1. No category

Den Danske Filmskole
Årsberetning for 2011
1. Beretning .......................................................................................................................................... 3
1.1. Præsentation af Filmskolen ...................................................................................................... 3
1.2. Årets resultat............................................................................................................................. 4
1.4. Opgaver og ressourcer ............................................................................................................ 10
1.5. Administrerede udgifter og indtægter.................................................................................... 12
1.6. Forventninger til fremtiden .................................................................................................... 13
2. Målrapportering ............................................................................................................................. 14
2.1. Skematisk oversigt .................................................................................................................. 14
2.2. Uddybende analyser og vurderinger ...................................................................................... 14
3. Regnskab ........................................................................................................................................ 22
3.1. Anvendt Regnskabspraksis ...................................................................................................... 22
3.2. Resultatopgørelse ................................................................................................................... 22
3.3. Balancen .................................................................................................................................. 24
3.4. Egenkapitalforklaring .............................................................................................................. 25
3.5. Opfølgning på likviditetsordningen ......................................................................................... 25
3.6. Opfølgning på lønsumsloft ...................................................................................................... 25
3.7. Bevillingsregnskabet ............................................................................................................... 26
4. Påtegning af det samlede regnskab ............................................................................................... 27
5. Bilag til årsrapporten...................................................................................................................... 28
1. Beretning
1.1. Præsentation af Filmskolen
Den Danske Filmskole er Danmarks vigtigste kunstneriske uddannelsesinstitution inden for film, tv,
animation og computerspilsområdet. Filmskolen er en institution under Kulturministeriet.
Filmskolens virksomhed er funderet i en kunstuddannelsestradition, hvor intensiv træning inden
for medieproduktion forløber parallelt med en stadig faglig og praktisk orienteret fordybelse i og
fokusering på filmsprogets muligheder.
Hensigten er at skabe mulighed for, at den enkelte elev gennem erfaringslæring udvikler en
kunstnerisk stil og personlighed, som til stadighed understøtter fornyelsen af den filmiske
tradition.
Med det dobbelte sigte, dels at fastholde og udvikle den succes som mediebranchen i Danmark
befinder sig i, dels at bidrage til at medieverdenen gør sig sin påvirkningskraft og betydning for den
demokratiske proces i bredeste forstand klar, fastsætter Filmskolen høje standarder for
mediefortællingens udtryk og indhold, kunstnerisk, etisk og håndværksmæssigt, hvad enten den
gengives dokumentarisk eller skildres gennem fiktion.
Der aflægges regnskab for § 21.41.41.
1.1.1. Mission
Filmskolen har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 30. juni 2008, som videregående
uddannelsesinstitution til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse inden for
medieproduktion i faggrupperne: manuskriptforfatter, filminstruktør, -fotograf, -tonemester, klipper, -producer, animationsinstruktør, tv-tilrettelægger og flerkamera-producer. Filmskolen står
for ledelse og koordinering af den netværksbaserede og tværfaglige computerspilsuddannelse,
DADIU. Filmskolen bidrager via uddannelsessamarbejde til, at uddannelsessøgende ved andre
institutioner udvikler kompetencer, der finder anvendelse inden for film- og spilområdet, primært
for fagene som skuespiller, produktionsdesigner og karakteranimator. Filmskolen udbyder
efteruddannelseskurser inden for medieområdet, og afholder internationale seminarer for
mediebranchen i Norden.
1.1.2. Vision
Filmskolen vil fortsat være blandt verdens førende film- og spilskoler og styrke film-, tv-,
computerspil- og anden fortælleorienteret medieproduktion. Gennem uddannelse af skolens
elever vil skolen sikre kvalitet, diversitet, dannelse og fornyelse i det samlede mediebillede.
Hermed vil skolen fastholde sin placering som en central og væsentlig institution i det danske og
internationale film-, tv- og computerspilmiljø.
Danmark har kulturpolitisk, økonomisk og kunstnerisk succes på film- og computerspilsområdet
med potentialer for såvel at berige og bevæge verden som for skabelse af vækst og
valutaindtjening. Filmskolen vil understøtte realiseringen af disse potentialer gennem udvikling og
etablering af bæredygtig, faglig uddannelse, efteruddannelse og anden erkendelsesudvikling, der
præcist imødegår de visuelle, digitale erhvervs behov for kompetencer.
1.1.3. Hovedopgaver
Outputtet fra Filmskolens virksomhed kan beskrives relativt enkelt: uddannede, professionelle
kunstnere. Der er en indlysende sondring af uddannelsesbegrebet i grunduddannelse og
efteruddannelse. Og en ligeså indlysende sondring af kunstnerbegrebet i de enkelte faglinier:
manuskriptforfatter, instruktør mv. Operationelt måles der – frem for i færdiguddannede - i
årselever eller årselever på normeret tid.
1.2. Årets resultat
Det samlede resultat pbga faglige resultater og økonomiske resultat.
1.2.1. Årets faglige resultater
Samlet set er årets faglige resultater tilfredsstillende. Der er indgået en fireårig rammeaftale med
Kulturministeriet og samtlige mål i denne er opfyldte for året. 96 ud af 96 uddannelsespladser er
besat med elever, der gennemfører deres grunduddannelse på normeret tid.
Afgangsproduktionerne har vundet nogle ekstraordinært fine priser. 825 kursister omregnet til
11,2 helårsstuderende har deltaget i efteruddannelse. 89 studerende har gennemført det
udvidede og komprimerede computerspilsforløb og yderligere 17 har deltaget i kortere forløb i
tilknytning til spil-produktionerne. En helt ekstraordinær indsats har afstedkommet, at en
tværeuropæisk uddannelse inden for cross-media har på pilotbasis set dagens lys. Og skolen har
med afsæt i den politiske flerårsaftale og rammeaftalen med Kulturministeriet påbegyndt et
omfattende strategisk udviklingsarbejde.
Rammeaftale og sammenfatning af målopfyldelsen
Sidst på året 2010 blev det politiske fundament - i form af en flerårsaftale for de kunstneriske
uddannelser – for rammeaftaler mellem Kulturministeriet og de enkelte institutioner lagt. For
Filmskolen blev det starten på et travlt og givende år. Gennem udarbejdelse af omverdensanalyse
og drøftelse af denne med skolens aftagerpanel blev vi mere end sædvanligt opmærksomme på
den ganske enestående situation, som dansk film, tv og computerspil befinder sig i. Og vi gjorde os
klart, at Filmskolen har et betydeligt ansvar for at gribe de muligheder, som ligger i tiden, og
udvikle de uddannelsesmæssige svar, som kan fremme erhvervets potentialer mest muligt. Dette
er indlejret i skolens strategi og i de strategiske målsætninger, som endte med at indgå i den i
december 2011 underskrevne rammeaftale.
Aftalens strategiske målsætninger og årets målopfyldelse fremgår af afsnit 2.1. Samtlige mål i
rammeaftalen er opfyldte i henhold til den lagte plan.
Flere elever og faldende nettoudgifter
Note: Sammenligneligheden er størst henover hhv. de lige år og de ulige år.
Der vises netto-udgifter til uddannelsesformål, dvs. excl. GLA og hjælpefunktioner.
I ovenstående figur ses udviklingen i antal årselever i Filmskolens ordinære uddannelsespladser i
perioden 2006 til 2011. Der er et svagt fald i en periode, men ellers er der tale om en stabil
bestand. Videre ses udviklingen i antallet af eksterne elever (omregnet til helårselever), der
deltager i uddannelses- og produktionsforløb på Filmskolen, inkl. DADIU. Der ses en fluktuation,
som følger skolens toårige kadence, og når bortses fra denne en markant stigende tendens.
I figuren ses udviklingen i den gennemsnitlige nettoudgift til uddannelsesformål pr. filmskoleelev,
altså ekskl. eksterne elever, denne er svagt faldende over perioden både in- og eksklusive udgiften
til teknisk udstyr. Indregnes de eksterne elever i beregningen af de gennemsnitlige nettoudgifter,
havde der været tale om en markant faldende tendens. Der er indtægter knyttet til flere af de
eksterne elever, alligevel viser figuren, at der for Filmskolens bevilling bliver tilført filmfaglige
kompetencer til et stadigt stigende elevantal for et faldende beløb pr. elev.
Med andre ord: Der er tale om dyre uddannelser, men samfundet får mere og mere for pengene
via de uddannelsessamarbejder, som Filmskolen indgår i. Og i øvrigt også gennem de indtægter,
som skolen er i stand til at tiltrække.
Det skal for en ordens skyld oplyses, at udgifterne til DADIU ikke er en del af den gennemsnitlige
udgift pr. elev; men eftersom grundbevillingen til DADIU er konstant hen over perioden, rykker
dette ikke konklusionen.
Figurens data kan ses i bilag 3.
Afgangselever og afgangsfilm
I 2011 tog 43 nyuddannede mediekunstnere afgang fra Filmskolen. Deres uddannelse blev
afsluttet med produktionen af 6 fiktionsfilm, 6 dokumentarfilm, 3 TV studieproduktioner samt 6
readings fra manuskriptuddannelsen. Filmene blev vist på skolens branchedag, er solgt til DR og er
eller bliver vist på landsdækkende TV.
Filmene kan ses her http://www.filmskolen.dk/presse/afgangsfilm/fiktion/2011/
Filmene fik som sædvanligt megen omtale i pressen. Filmmagasinet Ekko døbte
fiktionsinstruktørerne Årgang Ekstrem, et navn som afspejler en tema- og fortællemæssig
nyorientering. ”De seks instruktører med et stærkt hold af fotografer, tonemestre, klippere og
producere med sig dimitterer med genrelege og tematikker langt fra middelklassedramaets
pluttede andedam. Det er blevet til dristige og ikke for alle vildt vellykkede afgangsprodukter. Men
gudskelov er de vilde, de nye, og skaber vellykket, håb for en bredere (power)-palette af
udfoldelsespotentiale i dansk film. . . . . Forhåbentlig får Filmskolens vilde og brogede årgang 2011
lov til at baske med vingerne og få de vilde ideer ude i den virkelige filmbranche. Så kan de lære at
lave helstøbte, manuskriptstærke spillefilm med al deres friske højrehånds-kaPOW!” skriver
Information om fiktionsfilmene og deres skabere.
Et gennemgående tema hos anmelderne som gik igen hos brancherepræsentanter var, at det
kunne ses på filmene, at instruktørerne selv havde skrevet manuskript til filmene, og at historierne
kunne have været bedre udfoldet i samarbejde med en manuskriptforfatter. Samarbejdet
instruktør-manuskriptforfatter er i uddannelsessammenhæng et kernepunkt, som stadigt gøres til
genstand for overvejelser og fornyelser. Det er skolens politik, at netop dette samarbejde skal
trænes intensivt uagtet, at pædagogiske og tidsmæssige hensyn af forskellig art nogle gange
trækker i en anden retning. For det hold, som har startet uddannelsen i 2011, er samarbejdet
iværksat fra dag 1.
Om dokumentarfilmene skrev Politiken: ”et bredt felt af forskellige, interessante afgangsfilm”. Og
Information: ”Afgangsfilmene kendetegnes ved disse dristige forsøg med andre fortælleformer.
Mest markante stemme er Lea Globs, det mest fascinerende flueblik tilhører stortalentet Mira
Jargil, men blandt årgangen hører altså en hel (kvinde-) hær af billedpoetiske dokumentarister, der
kan tilføje ny og interessant visuel abstraktion til disse vitale dokumentarfilmstider.”
Det ser således ud til at der er basis for at konkludere, at der både mht. fiktion og dokumentar er
leveret en vitaminindsprøjtning til branchen på instruktørsiden, og at disse har følgeskab af
dygtige fotografer, klippere, tonemestre og producere. Filmskolens uddannelser ligger, som det
kunne ses ovenfor, i den dyre ende af skalaen, men det er skolens vurdering, at der bliver givet
fuld kvalitetsmæssig valuta for pengene.
Filmene har startet deres festival-liv og har allerede vundet fine priser: En Robert til Asger
Krøjgaards Min bror Karim for bedste lange fiktion og en Robert til Mira Jargils Den tid vi har for
bedste korte dokumentar. Helt fra Kina, Sichuan TV Festival, er der ankommet to guldpandaer til
Filmskolen: Den ene gik til Lea Globs Mødet med min far Kasper Højhat for den mest innovative
dokumentar. Den anden gik til Mira Jargils Den tid vi har og dækkede to priser for hhv. "Best
Documentary for Society" og "Grand Prize for Documentary".
Blandt flere modtagne talentpriser skal det nævnes, at filminstruktør Isabella Eklöf, der tog afgang
med Noter fra kælderen modtog Bisballe-fondens kunstnerpris 2011.
Modtagelsen af disse priser vurderer Filmskolen som nogle helt ekstraordinære faglige resultater.
Om tidligere års afgangsfilm skal blot nævnes, at Tor Fruergaards Venus har vundet prisen for
bedste korte animationsfilm på Slamdance-festivalen, som er en lillebror til Sundance. Prisen
bringer automatisk Venus med i opløbet til en nominering til Oscar-festivalen 2012. Om end
instruktøren selv regner med, at filmens tema, en swingerklub, fratager den enhver Oscar-chance.
For Filmskolen ses de tidligere elevers resultater i branchen som det endegyldige resultat af
skolens virksomhed. I det lys er Filmskolen ved at tage det øvrige Norden med storm. At det er
tidligere elever, der vinder mange af de relevante Robert-statuetter er ingen overraskelse; men
når en tidligere elev, Lisa Aschan, vinder to af de svenske Guldbagger for henholdsvis bedste film
og bedste manuskript for filmen Apflickorna, som også havde en tidligere elev som fotograf,
samtidig med at Runar Runarssons Volcano er den hotteste kandidat ved den islandske Eddafestival med hele 14 nomineringer, er det nærliggende at tolke det som endnu en indikation af, at
Filmskolens undervisning har den tilsigtede virkning i branchen. I lighed med den i skrivende stund
vundne sølvbjørn for bedste manuskript til En kongelig affære ved festivalen i Berlin
Efteruddannelsen
I 2011 har der været udbudt og afholdt færre kurser end i de foregående år. Jævnfør afsnit 1.4.2.
Følgelig har der også været færre årskursister end tidligere: 11,2 mod 15,4. Baggrunden herfor er
økonomisk. Efteruddannelsens faste grundramme sætter grænser for, hvad der kan udrettes. En
kombination af at der i de senere år har været holdt flere kurser end rammen kunne bære
samtidig med, at det er blevet mærkbart vanskeligere at rejse den fornødne ekstra støtte til de
store seminarer ligger bag opbremsningen.
De afholdte kurser har som sædvanligt været differentierede mht. indhold og størrelse og har
trukket fine evalueringer.
DADIU – Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning
2011 har været et overgangsår for DADIU, idet den tidligere struktur blev afsluttet med en
produktion i marts og den nye semesterstruktur blev indledt i efteråret. I den nye struktur er de to
produktioner og fællespensummet samlet i et semester og undervisningen styres mere centralt.
For første gang deltog der som forretningsudviklere studerende fra Aarhus Universitets Institut for
Økonomi. De brugte spilproduktionerne som cases og udviklede forretningsplaner til dem.
Alle elementer i den nye struktur er løbende blevet evalueret af de studerende via online
spørgeskemaer. De fleste elementer er forløbet over al forventning – dog ligger der en udfordring i
at få kompetenceprojektet til at fungere optimalt for samtlige kompetencer.
Som en del af undervisningen blev konceptet DADIU Talks udviklet. DADIU Talks er online
forelæsninger og består foreløbig af tre oplæg. DR har indlemmet dem i Danskernes Akademi,
hvilket betyder at de bliver vist på DR2. DADIU Talks kan ses her: http://talks.dadiu.dk/
DADIU-spillene har klaret sig overordentligt godt. Martsproduktionerne fik fine anmeldelser. De
studerende blev kaldt det ’til dato mest imponerende kuld’ i Politikens anmeldelse, hvor et DADIUspil for første gang fik seks ud af seks hjerter. Efterårets produktioner havde også fine resultater
med anmeldelser, der igen nåede op på seks ud af seks hjerter for et af spillene. Anmelderen
Thomas Vigild udnævnte spillet Back to Bed som et sikkert verdenshit.
I maj blev spillet 1916 – Der unbekannte Krieg udtaget til Nordic Game Indie Night i Malmø og vist
frem ved et særligt arrangement i forbindelse med Nordic Game konferencen.
Senere på året blev både 1916 - Der unbekannte Krieg, Broken Dimensions og Branch udvalgt til
Unite-prisen, som blev uddelt i San Francisco i slutningen af september.
Det er Filmskolens vurdering, at den velanbragte bevilling på 1,4 mio.kr. som Kulturministeriet har
stillet til rådighed for DADIU siden 2006 – de deltagende uddannelsesinstitutioner bidrager også til
den samlede økonomi - har haft overordentlig stor effekt i form af stærke kompetencer til dansk
computerspil.
EUCROMA – The European Cross Media Academy
I 2011 er det lykkedes at finde hovedparten af finansieringen af en treårig forsøgsperiode af og
sideløbende hermed at udvikle en tværeuropæisk uddannelse af et semesters varighed inden for
cross-media området. Projektet støttes primært af EU's Media-program og Region Hovedstaden.
Filmskolen er hovedansvarlig for projektet, som gennemføres i samarbejde med en række
partnere: filmskoler og spiluddannelser fra Danmark, Tyskland, Ungarn og Skotland; Den Danske
Filmskole/DADIU, Film Academy Baden-Württemberg, Budapest University of Theater, Film and
Television, Cologne Games Lab og The University of Abertay Dundee.
EUCROMA bygger på DADIUs erfaringer og er ligesom DADIU den første uddannelse af sin art. Det
er hensigten, at filmskoleelever og spiludviklere under uddannelse fra hele Europa skal kunne
deltage i EUCROMA-forløbet. Herved tilfører Filmskolen sin grundlæggende metodik til den
europæiske spil- og animationsbranche. Samtidig gøres Filmskolen og København til et centrum
for spiludvikling og cross-media i Europa.
1.2.2. Årets økonomiske resultater
Som det fremgår af tabel 1 kom Filmskolen i 2011 ud med et lille overskud. Overskuddet lægges til
det akkumuleret videreførelsesbeløb, som bliver på på 1,8 mio.kr. Samtidig med faldende
bevillinger har Filmskolen formået at øge sine indtægter, hvilket har givet sig udslag i flere
aktiviteter og højere kvalitet i undervisningen. Filmskolen betragter på denne baggrund årets
resultat som meget tilfredsstillende.
Det er skolen erfaring, at det er svært at generere indtægter og aktiviteter uden selv at bidrage
med en medfinansiering. Skolens velanbragte bevillinger til hhv. efteruddannelse og DADIU er
gode eksempler på, at et relativt lille beløb i de rette hænder kan resultere i stor aktivitet.
Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal
1000 kr., løbende priser
Resultatopgørelse
Ordinære driftsindtægter
- Heraf indtægtsført bevilling
- Heraf eksterne indtægter
Ordinære driftsomkostninger
- Heraf løn
- Heraf afskrivninger
- Heraf øvrige omkostninger
2009
2010
2011
-51.209,2 -51.754,4 -51.263,6
-46.400,0
-45.000,0
-44.200,0
-4.809,2
-6.754,4
-7.063,6
51.621,0
52.366,6
52.504,7
25.746,7
25.944,2
26.445,0
2.387,0
1.789,5
1.459,8
23.487,3
24.632,9
24.600,0
Resultat af ordinær drift
411,7
612,2
1.241,2
Resultat før finansielle poster
-148,2
327,7
-260,5
21,2
500,2
-42,0
Anlægsaktiver
4.602,5
4.915,1
5.145,2
Omsætningsaktiver
8.641,8
6.933,4
9.098,6
Egenkapital
3.125,1
2.624,9
2.642,8
Langfristet gæld
3.236,4
2.724,7
4.033,3
Kortfristet gæld
6.671,7
6.210,9
7.203,0
Lånerammen
7.700,0
7.700,0
7.700,0
Træk på lånerammen (FF4)
3.236,4
2.724,7
4.033,3
42,0%
35,4%
52,4%
256,8%
196,9%
201,7%
Overskudsgrad
0,0%
-1,0%
0,1%
Bevillingsandel
90,6%
86,9%
86,2%
Antal årsværk
58,3
61,2
61,9
Årsværkspris
441,4
424,3
427,4
Årets resultat
Balance
Finansielle nøgletal
Udnyttelsesgrad af lånerammen
Negativ udsvingsrate
Personaleoplysninger
50,3%
50,1%
51,6%
Lønsumsloft
24.100,0
24.600,0
24.800,0
Lønforbrug
24.179,1
24.683,2
24.793,5
Lønomkostningsandel
Angående finansielle nøgletal:
Udnyttelsesgraden af lånerammen er steget fra 2010 til 2011. Talrækken er imidlertid misvisende.
Det lave tal i 2010 hidrører fra at investeringer foretaget i 4. kvartal 2010 først indgår i regnskabet
1. kvartal 2011. Noget tilsvarende finder sted mellem 2011 og 2012; men i mindre størrelsesorden.
De bagvedliggende investeringer ligger på et nogenlunde jævnt niveau.
Den negative udsvingsrate går fra 256 pct. til 201 pct. Altså et reduceret videreførselsbeløb; men
dog stadig eksisterende.
Overskudsgraden ligger nogenlunde konstant omkring nul.
Bevillingsandelen er faldende henover perioden; dvs. at bevillingen udgør en faldende del af de
samlede indtægter. Øvrige indtægter udgør i 2011 7,1 mio.kr. – hvilket igen er ekstraordinært højt
- og hidrører primært fra salg af elevproduktioner og sponsorater. Disse indtægter er afgørende
faktorer i forhold til at fastholde en udviklingspræget undervisningsvirksomhed og hermed skolens
kvalitetsniveau på længere sigt.
Årsværksprisen falder fra 2009 til 2010. Dette er imidlertid et resultat af forskellig
opgørelsesmetode i de to år. Bortses fra dette skønnes årsværksprisen i løbende priser at være
svagt stigende.
1.4. Opgaver og ressourcer
1.4.1. Skematisk oversigt
Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver *)
1000 kr., løbende priser
Generel ledelse og administration
Grunduddannelse
Efteruddannelse
I alt
Indtægtsført
bevilling
-17.577,6
Øvrige
indtægter
-105,9
Omkostninger
-25.456,1
-5.268,6
30.700,5
-1.166,3
-3.751,9
4.917,1
-44.200,0
-9.126,4
53.284,4
17.666,8
* Øvrige indtægter og omkostninger kan henføres direkte til de respektive opgaver i henhold til kontering.
Indtægtsført bevilling er fordelt procentmæssigt i forhold til nettoudgifterne på de 3 opgaver.
Tabel 2 viser indtægternes og omkostningernes fordeling på Filmskolens opgaver. Generel ledelse
og administration omfatter tillige hjælpefunktioner og bygningsmæssig drift.
1.4.2. Uddybende oplysninger
Tabel 3. Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede
Antal ansøgere
Antal optagne pr. 1. oktober
2008
2009
2010
2011
20
537
31
527
6
45
6
45
30%
8%
19%
9%
5
43
5
45
2008
93
2009
95
2010
96
2011
96
Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten
96
96
96
96
Afvigelse
-3
-1
0
0
2008
2009
2010
2011
Antal udbudte kurser
52
53
52
33
Antal gennemførte kurser
47
39
43
29
90%
74%
83%
88%
1.267.257 1.318.280 1.416.448
847.198
Optagne i % af ansøgere
Færdiguddannede kandidater
Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid
Finansårsstuderende
Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid
Efteruddannelsesaktiviteter
Kurser
Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte
Deltagere
Deltagerbetaling (kroner, årets priser)
Antal kursister
Antal gennemførte kursustimer (totaltimer)
Antal årskursister
821
944
1.099
825
17.896
15.840
18.443
13.440
14,9
13,2
15,4
11,2
2008
75
2009
149
2010
65
2011
84
Supplerende uddannelsesoplysninger
Midler anvendt til efteruddannelse af lærere (1000 kr., årets
priser)
Filmskolen har pr. 1. oktober 96 faste uddannelsespladser, hertil kommer at der fast er 6
yderligere elevpladser til de såkaldte mini’er på Animationslinjen i forårssemestret i lige år. I en
kortere årrække har der været vakante uddannelsespladser som følge af, at enkelte elever har
afbrudt deres uddannelser. Fra og med 2010 ser det ud til at skolen er tilbage i sædvanlig
standard: Alle elever gennemfører uddannelsen på normeret tid.
Ved siden af de faste elevpladser tilfører Filmskolen kompetencer til en række studerende og
elever fra andre uddannelsesinstitutioner gennem uddannelses- og produktionssamarbejder. Jf.
bilag 3.
Antallet af (omregnede) årskursister på efteruddannelse er faldet i 2011 og deltagerbetalingen er
faldet mere end tilsvarende. Den væsentligste baggrund for disse fald er, at det er blevet sværere
at opnå sponsorstøtte (som indgår i deltagerbetalingsbeløbet) til de store efteruddannelseskurser.
Samtidig har efteruddannelsesafdelingen i de senere år i bestræbelsen på at skabe flere aktiviteter
til gavn for branchen oparbejdet et mindre underskud, som er blevet indhentet i 2011. Endelig er 2
seminarer udskudt fra 2011 til 2012.
1.4.3. Redegørelse for reservation
Tabel 4: Reservation, hovedkonto 21.41.41
1000 kr., løbende priser
Grunduddannelse
Reserveret Reservation Forbrug i Reservation
år
primo
året
ultimo
200,0
200,0
600,0
Kunstneriske udviklingsaktiviteter
2010
200,0
200,0
0,0
Kunstneriske udviklingsaktiviteter
2011
0,0
0,0
600,0
200,0
0,0
200,0
200,0
0,0
200,0
Efteruddannelse
Manus Master Class
2010
1.5. Administrerede udgifter og indtægter
Filmskolen har ingen.
1.6. Forventninger til fremtiden
Filmskolen agter at fortsætte de i 2011 indledte forhandlinger om visning af skolens afgangsfilm på
kinesisk tv.
Kan Filmbranchen kurere eurokrisen? spørger Politiken den 14. januar med henvisning til, at der i
Nordirland har fundet noget nær et økonomisk mirakel sted. En statsfinansieret filmfond har
investeret mere end 300 mio. pund i at tiltrække film- og tv-produktioner til landet. Projektet er
lykkedes overmåde godt, og investeringen har skabt omsætning for 5 pund pr. investeret pund.
Opskriften er øjensynligt stærke lokale tekniske og kunstneriske talenter i kombination med
entusiastisk iværksætteri.
Naturligvis kan alle lande ikke leve af at lave film og tv til resten af verden. Så filmbranchen alene
kan ikke kurere hele eurokrisen. Men der er tydeligvis arbejdspladser i tilknytning til film- og tvproduktioner. Ligesom der er indtjening knyttet til salg og remakes af film- og tv-produktioner,
computerspil og andre produktioner rettet mod de mange digitale platforme som eksisterer eller
kommer til at eksistere. For de lande som har forudsætningerne for det. Og det er Filmskolens
vurdering, at dansk film, tv, computerspil mv. befinder sig i en gunstig situation, der rummer både
kulturpolitiske og økonomiske muligheder. Alene de to tv-seriers, Borgen og Forbrydelsen,
sejrsgang uden for Danmark bevidner dette.
Det er Filmskolens vision at understøtte realiseringen af disse potentialer gennem udvikling og
etablering af bæredygtig, faglig uddannelse, efteruddannelse og anden erkendelsesudvikling.
Skolen har i 2011 udarbejdet kommissorier for en række arbejdsgrupper, der nærmere skal belyse
de uddannelsesmæssige konsekvenser af satsninger inden for udvalgte områder, eksempelvis
tværmediale platforme, serielle formater, uddannelsesstruktur og kvalifikationsramme.
Arbejdsgrupperne har fået i opdrag – afhængigt af området - at inddrage brancherepræsentanter,
relevante uddannelsesinstitutioner, udenlandske erfaringer. Det er meningen, at skolens
medarbejderstab skal inddrages maksimalt i processen. Arbejdsgrupperne skal komme med
anbefalinger til skolens ledelse i løbet af 2012.
Filmskolens stramme økonomi sætter grænser for, hvad vi kan udrette. Derfor er det en glæde, at
Den Obelske Familiefond har stillet Filmskolen en donation på 6 mio.kr. til hjælp ved
virkeliggørelsen af skolens teknologiske vision i udsigt. Tidligt i 2012 skal visionen konkretiseres
inden for en ramme, der udgøres af donationen, af kontraktmidler og af skolens faste
teknikbevilling.
Udredningen om kunstnerisk udviklingsvirksomhed er offentliggjort og Kulturministeriet har afsat
midler til formålet. Filmskolen har selv arbejdet med udvikling af de mulige rammer for
kunstnerisk udviklingsvirksomhed på skolen i et særligt udvalg. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed
indgår også som emne for en arbejdsgruppe i strategiprocessen. Skolen er meget indstillet på at
indgå i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet om den
kunstneriske udviklingsvirksomhed. Både på det organisatoriske plan og med hensyn til konkrete
udviklingsprojekter.
2. Målrapportering
2.1. Skematisk oversigt
Tabel 5.
Opgave 1: Uddannelse
Mål
Fremelske den unikke personlige filmiske fortæller
Resultat i
2011
Opfyldt
Styrke elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier og de heraf
udsprungne nye fortælleformer og formater, samt udforske teknologiens
muligheder for udvikling af filmsproget
Opfyldt
Forstærke de færdiguddannede elevers samt uddannelsernes internationale
kompetencer
Opfyldt
Styrke skolens videngrundlag ved at opbygge og udvikle kunstnerisk
udviklingsvirksomhed
Opfyldt
Bidrage til indfrielse af de økonomiske og kunstneriske vækstpotentialer i den
danske mediebranche ved gennem uddannelse at levere nye kompetencer og
ny viden
Opfyldt
Opgave 2: Efteruddannelse
Mål
Konsolidere en brancheorienteret efteruddannelse med vægt på international
udveksling, kompetencer mhp internationale produktioner, og de nye digitale
fortælleformer, samt udvikling af web-baseret videndeling
Resultat i
2011
Opfyldt
2.2. Uddybende analyser og vurderinger
2.2.1. Fremelskning af den personlige filmiske fortæller
Den Danske Filmskole står som medvirkende faktor i dansk film og tv’s succes, derfor er det
væsentligt for den danske filmiske tradition og udvikling, at de afgående elever fra filmskolen har
en høj filmsproglig uddannelse centreret om den personlige fortæller. For vedblivende at uddanne
store filmkunstnere er det essentielt, at skolen har fokus på elevernes læringsudbytte og
kvaliteten på uddannelserne.
For at opfylde dette mål satsede Filmskolen i 2011 på følgende: 1. Lærerseminar m. drøftelse og
evaluering af læringsmål og undervisningsmetoder. 2. Afgangs- og midtvejsevalueringer med
deltagelse af eksterne censor. 3. Semesterevalueringer fra eleverne med vurdering af semesterets
undervisnings- og produktionsforløb. 4. deltagelse i projektgruppe hos Caki vedr. udvikling af
pilotprojekt i entreprenørskab.
1. Lærerseminar m. drøftelse og evaluering af læringsmål og undervisningsmetoder.
Målemetode: dokumentation for afholdelse af lærerseminar
Filmskolen lærerstab afholdte d. 18. og 19. august et lærerseminar med instruktørens rolle som
tema. Seminaret tog direkte afsæt i målsætningen om at fremelske den personlige filmiske
fortæller. Det personlige stof og den enkelte elevs mulighed for at finde sin særlige grammatik og
sprogtone var den kerne, som seminarets faglige og pædagogiske drøftelser drejede sig om.
Filmskolens lærere har metodefrihed inden for studieordningens rammer. Der er fire forskellige
instruktøruddannelser på skolen og stor diversitet i den pædagogiske tilgang. Lærerne på de
øvrige linjer varetager i et sådant seminar deres fag, som indgår som selvstændigt medfortællende
i produktionens samlede udtryk. Der er stof til yderligere en række seminarer med dette tema.
Det er filmskolens vurdering at udviklingen af personlige, filmiske fortællere, især instruktørerne,
er blevet styrket i kraft af lærernes øgede fokus på at vægte den enkeltes udtryk.
Filmlinjerne har i 2011 arbejdet med et produktionsforløb, der skal give eleverne større erfaring
med at producere i et længere format den lange film. Manuskriptet til denne film udarbejdes af
instruktørerne alene. Og konditionerne fra skolen er alene af økonomisk og teknisk art. Den lange
film er i sin afsluttende fase, forløbet skal evalueres og det skal vurderes, om processen har
fremmet elevernes evne til den personlige fortælling og det personlige udtryk, når der produceres
i et format så langt, at selve længden sætter nye fortællemæssige krav. Indførelsen af formatet er
også begrundet i en mere direkte forberedelse til det senere produktionsliv. Gennemførelsen af
den lange film kan udelukkende lade sig gøre ved hjælp af økonomisk støtte fra Dansk
Skuespillerforbund.
2. Afgangs- og midtvejsevalueringer med deltagelse af eksterne censor.
Målemetode: referater af afgangs- og midtvejsevalueringer
Filmskolen betragter afgangsevalueringerne som en afgørende vurdering af uddannelsernes
kvalitet og opnåelse af læringsmål. Deltagelse af eksterne censorer står som garanti for en konkret
afprøvning af elevernes faglige talent på højeste niveau. Til evalueringen af afgangsfilmene 2011
blev filmene godt modtaget, evalueringsdeltagerne var enige om, at filmene var vellykkede og
havde tydelig kunstnerisk integritet.
Det er filmskolens vurdering, at årets evalueringer af afgangsfilmene er et udtryk for, at
uddannelserne lever op til den høje kvalitet, som skolen vil fastholde. Ligeledes er det skolens
vurdering at de fine midt- og afgangsevalueringer skal anses som en manifestation af
uddannelsernes evne til at uddanne personlige, filmiske fortællere der evner at skabe film af høj
kvalitet.
3. Semesterevalueringer fra eleverne med vurdering af semesterets undervisnings- og
produktionsforløb.
Målemetode: semesterevalueringer fra eleverne med vurderinger af semestrets undervisnings- og produktionsforløb.
Filmskolens uddannelseslinjer har stor fokus på elevernes skriftlige semesterevalueringer. I 2011
er besvarelsesprocenten på 86% på begge semestre. Semesterevalueringerne er en del af skolens
kvalitetssikringspolitik og anvendes både på de enkelte uddannelser og også på ledelsesniveau til
at til at sikre, at uddannelserne og dermed elevernes læringsudbytte har højeste kvalitet.
Semesterevalueringer fra så mange elever er naturligvis meget blandet, men overordnet set er
eleverne i 2011 ganske tilfredse med uddannelserne.
Udover at eleverne tager stilling til de konkrete undervisnings- og produktionsforløb, har
semesterevalueringerne dannet baggrund for drøftelser og evalueringer, der giver eleverne en
øget refleksion over egen kunstneriske vilje, egne evner og udviklingspotentiale, og udvikler og
styrker den enkelte elevs personlige filmsprog og talent.
Skolen afprøver og udvikler kontinuerligt semesterevalueringsformen og har de seneste semestre
især fokuseret på, at eleverne i højere grad tager stilling til eget læringsudbytte, hvilket har gjort
eleverne mere bevidste om deres kunstneriske progression og læringsform. Dermed skaber og
udvikler eleverne selv deres egen personlige filmiske fortællestil.
4. deltagelse i projektgruppe hos Caki vedr. udvikling af pilotprojekt i entreprenørskab.
Målemetode: redegørelse i årsrapport for deltagelse i pilotprojekt i entreprenørskab
Eleverne skal efter endt uddannelse mestre et kunstnerisk håndværk i en branche, som for tiden
er præget af krise og påholdenhed. Filmskolen har således deltaget i en projektgruppe hos CAKI
med det formål at udvikle et kursusforløb i entreprenørskab og innovation. Efter planen skulle de
kommende afgangselever fra Animationslinjen deltage i kurset i foråret 2012, det blev dog ændret
således at de har deltaget i efteråret 2011. Kursusforløbet har været en succes, eleverne har fået
et stort udbytte og er blevet bevidste om mulighederne for beskæftigelse på et foranderligt
arbejdsmarked og dermed styrket deres potentialer for at trænge igennem med deres personlige
og kunstneriske talenter.
Det vurderes i øjeblikket om forløbet skal tilbydes til andre faggrupper på Filmskolen.
Samlet vurdering af årets indsats for ”fremelskning af den personlige filmiske fortæller”
Skolen har i 2011 gennemført de planlagte satsninger. Lærerseminaret har været afholdt,
midtvejs- og afgangsevalueringerne har ligeledes været afholdt. Skolen har haft stor fokus på,
samt udviklet semesterevalueringerne. Endeligt har 6 animationselever deltaget i et
entreprenørskabskursus som kan styrke deres beskæftigelsesmuligheder når de udgår fra skolen i
2012. Skolen anser derfor målet som opfyldt.
2.2.2. Styrke elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier og de heraf udsprungne nye
fortælleformer og formater, samt udforske teknologiens muligheder for udvikling af filmsproget.
Målemetode: redegørelse
En afgørende forudsætning for styrkelsen af elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier
er, at skolens tekniske udstyr er digitaliseret i alle produktionsled. Skolen har i 2011 derfor haft
som nøglepunkt at afklare de økonomiske ressourcer, og få den digitale vision til at mødes med de
økonomiske rammer. Dette er forudsætningen for at kunne styrke elevernes kompetencer i de nye
digitale teknologier. Gennem afsatte midler i rammeaftalen med ministeriet og en rundhåndet
donation er der skabt et tilstrækkeligt økonomisk råderum til, at målet og dermed visionen kan
blive til virkelighed. Ikke nødvendigvis på første klasse men det er et vilkår, som skolen har til
fælles med den øvrige branche.
Samlet vurdering af årets indsats for” Styrke elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier
og de heraf udsprungne nye fortælleformer og formater, samt udforske teknologiens muligheder
for udvikling af filmsproget”.
Det er skolens vurdering, at med den økonomiske ramme på plads er det muligt i 2012 og
fremover at arbejde målrettet på at styrke elevernes kompetencer i de nye digitale teknologier,
ligesom det er muligt at udforske teknologiens muligheder for udvikling af filmsproget. Skolen
anser derfor målet som opfyldt.
2.2.3 Forstærke de færdiguddannede elevers samt uddannelsernes internationale kompetencer
Filmskolen vægter det internationale arbejde højt og anser det for et vigtigt bidrag til skolens og
elevernes faglige udvikling. Skolen har derfor sat 2 indsatsområder: 1. international orientering, 2.
udbygge internationale partnerskaber
1. Internationale orientering
Målemetode: redegørelse
Skolen har i strategien fastlagt udbygningen af det internationale område som indsatsområde i
2012. Derfor har skolen i 2011 fastholdt det nuværende niveau for orientering mod det
internationale, som dog i forvejen er præget af høj aktivitet. Således har mere end 42 elever været
på internationale festivaler og studieture deriblandt Cannes, Berlin, Lillehammer, Sydafrika og
USA. Derudover har Filmskolen afholdt 9 seminarer og foredrag med internationale lærerkræfter
og med deltagelse af et samlet elevantal på 120.
Filmskolens internationale aktiviteter er med til at give eleverne et international udsyn, mulighed
for at udbygge internationale netværk, samt perspektivere og erfaringsudveksle i eget fag.
2. udbygge internationale partnerskaber
Målemetode: redegørelse og dokumentation
Filmskolen vægter det internationale arbejde højt og anser det for et vigtigt bidrag til skolens og
elevernes faglige udvikling. Skolen har i 2011 fastholdt velfungerende internationale samarbejder
og udbygget yderligere især på animationsområdet.
Tv uddannelsen har i en årrække haft et velfungerende samarbejde med International Media
Support – IMS i udvekslingsprogrammet ”Exchange of Filmmakers ” i 2011. Både lærer og elever
har været i Mellemøsten og er hjemvendt med fine og vedkommende dokumentarfilm fra
Egypten, men også med mange nye faglige kompetencer og ikke mindst et uvurderlige netværk.
Uddannelsens leder har som noget nyt undervist i Beirut.
Filmuddannelserne er aktive i et samarbejde med filmskolerne i Budapest, London og Paris, hvilket
har resulteret i et årligt lowbudget seminar med deltagelse af instruktører og producere fra alle
skolerne. Seminaret har været afholdt i fire år og blev i 2011 afholdt i København på Den Danske
Filmskole. Seminaret giver eleverne et europæiske udsyn og en forståelse for muligheder og
samarbejder på tværs af nationale grænser, hvilket forventes at få betydning for deres fremtidige
arbejdsliv.
Animationsafdelingen er inde i en rivende udvikling og kan med etableringen af EUCROMA for
alvor blive en bærende kraft indenfor spil- og animationsuddannelser i Europa. EUCROMA har
opbygget et netværk af europæiske skoler, der i samarbejde udbyder en internationale crossmedia uddannelse og er i 2011 etableret med midler fra henholdsvis Nordisk Film Fond, EU og
Region Hovedstaden og igangsætning af pilot-forløbet i 2012 er hermed mulig.
Med den nye uddannelse placeret i København etablerer Filmskolen og animationsafdelingen et
internationalt studiemiljø, som kan tiltrække højt kvalificerede lærere og elever fra hele verden.
Dette får stor betydning både for elevernes kompetencer og fremtidige beskæftigelse og kan i høj
grad også medvirke til at styrke vækstpotentiale indenfor spilindustrien.
Samlet vurdering af årets indsats for ”Forstærke de færdiguddannede elevers samt uddannelsernes
internationale kompetencer ”.
Skolen har i 2011 fastholdt sit internationale udsyn og velfungerende internationale samarbejder,
samt udbygget yderligere på animationsområdet især og tv-området. Mange af skolens elever er
blevet præsenteret for internationale problemstillinger via studieture i udlandet, men også internt
på skolen har der været en høj international aktivitet. Dette har givet eleverne internationale
kompetencer og er medvirkende til, at de kan se internationale muligheder som de i deres
fremtidige beskæftigelse kan omsætte i konkrete produktioner. Skolen anser målet som opfyldt.
2.2.4 Styrke skolens videngrundlag ved at opbygge og udvikle kunstnerisk udviklingsvirksomhed
Målemetode: redegørelse
Filmskolen er funderet på et praksisbaseret videngrundlag, men har samtidig en tradition for
kunstnerisk udviklingsvirksomhed, hvor den enkelte lærer og elev undersøger og udvikler
kunstneriske erkendelser. Det er et naturligt næste skridt i udviklingen af Filmskolen at skabe
rammerne for en udviklingsvirksomhed, som både kan bidrage til skolens videngrundlag og som
også kan medvirke til at udvikle kunsten og kulturen i Danmark. Skolen har derfor fokus på to
vigtige områder indenfor den kunstneriske udviklingsvirksomhed: udarbejdelse af Filmskolens
udviklingsstrategi og en afsøgning af mulighed for etablering og udvikling af international
kunstnerisk udviklingsvirksomhed-netværk på film, tv, animation og spilområdet.
Skolen har nedsat et udvalg for kunstnerisk udviklingsvirksomhed bestående af fagligt kompetente
eksterne og interne medlemmer. Udvalget har i 2011 udarbejdet en strategi for kunstnerisk
udviklingsvirksomhed på Den Danske Filmskole, som vi ønsker at efterleve. Skolens stramme
økonomi sætter imidlertid grænser for, hvad vi kan udrette. Derudover har skolen afventet
Kulturministeriets rapport vedr. kunstnerisk udviklingsvirksomhed som vi ligeledes forventer får en
betydning for skolens arbejde med kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Skolen har i 2011 påbegyndt en afsøgning af mulighederne for et internationalt netværk. Der er
således i samarbejde med de øvrige nordiske skoler udarbejdet et projektbeskrivelse, således at
Filmskolerne i Nordeuropa kan skabe en nordisk platform og netværk for udviklingen af
praksisorienteret forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde inden for film og tv-mediet. Dette er
ligeledes afhængigt af ekstern økonomiske støtte, hvilket hidtil ikke har ladet sig praktisere.
Filmskolen vil dog i fremtiden vedblivende søge området fremmet.
Samlet vurdering af årets indsats for ” Styrke skolens videngrundlag ved at opbygge og udvikle
kunstnerisk udviklingsvirksomhed”.
Skolen har i 2011 udarbejdet en strategi for den kunstneriske udviklingsvirksomhed, samt
påbegyndt etablering af et nordisk netværk indenfor kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Den
kunstneriske udviklingsvirksomhed er ligeledes en stor del af skolens fremtidige udviklingsstrategi
og er således vægtet højt i skolens prioriteringer. Skolen forventer, at vi i de kommende år
systematiserer og tydeliggør skolens eksisterende kunstneriske udviklingsvirksomhed samt
udbygger og etablerer en egentlig kunstnerisk udviklingsvirksomhedspraksis, som kan medvirke til
at styrke skolens videngrundlag. Skolen anser således målet for 2011 for opfyldt.
2.2.5. Bidrage til indfrielse af de økonomiske og kunstneriske vækstpotentialer i den danske
mediebranche ved gennem uddannelse at levere nye kompetencer og ny viden.
Målemetode: redegørelse
Filmskolen skal som deltager i et levende kulturliv og som uddannelsesudbyder på et foranderligt
arbejdsmarked kunne levere nye og relevante kompetencer og viden. Derfor har skolen igangsat
et udviklingsarbejde, som skal udarbejde en strategi for skolens fremtidige bidrag på
uddannelsesområdet, der rækker langt ind i det nye århundrede. Skolen har især fokus på seks
vigtige områder: Internationale relationer, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, tværmedialitet,
serielle formater, nye faggrupper og kvalifikationsramme/uddannelsesstruktur samt endnu en
gruppe, der skal forsøge at kvalificere skolens udsagn om at det danske film, tv og
computerspilerhverv har ganske særlige forudsætninger for at markere Danmark udadtil såvel
økonomisk som kulturpolitisk.
Skolen har tidligere haft planer om at udarbejde strategierne for de seks områder successivt, men
har nu valgt at afsætte ressourcer til, at alle områderne kan udarbejdes samtidig, både fordi der er
sammenhæng mellem områderne og fordi skolen ønsker at bevare det øjeblikkelige engagement
og drive gennem hele processen.
Udviklings- og strategiarbejdet er komme godt i gang og er forankret i møderækker og workshops
internt på skolen. Skolen har udpeget de vigtigste udviklingsområder og nedsat arbejdsgrupper
som skal udarbejde visioner og strategier for de seks områder.
Samlet vurdering af årets indsats for ” Bidrage til indfrielse af de økonomiske og kunstneriske
vækstpotentialer i den danske mediebranche ved gennem uddannelse at levere nye kompetencer
og ny viden”.
Filmskolen har lagt en plan for arbejdet med en strategisk udvikling af skolen og arbejdet er
igangsat. Udviklingsarbejde skal sikre en systematiseret og gennemtænkt udvikling, som kan sætte
rammerne for skolens arbejde de næste mange år og som kan sikre at skolen og dermed elevernes
kvalifikationer også i fremtiden møder behovet for dygtige filmskabere. Derfor er det afgørende at
de enkelte strategiområder udmøntes i en samlet overordnet strategi, som skolen har
forhåbninger om at kunne fremlægge i løbet af 2012-13. Skolen anser målet for 2011 opfyldt.
2.2.6. Konsolidere en brancheorienteret efteruddannelse med vægt på international udveksling,
kompetence mhp internationale produktioner og de nye digitale fortælleformer, samt udvikling
af web-baseret videndeling.
Den Danske Filmskoles efteruddannelse har sat to pejlemærker for 2011: 1. afslutning og
evaluering af 3-årigt mentorprogram. 2. iværksættelse af undervisningsrække, inkl. seminar og
workshop i at fortælle til og skabe forretning på de sociale medier.
1. afslutning og evaluering af 3-årigt mentorprogram
Målemetode: redegørelse
Efteruddannelsen har over 3 år gennemført et etårigt internationalt erhvervsorienteret
efteruddannelsesprogram for danske producere. Formålet har været at bringe de bedste yngre
producere op på et forretningsmæssigt højt internationalt niveau, hvor de evner at producere
eller co-producere internationale spillefilm.
Forløbet er netop afsluttet, og evalueringen er gennemført. Resultatet må siges at være
overordentlig positivt. Manto – et rådgivningsfirma med speciale i forretnings- og
erhvervsudvikling i de kreative og kulturelle brancher - har evalueret projektet og konkluderer at
”Copenhagen Film Mentor har allerede resulteret i forretningsudvikling i flere af deltagernes
virksomheder. Enkelte har startet selskaber og en har medvirket som co-producer på baggrund af
sin deltagelse. Alle deltagere har stiftet bekendtskab med det internationale filmmiljø – både
teoretisk, men også på festivalerne. Med den kommende københavnske filmfond og Det Danske
Filminstituts øgede fokus på det internationale miljø er byggestenene til større internationalisering
af det danske filmmiljø lagt”.
2. iværksættelse af undervisningsrække, inkl. seminar og workshop i at fortælle til og skabe
forretning på de sociale medier.
Målemetode: redegørelse
Den Danske Filmskoles efteruddannelse har i efteråret med stor succes udbudt en seminarrække
om mulighederne indenfor de sociale medier, deriblandt Linkedin, Twitter, Analytics og
bannermediernes muligheder. Seminarerne har klædt deltagerne, og dermed filmbranchen, på til
en nutid hvor en professionel brug af digitale medier er en nødvendighed, hvis ens potentiale skal
udleves fuldt ud.
Samlet vurdering af årets indsats for ” Konsolidere en brancheorienteret efteruddannelse med
vægt på international udveksling, kompetence mhp internationale produktioner og de nye digitale
fortælleformer, samt udvikling af web-baseret videndeling.”.
Filmskolens efteruddannelse har haft 24 deltagere igennem det internationale
erhvervsorienterede mentorprogram og har derved givet en generation af yngre producere store
kompetencer til at udveksle og samarbejde på et internationalt plan. Samtidig har
efteruddannelsen sikret, via en seminarrække om de sociale medier, at branchen er bevidst om
mediernes muligheder og forstår at anvende dem i lanceringsarbejdet. Skolen anser målet som
opfyldt.
3. Regnskab
3.1. Anvendt Regnskabspraksis
Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Økonomistyrelsen
har opstillet for omkostningsregnskaber og – bevillinger. Årsrapporten for 2011 er opstillet efter
Økonomistyrelsens regnskabsprincipper. Der er i dette afsnit af årsrapporten anvendt uddata fra
Navision Stat.
3.2. Resultatopgørelse
Årets samlede resultat er et overskud på 42,0 t.kr. hidrørende fra samlede omkostninger på 53,3
mio. kr. og samlede indtægter på 53,3 mio. kr. Bevillingsandelen udgør 44,2 mio. kr. I bilag 1 hhv. 2
ses en specifikation af indtægter for hhv. indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede
aktiviteter. Andre driftsindtægter på 2,1 mio.kr. udgøres af interne statslige overførsler (1,6) og
overførsler fra Computerspilszonen (EU-midler) af tilskudskarakter (0,5). Skolen oppebærer flere
og flere indtægter fra forskellige kilder. Filmskolen er i forbindelse med udarbejdelsen af
årsrapporten for 2011 blevet opmærksom på, at der muligvis er behov for en større stringens i
konteringen af forskellige indtægtstyper. Dette vil blive afklaret i 2012.
Skolen har ikke foretaget nedskrivninger i 2011, så posten af- og nedskrivninger på 1,5 mio. kr.
hidrører alene fra afskrivninger på skolens aktiver.
Der er registreret lønrefusioner på 1,1 mio.kr. Filmskolen er i tvivl om dette beløbs korrekthed.
Skolen er i dialog med ØSC om dokumentation og afklaring af refusionssager og forventer at der
findes løsninger i 2012.
Primo 2011 havde skolen en reserveret bevilling på 0,4 mio. kr. Af disse er anvendt 0,2 mio. kr.
Der er reserveret 0,6 mio. kr. af årets bevilling. De reserverede bevillinger ses i tabel 4.
Budgettallene for 2012 tager udgangspunkt i det udarbejdede grundbudget for 2012.
Med udgangen af 2010 havde skolen et overført overskud på 1,7 mio. kr. Til dette skal lægges
årets resultat på 42 t.kr. således at det samlede overførte overskud udgør 1,8 mio. kr. ved
udgangen af 2011. Der henvises til afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring
3.3. Balancen
Den langfristede gæld ultimo 2011 er opgjort til 4.033,3 t.kr. mens de immaterielle og materielle
anlægsaktiver er optaget på balancen ultimo 2011 til en værdi af 4.269,1 t.kr. Forskellen
fremkommer ved at investeringer for 0,6 mio. kr. og afskrivninger for 0,3 mio. kr. foretaget i 4.
kvartal 2011som følge af bogføringspraksis i ØSC først er registreret i regnskabet efter
kalenderårets udløb. Hvor det ikke er muligt at foretage de likvide modposteringer. Disse er
registreret i 2012.
3.4. Egenkapitalforklaring
3.5. Opfølgning på likviditetsordningen
Det ses at lånerammen ikke er overskredet. Øvrige disponeringsregler er overholdt.
Da der ikke er foretaget likviditetsmæssige registreringer på den langfristede gæld for 4. kvartal
2011 i regnskabsåret, er udnyttelsesgraden på 52,4 pct. ikke et helt korrekt udtryk for
udnyttelsesgraden, som rettelig burde være 55,5 pct., jf. ovenfor 3.3.
3.6. Opfølgning på lønsumsloft
Forbruget af lønsumsmidler overstiger ikke lønsumsloftet, hvorfor skolen går ud af 2011 med en
akkumuleret opsparing på 0,4 mio. kr.
3.7. Bevillingsregnskabet
Netto er der ikke den store afvigelse mellem budget og regnskab for 2011. De største ændringer
ses på indtægts- og udgiftssiden og hidrører fra dels øgede aktiviteter på tilskudsfinansierede
aktiviteter og dels fra øgede indtægter i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser samt fra
sponsor indtægter.
Merindtægterne giver mulighed for et højere aktivitetsniveau og hermed øgede omkostninger.
For nettoforbruget af reservation gælder at der er anvendt 0,2 mio. kr. og reserveret 0,6 mio. kr.
til kunstnerisk udviklingsaktivitet. Skolen har i 2011 været afventende mht. udviklingsaktiviteter,
da rammeaftalen blev indgået relativt sent.
4. Påtegning af det samlede regnskab
Årsrapporten omfatter
Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Den Danske Filmskole, CVR 16 96 77 93
er ansvarlig for § 21.41.41, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå
Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2011.
Påtegning
Der tilkendegives hermed:
1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller
udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.
2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåelse af aftaler og sædvanlig praksis.
3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de
midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
Sted, dato
Sted, dato
Underskrift
Underskrift
____________________________________
Rektor Poul Nesgaard
_____________________________________
Departementschef Karoline Prien Kjeldsen
5. Bilag til årsrapporten
Filmskolen har ingen udviklingsprojekter under opførelse.
Filmskolen har ingen igangværende arbejder for egen regning.
Bilag 3
Tabel A: Nettoudgifter, elever og enhedsomkostninger ved grunduddannelsen
PL 2011, 1000 kr.
2006
2007
2008
Filmuddannelsen
13.131
13.193
12.645
TV-uddannelsen
4.314
4.534
4.213
Animationsuddannelsen
3.704
3.243
4.024
Manuskriptuddannelsen
1.100
1.266
1.233
Uddannelsesudgifter i alt
22.249
22.236
22.115
Udgifter til teknisk udstyr
4.924
2.906
3.327
Dadiu
1.100
1.599
1.603
Antal elever
Filmuddannelsen
TV-uddannelsen
Animationsuddannelsen
Manuskriptuddannelsen
Uddannelser i alt
Eksterne elever
Uddannelse pr. Filmskoleelev
Filmuddannelsen
TV-uddannelsen
Animationsuddannelsen
Manuskriptuddannelsen
Uddannelser i alt
Teknisk udstyr pr. Filmskoleelev
Uddannelse + teknik pr. Filmskoleelev
2009
13.753
4.093
3.825
1.208
22.880
2.724
1.240
2010
12.460
4.111
3.911
1.428
21.909
3.228
1.704
2011
13.497
3.924
3.637
1.316
22.375
2.334
1.103
2006
60
18
12
6
96
59,3
2007
59
18
11
6
94
31,2
2008
59
17
11
6
93
65,8
2009
60
18
11
6
95
39,1
2010
60
18
12
6
96
72,3
2011
60
18
12
6
96
63,4
2006
219
240
309
183
232
51
283
2007
224
252
295
211
237
31
267
2008
214
248
366
206
238
36
274
2009
229
227
348
201
241
29
270
2010
208
228
326
238
228
34
262
2011
225
218
303
219
233
24
257
Tabel B: Andre deltagende i Filmskolens undervisnings- og produktionsforløb
2006
2007
2008
2009
Danmarks Designskole
Arkitektskolen
Universiteter
Medieproduktionsskoler/produktionskoler
Teaterskolerne
Rytmekons/konservatoriet
Viborg animationsværksted
Andre uddannelser
Uddannelsespraktik/Øvrige
12,1
0,6
8,3
4,1
1,8
0,5
12,3
0,0
19,6
7,2
0,0
6,6
1,5
2,0
2,2
9,9
0,0
1,8
14,9
0,5
10,8
1,9
2,0
1,5
16,7
3,2
14,3
11,0
0,1
10,3
0,1
1,6
4,0
11,1
0,0
0,9
2010
19,9
0,3
11,1
2,2
2,6
2,3
12,6
1,0
20,3
2011
8,0
0,0
36,9
0,0
3,5
3,3
2,7
5,0
4,0
I ALT
59,3
31,2
65,8
39,1
72,3
63,4
Omregnet til elev-årsværk
Bilag 4. Rapport vedr. Den Danske Filmskoles Aftagerpanels aktivitet 2011
Aftagerpanelets funktion
Aftagerpanelets arbejde i 2011 har været præget af at panelets formand, Søren E. Jakobsen,
ønskede sig afløst af en person, der i højere grad end han selv er i løbende kontakt med branchen
og dermed kan dagsordenssætte branchens behov over for skolens ledelse. Processen med at
finde en ny formand har taget ca. halvandet år hvilket bl.a. har været medvirkende til at der i 2011
kun er gennemført 3 møder.
Møderne har været afholdt efter den tidligere fastlagte læst med generel orientering fra rektor
om skolens aktuelle problemstillinger, rådgivning fra panelet i konkrete sager samt drøftelser
direkte med fagområdeledere, som er blevet inviteret til at deltage i panelets møder. Rektor og
Prorektor har fast deltaget i møderne - skolens administrative leder lejlighedsvis.
Et medlem, filminstruktøren Lone Scherfig har i forbindelse med den nye formand,
filmproducenten Vibeke Vindeløvs tiltrædelse i december 2011 bedt sig fritaget for sit
medlemskab, fordi hun opholder sig så meget i udlandet. Et nyt medlem er under udpegelse.
Aftagerpanelets formand har jævnligt haft møder med skolens rektor/ledergruppe med henblik på
den løbende sparring.
Aftagerpanelets arbejde
Omverdensanalyse og strategi
Aftagerpanelets dagorden har ved alle møder været domineret af drøftelser vedr. først skolens
oplæg til forhandlinger med Kulturministeriet om rammerne for de følgende 4 år.
I den forbindelse havde panelet anledning til at gennemføre en dybtgående drøftelse af og give
input til skolens omverdensanalyse.
Dette arbejde førte siden til drøftelse af skolens konkrete strategier: skolens uddannelser,
teknologiske muligheder, samarbejdet med andre kunstskoler, finansieringsmuligheder.
I disse drøftelser indgik spørgsmålet om skolens fremtidige deltagelse i akkrediterings-processer
(Bologna-aftalerne), hvor aftagerpanelet bakkede op om skolens ønske om med tiden at få
gennemført en akkreditering, der kan stille skolen principielt lige med universitetsverdenen, hvad
angår kvalifikationsniveauer. I den forbindelse bakker panelet tillige op om skolens visioner for
etablering af en kunstnerisk forskningsafdeling på Filmskolen. Panelet advarede dog mod at
etablere sådanne nye aktiviteter før der er sikkerhed for finansieringen af de merudgifter som der
uvægerligt vil være knyttet til gennemførelsen af en sådan vision.
Sponsorater
Aftagerpanelet har med bekymring set at skolen i stigende grad er blevet tvunget til at søge sine
aktiviteter finansieret gennem sponsorater – hvilket panelet finder vil skade skolens økonomiske
stabilitet. Panelet har anbefalet skolens ledelse alene at gå efter sponsorater, der skal dække
engangsudgifter/investeringer, således at driften af skolen ikke risikoudsættes.
Dette synes at lykkes for skolen – især med det sponsorat på 6 mil. kr. som blev bevilget af Obelfonden i slutningen af 2011.
Computerspilsuddannelser
Aftagerpanelet har givet sin støtte til skolens plan om at udvikle computerspilsuddannelser på
Filmskolen. DADIU lancerer således i 2011 sin version 2, som indebærer at de studerende er
knyttet til uddannelsen et helt semester (mod tidligere 2 perioder af nogle ugers varighed).
Herudover er der givet støtte til at Filmskolen søger midler til at etablere et 1-semester crossmedia-uddannelse for kandidatstuderende ved europæiske universiteter; EUCROMA (European
Cross Media Academy). Uddannelsen har foreløbig opnået støtte fra bl.a. EU’s MEDIA-program og
Region Hovedstaden og forventes startet i 2012. Der regnes med en fuldfinansieret 3-årig
indkøringsperiode.
Det er visionen at Den Danske Filmskole skal udvikle sig til at være et Europæisk hot-spot for
uddannelse af spiludviklere.
Beskæftigelsessituationen
Aftagerpanelets drøftelser af beskæftigelsessituationen for dimittender har dels været baseret på
den i oktober 2011 offentliggjorte rapport fra Kulturministeriet, dels på de tilbagemeldinger som
panelets medlemmer løbende opsamler fra markedet.
2011–rapporten viser en svagt stigende ledighed blandt skolens dimittender.
Stigningen skyldes formentlig ikke mindst den generelle tendens, at freelancebeskæftigelse
præger markedet i stigende grad. Dette underbygges af at den gennemsnitlige personindkomst er
stadigt stigende (i den foreliggende statistik med 15% fra 2008-09).
Branchen er generelt tilfreds med niveauet på de elever der dimitteres fra skolen og værdsætter
de uddannelsesmæssige satsninger, som skolen har gennemført med fornyelse af
filmuddannelserne, øget satsning på manuskriptuddannelserne gennem den af KUM og branchen
finansierede manus-master-class og ikke mindst satsningen på udvikling af internationalt
konkurrencedygtige computerspilsuddannelser gennem samarbejdet i DADIU.
En væsentlig del af den internationale succes og anerkendelse, som dansk spillefilm, TV-dramatik,
kort- og dokumentarfilm, animationsfilm og computerspil oplever, har sit udspring i Den Danske
Filmskole. På den baggrund og i lyset af den nyudvikling, som skolen er ved at implementere, ser
Aftagerpanelet fortrøstningsfuldt på den fremtidige beskæftigelses- og indkomstsituation for
skolens elever.
Sammenfatning
Aftagerpanelet ser med store forventninger frem til at Den Danske Filmskole først og fremmest
med fuld støtte fra KUM, og derudover med investeringsstøtte fra sponsorer og offentlige
myndigheder får mulighed for at gennemføre den ajourføring af skolens grundlag som panelet
anser for nødvendig – både når det drejer sig om akkrediteringsspørgsmål, om indtagelse af en
uddannelsesmæssig lederrolle på den digitale slagmark, samarbejdet med nærtstående
kunstskoler - og når det drejer sig om fornyelse og modernisering af skolens teknologiske
infrastruktur.