Unge ensomme Når parforholdet knager Birthe på kursus
17. april 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 7 Kvinde – kend din løn Mandlige privatansatte psykologer tjener gennemsnit 22 procent mere end kvindelige. Forskellen undrer og ærgrer, uanset forklaringerne. Side 4 Unge ensomme Når parforholdet knager Birthe på kursus Der mangler tilbud rettet mod de mere generelle udfordringer med at være ’ung i dag’. Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men vi forebygger heller ikke som fx i Norge. Klummen: Et todages kursus i systemisk familieterapi, så vidste gruppeleder Birthe et og andet. SIDE 6 SIDE 10 SIDE 15 › LEDER 17. april 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 7 med psykiske lidelser Ønsket om at få personer af den træghed, der hurtigt i job modarbejdes r i psykiatrien. skyldes de lange ventetide Kvinde – kend din løn Mandlige privatansatte psykologer tjener gennemsnit 22 procent mere end kvindelige. Forskellen undrer og ærgrer, uanset forklaringerne. SIDE 4 Unge ensomme Når parforholdet knager Birthe på kursus Der mangler tilbud rettet mod de mere generelle udfordringer med at være ’ung i dag’. Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men vi forebygger heller ikke som fx i Norge. Klummen: Et todages kursus i systemisk familieterapi, så vidste gruppeleder Birthe et og andet. SIDE 6 SIDE 10 SIDE 15 Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Men ventetiderne – R egeringens Carsten Koch-udvalg er sat i verden for at fremsætte forslag til en bedre beskæftigelsesindsats. Udvalgets seneste rapport kom i marts og omhandler jobskabelse for ”borgere i udkanten af arbejdsmarkedet”. Knap 300 sider og 28 anbefalinger til, hvordan samfundet bliver bedre til at integrere udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Den røde tråd i rapport og anbefalinger er et større fokus på virksomhedsrettede tilbud og økonomiske incitamentstrukturer, der skal motivere både borgere og kommuner. Vi kan bestemt forbedre indsatsen over for udsatte borgere mange steder. Desværre har indholdet og de praktiske implikationer dog alvorlig slagside til netop dem, det handler om: de udsatte. Borgere med fx alvorlige, behandlingskrævende psykiske lidelser hjælpes ikke med trusler om, at man fjerner kontanthjælpen, hvis ikke de bliver raske, velfungerende og kommer i arbejde. En kommune, der belønnes, når en borger kommer i beskæftigelse, vil oplagt få incitament til at overse dem, for hvem indsatsen er mest ressourcekrævende, og fokusere på dem, der er knap så langt fra ”udkanten af arbejdsmarkedet”. Ønsket om at få personer med psykiske lidelser hurtigt i job modarbejdes af den træghed, der skyldes de lange ventetider i psykiatrien. Kommunernes Landsforening har selv gjort opmærksom på de problemer, man i flere kommuner oplever, når patienter skal videre i de regionale psykiatriske tilbud, men bremses af manglende behandlingskapacitet. Ventetid til psykiatriske tilbud er en barriere for samspillet mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesindsatsen. Hvorfor er et så væsentligt forhold ikke indeholdt i rapportens anbefalinger? lyder et spørgsmål fra KL, vi også i Psykolog foreningen tilslutter os. Problemet er alt andet end marginalt, for patienter i psykiatrien fylder meget i denne sammenhæng. I den udstrækning beskæftigelsespolitikken handler om at forvandle borgere fra patientrollen til aktive bidragydere på arbejdsmarkedet, savner vi anbefaling nr. 29 i rapporten. Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. Fax: 35 25 97 37 E-mail: [email protected] www.dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: [email protected] Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: 10.250 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Scanpix Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected] Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. 8 9 10 Deadline 20/4 11/5 Tirs. 26/5 Udgivelse 8/5 29/5 12/6 TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum Kan dyr hele? Kom til minisymposium om dyreassisteret terapi TrygFonden ønsker at fremme brugen af de positive effekter af samværet mellem mennesker og dyr. Mere end 500 besøgshunde og deres frivillige ejere skaber i dag gennem TrygFonden Besøgshunde glæde blandt udfordrede og sårbare mennesker på institutioner i hele Danmark. Men samværet med dyr kan løfte mere end livskvalitet. Når dyr integreres i veldefinerede, målrettede behandlingsforløb, kaldes det dyreassisteret terapi. En medicinfri intervention, der kan motivere og skabe sammenhold. Dyr kan berolige, sænke modstand og flytte fokus. På dette minisymposium deler danske og udenlandske eksperter viden om og erfaringer med brug af dyr som behandlingsform. Forskere, praktikere og terapeuter giver øjenåbnende eksempler på, hvordan arbejdet med dyr bruges aktivt i forskellige former for terapi. Alle er velkomne til en inspirerende formiddag. TrygFonden er medlem af IAHAIO (International Association of Human-Animal Interaction Organizations) Hvornår: Torsdag den 28. maj 2015, kl. 9.30-11.30 Hvem: Alle med interesse for det, der sker mellem dyr og mennesker: terapeuter, forskere, hundeejere, ledere og ansatte på institutioner og borgere. Hvor: Festauditoriet på Københavns Universitet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg Pris: Deltagelse er gratis, men vi har et begrænset antal pladser. Tilmeld dig senest den 21. maj på besøgshunde.dk Her kan du også se det fulde program. TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger. › ULIGHED Af Henning Due t r y d Lønforskelle koster kvinder Mænd, der arbejder som psykologer i den private sektor, tjener markant flere penge end kvindelige kolleger. Det skyldes blandt andet, at mænd er bedre til at forhandle, vurderer fagkonsulent. D et er lidt sjovere at trille på arbejde som mandlig psykolog i den private sektor end som kvinde. I hvert fald, hvis man måler på antallet af kroner, der ryger ind på lønkontoen hver måned. Det viser tal fra konsulentvirksomheden Huge Consulting, der har analyseret lønudviklingen for mandlige og kvindelige psykologer i den private sektor på vegne af Psykolog Nyt. Mens de kvindelige medlemmer i Dansk Psykolog Forening med ansættelse i en privat virksomhed tjente 41.379 kr. i gennemsnit i september måned i 2014, kunne mandlige kolleger varme sig på en månedsløn på 50.371 kr. om måneden. Det svarer til cirka 22 procent mere i lønningsposen. Ser man nærmere på de enkelte brancher, findes den største kønsmæssige lønforskel i konsulent- og rådgivningsbranchen, hvor mandlige psykologer tjener tæt på 65.000 kr. om måneden i gennemsnit, mens kvinder i snit tjener godt 43.000 kr. Den store lønforskel kommer bag på Winnie Kjeldsen, der er fagkonsulent for de privatansatte medlemmer i Dansk Psykolog Forening. Hun ser flere forklaringer på tendensen, men understreger, at uligheden generelt ikke handler om kvinders manglende lyst til at arbejde i ledende stillinger, da tallene også viser markante lønforskelle blandt mandlige og kvindelige psykologer med ledelsesansvar. SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 rbox : colou Illustration Om undersøgelsen Lønundersøgelsen er udarbejdet af konsulentvirksomheden Huge Consulting blandt 178 kvindelige og 45 mandlige privatansatte psykologer med medlemskab i Dansk Psykolog Forening. Løndata blev indsamlet i september 2014. Fordeling i ansættelser blandt foreningens medlemmer i den private sektor: Interesseorganisation/fagforening mv.: 42 Erhvervs- eller produktionsvirksomhed: 22 Konsulent- eller rådgivningsvirksomhed: 48 Privathospital, privat klinik mv.: 23 Behandlingsinstitutioner: 45 Ansat i privat psykologisk praksis: 4 Andet område: 39 - Jeg oplever først og fremmest, at mænd tænker mere strategisk og tror mere på sig selv, når det kommer til forhandlinger, siger Winnie Kjeldsen. Evnen til at forhandle Fx bruger mænd længere tid på at forhandle vilkår end kvindelige kolleger, som i højere grad accepterer de vilkår, ledelsen tilbyder i første omgang, vurderer hun. En anden ulighedsskabende faktor er forskellene på mænd og kvinders arbejdskultur. Mens kvindelige psykologer generelt er mere optagede af at være på god fod med deres arbejdsgiver og affinder sig hurtigere med status quo, er mænd mindre konfliktsky og bedre til at kræve deres ret til og forhandle om bedre vilkår, lyder vurderingen fra fagkonsulenten. Ifølge Winnie Kjeldsen er mænd også oftere parat til at finde et andet job, hvis det ikke lykkes at få den lønforhøjelse, de satser på. - Mænd venter ikke med at skifte til job, til det er absolut nødvendigt. Den strategi giver dem bedre tid til at finde et mere vellønnet job, siger hun. I en enkelt branche er billedet dog vendt på hovedet for de mandlige og kvindelige psykologer med ansættelseskontrakt i en privat virksomhed: I erhvervs- eller produktionsvirksomheder løber kvinderne stærkere end mændene og tjener i gennemsnit 62.420 kr., mens mænd i samme gruppe må nøjes med 51.000 kr. Den tendens undrer Winnie Kjeldsen. - Lidt provokerende kan man måske sige, at de kvinder, der søger og kommer i betragtning til stillinger i den sektor, kender deres eget værd og har besluttet, at hvis de skal arbejde på de vilkår, som den branche opstiller, skal de også have betaling for det. Og så sammenligner de sig muligvis i højere grad med andre faggrupper end med andre psykologer, siger Winnie Kjeldsen. De sociale normer De store lønforskelle ærgrer Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen. - Kvinder skal være bedre til at forhandle et lønniveau, der svarer til deres værdi for virksomheden. Men derudover har Dansk Psykolog Forening og resten af fagbevægelsen også et ansvar for at sikre, at kvinder og mænd ligestilles på arbejdsmarkedet i forhold til andre vilkår. Fx barsel, så kvinden ikke altid trækker det tungeste læs på det område, siger psykologernes formand. Lisbeth Pedersen er forskningsleder i SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, med speciale i lønudvikling. Hun kalder tendensen ”interessant”, men påpeger, at tendensen med højere løn til mænd end kvinder på ingen måde er et isoleret fænomen blandt psykologer. Hun savner mere præcise tal, der viser, hvad det er for typer job, de kvindelige og mandlige psykologer, som arbejder i samme type virksomheder, bestrider. - Ellers kan vi ikke være sikre på, om lønforskellene blot handler om, at kvinder fx har mindre specialiserede job end mændene, siger hun. Lisbeth Pedersen peger dog på, at sociale normer og strukturer kan spille en forklarende rolle. - I andre brancher ser vi, at både tillidsrepræsentanter, arbejdsgivere og arbejdstagerne selv har forskellige forventninger til, hvad kvinder og mænd laver. Ofte forventes det, at kvinder gerne vil have mere rutinepræget arbejde, at de gerne vil tidligere hjem fra arbejdet, og at de ikke ønsker at blive udfordret fagligt. Det smitter af på, hvilken type arbejde kvinder tilbydes på arbejdspladsen, siger hun. Henning Due, pressekonsulent [email protected] PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 5 › GRUPPER Af K.E. Ellegaard Christensen & N. Zoric foto: scanpix Samtalegrupper for unge SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 De fleste unge kan genkende følelsen af at være ensom, at opleve et ydre pres samt at andre ikke forstår deres følelsesmæssige oplevelser. For nogle får disse oplevelser dog en mere gennemgribende indvirkning på deres mentale velvære. I den seneste rapport fra SFI – ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014” – konkluderes det, at niveauet af psykisk mistrivsel blandt unge er meget højt, og at der pågår en stadig svag stigning i unges mistrivsel. Det er særligt trivslen hos unge piger, som er i fokus. Overordnet set fremhæves det i SFI’s rapport, at der er en større oplevelse af emotionelle vanskeligheder hos piger end hos drenge. Pigerne rapporterer en lavere grad af livstilfredshed, og de føler sig ofte mere usikre og pressede end drengene. En af de faktorer, der ofte fremhæves som værende af betydning for disse emotionelle vanskeligheder, er en stigende individualisering, hvor fokus allerede fra en tidlig alder er på samfundsskabte idealer og eget ansvar i opnåelsen heraf. I en artikel i Politiken fra 2014 fortæller fem gymnasiepiger om en dagligdag med stress, skyld, selviscenesættelse og perfektionisme. En af dem beskriver, hvordan sociale medier er med til at skabe det perfekte ideal, som mange unge søger at opnå: ”Så snart der er et mål for det såkaldte perfekte, bliver barren hævet til en ny perfekt”. Deres dagligdag er derfor koncentreret om at forsøge at nå det perfekte ideal, som hele tiden ændres. Under deres facade lurer dog en usikkerhed, en frygt for at fejle og for ikke være lige så god som de andre. I SFI’s rapport konstateres det, at hvad der svarer til et-to børn eller unge i hver skoleklasse rapporterer ofte eller meget ofte at føle sig ensomme. De unge kan have en tendens til at gå alene med deres tanker og kan derved få en oplevelse af ensomhed og isolation fra andre jævnaldrende. Deres psykiske mistrivsel kan resultere i forskellige affektregulerende kompensatoriske metoder: spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, overtræning m.m. Psykologerne Bo Møhl og Annika Skand- sen fandt i en undersøgelse blandt danske gymnasiestuderende i 2011, at 21,5 % havde skadet sig selv med vilje på et tidspunkt i deres liv. Ud af disse havde 54 % skadet sig selv to eller flere gange i løbet af det sidste år. Endvidere konkluderes det i SFI’s rapport, at 9 % af de adspurgte 15-årige samt 19-årige piger oplyser at have haft en spiseforstyrrelse. 4 % af de unge rapporterer at have forsøgt at begå selvmord en eller flere gange, 2 % af drengene og 6 % af pigerne. I stedet for at få hjælp til at tackle det daglige psykiske pres udvikler mange unge altså uhensigtsmæssige affektregulerende metoder, hvilket kan skabe en øget risiko for udviklingen af psykiske lidelser. Mangel på samtalegrupper for unge Begge har vi gennem vores studietid haft en særlig interesse for psykisk mistrivsel blandt unge. Vi blev i 2013 opmærksomme på, at der fandtes forskellige gruppebaserede tilbud til unge med specifikke gennemgribende udfordringer, eksempelvis OCD, angst, depression, sorg, spiseforstyrrelser og selvskade, men at der ikke var tilbud til unge, hvor fokus mere overordnet set var på håndteringen af de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med at være ung i dag. Vi tog således initiativ til at oprette et gruppesamtaleforløb i Aalborg for unge mellem 14 og 18 år, hvor de kunne dele erfaringer med hinanden og, vigtigst af alt, få en oplevelse af, at de ikke var alene om at have det svært. I samarbejde med Ungerådgivningen i Aalborg, som tilbyder individuelle samtaler til unge mellem 14 og 25 år med psykiske udfordringer, oprettede vi et gruppeforløb for fem unge piger. Fælles for disse piger var, at deres psykiske udfordringer var hæmmende for deres trivsel, og at både de selv, Ungerådgivningen og vi vurderede, at et gruppeforløb kunne gavne dem. PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 7 Forløbet strakte sig over ca. 7 måneder og åbnede for muligheder for udvikling, både for det enkelte gruppemedlem og for hele gruppen, som ikke kunne have været mulig ved individuelle samtaler. “Ungegruppen Aalborg” Pigerne gav i begyndelsen af forløbet udtryk for, at de havde en oplevelse af, at andre ikke forstod dem, og at de stod alene med deres vanskeligheder. Ud over at de havde afholdt sig fra at tale med andre om deres vanskeligheder, udtrykte flere af dem eksplicit i slutningen af forløbet, at noget af det, de havde fået mest ud af fra gruppeforløbet, var indsigten i, at andre havde lignende følelsesmæssige oplevelser. Når pigerne fortalte om uhensigtsmæssige adfærdsmønstre eller copingstrategier, blev det tydeligt, at flere af de andre piger kunne spejle sig i disse oplevelser. Dette skabte ikke mindst en lettelse for den respektive pige, der fortalte sin historie, men ofte også en indsigt for de andre piger i, at deres egne adfærdsmønstre eller copingstrategier var lige så uhensigtsmæssige. Vores oplevelse var, at de interpersonelle dynamikker og erfaringsudvekslinger mellem jævnbyrdige gav noget helt andet, end vi som psykologer selv kunne have bibragt pigerne. I og med at pigerne i mange henseender var samme sted i livet, fik deres erfaringsudveksling og perspektiver på de andres fortællinger en helt anden karakter; en mere kontekstrelevant, autentisk karakter. Verden kan opleves som kaotisk og uhåndterbar, men i en gruppe kan der skabes et trygt rum, hvor pigerne kan udfolde deres oplevelser. Fordele ved gruppeforløb Det vil være utopi at antage, at et sådant gruppeforløb nødvendigvis eliminerer depressive symptomer, ængstelighed eller oplevelsen af at være usikker og presset. Hvad vi dog vil hævde, er, at et sådant gruppeforløb vil kunne styrke de unges selvopfattelse. Det vil kunne mindske deres opfattelse af, at det er dem, der er noget særligt galt med, når de oplever psykisk ubehag. Svend Brinkmann skrev i ”Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser” (2010), at samfundet var præget af to tendenser, der forstærkede hinanden: ”På den ene side en tendens til at føle nye former for ubehag, […] der er relateret til oplevelsen af ’ikke at kunne følge med’. Og på den anden side tendensen til at patologisere alskens sider af menneskelivet.” Vi mener, at psykisk mistrivsel hos mange unge kan anskues som reaktioner på diverse aspekter af livet; ikke blot på deres privatliv og de gængse udfordringer, der er et led i at gå fra barn til voksen, men også på føromtalte samfundstendenser. For os er det essentielt at støtte unge i, hvordan de anskuer og håndterer de udfordringer, de møder. Ved ikke at italesætte deres udfordringer, er der en øget risiko for, SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 at uhensigtsmæssige copingstrategier bliver vedvarende måder at tackle livets udfordringer på. Verden kan opleves som kaotisk og uhåndterbar, men i en gruppe kan der skabes et trygt rum, hvor pigerne – måske for første gang – kan udfolde deres oplevelser. Som en af pigerne skrev til os et halvt år efter, vi havde afsluttet gruppeforløbet: ”Jeg oplevede et sammenhold, jeg ikke ville kunne få nogen andre steder. Der var altid en tryg stemning, som man kunne slappe af i.” Psykologers rolle i ungegrupper Hvorfor er det nødvendigt at skabe deciderede gruppeforløb til dette formål? Kan pigerne ikke bare snakke sammen selv? Selv om vi mener, at det skal være pigernes oplevelser, der præger samtalerne, er det samtidig vigtigt, at psykologer skaber rammerne og guider samtalerne. Som 17-årige Emma sagde i et interview til Politiken i 2014: ”Piger taler rigtig meget sammen. De italesætter en masse og opbygger en fælles bevidsthed. Og fælles forventninger til os selv, som også gør, at vi sammenligner os med hinanden.” Der skal naturligvis være professionelle til at sikre, at den forståelse, der er i gruppen, ikke styrer i retningen af indbyrdes opfordring til uhensigtsmæssige copingstrategier, adfærds- eller tankemønstre, såsom et af de mere ekstreme tilfælde pro-ana – et internetfænomen, hvor unge samles om at opfordre til samt at hylde det at have en spiseforstyrrelse. Vores forhåbning er, at der vil være en stigende interesse i at skabe tilbud til unge, der oplever psykisk mistrivsel, men som ikke har specifikke lidelser, og som derfor ofte overses i vores system. Der bør være et øget fokus på at gøre de unge klar til at håndtere de udfordringer, de kommer til at møde regelmæssigt livet igennem; ikke mindst med henblik på at forebygge depression, stress, angst og andre lidelser, der kan opstå som reaktioner på livets udfordringer. Vi vil hævde, at en fordel ved disse grupper er, at de kan varetages af psykologer med mindre erfaring, end fx sorggrupper eller grupper for mere gennemgribende lidelser kan. Selv var vi på sidste år af vores kandidatuddannelse, da vi varetog vores gruppe; naturligvis under supervision af en psykolog med erfaring i gruppeterapi og terapi med unge. Efter afslutningen på vores gruppe valgte Ungerådgivningen Aalborg at fortsætte en gruppe med samme fokus, og i januar 2015 etablerede en af os en lignende gruppe sammen med en kollega i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg. Katja Ellegaard Christensen, cand.psych. Natasa Zoric, cand.psych. litteratur Brinkmann, S. (2010). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Aarhus: Klim. Felholt, L. (2014). De perfekte piger: “Vi må aldrig ramme bunden”. Politiken: 27. september 2014. Møhl, B. & Skandsen, A. (2012). The prevalence and distribution of self-harm among Danish high-school students. Personality and Mental Health. Vol. 6. Ottosen, M.H., Andersen, D., Dahl, K.M., Hansen, A.T., Lausten, M. & Østergaard, S.V. (2014). Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2014. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. MINDFUL COMPASSION Kursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons. I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte, skam og selvkritik – vi skal også håndtere vores egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang mellem følsomhed overfor egen og andres smerte, og den robusthed, der er nødvendig for at kunne hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse – i os selv, for os selv og hos vores klienter. Se programmet på mindwork.dk og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt udviklingsarbejde. Kurset ledes af Laura Bak Jepsen og Vibeke Lunding-Gregersen. Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Der findes næppe terapeuter, der er så gode, at de ikke kan blive bedre. Et sted at blive det, er Mindworks specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT). Uddannelsen er først og fremmest færdighedstræning i de nyeste og mest effektive kognitive behandlingsstrategier, som trænes med skuespillere under ledelse af undervisere som Mikkel Arendt og Chris Irons. Undervejs vil deltagerne igennem 3 moduler både arbejde med de klassiske diagnoser og nyere tilgange på det kognitive felt. Ud over den konkrete læring kommer vi også til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt kan udveksle erfaringer under og efter studieforløbet. Læs mere om specialistuddannelsen på mindwork.dk PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 9 › PARFORHOLD Af Frode Thuen & Annette Due Madsen Når parforholdet knager fotos: Colourbox Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men fore byggende tiltag på parforholds- og skilsmisseområdet er under udvikling. Det kan få betydning for danske psykologer. SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 I Danmark bliver kvinder og mænd skilt langt oftere end ægtepar i de andre nordiske lande. I Danmark er den årlige skilsmisserate 2,8 pr. 1000 personer, mod 2,5 i Sverige, 2,4 i Finland, 2,0 i Norge og 1,6 i Island. Gennemsnittet for EU-landene er 2,0 (Tal for 20102012 fra Eurostat). Næsten halvdelen af alle danske ægteskaber, 46,5 %, vil ifølge Danmarks Statistik ende med et brud. Danmark har haft en stabil høj skilsmisserate igennem det sidste årti, med en vis øgning i de seneste år. Fra 2012 til 2013 steg antallet fra 15.709 til 18.858, sandsynligvis påvirket af indførelsen af nye regler for ægteskabsopløsning i 2013, som indebærer, at man kan blive skilt uden en forudgående separationstid. Blandt de nordiske lande er det Norge, som har udviklet sig mest forskelligt fra Danmark i den sidste tiårsperiode. Her er skilsmisseraten aftaget gradvis fra 2,4 i 2004 til nu 2,0 % ifølge Statistisk Sentralbyrå. Få forebyggelsestilbud Det er usikkert, hvad der ligger til grund for de høje skilsmissetal i Danmark, men en del af forklaringen kan være, at man har satset meget lidt på forebyggende arbejde på parforholdsområdet. Dette i modsætning til fx Norge, hvor der helt siden 1960’erne har eksisteret en offentlig og gratis tjeneste, kaldet Familievernet, som blandt andet tilbyder rådgivning og terapi uden krav om henvisning. Et sådant systematisk tilbud findes ikke i Danmark. I nogle danske kommuner har man enkelte tilbud med tidlig indsats i forhold til visse parforholdsproblemer. Statsforvaltningen kan også tilbyde par, som skal skilles nogle få mæglingssamtaler – men det er en tjeneste, som ofte opleves at have et tydeligere juridisk end terapeutisk sigte. I Norge har staten i tillæg til Familievernet i de sidste tyve år bidraget med økonomiske midler til at udvikle og implementere forskellige former for parforholdsstyrkende tiltag i offentligt og privat regi samt i forskellige frivillige og kirkelige organisationer. Dette har skabt en mangfoldighed af aktører, som arbejder målrettet med forebyggelse på hele relations- og parforholdsfeltet, specielt rettet mod forældre med små børn. Et af de centrale tilbud har været knyttet til en norsk version af det pædagogisk tilrettelagte koncept PREP (The Prevention and Relationship Enhancement Program), som er et af de mest anerkendte og bedst dokumenterede forebyggende programmer på området (Loft, SFI, 2014 og Renick, Blumberg & Markman, 1992). Som et resultat af denne satsning har PREP fået betydelig udbredelse i Norge. Siden 2005 har myndighederne desuden udviklet og udbredt et parforholdskursus specielt rettet mod forældre, som får deres første barn. Også flere store arbejdsgivere, blandt andet Forsvaret, tilbyder regelmæssige samlivskurser til de ansatte. I de senere år er parforholdsrelationer og brud i parforholdet også blevet sat på dagsordenen i Danmark. Dette er kommet til udtryk gennem flere tv-dokumentarprogrammer. Både myndigheder og private fonde har desuden bevilget penge til at udvikle og implementere typer af forebyggende tiltag. Denne indsats har dels været orienteret mod at fremme en god relation i parforholdet og forebygge brud, blandt andet for at støtte forældre og børn, som har oplevet brud i deres familie. En bevilling fra Socialministeriet, som gælder til udgangen af 2015, har også gjort det muligt for et større antal par og ex-par at få betydelige tilskud til at modtage undervisning med det centrale fokus, at børns trivsel på mange måder afhænger af forældrePSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 11 nes indbyrdes relation og samarbejde, både når forældre er sammen og er gået hver til sit. PREP PREP er et pædagogisk lav-tærskel-tilbud til par, som i udgangspunktet ikke har alvorlige samlivsproblemer, men ønsker at blive mere bevidste og bedre i stand til at tackle udfordringerne i deres parforhold. I praksis har mange af de deltagende par alligevel problemer i deres forhold, og der er betydelig overlapning i problemniveau og problemtyper mellem par, som deltager på PREP-kurser, og par, som går i traditionel parterapi. Begge tilgange lægger desuden vægt på kommunikation og problemhåndtering og generelt på samspillet mellem parterne. PREP bygger på teoretiske principper, som også danner basis for centrale parterapeutiske retninger, særlig kognitiv adfærdsterapi for par og emotionsfokuseret parterapi. En af de tydelige forskelle er, at PREP tilbyder oplæring og ikke terapi, og at det foregår i grupper, gerne med 10-15 deltagende par, almindeligvis over en weekend eller over tre dage fordelt på få uger. Det indebærer, at man ikke går ind på det enkelte pars idiosynkratiske situation – sådan som man gør i terapi, men underviser om generelle tendenser og principper og giver inspiration på forskellige pædagogiske måder, hvorpå parrene tager denne kundskab med sig ind i de opgaver og øvelser, de arbejder med på egen hånd. I Danmark gives der i øvrigt tilbud om en individuel opfølgningssamtale for det enkelte par et stykke tid efter afsluttet PREP-kursus, hvad der til en vis grad reducerer forskellen mellem PREP og traditionel parterapi. En række evalueringsstudier har vist, at PREP og lignende programmer kan skabe bedre kommunikation i parforholdet og øget samlivskvalitet (Hawkins, Blanchard, Baldwin & Fawcett, 2008). I nogle studier har man kunnet påvise en halvering af risikoen for brud, efter at parret har deltaget i sådanne programmer. Foreløbige resultater fra en igangværende evaluering af PREP i Danmark tyder på, at også den danske version har positiv effekt for parrene, i form af at reducere konflikter, bedre kommunikation og større tilfredshed med parforholdet. Det ser ud til at gælde uafhængig af deltagernes køn, alder, uddannelse, om man er gift eller bor sammen, og om man tilhører en risikogruppe for samlivsbrud eller ikke. Par-Tjek Et andet forebyggende tiltag, som i de senere år er ved at blive udviklet og afprøvet i Danmark, er Par-Tjek, som er baseret på det amerikanske program Marriage Chekup (Cordova, Scott, Dorian, Mirgain, Yaeger & Groot, 2005). Det er udviklet herhjemme i tæt samarbejde mellem Center for Familieudvikling og post.doc. Tea Trillingsgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og støttet af Ole Kirks Fond. Et Par-tjek består af et online spørgeskema, to parsamtaler og en individuelt tilpasset feedback rapport. Formålet med Par-tjek er for det første at undersøge og booste parrets ressourcer og værdier, for det andet at guide parret til en mere SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 medfølende og dybere forståelse af vanskelige samspilsdynamikker. Teoretisk bygger Par-tjek på Integrative Behavioral Couple Therapy og Motivational Interviewing. En kendt udfordring i effektstudier af parterapi er, at par ofte søger hjælp på et tidspunkt, hvor forholdet allerede er tyndslidt eller i krise, og målsætningen med Par-tjek skal i dette lys ses som en metode til at motivere par til at tage hånd om deres parforhold i tide (Cordova et al., 2014). Et par-tjek kan være del af en tilbagevendende (fx årlig) rutine med tandeftersynet som analogi. Det kan også bruges som opfølgning på individuel behandling, PREP eller parterapi. I Danmark afprøves Par-tjek netop nu i et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor 234 par deltager. Den amerikanske version har så langt vist sig attraktiv og spiselig for par med begyndende vanskeligheder (Cordova et al., 2001; Cordova, Scott et al., 2005) og med meget lovende effekter på intimitet og tilfredshed (Cordova, Fleming, Morrill et al., 2014). Også de foreløbige danske resultater giver god grund til optimisme. Tilbud i forbindelse med skilsmisse Hvis forebyggende arbejde får fokus i årene fremover, er der grund til at tro, at det vil kunne påvirke skilsmissetallene, og at Danmark vil begynde at nærme sig niveauet i de andre nordiske lande. Men der vil alligevel være mange forældre, der går fra hinanden. Af den grund vil der være et vedvarende behov for en forebyggende indsats, som er målrettet mod forældre og børn, der oplever et brud – for at minimere udviklingen af fastlåste konflikter og psykosociale problemer. Vi ved, at samlivsbrud ofte fører til store konflikter mellem forældrene. Undersøgelser har vist, at over halvdelen af alle skilte i perioder har alvorlige samarbejdskonflikter om børnene, og at en af tre forældre rapporterer om et dårligt samarbejdsklima i mange år efter skilsmissen (Thuen, 2004). Vi ved også, at børn og unge, som oplever vedvarende højt konfliktniveau mellem forældrene efter et brud, har betydelig højere risiko for at udvikle forskellige psykiske og sociale problemer, end de, der lever under mere fredelige forhold (Davidson, O’Hara & Beck, 2014). Initiativer, som kan bidrage til at fremme godt forældresamarbejde og forebygge konflikter, når forældrene ikke længere lever sammen, vil derfor kunne have positiv effekt på børns udvikling. I Danmark har Center for Familieudvikling, hvor vi har vores virke, udviklet et Kursus i Fælles Forældreansvar (KIFF), som delvis bygger på erfaringer fra et offentligt tilbud til skilte forældre i Norge, og delvis på principper fra PREP. Blandt andet benyttes nogle af de samme kommunikationsøvelser, som indgår i PREP. Hensigten er todelt; for det første at give forældrene bedre forståelse for hinandens positioner og reaktioner og derigennem bidrage til at de kommunikerer og samarbejder bedre og mere hensigtsmæssigt omkring børnene. Og for det andet at hjælpe dem til at varetage og håndtere børnene på bedst mulig vis, når de ikke længere lever sammen i hverdagen. Dette forsøger man at opnå gennem undervisning og opgaver, og der gives personlig vejledning til de øvelser, der er udarbejdet til forældreparrene. Brugererfaringerne er på nuværende tidspunkt meget positive. Mere systematiske evalueringer af lignende programmer fra USA har vist, at man kan opnå betydelig effekt, både når det gælder at fremme forældresamarbejdet og reducere konflikter og reducere risikoen for at udvikle psykiske og sociale problemer hos børnene (Cookston, Braver, Griffin et al., 2007). Der er også udviklet tilbud direkte til børn og unge, i form af samtalegrupper. Her samler man små grupper af børn på nogenlunde samme alder til 8-10 samtaler. Grupperne ledes af en terapeut eller en lærer. Hensigten er at tilbyde børnene et neutralt og trygt rum, hvor de kan udforske og italesætte deres egne tanker og følelser, i forbindelse med at deres forældre er flyttet fra hinanden, og opleve et fællesskab med andre børn som har lignende erfaringer. Antagelsen er, at det kan bidrage til bedre mestring af sårbare tanker og følelser, som er knyttet til bruddet og den nye familiesituation. Frem til 2015 er sådanne grupper blevet etableret sporadisk i Danmark og ofte gennem enkeltpersoners initiativ. Der har også været enkelte tilbud med børnegrupper i regi af statsforvaltningen. Fra i år vil der på mindst 30 folkeskoler blive etableret mere systematiske tilbud via et fireårigt projekt i regi af Center for Familieudvikling og støttet af Egmontfonden, hvor gruppelederne forud for gruppernes start har fået undervisning og grundig indføring i fagfeltet. Også når det gælder samtalegrupper for børn er inspirationen delvis hentet fra Norge, hvor dette tilbud har eksisteret og været udbredt i en årrække – med overvejende positive brugererfaringer (Egge, 2012). Der findes også særdeles gode erfaringer fra USA, hvor der er foretaget mere systematiske evalueringer af lignende tilbud (PedroCarroll, Sutton, Wyman, 1992). både i forhold til parforhold og skilsmisser, vil det kunne skabe nye opgaver for psykologer, gennem undervisning, oplæring, vejledning og ledelse af undervisningstilbud. For nogle er dette aktiviteter, som allerede nu udfylder de mere traditionelle terapeutiske tilgange til par og familier. Men der er grund til at tro, at det at veksle mellem forebyggende og terapeutisk virksomhed på familiefeltet vil blive mere almindeligt i årene fremover. Det er netop denne vekslen mellem forebyggelse og terapi, der præger den norske Familievernstjeneste, og selv om der ikke findes en sådan ordning i Danmark, vil de samme tilbud alligevel kunne implementeres. Ikke mindst hvis psykologer og andre faggrupper, som traditionelt arbejder terapeutisk i forhold til børn og familier, begynder at orientere sig mod det, der foregår i det forebyggende arbejde på parforholdsområdet. Frode Thuen, professor, Dr. Psychol., Center for Familieudvikling/Bergen University College Annette Due Madsen, psykolog og centerleder, Center for Familieudvikling Nye opgaver for psykologer Selv om Danmark er kommet sent i gang med forebyggende arbejde, når det gælder parforhold og skilsmisse, har der alligevel været en stærk udvikling i de seneste år. Det indebærer ikke bare tiltag, som er rettet mod forældre og børn, men også ved oplæring og certificering af forskellige grupper fagfolk, som selv ønsker at arbejde med forebyggende initiativer, eller som bare ønsker at lære mere om, hvordan problemer i et parforhold og brud på forskellig vis kan indvirke på både børn og voksne. Ikke mindst har der været vækst i efterspørgsel efter kundskab i forhold til samlivsbrud og skilsmisse blandt fagfolk, som i deres hverdag arbejder med børn og unge. Hvis denne udvikling fortsætter, med stort forebyggende fokus Referencer: Cordova, J.V.; Fleming, C.J.; Morrill Hawrilenko, M.; Sollenberger, J.W.; Harp, A.G.; Gray, T.D.; Darling, E.V.; Blair, J.M. & Meade, A.E. (2014). The Marriage Checkup: A Randomized Controlled Trial of Annual Relationship Health Checkups. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 82, 592-604. Cordova, J.; Scott, R.L.; Dorian, M.; Mirgain, S.; Yaeger, D; Groot, A. (2005). The Marriage Checkup: An Indicated Preventive Intervention for Treatment-avoidant Couples at Risk for Marital Deterioration. Behavior Therapy, 36, 301-309. Davidson, R.D.; O’Hara, K.L. & Beck, C.J.A. (2014). Psychological and Biological Processes in Children Associated with High Conflict Parental Divorce. Juvenile and Family Court Journal, 65, 29-44. Egge, H. ”Du er ikke alene” Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmisse barn. En Grounded Theory studie. MPH 2012:1 Nordic School of Public Health. Hawkins, A.J.; Victoria, L.; Scott A. & Fawcett, E.B. (2008). Does Marriage and Relationship Education Work? A Meta-Analytic Study. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 76, 723-734. Loft, L.T.G. (2014) Parinterventioner og samlivsbrud. SFI forskningsrapport. Pedro-Carroll, J.L.; Sutton, S.E. & Wyman, P.A. (1999). A Two-year Follow-up Evaluation of a Preventive Intervention for Young Children of Divorce. School Psychology Review, 28, 467-476. Renick, M.J.; Blumberg, S.L. & Markman, H.J. (1992). The Prevention and Relationship Enhancement Program (PREP) – an empirically based preventive intervention program for couples. Family Relations, 41, 141-147. Thuen, F. (2004). Livet som deltidsforeldre. Bergen: Fagbokforlaget. PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 13 › I KORT FORM Ikke et sted for børn Hvordan oplever børn det at skulle vidne i sager om seksuelle overgreb? Det søger en ny publikation fra Børnerådet at besvare. Den hedder ”Retten er ikke et sted for børn” og bygger på en undersøgelse, Børnerådet har lavet blandt en gruppe børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb og senere været gennem retssystemet som vidner. Undersøgelsen viser, at det danske retssystem i dag ikke altid formår at tage sig ordentligt af børnene og i værste fald ender med at tilføre yderligere traumer. Børnerådet har en række anbefalinger på baggrund af undersøgelsen: 1. De voksne, der møder barnet i forbindelse med Hvor findes du? Husk at tjekke dine medlemsoplysninger via www.MitDP.dk og opdatere, hver gang der sker ændringer: jobskifte, ny mail, ny adresse m.v. Det er vigtigt, at alle oplysninger er korrekte, da vi baserer vores medlemsservice på disse centrale data. Vi udsender nyhedsbreve, diverse tilbud, indkaldelser til arrangementer pt. mail. En forældet mailadresse hindrer kommunikationen. Den fysiske adresse har bl.a. betydning for, om du modtager Psykolog Nyt. mg afhøringen og retssagen, skal have de nødvendige redskaber til at støtte barnet i den svære situation. 2. Al dersgrænsen for, hvornår børn og unge er forpligtet til at møde personligt op og vidne i retten bør hæves fra de nuværende 12 år til 15 eller 16 år, sådan som man har gjort i de andre nordiske lande. 3. Sager om seksuelle overgreb på børn skal prioriteres langt højere i retssystemet, så børnene undgår urimelig ventetid. Publikationen kan frit hentes på www.boerneraadet.dk > Materialer. jc Om psykatri, evidens og neurovidenskab Psykologforeningen ønsker at styrke sammenhængen mellem forskning og praksis. På den baggrund inviterer foreningen til en forskningskonference lørdag 12. september 2015 i København under overskriften ”Nyeste viden om psykiatri, evidens og neurovidenskab – fra psykologisk forskning til praksis”. Oplægsholderne er Peter Gøtzsche, direktør for Det Nordiske Cochrane Center; Professor Jesper Mogensen, Københavns Universitet; Klaus Pedersen, formand for Psykoterapeutisk Selskab; ph.d. Jacob Piet, Dansk Center for Mindfulness; ph.d. Stig Poulsen, Center for Psykoterapiforskning; adj. professor Nicole Rosenberg. Deltagelse er gratis for foreningens medlemmer. Program på www.dp.dk. Tilmelding: MitDP.dk. jc En jæger gik at jage Tidligere toproere, badmintonstjerner og andre forhenværende har fat i et sikkert marked, når udsatte grupper skal udfordres og der skal findes alternative udveje til at bringe dem op på det tørre. Odense Kommune mødes af kritik, fordi kommunen har entreret med en tidligere jægersoldat – også et sikkert kort på hånden – der skal hjælpe 120 svage elever i et kursusforløb på fire uger. Pris: 5 mio. kr. Uforståeligt, planløst og en hovsaløsning. Sådan lyder ifølge Fyens.dk kritikken fra cand.psych., konsulent Rasmus Alenkjær, der påpeger, at man kunne have ansat ti lærere på fuld tid i et helt år for et tilsvarende beløb. Odense Kommune er den kommune, som bruger færrest kroner pr. elev i folkeskolen. jc SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 › KLUMME Systemets familieterapi S ocialforvaltningen havde igen fået en ny gruppeleder. Socialrådgiver af den gæve slags. Tweednederdel, rågummisko og et karsk sind: Birthe. Hun havde netop gennemført et todages kursus i Systemisk Familieterapi og var optændt af stor iver og handletrang. Nu skulle der ske ændringer i Jeanettes familieliv. Jeanette var alenemor med fem børn. Den to største voldte kvaler hjemme, i skolen, på gaden og i kommunen – både om dagen og om natten. For at alle skulle have mulighed for at være med, blev der indkaldt til familieterapi hver anden torsdag kl. 16.00. November, koldt, mørkt, og det regnede, men indenfor sad vi lunt og godt. Birthe for bordenden, en skoleinspektør, en klasselærer, en matematiklærer, en socialrådgiver, en fritidshjemsleder og en psykolog – mig. Birthe gav en kort og fyndig introduktion til Systemisk Familieterapi, og så blev Jeanette kaldt ind. Fornuftigt havde hun taget en veninde med, så var hun ikke helt alene. Jeanette var slet ikke så dum, som nogle gik og troede. Ligesom andre klienter havde hun lært sin Clausewitz, den tyske militærteoretiker, der blandt andet siger: En dygtig feltherre bestemmer selv, hvor slaget skal stå. Jeanette lagde i hvert fald straks ud med at sige: - Jeg har tænkt over det. Nu har jeg bestemt mig for, at jeg vil arbejde med bordskikken derhjemme. Dette rigtige valg fik hun nikkende bekræftet hele bordet rundt. I bare begejstring over alle de gode råd, vi nu skulle komme med, fik dansklæreren sit milde åsyn og sagde: - Ja, Jeanette, og så vil det være godt ikke kun for dig og dine børn, men også for deres indlæring, hvis du slutter dagen med at læse en lille godnathistorie. Frikadellens flugt Det skal tilføjes, at jeg på den tid fulgte en treårig uddannelse i Systemisk Familieterapi (hos chefpsykolog Bente Blicher i Hillerød). Måske derfor var Birthes setting lidt svær for mig. Hjemme var jeg stadig ved at bygge om. Jeg skulle for længst have været færdig, men der var endnu et stykke vej. Samtalekøkkenet var ikke ganske klart, og det trak ind fra den tildækkede altandør. Alt var koldt og småblæsende – også indendørs. Ikke nok med det, ungerne var sure og skabte sig. Pludselig fik jeg en frikadelle i nakken, som den lille havde kastet fra sig. Det fik mig til at tænke på den afgrund, der kan være mellem vores fore- stillinger om livet i familien og realite terne. Fjorten dage efter, ved næste session, førte jeg disse tanker videre og sagde, da alle atter var samlede om bordet: - Nu forrige torsdag talte vi om gode vaner i familien. Bordskik, godnathistorie og meget andet. Men da jeg kom hjem til mig selv, var alt kaos. Den lille smed endda en frikadelle i nakken på mig. Det er ikke altid, at realiteterne står mål med vores forestillinger og drømme. Jeg fornemmede øjeblikkelig, at dette udsagn ikke faldt ganske inden for Birthes kontekst og slet ikke i tråd med hendes opfattelse af Systemisk Familieterapi. Det var derfor ikke overraskende, da hun efter sessionen sagde: - Mogens, du har vist ikke rigtigt forstået det med det systemiske. Men fremover behøver du ikke at deltage i den Systemiske Familieterapi. Mogens Mørch Mønsted Pensioneret psykolog, cand.pæd.psych. KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 15 › BEHANDLING Af K.A. Hybel & P. Hove Thomsen OCD Børn og unge med En ny nordisk behandlingsmanual viser god effekt som førstevalgsbehandling til børn og unge med OCD. I 2007 indledtes et nordisk forskningssamarbejde med henblik på at udvikle og afprøve en trinvis behandlingsmodel til børn og unge med OCD. De første resultater er nu publiceret og viser at kognitiv adfærdsterapi som førstevalgsbehandling har god effekt. Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS) involverede i alt 20 klinikker, heraf ti i Sverige, ni i Norge og en i Danmark. Der var tale om såvel specialklinikker for OCD som almene børne- og ungdomspsykiatriske enheder, ligesom klinikkernes størrelse og antal behandlede OCDpatienter varierede betydeligt. Aarhus Universitetshospital, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Risskov, OCD-ambulatoriet rekrutterede knapt en tredjedel af de i alt 269 patienter på mellem 7-17 år, der indgik i studiet. Den trinvise behandlingsprotokol i stu- SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 diet bestod af indledningsvis manualbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling over 14 uger. Manualen blev udviklet i et samarbejde mellem klinikere og forskere fra Danmark, Norge og Sverige. Udgangspunktet var en engelsksproget manual udarbejdet af en gruppe forskere ved universitetet i Pennsylvania, USA [1]. Denne blev udvidet med en række familieinddragelseselementer inspireret af en forskergruppe ved universitetet i Los Angeles, USA [2], og tilpasset nordisk sprog og kultur. De patienter, der ikke havde tilstrækkelig effekt efter de 14 behandlingssessioner, blev ved randomisering tilbudt enten videre kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller farmakologisk behandling med SSRI. Således var studiets første trin et åbent behandlingsstudie, mens studiets trin 2 havde et randomiseret kontrolleret design [3]. For de få patienter, der ikke responderede efter behandling i trin 2, indeholdt behandlingsprotokollen et tredje trin: farmakologisk augmentationsbehandling med antipsykotika (Aripiprazol). Kun ganske få patienter indgik i dette. For at følge behandlingseffekten over tid indbefattede studiets design et omfat- fotos: scanpix PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 17 Behandlings manualen Den omtalte manual bygger på kendte principper i kognitiv adfærdsterapi: psykoedukation, teknikker til ændring af uhensigtsmæssig tænkning, følelsesmæssige reaktioner og handlemønstre hos barnet/ den unge. Centralt i behandlingen er arbejdet med eksponering og responshindring, med øvelser i og mellem sessionerne. Forud herfor arbejdes med eksternalisering, kortlægning og symptomregistrering. Der fokuseres på at opbygge individuelle strategier for barnet/den unge til at modgå OCD-symptomerne samt på at bibringe forældrene redskaber til hensigtsmæssig forældrestøtte. Manualen er opbygget med 14 ugentlige sessioner a 75 minutters varighed. Der er tale om et fleksibelt oplæg til behandleren, hvor hver session er beskrevet med hensyn til struktur, anbefalede temaer og teknikker. Forældre deltager i varierende omfang ved de enkelte sessioner. For de børn og unge, som ikke har tilstrækkelig effekt efter det 14-ugers forløb, anbefales grundig klinisk evaluering fulgt af fornyet behandlingsplanlægning med hensyntagen til familiens præferencer. Manualen udgives på dansk i april 2015. [7] SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 tende opfølgningsprogram. Således blev alle patienter indkaldt til opfølgende interview 6, 12, 24 og 36 måneder efter endt trin 1-behandling (Figur 1, side 19). Opfølgningen fortsætter frem til efteråret 2015. Effekt i studiets trin 1 I alt 241 familier gennemførte første behandlingstrin med kognitiv adfærdsterapi. Analyser af umiddelbar effekt ved behandlingens afslutning viste, at 73 % af de børn og unge, der indgik i studiet, havde et godt udbytte af behandlingen. De kom alle under 16 point på CY-BOCS (skala til vurdering af tvangstanker og tvangshandlinger hos børn og unge), der er det skæringspunkt, som ofte anvendes til at beskrive effekt i forskningslitteraturen. 49 % var i fuld remission ved behandlingens afslutning med en CY-BOCS score på 10 eller derunder [4]. Analyser af, hvilke faktorer der kunne forudsige behandlingsudbytte, viste, at behandlingen havde effekt for alle typer af børn og unge og for alle former for OCDsymptomer. Der var dog en klar tendens til, at de yngre patienter i alderen 7-11 år havde det bedste udbytte [5]. Endvidere var der Den trinvise behandlings protokol i studiet bestod af ind ledningsvis manualbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling over 14 uger. en mindre udtalt tendens til, at patienter med sværere symptomer ved behandlingsstart og med sværere påvirkning af symptomerne på dagliglivet, med højere grad af internaliserende eller eksternaliserende symptomer samt angst og depressionssymptomer, havde et ringere udbytte. Der var ingen forskel i udbytte, når man så på grupper af patienter behandlet ved de forskellige klinikker ved behandlingens afslutning (se Figur 2). Således peger studiet på, at det er muligt at udøve effektfuld behandling med kognitiv adfærdsterapi uanset klinikkens størrelse eller behandlerens tidligere erfaring med OCD, forudsat der arbejdes manualbaseret og med den rette uddannelse og supervision. Nordic Long-‐Term OCD Treatment Study Figur 1. Nordic Long-Term(NordLOTS) Design OCD Treatment Study (NordLOTS) Design Udredning Inklusion Eksklusion Manualiseret KAT over 14 sessioner Trin 1 Responder CY-BOCS ≤ 15 Non-responder CY-BOCS ≥ 16 Forlænget KAT over 10 sessioner Trin 2 Farmakologisk behandling med SSRI Responder CY-BOCS ≤ 15 Non-responder CY-BOCS ≥ 16 Augmentation med aripiprazol Trin 3 Opfølgning ved 6, 12, 24 og 36 måneder efter trin 1 Figur 2. Udbytte ved sammenligning mellem seks klinikker. Resultater i studiets trin 2 Katja Anna Hybel, cand.psych., specialist i børneneuropsykologi, ph.d.-studerende Per Hove Thomsen, dr.med., professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov, Aarhus Universitetshospital Aarhus Eastern and Southern Norway Central Norway Stockholm Gothenburg 25 CYBOCS score De børn og unge, der ikke havde tilstrækkelig effekt af behandlingen i trin 1, gik videre til lodtrækningsforsøget i trin 2 og fik tilbudt enten fortsat kognitiv adfærdsterapi (10 sessioner) eller farmakologisk behandling med SSRI (Sertralin), begge over 16 uger. 50 børn og unge gik videre til dette trin. Det viste sig, at begge grupper havde effekt af den videre behandling, idet 50 % i KAT-gruppen og 45 % i SSRI-gruppen kom under skæringspunktet på 16 point på CY-BOCS [6]. Resultaterne viser, at forlænget behandling for de patienter, der ikke responderer på førstevalgsbehandlingen, er gavnlig. Det er dog ikke af resultaterne på gruppeniveau muligt at pege på, hvilken type fortsat behandling der virker bedst. Ser man på mere individuelle faktorer for udbytte, peger foreløbige analyser dog på, at de børn og unge, der havde komorbide tic-lidelser havde bedre gavn af SSRI end KAT. 20 15 10 Baseline Week 7 Week 13 Time Referencer 1. March, J.S.; Mulle, K.; Foa, E.; Kozak, M.J. Treatment of pediatric obsessive compulsive disorder cognitive behavior therapy treatment manual. Unpublished manuscript. 2000. 2. Piacentini, J.; Langley, A.; Roblek, T. Cognitive-behavioral treatment of childhood OCD. It’s only a false alarm. A therapist guide. New York, NY: Oxford university Press; 2007. 3. Thomsen, P.H.; Torp, N.C.; Dahl, K. et al. The nordic long-term OCD treatment study (NordLOTS): Rationale, design, and methods. Child Adolesc Psychiatry Ment Health. 2013;7(1):41. 4. Torp, N.C.; Dahl, K., Skarphedinsson, G. et al. Effectiveness of cognitive behavior treatment for pediatric obsessivecompulsive disorder: Acute outcomes from the nordic long-term OCD treatment study (NordLOTS). Behav Res Ther. 2015;64:15-23. 5. Torp, N.C.; Dahl, K.; Skarphedinsson, G. et al. Predictors associated with improved cognitive-behavioral therapy outcome in pediatric obsessive-compulsive disorder. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry. 2015. 6. Skarphedinsson, G.; Weidle, B; Thomsen, P.H. et al. Continued cognitive-behavior therapy versus sertraline for children and adolescents with obsessive-compulsive disorder that were non-responders to cognitive-behavior therapy: A randomized controlled trial. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2014. 7. Thomsen, P.H.; Weidle, B. (eds): Behandling af børn og unge med OCD. En praksismanual. Hans Reitzels Forlag. 2015. PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 19 › NYE BØGER Jesper Peter Rasmussen & Bjarne Busk: Benny Lihme (red.): › › Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse. Gestalt. Vejen til øget awareness. Den tredje generation af gestaltarbejde, der beskrives i bogen, tager udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning og i tilknytnings- og udviklingspsykologi. Terapien har et stærkt fokus på det udviklende i ressourcetænkning, på eksistentielle grundværdier og på den fænomenologiske metode. Ud fra disse udgangspunkter skaber den indsigt og forandringer for dem, der arbejder med den. Den moderne gestaltterapi bruges i arbejdet med fx personlige udviklingsprocesser og personligt lederskab, stress, depression og traumer. Frydenlund, 2015, 280 sider, 299 kr. indb. Recovery har gjort det tydeligt, at sociale omstændigheder og relationelle forhold kan være afgørende for en bedre livskvalitet for selv mangeårige psykiatriske patienter. På den baggrund giver et hold af nordiske fagfolk et bud på den betydning, som professionelt socialt arbejde inden for socialpsykiatrien, har for mennesker med sindslidelse. Blandt de tilgange, der tages op, er psykosocial behandling, Åben Dialog, netværksmøder, anerkendelse og udviklingsstøttende relationer. Akademisk Forlag, 2015, 311 sider, 299 kr. Marius Potgieter: Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim & Else Marie Bech: › Fortællinger om relationspsykologi i praksis. Bogen indeholder en række fortællinger, der illustrerer, hvordan relationspsykologien kan se ud, når den praktiseres i dagligdagens praksisrum. Gennem disse fortællinger beskrives og uddybes RARRTprincipperne, så læseren inspireres til at anvende dem i egne professionelle og private relationer. Dafolo, 2015, 179 sider, 374 kr. › En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD. Nogle vokser fra ADHD-diagnosen med alderen, men mange har den stadig med sig ind i voksenlivet. Oveni skal man så i teenageårene håndtere de store spørgsmål om identitet og den hormonelle forvandling, krop og psyke gennemgår. Bogen hjælper med at organisere skole, familie og arbejde og med at tage hånd om pligter og projekter. Forfatterens fokus er hele tiden på, at man ikke er alene, og at rigtig meget sagtens kan lade sig gøre på trods af ADHD’en. Frydenlund, 2015, 144 sider, 199 kr. Julia Buckroyd: › Forstå dine spisevaner. Bogens forfatter er specialist i behandling af spiseforstyrrelser. Hun tager udgangspunkt i tilknytningsteorien, som lægger vægt på betydningen af barndommens oplevelser for vores senere liv. Temaerne er bl.a. puberteten og det svære ved at blive voksen, forholdet mellem mødre og døtre og spiseforstyrrelse som reaktion på seksuelt misbrug. Bogen har desuden et særskilt kapitel om mænd og spiseforstyrrelser, som er et stigende problem. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 246 sider, 299 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Charlotte Ringsmose & Grethe Kragh-Müller: › KIDS – kvalitetsudvikling i daginstitutioner. KIDS er et redskab til at vurdere den pædagogiske kvalitet i daginstitutioner med henblik på efterfølgende at kunne udvikle og forbedre de omgivelser, der udgør børnenes betingelser for læring og udvikling. Formålet med KIDS er at give pædagoger et praktisk redskab til at udvikle kvalitet i dagligdagen. Der er taget udgangspunkt i udviklingspsykologisk viden om, hvordan småbørn lærer og udvikler sig. Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 88 sider, 449 kr. › BETRAGTNING foto: Colourbox , n e r y m l i t k a G og bliv viis Skulle vi ikke snart stikke en pind i myretuen og rive pyramiderne ned igen? En psykolog gør sig tanker om sandhedernes foranderlighed. S jovt, som sandheden forandrer sig. I den sidste halve snes år er mange organisationer blevet til koncerner. Den øverste leder er nu koncerndirektør, og på nabokontorerne sidder andre direktører. Alle har forskanset sig bag et solidt sekretariat og en overdimensioneret HR-afdeling, der ikke mindst er beskæftiget med at oversætte alt negativt til rosenrødt. Medarbejderne har ikke længere direkte adgang til foretræde for den øverste direktion, men inviteres til at være med i fokusgrupper, der under styring af en HR-konsulent får lov til at sige deres meninger, der dog bliver pænt redigeret af HR-konsulenterne, inden de offentliggøres og kommer på direktionens og bestyrelsens bord. Alle koncerner har selvfølgelig et værdigrundlag nedskrevet et sted, hvis de ellers kan huske hvor. Bæredygtighed, dialog, etik, social ansvarlighed og andre smukke ord. Men den vigtigste værdi er og bliver nu merværdien. Om medarbejdere nedslides og bukker under med depression og stress synes at være en uundgåelig omkostning, man kan betale sig ud af, enten med en busbillet til Jobcentret eller med et halvt års orlov med indbygget krydstogt i Caribien. Og måske lidt mere underligt end sjovt. For det er ikke mere end cirka 30 år siden, Jan Carlzon blev hyldet for sine ideer om at rive pyramiderne ned. Hvor tog han dog fejl, den sære svensker, der mente, at en leders dør altid skulle stå åben for medarbejderne og kunderne. Forstenet menneskelighed Når jeg tænker på denne pendulering mellem sandheder, bliver det tydeligt, at mindst tre grupper har fornøjelse af disse kovendinger i ledelsesfilosofi. Organisationskonsulenterne, flyttemændene og skiltemalerne. De har travlt med nye værdigrundlag, flytning af kontorer og udvikling af nye logoer i mere rigtige farver. De sørger for, at den lange bane tager sig troværdigt og indbydende ud i kundernes og medarbejdernes optik. I 1933 skrev Aksel Sandemose i romanen ”En flygtning krydser sit spor”: ”Dette er jo forstenet menneskelighed! Det er mennesket som individ i myrestaten, individets udslettelse og et gråt mekanisk masseliv, der er blevet tilbage, alt sammen til ære for den døde fabrik. Det er formens erobring af livet, myretuen, der triumferer over myren.” Sandemose havde set sin far gå på arbejde på Morsø Jernstøberi og fik inspirationen og indignationen herfra. Selv om Morsø Jernstøberi for længst har lukket og slukket de bygninger, faderen gik ind i, og nu får varerne produceret, hvor det er billigst, så står citatet tilbage med en langtidsholdbar gyldighed. Skulle vi ikke snart stikke en pind i myretuen og rive pyramiderne ned igen? Thomas Iversen, cand.psych., æresmedlem PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 21 › ANMELDELSE Om mænd og mus Nyudgiven norsk fagbog fungerer som en kompetent sex- og samlivsguide af og for mænd. Men er også velegnet for kvinder, som vil forstå dem. P roblemer, bekymringer og forskelligheder knyttet til heteroseksuelle mænds seksualitet og samliv, er temaet for denne bog, som indtil videre kun er udkommet på norsk. Titlen lægger sig selvfølgelig op ad Steinbecks ”Mus og mænd”, men er også et ordspil på ordet ”mus”, som på norsk er en anden betegnelse for kvindens kønsdele. De fleste oplever at have et eller flere seksuelle problemer eller udfordringer i løbet af livet. Et tværsnitsstudie blandt 16-95-årige viser at 11 % af befolkningen til enhver tid har et seksuelt problem (Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch, 2012). Det er faktisk mange mennesker. Nogle problemer går over af sig selv, mens andre kræver professionel hjælp af den ene eller den anden slags. Sexologi er et biopsyko-socialt fag, da de fleste seksuelle problemer berører flere områder. Selv om et seksuelt problem har rod i noget fysisk, vil det stort set altid have psykologiske og relationelle konsekvenser også. Derfor er det vigtigt, at psykologerne kommer på banen i forhold til dette område. Men en del psykologer synes ikke at de ved nok om seksualitet på et fagligt niveau og afholder sig derfor fra at spørge til det, eller ved ikke, hvad de skal svare, hvis en klient tager seksuelle emner op i terapien. Ud over stereotyperne Dagfinn Sørensens bog, ”Menn og mus” (som foreløbig kun er udkommet på norsk) er ganske vist primært rettet mod mænd – og kvinder, som gerne vil forstå dem – men jeg tænker også, at en del fagpersoner, der synes, de mangler sexologisk viden, kan have glæde af at læse den. Særligt den del, som specifikt handler om seksuelle vanskeligheder. Forfatteren tager udgangspunkt i spørgsmål, han har fået igennem 20 år som psykolog og specialist i klinisk sexologi, og bogen er opbygget som en brevkasse, med spørgsmål og svar. Disse er igen delt op i forskellige kategorier, så man faktisk kan bruge bogen som opslagsbog. Der er ligeledes et godt stikordsregister. Svarene er meget informative og psykoedukative i forhold til seksualitet og samliv generelt og også meget oplysende med hensyn til seksuel funktion, anatomi, hormoner, livsfaser og andet, som har indflydelse på seksualiteten. Der er også konkret vejledning til forskellig seksuel praksis. Han kommer virkelig godt rundt om mange af de spørgsmål, man typisk møder i klinisk praksis. En begrænsning er selvfølgelig, at dette udelukkende handler om heteroseksuelle cis-mænd, oftest i faste parforhold. Men på dette område er bogen bestemt meget dækkende, og der er jo også rigeligt at tage fat i. Frem for alt har Dagfinn Sørensen fokus på lyst, nydelse og relation som centrale aspekter i seksualiteten, og ikke pligt, ydelse og præstation. Han understreger, at der er mange andre måder at have sex på, ud over penetrativ sex, noget, som mange par kan have gavn af at blive mere bevidste om. Han gør med denne bog sit for at være med til at ændre det stereotype syn på både mænds og kvinders seksualitet, noget, jeg forestiller mig vil være en fordel for alle. Han pointerer, at der er stor variation fra person til person, men stadig mindre imellem kønnene. Det nytter derfor ikke så meget at fokusere på, hvad der er ”normalt” for henholdsvis mænd og kvinder, det er mere hensigtsmæssigt at have fokus på, hvordan det er for den enkelte og for parret sammen. Jeg vil anbefale denne bog til mænd, til kvinder, som vil forstå dem bedre, og til fagpersoner, som ønsker at få lidt mere at vide om sexologi. Rikke Pristed BOGDATA Dagfinn Sørensen: ”Om menn og mus – en sex- og samlivsguide av og for menn – og for kvinner som vil forstå dem”. Cappelen Damm, Oslo, 2015. 265 sider. 369 no.kr. SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 › ANMELDELSE Organisatorisk medlemskab Hvor ofte møder du ordet ”kerneopgave” i dit arbejdsliv? Nogle gange, sjældent, aldrig? Så er der god grund til at læse Maja Loua Haslebos nye bog om organisatorisk medlemskab. I sin nyeste bog sætter Maja Loua Haslebo fokus på begrebet organisatorisk medlemskab. I en socialkonstruktionistisk forståelsesramme handler organisatorisk medlemskab først og fremmest om at fokusere på kerneopgaven i den organisation man er medlem af. Kerneopgaven er det organisationen er sat i verden for at udrette. Det vi er sammen om og som definerer os som et arbejdsfællesskab. I Maja Loua Haslebos optik er det at udvise godt organisatorisk medlemskab således at bestræbe sig på at handle nyttigt i forhold til organisationens kerneopgave. Budskabet er klart: Vi har alle, medarbejder, mellem- og topleder, ansvar for livet i vores organisation. Som organisationsmedlem har vi pligt til at sætte det i centrum, der er nyttigt for kerneopgaven og for vores kunder, klienter eller brugere. Det er kerneopgaven, der skal være pejlemærket for vores valg og handlinger. Organisatorisk medlemskab er en professionel kompetence, som vi har pligt til at dygtiggøre os i for vores arbejdsfællesskabs og kerneopgaves skyld. Bogen præsenterer et hav af eksempler på handlinger der vil opbygge og understøtte organisatorisk medlemskab. Organisatorisk medlemskab skal læres Gennem bogens fem kapitler udfoldes begrebet organisatorisk medlemskab ved at se på, hvor det hører til, hvad det skal til for, hvordan man lærer det, og hvad det betyder for fremtiden. Hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål, der hjælper én videre i arbejdet med at skabe godt organisatorisk medlemskab i egen organisation. Desuden har hvert kapitel anbefalinger til videre læsning. Bogen udfordrer mange af de forståelser, der hersker i organisationer i dag. Den skitserer for eksempel, hvordan det personlige rum har en alt for dominerende plads i mange organisa- tioner, og hvordan man med fordel kan arbejde på at lade det faglige og især det professionelle rum være det, vi mødes i, når vi er på arbejde. Bogen gør op med flere af de eksisterende myter: at arbejdsglæde er en rettighed og forudsætning for, at vi kan udføre vores arbejde; at vi skal have det godt med kolleger og ledere på et personligt plan for at vi kan samarbejde; at vores leder bærer ansvaret for vores trivsel og for at motivere os, mens medarbejderne ikke har noget ansvar for lederens trivsel; at vi skal udvikle os personligt i vores arbejdstid etc. Maja Loua Haslebo viser i stedet, hvordan det vil være mere hensigtsmæssigt at gå op i medarbejdernes organisatoriske ansvar og forpligtelser end i individuelle rettigheder og behov. Bogen lægger sig godt op ad forfatterens forrige bog ”Anerkendende følgeskab” og er en naturlig fortsættelse for alle, der ønsker at arbejde aktivt med at skabe bedre liv i vores organisationer. Den henvender sig til alle ansatte, og jeg er overbevist om, at både medarbejdere og ledere i de fleste organisationer, private så vel som offentlige, vil kunne lære meget af at læse den. Der gives desuden flere steder konkrete bud på, hvordan HR- og tillidsrepræsentantrollen kan nytænkes og blive vigtige aktører i forhold til at skabe godt organisatorisk medlemskab. Internt i organisationer kan bogen anvendes som kickstarter af vigtige dialoger om, hvordan alle kan bidrage til øget organisatorisk medlemskab. Som organisationspsykolog og konsulent vil jeg anbefale bogen som inspiration til og et godt værktøj i arbejdet med at hjælpe organisationsmedlemmer med at skabe nyttige bidrag, styrket samarbejde og nødvendige prioriteringer med kerneopgaven i centrum. Line Pfeiffer Jørgensen Holter BOGDATA Maja Lous Haslebo: ”Organisatorisk medlemskab – det professionelle mødested”. Dansk Psykologisk Forlag, 2014. 152 sider. 229 kr. PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 23 › MØDER & MEDDELELSER Kredse Kreds Ringkøbing › Testpiloter og tryghedsnarkomaner Tiden er kommet for årets andet kredsmøde, hvor du sammen med psykologer fra hele kredsen kan høre professor Henrik Høgh-Olesen, Aarhus Universitet, holde foredrag om ”Testpiloter og tryghedsnarkomaner”. Højere, videre, længere, mere... Den vestlige kultur er blevet stadig mere grænseoverskridende. Alt er i bevægelse og forandringerne uendelige – tilsyneladende. Men hvordan har mennesker det med forandringer, stimulation og grænseløshed, og er der slet ingen grænser for, hvor meget vi kan kapere? Hvorfor er nogle mennesker, rastløse, impulsive, risikovillige og hele tiden på vej et andet sted hen, mens andre søger det kendte, sikre og hverdagens faste rammer og strukturer? Hvordan får vi det bedste ud af de forskelle, der er? Tid: torsdag 21. maj 2015 kl. 17.30, hvor vi starter med spisning før foredraget. Kredsen er vært. Sted: Café Utopia, Danmarksgade 3, Holstebro. Tilmelding senest 13. maj på: dpkredsringkoebing@ gmail.com. Oplysninger om kredsstyrelsen arbejde kan ses på ’Mit DP’, Kreds Ringkøbing Kredsstyrelsen Kreds Viborg Limfjord › Generalforsamling Indkaldelse til generalforsamling i Kreds Viborg Limfjord (det gamle Viborg Amt) tirsdag 16. juni kl. 17. Sted: VCR (Vestdansk Center for Rygmarvsskade), Søndersøparken 11, Viborg. Program: Generalforsamling kl. 17 (dagorden efter vedtægterne) efterfulgt af sandwich og oplæg v. Heidi Kjøgx: Katastrofetanker og deres effekt på smerteoplevelsen. Der vil afslutningsvis være tid til at drøfte ønsker til kommende arrangementer i Kreds Viborg Limfjord. Tilmelding af hensyn til forplejning SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 senest den 8. juni 2015 på e-mail til [email protected]. Kredsstyrelsen Selskaber Social og Beskæftigelsespsykologisk Netværk (SBN) › Nyt netværk dannet Der har været afholdt stiftende generalforsamling og efterfølgende konstituerende styrelsesmøde i Social og Beskæftigelsespsykologisk Netværk – nyt fagligt netværk for psykologer, som arbejder med koblingen mellem borgere/klienter og arbejdsmarked, beskæftigelse, arbejdsfastholdelse og det sociale område. Bestyrelsen arbejder med planlægningen af forskellige tiltag, herunder arrangementer m.v. Medlemskab af netværket – som vi håber med tiden vil vokse til et selskab – fås ved at sende en mail til undertegnede på [email protected] med oplysninger om navn, privat adresse, mailadresse samt medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening og samtidig indbetale kontingent på 100 kr. på konto nr. 0400 4020024009 i Lån & Spar Bank. Husk at anføre navn / medlemsnummer, så indbetaleren kan identificeres. De fremtidige netværksaktiviteter samt navne og kontaktoplysninger på netværksbestyrelsen kan findes på netværkets hjemmeside: www.dp.dk > decentrale-enheder > sbn. Susanne Zajac, styrelsesmedlem Sektioner Hospitalssektionen › Fyraftensmøde Hospitalssektionen afholder et spændende fyraftensmøde til fælles erfaringsudveksling torsdag 4. juni 2015 kl. 17-20 over emnet: “Psykologen som leder i det offentlige og private behandlingssystem: ansvar og beføjelser” v/Ann Colleen Nielsen, afsnitsledende psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Ambulatorium og Mads Fleissig Klemmensen, chefpsykolog og sektionsleder af ungeområdet, Behandlingsskolerne ApS. Oplægsholderne vil introducere kort om opbygningen af deres organisation, deres ledelsesområde samt fordelingen af ansvar og kompetencer mellem den ledende psykolog og den øvrige ledelse (læger, sygeplejersker, administratorer etc.). Chefkonsulent Niels Kjeldsen fra Dansk Psykolog Forening har lovet at deltage og vil besvare lovgivningsmæssige spørgsmål, blandt andet omkring psykiatriloven. Fyraftensmødet har form af en uformel diskussion til fælles sparring og inspiration og er gratis for sektionens medlemmer. Der serveres sandwich, øl/vand, te, kaffe, kage og frugt. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Stuen A+B. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning, senest 28. maj 2015 på mail: [email protected]. Vel mødt! Sektionsstyrelsen Øvrigt Dansk Carl Rogers Forum › Åbent møde Tid og sted: Fredag 8. maj 2015 kl. 13.3017.00 i Fyns Psykolog Praksis, Baumgartensvej 46, Odense C. Emnet denne dag er: Rogers’ liv og levned ved psykolog Lisbeth Sommerbeck, som fortæller løst og fast om Rogers’ liv, både det private og professionelle, og vi snakker om det undervejs. Den sidste time vil vi drøfte fremtidige aktiviteter i Dansk Carl Rogers Forum og der skulle også gerne blive tid til lidt snak om, hvad vi hver især er optaget af for tiden. Alle interesserede er velkomne, og deltagelse er gratis. Allan Becker Larsen og Lisbeth Sommerbeck › DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER Enkelte ledige kursuspladser på kurser med afvikling i april måned. Der er stadig enkelte ledige pladser på omtalte kurser med start i april måned. Tilmelding foregår til Gitte Jensen, [email protected] eller tlf.nr. 3526 9955. ›5.2. Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser Tid og varighed Onsdag 15. april – fredag 17. april og torsdag 11. juni – fredag 12. juni 2015. Varighed: 30 timer. Sted Arosgården, Århus. Eksternat. Pris 9.500,- ekskl. moms. Undervisere Else Charlotte Brunvand, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi. Marianne Esdahl, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi og specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Godkendt til Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne på børneområdet: 5.2., 30 timer. Kursusnr.: 150502. ›3.99. Stress – en psykologisk forståelse Tid og varighed Torsdag 16. april – fredag 17. april 2015. Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 4.200,- ekskl. moms. Undervisere Karen Brimnes Damholt, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Mette Kjær Barfort, cand.psych., specialist og supervisor i Psykoterapi. Godkendt til Specialistuddannelserne i klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi og pædagogisk psykologi: 3.99., 12 timer. Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 18.4.4.2.6.7., 12 timer. Kursusnr.: 1503991. ›17.4. Med organisationen i fokus Tid og varighed Mandag 20. april – tirsdag 21. april og mandag 22. juni – onsdag 24. juni 2015. Varighed: 30 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 9.500,- ekskl. moms. Undervisere Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Lone Willer Holm, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.4., 30 timer. Kursusnr.: 151704. ›3.4. Naturlige og komplice rede sorgreaktioner ved tab hos voksne › RUBRIKANNONCER Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.900,- ekskl. moms. Underviser Maja O’Connor, cand.psych., ph.d. Postdoc i klinisk forskning ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer. Kursusnr.: 150304 ›MDI og Hamilton Tid og varighed Torsdag 29. april 2015. Kl. 10.00-17.00. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 1.950,- ekskl. moms. Underviser Stine Bjerrum Møller, cand.psych., ph.d. Ny ordning Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 3.99., 6 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi, voksne: 12.4.4.2.1., 6 timer. Specialistuddannelse i sundhedspsykologi, voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer. Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 6.4.4.2.2., 6 timer. Specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.1., 6 timer. Kursusnr.: 15801. (Erstatter sorg og krise hos voksne) Tid og varighed Onsdag 22. april – torsdag 23. april 2015. Varighed: 12 timer. OM KURSERNE Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk > Kursusprogram 2015. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, [email protected] eller Annette Gottlob, [email protected]. PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 25 › RUBRIKANNONCER DISPUK KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher Internationalt eksamineret act træner Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 1-årig uddannelse i ACT for psykologer og læger Uddannelsen består af 6 modulers undervisning af 3 dage. Herudover 5 modulers supervision af 2 dage. Kurset godkendes i forhold til psykologforeningens kriterier for specialist uddannelse i psykoterapi. 2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKOTERAPI Start 1. september 2015, slut 15. juni 2016. Gæstelærer 2015: John Winslade 18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år. Holdstart i Snekkersten den 20. september 2015 Kursusnr. 790-15 Holdstart i Århus den 18. januar 2016 • Kursusnr. 791-16 Undervisere: Professor, Ph.D. JoAnne Dahl, Uppsala Universitet. Psykolog, MSc. Morten Hecksher, KognitivGruppen Risskov. AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER, PSYKIATERE & LÆGER MED CAND.PSYCH. ANNE ROMER 14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, som konverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierne Holdstart i Snekkersten den 17. september 2015 Kursusnr. 780-15 Pris: Kr. 53.500,- kan betales i 2 rater. Tilmelding online: www.kognitivgruppen.dk. For nærmere info se website eller: [email protected] ♦ tlf: 87 30 39 39. HVORDAN KUNNE MAN LEVE? HVORDAN KUNNE MAN LEDE? DISPUK’s 25 års jubilæum på Kreta 6 intense dage med oplæg af Svend Brinkmann, Steen Nepper Larsen, Todd May, John Winslade, Robert Whittaker, Carol Gilligan, James Gilligan, Frank Barrett, Allan Holmgren, Anette Holmgren og Suzanne Aaholm Afholdes den 22.- 29. august 2015 (uge 35) på Kreta Kursusnr. 800-15 Nordens narrative uddannelseshus www.dispuk.dk 2-årig specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi 2015/2016: Voksen området (opstart september -15) B&U området (opstart marts -16) Hospitalssektionen kvartside -psykolognyjan2015.indd 1 Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser Møllestien 52, 8000 Århus [email protected] Moaiku Relationel Traumeterapi Introduktion til Relationel Traumeterapi 1.-3.juni i København Relationel traumeterapi er en psykomotorisk og systemisk metode. Arbejdsformen er nyskabende. Den kombinerer kropsorienteret færdighedstræning og systemisk gruppeproces i opbygningen af et færdighedsniveau individuelt og gruppemæssigt, hvor tilstande, der har været holdt i dissociation kan blive reguleret i gensidighed. Efteruddannelse starter i 2016. Pris: 3450 kr ved tilmelding før 15/4 2015 – derefter 3750 kr Skjulte livsvalg fokus på teenagefasen i psykoterapeutisk proces 3.-6.november i København Dannelse af identitet - forhold til indre og ydre autoritet - samt omstrukturering af hjernen står centralt i teenageårene. Hvordan præges vi i ungdomsårene ? hvordan viser disse prægninger sig i vores relationer som voksne ? og hvilken rolle spiller de i psykoterapeutisk proces ? Psykomotorisk færdighedstræning og systemisk gruppeproces er de praktiske metoder, der anvendes til at bevidstgøre og åbne mønstre. Pris: 4600 kr ved tilmelding før 29/9 2015 – derefter 5000 kr Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykomotoriker, psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information: [email protected] • www.moaiku.dk SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 19-03-2015 10:29:59 Workshop med Candice M. Monson Torsdag d. 24. og fredag d. 25. september 2015 The purpose of this workshop is to train participants in Cognitive Processing Therapy (CPT), an evidence-based treatment for posttraumatic stress disorder (PTSD). CPT has been demonstrated to be effective for the treatment of PTSD and other common comorbidities resulting from a range of traumatic events and can be implemented as an individual or group treatment. CPT consists of trauma-focused cognitive therapy arranged as a systematic and progressive series of skills and assignments. Læs mere på sektionens hjemmeside på www.dp.dk. Learning Objectives: Participants will describe PTSD symptoms and theory underlying CPT. Participants will list pretreatment issues and recommended assessment measures. Participants will demonstrate knowledge and skills required to implement CPT, an evidence-based psycho-therapy for PTSD. Kurset er godkendt af følgende fagnævn, alle steder med 12 timer: Psykoterapi (12.3.99. Psykoterapi Øvrige); Sundhedspsykologi (11.4.4.2.2. Intervention i klinisk arbejde); Psykopatologi (13.3.99. Psykopatologi Øvrige); Psykotraumatologi (14.4.4.2.2.2. Intervention på individuelt plan i relation til længerevarende og kroniske traumer). Antal kursustimer: 12 Deltagerantal: maks. 25 (psykologer og læger) Kursussprog: engelsk Pris: 2.500 kr. for medlemmer af Hospitalssektionen (alle regionsansatte medlemmer af DP), 2.800 kr. for ikke-medlemmer og 2.200 kr. for studerende. Der gives betalingsoplysninger ved tilmelding. Sted: Hotel Scandic Copenhagen, Vestre Søgade 6, 1601 København V. Tid: Torsdag d. 24. september kl. 9:00-16:30 og fredag d. 25. september kl. 9:00-15:30. Tilmelding/videre kursusinformation: [email protected]. › RUBRIKANNONCER 2-årig ii til Danmark 2-årig uddannelse En af de ledende eksperter i Self-Compassion kommer for uddannelse første gang Acceptance and Commitment Self-Compassion and Emotional Resilience Therapy (ACT) Ved Kristin Neff, ph.D. Therapy (ACT) for for psykologer psykologer og og læger læger –– 2015-2017 2015-2017 • • • • Kelly Kelly Wilson Wilson (USA) (USA) • Robyn Robyn Walser Walser (USA) (USA) • Niklas Niklas Törneke Törneke (Sverige) (Sverige) • Kirk Kirk Strosahl Strosahl (USA) (USA) • Patricia Patricia Robinson Robinson (USA) (USA) • • • Self-Compassion: Thomas Thomas Gustavsson Gustavsson (Sverige) (Sverige) • Benjamin Benjamin Schoendorff Schoendorff (Canada) (Canada) • Rikke Rikke Kjelgaard Kjelgaard (Sverige) (Sverige) • Ole Ole Taggaard Taggaard Nielsen Nielsen (Danmark) (Danmark) Self-Compassion er at udvise medfølelse med sig selv i øjeblikke, hvor man oplever sig selv som ACT Danmark og ACT Klinikken udbyder den 2-årig efteruddannelse ii ACT for psykologer og læger. ACT Danmark og ACT Klinikken udbyder den 2-årig efteruddannelse ACT for psykologer og læger. utilstrækkelig, hvor man På fejler eller underviser hvor man generelt oplever lidelse. Self-Compassion kan ses På uddannelsen uddannelsen underviser internationalt internationalt anerkendte anerkendte navne navne indenfor indenfor ACT ACT som som alle alle er er ACBS ACBS godkendte godkendte ACT opstarter ii april Uddannelsen/supervision er som “hjertet” i mindfulness. HvorUddannelsen mindfulness peger på:ii København. “åbenhed overfor indre oplevelser”, ACT trænere. trænere. Uddannelsen opstarter april 2015 2015 København. Uddannelsen/supervision er godkendt godkendt ary under Specialiseringsmodulet 12.4.4.2.2. Grundlagsteori og klinisk teori (Kognitiv-adfærdsterapeutisk). empl under Specialiseringsmodulet 12.4.4.2.2. Grundlagsteori og klinisk teori (Kognitiv-adfærdsterapeutisk). plary nt an ex tilføjer Self-Compassion:Primær “hvad har jeg brug for?”. StadigRobyn mere forskning viser, at (Sverige). Self-Compassion exem s is excelle ”Thi lledntthe s isman , with exscean ”Thi Primær supervisor supervisor er er Ole Ole Taggaard Taggaard Nielsen Nielsen med med Robyn Walser Walser (USA) (USA) og og Niklas Niklas Törneke Törneke (Sverige). e ogra d th m,pwleith ader raho at s an erro h th prog er forbundet med følelsesmæssig trivsel og modstandskraft, social forbundethed, opretholdelse pr ad le ks p or h tthat throug w ksho llow th ugen fo wor w of an llo fo a permanent tice. ofak nd m e a perm prac e. af sunde vaner, lavere niveauer af angst og depression samt mindre selvkritik og perfektionisme. kikicand n make in your practic e in your ded.” can renc ” diffe rencecommen ended. yes diffe ghly recomm Ha s Highly re en C. Hi C. Haye Underviser: Stev Steven Kristin Neff, Ph.D., Associate Professor, Human Development and Culture Universitetet i Texas ved Austin, er en af de første der har lavet videnskabelige undersøgelser af Self-Compassion. Hendes forskningsmæssige indsats har haft fokus på at definere Self-Compassion og på at kunne måle det. Ud over at have publiceret en lang rækkei Self-Compassion videnskabelige artikler om emnet,gang er hun Danmark En En af af de de ledende ledende eksperter eksperter i Self-Compassion kommer kommer for for første første gang til til Danmark forfatter til “Self-Compassion” (2011). Kristin Neff tilbyder workshops i Self-Compassion på verdensplan, og har udviklet et empirisk undersøttet program der hjælper mennesker med at praktisere Self-Compassion og venlighed overfor sig selv. Self-Compassion and Emotional Resilience avn K øbenh 2015 .7 den 24 6.00 -1 kl 9.00 Ved Kristin Neff, ph.D. Ved Kristin Neff, ph.D. Læringsmål: • Hvad er Self-Compassion ? • Hvilke fordele er der ved Self-Compassion – hvad Self-Compassion: viser videnskaben? Self-Compassion: Self-Compassion • Hvilke teknikker kan øge evnen til Self-Compassion Self-Compassion er at at udvise udvise medfølelse medfølelse med med sig sig selv selv ii øjeblikke, øjeblikke, hvor hvor man man oplever oplever sig sig selv selv som som ? hvorer utilstrækkelig, hvor man fejler fejler eller eller hvor hvor man man generelt generelt oplever oplever lidelse. lidelse. Self-Compassion Self-Compassion kan kan ses ses utilstrækkelig, man • Hvordan kan man motivere sig selv med venlighed fremfor selvkritik? som “hjertet” i mindfulness. Hvor mindfulness peger på: “åbenhed overfor indre oplevelser” som “hjertet” i mindfulness. Hvor mindfulness peger på: “åbenhed overfor indre oplevelser”,, tilføjer Self-Compassion: “hvad har jeg brug for?” . Stadig mere forskning viser, at Self-Compassion • Hvilken rolle spiller Self-Compassion i omsorgstræthed tilføjer Self-Compassion: “hvad har jeg brug for?”. Stadig mere forskning viser, at Self-Compassion hos behandlere? er forbundet med følelsesmæssig trivsel og modstandskraft, social forbundethed, opretholdelse er forbundet med følelsesmæssig trivsel og modstandskraft, social forbundethed, opretholdelse af sunde vaner, lavere niveauer af angst og depression samt mindre selvkritik og perfektionisme. af sunde vaner, lavere niveauer af angst og depression samt mindre selvkritik og perfektionisme. Self-Compassion appellerer bredt og er ikke knyttet til nogen bestemt terapeutisk referenceramme. Underviser: Underviser: For mere information om Kristin Neff: http://www.self-compassion.org. Kristin Neff, Ph.D., Associate Professor, Human Development and Culture Universitetet i Texas Kristin Neff, Ph.D., Associate Professor, Human Development and Culture Universitetet i Texas ved ved Austin, Austin, er er en en af af de de første første der der har har lavet lavet videnskabelige videnskabelige undersøgelser undersøgelser af af Self-Compassion. Self-Compassion. Hendes indsats har haft på Deltagergebyr: Dkr. 2250 Inkl. Forplejning. Arrangør: ACT Klinikken Danmark Hendes forskningsmæssige forskningsmæssige indsatsog har ACT haft fokus fokus på at at definere definere Self-Compassion Self-Compassion og og på på at at kunne kunne måle måle det. det. Ud Ud over over at at have have publiceret publiceret en en lang lang række række videnskabelige videnskabelige artikler artikler om om emnet, emnet, er er hun hun forfatter forfatter til til “Self-Compassion” “Self-Compassion” (2011). (2011). Kristin Kristin Neff Neff tilbyder tilbyder workshops workshops ii Self-Compassion Self-Compassion på på verdensplan, verdensplan, og og har har udviklet udviklet et et empirisk empirisk undersøttet undersøttet program program der der hjælper hjælper mennesker mennesker med med at at praktisere Self-Compassion Self-Compassion og og venlighed venlighed overfor overfor sig sig selv. selv. praktisere Mere information og tilmelding: www.actdanmark.dk København Centrum n haavvn 15 nh en K be øb Kø 2 015 .7 20 4 2 .7 n 4 e 2 d 0 den 0 -16 .0 0 .0 6 .0 -1 9 0 l kkl 9.0 —————————————————————————————— Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge. Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk Dejligt lokale i Hillerød Lokale til leje i velfungerende Klinikfællesskab Klinikken er handicapvenlig med elevator, fælles venteværelse og køkken. Udlejes hel eller halv tid. Kontakt Beate S. Thomsen: Tlf. 6141 5444, [email protected] Praksis for børneungdomspsykiatri og psykologi VESTERBROGADE 20, 2. tv., 1620 KBH V er et lokale ledigt. Der er fælles toiletter, køkken og venteværelse. Tlf. 20 300 813 [email protected] Læringsmål: Læringsmål: • Hvad er Self-Compassion ? • Hvad er Self-Compassion ? • Hvilke fordele er der ved Self-Compassion – hvad viser videnskaben? • Hvilke fordele er der ved Self-Compassion – hvad viser videnskaben? • Hvilke teknikker kan øge evnen til Self-Compassion ? • Hvilke teknikker kan øge evnen til Self-Compassion ? • Hvordan kan man motivere sig selv med venlighed fremfor selvkritik? • Hvordan kan man motivere sig selv med venlighed fremfor selvkritik? • Hvilken rolle spiller Self-Compassion i omsorgstræthed hos behandlere? • Hvilken rolle spiller Self-Compassion i omsorgstræthed hos behandlere? Self-Compassion appelerer er knyttet til bestemt Self-Compassion appelerer bredt bredt og og er ikke ikke knyttet til nogen nogen bestemt terapeutisk terapeutisk referenceramme. referenceramme. Nye kurser og uddannelser for læger og psykologer... For For mere mere information information om om Kristin Kristin Neff: Neff: http://www.self-compassion.org. http://www.self-compassion.org. 5 kursusdage om Meta-kognitiv Terapi (30 timer) Deltagergebyr: Deltagergebyr: Dkr. Dkr. 2250 2250 Inkl. Inkl. Forplejning. Forplejning. Arrangør: Arrangør: ACT ACT Klinikken Klinikken og og ACT ACT Danmark Danmark Mere Mere information information og og tilmelding: tilmelding: www.actdanmark.dk www.actdanmark.dk (Kan godkendes under anden teoretisk referenceramme, 12.4.4.2.3) Meta-kognitiv terapi er en ny og meget effektiv metode baseret på mange års forskning indenfor et bestemt opmærksomhedssyndrom, som menes at være årsag til alle psykiske lidelser. Underviser er specialistpsykolog Pia Callesen, der har en 2-årig Meta-kognitiv specialistuddannelse fra Manchester og har fået flere års individuel supervision hos Prof. Adrian Wells. Kursusstart: d. 6 okt. 2015. Pris inkl forplejning 10.500,- kr Mesterklasser Specialistpsykolog Elin Wesslander, Sverige KAT og ACT for børn og unge med ADHD d. 14 sept. 2015 kl. 9-16 Mesterklasser Dr Frank Dattilio, USA Kognitiv terapi ved svære sager d. 9+10+11 nov 2015 kl. 9-16 Pris for mesterklasserne er 2800,- kr pr dag inkl. forplejning Læs mere om CEKTOS’ kommende kurser her: www.cektos.dk PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 27 › RUBRIKANNONCER Kreds København-Frederiksberg Gå-hjem-møde Når legen på nettet går galt! v. psykolog Helene Almind Jansen Vi ser på, hvordan børn og unge bruger sociale medier til at skabe sig selv, deres identitet og seksualitet ,og hvilke behandlingsmæssige udfordringer det giver, når legen på nettet går galt. Helene arbejder på Sexologisk Klinik og var tidligere ved Center for seksuelle overgreb, også i Kbh. Arrangementet finder sted tirsdag den 20. maj 2015 kl. 16.3019.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Lokale 2A+B. Vi begynder til tiden, og der er kaffe/te m sødt. Deltagelse er gratis – men tilmeld dig gerne af hensyn til indkøb af forplejning senest søndag den 18. maj 2015. Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om. Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen, [email protected]. Kreds København-Frederiksberg Modulet vedrørende forskning og formidling ved psykologerne Janni Niclasen & Lars Lundmann 17.-19. august 2015, København - pris kr. 5000 Kurset henvender sig til psykologer, der er i gang med specialistuddannelsen. Formålet er at give deltagerne en viden i forskningsmetodologi, så de selvstændigt og kritisk kan vurdere empiriske undersøgelser, herunder forskningsdesigns, undersøgelsesredskaber, og de mest almindelige kvantitative og kvalitative analyseformer. Der vil være en indføring i litteratursøgning samt grundlaget for på en reflekteret måde selv at undersøge, analysere og beskrive en faglig problemstilling på basis af et systematisk indsamlet materiale. Der vil i undervisningen blive vekslet mellem forelæsninger, gruppearbejde, diskussion og arbejde med eget forskningsprojekt. Autoriseret psykolog, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi, dr. Poul Nissen, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i København, vil forstå vejledning af opgaverne mod særskilt betaling. Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening: Modulet vedrørende forskning og formidling kursus 4.0, i alt 18 timers teori. Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce på www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om. Har du spørgsmål, kan du kontakte Tina Espander, [email protected]. Kreds København-Frederiksberg Den psykologiske undersøgelse Børneområdet (5.3) den 31. august, 1.-2. samt 15.-17. september 2015 i Købehavn - pris 8200 kr. inkl. moms. Med psykologerne Mette Dalgaard, Anja Christensen, Anne Holländer, Heidi Rose, Rikke Schwartz, Lennart Pedersen, Käte From og Louise Svendsen Generel introduktion til den psykologiske undersøgelse, herunder undersøgelsens kontekstniveauer, områder og dimensioner. Præsentation af metoder til vurdering af risiko- og beskyttende faktorer samt forskellige undersøgelsesmetoder bl.a. observationsmetoder, metoder til undersøgelse af barnet og dets relationelle miljø ud fra et tilknytningsteoretisk perspektiv, diagnostiske redskaber og rating scales til vurdering af psykiatriske lidelser og det adaptive funktionsniveau, samt neuropsykologiske tests. Endelig vil kurset blive afsluttet med rapportskrivning og formidling af resultater. Tilmelding er bindende fra den 25. juni kl.18.00 og skal ske via webben, hvor du også kan se den fulde annonce: www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om. Bemærk; dette er blot et af flere kurser, der udbydes inden for Børneområdet i 2015. Bliver der god tilslutning til holdet, sætter vi prisen ned! Har du spørgsmål, kan du kontakte Marianne Buhl Løfstedt: [email protected]. SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi Tyrkiet 2015 Mindfulness-træner eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære metoden? Det er 12. år, psykologerne Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersen udbyder kurserne for psykologer, læger og sundhedspersonale. Forår 7. maj - 14. maj 2015 Efterår 1. oktober - 8. oktober 2015 For yderligere oplysninger se www.kognitivcenterfyn.dk Midt på Gammel Kongevej i smukt indrettet psykologpraksis Stort møbleret lokale (24m2 - velegnet også til gruppe) til leje i professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer. Se mere info på www.psykologpraksissen.dk. Kontakt Trine M. Johnsen på [email protected]. › RUBRIKANNONCER Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i København: afholder i Aarhus: Håndtering af akutte og kroniske smerter vha. hypnose Avanceret hypnoterapi med brug af klientoptagelser som hjælpemiddel Videregående kursus med læge og Hypnoterapeut Jens-Jørgen Gravesen med cand.psych., specialist i psykoterapi Lone Bennedsen 12. - 13. september 2015 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø Formål: at få kendskab til teorien inden for området; at forholde sig til smerteoplevelser hos klienter med forskellige historier og forskellige typer af smerte; at få inspiration til at kunne skræddersy individuelle hypnoseinterventioner til egne klienter og kunne opmuntre disse til selvhypnose. Indhold: Der vil blive præsenteret forskellige hypnosestrategier. Teknikker til at gå ind i smerten og til at gå uden om den; om ubevidst udforskning af smerten til øget indsigt eller til heling af konflikter; metoder til at fremkalde bedøvelse; kognitiv-perceptuel ændring af smerteoplevelser og distraktionsteknikker til dæmpning af smerte. Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org. Early Bird pris ind til 12. juli 2015: 3.500,- kr. for medlemmer, 4.000 kr. for ikke-medlemmer. Efter 12. juli 2015 er prisen: 4.500,- kr. for medlemmer, 5.000 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. 26. og 27. september 2015 i Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41.4 sal, Aarhus Forudsætninger: Deltagerne forudsættes at have grundlæggende træning i hypnoterapi og at have lyst til at deltage i udveksling af erfaringer med de øvrige kursusdeltagere og til at træne i metoder efter behov. Tankegangen bag negativ spontanhypnose (NSH) og behandlingen af NSH vil selvfølgelig også indgå i kurset. Indhold: 1) at kursusdeltagerne aktiveres i planlægning af behandling på basis af fremlagte cases og 2) at deltagerne præsenteres for videoer af klientbehandlinger. Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org. Early Bird pris ind til 26. juli 2015: 3.500 kr. for medlemmer, 4.000 kr. for ikke-medlemmer. Efter 26. juli 2015 er prisen: 4.500 kr. for medlemmer, 5.000 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i København: Grundkursus i klinisk hypnose del 1 og 2 Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi med cand.psych. specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal Kreta eller Kerteminde Første del: 19.-20. september 2015 og Anden del: 7.-8. november 2015 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø Eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness? (Trinene kan tages uafhængigt af hinanden) Målgruppe: Psykologer, som er nybegyndere eller let øvede i klinisk hypnose. Formål: At få deltagerne i gang med at bruge hypnose både på sig selv og andre. Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, praktiske hypnoseøvelser og supervision. Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. www.ingeguldal.dk. Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelserne. Mindfulness træner (MBCT), trin 1 og 2 2015 Kognitiv Center Fyn udbyder for 13. år kurser i Mindfulness baseret kognitiv terapi med psykologerne Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen. For psykologer, læger og tværfagligt sundhedspersonale. Trin 1 At lære metoden og bruge den på sig selv (Kreta 1/10, Kerteminde 26/10) Trin 2 At lære at træne/ lave kurser for andre – for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1 (Kerteminde 20/5) For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure: se www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 51 24 04 50 onsdag og fredag kl. 9-13 eller [email protected]. Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org. Det er billigst at blive medlem og tage del 1 og 2 samlet til Early bird pris. Betal 300 kr. i medlemskab og 6.000 kr. for del I og II inden 19. juli 2015. Early Bird pris ind til 19. juli 2015: Del I og II: 6.000 kr. for medlemmer og 7.000 for ikke-medlemmer. Efter 19. juli 2015 er prisen: Del I og II: 7.000 kr. for medlemmer samt 8.000 for ikke-medlemmer. Early Bird pris ind til 19. juli 2015: Del I: 3.500 kr. for medlemmer og 4.000 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Lokaleleje i KBH og Aarhus 35-95 kr./t. www.phuset.dk Det Danske Sigmund Freud Selskab 40 års jubilæum Tid og sted: Lørdag 2. maj 2015 kl.13-17. Bryghuset, Trekronergade 26, Valby. Entré kr. 200/kr. 250. Læs meget mere om dagens arrangement samt tilmelding på http://freudselskabet.dk/Kalender. PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 29 › RUBRIKANNONCER DESIGN&&DRIVE DRIVE DESIGN – specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer – specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer Start december 2015 – slut juni 2017 Start december 2015 – slut juni 2017 Hold 1 med 18 deltagere har netop afsluttet deres forløb. Hold 2 med 24 deltagere er i fuld gang. Hold 1 med 18 deltagere har netop afsluttet deres forløb. Hold 2 med 24 deltagere er i fuld gang. Nu åbner Organisationspsykologerne Willer, Bryld & Strøier for tilmeldingen til et nyt hold på Design & Drive for arbejdsorganisationspsykologer psykologer Nuspecialistuddannelsen åbner Organisationspsykologerne Willer, Bryld & og Strøier for tilmeldingen til etognyt hold på i eller på vej mod ledelse. specialistuddannelsen Design & Drive for arbejds- og organisationspsykologer og psykologer i eller på vej mod ledelse. En grundig beskrivelse af uddannelsen kan ses på www.wbs-organisationspsykologer.dk En grundig beskrivelse af uddannelsen kan ses på www.wbs-organisationspsykologer.dk EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2015 Kreds Storstrøm Foredrag/kursus om dissociation med Bodil Claesson ANVENDELSE AF EXNERS RORSCHACH SYSTEM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER WISC-III - WISC-IV ALDRING OG DEMENS I NEUROPSYKOLOGI & NEUROPÆDAGOGIK Dissociation er en tilstand, man først lige er begyndt at forstå og forklare. Bevidstheden adskilles fra dele af kroppen eller hele kroppen, mest ekstremt når man ser sig selv udefra i "ud-af-kroppen oplevelser." Dissociation er en reaktion på et traume, altså en for voldsom påvirkning af personens nervesystem. Mange diagnoser, såsom depression, mani, bipolar lidelse, adfærdsvanskeligheder, udadreageren, indadreageren, DAMP, ADHD osv. dækker over tilstande, der egentlig består i en svingen op og ned mellem for høj og for lav arousal i nervesystemet, (eller rettere sympatisk og parasympatisk arousal), hvilket man ofte ser efter traumer. Hvis et traume rammer et lille barn, som jo altså ikke kan kæmpe imod eller flygte, har barnet ofte ikke andre muligheder end at dissociere, altså hoppe ud af kroppen. Derfor rammer traumer i barndommen hårdere, end hvis de sker for en voksen. FLOW OG MEDITATION Nyere forskning peger på, at personer, der har oplevet tidlige traumer og dissociation, er mere disponerede for stress og andre ubehagelige reaktioner senere i livet. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad det er der foregår, og gøre hvad man kan for at hjælpe barnet. Men også at se de senere reaktioner ud fra en helhedsforståelse, som går ud på, at krop og psyke er to sider af samme sag. Modul I (start 17/9). Modul II (start 23/4 + 1 dag (14/4 + 2 gange i efteråret) 22/10). Modul III (start 18/6 + 17/12). Underviser: Cand.psych., ph.d. Claus Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen. Haugaard Jacobsen. 1 dag. Start den 22/5 + 27/11. Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen. TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST Start den 21/4 + 20/10. Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen. ASPEKTER VED UNDERSØGELSE AF FORÆLDREKOMPETENCE 2 dage. Start den 15/9. Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen. 2 dage (start 12/5). Underviser: Cand.psych., neuropsykolog Susanne Freltofte. 1 dag (start 11/5). Underviser: Lektor Frans Ørsted Andersen. KURSERNE AFHOLDES ALLE CENTRALT I AALBORG OG ER INKL. MATERIALER OG FULD FORPLEJNING. FOLKEUNIVERSITETET I AALBORG tlf. 9816 7500 . www.fuaalborg.dk SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 Foredraget vil tage afsæt i en neurofysiologisk forklaring på, hvad der sker i kroppen, når man bliver traumatiseret, men der vil også være mange caseeksempler på forskellige former for dissociation, og en gennemgang af, hvilken form for behandling der er mest hensigtsmæssig. Der vil også være øvelser. Underviser: Cand.psych. Bodil Claesson, klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi, og SE-practitioner. Dato: Torsdag den 30. april 2015 kl. 10-16. Sted: Marjatta Kulturhus, Strandvejen 11, 4733 Tappernøje. Tilmelding: Senest 10. april 2015 på [email protected]. Pris: 900 kr. (inkl. moms samt forplejning). Indbetales til konto nr. 0400 4012446026 i Lån & Spar Bank. › RUBRIKANNONCER Dansk Psykolog Forening indbyder til Vi skaber værdi og velfærd Dansk Psykolog Forenings ÅRSMØDE 2015 Tid: Mandag den 1. juni 2015, kl. 10-18 (Kaffe & croissant fra kl. 9.30) Sted: Tivoli Congress Center Arni Magnussons Gade 2, København V. PROGRAM 9.30-10.00: 10.00-10.30: Ankomst. Kaffe & croissant Velkomst ved Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening Fælles program 10.30-11.00: 11.00-11.15: Fremtidens psykologidentitet. Ved professor, cand.psych. Lene Tanggaard. Hvad har psykologkampagnen lært os? Ved cand.psych. Line Fleckenstein Andersen. Aftagernes stemme: Hvor er der brug for psykologer, og til hvad? Ved fire beslutningstagere fra det offentlige arbejdsmarked. Nye veje på universitetet. Ved cand.psych. Ann-Louise Holten og økonom Nikolaj Harmon. - 11.35-12.20: Hvad betyder samfundsudviklingen for den faglige identitet, fremtidens arbejdsform og den kærneværdi, psykologer bidrager med. 12.20-12.45: Alle medlemmer er velkomne! Selv om eksemplerne er hentet fra det offentlige arbejdsmarked, vil drøftelserne være relevante også for dig, der er privatansat eller privatpraktiserende. Fem individuelle workshops Læs mere: www.dp.dk > Årsmøde Pris: 550 kr. for psykologer i beskæftigelse, 300 kr. for øvrige medlemmer. Tilmelding: Via www.MitDP.dk Fælles program 12.45-13.30: 13.30-15.15: 15.15-16.00: 16.00-16.30: 16.30-18.00: Frokost. Psykologrollen i fremtiden. Vælg mellem: (1) Psykologen som ”lonely wolf”. (2) Psykologen som leder. (3) Psykologen som akademiker. (4) Psykologen som multikunstner. (5) Psykologen som innovator. Mød dine politikere. Ved Social- og Sundhedspolitisk Udvalg i Dansk Psykolog Forening. Velfærdsstaten 2050 – udfordringer og løsninger. Ved Jonas Kroustrup, Chief Resilience Officer. Socialt samvær. Tapas og hygge i de tilstødende lokaler. Læs meget mere om oplægsholdere og programindhold på www.dp.dk > Årsmøde. Her finder du også de enkelte workshops beskrevet – så du kan træffe dit valg. PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 31 ! › STILLINGSANNONCER Når du søger job Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn i nyt job, beder vi dig skrive til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via tlf. 35 26 99 55 eller på [email protected]. Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge dette, hvis der er tvivl. Offentlig ansættelse: Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger, følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten eller Dansk Psykolog Forening på [email protected]. Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og vejledning. Privat ansættelse: Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til [email protected]. Praksiskandidatstillinger: Man kan alene blive ansat i sin praksiskandidatstilling, og da følger man reglerne for privatansættelse. Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, [email protected]. Eller brug vores hjemmeside www.dp.dk SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 Psykolog til behandlingsarbejde med børn, unge og familier Familieinstitutionen topshøj søger en psykolog på Fuld tid (evt. 32 timer). vores nye psykolog skal indgå i behandlingsarbejdet med eleverne såvel som Familiesamarbejde. Vi forventer: • at du er uddannet psykolog - med en høj faglighed og en vis portion erfaring. • at du primært orienterer dig inden for en narrativ/systemisk tilgang. • at du har kendskab til test. • at du er god til og kan lide at skrive rapporter. • at du ønsker at arbejde med individuelle-, gruppe- og familiesamtaler. • at du har interesse for behandling af elever diagnosticeret med sociale og emotionelle vanskeligheder. • at du kan arbejde i et tæt tværfagligt samarbejde med dine kollegaer på topshøj. • at du formår at sætte og holde rammer samt at håndtere konflikter konstruktivt. • at du trives med at arbejde i en lille organisation med mange forskellige opgaver. Topshøj kan tilbyde dig: • et arbejde, der gør en forskel i udsatte børns liv. • Faglig og personlig udvikling, supervision og kurser i en vis udstrækning. • sparring gennem samarbejde med engagerede lærere, pædagoger og psykologer. • et kollegialt fællesskab hvor omgangstonen er kendetegnet af nærhed og humor. • Fri i stort set alle skoleferier. Ansøgningsfrist: torsdag d. 7. maj 2015 ansøgning sendes snarest til Familieinstitutionen topshøj, topshøjvej 60, 4180 sorø eller på e-mail til [email protected]. yderligere oplysninger på www.topshøj.dk eller tlf. 57 83 12 21 (Forstander, cand.psych. Christian kragh pedersen) Topshøj er en dagbehandlingsskole, der har eksisteret i 28 år, med 18 medarbejdere og 26 børn. Vores målgruppe er børn med psykiske, sociale, indlærings- og familiemæssige vanskeligheder. Vi arbejder ud fra den narrative og systemiske teori og metode. Børnene er opdelt i to huse indskoling/mellemtrin og udskoling. › STILLINGSANNONCER Psykolog Center for spiseforstyrrelser, klinik i Roskilde Vi søger velkvalificeret psykolog til vores interessante og dynamiske arbejdsfelt, hvor de kliniske arbejdsopgaver er fokuseret omkring behandling af børn,unge og voksne med spiseforstyrrelser. Vores kommende psykologkollega vil indgå i et fagligt højt kvalificeret behandlerteam. Stillingen er på 37 timer pr. uge og med ansættelse fra 01.07.15. Yderligere oplysninger Ring gerne til psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, tlf. 20 23 42 82. Ansøgningsfrist 04.05.15. Se det fulde opslag på www.regionsjaelland.dk/Job quicknr. 16939 WWW.REGIONSJAELLAND.DK Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn. Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Ballerup søger specialist i psykoterapi med DAT og ACT-kompetencer til tværgående supervisionsopgaver både mono- og tværfagligt på forskellige niveauer i centret samt klinisk arbejde. Det kliniske arbejde vil foregå i team for belastningsreaktion og personlighedsforstyrrelser (BP team) i Psykoterapeutisk ambulatorium. Patienter tilbydes her både gruppe og individuel psykoterapi i manualiserede forløb med udgangspunkt i enten DAT eller ACT. Teamet er tværfagligt og består af både læger, psykologer, sygplejersker, socialrådgiver og ergoterapeut. Stillingen er på ml. 30 og 37 timer efter aftale. Se hele stillingsopslaget under “Ledige stillinger” på www.regionh.dk/job. PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 33 › STILLINGSANNONCER Undervisere til kursusprogrammet 2016 Dansk Psykolog Forening søger undervisere til kurset 17.3. Med gruppen i fokus. Kurset er godkendt til arbejds- og organisationspsykologimodulet. Kurserne på modulet skal sikre, at den kommende specialist besidder en bred teoretisk viden inden for området med særlig vægt på kendskab til udredning og intervention. Arbejds- og organisationsmodulet skal sikre, at psykologen er i stand til at foretage fagligt relevante og metodisk forsvarlige udredninger af problemstillinger inden for området på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. Psykologen skal via modulet opnå indsigt i forskellige metoders forankring og deres praktiske og teoretiske anvendelighed, herunder deres begrænsninger. Psykologen skal endvidere gøres i stand til at vælge relevante interventionsformer med dokumenteret effekt. Den kommende specialist skal på arbejds- og organisationsmodulet opnå kendskab til udviklingstendenser inden for feltet samt viden om lovgivning og etiske problemstillinger i forbindelse med arbejds- og organisationspsykologiske arbejdsopgaver. Endelig skal det sikres, at psykologen er i stand til at trække på relevante teorier fra andre specialeområder. Se Kursusbeskrivelse, formål og læringsmål, oplysninger om kvalifikationer, aflønning m.m. på www.dp.dk – om DP – ledige stillinger. Ansøgningsfrist: 8. maj 2015. Ansøgning sendes til [email protected] eller med brev til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, att.: sekretær Gitte Jensen. External lectures needed - Exciting teaching positions! DIS - Danish Institute for Study Abroad is seeking psychologists with strong teaching skills to teach, in English, one of the following courses: • Positive Psychology (core course) • European Clinical Psychology (core course) Read more about DIS, each course and curriculum on: http://www. disabroad.org/study-abroad-dis/jobs-positions/faculty-academic/ Start date of employment is August 1, 2015. Teaching • Exciting, international educational environment • 2 classes of 1.5 hours per week per semester • Salary by AC agreement • Each course will be offered twice a year (Spring and Fall semesters) • Core courses also include participation in course integrated study tours which includes travelling both within Denmark (for 3 days) and the rest of Europe (for 6 days) per semester Professional and personel competencies • Master’s Degree in Psychology is a requirement; Ph.D. in Psychology optional • Teaching experience in creating a structured, interactive classroom • Expertise in integrating psychological theory with research and hands on application • Experience in clinical practice and/or research activities • Academic English skills • Motivation to engage academically as well as socially with students • Flexible and creative We offer a challenging and exciting international educational environment with a strong focus on our highly motivated American undergraduate students as well as excellent support from our Office of Academic Support and the Academic Director. You will be working in a dynamic environment together with a dedicated academic faculty and staff where emphasis is on academic quality, cross-cultural understanding, teamwork, innovation and adaptability. Application deadline: Monday, April 27, 2015. Please submit a resume and an application letter in English to [email protected] Please title the e-mail with the course name you are applying for i.e.: “Positive Psychology”. For further information, please contact Carla Caetano, Ph.D., Program Director, Psychology at [email protected] or 3376 5471. DIS - Danish Institute for Study Abroad DIS is a non-profit, self-governing educational foundation that since 1959 has offered high quality study abroad programs, taught in English, in Copenhagen. The DIS students are American undergraduates (3rd or 4th year) from most or more selective U.S. universities. Course integrated study tours throughout Europe and diverse housing options add experiential learning and cultural immersion to the program. DIS, Vestergade 7 • DK-1456 København K (+45) 3311 0144 • www.DISabroad.org SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 › NYT JOB Dansk Psykolog Forening › Offentlig ansættelse Cand.psych. Maria Andersen Psykiatrien Vest Psykiatrien Region Sjælland Pr. 1.12.2014 Cand.psych. Ane Katrine Beck Hjerneskaderådgivningen Horsens Kommune Pr. 1.12.2014 Cand.psych. Inge-Marie Bek Døgninstitutionen Tippen Varde Kommune Pr. 1.11.2014 Cand.psych. Nina Blond Afd. Q, Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitets hospital Pr. 1.12.2014 Cand.psych. Litte Frehr Kompetencecentret på CFD Gladsaxe Kommune Pr. 3.11.2014 Cand.psych. Jonas Schmidt Funch Koncern HR, Strategi og Udvikling Region Sjælland Pr. 1.1.2015 Cand.psych. Tine Ellitsgaard Gottschau Sundhedshuset Indre Nørrebro Københavns Kommune Pr. 15.1.2015 Cand.psych. Anette Guldager PPR og Forebyggelse Kalundborg Kommune Pr. 5.1.2015 Cand.psych. Mette Damsgaard Hansen Neurologisk Afd. Slagelse Sygehus Region Sjælland Pr. 17.11.2014 Cand.psych. Tine Nødgaard Hansen Afd. Q, Voksenpsykiatrien Psykiatrien Region Midt Pr. 1.1.2015 Cand.psych. Ditte Haulrik Klinik for Personlighedsforstyrrelser Regionspsykiatrien Herning Pr. 1.1.2015 Cand.psych. Lise-Mette Holton Studenterrådgivningen, Kbh. Pr. 1.12.2014 Cand.psych. Håvard Hovstad Psykiatrien Syd Psykiatrien, Region Syddanmark Pr. 1.12.201 Cand.psych. Charlotte Maximilian Høgg Hjerneskadecenter Nordjylland Aalborg Kommune Pr. 1.11.2014 Cand.psych. Helle Jeppesen Socialstyrelsen Pr. 1.11.2014 Cand.psych. Amanda Kusk Kjærgaard Børne- og Ungerådgivningen, Helsingør Kommune Pr. 15.12.2014 Cand.psych. Kirstien Bruun Larsen Psykiatrien, Klinik Syd Region Syddanmark Pr. 1.12.2014 Cand.psych. Nina Lildal-Schrøder Retspsykiatrisk Afdeling Psykiatrien Region Hovedstaden Pr. 3.11.2014 Cand.psych. Lisbeth Lykke Lindhardt Neurologisk Afd. Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Pr. 2.12.2014 Cand.psych. Lene Lomholt PPR, Område Amager Københavns Kommune Pr. 1.1.2015 Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf. 35 26 99 55. Mail: [email protected] Web: www.dp.dk Mandag-torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-13 Direktør Marie Zelander Aarhus-kontoret Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C Tlf. 35 26 99 55. BESTYRELSE Formand: Cand.psych. Eva Secher Mathiasen [email protected] Tlf. 35 26 99 55 Cand.psych. Rie Rasmussen, næstformand [email protected] Tlf. 24 94 82 73 Cand.psych. Arne Grønborg Johansen [email protected] Tlf. 29 47 79 58 Cand.psych. Birgit Tamberg Andersen [email protected] Tlf. 51 14 01 18 Cand.psych. Camilla Wulf-Andersen [email protected] Tlf. 50 88 88 55 Cand.psych. Claus Wennermark [email protected] Tlf. 20 14 80 92 Cand.psych. Irene Christiansen [email protected] Tlf. 26 16 13 87 Cand.psych. Merete Strømming [email protected] Tlf. 35 35 20 94 Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen [email protected] Tlf. 50 55 10 66 Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Kirstine Højgaard Dichmann [email protected] Tlf. 31 76 49 94 Stud.psych. Cecilie Schleicher [email protected] Tlf. 26 36 00 33 Cand.psych. Ninna Skov Madsen Psykiatrien, Klinik Syd Psykiatrien, Region Syd Pr. 1.12.2014 ETIKNÆVN Formand: Lisbeth Sten Jensen Cand.pæd.psych. Nanna Marie Mortensen Børne og Ungdomspsyk. Amb. Psykiatrien, Region Syddanmark pr. 1.11.2014 Øvrige medlemmer: Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin, John H. Toft Cand.psych. Line Møller Regionspsykiatrien Vest, Herning Psykiatrien, Region Midt Pr. 1.1.2015 Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: [email protected] Næstformand: Jytte Gandløse Suppleanter: Mette Bentzen, Lotte Sønderby PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 35 Få 35% rabat på en række udvalgte bøger Se udvalget på dpf.dk/emne/ psykolognyt Bestil med kampagnekode DPFORÅR eller kontakt forlaget på [email protected] PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK Sorteret Magasinpost SMP SE OG BESTIL VORES NYE KATALOG PÅ DPF.DK KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55 FORÅRSTILBUD
© Copyright 2024