Lokale og Anlægsfonden 2015
Lokale og Anlægsfonden 1 Naturrum i nedlagt granitbrud i Vang Pris 1,8 mio. kr. Fondens støtte 600.000 kr. Areal 45 m² Arkitekt ATSITE og GWITT BygherreBornholms Regionskommune 2 3 10 Engagerede fællesskaber er drivkraften............................................................... 6 Mød Lokale og Anlægsfondens nye direktør og læs hans betragtninger omkring fællesskaber som drivkraften i fritidslivet. Skateanlæg på byens bedste adresse ................................................................... 10 Sådan fik ildsjælen Morten Hansen placeret et skateanlæg ved havnen i Haderslev. Havnebadet der åbner sig mod havet..................................................................... 24 30 Moderne havnebade skal være åbne mod havet omkring dem. Havnebadet i Faaborg viser hvordan. Havnebad gav nyt foreningsliv................................................................................... 30 Vinterbaderne er afgørende for havnebades succés. På Bornholm har et havnebad ført til den første vinterbadeklub på øen. Moderne søbad i Jels....................................................................................................... 36 Jels Søbad er blevet genfødt med nye lokaler og flere brugergrupper. Stort friluftsbad forvandles til stort vandaktivitetsområde....................... 38 Et gammelt friluftsbad i Aalborg får helt nyt liv. Landets første flydende foreningshus................................................................... 42 Der mangler plads til foreningslivet i de fleste havneområder. I Vejle er den udfordring løst ved at lade et kajakforeningshus flyde ude på vandet, hvor der ikke mangler frit areal. 38 Bæredygtigt multihus i Balling................................................................................... 46 I Balling er der opført et bæredygtigt multihus oven på en eksisterende idrætshal. Multihuset rummet idræt, wellness og sundhedstilbud. Kultur i maltfabrikken..................................................................................................... 48 Ebeltofts gamle maltfabrik skal omdannes til et kulturmiljø af internationalt format. Forsamlingshytte i naturen.......................................................................................... 54 I Stenløse er en FDF-hytte også et lokalt forsamlingshus for alle generationer. Motoriklandskab på Gram Skole............................................................................... 58 Gram Skole udfører landets første ombygning af en gammel idrætssal til motoriklandskab. 4 46 Teenagepigers idrætsdeltagelse – problemtid eller pausetid? ............... 60 Undersøgelser viser, at pigers idrætsvaner ændrer sig markant på vej mod voksenårene. Bestyrelsens beretning 2014....................................................................................... 76 Lokale og Anlægsfonden følger med danskernes interesse for at være aktive på og ved vand. Mange af Fondens seneste projekter bærer præg af den udvikling. Idrætsanlæg på toppen af parkeringshus i Nordhavn.................................... 78 Det første parkeringshus i Nordhavn i København får et aktivitetsområde på toppen. 48 Fonden i tal........................................................................................................................... 79 Se forskellige nøgletal for Fondens virke i 2014. Bevillinger fra Fonden .................................................................................................... 80 Se listen over bevillinger fra Fonden i 2014. Puljen til mindre projekter............................................................................................ 82 94 bevillinger, 2 afslag på ansøgninger, 10,791 mio. kr. uddelt. Læs mere om Puljen til mindre projekter. Bevillinger fra Puljen....................................................................................................... 83 Se listen over bevillinger fra Puljen i 2014. Rådgivningssager............................................................................................................. 87 Se listen over rådgivningsmodtagere i 2014. Resultatopgørelse............................................................................................................ 88 Balance .................................................................................................................................. 90 Sekretariatet 2015............................................................................................................ 92 Bestyrelsen 2015............................................................................................................... 93 Klubøen i Vejle .................................................................................................................... 94 Da kajakklubben i Vejle fik et flydende foreningshus, fik de maritime sejlsportsforeninger et hus på pæle. Med mødelokaler, restaurant og aktivitetstrapper- og terrasser. 54 6 Engagerede fællesskaber er drivkraften Aldrig har flere været engageret i fritids livets fællesskaber, og aldrig har flere meldt, at de ønsker at engagere sig. Samtidig føler mange foreninger, at den frivillige indsats er vigende, og landets mange fritidsfaciliteter kæmper en kamp med at håndtere de mange selvorganiserede brugere. Vi vil fælles skabet, men på nye måder. Her bliver mødestedet og aktivitetsområdet det centrale omdrejningspunkt. Af Esben Danielsen, direktør 7 Lokale og Anlægsfonden er en fuldstændig unik konstruktion. Ingen andre steder i verden samler og udvikler man erfaringer og viden om fritidslivets faciliteter på tværs, fast og løbende. Og det sker endda på uafhængig og almennyttig basis. Det handler ikke om at sælge rådgivning, fremme en særlig aktivitetsforms særinteresser eller få nye byggeprojekter i hus. Det handler om, hvordan flere bliver tiltrukket, engageret og deltagende – via de helt rigtige faciliteter til vores fritidsliv. Forstå og genopdag fællesskaberne Vi skal derfor dykke ned og forstå fællesskaberne. Ja endda ofte genopdage dem. Struktur og organisation, traditioner og "plejer" er blevet skabt for, at de hidtidige brugere i fritidslivet har kunnet fungere bedst. Men en overraskende bivirkning er ofte, at jo bedre det har fungeret, desto mere lukket har det virket i forhold til at give plads til nye aktivitetsformer og tiltrække nye brugere. Vi kender det, ofte har hver generation formet sine fællesskaber, sine foreninger, sine måder at gøre det på. Det store skifte er, at tempoet er større end nogensinde. Vi bliver inspireret fra hele verden, nye aktivitetsformer opstår hele tiden og udskiftes kvikt igen, og vi forventer at kunne være med, når vi lige har lyst, tid og plads. Vi vil lege endnu mere. Vi vil spille fodbold den ene dag og dyrke crossfit den næste og ugen efter noget helt andet. Vi vil med vennerne i weekenden, og pludselig tager vi også børnene med. De ældre gider ikke kigge på, de vil også deltage. Derfor er rigtig mange af vores hæderkronede idrætshaller, svømmehaller, spejder8 hytter, kulturhuse, fodboldbaner, skolegårde osv. under pres. De har brug for at blive meget mere mødesteder, meget mere åbne hele tiden, få meget mere fleksible funktioner og give plads til fællesskaber, der er meget mere forskellige og forandrer sig. Der lyder besværligt, men i virkeligheden er det ligetil. Faciliteten er omdrejningspunktet for fællesskabet Der er mere end nogensinde fokus på et rigt, aktivt og sundt fritidsliv. Vi vil have endnu flere med i foreningslivet og være aktive medborgere. Fra mine mange år i kulturverdenen ved jeg, hvor lidt der skal til at få skabt engagement. Det kræver, at vi inddrager nøglepersoner, ildsjæle og den almindelige bruger og forstår deres motivation. Nogle vil det sociale, nogle den faglige udfordring og andre igen vil være en del af det demokratiske. Vi skal skabe plads til paletten af motivation, så det ikke kun bliver for nogle få. Og så skal vi åbne vores organisationsformer op så det er muligt at deltage lidt eller meget, aften eller dag og med eller uden børnene. Gør vi det rigtigt, får vi både flere deltagere og et stærkere foreningsliv. Derfor skal vi tænke os godt om, når vi bygger nyt og moderniserer eksisterende faciliteter. Lokale og Anlægsfonden har erfaringer klar på hele paletten. Fra spejderhytten, der indarbejder løbeaktiviteten i parken, idrætslegepladsen, der skaber aktivitet og fællesskab på tværs af alder og det fælles flydende foreningshus, hvor alle der er aktive på vand mødes, deler og inspirerer hinanden. Fra Roskilde Festival til fondsdirektør Esben Danielsen tiltrådte den 1. marts i år som ny direktør i Lokale og Anlægsfonden. Han har stor erfaring med at samle frivillige kræfter om succesfulde tiltag i kulturlivet. Først som leder af det kendte spille sted Gimle i Roskilde, siden som talsmand og udviklingschef i Roskilde Festival og senest som direktør i Orange Innovation, en organisation i Roskilde Festivalgruppen, der udvikler nye oplevelsesprodukter. Med posten som direktør for Lokale og Anlægsfonden skal Esben Danielsen fremover udfordre vanetænkning og stimulere til kreativ nytænkning af arkitektur og funktionalitet i faciliteter til idræt, kultur og friluftsliv. Lokale og Anlægsfonden blev oprettet i 1994 og har siden starten vakt opsigt både nationalt og internationalt som en drivkraft, der skaber eksempler på fremsynet arkitektur og funktionalitet i landets faciliteter til idræt, kultur og friluftsliv. Esben Danielsen bliver kun den tredje direktør i Lokale og Anlægsfondens mere end 20 leveår. De første to direktører sad på posten i henholdsvis ni og 11 år. Der er dermed en tradition for meget markante ledere af Lokale og Anlægsfonden, som har mulighed for at tage det lange, seje træk, der kan påvirke, hvordan vi alle oplever arkitekturen i vores fritidsliv. Privat Esben Danielsen er født i 1972. Han er samboende med Frida Marie Jensen. Far til Klara på seks år og Astrid på ni år. Familien bor i Roskilde. Karriere 201 2 -2015 : Direktør i Orange Innovation. 2009-201 2: Udviklingschef, Roskilde Festival. 2002-2009: Talsmand og leder af marketing og kommunikation, Roskilde Festival. 1998-2010: Leder af spillestedet Gimle i Roskilde. 9 Skateanlæg på bye 10 Det tog Morten Hansen fra Haderslev 10 år at realisere sit drømmeprojekt. Til gengæld er skateanlægget StreetDome blevet bemærket langt udover byens og landets grænser som et helt usædvanligt smukt og velfungerende idrætsbyggeri. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent ns bedste adresse 11 Det kan tage lang tid at etablere et usædvanligt idrætsbyggeri. Det er ikke unormalt, at der kan gå tre til fem år fra idé til indvielse. Med lange mellemrum er der de helt særlige projekter. De projekter, der er så lang tid undervejs, at de bryder sig vej igennem mange års udviklingsidéer og tendenser. Skærer sig igennem samfundsøkonomiske opture, nedture og nye opture. Bliver til tykke sagsmapper i fonde og kommuner, hvor konsulenter går på pension og politikere bliver genvalgt, før projektet endelig kan opføres. En af den slags tykke sagsmapper indeholder planerne for StreetDome i Haderslev. Et projekt, der måske mere end noget andet projekt i Lokale og Anlægsfondens historie er blevet båret på skuldrene af en enkelt mands drømme og ihærdighed. Og som undervejs har ændret karakter og placering mange gange. Kig ud over Haderslev 12 Men lad os starte ved resultatet og først derefter fortælle historien. Lad os flyve op og kigge udover Haderslev. Vi ser domkirken, Damparken og det røde vandtårn. Vi ser Haderslev Fjord bugte sig gennem landskabet fra Lillebælt, før den i et kanalagtigt forløb når til den gamle industrihavn. Og dér få meter fra kanalen, og kun halvanden kilometer fra Haderslevs bymidte, finder vi den igloformede bygning med ovenlysvinduerne, der huser StreetDomes indendørs aktiviteter. StreetDome flankeres af en lukket foderstofsilo, som i 2013 blev udsmykket af kunstneren Victor Ash, og som med en højde på 30 meter viser alle i byen vej til skateanlægget. Anlæggets nærmeste naboer er den nye VUC-bygning og et moderne boligbyggeri. Ganske tæt på ligger lystbådehavnen. Vi kigger ned på et af de meget populære havneområder, som mange danske byer med stor succés har forvandlet fra industriområder til de dyreste adresser for bolig og erhverv. I Haderslev ligger der en skatepark på den største og mest uforstyrrede matrikel i det nye havnemiljø. Lad os komme ned igen. Nede på skateparken brænder den hvide beton i øjnene, mens små, større og store skikkelser bevæger sig rundt på bølger, bakker og dale i det kunstige landskab, der er særligt designet til at byde på optimale oplevelser, hvad enten det bruges til skateboards, BMX-cykler eller løbehjul. Der må ikke spilles høj musik, så det eneste ørerne fyldes med, er en vedvarende klapren fra skaterne, sjutten af hjul fra ungerne med løbehjul og hvislen af dæk fra BMX’erne. Alle dyrker de idræt, som kræver stor koncentration. Der er ikke nogen, der råber højt, der er ikke nogen, der skriger af fryd eller skræk. Der er egentlig ret stille taget i betragtning af, at over 60 børn, unge og voksne er i gang Høj skater med dekoreret skateboard Når vi står der og ser os omkring, er det ikke usandsynligt, at vi lægger mærke til en høj skater med et skateboard, der virker lige en anelse flottere dekoreret end de andres. Han er også lidt ældre. Men påklædningen er den samme. Afslappet, dunvest og kasket, der skubber krøllerne om i nakken. Den høje skater hedder Morten Hansen. Og han bærer næsten alene æren og ansvaret for, at Haderslev i dag har et enestående skateanlæg. Morten Hansen er 39 år gammel og leder af StreetDome. Han er blevet et kendt, og nogle gange provokerende, ansigt i den danske idrætsverden. Han holder foredrag over hele landet, hvor han fortæller om 13 14 de selvorganiseredes tilgang til idræt, og om hvordan bygherrer skal overveje at indrette idrætsfaciliteter til dem, der ikke gider være medlemmer af en forening. Eller fortæller om, hvordan en åben og gratis idrætsfacilitet kan fungere som ekstremt effektiv branding af en provinsby med 21.000 indbyggere. For 11 år siden var Morten Hansen en del af det lille, men voksende, skatemiljø i Haderslev. Og så er vi ved historiens begyndelse og forklaringen på, hvordan StreetDome blev opført. ”Den 4. oktober 2004 var jeg med til at stifte foreningen SkateCity. Vi var nogle skatere, der gerne ville renovere en skatebane ved Christiansfeldvej ved idrætscenteret og boldbanerne i udkanten af Haderslev. Banen var lavet af træ, og vi ville gerne have en i beton. Det var starten. Vi var ikke interesserede i at være en forening, men det skulle vi være, for at kunne få penge til en renovering af skatebanen. Vi fandt hurtigt ud af, at vi også gerne ville have en skatehal, så vi kunne være indendørs,” husker Morten Hansen. Første møde med Lokale og Anlægsfonden Derfra tog tingene fart. Skaterne fandt et sted ved den gamle industrihavn nær rensningsanlægget, lige før man kommer ud på heden, hvor der var en gammel blikhal, de godt kunne bruge. Der var også plads til et udendørs skateområde. Morten Hansen opdagede, at Lokale og Anlægsfonden kunne være en mulighed for at få økonomisk støtte til projektet. Fonden havde allerede støttet et lille udendørs skateområde i Aalborg. Det var oplagt at tage en tur til København og så få nogle penge med hjem. Sådan gik det ikke. Der var meget arbejde, der skulle gøres, før Fonden gav slip på støttekronerne. Nogle år før Morten Hansens første møde med Lokale og Anlægsfonden i 2005, havde Fonden udviklet konceptet om en lethal. Forskellige arkitekter havde givet bud på, hvordan en idrætshal kunne gøres billigere ved at opføres ”lettere”. Uden varme, isolering og badefaciliteter. En idrætshal skåret helt ind til skelettet. Lethalsløsningen er et billigere – og arkitektonisk mere interessant – alternativ til en ekstra idrætshal, der hvor antallet af brugere krævede en tilbygning. På det første møde mellem Morten Hansen og Lokale og Anlægsfonden stod det klart, at lethallen var som skabt til skatere, der ikke har behov for at gemme sig i en varm idrætshal, men har brug for at blive skærmet mod nedbør og vind om vinteren. Morten Hansen var overbevist. Ikke mindst efter at have set arkitektvirksomheden CEBRAs bud på en lethal. Et iglooformet idrætsbyggeri med ovenlysvinduer og sedumbevoksning på taget. Det var helt nyt og anderledes. Og det var det, der skulle til i Haderslev. Med Lokale og Anlægsfondens velsignelse tog Morten Hansen fat på at bearbejde Hader slev Kommunes forvaltning og politikere. Idéen tog fart, men det gjorde diskussionerne om, hvor skaterne skulle placeres også. Først var der interesse for idéen om en placering på havnen, så blev det to forskellige steder oppe ved idrætscenteret og boldbanerne. Imens sprang de andre skatere fra, mange flyttede fra byen for at studere og arbejde. Morten Hansen blev ene mand ansvarlig for at sikre, at projektet blev til noget. Haderslev Kommune lod sig overbevise og støttede projektet. Derefter kunne Lokale og Anlægsfonden den 21. december 2009 endelig udsende en pressemeddelelse, der fortalte, at Fonden støttede projektet med 5 mio. kr., og at der var tale om det første skateanlæg i Danmark, der komLæs videre på side 18 15 16 17 binerede muligheden af at kunne skate både indendørs og udendørs. Anlægget ville også komme til at rumme mange andre tilbud. Indendørs ville der komme hængeud-steder og en indre opvarmet kerne ville byde på et multimedieværksted. Der skulle også være klatrefaciliteter i træer. Dette blev senere ændret til en indendørs klatrevæg og en udendørs klatrevæg på den høje silo, som blev en del af projektet, og derfor fik lov at blive stående, da de andre lukkede siloer blev sprængt i luften. Flyttet fra udkanten af byen til havnen I 2010 havde Haderslev Kommune dog fået et problem. Omdannelsen af havnen var i rivende udvikling. Kommunen havde besluttet, at der skulle være et kulturprojekt. Men der manglede penge til både et kulturprojekt på havnen og et skateanlæg ved idrætscenteret. Løsningen var simpel og indlysende. Skateanlægget skulle alligevel ikke etableres ved boldbaner, idrætscenter og indfaldsvej. Det skulle helt ned til havnen midt i byen. Skaterne i Haderslev er del af en streetkultur, hvor det er naturligt at udtrykke sig kunstnerisk igennem grafitti, musik og videoproduktion. Projektet havde aldrig været begrænset til kun at være et idrætsprojekt. Det kunne med stor ret også kaldes et udøvende kulturtiltag. Det opdagede lokalpolitikerne, og dermed blev der plads til skaterne på en af byens nye og mest eksklusive adresser i Godshavnen. Det vakte dog ikke øjeblikkelig lykke hos Morten Hansen. ”Jeg var ikke vild med den flytning af projektet! Det havde taget mange år at komme så langt, og vi var klar til projekteringen ude ved boldbanerne. Jeg havde ikke fået løn for arbejdet, og jeg vidste med det samme, at den nye placering ville betyde en lang omvej for projektet,” siger Morten Hansen med et strejf af opgivenhed i stemmen. 18 Han kigger op ad StreetDome fra siddetrapperne i solen på bagsiden af igloen, der vender ud mod havneløbet. Han er stille et øjeblik, men så lyser han op og konkurrerer med solens forårsstærke stråler. Den bedste placering på den dyreste adresse ”Vi fik jo byens bedste placering! Alt kom op i et højere leje ved den flytning af projektet til byens dyreste adresse. Det krævede kommunalt mod at gøre det. Selv ikke meg et større kommuner har turdet placere sådan et anlæg så centralt og så attraktivt. Der blev taget nogle politiske slagsmål for at sikre det. Men det er blevet en accept af skatermiljøet, at vi ikke blev sendt til udkanten af byen. Vi er lige midt i byen, og det giver folk et helt andet syn på skaterne og streetkulturen.” Den sidste pointe er meget tydelig. Det er lørdag eftermiddag, og borgere i alle aldre flyder langsomt forbi og igennem StreetDome og det udendørs areal. Det er blevet en ting, der skal ses, når man bor i byen. Som alle andre steder er det altid tiltrækkende at gå en tur på havnen, hvilket betyder, at en stor del af Haderslevs indbyggere kommer forbi. Da den endelige placering var på plads, gik arbejdet med at fundraise de manglende millioner til byggeriet ind i slutfasen. Det lykkedes. Selv om projektet blev dyrere end forventet, og Lokale og Anlægsfonden måtte give en ekstrabevilling, for, at projektet lod sig gennemføre på havnen. I september 2014 åbnede den udendørs skatepark. En måned senere, præcis 10 år efter starten, blev den indendørs del indviet. En stor begivenhed, hvor nogle af verdens største navne i skatesporten deltog. Brugere fra Aalborg, København og Tyskland Der er ikke målt, hvor mange brugere, der har taget anlægget i brug. Men de kommer ikke kun fra Haderslev. De kommer fra Aalborg. Fra København. Fra Tyskland. 19 Morten Hansen 20 Alle steder fra – for at prøve at skate lige her. Ingen skatebaner er ens, og denne er sjældent smuk og byder på mange variationer og en let overgang mellem at være inde og ude alt efter vejret og lysten. StreetDome åbner kl. 12.00 og lukker kl. 20.00. Udendørs er der altid åbent. Hele denne lørdag i maj er der konstant omkring 50 aktive i alle aldre. Plus de mindstes forældre, der står og ser på. Ofte overnatter gæster i biler eller mobile homes på parkeringspladsen overfor StreetDome, hvor der er god plads i weekenderne. I november 2014 fik Morten Hansen optalt over 14 mio. ”impressions” af StreetDome på internettet. Fotos florerer på sociale medier og hjemmesider. Det har været med til at gøre succésen international og betyder, at Haderslev bliver ”brandet” på grund af StreetDome., uden at der nogensinde er betalt en krone til markedsføring. Morten Hansen er i dag ansat som daglig leder af StreetDome. Idéen om et skateanlæg er blevet hans andet hjem og hans levebrød. På en seks meter lang væg med presseudklip fra 2005 til 2015 kan man se pressefotos, hvor han har forandret sig fra en korthåret ung skater til en voksen mand – der stadig skater. Skatere kan overtage Haderslev ”Det har været det hele værd. Jeg er sådan en person, der gerne kommer på arbejde ”lige til tiden”. Når jeg bevæger mig herned, kan jeg se masser af unger, der venter på, at jeg åbner portene. De står og kalder på mig ”Mor-ten, Mor-ten”… Ligegyldigt hvilket humør jeg går hjemmefra i, så bliver jeg i godt humør af det.” Morten Hansens planer for StreetDome er slet ikke slut. I fremtiden lurer finansieringsmodeller, branding og udvikling. Som han siger, så er projektarbejde ligesom at skate. Det handler om ny innovation hele tiden. Han er stolt over, 21 at det er lykkedes, men for ham er arbejdet først lige gået i gang, og han har fået redskaberne til at gennemføre sine planer. Haderslev kan blandt andet se frem til en årlig skate-festival, der rækker ud over hele bymiljøet med StreetDome som centrum. Der er også drømmen om at gøre Haderslev til et attraktivt sted for skatere at slå sig ned. Ligesom mange surfere er flyttet til Klitmøller som fastboende, forestiller Morten Hansen sig, at skatere kan overtage Haderslev. Sagt med et smil. Og lidt alvor. En ny generation er kommet til En ny generation i skatemiljøet er kommet til siden drømmen om et moderne skateanlæg i Haderslev tog form. Hvad siger de nye skatere til anlægget? 21-årige Michael Richter begyndte at skate som 11-årig. Dengang Morten Hansen og hans venner tog fat på at skabe StreetDome. Når Michael i dag kan blive lidt irriteret over de små børn i skateparken, så smiler han ved tanken om, at han selv var sådan engang. Og at Morten Hansen var med til at lære ham at skate. ”Jeg havde måske ikke holdt ved med at skate, hvis ikke StreetDome var kommet. Den gamle bane var ikke udfordrende på samme måde. Her er der altid nye ruter og ”flows”, man kan lave. Der kommer mange skatere fra andre byer og andre lande, og det er nemt at blive venner med dem, for vi har den samme interesse. At de kommer hertil viser, at anlægget er lige så godt som noget andet sted i Europa,” siger Michael Richter, der også har prøvet at skate i Fælledparkens anlæg i København, da han var i Livgarden. Michael Richter understreger, at den indendørs hal er vigtig for aktivitetsniveauet som skater. ”Engang var det første, jeg gjorde, når jeg var stået op, at kigge ud af vinduet. Hvis det var dårligt vejr, måtte jeg acceptere, at jeg ikke kunne skate den dag. I dag er jeg ligeglad med vejret og kommer bare herhen for at skate.” 22 23 Havnebadet der åbner sig mod havet 24 25 26 Faaborgs havnebad er ganske unikt i Danmark, da det er det eneste havnebad, der åbner sig mod havet. Havnebade er traditionelt faciliteter, der omslutter et eller flere bassiner, men i Faaborg er der gjort op med denne tanke. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Havnebadets tre fingre rækker ud i havet. I den ene finger er der placeret de traditionelle bassiner til børn og dem, der gerne vil have størst mulig badesikkerhed. Men de to andre fingre peger ud i den frie natur. På den måde understøtter havnebadet ”open water swimming”, der ikke er begrænset af bassinernes længder og kanter. Det bliver samtidig en facilitet, som nemt kan tages i brug af kajakroere, dykkere og sejlere. I overgangen mellem land og vand er der placeret et ”blåt støtte punkt” i form af et værested og depot. Der er et 125 m² stort opvarmet værested med 40 m² sauna og omklædning. Dertil 80 m² uopvarmet værested og 120 m² depot. Kombinationen af havnebad og blåt støttepunkt har gjort Faaborg Havnebad til det havnebad i landet, der har den bredeste brugergruppe – hele året rundt. Der er et tilbud til almindelige badegæster, seriøse svømmere og vinterbadere samt vandsportsfolk med krav til sikker opbevaring og håndtering af dyrt grej og behov for moderne foreningslokaler. Faaborg Havnebad Pris 15 mio. kr. Fondens støtte 3,5 mio. kr. Areal 2.200 m² Arkitekt JDS Architects, Urban Agency og Creo Arkitekter BygherreFaaborg-Midtfyn Kommune 27 28 Kort om Faaborg Havnebad og blå støttepunkt Havnebadet og støttepunktet er indrettet, så det kan bruges af både foreningsorganiserede og selvorganiserede aktive. Fleksibelt indrettet adgang til foreningslokalerne, sauna og brusebade, hvor der betales via sms på mobiltelefonen, gør det nemt at give de mange brugergrupper adgang. Gratis og frit tilgængelig Havnebadet er gratis at bruge og frit tilgængeligt året rundt. Børnebassinet er ikke tilgængeligt fra ca. september-april. Offentlig omklædning i saunaen Omklædningen ved saunaen er åben fra ca. 6.15-23 både på hverdage og i weekenderne. Det Blå Støttepunkt og saunaen For at bruge Det Blå Støttepunkt og saunaen skal man enten være medlem af en af de foreninger, der benytter stedet, eller købe adgang via sms. Saunaen er åbent samme tidsrum som omklædningsrummene. SMS priser Adgang til Det Blå Støttepunkt incl. toilet, omklædning, køkken og foreningslokale koster 100 kr. Et bad i fem minutter koster 10 kr. Sauna i 20 minutter koster 40 kr. Foreningernes brug af Det Blå Støttepunkt Det Blå Støttepunkt er primært et foreningssted. Alle foreninger er velkomne. Der fastsættes et årskontingent pr. medlem til fri afbenyttelse af faciliteterne på baggrund af forbrugsudgifterne. Foreninger, der ønsker at bruge støttepunktets faciliteter fast, kan aftale det med FaaborgMidtfyn Kommune. Husråd Foreningerne har repræsentanter i et husråd, der mødes ca. en gang om måneden. Rengøring Det Blå Støttepunkt rengøres af medlemmerne i foreningerne. Tjansen går på tur, og jo flere medlemmer jo længere tid er der mellem tjansen. 29 30 Havnebad gav nyt foreningsliv Havnebadet i Hasle på Bornholm har været afgørende for etableringen af øens første klub for vinter badere. Men også om sommeren er havnebadet en succés – selv på en ferieø med sandstrande og klippekyster. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 31 32 Der er noget usædvanligt fotogent over havnebade. Samspillet mellem vand, lys og skyer giver havnebadene arkitektur en ekstra dimension, der gør anlæggene til nogle af de mest fotograferede idrætsfaciliteter i Danmark. Der er ikke en turistorganisation i landet, der ikke vil udnytte havnebadene i markedsføringsmaterialet, der skal tiltrække gæster. Det har været tydeligt i København i mange år, hvor Wonderful Copenhagen bruger havnebadet ved Islands Brygge som et ikonisk vartegn for byen. Og det er tydeligt i Aalborg, Hasle og Faaborg. Alle steder, hvor Lokale og Anlægsfonden har været med til at udvikle arkitektur og funktionalitet i havnebadene. Men havnebadene er ikke kun smukke at kigge på. De er også særdeles brugbare. Det fortæller Gugga Zakariasdottir, der var projekt- leder for Bornholms Regionskommune, da havnebadet i Hasle blev etableret bl.a. i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. Hun er også arkitekt og ansat i kommunens teknik- og miljøforvaltning. Overraskende succés med vinterbadning ”Når solen skinner om sommeren, er der propfyldt på havnebadet. Særligt børn og unge bruger det i den periode. Når det er overskyet, er det mest unge, der kommer forbi og laver nogle udspring. Det havde vi forventet, da vi før etableringen anlagde en flydeponton i havnen, der var meget populær at bade fra. Men vi havde ikke forventet, at havnebadet ville blive så stor en succés for vinterbaderne. Havnebadet har betydet, at Bornholm har fået øens første vinterbadeklub,” fortæller Gugga Zakariasdottir. 33 Vinterbadeklubben har fået 80 medlemmer på de to år, der er gået siden havnebadet åbnede i 2013. Det er mange på en ø, hvor de lokale foreninger står stærkt i hver by. Men vinterbaderne kommer fra hele øen for at kunne benytte saunaen, der er en del af havnebadets tilbud. Det er vinterbadeklubben, der står for driften af sauna, omklædning og toiletter om vinteren. Om sommeren tager kommunen over, når der kommer flere brugere til. ”Vinterbadeklubbens popularitet har ført til lokale ønsker om lignende muligheder for vinterbad og sauna andre steder på øen. Den interesse havde vi faktisk ikke forventet. Der var nogle fra Hasle IF, der gerne ville have det, og så kom det med i projektet. Men det blev stort, da folk hurtigt tog venner med fra andre dele af øen, som så meldte sig ind i foreningen,” forklarer arkitekten. Vinterbadning er altid noget, som Lokale og Anlægsfonden anbefaler ved konstruktionen af havnebade. Det er en idrætsgren, der er vokset over hele landet i de seneste 10-15 år. Og derfor har det også været en del af de havnebade, som Fonden har været involveret i siden det første forsøg i København. I Hasle bliver havnebadet også benyttet til idrætsforeningens svømmetræning og af havkajakklubben som søsætningssted. Også kajakroerne sætter stor pris på saunaen. Genkendelig på lang afstand Havnebadet i Hasle er et eksempel på, hvordan et havnebad kan fungere i de helt små havne. Da fiskeriet ikke fylder meget på Bornholm længere, var der masser af plads til at udnytte i havnen i Hasle, selv om det stadig er et populært sted at placere lystbåde. Havnebadet er en del af en større fornyelse af hele havnen, hvor der også er kommet nye boliger tæt på vandet. 34 Selve anlægget består af en flydende platform placeret inde bag de beskyttende moler, og det er forbundet med en 25 meter lang bro indtil land. Der kan bades i bassiner med fast bund og i selve havnen. Arkitekterne fra White og Ting & Wainø har ladet sig inspirere af en tanke om flydende tæpper, der er lagt ud over havnearealets vand og land. Udformningen af udspringsdelen, der folder sig omkring opholdsområdet og skærmer det mod vind og vejr, giver havnebadet en særlig karakter, der er let genkendelig selv set på afstand fra bakkerne over Hasle by. Havnebad i Hasle Pris 6 mio. kr. Fondens støtte 1,5 mio. kr. Areal 556 m² Arkitekt White Arkitekter og Thing & Wainø BygherreBornholms Regionskommune 35 Moderne søbad i Jels Pris 13 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal 9.000 m² - heraf 1.628 m² bygninger Bygherre Vejen Kommune Arkitekt Skala Arkitekter 36 Jels Søbad er genfødt med helt nye badefaciliteter og har fået mødelokaler til foreninger, træningsrum, værksted til cykler og både samt renseplads for lystfiskere. Søbadet er nu et lokalt samlingspunkt for alle, der holder af at være aktive udendørs, om det så er i eller på vandet eller med fast grund under fødderne. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Moderne søbad i Jels Lokale og Anlægsfondens mange erfaringer med havnebade og andre udendørs idrætsfaciliteter blev bragt i spil, da Vejen Kommune sammen med lokale kræfter i Jels i 2012 besluttede at modernisere det 40 år gamle og nedslidte søbad ved Nedersø. Søbadet er vigtigt for hele området, da det udgør den eneste mulighed for at bade udendørs i Vejen Kommune. Sammen med Fonden udviklede parterne et visuelt og funktionelt spændende bud på et moderne søbad tilføjet flere nye faciliteter. Søbadet er formet som en cirkelformet badebro med et børneområde, et område til rolig svømning samt et område til udspringere. Om vinteren anvendes søbadet af vinterbadere og i de vintre, hvor kulden virkelig bider sig fast, kan søbadet også bruges som skøjtebane. I nærheden af søbadet er der en mindre fiskeplads fortrinsvis til børn. Endelig er der en beachvolleybane i tilknytning til søbadet. Foreningshus også til de selvorganiserede På bredden er der opført et nyt foreningshus, hvor en række lokale foreninger samles og dyrker klublivet og opmagasinerer deres grej. Det kommer blandt andre roklubben, sejlklubben, vinterbaderne, fiskerforeningen, dykkerklubben og triatleterne til gode. I det 580 m² store foreningshus er der plads til en sauna, foreningslokaler, køkken, omklædning og bad og træningsrum. En uopvarmet bådhal udgør en del af foreningshuset. Her opmagasineres robåde, sejlbåde og kajakker. Om vinteren er bådhallen også opbevaringssted for vikingeskibet, der indgår i de kendte vikingespil i Jels. Bådhallen indeholder også et værksted til både og cykler. Foreningshusets faciliteter er ikke kun for foreningsmedlemmer. Det står også til rådighed for dem, der holder af at være aktive i naturen, men ikke har lyst til at være medlem af en forening eller idrætsklub. Huset kan derudover komme dagpleje og børnehaver til gode. Fra foreningshuset bliver der adgang til søen via en ny bro. Omkring foreningshuset er der en mindre bygning med en lille café, omklædning til søbadets gæster og med et opvarmet lokale på første sal, hvor livredderne vil holde til. Lokalet bliver også brugt som kommentatorplads ved triatlonkonkurrencer. Udenfor badesæsonen stilles lokalet til rådighed for foreningerne. Dertil kommer en 30 m² stor depotbygning til både foreninger og selvorganiserede. 37 Slidt friluftsbad forvandles til stort vandaktivitetsområde Lokale og Anlægsfonden har bevilget 9,5 mio. kr. til moderniseringen og udbygningen af Vestre Fjordpark, der ændres fra at være et ældre, slidt friluftsbad til et vandaktivitetsområde med mange muligheder året rundt. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 38 39 Inden længe vil det gamle indhegnede friluftsbad i Aalborg være erstattet af et stort vandaktivitetsområde på i alt 165.000 m². Området deles i tre naturkategorier kaldet Stranden, Tangen og Skoven. Projektet bliver det første, som tildeles støtte fra Lokale og Anlægsfonden i forbindelse med Fondens nye indsatsområde kaldet "Rammer for aktivt udeliv i bearbejdede landskaber". Indsatsområdet skal udvikle projekter, hvor aktiviteter og naturområder supplerer hinanden, så danskernes stores trang til at være aktive i naturlige omgivelser understøttes optimalt. der kan holdes øje med de svømmende i friluftsbadet. Denne bygning udstyres også med en sauna. Vinterbaderne får et klubhus lidt forskudt fra de andre bygninger. Her etableres også en lukket solgård for dem, der gerne vil sole sig i mere afklædt tilstand. Til sidst kommer der en naturvejlederbygning med bådhal og værksted. Omkring bygningerne etableres udendørs bruseanlæg, tørreplads til våddragter, lockers til overtøj og forskellige opholdssteder med læ mod vinden. Beachvolley, sandlege og skateboards Badelagune, svømmebane og udspringsbassin Det nye friluftsbad placeres i det område af Vestre Fjordpark, der kaldes "Stranden". Friluftsbadet får en badelagune på 12.250 m², der inddeles i en større åben aktivitets- og badezone med varierende dybder og to mindre bassiner. Den store åbne aktivitets- og badezone udstyres med forskellige flydeøer og opholdspontoner, elementer til vandlege, vandparkour, kajakpolobane og kajakslalom. Det ene af de mindre bassiner bliver en klassisk 50 meter svømmebane og det andet et dybt bassin til udspring og dykning. Kajakroere, dykkere og vinterbadere "Tangen" ligger nærmest Limfjorden og bliver derfor udgangspunktet for mange af de vandaktiviteter, der bevæger sig ud på "frit farvand" i fjorden. Området vil bestå af adgangselementer til Limfjordens vand og fem bygninger, der bindes sammen af en stor tagflade. I en af bygningerne bliver der faciliteter til forskellige foreninger og selvorganiserede brugere, som kan benytte en kiosk, et køkken, omklædningsrum, toiletter, depot og flere klublokaler. 40 Der kommer et særligt opbevaringssted til havkajakker, kajakpoloudstyr, rescueboarding og stand up paddle. Den lokale dykkerklub en større bygning til aktivitet og ophold samt et værksted, der bliver åbent for alle brugere. Her placeres også livredderbygningen, hvor I "Skoven" inde mod land kommer der flere aktivitetsområder bl.a. med beachvolleybaner, sandlegeområde, asfaltområde til de hurtigste skatere på longboards, naturlegeplads, udfordringsløbebane, boldspilsareal og en triatlonskiftezone. Dele af vådområderne bevares og kan benyttes til undervisning i dyre- og insektliv. Bag projektet står LIW Planning i samarbejde med Force4 Architects, der vandt arkitektkonkurrencen om udviklingen af Vestre Fjordpark. Vinderforslaget er derefter blevet viderebearbejdet af ADEPT og GHB Landskabsarkitekter samt Orbicon. Jakob Færch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, siger om projektet: "Vestre Fjordpark vil sætte en helt ny dagsorden for, hvordan kommunale fritidsanlæg i den bynære natur kan udvikles på en måde, så det er naturen, der på flot vis sætter rammerne om aktiviteterne. Projektet er det første i Lokale og Anlægsfondens nye indsatsområde kaldet "Rammer for aktivt udeliv i bearbejdede landskaber". Det er også et projekt med et imponerende bredt felt af brugergrupper både i foreninger og som selvorganiserede aktive." Vestre Fjordpark i Aalborg Pris Fondens støtte Areal Arkitekter Bygherre 65 mio. kr. 9,5 mio. kr. 165.000 m² ADEPT, GHB Landskabsarkitekter og Orbicon Aalborg Kommune 41 Landets første flydende foreningshus Alle, der dyrker kajak eller rosport kender til det indledende problem: Hvordan får vi båden i vandet? Det kan løses på mange måder, men at gøre det så nemt som overhovedet muligt var en af de grundlæggende udfordringer, da Lokale og Anlægsfonden helt tilbage i 2008 begyndte at kigge på mulighederne for at flytte foreningshuse ud på vand. 42 På det tidspunkt var kajak, kano og roning hastigt voksende idrætsgrene i Danmark. Med 100.000 aktive voksne svarede det til antallet af aktive voksne håndboldspillere. Foreningerne fik ventelister, og mange blev aktive som selvorganiserede. Det stod klart, at der overalt manglede nye foreningshuse med mødelokaler, omklædning og depotrum samt broer til at sætte kajakken, kanoen eller robåden i vandet fra. Samtidig er det de færreste havne- eller søområder, der har overskydende arealer at give til foreninger og idrætsklubber. Løser problemerne med adgang til vandet Lokale og Anlægsfonden tog fat på idéen om et foreningshus, der kunne løse de udfordringer. Hvis huset blev flyttet ud på vand, så ville det løse problemerne med den svære adgang til vandet fra kajkanten. Det ville også åbne helt nye ”byggefelter” i havnearealerne, hvis foreningslivet kunne blive flydende. Hvis der blev åben og let adgang fra kajkant til vandet for alle, uanset om det var foreningsmedlemmer eller Det har taget lang tid at udvikle og etablere, men landets første flydende foreningshus er søsat i Vejle. Løsningen er et bud på, hvordan vandsports foreninger kan få mere plads på den anden side af kajen. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 43 44 selvorganiserede, kunne et flydende foreningshus benyttes af alle. Dermed ville den nye facilitetstype blive en løsning på de facilitetsudfordringer, der opstår, når idrætsgrene vokser voldsomt, uden at infrastrukturen kan følge med. Danmarks Idrætsforbund og udviklingsselskabet By & Havn i København blev involveret i idéen sammen med to arkitektvirksomheder. I København kom det aldrig længere end til idéstadiet. I Vejle besluttede kommunen i 2009 at anlægge et bud på et flydende foreningshus tegnet af Force4 Architects. Beslutningen var ikke svær at træffe, men selve anlægsfasen viste sig at blive en udfordring. Det blev sværere end forventet at bygge et flydende hus i lystbådehavnen i Vejle Fjord. Derfor blev det først i foråret 2015 muligt at søsætte de første kajakker fra Vejle Kajakklub. Flytter klublivet ud på vandet, hvor der er plads I mellemtiden blev klubøen i Vejle anlagt lige ved siden af det flydende foreningshus. Klubøen, der er bygget på pæle og derfor var nemmere at etablere, rummer flere sejlsportsforeninger, og de to faciliteter til klubliv på vandet supplerer hinanden ganske stærkt. Samlet viser de, hvordan pladsproblemerne til vandsportsforeninger kan løses ved at flytte klublivet ud på vandet, hvor der er langt mere plads. Det flydende foreningshus i Vejle er tegnet til kajaksportens krav. Det indeholder to lokaler. Et til ophold, omklædning, sauna og klubfaciliteter og et andet til opbevaring af kajakkerne. Lokalerne er placeret omkring et indre ”vandrum”, der er vinklet, så brugerne får den smukke udsigt til Vejlefjordbroen samt en lineær sejlretning ud i fjorden. På tagfladerne er der plads til udendørs ophold og aktivitet. Flydende kajakforeningshus i Vejle Pris Fondens støtte Areal Arkitekt Bygherre 10,5 mio. kr. 3 mio. kr. 559 m² udeareal 1.231 m² Force4 Architects Vejle Kommune 45 Bæredygtigt multihus i Balling I den lille landsby Balling i Skive Kommune er der opført noget ganske sjældent. Nemlig et bæredygtigt multihus til idræt, kultur-oplevelser, wellness og behandling. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Ikke mindre end 42 forslag blev indsendt til projektkonkurrencen om det bæredygtige multihus ”Pulsen i Salling”. Formålet med projektkonkurrencen var at få arkitekter og ingeniører til sammen at tænke sig frem til, hvordan tekniske bæredygtighedsløsninger kunne integreres og udnyttes til et flot arkitektonisk udtryk. Det vinderforslag, der nu er opført, viser, hvordan arkitektur og teknik kan spille sammen og overordnet skabe nytænkende rammer om idræt, kultur og sundhed. Samtidig kan de enkelte tekniske og materialemæssige løsninger i bygningen inspirere andre med ønsker om at tage fat på en bæredygtig fremtid inden for idræts- og kulturbyggerier. Arkitekturen afspejler landsbyen 46 ”Pulsen i Salling” er bygget uden på en eksisterende idrætshal i Balling, hvis ombyggede rum udgør 1.745 m² af husets areal. I virkeligheden er der ikke tale om ”et multihus”, men om en hel lille overdækket idræts-, kultur- og sundhedsby på 4.570 m². Et arkitektonisk greb, der på en fin måde afspejler landsbyen Balling. Den centrale del af bygningen er ”aktivitetsrummet” på 725 m², der som et gadeforløb inde i huset binder de forskellige funktioner og bygninger sammen under et tag. ”Pulsen i Salling” rummer med aktivitetshus til idræt, et kulturhus, et sundhedshus med læger, tandlæger og fysioterapi, et mindre fitnesshus og et større wellnesshus samt klubhus og omklædningshus det meste, som landsbyen Balling med 1.200 indbyggere og et opland på ca. 8.000 mennesker kan ønske sig af muligheder for idræt, underholdning og behandling. Zoner med forskellige temperaturer og naturlig ventilation De større bæredygtighedstanker i projektet består blandt andet af en zoneinddeling af de forskellige dele af ”Pulsen”. Hver ”bygning” inde i multihuset har sin egen klimazone med varierende temperaturer alt efter rummenes funktion. Zonerne gør det også muligt at bruge naturlig ventilation, der ikke belaster miljø et. Om vinteren vil det dog være nødvendigt at bruge mekanisk ventilation, men i et system med effektiv varmegenvinding og lavt strømforbrug. Andre bæredygtighedstiltag er en isoleret klimaskærm rundt om alle ”bygningerne” inde i ”Pulsen”. Energieffektive vinduer, 500 m² solcelleanlæg, energieffektiv LED-belysning, reduceret forbrug af kunstig belysning og varmegenvinding på varmt brugsvand – fx fra omklædningsrummenes brusere. Multihus i Balling Pris Fondens støtte Areal Bygherre Arkitekter 69 mio. kr. 10 mio. kr. 4.570 m² Pulsen i Salling ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER, Leth & Gori og Bascon 47 48 Kultur i maltfabrikken Ebeltofts tidligere maltfabrik fra 1861 skal omdannes til et kulturmiljø af internationalt format. De gamle industribygninger bliver rammerne om en kulturscene, et nyt bibliotek og lokalmuseum, faciliteter til ungdomskultur, café og forskellige private erhverv. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent ”Mange gode projekter dør, fordi der ikke er nogen, der tør være de første til at sige, at de støtter det økonomisk”. Det tydelige udsagn kommer fra Kristian Krog, der er den stærke drivkraft, som Fonden Den ny Maltfabrik har ansat til at virkeliggøre en lokal drøm i Ebeltoft. Drømmen om at omdanne byens lukkede maltfabrik til et kulturmiljø af internationalt format. Udsagnet kan virke simpelt og indlysende, men det beskriver Kristians Krogs oplevelse, da Fonden Den ny Maltfabrik, lokale investorer og Syddjurs Kommune i 2014 tog imod en mindre delegation fra Lokale og Anlægsfonden. Forud for dette møde var der gået flere år med at tegne mentale skitser af, hvordan maltfabrikken kunne sætte Ebeltoft på kulturlandkortet. Men der var stadig langt til den egentlige beslutning om at gøre det. Den beslutning blev taget, da Lokale og Anlægsfonden kom til Ebeltoft for at fortælle, at man her troede på idéen, og var parat til at give en forhåndsbevilling på 5 mio. kr. Puslespillet gik op ”Puslespillet gik op den dag, og drømmen blev til virkelighed. Det var vores ”tipping point”. Da først Lokale og An- 49 lægsfonden havde sagt ja til projektet, kiggede alle de andre rundt om bordet på hinanden og sagde, at så vil vi også gerne være med,” husker Kristian Krog. Det kan lyde som overvældende ros fra en projektleder til en gavmild giver, men taknemligheden har et solidt fundament: Nogle skal være de første til at sige ”lad os gøre det!” Og det blev Lokale og Anlægsfonden, der tog det skridt. Da der i 2008 var planer om at nedrive de markante bygninger og i stedet opføre noget nyt til boliger og erhverv, vakte det modstand hos mange i Ebeltoft. Den røde maltfabrik er for mange i byen et særligt sted. Et vartegn for byen. Det ville være forkert at jævne den med jorden. En usædvanlig blanding af indbyggere med lokalpatriotisme, græsrodsengagement og erhvervsfolk med stærk økonomi skabte en bevægelse, som Kristian Krog sammenligner med de ting, der sker i København, når fristaden Christiania er truet. ”Der blev arrangeret protestdag, hvor folk holdt taler med megafon stående på en blokvogn, og hvor der blev spillet musik til. Der var erhvervsfolk, politikere og almindelige indbyggere, som stod sammen. Der var noget oprør over det den dag, og det blev egentlig maltfabrikkens første dag som eventsted,” fortæller Kristian Krog. Støtte fra både erhvervsliv og private investorer 50 Efter ”oprørsdagen” blev Fonden Den ny Maltfabrik dannet. Både private investorer og lokale virksomheder skød – anonymt – penge i projektet, som alle var enige om skulle skabe et nyt og levende kulturliv i Ebeltoft. Maltfabrikken blev købt af selskabet, som ville udvikle området til boliger og erhverv, og kursen mod et stort kulturprojekt blev sat. Syddjurs Kommune tog del i projektet, og Kristian Krog kontaktede Lokale og Anlægsfonden for at få hjælp til både indhold i projektet og økonomisk finansiering. Parterne udviklede projektet over en årrække frem imod 2014, hvor Lokale og Anlægsfonden gav en forhåndsbevilling på 5 mio. kr. Bevillingen er betinget af, at resultatet af en kommende arkitektkonkurrence munder ud i et projekt, som Fondens bestyrelse kan godkende efterfølgende. Oplagt at udnytte de gamle bygninger til kultur Besøgende, der går en tur rundt på det store område, som maltfabrikken ligger på, kan ikke være i tvivl om det store potentiale, stedet rummer. Det er næsten rørende oplagt at udnytte de gamle bygninger til kreative formål, til udøvende kunst og kultur og til optræden og udstillinger. Som Kristian Krog fortæller, blev stedets formål født allerede på den første store protestdag. Siden har der været koncerter, udstillinger, markeder, børnekulturdage og meget andet. En gruppe unge er allerede flyttet ind i en del af Den ny Maltfabrik. ”Vi har fået en gruppe unge ind, som allerede har skabt et aktivt kulturmiljø. Vi valgte faktisk at bruge 1 mio. kr. på at sætte en af bygningerne midlertidigt 51 52 i stand, så den kunne bruges, indtil omdannelsen går i gang. Det fungerer som en form for aktiv formidling af, hvad der skal ske, og hvad stedet kan blive til. De unge skaber et levende projekt, mens vi stadig arbejder på at udvikle det.” Syddjurs Kommune har besluttet, at der skal være bibliotek og lokalmuseum i maltfabrikken. I andre dele skal der være kulturhus og åbne værksteder, hvor det også skal være muligt at gå hen for at reparere en dør eller et vindue, hvis man ikke ejer det rigtige værktøj til det derhjemme. Der skal også være rum til kreative erhverv og til en café. Planerne udvikler sig hele tiden. Omkring slutningen af 2015 bliver arkitektkonkurrencen udskrevet, og første etape af den omdannede maltfabrik forventes at åbne i 2017, hvor der er et samarbejde med Aarhus om Kulturby 2017. Derefter forventes det, at resten af kulturbyggeriet kan tages i brug i 2018. Tre bygninger glæder sig til arkitekternes visioner En af maltfabrikkens gamle bygninger er revet ned, fordi dens tilstand var for dårlig til at bygge videre på. Her bygges der nyt til indretning af bibliotek og lokalmuseum. Men der står stadig tre bygninger på fabriksområdet og glæder sig til at blive en del af arkitekters visioner. Den yngste del af den gamle fabrik er maltlageret fra 1946. Her er det planen, at selve kulturhuset skal placeres i den 1.200 m² store tre-etagers bygning. Den gamle hovedbygning på fem etager fordelt på 1.400 m² er den ældste og set på afstand den mest arkitektonisk ”tydelige” del af maltfabrikken. Hovedbygningen er det gamle pakhus, og det forventes at blive brugt til events, udstillinger, mødelokaler og kreative erhverv. I det gamle spireloft på 520 m² kan der også etableres forskellige erhverv og kreative tiltag. Mellem bygningerne skal der også skabes rum og plads til aktiviteter og ophold. Men præcis hvad og hvordan er ikke fastlagt endnu. Det bliver en del af arkitektkonkurrencen. Det internationale format Det er ikke tomme ord, når der i Ebeltoft tales om ”internationalt format”. Allerede før omdannelsen har fundet sted, har Kristian Krog fået en bestyrelsespost i Trans Europe Halles – en europæisk organisation for kulturhuse indrettet i tidligere industribygninger. En organisation med projekter i over 20 lande. Kristian Krog har både i den forbindelse og i andre sammenhænge rejst rundt til en række kulturprojekter, der er indrettet i nedlagte industribygninger. Det giver god inspiration til det, der skal ske i Ebeltoft. ”Tiden, ind til arkitektkonkurrencen går i gang, har vi i høj grad brugt på at rejse rundt og se andre projekter i både ind og udland. Der er meget læring i at se, hvordan andre har indrettet tidligere industribygninger til kulturformål. Nogle er geniale, og andre er katastrofale! Det værste er nok de steder, hvor man har gjort det så fint og rent, at den industrielle følelse er forsvundet. Men vi ser også store og små løsninger, der sikrer, at det industrielle bevares. Det kan være sådan noget som, hvordan det nogle steder er lykkede at bevare de flotte gamle smedejernsvinduer med en velfungerende termorudeløsning. Den slags småting kigger vi meget på.” I skrivende stund er restfinansieringen ikke helt på plads. Ingeniørfirmaet Rambøll har gennemgået bygningerne, og deres beregninger har øget det samlede budget en smule fra de oprindelige 78 mio. kr. Men der er ingen i Ebeltoft, der længere kan være i tvivl om, at projektet bliver realiseret. Ikke mindst fordi Lokale og Anlægsfonden turde være først til at sige ”lad os gøre det!” 53 54 Forsamlingshytte i naturen FDF i Stenløse har redefineret idéen om, hvad en friluftshytte kan bruges til. FDF-gruppens nye hytte bruges både til spejderaktiviteter, som forsamlingshus, værested for demensramte og aktivitetsplads for daginstitutioner. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 55 56 Forsamlingshytten appellerer bredt, hvilket er tydeligt i bygningens udformning. Hytten er indrettet med kroge, hjørner og indvendige og udvendige hemse, så de vidt forskellige brugergrupper kan benytte faciliteterne på samme tid. Den grundlæggende idé er at skabe rammerne for aktiviteter rettet mod ophold i naturen. Hvad enten det er spejderaktiviteter, blomsterbinding, udendørs motion eller oplevelser i sansehaven, skal forsamlingshytten kun ne understøtte det. Samtidig skal hytten også kunne fungere som en ny slags forsamlingshus, hvor borgerne i Stenløse kan mødes til forskellige arrangementer. Det er Egedal Kommunes håb, at hytten styrker sammenholdet i lokalområdet ved at lade forskellige brugergrupper mødes, når de deltager i forskellige aktiviteter. Idéen til begrebet ”forsamlingshytte” blev født af, da FDF’erne trængte til nye lokaler, og kommunen samtidig ønskede at skabe bedre naturnære aktivitetsmuligheder for alle – også en gruppe demensramte, dagplejere og daginstitutioner. Sansehave med små mobile køkkenhaver Forsamlingshytten er tegnet som en let trækon struktion på 157 m². Den har et opholdskøkken på 48 m², en multisal på 65 m² samt en kerne med toiletter og depot- og teknikrum. En terrasse på 121 m² grænser op til hytten. Et stort saddeltag går ud over terrassen og skærmer mod vind og vejr. På den ene side af hytten er der placeret en sansehave med blomster, frugtbuske og træer. Sansehaven er udstyret med små mobile køkkenhaver, som kan køres rundt mellem haven, køkkenet og udekøkkenet. På sydsiden af hytten plantes en sansehave med blomster, frugtbuske og træer. Sansehaven bliver udstyret med små mobile køkkenhaver, som kan køres rundt mellem haven, køkkenet og udekøkkenet. Omkring hytten er der også etableret et fugletårn, en lund med shelters, motionsredskaber og en legeplads. Forsamlingshytte i Stenløse Pris 4 mio. kr. Fondens støtte 1 mio. kr. Areal 157 m² Bygherre Egedal Kommune Arkitekt Mette Lange Arkitekter og Alex Poulsen Arkitekter 57 Landets første ombygning af en gammel gymnastiksal til et motoriklandskab bliver gennemført på Gram Skole i Haderslev Kommune. Ombygningen er resultatet af en idé fra Lokale og Anlægsfonden. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Motoriklandskab på Gram Skole Pris 17,4 mio. kr. Fondens støtte 5 mio. kr. Areal 815 m² Arkitekt P+P Arkitekter BygherreHaderslev Kommune 58 Motoriklandskab på Gram Skole De fleste kender oplevelsen af den klassiske skolegymnastiksal. Et lille idrætsrum med vinduer højt oppe under loftet og ribber på væggene. Lugten af sved fra salen blander sig med de sure sokker og våde håndkæder fra omklædningen. Efter aktiviteterne står den på et brusebad med enten iskoldt eller kogende hedt vand. Så slemt er det ikke alle steder i de 1.312 gymnastiksale på under 300 m², der ifølge Lokale og Anlægsfondens Facilitetsdatabase ligger på de danske skoler. Men mange steder er det akkurat så slemt, og derfor er salene upopulære, og nogle er omdannet til faglokaler af skolerne eller simpelthen aflåst, lukket og glemt. Den dårlige tilstand i mange af skolernes gymnastiksale fik Lokale og Anlægsfonden til at udvikle et helt nyt koncept, der kan gøre salene til moderne aktivitetssteder, der i langt højere grad er tilpassede deres primære brugere - børn i skolealderen - samt lokalområdets aktive. Både de selvorganiserede og foreningsmedlemmerne. Konceptet blev udgivet i et idékatalog i 2012. Det viste, hvordan de gamle gymnastikøvelser i salene kan suppleres af motorisk udfordring og legende bevægelsesforløb. Det første eksempel på sådan et motoriklandskab bliver opført som nyt motorikcenter med faciliteter til springgymnastik på Gram Skole i Haderslev Kommune. Motoriklandskab og ny kobling mellem skole og fritidscenter Motoriklandskabet bygges ind i gymnastiksalen på 195 m². Fra gymnastiksalen føres motoriklandskabet videre ud i et større springcenter i to niveauer på i alt 620 m². Projektet betyder også, at koblingen mellem Gram Skole og Gram Fritidscenter forbedres væsentligt, så springcenteret får funktion af koblingsled mellem de to steder. Et depotrum bliver nyt ankomststed for motoriklandskabet. Herfra bliver det muligt at komme ind i motoriklandskabet via nye løbegange helt oppe ved vinduerne, da den store loftshøjde ud- nyttes til at skabe helt nye rumlige oplevelser med gange, en bro, et indskudt dæk og et klatrenet. Fra en udkigspost bliver der adgang til det nye springcenter kaldet "Skrænten", da den bevæger sig henover et niveauspring i landskabet. Isoleret fra motoriklandskabet bliver også springcenteret et nyt tiltag og bevis på, hvordan et springcenter kan tænkes på nye måder. Lokale og Anlægsfonden har medvirket i udviklingen af projektet og støtter etableringen med 5 mio. kr. Hele motorikcenteret og ombygning af andre nærliggende dele af skolen koster 17,4 mio. kr. Haderslev Kommune støtter projektet med 10 mio. kr. Det lokale foreningsliv i Gram og Gram Fritidscenter støtter projektet med 2,4 mio. kr. Projektet forventes indviet i efteråret 2016. Projektet er tegnet af P+P Arkitekter, der også har udarbejdet de første tegninger for Fonden, da konceptet blev udviklet. Det originale idékatalog "Fra gymnastiksal til motoriklandskab" fra 2012 kan downloades på Fondens hjemmeside. 59 Piger, idrætsdeltagelse og faciliteter Fonden arbejder hvert år strategisk med en række indsatsområder. Her er der særlig fokus på undersøgelser, samarbejder og udviklingstiltag, der kan understøtte og rammesætte de særlige initiativer. Et eksempel herpå er anlæg til piger, hvor Fonden ønsker at fremme tiltag og udvikle konkrete projekter, der kan imødekomme piger nes behov for udfoldelse og samvær. I 2014 gennemførte Center for forsk ning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet en under søgelse af den eksisterende viden på området. Den danner baggrund for yderligere forskning og udviklings tiltag for Fonden i tiden, der kommer. I den følgende tekst beskrives hoved resultaterne af undersøgelsen. 60 Teenagepigers idrætsdeltagelse – problemtid eller pausetid? Mens mange drenge fortsætter med de samme idrætsaktiviteter i teenageårene og ind i voksenalderen, ændrer pigers idrætsvaner sig markant. Måske ligger en af årsagerne til pigers frafald i de ændrede idrætsvaner. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut og Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet 61 Figur 1: Andelen som dyrker sport / motion regelmæssigt opdelt på alder og køn (2011) (pct.) (n=3.957) Kvinder Mænd 100 % Lokale og Anlægsfonden har bedt Syddansk Universitet om at belyse, så langt som muligt ud fra den eksisterende forskning, hvad der kan forklare, hvorfor pigerne i højere grad end drengene falder fra idrætten, og hvorfor nogle grupper af piger er forholdsvis idræts-inaktive. Desuden har Fonden efterlyst bud på, hvad man kan gøre for at ændre dette. Baggrunden for dette fokus skal findes i de seneste undersøgelser af børn og unges idrætsvaner, som for det første viser, at de idrætsaktive drenge er noget mere aktive, end de idrætsaktive piger er (Laub, 2012; Bak et al., 2012). For det andet er frafaldet fra idrætten, især den idræt der foregår i foreninger, større blandt pigerne end drengene, når de kommer i teenageårene. For det tredje er piger af anden etnisk herkomst end dansk meget mindre idrætsaktive, end piger af dansk herkomst er, mens det samme i mindre grad gør sig gældende hos drengene (Ibsen et al., 2012: 290). Rapportens gennemgang af eksisterende litteratur kommer frem til en række interessante konklusioner om pigernes idrætsdeltagelse. 90 % 89 90 89 84 78 80 % 84 76 67 68 67 70 % 63 62 60 % 65 63 69 59 61 56 58 57 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0% 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år + Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011. Figur 2: Andel af kvinder, der dyrker sport eller motion, mellem 1975 og 2011. Opdelt på aldersgrupper (pct.). Kvinder 80 % 70 % 60 % 50 % Rekordlav idrætsdeltagelse blandt teenagepigerne 40 % Børn og unges deltagelse i idræt har et højt niveau i Danmark og højere end i de fleste lande, men der er væsentlige forskelle mellem drenge og pigers idrætsdeltagelse. Blandt de yngre børn er der ingen forskelle mellem de to køn på, hvor meget de går til idræt, men fra 10 til 12-års alderen halter pigerne efter drengene i 20 % 30 % 10 % 0% 1975 16-19 år 20-29 år 1987 1993 30-39 år 40-49 år 1998 50-59 år 60-69 år 2007 2011 70 år + Kilde: Analyserne er baseret på sekundær analyse af kulturvaneundersøgelserne fra 1975, 1987, 1993 og 1998 samt fra Danskernes motions- og sportsvaner 2007 og 2011. 62 regelmæssig deltagelse i sport eller motion. Det er dog først i de sene teenageår mellem 16 og 19 år, at andelen af piger, der er idrætsaktive, er markant lavere end hos både drenge og kvinder i andre aldersgrupper (se figur 1). I løbet af de seneste årtier har piger og kvinder især taget øget del i et idrætsaktivt fritidsliv. Den første kulturvaneundersøgelse fra 1964 viste, at kun halvt så mange kvinder som mænd dyrkede ’sport’. Siden har både den idrætslige praksis, og de begrebslige forståelser udviklet sig markant. Motion er blevet en del af undersøgelserne på lige fod med ’sport’, og et bredere fokus på forskellige ikke-konkurrenceprægede motionsaktiviteter og sundhed har blandt andet ført til flere idrætsaktive kvinder (Larsen 2003; Pilgaard, 2010). Siden 1998 har teenagepigerne dog tabt status som de mest idrætsaktive i forhold til ældre kvinder med en faldende andel, som er idrætsaktive, mens man finder en stigning blandt alle øvrige aldersgrupper over tid (se figur 2). Teenagepigerne er den eneste aldersgruppe, hvor idrætsdeltagelsen i dag er lavere, end den var for tyve år siden, og udviklingen adskiller sig også fra udviklingen i drengenes idrætsdeltagelse, hvor der ikke er sket et fald over de seneste tyve år (se figur 2 og 3). Dette udviklingsbillede er altså med til at understrege udfordringerne med de unge piger, som tilsyneladende er blevet mere presserende i de senere år. Pigernes frafald fra foreningsorganiseret idræt er også større end drengenes, og samtidig sker der en større udvikling blandt pigerne i deltagelsen i aktiviteter, der foregår på egen hånd. Tendenserne til en relativt lav idrætsdeltagelse i teenageårene bekræftes i flere danske og mange internationale studier. Svarene i de danske idrætsvaneundersøgelser tyder imidlertid på, at mange af de idræts-inaktive teenagepiger ’holder pause’ fra idrætten. En stor del af de inaktive piger svarer nemlig ’ja, men ikke for tiden’ på spørgsmålet, om de dyrker idræt, og fra 20 års alderen er andelen af kvinder, der dyrker idræt eller motion på samme niveau som mændenes idrætsdeltagelse. Overgangen fra barn over teenager til voksenliv ser ud til at have større konsekvenser for den 63 64 Figur 3: Andel af mænd, der dyrker sport eller motion mellem 1975 og 2011. Opdelt på aldersgrupper (pct.). Mænd 80 % 70 % 60 % måde, piger/kvinder dyrker idræt, end for den måde drenge/mænd gør det. 50 % 40 % Markant udvikling i pigernes aktivitetsvalg med stigende alder 30 % 20 % 10 % 0% 1975 16-19 år 20-29 år 1987 1993 30-39 år 40-49 år 1998 50-59 år 60-69 år 2007 2011 70 år + Kilde: Analyserne er baseret på sekundær analyse af kulturvaneundersøgelserne fra 1975, 1987, 1993 og 1998 samt fra Danskernes motions- og sportsvaner 2007 og 2011. I takt med at børnene bliver ældre, sker der store ændringer i, hvilke idrætsaktiviteter de foretrækker. Men ændringerne er større hos pigerne end hos drengene. Det gælder både i faldende deltagelse og i stigende deltagelse. Blandt pigerne er det næsten en total ændring i idrætsvaner, mens det ikke er helt så radikalt hos drengene. Det ser derfor ud til, at det ganske enkelt tager nogle år for pigerne at tilpasse sig kvinders idrætsmønster. Der er også betydelige forskelle på, hvor meget pigerne og drengene deltager i flere af de selvorganiserede aktiviteter. Fodbold har deltagelse af omkring dobbelt så stor en andel af drengene som af pigerne. Drengene spiller også mere bordtennis og basketball, er mere i svømmehallen og cykler mere BMX, end pigerne gør. Men pigerne er til gengæld mere aktive end drengene på andre aktiviteter. Det gælder især dans til musik, som mere end tre gange så mange piger som drenge har gjort inden for den seneste uge, men pigerne er også mere ude i naturen og på legeplads, og de deltager mere i diverse lege og løber mere på rulleskøjter eller skateboard. Særligt piger med anden etnisk baggrund afholder sig fra sport og motion Dette generelle billede af piger og unge kvinders idrætsdeltagelse dækker imidlertid over væsentlige 65 forskelle på idrætsdeltagelsen mellem piger med en dansk baggrund og piger med en anden etnisk og kulturel baggrund og mellem piger af forældre med forskellig socioøkonomisk baggrund. En undersøgelse af idræt i udsatte boligområder - hvor der bor mange, der ikke har et arbejde, og som har en anden etnisk baggrund end dansk - viser således meget større forskelle på idrætsdeltagelsen mellem drenge og piger. Mere end dobbelt så mange piger end drenge er forholdsvis fysisk inaktive; fire ud af fem af drengene dyrker idræt mod halvdelen af pigerne; mere end tre gange så stor en andel af drengene end pigerne svarer, at de går til idræt, sport eller motion flere gange om ugen, hvor de træner hårdt. Fra 4. og 5. klassetrin til ældste klassetrin vokser andelen af pigerne, som svarer, at de ikke bevæger sig ret meget, og andelen, som ikke går til idræt, falder tilsvarende. Blandt drengene er det næsten uændret. Sociale forhold kan have stor betydning for teenage pigers idrætsdeltagelse Uligheden i pigernes idrætsdeltagelse skyldes dels pigernes familiemæssige baggrund, dvs. forældrenes socioøkonomiske position, etniske og kulturelle baggrund, idrætsinteresse samt egen påbegyndte uddannelsesbane. Analyserne af idrætsdeltagelsen blandt børn og unge i udsatte boligområder bekræfter, at alder, etnisk baggrund, socioøkonomisk baggrund og forældrenes idrætsinteresse har en signifikant betydning for idrætsdeltagelsen, hvilket overvejende bekræftes af den internationale forskning på området: Alder: Sandsynligheden for at pigerne ikke er idrætsaktive og ikke er fysisk aktive er signifikant større hos piger på 8. og 9. klassetrin end hos piger på 4. og 5. klassetrin. Deltagelse i kommunale idrætstilbud og selvorganiserede aktiviteter hænger også i høj grad sammen med pigernes alder. 66 Etnisk baggrund: Piger med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er meget mindre idrætsaktive end piger med en dansk baggrund. Deltagelse i idræt i forening hænger også stærkt sammen med pigernes etniske baggrund. Omvendt har etnisk baggrund ingen betydning for pigernes generelle fysiske aktivitetsniveau. Sammenhængene mellem etnisk baggrund og idræts- og foreningsdeltagelse finder man ikke i samme grad blandt drenge. Forældrenes socioøkonomiske position: Der er svag tendens til, at børn af forældre, der har et arbejde, er mere idrætsaktive, end børn af forældre, som ikke er i arbejde. Analyserne viser, at disse sammenfald ofte forsvinder, hvis forældrene selv dyrker sport eller motion. Særligt deltagelse i foreningsaktiviteter og kommercielle aktiviteter varierer afhængig af forældrenes arbejdssituation, og adskillige studier fra andre lande finder lignende sammenhænge. Forældrenes idrætsinteresse: Piger af forældre, der ikke er idrætsaktive, er meget mindre idrætsaktive, end piger af forældre, der er idrætsaktive. Denne sammenhæng gælder for alle mål for idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet. Deltagelse i idræt i forening og deltagelse i kommunale idrætstilbud hænger ligeledes sammen med, om forældrene er idrætsaktive. Familiens idrætsinteresse har dog størst betydning for pigernes idrætsdeltagelse, når det gælder idræt i forening og større betydning, end det har for drengenes deltagelse i foreningsidræt. De unges påbegyndte uddannelse: Inden for alle uddannelseskategorier er pigernes idrætsdeltagelse lavere end drengenes med undtagelse af lang videregående uddannelse. Den største kønsforskel finder man blandt unge, som stadig går i folkeskole. De danske undersøgelser tyder imidlertid på, at der også er andre forhold end den familiemæssige baggrund, som har indvirkning på pigernes idrætsdeltagelse i 13-15 års alderen, dvs. at familiens socialiserende betydning for idrætsdeltagelsen er min- 67 dre blandt teenagepigerne end blandt teenagedrengene. Det modsatte gør sig dog gældende blandt piger af anden etnisk herkomst end dansk, hvor familien synes at have en større indflydelse på pigernes idrætsdeltagelse end på drengenes idrætsdeltagelse. Rapporten giver flere eksempler på, at resultaterne af de danske undersøgelser bekræftes af flere udenlandske undersøgelser. Begrænset viden om de fysiske forholds betydning for pigers idrætsdeltagelse Idrætsdeltagelsen afhænger naturligvis også af pigernes muligheder for at gå til idræt og især hvilken form for idræt, de går til. I sammenligning med det store antal studier af den familiemæssige baggrunds betydning for idrætsdeltagelsen er der forbavsende lidt forskning i, hvilken betydning fx udbuddet af idrætsaktiviteter, tilgængeligheden til idrætsfaciliteter mv. har for idrætsdeltagelsen. Flere undersøgelser tyder dog på, at det har en væsentlig betydning. Undersøgelsen af idræt i udsatte boligområder viste således, at boligområdet har signifikant betydning for, hvor mange piger, der går til idræt. Tilsvarende har en undersøgelse af børns idrætsdeltagelse i fire kommuner vist, at noget af forskellen i idrætsdeltagelsen skyldes nogle forhold ved den enkelte kommuner men det har ikke været muligt at indkredse, om forskellene skyldes fx udbuddet af idrætsaktiviteter, tilgængeligheden til idrætsfaciliteter eller andre fritidsaktiviteter, som tager de unges tid. Et af de forhold, som ofte trækkes frem som en mulig forklaring på, at børn og unge visse steder ikke dyrker så meget idræt, er, at der er så meget andet børnene kan gå til, og især at tiden til computer, internet mv. tager tiden fra idræt. En analyse af data fra undersøgelsen af børn og unges fritids- og kulturvaner fra 2011 kan imidlertid ikke bekræfte den udbredte forestilling, at et stort tidsforbrug på andre fritids- og kulturaktiviteter, der i blandt tidsforbrug på computer og TV, har væsentlig betydning for, om børnene går til idræt. Analysen viser dog en svag ten68 dens til, at børn og unge, som selv skaber musik, film og video (gælder kun for drengene) samt teater (gælder kun for pigerne), er mere idræts- og motionsaktive, end de børn og unge, der ikke deltager i skabelsen af kulturaktiviteter. Svag tendens til, at pigerne mangler trygge og mere egnede idrætsfaciliteter Den kommunale idrætspolitik går først og fremmest ud på at anlægge og drive idrætsfaciliteter og give økonomisk støtte til foreningers benyttelse af ikke-kommunale idrætsfaciliteter. Det er en udbredt antagelse, at tilgængeligheden til idrætsfaciliteter har afgørende betydning for især børn og unges idrætsdeltagelse. Forskningen viser, at både piger og drenge i teenageårene er lidt mere kritiske i vurderingen af idrætsfaciliteterne. De synes i mindre grad end såvel yngre som ældre, at de tilgængelige faciliteter i lokalområdet er egnede til den form for idræt, de ønsker at dyrke, og omvendt oplever de i højere grad end andre aldersgrupper, at idrætsfaciliteternes kvalitet har stor betydning for deres lyst til at dyrke idræt. Det sidste gælder især for pigerne, som også i højere grad end drengene mener, at deres vurdering af idrætsfaciliteterne har betydning for, hvor de ønsker at gå til idræt. Når børn og unge bliver spurgt, om de ville dyrke mere idræt, hvis der var andre og flere muligheder derfor, der hvor de bor, svarer en stor andel ’ja’. Men når man undersøger, hvilken betydning den objektivt målte afstand har for deres deltagelse i organiseret idræt, viser analyserne, at der kun er en svag positiv sammenhæng mellem pigers deltagelse i flere idrætsaktiviteter og kort afstand til faciliteter. Langt hovedparten af børnene og de unge benytter ikke den nærmeste idrætshal eller boldbane til deres aktiviteter bortset fra de idrætsaktive piger, som benytter svømmehal og motionscenter. Megen international forskning på området finder dog en stærk sammenhæng mellem nærhed og tilgængelighed til idrætsfaciliteter og børn og unges idrætsdeltagelse, når analysen bygger på børnenes subjektive vurderinger af afstanden til idrætsfaciliteter, men flere nyere studier, som anvender mere objektive mål for afstanden, bekræfter de danske analyser af en beskeden sammenhæng. 69 Tilgængelighed er dog mere end ’fysisk tilgængelighed’. Det drejer sig også om ’organisatorisk tilgængelighed’ og ’oplevet tilgængelighed’. Undersøgelsen af idræt i udsatte boligområder viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem antallet af faciliteter i boligområdet (og tæt derpå) og andelen af børnene, som dyrker idræt og går til forskellige idrætsgrene. Derimod synes fysisk nærhed til store faciliteter som svømmehal og multifunktionelle indendørs faciliteter at have væsentlig betydning for, hvor mange der dyrker idrætsaktiviteter i sådanne faciliteter. Endvidere har det betydning for idrætsdeltagelsen, at grønne områder "inviterer" til idrætsaktivitet. Hvad angår den ’organisatoriske tilgængelighed’ bekræfter analysen, at deltagelse i idræt i en forening afhænger af, om der i boligområdet og dets umiddelbare nærhed findes idrætsforeninger, der tilbyder de idrætsgrene, som børnene især interesserer sig for. ’Den psykiske tilgængelighed’ afhænger bl.a. af, om stedet, hvor børnene går til idræt, opleves som trygt og inspirerende. Pigerne svarer i meget højere grad end drengene, at de ikke føler sig trygge ved at opholde sig ved de forskellige idrætsfaciliteter og grønne områder, der kan anvendes til idræt, i det boligområde, hvor de bor. Samlet set tyder den foreliggende forskning på, at pigernes idrætsdeltagelse i lidt højere grad end 70 drengenes afhænger af tilgængeligheden til visse facilitetstyper, og at pigerne i højere grad end drengene tillægger faciliteternes kvalitet og oplevelsen af tryghed på stedet en betydning for deres lyst til at gå til idræt det pågældende sted. Pigerne har også andre ønsker til idrætsfaciliteterne, end drengene har. Når pigerne får mulighed for at skrive, hvilke idrætsfaciliteter de gerne vil have mere af, nævner pigerne især ’svømmehal’ og ’aktivitetslegeplads’ og dernæst stier til at løbe og ride på samt gymnastik- eller multisale. Drengene vil først og fremmest gerne have fodboldbaner. Trivsel gør pigers idrætsdeltagelse mere skrøbelig Rapporten kommer med en række analyser ud fra den forholdsvist beskedne forskning, som peger i retning af særlige trivselsmæssige forhold, der leder til pigernes ophør med idræt i fritiden. For det første er piger med en meget negativ holdning til idræt i skolen mindre tilbøjelige til at dyrke idræt i fritiden end drenge og piger med positive holdninger til skoleidræt. For det andet får negative træneroplevelser i højere grad pigerne til at stoppe med idræt end drengene. For det tredje tillægger pigerne de sociale sider af idrætsdeltagelsen større betydning for deres deltagelse, end drengene gør, og for det fjerde kan pigerne godt lide aktiviteter, hvor det i højere grad er det sjove end konkurrence og mestring af færdigheder, som vægtes. Omvendt er der ikke fundet en entydig sammenhæng mellem pigers generelle trivsel og idrætsdeltagelse/fysiske aktivitetsniveau, og samtidig er det svært at afgøre, om deltagelse i idræt har ført til god trivsel, eller om det er dårlig trivsel, som får nogle piger til at stoppe med at gå til idræt. Modstridende forskning omkring pubertet og kropslige forandringer Når pigerne i højere grad stopper med at dyrke idræt eller holder pause i teenageårene, er det nærliggende at tænke, at det hænger sammen med fysiske og kropslige forandringer. En undersøgelse viser, at der for pigernes vedkommende er en sammenhæng mellem relativ alder og frafald fra idrætten, idet relativt ældre piger er mere tilbøjelige til at stoppe end de yngre piger i samme aldersgruppe, hvilket ikke har kunnet registreres hos drengene (den refererede undersøgelse har dog kun kunnet påvise en sådan sammenhæng i bestemte idrætsgrene). Andre studier finder, at kropsfigur og vægt nok er væsentlige grunde til teenagepigers deltagelse i idræt og fysisk aktivitet, men studier viser også, at forholdet til kæresten og vennerne har større betydning for pigerne i teenageårene end det at være fysisk aktiv; og at der er en modsætning mellem ønsket om at fremstå feminin og attraktiv og det svedige muskel image, som ofte forbindes med sport. Men der er også studier, som viser, at pubertet og kropslige foran- dringer i teenagerårene ikke kan forklare ændringer i pigernes fysiske aktivitet. Pigernes egne forklaringer I tillæg til gennemgangen af forskning i pigers idrætsdeltagelse finder man de idræts-inaktive pigers egne forklaringer på, at de (for en periode) ikke dyrker idræt. Generelt oplever pigerne flere barrierer end drengene i forhold til aktiv deltagelse i sport og motion. Det er dog især de ældre teenagepiger, der oplever barrierer, som dels relaterer sig til kropslige forhold (at de er i dårlig form), dels til sociale forhold (at de mangler nogen at følges med) og dels til ydre hverdagsforhold omkring manglende tid og andre interesser, ønsket om at være sammen med venner, og at det opleves som svært at forene med aktiv delta- gelse i sport og motion. Mange angiver derfor at holde pause, men regner med at starte igen på et tidspunkt. De barrierer, som ofte trækkes frem i debatten om, hvad man skal gøre for at få flere idrætssvage og fysisk inaktive til at dyrke idræt, tillægges forholdsvis lille betydning af de idrætsinaktive unge drenge og piger. Det gælder især økonomiske barrierer, at der ikke er tilstrækkelige faciliteter og aktivitetsmuligheder samt kulturelle barrierer eller normer. Internationale undersøgelser finder lignende resultater. Teenagepigerne fremadrettet Gennemgangen af forskningen i pigers idrætsdeltagelse indkredser dels, hvor pigernes idrætsdeltagelse afviger fra drengenes og bud på, hvad der kan forklare, at piger i nogle sammenhænge dyrker mindre idræt. Men undersøgelserne giver ikke præcise anvisninger på, hvad der kan gøres for at fremme pigernes idrætsdeltagelse, og det er også vanskeligt på baggrund af den gennemgåede forskning at give ’opskrifter’ på, hvad der kan få pigerne til at dyrke mere idræt. Her gives nogle bud på, hvordan man fremadrettet kan blive bedre til at arbejde med teenagepiger som en særlig målgruppe i idrætsdeltagelsen. Meget tyder på, at mange piger har svært ved at indpasse idrættens værdier, udtryksformer og praksisser i den ændrede identitet fra ’pige’ til ’kvinde’. Lidt forenklet er der to måder at forholde sig på i forhold til værdier og holdninger, der er hæmmende for fremme af ’gode formål’. Den første måde er at påvirke kulturen ved informationer, undervisning, oplysningskampagner mv. 71 Vi ved fra mange sundhedsfremmende kampagner, at det har en lille eller tvivlsom effekt. Den anden måde går ud på at inddrage de grupper, som man ønsker en ændret adfærd hos, i udviklingen og tilrettelæggelsen af aktiviteter, som de kunne tænke sig at gå til, så aktiviteterne i højere grad er i overensstemmelse med gruppens værdier og traditioner. Det er en besværlig og langsommelig proces, men givetvis den mest effektive på lang sigt. Pigerne "holder pause" imens de er "i dårlig form" Ikke-idrætsaktive teenagepiger angiver i højere grad end ikke-idrætsaktive drenge, at de holder pause, og at de er i dårlig form. Samtidig ser man en aldersperiode blandt 16-19-årige, hvor en stor del af pigerne svarer, ’Ja, men ikke for tiden’ på spørgsmålet, om de dyrker idræt. Groft sagt holder pigerne pause fra idræt, imens de føler sig i dårlig form. Tendensen til at holde pause kan være et positivt udtryk for, at de unge piger ikke fraskriver sport og motion som en del af deres tilværelse. Teenagealderen er generelt en livsfase, hvor pigerne oplever store forandringer med opbrud i hverdagslivets rutiner og en oplevelse af nye udfordringer i forhold til skole, fritidsbeskæftigelse, venner, kærester og familie. Samtidig sker der store kropslige forandringer, men forskningen på området har endnu ikke kunnet påvise, at øvrige hverdagsfacetter er mere ’belastende’ for piger end drenge, eller hvorvidt pubertet og kropslige forandringer i teenageårene opleves som større barrierer for piger end drenge. Analyserne viser, at ændringen fra pige-idræt til kvinde-idræt er meget mere markant end ændringen fra drenge-idræt til mande-idræt. Dels er nogle af de aktiviteter, som pigerne skifter til, ikke særligt udbredte i foreningsregi (styrketræning, andre fitnessaktiviteter, motionsløb mv.), dels er foreningerne organiseret i forhold til idrætsgrene, som den enkelte forening eller afdeling af forening organiserer, og i lille grad organiseret efter skiftende idrætsinteresser og behov med alderen. Påstanden er altså, at det er begrænset, hvor meget man kan reducere pigernes frafald fra idrætsforeningerne ved at tilpasse og udvikle de aktiviteter, de i stort tal strømmer til, når de er børn (fx fodbold, gymnastik, svømning og badminton), men 72 stopper med, når de bliver teenager, mens pigerne i højere grad ville fortsætte, hvis de i samme forening kunne skifte til andre måder at dyrke idræt og motion på. Er foreningsidræt ikke designet til alle grupper af teenagepiger? Det er især den foreningsorganiserede idræt, som oplever et stort frafald, når pigerne kommer i teenagealderen, og det er først og fremmest idrætsforeningerne, som pigerne i de udsatte boligområder er mindre aktive i end drengene. Selve organiseringsformen kan være en barriere for piger af forældre, som ikke kender foreningskulturen i Danmark. For teenagepigerne er det dog næppe foreningen som organiseringsprincip, der er en barriere, men snarere den måde man kan gå til idræt, der er problemet. I stedet for den meget styrede træning, som en træner står for, vil mange piger givetvis gerne kunne dyrke idræt og motion på egne – og veninders – betingelser uden for mange krav til, hvordan og hvor meget man skal træne. på faciliteterne, end drengene gør, og fysisk nærhed til faciliteterne har lidt større betydning for pigerne end drengene. Disse svar kan udlægges på den måde, at det har lidt større betydning for pigerne – og måske også for deres lyst til at dyrke idræt – hvordan idrætsfaciliteterne er indrettet, og at de opleves som trygge at opholde sig i (og komme til). Samtidig bør indretning af faciliteterne også tilgodese pigernes ønsker om idrætsdeltagelse ved udvikling af mindre rum og lokaler, hvor kropslig-æstetiske bevægelsesformer til musik er en mulighed. Skab rum og rammer for dyrkelse af fællesskaber Det kendetegner fortsat hovedparten af idrætsfaciliteterne i Danmark, at der især er lagt vægt på den enkelte facilitets funktion i forhold til specifikke idrætsaktiviteter. Omvendt er der mange steder mindre vægt på æstetikken, omklædningsrummenes indretning (ofte af pragmatiske økonomiske årsager), mulighederne for opholdsrum og tilhørsforhold til faciliteten bredt set som et socialt Det er imidlertid vigtigt at huske, at selvom mange piger i en periode stopper med at gå til idræt, og mange skifter til andre idræts- og motionsformer, så er der rigtigt mange piger, som fortsætter med at dyrke idræt på mere traditionel vis, og at en stor andel af befolkningen set i et internationalt perspektiv gerne vil dyrke idræt i foreningsregi. Faciliteterne kan have en marginal betydning Undersøgelserne viser, at borgerne generelt er meget tilfredse med idrætsfaciliteterne i Danmark, og generelt er det meget sjældent, at mangel på faciliteter bliver opfattet som en central årsag til ikke at dyrke idræt. Pigerne er dog lidt mere kritiske over for idrætsfaciliteterne end øvrige grupper. De tillægger kvalitative sider ved faciliteterne lidt større betydning for deres idrætsdeltagelse, de føler sig lidt mindre trygge 73 Litteratur Bak, L., A.S. Madsen, B. Henrichsen og S. Troldborg (2012). Danskernes kulturvaner 2012. Kulturministeriet. Ibsen, B., M. Pilgaard, J. Høyer-Kruse og J.T. Støckel (2015): Pigers idrætsdeltagelse: Hvorfor er der så mange piger, der ikke går til idræt? Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Ibsen, B., V. Simovska og H.M. Larsen (2012). Tilgængelighed til og deltagelse i idræt blandt børn og unge på Vesterbro. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet. Ibsen, B., M. Fehsenfeld, M., L.B Nielsen, A.M, Boye, R. Malling, L.G Andersen, I.M.L Jørgensen, R. Davidsen og L. Sørensen, (2012). Idræt i udsatte boligområder. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, og Bascon. Larsen, K. (2003). Den tredje bølge - på vej mod en bevægelseskultur. Lokale og Anlægsfonden. Laub, T. (2012). Danskernes motions- og sportsvaner. Idrættens Analyseinstitut. Pilgaard, M. (2009). Sport og motion i danskernes hverdag. Idrættens Analyseinstitut. Pilgaard, M. (2010). Når sport og motion bliver et spørgsmål om fysisk aktivitet. Forum for Idræt, 26. årg., nr. 2. 113:128. 74 sted, hvor man kan dyrke fællesskaber på tværs af den specifikke idræt, man dyrker. Forskningen kan endnu ikke påvise, om sådanne mere kvalitative sider af de fysiske omgivelser rent faktisk ville føre til øget idrætsdeltagelse blandt pigerne, og hvorvidt det betyder mere for piger end drenge. Pigerne er meget orienteret mod venner, og i teenagealderen sker det givetvis ofte, at hele grupper af piger stopper med at gå til idræt i en forening. Foreningerne og faciliteterne bør i større omfang give piger (og drenge) mulighed for at dyrke idræt på hold og grupper, der i højere grad er defineret af, hvem pigerne gerne vil dyrke idræt sammen med, end hvem de ’præsterer’ bedst sammen med. I den forbindelse kan gode muligheder for steder, hvor unge af begge køn kan holde til i fritiden uden for den skemalagte træning skabe grobund for mere aktiv deltagelse. Artiklen er en sammenfatning af rapporten: Pigers idrætsdeltagelse. Hvorfor er der så mange piger, der ikke går til idræt? Rapporten er skrevet og redigeret af Bjarne Ibsen med bidrag fra Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse, Jan Toftegaard Støckel (2015). Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Maja Pilgaard er analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut (Idan), hvor hun er ansvarlig for analyser og forskning inden for bl.a. idrætsvaner, målgrupper, kommunale idræts- og facilitetsanalyser. Bjarne Ibsen er professor på Syddansk Universitet og leder af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Han har i mange år forsket i idrætsvaner, idrætspolitik, foreningsliv og frivilligt arbejde. 75 Bestyrelsens beretning 2014 En stor del af Lokale og Anlægsfondens seneste projekter viser, hvor glade danskerne er for at være i, på og ved vand under åben himmel. Hele året rundt. Vandaktiviteter er ikke noget, der begrænses til de gode sommerdage på stranden eller sydpå. Vi bader, svømmer, ror og sejler rundt i havne og søer, ved fjorde og kyster. Der er et stærkt ønske om at skabe nye typer faciliteter til de mange forskellige vandaktiviteter, og der kommer hele tiden nye aktiviteter til. 76 Etableringen af havnebadene i Faaborg og Hasle og søbadet i Jels, Vejles flydende kajakforeningshus og klubø til et maritime foreningsliv er alle eksempler på, hvordan Lokale og Anlægsfonden har medvirket til at skabe de bedst mulige betingelser for vandaktiviteter i tiltrækkende rammer. Det er nye eksempler, som følger tidligere projekter som havnebadene i København og Aalborg, vandhusbådene i Ishøj og Skive/Morsø samt den aktiverende havnepromenade Kalvebod Bølge også i Københavns Havn. Den nære fremtid byder på en omfattende revitalisering og omdannelse af det klassiske friluftsbad i Aalborgs Vestre Fjordpark. Længere ude i fremtiden venter måske flere byggerier inspireret af idékataloget ”AQTIV”, der er udviklet i et samarbejde mellem Fonden og tegnestuen MLRP. Idékataloget byder på en række forslag til aktiviteter og faciliteter, der kan skabe idrætsanlæg i havnemiljøer. Vandaktivitetsprojekterne vidner om Lokale og Anlægsfondens stærke rolle som udviklingsfond, der følger med i og er i stand til at forudse idrætstrends. Når nye idéer, der måske aldrig har været afprøvet før, skal gøres til virkelighed, kan det give et sug i maven. Det kan føles som om, man er ude, hvor man ikke kan bunde. På dybt vand. I Lokale og Anlægsfonden vil vi gerne ud på dybt vand. Der hvor bølgerne kan bryde vanetænkning, og hvor der er plads til kreativitet og anderledes tænkning. Men der skal være en stabil bund under bølgerne. Den bund er Fondens viden. I samarbejde med forskere fra forskellige universiteter og uddannelsesinstitutioner bliver der skabt viden, som kan bruges til at tegne fremtidens faciliteter til idræt, kultur og friluftsliv. Da Lokale og Anlægsfonden startede i 1994 var det for at udfordre arkitektur og funktionalitet. Faciliteterne på Fondens støtteområde var trætte, slidte og ensartede, og der var særligt fokus på idrætshallerne. Hvordan Fonden har været med til at udvikle den del af støtteområdet er beskrevet i bogen ”TAG på fælleden”. Den Lokale og Anlægsfonden er kommet ud på dybt vand, men der er ingen grund til bekymring. Positionen på vandet er resultatet af mange års ihærdigt og forudseende udviklingsarbejde. blev udgivet samtidig med, at Fonden fyldte 20 år. Bogen beskriver, hvordan Fonden sammen med dygtige arkitekter har skabt idrætshuse af høj kvalitet, der appellerer til mange brugergrupper. til starten og det dybe vand. Det er aldrig gjort før, men Fonden er begejstret for idéen, og har været med i udviklingen af projektet fra starten. Fødselsdagen blev fejret i oktober sidste år med en konference, som antog karakter af et idrætspolitisk ”event”. Kulturminister Marianne Jelved talte om vigtigheden af frivillighed i det danske samfund. Markante og prisbelønnede idrætsarkitekter præsenterede og diskuterede deres værker. Eventen foregik i de rå og asfaltbelagte rammer i streetkulturmekkaet ”GAME København”. Lokale og Anlægsfonden uddelte næsten 129 mio. kr. i 2014. Af de 137 projekter, der fik tilskud, er 44 fondsprojekter og 93 puljeprojekter. I forhold til 2013 er det 37 procent flere fondsprojekter og 42 procent færre puljeprojekter. Derfor blev den økonomiske ramme for puljeprojekter hævet fra 1 til 1,2 mio. kr. I det første halve år af 2015 har det været medvirkende til, at antallet af bevillinger til puljeprojekter igen er på normalt niveau i forhold til de seneste meget aktive år i Puljen. Fonden er naturligvis stadig i fuld sving med at udvikle projekter til hele støtteområdet. Der er afsat 30 mio. kr. til at udvikle tre nye moderne idrætshaller. StreetDome i Haderslev viser, hvordan en lethal kan integreres perfekt i streetaktiviteterne. Et nedlagt stenbrud i Vang på Bornholm er blevet til et udflugtsmål for friluftsfolk, cyklister og klatrere. I Ebeltoft bliver den gamle maltfabrik omdannet til et stort og centralt kultursted. I Thyborøn skal en upopulær idrætshal omdannes til svømmehal, hvilket er en helt fantastisk idé, som bringer os tilbage Lokale og Anlægsfonden har mange projekter at være stolte af. Men de projekter ville aldrig være blevet til realiserede byggerier, hvis det ikke var for det årlige tilskud fra Danske Spil, som gør det muligt for Fonden at yde støtte. De realiserede projekter ville heller aldrig være etablerede uden de mange modige og nytænkende lokale ildsjæle, foreninger og kommuner, der i samarbejde med dygtige arkitekter, ingeniører og håndværkere former en stadigt voksende og ganske enestående samling af eksempelprojekter. 77 Idrætsanlæg på toppen af parkeringshus i Nordhavn Når By & Havn opfører det første parkeringshus i Nordhavn, får bydelen samtidig sit første idrætsanlæg. Det bliver placeret på toppen af parkeringshuset. Med bevillingen fra Lo- 78 kale og Anlægsfonden på 4 mio. kr. bliver det muligt at indrette tagetagen med faciliteter til forskellige former for udendørs idræt og aktivitet for både voksne og børn. Idrætsanlæg på parkeringshus i Nordhavn Pris Fondens støtte Areal Arkitekt Bygherre 12 mio. kr. 4 mio. kr. 2.590 m2 jaja Architects By & Havn Fonden i tal Lokale og Anlægsfonden uddelte næsten 129 mio. kr. i 2014 – 26 mio. kr. mere end året før. Af de 137 projekter, der fik tilskud, er 44 fondsprojekter og 93 puljeprojekter. I forhold til 2013 er det 37 procent flere fondsprojekter og 42 procent færre puljeprojekter. Antal bevillinger i Fonden og Puljen 2009-2014 Fond Pulje 180 160 140 120 100 80 60 40 Fordelingen af etableringstilskuddene fra Fonden og Puljen er relativt uændrede i forhold til 2013, tilskuddet til idrætsbyggeri er steget med 5 procent, mens tilskuddet til friluftsfaciliteter og klubhuse er faldet med 3 procent hver i sær. 93 procent af de støttede projekter, er projekter med børne- og ungdomsvirksomhed. De gennemsnitlige bevillinger fra Fonden og Puljen er en smule faldende for Fondens vedkommende, mens den gennemsnitlige bevilling i Puljen er faldet med 8 procent. Samlet set har tilskuddene i Fond og Pulje genereret projekter for næsten 500 mio. kroner. 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2013 2014 2013 2014 Gennemsnitsbevilling Fonden 3.500.000 3.000.000 Lokale og Anlægsfondens uddelinger er finansieret af Danske Spils Tipsmiddelpulje. Læs mere på www.danskespil.dk 2.000.000 Der kan læses mere om de enkelte bevillinger i 2014 på: loa-fonden.dk/nyheder/bevillinger-2014 1.500.000 2.500.000 1.000.000 500.000 Etableringstilskud fra Fond og Pulje 2014 0 0% 3% 2009 2010 2011 2012 Gennemsnitsbevilling Puljen 20 % 130.000 125.000 5% 2% 70 % Idrætsbyggeri Klublokaler 120.000 115.000 Friluftsliv Kulturhuse Handicapfacilitet 110.000 105.000 2009 2010 2011 2012 Undersøgelser mm. 79 Bevillinger fra Fonden 80 Støttemodtager Projekt Assens Kommune Dansk Forening for Rosport Den selvejende institution X-Huset Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Egtved-Hallen Greve Kommune Haderslev Kommune Halsnæs Kommune Idrættens Analyseinstitut Idrættens Analyseinstitut Karby og Omegns Borgerforening KFUM Spejderne Silkeborg Gruppe KFUM-Spejderne 3. Lyngby Gruppe Klavs Norup Lauridsen Konkurrence Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen Lihme Forsamlingshus Lolland Kommune NSK NØF Invest ApS Nørre Snede Skole / Ikast-Brande Kommune Rebild Kommune Roskilde Kommune Røsnæs Udvikling & Beboerforening S/I Ry Hallerne Sdr. Felding Hallen Sdr. Bork Forsamlingshus Skanderborg kommune Skanderup/Hjarup Forbundsskole Spar Nord Arena Stolpedalsskolen Svendborg Kommune Syddansk Universitet (University of Southern Denmark) Thyborøn Fritidscenter Udviklingsprojekt Udviklingsprojekt Skole+ Haarbys Grønne Platform, Assens Faciliteter ved Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø Det Nye X-Hus Aktivitets- og sundhedsfremmende fysiske miljøer- andenbehandling Egtved Idræts- og Multicenter Skole+ Mosedeskolen, Greve Gram Motorikcenter Skole+ Arresø Skole Magleblik, Motions- og læringssti, Halsnæs Danskernes motions- og sportsvaner 2015 Udvidet landsdækkende facilitetsdatabase 2014-2017 Karby Multihus Ombygget Spejderliv - Nøjkærhus - Silkeborg Ombygget spejderliv, Harebo, Lyngby-Taarbæk Munkebo Natur og Bypark, Kerteminde Nye tider nye haller - konkurrence Drøn på skolegården Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole, København Udviklingsplan, Nordhavn Kulturcenter Kildevæld, København Lihme Medborgerhus Drøn på skolegården, Byskoleafdelingen i Nakskov, Lolland Landsbyen i skolen Fra skole til Kulturgård - omdannelse af Horbelev skole Drøn på skolegården, Nørre Snede Skole, Ikast-Brande Kommune Drøn på Skolegården, Skørping Skole, Rebild Kvantespringet, Musicon/Roskilde Røsnæs Rundt Ry hallerne udvidelse Det Legende Hus - Sdr. Felding Tillægsbevilling Aktivt forsamlingshus i Sdr. Bork, Ringkøbing-Skjern Skole+ Virring Skole, Skanderborg Drøn på skolegården, Kratskolen, Skanderup, Kolding Multiarena, Skive Drøn på skolegården, Stolpedalsskolen, Aalborg Skole+ Multirum, Stokkebækskolen, Hesselager, Svendborg Landsdækkende undersøgelse af idrætsfaciliteter i Danmark - drift, ledelse og organisering Konkurrence for Vand-kulturcenter, Thyborøn Domen, Allinge Udvikling af dansefaciliteter Bevilget beløb i kr. 2.020.000 515.000 3.000.000 5.200.000 4.250.000 2.500.000 5.000.000 1.415.000 430.500 532.800 3.000.000 500.000 500.000 3.000.000 31.300.000 1.040.000 100.000 5.000.000 950.000 1.040.000 3.000.000 3.000.000 840.000 1.040.000 2.600.000 2.800.000 3.000.000 3.000.000 500.000 815.000 250.000 1.500.000 790.000 1.500.000 1.500.000 750.000 200.000 1.900.000 Støttemodtager Projekt Udviklingsselskabet By & Havn I/S Undersøgelse Undersøgelse Aalborg Kommune Aarhus Kommune Aarhus Kommune 'Den Røde Tråd' Aktiviteter på P-hus i Århusgadekvarteret i Nordhavn. Parkourfaciliteter - undersøgelse Danske idrætshallers stand III Vestre Fjordpark Skole+ Bevægelsesstien - Move It, Søndervangskolen, Aarhus Skater- og parkouranlæg på Læssøesgades Skole, Aarhus Nunatakken, bevilget og trukket tilbage Domen, Allinge Amager Bakke, bevilget som årets overskud Heraf udmøntning af tidligere bevillinger Nye bevillinger Bevilget beløb i kr. 4.000.000 400.000 250.000 9.500.000 1.750.000 2.000.000 6.000.000 1.500.000 1.650.000 25.000.000 77.328.300 Gram Motorikcenter. Se side 58. 81 Puljen til mindre projekter Lokale og Anlægsfonden støtter ikke kun store og Projekter med nybyggeri, ombygning af noget eksi- dyre projekter til idræt, kultur og friluftsliv. Igennem sterende eller køb af ejendom kan opnå støtte. Det er ”Puljen til mindre projekter” er det også muligt at muligt at få støtte til handicaptoiletter og handicap opnå støtte til mindre klub- og foreningshuse, spej- adgang. Også udendørs faciliteter kan støttes. Og derhytter, klublokaler og væresteder – hvor der ikke multibaner, hvis de har plads til socialt ophold. Mu- stilles samme høje krav til arkitekturen som i Fon- lighederne er mange og mange flere end her nævnt. dens større projekter. Bare se på listen over støttemodtagere i 2014. eri Kulturbygg kr. 1.069.016 I alt bevilget 10,791 mio. kr. Eksempler på projekter: Klubhus til hundeklub Badehus i Rørvig Sejlerhus i Hadsund Klubhus til fægtere i Ryparken Klublokale til Thy Frilufts- og Klatreklub Bålhus til spejdere i Strandby Handicapfacilit eter 602.833 kr. Friluftsliv 2.275.526 kr. 94 bevillinger i 2014 – kun to ansøgninger fik afslag 82 Aktivitetsplads i Solrød Strand Multibane i Fjerritslev Idrætsbyggeri 3.690.593 kr. Klublokaler 3.152.666 kr. Tilbygning til De Gule Spejderes bygning i Søndersø Kulturrum i Brabrand Bevillinger fra Puljen Støttemodtager Projekt Jels Lokalråd Aars FDF Den Selvejende Inst. Uhrehøje Frie Fugle - De Gule Spejdere Tylstrup Samråd Kyst Klar Solrød Kommune Jels Søerne - Aktivitetsplads til leg og læring i naturen Baneskovens Friluftscenter Uhrehøjes HighRope Hotel Tilbygning med nye muligheder - De Gule Spejdere i Søndersø Opholds og overnatningsområde ved Ultvedsøerne, Tylstrup Kyst Klar - Club Oceanman Balka strand Rekreativ lege-, aktivitets- og opholdsplads samt formidlingsområde ved Trylleskoven, Solrød Strand Bålhus til KFUM spejderne Vorup-Kristrup, Randers Udeværksted, Mårslet Samlingshytte for Aabybro Omklædning og sauna på Gjøl Havn Etablering af Højfyns Friluftscenter, Tommerup - et samlingspunkt for lokalområdet Okkerhytte, Vestermølle, Skanderborg Bålhus, Metodistkirkens spejdere i Strandby Sauna, Nibe Etablering af base for det rekreative fællesrum i landsbyen Endrup v. Sneum Å Naturbase ved Skovhuset, Ryomgaard Bålhytte i Komponistskoven, Brønderslev Sømosehus natur og aktivitetsplads, Arden Bålhytten i Stouby Opholds- og Aktivitetsbro, Aabenraa Skovlund Kulturhus -Etablering af handicap faciliteter Handikapvenlig indgang samt handikaptoilet Voer Opførsel af handicaptoiletfaciliteter på Varde Motor Arena Tappernøje Aktivitets Park Aktivitetsplads Guldagerringen Fremtidens Multibane, Gudbjerg Kornings bevægelses- og aktivitetspark Skulptur/parkour/bouldering projektet "Leg på den hårde måde" Værksted og klubzone for fritidsaktiviteter ved Vejen Idrætscenter Udvidelse motionscenter, Østervrå Multibane i landsbyen Vinde, Skive Multibane Manna-Thise Multibane Harritslev Multibane, Fjerritslev Multibane Hesselager KFUM-Spejderne Vorup-Kristrup Biberg Å Gruppe Aabybro Friskole Gjøl Vinterbadere KFUM-Spejderne i Tommerup Vestermølle Møllelaug Metodistkirkens Spejdere Nibe Fjordbadeklub De friske sild Endrup Lokalråd Fællesrådet for ungdomsarbejdet i Fredens Sogn Nørreå Gruppe DDS Arden Gruppe Stouby og Omegns Lokalråd Aabenraa Sejlclub Skovlund Kulturhus Beboerforeningen Voer Forsamlingshus Outrup Speedway Club Kornmagasinet Gulager Borgerforening Gudbjerg Idrætsforening Korning Skole Ungdomshusets Venner, Skørping Vejen Kommune Østervrå Idræts- og Kulturcenter Grundejerforeningen Marianevej, Vinde Manna-Thise´s Venner Nordfyns Folkehøjskole Fjerritslev Idrætsforening Hesselager Forenede Sportsklubber Bevilget beløb i kr. 124.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 67.000 34.000 116.000 43.000 40.000 150.000 150.000 83.000 65.000 150.000 147.250 48.922 44.135 55.619 150.000 45.333 53.000 61.500 150.000 150.000 150.000 150.000 100.593 150.000 150.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 83 84 Støttemodtager Projekt DRØNgruppen Varnæs-Bovrup landsbylaug V.G.I.F. Fodboldafdeling Partnerskabet "Vemb Vil Videre" for Vemb Forenede Sportsklubber Mønsted Idrætsforening Grundejerforeningen Eriksminde Dalum IF Holmegaard Glasværks Boldklub Lunderskov Boldblub Korup Idrætsforening Sejs-Svejbæk Idrætsforening Brøndby Kommune Middelfart Kommune Ubberud Idrætsforening Lokalrådet for Gyrstinge-Ørslevvester Tranum Gymnastikforening Studsgård Gymnastik- og Idrætsforening Piorsarsimassuseq Barrit Gymnastik- og Idrætsforening Fole Hal Rørvig Helårsbadere Jerslev Multihal Odense Skydecenter, Kærby Mose Øster Hurup Havn KFUM Spejderne Dybbøl Gilleleje Havbad Den selvejende institution 1. Klampenborg Gruppe Snaptun Kajak-klub Stensballe Tennisklub Rafting Club Copenhagen Hellerup Kajakklub Jerlev SG&I Deutscher Ruderverein Hadersleben Fægteklubben Trekanten Taarbæk Tennisklub Brobyværk Hallen Skærbæk Fritidscenter Viking Atletik Thy Friluft- og Klatreklub Humlebæk Roklub Multibane i Saltum Fuld fart på børn og unge i Varnæs-Bovrup Multibane, Veflinge Multibane, Vemb Bevilget beløb i kr. 100.000 100.000 100.000 100.000 Multibane i Mønsted Multibane, Greve Multibane i Dalum Multibane i Holmegaard Multibane, Lunderskov Multibane, Korup Byens multibane, Sejs-Svejbæk Multibane, Brøndbyvester Multibane i Ejby Multibane, Ubberud Multibane, Gyrstinge Multibane, Tranum Multibane, Studsgård Multibane og udendørsfitness i Qaqortoq Multibane i Barrit Aktivitetsplads med multibane på idrætspladsen i Fole Projekt Rørvig Badehus Møde- og værested Jerslev Klubhus, Odense Skydecenter Kærby Mose Sejlerhus, Hadsund Aktivitetshytte Gilleleje Havbad. Havbadehus med sauna og omklædningsrum. Sauna - Onsevig Havn DDS 1.Klampenborg, udvidelse af opholds- og aktivitetsarealer Etablering af klubhus i Snaptun kajakklub Klubhus Stensballe Tennisklub, Horsens Klubfaciliteter, København Om- og udvidelse af træningsrum, Hellerup Kajakklub Etablering af klublokaler og omklædningsrum i Jerlev Træningslokale, Haderslev Udvidelse af klubhus, Ryparken, Kbh. Ø Klubhus, skovbaner, Taarbæk Klublokale, Brobyværk Hallen Klubhus i Skærbæk, Tønder Klublokaler til Viking Atletik, Rønne Klublokale til Thy Frilufts- & Klatreklub Multirum til Humlebæk Roklub 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 150.000 100.000 100.000 140.000 150.000 110.000 58.000 140.000 150.000 40.666 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 105.000 150.000 150.000 150.000 Støttemodtager Projekt Boldklubben Bangsbo Freja. Sponsorindtægter/Ejendomsudlejning Fællesvirket for Skafterup og omegn HEVA Visborg Husflidsforening DSI Multihuset for Simmersted, Maugstrup og omegn Stationen Klubhus - Boldklubben Bangsbo Freja, Frederikshavn Den selvejende institution Kongeremisen Det Gamle Gasværk, Kultur- og Forsamlingshus Den Selvejende Institution Generator True Kultur og Forsamlingshus Ringkøbing Skjern Kommune Resen Beboerforening Den selvejende institution Sæbygaard Fionia hundeklub/DcH Højme CafePavillionen Medius Holsted Kulturcenter for Skafterup og omegn Liv i landsbyen, Vantinge Værksteds- og mødefaciliteter, Visborg Multihuset i Simmersted Restaurering og omforanding af Stationsbygningen i Aulum til foreningshus Kongeremisen Silkeborg Nyt Kulturrum til Brabrand Spillestedet Generator, Ringkøbing Handicaptoilet/toiletfaciliteter True Forbedrede handicapadgangsforhold på Bork Havn Handicapforhold Resen Sognegård Elevator Sæbygaard Sæby Klubhus, Odense PavillonCaféen, Skørping Aktivitetsområde, Holsted Canopy Engum, bevilget trækkes tilbage i 2015 Bevilget i alt Bevilget beløb i kr. 50.000 150.000 62.350 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 106.666 130.000 43.000 120.000 150.000 99.000 150.000 150.000 57.600 10.790.634 Multihus i Balling. Se side 46. 85 Rådgivningssager 86 Rådgivningsmodtager Projekt Kvarterhuset Sydvestkvarteret Silkeborg Kommune Kvartershuset Ungdomsbo By & Havn Høje Taastrup Kommune Randers Produktionshøjskole Wooloo Pruductions / Foreningen Human Hotel Østerbro International School Københavns Kommune Skanderborg Kommune Hørning Hallen, Selvejende institution Odense Boldklub, dameafdeling UC Syd Naturhistorisk Museum Alvin Ljuså DNV Gødstrup Thyborøn Fritidscenter Holbæk Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Kulturafdelingen, Køge Kommune Aabenraa Kommune Skanderborg Kommune Den Erhvervsdrivende Fond Arena Assens Fonden Middelfart Kommune Egedal Kommune Tornhøjskolen Sønderbroskolen Haarby Skole Stokkebækskolen Virring Skole Rundhøjskolen Sødalskolen Sønderkærskolen Arresø Skole Søndervangskolen Mosedeskolen Den nye Aabybro Skole Danmarks Jægerforbund Mariagerfjord Kommune Fredericia Kommune Projektgruppen, Hover Multihus Kerteminde Kommune Sydvest Kvarteret i Kolding - crossfit, Kolding DisCover Park, Silkeborg Kvartershuset, Sydhavnen Stengårdsvej Den Røde Tråd, parkeringshus i Nordhavn Klimatårnet - ét ByNaturrum Kæmpemyren - et Bynaturrum Bynaturrum - klimakvarter Sankt Kjelds Gade Udbygning af Østerbro International School Gentænkforeningspladsen Klimasikret bycentrum i Låsby Udbygning af Hørning Hallen Savanna Park Idræts- og læringsanlæg ved UC Syddanmark Wild Mols, Femmøller International Student City Copenhagen DNV Gødstrup Thyborøn Vandkulturhus Cykel- og atletikfacilitet ved Holbæk Arena Ringkøbing K Tapperiet Streetart Place Multiarena Aabenraa, konkurrence Søtorv Skanderborg Den Blå Boldpark, Arena Assens Klimabyen Middelfart Stenløse Kulturhus Tornhøjskolen Skole+, Aalborg Sønderbroskolen Skole+, Aalborg Haarby Skole +, Assens Stokkebækskolen Skole+, Svendborg Virring Skole +, Skanderborg Rundhøjskolen Skole+, Aarhus Sødalskolen Skole+, Aarhus Sønderkærskolen Skole+, Hvidovre Arresø Skole+, Halsnæs Søndervangskolen Skole+, Aarhus MOSEDESKOLEN Skole+, Greve Den nye Aabybro Skole+, ? Udvikling af udearealer omkring Jagtens Hus, Kalø Vig Helhedsplan, Øster Hurup Vision for Østerstrand, Fredericia Hover Multihus Langeskov Park Rådgivningsmodtager Projekt Søndersø Fodbold Odsherred Kommune Vejen Idrætscenter Samsø Kommune Søndersø Idrætsland Højby idræts- og kulturcentrum Blå Plads i Vejen Idrætscenter Aktivitetsområde på Ballen Havn Idrætsanlæg på parkeringshus i Nordhavn. Se side 78. 87 Resultatopgørelse Resultatopgørelse i 1.000 kr. årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 Regnskab 2014 Budget 2014 Regnskab 2013 INDTÆGTER Indtægter 1 87.783 87.76788.820 Årets indtægter i alt 87.783 87.767 88.820 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ OMKOSTNINGER Uddelingsaktivitet Uddelinger til projekter 2 -88.523 -82.534 -87.446 Honorar arkitekt, ingeniør og advokat -118 -90 -78 Personaleomkostninger 8 -2.820 -2.648-2.723 Faste omkostninger 9 -1.211 -1161 -1.080 Rejse- og opholdsomkostninger ved sagsbehandling -201 -236 -282 Øvrige indtægter 16 10 23 Uddelingsaktivitet i alt -92.857 -86.659 -91.586 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Udvikling og rådgivning Personaleomkostninger 8 -1.410 -1.324-1.362 Faste omkostninger 9 -606 -580 -540 Ekstern bistand 3 -400 -400 -375 Internationalt arbejde -76 -60 -53 Udvikling og rådgivning i alt -2.492 -2.364 -2.330 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Information og PR Personaleomkostninger 8 -705 -662-681 Faste omkostninger 9 -303 -290 -270 Informationsarbejde 4 -1.523 -1.785 -1.227 Information og PR i alt -2.531 -2.737 -2.178 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Udlån Personaleomkostninger 8 -705 -662-681 Faste omkostninger 9 -303 -290 -270 Advokathonorar v/lånesager -55 -20 -150 Tilbageført nedskrivning udlån 0 0 8.390 Udlån i alt -1.063 -972 7.289 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ 88 Resultatopgørelse Resultatopgørelse i 1.000 kr. årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 Regnskab 2014 Budget 2014 Regnskab 2013 Fællesomkostninger: Administrationsomkostninger i øvrigt Personaleomkostninger 8 -1.410 -1.324-1.362 Faste omkostninger 9 -606 -580 -540 Repræsentation -44 -9-16 Mødeudgifter, taxa, billeje og parkering -74 -42 -35 Administrationsomkostninger i øvrigt i alt -2.134 -1.955 -1.953 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Omkostninger bestyrelsesarbejde Bestyrelseshonorar -323 -324-323 Rejse- og opholdsudgifter bestyrelsesarbejde -62 -78 -119 Omkostninger bestyrelsesarbejde i alt -385 -402 -442 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Ekstern assistance Revisor 5 -120 -150-116 Ekstern assistance i alt -120 -150 -116 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Fællesomkostninger i alt -2.639 -2.507 -2.511 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ OMKOSTNINGER I ALT -101.582 -95.239 -91.316 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Afskrivninger Afskrivninger -136 -120-638 Afskrivninger i alt -136 -120 -638 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ RESULTAT FØR RENTER -13.935 -7.592 -3.134 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Finansielle indtægter Finansielle indtægter 6 23.189 16.000 20.082 Finansielle indtægter i alt 23.189 16.000 20.082 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Finansielle omkostninger Finansielle omkostninger 7 -9.209 -8.408 -16.867 Finansielle omkostninger i alt -9.209 -8.408 -16.867 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Finansielle poster i alt 13.980 7.592 3.215 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ÅRETS RESULTAT 45 0 81 89 Klubøen i Vejle. Se side 94. 90 Balance Balance i 1.000 kr. årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 Regnskab 2014 Regnskab 2013 AKTIVER Anlægsaktiver Driftsmateriel og inventar 0 0 EDB hardware og software 0 136 Materielle anlægsaktiver i alt 0 136 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Udlån til projekter 139.463 150.430 Finansielle anlægsaktiver i alt 139.463 150.430 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ANLÆGSAKTIVER I ALT 139.463 150.566 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Andre tilgodehavender 648 561 Periodeafgrænsningsposter 1.5522.614 Tilgodehavender i alt 2.200 3.175 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Værdipapirer 452.718467.374 Likvide beholdninger 8.263 8.175 Omsætningsaktiver i alt 463.181 478.724 AKTIVER I ALT 602.644 629.290 PASSIVER Indskudskapital 116.541116.541 Konsolideringsreserve 016.366 Dispositionsreserve 16355-87 Egenkapital i alt 132.896 132.820 Ydelsesgarantier Hensatte forpligtelser i alt Banklån Langfristet gældsforpligtelse 00 0 0 127.274138.640 127.274 138.640 Kort del af langfristet banklån 11.229 10.689 Uddelinger 329.520345.367 Anden gæld 1.727 1.774 Kortfristet gældsforpligtelse i alt 342.476 357.830 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Gældsforpligtelser i alt 469.750 496.467 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ PASSIVER I ALT 602.644 629.290 Eventualforpligtelser, andre økonomiske forpligtelser og sikkerhedsstillelser 3.184 4.340 91 Sekretariatet 2015 Esben Danielsen Bo Vestergård Madsen Jakob Færch Laura Munch 92 Lisa Sørensen Birgitte Carlsen Karl Andersen Lars Hjorth Bærentzen Anna Hassel Ola Mattsson Oliver Vanges Bestyrelsen 2015 I Lokale og Anlægsfonden 2015 I Udgiver Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 4A 1437 København K Tlf. 3283 0330 [email protected] www.loa-fonden.dk I Ansvh. redaktør Esben Danielsen, direktør I Redaktion Lars Hjorth Bærentzen, redaktør [email protected] Bo Vestergård Madsen, analysechef [email protected] Mette Touborg, formand Udpeget af kulturministeren Stig L. Andersson Mikkel Gjelstrup Udpeget af kulturministeren Udpeget af kulturministeren Birgitte Carlsen, konsulent [email protected] I Fotografer I Lokale og Anlægsfonden Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og friluftsliv og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles store krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere og nye muligheder for aktivitet. Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne. Læs mere om os på www.loa-fonden.dk Esben Zøllner Olesen Rune Johansen Daniel Hansen I Illustrationer ADEPT, GHB Landskabsarkitekter og Orbicon P+P Arkitekter jaja Architects I Design/produktion Formegon ApS Henriette Mygind Krempel Udpeget af kulturministeren Preben Staun Birgitte Nielsen Udpeget af Danmarks Idrætsforbund Udpeget af DGI I Tryk Formegon ApS ISSN 1604 – 5017 Peder Bisgaard Udpeget af Dansk Firmaidrætsforbund 93 94 Klubøen i Vejle Lokale og Anlægsfonden har været stærkt involveret i to nyskabende projekter, der viser, hvordan foreningslivet for vandsportsgrene og sejlsport kan flyttes ud i bygninger på vandet. Forrest på fotoet ses Klubøen i Vejle. Bagved ligger det flydende kajakforeningshus, der bliver nærmere beskrevet på side 42 i dette årsmagasin fra Lokale og Anlægsfonden. Klubøen er anlagt på pæle ved den nye lystbådehavn. Den har løst et pladsproblem for sejlsportsforeningerne, der opstod, da de skulle flytte væk fra kajkanten for at give plads til nye byggerier i forbindelse med byudviklingen af området. Klubøen rummer klublokaler, værksted, restaurant og havnekontor. Trapper og terrasser kan udnyttes både til ophold og fysisk aktivitet. Faciliteterne er ikke kun til medlemmerne af de maritime foreninger. Mange af klubøens muligheder kan også tages i brug af gæstesejlere, selvorganiserede idrætsudøvere, fritidsklubber og forbipasserende i den nye havnebydel. Klubøen i Vejle Pris Fondens støtte Areal Arkitekt Bygherre 39,950 mio. kr. 3,5 mio. kr. 2.400 m² 1.142 m² bygning 95 Transform Arkitekter Vejle Kommune Støtte til kultur-, frilufts- og idrætsbyggeri www.loa-fonden.dk Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og friluftsliv og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet. Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne. Læs mere om os på www.loa-fonden.dk
© Copyright 2024