlede resultat af COWIs samfundsøkonomiske beregninger viser, at fordelene
ved kalkfældning blandt andet er markant længere levetid på installationer, reduktion af
kemikalieforbruget i private hjem og virksomheder, mindre energiforbrug til
husholdningsapparater og varmeanlæg, reduktion af CO2-udledning, mindre slid på
husholdningsmaskiner samt lettere rengøring i hjemmet og i industrien. Ulemperne er
blandt andet tilsætning af fældningskemikalie samt risiko for flere cariestilfælde. Når
fordele og ulemper gøres op for HOFORs ejerkommuner, kan den
samfundsøkonomiske konsekvens af central blødgøring opgøres til en gennemsnitlig
besparelse på 4,40 kr./m³ vand, se vedlagte bilag 2 og 3. Heri er indregnet udgifter til
afskrivning og drift af anlæg til kalkfældning på vandværkerne.
1
Analyse Danmark:” Københavns Energi. Panelundersøgelse om blødgøring af vand”, feb. 2011.
Analyse Danmark: ”Undersøgelse af holdninger til vand i Brøndby Kommune”, juni 2013.
2
Modus Kommunikation: ”Sammenfatning af fem kundeundersøgelser ang. central blødgøring af
vandet i Københavns Kommune”, 15.8.2012.
Modus Kommunikation: ”Kvalitativ undersøgelse ang. central blødgøring af vand blandt
erhvervskunder i Brøndbys forsyningsområde”, 29.8.2013.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 5 af 12
5. Sundhedsmæssige problemstillinger
I forbindelse med forslaget om den ændrede vandbehandling med blødgøring har det
givet anledning til spørgsmål om de sundhedsmæssige aspekter ved fjernelsen af
calcium fra drikkevandet. For at undersøge de sundhedsmæssige effekter af
kalkfældning på vandværker med pelletmetoden (se afsnit 6 og 7 for beskrivelse af
metoden), har DTU for HOFOR undersøgt og udarbejdet en rapport vedrørende dette.
Af rapporten fremgår det blandt andet at:




der er set en stor reduktion i caries over de seneste årtier, der skyldes andre
forhold end drikkevandskvaliteten
cariesforekomsten er påvirket af en lang række faktorer fx tandhygiejne, genetik,
kostsammensætning og tandplejetilbud
fluoridindholdet i drikkevand er påvist at have betydning for cariesforekomsten.
Ved blødgøring ved pelletmetoden ændres ikke ved fluoridindholdet i vandet
det ikke vurderes sandsynligt, at calciumindholdet i drikkevandet påvirker
risikoen for hjertekarsygdomme. Magnesiums betydning for hjertekarsygdomme
er kommet i fokus og ved blødgøring med pelletmetoden ændres
magnesiumindholdet i drikkevandet ikke.
Som det fremgår af rapporten, er der stor usikkerhed forbundet med forudsigelse af
cariesniveauet efter blødgøring pga. de mange medvirkende faktorer og manglende
viden om de grundlæggende processer for calciums betydning for caries. Udlandets
brug af blødgøring gennem adskillige år har dog ikke givet anledning til bekymring i de
pågældende lande.
En detaljeret fremstilling af de sundhedsmæssige effekter findes i bilag 4 ”Redegørelse
om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries, Notat fra
DTU Miljø, februar 2012”.
I forbindelse med ansøgning om blødgøring på Brøndbyvester Vandværk og Værket ved
Søndersø har Sundhedsstyrelsen v/Embedslægen blandt andet udtalt til Brøndby
Kommune3 og Furesø Kommune4, at det alt i alt er Sundhedsstyrelsens vurdering, at
fordelene i forbindelse med det pågældende projekt formentlig vil være større end
ulemperne, og at det vil være forsvarligt, at kommunen giver tilladelse til den påtænkte
blødgøring af drikkevandet.
3
4
Mail fra Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitution Øst til Brøndby Kommune d. 30.09.2013
Mail fra Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitution Øst til Furesø Kommune d. 26.01.2015
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 6 af 12
6. HOFORs valg af metode
Til blødgøring af vand på vandværkerne har HOFOR valgt den såkaldte pelletmetode,
hvor kalk udfældes på sandkorn ved tilsætning af en base. Denne metode, der er særligt
anvendelig på store anlæg, anvendes i Sverige og Holland, hvor de gennem mange år
problemfrit har anvendt kalkfældning ved central blødgøring.
Valget af base afhænger af hvilken reduktion i vandets kalkindhold, der ønskes. HOFOR
har valgt at anvende natriumhydroxid til formålet, da dette giver den ønskede
hårdhedsreduktion, således at det blødgjorte vand stadig kan opblandes med hårdt
vand uden at vandet bliver kalkaggressivt og dermed kan forårsage tæring af
ledningsnettet. Dette er vigtigt, da der i praksis vil være forhold, hvor muligheden for en
opblanding mellem blødgjort og hårdt vand vil være til stede, da HOFOR også fremover
skal kunne levere vand til forsyninger, som ikke har blødgjort vand.
7. Pelletanlæg til kalkfældning på Værket ved Marbjerg
Kalkfældningen finder sted i en såkaldt pelletreaktor, hvor råvand tilføres under en
dysebund i bunden af reaktoren, se figur 2. I reaktoren, der er ca. 7 m høj, svæver fint
sand ved hjælp af en opadgående vandstrøm på ca. 100 m/time. Sandet er vasket og
renset kvartssand med en kornstørrelse på ca. 0,2-0,4 mm.
Figur 2: Pelletreaktor til kalkudfældning.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 7 af 12
Kalkfældningen startes ved at tilsætte natriumhydroxid (NaOH) til vandet lige over
dysebunden. Natriumhydroxiden er af fødevarekvalitet og med en koncentration på
27,65%. For at fordele natriumhydroxid jævnt i reaktoren skal det opblandes med vand
blødgjort til en hårdhedsgrad på mindre end 0,1 ˚dH. En delstrøm af det producerede
vand på Værket ved Marbjerg blødgøres fuldstændigt ved ionbytning inden det
opblandes med natriumhydroxid. Ionbytteren regenereres med saltopløsning.
Tilsætningen af natriumhydroxid til pelletreaktoren øger pH-værdien af vandet fra ca. 7
til ca. 9, hvilket starter kalkfældningen, som finder sted på de svævende sandkorn. Det
er krystallinsk calciumcarbonat, der udfældes på sandkornene, som dermed danner de
såkaldte pellets, der bliver stadigt større og til sidst falder mod bunden af reaktoren, hvor
de dagligt udtømmes. Der tilføres løbende fint renset sand til erstatning for de pellets,
der tappes fra reaktoren.
Sammen med udfældning af calciumcarbonat udfældes også langt det meste af
råvandets jern- og manganindhold. Samlet giver det nogle meget hårde pellets med en
størrelse på ca. 1-2 mm.
For at udnytte reaktoren mest optimalt, har vandet, der løber ud fra toppen af reaktoren,
en hårdhed på ca. 8 ˚dH. Vandet indeholder en del fine kalkpartikler, samt eventuelt et
lille overskud af den tilsatte natriumhydroxid, som skal fjernes inden næste procestrin.
Vandets indhold af overskydende natriumhydroxyd neutraliseres med kulsyre (CO2),
hvis nødvendigt, således at pH-værdien bliver mindre end 8. Det blødgjorte vand med
en hårdhedsgrad på ca. 8 ˚dH tilsættes derefter ubehandlet råvand for at hæve
hårdhedsgraden til de ønskede 10 ˚dH i det færdige drikkevand.
Processen kører fuldautomatisk og kontrolleres kontinuert ved hjælp af målinger af pH,
konduktivitet og turbiditet, så det sikres, at der ikke sker procesfejl.
8. Vandkvalitet
Den fremtidige vandkvalitet vil være påvirket af hvilke kemikalier og råvarer, der
tilsættes i forbindelse med kalkfældningsprocessen. I bilag 5 fremgår både den
nuværende vandkvalitet, vandkvaliteten af det blødgjorte vand fra pilotforsøget, samt
den fremtidige beregnede vandkvalitet på Værket ved Marbjerg.
Det tilsatte kvartssand skal renses og desinficeres i en cyklon inden tilsætning til
reaktoren, og det vil dermed ikke bidrage med bakterier.
Den tilsatte natriumhydroxid er af fødevarekvalitet og vil derfor ikke indeholde spor af
andre kemikalier og dermed kun bidrage til vandkvaliteten med den mængde natrium,
der tilsættes ved processen. Det resulterende natriumindhold vil holde sig et stykke
under grænseværdien for natrium i drikkevand.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 8 af 12
Den tilsatte mængde CO2 vil kun bidrage med hydrogencarbonat og det ønskede pHfald i vandet.
Kalkfældningen reducerer alene vandets indhold af calcium og hydrogencarbonat. Der
ændres ikke på vandets indhold af magnesium og fluorid, der især er vigtige parametre
for hjertekarsygdomme og tandsundhed.
Ved kun at reducere hårdheden til 10 ˚dH undgås kemiske reaktioner, når vandet
efterfølgende ved distribution kan blandes med vand af anden hårdhed, ligesom tæring
af rørene undgås.
Smagen af drikkevandet påvirkes ikke af blødgøringen. Dette er blevet verificeret i
forbindelse med smagstest hos akkrediteret smagspanel samt ved blindtest blandt
forbrugere.
Den mikrobiologiske kvalitet af vandet bliver ikke påvirket ved kalkfældningsprocessen,
da det tilsatte sand bliver desinficeret inden tilsætning, og natriumhydroxid og CO 2 er
rene kemikalier.
HOFOR arbejder endvidere efter Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS) og er
certificeret i henhold til fødevarestandarden ISO 22000. I den forbindelse arbejder
HOFOR systematisk med risikostyring, tilsyn, driftskontrol, vedligehold og hygiejne af
vandforsyningens processer og anlæg. Dette vil også komme til at gælde den ansøgte
proces.
9. Beskrivelse af den kommende vandbehandling på Værket ved Marbjerg
Den nuværende vandbehandling på Værket ved Marbjerg omfatter beluftning af
råvandet samt filtrering, som fjerner jern, mangan og ammonium.
Ved den kommende vandbehandling vil råvandet ledes direkte til kalkfældningen. Efter
kalkfældningen tilsættes CO2, hvis nødvendigt, for regulering af pH-værdien. Ubehandlet
råvand tilsættes således, at den ønskede hårdhed på 10 ˚dH opnås. Herefter beluftes
vandet til 80-90% iltmætning. Derpå skal vandet filtreres for at fjerne de medfølgende
kalkpartikler og vandets indhold af ammonium samt resterende indhold af jern og
mangan. Se vedlagte principskitse i bilag 6.
Filteranlægget vil have en længere driftsperiode mellem skylningerne end ved den
nuværende vandbehandling, da okkerindholdet vil være næsten fjernet ved
kalkfældningen. Skyllevandsmængden vil dermed blive reduceret. På Værket ved
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 9 af 12
Marbjerg er der etableret et genbrugsanlæg, hvor renset skyllevand genbruges i
vandproduktionen.
10. Resultater af test med kalkfældning på Værket ved Marbjerg
HOFOR har i 2011-2012 opbygget og testet et pilotanlæg på Værket ved Marbjerg til at
udføre forsøg med kalkfældning og filtrering. Pilotanlægget er opbygget som en model
af et minivandværk med en max. kapacitet på ca. 1 m3 vand/time. Forsøgsresultaterne
skal danne grundlag for kravspecifikationen til den efterfølgende detailprojektering af
den ønskede vandbehandling. Samlet afrapportering af pilotforsøget blev fremsendt
Roskilde Kommune i juni 2015.
Forsøgene på Værket ved Marbjerg har vist, at kalkfældningsprocessen fungerer som
planlagt. Den er meget robust og let at kontrollere. Den styres ved hjælp af kontinuerlige
pH-målinger med alarmer ved udløb fra reaktoren, efter CO2-doseringen samt efter
filtreringen. Desuden måles kontinuerligt turbiditet og konduktivitet ved udløb fra
reaktoren samt efter filtreringen. Tryk måles kontinuerligt ved bunden af reaktoren for at
få et mål for den udfældede mængde kalk og dermed udviklingen i pelletstørrelsen.
Forsøgene har vist, at ca. 95% af vandets jernindhold og op til 100% af vandets
manganindhold medudfældes ved kalkfældningen.
Test af den efterfølgende enkeltfiltrering forløb som forventet med fjernelse af de
medfølgende kalkpartikler, den normale omsætning af ammonium ved nitrifikation samt
fjernelse af den resterende mængde jern og mangan. Vandet havde ved udløbet fra
enkeltfiltreringen drikkevandskvalitet.
De dannede pellets består af sand med den udfældede mængde kalk, jern og mangan.
NaturErhvervsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har givet HOFOR tilladelse
til, at de dannede kalkpellets kan anvendes som jordforbedringsmiddel.
11. Resultater af test med kalkfældning på Brøndbyvester Vandværk og Værket
ved Søndersø
Forsøgene udført på Brøndbyvester Vandværk og Værket ved Søndersø gav samme
positive udfald for kalkfældningen som ved Værket ved Marbjerg, og viste at jern- og
manganfjernelsen er op til 93-100% samt at nikkelindholdet i vandet fra Brøndbyvester
Vandværk vil blive reduceret med op til ca. 40%.
12. Kommunikation til HOFORs kunder om blødt vand
I forbindelse med udrulningen af blødgøring på HOFORs vandværker vil HOFOR
gennemføre informationskampagner målrettet de berørte forbrugere, boligselskaber og
virksomheder i HOFORs forsyningsområde. Informationskampagnerne vil omhandle
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 10 af 12
ændringen i vandkvaliteten fra hårdt til blødt vand med oplysning om fordelene ved blødt
vand samt hvad kunderne selv skal gøre, primært halvere deres sæbeforbrug og
indstille opvaskemaskiner til blødt vand.
HOFOR har i august 2014 udarbejdet en folder ”Blødt vand til gavn for dig”5 til brug for
generel information af HOFORs kunder og forbrugere. Folderen beskriver hvad blødt
vand er, fordelene ved blødt vand frem for hårdt vand, hvad der sker på vandværket og
processen omkring udrulning af blødt vand i HOFORs forsyningsområde.
Første informationskampagne gennemføres i Brøndby Kommune i forbindelse med
opstarten af blødgøringsanlægget på Brøndbyvester Vandværk i 2016. HOFORs
hjemmeside vil løbende blive opdateret om informationskampagnen i Brøndby fra
efteråret 2015.
13. Sammenfatning og det videre forløb
For at give borgerne i HOFORs forsyningsområde og øvrige modtagerkommuner en
forbedret vandkvalitet og samtidig udnytte de samfundsmæssige gevinster, der er ved at
blødgøre vandet, ansøger HOFOR med indeværende ansøgning om en principiel
tilladelse til at etablere blødgøring af hele den leverede vandmængde fra Værket ved
Marbjerg ved hjælp af kalkfældning.
Tilladelsen (Trin I), der ønskes som følge af indeværende ansøgning, skal give principiel
tilladelse til blødgøring af vandet på Værket ved Marbjerg. Forudsat at HOFOR
modtager den principielle tilladelse fra Roskilde Kommune vil detailprojekteringen
opstarte. Dette vil munde ud i en ansøgning om endelig procestilladelse inkl. blødgøring
(Trin II) med tilhørende vilkår om kontrol og tilsynsprogram, samt eventuelt andre
nødvendige tilladelser.
I forbindelse med HOFORs ansøgning om den principielle tilladelse fra Roskilde
Kommune får modtagerkommunerne mulighed for i en høringsperiode at tilkendegive
deres holdning til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg. I høringsprocessen af
modtagerkommunerne stiller HOFOR sig gerne til rådighed med uddybende information
om blødt vand og udrulningsprocessen for blødgøringsanlæg på HOFORs vandværker.
Dette vil kunne ske efter aftale og i samarbejde med Roskilde Kommune.
Med venlig hilsen
Neel Bussenius
5
Folderen findes på www.hofor.dk og kan også rekvireres ved henvendelse til HOFOR
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 11 af 12
14. Bilag
Bilag 1
Sammenfatning af forbrugerundersøgelser i København og Brøndby,
HOFOR 2014
Bilag 2
Samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til husholdninger i
HOFORs ejerkommuner, COWI 2014
Bilag 3
Sammenfatning af samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til
husholdninger i HOFORs ejerkommuner, HOFOR 2014
Bilag 4
Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt
med fokus på caries, Notat fra DTU Miljø, februar 2012
Bilag 5
Vandkvalitet – Værket ved Marbjerg
Bilag 6
Principskitse for vandbehandling med blødgøring
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Side 12 af 12
Bilag 1: Sammenfatning af forbrugerundersøgelser i København og Brøndby, HOFOR 2014
Forud for HOFORs beslutning om at ansøge om blødgøring af alt vand på HOFORs vandværker,
er der gennemført en række undersøgelser til at belyse forskellige aspekter af blødgøring. Et
væsentligt element heri har været gennemførelsen af repræsentative og statistisk signifikante
forbrugerundersøgelser blandt private samt stikprøveundersøgelser blandt erhvervsvirksomheder i
henholdsvis Københavns Kommune (2011) og Brøndby Kommune (2013). Begge undersøgelser
bygger på enslydende spørgeskemaer og spørgelister for at kunne sammenligne resultaterne af
undersøgelserne, og begge undersøgelser viste, at et stort flertal af forbrugerne, både private og
erhverv, ønsker blødt vand frem for det hårde vand 1.
Desuden fremgik det af undersøgelserne, at privatkunderne i forbindelse med implementering af
blødt vand ønsker oplysning om fire kerneområder:
 Hvorfor vil HOFOR blødgøre vandet – motiv og argumenter?
 Hvordan foregår blødgøringsprocessen, herunder brug af kemi, energiforbrug, brug af
kalkpellets m.m.?
 Hvilke gevinster er der for samfundet – økonomisk og miljømæssigt?
 Hvilke gevinster er der for den enkelte forbruger – økonomisk og miljømæssigt?
For erhvervsvirksomhedernes vedkommende gælder det, at de først og fremmest ønsker grundig
information så tidligt som muligt, da det har betydning for deres eksisterende decentrale
blødgøringsanlæg eller eventuelle investeringer i sådanne. Dette gælder især boligselskaber,
kontorejendomme, hoteller, idrætsanlæg, hospitaler m.v., hvor det hårde vand har en særlig
negativ økonomisk effekt, fordi det indebærer store udgifter til afkalkning og vedligehold af
installationer og varmtvandsanlæg. Udover ovenstående punkter ønsker erhvervsvirksomhederne
ydermere information om:
 Hvilke konsekvenser får blødere vand for blødgøringsanlæg, maskiner, rør – hvad skal
virksomheden tage højde for?
 Hvilke besparelser vil blødgøring af vand give for en virksomhed?
I tilrettelæggelsen af sin kommunikation til forbrugerne vil HOFOR bestræbe sig på i videst muligt
omfang at imødekomme de forskellige forbrugersegmenters behov for information om blødt vand
som beskrevet ovenfor.
1
Analyse Danmark:” Københavns Energi. Panelundersøgelse om blødgøring af vand”, feb. 2011.
Modus Kommunikation: ”Sammenfatning af fem kundeundersøgelser ang. central blødgøring af vandet i Københavns
Kommune”, 15.8.2012.
Analyse Danmark: ”Undersøgelse af holdninger til vand i Brøndby Kommune”, juni 2013.
Modus Kommunikation: ”Kvalitativ undersøgelse ang. central blødgøring af vand blandt erhvervskunder i Brøndby
forsyningsområde”, 29. 8. 2013.
1
HOFOR
ADRESSE
COWI A/S
Parallelvej 2
SAMFUNDSØKONOMISK
VURDERING AF BLØDGØRING AF
VAND TIL HUSHOLDNINGER I
HOFOR'S EJERKOMMUNER
2800 Kongens Lyngby
Danmark
TLF
+45 56 40 00 00
FAX
+45 56 40 99 99
WWW
cowi.dk
NOTAT
INDHOLD
1
Baggrund
2
2
Generelle forudsætninger
2
3
Nye forbrugsgrupper
3
4
4.1
4.2
4.3
Opdaterede data
For alle boliger
Etageboliger
Vandforsyningen
3
4
5
5
5
5.1
5.2
Resultater
Relation til hidtidige analyser
Samfundsøkonomisk resultat
6
6
7
BILAG
Bilag A
PROJEKTNR.
Oversigt over delposter vedr.
forbrugsbesparelser
10
A051484
DOKUMENTNR.
A051484-101
VERSION
2
UDGIVELSESDATO
27. marts 2014
UDARBEJDET
FDL/MENG
KONTROLLERET
LISA/JJD
GODKENDT
LISA
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
2/10
SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING
1
Baggrund
COWI har i 2010 - 2011 udført en samfundsøkonomisk screening af effekterne af
at indføre central blødgøring1 af drikkevand i Danmark. Screeningen blev udført
for Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand og Københavns Energi og omfattede den andel af vandforsyningen, der omfatter husholdningerne (65 % af forbruget). Øvrige forudsætninger er beskrevet i rapporten "Central
blødgøring af drikkevand" udgivet af Naturstyrelsen.
Et andet resultat af dette arbejde var et regneark til beregning af de samfundsøkonomiske effekter på basis af en række prissatte effekter for 3 teknologier og 2 reduktioner i hårdhed.
Efterfølgende har COWI for KE modificeret dette regneark til at omfatte to af teknologierne: pelletmetoden og ionbytning, med en hårdhedsreduktion på 10 dH, fra
18 dH til 8 dH.
I april 2012 har Københavns Energi bedt COWI om at supplere dette regneark, således at etageboligers særlige forhold inddrages, at vandforsyning af kontorejendomme og hoteller medtages, og at der opstilles en særskilt økonomi for decentral
blødgøring af vand i en typisk etageejendom.
I januar 2014 har HOFOR (tidligere KE) bedt COWI om igen at modificere regnearket, således at det dækker alle HOFOR's kommuner, men til gengæld kun den del
af vandmængden, som forsyner husholdningerne, idet der dog stadigt opereres med
boliger i både enfamiliehuse og etageejendomme. Beregningerne skal alene dække
blødgøring foretaget på vandværkerne ("centralt"). Samtidigt har HOFOR bedt
COWI om at gennemgå parametre, der indgår i beregningerne, og opdatere og revidere, hvor COWI fandt dette begrundet. På baggrund af overslag, som HOFOR
har fået udført for etablering og drift af blødgøring ved hjælp af pelletmetoden, har
HOFOR fremsendt reviderede anlægs- og driftsomkostninger til brug i det opdaterede regneark.
På denne baggrund er regnearket opdateret og nærværende notat giver en kort opsummering af de anvendte forudsætninger og hovedresultaterne af den nye samfundsøkonomiske screening.
2
Generelle forudsætninger
Modifikationerne er foretaget med udgangspunkt i HOFOR's 2 versioner af regnearket modtaget med mail fra Dorthe von Bülow den 11. februar 2014.
Som hidtil foretages screeningen i forhold til 1 m3 vand leveret til de omfattede
forbrugsgrupper, dvs. husholdninger i villaejendomme og i etageejendomme. Det
forudsættes, at alt vand på vandforsyningsanlægget blødgøres, men effekterne af
blødgøring hos de øvrige modtagergrupper medregnes ikke.
1
Dvs. blødgøring på vandforsyningsanlæggene
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING
3/10
Installations- og driftsomkostninger ved central blødgøring fordeles således ligeligt
på alt leveret vand (100 %), mens gevinster (og gener) i analysen kun berører de
betragtede forbrugsgrupper2.
Kalkulationsrenten er ændret til 4 % som anbefalet i Finansministeriets vejledninger vedrørende samfundsøkonomiske screeninger.
3
Nye forbrugsgrupper
I 2013 leverede HOFOR 45,3 mio. m³ vand til forbrugere i deres ejerkommuner3.
Som nævnt er der i den nye screening medtaget forbrugere i husholdningerne fordelt på henholdsvis enfamiliehuse og etageejendomme i HOFOR's 8 ejerkommuner.
Der foreligger endnu ikke opgørelser for HOFOR kommunerne bortset fra København vedrørende hvor stor en andel husholdningernes forbrug udgør af det samlede
forbrug. HOFOR har indsamlet data vedrørende forbruget i et antal af de større
bebyggelser i de 7 nye kommuner, inkl. det antal boliger, de repræsenterer. På basis heraf samt ud fra Danmarks Statistiks oplysninger omkring befolkningstal og
antal boliger i de to kategorier4 er det gennemsnitlige forbrug per person opgjort
samt den andel husholdningerne udgør. Endvidere er andelen af boliger i etageejendomme opgjort.5
Husholdningernes forbrug udgør i alt 63 % af det samlede forbrug i HOFOR's
kommuner6. Ud fra de ovennævnte opgørelser ses det, at vandmængden leveret til
etageboliger udgør i størrelsesordenen 52 % af det samlede forbrug7. Det årlige
vandforbrug per person i HOFOR's ejerkommuner er på baggrund af ovenstående
estimeret til 36,8 m³.
4
Opdaterede data
Nedenfor gives en oversigt over hvilke opdateringer der er foretaget i datagrundlaget for beregningerne i regnearket og i screeningen samt hvilke forudsætninger, der
er lagt til grund ved fastsættelse af omfang og omkostninger knyttet til disse opdateringer.
2
Som i alt udgør ca. 63 % af det samlede forbrug, se kapitel 3.
Oplyst af HOFOR med notat fremsendt 24. januar 2014.
4
Enfamiliehuse og lejligheder i etageejendomme
5
Det er her antaget, at forbruget er det samme i enfamiliehuse og i lejligheder i etageejendomme, hvilket næppe er helt rigtigt.
6
I den hidtidige analyse udgjorde husholdningernes vandforbrug henholdsvis 65,3 % af
Københavns samlede forbrug, idet det var opgjort ud fra landsgennemsnittet og 68 % af
forbruget i den seneste opdatering for Københavns Energi.
7
Forbruget i énfamilieboliger udgør således 11 % af det samlede forbrug i HOFOR's kommuner.
3
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
4/10
SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING
Regnearket indeholder i princippet de samme effekter som den tidligere analyse, se
dog detaljer nedenfor. I regnearket er opdatererede effekter m.m. angivet som
orange celler.
4.1
For alle boliger
Der er foretaget opdatering af følgende data:
›
›
›
›
›
Energiforbrug for apparater: Elforbrug for kaffemaskiner og elkedler er sat til
det samme for hårdt og blødt vand (da det forudsættes at der afkalkes, har
hårdheden ingen betydning for elforbruget). Forskellen i elforbrug for opvaskemaskiner er ligeledes sat til 0, da moderne opvaskemaskiner altid har et
blødgøringsfilter, se Tabel 4.1. I stedet er medtaget en besparelse på salt til regenerering af dette filter, idet der er søgt at tage højde for, at ikke alle har opvaskemaskine.
Priser på installationer: Priserne er nu fastsat inkl. håndværkerudgifter til installation, da det må forventes, at det er de færreste brugere, der selv foretager
installationen, se Tabel 4.2.
Levetider for installationer: levetiderne ved den høje hårdhedsgrad er nedjusteret fra henholdsvis 24 til 20 år for både vandvarmere og varmtvandsbeholdere efter supplerende konsultation med installatører m.m., se Tabel 4.3.
Mængde kalkfjerner til vedligehold: Mængden er opjusteret, se Tabel 4.4.
Forbrugertid til afkalkning: Den nødvendige tid er også opjusteret, se Tabel
4.5.
Tabel 4.1
Opdaterede energiforbrug for husholdningsapparater ved 2 hårdheder,
MJ/år/person
Hårdheder,
⁰dH
Kaffemaskiner
Opvaskemaskiner
Vaskemaskiner
Elkedler
17
212
208
202
212
8
212
197
191
212
Tabel 4.2
Opdaterede priser på installationer i pris pr. stk., markedspriser (dvs. inklusiv
moms)
Installation
Pris i kr.
Tabel 4.3
Vandvarmere
Varmtvandsbeholdere
Toiletter
Vandhaner
8.000
10.000
4.000
2.000
Levetider for installationer ved 2 hårdheder, år
Hårdheder,
⁰dH
Vandvarmere
Varmtvandsbeholdere
Toiletter
Vandhaner
17
20
20
19
22
8
30
30
25
25
Tabel 4.4
Mængde kalkfjerner til vedligehold, liter/år/person
Hårdheder, ⁰dH
Kaffemaskine
Elkedel
17
1,4
1,4
8
0,8
0,4
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING
Tabel 4.5
5/10
Forbrugertid til afkalkning, timer/år/person
Hårdheder, ⁰dH
17
8
Kaffemaskine
Elkedel
0,86
0,86
0,4
0,4
Hvis ikke fjernvarmevandet udnyttes (afkøles) godt nok, skal brugeren betale en
ekstra afkølingsafgift. Normalt forventes en afkøling af fjernvarmevandet på 35 oC.
Hvis afkølingen er mindre end 30 oC opkræves ekstra betaling, og hvis den er større end 40 oC modtager brugeren en bonus.
Ifølge HOFOR's8 fjernvarme betaler ca. halvdelen af brugerne normal pris. Den
anden halvdel betaler ekstra eller får bonus, og disse beløb ophæver således hinanden9.
En typisk ekstra betaling kan være på ca. 5 % i forhold til den normale varmeregning. Derfor kan der være god økonomi for den enkelte borger i at udnytte fjernvarmevandet effektivt. Dårlig afkøling kan dog også skyldes dårlig varmeregulering. I den samfundsøkonomiske screening er boden ikke medregnet, da den som
det fremgår af ovenstående er samfundsøkonomisk neutral10.
4.2
Etageboliger
Efter supplerende konsultering med installatører og VVS-specialister er det samlet
vurderet, at udskiftning af stigstrenge yderst sjældent sker på grund af tilkalkning,
men snarere på grund af korrosion. Det er derfor besluttet at fjerne besparelsen på
stigstrengene for etageejendommene. Besparelsen på varmtvandsbeholderne er bibeholdt.
4.3
Vandforsyningen
HOFOR har oplyst, at den gennemsnitlige investering i et pelletanlæg ligger på 4,4
kr./m311. Dette er i regnearket omregnet til en samlet investering på lige knapt 200
mio. kroner for den vandmængde, der leveres til HOFOR's ejerkommuner, som så
afskrives over 20 år med en opdateret kalkulationsrente på 4 %12.
8
Oplyst i KE-tiden
COWI har forstået KE fjernvarme således, at de forbrugere, der sender vand retur med
uacceptabel høj temperatur får en bøde, som udbetales til de bedste forbrugere. Jo færre
forbrugere, der har lav temperatur, jo mindre bliver der at udbetale til de bedste. Det er både
hårdt vand og dårlig styring, som er årsag til høj temperatur i returvandet.
10
I den nationale analyse var den samlede bod til fjernvarmeleverandøren sat til 1,5 mio.
kr., hvilket gav en gevinst på 0,1 kr./m3 ved blødgøring. Dette er ikke rettet i regnearket,
kun i analysen her i notatet, således at effekten kan sammenlignes.
11
Med et variationsinterval for de forskellige vandværker fra 2,9 til 22,7 kr./m³
12
Tidligere 5 %
9
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
6/10
SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING
Driftsomkostningerne er tilsvarende oplyst af HOFOR til i gennemsnit 1,18 kr./
m³13.
I den nationale opgørelse fra 2011 var anlægsomkostningen 4,92 kr./m³ og driftsomkostningen 1,39 kr./m³14. I den til KE tilrettede udgave af regnearket blev disse
tal revideret af KE til henholdsvis 5,79 kr./m³ og 0,67 kr./m³15, hvilket er fastholdt i
opdateringen for KE i 2012.
5
Resultater
Som nævnt indledningsvist analyseres blødgøring af drikkevand i HOFOR's forsyningsområde med følgende formål:
›
Supplere hidtidige analyser med samfundsøkonomiske konsekvenser af central blødgøring16 for beboelse i både enfamiliehuse og lejligheder i etageejendomme i HOFOR's ejerkommuner.
Analysen stiller omkostninger til etablering og drift af blødgøringsanlæg op imod
de konsekvenser blødgøringen har for installationer, sundhed mm. Resultatet er den
samfundsøkonomiske konsekvens af drikkevandsblødgøring målt i kr./m3.
5.1
Relation til hidtidige analyser
Analysen bygger videre på fremgangsmåde og resultater fra projektet "Central
blødgøring af drikkevand" fra 2011, som COWI udførte for Naturstyrelsen,
DANVA, Københavns Energi m.fl. samt den efterfølgende opdatering for Københavns Energi. For detaljer om teknologier, forudsætninger og beregningsmetode
henvises til disse afrapporteringer.
I forlængelse af det nationale projekt tilpassede COWI beregningerne til Københavns Energis forsyningsområde17. Dette resulterede i et selvstændigt regneark,
som den nærværende analyse bygger videre på. Som perspektiv vises den samfundsøkonomiske konsekvens fra KE-beregningerne fra 2011:
›
Pellet-teknologi; hårdhedsreduktion fra 18° dH til 8° dH: 1,9 kr./m3
Analysen viste således, at det var samfundsmæssigt rentabelt (positiv konsekvens)
at etablere central blødgøring af drikkevandet i København.
Med dette resultat som grundlag udvides analysen nu til at omfatte beboelse i alle
HOFOR's ejerkommuner og i både enfamiliehuse og i etageejendomme.
13
Med et variationsinterval for de forskellige vandværker fra 0,98 til 1,63 m³.
Inkl. spildevand
15
Inkl. spildevand
16
Ved hjælp af pelletmetoden
17
Og tilrettede anlægs- og driftsomkostninger på baggrund af input fra KE, se ovenfor.
14
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING
7/10
Teknologi- og konsekvenselementerne i nærværende analyse er vist i oversigtsform
i Tabel 5.1.
Tabel 5.1
Oversigt over analysens teknologielementer fordelt på forbrugsgruppe
Forbrugsgruppe
Teknologi- og konsekvenselementer
Husholdninger
generelt
Opdatering af nogle af parametrene fra 2011-analysen:
›
›
Energiforbrug for apparater
Priser på udskiftning af in-
›
stallationer
Levetider for installationer
›
Mængde kalkfjerner til vedligehold samt salt til regenerering i opvaskemaskiner
Etageejendomme
specifikt
5.2
›
Forbrugertid til afkalkning
›
Bod til fjernvarmen inddrages ikke længere
›
›
Levetid af vandvarmer
Vedligehold for vandvarmer
Indeholdt i følgende post i Tabel
5.2 og 5.3
Energiforbrug, husholdningsapparater
Levetid, husholdningsapparater +
installationer
Levetid, husholdningsapparater +
installationer
Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier)
Forbrugertid på vedligehold af
husholdningsmaskiner
Levetid, husholdningsapparater +
installationer
Samfundsøkonomisk resultat
Tabel 5.2 herunder giver de detaljerede konsekvenser af blødgøring fordelt på de
analyserede forbrugsgruppers bidrag til de samlede konsekvenser. Resultaterne er
set fra forsyningsselskabets perspektiv18, således at konsekvenserne er vægtede i
forhold til den andel af det samlede vandforbrug, en given forbrugsgruppe har.
Konsekvenserne på vandværket vægtes således med en faktor 1, mens konsekvenserne for de to boligtyper vægtes i forhold til den vandmængde, deres forbrug udgør af det samlede forbrug leveret til HOFOR's kommuner19.
Resultatet kan ikke sammenlignes direkte med de tidligere analyser, da de ikke omfatter den samme andel af den samlede leverede vandmængde. I den opdaterede
analyse for KE omfattede analysen 79 % af den samlede vandmængde leveret til
Københavns Kommune20, mens denne analyse omfatter 63 % af den samlede
vandmængde leveret til HOFOR's ejerkommuner. Endvidere er den forbrugte
vandmængde per person ændret fra 42,8 til 36,8 m³/år.
18
Det totale resultat er således for en "vilkårlig m3" anskuet fra vandværkets perspektiv.
Ikke andelen af den samlede produktion, idet omkostningerne på vandværket er beregnet
for de vandmængder, der leveres til HOFOR's ejerkommuner.
2020
Mængden leveret til husholdningerne udgjorde 67 % af den samlede mængde.
19
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
8/10
SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING
Stigningen i forhold til de hidtidige beregning (for Københavns Energi fra 2011 og
2012) skyldes væsentlige opjusteringer af gevinsterne ved at indregne håndværkerudgifter i omkostningerne ved udskiftning af VVS, ved at indregne et højere forventeligt forbrug til afkalkning af kaffemaskiner samt et større tidsforbrug til dette
og endelig ved at indregne omkostningerne til forbrug af salt til regenerering af
blødgøringsanlæg i opvaskemaskiner. Dette opvejer rigeligt, at de samlede årlige
omkostninger til drift og investeringsafskrivning også er steget.
Tabel 5.2
Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved
central behandling med pelletmetoden set fra vandforsyningsselskabet21. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen.
Vandforsyningen
Andel af totalt forbrug i
HOFOR's kommuner
Vandforbrug
Husholdninger i
enfamiliehuse
%
11
Husholdninger i
etageejendomme
52
Mio. m³/år
5,1
23,2
Totalt for
husholdninger
28,3
63
Vandforsyning-/ledningsejer
Investeringsafskrivning
kr./m³
-0,4
-0,4
Driftsomkostninger
kr./m³
-1,4
-1,4
I alt
kr./m³
-1,8
Forbruger
Levetid, husholdningsapparater + installationer
Energiforbrug, husholdningsapparater
Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine
Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier)
Forbrugertid på vedligehold af
husholdningsapparater
Rengøring af baderum mm.
0,0
0,0
-1,8
kr./m³
0,6
2,8
3,4
kr./m³
0,04
0,1
0,2
kr./m³
0,2
0,7
0,8
kr./m³
0,2
1,4
1,6
kr./m³
0,3
1,1
1,4
kr./m³
0,03
0,1
0,2
0,05
0,2
0,3
1,3
6,4
7,7
Forbrug til personlig hygiejne
kr./m³
I alt
Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt
kr./m³
0,0
kr./m³
0,1
Hjertekarsygdomme
kr./m³
0,0
0,0
0,0
Tænder
kr./m³
-0,2
-1,1
-1,3
Miljø, vandforsyning
kr./m³
Miljø, husholdninger
kr./m³
I alt
kr./m³
Skatteforvridning
0,1
0,0
0,0
0,0
0,01
0,01
0,0
-0,2
-1,1
-1,3
kr./m³
0,0
0,0
0,0
0,0
Direkte afgiftsændring
kr./m³
0,0
-0,2
-1,1
-1,3
Afgiftskorrektion
kr./m³
0,0
0,2
0,8
0,9
I alt
kr./m³
-1,7
1,0
5,0
4,4
21
Se hvilke delposter der indgår i de enkelte poster i Bilag A.
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING
9/10
Det vurderes, at resultatet er ganske robust, i og med at investerings- og driftsomkostningerne eller sundhedsomkostninger skal stige med ca. en faktor 4 før de opvejer gevinsterne.
5.2.1 Resultatet set for typiske ejendomme
Resultaterne ovenfor er vægtede i forhold til de forskellige forbrugsgruppers andel
af det samlede vandforbrug. Det totale resultat er således for en "vilkårlig m3" anskuet fra vandværkets perspektiv. Ses derimod på konsekvenserne for en typisk
ejendom under hver boligtype, fås resultaterne vist i Tabel 5.3. Tallene her er ikke
vægtede i forhold til andel af det samlede vandforbrug.
Tabel 5.3
Samfundsøkonomiske konsekvenser for typiske ejendomme set fra forbrugsgruppernes synsvinkel
Vandforsyning/ledningsejer
Investeringsafskrivning
Driftsomkostninger
I alt
Forbruger
Levetid, husholdningsapparater + installationer
Energiforbrug, husholdningsapparater
Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine
Vedligehold
Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater
Rengøring af baderum mm.
Forbrug af personlig hygiejne
I alt
Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt
- Hjertekarsygdomme
- Tænder
- Vandforsyning
- Husholdninger
I alt
Skatteforvridning
Direkte afgiftsændring
Afgiftskorrektion
I alt
Vandforbrug
Gevinst per ejendom
Enhed
Husholdninger i
enfamiliesejendomme
Husholdninger
i etageejendomme
kr./m³
kr./m³
kr./m³
-0,4
-1,4
-1,8
-0,4
-1,4
-1,8
kr./m³
5,3
5,4
kr./m³
kr./m³
kr./m³
0,1
1,3
1,9
0,1
1,3
2,6
kr./m³
2,2
2,2
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
kr./m³
m³/ejd.
kr./år
0,3
0,4
11,5
0,1
0,0
-1,3
0,0
0,0
-2,2
0,0
-1,9
1,4
8,6
76
654
0,3
0,4
12,4
0,1
0,0
-1,3
0,0
0,0
-2,2
0,0
-2,1
1,5
8,8
2.743
24.111
Begge boligtyper oplever en positiv konsekvens af blødgøringen, hvis størrelse
selvfølgelig afhænger af de specifikke teknologi-, ejendoms- og forbrugsantagelser
for hver type ejendom.
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
10/10 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING
Bilag A
Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser
Levetid, husholdningsapparater + installationer:
Mindre hyppig udskiftning af:
›
›
›
›
›
›
›
›
Kaffemaskiner
Elkedler
Opvaskemaskiner
Vaskemaskiner
Toiletter
Vandhaner
Vandvarmere
Varmtvandsbeholdere
Energiforbrug, husholdningsapparater
Mindre energiforbrug i vaskemaskiner
Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine
Mindre forbrug af vaskepulver
Vedligehold (afkalkning & regenerering)
Mindre forbrug af:
›
›
›
Afkalkningsmiddel til kaffemaskiner og elkedler
Salt til opvaskemaskiner
Rensning af varmtvandsbeholdere i etageejendomme
Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater
Mindre forbrug af tid til afkalkning af kaffemaskiner og elkedler
Rengøring af baderum mm.
Mindre forbrug af tid og rengøringsmiddel til rengøring af baderum m.m.
Forbrug af personlig hygiejne
Mindre forbrug af sæbe og shampoo
http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR
HOFORS KOMMUNER.docx
Bilag 3: Sammenfatning samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til
husholdninger i HOFORs ejerkommuner, HOFOR 2014
Den samfundsøkonomiske vurdering af central blødgøring af vand i husholdninger er foretaget i
Naturstyrelsens rapport ”Central blødgøring af drikkevand” 1 fra 2011. COWI, som også stod bag
rapporten, tilpassede i forlængelse heraf i 2012 beregningerne til det daværende Københavns
Energi, bl.a. til at omfatte to af teknologierne: pelletmetoden og ionbytning. Endvidere blev
etageboligers særlige forhold inddraget, og der blev opstillet en særskilt økonomi for decentral
blødgøring af vand i en typisk etageejendom2. I forbindelse med at det i april 2014 skulle indstilles
til HOFORs vandbestyrelse at rulle blødt vand ud på alle HOFORs vandværker, blev den
samfundsøkonomiske vurdering opdateret endnu en gang (bl.a. til ikke kun at omfatte
københavnerkunder men alle HOFORs kunder). Det er resultaterne fra dette notat 3 , der i det
følgende refereres til.
Resultaterne viser den gennemsnitlige besparelse for alle HOFORs kunder.
Enhed
Post
Udgifter for vandselskabet, HOFOR
Investeringsafskrivning
kr./m3
-0,4
0
3
Driftsomkostninger
kr./m
-1,4
1
Subtotal
kr./m3
-1,8
Forbrugeren
Levetid husholdningsapparater + installationer
Energiforbrug, husholdningsapparater
Forbrug af vaskepulver
Vedligehold (afkalkning, kemikalier)
Forbrugertid
på
vedligehold
husholdningsapparater
Rengøring af baderum m.m.
Forbrug til personlig hygiejne
Subtotal
kr./m3
kr./m3
kr./m3
kr./m3
af kr./m3
3,4
0,2
0,8
1,6
1,4
2
3
4
5
6
kr./m3
kr./m3
kr./m3
0,2
0,3
7,7
7
8
Rensningsanlæg
Eksternaliteter
Hjertekarsygdomme
Tænder
Miljø, husholdninger
Subtotal
kr./m3
0,1
9
kr./m3
kr./m3
kr./m3
kr./m3
0,0
-1,3
0,01
-1,3
10
11
12
Skatteforvridning
Direkte afgiftsændring
Afgiftskorrektion
Subtotal
kr./m3
kr./m3
kr./m3
kr./m3
0,0
-1,3
0,9
-0,4
13
14
15
Total
kr./m3
4,4
Tabel 1: Reduktion i årlige udgifter i forbindelse med blødt vand, når blødt vand er implementeret i 2022. Tallene er
afrundet til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer.
1
Andre bidragsydere: Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand og Københavns Energi
2
Notat ”Supplering af samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring”. COWI, 8. oktober 2012.
Notat ”Samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til husholdninger i HOFORs ejerkommuner”.
COWI, 27. marts 2014.
3
1
Post 0
Investeringsafskrivning
Investeringer ifm. blødt vand er estimeret til 240 mio. kr.
Post 1
Driftsomkostninger
I denne post indgår pasning, slambortskaffelse, analyser, kemikalier, slam- og
pelletbortskaffelse samt elforbrug (ca. 7% af driftsudgifterne) m.v.
Post 2
Levetid husholdningsapparater + installationer
Besparelsen vedrører mindre hyppig udskiftning af kaffemaskiner, elkedler,
opvaskemaskiner, vaskemaskiner, toiletter, vandhaner, vandvarmere,
varmtvandsbeholdere. Levetiden forventes øget med 25% for vaske- og
opvaskemaskiner samt 33% for kaffemaskiner og elkedler.
Post 3
Energiforbrug, husholdningsapparater
Elforbruget til apparaterne reduceres med ca. 5%, når vandets hårdhed
reduceres.
Post 4
Forbrug af vaskepulver
Mindre forbrug af vaskepulver. Vaskepulverforbruget kan reduceres med 40%.
Post 5
Vedligehold (afkalkning, kemikalier)
Besparelsen vedrører et mindre forbrug på ca. 40% af afkalkningsmiddel til
kaffemaskiner og elkedler, salt til opvaskemaskiner samt rensning af
varmtvandsbeholdere i etageejendomme.
Post 6
Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater
Besparelsen vedrører et 50% mindre tidsforbrug til afkalkning af kaffemaskiner
og elkedler.
Post 7
Rengøring af baderum m.m.
Besparelsen vedrører et 33% mindre forbrug af rengøringsmiddel til rengøring af
baderum. Tidsforbruget i den forbindelse vurderes at være det samme uanset
vandets hårdhedsgrad.
Post 8
Forbrug til personlig hygiejne
En reduktion på 17% i forhold til forbruget af sæbe og shampoo.
Post 9
Rensningsanlæg
Besparelser i forbindelse med spildevandsrensning grundet mindre vaskemiddel
og dermed mindre udledt fosfor.
Post 10
Hjertekarsygdomme
Ikke relevant ved den valgte metode.
Post 11
Tænder
Udgifter ifm. stigning i antallet af huller i tænderne grundet reduktion af calcium i
drikkevandet.
Post 12
Miljø, husholdninger
CO2 emissioner
Post 13
Skatteforvridning (ikke medtaget)
Post 14
Direkte afgiftsændring
Hvad forbrugeren sparer i afgifter relateret til vandforbrug. Og når forbrugerne
sparer en omkostning inkl. moms, får staten færre momsindtægter.
Afgiftskorrektion
Hvad der betales mere i afgifter på alle andre vare. Når forbrugerne får flere
penge mellem hænderne, fordi de sparer omkostninger til at afkalke, så bruger
de pengene på andre varer. Disse varer er typisk momsbelagte, så her får staten
en merindtægt.
Post 15
Tabel 2: Specificering
1.
Detafvilposter
sige,i Tabel
at momstabet
fra den direkte afgiftsændring altså bliver
reduceret, så staten altså ikke taber helt så mange penge fra det
reducerede forbrug.
2
Figur 1 og Figur 2 viser de udgifter hhv. gevinster, der er forbundet med blødt vand. De samlede
udgifter kan opgøres til 3,5 kr./m3. Heraf udgør udgifter der vedrører investeringer og drift, og som
vil påvirke vandtaksten, 1,8 kr./m3. Den samlede gevinst kan opgøres til ca. 7,9 kr./m3. Således er
den samlede samfundsmæssige besparelse på 4,4 kr./m3.
Figur 1: Udgifter ifm. blødt vand. Der vil være udgifter for HOFOR på 1,8 kr./m3 (1,4+0,4) til investeringer og drift.
Posterne 14 og 15 i Tabel 2 er lagt sammen og vises på figuren som ”ændringer i afgifter”.
3
Figur 2: De vigtigste forbrugergevinster, der er ved at indføre blødt vand. Fx er der en besparelse på 3,2 kr./m i det
3
forbrugeren sparer tid ifm. rengøring og afkalkning og en besparelse på 1,1 kr./m til vaskepulver og sæbeforbrug.
For en familie på fire personer vil man kunne opnå (netto)besparelser på ca. 500 kr. per år. som
opnås gennem mindre forbrug af el, rengøringsmidler, sæbe, shampoo og afkalkningsmidler samt
længere levetid (50%) på elkedel, kaffemaskine, vaskemaskine og opvaskemaskine. Besparelsen
fordrer altså i høj grad, at kunderne ændrer adfærd, i det besparelsen ikke kommer af sig selv.
3
Redegørelse om sundhedseffekter af
blødgøring i København specielt med
fokus på caries
Notat udarbejdet for Københavns Energi
Februar 2012
Notat udarbejdet for Københavns Energi
2012
Af Martin Rygaard og Hans-Jørgen Albrechtsen
Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet
Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt
med fokus på caries
Forord
Dette notat er udarbejdet af DTU Miljø som led i det udviklingssamarbejde DTU og KE har ført
igennem en årrække i forsøg på at ruste forsyningen til fremtidens håndtering af vandkredsløbet. Da
emnet for notatet ligger delvist udover det normale arbejdsområde for DTU Miljø, har forfatterne
fået Allan Bardow, lektor ved Odontologisk Institut, Københavns Universitet, til at læse og
kommentere notatet inden færdiggørelsen.
Indhold
Forord
Indhold
Baggrund
Formål
1. Kvantificering af caries ved brug af DMF-værdier
2. DMF-niveauer i andre lande og udviklingen af DMF over tid
3. Variation i DMFS indenfor Danmark
4. Faktorer med betydning for cariesforekomsten
5. Drikkevandskvalitet og caries
6. Tandlægefaglige eksperters betragtninger om calciums rolle
7. Internationale erfaringer med ændring af drikkevandskvalitet
8. Kombinationseffekt af calcium og fluorid i forhold til tandhygiejnen
9. Økonomiske konsekvenser af et øget DMFS-niveau
10. Mulige tiltag for afhjælpning af et øget DMFS som følge af blødgøring
11. Overvejelser vedrørende mulige sundhedseffekter af blødgøring
12. Konklusioner i forhold til indførelse af blødgøring i København
Bilag 1. Litteraturgennemgang
Bilag 2. Sammenhæng mellem DMFT og DMFS i Danmark 2011
Bilag 3. Prædiktion af DMFS niveauer
Bilag 4. Korrespondance med Allan Bardow, Odontologisk Institut, Københavns Universitet
Bilag 5 Korrespondance med eksperter indenfor tand/spyt-kemi og -biologi
Bilag 6 Korrespondance med Tandlægeforeningen
Bilag 7. Uddrag af (Pedersen, A et al., 2010)
Bilag 8. Korrespondance med drikkevandseksperter i Belgien, Holland og Sverige
1
1
2
2
3
3
4
5
7
8
8
10
11
12
13
17
23
24
25
27
30
33
35
37
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Baggrund
En række studier har påvist væsentlige fordele ved at sænke hårdheden af drikkevand leveret til
København og omegn i form af lavere kemikalie- og energiforbrug, længere levetider af installationer
med mere (Rygaard et al., 2009; COWI, 2011; Godskesen et al., 2012). Fordele er også påvist i
Tyskland, Belgien, Holland og Sverige, hvor vandforsyningen er baseret på relativt hårdt vand
(Hillebrand et al., 2004; Hofman et al., 2007; Van der Bruggen et al., 2009; Sydvatten, 2011).
Hillebrand et al. (2004) fandt, at den typiske tyske forbruger ville spare 0,5-0,6 €/m3 (3,8-4,5 kr./m3)
ved at sænke hårdheden fra over 21 °dH til 7,3-14 °dH. Samme studie viste, at emissionen via
spildevandet blev reduceret med henholdsvis 25 % for kobber og 14 % for LAS. Besparelserne
skyldes blandt andet en række væsentlige materiale-, kemikalie- og energibesparelser. Tilsvarende
økonomiske fordele af blødgøring blev påvist i Belgien (Van der Bruggen et al., 2009). Både
Hillebrand et al.’s og svenske erfaringer (Sydvatten, 2011) med blødgøring peger på en reduceret
korrosionsrate som en væsentlig fordel ved blødgøring.
Der er imidlertid et øget kemikalieforbrug på vandværkerne til blødgøring, der dog modsvares af de
positive påvirkninger af miljøet hos forbrugerne. For København er det beregnet, at allerede ved 6 %
reduktion i drikkevandets hårdhed vil de negative effekter på miljøet, forårsaget af yderligere
vandbehandling på vandværkerne, blive opvejet af reducerede miljøpåvirkninger positive effekter
hos forbrugerne (Godskesen et al., 2012).
Københavns Energi overvejer at indføre blødgøring af drikkevand. Ved blødgøring ændres blandt
andet calciumkoncentrationen i drikkevandet, og det er derfor nødvendigt at afklare den forventede
betydning for forbrugernes sundhed. Der er primært fokus på et studie, der viste en signifikant
negativ korrelation mellem fluorid- og calciumkoncentrationerne i dansk drikkevand og forekomsten
af caries hos 15-årige (Bruvo et al. 2008).
Det må understreges, at dette notat ikke kan stå alene som beslutningsgrundlag for indførelsen af
blødgøring i København. Som nævnt ovenfor er der en lang række konsekvenser af blødgøring ud
over de sundhedsmæssige effekter, som ikke behandles i det følgende.
Formål
Formålet med dette notat er at redegøre for den sundhedsmæssige betydning af at ændre
drikkevandets calciumindhold i et konkret forslag om blødgøring i København og med særligt fokus
på Bruvo et al.’s (2008) resultater, herunder:
1. Forklare enheden DMFS, der benyttes til opgørelse af cariesforekomst og præsentere viden
om cariesforekomst i Danmark og landene omkring.
2. Diskutere betydningen af en ændring af calciumniveauet i drikkevand for cariesforekomsten
og konsekvenserne for den enkelte forbruger.
3. Diskutere specifikt drikkevandets calciumindhold og eventuel kombinationseffekt af calcium
og fluorid i forhold til tandhygiejnen.
4. Indhente erfaringer og betragtninger om calciums rolle fra fagspecialister og fra
internationale erfaringer med ændring af drikkevandskvalitet.
5. Redegøre kort for andre betydende sundhedseffekter af blødgøring, herunder børneeksem
og knogleskørhed.
2
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
1. Kvantificering af caries ved brug af DMF-værdier
Caries er en sygdom, der skyldes demineralisering (opløsning) af tændernes ydre (emalje) og senere
indre (dentin) mineralstruktur. Opløsningen forårsages af syre, som produceres af bakterier, der
naturligt findes i biofilm (plak) på tændernes overflade (Selwitz et al., 2007). Får biofilmen lov at
modnes længe nok, fx ved stadig tilførsel af kulhydrater og dårlig mundhygiejne, bliver den til
egentlige belægninger (plak), hvorunder caries kan udvikle sig til læsioner på tanden, hvilket i daglig
omtale kaldes ”huller” i tænderne.
Andelen af caries måles normalt i DMF-værdier, hvor DMF er en forkortelse af Decayed, Missing, and
Filled. Værdien angives enten som DMFS eller DMFT, hvilket henviser til, om der er optalt antal
beskadigede, manglende, eller fyldte flader (Surfaces, DMFS) eller tænder (Teeth, DMFT) på
patienten. Brugen af DMF-værdier er udbredt over hele verdenen og har været det i mere end 70 år.
Det er en veldefineret parameter, der muliggør sammenligning af resultater på tværs af studier over
hele verdenen (Broadbent and Thomson, 2005). Ofte ses også benævnelsen D1MFT/S eller D3MF T/S,
der beskriver graden af skade (1 eller 3) i de hårde tandvæv som cariesangrebene har forårsaget på
henholdsvis tænder (T) og overflader (S) (Selwitz et al., 2007). For danske børn og unge er det
rimeligt at antage at DMFS er et retvisende mål for cariesforekomsten, da andre skader på tænderne
i denne aldersgruppe er sjældne (Bilag 4). For alderen mellem 6 og 18 år, kan rapporterede DMFSværdier i Danmark groft estimeres som 1,5 gange DMFT (Bilag 2).
2. DMF-niveauer i andre lande og udviklingen af DMF over tid
Nordisk Råd analyserer jævnligt sundhedstilstanden i de nordiske befolkninger. Den seneste
sammenligning af cariesforekomsten blandt unge i de nordiske lande er fra 2010 og baserer sig på
DMFT værdier for 12-årige fra 2003-2009. Danmark har den højeste andel af cariesfri unge (69 %)
efterfulgt af Sverige (61 %) (Tabel 1).
Tabel 1. Andel cariesfri 12-årige i de nordiske lande med årstal for undersøgelse (THL, 2010).
Danmark 2009
69 %
Sverige 2008
61 %
Færøerne 2009
53 %
Norge 2008
48 %
Finland 2003
42 %
Island 2005
34 %
I de vestlige lande er cariesforekomsten reduceret kraftigt igennem de seneste 4 årtier. DMFTniveauet blandt 12-årige i Danmark er reduceret fra omkring 5 i starten af 1980’erne til 0,6 i 2010,
med den største reduktion i perioden 1980-1991. Selv indenfor de seneste 5-10 år er der fortsat et
væsentligt fald i cariesforekomsten blandt unge danskere (Figur 1). Det bemærkes, at der siden
datagrundlaget (fra 2004) benyttet i Bruvo et al.’s (2008) studie er DMFS yderligere reduceret fra
2,86 til 2,1 DMFS blandt landets 15-årige (SCOR, 2011).
Tilsvarende udvikling er observeret i vores nabolande (Figur 1). Globalt har WHO en målsætning om
at nedbringe den gennemsnitlige cariesforekomst til under 3 DMFT (Petersen, 2003).
3
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Figur 1. Udvikling i
forekomsten af caries
blandt 12-årige i Danmark
og nabolande i perioden
1975-2010. WHO’s
officielle målsætning er
DMFT<3 og WHO betegner
DMFT<1,2 som meget lavt
niveau (Petersen, 2003).
DMFS-værdier kan antages
at være 1,5 gange de
rapporterede DMFTværdier
Ifølge WHO kan det nationale cariesniveau for 12-årige karakteriseres som meget lavt, hvis det
nationale DMFT gennemsnit for 12-årige er mindre end 1,2. Tilsvarende betegnes intervallet 1.2-2.6
som lavt, 2.7-4.4 som moderat og >4.4 som højt niveau (Petersen, 2003). Danmark tilhører således
gruppen af lande med en meget lav forekomst af caries blandt 12-årige. Da drikkevandets
mineralindhold må antages at være nogenlunde konstant over tid, må den kraftige reduktion i
cariesforekomsten tilskrives andre faktorer end drikkevandets mineralindhold.
3. Variation i DMFS indenfor Danmark
I Danmark er det bemærkelsesværdigt, at der trods en ensartet national ramme for tandplejetilbud
til børn og unge er en stor variation af cariestilfælde fra landsdel til landsdel. I 2004 var der således
registreret et spænd i DMFS på 0,56-6,2 i de daværende kommuner blandt 15-årige (Ekstrand et al.,
2010). I Københavns Kommune var der i 2004 registreret et DMFS på 3,04 hos 15-årige (Bruvo et al.,
2008). I forhold til frembrudsrækkefølgen for de blivende tænder, vil de 15-årige i undersøgelsen
gennemsnitligt have haft de permanente tænder i munden i 5,7 år og med et DMFS på 3,04 i
København (2004), vil det betyde en gennemsnitlig årlig tilvækst i DMFS på 0,53 per barn (Bilag 4).
DMFS-niveauet i København var lidt højere end gennemsnittet for hele landet med et DMFS på 2,86 i
samme undersøgelse (Tabel 2). Københavns Kommunes drikkevand har et fluorid- (0.53 mg/L) og
calciumindhold (112 mg/L), der er væsentligt højere end de nationale gennemsnit rapporteret af
Bruvo et al., (2008) (Ca = 84 mg/L og F = 0.33 mg/L). At der på trods af et større mineralindhold i
drikkevandet er et lidt højere DMFS-niveau blandt hovedstadens unge end landsgennemsnittet
understreger, at andre forhold, end drikkevandets sammensætning, fx socioøkonomiske forhold,
spiller ind.
Betydningen af de andre forhold end drikkevandskvaliteten fremgår også af variansen i DMFS
mellem hovedstadsområdets kommuner (Tabel 2). Ballerup og Gladsaxe kommuner har
sammenlignelige fluorid- og calciumkoncentrationer, men Gladsaxe har 75 % flere DMFS, end
Ballerup (* i Tabel 2). Tilsvarende har Høje-Taastrup og den tidligere Værløse kommune samme
fluoridkoncentration, mens Høje-Taastrup har 25 % højere calciumkoncentration end Værløse. På
4
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
trods af det højere calciumniveau har Høje-Taastrup alligevel 64 % flere DMFS end Værløse (‡ i Tabel
2).
Roskilde
Lejre
Køge†
Greve
Værløse‡
Vallensbæk
Tårnby
Ishøj
Ledøje-Smørum
Høje-Taastrup‡
Hvidovre†
Albertslund
Gladsaxe*
Dragør
Brøndby
Ballerup*
København
Landsgennemsnit
Tabel 2. Cariesforekomst for udvalgte kommuner i Københavnsområdet 2004. Baggrundsdata benyttet i Bruvo et al.
(2008). *,† og ‡ markerer eksempler på områder, hvor cariesforekomsten ikke entydigt følger relationen med calcium og
fluorid-koncentrationen vist i Bruvo et als studie (2008).
Caries
2,9 3,0 1,6 2,5 1,8 2,8 2,3 1,9 2,3 2,5 2,3 1,6 1,4 1,4 1,2 1,6 1,9 2,1
DMFS
Fluorid
0,33 0,46 0,31 0,51 0,45 0,24 0,37 0,56 0,25 0,26 1,30 0,67 1,61 0,25 0,99 0,63 0,70 0,35
mg/L
Calcium
84 105 112 152 142 116 149 162 151 124 101 115 100 121 101 110 78
97
mg/L
Ligesom med den kraftige reduktion i caries over de seneste årtier, viser også den inter-kommunale
varians i DMFS-niveauet, at andre faktorer end vandkvalitet må spille en væsentlig rolle for
cariesforekomsten.
4. Faktorer med betydning for cariesforekomsten
Det er almindeligt anerkendt i tandlægefaglige kredse, at caries er et resultat af mange faktorer
(Tabel 3), og at de seneste årtiers væsentlige reduktion i cariestilfælde i Danmark og udland ikke kan
tilskrives en enkelt betydende faktor (Fejerskov, 1997; Ekstrand et al., 2010). En
spørgeskemaundersøgelse blandt faglige eksperter kunne heller ikke udpege en fællesmængde af
betydende faktorer, men et flertal pegede på at udbredelsen af fluortandpasta har haft en
signifikant positiv effekt for udviklingen (Bratthall et al., 1996). En lang række sociale faktorer, så
som livsstil, sukkerindtag, og fattigdom er i internationale sammenligninger vist at have en væsentlig
indflydelse på forekomsten af caries (Petersen et al., 2005).
Tabel 3. Faktorer med væsentlig betydning for cariesforekomst og udvikling (Featherstone,
1999; Bardow et al., 2001; Zaborskis et al., 2010)
Tandbørstning
Fluorid i tandpasta
Fluorid i drikkevand
Sukkerindhold i kost og kostsammensætning
Sundhedssystem
Fattigdom
Social status
Uddannelsesniveau
Tandlægebesøg/tandplejetilbud
Spytsekretionshastighed
Genetik og etnicitet
Fluoridindholdet i drikkevand er gentagne gange påvist at have betydning for cariesforekomsten
(McDonagh et al., 2000; Griffin et al., 2007) og fluoridindholdet i drikkevandet kan forklare 35 % af
variansen i DMFS blandt 15-årige i Danmark (Ekstrand et al., 2010). I Bruvo et al.’s model, stiger
forklaringen til 45 %, når der udover fluorid i drikkevandet også tages højde for drikkevandets
calciumindhold.
5
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Tabel 4. Undersøgelser af baggrundsvariables betydning for cariesforekomsten blandt børn og unge i Danmark.
Reference
Baggrundsvariable undersøgt
Baggrundsvariable i
Resultat af studie
endelig model
(Ekstrand et al.,
2010)
(Kirkeskov et
al., 2010;
Kristiansen et
al., 2010)
(Bruvo et al.,
2008)
(Ekstrand et al.,
2005)
Årlig omkostning per barn
Antal børn per tandlæge
Antal ansatte per tandlæge
Fluorid i drikkevand
Indkomst
Andel af mødre med <10 års skolegang
Andel indvandrere
Kommune størrelse
Fluorid i drikkevand
Forældreindtægt
Køn
Fluorid i drikkevand
Andel af mødre med <
10 års skolegang
Baggrundsvariable i endelig model
forklarer 44 % af variansen af DMFS
blandt 15-årige i Danmark.
Fluorid i drikkevand
Forældreindtægt
Køn
Drikkevandsbestanddele:
Evaporation Residue (mg/L), Ionic strength
(mol/L), pH, Water hardness (dH), Aggressive
carbon dioxide Oxygen, Ammonia and
ammonium, Calcium, Iron, Magnesium,
Manganese,
Potassium, Sodium, Chloride,
Fluoride, Hydrogen carbonate,
Hydrogen sulphide, Nitrate, Nitrite, Inorganic
phosphorus, Sulphate, Methane, Organic
carbon
Fluorid i drikkevand
Model A: Fluorid og
calcium i drikkevand
1) Risikoen for caries blandt 15årige falder med ca. 50 % fra
områder med 0-0,125 mg F/L til
områder hvor F>1 mg/L. Dosisrespons effekten af fluorid er
uafhængig af forældreindtægt og
køn.
2) De 25 % med højeste
husstandsindkomster har ca. 50 %
færre DMFS end de 25 % med
laveste husstandsindkomster.
3) Drenge har ca. 10 % færre DMFS
end piger.
Model A: Baggrundsvariable i
endelig model forklarer 45 % af
variansen af DMFS blandt 15-årige i
Danmark.
Model B: Fluorid,
calcium, pH,
bikarbonat, klorid
Fluorid i drikkevand
Model B: Baggrundsvariable i
endelig model forklarer 51 % af
variansen af DMFS blandt 15-årige i
Danmark.
Endelig model forklarer 30-40 % af
variansen af DMFS blandt 12, 15, og
18-årige i Danmark.
Der er i Danmark af flere omgange undersøgt forskellige parametres betydning for forekomsten af
caries (Tabel 4). Undersøgelserne bekræfter blandt andet socioøkonomiske forholds betydning for
forekomsten. Dog kan ingen af de undersøgte kombinationer af faktorer forklare mere end knap
halvdelen af variansen af caries i Danmark (Tabel 4). Der er altså i alle tilfælde en betydelig (>50 %)
uforklaret varians i caries, som må tilskrives baggrundsparametre, der ikke er inkluderet i de
opstillede modeller. Derfor er der heller ikke en konflikt i mellem resultaterne af de enkelte studier,
og der er stærke indikationer på at fluorid og calcium i drikkevand, uddannelsesniveau,
forældreindtægt og køn, alle er variable med væsentlig betydning for cariesforekomsten i Danmark.
6
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
5. Drikkevandskvalitet og caries
Drikkevandets calciumindhold kan tænkes at indvirke på cariesforekomsten enten via direkte
kontakt mellem vand og tænder eller via udskillelse af calcium til spyttet. Udover studierne nævnt i
forrige afsnit er fluoridindholdet i drikkevand gentagne gange påvist at have betydning for
cariesforekomsten (McDonagh et al., 2000; Griffin et al., 2007). Den foreslåede blødgøring i
København vil kun påvirke ganske få parametre i drikkevandet, herunder en væsentlig reduktion i
calciumkoncentrationen fra 112 til 39 mg/L, mens fluoridkoncentrationen vil være uændret (Tabel
5). Benyttes Bruvo et al.’s (2008) model til at forudsige DMFS niveauet for København, vil DMFS stige
med 37 % i tilfælde af blødgøring (Bilag 3). Traditionelt angives usikkerheden på en
regressionsmodel som konfidensintervaller, der udtrykker usikkerheden omkring det forventede
gennemsnit af observationerne. Usikkerheden på forudsigelsen (prædiktionen) af den enkelte
observation er større end konfidensintervallet. For blødgøring i København, er det estimerede 95 % prædiktionsinterval fra 27 % reduktion til 150 % stigning i antal DMFS. Hvis blødgøring udføres på et
stort antal byer tilsvarende København, udtrykker Bruvo et al.’s relation 95 % -sikkerhed (95 % konfidensinterval) for at det gennemsnitlige DMFS vil være 23 % til 50 % højere end det nuværende
niveau. Det bør holdes for øje, at modellen baserer sig på 2004 data og i øvrigt forudsiger et DMFSniveau på 2,2 for København i 2004, hvor der som tidligere nævnt var observeret et DMFS på 3,04
(Bilag 3). København havde altså i 2004 et DMFS-niveau, der lå væsentligt over modellens
forudsigelse baseret alene på drikkevandskvaliteten. Dette betyder ikke, at modellen er forkert, men
blot at Københavnernes DMFS er kraftigt påvirket af andre faktorer end drikkevandets kvalitet.
Tabel 5. Forventet ændring i drikkevandssammensætningen ved blødgøring i København (data fra København Energi).
*=estimeret værdi PHREEQC wateq4f database (Parkhurst and Appelo, 2008).
Parameter
pH
Calcium (mg/L)
Fri calcium (Ca2+) (mg/L)
*
Magnesium (mg/L)
Strontium
Natrium (mg/L)
Bikarbonat (mg/L)
Klorid (mg/L)
Tørstof (mg/L)
Fluorid (mg/L)
Fosfor (mg/L)
Hårdhed (°dH)
Vand fra byledningsnet gennemsnit for
2010
7,7
112
100
Vand fra byledningsnet – gennemsnit for
2010 efter pellet blødgøring med NaOH
7,75
39
36
20
2,5
45
360
71
551
0,53
0,01
20,3
20
2,5
90
254
71
445
0,53
0,01
10,0
Bruvo et al. (2008), udviklede også en udvidet model, hvor der udover calcium og fluorid inddrages
drikkevandets pH og indholdet af bikarbonat og klorid som baggrundsvariable. Med alle fem
baggrundsvariable steg forklaringsgraden til 51 % af den nationale varians i DMFS blandt de 15-årige
i 2004. Den udvidede model illustrerer kompleksiteten i sammenhængende mellem
drikkevandskvalitet og cariesforekomst. Bruvo et al. anbefaler modellen baseret på calcium og
fluorid af hensyn til modelkompleksiteten og den relativt store forklaringsgrad der opnås med de to
variable alene (Bruvo et al., 2008). Den udvidede model er derfor ikke beskrevet videre i dette notat.
7
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Den væsentlige pointe er, at modellen beskriver en overordnet sammenhæng, men den kan ikke
give et entydigt svar på udviklingen i DMFS-niveauet efter blødgøring, hvilket begrundes med at
modellen for sammenhængen mellem fluorid og calcium i drikkevandet og cariesforekomsten,
forklarer knap halvdelen af variansen i DMFS, mens den resterende varians må forklares af de mange
øvrige baggrundsvariable beskrevet i forrige afsnit.
6. Tandlægefaglige eksperters betragtninger om calciums rolle
John Featherstone, dekan på School of Dentistry, University of California (Bilag 5), er forfatteren bag
flere højt citerede publikationer om tændernes re- og demineralisering, udvikling og forebyggelse af
caries. John Featherstone vurderer forsigtigt, at den forudsagte carieshæmmende effekt af calcium i
drikkevand giver mening, og at han ikke er bekendt med andre forklaringer, der umiddelbart kan
modbevise effekten. Dog nævner han at strontium og barium måske også kan have en effekt. Disse
to elementer var ikke en del af Bruvo et al. studie, og kan teoretisk set rumme en skjult forklaring på
den viste sammenhæng mellem drikkevandskvalitet og caries. Strontiumindholdet forventes
uændret ved blødgøring i København (Tabel 5) mens påvirkningen af bariumkoncentrationen er
ukendt. John Featherstone påpeger også, at spyttet normalt er overmættet med calcium og fosfat,
og at det indikerer, at en yderligere tilførsel af calcium fra drikkevand måske ikke er særligt nyttigt,
medmindre spytproduktionen er hæmmet.
Gary M. Whitford, Department of Oral Biology, Medical College of Georgia (Bilag 5) er medforfatter
på en lang række publikationer om samspillet mellem calcium og fluorid i spyt og plak og
betydningen for caries. Han er enig i, at den stærke relation mellem calcium i drikkevand og caries
fundet i Bruvo et al.’s resultater i teorien kan forklares ud fra viden om samspillet mellem calcium og
fluorid i plak og dettes indflydelse på caries. Gary Whitford har dog ikke viden om at samspillet
mellem calciumniveauet i plak og drikkevandets indhold af calcium, er blevet studeret. Han påpeger i
tråd med Featherstone’s kommentar ovenfor, at da calciumindholdet i spyttet er tæt på at være lig
det i drikkevandet, indikerer dette at drikkevandets calciumindhold burde være uden betydning for
cariesforekomsten.
Denne sammenligning modsiges dog af Allan Bardow, Tandlægeskolen i København og medforfatter
på Bruvo et al. (2008) (Bilag 4), fordi menneskespyt indeholder væsentligt mindre frit calcium end
dansk drikkevand. Således viste beregninger i Bruvo et al.'s (2008) studie, at dansk drikkevand kan
indeholde helt op til syv gange så meget frit calcium som gennemsnitligt menneskespyt. Han
påpeger, at hyppig indtagelse af drikkevand kunne medføre en væsentlig tilførsel af calcium til
væskemiljøet omkring tænderne.
De forskellige forklaringer fra eksperterne understreger kompleksiteten i tændernes de- og
remineraliseringsprocesser og viser, at der ikke umiddelbart kan drages nogen endelig konklusion
om de kausale sammenhænge mellem drikkevandets kvalitet og cariesforekomsten.
7. Internationale erfaringer med ændring af drikkevandskvalitet
Der har i forbindelse med notatet været søgt bredt i den faglige litteratur, og det er ikke lykkedes at
finde studier, der beskriver sammenhængen mellem blødgøring af drikkevand og
sundhedsparametre (Bilag 1).
8
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Et enkelt studie i Polen har evalueret betydningen af en vandforsyning baseret på blødt vand i byen
Szczecin, hvor calciumindholdet er målt til 43-46 mg/L og fluoridindholdet til 0,3-0,9 afhængig af
råvandsressourcen (Łagocka et al., 2011). Łagocka et al. konkluderede, at mineralindholdet i
Szczecins drikkevand er tilstrækkeligt til at opretholde et gavnligt miljø for regenerering af
tændernes mineralstruktur. Det polske studie inddrager også Bruvo et al.’s resultater, men forholder
sig ikke direkte til den mulighed, at et øget calcium- og/eller fluoridindhold i drikkevandet vil kunne
forbedre tandsundheden yderligere, som foreslået af Bruvo et al. (2008).
Forfatterne har rettet henvendelse til en række eksperter, der har beskæftiget sig med blødgøring
eller overvejelser om det.
I Belgien viste et studie store økonomiske fordele af blødgøring (Van der Bruggen et al., 2009). Ifølge
medforfatterne Bart van der Bruggen og Karin Stemgee (Bilag 8), undgik de bevidst at inkludere
sundhedseffekter i deres studie, fordi de er for usikre at bestemme. Dem bekendt overvejes
sundhedseffekter ikke i forbindelse med blødgøring i Belgien, dog skal WHO’s anbefalinger
overholdes.
I Holland har vandselskaberne blødgjort drikkevand siden slutningen af 1970’erne og omtrent 50 %
af landets vandforsyning må blødgøres for at overholde lokale krav til drikkevandskvalitet (Hofman
et al., 2007). Årsagen til blødgøring i Holland er primært at kunne hæve pH i drikkevandet og derved
reducere opløseligheden af kobber og bly med mere fra vandinstallationer og dermed forbedre
befolkningens sundhedstilstand (Mons et al., 2007). Udover lavere indtag af tungmetaller, nævner
artiklerne den samme række af fordele ved blødgøring som refereret i afsnit 1. De hollandske
referencer nævner ikke den mulige påvirkning af andre sundhedsparametre. Korrespondance med
Cindy de Jongh, der har beskæftiget sig med sundhedseffekter i forbindelse med blødgøring,
fortæller, at man i Holland har haft mange overvejelser om sammenhængen mellem hårdhed,
calcium-/magnesiumindhold og risikoen for hjertekarsygdomme og har konkluderet at calcium og
hårdhed ikke har betydning for hjertekarsygdomme (Bilag 8). Øvrige sundhedseffekter er, så vidt
Cindy er orienteret, ikke overvejet i forbindelse med blødgøring, hvilket i høj grad skyldes
konklusionerne fra WHO (Cotruvo and Bartram, 2009) og et tilknyttet seminar om emnet (Cotruvo,
2006).
Kenneth M. Persson fra Sydvatten i Sverige fortæller, at blødgøring er fuldstændigt ukontroversielt i
Sverige (Bilag 8). Han forklarer det med, at 75 % af vandforsyningen i Sverige er baseret på
overfladevand med naturligt lav hårdhed. Derfor betragtes hårdhed som et teknisk problem, der
primært forårsager uønskede kalkudfældninger og øger kemikalieforbruget. 55 % af Sydvattens
kunder modtager blødt vand fra Bolmen, og kundernes hilste det velkomment i 1999, da de sidste
45 % af Sydvattens kunder fik reduceret hårdheden i deres drikkevand, der er baseret på grundvand.
Der har ikke været mistanke om at blødgøringen skulle have påvirket sundhedstilstanden, og det er
derfor ikke blevet undersøgt. Kenneth M. Persson beskriver endvidere, at tandsundheden varierer i
Sverige fra region til region, og fremhæver et eksempel på, at Sveriges blødeste drikkevand leveres i
et område (Värmland) der har en af landets laveste forekomster af caries (Bilag 8).
De udenlandske kontakter bekræfter konklusionen, at bortset fra enkelte specifikke emner som
hjertekarsygdomme og tungmetal-opløsning, er mulige konsekvenser for sundheden i forbindelse
9
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
med blødgøring af drikkevand ikke mistænkt for at være et problem. Emnet er derfor ikke genstand
for yderligere opmærksomhed i form af undersøgelser af sundhedskonsekvenser af blødgøring.
8. Kombinationseffekt af calcium og fluorid i forhold til tandhygiejnen
Det har længe været anerkendt, at lave koncentrationer af fluorid tilført det orale væskemiljø og
tænderne udefra, fx gennem drikkevand, kost, tandpasta med videre, har en præventiv effekt på
udviklingen af caries (Featherstone, 1999). Effekten skyldes en kombination af flere effekter, der kan
deles i tre kategorier (Featherstone, 1999, 2000):
1. Inhibering af demineralisering af tænderne forårsaget af syre. Fluorid diffunderer ind i
emalje og dentin, adsorberer til krystalstrukturen og reducerer opløseligheden af tanden.
2. Øge remineraliseringsraten. Fluorid øger hastigheden hvormed en ny krystalstruktur dannes
i kombination med fosfat og calcium og danner en ny overflade, der beskytter den delvist
demineraliserede del af tanden.
3. Inhibering af bakteriernes metabolisme. Hydrogenfluorid kan trænge ind og hæmme
enzymaktivitet i bakterieceller.
Kategori 1 og 2 har relation til calciumindholdet i spyttet, der diffunderer ind i plak og tændernes
emalje. Kombinationseffekten af fluorid og calcium er illustreret i Figur 2. Ved demineralisering af
tænderne, er krystalstrukturen karbonatholdig apatit, der opbygges under tændernes vækst, lettere
nedbrydelig end den krystalstruktur af fluorapatit, som afsættes senere på tændernes overflade
efter frembrud. Derved bliver tænderne mere modstandsdygtige overfor syrepåvirkningen
(Featherstone, 2008). En gennemgang af litteraturen har tidligere konkluderet at remineralisering
primært afhænger af, hvor mættet spyttet er med fluorapatit og hydroxyapatit (Featherstone, 1999).
Dog er drikkevandet overmættet med og uden blødgøring (Tabel 6). Bruvo et al. (2008) anslog
mængden af frit calcium i spyttet til at være omkring 20 mg/L. I Københavns nuværende drikkevand
er koncentrationen af frit calcium omkring 100 mg/L, men vil reduceres til 36 mg/L i tilfælde af
blødgøring (Tabel 5). Drikkevandet vil selv efter blødgøring have en højere koncentration af frit
calcium end den naturlige forekomst i spyttet.
Tabel 6. Mætning i Københavns drikkevand (pK-pI) beregnet ud fra
værdierne (Tabel 5) og med computerprogrammet beskrevet i
Larsen og Pearce (2003) ved 20 °C. En positiv værdi betyder, at
vandet er overmættet med hensyn til krystalformen.
Mineral
Fluorapatite,
Ca5(PO4)3F
Hydroxyapatite,
Ca5(PO4)3OH
Ikke blødgjort
Blødgjort
8,2
6,5
3,4
1,7
Studier har forsøgt at vise effekten af at skylle munden med høje koncentrationer af calcium, og der
er indikationer på, at ekstra calcium bidrager til remineraliseringen af emaljen (Magalhães et al.,
2007), men mekanismerne er ikke fuldt ud forstået og andre studier viser både en væsentlig effekt af
Ca-skylning, såvel som blandede resultater (Whitford et al., 2002; Lynch and Ten Cate, 2005; Pessan
et al., 2006; Furlani et al., 2009). Fødens indhold af mineraler kan også have betydning for
10
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
spytkirtlernes funktion og dermed påvirke spyttets rolle i den naturlige cariesforebyggelse
(Lingström and Moynihan, 2003).
Figur 2. Principskitse for fluorid og calciums beskyttende virkning mod caries. Tændernes oprindelige krystalstruktur
nedbrydes i overfladen af syre produceret i biofilm på tænderne (plak). Den delvist nedbrudte krystalstruktur er
modtagelig for remineralisering og calcium, fosfat og fluorid i spyttet danner en ny overflade på tændernes krystaller.
Den nye overflade er mere stabil i syre og dermed mindre opløselig end den oprindelige krystalstruktur i tænderne
(Featherstone, 1999). Figuren er fra (Featherstone, 2008).
En ekspert på området udtrykker at interaktionen mellem calcium i drikkevand, spyt, plak og
effekten på caries er et område, der fortjener yderligere forskning (Whitford, Bilag 5).
Sammenhængen mellem kost, spytsammensætning og caries er undersøgt i flere studier, men dette
notats forfattere er ikke bekendt med studier, der beskriver sammenhængen mellem mineraloptag
fra føden, spyttets sammensætning og forekomsten af caries. At føden generelt har betydning for
cariesudviklingen er dog beskrevet i litteraturen (Johansson et al., 1984; Mobley et al., 2009).
Den forudsagte stigning i caries som følge af blødgøring af Københavns drikkevand er derfor
understøttet af den eksisterende viden om calciums vigtige rolle i forbindelse med
demineraliserings-/remineraliseringsprocesserne i munden og den kemiske sammensætning af spyt
og drikkevand. Efter blødgøring vil drikkevandet endnu være mættet med mineraler vigtige for
remineraliseringen af tænderne, og mængden af frit calcium vil også være højere end den typiske
calciumkoncentration i spyttet. På baggrund af denne litteraturgennemgang må det konkluderes i
overensstemmelse med konklusionerne i afsnit 5 og 6, at en kausal sammenhæng mellem
calciumindholdet i drikkevand og cariesforekomsten ikke er fastlagt.
9. Økonomiske konsekvenser af et øget DMFS-niveau
Ses der bort fra modellens usikkerhedsinterval, forudsiger den, at blødgøring i gennemsnit medfører
1,13 DMFS mere pr. 15-årig i København i forhold til et DMFS på 3,04 i Bruvo et al.’s undersøgelse. Et
15-årigt barn vil gennemsnitligt have haft de permanente tandflader eksponeret til munden i 5,7 år
(Bilag 4). En ændring af drikkevandssammensætningen som medfører 1,13 cariespåvirket, fyldt eller
mistet flade (DMFS) yderligere hos 15-årige, vil altså betyde, at der har været en yderligere tilvækst
på omkring 0,2 flade pr. år frem til det femtende år (1,13 DMFS / 5,7 år). Omkostningen for en ekstra
DMF-S er anslået til 750 kr. per beskadiget flade, såfremt skaden kan udbedres med en almindelig
fyldning (Bilag 4). Baseret på et simpelt skøn fra en forsker ved Tandlægehøjskolen (Bilag 4) er det
rimeligt at antage, at en 37 procents stigning i antallet af huller (svarende til 0,2 flade pr. år), som
11
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
følge af ændret drikkevandssammensætning, vil medføre en merudgift på omkring 12 mio. kr. per år
for ungdomsårgangene under 18 år i Københavns kommune (ca. 82.000 børn x 0,2 DMFS x 750 DKK).
Forudsætningen for denne udregning er, at tilvæksten i DMFS gælder for alle børn mellem 3 og 18 år
og er den samme for mælketænder som for permanente tænder. I denne sammenhæng er estimatet
sandsynligvis lavt sat, da mælketænder er mindre mineraliserede end permanente og måske derfor
mere modtagelige overfor caries. Ydermere er mælketænder mindre og har tyndere emalje end
permanente tænder, og derfor vil caries alt andet lige, hurtigere blive alvorligt på en mælketand. For
alle årgange i Københavns kommune (børn fra 3 til 18 år hos skoletandlæge og voksne hos privat
tandlæge og ældretandpleje udgørende omkring 523.000 borgere) anslås den samlede omkostning
inkl. offentligt tilskud og egenbetaling ved blødgøring til omkring 78 mio. kr. per år, eller 150
kr./person/år. I forhold til, at flere personer vil være helt eller delvist tandløse i den ældre del af
befolkningen, er dette skøn højt sat. Men i forhold til at udbedringen af en tandflade kompliceres
med årerne og fyldninger ofte skiftes, hvorfor der må forventes højere udgifter over et helt liv, er
dette skøn meget lavt sat. Således kan et enkelt hul, som medfører rodbehandling og efterfølgende
guldkrone etc. på tanden udgøre en udgift, der er 10 gange større end de 750 kroner, som er
grundlaget for den simple beregning (Bilag 4). Dertil kommer omkostninger for patient, dennes
arbejdsplads og familie, som er forbundet med følgevirkninger af caries. Fører blødgøring af
drikkevandet i København til mere caries, vil det medføre en væsentlig omkostning for samfund og
patient i form af behandlingsudgifter og dertil kommer de mere uhåndterlige omkostninger, som er
nævnt ovenfor. Dette estimat skal dog ses i lyset af den store usikkerhed på prædiktionen af caries
forekomsten (afsnit 5).
10. Mulige tiltag for afhjælpning af et øget DMFS som følge af blødgøring
Hvis der er sammenhæng mellem calciumindholdet i drikkevand og caries, er det relevant at
overveje mulighederne for at imødegå blødgøringen af drikkevandets effekt på tandsundheden. Det
er jf. tidligere afsnit åbenlyst, at sociale faktorer, tandplejetilbud og øvrige tiltag har haft en enorm
betydning for udviklingen af cariesforekomsten i Danmark, uafhængigt af drikkevandets kvalitet. Det
bør overvejes hvilke tiltag i social- og sundhedssektoren, der kan videreudvikles for at imødegå hele
eller dele af blødgøringens eventuelle påvirkning af tandsundheden. Disse muligheder falder udenfor
opdraget for dette notat, men er et oplagt emne for videre undersøgelser.
Tandlægeforeningen er blevet forelagt resultaterne fra Bruvo et al (2008) og udtaler, at de mener, at
den påviste relation er i overensstemmelse med erfaringer fra praksis (Bilag 6). De forventer ikke, at
en ændring på 1 DMFS vil kunne imødegås med tiltag fra tandplejens side og udtrykker væsentlig
bekymring for et tiltag, der kan give mere caries (Bilag 6).
En anden mulighed er at kompensere for et reduceret calciumindhold ved at tilsætte fluorid til
drikkevandet. Et stort antal udenlandske vandforsyninger fx i England, Spanien, Irland, Canada,
Australien, Singapore og USA fluoriderer drikkevandet som led i cariesforebyggelse (Jones and
Lennon, 2004).
WHO anbefaler en fluoridkoncentration på 0,5-1 mg/L i forbindelse med fluoridering af drikkevand
(Cotruvo and Bartram, 2009), men anbefaler samtidigt, at fluoridkoncentrationen i drikkevandet, af
øvrige sundhedshensyn, ikke kommer over 1,5 mg/L (World Health Organization, 2004). For høje
12
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
koncentrationer af fluorid i drikkevand kan give problemer som fluorose, der ses som misfarvninger
af tandoverfladen (McDonagh et al., 2000).
Lokalt varierer anbefalingerne om optimalt niveau for fluorideringen. I Australien, hvor 70 % af
befolkningen modtager fluorideret drikkevand, anbefales en målkoncentration mellem 0,7 og 1 mg/L
(NHMRC and NRMMC, 2011). Det lave niveau gælder varme egne af landet, hvor vandindtaget
generelt er højere og 1 mg/L gælder for tempereret klima. I USA, modtager 72 % af befolkningen
fluorideret drikkevand og der anbefales en tilsætning af fluorid til målkoncentration på 0,7-1,2 mg/L
afhængig af gennemsnitlig daglig maksimumtemperatur i vandforsyningsområdet (CDC, 2001). I
England modtager ca. 10 % af befolkningen fluorideret drikkevand, og der anbefales en
målkoncentration på 1 mg/L med henvisning til landets tempererede klima (Jones and Lennon,
2004).
Omkostningerne forbundet med fluoridering er for 2003 estimeret til ca. US$ 0,43/år per borger i
vandforsyningsområder større end 20.000 borgere inklusiv investering og driftsomkostninger
(O’Connell et al., 2005). Omregnet til danske kroner (2011) svarer dette til ca. kr. 5/borger/år eller
ca. kr. 0,08 per m3 drikkevand forbrugt i København. Prisen er forbundet med usikkerhed, da den er
baseret på amerikanske erfaringer, men det vurderes af forfatterne, at omkostningen er en rimelig
indikation for det omkostningsniveau, fluoridering vil have i København. Omkostningen er under alle
omstændigheder væsentlig lavere end den forventede besparelse forårsaget af færre huller i
tænderne (jf. afsnit 9). Denne konklusion er i overensstemmelse med erfaringer fra fx England (Jones
and Lennon, 2004) og USA (O’Connell et al., 2005).
Reduceres calciumkoncentration som følge af blødgøring til 39 mg/L, forudsiger Bruvo et al.’s
relation, at fluoridindholdet skal øges fra 0,53 til 0,9 mg/L for at sikre et uændret DMFS-niveau i
København (Bilag 3). Niveauet på 0,9 mg fluorid per liter stemmer overens med anbefalingerne fra
WHO og praksis i Australien, USA og England.
11. Overvejelser vedrørende mulige sundhedseffekter af blødgøring
Udover ovenstående diskussion af blødgøringens betydning for caries, er der i litteraturen nævnt en
række andre sygdomme, der kan have forbindelse til mineralindholdet i drikkevand. I forbindelse
med den foreslåede blødgøring i København er det kun calcium, natrium, bikarbonat og pH der
ændres i drikkevandet. Ernæringsmæssigt er det især calcium, der kan forventes at komme et
væsentligt bidrag fra via drikkevandet. Det anslås at op til 20 % af det daglige indtag af calcium kan
komme fra drikkevand, og det kan for nogle områder og befolkningsgrupper være et væsentligt
supplement til det daglige indtag af calcium (WHO, 2005). De Nordiske Næringsstof Anbefalinger
anbefaler et calciumindtag på 800-900 mg calcium/dag for voksne (Saxholt et al., 2010). Antages det
daglige indtag af drikkevand at være omkring 1½ L/person fås et calciumindtag på ca. 170 mg/dag,
svarende til omtrent 20 % af anbefalet dagligt indtag. Efter blødgøring reduceres indtaget til ca. 60
mg/dag efter blødgøring (ca. 7 % af anbefalet dagligt indtag). Indtaget reduceres i begge tilfælde hvis
vandet opvarmes og calcium udfældes inden indtaget. En reduktion i dagligt indtag af calcium på 110
mg skal ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige dansker indtager ca. 100-300 mg mere
calcium end anbefalet (Bilag 7). Fødevareforskerne betegner den danske kosts indhold af calcium
som ”rigeligt”, hvilket betyder at alle, der spiser tilstrækkeligt til at få deres energibehov dækket, får
13
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
nok calcium (Pedersen et al., 2010). Det vurderes dog også, at omtrent 25 % af befolkningen netop
indtager tilstrækkeligt calcium eller for lidt i forhold til anbefalingerne (Bilag 7). Til sammenligning
indeholder mælk ca. 1220 mg calcium/L, mens brød indeholder omtrent 300-500 mg calcium/kg
(Saxholt et al., 2010).
Hjertekarsygdomme
Der har tidligere været meget fokus på drikkevandets hårdhed, indholdet af calcium og risikoen for
hjertekarsygdomme. Nu er fokus rettet mod magnesiums betydning for hjertekarsygdomme og det
vurderes ikke sandsynligt, at calciumindholdet i drikkevand påvirker risikoen for hjertekarsygdomme
(Monarca et al., 2006, 2009; Cotruvo and Bartram, 2009). Den foreslåede blødgøringsmetode
påvirker ikke magnesiumindholdet i drikkevand og det ventes derfor ikke, at blødgøring vil have en
effekt på hjertekarsygdomme i København.
Børneeksem
Som i tilfældet med caries er børneeksem (atopisk dermatitis) en sygdom med mange mulige
baggrundsvariable. Selvom genetiske forhold menes at have den største betydning for forekomsten,
kan denne faktor langt fra forklare hele variationen i forekomsten af børneeksem (ThestrupPedersen et al., 2002). Et signifikant sammenfald mellem hårdheden af drikkevand og forekomst af
børneeksem blev først vist i England (McNally et al., 1998) og blev siden fundet i Japan og Spanien
(Miyake et al., 2004; Arnedo-pena and Bellido-blasco, 2007). I England blev det observeret, at
andelen af børn med børneeksem i forhold til andelen af børn uden børneeksem var 28-54 % højere
i områder med hårdt vand end områder med blødt vand (McNally et al., 1998). Studiets resultater er
korrigeret for andre variable, som fx alder, køn, socioøkonomisk status mv. Det menes, at huden
påvirkes af vandkvaliteten gennem øget forbrug af sæbe og vaskemidler, via små kalkpartikler, der
irriterer huden eller mere generelt gør huden sårbar for allergener og bakterievækst (Thomas et al.,
2011). Børneeksem har alvorlige omkostninger for de ramte familier i form af behandlingsudgifter og
særligt rammes forældre hårdt af tabt nattesøvn og sygefravær med videre (Kemp, 2003). På denne
baggrund har et engelsk studie undersøgt effekten af, at installere blødgøringsanlæg (ved
ionbytning) hos familier med konstateret børneeksem. Konklusionen var, at blødgøring ved
ionbytning ikke kan påvises at behandle konstateret børneeksem (Gamble and Dellavalle, 2011;
Thomas et al., 2011). En forklaring på den tilsyneladende uoverensstemmelse af studierne kan være,
at hårdheden af drikkevandet er med til at udløse børneeksem, men ikke har væsentlig betydning
for den videre udvikling af sygdommen.
Der er altså påvist en korrelation mellem hårdhed i drikkevand og forekomsten af børneeksem, som
indikerer, at hårdt vand medfører mere børneeksem. Et eksperiment har dog ikke kunne vise, at
blødgøring fungerer som en behandling af børneeksem.
Nyresten
Nyresten består typisk af calciumoxalat og sammenhængen mellem indtag af oxalsyre og calcium og
dannelsen af nyresten er forsøgt forklaret af flere omgange (Bellizzi et al., 1999). Tidligere
anbefaledes et lavt indtag af calcium, hvor risikoen for nyresten ønskedes reduceret. Sidenhen blev
det påvist at et højt indtag af calcium via maden var forbundet med reduceret risiko for nyresten,
hvilket blev forklaret af at calcium bandt oxalsyre i fordøjelsessystemet og hindrede udskillelse til
urinen. Senere igen er det blevet erkendt, at kosttilskud i form af calciumkarbonat tilsyneladende
14
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
forøger risikoen for nyresten, hvilket forklares af timingen af indtaget. Det menes, at hvis et højt
calciumindtag sker uafhængigt af den oxalsyreholdige mad, kan oxalsyre og calcium udskilles til
urinen og danne nyresten (Bellizzi et al., 1999; Siener et al., 2004). På den baggrund konkluderer
nogen, at et lavt indtag af calcium generelt vil reducere risikoen for nyresten for særligt udsatte
grupper (WHO, 2005 side 68). Indtages calciumrigt drikkevand i forbindelse med maden er det
omvendt muligt, at det vil reducere risikoen for nyresten (Cotruvo and Bartram, 2009 side 3). En
tidligere gennemgang af litteraturen fandt dog, at eksisterende retningslinjer for maksimum
calciumindhold i drikkevand af hensyn til nyresten har sat den øvre grænse ved en hårdhed på 5
mmol/L, svarende til 28 °dH og altså væsentlig højere end i København (WHO, 2005, side 157). En
anden gennemgang af litteraturen og senere studier fandt ikke belæg for at calciumbidrag fra føden
og drikkevand har betydning for udviklingen af nyresten (Ramello et al., 2000; Schwartz et al., 2002;
Vescini et al., 2007).
Resultaterne, beskrevet her, indikerer at drikkevandets calciumindhold ikke er afgørende for
forekomsten af nyresten i København. Behandlingen af nyrestenspatienter bør dog tage højde for
drikkevandets aktuelle indhold af calcium.
Knogleskørhed
Mange studier har undersøgt sammenhængen mellem mineralindtag og knoglemasse og
knogleskørhed (osteoporose) og det er anerkendt, at et øget calciumindtag medfører en lavere risiko
for knoglebrud (Heaney, 2000). Der er ikke foretaget en statistisk analyse af sammenfaldet mellem
knogleskørhed og drikkevandets indhold af calcium i Danmark, men det foreslås af forskere fra
Lægemiddelstyrelsen og GEUS, at der bør laves et sådant studie (Appel, 2011).
En nylig gennemgang af litteraturen konkluderede, at optagelsen af calcium fra drikkevand
formentlig er ligestillet med optagelsen af calcium fra andre fødevarer (Cotruvo and Bartram, 2009
side 105). Det overvejes om et løbende indtag af calcium via drikkevand, kan være fordelagtigt for
knoglesundhed i forhold til det momentvise indtag af anden føde. Dog vil drikkevand ikke være den
primære kilde til calciumindtaget, da anden føde vil have et langt højere og mere varieret indhold af
calcium. Mælk fremhæves som en mere optimal kilde til calcium end drikkevand, da det ud over en
høj koncentration af calcium også medfører en mere effektiv optagelse end øvrige fødevarer og
drikkevand (Guéguen and Pointillart, 2000). Som med de øvrige sygdomme nævnt her, er der tale
om et komplekst sammenspil mellem mange faktorer. Indtaget af calcium og risikoen for
knoglebrud, er for eksempel også vist afhængig af D-vitaminindtag (Feskanich et al., 2003) og
mekanismerne for calciumoptaget diskuteres endnu i den faglige litteratur (Arnaud, 2008;
Burckhardt, 2010).
Indføres blødgøring i København, bør det overvejes om særligt udsatte grupper eller befolkningen
generelt bør sikres et øget tilskud af calcium fra andre kilder.
Øvrige perspektiver
En ekspertgruppe nedsat af WHO formulerede en række vidensgab, der blandt andet inkluderede 1)
videre undersøgelser af calciums optagelse i kroppen fra drikkevand, 2) identifikation af ”høj-risiko”
grupper i befolkningen, der måtte have særlige behov for calciumindtag og 3) genoptagelse af ældre
studier af mineralfattig drikkevands betydning for sundhed generelt (Cotruvo and Bartram, 2009 side
15
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
12ff). Sundhedseffekter af drikkevandskvalitet er et omfattende emne, der går på tværs af mange
discipliner og hvor der hele tiden findes nye vinkler på sagen. En nyere publikation argumenterede
for at syre-base forhold i kroppen, påvirket af fx drikkevandets alkalinitet, kan være udslagsgivende i
forhold til hjertekarsygdomme (Rylander, 2008). Der er også fundet sammenfald mellem
calciumkoncentrationen af drikkevand og risikoen for tarmkræft og igen er der tale om et studie,
hvor der findes gode argumenter for en sammenhæng, men hvor den kausale sammenhæng ikke er
endeligt bevist (Chang et al., 2010; Chiu et al., 2011).
Fælles for de ovenstående effekter er dog, at de nok kan være signifikante statistisk set, men bortset
fra fluorids indflydelse på tandsundhed er effekterne marginale på individniveau. Dette er formentlig
også forklaringen på, at blødgøring er indført i andre lande uden større (publicerede) undersøgelser
af de sundhedsmæssige aspekter. For eksempel er blødgøring anvendt i Tyskland og Belgien efter
nøje overvejelser af konsekvenserne for samfundet, miljø og økonomi (Merkel, 1998; Hillebrand et
al., 2004; Van der Bruggen et al., 2009) men ingen af de nævnte studier har vurderet det nødvendigt
at inkludere de sundhedseffekter som er omtalt i dette notat. Dog må det understreges at de
marginale effekter på individniveau kan være ganske væsentlige når hele populationer er påvirket af
ændringen af vandkvalitet.
16
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
12. Konklusioner i forhold til indførelse af blødgøring i København
Om konsekvenserne af at blødgøre drikkevandet i København, kan det siges at:

DMFS er et retvisende og anerkendt mål for cariesforekomsten.

Cariesforekomsten i Danmark og nabolande er reduceret dramatisk siden 1980’erne
uafhængigt af drikkevandskvaliteten. I Danmark er det gennemsnitlige DMFT blandt 12-årige
reduceret fra omkring 5 til 0,6 DMFT (ca. 7,5 til 0,9 DMFS) i 2010. I internationale
sammenhænge betegnes Danmarks cariesniveau som meget lavt.

Københavns DMFS-niveau for 15-årige var i 2004 3,04 mod landsgennemsnittet på 2,86 på
trods af, at Københavns drikkevands calcium- og fluoridindhold er højere end landets
gennemsnitlige drikkevandkoncentrationer af calcium og fluorid.

DMFS-niveauet varierer kraftigt mellem kommuner uafhængigt af drikkevandskvaliteten.
Nogle kommuner med et højt indhold af calcium har flere DMFS end kommuner med samme
fluoridindhold og lavere calciumindhold.

Cariesforekomsten er påvirket af en lang række faktorer, der blandt andet inkluderer
socioøkonomiske forhold, heriblandt tandplejetilbud, indkomst, men også
drikkevandskvalitet. Fluoridkoncentrationen menes at forklare 35 % af variansen i danske
unges DMFS-niveauer og inkluderes calcium i modellen øges forklaringen til 45 %.

Ovennævnte relation mellem calciumindholdet i drikkevand og forekomsten af caries, er
ikke bevist som en kausal sammenhæng, og der er flere uafklarede faktorer, der komplicerer
den mulige forklaring. For eksempel kan det nævnes, at mineraler med betydning for
tændernes remineraliseringsproces under alle omstændigheder er overmættet i spyt, i det
nuværende drikkevand, såvel som i blødgjort drikkevand. Dog er mængden af frit calcium i
blødgjort drikkevand omtrent 44 % højere end i spyttet. I det nuværende Københavnske
drikkevand er mængden af frit calcium omtrent 200 % højere end spyttets naturlige indhold.

Calciums betydning for cariesforekomsten er dog velfunderet i den eksisterende viden om
cariesudvikling og udvekslingen af mineraler mellem tænder og spyt.

En gennemgang af litteraturen og korrespondance med førende forskere indenfor emnet
viser, at sammenhæng mellem mineraler i drikkevandet, spyttets mineralsammensætning og
tændernes de- og remineraliseringsprocesser ikke er klarlagt, endsige grundigt undersøgt.
Det er derfor uafklaret om calcium i drikkevands mulige beskyttende virkning mod caries
skyldes vandets direkte påvirkning af mundhulen, eller indirekte via kroppens calciumoptag
og spytsekretionen.

I tilfælde af blødgøring viser Bruvo et al.’s model for sammenhæng mellem calcium, fluorid
og caries en 37 % stigning svarende til omkring 1,13 DMFS pr. barn (regnet på baggrund af
2004-niveauet i cariesforekomsten) ved det fyldte femtende år. En sådan stigning svarer til
en merudgift på 150 kr. pr. barn pr. år. Estimatet er dog behæftet med væsentlig usikkerhed
17
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
og 95 % -prædiktionsinterval forudsiger et spænd der går fra 27 % reduktion til 150 %
stigning i DMFS.

Tandlægeforeningen udtrykker bekymring for et tiltag, der kan give mere caries, og
anbefaler at konsekvenserne undersøges nøje inden implementering af blødgøring.

Det reducerede calciumindhold i drikkevandet, kan eventuelt afhjælpes helt eller delvist af
videregående sociale og sundhedsfaglige tiltag svarende til de, der har været medvirkende
til den kraftige reduktion i cariesforekomsten siden 1980. Alternativt kan det overvejes at
tilsætte fluorid til drikkevandet og øge det naturlige fluoridindhold fra 0,5 til 0,9 mg/L.
Omkostningen til fluoridering forventes at være lav, og er groft skønnet til et niveau omkring
kr. 0,08 per m3 leveret drikkevand.

Københavnernes drikkevand dækker omtrent 20 % af anbefalet dagligt calcium indtag for
voksne, ved et dagligt indtag på 1½ L drikkevand. Størstedelen af danskerne indtager rigeligt
calcium via føden og vil fortsat gøre det efter blødgøring af drikkevandet.

Et reduceret calciumindhold i drikkevand vil muligvis påvirke andre sygdomme end caries,
herunder børneeksem, nyresten og knogleskørhed, hvoraf nogle vil påvirkes i positiv retning
og andre i negativ retning. Sygdommene er domineret af andre faktorer end drikkevandets
sammensætning.

På baggrund af en litteraturgennemgang og korrespondance med fagfolk beskæftiget med
blødgøring af drikkevand står det klart, at der i Belgien, Holland og Sverige ikke regnes med
at blødgøring ved fældningsmetoden vil have negative sundhedsmæssige konsekvenser, og
derfor er mulige sundhedskonsekvenser af etableret blødgøring ikke undersøgt.
18
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Referencer
Appel, P.W.U., 2011. Medicinsk geologi. En kort sammenstilling af danske projekter relateret til
medicinsk geologi.
Arnaud, M., 2008. Higher calcium urinary loss induced by a calcium sulphate-rich mineral water
intake than by milk in young women Comments by Arnaud. British Journal of Nutrition 206209.
Arnedo-pena, A., Bellido-blasco, J., 2007. Dureza del agua de consumo doméstico y prevalencia de
eczema atópico en escolares de Castellón , España 49, 295-301.
Bardow, a, Nyvad, B., Nauntofte, B., 2001. Relationships between medication intake, complaints of
dry mouth, salivary flow rate and composition, and the rate of tooth demineralization in situ.
Archives of oral biology 46, 413-23.
Bellizzi, V., De Nicola, L., Minutolo, R., Russo, D., Cianciaruso, B., Andreucci, M., Conte, G., Andreucci,
V.E., 1999. Effects of water hardness on urinary risk factors for kidney stones in patients with
idiopathic nephrolithiasis. Nephron 81 Suppl 1, 66-70.
Bratthall, D., Hänsel-Petersson, G., Sundberg, H., 1996. Reasons for the caries decline: what do the
experts believe? European journal of oral sciences 104, 416-22; discussion 423-5, 430-2.
Broadbent, J.M., Thomson, W.., 2005. For debate: problems with the DMF index pertinent to dental
caries data analysis. Community dentistry and oral 33, 400-409.
Van der Bruggen, B., Goossens, H., Everard, P.A., Stemgee, K., Rogge, W., 2009. Cost-benefit analysis
of central softening for production of drinking water. Journal of Environmental Management
91, 541-549.
Bruvo, M., Ekstrand, K., Arvin, E., Spliid, H., D, 2008. Optimal drinking water composition for caries
control in populations. Journal of dental research 87, 340-343.
Burckhardt, P., 2010. The Effect of Mineral Waters on Bone Metabolism: Alkalinity Over Calcium?, in:
Burckhardt, P., Dawson-Hughes, B., Weaver, C. (Eds.), Nutritional Influences on Bone Health.
Springer London, London.
CDC, 2001. Recommendations for using fluoride to prevent and control dental caries in the United
States, Health (San Francisco). Atlanta, Georgia, USA.
COWI, 2011. Central blødgøring af drikkevand.
Chang, C.-C., Chen, C.-C., Wu, D.-C., Yang, C.-Y., 2010. Nitrates in drinking water and the risk of death
from rectal cancer: does hardness in drinking water matter? Journal of toxicology and
environmental health. Part A 73, 1337-47.
Chiu, H.-F., Tsai, S.-S., Chen, P.-S., Wu, T.-N., Yang, C.-Y., 2011. Does calcium in drinking water modify
the association between nitrate in drinking water and risk of death from colon cancer? Journal
of water and health 9, 498-506.
Cotruvo, J., 2006. Health Aspects of Calcium and Magnesium in Drinking Water. Water conditioning
& purification.
Cotruvo, J., Bartram, J., 2009. Calcium and magnesium in drinking water: Public health significance.
World Health Organization, Geneva, Switzerland.
Ekstrand, K., Christiansen, J., Christiansen, M., 2005. Relationen mellem fluoridindholdet i
kommunernes drikkevand og caries-eksemplificeret ved DMF-S-vaerdier hos 12-, 15-og 18arige i 2004. Tandlægebladet 109, 790.
Ekstrand, K.R., Christiansen, M.E.C., Qvist, V., Ismail, a, 2010. Factors associated with intermunicipality differences in dental caries experience among Danish adolescents. An ecological
study. Community dentistry and oral epidemiology 38, 29-42.
Featherstone, J.D., 1999. Prevention and reversal of dental caries: role of low level fluoride.
Community dentistry and oral epidemiology 27, 31-40.
Featherstone, J.D., 2000. The science and practice of caries prevention. Journal of the American
Dental Association (1939) 131, 887-99.
19
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Featherstone, J.D.B., 2008. Dental caries: a dynamic disease process. Australian dental journal 53,
286-91.
Fejerskov, O., 1997. Concepts of dental caries and their consequences for understanding the disease.
Community dentistry and oral epidemiology 25, 5-12.
Feskanich, D., Willett, W.C., Colditz, G. a, 2003. Calcium, vitamin D, milk consumption, and hip
fractures: a prospective study among postmenopausal women. The American journal of clinical
nutrition 77, 504-11.
Furlani, T.A., Magalhães, A.C., Iano, F.G., Cardoso, V.E.D.S., Delbem, A.C.B., Buzalaf, M.A.R., 2009.
Effect of calcium pre-rinse and fluoride dentifrice on enamel and on dental plaque formed in
situ. Oral health preventive dentistry 7, 23-28.
Gamble, R.G., Dellavalle, R.P., 2011. Ion-Exchange Water Softener Use and Eczema. Archives of
Dermatology 147, 1208.
Godskesen, B., Hauschild, M.Z., Rygaard, M., Zambrano, K., Albrechtsen, H.-J., 2012. Life cycle
assessment of central softening of very hard drinking water Journal of Environmental
Management. Journal of Environmental Management Accepted.
Griffin, S.O., Regnier, E., Griffin, P.M., Huntley, V., 2007. Effectiveness of fluoride in preventing caries
in adults. Journal of dental research 86, 410-5.
Guéguen, L., Pointillart, a, 2000. The bioavailability of dietary calcium. Journal of the American
College of Nutrition 19, 119S-136S.
Heaney, R.P., 2000. Calcium, dairy products and osteoporosis. Journal of the American College of
Nutrition 19, 83S-99S.
Hillebrand, T., Böhm, E., Kotz, C., Schikorra, V., Schleich, J., Hesse, S., Baldauf, G., 2004. Zentrale
Enthärtung von Trinkwasser. Eine ökologische und ökonomische Bewertung. Fraunhofer IRB
Verlag, Stuttgart.
Hofman, J., Kramer, O., Hoek, J.P. van der, Nederlof, M., Groenendijk, M., 2007. Twenty years of
experience with centralised softening in the netherlands. Water21 21-24.
Johansson, I., Ericson, T., Steen, L., 1984. Studies of the effect of diet on saliva secretion and caries
development: the effect of fasting on saliva composition of female subjects. The Journal of
nutrition 114, 2010-20.
Jones, S., Lennon, K., 2004. One in a million. The British Fluoridation Society, The UK Public Health
Association, The British Dental Association, and The Faculty of Public Health, Royal College of
Physicians, UK.
Kemp, A.S., 2003. Cost of Illness of Atopic Dermatitis in Children: A Societal Perspective.
PharmacoEconomics 21, 105-113.
Kirkeskov, L., Kristiansen, E., Bøggild, H., von Platen-Hallermund, F., Sckerl, H., Carlsen, A., Larsen,
M.J., Poulsen, S., 2010. The association between fluoride in drinking water and dental caries in
Danish children. Linking data from health registers, environmental registers and administrative
registers. Community dentistry and oral epidemiology 206-212.
Kristiansen, E., Kirkeskov, L., Bøggild, H., von Platen-Hallermund, F., Sckerl, H., Carlsen, A., Larsen,
M.J., Poulsen, S., 2010. Caries hos børn og unge, fluorid i drikkevandet, forældreindtægt og
køn. Tandlægebladet 114, 470–478.
Larsen, M., 2003. Saturation of human saliva with respect to calcium salts. Archives of Oral Biology
48, 317-322.
Lingström, P., Moynihan, P., 2003. Nutrition, saliva, and oral health. Nutrition 19, 567-569.
Lynch, R.J.M., Ten Cate, J.M., 2005. The anti-caries efficacy of calcium carbonate-based fluoride
toothpastes. International Dental Journal 55, 175-178.
Magalhães, A.C., Furlani, T.D.A., Italiani, F.D.M., Iano, F.G., Delbem, A.C.B., Buzalaf, M.A.R., 2007.
Effect of calcium pre-rinse and fluoride dentifrice on remineralisation of artificially
demineralised enamel and on the composition of the dental biofilm formed in situ. Archives of
oral biology 52, 1155-60.
20
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
McDonagh, M.S., Whiting, P.F., Wilson, P.M., Sutton, A.J., Chestnutt, I., Cooper, J., Misso, K., Bradley,
M., Treasure, E., Kleijnen, J., 2000. Systematic review of water fluoridation. British Medical
Journal 321, 855-859.
McNally, N.J., Williams, H.C., Phillips, D.R., Smallman-Raynor, M., Lewis, S., Venn, A., Britton, J., 1998.
Atopic eczema and domestic water hardness. Lancet 352, 527-531.
Merkel, W., 1998. Zentrale Enthärtung von Trinkwasser - wirtschafliche Gesichtspunkte aus der Sicht
der Verbraucher.
Miyake, Y., Yokoyama, T., Yura, A., Iki, M., Shimizu, T., 2004. Ecological association of water hardness
with prevalence of childhood atopic dermatitis in a Japanese urban area. Environmental
Research 94, 33-37.
Mobley, C., Marshall, T. a, Milgrom, P., Coldwell, S.E., 2009. The contribution of dietary factors to
dental caries and disparities in caries. Academic pediatrics 9, 410-4.
Monarca, S., Donato, F., Zerbini, I., Calderon, R.L., Craun, G.F., 2006. Review of epidemiological
studies on drinking water hardness and cardiovascular diseases. European Journal of
Cardiovascular Prevention & Rehabilitation 13, 495-506.
Monarca, S., Kozisek, F., Craun, G., Donato, F., Zerbini, I., 2009. Drinking water hardness and
cardiovascular disease. European journal of cardiovascular prevention and rehabilitation :
official journal of the European Society of Cardiology, Working Groups on Epidemiology &
Prevention and Cardiac Rehabilitation and Exercise Physiology 16, 735-6.
Mons, M., van Dijk, H., Gatel, D., Hesse, S., Nguyen, M.-L., 2007. Softening, conditioning and the
optimal composition of drinking water. Water21 19-21.
NHMRC, NRMMC, 2011. Australian Drinking Water Guidelines Paper 6 National Water Quality
Management Strategy. Canberra, Australia.
O’Connell, J.M., Brunson, D., Anselmo, T., Sullivan, P.W., 2005. Costs and savings associated with
community water fluoridation programs in Colorado. Preventing chronic disease 2 Spec no,
A06.
Parkhurst, D.L., Appelo, C.A.J., 2008. PHREEQC for Windows.
Pedersen, A., Fagt, S., Groth, M., Christensen, T., 2010. Danskernes kostvaner 2003 - 2008. Søborg.
Pessan, J.P., Sicca, C.M., de Souza, T.S., da Silva, S.M.B., Whitford, G.M., Buzalaf, M. a R., 2006.
Fluoride concentrations in dental plaque and saliva after the use of a fluoride dentifrice
preceded by a calcium lactate rinse. European journal of oral sciences 114, 489-93.
Petersen, P.E., 2003. The World Oral Health Report 2003, Oral Health. Geneva.
Petersen, P.E., Bourgeois, D., Ogawa, H., Estupinan-day, S., Ndiaye, C., 2005. Policy and Practice The
global burden of oral diseases and risks to oral health. Bulletin of the World Health
Organization 022806, 661-669.
Ramello, A., Vitale, C., Marangella, M., 2000. Epidemiology of nephrolithiasis. Journal of Nephrology
13 Suppl 3, S45-S50.
Rygaard, M., Arvin, E., Binning, P.J., 2009. The valuation of water quality: effects of mixing different
drinking water qualities. Water research 43, 1207-18.
Rylander, R., 2008. Drinking water constituents and disease. The Journal of nutrition 138, 423S-425S.
SCOR, 2011. Børne- og ungdomstandplejens statistik 2010.
Saxholt, E., Fagt, S., Matthiessen, J., Christensen, T., 2010. Den lille levnedsmiddeltabel, 4th ed. DTU
Fødevareinstituttet, Søborg.
Schwartz, B.F., Schenkman, N.S., Bruce, J.E., Leslie, S.W., Stoller, M.L., 2002. Calcium nephrolithiasis:
effect of water hardness on urinary electrolytes. Urology 60, 23-7.
Selwitz, R.H., Ismail, A.I., Pitts, N.B., 2007. Dental caries. Lancet 369, 51-9.
Siener, R., Jahnen, a, Hesse, a, 2004. Influence of a mineral water rich in calcium, magnesium and
bicarbonate on urine composition and the risk of calcium oxalate crystallization. European
journal of clinical nutrition 58, 270-6.
21
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Sydvatten, 2011. Vombverket - Sydvatten [WWW Document]. URL http://sydvatten.se/varverksamhet/vattenverk/vombverket
THL, 2010. A Nordic Project of Quality Indicators for Oral Health Care. Helsinki.
Thestrup-Pedersen, K., Larsen, F.S., Olesen, A.K.B., Wulf, H.C.O., Bindslev-Jensen, C., 2002. Atopisk
dermatitis. Dansk Dermato-Venerologisk Selskab. Den Almindelige Danske L‘geforening,
København.
Thomas, K.S., Dean, T., O’Leary, C., Sach, T.H., Koller, K., Frost, A., Williams, H.C., 2011. A
Randomised Controlled Trial of Ion-Exchange Water Softeners for the Treatment of Eczema in
Children. PLoS medicine 8, e1000395.
Vescini, F., Buffa, A., Caudaulla, R., 2007. The influence of calcium on renal stone disease. Progress in
Nutrition 9, 20-28.
WHO, 2005. Nutrients in drinking water. Water, Sanitation and Health Protection and the Human
Environment, WHO, Geneva, Geneva.
Whitford, G.M., Wasdin, J.L., Schafer, T.E., Adair, S.M., 2002. Plaque fluoride concentrations are
dependent on plaque calcium concentrations. Caries Research 36, 256–265.
World Health Organization, 2004. Guidelines for drinking-water quality : Volume 1.
Recommendations. World Health Organization.
Zaborskis, A., Milciuviene, S., Narbutaite, J., Bendoraitiene, E., Kavaliauskiene, A., 2010. Caries
experience and oral health behaviour among 11 -13-year-olds: an ecological study of data from
27 European countries, Israel, Canada and USA. Community Dental Health 27, 102-108.
Łagocka, R., Sikorska-Bochioska, J., Noceo, I., Jakubowska, K., Góra, M., Buczkowska-Radlioska, J.,
2011. Influence of the mineral composition of drinking water taken from surface water intake
in enhancing regeneration processes inmineralized human teeth tissue. Polish Journal of
Environmental Studies 20, 411-416.
22
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Bilag 1. Litteraturgennemgang
Via DTU’s adgang til Web og Knowledge er der søgt på nedenstående termer og fremkomne
artiklernes titler er skimmet for relevans. Udvalgte artiklers resumeer er læst og derefter er artikler
med mulig relevans udvalgt til efterfølgende læsning.
Topic=((Cost OR Burden) AND Caries)
Topic=(softening AND caries)
Topic=(softening AND health)
Topic=(softener AND health)
Topic=(minerals AND drinking water AND health)
Topic=(hardness AND drinking water AND health)
Topic=("drinking water" AND osteoporosis)
Topic=((soften? OR hardness) AND water AND (osteoporosis OR atopic eczema OR kidney stone OR
bone density OR urinary stones OR nephrolithiasis))
Topic=(saliva AND calcium) Refined by: Topic=(diet*)
23
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Bilag 2. Sammenhæng mellem DMFT og DMFS i Danmark 2011
Sammenhængen mellem DMFT og DMFS i baseret på tal indberettet i Danmark 2010. Landstotal
data hentet fra SCOR 16. november 2011 (SCOR, 2011):
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Tandpleje/Kommunal_tandpleje_tilbud_og_tilsku
dsordninger/SCOR.aspx
Alder
DMFT
Stafv
DMFS
Stafv
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
0.01
0.06
0.12
0.25
0.34
0.47
0.63
0.88
1.18
1.49
1.99
2.33
2.69
0.14
0.30
0.45
0.69
0.82
1.03
1.26
1.61
1.98
2.34
2.78
3.13
3.42
0.02
0.07
0.14
0.33
0.47
0.66
0.89
1.25
1.68
2.14
2.99
3.58
4.22
0.22
0.41
0.62
1.07
1.36
1.67
2.06
2.62
3.31
3.99
5.07
5.89
6.58
Lineær regression DMFT og DMFS
Koefficient (hældning)
B constant (skæring)
St.error hældning
2
r
F statistic
SS_regression
St.error y-værdi
df
SS_residual
1.51
0.00
0.0163
0.999
8603
50.0
0.0763
12
0.070
F-test: Test for the relationship occurring by chance
F-test:
F
8602.5
v1
1.0
v2
12.0
FDIST
<0.00001
Since FDIST <0.00001 I am very confident that that the proposed relation between DMFT and DMFS
did not occur by chance.
t-test (tjek af hældning)
Slope
1.5
Slope st error
0.0
t
92.7
t_critical (0.0001)
5.7
Since t>t-critical I am at least 99.99% confident that the slope coefficient is useful to estimate the
DMFS value.
Det er på denne baggrund antaget rimeligt at estimere DMFS som 1.5 gange DMFT for danske unge
6-18 år gamle.
24
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Bilag 3. Prædiktion af DMFS niveauer
Henrik Spliid, professor, ISCC, DTU Dataanalyse, har estimeret den forventede effekt af blødgøring i
form af en ændret DMFS værdi med tilhørende prædiktionsintervaller (Figur 3). Konfidens- og
prædiktionsintervallerne er udtryk for den usikkerhed, der eksisterer omkring forudsigelsen af DMFSværdier baseret på den publicerede model for relationen mellem calcium, fluorid og caries i Danmark.
Konfidensintervallet udtrykker usikkerheden omkring gennemsnittet af DMFS-værdier, mens
prædiktionsintervallet udtrykker usikkerheden på det enkelte data punkt.
(København drikkevand efter blødgøring)
(Københavns drikkevand i dag)
95% prædiktionsinterval
95% konfidensinterval
Figur 3. Estimeret DMFS niveau 2004 baseret på publiceret relation mellem calcium, fluorid i drikkevandet og
DMFS niveau blandt 15-årige I Danmark (Bruvo et al., 2008). Figuren er udarbejdet af Henrik Spliid, professor,
ISCC, DTU Dataanalyse.
Det bemærkes at den observerede DMFS værdi for København, der benyttedes i studiet (DMFS =
3,04 (Tabel 2) ligger indenfor prædiktionsintervallet for drikkevand med calcium = 112 mg/L og
fluorid = 0.53 mg/L og støtter således modellen.
25
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Det bemærkes også at modellen forudsiger en ændring i DMFS fra 2,2 til 3,0, svarende til en stigning
på 37%.
95%-konfidensintervallet for DMFS i tilfælde af blødgøring er estimeret til 2,7 – 3,3, svarende til en
stigning på 23 til 50% (aflæst Figur 3). 95%-prædiktionsintervallet for DMFS i tilfælde af blødgøring
er estimeret til 1,6 – 5,5 svarende til en stigning på -27% (altså en reduktion) til 150% (aflæst Figur
3).
Skal den forventede ændring i DMFS i tilfælde af blødgøring modsvares af en ændring i
fluoridindholdet, skal det øges fra 0,5 mg/L til ca. 0,8-0,9 mg/L (aflæst på Figur 4).
Figur 4. Estimeret DMFS niveau for fastholdt calciumkoncentration på 39 mg/L, baseret på publiceret relation
mellem calcium, fluorid i drikkevandet og DMFS niveau blandt 15-årige I Danmark (Bruvo et al., 2008). X-aksen
angiver fluoridkoncentration i drikkevandet i mg/L. Figuren er udarbejdet af Henrik Spliid, professor, ISCC, DTU
Dataanalyse.
26
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Bilag 4. Korrespondance med Allan Bardow, Odontologisk Institut, Københavns
Universitet
Mail 27. juni 2007
Kan man sige noget om betydningen af at der kun optræder 15-årige i undersøgelsen?
- at der kun optræder 15-årige i undersøgelsen er nok mest af alt en fordel idet DMF-S variablen også
indeholder tabte tandflader (M-S). Ved registreringer på ældre grupper vil M-S delen således komme
til at spille større og større rolle, også selvom tandfladerne mistes af andre årsager end caries f.eks.
parodontose. Dermed bliver estimatet for cariesudviklingen mere usikkert. Ydermere kunne man
forestille sig at 15-årige i Danmark er mere homogene som gruppe end f.eks. 30-årige.
Er det rimeligt at antage en ens concentration-response funktion (CRF) for øvrige aldersgrupper? Hvis
ikke: kan man sige noget om hvordan CRF vil afvige for øvrige aldersgrupper?
- man kan ikke nødvendigvis antage præcist det samme respons. Det kommer an på hvilke tandflader
der er at lave caries i. Disse vil med alderen blive færre og færre (pga. fyldninger mm.) hvorved
responset godt kunne blive anderledes - men nok ikke alvorligt meget anderledes.
Er det muligt at sige noget om hvor hurtigt der optræder en effekt efter en eventuel ændring af
drikkevandskvaliteten? Hvornår sker skaden – og hvor længe går der før tandlægen reagerer på den?
- I Skandinavien er caries ca. 3-4 år om udvikles i de permanente tænder førend man vil lave en
fyldning og registrere det - der vil derfor gå en del tid førend effekten af drikkevandet vil kunne ses.
Er der tale om en effekt af at mineraler udfældes på overfladen af tandemaljen, er der tale om en
diffusionsproces, en kombination eller noget helt fjerde?
-Calciumkoncentrationen i det orale væskemiljø påvirker mætningsgraden med hensyn til
hydroxylapatit. En høj calciumkoncentration modvirker således demineralisering mens cariesangrebet
er aktivt og øger remineralisering i perioder med hvor angrebet er mindre aktivt. En anden effekt er at
calcium kan bindes til de belægninger som sidder på tænderne. Herefter bindes fluorid fra f.eks.
tandpasta til calcium - hvorved mere fluorid fastholdes tæt på tandoverfladen hvor caries foregår. Her
er det vigtigt at huske, at koncentrationen af ioniseret calcium kun er omkring 0,5 mmol/L i
menneskespyt, hvilket er helt op til 7 gange mindre end samme koncentration i drikkevandet. Dette er
den primære årsag til at jeg synes, at den fundne effekt af drikkevandets calcium på DMFS virker
plausibel.
Ligger I inde med data på omkostningerne forbundet med tandplejen af DMF-S? Jeg ville gerne være
i stand til estimere samfundets omkostninger ved en eventuel sænkning af fluorid/calcium indholdet.
-Det er svært at sige da kommunalt ansatte tandlæger (dem der har med børn at gøre) er
månedslønnede. Men prisen for en flade (DMF-S = 1) som behandles med en plastfyldning,
bedøvelse og hygiejnetillæg er vel omkring 750 kr.
27
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
E-mail 9. december 2011
Hej Martin,
Lige en forklaring til data nederst på siden. (Allan henviser til e-mail af 7. september 2010, red)
Det er den gennemsnitlige frembrudsalder for permanente tænder (hvor gammelt er barnet når det
får tanden) som er beregnet til 9,3 år. I vores undersøgelse var børnene 15,0 år og havde derfor haft
tænderne i munden 15,0-9,3 = 5,7 år. Nogle tænder vil have været der væsentlig længere
(fortænderne) mens andre vil have været i munden kortere tid (bagerste kindtænder). Men
gennemsnitligt har en permanent tandflade altså været eksponeret til munden i 5,7 år hos en person
på 15 år.
På det tidspunkt var det gennemsnitlige antal flader der havde (eller havde haft) caries 2,86 blandt
børn i Danmark. Dermed var den gennemsnitlige cariestilvækst i 2004 blandt børn i Danmark indtil
det 15. år 0,5 tandflade pr. år (2,86 DMFS / 5,7 år). I Københavns kommune var værdien lidt højere
og udgjorde i 2004 omkring 0,53 DMFS pr. barn pr. år.
Det koster omkring 750 kroner at behandle en hel flade og altså derfor 375 kroner for en halv. Så den
nationale udgift til behandling af huller hos børnene i undersøgelsen er 52.057 børn x 375 kroner =
19.521.375 kroner pr. år. pr. årgang.
Hvis man antager at dette tal er nogenlunde det samme i mælketænder (det er nok lidt højere for de
er mindre mineraliserede og har tyndere emalje, hvorfor caries alt andet lige hurtigere bliver alvorligt)
og at skole og børnetandplejen primært er mellem 3 og 18 år så bliver den totale udgift:
15 årgange x 19.521.375 kroner = 292.820.625 kroner pr. år til "huller" hos børn i Danmark.
Men dette beløb er nok meget lavt sat - fordi caries der ikke bare kan behandles med en fyldning
koster meget mere og her taler vi om op til 10 gange så meget pr. tand ved f.eks. rodbehandling og
guldkrone . Så de 750 kroner er efter min mening absolut minimum og afspejler en situation hvor alle
huller kan behandles af en gang og med en almindelig fyldning.
Hvis man regner på alle aldersgrupper vil der selvfølgelig være flere helt eller delvist tandløse i den
ældre del af befolkningen. Disse personer vil grundet færre tænder selvfølgelig også være mindre
udsat for øget caries som følge af en ændring i drikkevandssammensætningen. Alligvel er jeg dog
overbevist om at de samlede udgift er større end de 750 kroner pr. flade også selvom man laver en
beregning på hele befolkningen - hvoraf nogle vil være tandløse og derfor ikke vil påvirkes af en øget
cariestilvækst.
Ovenstående beregninger er således udelukkende hvad der kan estimeres direkte ved anvendelse af
de tal der indgår i undersøgelsen og ved anvendelse af de 750 kroner (foreslået af mig) som
vejledende for udgiften til behandling pr. tandflade.
Jeg vil dog gerne understrege at mit forskningsområde er oral fysiologi samt interaktioner mellem det
orale væskemiljø og tandoverfladerne. Hvis nærværende notat udløser en nærmere undersøgelse af
effekten af blødgøring af Københavns kommunes drikkevand, bør det derfor kun ske hvor en person
fra Tandlægeforeningen eller lignende med sundhedsøkonomisk ekspertise på tandplejeområdet
kritisk gennemgår de af mig opstillede estimater på merudgifter til tandbehandling ved ændring af
drikkevandet.
Hilsen Allan.
28
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
E-mail 7. september 2010
Frembrudstidspunkter
Tand
Helm
(D)
Helm
Carlsen
(P)
ten ten
Cate Cate GS
(D) (P)
Flader
Vægt
1+1
1-1
2+2
2-2
3+3
3-3
4+4
4-4
5+5
5-5
6+6
6-6
7+7
7-7
6,8
6,2
8,0
7,1
11,2
9,7
10,0
10,0
10,9
11,0
6,2
6,2
11,9
11,3
6,7
5,9
7,8
7,0
10,7
9,6
10,0
10,0
10,7
10,7
5,9
5,9
11,8
11,2
8,3
7,3
9,1
8,1
11,0
10,9
11,1
11,2
11,6
11,9
7,8
7,8
12,4
11,8
4
4
4
4
4
4
5
5
5
5
5
5
5
5
29,0
26,4
32,8
30,0
41,8
38,7
49,8
51,1
54,8
55,2
33,1
33,1
59,9
58,8
7,0
7,0
8,0
8,0
10,0
9,0
9,0
10,0
11,0
11,0
6,0
6,0
12,0
12,0
Helm S, Seidler B. Timing of permanent tooth
emergence in Danish children.
7,4
6,7
8,1
7,3
9,4
9,2
9,7
9,9
10,6
10,6
7,2
7,2
11,8
12,5
7,2
6,6
8,2
7,5
10,5
9,7
10,0
10,2
11,0
11,0
6,6
6,6
12,0
11,8
SUM 64
594,46
Community Dent Oral Epidemiol 1974; 2: 122-129.
Vægtet GS 9,3
Carlsen, O. Dental macromorphology. Copenhagen:
DMF-S målt
15
ved
År
Odontologisk Boghandel og Forlag, 2000: 100-133.
GS tandår i
5,7
munden
Nanci A. Physiologic tooth movement: eruption and
shedding. In: Nanci A (Ed.)
Ten Cate's Oral Histology 7th edition. St Louis: Mosby Inc.,
2008: 268-289.
Udgift pr.
flade
750
Kr.
Udgift pr. år
133
pr. flade
Kr.
Kr. til EUR
18
kurs 744
EUR
29
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Bilag 5 Korrespondance med eksperter indenfor tand/spyt-kemi og -biologi
John Featherstone, School of Dentistry, UCSF
Mail 8. november 2011
Dear Mr Rygaard, I can only give an opinion, based upon my experience and knowledge. This opinion
can not be taken as a definitive answer to your questions. Unfortunately the Bruvo article did not come
through to me as an attachment, so I could not study it. However, based upon your comments, I can
respond. See interspersed below.
-John D.B. Featherstone M.Sc., Ph.D.
Dean and Professor
School of Dentistry
University of California San Francisco
Dean’s Office
513 Parnassus Ave, Room S630
Box 0430
School of Dentistry
UCSF
San Francisco CA 94143-0430
Telephone: 415-476-1323
Fax: 415-476-4226
Email: [email protected]
From: Martin Rygaard <[email protected]<mailto:[email protected]>>
Date: Mon, 7 Nov 2011 15:20:09 +0100
To: John Featherstoneu state, saliva is supersaturated with calcium and phposphate. However, when there
is salivary dysfunction (reduced salive flow for example) then supplementary calcium is helpful, or even
essential for sever dry mouth patients. <[email protected]<mailto:[email protected]>>
Subject: Fluoride in drinking water and dental health
Dear John D.B. Featherstone
I have read some of your publications on the cariostatic effects of fluoride. I would be very grateful if you
or one of your colleagues, will help me out with the following questions.
A recent study in Denmark (Bruvo et al. 2008, attached) found a strong inverse relationship between
drinking water fluoride and calcium concentrations and caries. The apparent significance of calcium in
drinking water is presented as a new finding, however from reading your and others’ articles there seem to
be an acknowledged cariostatic effect of combining the two minerals in the saliva.
Several Danish water utilities consider to introduce softening, which will reduce calcium concentrations in
the drinking water from 100-120 mg/L to around 50 mg/L. Most other parameters remain constant,
including fluoride. However, based on Bruvo et al.’s study the government are now opposed to softening
as long as there is a risk of increasing caries in the population. Now I have been asked: is it really possible
that drinking water calcium can have such a strong influence on caries?
I will kindly ask you to consider my questions:
1.
With your experience in the field: does it make sense, that the observed effect of calcium in drinking
water proposed by Bruvo et al. is as strong as indicated by the study. Saliva is supersaturated with calcium
already, so how can drinking water add to the remineralization?
30
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Calcium is essential for remineralization and repair of the early stages of decay in the enamel or dentin of
the tooth. Phosphate is also essential, and fluoride speeds up remineralization and makes the resulting
remineralized mineral less acid soluble. However, as you point out saliva is supersaturated with calcium
and phosphate, suggesting that additional calcium may not be beneficial, except in the case of salivary
dysfunction (reduced saliva floe) when calcium supplementation is very beneficial.
2.
Or can other effects of the dental/oral chemistry explain the relationship between calcium in drinking
water and caries?
Years ago I studied other trace elements and showed that strontium, for example, in combination with
fluoride, was very beneficial to enhancing remineralization. Other metal ions such as barium may also be
beneficial. So, it is possible that there is something else, other than calcium that is the real reason for the
observed effects. Impossible to tell without seeing all the data.
3.
Do you know of any evidence against the proposed relationship between calcium in drinking water
and caries – something that would make a causal relationship less likely?
No I do not, except what I stated above.
Gary M. Whitford, Department of Oral Biology, Medical College of Georgia
E-mail 10. December 2011
Dear Martin,
I recall reading the interesting paper by Bruvo et al when it appeared in JDR. As you know, our work
(and that of Jerry Vogel's group) has shown a strong relationship between plaque calcium and
fluoride concentrations. So in theory any method that would increase plaque calcium concentrations
could also increase fluoride concentrations and potentially reduce the risk of dental caries.
One question is whether plaque calcium concentrations are related to those in drinking water.
Bruvo's findings suggest that the answer could be yes but I am not aware of any publication that
directly investigated that relationship. Another question is whether drinking water calcium
concentrations over the range you mentioned can affect the calcium concentrations in plaque. At first
glance, I think that since the range of calcium concentrations in saliva, which is the vehicle for
delivery of calcium (and fluoride) to plaque, is also 50-100 mg/L, the concentration in drinking water
might have little or no effect.
I am sorry that I can't be more definitive. It is clear to me, however, that this matter deserves
research attention. If you have any questions or comments, I look forward to receiving them.
Kind regards, Gary Whitford
>>> Martin Rygaard <[email protected]> 11/30/2011 7:07 AM >>>
From: Martin Rygaard
Sent: 03 November 2011 15:27
31
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
To: '[email protected]'
Subject: Calcium and fluoride in drinking water and dental health
Dear Gary M. Whitford
I have read some of your publications on the cariostatic effects of calcium and fluoride and effects of
their combination. A recent study in Denmark (Bruvo et al. 2008, attached) found a strong inverse
relationship between drinking water fluoride and calcium concentrations and caries. The apparent
significance of calcium in drinking water is presented as a new finding, however from reading your
and others’ articles there seem to be an acknowledged cariostatic effect of combining the two
minerals.
Several Danish water utilities consider to introduce softening, which will reduce calcium
concentrations in the drinking water from 100-120 mg/L to around 40-50 mg/L. Most other
parameters remain constant, including fluoride. Now I have been asked to answer the question: is it
really possible that drinking water calcium can have such a strong influence on caries?
I will kindly ask you to consider my questions:
1.
With your experience in the field: does it make sense, that the observed effect of calcium in
drinking water proposed by Bruvo et al. relates to Ca in plaque and saliva and its relation to fluoride
concentration in plaque and by that change the cariostatic effect?
2.
Or can other effects explain the relationship between calcium in drinking water and caries?
3.
Do you know of any evidence against the proposed relationship between calcium in drinking
water and caries – something that would make a causal relationship less likely?
Your help will be much appreciated!
Thanks in advance.
Yours sincerely,
Martin
32
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Bilag 6 Korrespondance med Tandlægeforeningen
Tandlægeforeningen har været forelagt problemstillingen med blødgøring og caries og er kommet
med følgende udtalelse per e-mail 8. december 2011:
Spørgsmål 1:
Drikkevandets flouridindhold kan alene forklare omtrent 35 % af den nationale varians i DMF-S i
Danmark, og Bruvo et al. viser altså at forklaringen stiger til 45 % når både fluorid og calcium i
drikkevandet tages i betragtning. Dette efterlader ca. 55 % varians til socioøkonomiske forhold,
praksisforhold mv. Er disse sammenhænge forenelige med erfaringer fra praksisverdenen? Med
andre ord, giver en så stærk sammenhæng mellem drikkevandskvalitet og cariesforekomst mening
for tandlægen i praksis?
Svar: Ja det giver god mening. Børn i Vestjylland og Nordjylland har stadig meget mere caries end
børn i højfluoridområder på Sjælland, og der er også en vis indikation af, at det samme gør sig
gældende i de ældre aldersgrupper.
Spørgsmål 2:
Baseret på Bruvo et al. kan det estimeres at blødgøring i København vil øge DMFS niveauet blandt
15-årige med omkring 37 % (dog med stor usikkerhed), dette svarer omtrent til 1 DMFS ekstra per
15-årig i gennemsnit. Ville sådan en effekt kunne dæmpes væsentligt med tiltag fra tandlægerne og
tandplejens side?
Svar: Ikke umiddelbart. Fluorid i drikkevandet er et af de bedste midler til carieskontrol i stor skala.
Derfor er tilsætning af fluorid til drikkevandet en del af de nationale tiltag mod caries i mange lande
– f.eks. i USA. Man kan også sige, at hvis det virkede med tandplejetiltag, så ville der ikke være en
forskel mellem Jylland og Sjælland, men det er der i høj grad. Så når det ikke virker i Jylland, hvorfor
skulle det så virke i København?
Spørgsmål 3:
Vil Tandlægeforeningen på denne baggrund være bekymret over en eventuel blødgøring af
drikkevandet i København?
Svar: Ja, naturligvis vil Tandlægeforeningen være bekymret over et tiltag, som kan give mere caries.
Opfølgende korrespondance
Fra: Martin Rygaard [mailto:[email protected]]
Sendt: 9. december 2011 14:36
Til: Trine Ganer
Emne: RE: Svar fra Tandlægeforeningen
Hej Trine
33
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Nu har jeg nærlæst svaret og vil lige sikre mig at I er opmærksomme på at blødgøring alene ændrer
indholdet af calcium i drikkevand. Fluoridindholdet er uændret. Jeg vil bare sikre mig at svaret er
givet på den baggrund og understrege at vi særligt undersøger effekten af et ændret calciumindhold
i drikkevandet. Kan svarene i gav betragtes gældende også i denne sammenhæng?
Jeg beklager hvis min fremstilling af sagen var uklar tidligere.
Mvh Martin
Kære Martin,
Beklager at jeg først vender tilbage nu – jeg har måttet afvente faglig vurdering fra lektor ved
Tandlægeskolen i Kbh., Allan Bardow. Han har givet flg. svar på dit spørgsmål, som vi
Tandlægeforeningen støtter:
”Den carieshæmmende effekt af fluorid i drikkevand er uden sammenligning det, der har størst
evidens. Langt færre undersøgelser har set på effekten af andre ioner i drikkevandet. Men de
undersøgelser, der findes, peger i retning af at også calcium har en carieshæmmende effekt.
Fjernelse af betydelige mængder calcium fra drikkevandet ved blødgøring må derfor antages at
udgøre en risiko for øget cariesforekomst. Som Danmarks folkerigeste kommune med over en halv
million indbyggere vil øget cariesforekomst i København komme til at berøre rigtig mange. Det er
derfor vigtigt at konsekvenserne af tiltaget for tandsundheden bliver undersøgt først.”
Håber ikke at det er for sent.
Mange hilsner
Trine
34
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Bilag 7. Uddrag af (Pedersen, A et al., 2010)
Mineraler
Calcium
Tabel 43a: Indtag af calcium (mg/dag); gennemsnit, spredning og percentiler samt anbefalet indtag
ved planlægning af kost (RI), estimeret gennemsnitsbehov (AR) og nedre grænse for indtag (LI) ifølge
NNR 2004. Intake of calcium (mg/day); mean, standard deviation and percentiles plus recommended
intake (RI) for use in planning diet for groups, estimated average requirement (AR) and lower level of
intake (LI) according to Nordic Nutrition Recommendations 2004. Percentiler NNR 2004.
I alle grupper er indtaget højt i forhold til de anbefalede niveauer. Børn indtager mere end voksne,
og drenge og mænd får mere end deres jævnaldrende af det andet køn. Det er kun ganske få
procent, som har indtaget calcium under den nedre grænse. Det relative indhold af calcium i kosten
er højt i forhold til de mængder, som anbefales ved kostplanlægning. Der er tydelige forskelle
mellem kvinder og mænd og mellem børn og voksne. Det er forskelle, som hovedsageligt kan
henføres til, at det relative forbrug af mælk er størst hos børn og hos kvinder sammenlignet med
mænd. Mælk og ost er klart de største bidragydere til kostens indhold af calcium. Histogrammet
viser, at ca. 70% af de rapporterede kostsammensætninger kan opfylde planlægningsnormen på
1000 mg pr 10 MJ.
35
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
36
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Bilag 8. Korrespondance med drikkevandseksperter i Belgien, Holland og
Sverige
Korrespondance med Karin Stemgee og Bart van der Bruggen
Van: Martin Rygaard [mailto:[email protected]], Verzonden: dinsdag 13 december 2011 14:02, Aan:
[email protected]; Karin Stemgee, Onderwerp: Central softening of drinking
water and health effects
Dear van der Bruggen and K. Stemgée
I have with great interest read your article on central softening in Journal of Environmental
Management. I am preparing a brief report on the possible health effects of central softening in
Copenhagen, and we would like to have some responses from areas where softening is already
employed. I hope you will help by answering the following questions:
1.
Was/are possible impacts on health considered/discussed in relation to the possible
implementation of central softening in Flanders?
2.
Do you know of any impacts on health that has been monitored for or registered in relation
to softening of drinking water in Flanders or rest of Belgium?
Your help with these questions will be much appreciated!
Yours sincerely,
Martin
Mail from Karin Stemgee, Tue 13/12/2012
Dear Mr Rygaard,
As far as I know are de possible impacts on health not considered in relation to central softening.
We rely on the guidelines of WHO.
Kind regards,
Ir. Karin Stemgée
Mail from Bart van der Bruggen, Tue 13/12/2011
Dear Martin,
Health effects are difficult to estimate since there is no agreement among 'believers' and 'nonbelievers'. Nevertheless, we considered a range with lower limit 15°F so that potential risks of too
soft water are not to be considered, even though this would be the case for household scale
softeners. There can also be potential benefits by avoiding hard water. This is difficult to quantify and
even to prove, so we stayed away from medical issues and rather looked at economic benefits that
are clear and proven.
37
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Best regards,
Bart
Bart Van der Bruggen, K.U.Leuven - department of Chemical Engineering, T +32 16 322340, Mobile
+32 471 380026
38
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Korrespondeance med Cindy de Jongh, Scientific researcher toxicology &
projectmanager, KWR Watercycle Research Institute, The Netherlands
Dear Dick
Hans-Jørgen Albrechtsen mentioned that you or your colleagues might have some thoughts to share
on the topic of softening. Hans-Jørgen and I are preparing a brief report on the possible health
effects of central softening in Copenhagen, and we would like to have some responses from areas
where softening is already employed. I hope you will help by answering the following questions:
1. Were possible impacts on health considered/discussed before the implementation of central
softening in the Netherlands?
2. Do you know of any impacts on health that has been monitored for or registered in relation to
softening of drinking water?
Your help with these questions will be much appreciated!
Yours sincerely,
Martin
From: Kooij, Dick van der, woensdag 14 december 2011 14:19, To: Martin Rygaard, Subject: RE:
Central softening of drinking water
Dear Martin,
Indeed, the issue of public health significance of softening has been mentioned, but it is beyond my
field of expertise. I have forwarded your message to my colleague Cindy the Jongh, who is involved
with this issue and will respond to your questions..
Best regards,
Dick,
prof. dr.ir. Dirk van der Kooij, Adviseur Microbiologie, T +31 (0)306069634,
[email protected]
From: Jongh, Cindy de [mailto:[email protected]], 22 December 2011 10:14, To: Martin
Rygaard, Subject: FW: Central softening of drinking water
Dear Martin Rygaard,
My colleague Dick van der Kooij forwarded your e-mail with the questions regarding central
softening in the Netherlands.
1.
Were possible impacts on health considered/discussed before the implementation of central
softening in the Netherlands?
39
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
To be honest, I'm not totally aware of the discussion at the time of implementation.
However, the discussion regarding the beneficial health effects of hardness, Ca and Mg already dates
already from 40 years ago. But the discussion is now again actual with the desalination process
around the world and the question on what is the optimal mineral balance in drinking water.
In the Netherlands, most softening installations are pellet reactors, which only affect Ca content and
not Mg.
Only recently, several UF/RO installations were built, but this water is mixed with conventional water,
so Ca and Mg contents decrease with about one third.
In our new Drinking Water Directive (dating from July 2011), we have new regulation that the Mgcontent in drinking water may not be affected by the treatment method. However, this rule is only
implemented very recently and we don't have any experience yet on the enforcement of this
regulation.
2.
Do you know of any impacts on health that has been monitored for or registered in relation to
softening of drinking water?
An important report by WHO regarding this subject can by downloaded through the following link:
http://www.who.int/water_sanitation_health/publications/publication_9789241563550/en/index.ht
ml
The main conclusions are: for changes in total hardness and calcium most studies found no effects
on cardiovascular health,
regarding magnesium: seven studies found a protective effect, two studies no effect and 1 a negative
health effect on cardiovascular disease. A meta-analysis of these studies showed that a higher
magnesium level leads to a lower mortality due to cardiovascular disease.
We also performed a cohort-study together with Maastricht University a few years ago. The
publication you will find in the attachment. The conclusion was that there was no evidence for an
overall protective effect of Ca and Mg against cardiovascular disease. However, in a subgroup of men
with a low Mg intake through food we found a 62% lower risk of dying from stroke if Mg-level in tap
water was above 4 mg/L.
These findings are in line with the WHO report.
I hope this gives you an answer to your question. If needed I can send you a lot more articles.
If you have any other questions, please contact me!
Best regards and happy holidays,
Cindy de Jongh
40
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
From: Martin Rygaard [mailto:[email protected]], Sent: maandag 2 januari 2012 13:15, To: Jongh,
Cindy de, Subject: RE: Central softening of drinking water
Dear Cindy de Jongh
Thank you very much for your comprehensive reply to my questions! May I conclude from your
response that it is your impression, that in the Netherlands, health impacts from changed water
quality has been considered, however focusing on the possible link between Mg/Ca in drinking water
and cardiovascular disease, and that other possible health impacts have been considered of minor
importance based on the conclusions from WHO?
I find it very interesting that the July 2011 Drinking Water Directive demands no alterations to Mg
content. Can you help me with a link to the directive? Was it based on the WHO report or also local
reports?
Best wishes and happy New Year,
Martin
From: "Jongh, Cindy de" [email protected], To: 'Martin Rygaard' [email protected],
Date: Wed, 11 Jan 2012 10:05:08 +0100, Subject: RE: Central softening of drinking water
Dear Martin,
For you also a happy new year (a bit late though).
In the Netherlands we've only considered cardiovascular effects, and not the other effects. This was
indeed based on the WHO conclusions and the Baltimore symposium 2006. See e.g.
http://www.wcponline.com/pdf/Cotruvo.pdf
I just checked our Drinking Water Directive.
The concepts I've seen in the process before July 2011 contained also an "explanatory memorandum"
saying that "that the Mg-content in drinking water may not be affected by the treatment method".
But I can't find it on the offical website by our goverment. I will check with our contact person what
happened to that part. Maybe it was not implemented in the final version.
Best regards,
Cindy
From: "Jongh, Cindy de" [email protected], To: 'Martin Rygaard' [email protected],
Date: Thu, 12 Jan 2012 20:32:30 +0100, Subject: RE: Central softening of drinking water
Dear Martin,
Your e-mail triggered me to find out the text in our new Drinking Water Directive regarding "no
alterations in Mg content". So I asked our contactperson at the government.
41
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Unfortunately, the text of the Directive is only provided in Dutch. Maybe you will understand a little
bit..... otherwise Google translator might be useful.
This is the link
https://zoek.officielebekendmakingen.nl/stb-2011293.html?zoekcriteria=%3fzkt%3dUitgebreid%26pst%3dStaatsblad%257cStaatscourant%257cTractat
enblad%257cParlementaireDocumenten%26vrt%3ddrinkwaterbesluit%26zkd%3dInDeGeheleText%26
dpr%3dAlle%26sdt%3dDatumPublicatie%26ap%3d%26pnr%3d2%26rpp%3d10%26_page%3d3%26so
rttype%3d1%26sortorder%3d4&resultIndex=20&sorttype=1&sortorder=4
In Table IIIa. Indicatoren – Bedrijfstechnische parameters you can find that the minimal hardness is 1
mmol/L, but only in case of softening or desalination. In the explanatory memorandum (see below) it
is written that techniques should be chosen that do not alter Mg content. This may also comprise the
use of marble filtration of addition of magnesium to replenish the original concentration. This was
based on recent WHO reports.
In Dutch
Hardheid (totaal)
>1
mmol/l Totale hardheid te berekenen als aantal mmol Ca2+ plus
Mg2+/l. Normwaarde geldt uitsluitend bij toepassing van ontharding of ontzouting. Toetsing vindt
plaats aan de 90 percentiel van de meetgegevens.
Explanatory text (in Dutch):
De norm voor hardheid (totaal) is alleen van kracht bij ontharden en/of ontzouten van drinkwater. In
dit kader is alleen de ondergrens relevant. De bovengrens van 2,5 mmol/l (die in het
Waterleidingbesluit was opgenomen) is daarom vervallen. Opgemerkt wordt dat bij het toepassen
van ontharden, de technieken zodanig worden gekozen dat de concentratie van magnesium niet
verandert. Hieronder kan tevens worden verstaan dat via een nabehandeling (zoals marmerfiltratie
en dosering) de hardheid en/of het magnesiumgehalte weer worden aangevuld. Recente WHO
documenten geven het belang van magnesium voor de volksgezondheid aan.
If you have any other questions, please feel free to contact me!
Best regards,
Cindy
Dr. ir. Cindy de Jongh, Scientific researcher toxicology & projectmanager, KWR Watercycle Research
Institute, P.O Box 1072, 3430 BB Nieuwegein, The Netherlands
T +31 (0)30 60 69 703 | F +31 (0)30 60 61 165, E [email protected] | www.kwrwater.nl
KvK Utrecht e.o. 27279653
42
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Korrespondance med Kenneth M. Persson, Sydvatten, Lund, Sverige.
From: Martin Rygaard, Sent: 13 December 2011 13:39, To: [email protected]; Lunds
Universitet ([email protected]), Subject: avhärdning sundhedseffekter
Kære Stefan Johnsson og Kenneth Persson
Som I måske husker blev der i 2010 afholdt et seminar om blødgøring/avhärdning af drikkevand hos
KE i København. Nu er vi ved at skrive et notat om mulige sundhedseffekter af at blødgøre vandet i
Danmark. Jeg har et par spørgsmål til jer:
1.
Blev det overvejet inden etableringen af avhärdning processen hos Sydvatten hvordan
avhärdning ville kunne påvirke folkesundheden?
2.
Har i undersøgt eller registreret nogen effekter af avhärdning på folkesundheden fx
tandsundhed, eksem, etc?
Jeg håber i kan hjælpe og begge vil svare, og tak!
Med venlig hilsen Martin
Från: Stefan Johnsson, Skickat: den 5 januari 2012 16:41, Till: Kenneth M. Persson, Ämne: VB:
avhärdning sundhedseffekter
God fortsättning Kenneth!
Hade du inte något intressant Örebro-exempel att delge?
/Stefan
From Kenneth M. Persson, Mon 09/01/2012, To: Martin Rygaard, Cc. Stefan Johnsson
Hej Martin
Hårdhet är ett helt okontroversiellt ämne i Sverige, eftersom 75% av allt dricksvatten kommer från
ytvatten med naturligt låg hårdhet. Mjukt dricksvatten finns därför naturligt i hela Sverige (på
samma sätt som Finland och Norge) och hårdhet är framför allt ett tekniskt problem som orsakar
kalkutfällningar i ledningar, i varmvattenberedare, i disk- och tvättmaskiner, samt som orsakar ökad
förbrukning av rengörningsmedel (som diskmedel, tvättmedel eller tvål). Det finns ett tydligt
önskemål från den vanliga konsumenten att vattenverket bör försöka minska hårdheten i
dricksvattnet. Många vattenverk som tar grundvatten använder avhärdning (blödgörnig) i sin rening
för att sänka hårdheten, till exempel Vombverket.
Så därför får vi besvara din första fråga, om undersökningar genomfördes eftersom det fanns
misstanke om att avhärdning skulle kunna påverka folkhälsan, med NEJ. I Skåne har ungefär 55% av
Sydvattens kunder fått naturligt mjukt vatten från Bolmen från år 1987. Övriga 45% längtade efter
mjukt vatten och välkomnade det när avhärdningen hade driftsatts på Vombverket 1999.
43
Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131
DTU Miljø 2011
Effekter av avhärdning på folkhälsan som karies, hudproblem mm har inte undersökts mig veterligen.
Men det finns vissa regionala skillnader på karies bland barn. Jag bifogar en rapport från den svenska
hälsomyndigheten Socialstyrelsen över tandhälsan i Sveriges olika landsting från 2010. Det landsting
som har allra högst hårdhet i dricksvattnet är Gotland, ön i Östersjön. Där finns inget mjukt vatten
alls, utan hårdheten är typiskt 60 mg/l eller högre i dricksvattnet. Det landsting som har allra mjukast
vatten heter Värmland, på gränsen till södra Norge. Värmland har inget hårt vatten överhuvudtaget.
Den viktigaste vattentäkten är Klarälven med sjön Vänern. I Värmland har sedan många år en
regional metodik utvecklats där pH-justering av dricksvatten görs med soda (Na2CO3) i stället för
kalk (Ca(OH)2). Det gör att inte ens den lilla extra kalicumdosen som följer av pH-justering upp till pH
8,1-8,2 från typiskt pH 6, tillförs värmländska dricksvatten. pH-justering med kalk brukar öka
hårdheten från cirka 4 mg/l till cirka 8 mg/l, men denna effekt saknas i Värmland.
Av statistiken för karies bland barn i Sverige ligger Värmland bäst till medan Gotland ligger strax
under mitten. Jag hoppas detta hjälper dig i ditt arbete.
Vänliga hälsningar
KMP
Kenneth M Persson
Sydvatten AB, Ideon Science Center, 227 30 LUND, 040-35 15 64
44
Bilag 5
Vandkvalitet - Værket ved Marbjerg
31.07.2015
Parameter
Enhed
Hårdhed, total
Calcium (Ca)
Magnesium (Mg)
Natrium (Na)
Fluorid
Hydrogencarbonat
o
dH
mg/l
mg/l
mg/l
mg/l
mg/l
Analyse fra
afgang værk1)
af normalvand
fra Værket
ved Marbjerg
21
110
23
17
0,5
352
Analyse af
blødgjort vand fra
pilotforsøg på
Værket ved
Marbjerg
14
69
19
53
0,5
322
Beregnet
blødgjort
vand fra
Værket ved
Marbjerg
10
40
<21
<81
<0,5
307
1)
Analyse fra juli 2014
2)
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg BEK nr. 292 af 26.marts 2014
3)
Vejledende værdi
Vandkvalitetskrav 2)
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
5-30 3)
< 200 3)
50
175
1,5
>100 3)