1. No category

Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018
1. indledning
Vores kultur er under forandring fra en tekstkultur til en billedkultur. Den brede befolkning bruger i højere
og højere grad de billedbårne medier til at orientere sig i forhold til deres politiske, samfundsmæssige og
eksistentielle overvejelser. Det betyder at den billedbårne produktion er i ekspansion og både afsætning og
efterspørgsel er voksende.
De billedbårne medier har overtaget meget af den funktion for befolkningen, som de tekstbårne medier
tidligere havde. Og da de billedbårne medier på nuværende tidspunkt generelt indeholder en mindre
kompleksitetsgrad end de tekstbårne medier, er der en fare for, at samfundet kan opleve et generelt
videnstab og en demokratisk og eksistentiel forarmelse. Derfor skaber forandringen et behov for, at de
medieprodukter, som er tilgængelige for den brede befolkning har en sådan kvalitet, at billedmediet også
kan udbrede komplekse informationer og refleksioner, og dermed være med til, at den samfundsmæssige,
demokratiske debat og den enkeltes eksistentielle refleksion kan foregå på et rigt og veloplyst grundlag.
Publikums skift fra tekst til billede giver således en stigende efterspørgsel på komplekse fortællinger inden
for de visuelle medier, som kan afspejle samfundets nuancer og sammensathed. Dette krav indebærer et
behov for en udvikling af det filmiske og kunstneriske sprog, og det er afgørende at arbejde for en
forandringsproces hen imod højere kvalitet og facettering af de billedbårne medier.
I denne forandringsproces er det afgørende, at branchen formår at omstille sig, så den hurtigere end i dag
kan indoptage nye arbejdsmetoder og ny viden, som kan resultere i nye typer af medieprodukter og nye
facetter af filmsproget.
Konverteringen fra en tekstbåren til en billedbåren kultur stiller også krav til Filmskolens uddannelser, og
Filmskolen skal fremover kunne tilbyde uddannelser hvor især det visuelle design- og ideudviklingsfelterne
er styrket.
Den Danske Filmskole vil på denne baggrund iværksætte en strategi, der har til formål at uddanne
professionelle filmfolk1, der kan indgå i fremtidens kulturelle landskab, og som samtidig kan stimulere
udviklingen af det filmiske udtryk, så billedmediernes udtryksformer bliver mere komplekst og også i højere
grad kan rumme refleksioner og problemstillinger, der tidligere blev formidlet gennem tekstlige medier.
1
Begrebet film hentyder til Den Danske Filmskole og alle de uddannelsesretninger, der hører herunder. Det er forsøgt i denne strategi at nævne
både, film, tv- og computerspilsbrancherne alle de steder, hvor det er relevant. Dog kan der være steder, hvor det ikke fremgår. Her beklager vi på
forhånd og beder læserne af denne strategi om selv at tænke på de udeladte uddannelsesretninger. Der ligger ingen vurdering til grund for mulige
forglemmelser. Begrebet filmfolk er i denne sammenhæng en samlet betegnelse for ansatte i den danske film-, tv- og computerspilsbranche,
ligesom begrebet filmsprog er en fællesbetegnelse for det kunstneriske sprog, der bruges i film- tv- og computerspilsprodukterne.
1
2. Mission
Gennem uddannelse, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og som kulturinstitution skal Den Danske Filmskole
bidrage til et vitalt film- og mediemiljø, samt til udviklingen af fremtidens professionelle
medieproduktioner.
3. Vision
Den Danske Filmskole er blandt verdens førende uddannelsesinstitutioner inden for film-, tv- og
computerspilsområdet. Vi uddanner dimittender, der kan skabe filmiske fortællinger med en kunstnerisk
dimension og et personligt udtryk, samt medvirke til en levende og berigende refleksion og samfundsdebat.
4. Filmskolens strategiske målsætninger:
Filmskolen vil i de kommende 4 år fokusere på følgende 4 overordnede hovedområder:
1.
2.
3.
4.
Uddannelserne
Undervisningen
Efteruddannelsen
Filmskolen som kulturinstitution
4.1. Uddannelserne
Filmskolen skal løbende udvikle og forbedre dens uddannelser og deres samspil, så de har den optimale
kvalitet og relevans. Uddannelserne skal udfordre og bidrage til de studerendes kunstneriske modning,
følge med i filmsprogets kunstneriske udvikling og fortsat stimulere en medievirkelighed i forandring.
Filmskolen har valgt at fokusere på uddannelsernes opbygning og samspil, da det er skolens opgave –
igennem dimittenderne – at være med til at sikre, at udviklingen af de visuelle kunstarter bevæger sig i en
retning, så de fortsat er relevante for de kommende generationer. Desuden stiller udviklingen fra en
tekstkultur til en billedkultur særlige krav til udviklingen af det visuelle udtryk og til
idéudviklingsprocesserne.
Filmskolen vil styrke skolens uddannelser og vidensfelter, så de er relevante i forhold til medieudviklingen
og branchen.
Filmskolens uddannelser og viden skal udvikle sig i takt med samfundet og filmkunsten og følge med
publikums og den kunstneriske udvikling og branchens behov. Filmskolen vil således løbende udvikle og
højne uddannelsernes relevans, struktur og vidensfelter, samt forbedre uddannelsernes samspil, så det
giver det optimale kunstneriske uddannelsesindhold og -forløb. Filmskolen vil derfor udføre en samlet
analyse af de eksisterende strukturer og samspil på skolens uddannelser samt etablere et system, der
systematisk og løbende vurderer uddannelsernes og vidensfelternes relevans – bl.a. i forhold til
dimittendernes beskæftigelsessituation.
Da vores kultur er under forandring til en billedbåren kultur, stilles der krav om at billedsproget i fremtiden
kan tilbyde en udvidet kompleksitetsgrad. Filmskolen vil derfor have særligt fokus på udviklingen af
2
uddannelse og undervisning inden for det visuelle udtryk og production design. Filmskolen vil indføre et
generelt løft af alle fagretningernes visuelle kompetencer ved at oprette Production Design som et
selvstændigt vidensfelt. Filmskolen har i gennem en lang årrække haft et nært samarbejde med
Kunstakademiets Designskole, som skolen i den kommende rammeaftaleperiode ønsker at udvide endnu
mere. Filmskolen vil desuden afsøge samarbejdsmuligheder med andre Production Design- og
scenografiuddannelser i Danmark og Norden, herunder Statens Scenekunstskole i en afklaring af, om det vil
være relevant at udvide samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner i forhold til undervisning i
Production Design.
Kravet til billedmediernes kompleksitet begynder allerede i ideudviklingen. Derfor vil Filmskolen ligeledes
styrke idéudviklingsprocessen ved at udvide manuskriptuddannelsen fra 2 til 4 år for at give både
instruktør- og manuskripteleverne en øget indsigt i filmkunstnerisk metode, større muligheder for
kunstneriske refleksioner samt at kunne integrere manuskriptuddannelsen med de øvrige uddannelser på
Filmskolen.
Filmskolen har samlet set en række nære faglige interessefællesskaber med de andre uddannelser på det
kunstneriske område. Ved et tættere samarbejde med disse kan faglige netværk inspirere til kunstnerisk og
pædagogisk udveksling og dermed højne Filmskolens faglige praksis. Filmskolen vil derfor i
rammeaftaleperioden arbejde for at udvide samarbejdet med Statens Scenekunstskole om forløb mellem
skuespillere og instruktører samt med musikkonservatorierne om forløb i filmmusik.
Skolen har hidtil både indgået i mange nationale samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner og
samarbejdet med andre lignende uddannelsesinstitutioner inden for EU. Uddannelsesforløbet Eucroma er
netop et sådant internationalt samarbejde, som blev til i den tidligere rammeaftaleperiode. I den
kommende rammeaftaleperiode skal det afklares om der er behov og mulighed for at etablere og sikre
uddannelsen som et permanent uddannelsesforløb på Den Danske Filmskole.
Filmskolen ønsker at skabe de bedste udviklingsmuligheder til gavn for både skole, studerende og
branchen. Derfor er det relevant at afklare hvilke muligheder, begrænsninger og udfordringer det vil give,
hvis skolen bliver indplaceret i kvalifikationsrammen.
Filmskolen vil således iværksætte en overordnet analyse, der kan identificere og vurdere udfordringer ved
en eventuel indplacering i den danske kvalifikationsramme. Efterfølgende vil Filmskolen, i samarbejde med
Kulturministeriet, foretage en endelig afklaring af en eventuel indplacering i kvalifikationsrammen. Såfremt
skolen ikke indplaceres i kvalifikationsrammen, skal skolen gennemføre en positiv akkreditering i den
kommende rammeaftaleperiode. Såfremt skolen bliver indplaceret i kvalifikationsrammen, må det
forventes, at akkrediteringsprocessen vil afvente en ny organisering af uddannelserne.
Nøgletal:
 Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens
uddannelsers relevans for branchen.
3







Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens
påvirkning af mediebranchens udvikling.
Igangsætning og gennemførelse af dimittendundersøgelse med særlig fokus på dimittendernes
opfattelse og vurdering af egne kompetencer efter endt uddannelse.
Flere undervisningsforløb i det visuelle udtryk/production design.
Gennem evaluering (årligt i rammeaftaleperioden) af integrationen af manuskript- og
instruktøruddannelserne vurdering af den narrative kvalitet og diversitet i elevproduktionerne.
Afklaring af mulighederne for en permanentgørelse af Eucroma
Redegørelse og analyse af branchens årlige bruttledighed.
Igangsætning og udarbejdelse af analyse af konsekvenserne ved indplacering i
kvalifikationsrammen (igangsættes i 2015 – afsluttes medio 2016)
4.2. Undervisningen
Filmskolen skal bidrage med undervisning på højeste kunstneriske niveau. Undervisningen skal indfælde sig
optimalt i en overordnet tænkning af fag og uddannelse. Den skal udvikles og leveres af inspirerede lærere,
der er i kontakt med den aktuelle mediearena, og som gennem deres undervisning og et velunderbygget
kunstnerisk grundlag formår at inspirere og udfordre eleverne til at forme centrale eksistentielle og
æstetiske spørgsmål i et originalt filmisk udtryk.
Den Danske Filmskoles særlige fokus på udviklingen af undervisningen hænger nært sammen med den
udvikling, de visuelle medier har været i gennem og fortsat gennemgår. I denne udvikling bliver det særligt
vigtigt, at fremtidens filmfolk har et højt udviklet personligt narrativt og visuelt formsprog, så de dermed
også i fremtiden kan være med til at forme udviklingen af de berørte brancher.
Filmskolen vil give de studerende høje kunstneriske kompetencer på et internationalt niveau ved at
styrke skolens kunstneriske vidensgrundlag.
Filmskolen – og skolens lærere – skal ikke kun tilvejebringe situationer eller teorier, der skal ”lære” de
studerende et fagligt pensum, men skal derimod tilvejebringe situationer og begreber, der fremmer
erfaringer og refleksioner hos de studerende - med det formål at inspirere og udfordre den filmsproglige
udvikling, både af hensyn til den studerende, af hensyn til film-, tv- og computerspilbranchen og især af
hensyn til publikum.
Filmskolen vil således tilvejebringe undervisning og undervisere, der fokuserer på at undersøge og
videreudvikle de helt grundlæggende forhold for filmskabelse: Fortællingens grundelementer, det
kunstneriske samarbejde, de håndværksmæssige discipliner og udforskningen af det personlige formsprog.
Derudover vil skolen udvikle ny undervisning og undervisningsformer, hvor medieudviklingen fordrer dette.
Filmskolens særlige kunstneriske vidensgrundlag er en hjørnesten i skolens undervisning, og det er
afgørende, at skolen sikrer, at vidensgrundlaget fortsat er relevant, af høj kvalitet og løbende udvikler sig.
4
Det visuelle udtryk
Det visuelle udtryk er grundlæggende for den kunstneriske skabelse af film, tv og computerspil, og det er
derfor essentielt, at Filmskolen opbygger et konkret videns- og undervisningsgrundlag i det visuelle udtryk
som kunstnerisk og æstetisk inspiration for alle fagretninger. Filmskolen vil således udvikle nye
undervisnings- og produktionsforløb i det visuelle udtryk/Production Design.
Idé- og manuskriptudvikling
På samme måde gør det sig gældende for undervisningsgrundlaget inden for idé- og manuskriptudvikling
som en integreret del af hele filmens kunstneriske skabelsesproces, og Filmskolen vil derfor ligeledes
udvikle nye undervisningsforløb i idé- og manuskriptudvikling.
Kunstnerisk dannende undervisning
Filmskolen ønsker at højne de studerendes kunstneriske dannelse. Filmskolen vil derfor prioritere
undervisningen i dramaturgi og filmhistorie. Desuden vil skolen give de studerende mulighed for at se
filmhistorien og dramaturgien i et bredere perspektiv ved at udvide undervisningen inden for de mere
klassiske kunstarter, som litteratur- og kunsthistorie.
Undervisning i de nyeste teknologier
Derudover vil Filmskolen kvalificere de studerende til at arbejde med de nyeste teknologier og
arbejdsmetoder og således løbende udvikle undervisningen i de nyeste teknologier og arbejdsmetoder, så
den holdes i takt med den generelle medieudvikling.
Faglig og pædagogisk udvikling af lærerkræfterne
Filmskolen vil derudover sikre et højt kunstnerisk og pædagogisk niveau for undervisningen gennem
løbende faglig og pædagogisk kompetenceudvikling af lærerne.
Kvalitetssikring
Filmskolen vil ligeledes i den kommende rammeaftaleperiode intensivere og styrke kvalitetssikringen af
uddannelserne, således at kvalitetssikringspolitikken forbedrer den samlede kvalitet af undervisningen.
Skolen vil derfor i den kommende rammeaftaleperiode opbygge og etablere en kvalitetssikringspolitik på så
højt et niveau, at skolen kan bestå en institutionsakkreditering.
Samtidig vil skolen i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner drøfte de forskellige
institutioners best practice inden for kvalitetssikring og på hvilke områder, det er hensigtsmæssigt at
udarbejde fælles systemer.
Nøgletal
 Gennem evaluering af Filmskolens satsning på production design som selvstændigt vidensfelt
(primo 2016) vurdering af feltets relevans for undervisningen af alle uddannelsesretninger.
 Gennem evaluering (årligt) af undervisningen i det visuelle udtryk/production design vurdering af
kvalitet og relevans af undervisningen.
5






Gennem de studerendes semesterevalueringer vurdering af kvaliteten i undervisningen i det
visuelle udtryk.
Gennem de studerendes semesterevalueringer (instruktør og manuskriptstuderende) vurdering af
kvaliteten i undervisningen og træningen i idé- og manuskriptudvikling.
Gennem lærernes semesterevalueringer vurdering af vidensgrundlaget for undervisningen på alle
faglinjer.
Evaluering af og udbygning af skolens kvalitetssikringssystem.
Flere undervisningsforløb i kunstneriske dannelsesfag.
Øget antal gennemførte kompetenceudviklingsforløb for lærerne
Filmskolen vil højne og forny skolens kunstneriske vidensgrundlag ved løbende at iværksætte
kunstneriske udviklingsaktiviteter
Den filmsproglige udvikling betyder også, at Filmskolen vil prioritere arbejdet med kunstnerisk
udviklingsvirksomhed. Filmskolen vil i den kommende rammeaftaleperiode endeligt afklare, hvordan det
kunstneriske udviklingsarbejde bedst muligt kan indgå i udviklingen af uddannelserne på Filmskolen.
Filmskolen vil i den forbindelse prioritere kunstneriske udviklingsvirksomhedsaktiviteter, som både kan
udvikle det æstetiske og kunstneriske sprog, højne og forny uddannelsernes vidensgrundlag samt bidrage
til den kunstneriske udvikling inden for film, tv og computerspil.
Filmskolen vil styrke skolens kunstneriske udviklingsvirksomhed ved at integrere kunstnerisk
udviklingsvirksomhed på skolen og skal således i den kommende rammeaftaleperiode både afdække, hvilke
fremtidige aktiviteter, der kan understøtte de studerendes kunstneriske udvikling og branchens behov,
samt en fremtidig organisering og mulighederne for at få disse aktiviteter finansieret, da kunstnerisk
udviklingsvirksomhed, der involverer film-, tv- eller computerspilsproduktion, vil være yderst bekosteligt.
På baggrund heraf vil Filmskolen igangsætte konkrete kunstneriske udviklingsprojekter, som kan opbygge
og integrere kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Filmskolen. Samtidig skal skolens kunstneriske
udviklingsvirksomhed bidrage direkte til udviklingen i mediebranchen ved at formidle den viden, som
kunstneriske udviklingsprojekterne har frembragt, ud til en bredere kreds.
Nøgletal:
 Ansøge eksterne midler til kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
 Forøget mængde af kunstneriske udviklingsprojekter i løbet af rammeaftaleperioden.
 Gennemføre udadvendte aktiviteter i forbindelse med afrapportering af kunstneriske
udviklingsprojekter med deltagelse af eksterne interessenter fra de relevante brancher.
4.3. Efteruddannelse
Filmskolens efteruddannelse skal bidrage til at løfte kompetenceniveauet i den danske mediebranche og
skal derfor tilbyde undervisning, der kan højne vidensniveauet og give inspiration på et internationalt
niveau.
6
Professionaliseringen af den danske film-, tv- og computerspilsbranche betyder, at det løbende er vigtigt
for de ansatte i branchen at følge med udviklingen og det generelle høje uddannelsesniveau, som branchen
har oplevet de seneste år. Efteruddannelsen henvender sig til tidligere dimittender fra Filmskolen, der har
brug for kompetenceudvikling. Desuden henvender efteruddannelsen sig til professionelle i branchen uden
en formel uddannelse, som mangler konkrete kompetencer inden for forskellige områder af film- og
medieproduktion. Efteruddannelsen udbyder derfor kurser og afholder seminarer inden for alle retninger
af film- og medieproduktion.
I den kommende rammeaftaleperiode vil Filmskolen fokusere særligt på udvikling af efteruddannelse inden
for områderne, ide- og manuskriptudvikling samt production design.
Filmskolen vil styrke branchens faglighed og et vedvarende internationalt niveau ved at udbyde relevant
efteruddannelse om den teknologiske udviklings betydning for filmsproglige fornyelser.
Den teknologiske udvikling medvirker til, at filmsproget konstant udvikler sig. Filmbranchen har derfor
løbende behov for efteruddannelse inden for de nye områder. Filmskolen vil derfor være på forkant med
den teknologiske udviklings betydning for filmsproglige fornyelser, så skolen kan tilbyde den nyeste og mest
opdaterede uddannelse for branchen.
Filmskolen vil således afsøge mulighederne for – i samarbejde med branchens organisationer og via deres
medfinansiering - at tilbyde efteruddannelse inden for de nyeste teknologier og arbejdsmetoders betydning
for den filmsproglige udvikling, samt idè- og manuskriptudvikling.
Nøgletal:
 Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af filmskolens
efteruddannelseskursers relevans for branchen.
 Udbud af kurser i idé- og manuskriptudvikling.
 Gennem evaluering af kursusforløbene vurdering af kvalitet og relevans.
Højne vidensniveauet inden for visuelt design for alle faggrupper, herunder fagretninger uden
formaliserede uddannelser ved at udbyde relevant efteruddannelse
Samfundets udvikling fra tekstbåren til billedbåren kultur fordrer, at branchens professionelle udøvere
højner deres visuelle udtryk. Det er derfor afgørende, at Filmskolens efteruddannelse bidrager til
udviklingen af billedsprogets udtryksmuligheder og dermed kan være med til at højne branchens generelle
niveau inden for Production Design.
Filmskolen vil således specifikt undersøge mulighederne for at udvikle nye kursustilbud inden for det
visuelle design/production design til alle faggrupper, herunder også fagretninger, der ikke har
formaliserede uddannelser. Dette vil ske i samarbejde og samfinansiering med branchen, herunder især de
relevante faglige organisationer.
7
Nøgletal:
 Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens
efteruddannelseskursers relevans for branchen.
 Udbud af kurser i det visuelle udtryk/production design.
 Gennem evaluering af kursusforløbene vurdering af kvaliteten og fortsatte relevans.
Styrke og forny filmsproget i dansk fiktion, spil og dokumentar ved at formidle viden og inspiration fra
den danske og internationale arena.
Filmskolens efteruddannelse skal formidle nybrud inden for den internationale mediearena samt debat om
filmkunsten og dens udvikling. På den måde kan Filmskolen medvirke til at højne filmsproget i den danske
medieverden.
Filmskolen vil således i samarbejde med brancheorganisationer, andre kulturinstitutioner, fonde etc. ved at
afholde internationale seminarer og workshops, tiltrække kapaciteter fra den internationale mediearena til
at undervise og inspirere den danske branche.
Nøgletal:
 Afholdelse af seminarer med internationale og danske kapaciteter i løbet af rammeaftaleperioden.
 Gennem større evaluering (hvert andet år) vurdering af kvaliteten og relevansen af de større
seminarer.
 Gennem evaluering af hvert enkelt af de større seminarer vurdering af kvaliteten og relevansen af
seminarerne.
4.5. Kulturinstitution
Skolen skal have en tidssvarende, indholdsorienteret og slagkraftig kommunikation med vores omverden,
så vi kan blive et samlingspunkt for film-, tv- og computerspilbrancherne, være synlige for vækstlaget, det
politiske system og i kulturlivet, og derigennem være med til at stimulere en kvalificeret debat og et højnet
vidensniveau om dansk film, tv og computerspil.
Medieforbrugernes hastige udvikling betyder, at Den Danske Filmskole skal have løbende fokus på
udviklingen og fornyelse af dansk film, tv og computerspil. Dertil kommer, at krisen i den danske
filmbranche har betydet, at risikovilligheden over for nye tiltag er dalende, samtidig med at krisen også har
betydet en øget fragmentering af brancherne.
Være samlingspunkt for en levende og kvalificeret debat om kunstneriske talenter og fornyelse af dansk
film, tv og computerspil.
De danske film-, tv- og scomputerpilbrancher efterlyser derfor et samlingspunkt, hvor diskussionen og
refleksionerne om dansk film, tv- og computerspils fremtid kan foregå. Derfor ønsker Filmskolen at blive et
samlingspunkt for en levende og kvalificeret debat om fornyelse af dansk film, tv og computerspil med
særligt fokus på vækstlaget.
8
Filmskolen vil således igangsætte en ny kommunikationsstrategi med dette fokus. Desuden vil Filmskolen
igangsætte og afholde fælles debatter om dansk film, tv og computerspils udvikling og fornyelse og afsøge
mulighederne for at gøre dette i samarbejde med DFI. Filmskolen vil ligeledes indgå i en kontinuerlig dialog
med vækstlaget som Super 16, 18 Frames, Fatamorgana, Den Europæiske Filmhøjskole og
Filmværkstederne med henblik på at øge synligheden af Filmskolen for vækstlaget.
Nøgletal:
 Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens
betydning som samlingspunkt for en kvalificeret og levende debat om kunstneriske talenter og
fornyelse af dansk film, tv og computerspil.
 Afholdelse af offentlige arrangementer om dansk film, tv og computerspil, og om fornyelsen af
dansk film, tv og computerspil.
Øge medieforståelsen hos de nye generationer og den brede befolkning.
Filmskolen ønsker at bidrage til dannelsen i samfundet i den bredeste forstand og udvikle det kunstneriske
sprog, der udvider dimensionerne og mulighederne for refleksion.
Filmskolen vil således udarbejde en strategi for udadvendte aktiviteter, der kan øge den brede befolknings,
ikke mindst de yngre generationers, kulturelle og kunstneriske mediekundskaber. Derfor vil Filmskolen
afsøge mulighederne for et samarbejde med organisationer og medielærerforeningen om fællesinitiativer
med fokus på skabelse og forståelse af kunstneriske, fortællende medieprodukter, samt øge adgangen til
arrangementer for at se afgangsfilm og møde skolens elever.
Nøgletal:
 Afholdelse af arrangementer med deltagelse af de nye generationer.
 Afholdelse af arrangementer for den brede befolkning.
9