PAVILLON TIL
REGN OG CITRONER
28215
PLACERING I DEN
HISTORISKE HAVE
Gammel Holtegaards “barokhave” var måske i sin
oprindelse mere end rokkokohave, den senere
mere pyntelige, mere firie, mere “naturlige” udgave
af barokken. Aksialiteten og den stramme geometri
blev dog opretholdt, og skal man placere sig i et
sådant med pavilloner og andre nyere tilføjede anlæg, er det allermest oplagte at indføje sig i dette spil
og regelsæt.
Et orangeri indskriver sig bedst i denne historie, med
en placering i umiddlbar nærhed af hovedhuset og
parterre, hvor kulturtrykket så at sige er højest.
Forslaget placerer således orangeriet, -En pavillon til
regn og citroner, i den sydlige del af havens busketter, afsat i midteraksen af det det store hovedparterre.
Her ligger pavillonen synlig allerede ved ankomsten til
haven, som sker syd for hovedbygningen, og tillige
lige overfor et nyere anlæg med skulpturer af Richard
Winther.
Pavillonens fintmaskede ramme afspejler i en mindre
skala den høje ramme af lindetræer der omkranser
hele haven.
Den eksisterende dome der idag optager denne
plads kan let flyttes til en af havens andre busketter.
28215
KLIMASKÆRM OM
ORANGETRÆERNE
Orangeriet er historisk set oprindelig et “udendørs
rum,- en garage til subtropiske træer og planter, der
på nordlige breddegradder har svært ved at klare sig
om vinteren.
De første orangerier bestod oprindeligt af en tyk ,
muret bagvæg, et fast lukket tag, og en sydvendt
væg af glas bag hvilket citrustræerne kunne stå i
krukker, beskyttet fra vejr, vind og frost, men stadig
eksponeret for vinterens sparsomme sollys.
Historisk eksempel på orangeri – ”ferskenkasse” med to
lag udvendige gardiner. Det inderste lag er trækgardiner.
Det yderste til nedrulning (Court 1750).
Arkitekt Salomn de Caus’s demonterbare vinterhus i haven
ved Heidelberg Slot (De Caus 1620).
Orangeribygning i Dronning Sophie Amalies have, omtrent
hvor Amalienborg ligger i dag. For at skaffe træerne mest
mulig lys er taget fortil af glas. Imellem buede tagspær er
monteret kvadratiske ruder. . (Thurah 1746-49).
Udsnit af perspektiv over Gammel Holtegårds have der
viser det tidligere orangeris placering
Pomeranshave i Toscana. Søjlerne var i to dele. Underdelen stod permanent i jorden, mens overdelen blev
påmonteret i vinterhalvåret for at bære taget. Via tagrenden i midten ledtes regnvand til brønde. (Ferrari 1646).
Inspiration fra tidligt drivhus – glashus, som ”Crystal Palace”, med i en mere kantet geometri og skarp geometri.
Eksempel på udspyr af stålprofil, hvor Regnvand ledes ud,
falder ned og lander i et plask.
Eksempel på konstruktion af glas –med et højdespænd
uden ramme på over 4 m.
Orangeriet er altså en klimaskærm til sartere træer.
Da det senere blev teknisk muligt, blev taget ofte
også lavet af glas. Orangerierne blev efterhånden til
en slags vinterhaver, hvori man på denne årstid kunne
drømme sig hen til varmere himmelstrøg.
Fra de tidligste orangeriers tid findes eksempler på
meget lette og gennemsigtige bygninger, der rejstes
midlertigt omkring de fast plantede citrustræer om
vinteren. Mest almindeligt er modellen med træer i
krukker, der om sommeren flyttes ud i det frie.
Orangeriet kan altså i yderste konsekvens, forstås
som et tag og en glashud man sætter udenom sine
træer om vinteren, og denne klimaskærm kan altså
helt undværes om sommeren. Orangeriet kan modsat palmehuset godt undvære et helt gennemsigtigt
tag og er måske i virkeligheden bedst tjent med det,
da sidelyset også får træerne til ikke kun at stræbe
opad.
Eksempel på konstruktion af glas – transparent og spejlende i solskin.
28215
PAVILLON
SNIT OG PLAN
grussti
ny åbning mod
parterrecenter
avnbøgehæk
udspyer
stålramme
kar
vestareal til
sommerbrug
østareal til
sommerbrug
facade
skinne
armeret
grus
Plan - åben glasfacade sommer 1:100
Snit -lukket glasfacade vinter 1:100
ny åbning mod
linde rammen
8,40 m.
glassøjle med indspændt glaskryds
0
1
N
28215
EN MONTRE TIL
VINTERENS DRØMME
Forslagets orangeri er et forsøg på at skabe en
næsten neutral ramme om det, der er orangeriets
primære begivenhed; -citrustræerne.
Pavillonen vil bestå af det absolut nødvendige:
- Et gulv hvorpå planter og kar kan hvile,
- En glashud, der om vinteren beskytter mod den værste kulde, og som samtidig lader solens stråler passere,
- Et tag der giver ly mod de stærkeste solstråler og
mod regn og sne.
Taget fejrer det, som det beskytter imod:-Regnen.
Via store udspyer sprøjtes regnvandet ud og ned i
store kar, der i tørvejr spejler pavillonen.
Vandet herfra kan nu benyttes til vanding af orangeriets vækster.
Pavillonen er væsensforskellig sommer og vinter:
Om sommeren er pavillonen fuldstændig åben,
- blot en række gennemsigtige søjler som bærer et
tag der næsten svæver. De fleste af Citrustræerne
flyttes ud på det omkringliggende buskets plæne.
Om vinteren flyttes træerne ind og glasset lukkes
omkring dem. Under det svævende tag skimtes nu
sommerens palet af orange og stedsegrønt.
Som i en montre, der viser drømmen om varme og
sydlige himmelstrøg i målestoksforholdet 1:1.
Indvendig kan man nu lune sig i det nødtørftigt
opvarmede glashus og blikket kan fra denne position
frit vandre ud på vinterens landskab i ly for alskens
nedbør.
28215
ENKELHED ER
BÆREDYGTIGT
Pavillonens stramme , enkle og klare udtryk forekommer med brug af et minimum af materialer :
En ramme af ubehandlet stål , en hud af glas og en
bund af grus.
Materialerne fremstår i deres reneste form, er lette at
demontere, og derfor lette at genanvende.
Enkelheden i såvel materialevalg som formsprog er
således i sig selv genbrugeligt og derfor miljøvenligt .
Gulvet etableres ved på plænen at udlægge en
ramme af stål der så at sige udgør pavillonens
fundament. I denne ramme udlægges genbrugsstabilgrus med et slutlag af stenmel der armeres af et
mere fintmasket stålnet. Gruset muliggør at vandet
siver væk når orangeriets træer vandes.
Den store stålramme kan desuden rumme orangeriets opvarmningssystem som let kan tilkobles ledningsnet på stedet.
Under tagets udspyer sættes 8 kar af stål der
opsamler regnen. Disse kar kan eventuelt forbindes
med et eksternt reservoir.
De gennemsigtige søjler består af stålrammer med
glas. De har indvendige stabiliserende kryds af glas,
der fastspædes i gulvet i rammens krydsningspunkter.
Mellem disse søjler isættes døre i form af 60 cm.
brede glasplader der spænder fra gulv til loft. Disse
kan drejes og køres til siden så de forsvinder i søjlernes tilsvarende bredde.
BUDGET
SMEDEARBEJDE
8 Stk. Søjler
Bærende konstruktion+ riste
Gulvkonstruktion
50.000
75.000
40.000
GLARMESTERARBEJDE
Søjler
Facade
Tag
18.000
22.000
14.000
ANLÆGSARBEJDER
GenbrugsstabIlgrus
Stenmel
7.000
4.000
165.000
54.000
11.000
EL ARBEJDER
Stik+ elvarme
20.000
OPSTILLING OG TRANSPORT
30.000
PAVILLON I ALT EKSKL. MOMS
280.000
Taget består af en bærende ramme af stål, hvori der
ligesom i gulvet lægges riste, som filtrerer solens lys
og bærer det vandretliggende glas, som opbygges
pyramidalsk i 3 lag.
At ovenlyset dæmpes betyder at sidelyset får
træerne til at brede sig mere horisontalt end vertikalt.
Tagets konstruktion er i sig selv et afvandingssystem: de u formede stålprofiler er forlænget ud over
rammens kant der således bliver til udspyer hvorfra
regnvandet kan plaske ned i karrene.
28215