Forslagshæfte
PAVILLON TIL REGN OG CITRONER 28215 PLACERING I DEN HISTORISKE HAVE Gammel Holtegaards “barokhave” var måske i sin oprindelse mere end rokkokohave, den senere mere pyntelige, mere firie, mere “naturlige” udgave af barokken. Aksialiteten og den stramme geometri blev dog opretholdt, og skal man placere sig i et sådant med pavilloner og andre nyere tilføjede anlæg, er det allermest oplagte at indføje sig i dette spil og regelsæt. Et orangeri indskriver sig bedst i denne historie, med en placering i umiddlbar nærhed af hovedhuset og parterre, hvor kulturtrykket så at sige er højest. Forslaget placerer således orangeriet, -En pavillon til regn og citroner, i den sydlige del af havens busketter, afsat i midteraksen af det det store hovedparterre. Her ligger pavillonen synlig allerede ved ankomsten til haven, som sker syd for hovedbygningen, og tillige lige overfor et nyere anlæg med skulpturer af Richard Winther. Pavillonens fintmaskede ramme afspejler i en mindre skala den høje ramme af lindetræer der omkranser hele haven. Den eksisterende dome der idag optager denne plads kan let flyttes til en af havens andre busketter. 28215 KLIMASKÆRM OM ORANGETRÆERNE Orangeriet er historisk set oprindelig et “udendørs rum,- en garage til subtropiske træer og planter, der på nordlige breddegradder har svært ved at klare sig om vinteren. De første orangerier bestod oprindeligt af en tyk , muret bagvæg, et fast lukket tag, og en sydvendt væg af glas bag hvilket citrustræerne kunne stå i krukker, beskyttet fra vejr, vind og frost, men stadig eksponeret for vinterens sparsomme sollys. Historisk eksempel på orangeri – ”ferskenkasse” med to lag udvendige gardiner. Det inderste lag er trækgardiner. Det yderste til nedrulning (Court 1750). Arkitekt Salomn de Caus’s demonterbare vinterhus i haven ved Heidelberg Slot (De Caus 1620). Orangeribygning i Dronning Sophie Amalies have, omtrent hvor Amalienborg ligger i dag. For at skaffe træerne mest mulig lys er taget fortil af glas. Imellem buede tagspær er monteret kvadratiske ruder. . (Thurah 1746-49). Udsnit af perspektiv over Gammel Holtegårds have der viser det tidligere orangeris placering Pomeranshave i Toscana. Søjlerne var i to dele. Underdelen stod permanent i jorden, mens overdelen blev påmonteret i vinterhalvåret for at bære taget. Via tagrenden i midten ledtes regnvand til brønde. (Ferrari 1646). Inspiration fra tidligt drivhus – glashus, som ”Crystal Palace”, med i en mere kantet geometri og skarp geometri. Eksempel på udspyr af stålprofil, hvor Regnvand ledes ud, falder ned og lander i et plask. Eksempel på konstruktion af glas –med et højdespænd uden ramme på over 4 m. Orangeriet er altså en klimaskærm til sartere træer. Da det senere blev teknisk muligt, blev taget ofte også lavet af glas. Orangerierne blev efterhånden til en slags vinterhaver, hvori man på denne årstid kunne drømme sig hen til varmere himmelstrøg. Fra de tidligste orangeriers tid findes eksempler på meget lette og gennemsigtige bygninger, der rejstes midlertigt omkring de fast plantede citrustræer om vinteren. Mest almindeligt er modellen med træer i krukker, der om sommeren flyttes ud i det frie. Orangeriet kan altså i yderste konsekvens, forstås som et tag og en glashud man sætter udenom sine træer om vinteren, og denne klimaskærm kan altså helt undværes om sommeren. Orangeriet kan modsat palmehuset godt undvære et helt gennemsigtigt tag og er måske i virkeligheden bedst tjent med det, da sidelyset også får træerne til ikke kun at stræbe opad. Eksempel på konstruktion af glas – transparent og spejlende i solskin. 28215 PAVILLON SNIT OG PLAN grussti ny åbning mod parterrecenter avnbøgehæk udspyer stålramme kar vestareal til sommerbrug østareal til sommerbrug facade skinne armeret grus Plan - åben glasfacade sommer 1:100 Snit -lukket glasfacade vinter 1:100 ny åbning mod linde rammen 8,40 m. glassøjle med indspændt glaskryds 0 1 N 28215 EN MONTRE TIL VINTERENS DRØMME Forslagets orangeri er et forsøg på at skabe en næsten neutral ramme om det, der er orangeriets primære begivenhed; -citrustræerne. Pavillonen vil bestå af det absolut nødvendige: - Et gulv hvorpå planter og kar kan hvile, - En glashud, der om vinteren beskytter mod den værste kulde, og som samtidig lader solens stråler passere, - Et tag der giver ly mod de stærkeste solstråler og mod regn og sne. Taget fejrer det, som det beskytter imod:-Regnen. Via store udspyer sprøjtes regnvandet ud og ned i store kar, der i tørvejr spejler pavillonen. Vandet herfra kan nu benyttes til vanding af orangeriets vækster. Pavillonen er væsensforskellig sommer og vinter: Om sommeren er pavillonen fuldstændig åben, - blot en række gennemsigtige søjler som bærer et tag der næsten svæver. De fleste af Citrustræerne flyttes ud på det omkringliggende buskets plæne. Om vinteren flyttes træerne ind og glasset lukkes omkring dem. Under det svævende tag skimtes nu sommerens palet af orange og stedsegrønt. Som i en montre, der viser drømmen om varme og sydlige himmelstrøg i målestoksforholdet 1:1. Indvendig kan man nu lune sig i det nødtørftigt opvarmede glashus og blikket kan fra denne position frit vandre ud på vinterens landskab i ly for alskens nedbør. 28215 ENKELHED ER BÆREDYGTIGT Pavillonens stramme , enkle og klare udtryk forekommer med brug af et minimum af materialer : En ramme af ubehandlet stål , en hud af glas og en bund af grus. Materialerne fremstår i deres reneste form, er lette at demontere, og derfor lette at genanvende. Enkelheden i såvel materialevalg som formsprog er således i sig selv genbrugeligt og derfor miljøvenligt . Gulvet etableres ved på plænen at udlægge en ramme af stål der så at sige udgør pavillonens fundament. I denne ramme udlægges genbrugsstabilgrus med et slutlag af stenmel der armeres af et mere fintmasket stålnet. Gruset muliggør at vandet siver væk når orangeriets træer vandes. Den store stålramme kan desuden rumme orangeriets opvarmningssystem som let kan tilkobles ledningsnet på stedet. Under tagets udspyer sættes 8 kar af stål der opsamler regnen. Disse kar kan eventuelt forbindes med et eksternt reservoir. De gennemsigtige søjler består af stålrammer med glas. De har indvendige stabiliserende kryds af glas, der fastspædes i gulvet i rammens krydsningspunkter. Mellem disse søjler isættes døre i form af 60 cm. brede glasplader der spænder fra gulv til loft. Disse kan drejes og køres til siden så de forsvinder i søjlernes tilsvarende bredde. BUDGET SMEDEARBEJDE 8 Stk. Søjler Bærende konstruktion+ riste Gulvkonstruktion 50.000 75.000 40.000 GLARMESTERARBEJDE Søjler Facade Tag 18.000 22.000 14.000 ANLÆGSARBEJDER GenbrugsstabIlgrus Stenmel 7.000 4.000 165.000 54.000 11.000 EL ARBEJDER Stik+ elvarme 20.000 OPSTILLING OG TRANSPORT 30.000 PAVILLON I ALT EKSKL. MOMS 280.000 Taget består af en bærende ramme af stål, hvori der ligesom i gulvet lægges riste, som filtrerer solens lys og bærer det vandretliggende glas, som opbygges pyramidalsk i 3 lag. At ovenlyset dæmpes betyder at sidelyset får træerne til at brede sig mere horisontalt end vertikalt. Tagets konstruktion er i sig selv et afvandingssystem: de u formede stålprofiler er forlænget ud over rammens kant der således bliver til udspyer hvorfra regnvandet kan plaske ned i karrene. 28215
© Copyright 2024