1. No category

8. maj 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
8
Et kulturelt
dilemma
Mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever
under modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det belaster.
Side 4
Kritisk åbenhed
Terapi i cyberspace
Ansigt på en afvist
Ny lov på vej åbner for uvedkommende kig ind i klienters sagsmapper. Utilsigtet, men uheldigt.
Allerede nu er generation 2 i internetbaseret terapi under forberedelse. Hvad har vi lært af 1’eren?
Mød Rikke, der i årevis har lidt
af angst, men ikke har kunnet
modtage sygehusbehandling.
SIDE 3
SIDE 8
SIDE 15
› LEDER
8. maj 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening
8
iljø er ikke kun
Dårligt psykisk arbejdsm
enkelte medarbejders
omkostningsfuldt for den
så på bundlinjen.
liv og trivsel, det koster og
Et kulturelt
dilemma
Mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever
under modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det belaster.
SIDE 4
Kritisk åbenhed
Terapi i cyberspace
Ansigt på en afvist
Ny lov på vej åbner for uvedkommende kig ind i klienters sagsmapper. Utilsigtet, men uheldigt.
Allerede nu er generation 2 i internetbaseret terapi under forberedelse. Hvad har vi lært af 1’eren?
Mød Rikke, der i årevis har lidt
af angst, men ikke har kunnet
modtage sygehusbehandling.
SIDE 3
SIDE 8
SIDE 15
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stresset på arbejde
A
kademikernes arbejdsliv er præget af grænseløshed, selvledelse, dårlig ledelse, konkurrence og præstationskultur. Det kan skabe et dårligt psykisk
arbejdsmiljø med stress, sygefravær, mobning, og ubalance mellem arbejds- og privatliv.
Denne direkte tale er sammenfatningen af AC’s nye undersøgelse af akademikernes psykiske arbejdsmiljø. Hele 28.000 akademikere er blevet spurgt, så materiale
og dokumentation er overbevisende. I en separat undersøgelse har mere end 2.400
psykologer leveret svar, hvad der giver os nyttig viden – og et godt udgangspunkt for
at udpege indsatsområder.
Tallene bekræfter, at psykologer er mere stressede end akademikere set under ét.
8 ud af 10 psykologer oplyser, at de i forskellig grad arbejder under stress, og for
flere end halvdelen gælder det, at de føler sig stressede i hverdagen. Det er ikke noget rimeligt vilkår med tanke på de mange år, vi opholder os på arbejdsmarkedet, og
med vores viden om, hvad stress gør ved os.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø er ikke kun omkostningsfuldt for den enkelte medarbejders liv og trivsel, det koster også på bundlinjen. Medarbejdere, der ikke trives,
leverer et ringere udbytte. Ifølge undersøgelsens konklusioner er forskellen i produktivitet op til 37 procent, afhængig af om arbejdsmiljøet er godt eller skidt. Akademikerne som samlet gruppe ville årligt kunne yde for 10 mia. kroner mere
arbejde, hvis de fik et bedre arbejdsmiljø. Både i det
private og i den offentlige sektor ligger der en investering med mulighed for et enestående afkast.
Ansvaret for kvaliteten i arbejdsmiljøet ligger i
første omgang hos ledelserne. Vi bør derfor være
bedre til at stille krav til virksomhederne om at
sikre gode arbejdsvilkår. Men der bør også være
langt bedre rådgivningsmuligheder for virksomhederne til rådighed. For det er i alles interesse, at
vi leverer gode resultater og har det godt,
mens vi gør det.
AC’s undersøgelser er tilgængelige
på Psykologforeningens hjemmeside.
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
Fax: 35 25 97 37
E-mail: [email protected]
www.dp.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: [email protected]
Redaktion:
Claus Wennermark, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex.
Trykoplag: 10.300 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk­ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: Scanpix
Annoncer 2015
Job- og tekstsideannoncer mv.:
DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected]
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr.
9
10
11
Deadline
11/5
Tirs. 26/5
3/8
Udgivelse
29/5
12/6
21/8
› MISBRUGSBEHANDLING Af Henning Due
Ny lov truer
alkoholbehandling
Ifølge et lovforslag får Socialtilsynet adgang til personoplysninger om personer i alkoholbehandling.
Men dermed forsvinder det fortrolige rum mellem psykologer og borgere i behandling.
A
foto: scanpix
lkoholikere i misbrugsbehandling
må fremover finde sig i, at medarbejderne i Socialtilsynet kan læse
med i de notater, som psykologer eller andre faggrupper skriver ned i løbet af et behandlingsforløb. Det er konsekvensen af et
nyt lovforslag, som Folketinget netop nu
behandler, og som ifølge Sundhedsministeriet skal øge kvaliteten i offentlige og private alkoholbehandlingstilbud.
Men forslaget kan ende med at få det
modsatte resultat, vurderer Psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen.
- Jeg er bekymret for, at behandlerens
pligt til at videregive oplysninger betyder,
at klienter, som er i behandling for alkoholmisbrug, holder tilbage med personlige oplysninger, som en psykolog har brug for at
få indsigt i.
Forslaget giver Socialtilsynet, der er ansvarlig for godkendelse af behandlingstilbuddene, mulighed for at kræve adgang til
personoplysninger om personer i alkohol-
behandling, hvis oplysningerne ”har relevans for socialtilsynets driftsorienterede
tilsyn”, som det udtrykkes.
Psykologer ansat ved alkoholbehandlingssteder er forpligtet til at oplyse en klient om, at oplysninger, som videregives af
klienten under en konsultation, og det er
her, problemet opstår.
- Fortroligheden mellem klient og psykolog er en af grundpillerne i psykologens
arbejdsmetode. Derfor bør journaloplysninger med fortrolige personoplysninger
kun være tilgængelige for relevante fagfolk.
- Det vil i sidste ende betyde, at borgeren ikke får den nødvendige behandling,
for samtaleterapi fungerer kun, hvis en klient frit kan dele fx skambetonede hændelser med psykologen og få bearbejdet dem
og få udviklet alternative handlemønstre
over for partner og børn
Relevans for tilsynet?
Eva Secher Mathiasen undrer sig over, at
Sundhedsministeriet ikke har skåret det ud
i pap i lovteksten, hvilke oplysninger der
kan være relevante for tilsyn med behandlingstilbuddene.
- Jeg har lidt svært ved
at få øje på, hvordan dybt
personlige oplysninger
om fx en klients relation til sin familie
kan være relevante
for socialtilsynets
arbejde med at sikre, at kvaliteten af
behandlingstilbuddene er i orden,
siger hun.
Hos Institut for Menneskerettigheder
noterer man sig, at pligten til at udlevere de
personfølsomme oplysninger til tilsynsmyndighederne har til formål at føre tilsyn
med sundhedspersonernes behandling –
ikke at kontrollere patienten.
- Det afgørende spørgsmål er her, om
indgrebet er proportionalt. Proportionalitetsprincippet, som både gælder på det menneskeretlige område og i dansk forvaltningsret, skal sikre, at en myndighed kun indhenter identificerbare personoplysninger,
hvis det er nødvendigt. Og set ud fra det
princip er der ikke umiddelbart nogen
alarmklokker, der ringer hos os, siger Emil
Kiørboe, jurist hos Institut for Menneskerettigheder.
Over for Psykolog Nyt oplyser sundhedsminister Nick Hækkerup, at det er Socialtilsynets opgave at vurdere, hvornår personfølsomme oplysninger har relevans for
tilsynet med behandlingstilbuddene.
- Men det er vigtigt at sige, at det som
udgangspunkt vil være unødvendigt at videregive oplysninger, som kan henføres direkte til den enkelte borger. Formålet med
de nye regler er jo ikke at kontrollere borgerne, men derimod at sikre, at tilbuddene
til dem er i orden og har den kvalitet, de
skal have. Og derfor må sundhedspersoner
også kun videregive oplysninger, der er nødvendige for socialtilsynenes tilsyn.
- Det må selvfølgelig ikke være sådan,
at oplysningerne kommer i hænderne på
de forkerte medarbejdere, skriver Nick Hækkerup.
Henning Due, pressekonsulent,
[email protected]
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 3
› I KLEMME Af Inge Loua
Kvinde
t
e
t
l
e
f
s
i kryd
Unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund går også til psykolog. Hvordan kan
psykologer udvikle tilbud om støtte, der matcher både symptombillede og kontekst?
S
iden 1996 har jeg haft klienter med etnisk minoritetsbaggrund
i forskellige sammenhænge.
Som oftest er mine klienter unge, der kommer fra en baggrund med omsorgssvigt og vold, men i de senere år er jeg begyndt
at se en ny gruppe unge kvinder i min praksis. Det er unge kvinder
med etnisk minoritetsbaggrund, som er i gang med en mellemlang
eller videregående uddannelse, som bor hjemme, og som har søgt
hjælp på grund af dårlig trivsel.
En del af dem har tidligere været til egen læge og har fået diagnosen depression med dertil hørende henvisning og psykologbehandling gennem Sygesikringen, men har ikke følt sig hjulpet af den behandling, de hidtil har modtaget. Gennem rådgivningstilbuddet
Etniskung.dk kan de få en bevilling på ti samtaler hos en psykolog,
hvis den problematik, de præsenterer, har æresrelaterede aspekter.
Når de unge kvinder kommer i min praksis, giver de typisk udtryk for, at de ikke forstår, hvorfor de har symptomer på mistrivsel. I
deres egen optik har de det objektivt godt og ser sig selv som stærke
unge kvinder, der har formået at kæmpe sig ind på en videregående
uddannelse. Dette på trods af forhindringer som fx manglende lektiehjælp fra dårligere uddannede forældre og lavere forventninger til deres ambitioner fra uddannelsesvejledere på ungdomsuddannelserne.
De fortæller, at de fra hjemmet har støtte til at uddanne sig, og at
de ikke har været udsat for omsorgssvigt eller vold. Alligevel er de
ramt af overvældende tristhed og modløshed og har symptomer som
angst eller søvnproblemer, der gør det svært at fastholde deres studier. Ofte er der også konflikter i familien, som særligt handler om den
unge kvindes ønsker til et ungdomsliv og familiens forventninger til
en ung kvinde med etnisk minoritetsbaggrund.
På sin vis repræsenterer ovenstående problematik et klassisk figur-grund-dilemma for den behandlende psykolog: Hvor skal det behandlingsmæssige fokus være? På den unge kvindes baggrund, opvækst, familie og tilhørende meningssystemer, eller på symptombilledet med tristhed, søvnproblemer, håbløshed og mulig depression?
Hvilket fokus har klienten brug for, og hvilke aspekter af klientens liv
tabes af syne ved fokus på det ene frem for det andet?
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Diagnoser og kultur
Siden Freuds tid har der været en udbredt forståelse af, at der er
en sammenhæng mellem kultur – forstået som aktuelle livsvilkår
og tilhørende meningssystemer – og psykisk sygdom. Det klassiske eksempel er de ”hysteriske” lammelser, som stort set er forsvundet med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i Europa. I
nyere tid kredser debatten om kulturens indflydelse på psykiske
diagnoser om sammenhængen mellem informa­tionssamfundets
arbejdsvilkår og den øgede forekomst af dia­gnoser som stress, udbrændthed, depression og angst.
Psykiateren Jytte Willadsen skrev i 1983 bogen ”Depres­sion,
dit navn er kvinde” med undertitlen ”Mandsvælde og helbred”.
Bogen var et feministisk bud på en forståelse af depression hos
kvinder som en reaktion på deres kulturelt bestemte livsvilkår og
den traditionelle kvinderolles krav om passivitet.
I de forløbne år, hvor den nye klientgruppe er dukket op, har
jeg ofte sendt bogens titel en tanke. Jeg undrer mig over, om grunden til, at veluddannede etniske minoritetskvinder får diagnosen
depression, er, at de har svært ved at håndtere modsatrettede krav
om aktiv selvstændighed og passiv ærbarhed. Er symptomerne –
som ligner depression – i virkeligheden noget andet, eller er det
netop den slags livssituationer, som udløser en depression?
Som jeg ser det, har mange af de unge kvinder, der søger mig,
livsvilkår med så mange og modsatrettede krav og forventninger,
at det må udløse psykiske symptomer. Spørgsmålet er, hvordan vi
som psykologer forstår og behandler de symptomer, den nye klientgruppe kommer med.
Det kulturelle krydsfelt
For mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er der
ikke én eller to ”kulturer” at forholde sig til, men flere samtidige
og modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det kulturelle krydsfelt er
et begreb, jeg introducerede på Servicestyrelsens kurser om socialt
arbejde med etniske minoritetsfamilier i 2007. I det kulturelle
krydsfelt kan der være flere konkurrerende meningssystemer, både
modelfotos: scanpix
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 5
i og uden for familien, hvor den unge kvinde, blandt andet, skal
forholde sig til mere eller mindre diffuse krav om at leve op til en
ikke nærmere defineret standard for, hvordan en ung kvinde med
netop hendes etniske baggrund gebærder sig.
”Jeg er opvokset i en moderne familie, har gået i børnehave og
haft danske kammerater. Da jeg blev student som 19-årig, var jeg
med til det hele – også festerne. Nu skal jeg være hjemme inden
kl. 22 og skal forklare mig, hvis jeg vil besøge en veninde. Når jeg
protesterer, siger min mor, at det er, fordi jeg er blevet voksen. Det
giver bare ikke mening.” (Kvinde, 24 år, universitetsstuderende)
Nogle gange mødes den unge af absurde krav om taknemmelighed over forhold, der ville betragtes som meget belastende for
de fleste andre unge: ”Da jeg sagde til mine forældre, at jeg havde
en dansk kæreste, og at jeg ikke orkede at lyve om det længere,
smed min far mig ud hjemmefra og sagde, at jeg ikke længere var
hans datter. Da jeg senere mødtes med min mor, sagde hun, at jeg
skulle være taknemmelig, fordi min far var en moderne mand. I
andre familier var jeg blevet slået ihjel.” (Kvinde, 20 år, hf-studerende og bor på krisecenter)
De samme unge kvinder må samtidig forholde sig til uddannelsessystemets repræsentanter og andre med etnisk dansk baggrund, der har stereotype forestillinger om, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund tænker, tror og mener. Endvidere mødes
de unge af indirekte, direkte eller institutionel racisme i både uddannelsessystemet og blandt jævnaldrende og undervisere.
”Du tror det ikke, men de andre studerende taler ikke med os,
der bærer tørklæde. Det er, ligesom vi er usynlige. Jeg har også en
underviser, der ikke kan lide kvinder med tørklæde. Jeg har haft
fingeren oppe i hver eneste time i dette semester, men hun ignorerer både mig og en anden studerende, der også bærer tørklæde.”
(Kvindelig universitetsstuderende, 22 år)
Virkeligheden for de fleste unge kvinder, jeg har i behandling,
er en dyb og eksistentiel ensomhed, som udspringer af manglende
muligheder for at finde genklang for deres oplevelser og følelser,
både i deres familier og blandt jævnaldrende. Mange af dem har
svært ved at bruge deres netværk af jævnaldrende. De tror ikke, at
deres etnisk danske veninder kan forstå, og orker måske ikke at
forklare om de vanskeligheder, der er forbundet med at komme
ud om aftenen, gå på café efter en forelæsning eller lave gruppearbejde i et sommerhus hen over en weekend. Deres veninder, med
samme eller lignende baggrund, vil kunne forstå vanskelighederne, men en personlig beretning rummer også en potentiel fare for
afsløring, sladder og ødelagt rygte i de etniske minoritetsmiljøer,
hvor den unge færdes, og hvor ikke mindst hendes forældre er afhængige af accept og respekt fra de andre familier.
Frygten for sladder betyder, at det kan være meget svært for
mine klienter at ytre kritik eller tage stilling til socialt indskrænkende praksisser eller vedtagne tros- og meningssystemer i de etniske minoritetsmiljøer. Sladder om ”upassende” holdninger eller
adfærd kan ramme den unge som en boomerang og gøre hende
og hendes familie til sociale pariaer.
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Løgne og klassespring
Mange har opgivet at føre dialog med deres forældre. De har en forståelse af deres forældre som gammeldags og forankrede i deres nostalgiske forestillinger om ”det gamle land”. De unge har opgivet at
forklare forældrene om den dagligdag og virkelighed, de selv er en del
af, og vælger for manges vedkommende at skjule de aktiviteter, de tror
eller ved at forældrene vil misbillige, frem for at kæmpe for at få forældrenes accept.
Nogle gange begrunder de løgnehistorierne om deres færden med
et hensyn til forældrene, andre gange som en nødvendighed for at
have det sociale liv, som de føler sig berettiget til. Uanset hvordan mine
klienter begrunder det for sig selv, skaber det ensomhed ikke at kunne dele sit liv med sine forældre.
Endvidere har mange af disse unge minoritetskvinder foretaget
et klassespring, helt på linje med det store ryk af danske arbejderklasseunge, der strømmede ind på de videregående uddannelser i 1960’erne
og 1970’erne. Mine klienters forældre og miljøet omkring dem har
sjældent en forståelse af, hvad en videregående uddannelse kræver,
og hvilke aktiviteter der er nødvendige for at få et godt studieliv, eller
viden om, hvordan man får et godt CV og netværk, der kan hjælpe
én til job bagefter.
Ensomheden hos de unge forstærkes af, at mange universitetsstuderende med etnisk minoritetsbaggrund ikke kan tale med deres familie om deres studier eller trække på familiens akademiske netværk
til praktikophold, eksamenshjælp eller studiejobs. På den ene side er
de unge familiens stolthed og bærere af en masse forventninger til
kommende status og indtjening. På den anden side bliver det svært
at dele tvivl om studievalg, ikke-beståede eksamener og ensomhed på
studiet med familien.
Livsvilkår og symptombillede
Som psykolog stillet over for en klient, der er henvist med en depressionsdiagnose, må jeg spørge, hvad der udløser en depression. Er det
depression, når et ungt menneske reagerer på tilsyneladende uforenelige livssfærer med tristhed, modløshed og søvnproblemer? Er depression i nogle tilfælde en fejldiagnose, hvor den unge bliver bærer af sin
egen utilstrækkelighed? Burde diagnosen snarere være en stressrelateret lidelse for en ung, der skal håndtere flere krav, end hun har kapacitet til?
Uanset om årsagen til hendes symptomer skal findes i en depression eller i frustration over sine livsvilkår, har klienten brug for både
at undersøge, hvor og hvordan hendes symptomer viser sig, og hvordan de hænger sammen med hendes livsvilkår i øvrigt.
Kernen i behandlingsarbejdet i min praksis består af bevidstgørelse af overordnede mønstre og fælles undersøgelse af, hvilke forhold
for den enkelte klient der medførte de lidelsesfulde symptomer og deres muligheder for eventuelt at ændre på disse livsvilkår.
Mit fokus på fænomenologisk undersøgelse og bevidstgørelse er
ofte en lettelse for klienter, som allerede har været i en mere symptomfokuseret behandling, enten i form af medicin eller kognitiv adfærdsterapi. Flere rapporterer om mere afklaring og bedring af symp-
Rådgivningstilbud
tomer gennem vores samtaler. Flere af dem har undervejs eller efterfølgende taget skridt til dialog med familien. I andre forløb har klienterne fået en større forståelse af den sammenhæng, som deres symptomer indgår i, uden at der dog er sket en lettelse af deres angst eller
tristhed. Sidstnævnte gruppe har jeg forsøgt at viderehenvise til kolleger med mere erfaring inden for angst- og depressionsbehandling,
eventuelt kombineret med medicinsk behandling.
At stille de rigtige spørgsmål
Unge med etnisk minoritetsbaggrund strømmer ind på mellemlange
og videregående uddannelser. Det betyder, at flere psykologer vil møde
unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er i gang med uddannelse,
og som er i klemme mellem modsatrettede krav og forventninger.
Disse unge har legitime forventninger til at blive mødt af psykologer,
der kan afdække sammenhængene bag symptomerne lige så kvalificeret, som psykologen kan afdække symptombilledet.
Pointen i figur-grund-dilemmaet er, at begge positioner er legitime udgangspunkter, og at den ene position ikke kan eksistere uden
den anden. De problematikker, etniske minoritetsunge præsenterer,
handler om både symptomer, livsvilkår og meningssystemer. De fleste psykologer har en umiddelbar forståelse af dansk middelklassebaggrund, men de beretninger, jeg får fra de unge, tyder på, at mange
psykologer ikke har tilstrækkelig viden og indsigt i livsvilkår og meningssystemer for unge med etnisk minoritetsbaggrund til, at de kan
stille de rigtige spørgsmål.
Jeg opfordrer derfor mine psykologkolleger til at udvide deres
kendskab til de unges kontekst, ligesom jeg selv har måttet udvide mit
kendskab til klinisk diagnostik og behandling.
Etniskung.dk er et rådgivningstilbud til unge og
forældre med etnisk minoritetsbaggrund under
Landsorganisation af Kvindekrisecentre, finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Social Forhold. Etnisk Ung yder landsdækkende
telefonisk og personlig rådgivning samt konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund,
der er udsat for æresrelaterede konflikter. Desuden sparring til og opkvalificering af fagprofessionelle i forhold til æresrelaterede konflikter i
familier med etnisk minoritetsbaggrund. Se www.
etniskung.dk.
Inspiration
Ud over kurser og faglitteratur kan også film, tv,
biografier og skønlitteratur give indsigt i nogle af
de dilemmaer, som unge med migrantbaggrund i
Europa står i. Forfatteren anbefaler blandt andet:
TV: ”Det slører stadig”. Satireserie fra DR.
Biografier: Rushy Rashid: ”Et løft af sløret”, ”Bag
sløret” og ”Du sagde vi skulle hjem”. Anne Lønstrup: ”Esma Birdi. Et liv i to verdener”. Simona
Abdallah: ”Lykkens Brud”.
Skønlitteratur: Monica Ali: ”Brick Lane”. Mustafa
Can: ”Under morbærtræets skygge”.
Faglitteratur: Inge Loua: ”Når Aicha løber hjemmefra”.
Inge Loua, cand.psych., [email protected]
Forkvinde i Selskab for Interkulturel Psykologi
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 7
› IBT Af M. Fenger, N. Stald-Bolow og L. Jørgensen
Nye veje for
internetbaseret
terapi
Internetbaseret selvhjælpsterapi indgår som element i den nationale strategi for,
hvordan sundhedsvæsen fremover skal udvikles i en digital retning. Det er derfor
vigtigt, at psykologer tager aktiv del i udviklingen af næste generation IBT.
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
modelfotos: COLOURBOX
I
Sverige, England og Australien har der
gennem de seneste 15 år været forsket i og
anvendt internetbaseret selvhjælpsterapi
(forkortet IBT) og digitale værktøjer i behandling af personer med psykiske lidelser (1). Reviews viser, at IBT er bedre end ingen behandling og ofte med lige så høj behandlingseffekt
som tradi­tionel ansigt-til-ansigt-terapi (2).
I Danmark er IBT et nyt behandlingstiltag,
som er under udvikling og afprøvning flere steder i psykiatrien. I Region H’s Psykiatri er et
IBT-program fra England (FearFighter) og et
fra Sverige (Fri for Angst) oversat til og tilpasset danske forhold og er under afprøvning.
Disse IBT-programmer tilhører, hvad man
kan kalde første generation IBT. Første generation IBT kendetegnes ved at være udtænkt og
udviklet af sundhedsprofessionelle fra psykiatrien. Således er FearFighter udviklet af psykiateren Isaac Marks, og ”Fri for Angst” er udviklet af psykologen Lasse Strøm.
Disse og andre første generation IBTprogram­mer bygger oftest på den kognitive adfærdsterapeutiske model og består, ligesom almindelig ansigt-til-ansigt-terapi, af et forløb
med cirka 10 behandlingssessioner, der indeholder de samme fem elementer: 1. psykoedukation; 2. illustrative pa­tienthistorier; 3. øvelser;
4. hjemmearbejde (øvelser/ekspone­ring); 5.
selvvurdering af symptomer. Der tages en IBT-session om ugen. En
session varer omkring 30-45 minutter, og patienten rådes til at bruge 1-3 timer på hjemmearbejde mellem sessionerne. Et IBT-forløb
med stort set de samme elementer og opbygning som almindelig
terapi.
Arbejdet med FearFighter, Fri for Angst og andre digitale værktøjer har givet os værdifuld viden og forståelse af rækkevidden og
funktionaliteten af første generations IBT (3) [se Note 1]. Disse erfaringer vil vi gerne dele, så de kan medtænkes, når næste generation af IBT-programmer og digitale værktøjer skal udvikles.
Indbyggede begrænsninger i 1. generation
Helt grundlæggende ser vi, at første generation IBT er designet ud
fra principper fra den traditionelle terapi med brug af et bestemt
format, behandlingsmodel, læringsforståelse og måleinstrumenter.
IBT-programmer har dermed arvet og givet sig selv fire begrænsninger, som bør udfordres. De fire begrænsninger beskrives i det
følgende, og for hver begrænsning følger et forslag til, hvordan en
mere gunstig forståelse og udvikling af IBT kan ske.
Formatkonservatisme
De eksisterende programmer bygger på samme format som den
traditionelle ansigt-til-ansigt-terapi, hvor en patient har et ugentligt
møde med en terapeut og derimellem har hjemmeopgaver over en
gennemsnitlig periode på ti uger. Dette format er udviklet i en kontekst, hvor psykiatriens arbejdsorganisering med et fast ugentligt
arbejdsskema og knappe terapeutmæssige ressourcer har været vigtige at tilgodese.
Med IBT er der ingen begrænsninger i, hvor hyppigt og med
hvilket interval en patient kan anvende programmet. IBT-programmer bør derfor forholde sig til et format, som giver optimal læring
og effekt. For eksempel kan et format, hvor det psykoedukative læringsstof i en IBT-session repeteres tre gange med nogle dages mellemrum, forøge en korrekt genkaldelse af læringsstoffet fra 10 % til
over 50 % målt ved en opfølgende hukommelsestest fire måneder
efter den første præsentation af det psykoedukative stof (4).
Behandlingskonservatisme
De eksisterende programmer arbejder ud fra en biologisk sygdomsmodel, hvor symptomer opfattes som et fænomen,
der er uafhængige af personlighed og social kontekst, og at modificering af symptomer betyder
helbredelse (5). Et program kunne også arbejde ud fra en sociologisk sygdomsmodel, der opfatter
den sociale kontekst som afgørende for psykiske vanskeligheder. En
helbredelse sker gennem en rehabiPSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 9
der åbnes for, at relevante videnskaber kan byde ind på designet af
en behandling, som gør, at patienter indlærer ny og mere hensigtsmæssig adfærd. For den kommende IBT-behandling vil det være
nærliggende at arbejde dels med brugercentrerede designs (3; 8),
dels med viden fra andre fagområder som fx sociologi (7), læringspsykologi (4) og spilbaseret træning (gamification).
Med IBT er der ingen begrænsninger i,
hvor hyppigt og med hvilket interval en
patient kan anvende programmet.
literingsproces som fx træning i et attraktivt
praksisfællesskab (7).
Over 70 % af alle henvendelser inden for
ikke-psyko­tiske lidelser i psykiatrien er genhenvendelser, hvilket peger på, at den nuværende
behandling ud fra den biologiske sygdomsmodel ikke giver den ønskede helbredelse (6). Med
IBT er der mulighed for at gentænke sygdomsforståelsen, herunder mekanismerne omkring
psykiske symptomer, samt hvordan samspillet
mellem omgivelser og individ (7) kan trænes
med fokus på langsigtet bedring af arbejdsmæssig og social funktionalitet frem for kortsigtet
symptomlindring (5).
Læringskonservatisme
De eksisterende IBT-programmer anvender implicit en forældet naturvidenskabelig
kommunikationsmodel, hvor en ekspert docerer psykoedukation, øvelser og opgaver, og hvor
en patient passivt indlærer budskabet for dernæst at realisere det indlærte budskab til at ændre adfærd i vedkommendes praktiske dagligdag.
Både kommunikationsmodellen og forestillingen om, at der sker transfer mellem behandlingsseance og patientens dagligdag er problematisk – igen med henvisning til, at 70 % af pa­
tienterne efter endt behandlingsforløb i psykiatrien oplever tilbagefald og genhenvises eller
opsøger anden behandling (6).
I udviklingen af anden generation IBT bør
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Effektmålingskonservatisme
De fleste publicerede IBT-studier er outcome-studier med måling af symptomer før og efter interventionen eller målinger af symptomniveauet sammenlignet med en eller flere kontrolgrupper.
Dette måleparadigme er problematisk på to måder: For det første er symptommålinger kun ét ud af mange forskellige mål, men er
blevet udvalgt som golden standard som dokumenta­tion for ændringer i lidelsen. Andre typer målinger kan være livsglæde, seksuel tilfredshed, social integrationsgrad, arbejdsmæssig duelighed m.v.,
hvis det ønskes, at data skal anvendes til vurdering af funktionelle
og livskvalitetsmæssige gevinster. Eller det kan være cost-benefitstudier, hvis det ønskes, at data skal anvendes til vurdering af den
samfundsøkonomiske gevinst ved en given behandlingsform (9).
Endelig er der hele aspektet omkring usability og brugeroplevelse,
som er centrale for udviklingen og tilpasningen af IBT til patientens
behov og ønsker.
For at belyse det problematiske omkring valg af måleparadigme
henviser vi til et af vores egne registerstudier med data på 761 patienter og 15.220 matchede kontrolpersoner. Dette registerstudie viste to vidt forskellige billeder, alt efter hvilken måling på psykoterapi der blev anvendt: Måling af symptomer viste et succesbillede,
mens måling af forbruget af yderligere sundhedsydelser efter behandling (dvs. en cost-benefit-analyse) viste et fiaskobillede (6).
For det andet er outcome-studier primært nyttige i en startfase,
hvor det skal dokumenteres, at en given behandling har effekt – såkaldte efficacy-studier. Derefter er det mere meningsfuld at undersøge, hvilke komponenter i behandlingen der er virksomme – såkaldte processtudier.
I traditionel ansigt-til-ansigt-terapi er det kompliceret at designe store og indholdsvalide forsøg, der kan isolere og fastholde terapiens enkeltelementer, da hver behandling er unik, i kraft af at behandleren er unik. Med IBT-programmer er alle elementer elektronisk identiske på tværs af tid, rum og agent, men udskiftelige. Det
er derfor muligt at designe store og indholdsvalide forsøg, hvor et
terapielement isoleres og undersøges.
Problemet ved de nuværende første generations IBT-programmer er, at de er designet som en helhed eller låst af det indehavende
firma, og muligheden for udskiftelige elementer eller løbende forskningsmæssige tilpasninger er ikke tilgodeset. I de fremtidige IBTprogrammer skal der selvfølgelig være fleksibilitet for valg af indholdselementer. I valg af målinger i IBT-programmer bør det tilstræbes, at patientens oplevelse, anvendelse og udbytte af programmet bliver centrale mål (8). Målene skal holdes på et minimum for
at være brugervenligt.
Anden generation af IBT
Hvis IBT forstås på dets egne præmisser som en slags vedholdende,
systematisk og fakta-bearbejdende digital assistent, findes der stort
potentiale i at udvikle fleksible digitale værktøjer, der kan tilbydes
som hjælp til selvhjælp til patienter med psykiske lidelser, og som
kan bruges på computere, tablets eller smartphones, når patienten
finder det passende.
I vores øjne bør den næste generation af IBT-­programmer være
udviklet som generiske IBT-platforme, hvori en række valgfrie prædefinerede indholds- og funktionselementer kan indsættes. De prædefinerede elementer kan være: chatrooms, skræddersyede videoklip, tutorials, animationer, tekstbokse, spørgeskema, skoleskema,
kalender, reminder, dag­bog, sangbog, brugerklasseværelse, fagklasseværelse, virtuelt besøg hos en rollemodel, træningscoach, øvelsesbanken, vidensbanken, test dig selv, dagens repetition, dagens overraskelse, dagens træningsspil, monitorering af søvn, motion og kost,
ven- og familiebarometer, elementer fra patientens egen hverdag,
spilbaseret træning (gamification) osv.
Et IBT-program af anden generation kunne således bestå af en
platform og udvalgte elementer. I den generiske platform kan patienten alene eller i samråd med en behandler trække et eller flere
elementer ind (10). Fx kan et mindre behandlingsprogram bestå af
tre elementer: 1. Fagklasseværelse for angst (det, som også kan kaldes psykoedukation), 2. Et chatroom og 3. Monitorering af søvn,
motion og kost. Andre elementer kan tilvælges.
Nogle af elementerne skal først indkodes, før de kan bruges. Fx
kan der være behov for, at en sundhedsprofessionel indspiller et videoklip med en skræddersyet instruktion i rolig vejrtrækning til at
forebygge panikanfald hos en patient. Senere kan patienten vælge
at genindspille videoklippet, hvor vedkommende selv er den, der giver instruktionen. Jo flere elementer der er
patientstyret eller udføres af patienten
selv, des bedre (11). Validerede og de
bedst ratede elementer kan lagres i et IBTbibliotek, som gøres tilgængelig for alle
behandlere og patienter, hvormed vidensdelingen øges.
Der er to væsentlige kvaliteter ved selvhjælpsprogrammerne, som kan imødekomme
vores vision med anden generation IBT:
For det første, at adgangen til et IBT-program sker, så snart behovet og ønsket om hjælp
opleves hos patienten (ingen venteliste). Patienten kan træne flere gange om ugen og repetere
de elementer i programmet, denne oplever som
relevante og brugbare. IBT-programmer er tilpasset hver sin diagnosegruppe og kan derfor
oplagt indeholde chatrooms, så patienter kan
tale sammen om deres fælles udfordringer og
problemer for på den måde at styrke dem i et
selvhjælpsfælleskab (7).
For det andet giver IBT-programmet kontrollen og ejerskabet til helbredelse tilbage til
patienten selv – patienten trænes simpelt hen i
at hjælpe sig selv. Manglende kontrol og ejerskab over helbredelse er en del af den negative
spiral, der kan bidrage til, at patienten fastholdes i det psykiatriske sundhedsvæsen, hvilket
også kaldes indlært hjælpeløshed.
Oprettelsen af servicestationer
Erfaringen viser dog, at ny teknologi og digitale værktøjer ikke kan stå uledsaget for fagpersoner, som skal hjælpe patienterne til selvhjælp.
Folker et al. (3) finder i deres undersøgelse af
Digitalisering og patienten
i centrum
Udvikling af generiske platforme til selvhjælpsprogrammer til patienter med psykiske lidelser passer ind i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet (12)
og regionale strategier for patienten i centrum. Med vores vision for anden generation
IBT tror vi, det kan sikres, at flere patienter med en psykisk lidelse
får adgang til en mere effektiv behandling, og at flere patienter gøres selvhjulpne i at håndtere og bearbejde deres psykiske vanskeligheder.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 11
digitale værktøjer i psykiatrien til fremme af
mental sundhed: ”Fagpersoner i dag er ikke
klædt på i forhold til anvendelse af teknologi,
både så de har kendskab til teknologierne, der
er på feltet, men også i at kunne vejlede patienter i brugen heraf.” Det kræver således en løbende service og støtteindsats at få implementeret brugen af nye digitale værktøjer hos behandlerne i det psykiatriske sundhedssystem.
Med udvikling af næste generation af IBT som generiske platforme
og valgfrie indholdselementer kan IBT-programmer­ne integreres
som en naturlig del af behandlingen i hele psykiatrien.
Vi må dog ikke glemme, at det er den menneskelige rela­tion og
kontakt til andre mennesker som er grundstoffet i vores liv og oplevelsen af livskvalitet. Med dygtige og nærværende behandlere, der
selv bestemmer, om de vil gøre brug af IBT, tilbydes alle behandlingssteder og patienter mulighed for at skræddersy lige netop den
løsning som patienten ønsker, uanset om det er med eller uden en
digital assistent – det kan man kalde, at patienten er kommet i centrum.
I Danmark er IBT et nyt behandlingstiltag,
som er under udvikling og afprøvning flere
steder i psykiatrien.
Der bør derfor oprettes en eller flere IBTservicestationer, som kan servicere behandlere
og behandlingsinstitutioner i deres brug af IBTprogrammer. Sådanne servicestationer bør også
indsamle og formidle viden om IBT-programmer og digitale værktøjer og tilbyde hjælp til
effektafprøvning af lokale indholdsversioner af
platformene. Man kan fristes til at kalde det supervision af digital terapi, og det kan sammenlignes med, at alle psykologer modtager supervision på deres analoge behandlingsindsats. Endelig og ikke mindst bør IBT-servicen altid involvere patienter med psykiske vanskeligheder
i produkt­udvikling og -afprøvning.
I takt med at det lykkes at udvikle IBT-platforme og indholdselementer, der gøres frit tilgængelig og distribueres ud til behandlingsinstitutioner, behandlere og andre relevante aktører, vil det kunne medføre:
•
At flere behandlingsinstitutioner får
lettere ved at tage IBT-programmer til
sig, når der samtidig tilbydes serviceassistance i brugen af IBT.
•
At de pågældende institutioner kan
anvende IBT-programmer på deres
egne præmisser og sammensætte platform og indholdselementer, så det
passer deres specifikke målgruppe og
behandlingstilbud.
•
At et større antal patienter med forskelligartede diagnoser og problemer
får adgang til selvhjælpsprogrammer,
som er målrettet deres specifikke behov og ønsker.
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Morten Fenger, ph.d., cand.psych.
Nina Stald-Bolow, cand.it.
Lise Jørgensen, cand.psych.
Forskningsprojekt, ’Internetbaseret selvhjælpsterapi’.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region H’s Psykiatri.
Referencer
(1) Andersson, G. The Internet and CBT: a clinical guide. 1.edition. CRC Press; 2015.
(2) Andersson, G.; Cuijpers, P; Carlbring, P.; Riper, H.; Hedman E. Guided Internetbased vs. face-to-face cognitive behavior therapy for psychiatric and somatic disorders:
a systematic review and meta-analysis. World Psychiatry 2014 Oct;13(3):288-95.
(3) Folker, M.P.; Rasmussen, J.; Pedersen, K.F.; Brocks, N.B.; D’Auchamp, A. Digital
mental sundhed – Kortlægning og technology roadmap for digitale værktøjer til fremme af
mental sundhed og selvhjælp ved psykisk sygdom. Teknologisk Institut; 2014 Oct 1.
(4) Rawson, K.A.; Dunlosky, J. Optimizing schedules of retrieval practice for durable and
efficient learning: how much is enough? J Exp Psychol Gen 2011 Aug;140(3):283-302.
(5) National Health Services. Cognitive behavioural therapy (CBT) – How it works. www
nhs uk/Conditions/Cognitive-behavioural-therapy/Pages/How-does-it-work aspx 2015.
Available from: URL: www.nhs.uk/Pages/HomePage.aspx
(6) Fenger, M.; Mortensen, E.L.; Poulsen, S.; Lau, M. A register-based study of longterm healthcare use before and after psychotherapy. Nord J Psychiatry 2014
Oct;68(7):450-9.
(7) Mehlsen, C.; Wenger, E. Mennesker lærer i fællesskab – Interview med Etienne
Wenger. Asterisk 15, 14-16. 2006. Århus.
(8) Knowles, S.E.; Toms, G.; Sanders, C.; Bee, P.; Lovell, K.; Rennick-Egglestone S. et al.
Qualitative Meta-Synthesis of User Experience of Computerised Therapy for
Depression and Anxiety. PLoS ONE 2014 Jan 17;9(1):e84323.
(9) Perkins, R. What constitutes success? The relative priority of service users’ and
clinicians’ views of mental health services. Br J Psychiatry 2001 Jul;179:9-10.
(10) Schueller, S.M.; Begale, M.; Penedo, F.J.; Mohr, D.C. Purple: a modular system for
developing and deploying behavioral intervention technologies. J Med Internet Res
2014;16(7).
(11) Hansen, J.P.; Fenger, M.; Decker, L.; Wusheng, W.; Panaylotis, L. Dodonegone: A
web- and mobile service to manage exposure therapy outside the clinic. 2012 Oct 14;
Conference: Designing for Self Care; 2012.
(12) Regeringen, KL og Danske Regioner. Digitalisering med effekt – national strategi for
digitaliserings af sundhedsvæsenet 2013-2017. Statens Serum Institut 2013 June.
Available from URL: www.ssi.dk/nsi.
--Forskningsprojekt ’Internetbaseret selvhjælpsterapi’ realiseres på basis af en bevilling
fra Trygfonden.
Note 1:
Det er først senere med de moderne applikationer (app’s) til smartphones, at udviklingen sker i tæt metodisk samarbejde med IT-fagpersoner (User-Experience designers og
Human Computer Interaction eksperter m.v.). I dette samarbejde bliver en lang række
nye behandlingselementer og -funktionaliteter udviklet og afprøvet, men området er
karakteriseret ved spredte øer af ”mange pilotprojekter og få løsninger i daglig drift” (4).
MINDFUL COMPASSION
Kursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons.
I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk
lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte,
skam og selvkritik – vi skal også håndtere vores
egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres
lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang
mellem følsomhed overfor egen og andres smerte,
og den robusthed, der er nødvendig for at kunne
hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og
retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret
Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion
have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse – i os selv, for os selv og hos vores klienter.
Se programmet på mindwork.dk og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt
udviklingsarbejde med kursusleder Laura Bak Jepsen og Vibeke Lunding-Gregersen.
Mindwork_ann210x140.indd 1
15/01/15 13.05
Specialistuddannelse
i kognitiv adfærdsterapi.
Der findes næppe terapeuter, der er så gode, at de ikke kan
blive bedre. Et sted at blive det, er Mindworks specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT).
Uddannelsen er først og fremmest færdighedstræning i de
nyeste og mest effektive kognitive behandlingsstrategier, som
trænes med skuespillere under ledelse af undervisere som
Christian Møller Pedersen og Christian Frøkjær Thomsen.
Undervejs vil deltagerne igennem 3 moduler både arbejde
med de klassiske diagnoser og nyere tilgange på det
kognitive felt. Ud over den konkrete læring kommer vi
også til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt
kan udveksle erfaringer under og efter studieforløbet.
Læs mere om specialistuddannelsen på mindwork.dk
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 13
› FORLØB Af Henning Due
Ansigtpå en afvist
Rikke Christoffersen har i årevis lidt af angst,
men blev alligevel vurderet til ikke at være syg
nok til at få sygehusbehandling. Hun er ikke
ene: Sidste år blev op mod hver fjerde henviste
patient afvist af landets psykiatriske sygehuse.
R
ikke Christoffersen var 17 år gammel, da hun en aften sad
i biografen sammen med en veninde og pludselig følte, at
hun ikke kunne se ud af sit højre øje. Hun begyndte at ryste over hele kroppen, fik hjertebanken og måtte gå udenfor.
- Det føltes som en uendelighed, men det varede nok i virkeligheden kun et par timer. Da det var overstået, kom min mor og
hentede mig.
Rikke boede ikke længere hjemme, men den nat sov hun sammen med sin mor. Efter et par dage kontaktede hun sin læge. De
havde to eller tre samtaler i de følgende uger, og så anbefalede han
hende at begynde at tage antidepressiv medicin.
Det var i efteråret 2013, og Rikke blev samtidig henvist til en
privat psykolog.
- Men jeg havde ikke råd til psykologbehandling. Mine penge
gik til at købe mad og betale husleje, fortæller hun.
- Min læge fortalte mig, at han normalt ikke udskrev antidepressiv medicin ti l så unge mennesker. Jeg tænkte, at han selvfølgelig vidste, hvad han gjorde, og at jeg jo måtte have brug for det.
Rikke fik en recept på Citalopram (antidepressiv medicin, red.),
men pillerne virkede ikke, og på hendes uddannelsesinstitution,
HF/VUC FYN i Odense, tilbød studievejlederen, at hun kunne få
hjælp hos skolepsykologen. Efter nogle samtaler vurderede skolepsykologen, at Rikke formentlig led af panikangst.
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Måneder med angst
I august måned 2014 begyndte Rikke jævnligt at få angstanfald.
Hun blev sygemeldt fra studiet, og hendes studievejleder gav hende en deltidssygemelding, så hun stadig kunne få SU.
Hun lå i sin seng det meste af dagen og forsøgte at sove problemerne væk. I samme periode satte Rikkes læge Cita­lopramdosis op til det dobbelte. Det fik hun det endnu værre af. Hun blev
fysisk dårlig og svimmel, og det føltes, som om der gik stød gennem hendes krop.
Et par måneder senere fik Rikke endnu et angstanfald. En veninde ringede til Lægevagten, som henviste hende til Psykiatrisk
Skadestue i Odense. Her blev hun modtaget af en sygeplejerske,
som sendte hende videre til en psykiater, der efter en samtale gav
Rikke søvnmedicinen Cirkadin.
- Den hjalp mig med at sove, og i de følgende uger begyndte
jeg at få en hverdag igen, hvor jeg havde lyst til at lave ting og se
folk. Den antidepressive medicin stoppede jeg med at tage på grund
af bivirkningerne.
Efter skadestuebesøget blev Rikke henvist af sin læge til Børneog Ungdomspsykiatri Odense for vurdering af depression. Fire
uger senere kom hun til samtale hos to sygeplejersker hos Børneog Ungdomspsykiatri Odense, og i deres vurdering står der:
”Ved samtalen ses en ung kvinde på 19½ år, som reagerer med
depressionslignende og angstlignende symptomer. Der ses at være
et stort pres og har været et stort pres på Rikke gennem flere år.
(…) Rikke har skullet klare sig en del selv, har boet alene de sidste
par år. Aktuelt også pres på hende, fordi hun skal klare 23 timer i
skoleregi. Der er således tale om en belastningsreaktion kombineret med en personlighedsmæssig følsomhed og påvirkning af de
svære belastninger gennem flere år.”
Hun forlod Børne- og Ungdomspsykiatri Odense med dia­
gnoserne ’blandet angst-depression tilpasningsreaktion’, ’adfærds-
modelfoto: Colourbox
Afviste patienter
i psykiatrien
Danske Regioner kan p.t. ikke sætte tal på, hvilke
patientgrupper der afvises af de psykiatriske sygehuse. I den høje ende sendte Afdeling Q, Risskov Psykiatrisk Hospital – en af landets største
behandlingsafdelinger for angst og depression –
43 procent af de henviste patienter tilbage til
egen læge efter en indledende udredende samtale fra juni til december 2014.
På landsplan er antallet af henviste patienter til
de regionale psykiatriske sygehuse steget med 13
procent fra 2012 til 2014. Omkring hver fjerde af
alle henvendelser til praktiserende læger indeholder psykiske problemstillinger, vurderer Sundhedsstyrelsen.
mæssig eller emotionel forstyrrelse i barndom eller adolescens’ – og
med en besked om, at hun ikke ville få tilbudt behandling hos
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense.
Forstår det ikke
Rikke Christoffersens historie er blot ét tal i den statistik, som
Danske Regioner for nylig oversendte til Folketingets sundhedsudvalg, og som viser, at op mod hver fjerde henviste pa­tient til landets psykiatriske sygehuse blev afvist sidste år.
Rikke forstår stadig ikke, hvorfor hun ikke fik tilbudt behandling den dag i december måned.
- Jeg blev meget ked af det bagefter. Jeg ved ikke, hvor jeg skal
hente hjælp, og jeg har ikke særlig mange penge, siger hun.
Ifølge Danske Regioners ’målgruppeafgrænsning for sygehuspsykiatrien’ har patienter ret til behandling i sygehusvæsenet, hvis
de har ”betydelig forpinthed” eller ”betydelig nedsættelse i funktion, hvad angår sociale og skole/arbejdsmæssige sammenhænge
relateret til psykisk sygdom.”
Alligevel vurderede Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, at
Rikke ikke var syg nok til at få tilbudt behandling i sygehuspsykiatrien.
- De sagde til mig, at jeg skulle være glad for, at jeg ikke var
rigtig syg. Men det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, for jeg
havde det virkelig dårligt. Jeg har prøvet mange gange ikke at blive taget alvorligt, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tilbød mig
behandling, når jeg nu har behov for det, siger hun.
Rikke Christoffersen har en følelse af, at afvisningen mest handler om penge. Men så simpelt kan man ikke udlægge teksten, mener Danske Regioners formand Bent Hansen. Han anerkender, at
der er tale om høje afvisningstal fra de psykiatriske sygehuse i 2014,
men han mener ikke, tallene kan forklares med, at sygehusene
mangler ressourcer.
De sagde til mig, at jeg skulle være glad for, at jeg
ikke var rigtig syg. Men det kunne jeg ikke rigtig
bruge til noget, for jeg havde det virkelig dårligt.
- Når så mange patienter afvises, kunne det tyde på, at de praktiserende læger er i tvivl om, hvornår de skal sende patienter til
behandling på de psykiatriske sygehuse, siger Bent Hansen.
Uanstændig behandling
Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri, ser anderledes på sagen.
- Vi hører jævnligt om borgere, der afvises af de psykiatriske
sygehuse, selv om de er blevet henvist flere gange, og selv om alt
tyder på, at de har brug for behandling, siger Thorstein Theilgaard.
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
- Man kan få den mistanke, at for mange patienter afvises, uanset at de har brug for hjælp, siger han.
Ifølge de praktiserende lægers netop afgåede formand, Bruno
Meldgaard, kan de mange afviste patienter skyldes manglende ressourcer.
- Når vi henviser patienter til psykiatrien, er det, fordi vi oplever, at en patient har et psykiatrisk problem, og at vurderingen og
behandlingen af patienten ligger uden for vores bord rent fagligt
og ressourcemæssigt, siger formanden for PLO.
Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen,
kalder 2014-tallene for rystende.
- Patienter, der har et behandlingskrævende problem, skal selvfølgelig tilbydes offentligt finansieret behandling. Så er det mindre
vigtigt, om de får hjælp i psykiatrien eller hos en privat psykolog,
siger Eva Secher Mathiasen.
- Det er uanstændigt at behandle udsatte mennesker på den
måde. Det går ud over folk, som ikke har kræfter til at råbe op, og
som ofte ikke har ret mange penge.
--I januar måned stoppede Rikke Christoffersen med at tage
søvnmedicin, og siden har hun oplevet de foreløbig værste angstanfald i sit liv. Hun har siden kontaktet flere psykologcentre, der
først kan tilbyde hende behandling efter to-tre måneders ventetid,
hvis Sygesikringen skal dække noget af hendes regning.
Den 3. marts begyndte Rikke i et behandlingsforløb hos en
privat psykolog. Her betaler hun selv det fulde beløb.
Henning Due, pressekonsulent
[email protected]
› KLUMME
The wellness syndrome
E
r du usikker på, hvad du ønsker
med dit liv, kan du i USA opsøge
en ’Wantologist’. Skal du i gang
med et studium på et amerikansk universitet, vil du med stor sandsynlighed blive
introduceret til en ’Campus Wellness
Contract’. Og går du i kirke i det forjættede land, tilbydes du spirituel undervisning
i, hvordan sundhed og synder hænger
sammen, og får anbefalet ’to put down the
chocolate and pick up your bible’.
Eksemplerne er mange i Cederström
og Spicers meget roste bog ”The Wellness
Syndrome”, der udkom på Polity Books i
år. Forfatterne gennemfører en overbevisende analyse, der viser, hvordan det at
føle velbehag, at pleje vores kroppe og
tænke positivt er blevet centrale krav til
nutidens borgere. Wellness er blevet et
syndrom, og dets symptomer er angst,
selvbebrejdelser og skyldfølelse.
Bogen giver ikke kun eksempler fra
USA, men også fra svenske jobcentres arbejde med arbejdsløse borgere, overvægtsbehandling i England og Danmark m.v.
Med henvisning til sociologen Pierre
Bourdieu præsenterer forfatterne en analyse af, hvordan vestlige borgere i dag ikke
kun er underlagt et ’det’-projekt, men
spærres inde i et ’du’-projekt. Vi spørger
ikke længere kun om, hvordan ’det går’,
når vi møder gamle bekendte, og henviser
dermed til småborgerlighedens symboler:
villa, vovse og volvo. Vi spørger mere og
mere til, hvordan ’du har det’, og henviser
dermed til den bekendtes sportsambitioner, personlige udvikling og generelle
følelse af wellness. Vi er i dag ikke kun
begrænset af småborgerlighedes ’det’-projekt, vi forventes også at vende opmærksomheden indad og være beredt på en
fortælling om, hvordan vores helt personlige selvudviklingsprojekt går.
Danmark er også med
Problemet med denne udvikling er, at vi
bliver mere og mere ulykkelige, jo mere vi
konsulterer coaches, ’wantologists’, og
forsøger at føle større velbehag og tænke
mere positivt.
Med reference til kulturkritikeren
Slavoj Zizek argumenterer forfatterne for,
at når genstanden er vores fysiske velbefindende og mentale lykkefølelse, er målene i princippet uendelige. Vi kan altid
træne mere, spise sundere, forfølge nye
mål med vores liv, og vi kan altid blive
lykkeligere. Vi er per definition ufærdige,
hvorfor det meget narcissistiske ’du’-projekt er dømt til at gøre os ulykkelige; det
gør os angstfyldte og fylder os med skyldfølelse, når vi kontinuerligt ser, at målet
for vores generelle følelse af wellness har
rykket sig et nyt sted hen.
”The Wellness Syndrome” har fået
stor opmærksomhed i fx The Times, The
Guardian og The Washington Post. Bogen
er yderst læseværdig – og ikke mindst for
dette fagblads målgruppe – da den samler
den efterhånden store mængde af studier,
der med empirisk afsæt problematiserer
wellness, mindfulness og positiv psykologi-bølgen, der også har haft sit gennemslag i det danske samfund.
Også i Danmark vinder ’du’-projektet
terræn. Her ser vi småbørnsforældre og
andre travle borgere bruge mængder af
tid på at træne til den næste ironman,
finde ind i sig selv på diverse yogakurser
og dygtiggøre sig i lige præcis den madkunst, der giver optimal velvære for kroppen. Også vi bruger flittigt de moderne
gadgets, der måler vores liv, lige fra søvnrytmer, madvaner og træthed til motion
og arbejdsglæde.
Der findes, lærer man i bogen, en ny
bevægelse ’The quantified self movement’,
det ultimative ’du’-projekt, hvor medlemmerne sammenligner resultater (mest
deres egne, naturligvis), som de fortløbende forsøger at optimere – selv om
denne øvelse altså er uendelig og kun vil
have atter nye krav med selvbebrejdelser
og skyldfølelse som den naturlige følgesvend.
Nanna Mik-Meyer, antropolog
Professor mso, Institut for
Organisation,CBS
KLUMMEN (lat. columna)
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 17
foto: Colourbox
› OPTAKT
n
e
d
e
h
g
i
l
g
a
f
g
o
Psykol
skal gentænkes
Psykologarbejde er det arbejde, en psykolog
udfører, uanset hvilken overskrift der står på jobfunktionen. Det er den indstilling, vi skal møde
arbejdsmarkedet med.
N
år flere og flere psykologer kommer ud på arbejdsmarkedet
i de kommende år, giver det mulighed for at sætte psykologfagligheden i spil på nye og anderledes måder. Samtidig
bliver det en nødvendighed, at nogle træder nye stier i forhold til at
bringe psykologfagligheden ind på nye markeder. Ellers risikerer vi,
at den øgede produktion af cand.psych. fører til øget arbejdsløshed i
stedet for at føre til mere værdi for borgerne og velfærdssamfundet.
Er det barsk at stille det sådan op? For nogle vil det være det.
En gentænkning af den professionelle identitet er nemlig ikke
uden omkostninger. For mange er det forbundet med eftertanke og
bekymring, fordi man ikke kan få øje på, hvordan man skal positionere sig på ny – selv om lysten måske er der.
Som psykolog er man del af en stærk profession, og det betyder
noget. Psykologprofessionen er ikke bare et arbejde, men et vigtigt
aspekt af den enkeltes identitet. Professionen har betydning for psykologers møde med arbejdsmarkedet. Men også for de forventninger og krav, man som medlem stiller til sin forening.
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Netop det er et af de vigtige budskaber, som foreningens igangværende undersøgelse om medlemsservice bringer med sig – en undersøgelse, der har pågået siden årsskiftet. For den enkelte psykolog
kan det gøre ondt at høre om arbejdsgivere, som taler om besværlige eller dyre psykologmedarbejdere. For det handler jo ikke om at
være kontrær, når psykologmedarbejderen stiller krav og råber vagt
i gevær. Men i stedet om en stræben efter den bedste løsning med
fokus på den menneskelige faktor.
At definere sig selv
Vi må gå med forsigtige skridt, når vi taler om en gentænkning af
psykologfagligheden. Vi sigter selvfølgelig ikke til en nedrangering
af fagligheden, som psykologer anser for at være uantastelig. Snarere
til en udvidet sans for kreativitet og pragmatisme.
For mange medlemmer er dét allerede hverdag. De er i fuld gang
med at arbejde i stillinger, hvor der ikke står ”psykolog” i overskriften på ansættelseskontrakten, eller hvor arbejdet ikke altid kan bestemmes som ”psykologfagligt”. De er i gang med at gøre sig erfaringer med opgaven som pionerer og oplever, at det er spændende
at opdage nyt land – selv om det ikke altid en dans på roser.
Det er besværligt hele tiden at skulle definere sig selv og kæmpe
for sin berettigelse i forhold til kolleger og ledere, der har en anden
faglig baggrund. Hele tiden at skulle gøre sig fortjent til, at de andre
gerne vil bruge os, i stedet for alle de andre faggrupper, der gerne
byder ind på opgaverne. Svært at tune så meget ind på de andres
forståelse af verden, at man kan tilbyde en psykologfaglig løsning af
de problemer, de står i.
Behovet for at gentænke professionen er en retningspil, vi også
kan udlede af arbejdet i Psykologkampagnen i det seneste halve år.
Vi har analyseret nogle af de fremtidige arbejdsområder for psykologer og talt med både ansatte psykologer og beslutningstagere på
arbejdsgiverside. Tendensen er klar: Psykologer bliver der brug for,
også i fremtiden, men de skal blive bedre til at byde ind med deres
faglighed, når det gælder de overordnede opgaver. Nogle (mange!)
psykologer vil stadig skulle praktisere psykologien direkte med en
borger/klient, men behovet bliver større for at bringe psykologisk
viden ind i andre faggruppers arbejde og samarbejde.
En rigtig psykolog
De nye tendenser stiller andre krav til vores selvopfattelse som psykologer. En ”rigtig psykolog” var førhen en, der løste ”psykologfaglige opgaver”. I fremtiden skal vi vænne os til, at en rigtig psykolog
bruger sin faglighed til at løse opgaver af mange forskellige slags.
Det har betydning for, hvordan vi tænker om både job og uddannelse, og for hvad vores stands forening, Dansk Psykolog Forening,
skal gøre for at bakke os op.
Og hvad tænker vi – du! – så om det?
En facitliste er nok ønskværdig for den enkelte, som står med
udfordringen af at skulle argumentere for sin faglighed. Men strøm-
linede svar er næppe realistiske i en verden i forandring. I stedet skal
vi bruge hinanden og foreningen til at udveksle erfaringer og udvikle vores faglighed.
Den igangværende medlemsundersøgelse viser, at der er et stort
behov for udviklingsrum. Vi har lært, at eksisterende fællesskaber
med fordel kan synliggøres, så langt flere medlemmer dels kan finde dem, dels forhåbentlig bliver interesseret i dem. Men også, at
mange medlemmer efterlyser mere end det, de finder i Dansk
Psykolog Forening i dag.
Der kaldes på flere ad hoc-baserede faglige fora, som passer ind
i en travl hverdag, og flere arbejdsmarkedsrettede kurser. Foreningen
er på vej, som det også kan ses af tematikken på Årsmødet 1. juni
2015. Her vil der blive lejlighed til at debattere, blandt andet hvordan man skaber faglig gennemslagskraft i en tværfaglig dagligdag
uden psykologkolleger, og hvordan man holder sig ajour med faget,
både ny forskning, aktuelle projekter, diagnostiske færdigheder og
metodeudvikling.
Den stærke psykologidentitet vil med garanti være repræsenteret.
Det er sikkert og vist, at netop Årsmødet er stedet, hvor der vil være
dialog om den og om, hvordan og hvorvidt den skal gentænkes.
Monica Lorenzo Pugholm, antropolog, projektleder for
Projekt Medlemsservice
Line Fleckenstein Andersen, psykolog, projektleder for
Psykologkampagnen
Dansk Psykolog Forening indbyder til
Vi skaber værdi og velfærd
1. juni 2015 kl. 10-18 • Tivoli Congress Center, København
Program & tilmelding: www.dp.dk > Årsmøde
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 19
› TEST Af Birgitte Bechgaard
Projektive
test i voksen
Som diagnostisk metode er projektive test et værdifuldt supplement til andre metoder. Men hvad
skal der til for, at testene overlever i voksenpsykiatrien? Artiklen diskuterer dette og understreger
nødvendigheden af fælles nationale retningslinjer.
D
er er i de sidste 10-20 år sket en gradvis indskrænkning
i anvendelsen af projektive test (1; 2) som led i den diagnostiske udredning i psykiatrien. Hvis denne udvikling
fortsætter, betyder det, at et vigtigt diagnostisk instrument forsvinder. Vigtigt, fordi de projektive test bidrager med en dimension til
diagnostikken, som hverken det kliniske interview eller ratingskalaer kan erstatte.
Udviklingen er en følge af, at effektivitetskravene i dagens psykiatri gør det svært at afsætte ressourcer til denne form for test.
De projektive test er komplicerede at administrere og vil i forhold
til de simplere diagnostiske instrumenter som spørgeskemaer og
ratingskalaer altid være mere tidskrævende.
Men udviklingen skyldes også, at vi som psykologer ikke har
været gode nok til at klargøre og målrette formålet med de projektive test. Mit udgangspunkt er, at hvis vi vil bevare de projektive
test i psykiatrien, må vi meget stringent målrette dem mod problemstillinger inden for det gældende diagnosesystem og meget
præcist klargøre og afgrænse brugen af testene i forhold til de
spørgsmål, som de er egnede til at belyse inden for dette diagnosesystem.
Det kræver en drøftelse af nogle mere grundlæggende problemstillinger – specielt hvad det har betydet, at det nugældende
diagnosesystem er fundamentalt forskelligt fra det, der var gældende, da testene blev udviklede.
Projektive test og diagnostik
Projektive test er kendetegnede ved, at en person præsenteres for
et relativt ustruktureret og uigennemskueligt testmateriale, som
vedkommende bedes strukturere. Enten ved som i Rorschach at
skulle sige, hvad man kan få nogle blækklatter til at ligne, eller ved
som i associationstesten at skulle svare på en række stimulusord
med det første ord, der falder én ind. Rationalet bag testene er, at
man ved præsentation af et ustruktureret materiale spontant vil
prøve at strukturere og give det mening, og at den måde, man gør
det på, vil afspejle karakteristiske temaer og mønstre hos testpersonen.
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Ligesom andre psykologiske test er de projektive test standardiserede i form af ensartet instruktion og stimulusmateriale. Der
er ved projektive test ikke tale om rigtige eller forkerte svar, men
svarene sammenholdes med et normmateriale og scores i forhold
til, hvor tæt eller afvigende de er fra dette.
Analyse af svar inden for forskellige traditioner
Der er forskellige måder at analysere testsvarene på. Man kan
adskille to teoretiske traditioner. Den ene lægger fokus på indholdet af svarene og belyser dynamiske temaer, der kendetegner testpersonen, mens den anden lægger fokus på formen af svarene og
belyser karakteristika ved den måde, testpersonen perciperer og
tænker på.
Mens den første tradition er knyttet til klassisk psykoanalytisk
teori og rettet mod dennes form for diagnostik og terapi, er den
anden tradition knyttet til jeg-psykologien og rettet mod problemstillinger, der er relevante inden for en DSM/ICD-diagnostik.
Der er også en tredje tilgang, som forsøger at frigøre sig fra en
psykologisk teori og forholde sig empirisk til testene. Denne tradition er eksemplificeret ved Rorschach-testen ad modum Exners
Comprehensive System. I diagnostisk henseende er den rettet mod
DSM/ICD.
De tre tilgange anvendes forskelligt i klinikken. Nogle gange i
blandet form og nogle gange i ren form. Inden for psykiatrien vil
den første tradition næppe være at finde i ren form i dag.
Anvendelsen af projektive test i Danmark
Den anden tradition er knyttet til den amerikanske psykolog
D. Rapaport og gruppen omkring ham. I Danmark blev Rapaports
testbatteri introduceret og videreudviklet af professor i klinisk psykologi L. Østergaard i 1950’erne. Hun udviklede blandt andet et
scoringssystem til at vurdere formelle tankeforstyrrelser.
Det er svært at få et dækkende billede af testene nationalt, men
billedet er ganske broget. Fælles synes at være, at traditionen med
fokus på de formelle aspekter af svarene er ” gold standard”, og at
de fleste anvender Rorschach CS. Derudover er der nok store va-
foto: Colourbox
psykiatrien
riationer, både med hensyn til antal test, der anvendes, hvordan
de administreres, hvordan formålet defineres, og den måde, resultater og konklusion opgøres og formidles på.
I forhold til testenes chance for at overleve, er det svært at forestille sig, at det kan ske, uden at der saneres i dette brogede billede, og uden at der bliver vedtaget fælles nationale retningslinjer.
Fælles nationale retningslinjer for projektive test kunne indeholde beskrivelse af: 1) Hvad testene kan, som andre metoder ikke
kan. 2) Testenes anvendelse inden for det gældende diagnosesystem.
3) Relevante testvariable, der matcher kriterier i det gældende diagnosesystem. 4) De forskellige typer af projektive test og deres konkrete formål. 5) Skabelon for testrapporter. 6) Relevant empiri.
Ad 1) Diagnostiske metoder i psykiatrien
Psykiatrisk diagnostisk er usikker. Mange patienter fremtræder
med et blandet klinisk billede, der kan pege i forskellige retninger,
og det er ofte vanskeligt at opnå diagnostisk enighed. I psykiatrien er der ikke som i somatikken objektive biologiske markører.
Diagnoserne beror alene på psykologiske kriterier og angives i det
aktuelle diagnosesystem i form af symptomer og adfærdsmønstre.
Nogle kriterier er subjektive og beror på patientens introspektive
selvrapportering (fx oplevelse af tomhed, tristhed, uvirkelighed)
mens andre er ”objektive” og observeres udefra (fx realitetstestning
og formelle tankeforstyrrelser).
Blandt de diagnostiske metoder er det kliniske interview det
vigtigste. Interviewet kan være mere eller mindre struktureret og
baserer sig på en bedømmers observation men i høj grad også på
patientens selvrapportering. En hyppigt anvendt metode er selvratingskalaer, der alene baserer sig på patientens selvrapportering.
De projektive test adskiller sig herfra ved at basere sig på observation af det materiale, patienterne producerer, når de besvarer
testopgaverne (Af nogle derfor kaldet implicitte metoder, jf. 3).
Dette materiale kodes, og det er disse koder, der oversættes til de
testvariable, der beskrives i testrapporterne, og som kan ligge nærmere eller fjernere fra de kriterier, diagnoserne stilles ud fra.
Der er fejlkilder ved alle tre metoder. De to første metoder er afPSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 21
hængige af interviewerens og patientens empatiske/introspektive
evner samt af patientens bevidste/ubevidste tendens til simulering/
dissimulering, mens testmetoden er afhængig af reliable og valide
scoringsmetoder. En gylden regel er, at jo større usikkerhed, der er
om diagnosen, jo flere metoder bør bruges.
Ad 2) Test og diagnosesystem
Anvendelsen af de projektive test som diagnostisk redskab tog for
alvor fart i 1930’ og 1940’erne, hvor man var begyndt at erkende, at
det daværende diagnosesystem, der omfattede hovedkategorierne
psykose, neurose og psykopati, var utilstrækkeligt. Blandt andet var
man blevet opmærksom på en gruppe patienter, hvis umiddelbare
fremtræden svarede til en neurotisk tilstand, men senere viste en
adfærd, der lå nærmere psykosen. Dette blev tydeligt, når patienterne kom i psykoanalytisk terapi med meget lidt struktur. Tilstanden
forværredes under terapiforløbet, og nogle kunne reagere med psykotiske episoder.
Der var i de følgende år mange diskussioner om, hvordan disse
tilstande skulle forstås, og hvor de diagnostisk kunne placeres. Gruppen
nåede at få mange navne. Termer som borderline, pseudokonform,
pseudoneurose, præpsykose og skizofrene grænsetilstande afspejler
den forvirring, der prægede området. Var der tale om én gruppe, der
afhængig af sværhedsgrad fremtrådte med forskellige kliniske billeder, eller om to grupper, en med subkliniske skizofreni træk og en anden med impulsiv adfærd og dårlig affektkontrol.
Det var for at få et diagnostisk redskab, der belyste processerne
bag symptomer og adfærd, de patogenetiske processer, at de projektive test kom i fokus. Testenes ustrukturerede og uigennemskuelige
stimulusmateriale gør, at de ligesom den ustrukturerede terapi er
velegnede til at provokere og synliggøre subkliniske processer.
Testsituationens rammer og standardisering sikrer, at dette sker under kontrollerede forhold, så tilstanden ikke forværres. Det diagnostiske formål opnås ved, at testpersonens svar sammenlignes med
svarene fra normale og fra forskellige diagnostiske grupper.
Testenes styrke er således, at observationerne ikke foregår på det
deskriptive, kliniske niveau, men at de synliggør de psykopatologi-
Terminologi & referencer
Selv om termen ”projektiv test” kan problematiseres (1; 2), er den fortsat den
mest anvendte i Danmark og er derfor benyttet i artiklen.
Artiklens referenceliste er afkortet i den trykte udgave af Psykolog Nyt. I den
elektroniske udgave på www.dp.dk er der tilføjet en række referencer, 11-27,
til støtte for empiri-afsnittet.
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
ske processer bag. Udtrykt i jeg-psykologiske termer drejer det sig
om evnen til at strukturere og organisere tænkning og perception
– den kognitive stil.
For Rapaport afspejlede disse processer, hvordan personligheden i sin helhed fungerer, dvs. hvor godt eller dårligt integreret personen er. Jo bedre integreret, des bedre er man i stand til at strukturere og realitetstilpasse sine svar, og des stærkere betragtes jeget. Jo
dårligere integreret, des mere ustrukturerede og afvigende vil svarene være, og des svagere betragtes jeget.
Det overordnede formål med testene blev at beskrive, hvor patienten befandt sig på integrations-disintegrations-dimensionen.
Dette skete dette ved at omsætte patientens svar til en bred gruppe
af variable, såsom formelle tankeforstyrrelser, realitetstestning, kontaktevne, selvbillede, forsvarsmekanismer, konfliktuelle temaer,
krops- og kønsidentitet, introspektion.
Disse testvariable matchede kriterierne i de dagældende diagnosesystemer, DSM og ICD. DSM og ICD var på det tidspunkt karakteriseret ved at være prototypiske, altså at de enkelte diagnoser er beskrevet i form af typiske kasuistikker, der kan omfatte årsagsbillede,
anamnese, personlighed, sygehistorie, det aktuelle billede samt eventuelt resultater fra psykologiske test. Diagnosen stilles ved at sammenholde det globale indtryk af en patient med de foreliggende kasuistikker og finde frem til den, der kom nærmest. Dvs. alle informationer
om en patient kunne bruges til at stille en diagnose.
Det aktuelle diagnosesystem
I henholdsvis 1980 og 1992 ændres DSM og ICD grundlæggende.
Fra at have været prototypiske bliver de begge polytetiske, dvs. at
diagnostikken som hovedregel foregår på et deskriptivt niveau og
baseres på symptomer og adfærd. Diagnosen stilles, når et vist antal af disse er til stede.
I forhold til de projektive test er det nærliggende at spørge, om
et deskriptivt diagnosesystem overhovedet kan bruge test, hvis styrke er at observere på et andet niveau end det deskriptive, og hvor
aktiveringen af de processer, der observeres, sker under ”ikke-naturalistiske” forhold.
Det umiddelbare svar må være, at testene ikke er brugbare, og
at de relevante diagnostiske instrumenter må være spørgeskemaer
og ratingskalaer, der retter sig direkte mod symptomer og adfærd.
Men begrænser man sig til disse instrumenter, betyder det, at man
kommer til at mangle metoder, der kan identificere tilstande med
diskrete eller subkliniske symptomer/adfærd, og på grund af det polytetiske systems snævrere tilgang til sygdomsbillederne, gør det behovet for at supplere de deskriptive metoder med andre metoder
endnu vigtigere. Udfordringen i forhold til de projektive test bliver
at finde de relevante testvariable.
Ad 3) Testvariable, der matcher kriterier i
diagnosesystemerne
I forbindelsen med revisionen i 1980/92 af DSM/ICD kom der også
en løsning på den ovennævnte drøftelse af én eller to sygdomsen-
heder inden for den såkaldte ”borderline-gruppe”. Gruppen blev opdelt i to. Én, som benævnes ”skizotypi” med præpsykotiske træk, og
en anden, som benævnes ”emotionelt ustabil personlighedsstruk­
tur”/”borderline”, uden præpsykotiske træk. (Skizotypi figurerer i
DSM-III ff. blandt personlighedsforstyrrelserne og i ICD-10 blandt
tilstandsdiagnoserne i det skizofrene spektrum)
For de projektive test har denne opdeling været klargørende i
forhold til at få adskilt et testbillede præget af disintegrative træk ved
skizotypi fra et testbillede uden samme mønster og hyppighed af
disintegrative træk for borderline-gruppen.
Sammenholder man, hvilke disintegrative træk fra testbilledet
der kunne matche de diagnostiske kriterier i ICD10, er der tale om
to kriterier, der går igen i de to systemer. Det drejer sig om forstyrrelser i henholdsvis tænkningen og i realitetstestningen. Begge ind-
Udviklingen er en følge af, at effektivitetskravene
i dagens psykiatri gør det svært at afsætte
ressourcer til denne form for test.
går som vigtige diagnostiske kriterier i skizofrenispektret, men mens
de ved de skizofrene tilstande vil være synlige og observerbare, er
de ved skizotypi og prodromalfasen kun diskret og vekslende til stede og vil ofte ikke være tilgængelige for ekstern bedømmer og endnu sjældnere for patienten. I klinikken forveksles tilstanden ofte med
andre tilstande, fx depression eller med personlighedsforstyrrelse.
Derfor er der fortsat behov for diagnostiske instrumenter, der
som de ustrukturerede test kan gå bag om det kliniske niveau og aktivere subkliniske processer.
Det er i denne sammenhæng interessant, at det også er disse to
variable, der i Rorschach-oversigtsartikler og - metaanalyser har vist
sig som de diagnostisk mest robuste og stabile valide variable (4, 5,
6, 7, 8).
Ad 4) Forskellige typer af projektive test
Det oprindelige testbatteri, som L Østergaard introducerede, bestod
af minimum følgende test: Objektsortering, Ordsprog/lighed,
Associationstesten og Rorschach.
De fire test kan opdeles efter, hvor strukturerede de er, og om
testmaterialet er verbalt eller visuelt. De to første er de mest strukturerede og belyser primært begrebsdannelsen/de formelle tankeforstyrrelser. De to sidste er lavere strukturerede og belyser også andre variable, herunder realitetstestning.
Der er i dag en tendens til kun at anvende en af de projektive
test, og i så fald Rorschach CS, sandsynligvis fordi det er den test,
der i kraft af en relativ stor forskning kommer nærmest en psykometrisk test.
Af flere grunde er det vigtigt at anvende forskellige projektive
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 23
test. Overordnet for at få et alsidigt og validt billede af testpersonen, men også for at kunne sammenligne præstationen i test, der
er forskellige, både med hensyn til hvor verbalt/visuelt ladede de
er, og hvor strukturerede de er. Som L. Østergaard viste i sin disputats (9), vil de dårligt strukturerede patienter klare sig relativt
bedre, jo mere strukturerede testene er, og derfor have et mere
vekslende funktionsniveau, når de to typer af testpræstationer sammenlignes. Det vekslende funktionsniveau er derfor et vigtigt dia­
gnostisk kriterium i observation af disintegrative træk.
Ad 5) Skabelon for testrapporter
Overordnet bør en testrapport være kort og præcis og begrænses
til en beskrivelse af de variable, der er relevante for den præsenterede problemstilling.
Skabelonen kunne omfatte: En kort beskrivelse af de anvendte
test med redegørelse for resultaterne for de relevante variable: tankeforstyrrelser og realitetsforstyrrelser. Hvis iøjnefaldende, desuden særlige variable fra det samlede testbillede. Det kunne være
testpersonens kontaktevne eller optagethed af bestemte temaer.
Afslutningsvis en konklusion, der forholder sig til det beskrevne
kliniske billede og med påpegning af, hvordan testbilledet kan være
foreneligt med dette.
Der kan aldrig stilles en diagnose alene ud fra testene. Testene
kan alene be- eller afkræfte, om resultatet er forenelig med en dia­
gnose inden for det skizofrene spektrum.
Uanset hvor vigtige de tidligere anvendte testvariable måtte synes at være, vil de fleste af dem være overflødige og støj i det aktuelle diagnosesystem. Derfor bør de udgå.
Man kan spørge, om konsekvensen af overstående forslag bliver, at testene kun skal kodes i forhold til tænkning og realitetstestning. Ikke mindst for Rorschach CS vil dette have stor betydning. Fra et effektivitetshensyn vil det være nærliggende at begrænse kodningen, et synspunkt, der også har været drøftet af markante CS klinikere/-forskere (10).
Ad 5) Empiri
Mens der er en langvarig klinisk erfaring i brugen af de projektive
test i psykiatrien, er forskningen mere beskeden, når det vedrører
de enkelte test. Dog med undtagelse af Rorschach CS, hvor Exnergruppen har stået i spidsen for en forskningstradition, hvor udviklingen af de forskellige CS testvariable fortløbende er blevet
fulgt op af validitetsundersøgelser. At denne forskning i dag udsættes for en så alvorlig kritik, at der må sættes spørgsmål ved validiteten af mange CS-testvariable (7, 8), ændrer ikke ved – eller
vidner vel snarere om – at Exner-gruppen har formået at skabe en
kritisk forskningskultur.
Når det drejer sig om at identificere subkliniske tanke- og realitetsforstyrrelser i en skizotypisk/prodromal eller ”high-risk population” (med skizofreni i familien), findes der en righoldig forskning med anvendelse af projektive test.
I Danmark har en langvarig interesse for formelle tankeforSIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
styrrelser inden for skizofrenispektret givet anledning til flere undersøgelser, hvor projektive test har været anvendt.
Opsummering
De projektive test er ressourcekrævende, og derfor er det også fra
et cost-benefit synspunkt vigtigt at redegøre for, hvad testene kan,
som andre og billigere metoder ikke kan. Testenes styrke er, at de
gennem særligt stimulusmateriale kan aktivere områder af personligheden, der ikke umiddelbart er tilgængelige for ekstern bedømmer og testpersonen. Derfor er testene nødvendige og værdifulde som supplement til det diagnostiske interview og til observer- og selvrating-skemaer.
Diagnostisk drejer det sig om at kunne identificere diskrete eller subkliniske træk/symptomer hos personer, der i testpsykologisk henseende kan karakteriseres som dårligt integrerede med
svage jegfunktioner, hvilket i testen ses som forstyrrelser i tænkning og realitetstestning. Der vil ofte være tale om personer inden
for det skizofrene spektrum.
Færre og færre psykiatriske afdelinger anvender projektive test.
Hvis denne udvikling skal vende, er det nødvendigt, at der udarbejdes nationale retningslinjer. Hvordan disse konkret skal udformes, kan bedst drøftes ved et landsdækkende samarbejde – i første omgang for dem, der aktivt anvender de projektive test.
Birgitte Bechgaard, ledende psykolog,
Psykiatrisk Center Hvidovre
Referencer
1. Østergaard, L. (1992) Testteori og testmetode i Christensen, A. et al. Undersøgelses­
metoder i klinisk psykologi. Munksgaard.
2. Meyer, G.J. & Kurtz, J.E (2006) Advancing Personality Assessment Terminology:
Time to Retire ”Objective” and ”Projective” As Personality Test Descriptors. J of Personality Assessment 87:223-225.
3. Bornstein, R.F. (2009) Heisenberg, Kandinsky and the Heteromethod Convergence
Problem: Lessons from Within and Beyond Psychology. J of Personality Assessment
91:1-8.
4. Lilienfeld, S.O. et al. (2000) The Scientific Status of Projective Techniques. Psychological Science in the Public Interest 1: 27-66.
5. Jørgensen, K. et al. (2000) The Diagnostic efficiency of the Rorschach Depression
Index and the Schizophrenia Index. A review. Assessment. 7: 259-280.
6. Jørgensen, K. (2001) The Diagnostic efficiency of the Rorschach Depression Index
and the Schizophrenia Index. A review. Erratum. Assessment. 8:355.
7. Mihura, J.L. et al. (2012) The Validity of Individual Rorschach Variables: Systematic
Reviews and Meta-analysis of the Comprehensive System. Psychological Bulletin 139:
548-605.
8. Wood, J.M. et al. (2015) A Second Look at the Validity of Widely Used Rorschach
Indices: Comment on Mihura, Meyer, Dumitrascu, and Bombel (2013). Psychological
Bulletin. 141:236-249.
9. Østergaard, L. (1962) En psykologisk analyse af de formelle skizofrene tankeforstyrrelser. Munksgaard.
10. Eblin, J. et al. (2012) Development of a brief behavioral measure of problems in
thought disorganization and perception. An R PAS short-form. Paper presented at the
annual meeting of the Society for Personality Assessment.
› OPFORDRING
Bag
om en
debat
12 navngivne specialpsykologer og specialpsykologer under
uddannelse fra Psykiatrisk Center København har i Dagens
Medicin opfordret både psykologer og læger til ”at lægge de
skarpe penne i skuffen” og i stedet sammen tænke i, hvordan
man videreudvikler det tværfaglige arbejde til gavn for de
psykiatriske patienter og deres familier. Opfordringen kan
læses på Dagensmedicin.dk. Psykolog Nyt har bedt en af dem,
Kristin Munch Ryg, uddybe debattørernes budskaber:
S: ’De skarpe penne’ udtrykker et modsætningsforhold mellem repræsentanter for de to faggrupper i psykiatrien. Hvad består det i?
KMR: ’De skarpe penne’ refererer til en fagpolitisk polarisering af argumenterne, som vi oplever ligger et stykke væk fra
hvordan specialpsykologordningen fungerer i praksis. Vi ønskede at fokusere på, at synergien mellem de forskellige fagligheder
kan højne kvaliteten af det, vi leverer til patienterne.
Ved uddannelsen opnår vi kvalifikationer, der sidestiller os
med lægerne, bl.a. i forhold til vurdering af psykopatologi. Men
hvor lægen på basis af sin uddannelse bedre kan forstå somatiske og neurologiske forhold, bidrager vi til diagnostikken med
fx vores viden om udviklingspsykologi og kognitive ressourcer.
Ingen af perspektiverne kan undværes, hvis man vil tage den
bio-psyko-sociale forståelsesramme alvorligt.
S: I taler i debatindlæggetom, at uddannelsen til specialpsykolog fra 2010 har bidraget til en positiv udvikling i samarbejdet.
Hvorfor kommer debatindlægget så nu?
KMR: Indlægget var foranlediget af den aktuelle debat i
Dagens Medicin. Det vedrører temaer, vi i lang tid har diskuteret. Selv om ordningen efterhånden er ved at være veletableret
og vi oplever en stigende anerkendelse, også fra tidligere skeptikere, er det også vedvarende nødvendigt, at vi som gruppe tydeliggør, hvad vi tilfører, og hvilke opgaver vi ikke mener vi er
kompetente til at udføre, såsom somatisk undersøgelse og medicinering.
Men tiden er moden til at undersøge, hvordan praksis videre
kan justeres, hvis ordningen i endnu højere grad skal kunne
bidrage til at løse psykiatriens udfordringer både i forhold til fx
øget inddragelse af patienter og pårørendes perspektiv samt
strukturelle problemer med bemanding.
S: Mærker patienterne rivaliseringen mellem læger og psykologer? Og hvordan vil de mærke, hvis tingene ændrer sig?
KMR: Vi tror som sådan ikke, at patienterne bemærker nogen rivalisering – der er mere tale om en overordnet fagdebat
end noget, som foregår i hverdagen. Det er jo ikke sådan, at
læger og psykologer ikke hver især anerkender den brede vifte af
problemstillinger, snarere at vi vægter perspektiverne forskelligt.
Der hvor patienterne kan bemærke specialpsykologernes
tilstedeværelse, er nok netop i udvidelsen af perspektivet. Fx når
temaet ved en indlæggelse er, at ”patienten har haft medicin­
svigt, som har medført akut forværring af symptomer”, vil psykologen nok i højere grad fokusere på: Hvorfor er patienten
holdt op med at tage medicin? Hvilke psykosociale forhold kan
også være vigtige for at øge patientens mulighed for at undgå
indlæggelse?
Ligeledes har vi en spidskompetence i forståelsen af, hvordan
fx kognitiv funktion eller psykologisk udvikling kan være væsentlige faktorer på linje med neurologiske eller somatiske forhold, i forståelsen af et forløbs udvikling.
S: Har I fra lægelig side modtaget reak­tioner på debatindlægget?
KMR: Reaktionerne har udelukkende været positive, hvilket
for os bekræfter en åbenhed for, at psykiatrien kan profitere af
en udvidelse af perspektivet – når blot man kommer uden om at
skulle diskutere, hvilken faglighed der ”har ret”. Vi tror, mange
psykiatere vil være enige i, at der er behov for fortsat samarbejde
for at kunne rumme kompleksiteten.
S: Tror du, at der vil blive lyttet til jeres opfordring? Og hvad
skal der til, for at de to faggrupper opfatter hinanden med ligelig
respekt?
KMR: Vi har, i hvert fald i vores gruppe, fået en respektful og
positiv modtagelse, om end med en vis indledende skepsis.
Udfordringen består nok mere i at fastholde det kontinuerlige
fokus på integration af perspektiverne fra begge sider. Samt at få
set nærmere på nogle af de praktiske og reelle juridiske udfordringer – det kan vi jo håbe, at der på sigt bliver mulighed for.
Jørgen Carl, redaktør
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 25
› DEBAT
Mere klar begrundelse, tak!
Åbent brev til bestyrelsen i Dansk Psykolog
Forening:
I brev af 17. november 2014 har bestyrelsen meddelt de decentrale enheder,
at styrelsesmedlemmer ikke må få honorar for at undervise på kurser arrangeret
af selskabet. Det er dog svært via brevet at
udlede en forståelig baggrund for denne
principbeslutning, som lavpraktisk har
store uheldige konksekvenser for
Psykologisk Selskab for Klinisk Hypnose,
PSKH. Dette fordi selskabets formand og
næstformand begge, i kraft af deres unikke faglige kompetencer, også forestår
undervisning.
Ud af brevet kan trækkes følgende
begrundelser:
1) Bestyrelsen ønsker ”rene linjer med
hensyn til, hvordan den økonomiske side
bag kurserne og de andre aktiviteter ser
ud, og hvordan medlemmernes penge
bruges til bedst mulig gavn for fleste mulig medlemmer.”
2) Det er et grundprincip, at enhedernes aktiviteter skal være baseret på ”frivilligt ulønnet arbejde med den hensigt at
bidrage til netværk, politikudvikling og
faglige aktiviteter m.v.”
3) Bestyrelsen har fået en henvendelse
fra et medlem.
Ad 1) Der er allerede særdeles klare
linjer med hensyn til økonomien bag
kurserne i PSKH og øvrige decentrale
enheder. Regnskaber er offentlige, og al
økonomi kører gennem Dansk Psykolog
Forening, hvorfra PSKH i øvrigt ikke har
modtaget tilskud de sidste ni år. Eneste
”tilskud” de sidste ni år har således været
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
gratis anvendelse af lokaler og annoncering.
Ad 2) At man får helt almindeligt
honorar som underviser, ændrer ikke
ved, at alt andet arbejde, der udføres,
netop er frivilligt og ulønnet. PSKH’s
formand, næstformand og øvrige styrelse
bidrager altså med meget omfattende
gratis arbejdskraft. Der foregår yderligere
megen anden kursusaktivitet i regi af
PSKH. Fx billige kurser med udenlandske
”fyrtårne”, bl.a. muliggjort af indtægter
fra kurser afholdt af formand og næstformand. Når man vælger at sidde i en styrelse, er det vel ret almindeligt, at man
besidder særlig viden inden for et bestemt felt. Viden, som kan udbredes via
undervisning, foruden alt det øvrige
ulønnede arbejde.
Ad 3) Hvis medlemmet har peget på
noget konkret et eller flere steder, hvor
procedurer ikke var helt fine i kanten,
skal dette naturligvis påtales og rettes. En
principbeslutning med konsekvenser for
samtlige decentrale enheder under foreningen er en uhensigtsmæssig måde at
løse enkeltstående problemer på.
Generelt må det siges, at principbeslutningen om, hvem som må hyres som
underviser decentralt af hensyn til princippet om frivilligt arbejde, ikke kan
undgå at udhule et andet vigtigt princip:
”at enhederne som udgangspunkt har fri
råderet over at anvende midlerne til gavn
for medlemmerne, inden for enhedens
formål.”
Hvis enhederne ikke selv har kompetence til at træffe beslutninger om, hvem
der hyres som underviser i en i øvrigt helt
gennemsigtig og klar økonomi, så er der
ikke meget frit råderum til at skabe faglig
udvikling, vitalitet og sammenhængskraft
decentralt under Dansk Psykolog
Forening.
Ulla Sommer p.v.a. ni navngivne
medlemmer af Selskabet
DEBATINDLÆG
– må højst fylde en A4-side
med enkelt linjeafstand. Indlæg,
der forholder sig til navngivne
personer eller grupper, vil blive
forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne
indlæg kan altså ikke altid
optages i det førstkommende
nummer.
› DEBAT
Kommentar
Tak for henvendelsen. Jeg kan godt forstå
jeres bekymring og vil gerne forklare,
hvorfor bestyrelsen har besluttet at præcisere, at styrelsesmedlemmer som udgangspunkt ikke kan honoreres for aktiviteter, der foregår i en decentral enhed,
men at aktiviteterne her baseres på frivilligt arbejde.
Lad mig begynde med det generelle:
Baggrunden for de retningslinjer, som
bestyrelsen har præciseret om honorering
for forskelligt arbejde i de decentrale
enheder, er, at vi i fællesskab i hele
Psykologforeningen er opmærksomme
på, at medlemmernes midler fordeles og
anvendes på en måde, som er i orden og
ikke kan kritiseres. Det er betroede midler, så det er vigtigt, at vi tager forvaltningen af dem alvorligt.
Bestyrelsens bekymring har været, at
der kan ske skred i anvendelsen af midler,
hvis man i en styrelse i en decentral enhed beslutter at bevilge penge ”til sig
selv”, fx ved at et eller flere styrelsesmedlemmer systematisk lønnes for at un­
dervise eller påtage sig praktiske opgaver
i forbindelse med de kurser eller arrangementer, enheden af­holder. Bestyrelsen
har ønsket at gøre opmærksom på, at
man som styrelsesmedlem ikke kan få
betydelige bidrag til sin indtjening ved at
være styrelsesmedlem.
Det andet forhold er, at man som
decentral enhed har mulighed for at få tilskud fra foreningen. Dels direkte ved
kontingentbidrag, dels indirekte ved gra-
tis annoncering og lokalebooking m.v.
Bestyrelsen mener, det har været nødvendigt at præcisere retningslinjerne for at
undgå, at styrelsesmedlemmer kan få
betydelige bidrag til deres indtjening ved
at være undervisere eller andet, samtidig
med at de får tilskud fra foreningen til at
afholde kurserne. Ikke mindst fordi dette
sker i konkurrence med medlemmer, der
baserer deres levebrød på kursusaktiviteter, men ikke får hverken direkte eller
indirekte tilskud, og som på samme måde
som de decentrale enheder afholder værdifulde kurser for medlemmerne.
Konkret i forhold til de tre punkter,
I anfører, kan jeg sige:
Ad 1) Ja, jeg er helt enig i, at der er
styr på økonomien i PSKH, og at der er
fuld gennemsigtighed i jeres disponeringer. Det, der sigtes til med ”rene linjer” i
bestyrelsens udmelding, er det generelle
hensyn, som er beskrevet ovenfor. Altså
at der er sikkerhed for, at jeres styrelse –
i lighed med alle de andre styrelser for
Psykologforeningens decentrale enheder
– ikke bevilger penge til sig selv.
Ad 2) Jeg er meget enig. Ingen tvivl
om, hvor værdifuldt alt det frivillige arbejde er for Psykologforeningen. Det er
en grundpille i vores arbejde. Netop derfor går det ikke at en decentral enheds aktiviteter baseres på systematisk honorering af styrelsens egne medlemmer, hvad
der jo kunne opfattes som indirekte honorering af det frivillige arbejde.
Ad 3) Beslutningen om at præcisere
retningslinjerne er ikke truffet på baggrund af ét medlems betænkelighed. Den
pågældende henvendelse har kun været
anledningen til at tage emnet op og se på
praksis på området.
Til sidst vil jeg henvise til den dialog,
der har været mellem foreningen centralt
med selskabet om, hvordan de præciserede retningslinjer kan implementeres. Vi
håber, at PSKH får løst de praktiske udfordringer i forbindelse med at finde
undervisere til selskabets kurser.
Eva Secher Mathiasen
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 27
› I KORT FORM
Lykken
på retur
En glædelig nyhed til alle skeptikere: Danskerne er ikke længere verdens lykkeligste mennesker. I den ny FN-rapport World Happiness Report er vi faldet ned
til tredjepladsen, efter Schweiz og Island.
Presset letter fra vores skuldre, det er omsider tilladt at være ulykkelig indimellem. Sverige havner på 8.-pladsen, om det så er de dybe skove, der tynger …
jc
Formidler af
forskning
Flaget op for cand.psych., ph.d. Mia Beck Lichtenstein, der 16. april vandt 3.-plad­sen i Ph.D. Cup
2015. Den prestigefyldte konkurrence afholdes af
DR sammen med Dagbladet Information, Lundbeckfonden og de danske universiteter og kaldes
også ”det danske hjernemesterskab” – en lidt skæv
betegnelse, da det ikke går ud på at være klogest,
men dygtigst til at formidle sin forskning. To par
løbesko på et bord og 3 minutter og 26 sekunders
velsmurt præsentation af forskningsfeltet sendte
den dygtigt formidlende psykolog på podiet.
Psykolog Nyts læsere har flere gange stiftet
bekendtskab med Mia Beck Lichtenstein, der i
artikler her i bladet har præsenteret sit forskningsfelt, motionsafhængighed. Altså det forhold,
at mo­tion og idræt kan kamme over, passere
grænsen fra det
sunde til det skadelige.
Finalen blev
sendt på DR2
18. april. Udsendelsen er
tilgængelig på
DR’s hjemmeside.
jc
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Opgør med hamsterhjulet
Det ny parti i dansk politik, Alternativet, gør en dyd af sit navn. I sine
politiske oplæg før folketingsvalget følger det ikke de klassiske dagsordener, men går netop alternativt til værks.
Det ses på partiets præsentation af sundhedspolitik, der fx taler om
”mindre medicin, mere værdighed.” Partiets sundhedsordfører, Niko
Grünfeld, citeres for, at ”medicineringen og sygeliggørelsen af borgerne er
løbet løbsk, og vi er nødt til at finde på nye løsninger. Alternativet foreslår
en holistisk tilgang, der tager konkurrencestaten ud af sundhedsvæsnet.”
”Vi medicinerer selv småsyge, så de hastigt kan komme tilbage på
arbejdsmarkedet og ind i hamsterhjulet. Hamsterhjulet, hvor vi alle producerer mere og mere, så vi kan leve op til forventningerne om at forbruge mere og mere. Biproduktet er, at halvdelen af arbejdsstyrken føler sig
stresset,” hedder det i et indlæg i Dagbladet Information.
jc
Flere psykologer på sygehusene
SSI’s nye tal over beskæftigelsen på offentlige sygehuse viser en tendens
til øget beskæftigelse af psykologer og øvrige akademikere på de danske
sygehuse.
Tallene for 2014 afdækker, at der de seneste år har været en generelt
stigende tendens i antallet af fuldtidsbeskæftigede psykologer, som er ansat
på offentlige sygehuse, idet der næsten er sket en fordobling fra 646 ansatte
i 2007 til 1.345 ansatte i 2014.
Det øgende antal psykologer skyldes ifølge SSI, at der har været en
indsats for at få ansat psykologer på sygehusene for at afhjælpe manglen
på psykiatere. Herudover henvises der til specialpsykologuddannelsen,
som betyder, at psykologer kan udrede patienter.
Kilde: ssi.dk.
jc
› NYE BØGER
Magnus J. Brammer:
Hanne Dorthe Sørensen:
›
› Ny velfærd – nyt lederskab.
Narrativ ledelsespraksis.
Den narrative samtalepraksis er udviklet i det terapeutiske rum, men har vist sig relevant for professionelle, som arbejder i organisatoriske sammenhænge.
Bogen skaber således broen fra narrativ terapi til narrativ ledelsespraksis og gør det muligt for lederen i
personaleledelsen at bruge det forandringspotentiale,
der ligger i den narrative praksis, til at skabe udvikling og resultater for medarbejdere.
Akademisk Forlag Business, 2015, 263 sider, 300 kr.
Offentlig ledelse er midt i en brydningstid, hvor velfærdssamfundets struktur og styring, som vi kender
den, er under nedbrud, mens noget andet er på vej.
Med udgangspunkt i tanken om, at offentlig ledelse
befinder sig i en form for mellemtid eller middelalder,
ser bogen på en række metaforiske roller, som den
offentlige leder kan indtage: fyrsten, diplomaten, den
opdagelsesrejsende, skjalden, gartneren og alkymisten.
Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 158 sider, 269 kr.
Elaine N. Aron:
Per Hove Thomsen:
›
› Kort & godt om ADHD.
Særligt sensitive og kærligheden.
Er baseret på forfatterens arbejde omkring temperament og intimitet og indeholder praktisk hjælp til
særligt sensitive, som søger sundere og gladere parforhold. 20 procent af os er født særligt sensitiv og er i
risiko for et ulykkeligt parforhold særligt høj. Det fint
indstillede nervesystem, som sanser enhver detalje og
reflekterer dybt over tingene, kunne være en romantisk fordel. Men uden gensidig forståelse kan sensitiviteten gøre de nære forhold smertefulde og komplicerede.
Borgen, 2015, 350 sider, 300 kr.
Henvender sig til den, der har ADHD eller er tæt på
et barn, ung eller voksen med ADHD og gerne vil
have mere at vide om emnet, hvordan behandlingen
foregår, og hvad man selv kan gøre. Indeholder kort
og klar viden om ADHD, om symptomer, årsager og
behandling, særlige forhold for børn, unge og voksne
med ADHD, og om hvordan man kan forholde sig til
ADHD i hverdagen. Desuden viden og råd om opmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet og andre
vanskeligheder som søvn- og spiseproblemer.
Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 124 sider,
Camilla Grønlund & Susan Møller Rasmussen (red.):
Søren Kristiansen:
› Rundt om ACT.
Introducerer til teorien og metoden bag ACT og opsummerer danske erfaringer med terapiformen. En af
ACT’s største styrker er dens fleksibilitet: Metoden og
interventionerne kan tilpasses en lang række forskellige problemstillinger. Bogen beskriver, hvordan ACT
kan bruges i forhold til depression, angst, afhængighedstilsande, kronisk smerte, børn med psykiske
vanskeligheder, gruppebehandlinger mv.
Frydenlund, 2015, 243 sider, 269 kr.
› Deltagende observation.
Hvordan kan man som forsker eller studerende gå til
værks, når man vil foretage en videnskabelig undersøgelse baseret på deltagende observation? Og hvilken
type af problemstillinger er metoden særlig velegnet til
at udforske? Bogen giver konkrete og praktiske anvisninger, som kan være nyttige for såvel den erfarne som
den uprøvede feltforsker, ligesom denne metodes centrale faldgruber diskuteres. 2. udvidede udgave.
Hans Reitzels Forlag, 2015, 229 sider, 325 kr.
NYE BØGER
præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det
psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes
pressemeddelelser. En omtale er
en omtale – ikke redaktionens
anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 29
› ANMELDELSE
Om børn og angst
To bøger til ængstelige børn, børn med klinisk angst – og til deres voksne og deres søskende.
De kan fint stå alene eller fungere som supplement til psykologisk behandling.
K
äte From og Rikke Mølbak har skrevet to rigtig gode og
læsevenlige bøger for børn om at have angst. Bøgerne
udmærker sig ved at se på angsten i børnehøjde samtidig med, at de på en enkel og meget informativ måde forklarer
forældre om angst hos børn og den kognitive behandling heraf.
Bøgerne er en del af Dansk Psykologisk Forlags børnebogserie Psykologi for børn. Den ene bog er ”Jeg tør bare ikke. Om
børn og angst” henvender sig til børn i alderen 4-8 år, mens den
anden bog, ”Hvad nu hvis? Om børn og angst”, henvender sig til
børn i alderen 9-13 år.
Begge bøgerne er prydet med fine illustrationer, som passer
godt til målgruppen, tegnet af Claes Movin.
De to bøger er bygget op med et forord til de voksne, som
beskriver, hvordan bøgerne kan bruges. Hernæst følger en række
historier fra forskellige børns hverdage med angstproblematikker.
Vi møder Marie, der lider af selektiv mutisme, Camilla, som
ikke vil i skole, fordi hun har ondt i maven og er bekymret for
sin mor, Hanne med sceneskræk, Anton som skal i sommerhus
med sin ven og er bange for at sove ude, Mikalo, som er bange
for hunde, Sebastian på sin første dag i børnehaven og mange
andre børn. Vi følger også de voksnes forsøg på at støtte børnene
mod angsten.
For børn og deres forældre
Gennem børnenes historier får læseren indblik i forskellige måder, angst kan komme til udtryk på, og i forskellige måder, angst
kan blive håndteret af barnet selv og de voksne. Der er eksempler på både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige strategier til
håndtering af angst, som barnet og forældrene kan forholde sig
til.
Begge bøger har samlet en række spørgsmål til casene, fx ”Er
det en god idé, at mor siger, at hun vil hente Isabella, hvis hun
bliver ked af det? Hvorfor? Hvorfor ikke?
I bogen til de yngste børn kommer spørgsmålene som afslutning på hver enkelt side, mens de er samlet i slutningen af bogen
til de lidt ældre børn, som oplæg til samtale om emnet. På den
måde er der ikke kun indholdet, men også i selve formen taget
udgangspunkt i børnenes udviklingsniveau. Spørgsmålene fungerer godt i forhold til at sætte refleksion i gang hos barnet, som
dermed gøres aktiv i indlæringen. Spørgsmålene er en god hjælp
til den voksne, som gerne vil have en samtale om angst i gang
med barnet.
Ud over formidlingen til børnene har hver bog også et afsluttende kapitel til forældrene. Også disse kapitler er meget læservenlige i et sprog, alle kan forstå. Der er en meget fin og pædagogisk introduktion til forældrene om, hvad angst er, og hvad
man kan gøre ved det ud fra en letfordøjelig gennemgang af
hovedprincipper i kognitiv adfærdsterapi.
Casehistorierne illustrerer også meget fint, hvordan man
som forælder bedst støtter og tackler sit barn, når det er angst,
samt de faldgruber som forældrene ofte ender i – fx i form af
overbeskyttelse og kontrol.
Bøgerne er klart anbefalelsesværdige – både til ængstelige
børn, børn med klinisk angst, deres voksne og deres søskende.
De kan fint stå alene eller fungere som supplement til psykologisk behandling.
Lisbeth Jørgensen
BOGDATA
Käte From og Rikke Mølbak: ”Jeg tør bare ikke. Om børn og angst” & ”Hvad nu hvis?
Om børn og angst”. Dansk Psykologisk Forlag, 2015. Begge bøger 56 sider. Stykpris: 199 kr.
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
› ANMELDELSE
Rundt om ACT
Ny antologi introducerer til historien, teorien og metoden bag ACT. Her opsummeres også
de danske erfaringer med terapiformen, der har vundet stor international anerkendelse.
A
cceptance and Commitment Therapy (ACT) er en behandlingsmodel inden for kognitiv adfærdsterapi, som
har vakt øget opmærksomhed i de seneste år, både her i
Skandinavien og internationalt. Det er en model for psykologisk
behandling, der inkluderer moderne trends, såsom accept og
mindfulness, og som har store ligheder med andre nyere behandlingsmodeller, fx dialektisk adfærdsterapi.
Hvad der imidlertid skiller ACT fra andre nyere kognitive
varianter, er den teoretiske forankring i ny grundforskning med
hensyn til menneskeligt sprog, Relational Frame Theory (RFT).
Dette gør ACT til meget mere end bare en behandlingsmodel for
psykologiske problemer.
Alle andre grundbøger i ACT, som er udgivet på skandinaviske sprog, er oversat fra engelsk. Det gør den nu foreliggende
bog, ”Rundt om ACT”, til noget unikt, en bog om ACT primært
skrevet til en dansk læsekreds. Og bogen har, til trods for sine
færre end 250 sider, et bredt anslag. Det er på forbilledlig vis
lykkedes forfatterne at dække såvel teori som praksis.
”Rundt om ACT” introducerer historien, teorien og metoden bag ACT og opsummerer de danske erfaringer med terapiformen. Hertil præsenterer bogen nogle af de mange områder,
hvor ACT kan anvendes, og der beskrives en mangfoldighed af
transdiagnostiske processer, hvor interventionsmetoderne er
tilpasset målgruppen.
I cases beskrives det, hvordan interventionsmetoderne tilpasses det enkelte individ, så der opnås balance mellem teori,
metode og det individuelle. En af ACT’s største styrker er dens
fleksibilitet, og metoden og interventionerne kan tilpasses en
lang række forskellige problemstillinger.
Bogen kommer ind på, hvordan ACT-tilgangen giver os en
langt større handlefrihed, Også som behandlere, hvis vi selv er
villige til at give slip på vores egen kontroldagsorden. Bogens
formål er at bidrage til det øgede fokus på ACT i Danmark og
give danske behandlere mulighed for at snuse til ACT og forhå-
bentlig blive nysgerrige efter mere. ”Rundt om ACT” henvender
sig bredt til fagfolk inden for det psykologiske behandlingsarbejde, herunder psykologer, psykiatere og psykoterapeuter – samt
andre med interesse for psykologi.
Hurtig og bred introduktion
Bogen indledes med et kapitel om ACT’s historiske udvikling.
Herefter følger en introduktion til modellens videnskabsteoretiske grundlag og en sammenfatning af de dele af RFT, som har
særlig betydning for klinisk arbejde. Efter et kapitel, der beskriver de basale elementer i behandlingsmodellen ud fra ACTmodellen med de seks kerneområder, optræder kapitler, som et
efter et omhandler store kliniske problemområder: et kapitel om
depression, et om angst, et om kroniske smerter og et om misbrug.
Skønt væsentlige problemområder således bliver belyst, ligger bogens fokus ikke på forskellige symptomer, idet fremstillingen hele tiden er tro mod den transdiagnostiske synsmåde, der
præger ACT. Særlige behandlingssituationer som det at behandle børn og at behandle i gruppe diskuteres også. I kapitlet om
ACT med børn og deres forældre inddrages også de særlige
udviklingspsykologiske præmisser for ACT med børn, og der er
fokus på barnets såvel som forældrenes kontroldagsorden.
Tilmed arbejde i organisationer beskrives, og nytænkning
inden for ACT i organisationer præsenteres, når forfatterne
anvender ACT-modellen på en organisation frem for på det
enkelte individ.
Taget under ét er dette en meget læseværdig bog, som giver
en hurtig, men alligevel bred introduktion til en moderne psykologisk behandlingsmodel med basis i psykologisk grundforskning. Til lykke til danske psykologer og andre med interesse for
psykologisk behandling!
Niklas Törneke
BOGDATA
Camilla Grønlund & Susan Møller Rasmussen (red.): ”Rundt om ACT – Muligheder og metode i
Acceptance and Commitment Therapy”. Frydenlund, 2015. 243 sider. 269 kr.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 31
Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion
V I NGST ED 2015
Regulering – om udviklingen af det selvregulerende
Hvordan udvikles den sunde følelsesmæssige selvregulering, og
hvilken betydning har den for barnets udvikling og senere den
unge og voksnes funktionsniveau? Hvilke former for selvreguleringsstrategier ser vi, hvilke symptomer skal vi være opmærksomme på, og hvordan kan forældrene og vi understøtte en positiv
selvregulering?
PROGRAM:
Stadig flere børn, unge og familier udfordres af de mange kontekster, de
optræder i: familien, institutioner, skoler, arbejdsliv – med de belastninger,
der følger med. Vi oplever børn og unge, der beskrives med symptomer på
angst, adfærdsforstyrrelser, selvskadende adfærd m.v., hvilket muligvis kan
forstås som uhensigtsmæssig emotionel selvregulering.
9.45-12.00: Workshops – Vælg 1 af de følgende 4:
Johanne Smith-Nielsen, cand.psych., ph.d.:
Grundlaget for affektregulering:
Tilknytningsrelationen og det tidlige samspil.
Workshoppen vil belyse betydningen af barnets
tilknytning for den senere psykosociale udvikling.
Fokus vil rette sig mod, hvordan barnet udvikler strategier til at regulere affekter gennem de tidlige
samspil og tilknytningsrelationen.
Kom til workshops om forældrekompetenceundersøgelser, tidligt samspil i
familien, adoptivbørn og børn med tilknytningsvanskeligheder og inklusion
i skolen – alt sammen med reference til temaet om selvregulering. Og til
temadage om forståelsen for udviklingen af selvregulering, børn med angst,
om brugen af theraplay i arbejdet med udfordrende skolebørn og om narrativ og kognitiv praksis i forhold til selvregulering.
Er din interesse vakt, søger du faglig fordybelse og vil netværke – så skal du
med på Vingstedkursus!
Arrangørerne
PRAKTISK
Tidspunkt:
Tirsdag 22. september 2015 kl. 9.00 - torsdag 24. september kl. 16.15.
Tirsdag 22. september 2015
9.00-09.30:
9.30-09.45:
Sted:
Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tlf. 75 86 55 33.
Målgruppe:
Kommunalt ansatte psykologer, men alle psykologer er naturligvis
velkomne.
Kursusafgift:
4.595 kr. + moms, 5.745 kr. inkl. moms.
Læs mere:
Se det komplette program med oplysning om workshops, temadage og
oplægsholdere på www.dp.dk.
Spørgsmål:
Kontakt sekretær Annette Gottlob, tlf. 35 25 97 25, [email protected].
Knud Hjulmand, cand.psych., specialist og supervisor
i klinisk børnepsykologi:
Forældrekompetenceundersøgelser.
Workshop med fokus på mange centrale begreber
og dilemmaer, der er specifikke for forældrekompetenceundersøgelser.
Lars Røgilds, cand.mag. i pædagogik og psykologi,
lektor ved UCS:
Om adoptivbørn og selvregulering.
Om adoptivbørns selvregulering og de vanskeligheder, der opstår hos børnene, som følge af deres ofte
grundlæggende manglende evne til dette. Oplæg,
film og øvelser om adoptivbørn, tilknytning, kontrolstrategier og nervesystemets betydning i arbejdet
med barnets tidligste historier.
Rasmus Alenkær, cand.psych., ph.d.:
Inklusion – en teoretisk praksis?
Ofte ses det, at mål og metoder for inkluderende
praksis lider af uafklarede forventninger og rammer.
Workshoppen vil belyse, at processen med held kan
understøttes af afstemthed og konsekvent sammenhæng imellem det teoretiske, politiske og praktiske
niveau.
12.00-13.30:
13.30-15.15:
15.30-17.30:
Frokost og indkvartering
Workshops (fortsat)
Psykologer netværker/Markedsdagen.
Journalist Anders Stahlschmidt guider os til et bedre
kendskab til hinanden og vores praksisser.
Tilmelding:
Senest 5. juni 2015. Tilmeldingen via www.MitDP.dk. Pladser fordeles efter
først-til-mølle-princippet til både workshops og temadage.
Godkendelse:
Temadagene søges godkendt i henhold til Dansk Psykolog Forenings
specialistuddannelseskrav.
Ankomst. Kaffe og brød i forhallen
Velkomst. v/Niels Morre, formand for KAPS
18.00-19.00: Middag
19.30- Generalforsamling i KAPS
menneske
Onsdag 23. september 2015
Torsdag 24. september 2015
Individuel TEMADAG. Vælg 1 af følgende:
Individuel TEMADAG. Vælg 1 af følgende:
8.00-09.00:
9.00-12.00:
Morgenmad
Temadag 1 eller 2
8.00-09.00:
9.00-12.00:
Morgenmad. Tjek ud.
Temadag 3 eller 4
Temadag 1. v/Knud Hellborn, cand.psych.,
arbejder i PPR:
Om selvregulering ud fra en neuroaffektiv
forståelsesramme.
Med udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi eksemplificeres det, hvordan der
kan arbejdes med skolebørns emotionelle og
sociale udvikling ved brug af theraplay, samt
hvordan elementer af Emotionel Development
Scale kan anvendes i arbejdet med førskolebørn
til at understøtte udviklingen af selvreguleringsevnen.
Temadag 3. v/Lisbeth Jørgensen, cand.psych.,
specialist i psykoterapi, privatpraktiserende
psykolog:
Børn, angst og forældreinddragelse – kognitiv adfærdsterapi set ud fra et emotionsreguleringsperspektiv.
Temadagen tager udgangspunkt i erfaringer fra
arbejdet med kognitiv adfærdsterapeutisk
angstbehandling, Cool Kids Angstbehandling,
og vil belyse kognitive og adfærdsmæssige
strategier til at regulere emotioner hos det
enkelte barn samt eksemplificere, hvordan der
arbejdes med forældreadfærd i behandlingen.
Temadag 2. v/Henning Jordet, cand.psych.,
specialist og supervisor i psykoterapi, indehaver
af Institut for Mentalisering:
Udviklingen af selvet i det senmoderne
samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk
i manglende selvfunktioner.
Hvordan er mulighederne for at udvikle sig selv
i det vestlige, postmoderne samfund? Hvilke
kulturelle forventninger ligger der til grund for
udviklingen af os selv? Oplægget vil kort drøfte
forståelsen af hvad det vil sige, at have et selv,
samt undersøge ovenstående spørgsmål ud fra
moderne selvpatologier.
12.00-13.30: Frokost
13.30-16.30: Temadage (fortsat)
18.30-
Festmiddag
NB. Alt materiale til brug på kurset skal downloades fra
www.MitDP.dk > Vingsted. Der kan ikke printes materiale ud på kurset.
Det anbefales løbende at orientere sig på hjemmesiden for informationer samt eventuelle ændringer.
Temadag 4. v/Jannike Fogh, cand.psych., specialist i psykoterapi med børn, indehaver af
familieinstitutionen Topshøj, og Christian Kragh
Petersen, cand.psych., forstander på familieinstitutionen Topshøj:
Narrativ praksis i arbejdet med følelsesmæssig selvregulering med børn, unge og
familier.
Denne temadag vil give deltagerne viden om og
færdigheder i at anvende individuelle og familieterapeutiske interventionsformer ud fra et
narrativt perspektiv, som kan anvendes i indsatsen med børn, unge og deres forældre.
12.00-13.00: Frokost
13.00-16.00: Temadag 3 eller 4 (forsat)
16.00-16.15: Farvel og på gensyn. v. Niels Morre, formand
for KAPS
› MØDER & MEDDELELSER
Kredse
Kreds København-Frederiksberg
› Rettelse
Gå-hjem-mødet ”Når legen på nettet går
galt”, annonceret i Psykolog Nyt 7/2015 side
28, afholdes retteligt onsdag den 20. maj og
ikke tirsdag, som skrevet står.
Louise Svendsen
om opbygningen af deres organisation,
ledelsesområde og fordelingen af ansvar og
kompetencer mellem den ledende psykolog
og den øvrige ledelse.
Sted: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning senest den 28. maj på mailadressen:
[email protected]. Se
mere på sektionens side på www.dp.dk.
Ane-Kristine Klemmensen
ger kan udtrykke livsduelighed og karakterstyrker.
Sted: VUC, Nybrovej 114, Lyngby, lokale 070 i sydfløjen. Gratis for medlemmer af
CAB. Gæster 70 kr. Kaffe og te kan købes.
For yderligere oplysninger: www.cab-boernetegninger.dk.
Grete Binger
Kreds Vestsjælland
› Kort fra Årsmødet
Fra Årsmødet 24. marts 2015:
Formandsberetning v/Bodil Bergo Friis
samt årets regnskab v/kasserer Jytte Holm
Hansen blev fremlagt og vedtaget. Ny styrelse blev valgt og konstituerede sig efterfølgende som: Bodil Bergo Friis (formand),
Jytte Holm Hansen (kasserer), Rikke
Rahtkens (næstformand). Der ud over
Trille Voetmann og Birthe Jarlfeldt.
Suppleant: Janne Risager Jensen.
Referatet af årsmødet kan læses på
kredsens hjemmeside på www.dp.dk.
Rikke Rahtkens
Kreds Fyn
› Kursus fortsætter
Kredsen Fyn har afholdt modul I i legeterapi
ved specialist i børnepsykologi og supervisor
Jytte Mielcke. Det er stadig muligt at tilmelde
sig modul II, III og IV. Modul II afholdes 24.25. september i Odense. Kursusbeskrivelse
og tilmelding findes på www.dp.dk > decentrale enheder > kreds-fyn > Arrangementer.
A. Fabech & S. Schandorph Løkkegaard
Sektioner
Selskaber
Organisationspsykologisk Selskab
› Fyraftensmøde
Tirsdag 2. juni 2015 kl. 18.00-19.30 afholder selskabet fyraftensmøde om emnet:
Resiliens og mental robusthed i organisationer.
Den nyeste viden om både mental robusthed og organisatorisk resiliens bliver
præsenteret af organisationspsykolog
Anders Myszak, Center for Mental
Robusthed og HR7. De psykologiske færdigheder, der udgør kernen i mental robusthed, gennemgås og beskrives ud fra et organisationsperspektiv. Dertil stiftes der bekendtskab med det praktiske arbejde med
at udvikle en mere resilient organisation.
Sted: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
Pris: 175 kr. (140 kr. ekskl. moms) for medlemmer af selskabet og 275 kr. (220 ekskl.
moms) for ikke-medlemmer.
Læs mere på selskabets hjemmeside:
www.osidp.dk, eller tilmeld dig via webshoppen: shop.osidp.dk.
Selskabsstyrelsen
Øvrigt
Hospitalssektionen
› Fyraftensmøde
Sektionen holder torsdag 4. juni kl. 17-20
fyraftensmøde om “Psykologen som leder i
det offentlige og private behandlingssystem
– ansvar og beføjelser”. Oplægsholdere er
psykologerne Ann Col­leen Nielsen og
Mads Fleissig Klemmensen, som fortæller
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Seniortræf
Center for Analyse af Børnetegninger
› Stormøde og generalforsamling
Lørdag 9. maj 2015 kl. 14-16 er der stormøde i Center for Analyse af Børnetegninger,
CAB. For medlemmer er der tillige generalforsamling kl. 13-14.
Fokus er, hvordan børn i deres tegnin-
› Møde om Jeanne d’Arc
Seniortræf byder velkommen til det
sidste af forårets møder, lørdag 3.
juni 2015 kl. 10.30-13.30. Som altid
foregår det i Dansk Psykolog
Forenings lokaler i Stockholmsgade
27, København Ø.
Emnet denne dag er ”Jeanne
d’Arc”: Befrielsen af Orleans i 1429,
gav Jeanne d’Arc heltestatus. Således
betragtes Jeanne d’Arcs heltemodige
indsats og forbløffende initiativ og
handlemåde som afgørende for, at
Frankrig ikke blev løbet over ende i
et af 100 års-krigens afgørende slag.
Cand.psych. Henning WilhelmHansen vil på mødet fortælle om
befrielsen af Orleans. Desuden vil
han beskæftige sig med det ofte
debatterede spørgsmål: ”Er en nøgtern militærpsykologisk analyse af
slagets udfald tilstrækkelig til at
forklare Frankrigs endelige sejr,
eller må vi – som mange mener –
betragte krigens udfald som del af
et mirakel?
Af hensyn til oplysning om
dørkode og bestilling af smørrebrød
skal tilmelding ske til Heidi
Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste
frist for tilmelding er onsdag 10.
juni 2015.
Nina Koeller &
Anne O. Wilhelm-Hansen
› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Kurser med ledige
pladser!
Underviser
Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d.,
specialist og supervisor i psykoterapi.
›5.5. Lovgivning og etik i
Godkendt til
Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne på børneområdet:
5.4., 12 timer.
relation til psykologarbejde
inden for børne- og
ungeområdet
Tid og varighed
Mandag 18. maj – tirsdag 19. maj
2015.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
4.200,- ekskl. moms.
Tilmelding til: [email protected]
Undervisere
Svend Hjerrild, cand.psych., specialist
og supervisor i psykoterapi.
Bente Adolphsen, cand.jur.
Godkendt til
Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne på børneområdet:
5.5., 12 timer.
Kursusnr.: 150505.
›5.4. Valg af
interventionsformer, børn
Tid og varighed
Torsdag 21. maj – fredag 22. maj 2015.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl.
9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
3.900,- ekskl. moms.
Tilmelding til: [email protected]
Kursusnr.: 150504.
›3.14. Psyke og soma,
funktionelle lidelser
Tid og varighed
Torsdag 28. maj – fredag 29. maj 2015.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl.
9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
4.200,- ekskl. moms.
Tilmelding til: [email protected]
Undervisere
Heidi Berg Nielsen, cand.psych.
Tina Birgitte Wisbach Carstensen,
cand.psych., ph.d.
Godkendt til
Specialistuddannelserne i arbejds- og
organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi
og sundhedspsykologi: 3.14., 12 timer.
Kursusnr.: 150314.
›3.15. Familieterapi:
teori og intervention I
Tid og varighed
Tirsdag 2. juni – onsdag 3. juni 2015.
1. dag 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.0016.00.
Varighed: 12 timer.
› RUBRIKANNONCER
Pris
3.900,- ekskl. moms.
Tilmelding via ”Mit DP”
Underviser
Eva Søndergaard, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi samt godkendt til supervision i pædagogisk psykologi.
Godkendt til
Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi og
pædagogisk psykologi: 3.15., 12 timer.
Kursusnr.: 150315.
›3.21. Ledelse og
organisation
Tid og varighed
Mandag 15. juni – tirsdag 16. juni 2015.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl.
9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Arosgården, Århus. Eksternat.
Pris
3.900,- ekskl. moms.
Tilmelding via ”Mit DP”
Underviser
Thomas Lundby, cand.psych., specialist
i arbejds- og organisationspsykologi.
Godkendt til
Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.21.,
12 timer.
Kursusnr.: 150321.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
OM KURSERNE
Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk > Kursusprogram 2015.
Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til
kursussekretær Gitte Jensen, [email protected] eller Annette Gottlob, [email protected].
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 35
› RUBRIKANNONCER
KognitivGruppen
v/psykolog Morten Hecksher
Internationalt eksamineret act træner
1-årig uddannelse i ACT for psykologer og læger
Uddannelsen består af 6 modulers undervisning af 3 dage.
Herudover 5 modulers supervision af 2 dage.
Kurset godkendes i forhold til psykologforeningens kriterier for
specialist uddannelse i psykoterapi.
Start 1. september 2015, slut 15. juni 2016.
Undervisere:
Professor, Ph.D. JoAnne Dahl, Uppsala Universitet.
Psykolog, MSc. Morten Hecksher, KognitivGruppen Risskov.
Pris: Kr. 53.500,- kan betales i 2 rater.
Tilmelding online: www.kognitivgruppen.dk.
For nærmere info se website eller:
[email protected] ♦ tlf: 87 30 39 39.
Workshops i
Medfølelsesfokuseret terapi (CFT)
m. Chris Irons, Deborah Lee
og Paul Gilbert.
Medfølelsesfokuseret terapi, som er udviklet af Paul Gilbert, har
vist sig særligt anvendelig til personer med skam og selvkritik,
og som kan have vanskeligt ved at profitere af
gængs psykoterapi.
Kognitiv Center Fyn og Psykologhuset Kognitivt Fokus (Lena
Højgård Isager) udbyder 3 workshops á 2 og 3 dages varighed.
Det forudsættes, at du har deltaget i et introduktionskursus i
CFT og kognitiv adfærdsterapi.
Chris Irons: Social/Præstationsangst. 10. og 11.juni 2015.
Deborah Lee: Traumer. 11.og 12. november 2015
Paul Gilbert: Advanced 1.2. og 3 juni 2016.
Sted: Fyn
Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger
www.kognitivcenterfyn.dk
2-årig specialistuddannelse i kognitiv
adfærdsterapi 2015/2016:
Voksen området (opstart september -15)
B&U området (opstart marts -16)
Se www.kognitiv.dk under uddannelse og kurser
Møllestien 52, 8000 Århus
[email protected]
Efteruddannelse i Psykotraumatologi
Beskrivelse: Formålet er at gennemgå den nyeste, relevante forskningsbaserede viden inden for området og hvilken betydning, den har for praksis.
Målgruppe: Alle psykologer og læger, der interesserer sig for og arbejder med
kriser.
Undervisere: Professor i klinisk psykologi, Ask Elklit samt medarbejdere ved
Psykotraumatologisk Videnscenter, Syddansk Universitet.
Omfang: 42 timer fordelt på 7 kursusdage. Datoer: 3-4/9, 7-8/10, 2-3/11, 1/12
2015. Sted: Odense.
Forsknings- og formidlingskursus
Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU
Tid og sted:
Odense, kl. 9-16, 7 dage: 20-21/8; 21-22/9; 28-29/10 og
27/11 2015.
Formål:
At give deltagerne en sådan viden i forskningsmetodologi, at
de er i stand til at vurdere empiriske undersøgelser, at
foretage systematisk litteratursøgning og at undersøge,
analysere og beskrive en faglig problemstilling på basis af et
systematisk indsamlet materiale.
Form:
Foredrag, opgaver, læsning, diskussion, fremlæggelse,
udarbejdelse af eget projekt, vejledning, gruppearbejde.
Mål:
Udarbejdelse af en skriftlig opgave eller lignende indenfor et
specialespecifikt område på postgraduat, videnskabeligt
niveau.
Undervisere:
Ask Elklit og medarbejdere ved Videnscenter for Psykotraumatologi.
Godkendelse:
Kurset opfylder kravene til Specialistuddannelsen.
Tilmeldingsfrist: 14/8 2015. Pris: kr. 9.900,-
Tilmelding og nærmere oplysning:
[email protected]; Tlf. 65 50 23 20.
SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Specialistgodkendelse: Kurset opfylder kravene til teorimodulet i den
psykotraumatologiske specialistuddannelse.
Pris: 9.800 kr. Tilmeldingsfrist: 28. august 2015.
Undervisningsformer: Foredrag, video, diskussion, opgaver, deltageroplæg.
Der udleveres en litteraturliste før kursusstart. Undervisningen vil i høj grad
være forskningsbaseret.
Yderligere kursusbeskrivelse samt tilmelding m.v.:
Ask Elklit; [email protected]; tlf. 65 50 23 20.
Midt på Gammel Kongevej i smukt indrettet
psykologpraksis
Stort møbleret lokale (24m2 - velegnet også til gruppe) til leje i professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre gode
faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer.
Se mere info på www.psykologpraksissen.dk.
Kontakt Trine M. Johnsen på [email protected].
› RUBRIKANNONCER
Kreds København-Frederiksberg
Valg af interventionsformer (10.5)
v. psykolog Krista Straarup
den 28.-29. september 2015, København
Pris kr. 2500
Kurset har til formål at give deltagerne en forståelse for den
afklarende/diagnostiske proces som forudsætning for valg af
den bedst egnede interventionsform. Der redegøres for gyldighedsområdet for de enkelte interventionsformer og der
undervises i hvilke metoder, der er bedst egnede til hvilke
klienter/patienter og personlighedstyper/psykiske vanskeligheder herunder depression, angst, krise, psykoser, personlighedsforstyrrelser samt bipolar lidelse.
Selskab for Evidensbaseret Coaching
SEBC
KURSUS:
BEHANDLING AF STRESSRAMTE
BASERET PÅ NY FORSKNING OG BEDSTE METODE
MÅLGRUPPE
Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer) eller medlemmer
af selskab for Evidensbaseret coaching.
Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening.
UDBYTTE
Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan bruge med det
samme ad hoc eller som et helt forløb. Efter kurset har du bl.a. også viden om:
∗ Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for stressramte fra A-Z
∗ Den nyeste forskning i Danmark inden for stressbehandling
∗ Skelnen mellem stress og andre problematikker
∗ Coachingmetodens styrker og begrænsninger i forhold til stress
∗ Enkelte mindfulnessøvelser som metode til stressreducering og forebyggelse
∗ En helhedsorienteret tilgang til stress – fysiologi og psykologi
∗ Sygemelding – hvorfor og hvor længe?
∗ Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper
∗ Håndtering af depression og arbejdsnarkomani
∗ Godt tilbage i job - de 10 trin
Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde
annonce www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om.
FORM OG INDHOLD
Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg, værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens arbejde og erfaringer gennem
4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt
(Copestress) på Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm.
Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen, [email protected].
GODKENDELSE
Kurset er godkendt med 12 timer til specialistuddannelsen: ”Anden teoretisk
referenceramme” 12.4.4.2.3. og 12 timer til ”Arbejds- og Organisationspsykologi” 18.4.4.2.6.5.
PSA Psykologfagligt Selskab for Autisme
inviterer til heldagskursus (se hele opslaget på PSA’s hjemmeside på
www.dp.dk):
The interpersonal nature and treatment of autism
R. Peter Hobson, prof. emeritus, University College, London
Jessica A. Hobson, adj. prof, Sonoma State University, California
Tirsdag d. 16. juni 2015 kl. 9.30-16.30 på Statens Institut for
Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K
Uanset årsagen til autisme, er der altid en særlig begrænsning i evnen til og
erfaringen med meningsfuld, interpersonel deltagelse. Det bidrager afgørende til
vanskelighederne ved autisme. Jessica & Peter Hobson (US/UK) peger på
nødvendigheden af og muligheden for gennem terapi og intervention at skabe
mulighederne for interpersonelt engagement og deltagelse.
Indhold på kurset
• Intersubjektiv perception, deltagelse og forståelse hos autistiske og typisk
udviklede børn
• Den sociale og udviklingsmæssige baggrund for symbolforståelse:
kreativ, symbolsk leg og spædbarnssamspil
• Organiseringen af sociale erfaringer og kommunikation:
identifikation med andre mennesker
• Sociale og udviklingsmæssige betragtninger i behandlingen af autisme:
Relationship Development Intervention
Kurset er på letforståeligt engelsk og søges godkendt til specialistuddannelse.
Pris: 775 kr. Medlemmer har fortrinsret. Se DP’s webside for indmeldelse i PSA.
I prisen indgår morgenmad, frokost og kage.
Tilmelding: Senest fredag 1. juni 2015. Beløbet overføres til konto i Lån&Spar,
reg: 0400, konto: 4012359611. Anfør navn og medlemsnr. i DP til brug på kursusbevis! Når indbetalingen er registreret, er du tilmeldt. Indbetaling er din kvittering. Kontakt: [email protected].
UNDERVISER
Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser Bo Netterstrøm.
Pernille har arbejdet med stress i 12 år og har firmaet Grow People, hvor hun
har samtaleforløb med stressramte og underviser og rådgiver arbejdspladser.
Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til 3
bøger om stress.
PRIS
Kr. 6.895 kr. ekskl. moms. 10 % rabat til medlemmer af SEBC. Prisen inkluderer 2 af underviserens bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale,
fuld forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for evt. overnatning.
PRAKTISK INFO
Kurset er arrangeret af SEBC via Pernille Rasmussen og afholdes hos Dansk
Psykolog Forening i Århus og København.
TID:
KØBENHAVN: Mandag d. 21. september kl. 10-17 og tirsdag d. 22. september
kl. 9-16, 2015.
eller
ÅRHUS: Mandag d. 30. november kl. 10-17 og tirsdag d. 1. december kl. 9-16,
2015.
TILMELDING
Pr. e-mail: [email protected]. Begrænset antal pladser.
Tilmeldingen er bindende.
KONTAKT
Pernille Rasmussen, 2611 5021, [email protected]. www.growpeople.dk.
—————————
Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge
min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne.
MARIANNE BYRGESEN, PSYKOLOG
Et dejligt kursus med fin balance mellem forskningsresultater, teori og øvelser.
LENE UHRENHOLT, PSYKOLOG
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 37
› RUBRIKANNONCER
Dansk selskab for ISTDP præsenterer
– 17. september 2015 på Islands Brygge
”Innovative tilgange
til håndtering af
forsvar og modstand
i psykoterapi”
v. Patricia Coughlin & Torben Palmer Hansen
Patricia Coughlin, Clinical Psychologist, Ph.D. er
af mange kendt som ”The International First Lady”
indenfor ISTDP. Hun har over tredive års psykoterapeutisk
erfaring og er forfatter til bl.a. ”Intensive Short-Term
Dynamic Psychotherapy”, der er oversat til flere sprog
og af mange regnes for en klassiker på sit felt. Coughlin
har igennem de seneste 10 år gennemført flere
træningsgrupper verden over og har i særlig grad sat sit
præg på Skandinavien. For første gang præsenterer hun
sit arbejde sammen med en af sine tidligere elever Torben
Palmer Hansen.
Torben Palmer Hansen er klinisk psykolog med egen
praksis. Palmer Hansen præsenterede for første gang sit
arbejde uden for landets grænser på den internationale
IEDTA konference på Washington School of Psychiatry
i 2014. Palmer Hansen har tidligere trænet under John
E. Sarno, James Masterson og Harville Hendricks. Han
gennemførte sin 3 årige Core Training i ISTDP v. Patricia
Coughlin fra 2007 – 2010 og har siden studeret under Jon
Frederickson, Washington.
Oplægsholderne vil hver præsentere en video case fra
deres kliniske praksis, der bl.a. illustrerer, hvordan det, der
umiddelbart fremtræder som forsvarsmekanismer også
kan være tegn på en gryende fornemmelse af et ”nyt
selv”. Det vil i det præsenterede arbejde indgående blive
illustreret, hvordan fremtrædende forsvarsmekanismer
nødvendigvis må forstås og håndteres som del af en indre
konflikt i klienten. En konflikt imellem automatisk indlærte
forsvar og det bagvedliggende ”sunde egos” ønske om
forandring og heling udgjort v. den bevidste og ubevidste
terapeutiske alliance.
Seminaret afholdes på et letforståeligt engelsk
Tilmelding løber frem til 10. august 2015
Pris: Medlemmer af selskabet 1650,- kr.
Øvrige 2000,- kr.
Studerende 1300,- kr.
Se mere og tilmeld dig på www.istdp-danmark.dk
SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
LEDIGE YDERNUMRE
Ledige ydernumre til besættelse 1. oktober 2015
Der opslås ledige ydernumre til besættelse 1. april 2015. En
oversigt over de ledige ydernumre, og hvor de geografisk skal
besættes, fremgår af vores hjemmeside fra omkring 13. maj
2015. Se: www.dp.dk > Rådgivning > Selvstændig > Den
Selvstændiges ABC > Ydernummer – Ansøgning om ledige
ydernumre.
KRAV TIL ANSØGERE
For at komme i betragtning til et ydernummer, skal ansøgere
opfylde visse krav. Efter overenskomsten skal du:
1) Stå til rådighed som privatpraktiserende i mindst 22 timer
ugentlig, dvs. at du ikke må have fast ansættelse i mere
end 15 timer pr. uge. Undtagelsesvis kan der dispenseres
herfra. Hvis du søger om dispensation, da husk at anføre
dette på et særskilt ark papir i din ansøgning.
2) Være autoriseret af Psykolognævnet.
3) Besidde den nødvendige psykologfaglige kompetence,
herunder have erfaring med overenskomstens person­
grupper og med privatpraksis.
ANSØGNING + BILAG
Brug det særlige ansøgningsskema, når du søger om yder­
nummer. Du finder skemaet på www.dp.dk > Rådgivning >
Selvstændig. Venligst indsend skema og bilag pr. brev til
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100
København Ø. Husk altid at vedlægge kopi af dit autorisa­
tionsbevis og specialistbevis.
NB. Selv om du har søgt om ydernummer på et tidligere tids­
punkt, skal du indsende en ny ansøgning.
Ansøgningsfrist: 4. juni 2015. Senere indkomne ansøgninger
(og bilag) vil ikke blive behandlet.
BEDØMMELSESUDVALGET
Alle rettidigt modtagne ansøgninger videresendes sammen
med bilag til Bedømmelsesudvalget. Ansøgninger bliver alene
bedømt på de oplysninger, som fremgår af ansøgningen.
Det er Bedømmelsesudvalget, der behandler ansøgninger og
fordeler de ledige ydernumre. Fordelingen sker på baggrund
af ansøgeres kompetencer og ud fra regionernes krav til
geografi.
Ansøgerne vil inden udgangen af august 2015 modtage svar
direkte fra den region, hvor der er søgt om ydernummer.
ØVRIGE OPLYSNINGER
Har du problemer med at downloade materialet, eller har du
spørgsmål til ansøgningsprocedure, er du velkommen til at
kontakte sekretær Britt Vestskov-Møller, tlf. 35 25 97 22.
MINDFUL
BRAIN
› RUBRIKANNONCER
In Business, Health Care and Society
29-30 OKT. 2015
KEYNOTE
SPEAKER Dr.
Dan Siegel
3 X NEW YORK TIMES BESTSELLER
Professor i Neuro-Psykiatri, Founding co-director
of Mindful Awareness Research Center, UCLA
SPEAKERS
Author og MBSR Pioneer DK
Eve Bengta Lorenzen
Founder of Mindfulnesscenter SE
Dr. Ola Schenström
Er du interesseret i, hvordan du bevidst kan arbejde med
hjernen? Vil du modtage nyeste viden om sammenhænge mellem hjerne, krop og sind? Er du interesseret i
nyeste forskning om neurale og adfærdsmæssige
effekter af mindfulness træning på beslutningstagning?
Om muligheden for at møde egen og andres sårbarhed,
så den åbner til styrke og transformation? Fremtidens
perspektiver på implementering af mindfulness i samfundet?
Bliv opdateret på banebrydende forskning, teori og
praksis inden for mindfulness og hjernen, leveret af de
ledende profiler på området fra Norden og af Dr. Dan
Siegel, som gæster Danmark for første gang.
PhD Neuroscience DK
Lector Ulrich Kirk
Normal partoutpris
3295,Earlybird partoutpris
2795,-
Læs mere på www.jeanetteoxlund.dk
(NB! begrænset antal earlybird- og VIP-billetter)
KØB DIN BILLET HER
WWW.BILLETNET.DK
KONFERENCEN AFHOLDES
PSYKOLOG
NYT NR. 8 | DIAMANT
2015 | SIDE 39
PÅ DEN
SORTE
› RUBRIKANNONCER
2-årig
ii
2-årig
uddannelse
Beyond the Basics of Acceptance
anduddannelse
Commitment
Therapy:
and Commitment
Advanced Through UseAcceptance
of the Therapeutic
Relationship and
Therapy
Implementing the Processes
with (ACT)
Flexibility and Effectiveness
Robyn D. Walser, PhD
for
for psykologer
psykologer og
og læger
læger –
– 2015-2017
2015-2017
•
•
•
•
Kelly
Kelly Wilson
Wilson (USA)
(USA) • Robyn
Robyn Walser
Walser (USA)
(USA) • Niklas
Niklas Törneke
Törneke (Sverige)
(Sverige) • Kirk
Kirk Strosahl
Strosahl (USA)
(USA) • Patricia
Patricia Robinson
Robinson (USA)
(USA)
• Rikke Kjelgaard (Sverige) • Ole Taggaard Nielsen (Danmark)
Benjamin
(Canada)
• Ole Taggaard
RobynThomas
WalserGustavsson
(USA) er(Sverige)
en højt•• respekteret,
internationalt
ACT
terapeut,
konsulent
og (Danmark)
træner
Thomas
Gustavsson
(Sverige)
Benjamin Schoendorff
Schoendorff
(Canada) • anerkendt
Rikke Kjelgaard
(Sverige)
Nielsen
og blandt de første pionerer i ACT. Vi har den glæde at kunne tilbyde en to dages advanced træning
ACT
og
ACT
Klinikken
udbyder
den 2-årig
ACT Danmark
Danmark
og for
ACTden
Klinikken
udbyder
2-årig efteruddannelse
efteruddannelse ii ACT
ACT for
for psykologer
psykologer og
og læger.
læger.
med Robyn
Walser
øvede
ACTden
terapeut:
På uddannelsen underviser internationalt anerkendte navne indenfor ACT som alle er ACBS godkendte
På uddannelsen underviser internationalt anerkendte navne indenfor ACT som alle er ACBS godkendte
ACT trænere. Uddannelsen opstarter i april 2015 i København. Uddannelsen/supervision er godkendt
ACT trænere.
Uddannelsen
opstarter i april 2015
i København.
Uddannelsen/supervision
er godkendt
Abstract:
Acceptance
and Commitment
Therapy
(ACT)
uses
a variety of verbal
and experiential prolary
under Specialiseringsmodulet
12.4.4.2.2.
og
teori
emp
ry nt
12.4.4.2.2. Grundlagsteori
Grundlagsteori
og klinisk
klinisk
teori (Kognitiv-adfærdsterapeutisk).
(Kognitiv-adfærdsterapeutisk).
plalle
an ex
exhem
cessesunder
andSpecialiseringsmodulet
techniques
to assist
making
life
enhancing
choices
based
on personally held
is is
exce
”Th
Primær
supervisor er
er Ole
Ole
Taggaardclients
Nielsenin
med
Robyn Walser
Walser
(USA) og
og Niklas
Niklas
Törneke
(Sverige).
is an
ith ex
celledntthe
hisra
,w
”Tro
Primær
supervisor
Taggaard
Nielsen
med
Robyn
(USA)
Törneke
(Sverige).
gram
s an
, wleitad
er
d theat
m
p
an
g
s
values. The behavioral processes implemented in ACT may be learned and understood at many
levels,
er ugh th
op
pro
rksh
p lead
h tthat
thro
wo
shfofo
ugen
llow
throan
wonrk
wer
oThis
t e.
yet, they may also remain challenging to implement in a flexible, consistent, and effective fashion.
follo
kind
enct
ofak
perm
an
m
ea
ki nd m
ractic
ice.
e ainp yourr p
can makce
ra
p
u ded.”
caifferinworkshop will be an advanced training focusing on applying ACT to a broad range of issues. It will
in yo
ended.”
ceco
differen
enre
mm
en
d ighly
m
m
ayes
reco
Higrefine
C.. H
es
clude role plays and guided skills development. Participants will engage in exercises designed to
n
ay
H
ve
H hly
teven C
Ste
and develop their ACT skills. Didactics and discussion will be oriented to increasing flexibility in the useS
of the core processes and consistent application of the model.
København
den 28-29 august
2015 kl.09.00-16.00
begge dage.
Arrangør: ACT Klinikken
og ACT Danmark.
Robyn D. Walser, Ph.D. is Director of TL Consultation Services and works at the National Center for
PTSD. Dr. Walser is an expert in Acceptance and Commitment Therapy (ACT) and has co-authored 3
af
ledende
eksperter
ii Self-Compassion
kommer
for
første
gang
til
books En
on ACT
on learning
ACT. She also has
expertise
traumatic
and subEn
af de
deincluding
ledendea book
eksperter
Self-Compassion
kommer
for in
første
gangstress
til Danmark
Danmark
stance abuse and has authored a number of articles and chapters and books on these topics. She has
been doing ACT workshops since 1998; training in multiple formats and for multiple client problems.
Dr. Walser has been described as a “passionate, creative, and bold ACT trainer and therapist” and she
is best known for her dynamic, warm and challenging ACT trainings. Her workshops feature a combiVed
Kristin
Neff,
Kristin
Neff, ph.D.
ph.D.
nation Ved
of lecture
and experiential
exercises designed to provide a unique learning opportunity in this
state-of-the-art intervention.
Self-Compassion and Emotional Resilience
Self-Compassion:
This is an advanced-level training.Self-Compassion:
You must have attended
at least a 2-day
introductory
ACT workshop
Self-Compassion
Self-Compassion er
er at
at udvise
udvise medfølelse
medfølelse med
med sig
sig selv
selv ii øjeblikke,
øjeblikke, hvor
hvor man
man oplever
oplever sig
sig selv
selv som
som
- with any ACT trainer - before attending.
utilstrækkelig, hvor man fejler eller hvor man generelt oplever lidelse. Self-Compassion kan ses
Mere information og
n
haavvn 15
nh
en
K
be
øb
Kø
2
015
.7
20
4
2
.7
d
n 24 6.00
en
de
-1
0 -16.00
.00
kkll 9
9.0
MENTALISERINGSFOKUSERET
utilstrækkelig, hvor man fejler eller hvor man generelt oplever lidelse. Self-Compassion kan ses
som
som “hjertet”
“hjertet” ii mindfulness.
mindfulness. Hvor
Hvor mindfulness
mindfulness peger
peger på:
på: “åbenhed
“åbenhed overfor
overfor indre
indre oplevelser”
oplevelser”,,
tilføjer
tilføjer Self-Compassion:
Self-Compassion: “hvad
“hvad har
har jeg
jeg brug
brug for?”
for?”.. Stadig
Stadig mere
mere forskning
forskning viser,
viser, at
at Self-Compassion
Self-Compassion
er
forbundet
med
følelsesmæssig
trivsel
og
modstandskraft,
social
forbundethed,
tilmelding:
www.actdanmark.dk
er forbundet med følelsesmæssig trivsel og modstandskraft, social forbundethed, opretholdelse
opretholdelse
af
af sunde
sunde vaner,
vaner, lavere
lavere niveauer
niveauer af
af angst
angst og
og depression
depression samt
samt mindre
mindre selvkritik
selvkritik og
og perfektionisme.
perfektionisme.
Underviser:
Underviser:
Kristin
Kristin Neff,
Neff, Ph.D.,
Ph.D., Associate
Associate Professor,
Professor, Human
Human Development
Development and
and Culture
Culture Universitetet
Universitetet ii Texas
Texas
ved
ved Austin,
Austin, er
er en
en af
af de
de første
første der
der har
har lavet
lavet videnskabelige
videnskabelige undersøgelser
undersøgelser af
af Self-Compassion.
Self-Compassion.
Hendes
forskningsmæssige
indsats
har
haft
fokus
på
at
definere
Self-Compassion
og
på
HendesPsykologfagligt
forskningsmæssige indsats
har haft fokus
at definere
Self-Compassion og på at
at kunne
kunne
Selskab
forpåKlinisk
Hypnose
måle det.
det. Ud
Ud over
over at
at have
have publiceret
publiceret
en lang
lang række
række
videnskabelige
artikler om
om emnet,
emnet, er
er hun
hun
måle
en
videnskabelige
artikler
forfatter til
til “Self-Compassion”
“Self-Compassion” (2011).
(2011). Kristin
Kristin Neff
Neff tilbyder
tilbyder workshops
workshops ii Self-Compassion
Self-Compassion på
på
forfatter
verdensplan,
og
et
verdensplan,
og har
hari udviklet
udviklet
et empirisk
empirisk undersøttet
undersøttet program
program der
der hjælper
hjælper mennesker
mennesker med
med at
at
København:
afholder
praktisere
praktisere Self-Compassion
Self-Compassion og
og venlighed
venlighed overfor
overfor sig
sig selv.
selv.
Læringsmål:
Læringsmål:
• Hvad er Self-Compassion ?
• Hvad er Self-Compassion ?
• Hvilke fordele er der ved Self-Compassion – hvad viser videnskaben?
• Hvilke fordele er der ved Self-Compassion – hvad viser videnskaben?
• Hvilke teknikker kan øge evnen til Self-Compassion ?
• Hvilke teknikker kan øge evnen til Self-Compassion ?
• Hvordan kan man motivere sig selv med venlighed fremfor selvkritik?
• Hvordan kan man motivere sig selv med venlighed fremfor selvkritik?
• Hvilken rolle spiller Self-Compassion i omsorgstræthed hos behandlere?
• Hvilken rolle spiller Self-Compassion i omsorgstræthed hos behandlere?
Ego state terapi
Videregående kursus
NGSFOKUSERET PARTERAPI Med cand.psych., specialist i psykoterapi, Internationalt certiPARTERAPI
ficeret terapeut i Ego State Terapi ved ESTI Hedda Sandemose
Tid: Den 3.-4. oktober 2015: Lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 9-16.
det bedste fra parterapiens
verden
i en
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø.
odkendt mentaliseringsfokuseret
eFåfteruddannelse –
s
tart forståelsesramme Mere
Mere information
information og
og tilmelding:
tilmelding: www.actdanmark.dk
www.actdanmark.dk
Målgruppe: Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til
november 2
014 hypnose.
2 årig specialistgodkendt efteruddannelse
Formålet er, at deltagerne erhverver enkle teknikker til at identi i mentaliseringsfokuseret parterapi
ficere ego states, eller jegtilstande, hos deres klienter og udvikler en
terapeutisk praksis til håndtering af disse.
Du
vil
på
efteruddannelsen
få
masser
af
ngsgruppe for psykologer – start Form: På kurset vil der veksles mellem teori, praktiske øvelser,
inspiration fra førende parterapeutiske
gruppeinduktioner og refleksioner over behandlingsløsninger/
muligheder.
august retninger,
2014 gode ideer og robuste værktøjer til
Indhold: Vi vil se på, hvad ego states er for nogle størrelser og
hvordan de kan være blevet etableret, typisk som hjælpsomme for et anerkendende og solidt arbejde med par
svar over for ubehagelige oplevelser eller tilstande tidligere i livet
Start 28. september 2015.
dages workshops Kurset søger vi godkendt til psykologforeningens specialistuddannelser.
Se meget mere på
Tilmelding og fuld annonce:
www.danskparterapeutiskinstitut.dk
Hjemmesiden www.klinisk-hypnose.org.
Early Bird pris indtil 3. august 2015:
parterapeutiskinstitut.dk Lone Algot Jeppesen
3.500 kr. for medlemmer, 4.000 kr. for ikke-medlemmer.
psykolog, specialist i psykoterapi
Efter 3. august 2015 er prisen:
4.500 kr. for medlemmer, 5.000 kr. for ikke-medlemmer.
orhold” og ”Den levende familie” af Seidenfaden SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
by er udkommet i nyt oplag Self-Compassion
Self-Compassion appelerer
appelerer bredt
bredt og
og er
er ikke
ikke knyttet
knyttet til
til nogen
nogen bestemt
bestemt terapeutisk
terapeutisk referenceramme.
referenceramme.
For
For mere
mere information
information om
om Kristin
Kristin Neff:
Neff: http://www.self-compassion.org.
http://www.self-compassion.org.
Deltagergebyr:
Deltagergebyr: Dkr.
Dkr. 2250
2250 Inkl.
Inkl. Forplejning.
Forplejning. Arrangør:
Arrangør: ACT
ACT Klinikken
Klinikken og
og ACT
ACT Danmark
Danmark
› RUBRIKANNONCER
Børne- og Familiepsykologisk Selskab
Kreds København-Frederiksberg
To dages kursus i København
Lovgivning & Etik (5.5)
- i et udviklingsorienteret perspektiv (12 timer)
I København - Onsdag 9. og torsdag 10. september 2015 kl. 9-16
i relation til psykologarbejde
inden for børne- og ungeområdet
Intervenerende Forældrekomptenceundersøgelser
Undervisere: Cand.psych.aut. og specialist i klinisk børnepsykologi Gitte Haag
samt cand.psych.aut. Flemming Sell
Indhold: Intervenerende undersøgelser adskiller sig fra mere traditionelle
undersøgelser på flere områder. Mens den traditionelle form tilstræber at beskrive et øjebliksbillede af ”evner og vanskeligheder”, så tilstræber intervenerende undersøgelser i højere grad en proces hvor barnets, den unges og/eller
forældrenes aktuelle formåen forstås i lyset af de hidtidige erfaringer og de
kontekster, de ses/og evt. ikke ses i. Samtidig er udviklingspotentialer i fokus,
og disse undersøges gennem at afprøve forskellige former for interventioner i
forskellige rammer – med aktiv medinddragelse af det nære netværk.
Undervisningsform: Undervisningen vil bevæge sig imellem den konkrete
praksis og et mere overordnet metaperspektiv ved at veksle mellem oplæg fra
underviserne, evt. videoklip fra underviseres praksis, mindre øvelser, fremvisning af eksempler på skriftlige rapporter m.v.
Kursisterne vil forud for kurset få tilsendt relevant faglitteratur, som forventes
læst forud for kurset.
Merit: Kurset er forhåndsgodkendt med 12 timer i 6.4.4.2.2.psykologiske undersøgelsesmetoder (Klinisk børnepsykologi).
Målgruppe: Kurset henvender sig til såvel psykologer uden undersøgelseserfaring som erfarne undersøgere, der ønsker at reflektere over og eventuelt se på
undersøgelsesarbejdet ud fra et andet perspektiv. Dertil vil psykologer, der ikke
laver decideret undersøgelsesarbejde, også kunne opleve stor gavn af kurset.
Yderligere oplysninger om kurset samt pris, sted og tilmelding: Se det
fulde opslag på selskabets hjemmeside på www.dp.dk.
v. Søren Birkeland, speciallæge, cand.jur., ph.d.
26.-27. august 2015, København. Pris kr. 2400
I kurset undersøges jura og etiske dilemmaer, hvorved deltagerne
opnår viden om relevant lovgivning og etiske problemstillinger i
forbindelse med psykologarbejde på børneområdet.
Deltagerne opfordres til forinden at indsende egne etiske
og lovgivningsmæssige dilemmaer.
Søren Birkeland er speciallæge i almen medicin, cand.jur., ph.d.,
og underviser begge dage.
SB er adjunkt med ansvar for undervisning og forskning i ”Lov og
Etik” på Institut for Psykologi, Syddansk Universitet og er desuden
ekstern lektor i professionsetik på Syddansk Universitet.
Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12 timer.
Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce
www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen,
du ønsker at se mere om.
Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder
Louise Svendsen, [email protected].
Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge
Spædbarnets emotionelle og relationelle
udvikling og spædbarnsobservation
Indhold: Kurset er en teoretisk introduktion til psykodynamiske
teorier og metoder inden for spædbarnspsykologi og spædbarnsobservation.
Der vil blive undervist i metoder til observation med video-eksempler.
Kurset søges forhåndsgodkendt med 12 timer under hhv. emneområde 12.4.4.2.3. Psykoterapeutisk specialistuddannelse, 6.4.4.2.2. Klinisk
børnepsykologi, og 3.99 under Det Tværgående Modul.
Kursusbeskrivelse kan findes på www.spbu.dk.
Undervisere: Cand.psych. Anne Holländer, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi; Cand.psych. Heidi Rose,
specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi;
Cand.psych. Annette Anbert, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi.
Tid: 20.-21. august 2015. Første dag kl. 10-17, anden dag kl. 9-16.
Sted: Sted: Børne- Og Ungdomspsykiatrisk Center. Nordre Ringvej
69, 2600 Glostrup.
Deltagere: Psykologer og læger der arbejder med behandling af
børn og unge, max 24.
Pris: 1600 kr. for medlemmer af SPBU, 2100 kr. for ikkemedlemmer.
Tilmelding: Senest 19. juli 2015 pr. mail til
[email protected].
Indmeldelse i selskabet sker som anført på www.spbu.dk.
Kursusledere: Linette Frølich Møller og Mette Bremer.
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
Kreta eller Kerteminde
Mindfulness træner (MBCT), trin 1 og 2 2015
Eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness?
(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden)
Kognitiv Center Fyn udbyder for 13. år kurser i Mindfulness baseret kognitiv terapi med
psykologerne Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen.
For psykologer, læger og tværfagligt sundhedspersonale.
Trin 1 At lære metoden og bruge den på sig selv (Kreta 1/10, Kerteminde 26/10)
Trin 2 At lære at træne/ lave kurser for andre – for deltagere, der har erfaring med
Mindfulness Meditation svarende til Trin 1 (Kerteminde 20/5)
For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure: se www.kognitivcenterfyn.dk
eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 51 24 04 50 onsdag og fredag kl. 9-13
eller [email protected].
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
35-95 kr./t.
www.phuset.dk
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 41
› RUBRIKANNONCER
Evidensbaseret
behandling
af PTSD med
Prof. Edna Foa
Prolonged Exposure er en evidensbaseret behandling
af posttraumatisk belastningsreaktion. Den benyttes i
psykiatrien, forsvaret og voldtægtscentre. Den har god
effekt overfor ofre med PTSD som følge af voldtægt, vold,
krigstraumer og seksuelle overgreb i barndommen.
På 12 sessioner kan alvorlig PTSD behandles.
Mød verdensberømte Edna Foa til workshop
7-10 september 2015 i Khb.
Deadline for tilmelding 1. juni.
Pris: 9000,- plus moms.
Tilmelding og mere information:
www.casper-aaen.com
Invitation til konference
ADHD-foreningen præsenterer nyt, dansk, evidensbaseret
forældretræningsprogram
 Kærlighed i Kaos® er det første danske evidensbaserede
forældretræningsprogram målrettet familier med ADHD
 Kærlighed i Kaos® giver mulighed for at igangsætte en tidlig, forebyggende
indsats gennem et struktureret og velafprøvet program
Kom og hør om programmet, resultaterne af forældretræningen og om udbredelsen
på en af ADHD-foreningens 3 konferencer:
København 27. maj - Kolding 4. juni - Århus 18. juni 2015.
Det er gratis at deltage
Læs mere om indholdet og tilmeld dig på:
www.adhd.dk
SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
V/Psykolog
Morten HecksHer
InternatIonalt
eksaMIneret
act træner
DanMarks Mest
oMfattenDe
efteruDDannelse
I act
“
KognitivGruppen has
assembled an impressive
set of world renowned ACT
trainers for their 3 year
course in Acceptance and
Commitment Therapy (ACT),
covering all of the key topics
necessary for the use of ACT
and the application of its
underlying theory. Anyone
going through this program
can expect to be well trained
in the model and method by
the end of the course”
steven c. Hayes
KognitivGruppen
KognitivGruppen er stolte over at kunne præsentere vores nye 3.
årige efteruddannelse i acceptance and commitment therapy for
læger og psykologer. Uddannelsen er Danmarks mest omfattende
efteruddannelse i ACT. Start 2016 – Afslutning 2019. Klik ind på
www.kognitivgruppen.dk for mere information.
› RUBRIK- & STILLINGSANNONCER
2-årig uddannelse i
Acceptance
and Commitment
ACT
DAnmArk
Therapy (ACT)
præsenTerer
for psykologer og læger – 2015-2017
professor
Christopher
Dr.
kim(USA)
Gratz
&Robinson
Dr. matthew
Tull
• Robyn Walser Fairburn
• Patricia
Kelly Wilson (USA)
(USA) • Niklas Törneke (Sverige) • Kirk
Strosahl
(USA)
Thomas Gustavsson (Sverige) • Benjamin Schoendorff (Canada) • Rikke Kjelgaard (Sverige) • Ole Taggaard Nielsen (Danmark)
”Transdiagnostic CBT for eating
”Emotionsregulering i behandling af
ACT Danmark
og ACT Klinikken udbyder den 2-årig efteruddannelse i ACT
for psykologer og
læger.
disorders
(CBT-E)”
selvskadende
adfærd”
På uddannelsen underviser internationalt anerkendte navne indenfor ACT som alle er ACBS godkendte
ACT trænere. Uddannelsen opstarter i april 2015 i København. Uddannelsen/supervision er godkendt
københavn
den 8-9. september
2015 Grundlagsteori og klinisk teorikøbenhavn
den 28-29. september 2015
under Specialiseringsmodulet
12.4.4.2.2.
(Kognitiv-adfærdsterapeutisk).
mplary t
an exe
Gebyr:
5500,- (inkl forplejning)
Gebyr: 4900,- (inkl forplejning)
en
”This is , with excell the
Primær supervisor er Ole Taggaard Nielsen med Robyn Walser (USA) og Niklas Törneke (Sverige).
d
m
progra p leaders an that
o
ugh
worksh
ow thro
ll
ent
d of fo en
Professor Christopher Fairburn vil beskrive den
Emotionsregulering har vist sig at
kinvære
erman ctice.
ake a p
can m ce in your pra .”
n
transdiagnostiske KAT tilgang til behandlingen af
færdighed som mange med selvskadende
adfærd
ended
differe comm
re
es
Highly
C. Hay
spiseforstyrrelser. Fra empiri til assessment og
har vanskeligheder med. Ved at fokusere
på
vensamt
Ste
intervention. Deltagerne vil bl.a. lære at skræddersy
træne denne færdighed har vores indbudte forskere
en CBT-E intervention, udføre psykoedukation,
og klinikere kunnet vise, at man kan påvirke den
arbejde med tidlig adfærdsforandring samt
selvskadende adfærd samt livskvaliteten ved hjælp
tilbagefaldsprævention, kortlægge og håndtere
af relativt korte indsatser i grupper. Kurset vil være
forandringsbarrierer,
øge
vægten hos
undervægtige
didaktisk
indeholde
og
En af de ledende
eksperter
i Self-Compassion
kommer
for samt
første
gang tildemonstrationer
Danmark
samt modifiere over-evalueringen af vægt og form.
rollespil. Der vil være fokus på både empiri samt
træning i modellen.
Self-Compassion and Emotional Resilience
Ved Kristin Neff,
ph.D.information og tilmelding: www.actdanmark.dk
Yderligere
Self-Compassion:
Self-Compassion er at udvise medfølelse med sig selv i øjeblikke, hvor man oplever sig selv som
utilstrækkelig, hvor man fejler eller hvor man generelt oplever lidelse. Self-Compassion kan ses
som “hjertet” i mindfulness. Hvor mindfulness peger på: “åbenhed overfor indre oplevelser”,
tilføjer Self-Compassion: “hvad har jeg brug for?”. Stadig mere forskning viser, at Self-Compassion
er forbundet med følelsesmæssig trivsel og modstandskraft, social forbundethed, opretholdelse
af sunde vaner, lavere niveauer af angst og depression samt mindre selvkritik og perfektionisme.
Evidensbaseret behandling af PTSD
med Professor Edna Foa
Prolonged exposure er en evidensbaseret behandlingsmetode til posttrauUnderviser:
matisk belastningsreaktion.
Kristin Neff, Ph.D., Associate Professor, Human Development and Culture Universitetet i Texas
vedProlonged
Austin, er en af de første der har lavet videnskabelige undersøgelser af Self-Compassion.
Den benyttes i forsvaret, psykiatrien og krisecentre.
forskningsmæssige indsats har haft fokus på at definere Self-Compassion og på at kunne
Psykiatrien i Region Nordjylland, Hjørring
exposure har god effekt ofre for PTSD som følgeHendes
af ulykker,
vold, seksuelle
måle det. Ud over at have publiceret en lang række videnskabelige artikler om emnet, er hun
overgreb og krigstraumer. På 12 sessioner kan alvorlig
PTSD
behandles.
forfatter til “Self-Compassion” (2011). Kristin Neff tilbyder workshops i Self-Compassion på
daglige
leder der
af Psykiatrisk
Ambulatorium
verdensplan, og har udviklet et empirisk Vores
undersøttet
program
hjælper mennesker
med at i Hjørring går på
såselv.
er du uddannet specialpsykolog/psykologspecialist
praktisere Self-Compassion og venlighedpension,
overfor sig
Mød verdensberømte Edna Foa
er du måske vores nye leder?
til workshop i København 7.-10. Læringsmål:
september 2015
•
n
Hvad
er
Self-Compassion
?
v
Det er fremtidens leder vi søger efter, og personlige ambitioner,
a
• Hvilke fordele er der ved Self-Compassion – hvad viser videnskaben?
Københ 2015
ledelseskompetencer og visioner vægtes højt!
Deadline for tilmelding:
2015.
• Hvilke teknikker kan øge evnen til Self-Compassion ?
en 24.71. juni
d
0
•
0
Den
dagligefremfor
ledersselvkritik?
hovedfunktion i ambulatoriet er:
Hvordan kan man motivere sig selv med
venlighed
Pris: 9000,- kr. plus.0
moms.
-16.
• Hvilken rolle spiller Self-Compassion i •
omsorgstræthed
hos behandlere? af arbejdet i ambulatoriet
kl 9 0
Daglig arbejdstilrettelæggelse
Tilmelding & mere information: www.casper-aaen.com
sikringbestemt
af optimale
patientforløb
Self-Compassion appelerer bredt og er ikkei forhold
knyttet tiltilnogen
terapeutisk
referenceramme.
• Personaleledelse
For mere
information om Kristin Neff: http://www.self-compassion.org.
Center for Dialektisk Adfærdsterapi
og PTSD
• Individuel,- og gruppeterapi
www.casper-aaen.com
Deltagergebyr: Dkr. 2250 Inkl. Forplejning. Arrangør: ACT Klinikken og ACT Danmark
• Diagnostisk udredning
• Supervision og undervisning
• Ledelse af tværfaglige behandlingskonferencer
Er du vores nye leder?
Mere information og tilmelding: www.actdanmark.dk
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til konst. klinikchef
Helle K. Jakobsen, [email protected], tlf. 97 64 38 67/25 57 90 53 eller ledende psykolog Henning Jordet, [email protected], tlf. 97 64 38 94/51 17 38 83.
Ansøgningsfrist: 22. maj kl.10.
Samtaler forventes afholdt i uge 22.
Interesseret? Se hele stillingsopslaget på psykologjob.dk og
http://www.rn.dk/Genveje/Karriere/Ledige-job/job?jid=1535
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 43
› STILLINGSANNONCER
2 Psykologer til
Kompetencecenter
for Børn og Unges
Udvikling, Læring
og Trivsel
Egedal Kommunes Center for skole- og dagtilbud søger to
fuldtidsansatte psykologer pr. 1.august 2015.
Vi ønsker psykologer, der har lyst til at være med til at udvikle
den psykologfaglige praksis, der understøtter kommunens
arbejde med børn og unge med særlige udfordringer.
Vi ser gerne du er autoriseret og brænder for at arbejde
med inklusionsprocesser og understøtte den daglige
pædagogiske praksis.
Du vil være tilknyttet en skole og et antal børnehaver, og får
fast arbejdsplads på vores nye Rådhus i Egedal, lige ved Egedal
station. Vi arbejder i et åbent kontorlandskab med nem adgang til
kollegialt og tværfagligt samarbejde og sparring i eget center og
samarbejdsparter i Center for Social Service.
Du får erfarne og engagerede kolleger, der lige nu tæller
psykologer, teamleder, tale-høre-læse konsulenter/lærere,
sprogpædagoger, inklusionsvejledere, læsekonsulenter og flyvere.
Vi kan tilbyde en værdibaseret tværfaglig organisering
under opbygning, med masser af faglige udfordringer og
udviklingsmuligheder, samt et godt kollegialt arbejdsmiljø.
Vi beskæftiger os primært med
• Vejledning, sparring og konsultativ bistand til skoler og
institutioner
• Pædagogiske Psykologiske Vurderinger af børn og unges behov
for specialundervisning.
• Rådgivning af børn/unge og deres forældre
• Supervision af andre faggrupper
Vi søger nye kollegaer som
• Har evne og vilje til det tværfaglige samarbejde
• Har erfaring med PPR-arbejde
• Har erfaring med og interesse for udvikling på skole-og
daginstitutionsområdet
• Er åben og imødekommende med et ressourcefokuseret
menneskesyn
• Er fleksibel og udviklingsorienteret
• Er en god holdspiller og kan arbejde selvstændigt
Vi ser gerne du har erfaring med/kendskab til en eller
flere af følgende områder
Cool Kids, LP, ICDP, PREP, Gruppeforløb for børn og unge
Vil du vide mere så kontakt: Teamleder Kitt Boel
på tlf. 7259 6517, eller psykolog Jette Boje Nielsen (TR)
på tlf. 7259 6528.
Ansøgningsfrist: 1. juni 2015, kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler: Forventes den 12. juni 2015.
Løn og ansættelse: Sker efter principperne om ny løn og
i relation til overenskomst på området
SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
Afdelingsleder
til ‘Skolen ved Søen
– for børn og unge i sociale og faglige vanskeligheder”.
“Skolen ved Søen” er under opbygning og søger derfor en leder, der vil
være med til at formulere og udmønte en inspirerende og udviklende kultur.
En kultur, hvor undervisningen og behandlingen kan rumme og give
børnene, de unge og deres forældre forudsætningerne for at klare de
udfordringer, der giver dem mulighed for at kunne leve et liv, hvor de har
indflydelse på vilkårene for deres daglige færden.
“Skolen ved Søen” er en del af den samlede indsats, som Ringe Kost- og
Realskole udfører i forhold til børn og unge, der af den ene eller anden
grund er kommet i vanskeligheder i skolen og fritiden.
“Skolen ved Søen” er beliggende i egen bygning med eget undervisningsbehandlingspersonale.
Vi foRVEntER:
• At du er uddannet inden for børne- og ungeområdet, som lærer,
pædagog eller psykolog.
• At du har erfaring med målgruppen.
• At du har ledelseserfaring inden for skole og/eller behandlingsområdet.
• At du har en teoretisk og praksis baseret forståelse af, hvordan du
møder og opnår et samarbejde med dine medarbejdere, børnene, de
unge, forældrene og samarbejdspartnere.
• At du har overblik og kan forudse, når der behov for handling, og når der
behov for pause.
• At du kan inspirere og iværksætte.
• At du kan strukturere og iværksætte en undervisning, der kan møde
børnene/de unge.
• At du er personlig robust, har en høj arbejdskapacitet og er
samarbejdsorienteret.
• At du er vedholdende i den løbende udvikling, udmøntning og
evaluering af det pædagogiske arbejde.
• At du kan bevare fokus og sigtet i samspillet med børn og unge i krise.
• At du kender til både dine begrænsninger og muligheder i arbejdet
som leder og med børn og unge.
• At du er modtagelig for både ros og ris i dit arbejde som leder.
• At du er loyal over for dine samarbejdspartnere og ledelsen.
• At du kan se både alvoren og humoren i dit lederarbejde og i
arbejdet med børn og unge.
• At du vil stå i spidsen for udviklingen af både det daglige samarbejde
og måden, hvorpå “Skolen ved Søen” bliver drevet.
Der er pt. én 5. klasse. Det er hensigten, at det fortsatte optag af elever
skal foregå i et tempo, så det bliver muligt at få etableret en kultur, som
både børnene/de unge og de voksne oplever at kunne udvikle sig i.
Der skal etableres et tæt forældresamarbejde, så forældrene hele tiden er
med i udviklingen af forståelsen af, hvordan deres barn/unge skal mødes,
og udmøntningen heraf.
Der er en psykolog tilknyttet skolen.
Afdelingslederen referer direkte til forstanderen.
Løn efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger ved forstander, psykolog Mariann Kordif, tlf. 62 62 20
80 eller psykolog Jens P. Sigaard, mobil 21 39 76 33 eller 23 93 90 63.
Ansøgningen sendes snarest og senest så vi har den d. 18. maj 2015 kl.
12.00 til Ringe Kost- og Realskole, Vestergade 27, 5750 Ringe og mærkes
Afdelingsleder eller på e-mail til [email protected]
› STILLINGSANNONCER
InstItut for
relatIonspsykologI
søger 3 psykologer
Institut for Relationspsykologi oplever en rivende udvikling,
og vi søger derfor 3 nye psykologer, som både har lyst til at
arbejde med traditionelle psykologfaglige opgaver og samtidig
være med til at udbrede det relations – og ressourceorienterede
perspektiv, da dette fungerer som fundamentet for alle
vores aktiviteter.
Skiveafdelingen
•
Praksiskandidat
Du vil blive en del af en travl og udviklende psykologpraksis,
hvor du primært skal varetage terapiopgaver.
Ansættelse hurtigst muligt.
•
Psykolog
Vi søger en medarbejder, som ideelt set både har lyst til at
udføre terapi og undervise på vores RARRT-kurser. Derudover
inddrages du i udviklingen af vores produkter og projekter.
Det er derfor vigtigt, at du besidder forretningsforståelse og
gerne har erfaring med projektledelse. Stillingens indhold vil
blive nærmere fastlagt ud fra psykologens særlige profil.
Ansættelse efter nærmere aftale.
Roskildeafdelingen:
•
Til vores nyetablerede filial i Roskilde søger vi en dygtig
psykolog, der, sammen med Psykolog Annette Groot, vil
være med til at starte den nye filial. Du skal have lyst til
– og erfaring med – at afholde kurser, at tilbyde terapi og
supervision. Dertil foretrækkes ansøgere, der også har lyst
til at arbejde med projektledelse, forretningsudvikling og
har administrativt flair. Der vil i starten være tilknyttet diverse
administrative funktioner til stillingen.
Praktiske oplysninger
Nærmere oplysninger på: http://www.relationspsykologi.dk
eller ved telefonisk henvendelse på tlf. 97 52 00 95.
Spørgsmål til stillingen i Roskilde kan stilles til Annette Groot
på [email protected]
Ansøgning sendes på mail: [email protected]
senest d. 15. maj 2015
Dialog mod Vold i Århus søger
erfaren psykolog til fuldtidsstilling
Hvorfor
Flere og flere familier tager imod tilbuddet om hjælp til at løse
konflikter og stoppe vold i familien. Vi har derfor brug for en
ny psykolog.
Hvad
Dialog mod Vold er et behandlingstilbud til mænd og kvinder,
der udøver vold i nære relationer. Vores centrale opgave er at
tilbyde behandling til den voldsudøvende. Vi har fokus på hele
familien, og derfor inddrages partneren i forløbet, hvis de stadig
er sammen. Børnene i familien tilbydes hjælp efter behov.
Grundlæggende arbejder vi ud fra en kognitiv tilgang og har
mindfulness som en integreret del af vores praksis. Vi tilbyder
individuel terapi, manualbaseret gruppeterapeutisk forløb,
mentaliseringsfokuseret parterapi samt børnebehandling.
Vores Århusafdeling består af 5 engagerede psykologer og en
administrativ medarbejder. Vi modtager fast gruppesupervision
og deltager i udviklingsdage sammen med de øvrige 2
afdelinger i Dialog mod Vold.
Hvem
Vi søger autoriseret psykolog, der har solid klinisk erfaring
samt erfaring med kriseramte familier og det tværfaglige
samarbejde, dette medfører. Vi arbejder bl.a. tæt sammen med
socialforvaltninger i forbindelse med familiers forløb hos os, vi
har et tæt samarbejde med kriminalforsorgen og tilbyder også
behandling ude i fængsler.
Derudover lægger vi vægt på:
• At du evner at være sammen med mennesker,
der er udfordret af højt aggressionsniveau
• At du har gode samarbejdsevner
• At du brænder for at gøre en forskel for voldsramte familier
• At initiativ, nysgerrighed og ansvar er ord, der vækker
positiv genklang i dig
• At du kan møde mennesker, der lever under svære vilkår,
i øjenhøjde
Praktisk
Fuldtidsstillingen indebærer 1-2 dage om ugen med arbejdstid
til kl. 19.00.
Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.dialogmodvold.
dk. Ved spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder Anne Lippert
kontaktes på e-mail: [email protected].
Ansøgningsfrist mandag d. 18. maj, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22.
Ansøgning mærket ”Psykologstilling” sendes til
e-mail: [email protected].
Dialog mod Vold er en del af AskovFonden, der er en nonprofit
NGO, der leverer sociale løsninger til udsatte mennesker.
Institut for Relationspsykologi leverer psykologydelser, kurser
og efteruddannelser for private, erhvervslivet, det offentlige,
sundhedssektoren og uddannelsesinstitutioner i Danmark.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 45
› STILLINGSANNONCER
Rudersdal Kommune,
Forebyggelse & Rådgivning
søger pr. 1. august 2015
en psykolog
– 37 timer til familiebehandling og
PPR-betjening af Egebækskolen.
Egebækskolen er kommunens specialtilbud for normaltbegavede
børn med ADHD og socio-emotionelle vanskeligheder.
Egebækskolen er lige nu placeret som en selvstændig specialskole, men forventes i det kommende skoleår at blive organiseret
som et specialskoletilbud med dertilhørende behandlingstilbud på
folkeskolen Skovlyskolen.
Din opgave bliver at varetage behandlingsopgaver og PPR-funktion i fælleskab med psykologkollega også fra PPR og i tæt
samarbejde med denne og skolen, at udvikle den helhedsorienterede indsats for børnene og deres familier på skolen.
Desuden udvikling af nye skole-familierettede behandlings tilbud i
kommunen, da der er ønske om at udvikle denne indsats også.
Som en del af opgaven hører desuden supervisionsopgaver i
kommunens nyoprettede Familiehus.
Du vil blive en del af en velfungerende gruppe på 16 psykologer
i Forebyggelse & Rådgivning, der har fysisk placering i Adm.
Centret i Birkerød, Stationsvej 36, Birkerød, med fokus på faglig
udvikling, både på det generelle og det specialiserede område.
Vi har et godt kollegialt sammenhold i en travl hverdag, hvor vi
arbejder tæt på børnenes daglige liv i kommunen.
Vi har et velfungerende og nært samarbejde med de andre
faggrupper i Forebyggelse & Rådgivning herunder Familiehus,
sagsbehandlere, logopæd’er, fysio- og ergoterapeuter samt sundhedsplejen, der er organiseret i Børneområdet.
På Egebækskolen vil du blive en del af skolens tværfaglige indsats
omkring børnene og deres familier.
Du vil indgå i tæt samarbejde med ledelsen på skolen, din
psykologkollega og lærere/pædagoger.
Arbejdsopgaverne i stillingen omfatter:
• Tilrettelæggelse og planlægning af den pædagogiske og
psykologiske indsats omkring det enkelte barn i skoleregi
• Familiebehandlingsarbejde
• Rådgivning/psykoedukation af forældre og forældregrupper
• Rådgivning, sparring og supervision af lærere og pædagoger,
en del med brug af video som analyseredskab.
SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015
•
•
•
•
Fokus på udvikling af læringsmiljøer
Observation med fokus på samspil og tilgangen til barnet
Samtaleforløb med Egebækskolens børn og unge
Undersøgelser, henvisninger til udredning, udarbejdelse
af PPV, udtalelser m.m.
• Deltagelse i møder vedr. indslusning og udslusning af børn
• Udvikling af nye skole-familierettede behandlingstilbud
til målgruppen
• Supervision af medarbejdere i Familiehuset
Vi søger en psykolog, der:
• Har erfaring med at arbejde i skoleregi/ PPR-erfaring
• Har erfaring med relations- og familiebehandlingsarbejde
• Har erfaring med systemisk og narrativ tankegang,
men også gerne andre teoretiske tilgange
• Har erfaringer med og interesse i arbejdet med børn og
unge med ADHD og sociale/emotionelle udfordringer
• Er motiveret for at støtte andre professionelle i deres
arbejde med børn og unge
• Har engagement, kreativitet og fleksibilitet i forhold til
løsningen af en opgave
• Har lyst til at arbejde ud fra en systemisk tankegang og med
konsultative metoder
• Har lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling af
Egebækskolens tilbud og tilbud der kan ramme mere bredt i
forhold til målgruppen
• Kan lide at samarbejde og er i stand til at arbejde selvstændigt
Ansøgningsfrist: mandag d.18. maj 2015 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler: Forventes at finde sted d. 2 og 3. juni.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig leder
for psykologerne Line Graff Jespersen tlf. 72 68 41 66 / LGJE@
rudersdal.dk.
Ansøgning m. kopi af eksamensbeviser, anbefalinger
og referencer sendes til: [email protected], mærket
”job/psykolog”.
› STILLINGSANNONCER
Nordlandssykehuset HF har følgende stillinger ledig:
Vesterålen DPS
Psykologspesialist
100 % fast stilling.
Som psykologspesialist ved Vesterålen DPS vil du få varierte
arbeidsoppgaver i en tverrfaglig sammensatt poliklinikk. Dine
kollegaer har ulik fagbakgrunn og lang erfaring. Vi
samarbeider godt internt og eksternt, samt jobber strukturert
med pasientbehandling.
Arbeidsoppgaver består av inntaksansvar, klinisk arbeid,
signeringsansvar, samt intern og ekstern veiledning og
undervisning.
DEKAN
FOR SCHOOL OF BUSINESS AND
SOCIAL SCIENCES [AARHUS BSS]
Se vår hjemmeside vdps.no for mer informasjon og bilder.
Vi søger en dekan for Aarhus BSS, der omfatter universitetets fagområder inden for business og samfundsvidenskab og har i alt ca. 1.350 medarbejdere, 14.000
heltidsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende.
Fakultetet hører til blandt Europas største business
schools og samfundsvidenskabelige miljøer. De
primære aktiviteter er uddannelse, forskning, talentudvikling, myndighedsrådgivning og eksternt samarbejde samt anden videnudveksling. Fakultetet er
internationalt akkrediteret af AACSB, AMBA og EQUIS.
For nærmere opplysninger om stillingen kontakt
avdelingsleder Rose Marie Johnsen, tlf. +47 971 58 515 eller
enhetsleder Marit Lovise Fleines, tlf. +47 996 38 492.
Søknadsfrist: 15. mai 2015
Fullstendig utlysing og elektronisk søknadsskjema:
www.nlsh.no
Psykolog med fokus på
etniske minoritetsfamilier
Vi søger en psykolog med erfaring med familiebehandling, interesse
for, og helst kendskab til arbejdet med flygtninge og etniske
grupperinger og minoriteter.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
• Individuel terapi, gruppeterapi og familieterapi
• Psykologiske udredninger og undersøgelser af familier, børn,
unge og voksne
• Dokumentation og metodeudvikling, samt netværkssamarbejde/
deltagelse på traume- og flygtningeområdet
Du kan forvente
• At blive en del af en organisation med specialviden baseret på
bred erfaring inden for det psykosociale interkulturelle arbejdsfelt.
• Et behandlingsarbejde med blik for det systemiske og øre for
det narrative
• Engagerede kollegaer, stor indflydelse på eget arbejde og fleksibel
tilrettelæggelse af arbejdet
frantz.no
Vi er behjelpelig med å skaffe bolig og det er full
barnehagedekning i Hadsel kommune.
Dekanen for Aarhus BSS har det overordnede ansvar
for ledelse og udvikling af fakultetet og skal sikre fokus
på høj faglighed, motiverende arbejdsmiljø og god
samlet ledelseskapacitet. Gennemførte organisatoriske forandringer skal konsolideres, ligesom dekanen
skal sikre implementering af politiske forpligtelser.
Som medlem af den samlede universitetsledelse skal
dekanen endvidere bidrage til, at universitetet ledes
som en sammenhængende organisation.
Dekanen skal have høj faglig legitimitet og stærke
lederkompetencer, og desuden betydelig indsigt i og
erfaring med uddannelse samt universitetets samspil
med det omgivende samfund både nationalt og
internationalt.
Dekanen skal være en motiverende, involverende og
samlende leder i en kompleks organisation. Dekanen
skal gennem sin ledelsesstil understøtte både fagmiljøernes forskellighed og det fakultære fællesskab.
Se mere på bss.au.dk og på au.dk. Se det fulde
stillingsopslag og søg via au.dk/om/stillinger
Ansøgningsfrist: 10. maj 2015
Taler du andre sprog end dansk og engelsk, er det en klar fordel
Arbejdssted: Udgangspunkt i Vordingborg, men med opgaver
på hele Sjælland. Ansøgningsfrist: 1. juni 2015
Læs hele stillingsopslaget og søg online på www.integrationsnet.dk
under Ledige Stillinger.
Integrationsnet er en afdeling i Dansk Flygtningehjælp. Vi arbejder rundt
om i Danmark med at understøtte integrationen af flygtninge og andre
udlændinge. Læs mere om os på www.integrationsnet.dk
Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelsesog forskningsmiljø for 44.500 studerende og 11.500
medarbejdere, der sikrer resultater af høj international
standard. Den budgetterede omsætning i 2014 udgør
6,2 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt
kan ses på www.au.dk.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2015 | SIDE 47
Sorteret Magasinpost SMP
NRDLS
Den n
ye
Reyne
ll
The New Reynell Developmental Language Scales
Af Susan Edwards, Carolyn Letts og Indra Sinka
Vurdering af sprogudvikling hos børn fra 2 til 6 år
Reynells sprogudviklingsskalaer er et klassisk værktøj inden for det talepædagogiske område både i Danmark og internationalt. Materialet giver mulighed for
kvantitativt og omfattende at teste barnets sproglige udvikling både receptivt
og produktivt.
Testen er udviklet med henblik på vurdering og planlægning af den talepædagogiske indsats over for især børn med generelle indlæringsvanskeligheder eller
sprogforstyrrelser.
Denne nye version er stærkere og mere valid end de tidligere versioner, og der er
foretaget væsentlige forbedringer i indholdet, blandt andet:
• Der er indsamlet danske normer på 467 børn fra hele landet.
• Vejledningen indeholder tydelige, konkrete caseeksempler, så man lettere
kan forholde sig til en eventuel videre udredning.
• Teoriafsnittene er blevet opdateret med en kort, men grundig gennemgang
af den nyeste forskningsevidens inden for faget.
Materialet er oversat og bearbejdet af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh.
Læs mere og bestil på www.hogrefe.dk
Kongevejen 155 · DK-2830 Virum
Telefon +45 35 38 16 55
www.hogrefe.dk · [email protected]
Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55
• Der er tilføjet nye diagnostiske opgaver, som omfatter nye områder af sproget.