Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Att.: Maria Ammentorp Sørensen Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail [email protected] Dato 31.07.15 Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning HOFOR ansøger hermed om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning i henhold til § 21 i ”Lov om vandforsyning mv.” (LBK nr. 1199 af 30/09/2013). Indhold 1. Baggrund ..................................................................................................... 2 2. Ansøgning om blødgøring af vandet på Værket ved Marbjerg ...................... 2 3. Forbrugernes holdninger og behov ............................................................... 5 4. Samfundsøkonomiske beregninger for HOFORs ejerkommuner .................. 5 5. Sundhedsmæssige problemstillinger ............................................................ 6 6. HOFORs valg af metode .............................................................................. 7 7. Pelletanlæg til kalkfældning på Værket ved Marbjerg ................................... 7 8. Vandkvalitet.................................................................................................. 8 9. Beskrivelse af den kommende vandbehandling på Værket ved Marbjerg ..... 9 10. Resultater af test med kalkfældning på Værket ved Marbjerg ..................... 10 11. Resultater af test med kalkfældning på Brøndbyvester Vandværk og ............ Værket ved Søndersø ................................................................................ 10 12. Kommunikation til HOFORs kunder om blødt vand .................................... 10 13. Sammenfatning og det videre forløb ........................................................... 11 14. Bilag ........................................................................................................... 12 HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk 1. Baggrund Inden for de senere år har der blandt politikerne på Christiansborg været fokus på fordelene ved at reducere indholdet af kalk i drikkevandet, specielt i den østlige del af Danmark. I ”Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten”, som Miljøstyrelsen udsendte i december 2010, er der et afsnit om blødgøring af drikkevand, hvori det angives, at det er vigtigt at tilvejebringe større viden om emnet. Som følge af denne handlingsplan blev redegørelsen ”Central blødgøring af drikkevand af COWI i april 2011 for: Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand & Københavns Energi” udarbejdet. Heri tilvejebringes viden om effekten af at blødgøre drikkevandet, for både små og store vandforsyninger – herunder de samfundsøkonomiske og eventuelle sundhedsrelaterede konsekvenser af blødgøring. Den overordnede sammenfatning viser en samfundsøkonomisk gevinst ved indførelse af central blødgøring af drikkevand. Miljøministeriet lancerede desuden i starten af 2015 ”Rent drikkevand – 9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden!”. Et af initiativerne omhandler, at Miljøministeriet vil gøre det lettere for kommunerne at reducere kalkindholdet i drikkevandet, hvoraf det kan udledes, at Miljøministeriet fortsat mener, at blødgøring kan være en idé i områder med naturligt hårdt vand. HOFOR har løbende fået henvendelser fra forbrugere og boligselskaber, som ønsker det hårde vand blødgjort. På baggrund af ovenstående besluttede HOFOR derfor at undersøge holdningerne til blødt vand blandt borgerne i København (2011) og Brøndby (2013). Disse undersøgelser viste, at 75% af de private forbrugere fortrækker blødgjort vand frem for hårdt. Det samme gælder for erhvervsvirksomheder. Svenske og hollandske erfaringer med indførelse af blødt vand viser, at forbrugerne er meget positive og at vandforsyningerne får færre klager, bl.a. udtrykker 95% af forbrugerne hos det hollandske vandselskab Limburg, at de er positive. 2. Ansøgning om blødgøring af vandet på Værket ved Marbjerg På baggrund af ovennævnte rapporter og forbrugerundersøgelser igangsatte HOFOR de indledende undersøgelser om muligheden for indførelse af blødgøring af vandet på HOFORs vandværker. Der er som følge heraf udarbejdet en udrulningsplan for renovering af og blødgøring på HOFORs vandværker. Udrulningsplanen er godkendt af HOFORs bestyrelse og løber i perioden frem til forventeligt 2024. Brøndbyvester Vandværk er det første lokale værk, hvor HOFOR har fået tilladelse til at blødgøre vandet, og det forventes at levere blødgjort vand til kunderne i Brøndby Kommune medio 2016. Det første af de regionale vandværker i udrulningsplanen er Værket ved Søndersø, hvor der pt. er ansøgt om tilladelse til blødgøring af vandet og HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 2 af 12 tilbagemelding fra Furesø Kommune forventes i oktober/november 2016. Værket ved Marbjerg og Værket ved Lejre er de næste regionale værker, hvor HOFOR ønsker at indføre blødgøring af vandet. HOFOR ansøger hermed Roskilde Kommune om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning i henhold til § 21 i ”Lov om vandforsyning mv.” (LBK nr. 1199 af 30/09/2013). For Værket ved Marbjerg vil det være ideelt at reducere vandets hårdhed fra ca. 21 °dH til ca. 10 °dH i det færdige drikkevand. Ved væsentlige ændringer af bestående vandbehandlingsanlæg er det vurderet, at myndigheder, der har en interesse i sagen, skal høres (jvf. Vandindvindingsbekendtgørelsen, BEK nr. 1451 af 11/12/2007). I dette tilfælde er det modtagere af vandet fra Værket ved Marbjerg. Kortet i figur 1 viser hvilke kommuner, der vil kunne komme til at modtage blødgjort vand fra Værket ved Marbjerg, som Roskilde Kommune er myndighed for. Da Psykiatrisk Center Sct. Hans har et særskilt aftag, er det markeret på kortet med en stjerne. Centeret er ejet af Region Hovedstaden, som dermed er vurderet som høringsberettiget. Da der er sammenfald mellem de kommuner, som modtager vand fra Værket ved Marbjerg og Værket ved Lejre, har HOFOR valgt at ansøge myndighedskommunerne Roskilde Kommune og Lejre Kommune - samtidigt. HOFOR ønsker at implementere blødgøring i vandbehandlingen på Værket ved Marbjerg. Værket ved Marbjerg er nybygget og vandbehandlingsprocessen klargjort til også at kunne omfatte blødgøring af vandet. Blødgøringsanlægget ønskes placeret i maskinhuset efter ombygning af dette. Ombygningen af maskinhuset, herunder myndighedsprocessen i forbindelse med ønsket om indførelse af blødgøring af vandet, er planlagt til at skulle foregå i perioden 2015-2019. Blødgjort drikkevand med en hårdhedsgrad på ca. 10 ˚dH vil derfor kunne modtages fra værket fra forventeligt 2019. HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 3 af 12 Figur 1: Kort over modtagere af vand fra Værket ved Marbjerg. Psykiatrisk Center Sct. Hans er markeret med en stjerne, da det har et særskilt aftag. HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 4 af 12 3. Forbrugernes holdninger og behov Som nævnt i indledningen har HOFOR udført repræsentative og statistisk signifikante forbrugerundersøgelser blandt Københavns borgere (2011) og Brøndbys borgere (2013). Begge undersøgelser viser, at 75% af de private forbrugere foretrækker blødgjort vand frem for det hårde vand. De vægter især miljøfordele som mindre forbrug af sæbe, kemikalier og energi samt mindre rengøring og afkalkning1. Samtidige undersøgelser blandt et udsnit af erhvervskunder i begge kommuner viser, at flertallet af erhvervskunderne ligeledes ønsker blødt vand, og at de især vægter de økonomiske besparelser, som kan opnås gennem blødgøring af vandet så som markant øget levetid på installationer, mindre afkalkning og vedligehold samt mindsket energitab2. Se endvidere bilag 1 for en sammenfatning af forbrugerundersøgelserne. 4. Samfundsøkonomiske beregninger for HOFORs ejerkommuner COWI, som forestod den samfundsøkonomiske vurdering af central blødgøring af vand i husholdninger i Naturstyrelsens rapport ”Central blødgøring af drikkevand” fra 2011, foretog efterfølgende beregninger af de samfundsøkonomiske effekter specifikt for København (2012) og for alle HOFORs ejerkommuner (2014). I disse beregninger blev etageboligers særlige forhold inddraget såvel som effekter for kontorbygninger og hoteller. Rapporten fra COWI fra 2014 vedrørende alle HOFORs ejerkommuner findes i bilag 2 og en sammenfatning af beregningerne fremgår af bilag 3. Det samlede resultat af COWIs samfundsøkonomiske beregninger viser, at fordelene ved kalkfældning blandt andet er markant længere levetid på installationer, reduktion af kemikalieforbruget i private hjem og virksomheder, mindre energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg, reduktion af CO2-udledning, mindre slid på husholdningsmaskiner samt lettere rengøring i hjemmet og i industrien. Ulemperne er blandt andet tilsætning af fældningskemikalie samt risiko for flere cariestilfælde. Når fordele og ulemper gøres op for HOFORs ejerkommuner, kan den samfundsøkonomiske konsekvens af central blødgøring opgøres til en gennemsnitlig besparelse på 4,40 kr./m³ vand, se vedlagte bilag 2 og 3. Heri er indregnet udgifter til afskrivning og drift af anlæg til kalkfældning på vandværkerne. 1 Analyse Danmark:” Københavns Energi. Panelundersøgelse om blødgøring af vand”, feb. 2011. Analyse Danmark: ”Undersøgelse af holdninger til vand i Brøndby Kommune”, juni 2013. 2 Modus Kommunikation: ”Sammenfatning af fem kundeundersøgelser ang. central blødgøring af vandet i Københavns Kommune”, 15.8.2012. Modus Kommunikation: ”Kvalitativ undersøgelse ang. central blødgøring af vand blandt erhvervskunder i Brøndbys forsyningsområde”, 29.8.2013. HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 5 af 12 5. Sundhedsmæssige problemstillinger I forbindelse med forslaget om den ændrede vandbehandling med blødgøring har det givet anledning til spørgsmål om de sundhedsmæssige aspekter ved fjernelsen af calcium fra drikkevandet. For at undersøge de sundhedsmæssige effekter af kalkfældning på vandværker med pelletmetoden (se afsnit 6 og 7 for beskrivelse af metoden), har DTU for HOFOR undersøgt og udarbejdet en rapport vedrørende dette. Af rapporten fremgår det blandt andet at: der er set en stor reduktion i caries over de seneste årtier, der skyldes andre forhold end drikkevandskvaliteten cariesforekomsten er påvirket af en lang række faktorer fx tandhygiejne, genetik, kostsammensætning og tandplejetilbud fluoridindholdet i drikkevand er påvist at have betydning for cariesforekomsten. Ved blødgøring ved pelletmetoden ændres ikke ved fluoridindholdet i vandet det ikke vurderes sandsynligt, at calciumindholdet i drikkevandet påvirker risikoen for hjertekarsygdomme. Magnesiums betydning for hjertekarsygdomme er kommet i fokus og ved blødgøring med pelletmetoden ændres magnesiumindholdet i drikkevandet ikke. Som det fremgår af rapporten, er der stor usikkerhed forbundet med forudsigelse af cariesniveauet efter blødgøring pga. de mange medvirkende faktorer og manglende viden om de grundlæggende processer for calciums betydning for caries. Udlandets brug af blødgøring gennem adskillige år har dog ikke givet anledning til bekymring i de pågældende lande. En detaljeret fremstilling af de sundhedsmæssige effekter findes i bilag 4 ”Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries, Notat fra DTU Miljø, februar 2012”. I forbindelse med ansøgning om blødgøring på Brøndbyvester Vandværk og Værket ved Søndersø har Sundhedsstyrelsen v/Embedslægen blandt andet udtalt til Brøndby Kommune3 og Furesø Kommune4, at det alt i alt er Sundhedsstyrelsens vurdering, at fordelene i forbindelse med det pågældende projekt formentlig vil være større end ulemperne, og at det vil være forsvarligt, at kommunen giver tilladelse til den påtænkte blødgøring af drikkevandet. 3 4 Mail fra Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitution Øst til Brøndby Kommune d. 30.09.2013 Mail fra Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitution Øst til Furesø Kommune d. 26.01.2015 HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 6 af 12 6. HOFORs valg af metode Til blødgøring af vand på vandværkerne har HOFOR valgt den såkaldte pelletmetode, hvor kalk udfældes på sandkorn ved tilsætning af en base. Denne metode, der er særligt anvendelig på store anlæg, anvendes i Sverige og Holland, hvor de gennem mange år problemfrit har anvendt kalkfældning ved central blødgøring. Valget af base afhænger af hvilken reduktion i vandets kalkindhold, der ønskes. HOFOR har valgt at anvende natriumhydroxid til formålet, da dette giver den ønskede hårdhedsreduktion, således at det blødgjorte vand stadig kan opblandes med hårdt vand uden at vandet bliver kalkaggressivt og dermed kan forårsage tæring af ledningsnettet. Dette er vigtigt, da der i praksis vil være forhold, hvor muligheden for en opblanding mellem blødgjort og hårdt vand vil være til stede, da HOFOR også fremover skal kunne levere vand til forsyninger, som ikke har blødgjort vand. 7. Pelletanlæg til kalkfældning på Værket ved Marbjerg Kalkfældningen finder sted i en såkaldt pelletreaktor, hvor råvand tilføres under en dysebund i bunden af reaktoren, se figur 2. I reaktoren, der er ca. 7 m høj, svæver fint sand ved hjælp af en opadgående vandstrøm på ca. 100 m/time. Sandet er vasket og renset kvartssand med en kornstørrelse på ca. 0,2-0,4 mm. Figur 2: Pelletreaktor til kalkudfældning. HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 7 af 12 Kalkfældningen startes ved at tilsætte natriumhydroxid (NaOH) til vandet lige over dysebunden. Natriumhydroxiden er af fødevarekvalitet og med en koncentration på 27,65%. For at fordele natriumhydroxid jævnt i reaktoren skal det opblandes med vand blødgjort til en hårdhedsgrad på mindre end 0,1 ˚dH. En delstrøm af det producerede vand på Værket ved Marbjerg blødgøres fuldstændigt ved ionbytning inden det opblandes med natriumhydroxid. Ionbytteren regenereres med saltopløsning. Tilsætningen af natriumhydroxid til pelletreaktoren øger pH-værdien af vandet fra ca. 7 til ca. 9, hvilket starter kalkfældningen, som finder sted på de svævende sandkorn. Det er krystallinsk calciumcarbonat, der udfældes på sandkornene, som dermed danner de såkaldte pellets, der bliver stadigt større og til sidst falder mod bunden af reaktoren, hvor de dagligt udtømmes. Der tilføres løbende fint renset sand til erstatning for de pellets, der tappes fra reaktoren. Sammen med udfældning af calciumcarbonat udfældes også langt det meste af råvandets jern- og manganindhold. Samlet giver det nogle meget hårde pellets med en størrelse på ca. 1-2 mm. For at udnytte reaktoren mest optimalt, har vandet, der løber ud fra toppen af reaktoren, en hårdhed på ca. 8 ˚dH. Vandet indeholder en del fine kalkpartikler, samt eventuelt et lille overskud af den tilsatte natriumhydroxid, som skal fjernes inden næste procestrin. Vandets indhold af overskydende natriumhydroxyd neutraliseres med kulsyre (CO2), hvis nødvendigt, således at pH-værdien bliver mindre end 8. Det blødgjorte vand med en hårdhedsgrad på ca. 8 ˚dH tilsættes derefter ubehandlet råvand for at hæve hårdhedsgraden til de ønskede 10 ˚dH i det færdige drikkevand. Processen kører fuldautomatisk og kontrolleres kontinuert ved hjælp af målinger af pH, konduktivitet og turbiditet, så det sikres, at der ikke sker procesfejl. 8. Vandkvalitet Den fremtidige vandkvalitet vil være påvirket af hvilke kemikalier og råvarer, der tilsættes i forbindelse med kalkfældningsprocessen. I bilag 5 fremgår både den nuværende vandkvalitet, vandkvaliteten af det blødgjorte vand fra pilotforsøget, samt den fremtidige beregnede vandkvalitet på Værket ved Marbjerg. Det tilsatte kvartssand skal renses og desinficeres i en cyklon inden tilsætning til reaktoren, og det vil dermed ikke bidrage med bakterier. Den tilsatte natriumhydroxid er af fødevarekvalitet og vil derfor ikke indeholde spor af andre kemikalier og dermed kun bidrage til vandkvaliteten med den mængde natrium, der tilsættes ved processen. Det resulterende natriumindhold vil holde sig et stykke under grænseværdien for natrium i drikkevand. HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 8 af 12 Den tilsatte mængde CO2 vil kun bidrage med hydrogencarbonat og det ønskede pHfald i vandet. Kalkfældningen reducerer alene vandets indhold af calcium og hydrogencarbonat. Der ændres ikke på vandets indhold af magnesium og fluorid, der især er vigtige parametre for hjertekarsygdomme og tandsundhed. Ved kun at reducere hårdheden til 10 ˚dH undgås kemiske reaktioner, når vandet efterfølgende ved distribution kan blandes med vand af anden hårdhed, ligesom tæring af rørene undgås. Smagen af drikkevandet påvirkes ikke af blødgøringen. Dette er blevet verificeret i forbindelse med smagstest hos akkrediteret smagspanel samt ved blindtest blandt forbrugere. Den mikrobiologiske kvalitet af vandet bliver ikke påvirket ved kalkfældningsprocessen, da det tilsatte sand bliver desinficeret inden tilsætning, og natriumhydroxid og CO 2 er rene kemikalier. HOFOR arbejder endvidere efter Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS) og er certificeret i henhold til fødevarestandarden ISO 22000. I den forbindelse arbejder HOFOR systematisk med risikostyring, tilsyn, driftskontrol, vedligehold og hygiejne af vandforsyningens processer og anlæg. Dette vil også komme til at gælde den ansøgte proces. 9. Beskrivelse af den kommende vandbehandling på Værket ved Marbjerg Den nuværende vandbehandling på Værket ved Marbjerg omfatter beluftning af råvandet samt filtrering, som fjerner jern, mangan og ammonium. Ved den kommende vandbehandling vil råvandet ledes direkte til kalkfældningen. Efter kalkfældningen tilsættes CO2, hvis nødvendigt, for regulering af pH-værdien. Ubehandlet råvand tilsættes således, at den ønskede hårdhed på 10 ˚dH opnås. Herefter beluftes vandet til 80-90% iltmætning. Derpå skal vandet filtreres for at fjerne de medfølgende kalkpartikler og vandets indhold af ammonium samt resterende indhold af jern og mangan. Se vedlagte principskitse i bilag 6. Filteranlægget vil have en længere driftsperiode mellem skylningerne end ved den nuværende vandbehandling, da okkerindholdet vil være næsten fjernet ved kalkfældningen. Skyllevandsmængden vil dermed blive reduceret. På Værket ved HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 9 af 12 Marbjerg er der etableret et genbrugsanlæg, hvor renset skyllevand genbruges i vandproduktionen. 10. Resultater af test med kalkfældning på Værket ved Marbjerg HOFOR har i 2011-2012 opbygget og testet et pilotanlæg på Værket ved Marbjerg til at udføre forsøg med kalkfældning og filtrering. Pilotanlægget er opbygget som en model af et minivandværk med en max. kapacitet på ca. 1 m3 vand/time. Forsøgsresultaterne skal danne grundlag for kravspecifikationen til den efterfølgende detailprojektering af den ønskede vandbehandling. Samlet afrapportering af pilotforsøget blev fremsendt Roskilde Kommune i juni 2015. Forsøgene på Værket ved Marbjerg har vist, at kalkfældningsprocessen fungerer som planlagt. Den er meget robust og let at kontrollere. Den styres ved hjælp af kontinuerlige pH-målinger med alarmer ved udløb fra reaktoren, efter CO2-doseringen samt efter filtreringen. Desuden måles kontinuerligt turbiditet og konduktivitet ved udløb fra reaktoren samt efter filtreringen. Tryk måles kontinuerligt ved bunden af reaktoren for at få et mål for den udfældede mængde kalk og dermed udviklingen i pelletstørrelsen. Forsøgene har vist, at ca. 95% af vandets jernindhold og op til 100% af vandets manganindhold medudfældes ved kalkfældningen. Test af den efterfølgende enkeltfiltrering forløb som forventet med fjernelse af de medfølgende kalkpartikler, den normale omsætning af ammonium ved nitrifikation samt fjernelse af den resterende mængde jern og mangan. Vandet havde ved udløbet fra enkeltfiltreringen drikkevandskvalitet. De dannede pellets består af sand med den udfældede mængde kalk, jern og mangan. NaturErhvervsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har givet HOFOR tilladelse til, at de dannede kalkpellets kan anvendes som jordforbedringsmiddel. 11. Resultater af test med kalkfældning på Brøndbyvester Vandværk og Værket ved Søndersø Forsøgene udført på Brøndbyvester Vandværk og Værket ved Søndersø gav samme positive udfald for kalkfældningen som ved Værket ved Marbjerg, og viste at jern- og manganfjernelsen er op til 93-100% samt at nikkelindholdet i vandet fra Brøndbyvester Vandværk vil blive reduceret med op til ca. 40%. 12. Kommunikation til HOFORs kunder om blødt vand I forbindelse med udrulningen af blødgøring på HOFORs vandværker vil HOFOR gennemføre informationskampagner målrettet de berørte forbrugere, boligselskaber og virksomheder i HOFORs forsyningsområde. Informationskampagnerne vil omhandle HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 10 af 12 ændringen i vandkvaliteten fra hårdt til blødt vand med oplysning om fordelene ved blødt vand samt hvad kunderne selv skal gøre, primært halvere deres sæbeforbrug og indstille opvaskemaskiner til blødt vand. HOFOR har i august 2014 udarbejdet en folder ”Blødt vand til gavn for dig”5 til brug for generel information af HOFORs kunder og forbrugere. Folderen beskriver hvad blødt vand er, fordelene ved blødt vand frem for hårdt vand, hvad der sker på vandværket og processen omkring udrulning af blødt vand i HOFORs forsyningsområde. Første informationskampagne gennemføres i Brøndby Kommune i forbindelse med opstarten af blødgøringsanlægget på Brøndbyvester Vandværk i 2016. HOFORs hjemmeside vil løbende blive opdateret om informationskampagnen i Brøndby fra efteråret 2015. 13. Sammenfatning og det videre forløb For at give borgerne i HOFORs forsyningsområde og øvrige modtagerkommuner en forbedret vandkvalitet og samtidig udnytte de samfundsmæssige gevinster, der er ved at blødgøre vandet, ansøger HOFOR med indeværende ansøgning om en principiel tilladelse til at etablere blødgøring af hele den leverede vandmængde fra Værket ved Marbjerg ved hjælp af kalkfældning. Tilladelsen (Trin I), der ønskes som følge af indeværende ansøgning, skal give principiel tilladelse til blødgøring af vandet på Værket ved Marbjerg. Forudsat at HOFOR modtager den principielle tilladelse fra Roskilde Kommune vil detailprojekteringen opstarte. Dette vil munde ud i en ansøgning om endelig procestilladelse inkl. blødgøring (Trin II) med tilhørende vilkår om kontrol og tilsynsprogram, samt eventuelt andre nødvendige tilladelser. I forbindelse med HOFORs ansøgning om den principielle tilladelse fra Roskilde Kommune får modtagerkommunerne mulighed for i en høringsperiode at tilkendegive deres holdning til blødgøring af vandet fra Værket ved Marbjerg. I høringsprocessen af modtagerkommunerne stiller HOFOR sig gerne til rådighed med uddybende information om blødt vand og udrulningsprocessen for blødgøringsanlæg på HOFORs vandværker. Dette vil kunne ske efter aftale og i samarbejde med Roskilde Kommune. Med venlig hilsen Neel Bussenius 5 Folderen findes på www.hofor.dk og kan også rekvireres ved henvendelse til HOFOR HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 11 af 12 14. Bilag Bilag 1 Sammenfatning af forbrugerundersøgelser i København og Brøndby, HOFOR 2014 Bilag 2 Samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til husholdninger i HOFORs ejerkommuner, COWI 2014 Bilag 3 Sammenfatning af samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til husholdninger i HOFORs ejerkommuner, HOFOR 2014 Bilag 4 Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries, Notat fra DTU Miljø, februar 2012 Bilag 5 Vandkvalitet – Værket ved Marbjerg Bilag 6 Principskitse for vandbehandling med blødgøring HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk Side 12 af 12 Bilag 1: Sammenfatning af forbrugerundersøgelser i København og Brøndby, HOFOR 2014 Forud for HOFORs beslutning om at ansøge om blødgøring af alt vand på HOFORs vandværker, er der gennemført en række undersøgelser til at belyse forskellige aspekter af blødgøring. Et væsentligt element heri har været gennemførelsen af repræsentative og statistisk signifikante forbrugerundersøgelser blandt private samt stikprøveundersøgelser blandt erhvervsvirksomheder i henholdsvis Københavns Kommune (2011) og Brøndby Kommune (2013). Begge undersøgelser bygger på enslydende spørgeskemaer og spørgelister for at kunne sammenligne resultaterne af undersøgelserne, og begge undersøgelser viste, at et stort flertal af forbrugerne, både private og erhverv, ønsker blødt vand frem for det hårde vand 1. Desuden fremgik det af undersøgelserne, at privatkunderne i forbindelse med implementering af blødt vand ønsker oplysning om fire kerneområder: Hvorfor vil HOFOR blødgøre vandet – motiv og argumenter? Hvordan foregår blødgøringsprocessen, herunder brug af kemi, energiforbrug, brug af kalkpellets m.m.? Hvilke gevinster er der for samfundet – økonomisk og miljømæssigt? Hvilke gevinster er der for den enkelte forbruger – økonomisk og miljømæssigt? For erhvervsvirksomhedernes vedkommende gælder det, at de først og fremmest ønsker grundig information så tidligt som muligt, da det har betydning for deres eksisterende decentrale blødgøringsanlæg eller eventuelle investeringer i sådanne. Dette gælder især boligselskaber, kontorejendomme, hoteller, idrætsanlæg, hospitaler m.v., hvor det hårde vand har en særlig negativ økonomisk effekt, fordi det indebærer store udgifter til afkalkning og vedligehold af installationer og varmtvandsanlæg. Udover ovenstående punkter ønsker erhvervsvirksomhederne ydermere information om: Hvilke konsekvenser får blødere vand for blødgøringsanlæg, maskiner, rør – hvad skal virksomheden tage højde for? Hvilke besparelser vil blødgøring af vand give for en virksomhed? I tilrettelæggelsen af sin kommunikation til forbrugerne vil HOFOR bestræbe sig på i videst muligt omfang at imødekomme de forskellige forbrugersegmenters behov for information om blødt vand som beskrevet ovenfor. 1 Analyse Danmark:” Københavns Energi. Panelundersøgelse om blødgøring af vand”, feb. 2011. Modus Kommunikation: ”Sammenfatning af fem kundeundersøgelser ang. central blødgøring af vandet i Københavns Kommune”, 15.8.2012. Analyse Danmark: ”Undersøgelse af holdninger til vand i Brøndby Kommune”, juni 2013. Modus Kommunikation: ”Kvalitativ undersøgelse ang. central blødgøring af vand blandt erhvervskunder i Brøndby forsyningsområde”, 29. 8. 2013. 1 HOFOR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING AF VAND TIL HUSHOLDNINGER I HOFOR'S EJERKOMMUNER 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Generelle forudsætninger 2 3 Nye forbrugsgrupper 3 4 4.1 4.2 4.3 Opdaterede data For alle boliger Etageboliger Vandforsyningen 3 4 5 5 5 5.1 5.2 Resultater Relation til hidtidige analyser Samfundsøkonomisk resultat 6 6 7 BILAG Bilag A PROJEKTNR. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10 A051484 DOKUMENTNR. A051484-101 VERSION 2 UDGIVELSESDATO 27. marts 2014 UDARBEJDET FDL/MENG KONTROLLERET LISA/JJD GODKENDT LISA http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx 2/10 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 1 Baggrund COWI har i 2010 - 2011 udført en samfundsøkonomisk screening af effekterne af at indføre central blødgøring1 af drikkevand i Danmark. Screeningen blev udført for Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand og Københavns Energi og omfattede den andel af vandforsyningen, der omfatter husholdningerne (65 % af forbruget). Øvrige forudsætninger er beskrevet i rapporten "Central blødgøring af drikkevand" udgivet af Naturstyrelsen. Et andet resultat af dette arbejde var et regneark til beregning af de samfundsøkonomiske effekter på basis af en række prissatte effekter for 3 teknologier og 2 reduktioner i hårdhed. Efterfølgende har COWI for KE modificeret dette regneark til at omfatte to af teknologierne: pelletmetoden og ionbytning, med en hårdhedsreduktion på 10 dH, fra 18 dH til 8 dH. I april 2012 har Københavns Energi bedt COWI om at supplere dette regneark, således at etageboligers særlige forhold inddrages, at vandforsyning af kontorejendomme og hoteller medtages, og at der opstilles en særskilt økonomi for decentral blødgøring af vand i en typisk etageejendom. I januar 2014 har HOFOR (tidligere KE) bedt COWI om igen at modificere regnearket, således at det dækker alle HOFOR's kommuner, men til gengæld kun den del af vandmængden, som forsyner husholdningerne, idet der dog stadigt opereres med boliger i både enfamiliehuse og etageejendomme. Beregningerne skal alene dække blødgøring foretaget på vandværkerne ("centralt"). Samtidigt har HOFOR bedt COWI om at gennemgå parametre, der indgår i beregningerne, og opdatere og revidere, hvor COWI fandt dette begrundet. På baggrund af overslag, som HOFOR har fået udført for etablering og drift af blødgøring ved hjælp af pelletmetoden, har HOFOR fremsendt reviderede anlægs- og driftsomkostninger til brug i det opdaterede regneark. På denne baggrund er regnearket opdateret og nærværende notat giver en kort opsummering af de anvendte forudsætninger og hovedresultaterne af den nye samfundsøkonomiske screening. 2 Generelle forudsætninger Modifikationerne er foretaget med udgangspunkt i HOFOR's 2 versioner af regnearket modtaget med mail fra Dorthe von Bülow den 11. februar 2014. Som hidtil foretages screeningen i forhold til 1 m3 vand leveret til de omfattede forbrugsgrupper, dvs. husholdninger i villaejendomme og i etageejendomme. Det forudsættes, at alt vand på vandforsyningsanlægget blødgøres, men effekterne af blødgøring hos de øvrige modtagergrupper medregnes ikke. 1 Dvs. blødgøring på vandforsyningsanlæggene http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 3/10 Installations- og driftsomkostninger ved central blødgøring fordeles således ligeligt på alt leveret vand (100 %), mens gevinster (og gener) i analysen kun berører de betragtede forbrugsgrupper2. Kalkulationsrenten er ændret til 4 % som anbefalet i Finansministeriets vejledninger vedrørende samfundsøkonomiske screeninger. 3 Nye forbrugsgrupper I 2013 leverede HOFOR 45,3 mio. m³ vand til forbrugere i deres ejerkommuner3. Som nævnt er der i den nye screening medtaget forbrugere i husholdningerne fordelt på henholdsvis enfamiliehuse og etageejendomme i HOFOR's 8 ejerkommuner. Der foreligger endnu ikke opgørelser for HOFOR kommunerne bortset fra København vedrørende hvor stor en andel husholdningernes forbrug udgør af det samlede forbrug. HOFOR har indsamlet data vedrørende forbruget i et antal af de større bebyggelser i de 7 nye kommuner, inkl. det antal boliger, de repræsenterer. På basis heraf samt ud fra Danmarks Statistiks oplysninger omkring befolkningstal og antal boliger i de to kategorier4 er det gennemsnitlige forbrug per person opgjort samt den andel husholdningerne udgør. Endvidere er andelen af boliger i etageejendomme opgjort.5 Husholdningernes forbrug udgør i alt 63 % af det samlede forbrug i HOFOR's kommuner6. Ud fra de ovennævnte opgørelser ses det, at vandmængden leveret til etageboliger udgør i størrelsesordenen 52 % af det samlede forbrug7. Det årlige vandforbrug per person i HOFOR's ejerkommuner er på baggrund af ovenstående estimeret til 36,8 m³. 4 Opdaterede data Nedenfor gives en oversigt over hvilke opdateringer der er foretaget i datagrundlaget for beregningerne i regnearket og i screeningen samt hvilke forudsætninger, der er lagt til grund ved fastsættelse af omfang og omkostninger knyttet til disse opdateringer. 2 Som i alt udgør ca. 63 % af det samlede forbrug, se kapitel 3. Oplyst af HOFOR med notat fremsendt 24. januar 2014. 4 Enfamiliehuse og lejligheder i etageejendomme 5 Det er her antaget, at forbruget er det samme i enfamiliehuse og i lejligheder i etageejendomme, hvilket næppe er helt rigtigt. 6 I den hidtidige analyse udgjorde husholdningernes vandforbrug henholdsvis 65,3 % af Københavns samlede forbrug, idet det var opgjort ud fra landsgennemsnittet og 68 % af forbruget i den seneste opdatering for Københavns Energi. 7 Forbruget i énfamilieboliger udgør således 11 % af det samlede forbrug i HOFOR's kommuner. 3 http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx 4/10 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Regnearket indeholder i princippet de samme effekter som den tidligere analyse, se dog detaljer nedenfor. I regnearket er opdatererede effekter m.m. angivet som orange celler. 4.1 For alle boliger Der er foretaget opdatering af følgende data: › › › › › Energiforbrug for apparater: Elforbrug for kaffemaskiner og elkedler er sat til det samme for hårdt og blødt vand (da det forudsættes at der afkalkes, har hårdheden ingen betydning for elforbruget). Forskellen i elforbrug for opvaskemaskiner er ligeledes sat til 0, da moderne opvaskemaskiner altid har et blødgøringsfilter, se Tabel 4.1. I stedet er medtaget en besparelse på salt til regenerering af dette filter, idet der er søgt at tage højde for, at ikke alle har opvaskemaskine. Priser på installationer: Priserne er nu fastsat inkl. håndværkerudgifter til installation, da det må forventes, at det er de færreste brugere, der selv foretager installationen, se Tabel 4.2. Levetider for installationer: levetiderne ved den høje hårdhedsgrad er nedjusteret fra henholdsvis 24 til 20 år for både vandvarmere og varmtvandsbeholdere efter supplerende konsultation med installatører m.m., se Tabel 4.3. Mængde kalkfjerner til vedligehold: Mængden er opjusteret, se Tabel 4.4. Forbrugertid til afkalkning: Den nødvendige tid er også opjusteret, se Tabel 4.5. Tabel 4.1 Opdaterede energiforbrug for husholdningsapparater ved 2 hårdheder, MJ/år/person Hårdheder, ⁰dH Kaffemaskiner Opvaskemaskiner Vaskemaskiner Elkedler 17 212 208 202 212 8 212 197 191 212 Tabel 4.2 Opdaterede priser på installationer i pris pr. stk., markedspriser (dvs. inklusiv moms) Installation Pris i kr. Tabel 4.3 Vandvarmere Varmtvandsbeholdere Toiletter Vandhaner 8.000 10.000 4.000 2.000 Levetider for installationer ved 2 hårdheder, år Hårdheder, ⁰dH Vandvarmere Varmtvandsbeholdere Toiletter Vandhaner 17 20 20 19 22 8 30 30 25 25 Tabel 4.4 Mængde kalkfjerner til vedligehold, liter/år/person Hårdheder, ⁰dH Kaffemaskine Elkedel 17 1,4 1,4 8 0,8 0,4 http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Tabel 4.5 5/10 Forbrugertid til afkalkning, timer/år/person Hårdheder, ⁰dH 17 8 Kaffemaskine Elkedel 0,86 0,86 0,4 0,4 Hvis ikke fjernvarmevandet udnyttes (afkøles) godt nok, skal brugeren betale en ekstra afkølingsafgift. Normalt forventes en afkøling af fjernvarmevandet på 35 oC. Hvis afkølingen er mindre end 30 oC opkræves ekstra betaling, og hvis den er større end 40 oC modtager brugeren en bonus. Ifølge HOFOR's8 fjernvarme betaler ca. halvdelen af brugerne normal pris. Den anden halvdel betaler ekstra eller får bonus, og disse beløb ophæver således hinanden9. En typisk ekstra betaling kan være på ca. 5 % i forhold til den normale varmeregning. Derfor kan der være god økonomi for den enkelte borger i at udnytte fjernvarmevandet effektivt. Dårlig afkøling kan dog også skyldes dårlig varmeregulering. I den samfundsøkonomiske screening er boden ikke medregnet, da den som det fremgår af ovenstående er samfundsøkonomisk neutral10. 4.2 Etageboliger Efter supplerende konsultering med installatører og VVS-specialister er det samlet vurderet, at udskiftning af stigstrenge yderst sjældent sker på grund af tilkalkning, men snarere på grund af korrosion. Det er derfor besluttet at fjerne besparelsen på stigstrengene for etageejendommene. Besparelsen på varmtvandsbeholderne er bibeholdt. 4.3 Vandforsyningen HOFOR har oplyst, at den gennemsnitlige investering i et pelletanlæg ligger på 4,4 kr./m311. Dette er i regnearket omregnet til en samlet investering på lige knapt 200 mio. kroner for den vandmængde, der leveres til HOFOR's ejerkommuner, som så afskrives over 20 år med en opdateret kalkulationsrente på 4 %12. 8 Oplyst i KE-tiden COWI har forstået KE fjernvarme således, at de forbrugere, der sender vand retur med uacceptabel høj temperatur får en bøde, som udbetales til de bedste forbrugere. Jo færre forbrugere, der har lav temperatur, jo mindre bliver der at udbetale til de bedste. Det er både hårdt vand og dårlig styring, som er årsag til høj temperatur i returvandet. 10 I den nationale analyse var den samlede bod til fjernvarmeleverandøren sat til 1,5 mio. kr., hvilket gav en gevinst på 0,1 kr./m3 ved blødgøring. Dette er ikke rettet i regnearket, kun i analysen her i notatet, således at effekten kan sammenlignes. 11 Med et variationsinterval for de forskellige vandværker fra 2,9 til 22,7 kr./m³ 12 Tidligere 5 % 9 http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx 6/10 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Driftsomkostningerne er tilsvarende oplyst af HOFOR til i gennemsnit 1,18 kr./ m³13. I den nationale opgørelse fra 2011 var anlægsomkostningen 4,92 kr./m³ og driftsomkostningen 1,39 kr./m³14. I den til KE tilrettede udgave af regnearket blev disse tal revideret af KE til henholdsvis 5,79 kr./m³ og 0,67 kr./m³15, hvilket er fastholdt i opdateringen for KE i 2012. 5 Resultater Som nævnt indledningsvist analyseres blødgøring af drikkevand i HOFOR's forsyningsområde med følgende formål: › Supplere hidtidige analyser med samfundsøkonomiske konsekvenser af central blødgøring16 for beboelse i både enfamiliehuse og lejligheder i etageejendomme i HOFOR's ejerkommuner. Analysen stiller omkostninger til etablering og drift af blødgøringsanlæg op imod de konsekvenser blødgøringen har for installationer, sundhed mm. Resultatet er den samfundsøkonomiske konsekvens af drikkevandsblødgøring målt i kr./m3. 5.1 Relation til hidtidige analyser Analysen bygger videre på fremgangsmåde og resultater fra projektet "Central blødgøring af drikkevand" fra 2011, som COWI udførte for Naturstyrelsen, DANVA, Københavns Energi m.fl. samt den efterfølgende opdatering for Københavns Energi. For detaljer om teknologier, forudsætninger og beregningsmetode henvises til disse afrapporteringer. I forlængelse af det nationale projekt tilpassede COWI beregningerne til Københavns Energis forsyningsområde17. Dette resulterede i et selvstændigt regneark, som den nærværende analyse bygger videre på. Som perspektiv vises den samfundsøkonomiske konsekvens fra KE-beregningerne fra 2011: › Pellet-teknologi; hårdhedsreduktion fra 18° dH til 8° dH: 1,9 kr./m3 Analysen viste således, at det var samfundsmæssigt rentabelt (positiv konsekvens) at etablere central blødgøring af drikkevandet i København. Med dette resultat som grundlag udvides analysen nu til at omfatte beboelse i alle HOFOR's ejerkommuner og i både enfamiliehuse og i etageejendomme. 13 Med et variationsinterval for de forskellige vandværker fra 0,98 til 1,63 m³. Inkl. spildevand 15 Inkl. spildevand 16 Ved hjælp af pelletmetoden 17 Og tilrettede anlægs- og driftsomkostninger på baggrund af input fra KE, se ovenfor. 14 http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 7/10 Teknologi- og konsekvenselementerne i nærværende analyse er vist i oversigtsform i Tabel 5.1. Tabel 5.1 Oversigt over analysens teknologielementer fordelt på forbrugsgruppe Forbrugsgruppe Teknologi- og konsekvenselementer Husholdninger generelt Opdatering af nogle af parametrene fra 2011-analysen: › › Energiforbrug for apparater Priser på udskiftning af in- › stallationer Levetider for installationer › Mængde kalkfjerner til vedligehold samt salt til regenerering i opvaskemaskiner Etageejendomme specifikt 5.2 › Forbrugertid til afkalkning › Bod til fjernvarmen inddrages ikke længere › › Levetid af vandvarmer Vedligehold for vandvarmer Indeholdt i følgende post i Tabel 5.2 og 5.3 Energiforbrug, husholdningsapparater Levetid, husholdningsapparater + installationer Levetid, husholdningsapparater + installationer Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) Forbrugertid på vedligehold af husholdningsmaskiner Levetid, husholdningsapparater + installationer Samfundsøkonomisk resultat Tabel 5.2 herunder giver de detaljerede konsekvenser af blødgøring fordelt på de analyserede forbrugsgruppers bidrag til de samlede konsekvenser. Resultaterne er set fra forsyningsselskabets perspektiv18, således at konsekvenserne er vægtede i forhold til den andel af det samlede vandforbrug, en given forbrugsgruppe har. Konsekvenserne på vandværket vægtes således med en faktor 1, mens konsekvenserne for de to boligtyper vægtes i forhold til den vandmængde, deres forbrug udgør af det samlede forbrug leveret til HOFOR's kommuner19. Resultatet kan ikke sammenlignes direkte med de tidligere analyser, da de ikke omfatter den samme andel af den samlede leverede vandmængde. I den opdaterede analyse for KE omfattede analysen 79 % af den samlede vandmængde leveret til Københavns Kommune20, mens denne analyse omfatter 63 % af den samlede vandmængde leveret til HOFOR's ejerkommuner. Endvidere er den forbrugte vandmængde per person ændret fra 42,8 til 36,8 m³/år. 18 Det totale resultat er således for en "vilkårlig m3" anskuet fra vandværkets perspektiv. Ikke andelen af den samlede produktion, idet omkostningerne på vandværket er beregnet for de vandmængder, der leveres til HOFOR's ejerkommuner. 2020 Mængden leveret til husholdningerne udgjorde 67 % af den samlede mængde. 19 http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx 8/10 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Stigningen i forhold til de hidtidige beregning (for Københavns Energi fra 2011 og 2012) skyldes væsentlige opjusteringer af gevinsterne ved at indregne håndværkerudgifter i omkostningerne ved udskiftning af VVS, ved at indregne et højere forventeligt forbrug til afkalkning af kaffemaskiner samt et større tidsforbrug til dette og endelig ved at indregne omkostningerne til forbrug af salt til regenerering af blødgøringsanlæg i opvaskemaskiner. Dette opvejer rigeligt, at de samlede årlige omkostninger til drift og investeringsafskrivning også er steget. Tabel 5.2 Samfundsøkonomiske konsekvenser - fordelt på forbrugsgruppernes andel - ved central behandling med pelletmetoden set fra vandforsyningsselskabet21. Tallene er afrundede til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer i tabellen. Vandforsyningen Andel af totalt forbrug i HOFOR's kommuner Vandforbrug Husholdninger i enfamiliehuse % 11 Husholdninger i etageejendomme 52 Mio. m³/år 5,1 23,2 Totalt for husholdninger 28,3 63 Vandforsyning-/ledningsejer Investeringsafskrivning kr./m³ -0,4 -0,4 Driftsomkostninger kr./m³ -1,4 -1,4 I alt kr./m³ -1,8 Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer Energiforbrug, husholdningsapparater Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine Vedligehold (afkalkning & regenerering, kemikalier) Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater Rengøring af baderum mm. 0,0 0,0 -1,8 kr./m³ 0,6 2,8 3,4 kr./m³ 0,04 0,1 0,2 kr./m³ 0,2 0,7 0,8 kr./m³ 0,2 1,4 1,6 kr./m³ 0,3 1,1 1,4 kr./m³ 0,03 0,1 0,2 0,05 0,2 0,3 1,3 6,4 7,7 Forbrug til personlig hygiejne kr./m³ I alt Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt kr./m³ 0,0 kr./m³ 0,1 Hjertekarsygdomme kr./m³ 0,0 0,0 0,0 Tænder kr./m³ -0,2 -1,1 -1,3 Miljø, vandforsyning kr./m³ Miljø, husholdninger kr./m³ I alt kr./m³ Skatteforvridning 0,1 0,0 0,0 0,0 0,01 0,01 0,0 -0,2 -1,1 -1,3 kr./m³ 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte afgiftsændring kr./m³ 0,0 -0,2 -1,1 -1,3 Afgiftskorrektion kr./m³ 0,0 0,2 0,8 0,9 I alt kr./m³ -1,7 1,0 5,0 4,4 21 Se hvilke delposter der indgår i de enkelte poster i Bilag A. http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING 9/10 Det vurderes, at resultatet er ganske robust, i og med at investerings- og driftsomkostningerne eller sundhedsomkostninger skal stige med ca. en faktor 4 før de opvejer gevinsterne. 5.2.1 Resultatet set for typiske ejendomme Resultaterne ovenfor er vægtede i forhold til de forskellige forbrugsgruppers andel af det samlede vandforbrug. Det totale resultat er således for en "vilkårlig m3" anskuet fra vandværkets perspektiv. Ses derimod på konsekvenserne for en typisk ejendom under hver boligtype, fås resultaterne vist i Tabel 5.3. Tallene her er ikke vægtede i forhold til andel af det samlede vandforbrug. Tabel 5.3 Samfundsøkonomiske konsekvenser for typiske ejendomme set fra forbrugsgruppernes synsvinkel Vandforsyning/ledningsejer Investeringsafskrivning Driftsomkostninger I alt Forbruger Levetid, husholdningsapparater + installationer Energiforbrug, husholdningsapparater Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine Vedligehold Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater Rengøring af baderum mm. Forbrug af personlig hygiejne I alt Rensningsanlæg/ledningsejer, i alt - Hjertekarsygdomme - Tænder - Vandforsyning - Husholdninger I alt Skatteforvridning Direkte afgiftsændring Afgiftskorrektion I alt Vandforbrug Gevinst per ejendom Enhed Husholdninger i enfamiliesejendomme Husholdninger i etageejendomme kr./m³ kr./m³ kr./m³ -0,4 -1,4 -1,8 -0,4 -1,4 -1,8 kr./m³ 5,3 5,4 kr./m³ kr./m³ kr./m³ 0,1 1,3 1,9 0,1 1,3 2,6 kr./m³ 2,2 2,2 kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ kr./m³ m³/ejd. kr./år 0,3 0,4 11,5 0,1 0,0 -1,3 0,0 0,0 -2,2 0,0 -1,9 1,4 8,6 76 654 0,3 0,4 12,4 0,1 0,0 -1,3 0,0 0,0 -2,2 0,0 -2,1 1,5 8,8 2.743 24.111 Begge boligtyper oplever en positiv konsekvens af blødgøringen, hvis størrelse selvfølgelig afhænger af de specifikke teknologi-, ejendoms- og forbrugsantagelser for hver type ejendom. http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx 10/10 SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING Bilag A Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser Levetid, husholdningsapparater + installationer: Mindre hyppig udskiftning af: › › › › › › › › Kaffemaskiner Elkedler Opvaskemaskiner Vaskemaskiner Toiletter Vandhaner Vandvarmere Varmtvandsbeholdere Energiforbrug, husholdningsapparater Mindre energiforbrug i vaskemaskiner Forbrug af vaskepulver til vaskemaskine Mindre forbrug af vaskepulver Vedligehold (afkalkning & regenerering) Mindre forbrug af: › › › Afkalkningsmiddel til kaffemaskiner og elkedler Salt til opvaskemaskiner Rensning af varmtvandsbeholdere i etageejendomme Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater Mindre forbrug af tid til afkalkning af kaffemaskiner og elkedler Rengøring af baderum mm. Mindre forbrug af tid og rengøringsmiddel til rengøring af baderum m.m. Forbrug af personlig hygiejne Mindre forbrug af sæbe og shampoo http://projects.cowiportal.com/ps/A012342/Documents/Opdatering for HOFOR 2014/SUPPLERING AF SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF CENTRAL BLØDGØRING FOR HOFORS KOMMUNER.docx Bilag 3: Sammenfatning samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til husholdninger i HOFORs ejerkommuner, HOFOR 2014 Den samfundsøkonomiske vurdering af central blødgøring af vand i husholdninger er foretaget i Naturstyrelsens rapport ”Central blødgøring af drikkevand” 1 fra 2011. COWI, som også stod bag rapporten, tilpassede i forlængelse heraf i 2012 beregningerne til det daværende Københavns Energi, bl.a. til at omfatte to af teknologierne: pelletmetoden og ionbytning. Endvidere blev etageboligers særlige forhold inddraget, og der blev opstillet en særskilt økonomi for decentral blødgøring af vand i en typisk etageejendom2. I forbindelse med at det i april 2014 skulle indstilles til HOFORs vandbestyrelse at rulle blødt vand ud på alle HOFORs vandværker, blev den samfundsøkonomiske vurdering opdateret endnu en gang (bl.a. til ikke kun at omfatte københavnerkunder men alle HOFORs kunder). Det er resultaterne fra dette notat 3 , der i det følgende refereres til. Resultaterne viser den gennemsnitlige besparelse for alle HOFORs kunder. Enhed Post Udgifter for vandselskabet, HOFOR Investeringsafskrivning kr./m3 -0,4 0 3 Driftsomkostninger kr./m -1,4 1 Subtotal kr./m3 -1,8 Forbrugeren Levetid husholdningsapparater + installationer Energiforbrug, husholdningsapparater Forbrug af vaskepulver Vedligehold (afkalkning, kemikalier) Forbrugertid på vedligehold husholdningsapparater Rengøring af baderum m.m. Forbrug til personlig hygiejne Subtotal kr./m3 kr./m3 kr./m3 kr./m3 af kr./m3 3,4 0,2 0,8 1,6 1,4 2 3 4 5 6 kr./m3 kr./m3 kr./m3 0,2 0,3 7,7 7 8 Rensningsanlæg Eksternaliteter Hjertekarsygdomme Tænder Miljø, husholdninger Subtotal kr./m3 0,1 9 kr./m3 kr./m3 kr./m3 kr./m3 0,0 -1,3 0,01 -1,3 10 11 12 Skatteforvridning Direkte afgiftsændring Afgiftskorrektion Subtotal kr./m3 kr./m3 kr./m3 kr./m3 0,0 -1,3 0,9 -0,4 13 14 15 Total kr./m3 4,4 Tabel 1: Reduktion i årlige udgifter i forbindelse med blødt vand, når blødt vand er implementeret i 2022. Tallene er afrundet til 1 decimal, hvorfor summerne ikke altid stemmer. 1 Andre bidragsydere: Naturstyrelsen, DANVA, Århus Vand, Vandcenter Syd, Nordvand og Københavns Energi 2 Notat ”Supplering af samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring”. COWI, 8. oktober 2012. Notat ”Samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring af vand til husholdninger i HOFORs ejerkommuner”. COWI, 27. marts 2014. 3 1 Post 0 Investeringsafskrivning Investeringer ifm. blødt vand er estimeret til 240 mio. kr. Post 1 Driftsomkostninger I denne post indgår pasning, slambortskaffelse, analyser, kemikalier, slam- og pelletbortskaffelse samt elforbrug (ca. 7% af driftsudgifterne) m.v. Post 2 Levetid husholdningsapparater + installationer Besparelsen vedrører mindre hyppig udskiftning af kaffemaskiner, elkedler, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, toiletter, vandhaner, vandvarmere, varmtvandsbeholdere. Levetiden forventes øget med 25% for vaske- og opvaskemaskiner samt 33% for kaffemaskiner og elkedler. Post 3 Energiforbrug, husholdningsapparater Elforbruget til apparaterne reduceres med ca. 5%, når vandets hårdhed reduceres. Post 4 Forbrug af vaskepulver Mindre forbrug af vaskepulver. Vaskepulverforbruget kan reduceres med 40%. Post 5 Vedligehold (afkalkning, kemikalier) Besparelsen vedrører et mindre forbrug på ca. 40% af afkalkningsmiddel til kaffemaskiner og elkedler, salt til opvaskemaskiner samt rensning af varmtvandsbeholdere i etageejendomme. Post 6 Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater Besparelsen vedrører et 50% mindre tidsforbrug til afkalkning af kaffemaskiner og elkedler. Post 7 Rengøring af baderum m.m. Besparelsen vedrører et 33% mindre forbrug af rengøringsmiddel til rengøring af baderum. Tidsforbruget i den forbindelse vurderes at være det samme uanset vandets hårdhedsgrad. Post 8 Forbrug til personlig hygiejne En reduktion på 17% i forhold til forbruget af sæbe og shampoo. Post 9 Rensningsanlæg Besparelser i forbindelse med spildevandsrensning grundet mindre vaskemiddel og dermed mindre udledt fosfor. Post 10 Hjertekarsygdomme Ikke relevant ved den valgte metode. Post 11 Tænder Udgifter ifm. stigning i antallet af huller i tænderne grundet reduktion af calcium i drikkevandet. Post 12 Miljø, husholdninger CO2 emissioner Post 13 Skatteforvridning (ikke medtaget) Post 14 Direkte afgiftsændring Hvad forbrugeren sparer i afgifter relateret til vandforbrug. Og når forbrugerne sparer en omkostning inkl. moms, får staten færre momsindtægter. Afgiftskorrektion Hvad der betales mere i afgifter på alle andre vare. Når forbrugerne får flere penge mellem hænderne, fordi de sparer omkostninger til at afkalke, så bruger de pengene på andre varer. Disse varer er typisk momsbelagte, så her får staten en merindtægt. Post 15 Tabel 2: Specificering 1. Detafvilposter sige,i Tabel at momstabet fra den direkte afgiftsændring altså bliver reduceret, så staten altså ikke taber helt så mange penge fra det reducerede forbrug. 2 Figur 1 og Figur 2 viser de udgifter hhv. gevinster, der er forbundet med blødt vand. De samlede udgifter kan opgøres til 3,5 kr./m3. Heraf udgør udgifter der vedrører investeringer og drift, og som vil påvirke vandtaksten, 1,8 kr./m3. Den samlede gevinst kan opgøres til ca. 7,9 kr./m3. Således er den samlede samfundsmæssige besparelse på 4,4 kr./m3. Figur 1: Udgifter ifm. blødt vand. Der vil være udgifter for HOFOR på 1,8 kr./m3 (1,4+0,4) til investeringer og drift. Posterne 14 og 15 i Tabel 2 er lagt sammen og vises på figuren som ”ændringer i afgifter”. 3 Figur 2: De vigtigste forbrugergevinster, der er ved at indføre blødt vand. Fx er der en besparelse på 3,2 kr./m i det 3 forbrugeren sparer tid ifm. rengøring og afkalkning og en besparelse på 1,1 kr./m til vaskepulver og sæbeforbrug. For en familie på fire personer vil man kunne opnå (netto)besparelser på ca. 500 kr. per år. som opnås gennem mindre forbrug af el, rengøringsmidler, sæbe, shampoo og afkalkningsmidler samt længere levetid (50%) på elkedel, kaffemaskine, vaskemaskine og opvaskemaskine. Besparelsen fordrer altså i høj grad, at kunderne ændrer adfærd, i det besparelsen ikke kommer af sig selv. 3 Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries Notat udarbejdet for Københavns Energi Februar 2012 Notat udarbejdet for Københavns Energi 2012 Af Martin Rygaard og Hans-Jørgen Albrechtsen Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries Forord Dette notat er udarbejdet af DTU Miljø som led i det udviklingssamarbejde DTU og KE har ført igennem en årrække i forsøg på at ruste forsyningen til fremtidens håndtering af vandkredsløbet. Da emnet for notatet ligger delvist udover det normale arbejdsområde for DTU Miljø, har forfatterne fået Allan Bardow, lektor ved Odontologisk Institut, Københavns Universitet, til at læse og kommentere notatet inden færdiggørelsen. Indhold Forord Indhold Baggrund Formål 1. Kvantificering af caries ved brug af DMF-værdier 2. DMF-niveauer i andre lande og udviklingen af DMF over tid 3. Variation i DMFS indenfor Danmark 4. Faktorer med betydning for cariesforekomsten 5. Drikkevandskvalitet og caries 6. Tandlægefaglige eksperters betragtninger om calciums rolle 7. Internationale erfaringer med ændring af drikkevandskvalitet 8. Kombinationseffekt af calcium og fluorid i forhold til tandhygiejnen 9. Økonomiske konsekvenser af et øget DMFS-niveau 10. Mulige tiltag for afhjælpning af et øget DMFS som følge af blødgøring 11. Overvejelser vedrørende mulige sundhedseffekter af blødgøring 12. Konklusioner i forhold til indførelse af blødgøring i København Bilag 1. Litteraturgennemgang Bilag 2. Sammenhæng mellem DMFT og DMFS i Danmark 2011 Bilag 3. Prædiktion af DMFS niveauer Bilag 4. Korrespondance med Allan Bardow, Odontologisk Institut, Københavns Universitet Bilag 5 Korrespondance med eksperter indenfor tand/spyt-kemi og -biologi Bilag 6 Korrespondance med Tandlægeforeningen Bilag 7. Uddrag af (Pedersen, A et al., 2010) Bilag 8. Korrespondance med drikkevandseksperter i Belgien, Holland og Sverige 1 1 2 2 3 3 4 5 7 8 8 10 11 12 13 17 23 24 25 27 30 33 35 37 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Baggrund En række studier har påvist væsentlige fordele ved at sænke hårdheden af drikkevand leveret til København og omegn i form af lavere kemikalie- og energiforbrug, længere levetider af installationer med mere (Rygaard et al., 2009; COWI, 2011; Godskesen et al., 2012). Fordele er også påvist i Tyskland, Belgien, Holland og Sverige, hvor vandforsyningen er baseret på relativt hårdt vand (Hillebrand et al., 2004; Hofman et al., 2007; Van der Bruggen et al., 2009; Sydvatten, 2011). Hillebrand et al. (2004) fandt, at den typiske tyske forbruger ville spare 0,5-0,6 €/m3 (3,8-4,5 kr./m3) ved at sænke hårdheden fra over 21 °dH til 7,3-14 °dH. Samme studie viste, at emissionen via spildevandet blev reduceret med henholdsvis 25 % for kobber og 14 % for LAS. Besparelserne skyldes blandt andet en række væsentlige materiale-, kemikalie- og energibesparelser. Tilsvarende økonomiske fordele af blødgøring blev påvist i Belgien (Van der Bruggen et al., 2009). Både Hillebrand et al.’s og svenske erfaringer (Sydvatten, 2011) med blødgøring peger på en reduceret korrosionsrate som en væsentlig fordel ved blødgøring. Der er imidlertid et øget kemikalieforbrug på vandværkerne til blødgøring, der dog modsvares af de positive påvirkninger af miljøet hos forbrugerne. For København er det beregnet, at allerede ved 6 % reduktion i drikkevandets hårdhed vil de negative effekter på miljøet, forårsaget af yderligere vandbehandling på vandværkerne, blive opvejet af reducerede miljøpåvirkninger positive effekter hos forbrugerne (Godskesen et al., 2012). Københavns Energi overvejer at indføre blødgøring af drikkevand. Ved blødgøring ændres blandt andet calciumkoncentrationen i drikkevandet, og det er derfor nødvendigt at afklare den forventede betydning for forbrugernes sundhed. Der er primært fokus på et studie, der viste en signifikant negativ korrelation mellem fluorid- og calciumkoncentrationerne i dansk drikkevand og forekomsten af caries hos 15-årige (Bruvo et al. 2008). Det må understreges, at dette notat ikke kan stå alene som beslutningsgrundlag for indførelsen af blødgøring i København. Som nævnt ovenfor er der en lang række konsekvenser af blødgøring ud over de sundhedsmæssige effekter, som ikke behandles i det følgende. Formål Formålet med dette notat er at redegøre for den sundhedsmæssige betydning af at ændre drikkevandets calciumindhold i et konkret forslag om blødgøring i København og med særligt fokus på Bruvo et al.’s (2008) resultater, herunder: 1. Forklare enheden DMFS, der benyttes til opgørelse af cariesforekomst og præsentere viden om cariesforekomst i Danmark og landene omkring. 2. Diskutere betydningen af en ændring af calciumniveauet i drikkevand for cariesforekomsten og konsekvenserne for den enkelte forbruger. 3. Diskutere specifikt drikkevandets calciumindhold og eventuel kombinationseffekt af calcium og fluorid i forhold til tandhygiejnen. 4. Indhente erfaringer og betragtninger om calciums rolle fra fagspecialister og fra internationale erfaringer med ændring af drikkevandskvalitet. 5. Redegøre kort for andre betydende sundhedseffekter af blødgøring, herunder børneeksem og knogleskørhed. 2 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 1. Kvantificering af caries ved brug af DMF-værdier Caries er en sygdom, der skyldes demineralisering (opløsning) af tændernes ydre (emalje) og senere indre (dentin) mineralstruktur. Opløsningen forårsages af syre, som produceres af bakterier, der naturligt findes i biofilm (plak) på tændernes overflade (Selwitz et al., 2007). Får biofilmen lov at modnes længe nok, fx ved stadig tilførsel af kulhydrater og dårlig mundhygiejne, bliver den til egentlige belægninger (plak), hvorunder caries kan udvikle sig til læsioner på tanden, hvilket i daglig omtale kaldes ”huller” i tænderne. Andelen af caries måles normalt i DMF-værdier, hvor DMF er en forkortelse af Decayed, Missing, and Filled. Værdien angives enten som DMFS eller DMFT, hvilket henviser til, om der er optalt antal beskadigede, manglende, eller fyldte flader (Surfaces, DMFS) eller tænder (Teeth, DMFT) på patienten. Brugen af DMF-værdier er udbredt over hele verdenen og har været det i mere end 70 år. Det er en veldefineret parameter, der muliggør sammenligning af resultater på tværs af studier over hele verdenen (Broadbent and Thomson, 2005). Ofte ses også benævnelsen D1MFT/S eller D3MF T/S, der beskriver graden af skade (1 eller 3) i de hårde tandvæv som cariesangrebene har forårsaget på henholdsvis tænder (T) og overflader (S) (Selwitz et al., 2007). For danske børn og unge er det rimeligt at antage at DMFS er et retvisende mål for cariesforekomsten, da andre skader på tænderne i denne aldersgruppe er sjældne (Bilag 4). For alderen mellem 6 og 18 år, kan rapporterede DMFSværdier i Danmark groft estimeres som 1,5 gange DMFT (Bilag 2). 2. DMF-niveauer i andre lande og udviklingen af DMF over tid Nordisk Råd analyserer jævnligt sundhedstilstanden i de nordiske befolkninger. Den seneste sammenligning af cariesforekomsten blandt unge i de nordiske lande er fra 2010 og baserer sig på DMFT værdier for 12-årige fra 2003-2009. Danmark har den højeste andel af cariesfri unge (69 %) efterfulgt af Sverige (61 %) (Tabel 1). Tabel 1. Andel cariesfri 12-årige i de nordiske lande med årstal for undersøgelse (THL, 2010). Danmark 2009 69 % Sverige 2008 61 % Færøerne 2009 53 % Norge 2008 48 % Finland 2003 42 % Island 2005 34 % I de vestlige lande er cariesforekomsten reduceret kraftigt igennem de seneste 4 årtier. DMFTniveauet blandt 12-årige i Danmark er reduceret fra omkring 5 i starten af 1980’erne til 0,6 i 2010, med den største reduktion i perioden 1980-1991. Selv indenfor de seneste 5-10 år er der fortsat et væsentligt fald i cariesforekomsten blandt unge danskere (Figur 1). Det bemærkes, at der siden datagrundlaget (fra 2004) benyttet i Bruvo et al.’s (2008) studie er DMFS yderligere reduceret fra 2,86 til 2,1 DMFS blandt landets 15-årige (SCOR, 2011). Tilsvarende udvikling er observeret i vores nabolande (Figur 1). Globalt har WHO en målsætning om at nedbringe den gennemsnitlige cariesforekomst til under 3 DMFT (Petersen, 2003). 3 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Figur 1. Udvikling i forekomsten af caries blandt 12-årige i Danmark og nabolande i perioden 1975-2010. WHO’s officielle målsætning er DMFT<3 og WHO betegner DMFT<1,2 som meget lavt niveau (Petersen, 2003). DMFS-værdier kan antages at være 1,5 gange de rapporterede DMFTværdier Ifølge WHO kan det nationale cariesniveau for 12-årige karakteriseres som meget lavt, hvis det nationale DMFT gennemsnit for 12-årige er mindre end 1,2. Tilsvarende betegnes intervallet 1.2-2.6 som lavt, 2.7-4.4 som moderat og >4.4 som højt niveau (Petersen, 2003). Danmark tilhører således gruppen af lande med en meget lav forekomst af caries blandt 12-årige. Da drikkevandets mineralindhold må antages at være nogenlunde konstant over tid, må den kraftige reduktion i cariesforekomsten tilskrives andre faktorer end drikkevandets mineralindhold. 3. Variation i DMFS indenfor Danmark I Danmark er det bemærkelsesværdigt, at der trods en ensartet national ramme for tandplejetilbud til børn og unge er en stor variation af cariestilfælde fra landsdel til landsdel. I 2004 var der således registreret et spænd i DMFS på 0,56-6,2 i de daværende kommuner blandt 15-årige (Ekstrand et al., 2010). I Københavns Kommune var der i 2004 registreret et DMFS på 3,04 hos 15-årige (Bruvo et al., 2008). I forhold til frembrudsrækkefølgen for de blivende tænder, vil de 15-årige i undersøgelsen gennemsnitligt have haft de permanente tænder i munden i 5,7 år og med et DMFS på 3,04 i København (2004), vil det betyde en gennemsnitlig årlig tilvækst i DMFS på 0,53 per barn (Bilag 4). DMFS-niveauet i København var lidt højere end gennemsnittet for hele landet med et DMFS på 2,86 i samme undersøgelse (Tabel 2). Københavns Kommunes drikkevand har et fluorid- (0.53 mg/L) og calciumindhold (112 mg/L), der er væsentligt højere end de nationale gennemsnit rapporteret af Bruvo et al., (2008) (Ca = 84 mg/L og F = 0.33 mg/L). At der på trods af et større mineralindhold i drikkevandet er et lidt højere DMFS-niveau blandt hovedstadens unge end landsgennemsnittet understreger, at andre forhold, end drikkevandets sammensætning, fx socioøkonomiske forhold, spiller ind. Betydningen af de andre forhold end drikkevandskvaliteten fremgår også af variansen i DMFS mellem hovedstadsområdets kommuner (Tabel 2). Ballerup og Gladsaxe kommuner har sammenlignelige fluorid- og calciumkoncentrationer, men Gladsaxe har 75 % flere DMFS, end Ballerup (* i Tabel 2). Tilsvarende har Høje-Taastrup og den tidligere Værløse kommune samme fluoridkoncentration, mens Høje-Taastrup har 25 % højere calciumkoncentration end Værløse. På 4 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 trods af det højere calciumniveau har Høje-Taastrup alligevel 64 % flere DMFS end Værløse (‡ i Tabel 2). Roskilde Lejre Køge† Greve Værløse‡ Vallensbæk Tårnby Ishøj Ledøje-Smørum Høje-Taastrup‡ Hvidovre† Albertslund Gladsaxe* Dragør Brøndby Ballerup* København Landsgennemsnit Tabel 2. Cariesforekomst for udvalgte kommuner i Københavnsområdet 2004. Baggrundsdata benyttet i Bruvo et al. (2008). *,† og ‡ markerer eksempler på områder, hvor cariesforekomsten ikke entydigt følger relationen med calcium og fluorid-koncentrationen vist i Bruvo et als studie (2008). Caries 2,9 3,0 1,6 2,5 1,8 2,8 2,3 1,9 2,3 2,5 2,3 1,6 1,4 1,4 1,2 1,6 1,9 2,1 DMFS Fluorid 0,33 0,46 0,31 0,51 0,45 0,24 0,37 0,56 0,25 0,26 1,30 0,67 1,61 0,25 0,99 0,63 0,70 0,35 mg/L Calcium 84 105 112 152 142 116 149 162 151 124 101 115 100 121 101 110 78 97 mg/L Ligesom med den kraftige reduktion i caries over de seneste årtier, viser også den inter-kommunale varians i DMFS-niveauet, at andre faktorer end vandkvalitet må spille en væsentlig rolle for cariesforekomsten. 4. Faktorer med betydning for cariesforekomsten Det er almindeligt anerkendt i tandlægefaglige kredse, at caries er et resultat af mange faktorer (Tabel 3), og at de seneste årtiers væsentlige reduktion i cariestilfælde i Danmark og udland ikke kan tilskrives en enkelt betydende faktor (Fejerskov, 1997; Ekstrand et al., 2010). En spørgeskemaundersøgelse blandt faglige eksperter kunne heller ikke udpege en fællesmængde af betydende faktorer, men et flertal pegede på at udbredelsen af fluortandpasta har haft en signifikant positiv effekt for udviklingen (Bratthall et al., 1996). En lang række sociale faktorer, så som livsstil, sukkerindtag, og fattigdom er i internationale sammenligninger vist at have en væsentlig indflydelse på forekomsten af caries (Petersen et al., 2005). Tabel 3. Faktorer med væsentlig betydning for cariesforekomst og udvikling (Featherstone, 1999; Bardow et al., 2001; Zaborskis et al., 2010) Tandbørstning Fluorid i tandpasta Fluorid i drikkevand Sukkerindhold i kost og kostsammensætning Sundhedssystem Fattigdom Social status Uddannelsesniveau Tandlægebesøg/tandplejetilbud Spytsekretionshastighed Genetik og etnicitet Fluoridindholdet i drikkevand er gentagne gange påvist at have betydning for cariesforekomsten (McDonagh et al., 2000; Griffin et al., 2007) og fluoridindholdet i drikkevandet kan forklare 35 % af variansen i DMFS blandt 15-årige i Danmark (Ekstrand et al., 2010). I Bruvo et al.’s model, stiger forklaringen til 45 %, når der udover fluorid i drikkevandet også tages højde for drikkevandets calciumindhold. 5 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Tabel 4. Undersøgelser af baggrundsvariables betydning for cariesforekomsten blandt børn og unge i Danmark. Reference Baggrundsvariable undersøgt Baggrundsvariable i Resultat af studie endelig model (Ekstrand et al., 2010) (Kirkeskov et al., 2010; Kristiansen et al., 2010) (Bruvo et al., 2008) (Ekstrand et al., 2005) Årlig omkostning per barn Antal børn per tandlæge Antal ansatte per tandlæge Fluorid i drikkevand Indkomst Andel af mødre med <10 års skolegang Andel indvandrere Kommune størrelse Fluorid i drikkevand Forældreindtægt Køn Fluorid i drikkevand Andel af mødre med < 10 års skolegang Baggrundsvariable i endelig model forklarer 44 % af variansen af DMFS blandt 15-årige i Danmark. Fluorid i drikkevand Forældreindtægt Køn Drikkevandsbestanddele: Evaporation Residue (mg/L), Ionic strength (mol/L), pH, Water hardness (dH), Aggressive carbon dioxide Oxygen, Ammonia and ammonium, Calcium, Iron, Magnesium, Manganese, Potassium, Sodium, Chloride, Fluoride, Hydrogen carbonate, Hydrogen sulphide, Nitrate, Nitrite, Inorganic phosphorus, Sulphate, Methane, Organic carbon Fluorid i drikkevand Model A: Fluorid og calcium i drikkevand 1) Risikoen for caries blandt 15årige falder med ca. 50 % fra områder med 0-0,125 mg F/L til områder hvor F>1 mg/L. Dosisrespons effekten af fluorid er uafhængig af forældreindtægt og køn. 2) De 25 % med højeste husstandsindkomster har ca. 50 % færre DMFS end de 25 % med laveste husstandsindkomster. 3) Drenge har ca. 10 % færre DMFS end piger. Model A: Baggrundsvariable i endelig model forklarer 45 % af variansen af DMFS blandt 15-årige i Danmark. Model B: Fluorid, calcium, pH, bikarbonat, klorid Fluorid i drikkevand Model B: Baggrundsvariable i endelig model forklarer 51 % af variansen af DMFS blandt 15-årige i Danmark. Endelig model forklarer 30-40 % af variansen af DMFS blandt 12, 15, og 18-årige i Danmark. Der er i Danmark af flere omgange undersøgt forskellige parametres betydning for forekomsten af caries (Tabel 4). Undersøgelserne bekræfter blandt andet socioøkonomiske forholds betydning for forekomsten. Dog kan ingen af de undersøgte kombinationer af faktorer forklare mere end knap halvdelen af variansen af caries i Danmark (Tabel 4). Der er altså i alle tilfælde en betydelig (>50 %) uforklaret varians i caries, som må tilskrives baggrundsparametre, der ikke er inkluderet i de opstillede modeller. Derfor er der heller ikke en konflikt i mellem resultaterne af de enkelte studier, og der er stærke indikationer på at fluorid og calcium i drikkevand, uddannelsesniveau, forældreindtægt og køn, alle er variable med væsentlig betydning for cariesforekomsten i Danmark. 6 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 5. Drikkevandskvalitet og caries Drikkevandets calciumindhold kan tænkes at indvirke på cariesforekomsten enten via direkte kontakt mellem vand og tænder eller via udskillelse af calcium til spyttet. Udover studierne nævnt i forrige afsnit er fluoridindholdet i drikkevand gentagne gange påvist at have betydning for cariesforekomsten (McDonagh et al., 2000; Griffin et al., 2007). Den foreslåede blødgøring i København vil kun påvirke ganske få parametre i drikkevandet, herunder en væsentlig reduktion i calciumkoncentrationen fra 112 til 39 mg/L, mens fluoridkoncentrationen vil være uændret (Tabel 5). Benyttes Bruvo et al.’s (2008) model til at forudsige DMFS niveauet for København, vil DMFS stige med 37 % i tilfælde af blødgøring (Bilag 3). Traditionelt angives usikkerheden på en regressionsmodel som konfidensintervaller, der udtrykker usikkerheden omkring det forventede gennemsnit af observationerne. Usikkerheden på forudsigelsen (prædiktionen) af den enkelte observation er større end konfidensintervallet. For blødgøring i København, er det estimerede 95 % prædiktionsinterval fra 27 % reduktion til 150 % stigning i antal DMFS. Hvis blødgøring udføres på et stort antal byer tilsvarende København, udtrykker Bruvo et al.’s relation 95 % -sikkerhed (95 % konfidensinterval) for at det gennemsnitlige DMFS vil være 23 % til 50 % højere end det nuværende niveau. Det bør holdes for øje, at modellen baserer sig på 2004 data og i øvrigt forudsiger et DMFSniveau på 2,2 for København i 2004, hvor der som tidligere nævnt var observeret et DMFS på 3,04 (Bilag 3). København havde altså i 2004 et DMFS-niveau, der lå væsentligt over modellens forudsigelse baseret alene på drikkevandskvaliteten. Dette betyder ikke, at modellen er forkert, men blot at Københavnernes DMFS er kraftigt påvirket af andre faktorer end drikkevandets kvalitet. Tabel 5. Forventet ændring i drikkevandssammensætningen ved blødgøring i København (data fra København Energi). *=estimeret værdi PHREEQC wateq4f database (Parkhurst and Appelo, 2008). Parameter pH Calcium (mg/L) Fri calcium (Ca2+) (mg/L) * Magnesium (mg/L) Strontium Natrium (mg/L) Bikarbonat (mg/L) Klorid (mg/L) Tørstof (mg/L) Fluorid (mg/L) Fosfor (mg/L) Hårdhed (°dH) Vand fra byledningsnet gennemsnit for 2010 7,7 112 100 Vand fra byledningsnet – gennemsnit for 2010 efter pellet blødgøring med NaOH 7,75 39 36 20 2,5 45 360 71 551 0,53 0,01 20,3 20 2,5 90 254 71 445 0,53 0,01 10,0 Bruvo et al. (2008), udviklede også en udvidet model, hvor der udover calcium og fluorid inddrages drikkevandets pH og indholdet af bikarbonat og klorid som baggrundsvariable. Med alle fem baggrundsvariable steg forklaringsgraden til 51 % af den nationale varians i DMFS blandt de 15-årige i 2004. Den udvidede model illustrerer kompleksiteten i sammenhængende mellem drikkevandskvalitet og cariesforekomst. Bruvo et al. anbefaler modellen baseret på calcium og fluorid af hensyn til modelkompleksiteten og den relativt store forklaringsgrad der opnås med de to variable alene (Bruvo et al., 2008). Den udvidede model er derfor ikke beskrevet videre i dette notat. 7 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Den væsentlige pointe er, at modellen beskriver en overordnet sammenhæng, men den kan ikke give et entydigt svar på udviklingen i DMFS-niveauet efter blødgøring, hvilket begrundes med at modellen for sammenhængen mellem fluorid og calcium i drikkevandet og cariesforekomsten, forklarer knap halvdelen af variansen i DMFS, mens den resterende varians må forklares af de mange øvrige baggrundsvariable beskrevet i forrige afsnit. 6. Tandlægefaglige eksperters betragtninger om calciums rolle John Featherstone, dekan på School of Dentistry, University of California (Bilag 5), er forfatteren bag flere højt citerede publikationer om tændernes re- og demineralisering, udvikling og forebyggelse af caries. John Featherstone vurderer forsigtigt, at den forudsagte carieshæmmende effekt af calcium i drikkevand giver mening, og at han ikke er bekendt med andre forklaringer, der umiddelbart kan modbevise effekten. Dog nævner han at strontium og barium måske også kan have en effekt. Disse to elementer var ikke en del af Bruvo et al. studie, og kan teoretisk set rumme en skjult forklaring på den viste sammenhæng mellem drikkevandskvalitet og caries. Strontiumindholdet forventes uændret ved blødgøring i København (Tabel 5) mens påvirkningen af bariumkoncentrationen er ukendt. John Featherstone påpeger også, at spyttet normalt er overmættet med calcium og fosfat, og at det indikerer, at en yderligere tilførsel af calcium fra drikkevand måske ikke er særligt nyttigt, medmindre spytproduktionen er hæmmet. Gary M. Whitford, Department of Oral Biology, Medical College of Georgia (Bilag 5) er medforfatter på en lang række publikationer om samspillet mellem calcium og fluorid i spyt og plak og betydningen for caries. Han er enig i, at den stærke relation mellem calcium i drikkevand og caries fundet i Bruvo et al.’s resultater i teorien kan forklares ud fra viden om samspillet mellem calcium og fluorid i plak og dettes indflydelse på caries. Gary Whitford har dog ikke viden om at samspillet mellem calciumniveauet i plak og drikkevandets indhold af calcium, er blevet studeret. Han påpeger i tråd med Featherstone’s kommentar ovenfor, at da calciumindholdet i spyttet er tæt på at være lig det i drikkevandet, indikerer dette at drikkevandets calciumindhold burde være uden betydning for cariesforekomsten. Denne sammenligning modsiges dog af Allan Bardow, Tandlægeskolen i København og medforfatter på Bruvo et al. (2008) (Bilag 4), fordi menneskespyt indeholder væsentligt mindre frit calcium end dansk drikkevand. Således viste beregninger i Bruvo et al.'s (2008) studie, at dansk drikkevand kan indeholde helt op til syv gange så meget frit calcium som gennemsnitligt menneskespyt. Han påpeger, at hyppig indtagelse af drikkevand kunne medføre en væsentlig tilførsel af calcium til væskemiljøet omkring tænderne. De forskellige forklaringer fra eksperterne understreger kompleksiteten i tændernes de- og remineraliseringsprocesser og viser, at der ikke umiddelbart kan drages nogen endelig konklusion om de kausale sammenhænge mellem drikkevandets kvalitet og cariesforekomsten. 7. Internationale erfaringer med ændring af drikkevandskvalitet Der har i forbindelse med notatet været søgt bredt i den faglige litteratur, og det er ikke lykkedes at finde studier, der beskriver sammenhængen mellem blødgøring af drikkevand og sundhedsparametre (Bilag 1). 8 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Et enkelt studie i Polen har evalueret betydningen af en vandforsyning baseret på blødt vand i byen Szczecin, hvor calciumindholdet er målt til 43-46 mg/L og fluoridindholdet til 0,3-0,9 afhængig af råvandsressourcen (Łagocka et al., 2011). Łagocka et al. konkluderede, at mineralindholdet i Szczecins drikkevand er tilstrækkeligt til at opretholde et gavnligt miljø for regenerering af tændernes mineralstruktur. Det polske studie inddrager også Bruvo et al.’s resultater, men forholder sig ikke direkte til den mulighed, at et øget calcium- og/eller fluoridindhold i drikkevandet vil kunne forbedre tandsundheden yderligere, som foreslået af Bruvo et al. (2008). Forfatterne har rettet henvendelse til en række eksperter, der har beskæftiget sig med blødgøring eller overvejelser om det. I Belgien viste et studie store økonomiske fordele af blødgøring (Van der Bruggen et al., 2009). Ifølge medforfatterne Bart van der Bruggen og Karin Stemgee (Bilag 8), undgik de bevidst at inkludere sundhedseffekter i deres studie, fordi de er for usikre at bestemme. Dem bekendt overvejes sundhedseffekter ikke i forbindelse med blødgøring i Belgien, dog skal WHO’s anbefalinger overholdes. I Holland har vandselskaberne blødgjort drikkevand siden slutningen af 1970’erne og omtrent 50 % af landets vandforsyning må blødgøres for at overholde lokale krav til drikkevandskvalitet (Hofman et al., 2007). Årsagen til blødgøring i Holland er primært at kunne hæve pH i drikkevandet og derved reducere opløseligheden af kobber og bly med mere fra vandinstallationer og dermed forbedre befolkningens sundhedstilstand (Mons et al., 2007). Udover lavere indtag af tungmetaller, nævner artiklerne den samme række af fordele ved blødgøring som refereret i afsnit 1. De hollandske referencer nævner ikke den mulige påvirkning af andre sundhedsparametre. Korrespondance med Cindy de Jongh, der har beskæftiget sig med sundhedseffekter i forbindelse med blødgøring, fortæller, at man i Holland har haft mange overvejelser om sammenhængen mellem hårdhed, calcium-/magnesiumindhold og risikoen for hjertekarsygdomme og har konkluderet at calcium og hårdhed ikke har betydning for hjertekarsygdomme (Bilag 8). Øvrige sundhedseffekter er, så vidt Cindy er orienteret, ikke overvejet i forbindelse med blødgøring, hvilket i høj grad skyldes konklusionerne fra WHO (Cotruvo and Bartram, 2009) og et tilknyttet seminar om emnet (Cotruvo, 2006). Kenneth M. Persson fra Sydvatten i Sverige fortæller, at blødgøring er fuldstændigt ukontroversielt i Sverige (Bilag 8). Han forklarer det med, at 75 % af vandforsyningen i Sverige er baseret på overfladevand med naturligt lav hårdhed. Derfor betragtes hårdhed som et teknisk problem, der primært forårsager uønskede kalkudfældninger og øger kemikalieforbruget. 55 % af Sydvattens kunder modtager blødt vand fra Bolmen, og kundernes hilste det velkomment i 1999, da de sidste 45 % af Sydvattens kunder fik reduceret hårdheden i deres drikkevand, der er baseret på grundvand. Der har ikke været mistanke om at blødgøringen skulle have påvirket sundhedstilstanden, og det er derfor ikke blevet undersøgt. Kenneth M. Persson beskriver endvidere, at tandsundheden varierer i Sverige fra region til region, og fremhæver et eksempel på, at Sveriges blødeste drikkevand leveres i et område (Värmland) der har en af landets laveste forekomster af caries (Bilag 8). De udenlandske kontakter bekræfter konklusionen, at bortset fra enkelte specifikke emner som hjertekarsygdomme og tungmetal-opløsning, er mulige konsekvenser for sundheden i forbindelse 9 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 med blødgøring af drikkevand ikke mistænkt for at være et problem. Emnet er derfor ikke genstand for yderligere opmærksomhed i form af undersøgelser af sundhedskonsekvenser af blødgøring. 8. Kombinationseffekt af calcium og fluorid i forhold til tandhygiejnen Det har længe været anerkendt, at lave koncentrationer af fluorid tilført det orale væskemiljø og tænderne udefra, fx gennem drikkevand, kost, tandpasta med videre, har en præventiv effekt på udviklingen af caries (Featherstone, 1999). Effekten skyldes en kombination af flere effekter, der kan deles i tre kategorier (Featherstone, 1999, 2000): 1. Inhibering af demineralisering af tænderne forårsaget af syre. Fluorid diffunderer ind i emalje og dentin, adsorberer til krystalstrukturen og reducerer opløseligheden af tanden. 2. Øge remineraliseringsraten. Fluorid øger hastigheden hvormed en ny krystalstruktur dannes i kombination med fosfat og calcium og danner en ny overflade, der beskytter den delvist demineraliserede del af tanden. 3. Inhibering af bakteriernes metabolisme. Hydrogenfluorid kan trænge ind og hæmme enzymaktivitet i bakterieceller. Kategori 1 og 2 har relation til calciumindholdet i spyttet, der diffunderer ind i plak og tændernes emalje. Kombinationseffekten af fluorid og calcium er illustreret i Figur 2. Ved demineralisering af tænderne, er krystalstrukturen karbonatholdig apatit, der opbygges under tændernes vækst, lettere nedbrydelig end den krystalstruktur af fluorapatit, som afsættes senere på tændernes overflade efter frembrud. Derved bliver tænderne mere modstandsdygtige overfor syrepåvirkningen (Featherstone, 2008). En gennemgang af litteraturen har tidligere konkluderet at remineralisering primært afhænger af, hvor mættet spyttet er med fluorapatit og hydroxyapatit (Featherstone, 1999). Dog er drikkevandet overmættet med og uden blødgøring (Tabel 6). Bruvo et al. (2008) anslog mængden af frit calcium i spyttet til at være omkring 20 mg/L. I Københavns nuværende drikkevand er koncentrationen af frit calcium omkring 100 mg/L, men vil reduceres til 36 mg/L i tilfælde af blødgøring (Tabel 5). Drikkevandet vil selv efter blødgøring have en højere koncentration af frit calcium end den naturlige forekomst i spyttet. Tabel 6. Mætning i Københavns drikkevand (pK-pI) beregnet ud fra værdierne (Tabel 5) og med computerprogrammet beskrevet i Larsen og Pearce (2003) ved 20 °C. En positiv værdi betyder, at vandet er overmættet med hensyn til krystalformen. Mineral Fluorapatite, Ca5(PO4)3F Hydroxyapatite, Ca5(PO4)3OH Ikke blødgjort Blødgjort 8,2 6,5 3,4 1,7 Studier har forsøgt at vise effekten af at skylle munden med høje koncentrationer af calcium, og der er indikationer på, at ekstra calcium bidrager til remineraliseringen af emaljen (Magalhães et al., 2007), men mekanismerne er ikke fuldt ud forstået og andre studier viser både en væsentlig effekt af Ca-skylning, såvel som blandede resultater (Whitford et al., 2002; Lynch and Ten Cate, 2005; Pessan et al., 2006; Furlani et al., 2009). Fødens indhold af mineraler kan også have betydning for 10 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 spytkirtlernes funktion og dermed påvirke spyttets rolle i den naturlige cariesforebyggelse (Lingström and Moynihan, 2003). Figur 2. Principskitse for fluorid og calciums beskyttende virkning mod caries. Tændernes oprindelige krystalstruktur nedbrydes i overfladen af syre produceret i biofilm på tænderne (plak). Den delvist nedbrudte krystalstruktur er modtagelig for remineralisering og calcium, fosfat og fluorid i spyttet danner en ny overflade på tændernes krystaller. Den nye overflade er mere stabil i syre og dermed mindre opløselig end den oprindelige krystalstruktur i tænderne (Featherstone, 1999). Figuren er fra (Featherstone, 2008). En ekspert på området udtrykker at interaktionen mellem calcium i drikkevand, spyt, plak og effekten på caries er et område, der fortjener yderligere forskning (Whitford, Bilag 5). Sammenhængen mellem kost, spytsammensætning og caries er undersøgt i flere studier, men dette notats forfattere er ikke bekendt med studier, der beskriver sammenhængen mellem mineraloptag fra føden, spyttets sammensætning og forekomsten af caries. At føden generelt har betydning for cariesudviklingen er dog beskrevet i litteraturen (Johansson et al., 1984; Mobley et al., 2009). Den forudsagte stigning i caries som følge af blødgøring af Københavns drikkevand er derfor understøttet af den eksisterende viden om calciums vigtige rolle i forbindelse med demineraliserings-/remineraliseringsprocesserne i munden og den kemiske sammensætning af spyt og drikkevand. Efter blødgøring vil drikkevandet endnu være mættet med mineraler vigtige for remineraliseringen af tænderne, og mængden af frit calcium vil også være højere end den typiske calciumkoncentration i spyttet. På baggrund af denne litteraturgennemgang må det konkluderes i overensstemmelse med konklusionerne i afsnit 5 og 6, at en kausal sammenhæng mellem calciumindholdet i drikkevand og cariesforekomsten ikke er fastlagt. 9. Økonomiske konsekvenser af et øget DMFS-niveau Ses der bort fra modellens usikkerhedsinterval, forudsiger den, at blødgøring i gennemsnit medfører 1,13 DMFS mere pr. 15-årig i København i forhold til et DMFS på 3,04 i Bruvo et al.’s undersøgelse. Et 15-årigt barn vil gennemsnitligt have haft de permanente tandflader eksponeret til munden i 5,7 år (Bilag 4). En ændring af drikkevandssammensætningen som medfører 1,13 cariespåvirket, fyldt eller mistet flade (DMFS) yderligere hos 15-årige, vil altså betyde, at der har været en yderligere tilvækst på omkring 0,2 flade pr. år frem til det femtende år (1,13 DMFS / 5,7 år). Omkostningen for en ekstra DMF-S er anslået til 750 kr. per beskadiget flade, såfremt skaden kan udbedres med en almindelig fyldning (Bilag 4). Baseret på et simpelt skøn fra en forsker ved Tandlægehøjskolen (Bilag 4) er det rimeligt at antage, at en 37 procents stigning i antallet af huller (svarende til 0,2 flade pr. år), som 11 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 følge af ændret drikkevandssammensætning, vil medføre en merudgift på omkring 12 mio. kr. per år for ungdomsårgangene under 18 år i Københavns kommune (ca. 82.000 børn x 0,2 DMFS x 750 DKK). Forudsætningen for denne udregning er, at tilvæksten i DMFS gælder for alle børn mellem 3 og 18 år og er den samme for mælketænder som for permanente tænder. I denne sammenhæng er estimatet sandsynligvis lavt sat, da mælketænder er mindre mineraliserede end permanente og måske derfor mere modtagelige overfor caries. Ydermere er mælketænder mindre og har tyndere emalje end permanente tænder, og derfor vil caries alt andet lige, hurtigere blive alvorligt på en mælketand. For alle årgange i Københavns kommune (børn fra 3 til 18 år hos skoletandlæge og voksne hos privat tandlæge og ældretandpleje udgørende omkring 523.000 borgere) anslås den samlede omkostning inkl. offentligt tilskud og egenbetaling ved blødgøring til omkring 78 mio. kr. per år, eller 150 kr./person/år. I forhold til, at flere personer vil være helt eller delvist tandløse i den ældre del af befolkningen, er dette skøn højt sat. Men i forhold til at udbedringen af en tandflade kompliceres med årerne og fyldninger ofte skiftes, hvorfor der må forventes højere udgifter over et helt liv, er dette skøn meget lavt sat. Således kan et enkelt hul, som medfører rodbehandling og efterfølgende guldkrone etc. på tanden udgøre en udgift, der er 10 gange større end de 750 kroner, som er grundlaget for den simple beregning (Bilag 4). Dertil kommer omkostninger for patient, dennes arbejdsplads og familie, som er forbundet med følgevirkninger af caries. Fører blødgøring af drikkevandet i København til mere caries, vil det medføre en væsentlig omkostning for samfund og patient i form af behandlingsudgifter og dertil kommer de mere uhåndterlige omkostninger, som er nævnt ovenfor. Dette estimat skal dog ses i lyset af den store usikkerhed på prædiktionen af caries forekomsten (afsnit 5). 10. Mulige tiltag for afhjælpning af et øget DMFS som følge af blødgøring Hvis der er sammenhæng mellem calciumindholdet i drikkevand og caries, er det relevant at overveje mulighederne for at imødegå blødgøringen af drikkevandets effekt på tandsundheden. Det er jf. tidligere afsnit åbenlyst, at sociale faktorer, tandplejetilbud og øvrige tiltag har haft en enorm betydning for udviklingen af cariesforekomsten i Danmark, uafhængigt af drikkevandets kvalitet. Det bør overvejes hvilke tiltag i social- og sundhedssektoren, der kan videreudvikles for at imødegå hele eller dele af blødgøringens eventuelle påvirkning af tandsundheden. Disse muligheder falder udenfor opdraget for dette notat, men er et oplagt emne for videre undersøgelser. Tandlægeforeningen er blevet forelagt resultaterne fra Bruvo et al (2008) og udtaler, at de mener, at den påviste relation er i overensstemmelse med erfaringer fra praksis (Bilag 6). De forventer ikke, at en ændring på 1 DMFS vil kunne imødegås med tiltag fra tandplejens side og udtrykker væsentlig bekymring for et tiltag, der kan give mere caries (Bilag 6). En anden mulighed er at kompensere for et reduceret calciumindhold ved at tilsætte fluorid til drikkevandet. Et stort antal udenlandske vandforsyninger fx i England, Spanien, Irland, Canada, Australien, Singapore og USA fluoriderer drikkevandet som led i cariesforebyggelse (Jones and Lennon, 2004). WHO anbefaler en fluoridkoncentration på 0,5-1 mg/L i forbindelse med fluoridering af drikkevand (Cotruvo and Bartram, 2009), men anbefaler samtidigt, at fluoridkoncentrationen i drikkevandet, af øvrige sundhedshensyn, ikke kommer over 1,5 mg/L (World Health Organization, 2004). For høje 12 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 koncentrationer af fluorid i drikkevand kan give problemer som fluorose, der ses som misfarvninger af tandoverfladen (McDonagh et al., 2000). Lokalt varierer anbefalingerne om optimalt niveau for fluorideringen. I Australien, hvor 70 % af befolkningen modtager fluorideret drikkevand, anbefales en målkoncentration mellem 0,7 og 1 mg/L (NHMRC and NRMMC, 2011). Det lave niveau gælder varme egne af landet, hvor vandindtaget generelt er højere og 1 mg/L gælder for tempereret klima. I USA, modtager 72 % af befolkningen fluorideret drikkevand og der anbefales en tilsætning af fluorid til målkoncentration på 0,7-1,2 mg/L afhængig af gennemsnitlig daglig maksimumtemperatur i vandforsyningsområdet (CDC, 2001). I England modtager ca. 10 % af befolkningen fluorideret drikkevand, og der anbefales en målkoncentration på 1 mg/L med henvisning til landets tempererede klima (Jones and Lennon, 2004). Omkostningerne forbundet med fluoridering er for 2003 estimeret til ca. US$ 0,43/år per borger i vandforsyningsområder større end 20.000 borgere inklusiv investering og driftsomkostninger (O’Connell et al., 2005). Omregnet til danske kroner (2011) svarer dette til ca. kr. 5/borger/år eller ca. kr. 0,08 per m3 drikkevand forbrugt i København. Prisen er forbundet med usikkerhed, da den er baseret på amerikanske erfaringer, men det vurderes af forfatterne, at omkostningen er en rimelig indikation for det omkostningsniveau, fluoridering vil have i København. Omkostningen er under alle omstændigheder væsentlig lavere end den forventede besparelse forårsaget af færre huller i tænderne (jf. afsnit 9). Denne konklusion er i overensstemmelse med erfaringer fra fx England (Jones and Lennon, 2004) og USA (O’Connell et al., 2005). Reduceres calciumkoncentration som følge af blødgøring til 39 mg/L, forudsiger Bruvo et al.’s relation, at fluoridindholdet skal øges fra 0,53 til 0,9 mg/L for at sikre et uændret DMFS-niveau i København (Bilag 3). Niveauet på 0,9 mg fluorid per liter stemmer overens med anbefalingerne fra WHO og praksis i Australien, USA og England. 11. Overvejelser vedrørende mulige sundhedseffekter af blødgøring Udover ovenstående diskussion af blødgøringens betydning for caries, er der i litteraturen nævnt en række andre sygdomme, der kan have forbindelse til mineralindholdet i drikkevand. I forbindelse med den foreslåede blødgøring i København er det kun calcium, natrium, bikarbonat og pH der ændres i drikkevandet. Ernæringsmæssigt er det især calcium, der kan forventes at komme et væsentligt bidrag fra via drikkevandet. Det anslås at op til 20 % af det daglige indtag af calcium kan komme fra drikkevand, og det kan for nogle områder og befolkningsgrupper være et væsentligt supplement til det daglige indtag af calcium (WHO, 2005). De Nordiske Næringsstof Anbefalinger anbefaler et calciumindtag på 800-900 mg calcium/dag for voksne (Saxholt et al., 2010). Antages det daglige indtag af drikkevand at være omkring 1½ L/person fås et calciumindtag på ca. 170 mg/dag, svarende til omtrent 20 % af anbefalet dagligt indtag. Efter blødgøring reduceres indtaget til ca. 60 mg/dag efter blødgøring (ca. 7 % af anbefalet dagligt indtag). Indtaget reduceres i begge tilfælde hvis vandet opvarmes og calcium udfældes inden indtaget. En reduktion i dagligt indtag af calcium på 110 mg skal ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige dansker indtager ca. 100-300 mg mere calcium end anbefalet (Bilag 7). Fødevareforskerne betegner den danske kosts indhold af calcium som ”rigeligt”, hvilket betyder at alle, der spiser tilstrækkeligt til at få deres energibehov dækket, får 13 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 nok calcium (Pedersen et al., 2010). Det vurderes dog også, at omtrent 25 % af befolkningen netop indtager tilstrækkeligt calcium eller for lidt i forhold til anbefalingerne (Bilag 7). Til sammenligning indeholder mælk ca. 1220 mg calcium/L, mens brød indeholder omtrent 300-500 mg calcium/kg (Saxholt et al., 2010). Hjertekarsygdomme Der har tidligere været meget fokus på drikkevandets hårdhed, indholdet af calcium og risikoen for hjertekarsygdomme. Nu er fokus rettet mod magnesiums betydning for hjertekarsygdomme og det vurderes ikke sandsynligt, at calciumindholdet i drikkevand påvirker risikoen for hjertekarsygdomme (Monarca et al., 2006, 2009; Cotruvo and Bartram, 2009). Den foreslåede blødgøringsmetode påvirker ikke magnesiumindholdet i drikkevand og det ventes derfor ikke, at blødgøring vil have en effekt på hjertekarsygdomme i København. Børneeksem Som i tilfældet med caries er børneeksem (atopisk dermatitis) en sygdom med mange mulige baggrundsvariable. Selvom genetiske forhold menes at have den største betydning for forekomsten, kan denne faktor langt fra forklare hele variationen i forekomsten af børneeksem (ThestrupPedersen et al., 2002). Et signifikant sammenfald mellem hårdheden af drikkevand og forekomst af børneeksem blev først vist i England (McNally et al., 1998) og blev siden fundet i Japan og Spanien (Miyake et al., 2004; Arnedo-pena and Bellido-blasco, 2007). I England blev det observeret, at andelen af børn med børneeksem i forhold til andelen af børn uden børneeksem var 28-54 % højere i områder med hårdt vand end områder med blødt vand (McNally et al., 1998). Studiets resultater er korrigeret for andre variable, som fx alder, køn, socioøkonomisk status mv. Det menes, at huden påvirkes af vandkvaliteten gennem øget forbrug af sæbe og vaskemidler, via små kalkpartikler, der irriterer huden eller mere generelt gør huden sårbar for allergener og bakterievækst (Thomas et al., 2011). Børneeksem har alvorlige omkostninger for de ramte familier i form af behandlingsudgifter og særligt rammes forældre hårdt af tabt nattesøvn og sygefravær med videre (Kemp, 2003). På denne baggrund har et engelsk studie undersøgt effekten af, at installere blødgøringsanlæg (ved ionbytning) hos familier med konstateret børneeksem. Konklusionen var, at blødgøring ved ionbytning ikke kan påvises at behandle konstateret børneeksem (Gamble and Dellavalle, 2011; Thomas et al., 2011). En forklaring på den tilsyneladende uoverensstemmelse af studierne kan være, at hårdheden af drikkevandet er med til at udløse børneeksem, men ikke har væsentlig betydning for den videre udvikling af sygdommen. Der er altså påvist en korrelation mellem hårdhed i drikkevand og forekomsten af børneeksem, som indikerer, at hårdt vand medfører mere børneeksem. Et eksperiment har dog ikke kunne vise, at blødgøring fungerer som en behandling af børneeksem. Nyresten Nyresten består typisk af calciumoxalat og sammenhængen mellem indtag af oxalsyre og calcium og dannelsen af nyresten er forsøgt forklaret af flere omgange (Bellizzi et al., 1999). Tidligere anbefaledes et lavt indtag af calcium, hvor risikoen for nyresten ønskedes reduceret. Sidenhen blev det påvist at et højt indtag af calcium via maden var forbundet med reduceret risiko for nyresten, hvilket blev forklaret af at calcium bandt oxalsyre i fordøjelsessystemet og hindrede udskillelse til urinen. Senere igen er det blevet erkendt, at kosttilskud i form af calciumkarbonat tilsyneladende 14 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 forøger risikoen for nyresten, hvilket forklares af timingen af indtaget. Det menes, at hvis et højt calciumindtag sker uafhængigt af den oxalsyreholdige mad, kan oxalsyre og calcium udskilles til urinen og danne nyresten (Bellizzi et al., 1999; Siener et al., 2004). På den baggrund konkluderer nogen, at et lavt indtag af calcium generelt vil reducere risikoen for nyresten for særligt udsatte grupper (WHO, 2005 side 68). Indtages calciumrigt drikkevand i forbindelse med maden er det omvendt muligt, at det vil reducere risikoen for nyresten (Cotruvo and Bartram, 2009 side 3). En tidligere gennemgang af litteraturen fandt dog, at eksisterende retningslinjer for maksimum calciumindhold i drikkevand af hensyn til nyresten har sat den øvre grænse ved en hårdhed på 5 mmol/L, svarende til 28 °dH og altså væsentlig højere end i København (WHO, 2005, side 157). En anden gennemgang af litteraturen og senere studier fandt ikke belæg for at calciumbidrag fra føden og drikkevand har betydning for udviklingen af nyresten (Ramello et al., 2000; Schwartz et al., 2002; Vescini et al., 2007). Resultaterne, beskrevet her, indikerer at drikkevandets calciumindhold ikke er afgørende for forekomsten af nyresten i København. Behandlingen af nyrestenspatienter bør dog tage højde for drikkevandets aktuelle indhold af calcium. Knogleskørhed Mange studier har undersøgt sammenhængen mellem mineralindtag og knoglemasse og knogleskørhed (osteoporose) og det er anerkendt, at et øget calciumindtag medfører en lavere risiko for knoglebrud (Heaney, 2000). Der er ikke foretaget en statistisk analyse af sammenfaldet mellem knogleskørhed og drikkevandets indhold af calcium i Danmark, men det foreslås af forskere fra Lægemiddelstyrelsen og GEUS, at der bør laves et sådant studie (Appel, 2011). En nylig gennemgang af litteraturen konkluderede, at optagelsen af calcium fra drikkevand formentlig er ligestillet med optagelsen af calcium fra andre fødevarer (Cotruvo and Bartram, 2009 side 105). Det overvejes om et løbende indtag af calcium via drikkevand, kan være fordelagtigt for knoglesundhed i forhold til det momentvise indtag af anden føde. Dog vil drikkevand ikke være den primære kilde til calciumindtaget, da anden føde vil have et langt højere og mere varieret indhold af calcium. Mælk fremhæves som en mere optimal kilde til calcium end drikkevand, da det ud over en høj koncentration af calcium også medfører en mere effektiv optagelse end øvrige fødevarer og drikkevand (Guéguen and Pointillart, 2000). Som med de øvrige sygdomme nævnt her, er der tale om et komplekst sammenspil mellem mange faktorer. Indtaget af calcium og risikoen for knoglebrud, er for eksempel også vist afhængig af D-vitaminindtag (Feskanich et al., 2003) og mekanismerne for calciumoptaget diskuteres endnu i den faglige litteratur (Arnaud, 2008; Burckhardt, 2010). Indføres blødgøring i København, bør det overvejes om særligt udsatte grupper eller befolkningen generelt bør sikres et øget tilskud af calcium fra andre kilder. Øvrige perspektiver En ekspertgruppe nedsat af WHO formulerede en række vidensgab, der blandt andet inkluderede 1) videre undersøgelser af calciums optagelse i kroppen fra drikkevand, 2) identifikation af ”høj-risiko” grupper i befolkningen, der måtte have særlige behov for calciumindtag og 3) genoptagelse af ældre studier af mineralfattig drikkevands betydning for sundhed generelt (Cotruvo and Bartram, 2009 side 15 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 12ff). Sundhedseffekter af drikkevandskvalitet er et omfattende emne, der går på tværs af mange discipliner og hvor der hele tiden findes nye vinkler på sagen. En nyere publikation argumenterede for at syre-base forhold i kroppen, påvirket af fx drikkevandets alkalinitet, kan være udslagsgivende i forhold til hjertekarsygdomme (Rylander, 2008). Der er også fundet sammenfald mellem calciumkoncentrationen af drikkevand og risikoen for tarmkræft og igen er der tale om et studie, hvor der findes gode argumenter for en sammenhæng, men hvor den kausale sammenhæng ikke er endeligt bevist (Chang et al., 2010; Chiu et al., 2011). Fælles for de ovenstående effekter er dog, at de nok kan være signifikante statistisk set, men bortset fra fluorids indflydelse på tandsundhed er effekterne marginale på individniveau. Dette er formentlig også forklaringen på, at blødgøring er indført i andre lande uden større (publicerede) undersøgelser af de sundhedsmæssige aspekter. For eksempel er blødgøring anvendt i Tyskland og Belgien efter nøje overvejelser af konsekvenserne for samfundet, miljø og økonomi (Merkel, 1998; Hillebrand et al., 2004; Van der Bruggen et al., 2009) men ingen af de nævnte studier har vurderet det nødvendigt at inkludere de sundhedseffekter som er omtalt i dette notat. Dog må det understreges at de marginale effekter på individniveau kan være ganske væsentlige når hele populationer er påvirket af ændringen af vandkvalitet. 16 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 12. Konklusioner i forhold til indførelse af blødgøring i København Om konsekvenserne af at blødgøre drikkevandet i København, kan det siges at: DMFS er et retvisende og anerkendt mål for cariesforekomsten. Cariesforekomsten i Danmark og nabolande er reduceret dramatisk siden 1980’erne uafhængigt af drikkevandskvaliteten. I Danmark er det gennemsnitlige DMFT blandt 12-årige reduceret fra omkring 5 til 0,6 DMFT (ca. 7,5 til 0,9 DMFS) i 2010. I internationale sammenhænge betegnes Danmarks cariesniveau som meget lavt. Københavns DMFS-niveau for 15-årige var i 2004 3,04 mod landsgennemsnittet på 2,86 på trods af, at Københavns drikkevands calcium- og fluoridindhold er højere end landets gennemsnitlige drikkevandkoncentrationer af calcium og fluorid. DMFS-niveauet varierer kraftigt mellem kommuner uafhængigt af drikkevandskvaliteten. Nogle kommuner med et højt indhold af calcium har flere DMFS end kommuner med samme fluoridindhold og lavere calciumindhold. Cariesforekomsten er påvirket af en lang række faktorer, der blandt andet inkluderer socioøkonomiske forhold, heriblandt tandplejetilbud, indkomst, men også drikkevandskvalitet. Fluoridkoncentrationen menes at forklare 35 % af variansen i danske unges DMFS-niveauer og inkluderes calcium i modellen øges forklaringen til 45 %. Ovennævnte relation mellem calciumindholdet i drikkevand og forekomsten af caries, er ikke bevist som en kausal sammenhæng, og der er flere uafklarede faktorer, der komplicerer den mulige forklaring. For eksempel kan det nævnes, at mineraler med betydning for tændernes remineraliseringsproces under alle omstændigheder er overmættet i spyt, i det nuværende drikkevand, såvel som i blødgjort drikkevand. Dog er mængden af frit calcium i blødgjort drikkevand omtrent 44 % højere end i spyttet. I det nuværende Københavnske drikkevand er mængden af frit calcium omtrent 200 % højere end spyttets naturlige indhold. Calciums betydning for cariesforekomsten er dog velfunderet i den eksisterende viden om cariesudvikling og udvekslingen af mineraler mellem tænder og spyt. En gennemgang af litteraturen og korrespondance med førende forskere indenfor emnet viser, at sammenhæng mellem mineraler i drikkevandet, spyttets mineralsammensætning og tændernes de- og remineraliseringsprocesser ikke er klarlagt, endsige grundigt undersøgt. Det er derfor uafklaret om calcium i drikkevands mulige beskyttende virkning mod caries skyldes vandets direkte påvirkning af mundhulen, eller indirekte via kroppens calciumoptag og spytsekretionen. I tilfælde af blødgøring viser Bruvo et al.’s model for sammenhæng mellem calcium, fluorid og caries en 37 % stigning svarende til omkring 1,13 DMFS pr. barn (regnet på baggrund af 2004-niveauet i cariesforekomsten) ved det fyldte femtende år. En sådan stigning svarer til en merudgift på 150 kr. pr. barn pr. år. Estimatet er dog behæftet med væsentlig usikkerhed 17 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 og 95 % -prædiktionsinterval forudsiger et spænd der går fra 27 % reduktion til 150 % stigning i DMFS. Tandlægeforeningen udtrykker bekymring for et tiltag, der kan give mere caries, og anbefaler at konsekvenserne undersøges nøje inden implementering af blødgøring. Det reducerede calciumindhold i drikkevandet, kan eventuelt afhjælpes helt eller delvist af videregående sociale og sundhedsfaglige tiltag svarende til de, der har været medvirkende til den kraftige reduktion i cariesforekomsten siden 1980. Alternativt kan det overvejes at tilsætte fluorid til drikkevandet og øge det naturlige fluoridindhold fra 0,5 til 0,9 mg/L. Omkostningen til fluoridering forventes at være lav, og er groft skønnet til et niveau omkring kr. 0,08 per m3 leveret drikkevand. Københavnernes drikkevand dækker omtrent 20 % af anbefalet dagligt calcium indtag for voksne, ved et dagligt indtag på 1½ L drikkevand. Størstedelen af danskerne indtager rigeligt calcium via føden og vil fortsat gøre det efter blødgøring af drikkevandet. Et reduceret calciumindhold i drikkevand vil muligvis påvirke andre sygdomme end caries, herunder børneeksem, nyresten og knogleskørhed, hvoraf nogle vil påvirkes i positiv retning og andre i negativ retning. Sygdommene er domineret af andre faktorer end drikkevandets sammensætning. På baggrund af en litteraturgennemgang og korrespondance med fagfolk beskæftiget med blødgøring af drikkevand står det klart, at der i Belgien, Holland og Sverige ikke regnes med at blødgøring ved fældningsmetoden vil have negative sundhedsmæssige konsekvenser, og derfor er mulige sundhedskonsekvenser af etableret blødgøring ikke undersøgt. 18 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Referencer Appel, P.W.U., 2011. Medicinsk geologi. En kort sammenstilling af danske projekter relateret til medicinsk geologi. Arnaud, M., 2008. Higher calcium urinary loss induced by a calcium sulphate-rich mineral water intake than by milk in young women Comments by Arnaud. British Journal of Nutrition 206209. Arnedo-pena, A., Bellido-blasco, J., 2007. Dureza del agua de consumo doméstico y prevalencia de eczema atópico en escolares de Castellón , España 49, 295-301. Bardow, a, Nyvad, B., Nauntofte, B., 2001. Relationships between medication intake, complaints of dry mouth, salivary flow rate and composition, and the rate of tooth demineralization in situ. Archives of oral biology 46, 413-23. Bellizzi, V., De Nicola, L., Minutolo, R., Russo, D., Cianciaruso, B., Andreucci, M., Conte, G., Andreucci, V.E., 1999. Effects of water hardness on urinary risk factors for kidney stones in patients with idiopathic nephrolithiasis. Nephron 81 Suppl 1, 66-70. Bratthall, D., Hänsel-Petersson, G., Sundberg, H., 1996. Reasons for the caries decline: what do the experts believe? European journal of oral sciences 104, 416-22; discussion 423-5, 430-2. Broadbent, J.M., Thomson, W.., 2005. For debate: problems with the DMF index pertinent to dental caries data analysis. Community dentistry and oral 33, 400-409. Van der Bruggen, B., Goossens, H., Everard, P.A., Stemgee, K., Rogge, W., 2009. Cost-benefit analysis of central softening for production of drinking water. Journal of Environmental Management 91, 541-549. Bruvo, M., Ekstrand, K., Arvin, E., Spliid, H., D, 2008. Optimal drinking water composition for caries control in populations. Journal of dental research 87, 340-343. Burckhardt, P., 2010. The Effect of Mineral Waters on Bone Metabolism: Alkalinity Over Calcium?, in: Burckhardt, P., Dawson-Hughes, B., Weaver, C. (Eds.), Nutritional Influences on Bone Health. Springer London, London. CDC, 2001. Recommendations for using fluoride to prevent and control dental caries in the United States, Health (San Francisco). Atlanta, Georgia, USA. COWI, 2011. Central blødgøring af drikkevand. Chang, C.-C., Chen, C.-C., Wu, D.-C., Yang, C.-Y., 2010. Nitrates in drinking water and the risk of death from rectal cancer: does hardness in drinking water matter? Journal of toxicology and environmental health. Part A 73, 1337-47. Chiu, H.-F., Tsai, S.-S., Chen, P.-S., Wu, T.-N., Yang, C.-Y., 2011. Does calcium in drinking water modify the association between nitrate in drinking water and risk of death from colon cancer? Journal of water and health 9, 498-506. Cotruvo, J., 2006. Health Aspects of Calcium and Magnesium in Drinking Water. Water conditioning & purification. Cotruvo, J., Bartram, J., 2009. Calcium and magnesium in drinking water: Public health significance. World Health Organization, Geneva, Switzerland. Ekstrand, K., Christiansen, J., Christiansen, M., 2005. Relationen mellem fluoridindholdet i kommunernes drikkevand og caries-eksemplificeret ved DMF-S-vaerdier hos 12-, 15-og 18arige i 2004. Tandlægebladet 109, 790. Ekstrand, K.R., Christiansen, M.E.C., Qvist, V., Ismail, a, 2010. Factors associated with intermunicipality differences in dental caries experience among Danish adolescents. An ecological study. Community dentistry and oral epidemiology 38, 29-42. Featherstone, J.D., 1999. Prevention and reversal of dental caries: role of low level fluoride. Community dentistry and oral epidemiology 27, 31-40. Featherstone, J.D., 2000. The science and practice of caries prevention. Journal of the American Dental Association (1939) 131, 887-99. 19 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Featherstone, J.D.B., 2008. Dental caries: a dynamic disease process. Australian dental journal 53, 286-91. Fejerskov, O., 1997. Concepts of dental caries and their consequences for understanding the disease. Community dentistry and oral epidemiology 25, 5-12. Feskanich, D., Willett, W.C., Colditz, G. a, 2003. Calcium, vitamin D, milk consumption, and hip fractures: a prospective study among postmenopausal women. The American journal of clinical nutrition 77, 504-11. Furlani, T.A., Magalhães, A.C., Iano, F.G., Cardoso, V.E.D.S., Delbem, A.C.B., Buzalaf, M.A.R., 2009. Effect of calcium pre-rinse and fluoride dentifrice on enamel and on dental plaque formed in situ. Oral health preventive dentistry 7, 23-28. Gamble, R.G., Dellavalle, R.P., 2011. Ion-Exchange Water Softener Use and Eczema. Archives of Dermatology 147, 1208. Godskesen, B., Hauschild, M.Z., Rygaard, M., Zambrano, K., Albrechtsen, H.-J., 2012. Life cycle assessment of central softening of very hard drinking water Journal of Environmental Management. Journal of Environmental Management Accepted. Griffin, S.O., Regnier, E., Griffin, P.M., Huntley, V., 2007. Effectiveness of fluoride in preventing caries in adults. Journal of dental research 86, 410-5. Guéguen, L., Pointillart, a, 2000. The bioavailability of dietary calcium. Journal of the American College of Nutrition 19, 119S-136S. Heaney, R.P., 2000. Calcium, dairy products and osteoporosis. Journal of the American College of Nutrition 19, 83S-99S. Hillebrand, T., Böhm, E., Kotz, C., Schikorra, V., Schleich, J., Hesse, S., Baldauf, G., 2004. Zentrale Enthärtung von Trinkwasser. Eine ökologische und ökonomische Bewertung. Fraunhofer IRB Verlag, Stuttgart. Hofman, J., Kramer, O., Hoek, J.P. van der, Nederlof, M., Groenendijk, M., 2007. Twenty years of experience with centralised softening in the netherlands. Water21 21-24. Johansson, I., Ericson, T., Steen, L., 1984. Studies of the effect of diet on saliva secretion and caries development: the effect of fasting on saliva composition of female subjects. The Journal of nutrition 114, 2010-20. Jones, S., Lennon, K., 2004. One in a million. The British Fluoridation Society, The UK Public Health Association, The British Dental Association, and The Faculty of Public Health, Royal College of Physicians, UK. Kemp, A.S., 2003. Cost of Illness of Atopic Dermatitis in Children: A Societal Perspective. PharmacoEconomics 21, 105-113. Kirkeskov, L., Kristiansen, E., Bøggild, H., von Platen-Hallermund, F., Sckerl, H., Carlsen, A., Larsen, M.J., Poulsen, S., 2010. The association between fluoride in drinking water and dental caries in Danish children. Linking data from health registers, environmental registers and administrative registers. Community dentistry and oral epidemiology 206-212. Kristiansen, E., Kirkeskov, L., Bøggild, H., von Platen-Hallermund, F., Sckerl, H., Carlsen, A., Larsen, M.J., Poulsen, S., 2010. Caries hos børn og unge, fluorid i drikkevandet, forældreindtægt og køn. Tandlægebladet 114, 470–478. Larsen, M., 2003. Saturation of human saliva with respect to calcium salts. Archives of Oral Biology 48, 317-322. Lingström, P., Moynihan, P., 2003. Nutrition, saliva, and oral health. Nutrition 19, 567-569. Lynch, R.J.M., Ten Cate, J.M., 2005. The anti-caries efficacy of calcium carbonate-based fluoride toothpastes. International Dental Journal 55, 175-178. Magalhães, A.C., Furlani, T.D.A., Italiani, F.D.M., Iano, F.G., Delbem, A.C.B., Buzalaf, M.A.R., 2007. Effect of calcium pre-rinse and fluoride dentifrice on remineralisation of artificially demineralised enamel and on the composition of the dental biofilm formed in situ. Archives of oral biology 52, 1155-60. 20 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 McDonagh, M.S., Whiting, P.F., Wilson, P.M., Sutton, A.J., Chestnutt, I., Cooper, J., Misso, K., Bradley, M., Treasure, E., Kleijnen, J., 2000. Systematic review of water fluoridation. British Medical Journal 321, 855-859. McNally, N.J., Williams, H.C., Phillips, D.R., Smallman-Raynor, M., Lewis, S., Venn, A., Britton, J., 1998. Atopic eczema and domestic water hardness. Lancet 352, 527-531. Merkel, W., 1998. Zentrale Enthärtung von Trinkwasser - wirtschafliche Gesichtspunkte aus der Sicht der Verbraucher. Miyake, Y., Yokoyama, T., Yura, A., Iki, M., Shimizu, T., 2004. Ecological association of water hardness with prevalence of childhood atopic dermatitis in a Japanese urban area. Environmental Research 94, 33-37. Mobley, C., Marshall, T. a, Milgrom, P., Coldwell, S.E., 2009. The contribution of dietary factors to dental caries and disparities in caries. Academic pediatrics 9, 410-4. Monarca, S., Donato, F., Zerbini, I., Calderon, R.L., Craun, G.F., 2006. Review of epidemiological studies on drinking water hardness and cardiovascular diseases. European Journal of Cardiovascular Prevention & Rehabilitation 13, 495-506. Monarca, S., Kozisek, F., Craun, G., Donato, F., Zerbini, I., 2009. Drinking water hardness and cardiovascular disease. European journal of cardiovascular prevention and rehabilitation : official journal of the European Society of Cardiology, Working Groups on Epidemiology & Prevention and Cardiac Rehabilitation and Exercise Physiology 16, 735-6. Mons, M., van Dijk, H., Gatel, D., Hesse, S., Nguyen, M.-L., 2007. Softening, conditioning and the optimal composition of drinking water. Water21 19-21. NHMRC, NRMMC, 2011. Australian Drinking Water Guidelines Paper 6 National Water Quality Management Strategy. Canberra, Australia. O’Connell, J.M., Brunson, D., Anselmo, T., Sullivan, P.W., 2005. Costs and savings associated with community water fluoridation programs in Colorado. Preventing chronic disease 2 Spec no, A06. Parkhurst, D.L., Appelo, C.A.J., 2008. PHREEQC for Windows. Pedersen, A., Fagt, S., Groth, M., Christensen, T., 2010. Danskernes kostvaner 2003 - 2008. Søborg. Pessan, J.P., Sicca, C.M., de Souza, T.S., da Silva, S.M.B., Whitford, G.M., Buzalaf, M. a R., 2006. Fluoride concentrations in dental plaque and saliva after the use of a fluoride dentifrice preceded by a calcium lactate rinse. European journal of oral sciences 114, 489-93. Petersen, P.E., 2003. The World Oral Health Report 2003, Oral Health. Geneva. Petersen, P.E., Bourgeois, D., Ogawa, H., Estupinan-day, S., Ndiaye, C., 2005. Policy and Practice The global burden of oral diseases and risks to oral health. Bulletin of the World Health Organization 022806, 661-669. Ramello, A., Vitale, C., Marangella, M., 2000. Epidemiology of nephrolithiasis. Journal of Nephrology 13 Suppl 3, S45-S50. Rygaard, M., Arvin, E., Binning, P.J., 2009. The valuation of water quality: effects of mixing different drinking water qualities. Water research 43, 1207-18. Rylander, R., 2008. Drinking water constituents and disease. The Journal of nutrition 138, 423S-425S. SCOR, 2011. Børne- og ungdomstandplejens statistik 2010. Saxholt, E., Fagt, S., Matthiessen, J., Christensen, T., 2010. Den lille levnedsmiddeltabel, 4th ed. DTU Fødevareinstituttet, Søborg. Schwartz, B.F., Schenkman, N.S., Bruce, J.E., Leslie, S.W., Stoller, M.L., 2002. Calcium nephrolithiasis: effect of water hardness on urinary electrolytes. Urology 60, 23-7. Selwitz, R.H., Ismail, A.I., Pitts, N.B., 2007. Dental caries. Lancet 369, 51-9. Siener, R., Jahnen, a, Hesse, a, 2004. Influence of a mineral water rich in calcium, magnesium and bicarbonate on urine composition and the risk of calcium oxalate crystallization. European journal of clinical nutrition 58, 270-6. 21 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Sydvatten, 2011. Vombverket - Sydvatten [WWW Document]. URL http://sydvatten.se/varverksamhet/vattenverk/vombverket THL, 2010. A Nordic Project of Quality Indicators for Oral Health Care. Helsinki. Thestrup-Pedersen, K., Larsen, F.S., Olesen, A.K.B., Wulf, H.C.O., Bindslev-Jensen, C., 2002. Atopisk dermatitis. Dansk Dermato-Venerologisk Selskab. Den Almindelige Danske L‘geforening, København. Thomas, K.S., Dean, T., O’Leary, C., Sach, T.H., Koller, K., Frost, A., Williams, H.C., 2011. A Randomised Controlled Trial of Ion-Exchange Water Softeners for the Treatment of Eczema in Children. PLoS medicine 8, e1000395. Vescini, F., Buffa, A., Caudaulla, R., 2007. The influence of calcium on renal stone disease. Progress in Nutrition 9, 20-28. WHO, 2005. Nutrients in drinking water. Water, Sanitation and Health Protection and the Human Environment, WHO, Geneva, Geneva. Whitford, G.M., Wasdin, J.L., Schafer, T.E., Adair, S.M., 2002. Plaque fluoride concentrations are dependent on plaque calcium concentrations. Caries Research 36, 256–265. World Health Organization, 2004. Guidelines for drinking-water quality : Volume 1. Recommendations. World Health Organization. Zaborskis, A., Milciuviene, S., Narbutaite, J., Bendoraitiene, E., Kavaliauskiene, A., 2010. Caries experience and oral health behaviour among 11 -13-year-olds: an ecological study of data from 27 European countries, Israel, Canada and USA. Community Dental Health 27, 102-108. Łagocka, R., Sikorska-Bochioska, J., Noceo, I., Jakubowska, K., Góra, M., Buczkowska-Radlioska, J., 2011. Influence of the mineral composition of drinking water taken from surface water intake in enhancing regeneration processes inmineralized human teeth tissue. Polish Journal of Environmental Studies 20, 411-416. 22 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Bilag 1. Litteraturgennemgang Via DTU’s adgang til Web og Knowledge er der søgt på nedenstående termer og fremkomne artiklernes titler er skimmet for relevans. Udvalgte artiklers resumeer er læst og derefter er artikler med mulig relevans udvalgt til efterfølgende læsning. Topic=((Cost OR Burden) AND Caries) Topic=(softening AND caries) Topic=(softening AND health) Topic=(softener AND health) Topic=(minerals AND drinking water AND health) Topic=(hardness AND drinking water AND health) Topic=("drinking water" AND osteoporosis) Topic=((soften? OR hardness) AND water AND (osteoporosis OR atopic eczema OR kidney stone OR bone density OR urinary stones OR nephrolithiasis)) Topic=(saliva AND calcium) Refined by: Topic=(diet*) 23 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Bilag 2. Sammenhæng mellem DMFT og DMFS i Danmark 2011 Sammenhængen mellem DMFT og DMFS i baseret på tal indberettet i Danmark 2010. Landstotal data hentet fra SCOR 16. november 2011 (SCOR, 2011): http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Tandpleje/Kommunal_tandpleje_tilbud_og_tilsku dsordninger/SCOR.aspx Alder DMFT Stafv DMFS Stafv 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 0.01 0.06 0.12 0.25 0.34 0.47 0.63 0.88 1.18 1.49 1.99 2.33 2.69 0.14 0.30 0.45 0.69 0.82 1.03 1.26 1.61 1.98 2.34 2.78 3.13 3.42 0.02 0.07 0.14 0.33 0.47 0.66 0.89 1.25 1.68 2.14 2.99 3.58 4.22 0.22 0.41 0.62 1.07 1.36 1.67 2.06 2.62 3.31 3.99 5.07 5.89 6.58 Lineær regression DMFT og DMFS Koefficient (hældning) B constant (skæring) St.error hældning 2 r F statistic SS_regression St.error y-værdi df SS_residual 1.51 0.00 0.0163 0.999 8603 50.0 0.0763 12 0.070 F-test: Test for the relationship occurring by chance F-test: F 8602.5 v1 1.0 v2 12.0 FDIST <0.00001 Since FDIST <0.00001 I am very confident that that the proposed relation between DMFT and DMFS did not occur by chance. t-test (tjek af hældning) Slope 1.5 Slope st error 0.0 t 92.7 t_critical (0.0001) 5.7 Since t>t-critical I am at least 99.99% confident that the slope coefficient is useful to estimate the DMFS value. Det er på denne baggrund antaget rimeligt at estimere DMFS som 1.5 gange DMFT for danske unge 6-18 år gamle. 24 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Bilag 3. Prædiktion af DMFS niveauer Henrik Spliid, professor, ISCC, DTU Dataanalyse, har estimeret den forventede effekt af blødgøring i form af en ændret DMFS værdi med tilhørende prædiktionsintervaller (Figur 3). Konfidens- og prædiktionsintervallerne er udtryk for den usikkerhed, der eksisterer omkring forudsigelsen af DMFSværdier baseret på den publicerede model for relationen mellem calcium, fluorid og caries i Danmark. Konfidensintervallet udtrykker usikkerheden omkring gennemsnittet af DMFS-værdier, mens prædiktionsintervallet udtrykker usikkerheden på det enkelte data punkt. (København drikkevand efter blødgøring) (Københavns drikkevand i dag) 95% prædiktionsinterval 95% konfidensinterval Figur 3. Estimeret DMFS niveau 2004 baseret på publiceret relation mellem calcium, fluorid i drikkevandet og DMFS niveau blandt 15-årige I Danmark (Bruvo et al., 2008). Figuren er udarbejdet af Henrik Spliid, professor, ISCC, DTU Dataanalyse. Det bemærkes at den observerede DMFS værdi for København, der benyttedes i studiet (DMFS = 3,04 (Tabel 2) ligger indenfor prædiktionsintervallet for drikkevand med calcium = 112 mg/L og fluorid = 0.53 mg/L og støtter således modellen. 25 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Det bemærkes også at modellen forudsiger en ændring i DMFS fra 2,2 til 3,0, svarende til en stigning på 37%. 95%-konfidensintervallet for DMFS i tilfælde af blødgøring er estimeret til 2,7 – 3,3, svarende til en stigning på 23 til 50% (aflæst Figur 3). 95%-prædiktionsintervallet for DMFS i tilfælde af blødgøring er estimeret til 1,6 – 5,5 svarende til en stigning på -27% (altså en reduktion) til 150% (aflæst Figur 3). Skal den forventede ændring i DMFS i tilfælde af blødgøring modsvares af en ændring i fluoridindholdet, skal det øges fra 0,5 mg/L til ca. 0,8-0,9 mg/L (aflæst på Figur 4). Figur 4. Estimeret DMFS niveau for fastholdt calciumkoncentration på 39 mg/L, baseret på publiceret relation mellem calcium, fluorid i drikkevandet og DMFS niveau blandt 15-årige I Danmark (Bruvo et al., 2008). X-aksen angiver fluoridkoncentration i drikkevandet i mg/L. Figuren er udarbejdet af Henrik Spliid, professor, ISCC, DTU Dataanalyse. 26 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Bilag 4. Korrespondance med Allan Bardow, Odontologisk Institut, Københavns Universitet Mail 27. juni 2007 Kan man sige noget om betydningen af at der kun optræder 15-årige i undersøgelsen? - at der kun optræder 15-årige i undersøgelsen er nok mest af alt en fordel idet DMF-S variablen også indeholder tabte tandflader (M-S). Ved registreringer på ældre grupper vil M-S delen således komme til at spille større og større rolle, også selvom tandfladerne mistes af andre årsager end caries f.eks. parodontose. Dermed bliver estimatet for cariesudviklingen mere usikkert. Ydermere kunne man forestille sig at 15-årige i Danmark er mere homogene som gruppe end f.eks. 30-årige. Er det rimeligt at antage en ens concentration-response funktion (CRF) for øvrige aldersgrupper? Hvis ikke: kan man sige noget om hvordan CRF vil afvige for øvrige aldersgrupper? - man kan ikke nødvendigvis antage præcist det samme respons. Det kommer an på hvilke tandflader der er at lave caries i. Disse vil med alderen blive færre og færre (pga. fyldninger mm.) hvorved responset godt kunne blive anderledes - men nok ikke alvorligt meget anderledes. Er det muligt at sige noget om hvor hurtigt der optræder en effekt efter en eventuel ændring af drikkevandskvaliteten? Hvornår sker skaden – og hvor længe går der før tandlægen reagerer på den? - I Skandinavien er caries ca. 3-4 år om udvikles i de permanente tænder førend man vil lave en fyldning og registrere det - der vil derfor gå en del tid førend effekten af drikkevandet vil kunne ses. Er der tale om en effekt af at mineraler udfældes på overfladen af tandemaljen, er der tale om en diffusionsproces, en kombination eller noget helt fjerde? -Calciumkoncentrationen i det orale væskemiljø påvirker mætningsgraden med hensyn til hydroxylapatit. En høj calciumkoncentration modvirker således demineralisering mens cariesangrebet er aktivt og øger remineralisering i perioder med hvor angrebet er mindre aktivt. En anden effekt er at calcium kan bindes til de belægninger som sidder på tænderne. Herefter bindes fluorid fra f.eks. tandpasta til calcium - hvorved mere fluorid fastholdes tæt på tandoverfladen hvor caries foregår. Her er det vigtigt at huske, at koncentrationen af ioniseret calcium kun er omkring 0,5 mmol/L i menneskespyt, hvilket er helt op til 7 gange mindre end samme koncentration i drikkevandet. Dette er den primære årsag til at jeg synes, at den fundne effekt af drikkevandets calcium på DMFS virker plausibel. Ligger I inde med data på omkostningerne forbundet med tandplejen af DMF-S? Jeg ville gerne være i stand til estimere samfundets omkostninger ved en eventuel sænkning af fluorid/calcium indholdet. -Det er svært at sige da kommunalt ansatte tandlæger (dem der har med børn at gøre) er månedslønnede. Men prisen for en flade (DMF-S = 1) som behandles med en plastfyldning, bedøvelse og hygiejnetillæg er vel omkring 750 kr. 27 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 E-mail 9. december 2011 Hej Martin, Lige en forklaring til data nederst på siden. (Allan henviser til e-mail af 7. september 2010, red) Det er den gennemsnitlige frembrudsalder for permanente tænder (hvor gammelt er barnet når det får tanden) som er beregnet til 9,3 år. I vores undersøgelse var børnene 15,0 år og havde derfor haft tænderne i munden 15,0-9,3 = 5,7 år. Nogle tænder vil have været der væsentlig længere (fortænderne) mens andre vil have været i munden kortere tid (bagerste kindtænder). Men gennemsnitligt har en permanent tandflade altså været eksponeret til munden i 5,7 år hos en person på 15 år. På det tidspunkt var det gennemsnitlige antal flader der havde (eller havde haft) caries 2,86 blandt børn i Danmark. Dermed var den gennemsnitlige cariestilvækst i 2004 blandt børn i Danmark indtil det 15. år 0,5 tandflade pr. år (2,86 DMFS / 5,7 år). I Københavns kommune var værdien lidt højere og udgjorde i 2004 omkring 0,53 DMFS pr. barn pr. år. Det koster omkring 750 kroner at behandle en hel flade og altså derfor 375 kroner for en halv. Så den nationale udgift til behandling af huller hos børnene i undersøgelsen er 52.057 børn x 375 kroner = 19.521.375 kroner pr. år. pr. årgang. Hvis man antager at dette tal er nogenlunde det samme i mælketænder (det er nok lidt højere for de er mindre mineraliserede og har tyndere emalje, hvorfor caries alt andet lige hurtigere bliver alvorligt) og at skole og børnetandplejen primært er mellem 3 og 18 år så bliver den totale udgift: 15 årgange x 19.521.375 kroner = 292.820.625 kroner pr. år til "huller" hos børn i Danmark. Men dette beløb er nok meget lavt sat - fordi caries der ikke bare kan behandles med en fyldning koster meget mere og her taler vi om op til 10 gange så meget pr. tand ved f.eks. rodbehandling og guldkrone . Så de 750 kroner er efter min mening absolut minimum og afspejler en situation hvor alle huller kan behandles af en gang og med en almindelig fyldning. Hvis man regner på alle aldersgrupper vil der selvfølgelig være flere helt eller delvist tandløse i den ældre del af befolkningen. Disse personer vil grundet færre tænder selvfølgelig også være mindre udsat for øget caries som følge af en ændring i drikkevandssammensætningen. Alligvel er jeg dog overbevist om at de samlede udgift er større end de 750 kroner pr. flade også selvom man laver en beregning på hele befolkningen - hvoraf nogle vil være tandløse og derfor ikke vil påvirkes af en øget cariestilvækst. Ovenstående beregninger er således udelukkende hvad der kan estimeres direkte ved anvendelse af de tal der indgår i undersøgelsen og ved anvendelse af de 750 kroner (foreslået af mig) som vejledende for udgiften til behandling pr. tandflade. Jeg vil dog gerne understrege at mit forskningsområde er oral fysiologi samt interaktioner mellem det orale væskemiljø og tandoverfladerne. Hvis nærværende notat udløser en nærmere undersøgelse af effekten af blødgøring af Københavns kommunes drikkevand, bør det derfor kun ske hvor en person fra Tandlægeforeningen eller lignende med sundhedsøkonomisk ekspertise på tandplejeområdet kritisk gennemgår de af mig opstillede estimater på merudgifter til tandbehandling ved ændring af drikkevandet. Hilsen Allan. 28 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 E-mail 7. september 2010 Frembrudstidspunkter Tand Helm (D) Helm Carlsen (P) ten ten Cate Cate GS (D) (P) Flader Vægt 1+1 1-1 2+2 2-2 3+3 3-3 4+4 4-4 5+5 5-5 6+6 6-6 7+7 7-7 6,8 6,2 8,0 7,1 11,2 9,7 10,0 10,0 10,9 11,0 6,2 6,2 11,9 11,3 6,7 5,9 7,8 7,0 10,7 9,6 10,0 10,0 10,7 10,7 5,9 5,9 11,8 11,2 8,3 7,3 9,1 8,1 11,0 10,9 11,1 11,2 11,6 11,9 7,8 7,8 12,4 11,8 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5 5 5 5 5 29,0 26,4 32,8 30,0 41,8 38,7 49,8 51,1 54,8 55,2 33,1 33,1 59,9 58,8 7,0 7,0 8,0 8,0 10,0 9,0 9,0 10,0 11,0 11,0 6,0 6,0 12,0 12,0 Helm S, Seidler B. Timing of permanent tooth emergence in Danish children. 7,4 6,7 8,1 7,3 9,4 9,2 9,7 9,9 10,6 10,6 7,2 7,2 11,8 12,5 7,2 6,6 8,2 7,5 10,5 9,7 10,0 10,2 11,0 11,0 6,6 6,6 12,0 11,8 SUM 64 594,46 Community Dent Oral Epidemiol 1974; 2: 122-129. Vægtet GS 9,3 Carlsen, O. Dental macromorphology. Copenhagen: DMF-S målt 15 ved År Odontologisk Boghandel og Forlag, 2000: 100-133. GS tandår i 5,7 munden Nanci A. Physiologic tooth movement: eruption and shedding. In: Nanci A (Ed.) Ten Cate's Oral Histology 7th edition. St Louis: Mosby Inc., 2008: 268-289. Udgift pr. flade 750 Kr. Udgift pr. år 133 pr. flade Kr. Kr. til EUR 18 kurs 744 EUR 29 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Bilag 5 Korrespondance med eksperter indenfor tand/spyt-kemi og -biologi John Featherstone, School of Dentistry, UCSF Mail 8. november 2011 Dear Mr Rygaard, I can only give an opinion, based upon my experience and knowledge. This opinion can not be taken as a definitive answer to your questions. Unfortunately the Bruvo article did not come through to me as an attachment, so I could not study it. However, based upon your comments, I can respond. See interspersed below. -John D.B. Featherstone M.Sc., Ph.D. Dean and Professor School of Dentistry University of California San Francisco Dean’s Office 513 Parnassus Ave, Room S630 Box 0430 School of Dentistry UCSF San Francisco CA 94143-0430 Telephone: 415-476-1323 Fax: 415-476-4226 Email: [email protected] From: Martin Rygaard <[email protected]<mailto:[email protected]>> Date: Mon, 7 Nov 2011 15:20:09 +0100 To: John Featherstoneu state, saliva is supersaturated with calcium and phposphate. However, when there is salivary dysfunction (reduced salive flow for example) then supplementary calcium is helpful, or even essential for sever dry mouth patients. <[email protected]<mailto:[email protected]>> Subject: Fluoride in drinking water and dental health Dear John D.B. Featherstone I have read some of your publications on the cariostatic effects of fluoride. I would be very grateful if you or one of your colleagues, will help me out with the following questions. A recent study in Denmark (Bruvo et al. 2008, attached) found a strong inverse relationship between drinking water fluoride and calcium concentrations and caries. The apparent significance of calcium in drinking water is presented as a new finding, however from reading your and others’ articles there seem to be an acknowledged cariostatic effect of combining the two minerals in the saliva. Several Danish water utilities consider to introduce softening, which will reduce calcium concentrations in the drinking water from 100-120 mg/L to around 50 mg/L. Most other parameters remain constant, including fluoride. However, based on Bruvo et al.’s study the government are now opposed to softening as long as there is a risk of increasing caries in the population. Now I have been asked: is it really possible that drinking water calcium can have such a strong influence on caries? I will kindly ask you to consider my questions: 1. With your experience in the field: does it make sense, that the observed effect of calcium in drinking water proposed by Bruvo et al. is as strong as indicated by the study. Saliva is supersaturated with calcium already, so how can drinking water add to the remineralization? 30 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Calcium is essential for remineralization and repair of the early stages of decay in the enamel or dentin of the tooth. Phosphate is also essential, and fluoride speeds up remineralization and makes the resulting remineralized mineral less acid soluble. However, as you point out saliva is supersaturated with calcium and phosphate, suggesting that additional calcium may not be beneficial, except in the case of salivary dysfunction (reduced saliva floe) when calcium supplementation is very beneficial. 2. Or can other effects of the dental/oral chemistry explain the relationship between calcium in drinking water and caries? Years ago I studied other trace elements and showed that strontium, for example, in combination with fluoride, was very beneficial to enhancing remineralization. Other metal ions such as barium may also be beneficial. So, it is possible that there is something else, other than calcium that is the real reason for the observed effects. Impossible to tell without seeing all the data. 3. Do you know of any evidence against the proposed relationship between calcium in drinking water and caries – something that would make a causal relationship less likely? No I do not, except what I stated above. Gary M. Whitford, Department of Oral Biology, Medical College of Georgia E-mail 10. December 2011 Dear Martin, I recall reading the interesting paper by Bruvo et al when it appeared in JDR. As you know, our work (and that of Jerry Vogel's group) has shown a strong relationship between plaque calcium and fluoride concentrations. So in theory any method that would increase plaque calcium concentrations could also increase fluoride concentrations and potentially reduce the risk of dental caries. One question is whether plaque calcium concentrations are related to those in drinking water. Bruvo's findings suggest that the answer could be yes but I am not aware of any publication that directly investigated that relationship. Another question is whether drinking water calcium concentrations over the range you mentioned can affect the calcium concentrations in plaque. At first glance, I think that since the range of calcium concentrations in saliva, which is the vehicle for delivery of calcium (and fluoride) to plaque, is also 50-100 mg/L, the concentration in drinking water might have little or no effect. I am sorry that I can't be more definitive. It is clear to me, however, that this matter deserves research attention. If you have any questions or comments, I look forward to receiving them. Kind regards, Gary Whitford >>> Martin Rygaard <[email protected]> 11/30/2011 7:07 AM >>> From: Martin Rygaard Sent: 03 November 2011 15:27 31 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 To: '[email protected]' Subject: Calcium and fluoride in drinking water and dental health Dear Gary M. Whitford I have read some of your publications on the cariostatic effects of calcium and fluoride and effects of their combination. A recent study in Denmark (Bruvo et al. 2008, attached) found a strong inverse relationship between drinking water fluoride and calcium concentrations and caries. The apparent significance of calcium in drinking water is presented as a new finding, however from reading your and others’ articles there seem to be an acknowledged cariostatic effect of combining the two minerals. Several Danish water utilities consider to introduce softening, which will reduce calcium concentrations in the drinking water from 100-120 mg/L to around 40-50 mg/L. Most other parameters remain constant, including fluoride. Now I have been asked to answer the question: is it really possible that drinking water calcium can have such a strong influence on caries? I will kindly ask you to consider my questions: 1. With your experience in the field: does it make sense, that the observed effect of calcium in drinking water proposed by Bruvo et al. relates to Ca in plaque and saliva and its relation to fluoride concentration in plaque and by that change the cariostatic effect? 2. Or can other effects explain the relationship between calcium in drinking water and caries? 3. Do you know of any evidence against the proposed relationship between calcium in drinking water and caries – something that would make a causal relationship less likely? Your help will be much appreciated! Thanks in advance. Yours sincerely, Martin 32 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Bilag 6 Korrespondance med Tandlægeforeningen Tandlægeforeningen har været forelagt problemstillingen med blødgøring og caries og er kommet med følgende udtalelse per e-mail 8. december 2011: Spørgsmål 1: Drikkevandets flouridindhold kan alene forklare omtrent 35 % af den nationale varians i DMF-S i Danmark, og Bruvo et al. viser altså at forklaringen stiger til 45 % når både fluorid og calcium i drikkevandet tages i betragtning. Dette efterlader ca. 55 % varians til socioøkonomiske forhold, praksisforhold mv. Er disse sammenhænge forenelige med erfaringer fra praksisverdenen? Med andre ord, giver en så stærk sammenhæng mellem drikkevandskvalitet og cariesforekomst mening for tandlægen i praksis? Svar: Ja det giver god mening. Børn i Vestjylland og Nordjylland har stadig meget mere caries end børn i højfluoridområder på Sjælland, og der er også en vis indikation af, at det samme gør sig gældende i de ældre aldersgrupper. Spørgsmål 2: Baseret på Bruvo et al. kan det estimeres at blødgøring i København vil øge DMFS niveauet blandt 15-årige med omkring 37 % (dog med stor usikkerhed), dette svarer omtrent til 1 DMFS ekstra per 15-årig i gennemsnit. Ville sådan en effekt kunne dæmpes væsentligt med tiltag fra tandlægerne og tandplejens side? Svar: Ikke umiddelbart. Fluorid i drikkevandet er et af de bedste midler til carieskontrol i stor skala. Derfor er tilsætning af fluorid til drikkevandet en del af de nationale tiltag mod caries i mange lande – f.eks. i USA. Man kan også sige, at hvis det virkede med tandplejetiltag, så ville der ikke være en forskel mellem Jylland og Sjælland, men det er der i høj grad. Så når det ikke virker i Jylland, hvorfor skulle det så virke i København? Spørgsmål 3: Vil Tandlægeforeningen på denne baggrund være bekymret over en eventuel blødgøring af drikkevandet i København? Svar: Ja, naturligvis vil Tandlægeforeningen være bekymret over et tiltag, som kan give mere caries. Opfølgende korrespondance Fra: Martin Rygaard [mailto:[email protected]] Sendt: 9. december 2011 14:36 Til: Trine Ganer Emne: RE: Svar fra Tandlægeforeningen Hej Trine 33 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Nu har jeg nærlæst svaret og vil lige sikre mig at I er opmærksomme på at blødgøring alene ændrer indholdet af calcium i drikkevand. Fluoridindholdet er uændret. Jeg vil bare sikre mig at svaret er givet på den baggrund og understrege at vi særligt undersøger effekten af et ændret calciumindhold i drikkevandet. Kan svarene i gav betragtes gældende også i denne sammenhæng? Jeg beklager hvis min fremstilling af sagen var uklar tidligere. Mvh Martin Kære Martin, Beklager at jeg først vender tilbage nu – jeg har måttet afvente faglig vurdering fra lektor ved Tandlægeskolen i Kbh., Allan Bardow. Han har givet flg. svar på dit spørgsmål, som vi Tandlægeforeningen støtter: ”Den carieshæmmende effekt af fluorid i drikkevand er uden sammenligning det, der har størst evidens. Langt færre undersøgelser har set på effekten af andre ioner i drikkevandet. Men de undersøgelser, der findes, peger i retning af at også calcium har en carieshæmmende effekt. Fjernelse af betydelige mængder calcium fra drikkevandet ved blødgøring må derfor antages at udgøre en risiko for øget cariesforekomst. Som Danmarks folkerigeste kommune med over en halv million indbyggere vil øget cariesforekomst i København komme til at berøre rigtig mange. Det er derfor vigtigt at konsekvenserne af tiltaget for tandsundheden bliver undersøgt først.” Håber ikke at det er for sent. Mange hilsner Trine 34 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Bilag 7. Uddrag af (Pedersen, A et al., 2010) Mineraler Calcium Tabel 43a: Indtag af calcium (mg/dag); gennemsnit, spredning og percentiler samt anbefalet indtag ved planlægning af kost (RI), estimeret gennemsnitsbehov (AR) og nedre grænse for indtag (LI) ifølge NNR 2004. Intake of calcium (mg/day); mean, standard deviation and percentiles plus recommended intake (RI) for use in planning diet for groups, estimated average requirement (AR) and lower level of intake (LI) according to Nordic Nutrition Recommendations 2004. Percentiler NNR 2004. I alle grupper er indtaget højt i forhold til de anbefalede niveauer. Børn indtager mere end voksne, og drenge og mænd får mere end deres jævnaldrende af det andet køn. Det er kun ganske få procent, som har indtaget calcium under den nedre grænse. Det relative indhold af calcium i kosten er højt i forhold til de mængder, som anbefales ved kostplanlægning. Der er tydelige forskelle mellem kvinder og mænd og mellem børn og voksne. Det er forskelle, som hovedsageligt kan henføres til, at det relative forbrug af mælk er størst hos børn og hos kvinder sammenlignet med mænd. Mælk og ost er klart de største bidragydere til kostens indhold af calcium. Histogrammet viser, at ca. 70% af de rapporterede kostsammensætninger kan opfylde planlægningsnormen på 1000 mg pr 10 MJ. 35 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 36 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Bilag 8. Korrespondance med drikkevandseksperter i Belgien, Holland og Sverige Korrespondance med Karin Stemgee og Bart van der Bruggen Van: Martin Rygaard [mailto:[email protected]], Verzonden: dinsdag 13 december 2011 14:02, Aan: [email protected]; Karin Stemgee, Onderwerp: Central softening of drinking water and health effects Dear van der Bruggen and K. Stemgée I have with great interest read your article on central softening in Journal of Environmental Management. I am preparing a brief report on the possible health effects of central softening in Copenhagen, and we would like to have some responses from areas where softening is already employed. I hope you will help by answering the following questions: 1. Was/are possible impacts on health considered/discussed in relation to the possible implementation of central softening in Flanders? 2. Do you know of any impacts on health that has been monitored for or registered in relation to softening of drinking water in Flanders or rest of Belgium? Your help with these questions will be much appreciated! Yours sincerely, Martin Mail from Karin Stemgee, Tue 13/12/2012 Dear Mr Rygaard, As far as I know are de possible impacts on health not considered in relation to central softening. We rely on the guidelines of WHO. Kind regards, Ir. Karin Stemgée Mail from Bart van der Bruggen, Tue 13/12/2011 Dear Martin, Health effects are difficult to estimate since there is no agreement among 'believers' and 'nonbelievers'. Nevertheless, we considered a range with lower limit 15°F so that potential risks of too soft water are not to be considered, even though this would be the case for household scale softeners. There can also be potential benefits by avoiding hard water. This is difficult to quantify and even to prove, so we stayed away from medical issues and rather looked at economic benefits that are clear and proven. 37 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Best regards, Bart Bart Van der Bruggen, K.U.Leuven - department of Chemical Engineering, T +32 16 322340, Mobile +32 471 380026 38 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Korrespondeance med Cindy de Jongh, Scientific researcher toxicology & projectmanager, KWR Watercycle Research Institute, The Netherlands Dear Dick Hans-Jørgen Albrechtsen mentioned that you or your colleagues might have some thoughts to share on the topic of softening. Hans-Jørgen and I are preparing a brief report on the possible health effects of central softening in Copenhagen, and we would like to have some responses from areas where softening is already employed. I hope you will help by answering the following questions: 1. Were possible impacts on health considered/discussed before the implementation of central softening in the Netherlands? 2. Do you know of any impacts on health that has been monitored for or registered in relation to softening of drinking water? Your help with these questions will be much appreciated! Yours sincerely, Martin From: Kooij, Dick van der, woensdag 14 december 2011 14:19, To: Martin Rygaard, Subject: RE: Central softening of drinking water Dear Martin, Indeed, the issue of public health significance of softening has been mentioned, but it is beyond my field of expertise. I have forwarded your message to my colleague Cindy the Jongh, who is involved with this issue and will respond to your questions.. Best regards, Dick, prof. dr.ir. Dirk van der Kooij, Adviseur Microbiologie, T +31 (0)306069634, [email protected] From: Jongh, Cindy de [mailto:[email protected]], 22 December 2011 10:14, To: Martin Rygaard, Subject: FW: Central softening of drinking water Dear Martin Rygaard, My colleague Dick van der Kooij forwarded your e-mail with the questions regarding central softening in the Netherlands. 1. Were possible impacts on health considered/discussed before the implementation of central softening in the Netherlands? 39 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 To be honest, I'm not totally aware of the discussion at the time of implementation. However, the discussion regarding the beneficial health effects of hardness, Ca and Mg already dates already from 40 years ago. But the discussion is now again actual with the desalination process around the world and the question on what is the optimal mineral balance in drinking water. In the Netherlands, most softening installations are pellet reactors, which only affect Ca content and not Mg. Only recently, several UF/RO installations were built, but this water is mixed with conventional water, so Ca and Mg contents decrease with about one third. In our new Drinking Water Directive (dating from July 2011), we have new regulation that the Mgcontent in drinking water may not be affected by the treatment method. However, this rule is only implemented very recently and we don't have any experience yet on the enforcement of this regulation. 2. Do you know of any impacts on health that has been monitored for or registered in relation to softening of drinking water? An important report by WHO regarding this subject can by downloaded through the following link: http://www.who.int/water_sanitation_health/publications/publication_9789241563550/en/index.ht ml The main conclusions are: for changes in total hardness and calcium most studies found no effects on cardiovascular health, regarding magnesium: seven studies found a protective effect, two studies no effect and 1 a negative health effect on cardiovascular disease. A meta-analysis of these studies showed that a higher magnesium level leads to a lower mortality due to cardiovascular disease. We also performed a cohort-study together with Maastricht University a few years ago. The publication you will find in the attachment. The conclusion was that there was no evidence for an overall protective effect of Ca and Mg against cardiovascular disease. However, in a subgroup of men with a low Mg intake through food we found a 62% lower risk of dying from stroke if Mg-level in tap water was above 4 mg/L. These findings are in line with the WHO report. I hope this gives you an answer to your question. If needed I can send you a lot more articles. If you have any other questions, please contact me! Best regards and happy holidays, Cindy de Jongh 40 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 From: Martin Rygaard [mailto:[email protected]], Sent: maandag 2 januari 2012 13:15, To: Jongh, Cindy de, Subject: RE: Central softening of drinking water Dear Cindy de Jongh Thank you very much for your comprehensive reply to my questions! May I conclude from your response that it is your impression, that in the Netherlands, health impacts from changed water quality has been considered, however focusing on the possible link between Mg/Ca in drinking water and cardiovascular disease, and that other possible health impacts have been considered of minor importance based on the conclusions from WHO? I find it very interesting that the July 2011 Drinking Water Directive demands no alterations to Mg content. Can you help me with a link to the directive? Was it based on the WHO report or also local reports? Best wishes and happy New Year, Martin From: "Jongh, Cindy de" [email protected], To: 'Martin Rygaard' [email protected], Date: Wed, 11 Jan 2012 10:05:08 +0100, Subject: RE: Central softening of drinking water Dear Martin, For you also a happy new year (a bit late though). In the Netherlands we've only considered cardiovascular effects, and not the other effects. This was indeed based on the WHO conclusions and the Baltimore symposium 2006. See e.g. http://www.wcponline.com/pdf/Cotruvo.pdf I just checked our Drinking Water Directive. The concepts I've seen in the process before July 2011 contained also an "explanatory memorandum" saying that "that the Mg-content in drinking water may not be affected by the treatment method". But I can't find it on the offical website by our goverment. I will check with our contact person what happened to that part. Maybe it was not implemented in the final version. Best regards, Cindy From: "Jongh, Cindy de" [email protected], To: 'Martin Rygaard' [email protected], Date: Thu, 12 Jan 2012 20:32:30 +0100, Subject: RE: Central softening of drinking water Dear Martin, Your e-mail triggered me to find out the text in our new Drinking Water Directive regarding "no alterations in Mg content". So I asked our contactperson at the government. 41 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Unfortunately, the text of the Directive is only provided in Dutch. Maybe you will understand a little bit..... otherwise Google translator might be useful. This is the link https://zoek.officielebekendmakingen.nl/stb-2011293.html?zoekcriteria=%3fzkt%3dUitgebreid%26pst%3dStaatsblad%257cStaatscourant%257cTractat enblad%257cParlementaireDocumenten%26vrt%3ddrinkwaterbesluit%26zkd%3dInDeGeheleText%26 dpr%3dAlle%26sdt%3dDatumPublicatie%26ap%3d%26pnr%3d2%26rpp%3d10%26_page%3d3%26so rttype%3d1%26sortorder%3d4&resultIndex=20&sorttype=1&sortorder=4 In Table IIIa. Indicatoren – Bedrijfstechnische parameters you can find that the minimal hardness is 1 mmol/L, but only in case of softening or desalination. In the explanatory memorandum (see below) it is written that techniques should be chosen that do not alter Mg content. This may also comprise the use of marble filtration of addition of magnesium to replenish the original concentration. This was based on recent WHO reports. In Dutch Hardheid (totaal) >1 mmol/l Totale hardheid te berekenen als aantal mmol Ca2+ plus Mg2+/l. Normwaarde geldt uitsluitend bij toepassing van ontharding of ontzouting. Toetsing vindt plaats aan de 90 percentiel van de meetgegevens. Explanatory text (in Dutch): De norm voor hardheid (totaal) is alleen van kracht bij ontharden en/of ontzouten van drinkwater. In dit kader is alleen de ondergrens relevant. De bovengrens van 2,5 mmol/l (die in het Waterleidingbesluit was opgenomen) is daarom vervallen. Opgemerkt wordt dat bij het toepassen van ontharden, de technieken zodanig worden gekozen dat de concentratie van magnesium niet verandert. Hieronder kan tevens worden verstaan dat via een nabehandeling (zoals marmerfiltratie en dosering) de hardheid en/of het magnesiumgehalte weer worden aangevuld. Recente WHO documenten geven het belang van magnesium voor de volksgezondheid aan. If you have any other questions, please feel free to contact me! Best regards, Cindy Dr. ir. Cindy de Jongh, Scientific researcher toxicology & projectmanager, KWR Watercycle Research Institute, P.O Box 1072, 3430 BB Nieuwegein, The Netherlands T +31 (0)30 60 69 703 | F +31 (0)30 60 61 165, E [email protected] | www.kwrwater.nl KvK Utrecht e.o. 27279653 42 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Korrespondance med Kenneth M. Persson, Sydvatten, Lund, Sverige. From: Martin Rygaard, Sent: 13 December 2011 13:39, To: [email protected]; Lunds Universitet ([email protected]), Subject: avhärdning sundhedseffekter Kære Stefan Johnsson og Kenneth Persson Som I måske husker blev der i 2010 afholdt et seminar om blødgøring/avhärdning af drikkevand hos KE i København. Nu er vi ved at skrive et notat om mulige sundhedseffekter af at blødgøre vandet i Danmark. Jeg har et par spørgsmål til jer: 1. Blev det overvejet inden etableringen af avhärdning processen hos Sydvatten hvordan avhärdning ville kunne påvirke folkesundheden? 2. Har i undersøgt eller registreret nogen effekter af avhärdning på folkesundheden fx tandsundhed, eksem, etc? Jeg håber i kan hjælpe og begge vil svare, og tak! Med venlig hilsen Martin Från: Stefan Johnsson, Skickat: den 5 januari 2012 16:41, Till: Kenneth M. Persson, Ämne: VB: avhärdning sundhedseffekter God fortsättning Kenneth! Hade du inte något intressant Örebro-exempel att delge? /Stefan From Kenneth M. Persson, Mon 09/01/2012, To: Martin Rygaard, Cc. Stefan Johnsson Hej Martin Hårdhet är ett helt okontroversiellt ämne i Sverige, eftersom 75% av allt dricksvatten kommer från ytvatten med naturligt låg hårdhet. Mjukt dricksvatten finns därför naturligt i hela Sverige (på samma sätt som Finland och Norge) och hårdhet är framför allt ett tekniskt problem som orsakar kalkutfällningar i ledningar, i varmvattenberedare, i disk- och tvättmaskiner, samt som orsakar ökad förbrukning av rengörningsmedel (som diskmedel, tvättmedel eller tvål). Det finns ett tydligt önskemål från den vanliga konsumenten att vattenverket bör försöka minska hårdheten i dricksvattnet. Många vattenverk som tar grundvatten använder avhärdning (blödgörnig) i sin rening för att sänka hårdheten, till exempel Vombverket. Så därför får vi besvara din första fråga, om undersökningar genomfördes eftersom det fanns misstanke om att avhärdning skulle kunna påverka folkhälsan, med NEJ. I Skåne har ungefär 55% av Sydvattens kunder fått naturligt mjukt vatten från Bolmen från år 1987. Övriga 45% längtade efter mjukt vatten och välkomnade det när avhärdningen hade driftsatts på Vombverket 1999. 43 Rygaard & Albrechtsen: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring 120131 DTU Miljø 2011 Effekter av avhärdning på folkhälsan som karies, hudproblem mm har inte undersökts mig veterligen. Men det finns vissa regionala skillnader på karies bland barn. Jag bifogar en rapport från den svenska hälsomyndigheten Socialstyrelsen över tandhälsan i Sveriges olika landsting från 2010. Det landsting som har allra högst hårdhet i dricksvattnet är Gotland, ön i Östersjön. Där finns inget mjukt vatten alls, utan hårdheten är typiskt 60 mg/l eller högre i dricksvattnet. Det landsting som har allra mjukast vatten heter Värmland, på gränsen till södra Norge. Värmland har inget hårt vatten överhuvudtaget. Den viktigaste vattentäkten är Klarälven med sjön Vänern. I Värmland har sedan många år en regional metodik utvecklats där pH-justering av dricksvatten görs med soda (Na2CO3) i stället för kalk (Ca(OH)2). Det gör att inte ens den lilla extra kalicumdosen som följer av pH-justering upp till pH 8,1-8,2 från typiskt pH 6, tillförs värmländska dricksvatten. pH-justering med kalk brukar öka hårdheten från cirka 4 mg/l till cirka 8 mg/l, men denna effekt saknas i Värmland. Av statistiken för karies bland barn i Sverige ligger Värmland bäst till medan Gotland ligger strax under mitten. Jag hoppas detta hjälper dig i ditt arbete. Vänliga hälsningar KMP Kenneth M Persson Sydvatten AB, Ideon Science Center, 227 30 LUND, 040-35 15 64 44 Bilag 5 Vandkvalitet - Værket ved Marbjerg 31.07.2015 Parameter Enhed Hårdhed, total Calcium (Ca) Magnesium (Mg) Natrium (Na) Fluorid Hydrogencarbonat o dH mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l Analyse fra afgang værk1) af normalvand fra Værket ved Marbjerg 21 110 23 17 0,5 352 Analyse af blødgjort vand fra pilotforsøg på Værket ved Marbjerg 14 69 19 53 0,5 322 Beregnet blødgjort vand fra Værket ved Marbjerg 10 40 <21 <81 <0,5 307 1) Analyse fra juli 2014 2) Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg BEK nr. 292 af 26.marts 2014 3) Vejledende værdi Vandkvalitetskrav 2) HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk 5-30 3) < 200 3) 50 175 1,5 >100 3)
© Copyright 2024