fd-nyt-3 jun 2015 Web

FD-NYT
Frederikssund Sejlklub
Juni
3 - 2015
Alle medlemmer ønskes en god sejler-sommer!
Frederikssund Sejlklub
Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund
www. frederikssundsejlklub.dk
Bestyrelse:
Formand
Lotte Moselund
[email protected]
Klubhusudlejning
Ebbe Andersen
[email protected]
30 26 17 66
Næstformand
Gunnar Kloster
60 66 62 05
Kasserer
Jens Jørgen Andersen
20 72 44 53
FD-NYT
Redaktør
Kjeld Moselund
[email protected]
29 25 07 66
Kontingenter i 2012:
Aktiv (afd. 1)
750 kr.
Aktiv ægtefælle (afd.1)
500 kr.
Pensionist o. 65 år (afd.1)
500 kr.
Passiv (afd. 2)
500 kr.
Junior u . 25 år (afd. 3)
500 kr.
Familierabat 1600 kr. opnås ved mere
end 3 betalende medlemmer.
En skal være medlem af afdeling 1.
Øvrige medlemmer:
Finn Eland
36 70 91 62
Esben Bue Christiansen 24 84 22 99
Torben Bay
26 11 60 46
Kurt Hansen
50 83 67 94
Christian Sparre Hangel (suppleant)
Christian Lumby (suppleant)
Udvalg mv.
Frederikssund Lystbådehavn
Kabysudvalget
Lis og Finn Eland
36 70 91 62
Hanne og Jørgen Munch Nielsen
Herdis Scheelke og Peter Thøger
Lonny og Kurt Hansen
Lene og Ebbe Andersen
Ingelise og Gunnar Kloster
Lis og Svend Larsen
Juniorafdelingen
Christian Sparre Hangel
21 48 29 21
Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund
www.frederikssundlystbaadehavn.dk
Formand
Erling Thomasen
47 31 46 28
Havnefoged
Per Berg Hansen
47 38 55 03
Mobil:
20 46 57 18
Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund
47 38 89 10
e-mail: havnefogeden
@frederikssundlystbaadehavn.dk
Jollepladsen
Esben Bue Christiansen
24 84 22 99
Forside: Vinder af Haldor Topsøe Cup
Cecilia Haslund Oreskov,
Jyllinge Sejlklub
Foto: Kjeld Moselund
[email protected]
Kapsejlads
Klavs Lund,
Torben Gravenhorst
41 91 08 16
Bøjeudvalg
Torben Bay
26 11 60 46
Bagside: Halo over Lystbådehavnen
Den 11.5.2015 Foto: Kjeld Moselund
Rettelser til ovenstående bedes mailet til : [email protected]
2
Formandens tale ved
standerhejsningen den 2. maj:
Vel mødt til dette års standerhejsning!
At være sejler er utroligt attraktivt når foråret kommer med den
klare blå himmel og frisk vind så kan det ikke gå stærk nok med
at få poleret og malet skibet. Vores forventninger til sommerens
ture på fjorden stiger for hver grad solen varmer og glemt er de
ømme rygge og led af arbejdet med klargøringen. Det hyggelige gensyn med naboerne og en snak om vind og vejr, det er jo en del af det.
Frederikssund Sejlklub er en sejlklub og i den ugentlige kapsejlads kæmpes der flittigt om første pladsen. Men det kan konstateres at det er en mindre del af klubbens
medlemmer der deltager, og der er heller ikke mange der deltager i de store danske
kapsejladser, sådan er det blevet i stort set alle sejlklubber. Måske er det blevet for
kommercielt. Men er det helt i orden, så længe dem der sejler kapsejlads nyder det
og det efterfølgende samvær i klubhuset.
Men hvad er det så de andre sejlerne gør, jeg tror de sejler familiesejlads og det må
jo siges, at i dagens Danmark er det vigtigt at være fælles om oplevelser f.eks. det at
sejle, og få de udfordringer som en tur i en båd på vandet altid er. Familiesejlads er
en glimrende sport som kan samle en familie, der er hygge og tryghed og at sove
mens vandet klukker omkring båden vil aldrig blive glemt. Dagens Danmark med alt
det nye iPad og tablets er det med skam at melde, blevet lettere at underholde de små
gaster under de lange stræk.
Tiderne men de mange glimrende hjælpemidler har gjort det lettere for tursejlerne.
Men husk at strømmen kan gå ,og så er det nødvendigt at kunne læse et søkort. Som
er gammelt ordsprog siger: ”Et er søkort at læse et andet skib at føre”. Så alle i uerfarne lær det, vi har en sejlerskole i Marbæk.
Jeg ved jo godt at jeg som gammel sejler kan blive lidt sløv efterhånden som dagen
går men som en af mine gamle gaster sagde ”Lotte ser altid bagud for vejret kan
skifte på et splitsekund”. Og jeg ved det, som sejler skal du være forberedt.
Vores juniorer har vind i sejlene der er nye både de hurtige Hobbie Kat er et hit der
er fuld fart på. Lørdag den 17. maj er der Haldor Topsøe Cup for jollesejlerne.
Jeg kan anbefale Sjælland Rundt på indersiden som afholdes den 20. og 21. juni, Det
er en kap- og tursejlads der er blevet en af Danmarks mest fremgangsrige sejladser.
Det skulle I prøve, det er også for motorsejlere, se mere på opslaget.
Sejlklubbens program er jo traditionelt, så der er Pinsetur for alle sejlere til Nykøbing og vi mødes lørdag den 24. maj kl. 16 i Nykøbing til skippermøde og fælles
Fortsættes på side 4
3
grillning om aftenen og frokost dagen derpå. Kabyssen står
for arrangementet.
Frederikssund For Fulde Sejl den 14. og 15. august afholdes
selvfølgelig. Det er en folkelig fest for byens borgene som
bliver introduceret i det at sejle. Vores juniorer giver altid en
flot opvisning. Frederikssund For Fulde Sejl kan vi ikke kan
undvære, det er hårdt arbejde for folkene bag, men bare vejret er godt så glemmer man det, og formålet er godt pengene
går til vores juniorer. Der kan altid bruges flere hjælpere, så
meld jer hvis I kan afse nogle timer på havnen fredag aften
eller lørdag formiddag.
Vi har i denne vinter haft to foredrag: en single-hand sejler
og en pilot fra redningshelikopterne. Desværre var der ringe
tilslutning til disse arrangementer.
Vores C-hold hygger sig , mens de støt og roligt får vedligeholdt klubhuset og jeg siger
alle tak for godt og hyggeligt samarbejde. Også der er der plads til flere hænder. Jeg skal
slutte med at takke kabyssens folk, for altid at være der når vi er mest tørstige og sultne.
På denne dag er det som sejlere altid et flot syn at se vores stander komme til tops og
vejre i vinden mod en blå himmel. Det er et flot syn at se Dannebrog og vores hvid-blå
stander sammen med flaget der markerer at vi er en ungdomsvenlig sejlklub. Det er 95.
gang flaget og standeren går til tops i vores gamle sejlklub. Så måske skulle nogen begynde at tænke på 100 års jubilæet.
Sluttelig skal vi traditionen tro afsynge den omdelte sang, mens standerne går til tops.
Jeg ønsker hermed jer alle en god sæson!
Lotte Moselund
4
Ugen efter Kignæs Åben er der Sjælland Rundt På Indersiden, weekenden 20-21.
juni. Der er ordinær tilmeldingsfrist 5. juni, hvorefter der kan eftertilmeldes (mod
mérbetaling) i nogle få dage. Seneste nyt, tilmelding og (forholdsvis) opdateret deltagerliste findes på www.srpi.dk/srpi/tilmelding
Sejlerhilsner fra Herslev, Lars
5
Kapsejlads blev til hyggelig dag i havnen
Isefjordskredsens 1. kapsejlads i år blev afblæst før tid pga alt for meget vind på
fjorden. I første omgang blev de mindre joller bedt om at sejle i havn igen. Men
efter frokost blev Zoom’erne også bedt om at holde sig på land og resten af kapsejladsen blev aflyst.
Der var ellers meget stort fremmøde fra hele Sjælland, enkelte fra Fyn og Jylland. Frederikssund Lystbådehavns klubhus var fyldt til bristepunktet, da der blev afholdt skippermøde kl. 9.00 søndag morgen. 62 børn og unge fordelt i 58 joller i Optimist, Feva, Tera,
Europe, Zoom 8 og 405-joller var forventningsfuldt mødt op og havde rigget deres både
til og iklædt sig deres sejlertøj. Fra Juniorsejlcentret deltog 13 sejlere i Optimist, Zoom
og 405.
Ret hurtigt blev det klart, at Optimist-jollerne ikke ville kunne sejle i den hårde vind.
Andre jolle-klasser nåede slet ikke ud til start-området da de kæntrede i havnen. Således
var det kun nogle af Zoom-jollerne der fik gennemført to sejladser i det hårde vejr. I alt
var der kun cirka 15 joller ud af de 58 tilmeldte der kom over startlinien. Heraf var de 5
joller fra Juniorsejlcentret.
Inde i havnen blev der arrangeret kanosejlads, kajakroning, stand-up paddling og andet
vandsjov. Der var mange der drog hjem først på formiddagen, men de børn og voksne
der blev havde en dejlig dag med hygge og samvær på tværs af sejlklubberne. Efter at
aflysningen var blevet bekendtgjort var der uddeling af erindringsmedaljer og enkelte
sponsorgaver fra hovedsponsoren Haldor Topsøe. Derefter var der kage og pølser til alle
deltagere og pårørende.
6
”Det er selvfølgelig meget ærgerligt for os og for alle sejlerne, men vi havde trods alt en
dejlig dag” udtaler stævneleder Erik Bak Regueira. ”Det var dejligt at se alle de glade
sejlere som var kommet Frederikssund for at sejle på vores dejlige fjord. Alle hyggede
sig og havde en fin dag. For mange af sejlerne drejer kapsejladserne sig i lige så høj grad
om at møde vennerne fra de andre sejlklubber, som de mødes med til kapsejladser og
summer-camps i løbet af sæsonen.” tilføjer Erik Bak Regueira.
Der er blevet arbejdet arbejdet med planlægningen af stævnet i lang tid, da det er det
første stævne i Juniosejlcenter-regi i nyere tid. Men nu er det gennemprøvet det og med
enkelte småjusteringer, ved vi at fungerer rigtig fint at afholde jollekapsejladser her. Vi
har fået meget fin hjælp af Jægerspris Sejlklub som bl.a kom med dygtige folk og alt
udstyret til banerne. Det er vi rigtig glade for, og vi gør det igen til næste år. Så må vi
bare håbe på lidt mindre vind. Det var også dejligt at formændene for de to moderklubber kom og hilste på.
Sejlerne fra Juniorsejlcentret har flere kapsejladser at se frem til i år. Der tilbagestår 3
stævner i Isefjordskredsen i løbet af sommeren i Kalundborg, Herslev og Holbæk. Derudover er der de lidt større stævner som Sailextreme i Kerteminde og Harboe Cup i
Skælskør. Sail Extreme er netop blevet afholdt i pinsen. Her deltog 7 sejlere fra Juniorsejlcentret. Jo, der er travlhed i Juniorsejlcentret.
Dorte Bak Regueira
7
Foredrag om solosejlads i Mini 6.50
Omkring 20 FD medlemmer var mødt op en regnfuld lørdag den 21. marts for at høre
Ole Larsen fortælle om sin fascination af solosejlads. Ole vandt Silverrudder i 2012,
den første solokapsejlads i Danmark, som er Fyn Rundt, på under 24 timer i en Mini
6.50.
Men Oles ambitioner går langt videre. Han stræber efter at deltage i Mini Transat 6.50,
som er en solo kapsejlads over Atlanten, fra Frankrig til Brasilien i en ekstrem fartmaskine i form af en 6,5 m lang jolle, med svingkøl, 2 m langt sværd, to ror, variabel vandballast og en stor spiler. Alt sammen teknikker, som kendes bl.a. fra de meget større både i
Volvo Ocean Race. Topfarten for en Mini 6.50 er omkring 25 knob.
Men for Ole er det også kun tænkt som opvarmning til de endnu større Open60, som er
60 fods både bygget til solosejlads jorden rundt. Der mangler kun lige et par sponsorer
eller tre! Men han har åbenbart opbakning fra hele familien!
Redaktøren
Specifikationer for Mini 6.50
Længde overalt
6,5 meter
Maximum bredde
3,0 meter
Max dybdegang
2,0 meter
Vægt
1000 kg
Max køl udsving
40 grader
Max sejlareal op
mod vinden
48 m2
Max sejlareal i
medvind
123 m2
8
Skt. Hans aften tirsdag den 23. juni
Traditionen tro inviterer pigesejlerne alle interesserede til
fællesgrill ved sejlklubben før bålet tændes.
Grillen er klar ved 19-tiden og man medbringer selv sin
grillmad og drikkevarer.
Hvis vejrguderne er med os, så sejler vi ud ved 21-tiden
og kaster anker ud for bålpladsen ved roklubben.
Kl. 22.20 tænder vikingerne bålet.
Der er båltale, lurblæsning, vølvekor og fælles
midsommersang
9
Foredrag om redningshelikopteren S61
Tirsdag den 21. april havde FD inviteret til en foredragsaften. Denne gang var det
Tommy Hesselbjerg, der skulle fortælle om sine 40 år i Flyvevåbnet. Men primært var
det om Eskadrille 722 fra Værløse, der var en del af forsvarets redningstjeneste, mens
flyvestationen endnu fandtes. Tommy havde i rigtigt mange år været leder af og fartøjskaptajn på en af forsvarets Sikorsky helikoptere.
Tommy fortalte levende og interessant om, hvordan han var kommet til flyvevåbnet og
uddannet til pilot, med efterfølgende uddannelse til at flyve helikoptere – en uddannelse
og efteruddannelse på flere år i USA.
I et PowerPoint show viste han, hvad man kunne med dette redningsmateriel. En
Sikorsky helikopter vejer ca. 6 tons og kan arbejde med redning i flere timer. Man har
også udstyr til efterforskning af bl.a. nødstedte sejlere eller forsvundne personer i f.eks.
en skov. Der blev vist, hvordan Danmark er inddelt og hvor fra der opereres, hvis bl.a.
politi eller SOK rekvirerer hjælp.
Der var i aftenens løb gode muligheder for at spørge og få svar på det, man ønskede at
høre mere om. Der var ca. 25 tilhørere, som fik sig en god aften. Aftenen sluttede af med
en lille film, som viste om de barske forhold, når der skal reddes liv i vanskelige situationer.
FD takker Tommy for en god og oplysende aften i klubhuset.
Jens Jørgen Andersen
10
Frederikssund for
Fulde Sejl 2015
Sæt allerede nu kryds i kalenderen
14. - 15. august 2015
Frederikssund for Fulde Sejl 2015 er nu for alvor ved at få vind i sejlene.
Vi kan tilbyde godt selskab og mulighed for at være med til at præge
dette års FFFS.
Vi mangler hjælpere og skal hermed opfordre især juniorsejlernes forældre
til at give en hånd med, idet overskuddet går ubeskåret til Juniorsejlcentret.
Grib denne mulighed og kontakt en fra styregruppen .
Med venlig sejlerhilsen
Styregruppen
Årets Styregruppe består af:
Ulla Møller Bendix
Carsten Belling
Jens Søbæk
MSM
MSM
FD
11
3011 1905
9137 7149
4143 4994
Pinseturen 2015 til Nykøbing Sj.
En halv snes både havde i år valgt
at deltage i pinse-træffet i
Nykøbing Sejlklub. Derudover
deltog nogle eks-bådejere, som
ankom via landjorden. Vi var nogle
både, som havde valgt at sejle
derover allerede fredag, og resten
ankom i løbet af lørdagen. Begge
dage var der stik modvind fra
Kulhuse til Nykøbing, 6-7 m/s fra
SV.
Turen var igen i år arrangeret af
Gunnar Kloster, som havde sørget
for at der til "skippermødet" lørdag
kl. 16 - eller rettere kl. 17 - blev
serveret en velkomstdrink.
Kl. 19 var grillen klar til forretten,
som bestod af friske torskefiléter,
individuelt krydret og indpakket i
stanniol. Meget delikat! Derefter
var det de individuelt medbragte
bøffer o.lign. der kom på grillen.
Trods solskin var det ret blæsende
og køligt, så middagen blev nydt
inden døre i klubhuset.
Traditionen tro havde Gunnar
sørget for et kulturelt indslag om
søndagen. I år var det et besøg på
Nykøbing Sj. Psykiatriske
Museum, som ligger i et hjørne af
det tidligere "Statshospitalet i
Nykøbing, Sj." i bekvem gåafstand
fra Nykøbing Lystbådehavn. I et
par timer blev vi ført rundt af en
meget engageret guide, som kunne
fortælle at hans familie i fem
generationer havde arbejdet på
statshospitalet, som fejrer 100 års
jubilæum i år. Men de fleste
aktiviteter flytter nu til Slagelse.
12
Rundvisningen omfattede et indblik
i psykiatriens historie, med barske
beretninger om elektrochok og "det
hvide snit" (lobotomi), som i
Danmark blev anvendt helt op i
1970erne. Vi så også rummet, hvor
afdøde patienters hjerner
omhyggeligt blev udtaget til senere
brug for forskningen, bl.a. i demens
og Alheimers.
Lige så interessant var beretningen
om opførelsen af hospitalet 19131915 efter en intens lobbyaktivitet i
konkurrence med mange andre byer
på Sjælland, i sidste fase Holbæk og Hillerød, der også dengang var storfavorit. Ifølge
guiden faldt det besluttende udvalg pladask for den smukke beliggenhed med udsigten
over Nykøbing Fjord. Godt gået af en by i udkanten af oplandet - Holbæk Amt,
Frederiksborg Amt og Københavns Amt, med omkring 3.000 indbyggere, uden elværk
og med helt utilstrækkelig vandforsyning og gasværk. Statshospitalet rummede på sit
højeste omkring 2500 personer, patienter plus ansatte - "en by i byen".
Opførelsen blev besluttet i april 1913 og hospitalet blev indviet allerede i november
1915. Arbejdet blev udelukkende udført med håndkraft, helt uden maskiner, men
projektet blev fremmet ved, at der blev lavet en 200 m lang anløbsbro ud i fjorden, så
alle byggematerialer blev sejlet dertil. Der blev lagt skinner fra broen op til de enkelte
bygninger, og hestetrukne tipvogne førte materialerne frem. Byggetid og budget blev
overholdt. Det kunne vor tids offentlige bygherrer lære en hel del af. En stor del af
bygningerne er nu totalfredet, men de står tomme
og er sat til salg. Museet - med omvisning - er
absolut et besøg værd, hvis I skulle blæse inde i
Nykøbing!
Da vejrudsigten for mandag lød på regnvejr hele
formiddagen, sejlede de fleste både hjem - eller
nogle til Frederiksværk - allerede søndag efter den
lækre sammenbragte frokost, suppleret med
tiloversblevne torskefileter fra aftenen før.
Hjemturen forløb i strålende solskin og en svag
medvind 4 m/s fra SV. En stor tak herfra til Gunnar
Kloster for et meget vellykket arrangement!
Kjeld Moselund
Pelican II
Alléen ned mod Nykøbing Fjord
13
Christian Hangel valgt til DS bestyrelsen
Som det efterhånden må være de fleste af FD's
medlemmer bekendt blev Christian Hangel på Dansk
Sejlunions generalforsamling lørdag den 21. marts
valgt til medlem af DS's bestyrelse.
Vi ønsker hermed Christian tillykke med valget!
Valget til DS medfører, at Christian har valgt at
overgå til at være suppleant i FD bestyrelse, hvor
han som ordinært bestyrelsesmedlem afløses af
Kurt Hansen, som i en periode har været suppleant.
Vi kender alle til Christian Hangels virke som
bestyrelsesmedlem i FD siden 2004 og - især - som
leder af Frederikssund/Marbæk Juniorsejlcenter siden 2006, men det kan måske være interessant for
alle i FD at vide, hvilke tanker Christian på forhånd
har gjort sig om opgaven som bestyrelsesmedlem i
Dansk Sejlunion.
Redaktøren
Foto: Flemming Ø. Pedersen/DS
Christian Hangels eget valgoplæg:
Dansk Sejlunion har gennem 100 år været det fælles fundament under både
sejlsport og sejlerliv i Danmark, og den naturlige støtte og samlingspunkt, for
alle landets klubber og sejlere. Ordet UNION betegner, at vi er en sammenslutning, der skal favne både storby og provins, store som små klubber, sejlSPORT og sejlerLIV. Derfor er det vigtigt, at vi vurderer nye tiltag og projekter i forhold til helheden i Unionen, således at de sikres ”vandforbindelse”, og
derigennem legitimitet i hele sejlerdanmark. Både tursejleren, hyggekapsejleren, klassebådssejleren, junioren og OL-vinderen skal opleve, at det
er deres Union.
Vi står over for de største strukturelle ændringer af sejlsports og sejlerlivet i
Danmark siden 1970erne. Om vi kommer gennem denne med succes, og kan
skabe fundamentet for et bredt sejlsports og sejlermiljø i Danmark fremover,
afhænger af Dansk Sejlunions evne til at være rummelig og omstillingsberedt,
samt ikke mindst af, hvorvidt vi sejlere hver især formår at byde velkommen.
I fællesskab skal vi arbejde målrettet på at ændre vores kultur fra at være
eksklusiv, lukket og kompliceret, til blive langt mere inklusiv, åben og tilgængelig, vi skal lære at sige goddag.
Mange taler om gråt hår og faldende bådpriser, heri ligger både vores største
trussel og største mulighed. Det vil i de kommende 10 år blive muligt for en
ny generation af sejlere at komme ind i vores verden til menneskepenge, lige
14
som i 1970erne, hvor mange købte en 24-30 fods båd og apterede den selv
for at få råd. Hvis vi formår at åbne armene og inviterer de interesserede indenfor, kan dette blive starten på en ny epoke.
For at få skabt interessen har vi brug for at få mange flere gode historier ud,
om at det er fedt at sejle, fortalt af sejlerne selv i de generationer, vi vil have
ind i vores kreds. Den største markedsføringskampagne i de seneste mange
år kører nu på TV2, her er der ingen sejlsport, men sejlerliv og eventyr i primetime. Dette er måske med til at skabe en ny generation af unge, der drømmer om Oceaner, ligesom vi var mange, der gjorde i 1970erne med Nordkaperen som forbillede. Drømmen gjorde, at vi blev sejlere, selvom vi måske
aldrig nåede helt så langt.
Medlemstallet falder ikke bare for de ældre, men også for junior- og ungdomssegmentet, måske fordi der er færre forældre med sejlerbaggrund end
tidligere. Vi bør derfor arbejde på at udvikle en bredere rekruttering for juniorsegmentet, og udvikle vores budskaber til også at dække unge og forældre,
som ikke er del af vort miljø og dermed kender vort ”sprog”.
For at sikre fastholdelsen i ungdomssegmentet bør der være stærkere fokus
på differentierede tilbud for de 15 – 35 årlige på nationalt plan. Målet er, at
det at være sejler er en attraktiv livsstil for mange flere i denne aldersgruppe
over hele landet, hvad enten det er med en gammel træbåd (som det var for
mig selv), under en kite, som gast på en ligasportsbåd, på tur med nogle venner i en billig båd, eller på vej over oceaner. Denne yngre gruppe af sejlere
har måske helt andre behov og organisationsformer som vi skal være åbne
overfor, både lokalt i klubberne og nationalt i DS.
Det ændrede rekrutteringsgrundlag kan være en medvirkende faktor til, at
eliten i dag er meget smal i sejlsporten, det er en dyr og kompliceret sport at
komme helt til tops i, som kræver både et stærkt bagland, en klar vilje samt
målrettet støtte fra klub og DS. Vi kan være stolte over, at vi på så smalt et
grundlag formår at rejse en verdenselite. Men vi skal finde veje til at skabe en
bredere og fremtidssikker rekruttering til vores elite, samtidig med at vi skal
passe på ikke at slide den, vi har, op før tid.
Derved kan DS også fortsat i årene fremover
være blandt de mest vindende idrætsforbund i
Danmark.
De sportslige resultater, som vore elitesejlere
leverer til OL, men også i professionelle internationale sammenhænge, skal vi alle i langt
højere grad være stolte af. Vi skal arbejde på
at opbygge en kultur, hvor det enkelte DSmedlem i højere grad finder det naturligt at
tage ”klaphatten”, på fordi det er mit landshold, som jeg kan være stolt af, også selv om
jeg ”bare” er tursejler.
15
Vi må aldrig tabe fokus på, at frivilligheden er fundamentet for både sejlsport
og sejlerliv, og huske på, at det ikke er en selvfølge, at der er nogle, der gider
tage slæbet. Nye frivillige initiativer er guld værd for vores sport / livsstil, det
er det, der skaber udvikling og muligheder, her skal vi være åbne, fleksible og
klar med støtte, hvis det er nødvendigt. Vi skal sikre, at den yngre generation
af sejlere bliver både tilskyndet, og klædt på til at gå ind i ledelsen af vore
organisationer, således at de er klar til at bære det store generationsskifte,
der er på vej.
I mange år har DS fået stor støtte fra TORM, først til breddearbejdet, og siden
også til Eliten. Vi står også på dette punkt over for nye udfordringer, og derfor
skal vi arbejde på at styrke vort ”brand”, og målrettet udvikle et attraktivt
produkt for vore potentielle fremtidige samarbejdspartnere.
Samtidigt er vi måske blevet lidt forvænte, derfor er det vigtigt, at vi sikrer at
de projekter vi sætter i gang, kan bære sig selv, og at vor organisation er så
fleksibel, at den kan omstille sig til de vilkår, der må komme fremover.
Begrebet ”Value for Money” gælder både overfor professionelle partnere og
overfor medlemmerne og klubberne. Alle skal de opleve, at DS leverer merværdi tilbage i forhold til det, som de bidrager med.
Christian Hangel
Foto: Jeppe Fisker
Næste generation af juniorsejlere?
16
Da der ikke til dette nummer er kommet beretninger fra nulevende FDmedlemmer, har jeg valgt at bringe endnu en beretning fra en samling, som
jeg i 2012 modtog fra Peter K Toksvig, som døde pludseligt i havnen i
november 2012 i forbindelse med afrigning. Beretningen rummer stof til
eftertanke, måske især for sejlere, som lægger turen omkring Anholt.
Redaktøren
1998. Filosofi for strandgængere.
Forestil jer en sandstrand. Til højre ser I bølgerne, der brydes ind over revlerne og til
venstre er der klitter med høje lyng bevoksede bakker bag ved. Hele sceneriet fortsætter i
det uendelige til klitter, strand og hav mødes og fortoner sig. Det er sommer, det er sidst
på sommeren, men alligevel skinner formiddagssolen varmt og dejligt!
Ud af stranden går to mænd, som er på deres årlige sejltur. Den ene er embedsmand og
den anden er entreprenør og lystsejler. Sejlturen er en tradition, som de begge nødigt vil
undvære. De har det godt! De har lige badet og snakker om, at Anholt har det bedste
badevand i Danmark: ” Så ka’ de komme med Skagen eller med Sejerø bugt: det er der
rene vand mod dette!” Mens de går og småsnakker holder de øje med en prik i det fjerne, som langsomt nærmer sig ad stranden.
I en lavning i klitrækken helt ned mod stranden står et to meter højt cementkors. Der
hvor korsets arme mødes, sidder en lille marmorplade. Den er så medtaget af årtiers
sandflugt, at det er næste umuligt at læse inskriptionen. Men for mange år siden lagde
sejleren et stykke papir over og gnubbede
bogstaverne frem med en blyant. Teksten
står i logbogen fra dengang:
Historien fortæller at de to unge piger
druknede under badning. Forsøg på genoplivning gav intet resultat. I en fælles
grav på den gamle kirkegård ligger de
begravet. Den ene af mændene sagde:”
Det virker underligt nærværende på mig,
hver gang jeg går forbi.”
Prikken i horisonten havde nu udviklet sig til et ungt par, som havde retning mod dem,
mens de gik og fabulerede om købmandens fine hvidvin og om det kilo jomfruhummer,
som lå på is nede i båden. En af dem nåede lige at bemærke: ” De ser ud som om de
bærer på alverdens bekymringer!”.
Straks de var inden for taleafstand sagde pigen: ”Er I danske?” Det bekræftede de lidt
stift, for de var ikke vant til at blive taget for udlændinge i deres eget land! Men så væltede det ud af de unge, at de havde fundet en forladt babysæl længere ude af stranden.
De mente at den var for afkræftet til at klare sig selv og de følte at de måtte hjælpe, men
17
vidste ikke, hvad de skulle gøre. Med fast stemme sagde skovrideren, at de havde handlet
fuldstændigt korrekt ved ikke at røre sælungen. Nu skulle de skynde sig tilbage og melde
fundet til havnefogeden. Han ville så foretage sig det videre fornødne.
Mændene fortsatte og var enige om, at de da lige kunne tage og kikke på den, når de
kom forbi. De havde næsten glemt det igen, da de en kilometer efter så en plet på stranden. Fremme ved den, så de en lille tyk sælunge, knap en meter lang. Der var spor i sandet, hvor den havde slæbt sig i land. Den lå halvt på siden, ubevægelig med lukkede øjne. På dens fodluffer var der en masse fluer og i en kreds omkring den, sad en flok store
havmåger. Mågerne besværede sig og trak lidt længere væk, da de to satte sig på hug
foran ungen. Den havde vist ikke mange chancer.
Pludselig ændredes situationen: Ungen drejede hovedet mod dem og åbnede to afgrundsdybe, brune øjne, som så bedende på dem. ”Hjælp mig! Jeg er alene! Jeg er bange!”, syntes de at sige. Så var det slut med den kølige afstandtagen. Det blik gik dybt ind
i sjælen, ikke mindst ved tanken om mågerne, med deres spidse næb, som sad og ventede.
Efter en stund gik de modstræbende videre ud mod pynten.
Kystlinien var nu ikke længere
så storslået. De høje bakker
faldt herfra i en lige linie til de
blev et med stranden og udgjorde derved et optisk bedrag, så afstanden til pynten
virkede større end den var.
Det varede derfor ikke længe
før de havde rundet og Pakhusbugten, som ender ved
fyret ved øens nordøst rev, lå
for deres fødder.
Skovrideren sagde efter lang tids pause: ”Det er underligt at man er næsten uberørt af
mange af de begivenheder fjernsynet er fuldt af”. ” Jeg tænker selvfølgelig ikke på situationen i Rusland eller på det rablende vanvid, der dag for dag udvikler sig omkring Clinton. Men hvorfor bliver man et øjeblik mere berørt af to piger, som druknede for over
100 år siden eller en sælunge på en strand, end af billederne af mænd, kvinder og børn,
som findes skudt ned i Kosova?”
Ingeniøren, som mente at meget er reguleret af matematiske love, formulerede på stedet
følgende sætning: ”Følelsespåvirkningen er omvendt proportional med hjerteafstanden!” Han syntes at det lød så godt, at han gentog det og gav den samtidigt en ekstra
tand:
”Din egen følelsespåvirkning er omvendt proportional med hjerteafstandens kvadrat!”.
”Det vil f.eks. sige, at hvis hjerteafstanden bliver 10 gange større, bliver dit engagement
100 gange mindre!”
18
Skovrideren stoppede op, så ud over den solglitrende bugt og sagde: ”Vi er vist ved at
komme lidt langt ud, skulle vi ikke stikke ind over ørkenen og gå tilbage?” På vejen over
ørkenen passerede i tavshed den lille landingsbane, hvor tre mennesker kort tid forinden havde mistet livet ved et flystyrt, mens hver tænkte sit.
Et fast punkt på de to’s tur er skovvandringen, hvor fagmanden kan kommentere på skovens stade og om de seneste dyrknings principper inden for skovvæsnet. Mange tror det
ikke, men Anholt har faktisk en frodig og afvekslende skov med gammel, høj bøge- og
fyrre bevoksning i læ af bakkerne ved havnen. De forskellige træsorter står ind imellem
hinanden og der ligger talrige væltede og formuldede stammer på jorden. Helt uforskyldt lever Anholt skoven dermed op til Miljøministeriets seneste anvisninger på naturskov!
Det lo de lidt af, men da de så fandt både rørhatte og kantareller i skovbunden, blev
tankerne naturligt ledt til bage til det måltid, der lå og ventede.
Da de snart efter stod oppe på
bakken og så ned over havnen
med Anholt færgen og de
hundreder af lystbåde, sagde
skovrideren pludseligt: ”
Hvordan vil du egentlig måle
din hjerteafstand?” ”Jo, det
skal jeg sige dig”, svarede den
anden: ”Hjerteafstanden er et
længdemål for afstanden mellem dig selv og essensen af det
du måler til.” Man kan måle til et andet menneske, til en gruppe af mennesker eller til en
regnskov!, men det særlige ved dette mål er, at man selv bestemmer det”.
Skovrideren tav lidt og så sagde han: ”Min far sagde tit: ” Jeg forstår ikke π !, og jeg
forstår heller ikke dine matematiske udtryk. Men hvis du mener, at det er vigtigt være
optaget af den verden, vi lever i og alligevel være i stand til at glæde sig over nuet, så er
jeg enig!”.
”Det kan vist ikke udtrykkes bedre”, sagde sejleren og fortsatte: ”Sku vi så ikke gå ned
og få ristet de svampe?”
På vej ud af molen overhørte de nogle løsrevne brokker fra et par damer i badekåbe og
med håndklæde om håret: ”Der Hafenmeister” / ”Babyzeele an den Strand”. De tolkede
det med lettelse derhen, at hvad der end videre skete med ungen, var den i hvert tilfælde
ikke længere overladt til de lede måger.
Peter K. Toksvig
Foto: K. Moselund
19
20
Velkommen til nye medlemmer
Frederikssund Sejlklub har siden 1. januar 2015 optaget følgende nye
aktive sejlere. Vi byder velkommen til alle, og håber at I får rigtig
mange gode oplevelser på vandet.
Magnus Viborg-Larsen
Lotte Filtenborg
Poul Rønholt Hansen
Janus Rønholt Hansen
Nick Thomsen
Karsten Schmidt
Susanne Jørgensen
Svend Nielsen
Stefan Niestryjewski
Jonathan Bech
Martin G. Bech
Anders Fonager Skibild
Johnny Løffgreen
Ole Vainø Larsen
Tom Ziglersen
Jørn Fritzen
Anne Lunow Frederiksen
Torben Madsen
Mindeord
Det er med vemod, at Sejlklubben har modtaget meddelelse om, at klubbens æresmedlem Astor Glipstrup er afgået ved døden.
Astor har været medlem af klubben i mange år, og har været med til at sætte præg
på klubbens aktiviteter ved bl.a. undervisning på UFO aftener i, hvordan man skulle
lave de mange forskellige knob m.v., som er nødvendig at kunne, for at begå sig
som sejler, ligesom han øste af sin erfaringer som aktiv sejler.
Astor etablerede i sin tid A. G. Bådeudstyr – nu 3 F. Sejl og Bådudstyr – på havnen,
hvilket mange medlemmer af klubben og havnen var glade for.
Et æret være Astor Glipstrups minde.
Kai Vendelbo.
FD formand 1980-85
21
3 F. Sejl og Bådudstyr
v/ sejlmager Ove Franch
ALT I BÅDEUDSTYR
FREMSTILLING OG REPARATIONER AF
SEJL, SPRAYHOODS, BÅDKALECHE M.M.
FREDERIKSSUND LYSTBÅDEHAVN
TLF.: 4731 1000
FAX: 4734 1000
[email protected] / www.3f-s-b.dk
Når sulten melder sig, husk:
3F Grillen i Frederikssund Lystbådehavn
VHF & Duelighedsbevis
Sejl og bådkalecher
holder længere!
Lær VHF og få SRC certifikat
Weekenden 12/9 + 13/9 2015
Prøve hos Telestyrelsen 16/9 2015
Vi vasker alle typer og størrelser af
sejl og bådkalecher, så de bliver helt
rene og fri for salt.
Rigtig lært navigation til
duelighedsprøven:
- Bådkalecher, rens + imprægn. pr. kg.
kr. 285,- (min. 2 kg.)
- Sejl, vask pr. m2 kr. 66,- Gulvtæppesæt til båd
kr. 750,- (Max. 6 m2)
- Polstrede bådhynder, efter tilbud
Hver tirsdag kl. 19:00 - 21:30
fra 15/9 2015 til 26/1 2016
Hentet og bragt i alt kun 125,00 kr.
over næsten hele landet
Telt- og Sejlvaskeriet,
Ryttermarken 2 B, 3520
Farum, telefon 4499 4141
Se mere: www.fof-frederikssund.dk
Tilmelding: 20 72 44 53
[email protected] www.teltrens.dk
22
Aktivitetskalender 2015
Lørdag den 13. juni
10.00
Weekend 20-21. juni
Kignæs Åben
Sjælland Rundt på Indersiden
Skt. Hans aften 23. juni
18.00
Fredag-lørdag 14.-15. august
Fælles grill ved FD klubhus
+ sejlads til bålet ved roklubben
Frederikssund For Fulde Sejl 2015
Faste ugentlige aktiviteter
Mandage
18.00
Juniorsejlerne
Tirsdage
19.00
Aftenkapsejlads 5/5 - 23/6
Torsdage
18.00
Juniorsejlerne
Næste nummer af FD-NYT forventes udsendt
medio september 2015
Deadline 1. september2015
Send en artikel om din sommerferietur,
renoveringen af din båd,
eller andet spændende, gerne med billeder.
Optagne artikler præmieres med en flaske vin.
23
24