1. No category

LANDSBYENS FREMTID – TRE
PROJEKTER FRA KUNSTAKADEMIET
Af arkitekt MAA, ph.d.-studerende Morten Birk Jørgensen
Den fremtidige bosætning i landsbyen Høve var udgangspunkt for efterårssemestrets opgave på Kulturarv, Transformation og Restaurering (KTR) på Kunstakademiets Arkitektskole. I de følgende udgivelser af By
& Land publiceres tre studieforslag, som giver hver deres bud på, hvordan landsbyens fremtid kunne formes.
Her introduceres opgaven af Morten Birk Jørgensen,
ph.d.-studerende og underviser på arkitektskolen.
Efter at være blevet tømt for servicefunktioner er det nu
mange steder fraflytning og forfald, der præger udviklingen i de historiske danske landsbyer. De arkitektoniske
konsekvenser heraf og de fremadrettede potentialer danner udgangspunkt for mit ph.d.-studium, som er finansieret af KADK og Realdania og udføres på kandidatprogrammet KTR med vejledning fra Christoffer Harlang.
Den situation store dele af de danske landdistrikter
befinder sig i kan på visse punkter sammenlignes med
den situation København stod i i 1980’erne, hvor hovedstaden var på fallittens rand. Gennem en aktiv politisk og
planlægningsfaglig indsats påtog samfundet sig at genrejse byen; en øvelse som vi i dag må konstatere er lykkedes.
Fremadrettet står vi i dag med en anden opgave. Nu er det
provinsen – og ikke mindst de historiske landsbyer i perifere landdistrikter – der behøver opmærksomhed, hvis vi
vil bevare dem som en ressource.
I efteråret 2014 fik jeg mulighed for at stille semesteropgaven og valgte landsbyudvikling som tema. De ca. 60
besvarelser udspænder et bredt perspektiv for potentialer, men også en fælles forståelse for værdier i den eksisterende landsby, der bør fastholdes.
Landsbyen Høve
Landsbyen Høve ligger i Slagelse kommune, 15 km syd for
Slagelse og ca. 10 km nordøst for Skælskør. Den indgår i
et fintmasket net af landsbyer på Sydvestsjælland, og der
ligger hele 8 landsbyer inden for en radius af 5 km.
Opførelsen af Høve Kirke betegner grundlæggelsen
af landsbyen i den tidlige middelalder. Landboreformerne gennemførtes i Høve primært som en stjerneudskiftning, kun med udflytning af enkelte gårde. Landsbyen bestod dermed som en fortelandsby helt op i nyere tid, og er
man som besøgende opmærksom på historien, kan forten
endnu i dag tydeligt aflæses i landsbyens struktur, trods
udmatrikulering, nyere bebyggelse og beplantning.
Funktionelt har landsbyen gennemgået en udvikling
16
fra, foruden de fungerende landbrug, at indeholde skole,
købmand, postkontor og håndværksvirksomheder, til
i dag næsten udelukkende at være et beboelsesområde.
Der er dog endnu kirke og enkelte landbrug, der med store
ladebygninger præger på bebyggelsen.
Demografisk oplever Slagelse Kommune en svag stigning i indbyggertal og tilvæksten sker primært i periferien
af kommunens tre købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør. Det interne flyttemønster ligner udviklingen i det
meste af landet med en dobbeltrettet bevægelse af koncentration og spredning: Befolkningen søger mod de større byer, mens de større byer breder sig ud i landskabet.
Problemer i udviklingen
Med øje på de kulturhistoriske interesser i landskabet og
på den historiske bygningskultur udgør den igangværende udvikling et problem. De historiske bygningsstrukturer
i landsbyerne fraflyttes, gode landsbyhuse efterlades til
forfald, og i stedet opføres ensartede typehuse i en tabula-rasa-lignende situation i købstædernes periferier. Byudviklingen foregår uden hensyntagen til sted og historie.
Fra et ressourceperspektiv er udviklingen også problematisk. Tidligere tiders investerede ressourcer i bygninger
og boliger i landsbyerne genbruges ikke. De ressourcebesparende potentialer, koncentrationen af bosætning potentielt kunne medføre i form af energieffektivt etagebyggeri og mindsket kørselsbehov, opnås heller ikke. De nye
kvarterer består af enfamiliehuse, der breder sig over store landområder og har så stor afstand til dagligdags funktioner, at bilen stadig er det primære transportmiddel.
I lighed med den generelle situation ligger kommunens politiske fokus på udvikling i købstæderne – primært
Slagelse – hvilket tydeligt kan aflæses i udlægningen af
områder til byudvikling.
Planer af landsbyen Høve syd for Slagelse i henholdsvis 1806 (til venstre) og i 2014. Krydserne på 1806-planen markerer kirkens
og møllens placering. Illustrationerne nedenunder er stemningsbilleder fra Høve af Nina Follo (tv) og Julie Reuther (th).
sterende lokalplan eller leve op til bygningsreglementet.
Derimod har der været spurgt til de studerendes ultimative ønsker for udviklingen, på baggrund af en kritisk
refleksion over mulighedsrummet for en arkitektonisk
udviklingsplan. Med andre ord har de overordnede samfundsmæssige forandringer været i fokus frem for de tekniske rammer for nybyggeri.
Afleveringsformatet har efterspurgt en stillingtagen i
landskabsperspektiv, i bygningsskala og i den byggetekniske bearbejdning. Der har været stor forskel i de studerendes fokus i opgavebesvarelserne. Nogle har set opgavens løsning i de store landskabelige træk, i tilknytningen
til de omkringliggende landsbyer og i forholdet mellem
landbrugsproduktionen og bosætningen i landsbyen. An-
dre er gået til opgaven med et blik på landsbyens karakteristiske materialer og tektoniske kultur og set det som et
potentiale at tage afsæt i. Andre igen har set kvaliteter i
muligheden for at brede sig over mange uopvarmede kvadratmeter i relation til små opvarmede vinterhi og lader
bygningerne forandres i takt med årets gang. De tre forslag, der præsenteres, er udtryk for dette store spænd i
valget af fokus.
Beskrivelserne af forslagene ledsages af et udvalg af
de indleverede tegninger. Fotografier og tegninger er naturligvis redigeret i skala og udsnit for at tilpasses magasinets format. De nedenstående fotografiske kollager er to
af de studerendes forsøg på at indfange landsbyens karaktér gennem et personligt blik. God læselyst.
Forslagenes præmisser
Med udgangspunkt i en analyse af kvaliteter og bevaringsværdier i den eksisterende landsby er de studerende
blevet bedt om at stille forslag til, hvordan befolkningsudviklingen i Slagelse kommune kunne håndteres i historiske
landsbyer som Høve og dermed sikre landsbyen en attraktiv fremtid. Der er efterspurgt en stillingtagen til både
funktionelle forhold, der kan aktivere beboernes forhold til
landsbyen og til rent rumlige kvaliteter – hvordan de enkelte bygninger kan bidrage til at bygge landsby.
Der har ikke været stillet krav om at følge den eksiBY & LAND NR. 107 - JUNI 2015
BY & LAND NR. 107 - JUNI 2015
17