Bilag 05.01 Ungdomskulturhus- planmæssig

Planmæssig vurdering
Placering af Ungdomskulturhus i Glamsbjerg
Området ved Erhvervskolen/Glamsbjergskolen
Plan og Kultur - Januar 2015
Lokalplanen
Forudsætningen for denne vurdering er, at der skal placeres et ungdomskulturhus som ikke kræver ændring
af det nuværende plangrundlag. Kræves der dispensation gælder det, at der IKKE kan dispenseres fra principperne i en lokalplan.
Principperne i en plan er navnlig udtrykt i formåls- og anvendelsesbestemmelser samt arealudlæg. De principper, som placering af Ungdomskulturhuset særligt skal forholde sig til, er udlagt parkeringsareal og byggefelt. De to principper fra lokalplanen beskrives på de næste sider.
En dispensationsafgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis klagenævnet omstøder en afgørelse, vil det betyde at et evt. allerede opført byggeri er ulovligt. Lovliggørrelsen vil bestå i en lokalplan. Gives
der en dispensation i strid med planens principper må det antages, at Natur- og Miljøklagenævnet vil omstøde kommunens afgørelse.
Planprincip
Areal langs Kaj Nielsens vej til parkeringsareal
Der kan ikke opføres nogen form for bebyggelse i området, som er udlagt til parkering. En evt. udvidelse/tilbygning til Erhvervskolen, skal således placeres på den nordlige side af Erhvervsskolens bebyggelse.
Der findes eksempler på afgørelser, hvor der efter en konkret vurdering er dispenseret til bebyggelse på et
areal udlagt til anden anvendelse (planens princip) mod, at der er udlagt erstatningsareal. Det er en mulighed
der kan afprøves i dette tilfælde, men det er ikke sikkert det vil holde i Natur- og Miljøklagenævnet.
Det er begrænset hvad der er, af uudnyttede arealer i lokalplanområdet, som kan udlægges til parkering, men
evt. på østlige side af Kaj Nielsens vej i tilknytning til cykelparkering. Dette skal undersøges nærmere
Planprincip
Byggefelt til større byggeri ved Glamsbjergskolen
Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at større fremtidigt byggeri skal placeres indenfor byggefeltet. Det
er en konkret vurdering, om bebyggelse er mindre og derfor kan opføres udenfor byggefeltet. I andre planmæssige sammenhænge er mindre byggeri optil ca. 50m2, det må være udgangspunktet for vurdering af mindre bebyggelse. I den konkrete kontekst, med store bygningsvolumner (Fakta, Skolen mv.) kan der muligvis
gives tillades lidt større byggeri udenfor byggefeltet. Det skal dog samtidig ses i sammenhæng med Erhvervsskolen, som ikke er et stort bygningsvolumen.
Den fuktionelle sammenhæng til Erhvervsskolen er ligeldes vigitg i vurderingen, da det ikke er hensigten
med lokalplanen, at der skal opføres byggeri til nye funktioner udenfor byggefeltet. Ungdomskulturhus kan i
udgangspunktet ikke betragtes som en del af Erhvervsskolen.
Erhvervskolen har i øvrigt allerede bygget en mindre bygning (carport) efter lokalplanens vedtagelse, hvilket
også indgår vurderingen af muligheden for yderligere tilbygning. Større udvidelser bestående af mange mindre udvidelser vurderes ikke at være i overensstemlse med planens principper. Hvis en eksisterende funktion
har behov for større udvidelser, vil det være nødvendigt at finde anden placering eller ændre eksisterende
planlægning.
Placeringsalternativer
På de næste sider vises forskellige placeringer, med udgangspunkt i, at Ungdomskulturhuset ønskes placeret i
tilknytning til Erhvervsskolen, Søndergade 57.
Der er i alt 7 placeringer. De er prioriteret med afsæt i deres deres egnethed indenfor eksisterende plangrundlag (lokalplanen). Den placering der er i overensstemmelse med lokalplanen først og den der kræver den
mest vidtgående dispensation til sidst.
Hver af placeringerne er vurderet med udgangspunkt i de to planprincipper - byggefelt/mindre bebyggelse og
parkeringsareal. Vurderingen er illustreret ved smileys, som skal læses på følgende måde:
Ingen problemer i forhold til lokalplanen
Ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Efter konkret vurdering og argumentation, kan der muligvis gives dispensation. Risiko for, at Natur- og Miljøklagenævnet vil omstøde afgørelsen hvis den påklages.
Dispensation vil være så vidtgående, at det ikke vurderes den kan gives. Gives der dispensa
tion, som påklages vurderes det, at den vil blive omstødt.
Kommunale arealer
Assens Kommune ejer stort set alle arealer indenfor lokalplanområdet. Det må således antages, at der er flere muligheder for at placere Ungdomskulturhuset end lige i tilknytning til
Erhvervsskolen.
Placering 1
ca.250m2
Byggefelt/mindre byggeri
Parkeringsareal
Placering 2
ca.50m2
Byggefelt/mindre byggeri
Parkeringsareal
Placering 3
ca.100m2
Byggefelt/mindre byggeri
Parkeringsareal
Placering 4
ca. 250m2
Byggefelt/mindre byggeri
Parkeringsareal
Placering 5
ca.50m2
Byggefelt/mindre byggeri
Parkeringsareal
Placering 6
ca. 250m2
Byggefelt/mindre byggeri
Parkeringsareal
Placering 7
ca. 250m2
Byggefelt/mindre byggeri
Parkeringsareal