Poul Nordemann Jensen,
DCE
Aarhus Universitet
Klima og vandplaner.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20.
20.MAJ
MAJ 2015
Er der truende skyer for vores vandmiljø??
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Baggrund
Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet:
Klimaforandringernes betydning for vandområder – med fokus på de
biologiske kvalitetselementer.
http://dce2.au.dk/pub/SR146.pdf
Hvad siger EU direktiverne?
Ikke præcist defineret, hvordan klimaforandringer skal indarbejdes –
men en forventning om at vandplanerne forholder sig til
problemstillingen.
COM forventer ikke at klimaforandringerne vil kunne detekteres med
sikkerhed før 2027.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Biologiske kvalitetselementer
De beskrivende parametre i Vandrammedirektivet – og dermed i
Vandområdeplanerne.
Har været omdrejningspunktet for rapporten – dvs. hvordan vil disse
elementer blive påvirket at klimatiske stressfaktorer.
•
•
•
•
AU
Plankton – både i vandfasen (ikke vandløb) og bundlevende
Planter – både makroalger og blomsterplanter
Bunddyr
Fisk (ikke marint)
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Stressfaktorer
I rapporten primært set på effekten af
•
Ændringer i nedbøren – og dermed afstrømning.
Med ændret afstrømning – ændret næringsstoftilførsel
•
Ændringer i temperaturen
•
Enkelte andre faktorer som vind
•
Påvirkningen af de biologiske kvalitetselementer beskrevet
generelt – ikke ud fra et fælles klimascenarie.
•
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Status
Officielt DK senarie: A1B svarende til en ændring i 2050 (ift. 196190) på årsplan på
• 1,2 °C og
• Nedbør + 7 %
Ændringer mellem 1961-90 og 2001-2010:
•
•
Temperaturstigning på årsbasis 1,1 °C
Årsnedbør + 7 %
Dvs. at klimapåvirkningen allerede er i
gang.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Ændringer i vand og næringsstof
Klimascenarie A2 i 2100.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Vandløb
Generelt vigtigste klimafaktorer:
• Ændringer i vandføring – herunder
ekstremer
• Afledte effekter i form af øget sedimenttransport.
• Ændring i temperatur – effekt i sig selv
• Afledte ændringer i iltindhold
• Ændringer i fosfortab – mindre betydning.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Vandløb.
Planter:
Arter i DK generelt med forekomst i et bredt temperaturområde.
Ekstremer i vandføring vil influere negativt på planteindekset.
Fauna:
Arter i DK generelt med forekomst i et bredt temperaturområde.
Større afstrømning har en positiv effekt på faunaindekset.
Lav sommervandføring kan have en negativ effekt.
Fisk:
Øget temperatur (herunder ekstremer) kan have en negativ effekt på
koldtvandsarter som ørred.
Øget afstrømning kan have en positiv effekt på fiskeindekset.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Konklusioner for vandløb
Et broget billede – både positive og negative effekter af
klimaforandringer.
Afhængigt af vandløbsstørrelse – de små vandløb mest sårbare.
Regionale forskelle – størst risiko i Østdanmark, hvor
grundvandstilstrømning er mindst – dvs. hvor ekstremerne er størst.
Samlet vurdering – negativ påvirkning af de fleste kvalitetselementer.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Søer – kritiske parametre
Tilførslen af fosfor – stiger med stigende nedbør.
Øget temperatur – mindre iltindhold, øget omsætning.
Øget temperatur – tidligere start på vækstsæsonen.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Konklusioner søer – negative effekter.
•
Øget eutrofiering med større risiko for og længere varighed af
algeblomst af potentielt giftige blågrønalger.
•
Øget dominans af karpefisk (måske karpe) på bekostning af
rovfisk, hvilket vil have en afledt negativ effekt på vandets klarhed.
Mindre vinter-dødelighed af fisk, fordi islægningsperioden mindskes,
vil have samme effekt.
•
Øget græsning på undervandsplanter som følge af større
vinteroverlevelse af blishøns og svaner med risiko for skift til den
uklare tilstand uden undervandsplanter
•
Øget risiko for iltsvind i bundvandet om sommeren med øget
fosforfrigivelse og øget eutrofiering til følge.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Konklusioner søer – positive effekter.
AU
•
Varmere klima betyder øget artsrigdom; dog vil en række
koldtvandsarter, især lakesefisk, få sværere vilkår.
•
Øget tab af kvælstof på grund af den højere temperatur, der dog
må forventes at blive mere end modvirket af en større tilførsel i
kraft af en øget nedbør.
•
Større rekreativ værdi for badegæster, der dog i næringsrige søer
modvirkes af en øget risiko for eutrofiering og øget risiko for
forekomst af giftige alger.
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Marint
Øget temperatur:
Mindre iltindhold
Øget omsætning af organisk stof = øget iltforbrug.
Summa: Større risiko for iltsvind – forudsat samme vindmønster.
Tidligere start på vækstsæsonen (allerede fremrykket 2-3 uger)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Marint
Øget nedbør:
Øget næringsstoftilførsel –> øget planteproduktion -> reduceret sigt
og øget iltforbrug.
Fortynding = lavere salinitet
Flere ekstreme vindhændelser:
Øget omrøring = mere ilt
Øget suspension = mindsket lys
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Marint – eksempler på påvirkning af
kvalitetselementerne
Plankton:
Ændret artssammensætning ved højere temperatur
Øget produktion som følge af øget næringsstoftilførsel
Ålegræs:
Presset af øget næringsstofudledning -> reduceret sigtdybde
Presset af større risiko for iltsvind
Øget vækst som følge af øget temperatur
Bundfauna:
Presset af øget risiko for iltsvind
Øget vækst som følge af øget produktion
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Nye arter
Dels indvandring af arter, som naturligt vil optræde under et forandret
klima – primært som følge af en stigende temperatur.
Viser sig allerede i det marine – f. eks. nye algearter.
Viser sig langsommere i de ferske vand – med mindre de ”hjælpes”.
Større risiko for at invasive arter kan etablere selvreproducerende
bestande.
Udvandring/-døen af arter.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Viden – og mangel på samme!
En række konsekvenser af klimaforandringer er velkendte f. eks.
•
•
Temperaturens betydning for iltforhold
Øget næringsstoftilførsel
Andre elementer skal belyses nærmere f. eks.
• Genetisk/fysiologisk tilpasning til temperaturændringer
• Betydning af ekstremhændelser
• Betydning af ”nye” arter
• Betydning af at ”tabe” arter.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Ja – klimaforandringerne vil generelt
set betyde et øget pres på overfladevandsområder og dermed øget indsatsbehov såfremt de samme mål skal opnås.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015
Tak for opmærksomheden
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
20. MAJ 2015