1. No category

17. april 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
7
Kvinde
– kend
din løn
Mandlige privatansatte psykologer tjener gennemsnit 22 procent mere end
kvindelige. Forskellen undrer og ærgrer, uanset forklaringerne.
Side 4
Unge ensomme
Når parforholdet knager
Birthe på kursus
Der mangler tilbud rettet mod de
mere generelle udfordringer med
at være ’ung i dag’.
Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men vi forebygger
heller ikke som fx i Norge.
Klummen: Et todages kursus i
systemisk familieterapi, så vidste
gruppeleder Birthe et og andet.
SIDE 6
SIDE 10
SIDE 15
› LEDER
17. april 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
7
med psykiske lidelser
Ønsket om at få personer
af den træghed, der
hurtigt i job modarbejdes
r i psykiatrien.
skyldes de lange ventetide
Kvinde
– kend
din løn
Mandlige privatansatte psykologer tjener gennemsnit 22 procent mere end
kvindelige. Forskellen undrer og ærgrer, uanset forklaringerne.
SIDE 4
Unge ensomme
Når parforholdet knager
Birthe på kursus
Der mangler tilbud rettet mod de
mere generelle udfordringer med
at være ’ung i dag’.
Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men vi forebygger
heller ikke som fx i Norge.
Klummen: Et todages kursus i
systemisk familieterapi, så vidste
gruppeleder Birthe et og andet.
SIDE 6
SIDE 10
SIDE 15
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Men ventetiderne –
R
egeringens Carsten Koch-udvalg er sat i verden for at fremsætte forslag til en
bedre beskæftigelsesindsats.
Udvalgets seneste rapport kom i marts og omhandler jobskabelse for ”borgere i udkanten af arbejdsmarkedet”. Knap 300 sider og 28 anbefalinger til, hvordan
samfundet bliver bedre til at integrere udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Den røde
tråd i rapport og anbefalinger er et større fokus på virksomhedsrettede tilbud og økonomiske incitamentstrukturer, der skal motivere både borgere og kommuner.
Vi kan bestemt forbedre indsatsen over for udsatte borgere mange steder.
Desværre har indholdet og de praktiske implikationer dog alvorlig slagside til netop
dem, det handler om: de udsatte. Borgere med fx alvorlige, behandlingskrævende
psykiske lidelser hjælpes ikke med trusler om, at man fjerner kontanthjælpen, hvis
ikke de bliver raske, velfungerende og kommer i arbejde.
En kommune, der belønnes, når en borger kommer i beskæftigelse, vil oplagt få
incitament til at overse dem, for hvem indsatsen er mest ressourcekrævende, og
fokusere på dem, der er knap så langt fra ”udkanten af arbejdsmarkedet”.
Ønsket om at få personer med psykiske lidelser hurtigt i job modarbejdes af den
træghed, der skyldes de lange ventetider i psykiatrien.
Kommunernes Landsforening har selv gjort opmærksom på de problemer, man i flere kommuner
oplever, når patienter skal videre i de regionale psykiatriske tilbud, men bremses af manglende behandlingskapacitet.
Ventetid til psykiatriske tilbud er en barriere
for samspillet mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesindsatsen. Hvorfor er et så væsentligt
forhold ikke indeholdt i rapportens anbefalinger?
lyder et spørgsmål fra KL, vi også i Psykolog­
foreningen tilslutter os.
Problemet er alt andet end marginalt, for
patienter i psykiatrien fylder meget i
denne sammenhæng. I den udstrækning beskæftigelsespolitikken handler
om at forvandle borgere fra patientrollen til aktive bidragydere på arbejdsmarkedet, savner vi anbefaling
nr. 29 i rapporten.
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
Fax: 35 25 97 37
E-mail: [email protected]
www.dp.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: [email protected]
Redaktion:
Claus Wennermark, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex.
Trykoplag: 10.250 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk­ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: Scanpix
Annoncer 2015
Job- og tekstsideannoncer mv.:
DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected]
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr.
8
9
10
Deadline
20/4
11/5
Tirs. 26/5
Udgivelse
8/5
29/5
12/6
TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum
Kan dyr
hele?
Kom til minisymposium om
dyreassisteret terapi
TrygFonden ønsker at fremme brugen af de positive effekter af
samværet mellem mennesker og dyr. Mere end 500 besøgshunde
og deres frivillige ejere skaber i dag gennem TrygFonden
Besøgshunde glæde blandt udfordrede og sårbare mennesker på
institutioner i hele Danmark. Men samværet med dyr kan løfte
mere end livskvalitet.
Når dyr integreres i veldefinerede, målrettede behandlingsforløb,
kaldes det dyreassisteret terapi. En medicinfri intervention, der
kan motivere og skabe sammenhold. Dyr kan berolige, sænke
modstand og flytte fokus.
På dette minisymposium deler danske og udenlandske eksperter
viden om og erfaringer med brug af dyr som behandlingsform.
Forskere, praktikere og terapeuter giver øjenåbnende eksempler
på, hvordan arbejdet med dyr bruges aktivt i forskellige former
for terapi.
Alle er velkomne til en inspirerende formiddag.
TrygFonden er medlem af IAHAIO
(International Association of Human-Animal Interaction Organizations)
Hvornår:
Torsdag den
28. maj 2015,
kl. 9.30-11.30
Hvem:
Alle med
interesse for
det, der sker
mellem dyr
og mennesker:
terapeuter,
forskere,
hundeejere,
ledere og ansatte
på institutioner
og borgere.
Hvor:
Festauditoriet
på Københavns
Universitet,
Bülowsvej 17,
1870
Frederiksberg
Pris:
Deltagelse er
gratis, men vi har
et begrænset
antal pladser.
Tilmeld dig senest
den 21. maj på
besøgshunde.dk
Her kan du også
se det fulde
program.
TrygFonden varetager TryghedsGruppens
almennyttige arbejde. TryghedsGruppen
er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og
skaber værdi og tryghed gennem langsigtede
investeringer og almennyttige uddelinger.
› ULIGHED Af Henning Due
t
r
y
d
Lønforskelle
koster kvinder
Mænd, der arbejder som psykologer i
den private sektor, tjener markant flere penge
end kvindelige kolleger. Det skyldes blandt
andet, at mænd er bedre til at forhandle,
vurderer fagkonsulent.
D
et er lidt sjovere at trille på arbejde som mandlig psykolog i den private sektor end som kvinde. I hvert fald,
hvis man måler på antallet af kroner, der ryger ind på
lønkontoen hver måned.
Det viser tal fra konsulentvirksomheden Huge Consulting, der
har analyseret lønudviklingen for mandlige og kvindelige psykologer i den private sektor på vegne af Psykolog Nyt.
Mens de kvindelige medlemmer i Dansk Psykolog Forening
med ansættelse i en privat virksomhed tjente 41.379 kr. i gennemsnit i september måned i 2014, kunne mandlige kolleger varme sig
på en månedsløn på 50.371 kr. om måneden. Det svarer til cirka
22 procent mere i lønningsposen.
Ser man nærmere på de enkelte brancher, findes den største
kønsmæssige lønforskel i konsulent- og rådgivningsbranchen, hvor
mandlige psykologer tjener tæt på 65.000 kr. om måneden i gennemsnit, mens kvinder i snit tjener godt 43.000 kr.
Den store lønforskel kommer bag på Winnie Kjeldsen, der er
fagkonsulent for de privatansatte medlemmer i Dansk Psykolog
Forening.
Hun ser flere forklaringer på tendensen, men understreger, at
uligheden generelt ikke handler om kvinders manglende lyst til at
arbejde i ledende stillinger, da tallene også viser markante lønforskelle blandt mandlige og kvindelige psykologer med ledelsesansvar.
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
rbox
: colou
Illustration
Om undersøgelsen
Lønundersøgelsen er udarbejdet af konsulentvirksomheden Huge Consulting blandt 178 kvindelige og 45 mandlige privatansatte psykologer
med medlemskab i Dansk Psykolog Forening.
Løndata blev indsamlet i september 2014.
Fordeling i ansættelser blandt foreningens
medlemmer i den private sektor:
Interesseorganisation/fagforening mv.:
42
Erhvervs- eller produktionsvirksomhed:
22
Konsulent- eller rådgivningsvirksomhed: 48
Privathospital, privat klinik mv.: 23
Behandlingsinstitutioner: 45
Ansat i privat psykologisk praksis: 4
Andet område: 39
- Jeg oplever først og fremmest, at mænd tænker mere strategisk og tror mere på sig selv, når det kommer til forhandlinger, siger Winnie Kjeldsen.
Evnen til at forhandle
Fx bruger mænd længere tid på at forhandle vilkår end kvindelige
kolleger, som i højere grad accepterer de vilkår, ledelsen tilbyder i
første omgang, vurderer hun.
En anden ulighedsskabende faktor er forskellene på mænd og
kvinders arbejdskultur.
Mens kvindelige psykologer generelt er mere optagede af at
være på god fod med deres arbejdsgiver og affinder sig hurtigere
med status quo, er mænd mindre konfliktsky og bedre til at kræve
deres ret til og forhandle om bedre vilkår, lyder vurderingen fra
fagkonsulenten.
Ifølge Winnie Kjeldsen er mænd også oftere parat til at finde et
andet job, hvis det ikke lykkes at få den lønforhøjelse, de satser på.
- Mænd venter ikke med at skifte til job, til det er absolut nødvendigt. Den strategi giver dem bedre tid til at finde et mere vellønnet job, siger hun.
I en enkelt branche er billedet dog vendt på hovedet for de
mandlige og kvindelige psykologer med ansættelseskontrakt i en
privat virksomhed: I erhvervs- eller produktionsvirksomheder løber kvinderne stærkere end mændene og tjener i gennemsnit 62.420
kr., mens mænd i samme gruppe må nøjes med 51.000 kr.
Den tendens undrer Winnie Kjeldsen.
- Lidt provokerende kan man måske sige, at de kvinder, der
søger og kommer i betragtning til stillinger i den sektor, kender
deres eget værd og har besluttet, at hvis de skal arbejde på de vilkår, som den branche opstiller, skal de også have betaling for det.
Og så sammenligner de sig muligvis i højere grad med andre faggrupper end med andre psykologer, siger Winnie Kjeldsen.
De sociale normer
De store lønforskelle ærgrer Dansk Psykolog Forenings formand,
Eva Secher Mathiasen.
- Kvinder skal være bedre til at forhandle et lønniveau, der svarer til deres værdi for virksomheden. Men derudover har Dansk
Psykolog Forening og resten af fagbevægelsen også et ansvar for
at sikre, at kvinder og mænd ligestilles på arbejdsmarkedet i forhold til andre vilkår. Fx barsel, så kvinden ikke altid trækker det
tungeste læs på det område, siger psykologernes formand.
Lisbeth Pedersen er forskningsleder i SFI Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, med speciale i lønudvikling. Hun
kalder tendensen ”interessant”, men påpeger, at tendensen med
højere løn til mænd end kvinder på ingen måde er et isoleret fænomen blandt psykologer.
Hun savner mere præcise tal, der viser, hvad det er for typer
job, de kvindelige og mandlige psykologer, som arbejder i samme
type virksomheder, bestrider.
- Ellers kan vi ikke være sikre på, om lønforskellene blot handler om, at kvinder fx har mindre specialiserede job end mændene,
siger hun.
Lisbeth Pedersen peger dog på, at sociale normer og strukturer kan spille en forklarende rolle.
- I andre brancher ser vi, at både tillidsrepræsentanter, arbejdsgivere og arbejdstagerne selv har forskellige forventninger til, hvad
kvinder og mænd laver. Ofte forventes det, at kvinder gerne vil
have mere rutinepræget arbejde, at de gerne vil tidligere hjem fra
arbejdet, og at de ikke ønsker at blive udfordret fagligt. Det smitter af på, hvilken type arbejde kvinder tilbydes på arbejdspladsen,
siger hun.
Henning Due, pressekonsulent
[email protected]
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 5
› GRUPPER Af K.E. Ellegaard Christensen & N. Zoric
foto: scanpix
Samtalegrupper
for unge
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
De fleste unge kan genkende følelsen af at være ensom,
at opleve et ydre pres samt at andre ikke forstår deres følelsesmæssige oplevelser. For nogle får disse oplevelser dog en mere
gennemgribende indvirkning på deres mentale velvære.
I
den seneste rapport fra SFI – ”Børn og
unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014”
– konkluderes det, at niveauet af psykisk
mistrivsel blandt unge er meget højt, og at der
pågår en stadig svag stigning i unges mistrivsel.
Det er særligt trivslen hos unge piger, som
er i fokus. Overordnet set fremhæves det i
SFI’s rapport, at der er en større oplevelse af
emotionelle vanskeligheder hos piger end hos
drenge. Pigerne rapporterer en lavere grad af
livstilfredshed, og de føler sig ofte mere usikre og pressede end drengene.
En af de faktorer, der ofte fremhæves som
værende af betydning for disse emotionelle
vanskeligheder, er en stigende individualisering, hvor fokus allerede fra en tidlig alder er
på samfundsskabte idealer og eget ansvar i
opnåelsen heraf. I en artikel i Politiken fra
2014 fortæller fem gymnasiepiger om en dagligdag med stress, skyld, selviscenesættelse og
perfektionisme. En af dem beskriver, hvordan
sociale medier er med til at skabe det perfekte ideal, som mange unge søger at opnå: ”Så
snart der er et mål for det såkaldte perfekte,
bliver barren hævet til en ny perfekt”.
Deres dagligdag er derfor koncentreret
om at forsøge at nå det perfekte ideal, som
hele tiden ændres.
Under deres facade lurer dog en usikkerhed, en frygt for at fejle og for ikke være lige
så god som de andre. I SFI’s rapport konstateres det, at hvad der svarer til et-to børn eller unge i hver skoleklasse rapporterer ofte eller meget ofte at føle sig ensomme. De unge
kan have en tendens til at gå alene med deres
tanker og kan derved få en oplevelse af ensomhed og isolation fra andre jævnaldrende.
Deres psykiske mistrivsel kan resultere i forskellige affektregulerende kompensatoriske
metoder: spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, overtræning m.m.
Psykologerne Bo Møhl og Annika Skand-
sen fandt i en undersøgelse blandt danske
gymnasiestuderende i 2011, at 21,5 % havde
skadet sig selv med vilje på et tidspunkt i deres liv. Ud af disse havde 54 % skadet sig selv
to eller flere gange i løbet af det sidste år. Endvidere konkluderes det i SFI’s rapport, at 9 %
af de adspurgte 15-årige samt 19-årige piger
oplyser at have haft en spiseforstyrrelse. 4 %
af de unge rapporterer at have forsøgt at begå
selvmord en eller flere gange, 2 % af drengene og 6 % af pigerne.
I stedet for at få hjælp til at tackle det daglige psykiske pres udvikler mange unge altså
uhensigtsmæssige affektregulerende metoder, hvilket kan skabe en øget risiko for udviklingen af psykiske lidelser.
Mangel på samtalegrupper for unge
Begge har vi gennem vores studietid haft en
særlig interesse for psykisk mistrivsel blandt
unge. Vi blev i 2013 opmærksomme på, at
der fandtes forskellige gruppebaserede tilbud
til unge med specifikke gennemgribende udfordringer, eksempelvis OCD, angst, depression, sorg, spiseforstyrrelser og selvskade, men
at der ikke var tilbud til unge, hvor fokus mere
overordnet set var på håndteringen af de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med at
være ung i dag.
Vi tog således initiativ til at oprette et gruppesamtaleforløb i Aalborg for unge mellem
14 og 18 år, hvor de kunne dele erfaringer
med hinanden og, vigtigst af alt, få en oplevelse af, at de ikke var alene om at have det
svært. I samarbejde med Ungerådgivningen
i Aalborg, som tilbyder individuelle samtaler
til unge mellem 14 og 25 år med psykiske udfordringer, oprettede vi et gruppeforløb for
fem unge piger. Fælles for disse piger var, at
deres psykiske udfordringer var hæmmende
for deres trivsel, og at både de selv, Ungerådgivningen og vi vurderede, at et gruppeforløb
kunne gavne dem.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 7
Forløbet strakte sig over ca. 7 måneder og åbnede for muligheder
for udvikling, både for det enkelte gruppemedlem og for hele gruppen, som ikke kunne have været mulig ved individuelle samtaler.
“Ungegruppen Aalborg”
Pigerne gav i begyndelsen af forløbet udtryk for, at de havde en oplevelse af, at andre ikke forstod dem, og at de stod alene med deres vanskeligheder. Ud over at de havde afholdt sig fra at tale med andre om
deres vanskeligheder, udtrykte flere af dem eksplicit i slutningen af
forløbet, at noget af det, de havde fået mest ud af fra gruppeforløbet,
var indsigten i, at andre havde lignende følelsesmæssige oplevelser.
Når pigerne fortalte om uhensigtsmæssige adfærdsmønstre eller
copingstrategier, blev det tydeligt, at flere af de andre piger kunne spejle sig i disse oplevelser. Dette skabte ikke mindst en lettelse for den respektive pige, der fortalte sin historie, men ofte også en indsigt for de
andre piger i, at deres egne adfærdsmønstre eller copingstrategier var
lige så uhensigtsmæssige.
Vores oplevelse var, at de interpersonelle dynamikker og erfaringsudvekslinger mellem jævnbyrdige gav noget helt andet, end vi som
psykologer selv kunne have bibragt pigerne. I og med at pigerne i mange henseender var samme sted i livet, fik deres erfaringsudveksling og
perspektiver på de andres fortællinger en helt anden karakter; en mere
kontekstrelevant, autentisk karakter.
Verden kan opleves som kaotisk og uhåndterbar,
men i en gruppe kan der skabes et trygt rum,
hvor pigerne kan udfolde deres oplevelser.
Fordele ved gruppeforløb
Det vil være utopi at antage, at et sådant gruppeforløb nødvendigvis
eliminerer depressive symptomer, ængstelighed eller oplevelsen af at
være usikker og presset. Hvad vi dog vil hævde, er, at et sådant gruppeforløb vil kunne styrke de unges selvopfattelse. Det vil kunne mindske deres opfattelse af, at det er dem, der er noget særligt galt med, når
de oplever psykisk ubehag.
Svend Brinkmann skrev i ”Det diagnosticerede liv – sygdom uden
grænser” (2010), at samfundet var præget af to tendenser, der forstærkede hinanden: ”På den ene side en tendens til at føle nye former for
ubehag, […] der er relateret til oplevelsen af ’ikke at kunne følge med’.
Og på den anden side tendensen til at patologisere alskens sider af
menneskelivet.”
Vi mener, at psykisk mistrivsel hos mange unge kan anskues som
reaktioner på diverse aspekter af livet; ikke blot på deres privatliv og
de gængse udfordringer, der er et led i at gå fra barn til voksen, men
også på føromtalte samfundstendenser. For os er det essentielt at støtte unge i, hvordan de anskuer og håndterer de udfordringer, de møder. Ved ikke at italesætte deres udfordringer, er der en øget risiko for,
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
at uhensigtsmæssige copingstrategier bliver vedvarende måder at tackle livets udfordringer på.
Verden kan opleves som kaotisk og uhåndterbar, men i en gruppe kan der skabes et trygt rum, hvor pigerne – måske for første gang
– kan udfolde deres oplevelser. Som en af pigerne skrev til os et halvt
år efter, vi havde afsluttet gruppeforløbet: ”Jeg oplevede et sammenhold, jeg ikke ville kunne få nogen andre steder. Der var altid en tryg
stemning, som man kunne slappe af i.”
Psykologers rolle i ungegrupper
Hvorfor er det nødvendigt at skabe deciderede gruppeforløb til dette
formål? Kan pigerne ikke bare snakke sammen selv?
Selv om vi mener, at det skal være pigernes oplevelser, der præger
samtalerne, er det samtidig vigtigt, at psykologer skaber rammerne
og guider samtalerne. Som 17-årige Emma sagde i et interview til Politiken i 2014: ”Piger taler rigtig meget sammen. De italesætter en
masse og opbygger en fælles bevidsthed. Og fælles forventninger til
os selv, som også gør, at vi sammenligner os med hinanden.”
Der skal naturligvis være professionelle til at sikre, at den forståelse, der er i gruppen, ikke styrer i retningen af indbyrdes opfordring
til uhensigtsmæssige copingstrategier, adfærds- eller tankemønstre,
såsom et af de mere ekstreme tilfælde pro-ana – et internetfænomen,
hvor unge samles om at opfordre til samt at hylde det at have en spiseforstyrrelse.
Vores forhåbning er, at der vil være en stigende interesse i at skabe tilbud til unge, der oplever psykisk mistrivsel, men som ikke har
specifikke lidelser, og som derfor ofte overses i vores system. Der bør
være et øget fokus på at gøre de unge klar til at håndtere de udfordringer, de kommer til at møde regelmæssigt livet igennem; ikke mindst
med henblik på at forebygge depression, stress, angst og andre lidelser, der kan opstå som reaktioner på livets udfordringer.
Vi vil hævde, at en fordel ved disse grupper er, at de kan varetages
af psykologer med mindre erfaring, end fx sorggrupper eller grupper
for mere gennemgribende lidelser kan. Selv var vi på sidste år af vores kandidatuddannelse, da vi varetog vores gruppe; naturligvis under supervision af en psykolog med erfaring i gruppeterapi og terapi
med unge. Efter afslutningen på vores gruppe valgte Ungerådgivningen Aalborg at fortsætte en gruppe med samme fokus, og i januar
2015 etablerede en af os en lignende gruppe sammen med en kollega
i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg.
Katja Ellegaard Christensen, cand.psych.
Natasa Zoric, cand.psych.
litteratur
Brinkmann, S. (2010). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Aarhus: Klim.
Felholt, L. (2014). De perfekte piger: “Vi må aldrig ramme bunden”. Politiken: 27.
september 2014.
Møhl, B. & Skandsen, A. (2012). The prevalence and distribution of self-harm among
Danish high-school students. Personality and Mental Health. Vol. 6.
Ottosen, M.H., Andersen, D., Dahl, K.M., Hansen, A.T., Lausten, M. & Østergaard,
S.V. (2014). Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2014. SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
MINDFUL COMPASSION
Kursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons.
I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk
lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte,
skam og selvkritik – vi skal også håndtere vores
egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres
lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang
mellem følsomhed overfor egen og andres smerte,
og den robusthed, der er nødvendig for at kunne
hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og
retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret
Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion
have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse – i os selv, for os selv og hos vores klienter.
Se programmet på mindwork.dk og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt
udviklingsarbejde. Kurset ledes af Laura Bak Jepsen og Vibeke Lunding-Gregersen.
Specialistuddannelse
i kognitiv adfærdsterapi.
Der findes næppe terapeuter, der er så gode, at de ikke kan
blive bedre. Et sted at blive det, er Mindworks specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT).
Uddannelsen er først og fremmest færdighedstræning i de
nyeste og mest effektive kognitive behandlingsstrategier, som
trænes med skuespillere under ledelse af undervisere som
Mikkel Arendt og Chris Irons.
Undervejs vil deltagerne igennem 3 moduler både arbejde
med de klassiske diagnoser og nyere tilgange på det
kognitive felt. Ud over den konkrete læring kommer vi
også til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt
kan udveksle erfaringer under og efter studieforløbet.
Læs mere om specialistuddannelsen på mindwork.dk
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 9
› PARFORHOLD Af Frode Thuen & Annette Due Madsen
Når parforholdet
knager
fotos: Colourbox
Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men fore­
byggende tiltag på parforholds- og skilsmisseområdet er
under udvikling. Det kan få betydning for danske psykologer.
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
I
Danmark bliver kvinder og mænd skilt langt oftere end ægtepar
i de andre nordiske lande. I Danmark er den årlige skilsmisserate
2,8 pr. 1000 personer, mod 2,5 i Sverige, 2,4 i Finland, 2,0 i Norge
og 1,6 i Island. Gennemsnittet for EU-landene er 2,0 (Tal for 20102012 fra Eurostat).
Næsten halvdelen af alle danske ægteskaber, 46,5 %, vil ifølge
Danmarks Statistik ende med et brud. Danmark har haft en stabil høj skilsmisserate igennem det sidste årti, med en vis øgning i de seneste år. Fra 2012
til 2013 steg antallet fra 15.709 til 18.858, sandsynligvis påvirket af indførelsen af nye regler for ægteskabsopløsning i 2013, som indebærer, at man kan
blive skilt uden en forudgående separationstid.
Blandt de nordiske lande er det Norge, som har udviklet sig mest forskelligt fra Danmark i den sidste tiårsperiode. Her er skilsmisseraten aftaget
gradvis fra 2,4 i 2004 til nu 2,0 % ifølge Statistisk Sentralbyrå.
Få forebyggelsestilbud
Det er usikkert, hvad der ligger til grund for de høje skilsmissetal i Danmark,
men en del af forklaringen kan være, at man har satset meget lidt på forebyggende arbejde på parforholdsområdet. Dette i modsætning til fx Norge,
hvor der helt siden 1960’erne har eksisteret en offentlig og gratis tjeneste,
kaldet Familievernet, som blandt andet tilbyder rådgivning og terapi uden
krav om henvisning. Et sådant systematisk tilbud findes ikke i Danmark.
I nogle danske kommuner har man enkelte tilbud med tidlig indsats i
forhold til visse parforholdsproblemer. Statsforvaltningen kan også tilbyde
par, som skal skilles nogle få mæglingssamtaler – men det er en tjeneste, som
ofte opleves at have et tydeligere juridisk end terapeutisk sigte.
I Norge har staten i tillæg til Familievernet i de sidste tyve år bidraget
med økonomiske midler til at udvikle og implementere forskellige former
for parforholdsstyrkende tiltag i offentligt og privat regi samt i forskellige
frivillige og kirkelige organisationer. Dette har skabt en mangfoldighed af
aktører, som arbejder målrettet med forebyggelse på hele relations- og parforholdsfeltet, specielt rettet mod forældre med små børn.
Et af de centrale tilbud har været knyttet til en norsk version af det pædagogisk tilrettelagte koncept PREP (The Prevention and Relationship Enhancement Program), som er et af de mest anerkendte og bedst dokumenterede forebyggende programmer på området (Loft, SFI, 2014 og Renick,
Blumberg & Markman, 1992). Som et resultat af denne satsning har PREP
fået betydelig udbredelse i Norge. Siden 2005 har myndighederne desuden
udviklet og udbredt et parforholdskursus specielt rettet mod forældre, som
får deres første barn. Også flere store arbejdsgivere, blandt andet Forsvaret,
tilbyder regelmæssige samlivskurser til de ansatte.
I de senere år er parforholdsrelationer og brud i parforholdet også blevet sat på dagsordenen i Danmark. Dette er kommet til udtryk gennem flere tv-dokumentarprogrammer. Både myndigheder og private fonde har desuden bevilget penge til at udvikle og implementere typer af forebyggende
tiltag. Denne indsats har dels været orienteret mod at fremme en god relation i parforholdet og forebygge brud, blandt andet for at støtte forældre og
børn, som har oplevet brud i deres familie. En bevilling fra Socialministeriet, som gælder til udgangen af 2015, har også gjort det muligt for et større
antal par og ex-par at få betydelige tilskud til at modtage undervisning med
det centrale fokus, at børns trivsel på mange måder afhænger af forældrePSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 11
nes indbyrdes relation og samarbejde, både når forældre er sammen
og er gået hver til sit.
PREP
PREP er et pædagogisk lav-tærskel-tilbud til par, som i udgangspunktet ikke har alvorlige samlivsproblemer, men ønsker at blive mere bevidste og bedre i stand til at tackle udfordringerne i deres parforhold.
I praksis har mange af de deltagende par alligevel problemer i deres
forhold, og der er betydelig overlapning i problemniveau og problemtyper mellem par, som deltager på PREP-kurser, og par, som går i traditionel parterapi. Begge tilgange lægger desuden vægt på kommunikation og problemhåndtering og generelt på samspillet mellem parterne.
PREP bygger på teoretiske principper, som også danner basis for
centrale parterapeutiske retninger, særlig kognitiv adfærdsterapi for
par og emotionsfokuseret parterapi. En af de tydelige forskelle er, at
PREP tilbyder oplæring og ikke terapi, og at det foregår i grupper, gerne med 10-15 deltagende par, almindeligvis over en weekend eller
over tre dage fordelt på få uger. Det indebærer, at man ikke går ind på
det enkelte pars idiosynkratiske situation – sådan som man gør i terapi, men underviser om generelle tendenser og principper og giver
inspiration på forskellige pædagogiske måder, hvorpå parrene tager
denne kundskab med sig ind i de opgaver og øvelser, de arbejder med
på egen hånd.
I Danmark gives der i øvrigt tilbud om en individuel opfølgningssamtale for det enkelte par et stykke tid efter afsluttet PREP-kursus,
hvad der til en vis grad reducerer forskellen mellem PREP og traditionel parterapi.
En række evalueringsstudier har vist, at PREP og lignende programmer kan skabe bedre kommunikation i parforholdet og øget
samlivskvalitet (Hawkins, Blanchard, Baldwin & Faw­cett, 2008). I
nogle studier har man kunnet påvise en halvering af risikoen for brud,
efter at parret har deltaget i sådanne programmer. Foreløbige resultater fra en igangværende evaluering af PREP i Danmark tyder på, at
også den danske version har positiv effekt for parrene, i form af at reducere konflikter, bedre kommunikation og større tilfredshed med
parforholdet. Det ser ud til at gælde uafhængig af deltagernes køn, alder, uddannelse, om man er gift eller bor sammen, og om man tilhører en risikogruppe for samlivsbrud eller ikke.
Par-Tjek
Et andet forebyggende tiltag, som i de senere år er ved at blive udviklet og afprøvet i Danmark, er Par-Tjek, som er baseret på det amerikanske program Marriage Chekup (Cordova, Scott, Dorian, Mirgain,
Yaeger & Groot, 2005). Det er udviklet herhjemme i tæt samarbejde
mellem Center for Familieudvikling og post.doc. Tea Trillingsgaard,
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og støttet af Ole Kirks Fond.
Et Par-tjek består af et online spørgeskema, to parsamtaler og en individuelt tilpasset feedback rapport.
Formålet med Par-tjek er for det første at undersøge og booste
parrets ressourcer og værdier, for det andet at guide parret til en mere
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
medfølende og dybere forståelse af vanskelige samspilsdynamikker.
Teoretisk bygger Par-tjek på Integrative Behavioral Couple Therapy
og Motivational Interviewing. En kendt udfordring i effektstudier af
parterapi er, at par ofte søger hjælp på et tidspunkt, hvor forholdet allerede er tyndslidt eller i krise, og målsætningen med Par-tjek skal i
dette lys ses som en metode til at motivere par til at tage hånd om deres parforhold i tide (Cordova et al., 2014). Et par-tjek kan være del af
en tilbagevendende (fx årlig) rutine med tandeftersynet som analogi.
Det kan også bruges som opfølgning på individuel behandling, PREP
eller parterapi.
I Danmark afprøves Par-tjek netop nu i et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor 234 par deltager. Den amerikanske version har så
langt vist sig attraktiv og spiselig for par med begyndende vanskeligheder (Cordova et al., 2001; Cordova, Scott et al., 2005) og med meget lovende effekter på intimitet og tilfredshed (Cordova, Fleming,
Morrill et al., 2014). Også de foreløbige danske resultater giver god
grund til optimisme.
Tilbud i forbindelse med skilsmisse
Hvis forebyggende arbejde får fokus i årene fremover, er der grund til
at tro, at det vil kunne påvirke skilsmissetallene, og at Danmark vil
begynde at nærme sig niveauet i de andre nordiske lande. Men der vil
alligevel være mange forældre, der går fra hinanden. Af den grund vil
der være et vedvarende behov for en forebyggende indsats, som er
målrettet mod forældre og børn, der oplever et brud – for at minimere udviklingen af fastlåste konflikter og psykosociale problemer.
Vi ved, at samlivsbrud ofte fører til store konflikter mellem forældrene. Undersøgelser har vist, at over halvdelen af alle skilte i perioder har alvorlige samarbejdskonflikter om børnene, og at en af tre forældre rapporterer om et dårligt samarbejdsklima i mange år efter skilsmissen (Thuen, 2004). Vi ved også, at børn og unge, som oplever vedvarende højt konfliktniveau mellem forældrene efter et brud, har betydelig højere risiko for at udvikle forskellige psykiske og sociale problemer, end de, der lever under mere fredelige forhold (Davidson,
O’Hara & Beck, 2014). Initiativer, som kan bidrage til at fremme godt
forældresamarbejde og forebygge konflikter, når forældrene ikke længere lever sammen, vil derfor kunne have positiv effekt på børns udvikling.
I Danmark har Center for Familieudvikling, hvor vi har vores virke, udviklet et Kursus i Fælles Forældreansvar (KIFF), som delvis bygger på erfaringer fra et offentligt tilbud til skilte forældre i Norge, og
delvis på principper fra PREP. Blandt andet benyttes nogle af de samme kommunikationsøvelser, som indgår i PREP.
Hensigten er todelt; for det første at give forældrene bedre forståelse for hinandens positioner og reaktioner og derigennem bidrage til
at de kommunikerer og samarbejder bedre og mere hensigtsmæssigt
omkring børnene. Og for det andet at hjælpe dem til at varetage og
håndtere børnene på bedst mulig vis, når de ikke længere lever sammen i hverdagen. Dette forsøger man at opnå gennem undervisning
og opgaver, og der gives personlig vejledning til de øvelser, der er udarbejdet til forældreparrene.
Brugererfaringerne er på nuværende tidspunkt meget positive.
Mere systematiske evalueringer af lignende programmer fra USA har
vist, at man kan opnå betydelig effekt, både når det gælder at fremme
forældresamarbejdet og reducere konflikter og reducere risikoen for
at udvikle psykiske og sociale problemer hos børnene (Cookston, Braver, Griffin et al., 2007).
Der er også udviklet tilbud direkte til børn og unge, i form af samtalegrupper. Her samler man små grupper af børn på nogenlunde
samme alder til 8-10 samtaler. Grupperne ledes af en terapeut eller en
lærer. Hensigten er at tilbyde børnene et neutralt og trygt rum, hvor
de kan udforske og italesætte deres egne tanker og følelser, i forbindelse med at deres forældre er flyttet fra hinanden, og opleve et fællesskab med andre børn som har lignende erfaringer. Antagelsen er,
at det kan bidrage til bedre mestring af sårbare tanker og følelser, som
er knyttet til bruddet og den nye familiesituation.
Frem til 2015 er sådanne grupper blevet etableret sporadisk i Danmark og ofte gennem enkeltpersoners initiativ. Der har også været
enkelte tilbud med børnegrupper i regi af statsforvaltningen. Fra i år
vil der på mindst 30 folkeskoler blive etableret mere systematiske tilbud via et fireårigt projekt i regi af Center for Familieudvikling og
støttet af Egmontfonden, hvor gruppelederne forud for gruppernes
start har fået undervisning og grundig indføring i fagfeltet.
Også når det gælder samtalegrupper for børn er inspirationen
delvis hentet fra Norge, hvor dette tilbud har eksisteret og været udbredt i en årrække – med overvejende positive brugererfaringer (Egge,
2012). Der findes også særdeles gode erfaringer fra USA, hvor der er
foretaget mere systematiske evalueringer af lignende tilbud (PedroCarroll, Sutton, Wyman, 1992).
både i forhold til parforhold og skilsmisser, vil det kunne skabe nye
opgaver for psykologer, gennem undervisning, oplæring, vejledning
og ledelse af undervisningstilbud. For nogle er dette aktiviteter, som
allerede nu udfylder de mere traditionelle terapeutiske tilgange til par
og familier. Men der er grund til at tro, at det at veksle mellem forebyggende og terapeutisk virksomhed på familiefeltet vil blive mere
almindeligt i årene fremover.
Det er netop denne vekslen mellem forebyggelse og terapi, der
præger den norske Familievernstjeneste, og selv om der ikke findes
en sådan ordning i Danmark, vil de samme tilbud alligevel kunne implementeres. Ikke mindst hvis psykologer og andre faggrupper, som
traditionelt arbejder terapeutisk i forhold til børn og familier, begynder at orientere sig mod det, der foregår i det forebyggende arbejde
på parforholdsområdet.
Frode Thuen, professor, Dr. Psychol.,
Center for Familieudvikling/Bergen University College
Annette Due Madsen, psykolog og centerleder,
Center for Familieudvikling
Nye opgaver for psykologer
Selv om Danmark er kommet sent i gang med forebyggende arbejde,
når det gælder parforhold og skilsmisse, har der alligevel været en
stærk udvikling i de seneste år. Det indebærer ikke bare tiltag, som er
rettet mod forældre og børn, men også ved oplæring og certificering
af forskellige grupper fagfolk, som selv ønsker at arbejde med forebyggende initiativer, eller som bare ønsker at lære mere om, hvordan
problemer i et parforhold og brud på forskellig vis kan indvirke på
både børn og voksne. Ikke mindst har der været vækst i efterspørgsel
efter kundskab i forhold til samlivsbrud og skilsmisse blandt fagfolk,
som i deres hverdag arbejder med børn og unge.
Hvis denne udvikling fortsætter, med stort forebyggende fokus
Referencer:
Cordova, J.V.; Fleming, C.J.; Morrill Hawrilenko, M.; Sollenberger, J.W.; Harp, A.G.;
Gray, T.D.; Darling, E.V.; Blair, J.M. & Meade, A.E. (2014). The Marriage Checkup:
A Randomized Controlled Trial of Annual Relationship Health Checkups. Journal of
Consulting and Clinical Psychology, 82, 592-604.
Cordova, J.; Scott, R.L.; Dorian, M.; Mirgain, S.; Yaeger, D; Groot, A. (2005). The
Marriage Checkup: An Indicated Preventive Intervention for Treatment-avoidant
Couples at Risk for Marital Deterioration. Behavior Therapy, 36, 301-309.
Davidson, R.D.; O’Hara, K.L. & Beck, C.J.A. (2014). Psychological and Biological
Processes in Children Associated with High Conflict Parental Divorce. Juvenile and
Family Court Journal, 65, 29-44.
Egge, H. ”Du er ikke alene” Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmisse­
barn. En Grounded Theory studie. MPH 2012:1 Nordic School of Public Health.
Hawkins, A.J.; Victoria, L.; Scott A. & Fawcett, E.B. (2008). Does Marriage and
Relationship Education Work? A Meta-Analytic Study. Journal of Consulting
and Clinical Psychology, 76, 723-734.
Loft, L.T.G. (2014) Parinterventioner og samlivsbrud. SFI forskningsrapport.
Pedro-Carroll, J.L.; Sutton, S.E. & Wyman, P.A. (1999). A Two-year Follow-up
Evaluation of a Preventive Intervention for Young Children of Divorce. School
Psychology Review, 28, 467-476.
Renick, M.J.; Blumberg, S.L. & Markman, H.J. (1992). The Prevention and
Relationship Enhancement Program (PREP) – an empirically based preventive
intervention program for couples. Family Relations, 41, 141-147.
Thuen, F. (2004). Livet som deltidsforeldre. Bergen: Fagbokforlaget.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 13
› I KORT FORM
Ikke et sted for børn
Hvordan oplever børn det at skulle vidne i sager om seksuelle
overgreb? Det søger en ny publikation fra Børnerådet at besvare. Den hedder ”Retten er ikke et sted for børn” og bygger
på en undersøgelse, Børnerådet har lavet blandt en gruppe
børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb og senere
været gennem retssystemet som vidner.
Undersøgelsen viser, at det danske retssystem i dag ikke
altid formår at tage sig ordentligt af børnene og i værste fald
ender med at tilføre yderligere traumer.
Børnerådet har en række anbefalinger på baggrund af undersøgelsen: 1. De voksne, der møder barnet i forbindelse med
Hvor
findes du?
Husk at tjekke dine medlemsoplysninger
via www.MitDP.dk og opdatere, hver gang
der sker ændringer: jobskifte, ny mail, ny
adresse m.v. Det er vigtigt, at alle oplysninger er korrekte, da vi baserer vores medlemsservice på disse centrale data. Vi udsender nyhedsbreve, diverse tilbud, indkaldelser til arrangementer pt. mail. En forældet mailadresse hindrer kommunikationen. Den fysiske adresse har bl.a. betydning for, om du modtager Psykolog Nyt.
mg
afhøringen og retssagen, skal have de
nødvendige redskaber til at støtte
barnet i den svære situation. 2. Al­
dersgrænsen for, hvornår børn og
unge er forpligtet til at møde personligt op og vidne i retten bør hæves fra de nuværende 12 år til 15
eller 16 år, sådan som man har gjort i de andre nordiske lande.
3. Sager om seksuelle overgreb på børn skal prioriteres langt
højere i retssystemet, så børnene undgår urimelig ventetid.
Publikationen kan frit hentes på www.boerneraadet.dk
> Materialer.
jc
Om psykatri, evidens
og neurovidenskab
Psykologforeningen ønsker at styrke sammenhængen mellem forskning og
praksis. På den baggrund inviterer foreningen til en forskningskonference
lørdag 12. september 2015 i København under overskriften ”Nyeste viden
om psykiatri, evidens og neurovidenskab – fra psykologisk forskning til
praksis”.
Oplægsholderne er Peter Gøtzsche, direktør for Det Nordiske Cochrane
Center; Professor Jesper Mogensen, Københavns Universitet; Klaus Pedersen,
formand for Psykoterapeutisk Selskab; ph.d. Jacob Piet, Dansk Center for
Mindfulness; ph.d. Stig Poulsen, Center for Psykoterapiforskning; adj. professor Nicole Rosenberg.
Deltagelse er gratis for foreningens medlemmer. Program på www.dp.dk.
Tilmelding: MitDP.dk.
jc
En jæger gik at
jage
Tidligere toproere, badmintonstjerner og andre forhenværende har fat i
et sikkert marked, når udsatte grupper skal udfordres og der skal findes
alternative udveje til at bringe dem op på det tørre. Odense Kommune
mødes af kritik, fordi kommunen har entreret med en tidligere jægersoldat – også et sikkert kort på hån­den – der skal hjælpe 120 svage elever i et
kursusforløb på fire uger. Pris: 5 mio. kr.
Uforståeligt, planløst og en hovsaløsning. Sådan lyder ifølge Fyens.dk
kritikken fra cand.psych., konsulent Rasmus Alenkjær, der påpeger, at man
kunne have ansat ti lærere på fuld tid i et helt år for et tilsvarende beløb.
Odense Kommune er den kommune, som bruger færrest kroner pr.
elev i folkeskolen.
jc
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
› KLUMME
Systemets familie­terapi
S
ocialforvaltningen havde igen fået
en ny gruppeleder. Socialrådgiver af
den gæve slags. Tweednederdel,
rågummisko og et karsk sind: Birthe.
Hun havde netop gennemført et todages kursus i Systemisk Familieterapi og
var optændt af stor iver og handletrang.
Nu skulle der ske ændringer i Jeanettes familieliv.
Jeanette var alenemor med fem børn.
Den to største voldte kvaler hjemme, i
skolen, på gaden og i kommunen – både
om dagen og om natten.
For at alle skulle have mulighed for at
være med, blev der indkaldt til familieterapi hver anden torsdag kl. 16.00.
November, koldt, mørkt, og det regnede, men indenfor sad vi lunt og godt.
Birthe for bordenden, en skoleinspektør,
en klasselærer, en matematiklærer, en
socialrådgiver, en fritidshjemsleder og en
psykolog – mig.
Birthe gav en kort og fyndig introduktion til Systemisk Familieterapi, og så blev
Jeanette kaldt ind. Fornuftigt havde hun
taget en veninde med, så var hun ikke helt
alene.
Jeanette var slet ikke så dum, som
nogle gik og troede. Ligesom andre klienter havde hun lært sin Clausewitz, den
tyske militærteoretiker, der blandt andet
siger: En dygtig feltherre bestemmer selv,
hvor slaget skal stå.
Jeanette lagde i hvert fald straks ud
med at sige:
- Jeg har tænkt over det. Nu har jeg
bestemt mig for, at jeg vil arbejde med
bordskikken derhjemme.
Dette rigtige valg fik hun nikkende
bekræftet hele bordet rundt. I bare begejstring over alle de gode råd, vi nu skulle
komme med, fik dansklæreren sit milde
åsyn og sagde:
- Ja, Jeanette, og så vil det være godt
ikke kun for dig og dine børn, men også
for deres indlæring, hvis du slutter dagen
med at læse en lille godnathistorie.
Frikadellens flugt
Det skal tilføjes, at jeg på den tid fulgte en
treårig uddannelse i Systemisk Familieterapi (hos chefpsykolog Bente Blicher i
Hillerød). Måske derfor var Birthes setting lidt svær for mig.
Hjemme var jeg stadig ved at bygge
om. Jeg skulle for længst have været færdig, men der var endnu et stykke vej.
Samtalekøkkenet var ikke ganske klart, og
det trak ind fra den tildækkede altandør.
Alt var koldt og småblæsende – også
indendørs. Ikke nok med det, ungerne
var sure og skabte sig.
Pludselig fik jeg en frikadelle i nakken, som den lille havde kastet fra sig.
Det fik mig til at tænke på den afgrund, der kan være mellem vores fore-
stillinger om livet i familien og realite­
terne.
Fjorten dage efter, ved næste session,
førte jeg disse tanker videre og sagde, da
alle atter var samlede om bordet:
- Nu forrige torsdag talte vi om gode
vaner i familien. Bordskik, godnathistorie
og meget andet. Men da jeg kom hjem til
mig selv, var alt kaos. Den lille smed endda en frikadelle i nakken på mig. Det er
ikke altid, at realiteterne står mål med
vores forestillinger og drømme.
Jeg fornemmede øjeblikkelig, at dette
udsagn ikke faldt ganske inden for Birthes
kontekst og slet ikke i tråd med hendes
opfattelse af Systemisk Familieterapi. Det
var derfor ikke overraskende, da hun efter
sessionen sagde:
- Mogens, du har vist ikke rigtigt forstået det med det systemiske. Men fremover behøver du ikke at deltage i den Systemiske Familieterapi.
Mogens Mørch Mønsted
Pensioneret psykolog, cand.pæd.psych.
KLUMMEN (lat. columna)
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 15
› BEHANDLING Af K.A. Hybel & P. Hove Thomsen
OCD
Børn og unge med
En ny nordisk behandlingsmanual viser god effekt som førstevalgsbehandling til børn og unge
med OCD.
I
2007 indledtes et nordisk forskningssamarbejde med henblik på at udvikle
og afprøve en trinvis behandlingsmodel til børn og unge med OCD. De første
resultater er nu publiceret og viser at kognitiv adfærdsterapi som førstevalgsbehandling har god effekt.
Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS) involverede i alt 20 klinikker, heraf ti i Sverige, ni i Norge og en i Danmark. Der var tale om såvel specialklinikker for OCD som almene børne- og ungdomspsykiatriske enheder, ligesom klinikkernes størrelse og antal behandlede OCDpatienter varierede betydeligt. Aarhus Universitetshospital, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Risskov, OCD-ambulatoriet rekrutterede knapt en tredjedel af de i
alt 269 patienter på mellem 7-17 år, der indgik i studiet.
Den trinvise behandlingsprotokol i stu-
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
diet bestod af indledningsvis manualbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling
over 14 uger. Manualen blev udviklet i et
samarbejde mellem klinikere og forskere
fra Danmark, Norge og Sverige. Udgangspunktet var en engelsksproget manual udarbejdet af en gruppe forskere ved universitetet i Pennsylvania, USA [1]. Denne blev
udvidet med en række familieinddragelseselementer inspireret af en forskergruppe
ved universitetet i Los Angeles, USA [2], og
tilpasset nordisk sprog og kultur.
De patienter, der ikke havde tilstrækkelig effekt efter de 14 behandlingssessioner, blev ved randomisering tilbudt enten
videre kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller
farmakologisk behandling med SSRI. Således var studiets første trin et åbent behandlingsstudie, mens studiets trin 2 havde et
randomiseret kontrolleret design [3].
For de få patienter, der ikke responderede efter behandling i trin 2, indeholdt behandlingsprotokollen et tredje trin: farmakologisk augmentationsbehandling med
antipsykotika (Aripiprazol). Kun ganske få
patienter indgik i dette.
For at følge behandlingseffekten over
tid indbefattede studiets design et omfat-
fotos: scanpix
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 17
Behandlings­
manualen
Den omtalte manual bygger på kendte principper i
kognitiv adfærdsterapi: psykoedukation, teknikker til
ændring af uhensigtsmæssig tænkning, følelsesmæssige reaktioner og
handlemønstre hos barnet/
den unge. Centralt i behandlingen er arbejdet
med eksponering og responshindring, med øvelser
i og mellem sessionerne.
Forud herfor arbejdes med
eksternalisering, kortlægning og symptomregistrering. Der fokuseres på at
opbygge individuelle strategier for barnet/den unge
til at modgå OCD-symptomerne samt på at bibringe
forældrene redskaber til
hensigtsmæssig forældrestøtte.
Manualen er opbygget med
14 ugentlige sessioner a 75
minutters varighed. Der er
tale om et fleksibelt oplæg
til behandleren, hvor hver
session er beskrevet med
hensyn til struktur, anbefalede temaer og teknikker.
Forældre deltager i varierende omfang ved de enkelte sessioner.
For de børn og unge, som
ikke har tilstrækkelig effekt
efter det 14-ugers forløb,
anbefales grundig klinisk
evaluering fulgt af fornyet
behandlingsplanlægning
med hensyntagen til familiens præferencer.
Manualen udgives på dansk
i april 2015. [7]
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
tende opfølgningsprogram. Således blev alle
patienter indkaldt til opfølgende interview
6, 12, 24 og 36 måneder efter endt trin 1-behandling (Figur 1, side 19). Opfølgningen
fortsætter frem til efteråret 2015.
Effekt i studiets trin 1
I alt 241 familier gennemførte første behandlingstrin med kognitiv adfærdsterapi.
Analyser af umiddelbar effekt ved behandlingens afslutning viste, at 73 % af de børn
og unge, der indgik i studiet, havde et godt
udbytte af behandlingen. De kom alle under 16 point på CY-BOCS (skala til vurdering af tvangstanker og tvangshandlinger
hos børn og unge), der er det skæringspunkt, som ofte anvendes til at beskrive effekt i forskningslitteraturen. 49 % var i fuld
remission ved behandlingens afslutning
med en CY-BOCS score på 10 eller derunder [4].
Analyser af, hvilke faktorer der kunne
forudsige behandlingsudbytte, viste, at behandlingen havde effekt for alle typer af
børn og unge og for alle former for OCDsymptomer. Der var dog en klar tendens til,
at de yngre patienter i alderen 7-11 år havde det bedste udbytte [5]. Endvidere var der
Den trinvise behandlings­
protokol i studiet bestod af ind­
ledningsvis manualbaseret
kognitiv adfærdsterapeutisk
behandling over 14 uger.
en mindre udtalt tendens til, at patienter
med sværere symptomer ved behandlingsstart og med sværere påvirkning af
symptomerne på dagliglivet, med højere
grad af internaliserende eller eksternaliserende symptomer samt angst og depressionssymptomer, havde et ringere udbytte.
Der var ingen forskel i udbytte, når
man så på grupper af patienter behandlet ved de forskellige klinikker ved behandlingens afslutning (se Figur 2). Således peger studiet på, at det er muligt at
udøve effektfuld behandling med kognitiv adfærdsterapi uanset klinikkens størrelse eller behandlerens tidligere erfaring
med OCD, forudsat der arbejdes manualbaseret og med den rette uddannelse og
supervision.
Nordic Long-­‐Term OCD Treatment Study Figur 1. Nordic Long-Term(NordLOTS) Design
OCD Treatment Study (NordLOTS) Design
Udredning
Inklusion
Eksklusion
Manualiseret KAT over 14 sessioner
Trin 1
Responder CY-BOCS ≤ 15 Non-responder CY-BOCS ≥ 16
Forlænget
KAT over 10
sessioner
Trin 2
Farmakologisk
behandling
med SSRI
Responder CY-BOCS ≤ 15 Non-responder CY-BOCS ≥ 16
Augmentation med aripiprazol
Trin 3
Opfølgning ved 6, 12, 24 og 36 måneder efter trin 1
Figur 2. Udbytte ved sammenligning mellem seks klinikker.
Resultater i studiets trin 2
Katja Anna Hybel, cand.psych., specialist
i børneneuropsykologi, ph.d.-studerende
Per Hove Thomsen, dr.med., professor
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center,
Risskov, Aarhus Universitetshospital
Aarhus
Eastern and
Southern Norway
Central Norway
Stockholm
Gothenburg
25
CYBOCS score
De børn og unge, der ikke havde tilstrækkelig effekt af behandlingen i trin 1, gik
videre til lodtrækningsforsøget i trin 2 og
fik tilbudt enten fortsat kognitiv adfærdsterapi (10 sessioner) eller farmakologisk
behandling med SSRI (Sertralin), begge
over 16 uger. 50 børn og unge gik videre
til dette trin.
Det viste sig, at begge grupper havde
effekt af den videre behandling, idet 50
% i KAT-gruppen og 45 % i SSRI-gruppen kom under skæringspunktet på 16
point på CY-BOCS [6].
Resultaterne viser, at forlænget behandling for de patienter, der ikke responderer på førstevalgsbehandlingen, er gavnlig. Det er dog ikke af resultaterne på
gruppeniveau muligt at pege på, hvilken
type fortsat behandling der virker bedst.
Ser man på mere individuelle faktorer for
udbytte, peger foreløbige analyser dog på,
at de børn og unge, der havde komorbide tic-lidelser havde bedre gavn af SSRI
end KAT.
20
15
10
Baseline
Week 7
Week 13
Time
Referencer
1. March, J.S.; Mulle, K.; Foa, E.; Kozak, M.J. Treatment of pediatric obsessive compulsive disorder cognitive behavior
therapy treatment manual. Unpublished manuscript. 2000.
2. Piacentini, J.; Langley, A.; Roblek, T. Cognitive-behavioral treatment of childhood OCD. It’s only a false alarm. A
therapist guide. New York, NY: Oxford university Press; 2007.
3. Thomsen, P.H.; Torp, N.C.; Dahl, K. et al. The nordic long-term OCD treatment study (NordLOTS): Rationale,
design, and methods. Child Adolesc Psychiatry Ment Health. 2013;7(1):41.
4. Torp, N.C.; Dahl, K., Skarphedinsson, G. et al. Effectiveness of cognitive behavior treatment for pediatric obsessivecompulsive disorder: Acute outcomes from the nordic long-term OCD treatment study (NordLOTS). Behav Res Ther.
2015;64:15-23.
5. Torp, N.C.; Dahl, K.; Skarphedinsson, G. et al. Predictors associated with improved cognitive-behavioral therapy
outcome in pediatric obsessive-compulsive disorder. Journal of the American Academy of Child and Adolescent
Psychiatry. 2015.
6. Skarphedinsson, G.; Weidle, B; Thomsen, P.H. et al. Continued cognitive-behavior therapy versus sertraline for
children and adolescents with obsessive-compulsive disorder that were non-responders to cognitive-behavior therapy:
A randomized controlled trial. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2014.
7. Thomsen, P.H.; Weidle, B. (eds): Behandling af børn og unge med OCD. En praksismanual. Hans Reitzels Forlag. 2015.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 19
› NYE BØGER
Jesper Peter Rasmussen & Bjarne Busk:
Benny Lihme (red.):
›
› Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse.
Gestalt. Vejen til øget awareness.
Den tredje generation af gestaltarbejde, der beskrives i
bogen, tager udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning og i tilknytnings- og udviklingspsykologi.
Terapien har et stærkt fokus på det udviklende i ressourcetænkning, på eksistentielle grundværdier og på
den fænomenologiske metode. Ud fra disse udgangspunkter skaber den indsigt og forandringer for dem,
der arbejder med den. Den moderne gestaltterapi bruges i arbejdet med fx personlige udviklingsprocesser og
personligt lederskab, stress, depression og traumer.
Frydenlund, 2015, 280 sider, 299 kr. indb.
Recovery har gjort det tydeligt, at sociale omstændigheder og relationelle forhold kan være afgørende for en
bedre livskvalitet for selv mangeårige psykiatriske patienter. På den baggrund giver et hold af nordiske fagfolk et bud på den betydning, som professionelt socialt
arbejde inden for socialpsykiatrien, har for mennesker
med sindslidelse. Blandt de tilgange, der tages op, er
psykosocial behandling, Åben Dialog, netværksmøder,
anerkendelse og udviklingsstøttende relationer.
Akademisk Forlag, 2015, 311 sider, 299 kr.
Marius Potgieter:
Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim & Else
Marie Bech:
› Fortællinger om relationspsykologi i praksis.
Bogen indeholder en række fortællinger, der illustrerer, hvordan relationspsykologien kan se ud, når den
praktiseres i dagligdagens praksisrum. Gennem disse
fortællinger beskrives og uddybes RARRTprincipperne, så læseren inspireres til at anvende dem
i egne professionelle og private relationer.
Dafolo, 2015, 179 sider, 374 kr.
› En overlevelsesguide for teenagere og unge med ADHD.
Nogle vokser fra ADHD-diagnosen med alderen, men
mange har den stadig med sig ind i voksenlivet. Oveni
skal man så i teenageårene håndtere de store spørgsmål om identitet og den hormonelle forvandling, krop
og psyke gennemgår. Bogen hjælper med at organisere skole, familie og arbejde og med at tage hånd om
pligter og projekter. Forfatterens fokus er hele tiden
på, at man ikke er alene, og at rigtig meget sagtens
kan lade sig gøre på trods af ADHD’en.
Frydenlund, 2015, 144 sider, 199 kr.
Julia Buckroyd:
› Forstå dine spisevaner.
Bogens forfatter er specialist i behandling af spiseforstyrrelser. Hun tager udgangspunkt i tilknytningsteorien, som lægger vægt på betydningen af barndommens oplevelser for vores senere liv. Temaerne er bl.a.
puberteten og det svære ved at blive voksen, forholdet
mellem mødre og døtre og spiseforstyrrelse som reaktion på seksuelt misbrug. Bogen har desuden et særskilt kapitel om mænd og spiseforstyrrelser, som er et
stigende problem.
Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 246 sider, 299 kr.
NYE BØGER
præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det
psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes
pressemeddelelser. En omtale er
en omtale – ikke redaktionens
anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Charlotte Ringsmose & Grethe Kragh-Müller:
› KIDS – kvalitetsudvikling i daginstitutioner.
KIDS er et redskab til at vurdere den pædagogiske
kvalitet i daginstitutioner med henblik på efterfølgende at kunne udvikle og forbedre de omgivelser, der
udgør børnenes betingelser for læring og udvikling.
Formålet med KIDS er at give pædagoger et praktisk
redskab til at udvikle kvalitet i dagligdagen. Der er
taget udgangspunkt i udviklingspsykologisk viden
om, hvordan småbørn lærer og udvikler sig.
Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 88 sider, 449 kr.
› BETRAGTNING
foto: Colourbox
,
n
e
r
y
m
l
i
t
k
a
G
og bliv viis
Skulle vi ikke snart stikke en pind i myretuen og rive pyramiderne ned igen?
En psykolog gør sig tanker om sandhedernes foranderlighed.
S
jovt, som sandheden forandrer sig. I den sidste halve snes
år er mange organisationer blevet til koncerner. Den øverste leder er nu koncerndirektør, og på nabokontorerne
sidder andre direktører.
Alle har forskanset sig bag et solidt sekretariat og en overdimensioneret HR-afdeling, der ikke mindst er beskæftiget med at
oversætte alt negativt til rosenrødt. Medarbejderne har ikke
længere direkte adgang til foretræde for den øverste direktion,
men inviteres til at være med i fokusgrupper, der under styring
af en HR-konsulent får lov til at sige deres meninger, der dog
bliver pænt redigeret af HR-konsulenterne, inden de offentliggøres og kommer på direktionens og bestyrelsens bord.
Alle koncerner har selvfølgelig et værdigrundlag nedskrevet
et sted, hvis de ellers kan huske hvor. Bæredygtighed, dialog,
etik, social ansvarlighed og andre smukke ord. Men den vigtigste
værdi er og bliver nu merværdien. Om medarbejdere nedslides
og bukker under med depression og stress synes at være en
uundgåelig omkostning, man kan betale sig ud af, enten med en
busbillet til Jobcentret eller med et halvt års orlov med indbygget
krydstogt i Caribien.
Og måske lidt mere underligt end sjovt. For det er ikke mere
end cirka 30 år siden, Jan Carlzon blev hyldet for sine ideer om
at rive pyramiderne ned. Hvor tog han dog fejl, den sære svensker, der mente, at en leders dør altid skulle stå åben for medarbejderne og kunderne.
Forstenet menneskelighed
Når jeg tænker på denne pendulering mellem sandheder, bliver
det tydeligt, at mindst tre grupper har fornøjelse af disse kovendinger i ledelsesfilosofi. Organisationskonsulenterne, flyttemændene og skiltemalerne. De har travlt med nye værdigrundlag,
flytning af kontorer og udvikling af nye logoer i mere rigtige
farver. De sørger for, at den lange bane tager sig troværdigt og
indbydende ud i kundernes og medarbejdernes optik.
I 1933 skrev Aksel Sandemose i romanen ”En flygtning
krydser sit spor”:
”Dette er jo forstenet menneskelighed! Det er mennesket
som individ i myrestaten, individets udslettelse og et gråt mekanisk masseliv, der er blevet tilbage, alt sammen til ære for den
døde fabrik. Det er formens erobring af livet, myretuen, der
triumferer over myren.”
Sandemose havde set sin far gå på arbejde på Morsø
Jernstøberi og fik inspirationen og indignationen herfra. Selv
om Morsø Jernstøberi for længst har lukket og slukket de bygninger, faderen gik ind i, og nu får varerne produceret, hvor det
er billigst, så står citatet tilbage med en langtidsholdbar gyldighed.
Skulle vi ikke snart stikke en pind i myretuen og rive pyramiderne ned igen?
Thomas Iversen, cand.psych., æresmedlem
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 21
› ANMELDELSE
Om mænd og mus
Nyudgiven norsk fagbog fungerer som en kompetent sex- og samlivsguide af og for mænd.
Men er også velegnet for kvinder, som vil forstå dem.
P
roblemer, bekymringer og forskelligheder knyttet til heteroseksuelle mænds seksualitet og samliv, er temaet for denne bog, som indtil videre kun er udkommet på norsk. Titlen lægger sig selvfølgelig op ad Steinbecks ”Mus og mænd”, men
er også et ordspil på ordet ”mus”, som på norsk er en anden betegnelse for kvindens kønsdele.
De fleste oplever at have et eller flere seksuelle problemer eller
udfordringer i løbet af livet. Et tværsnitsstudie blandt 16-95-årige
viser at 11 % af befolkningen til enhver tid har et seksuelt problem
(Graugaard, Klarlund Pedersen og Frisch, 2012). Det er faktisk
mange mennesker.
Nogle problemer går over af sig selv, mens andre kræver professionel hjælp af den ene eller den anden slags. Sexologi er et biopsyko-socialt fag, da de fleste seksuelle problemer berører flere
områder. Selv om et seksuelt problem har rod i noget fysisk, vil det
stort set altid have psykologiske og relationelle konsekvenser også.
Derfor er det vigtigt, at psykologerne kommer på banen i forhold
til dette område.
Men en del psykologer synes ikke at de ved nok om seksualitet på et fagligt niveau og afholder sig derfor fra at spørge til det,
eller ved ikke, hvad de skal svare, hvis en klient tager seksuelle emner op i terapien.
Ud over stereotyperne
Dagfinn Sørensens bog, ”Menn og mus” (som foreløbig kun er udkommet på norsk) er ganske vist primært rettet mod mænd – og
kvinder, som gerne vil forstå dem – men jeg tænker også, at en del
fagpersoner, der synes, de mangler sexologisk viden, kan have glæde af at læse den. Særligt den del, som specifikt handler om seksuelle vanskeligheder.
Forfatteren tager udgangspunkt i spørgsmål, han har fået igennem 20 år som psykolog og specialist i klinisk sexologi, og bogen
er opbygget som en brevkasse, med spørgsmål og svar. Disse er
igen delt op i forskellige kategorier, så man faktisk kan bruge bogen som opslagsbog. Der er ligeledes et godt stikordsregister.
Svarene er meget informative og psykoedukative i forhold til
seksualitet og samliv generelt og også meget oplysende med hensyn til seksuel funktion, anatomi, hormoner, livsfaser og andet,
som har indflydelse på seksualiteten. Der er også konkret vejledning til forskellig seksuel praksis. Han kommer virkelig godt rundt
om mange af de spørgsmål, man typisk møder i klinisk praksis. En
begrænsning er selvfølgelig, at dette udelukkende handler om heteroseksuelle cis-mænd, oftest i faste parforhold. Men på dette område er bogen bestemt meget dækkende, og der er jo også rigeligt
at tage fat i.
Frem for alt har Dagfinn Sørensen fokus på lyst, nydelse og relation som centrale aspekter i seksualiteten, og ikke pligt, ydelse
og præstation. Han understreger, at der er mange andre måder at
have sex på, ud over penetrativ sex, noget, som mange par kan
have gavn af at blive mere bevidste om.
Han gør med denne bog sit for at være med til at ændre det
stereotype syn på både mænds og kvinders seksualitet, noget, jeg
forestiller mig vil være en fordel for alle. Han pointerer, at der er
stor variation fra person til person, men stadig mindre imellem
kønnene. Det nytter derfor ikke så meget at fokusere på, hvad der
er ”normalt” for henholdsvis mænd og kvinder, det er mere hensigtsmæssigt at have fokus på, hvordan det er for den enkelte og
for parret sammen.
Jeg vil anbefale denne bog til mænd, til kvinder, som vil forstå
dem bedre, og til fagpersoner, som ønsker at få lidt mere at vide
om sexologi.
Rikke Pristed
BOGDATA
Dagfinn Sørensen: ”Om menn og mus – en sex- og samlivsguide av og for menn – og for kvinner
som vil forstå dem”. Cappelen Damm, Oslo, 2015. 265 sider. 369 no.kr.
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
› ANMELDELSE
Organisatorisk medlemskab
Hvor ofte møder du ordet ”kerneopgave” i dit arbejdsliv? Nogle gange, sjældent, aldrig?
Så er der god grund til at læse Maja Loua Haslebos nye bog om organisatorisk medlemskab.
I
sin nyeste bog sætter Maja Loua Haslebo fokus på begrebet
organisatorisk medlemskab. I en socialkonstruktionistisk
forståelsesramme handler organisatorisk medlemskab først
og fremmest om at fokusere på kerneopgaven i den organisation
man er medlem af. Kerneopgaven er det organisationen er sat i
verden for at udrette. Det vi er sammen om og som definerer os
som et arbejdsfællesskab.
I Maja Loua Haslebos optik er det at udvise godt organisatorisk medlemskab således at bestræbe sig på at handle nyttigt i
forhold til organisationens kerneopgave. Budskabet er klart: Vi
har alle, medarbejder, mellem- og topleder, ansvar for livet i
vores organisation. Som organisationsmedlem har vi pligt til at
sætte det i centrum, der er nyttigt for kerneopgaven og for vores
kunder, klienter eller brugere. Det er kerneopgaven, der skal
være pejlemærket for vores valg og handlinger.
Organisatorisk medlemskab er en professionel kompetence,
som vi har pligt til at dygtiggøre os i for vores arbejdsfællesskabs
og kerneopgaves skyld. Bogen præsenterer et hav af eksempler
på handlinger der vil opbygge og understøtte organisatorisk
medlemskab.
Organisatorisk medlemskab skal læres
Gennem bogens fem kapitler udfoldes begrebet organisatorisk
medlemskab ved at se på, hvor det hører til, hvad det skal til for,
hvordan man lærer det, og hvad det betyder for fremtiden. Hvert
kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål, der hjælper én videre
i arbejdet med at skabe godt organisatorisk medlemskab i egen
organisation. Desuden har hvert kapitel anbefalinger til videre
læsning.
Bogen udfordrer mange af de forståelser, der hersker i organisationer i dag. Den skitserer for eksempel, hvordan det personlige rum har en alt for dominerende plads i mange organisa-
tioner, og hvordan man med fordel kan arbejde på at lade det
faglige og især det professionelle rum være det, vi mødes i, når vi
er på arbejde.
Bogen gør op med flere af de eksisterende myter: at arbejdsglæde er en rettighed og forudsætning for, at vi kan udføre vores
arbejde; at vi skal have det godt med kolleger og ledere på et
personligt plan for at vi kan samarbejde; at vores leder bærer
ansvaret for vores trivsel og for at motivere os, mens medarbejderne ikke har noget ansvar for lederens trivsel; at vi skal udvikle os personligt i vores arbejdstid etc. Maja Loua Haslebo viser i
stedet, hvordan det vil være mere hensigtsmæssigt at gå op i
medarbejdernes organisatoriske ansvar og forpligtelser end i
individuelle rettigheder og behov.
Bogen lægger sig godt op ad forfatterens forrige bog
”Anerkendende følgeskab” og er en naturlig fortsættelse for alle,
der ønsker at arbejde aktivt med at skabe bedre liv i vores organisationer. Den henvender sig til alle ansatte, og jeg er overbevist
om, at både medarbejdere og ledere i de fleste organisationer,
private så vel som offentlige, vil kunne lære meget af at læse den.
Der gives desuden flere steder konkrete bud på, hvordan HR- og
tillidsrepræsentantrollen kan nytænkes og blive vigtige aktører i
forhold til at skabe godt organisatorisk medlemskab. Internt i
organisationer kan bogen anvendes som kickstarter af vigtige
dialoger om, hvordan alle kan bidrage til øget organisatorisk
medlemskab.
Som organisationspsykolog og konsulent vil jeg anbefale
bogen som inspiration til og et godt værktøj i arbejdet med at
hjælpe organisationsmedlemmer med at skabe nyttige bidrag,
styrket samarbejde og nødvendige prioriteringer med kerneopgaven i centrum.
Line Pfeiffer Jørgensen Holter
BOGDATA
Maja Lous Haslebo: ”Organisatorisk medlemskab – det professionelle mødested”.
Dansk Psykologisk Forlag, 2014. 152 sider. 229 kr.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 23
› MØDER & MEDDELELSER
Kredse
Kreds Ringkøbing
› Testpiloter og tryghedsnarkomaner
Tiden er kommet for årets andet kredsmøde, hvor du sammen med psykologer
fra hele kredsen kan høre professor
Henrik Høgh-Olesen, Aarhus Universitet,
holde foredrag om ”Testpiloter og tryghedsnarkomaner”.
Højere, videre, længere, mere... Den
vestlige kultur er blevet stadig mere
grænseoverskridende. Alt er i bevægelse
og forandringerne uendelige – tilsyneladende. Men hvordan har mennesker det
med forandringer, stimulation og grænseløshed, og er der slet ingen grænser for,
hvor meget vi kan kapere? Hvorfor er
nogle mennesker, rastløse, impulsive,
risikovillige og hele tiden på vej et andet
sted hen, mens andre søger det kendte,
sikre og hverdagens faste rammer og
strukturer? Hvordan får vi det bedste ud
af de forskelle, der er?
Tid: torsdag 21. maj 2015 kl. 17.30,
hvor vi starter med spisning før foredraget. Kredsen er vært. Sted: Café Utopia,
Danmarksgade 3, Holstebro. Tilmelding
senest 13. maj på: dpkredsringkoebing@
gmail.com.
Oplysninger om kredsstyrelsen arbejde kan ses på ’Mit DP’, Kreds Ringkøbing
Kredsstyrelsen
Kreds Viborg Limfjord
› Generalforsamling
Indkaldelse til generalforsamling i Kreds
Viborg Limfjord (det gamle Viborg Amt)
tirsdag 16. juni kl. 17. Sted: VCR (Vestdansk Center for Rygmarvsskade), Søndersøparken 11, Viborg.
Program:
Generalforsamling kl. 17 (dagorden
efter vedtægterne) efterfulgt af sandwich
og oplæg v. Heidi Kjøgx: Katastrofetanker
og deres effekt på smerteoplevelsen. Der
vil afslutningsvis være tid til at drøfte
ønsker til kommende arrangementer i
Kreds Viborg Limfjord.
Tilmelding af hensyn til forplejning
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
senest den 8. juni 2015 på e-mail til
[email protected].
Kredsstyrelsen
Selskaber
Social og Beskæftigelsespsykologisk Netværk (SBN)
› Nyt netværk dannet
Der har været afholdt stiftende generalforsamling og efterfølgende konstituerende
styrelsesmøde i Social og Beskæftigelsespsykologisk Netværk – nyt fagligt netværk
for psykologer, som arbejder med koblingen mellem borgere/klienter og arbejdsmarked, beskæftigelse, arbejdsfastholdelse
og det sociale område.
Bestyrelsen arbejder med planlægningen af forskellige tiltag, herunder arrangementer m.v.
Medlemskab af netværket – som vi
håber med tiden vil vokse til et selskab –
fås ved at sende en mail til undertegnede
på [email protected] med oplysninger om
navn, privat adresse, mailadresse samt
medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening og samtidig indbetale kontingent på
100 kr. på konto nr. 0400 4020024009 i
Lån & Spar Bank. Husk at anføre navn /
medlemsnummer, så indbetaleren kan
identificeres.
De fremtidige netværksaktiviteter samt
navne og kontaktoplysninger på netværksbestyrelsen kan findes på netværkets
hjemmeside: www.dp.dk > decentrale-enheder > sbn.
Susanne Zajac, styrelsesmedlem
Sektioner
Hospitalssektionen
› Fyraftensmøde
Hospitalssektionen afholder et spændende
fyraftensmøde til fælles erfaringsudveksling torsdag 4. juni 2015 kl. 17-20 over
emnet: “Psykologen som leder i det offentlige og private behandlingssystem: ansvar
og beføjelser” v/Ann Colleen Nielsen,
afsnitsledende psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Cen­ter Ballerup, Psykiatrisk Ambulatorium og Mads
Fleissig Klemmensen, chefpsykolog og
sektionsleder af ungeområdet, Behandlingsskolerne ApS.
Oplægsholderne vil introducere kort
om opbygningen af deres organisation,
deres ledelsesområde samt fordelingen af
ansvar og kompetencer mellem den ledende psykolog og den øvrige ledelse (læger,
sygeplejersker, administratorer etc.).
Chefkonsulent Niels Kjeldsen fra Dansk
Psykolog Forening har lovet at deltage og vil
besvare lovgivningsmæssige spørgsmål,
blandt andet omkring psykiatriloven.
Fyraftensmødet har form af en uformel
diskussion til fælles sparring og inspiration
og er gratis for sektionens medlemmer.
Der serveres sandwich, øl/vand, te,
kaffe, kage og frugt.
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Stuen A+B.
Tilmelding er nødvendig af hensyn til
forplejning, senest 28. maj 2015 på mail:
[email protected]. Vel
mødt!
Sektionsstyrelsen
Øvrigt
Dansk Carl Rogers Forum
› Åbent møde
Tid og sted: Fredag 8. maj 2015 kl. 13.3017.00 i Fyns Psykolog Praksis, Baumgartensvej 46, Odense C.
Emnet denne dag er: Rogers’ liv og
levned ved psykolog Lisbeth Sommerbeck,
som fortæller løst og fast om Rogers’ liv,
både det private og professionelle, og vi
snakker om det undervejs.
Den sidste time vil vi drøfte fremtidige
aktiviteter i Dansk Carl Rogers Forum og
der skulle også gerne blive tid til lidt snak
om, hvad vi hver især er optaget af for
tiden.
Alle interesserede er velkomne, og
deltagelse er gratis.
Allan Becker Larsen
og Lisbeth Sommerbeck
› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Enkelte ledige
kursuspladser på
kurser med afvikling
i april måned.
Der er stadig enkelte ledige pladser
på omtalte kurser med start i april
måned. Tilmelding foregår til Gitte
Jensen, [email protected] eller tlf.nr. 3526
9955.
›5.2. Barnets psykiske
udvikling og
udviklingsforstyrrelser
Tid og varighed
Onsdag 15. april – fredag 17. april og
torsdag 11. juni – fredag 12. juni 2015.
Varighed: 30 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
9.500,- ekskl. moms.
Undervisere
Else Charlotte Brunvand, cand.psych.,
specialist i klinisk børnepsykologi.
Marianne Esdahl, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi og specialpsykolog i
børne- og ungdomspsykiatri.
Godkendt til
Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne på børneområdet:
5.2., 30 timer.
Kursusnr.: 150502.
›3.99. Stress
– en psykologisk forståelse
Tid og varighed
Torsdag 16. april – fredag 17. april 2015.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
4.200,- ekskl. moms.
Undervisere
Karen Brimnes Damholt, cand.psych.,
specialist og supervisor i psykoterapi.
Mette Kjær Barfort, cand.psych., specialist og supervisor i Psykoterapi.
Godkendt til
Specialistuddannelserne i klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi og pædagogisk psykologi: 3.99.,
12 timer. Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:
18.4.4.2.6.7., 12 timer.
Kursusnr.: 1503991.
›17.4. Med organisationen i
fokus
Tid og varighed
Mandag 20. april – tirsdag 21. april og
mandag 22. juni – onsdag 24. juni
2015.
Varighed: 30 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
9.500,- ekskl. moms.
Undervisere
Vibe Strøier, cand.psych., specialist og
supervisor i psykoterapi og arbejds- og
organisationspsykologi.
Lone Willer Holm, cand.psych., specialist
i arbejds- og organisationspsykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.4., 30 timer.
Kursusnr.: 151704.
›3.4. Naturlige og komplice
rede sorgreaktioner ved tab
hos voksne
› RUBRIKANNONCER
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.900,- ekskl. moms.
Underviser
Maja O’Connor, cand.psych., ph.d. Postdoc i klinisk forskning ved Psykologisk
Institut, Aarhus Universitet.
Godkendt til
Specialistuddannelserne i arbejds- og
organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi
og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.
Kursusnr.: 150304
›MDI og Hamilton
Tid og varighed
Torsdag 29. april 2015. Kl. 10.00-17.00.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
1.950,- ekskl. moms.
Underviser
Stine Bjerrum Møller, cand.psych., ph.d.
Ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 3.99., 6 timer.
Specialistuddannelse i psykoterapi,
voksne: 12.4.4.2.1., 6 timer.
Specialistuddannelse i sundhedspsykologi, voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer.
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 6.4.4.2.2., 6 timer.
Specialistuddannelse i psykopatologi:
13.4.4.2.1., 6 timer.
Kursusnr.: 15801.
(Erstatter sorg og krise hos voksne)
Tid og varighed
Onsdag 22. april – torsdag 23. april
2015.
Varighed: 12 timer.
OM KURSERNE
Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk > Kursusprogram 2015.
Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til
kursussekretær Gitte Jensen, [email protected] eller Annette Gottlob, [email protected].
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 25
› RUBRIKANNONCER
DISPUK
KognitivGruppen
v/psykolog Morten Hecksher
Internationalt eksamineret act træner
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
1-årig uddannelse i ACT for psykologer og læger
Uddannelsen består af 6 modulers undervisning af 3 dage.
Herudover 5 modulers supervision af 2 dage.
Kurset godkendes i forhold til psykologforeningens kriterier for
specialist uddannelse i psykoterapi.
2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I
NARRATIV PSYKOTERAPI
Start 1. september 2015, slut 15. juni 2016.
Gæstelærer 2015: John Winslade
18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år.
Holdstart i Snekkersten den 20. september 2015
Kursusnr. 790-15
Holdstart i Århus den 18. januar 2016 • Kursusnr. 791-16
Undervisere:
Professor, Ph.D. JoAnne Dahl, Uppsala Universitet.
Psykolog, MSc. Morten Hecksher, KognitivGruppen Risskov.
AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER, PSYKIATERE & LÆGER MED CAND.PSYCH. ANNE ROMER
14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, som
konverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierne
Holdstart i Snekkersten den 17. september 2015
Kursusnr. 780-15
Pris: Kr. 53.500,- kan betales i 2 rater.
Tilmelding online: www.kognitivgruppen.dk.
For nærmere info se website eller:
[email protected] ♦ tlf: 87 30 39 39.
HVORDAN KUNNE MAN LEVE? HVORDAN KUNNE MAN LEDE?
DISPUK’s 25 års jubilæum på Kreta
6 intense dage med oplæg af Svend Brinkmann,
Steen Nepper Larsen, Todd May, John Winslade, Robert
Whittaker, Carol Gilligan, James Gilligan, Frank Barrett,
Allan Holmgren, Anette Holmgren og Suzanne Aaholm
Afholdes den 22.- 29. august 2015 (uge 35) på Kreta
Kursusnr. 800-15
Nordens narrative uddannelseshus
www.dispuk.dk
2-årig specialistuddannelse i kognitiv
adfærdsterapi 2015/2016:
Voksen området (opstart september -15)
B&U området (opstart marts -16)
Hospitalssektionen
kvartside -psykolognyjan2015.indd
1
Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser
Møllestien 52, 8000 Århus
[email protected]
Moaiku
Relationel Traumeterapi
Introduktion til Relationel Traumeterapi
1.-3.juni i København
Relationel traumeterapi er en psykomotorisk og systemisk metode.
Arbejdsformen er nyskabende. Den kombinerer kropsorienteret
færdighedstræning og systemisk gruppeproces i opbygningen af et
færdighedsniveau individuelt og gruppemæssigt, hvor tilstande, der
har været holdt i dissociation kan blive reguleret i gensidighed.
Efteruddannelse starter i 2016.
Pris: 3450 kr ved tilmelding før 15/4 2015 – derefter 3750 kr
Skjulte livsvalg
fokus på teenagefasen i psykoterapeutisk proces
3.-6.november i København
Dannelse af identitet - forhold til indre og ydre autoritet - samt
omstrukturering af hjernen står centralt i teenageårene. Hvordan
præges vi i ungdomsårene ? hvordan viser disse prægninger sig i
vores relationer som voksne ? og hvilken rolle spiller de i psykoterapeutisk proces ? Psykomotorisk færdighedstræning og systemisk
gruppeproces er de praktiske metoder, der anvendes til at bevidstgøre og åbne mønstre.
Pris: 4600 kr ved tilmelding før 29/9 2015 – derefter 5000 kr
Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykomotoriker,
psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information:
[email protected] • www.moaiku.dk
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
19-03-2015 10:29:59
Workshop med Candice M. Monson
Torsdag d. 24. og fredag d. 25. september 2015
The purpose of this workshop is to train participants in Cognitive Processing
Therapy (CPT), an evidence-based treatment for posttraumatic stress disorder
(PTSD). CPT has been demonstrated to be effective for the treatment of PTSD
and other common comorbidities resulting from a range of traumatic events and
can be implemented as an individual or group treatment. CPT consists of trauma-focused cognitive therapy arranged as a systematic and progressive series
of skills and assignments.
Læs mere på sektionens hjemmeside på www.dp.dk.
Learning Objectives:
Participants will describe PTSD symptoms and theory underlying CPT. Participants will list pretreatment issues and recommended assessment measures.
Participants will demonstrate knowledge and skills required to implement CPT,
an evidence-based psycho-therapy for PTSD.
Kurset er godkendt af følgende fagnævn, alle steder med 12 timer:
Psykoterapi (12.3.99. Psykoterapi Øvrige); Sundhedspsykologi (11.4.4.2.2.
Intervention i klinisk arbejde); Psykopatologi (13.3.99. Psykopatologi Øvrige);
Psykotraumatologi (14.4.4.2.2.2. Intervention på individuelt plan i relation til
længerevarende og kroniske traumer).
Antal kursustimer: 12
Deltagerantal: maks. 25 (psykologer og læger)
Kursussprog: engelsk
Pris: 2.500 kr. for medlemmer af Hospitalssektionen (alle regionsansatte medlemmer af DP), 2.800 kr. for ikke-medlemmer og 2.200 kr. for studerende. Der
gives betalingsoplysninger ved tilmelding.
Sted: Hotel Scandic Copenhagen, Vestre Søgade 6, 1601 København V.
Tid: Torsdag d. 24. september kl. 9:00-16:30 og fredag d. 25. september kl.
9:00-15:30.
Tilmelding/videre kursusinformation: [email protected].
› RUBRIKANNONCER
2-årig
ii til Danmark
2-årig
uddannelse
En af de ledende eksperter i Self-Compassion kommer
for uddannelse
første gang
Acceptance and Commitment
Self-Compassion and Emotional
Resilience
Therapy (ACT)
Ved Kristin Neff, ph.D.
Therapy (ACT)
for
for psykologer
psykologer og
og læger
læger –– 2015-2017
2015-2017
•
•
•
•
Kelly
Kelly Wilson
Wilson (USA)
(USA) • Robyn
Robyn Walser
Walser (USA)
(USA) • Niklas
Niklas Törneke
Törneke (Sverige)
(Sverige) • Kirk
Kirk Strosahl
Strosahl (USA)
(USA) • Patricia
Patricia Robinson
Robinson (USA)
(USA)
•
•
•
Self-Compassion:
Thomas
Thomas Gustavsson
Gustavsson (Sverige)
(Sverige) • Benjamin
Benjamin Schoendorff
Schoendorff (Canada)
(Canada) • Rikke
Rikke Kjelgaard
Kjelgaard (Sverige)
(Sverige) • Ole
Ole Taggaard
Taggaard Nielsen
Nielsen (Danmark)
(Danmark)
Self-Compassion er at udvise medfølelse med sig selv i øjeblikke, hvor man oplever sig selv som
ACT
Danmark
og
ACT
Klinikken
udbyder
den
2-årig
efteruddannelse
ii ACT
for
psykologer
og
læger.
ACT
Danmark
og
ACT
Klinikken
udbyder
den
2-årig
efteruddannelse
ACT
for
psykologer
og
læger.
utilstrækkelig, hvor man På
fejler eller underviser
hvor man generelt
oplever lidelse.
Self-Compassion
kan ses
På uddannelsen
uddannelsen underviser internationalt
internationalt anerkendte
anerkendte navne
navne indenfor
indenfor ACT
ACT som
som alle
alle er
er ACBS
ACBS godkendte
godkendte
ACT
opstarter
ii april
Uddannelsen/supervision
er
som “hjertet” i mindfulness.
HvorUddannelsen
mindfulness
peger
på:ii København.
“åbenhed
overfor indre oplevelser”,
ACT trænere.
trænere.
Uddannelsen
opstarter
april 2015
2015
København.
Uddannelsen/supervision
er godkendt
godkendt
ary
under
Specialiseringsmodulet
12.4.4.2.2.
Grundlagsteori
og
klinisk
teori
(Kognitiv-adfærdsterapeutisk).
empl
under
Specialiseringsmodulet
12.4.4.2.2.
Grundlagsteori
og
klinisk
teori
(Kognitiv-adfærdsterapeutisk).
plary nt
an ex
tilføjer Self-Compassion:Primær
“hvad har jeg
brug for?”.
StadigRobyn
mere forskning
viser, at (Sverige).
Self-Compassion
exem
s is
excelle
”Thi
lledntthe
s isman
, with exscean
”Thi
Primær supervisor
supervisor er
er Ole
Ole Taggaard
Taggaard Nielsen
Nielsen med
med Robyn Walser
Walser (USA)
(USA) og
og Niklas
Niklas Törneke
Törneke (Sverige).
e
ogra
d th
m,pwleith
ader
raho
at
s an
erro
h th
prog
er forbundet med følelsesmæssig trivsel og modstandskraft, social forbundethed, opretholdelse pr
ad
le
ks
p
or
h tthat
throug
w ksho llow th
ugen
fo
wor
w
of
an
llo
fo a permanent tice.
ofak
nd m
e a perm prac e.
af sunde vaner, lavere niveauer af angst og depression samt mindre selvkritik og perfektionisme. kikicand
n make in your practic
e in your ded.”
can
renc
”
diffe
rencecommen
ended. yes
diffe
ghly recomm
Ha s
Highly re
en C.
Hi
C. Haye
Underviser:
Stev
Steven
Kristin Neff, Ph.D., Associate Professor, Human Development and Culture Universitetet i Texas
ved Austin, er en af de første der har lavet videnskabelige undersøgelser af Self-Compassion.
Hendes forskningsmæssige indsats har haft fokus på at definere Self-Compassion og på at kunne
måle det. Ud over at have
publiceret
en lang rækkei Self-Compassion
videnskabelige artikler om
emnet,gang
er hun Danmark
En
En af
af de
de ledende
ledende eksperter
eksperter i Self-Compassion kommer
kommer for
for første
første gang til
til Danmark
forfatter til “Self-Compassion” (2011). Kristin Neff tilbyder workshops i Self-Compassion på
verdensplan, og har udviklet et empirisk undersøttet program der hjælper mennesker med at
praktisere Self-Compassion og venlighed overfor sig selv.
Self-Compassion and Emotional Resilience
avn
K øbenh 2015
.7
den 24 6.00
-1
kl 9.00
Ved Kristin Neff, ph.D.
Ved Kristin Neff, ph.D.
Læringsmål:
• Hvad er Self-Compassion ?
• Hvilke fordele er der ved Self-Compassion – hvad
Self-Compassion:
viser videnskaben?
Self-Compassion:
Self-Compassion
• Hvilke teknikker kan øge evnen til Self-Compassion
Self-Compassion
er at
at udvise
udvise medfølelse
medfølelse med
med sig
sig selv
selv ii øjeblikke,
øjeblikke, hvor
hvor man
man oplever
oplever sig
sig selv
selv som
som
? hvorer
utilstrækkelig, hvor
man fejler
fejler eller
eller hvor
hvor man
man generelt
generelt oplever
oplever lidelse.
lidelse. Self-Compassion
Self-Compassion kan
kan ses
ses
utilstrækkelig,
man
• Hvordan kan man motivere sig selv med venlighed
fremfor
selvkritik?
som
“hjertet”
i
mindfulness.
Hvor
mindfulness
peger
på:
“åbenhed
overfor
indre
oplevelser”
som “hjertet” i mindfulness. Hvor mindfulness peger på: “åbenhed overfor indre oplevelser”,,
tilføjer
Self-Compassion:
“hvad
har
jeg
brug
for?”
.
Stadig
mere
forskning
viser,
at
Self-Compassion
• Hvilken rolle spiller Self-Compassion i omsorgstræthed
tilføjer Self-Compassion:
“hvad har jeg brug for?”. Stadig mere forskning viser, at Self-Compassion
hos behandlere?
er forbundet med følelsesmæssig trivsel og modstandskraft, social forbundethed, opretholdelse
er forbundet med følelsesmæssig trivsel og modstandskraft, social forbundethed, opretholdelse
af sunde vaner, lavere niveauer af angst og depression samt mindre selvkritik og perfektionisme.
af sunde vaner, lavere niveauer af angst og depression samt mindre selvkritik og perfektionisme.
Self-Compassion appellerer bredt og er ikke knyttet
til nogen bestemt terapeutisk referenceramme.
Underviser:
Underviser:
For mere information om Kristin Neff: http://www.self-compassion.org.
Kristin Neff, Ph.D., Associate Professor, Human Development and Culture Universitetet i Texas
Kristin Neff, Ph.D., Associate Professor, Human Development and Culture Universitetet i Texas
ved
ved Austin,
Austin, er
er en
en af
af de
de første
første der
der har
har lavet
lavet videnskabelige
videnskabelige undersøgelser
undersøgelser af
af Self-Compassion.
Self-Compassion.
Hendes
indsats
har
haft
på
Deltagergebyr: Dkr. 2250 Inkl. Forplejning. Arrangør:
ACT Klinikken
Danmark
Hendes forskningsmæssige
forskningsmæssige
indsatsog
har ACT
haft fokus
fokus
på at
at definere
definere Self-Compassion
Self-Compassion og
og på
på at
at kunne
kunne
måle
måle det.
det. Ud
Ud over
over at
at have
have publiceret
publiceret en
en lang
lang række
række videnskabelige
videnskabelige artikler
artikler om
om emnet,
emnet, er
er hun
hun
forfatter
forfatter til
til “Self-Compassion”
“Self-Compassion” (2011).
(2011). Kristin
Kristin Neff
Neff tilbyder
tilbyder workshops
workshops ii Self-Compassion
Self-Compassion på
på
verdensplan,
verdensplan, og
og har
har udviklet
udviklet et
et empirisk
empirisk undersøttet
undersøttet program
program der
der hjælper
hjælper mennesker
mennesker med
med at
at
praktisere Self-Compassion
Self-Compassion og
og venlighed
venlighed overfor
overfor sig
sig selv.
selv.
praktisere
Mere information og tilmelding: www.actdanmark.dk
København Centrum
n
haavvn 15
nh
en
K
be
øb
Kø
2
015
.7
20
4
2
.7
n
4
e
2
d
0
den 0 -16
.0
0
.0
6
.0
-1
9
0
l
kkl 9.0
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
http://lokaler.psykologkontakt.dk
Dejligt lokale i Hillerød
Lokale til leje i velfungerende
Klinikfællesskab
Klinikken er handicapvenlig med
elevator, fælles venteværelse og
køkken. Udlejes hel eller halv tid.
Kontakt Beate S. Thomsen:
Tlf. 6141 5444,
[email protected]
Praksis for børneungdomspsykiatri og psykologi
VESTERBROGADE 20, 2. tv.,
1620 KBH V er et lokale ledigt.
Der er fælles toiletter, køkken og
venteværelse.
Tlf. 20 300 813
[email protected]
Læringsmål:
Læringsmål:
• Hvad er Self-Compassion ?
• Hvad er Self-Compassion ?
• Hvilke fordele er der ved Self-Compassion – hvad viser videnskaben?
• Hvilke fordele er der ved Self-Compassion – hvad viser videnskaben?
• Hvilke teknikker kan øge evnen til Self-Compassion ?
• Hvilke teknikker kan øge evnen til Self-Compassion ?
• Hvordan kan man motivere sig selv med venlighed fremfor selvkritik?
• Hvordan kan man motivere sig selv med venlighed fremfor selvkritik?
• Hvilken rolle spiller Self-Compassion i omsorgstræthed hos behandlere?
• Hvilken rolle spiller Self-Compassion i omsorgstræthed hos behandlere?
Self-Compassion
appelerer
er
knyttet
til
bestemt
Self-Compassion
appelerer bredt
bredt og
og
er ikke
ikke
knyttet
til nogen
nogen
bestemt terapeutisk
terapeutisk referenceramme.
referenceramme.
Nye kurser
og
uddannelser
for
læger
og
psykologer...
For
For mere
mere information
information om
om Kristin
Kristin Neff:
Neff: http://www.self-compassion.org.
http://www.self-compassion.org.
5 kursusdage om
Meta-kognitiv Terapi (30 timer)
Deltagergebyr:
Deltagergebyr: Dkr.
Dkr. 2250
2250 Inkl.
Inkl. Forplejning.
Forplejning. Arrangør:
Arrangør: ACT
ACT Klinikken
Klinikken og
og ACT
ACT Danmark
Danmark
Mere
Mere information
information og
og tilmelding:
tilmelding: www.actdanmark.dk
www.actdanmark.dk
(Kan godkendes under anden teoretisk referenceramme, 12.4.4.2.3)
Meta-kognitiv terapi er en ny og meget effektiv metode baseret på
mange års forskning indenfor et bestemt opmærksomhedssyndrom,
som menes at være årsag til alle psykiske lidelser. Underviser er
specialistpsykolog Pia Callesen, der har en 2-årig Meta-kognitiv
specialistuddannelse fra Manchester og har fået flere års individuel
supervision hos Prof. Adrian Wells.
Kursusstart: d. 6 okt. 2015. Pris inkl forplejning 10.500,- kr
Mesterklasser
Specialistpsykolog Elin Wesslander, Sverige
KAT og ACT for børn og unge med ADHD
d. 14 sept. 2015 kl. 9-16
Mesterklasser
Dr Frank Dattilio, USA
Kognitiv terapi ved svære sager
d. 9+10+11 nov 2015 kl. 9-16
Pris for mesterklasserne er 2800,- kr pr dag inkl. forplejning
Læs mere om CEKTOS’ kommende kurser her: www.cektos.dk
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 27
› RUBRIKANNONCER
Kreds København-Frederiksberg
Gå-hjem-møde
Når legen på nettet går galt!
v. psykolog Helene Almind Jansen
Vi ser på, hvordan børn og unge bruger sociale medier til at
skabe sig selv, deres identitet og seksualitet ,og hvilke behandlingsmæssige udfordringer det giver, når legen på nettet
går galt.
Helene arbejder på Sexologisk Klinik og var tidligere ved Center for seksuelle overgreb, også i Kbh.
Arrangementet finder sted tirsdag den 20. maj 2015 kl. 16.3019.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100
København Ø. Lokale 2A+B.
Vi begynder til tiden, og der er kaffe/te m sødt.
Deltagelse er gratis – men tilmeld dig gerne af hensyn til indkøb af forplejning senest søndag den 18. maj 2015.
Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde
annonce www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om.
Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte
kursusleder Louise Svendsen, [email protected].
Kreds København-Frederiksberg
Modulet vedrørende forskning og formidling
ved psykologerne Janni Niclasen & Lars Lundmann
17.-19. august 2015, København - pris kr. 5000
Kurset henvender sig til psykologer, der er i gang med specialistuddannelsen. Formålet er at give deltagerne en viden i forskningsmetodologi, så de selvstændigt og kritisk kan vurdere empiriske undersøgelser, herunder forskningsdesigns, undersøgelsesredskaber, og de
mest almindelige kvantitative og kvalitative analyseformer. Der vil
være en indføring i litteratursøgning samt grundlaget for på en
reflekteret måde selv at undersøge, analysere og beskrive en faglig
problemstilling på basis af et systematisk indsamlet materiale.
Der vil i undervisningen blive vekslet mellem forelæsninger, gruppearbejde, diskussion og arbejde med eget forskningsprojekt.
Autoriseret psykolog, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi
og psykoterapi, dr. Poul Nissen, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i København, vil forstå vejledning af opgaverne mod særskilt betaling.
Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening:
Modulet vedrørende forskning og formidling kursus 4.0, i alt
18 timers teori.
Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce
på www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Tina Espander,
[email protected].
Kreds København-Frederiksberg
Den psykologiske undersøgelse Børneområdet (5.3)
den 31. august, 1.-2. samt 15.-17. september 2015
i Købehavn - pris 8200 kr. inkl. moms.
Med psykologerne Mette Dalgaard, Anja Christensen, Anne
Holländer, Heidi Rose, Rikke Schwartz, Lennart Pedersen,
Käte From og Louise Svendsen
Generel introduktion til den psykologiske undersøgelse, herunder
undersøgelsens kontekstniveauer, områder og dimensioner. Præsentation af metoder til vurdering af risiko- og beskyttende faktorer samt
forskellige undersøgelsesmetoder bl.a. observationsmetoder, metoder til undersøgelse af barnet og dets relationelle miljø ud fra et tilknytningsteoretisk perspektiv, diagnostiske redskaber og rating scales til vurdering af psykiatriske lidelser og det adaptive funktionsniveau, samt neuropsykologiske tests. Endelig vil kurset blive afsluttet
med rapportskrivning og formidling af resultater.
Tilmelding er bindende fra den 25. juni kl.18.00 og skal ske via
webben, hvor du også kan se den fulde annonce:
www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen,
du ønsker at se mere om.
Bemærk; dette er blot et af flere kurser, der udbydes inden for Børneområdet i 2015.
Bliver der god tilslutning til holdet, sætter vi prisen ned!
Har du spørgsmål, kan du kontakte Marianne Buhl Løfstedt:
[email protected].
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
Tyrkiet 2015
Mindfulness-træner
eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære metoden?
Det er 12. år, psykologerne Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen
og psykiater Bodil Andersen udbyder kurserne for psykologer,
læger og sundhedspersonale.
Forår 7. maj - 14. maj 2015
Efterår 1. oktober - 8. oktober 2015
For yderligere oplysninger se www.kognitivcenterfyn.dk
Midt på Gammel Kongevej i smukt indrettet
psykologpraksis
Stort møbleret lokale (24m2 - velegnet også til gruppe) til leje i professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre gode
faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer.
Se mere info på www.psykologpraksissen.dk.
Kontakt Trine M. Johnsen på [email protected].
› RUBRIKANNONCER
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
afholder i København:
afholder i Aarhus:
Håndtering af akutte og kroniske
smerter vha. hypnose
Avanceret hypnoterapi med brug af
klientoptagelser som hjælpemiddel
Videregående kursus
med læge og Hypnoterapeut Jens-Jørgen Gravesen
med cand.psych., specialist i psykoterapi Lone Bennedsen
12. - 13. september 2015
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø
Formål: at få kendskab til teorien inden for området; at forholde
sig til smerteoplevelser hos klienter med forskellige historier og forskellige typer af smerte; at få inspiration til at kunne skræddersy individuelle hypnoseinterventioner til egne klienter og kunne opmuntre
disse til selvhypnose.
Indhold: Der vil blive præsenteret forskellige hypnosestrategier.
Teknikker til at gå ind i smerten og til at gå uden om den; om ubevidst udforskning af smerten til øget indsigt eller til heling af konflikter; metoder til at fremkalde bedøvelse; kognitiv-perceptuel ændring
af smerteoplevelser og distraktionsteknikker til dæmpning af smerte.
Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org.
Early Bird pris ind til 12. juli 2015: 3.500,- kr. for medlemmer, 4.000
kr. for ikke-medlemmer.
Efter 12. juli 2015 er prisen: 4.500,- kr. for medlemmer, 5.000 kr. for
ikke-medlemmer.
Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.
26. og 27. september 2015
i Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41.4 sal, Aarhus
Forudsætninger:
Deltagerne forudsættes at have grundlæggende træning i hypnoterapi og at have lyst til at deltage i udveksling af erfaringer med de øvrige kursusdeltagere og til at træne i metoder efter behov.
Tankegangen bag negativ spontanhypnose (NSH) og behandlingen
af NSH vil selvfølgelig også indgå i kurset.
Indhold:
1) at kursusdeltagerne aktiveres i planlægning af behandling på basis
af fremlagte cases og
2) at deltagerne præsenteres for videoer af klientbehandlinger.
Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org.
Early Bird pris ind til 26. juli 2015: 3.500 kr. for medlemmer,
4.000 kr. for ikke-medlemmer.
Efter 26. juli 2015 er prisen: 4.500 kr. for medlemmer, 5.000 kr.
for ikke-medlemmer.
Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
afholder i København:
Grundkursus i klinisk hypnose del 1 og 2
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
med cand.psych. specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal
Kreta eller Kerteminde
Første del: 19.-20. september 2015 og
Anden del: 7.-8. november 2015
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø
Eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness?
(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden)
Målgruppe: Psykologer, som er nybegyndere eller let øvede i
klinisk hypnose.
Formål: At få deltagerne i gang med at bruge hypnose både på
sig selv og andre.
Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, praktiske hypnoseøvelser og supervision.
Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig.
www.ingeguldal.dk.
Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelserne.
Mindfulness træner (MBCT), trin 1 og 2 2015
Kognitiv Center Fyn udbyder for 13. år kurser i Mindfulness baseret kognitiv terapi med
psykologerne Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen.
For psykologer, læger og tværfagligt sundhedspersonale.
Trin 1 At lære metoden og bruge den på sig selv (Kreta 1/10, Kerteminde 26/10)
Trin 2 At lære at træne/ lave kurser for andre – for deltagere, der har erfaring med
Mindfulness Meditation svarende til Trin 1 (Kerteminde 20/5)
For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure: se www.kognitivcenterfyn.dk
eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 51 24 04 50 onsdag og fredag kl. 9-13
eller [email protected].
Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org.
Det er billigst at blive medlem og tage del 1 og 2 samlet til Early bird pris.
Betal 300 kr. i medlemskab og 6.000 kr. for del I og II inden 19. juli 2015.
Early Bird pris ind til 19. juli 2015: Del I og II: 6.000 kr. for medlemmer og 7.000 for ikke-medlemmer.
Efter 19. juli 2015 er prisen: Del I og II: 7.000 kr. for medlemmer
samt 8.000 for ikke-medlemmer.
Early Bird pris ind til 19. juli 2015: Del I: 3.500 kr. for medlemmer
og 4.000 kr. for ikke-medlemmer.
Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
35-95 kr./t.
www.phuset.dk
Det Danske
Sigmund Freud Selskab
40 års jubilæum
Tid og sted: Lørdag 2. maj 2015
kl.13-17. Bryghuset, Trekronergade
26, Valby. Entré kr. 200/kr. 250.
Læs meget mere om dagens
arrangement samt tilmelding på
http://freudselskabet.dk/Kalender.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 29
› RUBRIKANNONCER
DESIGN&&DRIVE
DRIVE
DESIGN
– specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer
– specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer
Start december 2015 – slut juni 2017
Start december 2015 – slut juni 2017
Hold 1 med 18 deltagere har netop afsluttet deres forløb. Hold 2 med 24 deltagere er i fuld gang.
Hold 1 med 18 deltagere har netop afsluttet deres forløb. Hold 2 med 24 deltagere er i fuld gang.
Nu åbner Organisationspsykologerne Willer, Bryld & Strøier for tilmeldingen til et nyt hold på
Design & Drive
for arbejdsorganisationspsykologer
psykologer
Nuspecialistuddannelsen
åbner Organisationspsykologerne
Willer,
Bryld & og
Strøier
for tilmeldingen til etognyt
hold på i
eller på vej mod ledelse.
specialistuddannelsen
Design & Drive for arbejds- og organisationspsykologer og psykologer i
eller på vej mod ledelse.
En grundig beskrivelse af uddannelsen kan ses på www.wbs-organisationspsykologer.dk
En grundig beskrivelse af uddannelsen kan ses på www.wbs-organisationspsykologer.dk
EFTERUDDANNELSER
+ KURSER I 2015
Kreds Storstrøm
Foredrag/kursus om dissociation med Bodil Claesson
ANVENDELSE AF EXNERS
RORSCHACH SYSTEM
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
WISC-III - WISC-IV
ALDRING OG DEMENS I
NEUROPSYKOLOGI &
NEUROPÆDAGOGIK
Dissociation er en tilstand, man først lige er begyndt at forstå og forklare. Bevidstheden adskilles fra dele af kroppen eller hele kroppen, mest ekstremt når
man ser sig selv udefra i "ud-af-kroppen oplevelser." Dissociation er en reaktion
på et traume, altså en for voldsom påvirkning af personens nervesystem.
Mange diagnoser, såsom depression, mani, bipolar lidelse, adfærdsvanskeligheder, udadreageren, indadreageren, DAMP, ADHD osv. dækker over tilstande, der egentlig består i en svingen op og ned mellem for høj og for lav arousal i
nervesystemet, (eller rettere sympatisk og parasympatisk arousal), hvilket man
ofte ser efter traumer.
Hvis et traume rammer et lille barn, som jo altså ikke kan kæmpe imod eller
flygte, har barnet ofte ikke andre muligheder end at dissociere, altså hoppe ud
af kroppen. Derfor rammer traumer i barndommen hårdere, end hvis de sker for
en voksen.
FLOW OG MEDITATION
Nyere forskning peger på, at personer, der har oplevet tidlige traumer og dissociation, er mere disponerede for stress og andre ubehagelige reaktioner senere
i livet. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad det er der foregår, og gøre hvad man
kan for at hjælpe barnet. Men også at se de senere reaktioner ud fra en helhedsforståelse, som går ud på, at krop og psyke er to sider af samme sag.
Modul I (start 17/9). Modul II (start 23/4 + 1 dag (14/4 + 2 gange i efteråret)
22/10). Modul III (start 18/6 + 17/12).
Underviser: Cand.psych., ph.d. Claus
Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen. Haugaard Jacobsen.
1 dag. Start den 22/5 + 27/11.
Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen.
TAT - THEMATIC
APPERCEPTION TEST
Start den 21/4 + 20/10.
Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen.
ASPEKTER VED UNDERSØGELSE AF FORÆLDREKOMPETENCE
2 dage. Start den 15/9.
Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen.
2 dage (start 12/5).
Underviser: Cand.psych., neuropsykolog
Susanne Freltofte.
1 dag (start 11/5).
Underviser: Lektor Frans Ørsted Andersen.
KURSERNE AFHOLDES ALLE CENTRALT
I AALBORG OG ER INKL. MATERIALER
OG FULD FORPLEJNING.
FOLKEUNIVERSITETET I AALBORG
tlf. 9816 7500 . www.fuaalborg.dk
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
Foredraget vil tage afsæt i en neurofysiologisk forklaring på, hvad der sker i
kroppen, når man bliver traumatiseret, men der vil også være mange caseeksempler på forskellige former for dissociation, og en gennemgang af, hvilken
form for behandling der er mest hensigtsmæssig. Der vil også være øvelser.
Underviser: Cand.psych. Bodil Claesson, klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi, og SE-practitioner.
Dato: Torsdag den 30. april 2015 kl. 10-16.
Sted: Marjatta Kulturhus, Strandvejen 11, 4733 Tappernøje.
Tilmelding: Senest 10. april 2015 på [email protected].
Pris: 900 kr. (inkl. moms samt forplejning). Indbetales til konto nr. 0400
4012446026 i Lån & Spar Bank.
› RUBRIKANNONCER
Dansk Psykolog Forening indbyder til
Vi skaber værdi og velfærd
Dansk Psykolog Forenings
ÅRSMØDE 2015
Tid: Mandag den 1. juni 2015, kl. 10-18
(Kaffe & croissant fra kl. 9.30)
Sted: Tivoli Congress Center
Arni Magnussons Gade 2, København V.
PROGRAM
9.30-10.00: 10.00-10.30: Ankomst. Kaffe & croissant
Velkomst ved Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening
Fælles program
10.30-11.00: 11.00-11.15: Fremtidens psykologidentitet. Ved professor, cand.psych. Lene Tanggaard.
Hvad har psykologkampagnen lært os? Ved cand.psych. Line Fleckenstein
Andersen.
Aftagernes stemme: Hvor er der brug for psykologer, og til hvad?
Ved fire beslutningstagere fra det offentlige arbejdsmarked.
Nye veje på universitetet. Ved cand.psych. Ann-Louise Holten og økonom
Nikolaj Harmon.
-
11.35-12.20: Hvad betyder samfundsudviklingen
for den faglige identitet, fremtidens
arbejdsform og den kærneværdi,
psykologer bidrager med.
12.20-12.45: Alle medlemmer er velkomne!
Selv om eksemplerne er hentet fra det offentlige arbejdsmarked, vil drøftelserne
være relevante også for dig, der er privatansat eller privatpraktiserende.
Fem individuelle workshops
Læs mere: www.dp.dk > Årsmøde
Pris: 550 kr. for psykologer i beskæftigelse,
300 kr. for øvrige medlemmer.
Tilmelding: Via www.MitDP.dk
Fælles program
12.45-13.30: 13.30-15.15: 15.15-16.00: 16.00-16.30: 16.30-18.00: Frokost.
Psykologrollen i fremtiden. Vælg mellem: (1) Psykologen som ”lonely wolf”. (2) Psykologen som leder.
(3) Psykologen som akademiker. (4) Psykologen som multikunstner.
(5) Psykologen som innovator.
Mød dine politikere. Ved Social- og Sundhedspolitisk Udvalg i Dansk
Psykolog Forening.
Velfærdsstaten 2050 – udfordringer og løsninger. Ved Jonas Kroustrup,
Chief Resilience Officer.
Socialt samvær. Tapas og hygge i de tilstødende lokaler.
Læs meget mere om oplægsholdere og programindhold på www.dp.dk > Årsmøde.
Her finder du også de enkelte workshops beskrevet – så du kan træffe dit valg.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 31
!
› STILLINGSANNONCER
Når du søger job
Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn
i nyt job, beder vi dig skrive til [email protected].
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
tlf. 35 26 99 55 eller på [email protected].
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
Stillinger i Psykolog Nyt
Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet
ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler
og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge dette, hvis der er tvivl.
Offentlig ansættelse:
Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger, følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en
tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten eller Dansk Psykolog Forening på [email protected].
Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med
cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for
forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og
vejledning.
Privat ansættelse:
Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den
enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til
[email protected].
Praksiskandidatstillinger:
Man kan alene blive ansat i sin praksiskandidatstilling, og da følger man reglerne for privatansættelse.
Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening
for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, [email protected]. Eller brug vores hjemmeside www.dp.dk
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
Psykolog til
behandlingsarbejde
med børn, unge
og familier
Familieinstitutionen topshøj søger en psykolog
på Fuld tid (evt. 32 timer). vores nye psykolog
skal indgå i behandlingsarbejdet med eleverne
såvel som Familiesamarbejde.
Vi forventer:
• at du er uddannet psykolog - med en høj
faglighed og en vis portion erfaring.
• at du primært orienterer dig inden for en
narrativ/systemisk tilgang.
• at du har kendskab til test.
• at du er god til og kan lide at skrive rapporter.
• at du ønsker at arbejde med individuelle-,
gruppe- og familiesamtaler.
• at du har interesse for behandling af elever diagnosticeret
med sociale og emotionelle vanskeligheder.
• at du kan arbejde i et tæt tværfagligt samarbejde
med dine kollegaer på topshøj.
• at du formår at sætte og holde rammer samt
at håndtere konflikter konstruktivt.
• at du trives med at arbejde i en lille organisation
med mange forskellige opgaver.
Topshøj kan tilbyde dig:
• et arbejde, der gør en forskel i udsatte børns liv.
• Faglig og personlig udvikling, supervision og kurser
i en vis udstrækning.
• sparring gennem samarbejde med engagerede
lærere, pædagoger og psykologer.
• et kollegialt fællesskab hvor omgangstonen
er kendetegnet af nærhed og humor.
• Fri i stort set alle skoleferier.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 7. maj 2015
ansøgning sendes snarest til Familieinstitutionen topshøj,
topshøjvej 60, 4180 sorø eller på e-mail til
[email protected]. yderligere oplysninger på
www.topshøj.dk eller tlf. 57 83 12 21
(Forstander, cand.psych. Christian kragh pedersen)
Topshøj er en dagbehandlingsskole, der har eksisteret i 28 år, med
18 medarbejdere og 26 børn. Vores målgruppe er børn med psykiske,
sociale, indlærings- og familiemæssige vanskeligheder. Vi arbejder ud
fra den narrative og systemiske teori og metode. Børnene er opdelt
i to huse indskoling/mellemtrin og udskoling.
› STILLINGSANNONCER
Psykolog
Center for spiseforstyrrelser, klinik i Roskilde
Vi søger velkvalificeret psykolog til vores
interessante og dynamiske arbejdsfelt,
hvor de kliniske arbejdsopgaver er fokuseret omkring behandling af børn,unge
og voksne med spiseforstyrrelser. Vores
kommende psykologkollega vil indgå i et
fagligt højt kvalificeret behandlerteam.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og med
ansættelse fra 01.07.15.
Yderligere oplysninger
Ring gerne til psykologfaglig ledende
koordinator Annette Anbert,
tlf. 20 23 42 82.
Ansøgningsfrist 04.05.15.
Se det fulde opslag på
www.regionsjaelland.dk/Job
quicknr. 16939
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000
medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver
inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en
række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og
læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os
også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center
Ballerup søger specialist
i psykoterapi med DAT
og ACT-kompetencer
til tværgående supervisionsopgaver både mono- og
tværfagligt på forskellige niveauer i centret samt
klinisk arbejde. Det kliniske arbejde vil foregå i team for
belastningsreaktion og personlighedsforstyrrelser (BP
team) i Psykoterapeutisk ambulatorium.
Patienter tilbydes her både gruppe og individuel
psykoterapi i manualiserede forløb med udgangspunkt
i enten DAT eller ACT. Teamet er tværfagligt og består af
både læger, psykologer, sygplejersker, socialrådgiver og
ergoterapeut.
Stillingen er på ml. 30 og 37 timer efter aftale.
Se hele stillingsopslaget under “Ledige stillinger” på
www.regionh.dk/job.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 33
› STILLINGSANNONCER
Undervisere til
kursusprogrammet
2016
Dansk Psykolog Forening søger undervisere til kurset 17.3. Med gruppen i fokus.
Kurset er godkendt til arbejds- og organisationspsykologimodulet.
Kurserne på modulet skal sikre, at den kommende
specialist besidder en bred teoretisk viden inden for
området med særlig vægt på kendskab til udredning
og intervention.
Arbejds- og organisationsmodulet skal sikre, at psykologen er i stand til at foretage fagligt relevante og
metodisk forsvarlige udredninger af problemstillinger inden for området på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
Psykologen skal via modulet opnå indsigt i forskellige metoders forankring og deres praktiske og teoretiske anvendelighed, herunder deres begrænsninger. Psykologen skal endvidere gøres i stand til at
vælge relevante interventionsformer med dokumenteret effekt.
Den kommende specialist skal på arbejds- og organisationsmodulet opnå kendskab til udviklingstendenser inden for feltet samt viden om lovgivning og
etiske problemstillinger i forbindelse med arbejds- og
organisationspsykologiske arbejdsopgaver. Endelig
skal det sikres, at psykologen er i stand til at trække
på relevante teorier fra andre specialeområder.
Se Kursusbeskrivelse, formål og læringsmål, oplysninger om kvalifikationer, aflønning m.m. på
www.dp.dk – om DP – ledige stillinger.
Ansøgningsfrist: 8. maj 2015.
Ansøgning sendes til [email protected] eller med brev til
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100
København Ø, att.: sekretær Gitte Jensen.
External lectures needed
- Exciting teaching
positions!
DIS - Danish Institute for Study Abroad is seeking psychologists
with strong teaching skills to teach, in English, one of the
following courses:
• Positive Psychology (core course)
• European Clinical Psychology (core course)
Read more about DIS, each course and curriculum on: http://www.
disabroad.org/study-abroad-dis/jobs-positions/faculty-academic/
Start date of employment is August 1, 2015.
Teaching
• Exciting, international educational environment
• 2 classes of 1.5 hours per week per semester
• Salary by AC agreement
• Each course will be offered twice a year (Spring and Fall semesters)
• Core courses also include participation in course integrated study
tours which includes travelling both within Denmark (for 3 days)
and the rest of Europe (for 6 days) per semester
Professional and personel competencies
• Master’s Degree in Psychology is a requirement; Ph.D. in
Psychology optional
• Teaching experience in creating a structured, interactive classroom
• Expertise in integrating psychological theory with research and
hands on application
• Experience in clinical practice and/or research activities
• Academic English skills
• Motivation to engage academically as well as socially with students
• Flexible and creative
We offer a challenging and exciting international educational
environment with a strong focus on our highly motivated American
undergraduate students as well as excellent support from our
Office of Academic Support and the Academic Director. You will
be working in a dynamic environment together with a dedicated
academic faculty and staff where emphasis is on academic quality,
cross-cultural understanding, teamwork, innovation and adaptability.
Application deadline: Monday, April 27, 2015. Please submit a
resume and an application letter in English to [email protected]
Please title the e-mail with the course name you are applying for i.e.:
“Positive Psychology”.
For further information, please contact Carla Caetano, Ph.D.,
Program Director, Psychology at [email protected] or 3376 5471.
DIS - Danish Institute for Study Abroad
DIS is a non-profit, self-governing educational foundation that
since 1959 has offered high quality study abroad programs,
taught in English, in Copenhagen. The DIS students are American
undergraduates (3rd or 4th year) from most or more selective U.S.
universities. Course integrated study tours throughout Europe
and diverse housing options add experiential learning and cultural
immersion to the program.
DIS, Vestergade 7 • DK-1456 København K
(+45) 3311 0144 • www.DISabroad.org
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
› NYT JOB
Dansk Psykolog Forening
› Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Maria Andersen
Psykiatrien Vest
Psykiatrien Region Sjælland
Pr. 1.12.2014
Cand.psych.
Ane Katrine Beck
Hjerneskaderådgivningen
Horsens Kommune
Pr. 1.12.2014
Cand.psych.
Inge-Marie Bek
Døgninstitutionen Tippen
Varde Kommune
Pr. 1.11.2014
Cand.psych.
Nina Blond
Afd. Q, Klinik for
Personlighedsforstyrrelser
Aarhus Universitets hospital
Pr. 1.12.2014
Cand.psych.
Litte Frehr
Kompetencecentret på CFD
Gladsaxe Kommune
Pr. 3.11.2014
Cand.psych.
Jonas Schmidt Funch
Koncern HR, Strategi og Udvikling
Region Sjælland
Pr. 1.1.2015
Cand.psych.
Tine Ellitsgaard Gottschau
Sundhedshuset Indre Nørrebro
Københavns Kommune
Pr. 15.1.2015
Cand.psych.
Anette Guldager
PPR og Forebyggelse
Kalundborg Kommune
Pr. 5.1.2015
Cand.psych.
Mette Damsgaard Hansen
Neurologisk Afd. Slagelse Sygehus
Region Sjælland
Pr. 17.11.2014
Cand.psych.
Tine Nødgaard Hansen
Afd. Q, Voksenpsykiatrien
Psykiatrien Region Midt
Pr. 1.1.2015
Cand.psych.
Ditte Haulrik
Klinik for
Personlighedsforstyrrelser
Regionspsykiatrien Herning
Pr. 1.1.2015
Cand.psych.
Lise-Mette Holton
Studenterrådgivningen, Kbh.
Pr. 1.12.2014
Cand.psych.
Håvard Hovstad
Psykiatrien Syd
Psykiatrien, Region Syddanmark
Pr. 1.12.201
Cand.psych.
Charlotte Maximilian Høgg
Hjerneskadecenter Nordjylland
Aalborg Kommune
Pr. 1.11.2014
Cand.psych.
Helle Jeppesen
Socialstyrelsen
Pr. 1.11.2014
Cand.psych.
Amanda Kusk Kjærgaard
Børne- og Ungerådgivningen,
Helsingør Kommune
Pr. 15.12.2014
Cand.psych.
Kirstien Bruun Larsen
Psykiatrien, Klinik Syd
Region Syddanmark
Pr. 1.12.2014
Cand.psych.
Nina Lildal-Schrøder
Retspsykiatrisk Afdeling
Psykiatrien Region Hovedstaden
Pr. 3.11.2014
Cand.psych.
Lisbeth Lykke Lindhardt
Neurologisk Afd.
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Pr. 2.12.2014
Cand.psych.
Lene Lomholt
PPR, Område Amager
Københavns Kommune
Pr. 1.1.2015
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Tlf. 35 26 99 55.
Mail: [email protected] Web: www.dp.dk
Mandag-torsdag kl. 10-15
Fredag kl. 10-13
Direktør
Marie Zelander
Aarhus-kontoret
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 35 26 99 55.
BESTYRELSE
Formand:
Cand.psych. Eva Secher Mathiasen
[email protected]
Tlf. 35 26 99 55
Cand.psych. Rie Rasmussen, næstformand
[email protected]
Tlf. 24 94 82 73
Cand.psych. Arne Grønborg Johansen
[email protected]
Tlf. 29 47 79 58
Cand.psych. Birgit Tamberg Andersen
[email protected]
Tlf. 51 14 01 18
Cand.psych. Camilla Wulf-Andersen
[email protected]
Tlf. 50 88 88 55
Cand.psych. Claus Wennermark
[email protected]
Tlf. 20 14 80 92
Cand.psych. Irene Christiansen
[email protected]
Tlf. 26 16 13 87
Cand.psych. Merete Strømming
[email protected]
Tlf. 35 35 20 94
Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen
[email protected]
Tlf. 50 55 10 66
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. Kirstine Højgaard Dichmann
[email protected]
Tlf. 31 76 49 94
Stud.psych. Cecilie Schleicher
[email protected]
Tlf. 26 36 00 33
Cand.psych.
Ninna Skov Madsen
Psykiatrien, Klinik Syd
Psykiatrien, Region Syd
Pr. 1.12.2014
ETIKNÆVN
Formand:
Lisbeth Sten Jensen
Cand.pæd.psych.
Nanna Marie Mortensen
Børne og Ungdomspsyk. Amb.
Psykiatrien, Region Syddanmark
pr. 1.11.2014
Øvrige medlemmer:
Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin,
John H. Toft
Cand.psych.
Line Møller
Regionspsykiatrien Vest, Herning
Psykiatrien, Region Midt
Pr. 1.1.2015
Telefonrådgivning
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: [email protected]
Næstformand:
Jytte Gandløse
Suppleanter:
Mette Bentzen, Lotte Sønderby
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 35
Få 35% rabat på en
række udvalgte bøger
Se udvalget på dpf.dk/emne/
psykolognyt
Bestil med kampagnekode DPFORÅR
eller kontakt forlaget på [email protected]
PSYKOLOGI
ORGANISATION
PÆDAGOGIK
Sorteret Magasinpost SMP
SE OG
BESTIL VORES
NYE KATALOG
PÅ DPF.DK
KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K
TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK
Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55
FORÅRSTILBUD