Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Nyhedsbrev for Bestyrelser ”God ide at sikre dialog med store investorer” Mens flere erhvervsminstre indtil videre har puttet Komiteen for God Selskabsledelses forslag om at indføre et kodeks for stewartship for professionelle investorer i en syltekrukke, ser erhvervsfolk nu ud til at støtte op om en anden form for øget dialog mellem børsnoterede selskaber og institutionelle investorer. Økonomisk Ugebrev Ledelse har i de seneste udgaver beskrevet komiteens overvejelser om at indføre en ny anbefaling, som åbner for adgang for eksterne medlemmer af selskabernes nomineringsudvalg, samt synspunkter fra toneangivende bestyrelsesformænd, blandt andet Michael Pram Rasmussen fra A.P. Møller-Mærsk. Formændenes gennemgående synspunkt er, at indstilling af bestyrelsesmedlemmer til generalforsamlingen grundlæggende er bestyrelsens opgave og ansvar, og at der ikke skal indblandes eksterne i den proces. I denne udgave tager vi debatten videre med synspunkter fra en af de førende hjemlige revisorer, nemlig Finn L. Meyer fra EY, en professionel investor, nemlig ATP-direktør Claus Wiinblad med ansvar for danske aktier, og to tidligere formænd for komiteen, nemlig Lars Nørby Johansen og Sten Scheibye. Generelt er der her mere lydhørhed om at sikre en dialog med de store aktionærer ved indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer, men ikke med aktionærer i selskabets nomineeringsudvalg: Finn L. Meyer fra EY siger til Økonomisk Ugebrev, at han principielt er imod eksterne medlemmer af nomineringsudvalgene, fordi det kan skabe tvivl om bestyrelsens ansvar. ”Ud fra en ansvarsmæssig betragtning er jeg imod eksterne i bestyrelsesudvalg. En bestyrelse har ifølge lovgivningen det overordnede ansvar, og der må ikke være tvivl om, hvor bestyrelsens ansvar ligger. Noget andet er, at det kan være en god idé eventuelt i en kommentar at præcisere, at bestyrelsen bør drøfte deres overvejelser om bestyrelsens sammensætning, kompetencer samt overvejelser om nye bestyrelsesmedlemmer med de store aktionærer. Aktionærerne kan godt have nogle ønsker til bestyrelsens kompetencer, som bestyrelsen kan bruge i sine overvejelser om profil og kompetencer.” Finn L. Meyer vurderer, at det allerede i dag er god praksis i de større selskaber at bestyrelsen har drøftelser om nye bestyrelsesmedlemmer med udvalgte store aktionærer. ”Ingen bestyrelse ønsker jo at blive kritiseret offentligt på generalforsamlingen eller måske risikere at blive stemt ned, når det nye medlem skal indvælges. Komiteen kunne overveje at indføje en kommentar i anbefalingerne om, at bestyrelsen bør overveje at tage en dialog med store aktionærer i Fortsættes næste side... LÆS I NYHEDSBREV FOR BESTYRELSER NR. 20/2015 LEDELSE ”God ide at sikre dialog med store investorer” 1 Afvikling af aldersgrænse bør overvejes grundigt 3 Neurosearch dom har kun én taber: Aktionærerne 4 Er Pind ligeglad med nyt kæmpehul i statskassen? 6 Strukturelt pres på advokater øger specialistkrav 7 Shitstorm: Blev LEGO udsat for politisk performance? 8 Genmab: Evnen til at finansiere fejl er afgørende 9 PRAKTISK BESTYRELSESARBEJDE ”Ny strategi” nu vigtigere signal til omverden Nye formænd presser search firmaer ”Vi kan ikke sidde her til juleaften” Vækst i udviklingslande – ikke nødvendigvis Rapporter og tendenser Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter 10 11 12 13 14 15 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Side 2 Nyhedsbrev for Bestyrelser ”God ide at sikre dialog med store investorer” ...fortsat fra forsiden nye bestyrelsesmedlemmer. Jeg synes ikke, at det er nødvendigt med en direkte anbefaling, men en kommentar vil formentlig være en god idé. Der hvor der er en kontrollerende aktionær sker det allerede. Her afstemmes i princippet alle forhold der kommer på en generalforsamling inden generalforsamlingen. Man kan jo ikke risikere at man er uenige om udbytte, strategi, større akvisitioner, bestyrelsens sammensætning, vedtægtsændringer mv Lars Nørby Johansen er på linje med Finn L Meyer, men han går et skridt videre: ”Jeg synes godt, at komiteen kan overveje en egentlig anbefaling om, at bestyrelsen bør konsultere store aktionærer om deres vurdering af profilen på nye bestyrelsesmedlemmer. Det vil blot betyde, at man får institutionaliseret gældende praksis, hvor der ofte er dialog mellem bestyrelse og store aktionærer. Eksterne i nomineringsudvalget vil være et brud på den danske model, hvor man har en klar arbejdsdeling mellem aktionærer, bestyrelsen og direktion. I en lang række selskaber, nemlig dem med fonds- eller familiekontrol, har den store aktionær allerede betydelig indflydelse. I selskaber med spredt ejerskab tror jeg, at institutionelle investorer vil være skeptiske over for at komme for tæt på selskabet via deltagelse i et nomineringsudvalg, blandt andet fordi de så lettere kan blive opfattet som insidere. Det vil give dem større handlefrihed med lidt afstand til selskabet.” Claus Wiinblad fra ATP siger, at han helt overordnet finder det fornuftigt, at bestyrelsen har en direkte dialog med aktionærerne, herunder også om bestyrelsens sammensætning. ”Hvordan denne dialog så mest hensigtsmæssigt skal tilrettelægges vil variere fra selskab til selskab. Det synes jeg er et helt relevant emne at diskutere i Komiteen for God Selskabsledelse. I de fonds-/familieejede selskaber vil det næppe være relevant at overveje eksterne i nomineringskomiteen. Det kan imidlertid være relevant at overveje i selskaber med meget spredt ejerskab.” Videre siger Claus Wiinblad, at ”en anden mulighed er i forbindelse med en bestyrelsesevaluering forestået af en ekstern konsulent at inddrage interviews med de større aktionærer. Uanset hvilken model, som anvendes, bør der ikke ændres ved, at det ultimative ansvar for hvilke bestyrelseskandidater, som indstilles til generalforsamlingen, fortsat bør ligge hos bestyrelsen. En eventuel etablering af en ekstern nomineringskomite bør således i højere grad ses som en del af en formaliseret evalueringsproces og som input til en god proces for bestyrelsens sammensætning.” Sten Scheibye, tidligere formand for komiteen, siger: ”Jeg synes den nuværende model for indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer fungerer godt. Mange selskaber har nomineringsudvalg, som hjælper formanden og resten af bestyrelsen med rekruttering. Man bør som børsnoteret selskab have en tæt dialog med sine (største) aktionærer og struktureret søge deres input om bestyrelsens sammensætning. Men investorer kan ikke uden betydelig indsats sættes i stand til at forstå, hvordan ”pulsen” er i bestyrelsen. Bestyrelsen bør stikke en finger i jorden hos de store eksterne investorer før indstilling af nye bestyrelseskandidater, men på profilniveau og ikke på personniveau.” Morten W. Langer side 2 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Side 3 Nyhedsbrev for Bestyrelser Afvikling af aldersgrænse bør overvejes grundigt Generelt synes det at være holdningen, at aldersgrænser på sigt kan afvikles, men at der først skal sikres mere effektive evalueringsprocesser i bestyrelsen, samt at der skal være større åbenhed om processen. Sten Scheibye, tidligere formand for Komiteen for God Selskabsledelse, er således skeptisk overfor at droppe aldersgrænser nu og her. Til Økonomisk Ugebrev Ledelse siger han: ”Jeg mener, det er fornuftigt at se på en eventuel revision af aldersgrænseanbefalingen. Arbejdsmarkedsforhold indikerer, at alle former for medarbejdere bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Dog mener jeg ikke man blot kan konstatere, at aldersgrænser er ”fortid”. Spørgsmålet er langt mere komplekst og fortjener grundig overvejelse, idet bestyrelsen bør anbefale ændringer til generalforsamlingen, som adresserer spørgsmålet om alder sammen med samlet anciennitet i bestyrelsen (kontinuitet) mod behovet for fornyelse. Og bestyrelsesevalueringens metode og hovedindhold skal gøres tilgængeligt for generalforsamlingen før ændringer kan foretages. Indtil fyldestgørende svar foreligger på disse spørgsmål mener jeg man skal fastholde aldersgrænser.” Finn L. Meyer vurderer at det næppe er afgørende at fastholde anbefalingen omend den formentlig har givet anledning til nogle sunde diskussioner: ”I dag ved de fleste bestyrelsesmedlemmer, at man ikke automatisk sidder i bestyrelsen, til man når en vis alder. Bestyrelsens selvevaluering og kravene til kompetencer og diversitet i bestyrelserne bør sikre den nødvendige udskiftning og fornyelse. Og selskaberne er godt igang med fornuftige evalueringsprocesser. Bestyrelsesevaluering er dog endnu relativt nyt og derfor næppe helt i mål.” Lars Nørby Johansen, tidligere formand for Komiteen for God Selskabsledelse, påpeger, at det ifølge kommende EU regler vil være aldersdiskriminering at have aldersgrænser for topledelser. ”Oprindeligt havde aldersgrænserne til formål at sikre en vis fornyelse. Men nu er der andre mekanismer, som sikrer dette: Blandt andet udviklingen mod stadig mere effektive selvevalueringer i bestyrelserne. Men også kravene til uafhængige bestyrelsesmedlemmer sikrer en vis udskiftning i bestyrelsen.” Claus Wiinblad fra ATP siger om aldersgrænser: ”Det vigtigste er, at selskaberne foretager en grundig og effektiv bestyrelsesevaluering, som er med til at sikre den rigtige bestyrelsessammensætning. Såfremt der er en god proces i forbindelse med bestyrelsessammensætningen, så vil der være mindre behov for kvantitative målsætninger som f.eks. en aldersgrænse.” Morten W. Langer TILFREDS MED DIN BANKS INVESTERINGSRÅDGIVNING? Hvis ikke – bør du teste AktieUgebrevet Tilmeld her og modtag AktieUgebrevet i 3 uger gratis og uforpligtende Nyhedsbrevet udkommer 44 gange årligt. Du modtager det hver lørdag kl. 12 i din mailboks. Vi er uafhængige af banker. Vi har ingen egeninteresse i at skabe ekstra omsætning. Vi bringer aktuelle analyse af danske aktier. Vi har to modelporteføljer, hvor der udsendes mail ved køb og salg T IL M E L D H E R Læs mere og bestil på: ww w.aktieugebrevet.d k side 3 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Side 4 Nyhedsbrev for Bestyrelser Neurosearch dom har kun én taber: Aktionærerne Også jurister blev umiddelbart overraskede over, at Neurosearchs tidligere CEO Flemming Petersen slap helt for straf, da Østre Landsret for nylig afgjorde sagen om ulovlig kursmanipulation i det børsnoterede selskab. Sagen har tidligere været beskrevet flere gange i Økonomisk Ugebrev, ikke mindst efter den fejlbehæftede børsmeddelelse, som Økonomisk Ugebrevs eksterne biotekekspert Peter Aabo anmeldte til Finanstilsynet, allerede før fejlen blev afsløret, hvilket betød et fald i selskabets børsværdi med flere hundrede millioner kroner. Som bekendt blev selve selskabet Neurosearch i Østre Landsret idømt en bøde på fem mio. kr. for ulovlig kursmanipulation. Flemming Petersen blev – modsat i byretten – frikendt, blandt andet fordi han ikke havde nogen privatøkonomisk fordel af fejlen. Men det havde til gengæld en stribe ansatte i selskabet og tidligere stifter og bestyrelsesmedlem Asger Aamund, som solgte ud med arme og ben til overpriser i den korte mellemperiode. Økono- misk Ugebrev har i en tidligere artikel beregnet at Aamund solgte alle sine private Neurosearch-aktier, mens kursen var kunstigt pustet op, med en gevinst på 23 mio. kr. Overraskelse over dommen Professor i børsret, Jesper Lau Hansen, siger til Økonomisk Ugebrev, at han umiddelbart var overrasket over dommen, idet selskabet bliver dømt for ulovlig kursmanipulation, hvilket er et alvorligt forhold, som kan medføre ansvar for ledelsen. Men han påpeger, at dommen faktisk kun er præcisering af gældende retspraksis, idet dommerne i den konkrete sag ikke anser kursmanipulationen som ”grov” og derfor friholdes ledelsen. ”Udefra set kan det måske undre, at dommerne ikke gør personligt ansvar gældende over for ledelsen, når det faktisk fastslås, at der er begået ulovlig kursmanipulation. Men det svarer til gældende praksis i de Fortsættes næste side... Bestyrelsesuddannelse på universitetsniveau med fokus på SMV Nyt hold foråret 2016 95 % vil anbefale denne bestyrelsesuddannelse til andre. Læs udtalelser fra tidligere studerende på smvbestyrelse.au.dk Forløbet og underviserne har givet mig værktøjer til at lede bestyrelsen på en mere interessant måde. Til gavn for mig selv, de øvrige bestyrelsesmedlemmer og ikke mindst direktionen. Jeg er blevet mere procestænkende; bestyrelsesarbejde er ikke hit and run, men et langt træk. Personligt har perioden mellem modulerne været en tid til refleksion, og jeg er blevet meget afklaret om hvilke områder hos SMV’erne, der kræver særlig opmærksomhed fra bestyrelsen.” Early bird rabat inden 15/11 Eigil Appel Pedersen Grundlægger og bestyrelsesformand i Bactoforce side 4 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Nyhedsbrev for Bestyrelser Side 5 Neurosearch dom har kun én taber: Aktionærerne ...fortsat fra forrige side sager, hvor dommeren ikke opfatter handlingen som forsætlig eller grov uagtsom. På den ene side vurderer dommerne ikke, at der alene er tale om en overtrædelse af børsens oplysningsforpligtelser, som normalt kun giver påtale eller bøde. På den anden side anses den ulovlige kursmanipulation ikke grov nok til at give fængselsstraf til ledelsen. Blandt andet fordi der ikke har været personlig vinding, og fordi der i et omfang har været tvivl om den udsendte meddelelse.” Dommerne skriver i dommen (side 17), at ”da det af selskabsmeddelelsen nr. 01-10 ikke fremgik, at primary endpoint kun var mødt, hvis man justerede for CAGn som en sentivitetsanalyse, og da der er tale om offentliggørelse af et forskningsresultat i et medicinalfirma, var oplysningerne i selskabsmeddelelsen egnet til at give urigtige eller vildledende oplysninger (…). Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder Dieter Meiers forklaring om, at han advarede Flemming Pedersen mod risikoen ved at vælge denne selskabsmeddelelse frem for den selskabsmeddelelse, som oplyste, at primary endpoint kun var mødt, hvis der blev justeret for CAGn (…) er det bevist, at Flemming Pedersen havde kendskab TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA Tegner du abonnement før d. 1. januar 2016 får du 30 % rabat på et årsabonnement, som omfatter 22 udgivelser. Udgivelsestidspunktet er hver anden onsdag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er dermed 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. ekskl. moms (18.750 kr. inkl. moms) for op til fem modtagere. Fratrukket første års introduktionsrabat er prisen 10.500 kr. ekskl. moms (13.125 inkl. moms) Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor, som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren. til, at studiets primære analyse var fejlet, at oplysningerne i meddelelsen var ukorrekte og vildledende, og at oplysningen om, at primary endpoint var mødt, kunne få mærkbar betydning for kursdannelsen. Det kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at Flemming Pedersen ikke inden udsendelsen af selskabsmeddelelse nr 01-10 sørgede for, at selskabets bestyrelse blev korrekt informeret”. I en tidligere meddelelse fra Rigsadvokaten om juridiske personers strafansvar oplyses det blandt andet, at ”i forarbejderne til straffelovens kapitel 5 er det således forudsat, at den juridiske persons strafansvar på mange områder må være det primære. Det gælder især, når en lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde, men også, hvis den udviste uagtsomhed ikke er graverende, eller hvis forholdet er begået af underordnet personale i virksomheden (…) Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.” Manglende strafansvar for enkeltpersoner Jesper Lau Hansen medgiver, at det umiddelbart kan se underligt ud, at der ikke gøres strafansvar gældende over for enkeltpersoner i den type sager, som trods alt angår vildledning af markedet. ”Jeg synes ikke, at man kan sige, at ledelser i børsnoterede selskaber kan slappe mere af i forhold til et strafansvar for afgivelse af børsmeddelelser. De skal snarere være opmærksomme på, at fejlagtige børsmeddelelser ikke nødvendigvis kun er en overtrædelse af oplysningsforpligtelserne, men kan opfattes som kursmanipulation, hvilket kan medfører et personligt strafansvar for ledelsen” siger Jesper Lau Hansen. I den konkrete sag er det selskabet Neurosearch, som kommer til at betale bøden. Og i realiteten er det altså aktionærerne, som lider et økonomisk tab, fordi de skal betale regningen for selskabet. Samtidig kan der være aktionærer, som har lidt store økonomiske tab på grund af den manipulerede aktiekurs. Morten W. Langer side 5 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Nyhedsbrev for Bestyrelser Side 6 Er Pind ligeglad med nyt kæmpehul i statskassen? Kommentar: I forrige udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse beskrev vi i en artikel under overskriften ”Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko”, om hvordan økonomisk kriminelle herhjemme tilsyneladende har frit spil og er uden strafrisiko ved at begå økonomisk kriminalitet med efterfølgende milliontab for statskassen og forretningsdrivende. Artiklen tager udgangspunkt i det seneste års eksplosion i idømte konkurskarantæner, hvor selskabsdeltagere fradømmes retten til at drive virksomhed på grund af uansvarlig forretningsadfærd, og hvor der ofte ligger egentlig økonomisk kriminalitet bag. Alene det seneste år har der været 500 sager, hvor personer er fradømt retten til at drive virksomhed, ofte på grund af regnskabsfusk. Er der tale om tabte tilgodehavender i moms og skat på blot en halv mio. kr. pr. virksomheder, løber det samlede tab for statskassen op i en kvart milliard kroner. Beløbet kan være mange gange større. Problemet er, at myndighederne stort set aldrig går videre med de sager, hvor der er indikation på egentlig økonomisk kriminalitet og et muligt strafansvar. Konkurskarantæne ses ikke at virke afskrækkende, blandt andet fordi navnene på karantænedømte ikke offentliggøres. Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra to af landets mest erfarne og indsigtsfulde insolvensadvokater, henholdsvis Pernille Bigaard fra Plesner og Ole Borch fra Bech-Bruun. Økonomisk Ugebrev Ledelse har gennem tre uger forsøgt på at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind om problemstillingen. Sagen burde være relevant i forhold til de igangværende politiforhandlinger, som tilsyneladende har mest fokus på finansiering af ”mere politi på gaden”, men også eventuel outsourcing af nogle af politiets opgaver. Ministeren har efter tre uger ikke fundet tid til at forholde sig til spørgsmålene, og intet tyder på, at det vil ske. At ministeren går i flyverskjul i denne sag må undre, efter at statskassen er gået glip af andre milliarder pga. mangelfuld kontrol med selskaber. Skal man blot nævne refusion af selskabsskat for udlændinge. Omkring en afhjælpning af politiets ressourceproblemer har insolvensadvokaterne allerede foreslået, at konkursadvokaterne, som allerede er dybt inde i de enkelte konkurssager, går videre med den indledende efterforskning, så de i højere grad kan klargøre sagerne for politiets videre efterforskning. Det vil helt sikkert kunne spare politiet for mange ressourcer, som jo ser ud til at være den afgørende hindring for at gøre noget ved problemet. Blandt andet skulle konkursadvokaterne blot have beføjelser til at få indsigt i selskabets og selskabsdeltagernes bankkonti for at kunne kortlægge eventuelle pengestrømme, som ellers forbliver i de skjulte på brudt af ”bortkomment” regnskabsmateriale. Det ville være ærgerligt, hvis denne nye svindelindustri først skal udvikle sig til et hul i statskassen, der er dokumenterbart så stort, at der igen breder sig et ramaskrig i pressen og den danske befolkning. Velkendt er det, at politikerne meget hellere vil snakke om mere ”politi på gaden”, fordi det er det, den almindelige vælger lægger vægt på. Men tab af milliarder for statskassen har faktisk også stor betydning for den almindelige dansker, fordi pengene i stedet for at falde i økokriminelles lommer kunne være med til at finansiere børnehaver, sygehuse og plejehjem. Morten W. Langer Spørgsmål stillet af Økonomisk Ugebrev til justitsminister Søren Pind 1) Anser du den gældende retstilstand på området, som beskrevet af de to konkursadvokater, som tilfredsstillende, altså at der er ved at udvikle sig en organiseret industri for selskabssnydere, uden at der gribes ind fra myndighedernes side? 2) Er det noget du agter/overvejer at tage action på - i givet fald konkret hvad? 3) Er der planer/overvejelser om at afsætte ekstra ressourcer til at SØIK eller politikredsene går mere aktivt ind behandling af denne type sager? 4) Foreningen af Insolvensadvokater har tidligere foreslået, at de fik retslige muligheder og midler til at grave dybere i konkurssagerne (eksempelvis adgang til kontobilag fra banken), så de kunne forberede sagerne bedre for anklagemyndigheden. Hvad er din umiddelbare holdning til dette forslag? 5) Konkursadvokaterne undrer sig over, at konkurskarantænedømte kan skjule sig, da navne ikke offentliggøres. Vil du overveje, om Erhvervsstyrelsens register over personer i konkurskarantæne skal åbnes for offentligheden, så kreditorer har mulighed for at afskærme sig? side 6 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Nyhedsbrev for Bestyrelser Side 7 Strukturelt pres på advokater øger specialistkrav Tendensen mod insourcing af juridiske opgaver i dansk erhvervsliv fortsætter, og det lægger et strukturelt pres på de store advokatfirmaer, som især lever af de mellemstore og store erhvervsvirksomheder. Gorrissen Federspiel har de seneste år været nogle af de bedste til at fastholde stabil fremgang, senest med en øgning af antal jurister. Men også her ser managing partner Tomas Haagen fortsat pres på branchen, hvor det hele tiden er nødvendigt at genopfinde sig selv med skarpere specialistkompetencer og være parat til at dyrke de nye felter, som kunderne efterspørger. Eksempelvis er der ingen tvivl om, at advokatfirmaerne efter finanskrisen har haft rigtig travlt med insolvens og afvikling af konkursboer, samt oprydning i den finansielle sektor. Det er imidlertid opgaver som vil tone ud de kommende år, med mindre der kommer en ny økonomisk krise. ”For advokatfirmaerne er det afgørende vigtigt, at vi kan levere de specialistydelser, som erhvervsvirksomhederne ikke selv kan eller ønsker at løse. Samtidig ser vi, at hvad vi opfatter som specialistydelser i går, måske ikke er det i morgen. Vi ser de store erhvervsvirksomheder fortsat udvider deres juridiske afdelinger. Tingene udvikler sig hele tiden, og vi skal være på forkant med denne udvikling,” siger Tomas Haagen. Han ser også, at der kommer stadig flere udbud fra især større virksomheder. ”Det er ikke en udvikling, der eksploderer. Men i forlængelse af, at erhvervsvirksomhederne professionaliserer deres indkøb, så rammer det også advokatindkøbere. Vi ser dog en klar tendens til, at virksomhederne ønsker at bevare en fastere relation til en eller flere advokatrådgivere. De ønsker en relation til en samarbejdspartner, de kender, og som kender virksomheden.” Tomas Haagen siger, at virksomhedernes udbud typisk omfatter afgrænsede områder, hvor man ønsker at trække på advokatfirmaets specialistkompetencer. ”Vi har endnu ikke set den type udbud, som vi ser i USA, med udbud af alle virksomhedens juridiske opgaver til en fast pris. Herhjemme er det typisk aftaler, som løber flere år. Et udbud kan være en ret omfattende øvelse. Ofte har virksomhederne behov for at have flere advokatsamarbejdspartnere. Der kan jo opstå interessekonflikter, hvor det ene advokatfirma ikke kan løse opgaven.” Aktuelt er der i erhvervslivet meget fokus på anticorruption/compliance konkurrenceret, IP/patentom- rådet og M&A transaktioner. Gorrissen Federspiel står i teorien meget i skudlinjen for insourcing tendensen, da advokatfirmaet historisk har haft sin tyngde i de store erhvervsvirksomheder. ”Det er klart, at det stiller nogle ekstra skrappe krav til os. Vi skal løbende være skarpe på, hvad vi kan tilbyde de store virksomhedskunder, og hvad de har behov for. Vi har ikke strategisk refokuseret ved at gå længere ned i virksomhedsstørrelse, hvor der måske nok er mindre tendens til at insource de juridiske opgaver,” siger Tomas Haagen. Gorrissen Federspiel er det seneste år godt nok vokset på antal jurister, men ifølge Tomas Haagen er det ikke en målsætning at vokse mere. ”Det ligger sådan set ikke i vores handlingsplaner, at vi skal være større. Interessekonflikter og inhabilitet er en kæmpe problemstilling for os. Ved at blive meget større risikerer vi meget hyppigere at ryge ind i interessekonflikter, og det ønsker vi ikke.” Morten W. Langer Læs den årlige Advokatbrancheanalyse i Økonomisk Ugebrev Økonomisk Ugebrev Finans/CFO bragte i den seneste udgave den årlige brancheanalyse af den danske advokatbranche med fokus på de 50 største advokatfirmaer. Formålet med de årlige analyser i Økonomisk Ugebrev er at give erhvervslivet, som er advokatfirmaernes største kunder, et øjebliksbillede af branchen og de enkelte advokatfirmaer. Brancheanalysen indgår således i de to årlige Rådgiver Guides, som Økonomisk Ugebrev udgiver, og som indeholder en gennemgang af ca. 30 grupper af rådgivere og finansielle udbydere. • Forside: Mere åbenhed om pris på advokatydelser • Kammeradvokaten i hæsblæsende vokseværk • Antal jurister: Kammeradvokat og Gorrissen i størst fremgang • Tabel: Top 21 advokatfirmaer efter antal jurister, udvikling 2014 – 2015 • Kåring: Plesner uofficiel Danmarksmester • Tabel: Erhvervslivets bedste advokatfirmaer (baseret på tre internationale ratings) • M&A understøtter advokaters økonomi • Tabel: Bech-Bruun igen størst på M&A-transaktioner (udvikling 2014-2015) • Advokater ser nyt omsætningsfald i år • Tabel: Top 5: Størst vækst i bruttoresultat • Tabel: Fordeling af advokaternes ydelser til erhvervslivet • Interview: Strukturelt pres på advokater øger specialistkrav • Tabel: Økonomisk nøgletal for Top 50 advokatfirmaer (nøgletal: bruttoresultat, personaleomk. Resultat før finans, antal ansatte, ændring 2013-2014. Brancheanalysen kan bestilles ved henvendelse til Økonomisk Ugebrev ved Henrik Lauritsen, mail [email protected] eller på telefon 70 23 40 10. side 7 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Nyhedsbrev for Bestyrelser Side 8 Shitstorm: Blev LEGO udsat for politisk performance? Den kinesiske kunstner Ai Weiwei har kritiseret LEGO voldsomt, fordi selskabet ikke har villet levere et stort parti legoklodser til et værk, som han ønskede at udarbejde i forbindelse med en udstilling på det australske museum National Gallery of Victoria. Afvisningen har medført kritik i bl.a. den britiske avis The Guardian samt en såkaldt ”shitstorm” på de sociale medier. Men reelt har Lego ikke en chance for at undgå kritik. Uanset deres valg vil det ud fra kritikerens personlige politiske ståsted kunne opfattes som en kritisabel politisk handling, skriver bestyrelseseksperten Teddy Wivel i denne kommentar. Men det betyder ikke, at virksomheder ikke skal blande sig i politik. Det bør de, hvis der er noget som vedrører virksomheden og dens muligheder for at fungerer optimalt i samfundet og at realisere sine planer. Som når Novo Nordisk har en mening om penge til dansk grundforskning er det relevant og rigtigt. De erhvervsdrivende virksomheder er det økonomiske grundlag for samfundet. De er ikke sat i verden af politiske grunde, men for at skabe overskud, vækst og arbejdspladser. Dermed har de selvfølgelig også en politisk interesse for de vilkår, de opererer under. Men det giver også virksomhederne en forpligtigelse til ikke at agere uden for områder, hvor de har interesse og kompetence til at have en begrundet opfattelse. Det vil svække deres troværdighed, hvis de går herudover, og de ville i for høj grad blive opfattet som politikere. Til skade for virksomheden. Lego er et af verdens stærkeste brands. Og samtidig er deres produkter unikke til mange formål. Det ses bl.a. i Legoland parker, hvor alskens figurer og landskaber er skabt af legoklodser. De kalder på kreativitet og opfindsomhed. Derfor anvendes de også regelmæssigt af kunstnere verden over som materiale til deres værker. Det er derfor ikke overraskende at Ai Weiwei ønsker at bruge legoklodser til et værk. Men det er lige så naturligt, at Lego ikke ønsker at blive tæt forbundne med en meget kontroversiel kunstner og et kunstværk, som de ikke har nogen mulighed for at have indflydelse på. Når virksomheden i Billund (og mange andre steder i verden) således siger nej tak til direkte involve- ring i frembringelsen er det udtryk for rettidig omhu. De kan naturligvis ikke forhindre AI Weiwei og det australske museum i at købe legoklodserne et andet sted. Men de kan hindre, at de bliver direkte forbundet med værket. Ai Weiwei er netop kendt for at være både begavet og politisk bevidst. Så spørgsmålet er, om ikke Ai Weiwei med sin kritik af Lego udfører en meget bevidst politisk handlig. En slags performance. Lego har netop Kina som et af sine nøglemarkeder, og ved sin kritik søger Ai Weiwei at tage Lego som gidsel i sit eget politiske spil. Der er næppe tvivl om, at havde Lego bøjet sig for presset på primært de sociale medier ville det have betydelige negative konsekvenser på det kinesiske marked. Både på grund af Ai Weiweis kritik af det kinesiske styre, men også fordi han nok har meget sympati i Vesten, men er ikke overvejende populær i Kina. Så Lego har handlet klogt ved at sige nej. Men det betyder ikke at virksomheder ikke skal have holdninger til konkrete politiske spørgsmål. Novo Nordisks forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen har i den forløbne uge gentaget sin kritik af regeringens besparelser på forskning og uddannelse. Til Berlingske siger han: ”Hvis værdikæden med offentlig forskning og uddannelse af høj kvalitet ikke er intakt, bliver det fremover svært for mig at retfærdiggøre over min ledelse og bestyrelse, at Danmark er det rigtige sted at placere hovedparten af vores forskning.” Ligeledes har professor og bestyrelsesformand i Carlsberg Flemming Besenbacher kritiseret de mange ph.d.er indenfor medicin. Han betegner det endvidere som uddannelsessnobberi at så mange får en akademisk uddannelse, når det er en kendsgerning at vort produktionssamfund bygger på dygtige faglærte, håndværkere og teknikere. Desværre har de sociale medier en tendens til at overreagere på et ufuldstændigt og følelsesladet grundlag. Men Lego kan kun fastholde og begrunde sin holdning. Det modsatte vil have betydelige negative konsekvenser for koncernen. Og mon sagen betyder ret meget for køberne af Legos produkter? Næppe. Det er nok mest en mediestorm, som ikke mindsker antallet af Legoæsker i pakkerne til den kommende jul. side 8 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Nyhedsbrev for Bestyrelser Side 9 Genmab: Evnen til at finansiere fejl er afgørende Interview: I en biotekvirksomhed skal man have ekstra fokus på at sikre den finansielle råstyrke, understreger bestyrelsesformand Mats Petersson i Genmab i dette interview. Det sidste år har Genmab nydt stadig større tillid blandt investorerne. Men aktiekurserne er ikke det, som optager Mats Petersson mest. Han fokuserer i stedet på evnen til at finansiere de dyre fejlslagne produkter, der i værste fald kan koste biotekvirksomheder livet. Hvad er forskellen på at være bestyrelsesformand for et biotekfirma kontra andre virksomheder? ”Genmab har en del til fælles med en virksomhed som Lundbeck, hvor jeg tidligere har haft det privilegium at være bestyrelsesformand. Nok er Lundbeck ikke en biotekvirksomhed som Genmab. Men de har det til fælles, at de er meget forskningstunge. Og i forskningsfasen arbejder man meget langsigtet, fordi det tager meget lang tid at gøre et præparat klar til markedet. Og som bestyrelsesformand skal man gøre sig klart, hvor vigtig forskning og udvikling er for en biotekvirksomhed. Faktisk er det mere afgørende end for en medicinalvirksomhed, hvor man har en forudsigelig omsætning, produkter på markedet og så videre. Det har en virksomhed som Genmab endnu ikke.” Hvilke konsekvenser har det for dit virke som formand? ”Man skal sørge for, at man er i stand til at finansiere virksomhedens forskning. Og man skal være i stand til at håndtere fejlslagne projekter. Særligt for biotekvirksomheder kan fejlslagne forskningsprojekter have meget dramatiske konsekvenser. Mange biotekvirksomheder er døde, fordi deres hovedprodukter slog fejl.” Det lyder som en strategi som et ventureselskab? ”Analogien er ikke helt forkert. Under alle omstændigheder er man som biotekvirksomhed nødt til at styre sine ressourcer meget omhyggeligt for at kunne håndtere, hvis udvikling af nye præparater slår fejl. Er Genmab kapitalstærk nok i dag? I dag står vi stærkt, fordi vi har sikret de fornødne likvider i markedet, da det var muligt. Men vi er absolut ikke de stærkeste på markedet. Du ser amerikanske biotekselskaber, der har langt flere penge end os. Nu har jeg kun været med i to og et halvt år. Men jeg føler, at vi har en meget stram styring af vores udgifter. Vi har intet ønske om at give los for hovedløst at investere løs – vores fokus er selektiv investering, så vi kan være i stand til at holde fokus på vores langsigtede mål. Kræver det en bogholder som formand? ”Det er selvfølgelig direktionen, der driver Genmab til daglig, men nu er jeg selv tilfældigvis revisor. Så ja, jeg finder det utrolig vigtigt at vi har finansielle kompetencer i bestyrelsen. Jeg erkender, at man er nødt til at tage kalkulerede risici i virksomheder. Men jeg har selv drevet en biotekvirksomhed, så jeg ved, hvor vigtigt det er at have penge i banken, så man kan finansiere sin drift. Så finansiel disciplin er afgørende, så man netop er i stand til at finansiere fejlslagne produkter, eller når tingene ellers går galt.” Så finansiel styring er afgørende for succes? ”Ja, men man får aldrig skabt succes i en biotekvirksomhed, hvis du kun er revisor. Man skal være i stand til at indtage flere roller. Man skal forstå at skabe en organisation, der brænder for at udvikle nye produkter. Alle skal føle, at de virkelig er med til at gøre en forskel ved at udvikle netop dette produkt. Ud over at have styr på økonomien skal man være i stand til at inspirere både ledelse og medarbejdere. Hvor ser du de primære udfordringer for virksomheden? ”Vi skal holde fokus på at udvikle produkter, der kan anvendes til behandling af kræft. Via partnerskaber er der produkter, der bliver testet i forhold til andre sygdomme, men i Genmabs pipeline vil vi gerne holde fokus så vi gør en forskel indenfor kræftbehandling. Vi skal holde os innovative, mens vi sikrer, at vi hele tiden har en tilstrækkelig pipeline til at erstatte et fejlslagent projekt med et andet. Samtidig skal vi passe på med at forløbe os med at investere i ting, der ikke er absolut nødvendige. Så det er en balanceakt mellem at have folk med ild i maven og så dem, der siger, ”nej, det er der ikke råd til.” Og indtil nu går det godt for Genmab med at holde den balance.” Hvad er din rolle i dette? ”Jeg arbejder meget med at udvikle virksomheder. Så for mig som formand er det vigtigt, at vi investerer inden for de økonomiske rammer, som vi har som virksomhed. Vi skal have skabt den rigtige strategi for Genmab. Vi er endnu ikke en moden virksomhed i forhold til at udvikle nye produkter. Vi skal have skabt en bæredygtig økonomi, hvor vi ikke er afhængige af at blive betalt for at nå milestones i enkelte udviklingsprojekter. Vi skal have skabt en regelmæssig indkomst med royalties eller salg af produkter. Peder Bjerge side 9 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Side 10 Nyhedsbrev for Bestyrelser ”Ny strategi” nu vigtigere signal til omverden Analyse: De seneste måneder har demonstreret, at offentliggørelsen af nye eller opdaterede strategier får stadig større betydning som et signal til virksomheders stakeholdere, ikke mindst aktionærer, men også internt i organisationen. Det er snart blevet en selvfølgelighed, at nyudnævnte CEO’er i børsnoterede selskaber skal offentliggøre nye, forandrende og lovende strategier - og at offentliggørelsen skal løfte aktiekursen. Her er de mest aktuelle eksempler: Rockwools nye direktør Jens Birgersson har skullet levere en ny strategi, Lundbecks nye chef Kaare Schultz har leveret en ny strategi, Carlsbergs nye direktør Cees ’t hart vil snart levere ny strategi, og TDC’s nye topchef Pernille Erenbjerg har varslet snarlig offentliggørelse af ny strategi for selskabet. videre end til formulering af afkast- eller sparemål. Ofte forsøger strategier at definere eller omdefinere en virksomheds kernekompetence: Ledelsesspecialisten Roger Martin advarer da også mod at gøre strategien til en slags udvidet langtidsbudget. En strategi skal turde noget mere. Den skal tvinge virksomheden ud af sin tryghedszone. Netop de meget detaljerede, meget budgetprægede strategier, der tidligere blev udformet af strategibureaukratier i store virksomheder, gav på et tidspunkt det strategiske arbejde et dårligt omdømme. De førte til en modreaktion, en forestilling om at strategisk planlægning i det hele taget ikke duer i en verden, der ifølge en udbredt forestilling forandrer sig hurtigere end nogensinde før. Ny strategi løfter aktiekursen Frygt for fastlåsende strategier Topchefer identificeres i stigende grad med en særlig strategi. Sådan har det måske altid til en vis grad været. Men det nye er, at det skal være så demonstrativt, og at det skal ske så hurtigt. Og jo hurtigere, des bedre for aktiekursen tilsyneladende. Ofte bliver aktiekursen løftet pænt efter offentliggørelsen. Samme dag, den 19. august, som Lundbeck fremlagde sin nye strategi, steg kursen 19 % til 201 og den er siden (frem til torsdag i denne uge) fortsat op i kursniveauet 220. Den 29. september, da Rockwool fremlagde sin nye strategi, steg kursen på B-aktien 14 % til 987, og den er siden fortsat op i 1.080. Meget tyder altså på, at en velserveret ny strategi hurtigt kan give milliardgevinster for ejerne af store selskaber. Som investor kan man fristes til at spekulere i kursen på selskaber, der har varslet en snarlig opdatering eller fornyelse af strategien. I Lundbecks og Rockwools tilfælde kan en god del af forklaringen på kursstigningen nok forklares med, at deres strategier indeholdt konkrete sparemål, så analytikere og investorer umiddelbart kunne lægge en højere fremtidig indtjening ind i deres regneark. Selvom skærpet effektivisering indgår i de fleste af de strategier, som lægges frem af mere eller mindre nyudnævnte CEO’er, så rækker de fleste trods alt også Frygten for, at strategier i visse tilfælde kan låse virksomheder fast og gøre dem mindre agile, er nok ikke helt ubegrundet og eksisterer stadig. Men modsat er forestillingen om, at virksomheder kan klare sig ved blot at svømme med, hurtigt reagere på forandringer i verden og på kundernes seneste ønsker og ved blot at ”eksekvere” brillant også vildledende. Kendsgerningen er da også, at strategien - og præsentationen af strategien - får stadig større betydning som et signal en virksomhedsledelse kan sende indadtil og udadtil, om hvad meningen egentlig er med et foretagende. Adskillige store danske virksomheder: Maersk Line, Tryg, TDC, DSB, MHI Vestas og adskillige andre, har i dag ligefrem en Chief Strategy Officer. For en CEO og en bestyrelse er meldingerne om nye strategier, om opdatering af eksisterende strategier, og om hvorvidt virksomhedens udvikling nu også er i overensstemmelse med strategien, blev helt centrale kommunikationsredskaber. De kan, når de fungerer, give virksomheden klar eksistensberettigelse, retning og identitet - og så i øvrigt skabe en god portion ekstra værdi til ejerne. Morten A. Sørensen side 10 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Side 11 Nyhedsbrev for Bestyrelser Nye formænd presser search firmaer Flere af de største og mest traditionsrige executive search firmaer presses i disse år af, at der er kommet mange nye bestyrelsesformænd til i de store danske erhvervsvirksomheder. Nye og typisk yngre bestyrelsesformænd er for det meste ikke ”vokset” op med tætte personlige relationer til udvalgte search firmaer og seniorpartnere. De har i højere grad valgt de bedst egnede search firmaer til den enkelte opgave, og de har typisk ikke bundet sig op på en enkelt samarbejdspartner, men flere. De er heller ikke ligeså indstillede på et betale et større millionhonorar for løsning af en search opgave, eksempelvis for at finde et nyt bestyrelsesmedlem eller en ny topleder til C-niveau (altså CEO, CFO osv.). Eksempelvis har branchens tidligere absolut største search firma indenfor den nålestribede search efter topledere, Egon Zehnder, i bedste fald haft en uændret bruttoomsætning sidste år. Ifølge regnskabet faldt bruttoomsætningen til 60 mio. kr. mod 87 mio. kr. året før. Frem til august 2013 indgik den svenske forretning i regnskabet, svarende til ca. 30 mio. kr. Den flade udvikling indtraf i et år, hvor branchen ellers over en bred kam har præsteret fremgang i bruttoresultat. Branchens samlede bruttoresultat er steget 5 %. Et andet af de store internationale search firmaer, som er faldet en smule tilbage, er Russell Reynolds. Her har ledende partner Jens Howitz også nære relationer til ”den gamle garde” i erhvervslivet. Men firmaet ser ud til at være bedre end Egon Zehnder til at forny sig til de nye tider med krav om nye skarpere prismodeller og nogle gange også mere effektive search processer, eksempelvis mere brug af LinkedIn. Samtidig er det ingen hemmelighed, at netop Egon Zehnder og Russel Reynolds har været storleverandører ved besættelser af topposter i dansk erhvervsliv i mange år, ikke mindst på grund af tætte personlige relationer mellem bestyrelsesformænd eller CEO’er og ledende partnere i udvalgte executive search firmaer. Dominerende positioner udfordres Meget tyder dermed på, at deres dominerende positioner udfordres. For det første er der de seneste 3-4 år kommet en ny generation af bestyrelsesformænd til, som ikke har relationer til det hedengangne Old Boys Network, hvor de sidste tilknyttede først nu er ved at give endeligt slip. Der er altså ved at komme en ny generation til, som i mindre grad binder sig til personlige relationer og i højere grad samarbejder med det executive search firma, som ser ud til at kunne løse den konkrete opgave bedst. Eksempler på bestyrelsesformændene fra den ”nye” generation er Jens Due Olesen, Lars Christensen, Vagn Sørensen og Ole Andersen. For langt hovedparten af de store erhvervsvirksomheder gælder det også i dag, at de samarbejder med flere af de store internationale search firmaer. Pres på priserne For det andet er der fortsat pres på priserne, og der er mere gennemsigtighed om priser, da der oftere indgås rammeaftaler med et eller flere search firmaer. Formålet er, at der gives rabatter, hvis der ”indkøbes” flere tunge søgninger efter ledende medarbejdere eller specialiserede medarbejdere. Den øgede prisbevidsthed kommer også til udtryk gennem det forhold, at flere store erhvervsvirksomheder sætter deres indkøbsfunktion til at forhandle om priser. I branchen er det dog vurderingen, at indkøbsfunktionerne ikke altid har fornemmelse for, hvad ydelsen bør indeholde, men kun har fokus på pris for at retfærdiggøre sig selv. Læs også i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO den årlige brancheanalyse af Top 30 Executive Search Firmaer med fokus på den økonomiske udvikling i de 30 største search firmaer, samt branchetendenser og analyse af erhvervslivets indkøb af searchydelser. Temaet indeholder blandt andet overskrifterne: • ”Flensby & Partners ekspanderer i Norden • ”Konkurrenter lurer på Egon Zehnder” • ”Claus Colliander er på banen igen” Endvidere bringes tabeloversigter med Top 10 største bruttoresultater, Top 10 største procentvækst i bruttoresultat og Top 30 med nøgletal for enkeltfirmaer for henholdsvis 2014 og 2013, samt ændringer. Brancheanalysen kan bestilles ved henvendelse til Henrik Lauritsen, mail: [email protected] eller telefon: 70 23 40 10. Morten W. Langer side 11 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Side 12 Nyhedsbrev for Bestyrelser ”Vi kan ikke sidde her til juleaften” Anmeldelse: Overskriften er titlen på journalist Hanne Sindbæks nye bog om købmanden Herman Salling, ophavsmanden og mangeårig delejer af Dansk Supermarked sammen med A.P. Møller-Mærsk. Ved første øjekast virker Hanne Sindbæks bog som en meget underholdende, velskrevet og indsigtsfuld beskrivelse af Herman Sallings liv og levned, fra opvækstårene under købsmandsfaderens vinger over ungdomsårene, hvor Herman prøvede kræfter med handel i udlandet og i København og videre frem mod den succesrige opbygning af Dansk Supermarked. Det er en levnedsbeskrivelse, som både er farverig, ”meget tæt på” og garneret med en masse fotos hele vejen gennem historien. I det hele taget er det en bog, man får lyst til at læse, efter at have bladret igennem før læsestart. Som sædvanlig er Hanne Sindbæk også her meget velskrivende, og hun har uden tvivl været meget nede i historien om Herman Salling, både arbejdsmæssig og privat, blandt andet omkring en skilsmisse, hans interesse i det modsatte køn og omtale i de kulørte blade. Lærerig for erhvervsfolk Men det er langt fra en bog kun for dem, der gerne vil opleve og forstå købmanden og privatpersonen Herman Salling. Hans historie er også meget lærerig for erhvervsfolket i dagens Danmark, fordi bogen også rigtig godt beskriver hans ledelsesfilosofier, som langt hen ad vejen stadig er gangbare, og hans måde at drive forretning på. Ud fra en ledelsesvinkel er særligt beskrivelsen af makkerskabet mellem Herman Salling og Mærsk McKinney Møller meget interessant og tankevækkende. Selvom Dansk Supermarkeds succes langt hen ad vejen er Herman Sallings værk, har A.P. Møller-Mærsk på mange måder bidraget til den danske erhvervssucces. APM kom med sin del af kapitalen til ekspansion, og med det gode brand i forhold til banker og andre forretningsforbindelser åbnede det døre. APM’s folk hjalp også med den selskabsmæssige jura, etableringer i udlandet og lånoptagning i bankerne. Mærsk-McKinney havde tilsyneladende en særlig tro på Herman Sallings købmandsegenskaber, måske fordi han kunne genkende sig selv, selvom der er stor forskel på containertrafik og drift af supermarkedskæder. Umiddelbart har der nok ikke været de store synergier mellem de to forretninger, og frasalg af Dansk Supermarked poppede ofte op som en idé fra andre APM folk, der ikke kunne forstå denne investering. Men bogen afslører, at Mærsk faktisk godt kunne bruge mange oplysninger fra Dansk Supermarked i sin egen forretning. Måske ikke noget der ændrede meget på tingene, men alligevel. Eksempelvis spurgte Hr. Møller meget interesseret de enkelte kædedirektører i Dansk Supermarked om forretningsgange, indkøbsprocedurer og tendenser i danskernes forbrug. De store varehuses indkøb kunne give skibsrederen et praj om, hvor udviklingen i containertrafikken ville bevæge sig hen, og hvem der kunne være den næste kunde for containertransporten. Velkomponeret erhvervshistorie Grundlæggende er bogen et stykke velkomponeret dansk erhvervshistorie, som vil egne sig rigtig godt under juletræet. Det er ikke tungt fagstof, men det er heller ikke en letbenet farverig levnedsbeskrivelse. Det er faktisk lidt af hvert, og bogen foregiver heller ikke mere end det. Bogen afspejler ganske godt bogbagsidens beskrivelse af Herman Sallings udmeldte prioriteter i livet. Han angav ”forretning, kvinder, kortspil og lystfiskeri” som sine fire livsinteresser - i nævnte rækkefølge. I øvrigt henviser bogens titel ”Vi kan jo ikke sidde her til juleaften” til Herman Sallings holdning til for lange møder og efterfulgt af bemærkningen ”Nu skal de fatte Dem i korthed”. Ifølge Hanne Sindbæk synes han grundlæggende, at møder var overflødige, for han styrede jo selv virksomheden. Morten W. Langer ”Vi kan ikke sidde her til juleaften – Historien om Herman Salling og Dansk Supermarked”, Hanne Sindbæk, Politikens Forlag, 285 sider, 2015. side 12 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Side 13 Nyhedsbrev for Bestyrelser Vækst i udviklingslande – ikke nødvendigvis For ti-tyve år siden stod virksomhederne med en – i hvert fald set i bakspejlet – nem formel: Ville de have del i datidens store vækstmarkeder skulle de blot investere i udviklingslande i Asien og i BRIK, altså i det, der dominerer emerging markets. Men de fleste har nok fornemmet, at det ikke er så enkelt længere. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group (BCG) giver i en analyse et bud på, hvordan man i dag bør anskue det strategiske landkort helt anderledes. Som udgangspunkt fastslår BCG, at der ikke bare er det i det, at begrebet emerging markets er blevet sværere at fortolke. I en vis forstand findes det slet ikke mere. Vel er verdens lande stadig mere eller mindre rige, og udviklingslandene har stadig udsigt til mere vækst end de rige lande. Men tidligere gik man også ud fra, at emerging markets ville have højere vækst uanset de globale konjunkturer. Den holdt til og med finanskrisen, hvor Kina og andre lande i kategorien tromlede frem efter et kun kortvarigt vækstdyk. Men billedet holder bare ikke længere. Alle påvirkes af globale konjunkturer Analysen viser groft sagt, at alle bliver påvirket lige meget af de globale konjunkturer, og at individuelle variationer – som dem, der har sendt de fire BRIKlande i vidt forskellige retninger – skyldes forskelle i sektorsammensætning, markedssammensætning og så videre. Når man også tager højde for, at de tidligere emerging markets-lande i dag har indhentet en stor del af velstandsgabet, således at deres naturlige vækstrater er mindre, ser man et andet billede af, hvor vækstpotentialet ligger. BCG finder, at 20 lande tilsammen står for hele 85 % af den absolutte vækst fra 2014 til 2016. Alene Kina (30,3 %) og USA (21,7 %) står for over halvdelen af denne vækst. Et godt stykke under de to giganter kommer i rækkefølge Indien (6,5 %), Storbritannien (3,1 %), Tyskland (2,7 %) og Indonesien (2,2 %). Alle øvrige lande har en andel på 2 % eller derunder af verdens vækst. Set fra den enkelte virksomheds perspektiv bliver det hele mere kompliceret af, at væksten også skal passe til de produkter eller ydelser, den leverer. Her er der den forskel i forhold til tidligere, at det ikke længere er alle interessante lande, der er rige, eller alle rige lande, der er interessante. Et land som Kina er interessant i enhver sammenhæng, alene i kraft af dets størrelse. Men mange mindre lande på samme udviklingstrin vil være mindre interessante for f.eks. leverandører af forbrugsvarer, fordi den købedygtige del af befolkningen stadig er relativt lav. Tre overordnede kilder til efterspørgsel BCG gør det, at man for hvert land deler økonomien op i tre overordnede kilder til efterspørgsel: Nemlig privat forbrug, offentligt forbrug og investeringer. Herefter kan man opstille en liste over de største nationale sektorer i verden, og denne liste sætter meget af tidens fokus inden for økonomi og politik i relief. Den suverænt største sektor i verden er det private forbrug i USA. Den står alene for ikke mindre end 15,2 % af det globale bruttonationalprodukt. De meget omtalte investeringer i Kina er på en andenplads. Men med en langt mindre andel – nemlig 5,8 %. På de følgende pladser kommer så henholdsvis kinesisk privatforbrug og amerikanske investeringer. Først på femtepladsen kommer et andet land ind i billedet, idet man her finder det japanske privatforbrug. Privatforbruget fylder mest på listen, mens det offentlige forbrug fylder mindst. Men verdens suverænt største offentlige sektor finder man faktisk også i USA. Naturligvis er det ikke konklusionen, at alle virksomheder bare skal gå all in på det amerikanske og kinesiske marked. En række af de mindre markeder er alligevel ikke små, når man ser dem fra en virksomheds perspektiv. Men man skal frigøre sig fra den vanetænkning, der f.eks. er institutionaliseret af G20. Rusland, Sydafrika og Argentina er f.eks. medlem af den eksklusive klub, men uden at være i Top 20 i henseende til bidraget til verdens vækst. Omvendt er f.eks. Fillippinerne, Nigeria, Colombia, Malaysia og Polen i denne Top 20, selv om statslederne herfra ikke bliver inviteret med til G20-møder. Sten Thorup Kristensen side 13 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Nyhedsbrev for Bestyrelser Side 14 Rapporter og tendenser Opgør med syv myter om bestyrelser Forskere gør op med en stribe myter om det gode bestyrelsesmedlem: “Corporate governance experts pay considerable attention to issues involving the board of directors. Because of the scope of the board’s role and the vast responsibilities that come with directorship, companies are expected to adhere to common best practices in board structure, composition, and procedures. While some of these practices contribute to board effectiveness, others have been shown to have no or a negative bearing on governance quality. We review seven commonly accepted beliefs about boards of directors: 1. The chairman should be independent. 2. Staggered boards are bad for shareholders. 3. Directors that meet NYSE independence standards are independent. 4. Interlocked director-ships reduce governance quality 5. CEOs make the best directors. 6. Directors have significant liability risk 7. The failure of a company is the board’s fault.” Læs forskernes opgør med myterne i forskningspapiret her. SEC: Bestyrelser skal ikke frygte ansvarssager fra os. Men vær opmærksom på disse tre forhold SEC-kommissær præciserer sit syn på bestyrelsesmedlemmers ansvar i denne tale: “As an SEC Commissioner, I am also aware of the concern directors may have that the SEC could second-guess their judgement and bring an enforcement action against them. While I do not profess to be in your shoes, I can appreciate why you may have this concern; however, the reality is far different. From my own experience, and based on discussions with our staff, it appears that the SEC has rarely brought cases against directors—particularly outside directors—for failing to fulfill their responsibilities as corporate fiduciaries. Indeed, these matters are so infrequent that the agency does not currently maintain statistics on cases that are brought against directors. On those occasions when the SEC has brought actions against directors, the matters typically involve directors who either have taken affir- mative steps to participate in fraudulent misconduct or have otherwise enabled fraudulent misconduct to occur by unreasonably turning a blind eye to obvious “red flags” of misconduct. The rarity of these matters reflects that most directors are dedicated to doing a good job.” Survey: CEO’er bør kun have én ekstern bestyrelsespost I et survey blandt investorer gennemført af proxy advisor vurderer halvdelen af de adspurgte, at topchefer ikke bør have mere end én bestyrelsespost uden for sin egen virksomhed: ”The Survey asked about the maximum number of boards on which respondents consider it appropriate for a director to sit. With respect to directors who are not active CEOs, 34% of investor respondents felt that four total board seats is an appropriate limit, 18% indicated that a limit of five board seats is appropriate, and 20% thought that a limit of six board seats is appropriate. With respect to directors who are active CEOs, 48% of investor respondents indicated that two board seats (i.e., the CEO’s own company board and one other) is an appropriate limit, and 32% felt that a limit of three board seats (including the CEO’s own company board) is appropriate. ISS overvejer “Cooling-Off” periode for CEO’er, der indtræder i selskabets bestyrelse efter en exit ”Currently, ISS considers a former executive, other than a former CEO, serving on the company’s board to be independent after a “cooling-off” period of five years from the time that person last held an executive position at the company, assuming no other factors indicate such person should not be considered independent. With respect to investor respondents, 46% indicated the “cooling-off” period should begin to run only if the executive both leaves their executive position and is not a member of the board of directors during the “cooling-off” period, while 26% felt that it is sufficient for the former executive to simply have not held an executive position with the company for five years.” Morten W. Langer side 14 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Side 15 Nyhedsbrev for Bestyrelser Rapportindeks Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Nye regler om opfyldelse af det individuelle solvens- Finans Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev november Lempelser af Iran-sanktionerne nærmer sig (ny) Geopolitik Kromann Reumert Nyhedsbrev november Ny EU-dom blåstempler bitcoins (ny) Lovgivning Plesner Nyhedsbrev oktober Ny retspraksis - lån kort før konkurs var et proforma- Lovgivning Plesner Nyhedsbrev november Skat & moms Kromann Reumert Nyhedsbrev oktober Der kan evalueres på mindstekrav (ny) Udbudsret Kromann Reumert Nyhedsbrev oktober Væsentlig cloud-investering i finanssektoren (ny) Customer relation Plesner Nyhedsbrev oktober tillæg (ny) lån (ny) Sidste chance for godtgørelse af moms på byggemodningsomkostninger mv. (ny) management Ændring af gebyrer for immaterielle rettigheder i Kina (ny) Internationalt Bech-Bruun Nyhedsbrev oktober Regeringens lovprogram 2015/2016 Lovgivning Kromann Reumert Nyhedsbrev oktober IP Update Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev oktober Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev oktober Ejendomsbranchen ser lyst på fremtiden Ejendomsmarkedet Nybolig Erhverv Nyhedsbrev september Capinordic bank-dom vil sætte standarden Finans Kromann Reumert Nyhedsbrev oktober Verserende sager ved EU-domstolen IT-branchen Kromann Reumert Nyhedsbrev oktober Bech-Bruun Nyhedsbrev oktober Bech-Bruun Nyhedsbrev oktober Kromann Reumert Nyhedsbrev september Kromann Reumert Nyhedsbrev oktober Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev september EU-Domstolen fastslår betydningsfuld praksis i sag om Lovgivning Post Danmarks rabatsystem Forslag til udbudslov genfremsat i Folketinget Lovgivning Denmark: Proposal on transfer pricing documentation Transfer pricing and country-by-country reporting Holdingselskaber: Fuldt fradrag for momsen Skat & moms Europa Kommissionen fastholder øget fokus på e- E-handel handel side 15 Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang konomisk Ugebrev Ledelse Side 16 Nyhedsbrev for Bestyrelser NYHEDSBREV FOR BESTYRELSER UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34 1147 København K CVR-nr.: 27987621 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.bestyrelsen.dk E-mail: [email protected] ADM. DIREKTØR Per Pedersen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Morten W. Langer, [email protected] JOURNALISTER Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild ANNONCER Nichehuset Tlf. 35 35 10 10 [email protected] www.nichehuset.dk/ugebrev GRAFIK OG RESEARCH Benjamin Kjærgaard Hansen, Klaus Strange ÅRSABONNEMENT Enkelt abonnement kr. 4.500 excl. moms Bestyrelseabonnement kr. 8.500 excl. moms Læs mere om Nyhedsbrev for Bestyrelser og abonnementsvilkår på www.bestyrelsen.dk/ nyhedsbrev/aarsabonnement EGET TRYK - ISSN 0909-1165 KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT side 16