Referat for afdelingmøde d. 16. juni 2015

CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Referat af ordinært
afdelingsmøde tirsdag den 16.
juni 2015 kl. 19.00
Lyngby Stadion, Lundtoftevej 53, 2800 Kgs. Lyngby
64 husstande var repræsenteret inkl. afdelingsbestyrelsen v/ formand Claus Dahl,
kasserer Bodil Madsen, medlem Jacobine Jørgensen og suppleant Jesper Lykke
Clausen.
Endvidere deltog ejendomsleder Tommy Høj Jensen og fra DAB forvaltningskonsulent
Tormod Ousager og sekretær Birthe Gram.
1. Velkomst
Formand for afdelingsbestyrelsen Claus Dahl bød velkommen til mødet.
2. Valg af dirigent
Claus Dahl foreslog Tormod Ousager fra DAB som dirigent. Han blev valgt og
takkede for dette. Herefter gennemgik han dagsordenen og konstaterede, at
afdelingsmødet var indkaldt rettidigt og i henhold til boligselskabets vedtægter
og dermed var beslutningsdygtigt.
3. Valg af referent
Afdelingsbestyrelsen foreslog Birthe Gram fra DAB som referent, og hun blev
valgt.
4. Valg af stemmeudvalg
Til at bistå dirigenten i stemmeudvalget valgtes Ulla Hagen, B7, og
ejendomsleder Tommy Høj Jensen. Til at indgå i stemmeudvalget i stedet for
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Ulla Hagen ved afstemning om de af hende stillede forslag valgtes Gunver
Pedersen, B7.
5. Afdelingsbestyrelsens beretning
Claus Dahl fremlagde afdelingsbestyrelsens beretning:
”2014 blev et meget hektisk år på mange måder. En række
forbedringsprojekter var sat i gang i 2013, og nu skulle de gennemføres.
-
Vinduesudskiftning i B7, B8, B9, B10, B12, B13, B14 og B15
Gavlisolering i B9, B12 og B14
Nye tage i B8, B10, B13 og B15 samt - Facadeisolering på sydsiden af
B12 og B13.
Ikke alle disse projekter blev gennemført idet kommunen i april 2014
iværksatte et §14 forbud i planloven mod at igangsætte nye projekter, før
der var vedtaget en lokalplan for området.
Kommunen trak imidlertid det nedlagte forbud tilbage og gav os 5 uger til at
igangsætte de udestående tagprojekter. Samlet betyder det, at alt andet
end facadeisoleringen på B12 og B13 er blevet gennemført på nuværende
tidspunkt.
Tilbage står udskiftning af de sidste tre tage (B7, B9 og B14), og disse
projekter er netop for få uger siden besluttet og godkendt af beboerne.
Grunden til at kommunen forsøgte at stoppe vedligeholdelsesarbejderne
fremgår af indledningen til lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget indeholder
to begrænsninger;
-
Etablering af parkeringspladser på Lyngvej
Placering af et beboerhus i den grønne kile syd for legepladsen
Jeg vil opfordre beboerne til at deltage i høringen vedr. lokalplanforslaget
mandag den 22. juni 2015 klokken 1900 på Stadsbiblioteket. Efterfølgende
står vi stærkest, hvis vi samlet indgiver bemærkninger til de dele af
lokalplanen, som vi finder uhensigtsmæssige.
Alle projekter er og vil blive gennemført med maks. 5% huslejestigning,
primært fordi vi de foregående 10 – 15 år har kørt en stram økonomi og
dermed kunne spare op til disse arbejder. Tiden med krise har også hjulpet
os til gode projekter til prisen.
Nu mangler vi kun højhuset (B11) og her er projekteringen i gang – skal det
være en helhedsplan med handicap-boliger, hvor vi i tilgift kan få finansieret
en stor del af et beboerhus, eller skal det være et selvfinansieret projekt,
hvor vi selv bestemmer omfang og fokus.
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Så længe renten er lav er begge muligheder i spil. Stiger renten, vil B11 ikke
kunne finansiere et fornuftigt projekt, hvilket betyder, at eneste mulighed er
en helhedsplan i formodentlig 2020.
Kassen er herefter tom, men vi har fået isoleret lejlighederne og givet de
enkelte afdelinger nyt liv i form af en nødvendig opdatering til nutidige
standarder.
Et andet område, som er meget nødlidende er parkeringsforholdene, og det
er ikke blevet bedre af, at ansatte og elever på DTU har fået øje på de
tomme dag-P-pladser. De eksisterer ikke længere, og hjemmegående har
temmeligt svært ved at finde P-pladser i dagtimerne på Lyngvej. Vi har
konsekvent afvist invalidepladser, idet de giver en yderst dårlig udnyttelse af
de alt for få P-pladser i området.
Skulle vi bare have én P-plads per lejlighed, mangler vi ca. 130 i dag.
Lokalplanoplægget giver kun i begrænset omfang mulighed for at etablere
disse på B’s område – hvorfor vi værner om pladserne til beboerne.
Kommunens kommentarer til dette er en ”CAR Park” ordning. Vi har
konstateret, at en del beboere fra ”Grønnevang” (de gule andelsboligerne
mellem Lyngvej og Lundtoftevej), Afdeling A og Afdeling C benytter vores Ppladser og omvendt benytter B’s beboere afdeling A’s P-Pladser.
Arbejdet med integration mellem afdeling A, B og D har været en blandet
fornøjelse i modsætning til tidligere – hvor der var god forståelse for
hinandens udfordringer. Det har skabt stor splid i beboerdemokratiet med
intriger og sladder til følge. Projektet fra 2003 med sammenlægning af
ejendomskontoret byggede jo på at bibeholde de forskelligheder, som
eksisterer i de tre afdelinger.
Hvis vi renser den samlede omkostning i vores fælles ejendomskontor for
inflation, er omkostningen steget ca. 25% over 13 år uden at vi har fået
mere for pengene – det er skræmmende.
På DABs repræsentantskabsmøde i maj 2015 udtrykte formanden for DAB
Henrik Berg direkte, at målsætningen for dem var et meget tættere
samarbejde mellem DAB og ejendomskontorerne - hvorved DAB lettere
kunne styre ejendomskontor og DAB under et.
Problemet med dette er, at det samlede administrationsbidrag, hvorom der
er særligt politisk fokus, i det skjulte løber løbsk med øget ineffektivitet til
følge. Efterfølgende får vi en regning for at anvende den udvikling, som vi
selv indirekte har været med til at finansiere gennem ”man power”. F.eks.
elektronisk flyttesyn og andet.
Vores huslejer er heldigvis sat i bero ud fra den synsvinkel, at
lønstigningerne i kriseårerne frem til 2014 har været meget små. Vi har
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
skiftet fokus med hensyn til huslejestigninger i fremtiden, da de typisk i
fremtiden vil være i sammenhæng med større projekter.
På varmefronten forventes fjernvarmen igangsat ultimo februar 2016.
Vinteren kan dog udsætte dette, da den mest kritiske del af
fjernvarmeprojektet (nedtagning af varmekedlen i varmecentralen) kommer
til at foregå i februar, som er den koldeste måned. Fjernvarmerørene bliver
lagt ind foran afdeling B12 for at undgå parkeringskaos på Lyngvej.
Selve rørlægningen tager ca. 10 uger og 10 uger med 45 færre P-pladser er
et ”NO GO”.
Det er bemærket, at aktiviteten i B har været væsentligt større på de grønne
områder, hvilket er en positiv udvikling, tak for det, eller er der en
sammenhæng med det forestående besøg af direktionen fra DAB?”
Som supplement til beretningen oplyste Bodil Madsen, at afdelingsbestyrelsen
havde et antal kopier af lokalplan 256 med til mødet til udlevering til eventuelle
interesserede beboere, og at lokalplan 256 også kan hentes på LyngbyTaarbæk
Kommunes hjemmeside.
Dirigenten gav herefter forsamlingen mulighed for at stille spørgsmål til
afdelingsbestyrelsens beretning.
Preben Bøgvald, B10, spurgte, hvorfor ikke alle opgangsdøre er udskiftet.
Claus Dahl svarede, at resterende opgangsdøre løbende udskiftes over de
næste 1 – 2 år. Tommy Høj Jensen supplerede med at oplyse, at
ejendomskontoret har udarbejdet et forslag til afdelingsbestyrelsen om
udskiftning af opgangsdøre.
Kjeld Hansen, B14, spurgte, hvorfor der ikke er blevet udskiftet til LED-lys i alle
opgange.
Claus Dahl oplyste, at dette for nogle opganges vedkommende er sket i
forbindelse med, de er blevet renoveret og henviste herudover til
ejendomskontoret.
Kjeld Hansen gjorde opmærksom på, at i nogle opgange er lyset tændt hele
døgnet. Tommy Høj Jensen svarede hertil, at det er vidt forskelligt, hvad de
enkelte afdelinger har besluttet med hensyn til lys.
Dirigenten ønskede oplyst for forsamlingen, om der er en politik for, at det er
op til det enkelte hus tage beslutning med hensyn til lys.
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Claus Dahl svarede hertil, at det har været op til det enkelte hus i samarbejde
med ejendomskontoret at beslutte udskiftning af lys under forudsætning af, at
der var råd til det på vedligeholdelsesbudgettet.
Dunja Geran, B11, ønskede redegjort for en retssag vedrørende parkering af
autocamper.
Claus Dahl svarede hertil, at da det er en personsag, kan sagen ikke drøftes på
afdelingsmødet, samt at sagen for øjeblikket behandles af advokater og ikke er
afsluttet .
Dunja Geran mente, at de beboere, der i sin tid havde bragt sagen op, burde
orienteres om forløbet. Dunja Geran spurgte også om de 4 p-pladser, der er
blevet nedlagt for at etablere en vendeplads ved B11.
Claus Dahl svarede, at det var sket i samarbejde med brandvæsenet, da det
ved en tidligere brand, havde vist sig nødvendigt at genetablere
brandvendepladsen.
Jørn Johansen, B11, oplyste, at det var ham, der havde anlagt retssagen mod
Carlshøj B, og at Carlshøj B havde tabt sagen. Forhandlingsfristen var udløbet
tidligere samme dag. I forbindelse med genetablering af vendeplads sagde
Jørgen Johansen, at beboerne ikke havde vedtaget dette eller godkendt, at der
blev brugt penge til dette.
Hertil svarede Claus Dahl, at det i forbindelse med en række sager i 1990 og
1991 var blevet fastslået, at afdelingsbestyrelsen ikke skal spørge beboerne
vedrørende projekter op til 300.000 kr.
Der var ikke yderligere spørgsmål eller bemærkninger til beretningen.
Afdelingsmødet tog herefter beretningen til efterretning med applaus.
6. Forelæggelse af regnskaber 2014 til godkendelse
Tormod Ousager oplyste, at afdelingsbestyrelsen havde bedt ham forelægge
regnskaberne for de 9 B-afdelinger.
Han gennemgik herefter den generelle procedure for udarbejdelse og
godkendelse af afdelingernes regnskaber:
Han oplyste, at DAB udarbejder regnskaberne, der efterfølgende gennemgås af
boligselskabets revisor. Herefter sendes regnskaberne til gennemgang i
afdelingsbestyrelsen, som kan stille spørgsmål eller foreslå justeringer, hvis der
findes fejl.
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Herefter forelægges regnskaberne til godkendelse på afdelingernes
regnskabsmøde. Den endelige godkendelse sker i boligselskabet bestyrelse.
Tormod Ousager bad afdelingsbestyrelsen redegøre for, hvorvidt den kunne
anbefale beboerne at godkende afdelingernes regnskaber for 2014.
Claus Dahl sagde, at det kunne afdelingsbestyrelsen, eftersom regnskaberne
efter afdelingsbestyrelsens vurdering er retvisende om end fejl ikke kan
undgås.
Herefter gennemgik Tormod Ousager hver enkelt afdelings regnskab, herunder
resultat (over-/underskud) og særlige forhold, der havde påvirket det.
Endvidere fik beboere i den pågældende afdeling lejlighed til at få afklaret
eventuelle spørgsmål til regnskabet.
Afdeling B7
Overskud 4.370 kr., der anvendes til nedbringelse af lån i egne midler til
forbedringsarbejder i afdelingen.
Gunver Pedersen, B7, spurgte hvorfor en lejlighed havde stået tom i 3
måneder.
Tommy Høj Jensen oplyste hertil, at lejemålet ikke stod tomt som sådan, men
at kommunen disponerer over lejemålet og betaler huslejen.
Herefter gik man over til afstemning om godkendelse afdeling B7’s regnskab:
18 husstande var repræsenteret med i alt 36 stemmer.
36 stemmer for. Dermed var regnskabet for afdeling B7 enstemmigt godkendt.
Afdeling B8
Underskud 95.757 kr., der er overført til konto for opsamlet resultat
(underskudskonto).
Tormod Ousager oplyste, at var sket en fejl i forbindelse med afdeling B8’s
regnskab, idet indtægten fra afdelingens mødelokale - 24.000 kr. - var bogført
i afdeling B15. Beløbet vil blive ført tilbage i regnskabet for 2015.
Herefter gik man over til afstemning om godkendelse afdeling B8’s regnskab:
6 husstande var repræsenteret med i alt 12 stemmer.
12 stemmer for. Dermed var regnskabet for afdeling B8 enstemmigt godkendt.
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Afdeling B9
Underskud 34.028 kr., der er overført til konto for opsamlet resultat
(underskudskonto).
Helle Kretzschmer, B9, spurgte om årsagen til underskuddet.
Tormod Ousager oplyste, at det skyldtes en fejl i budgettet, idet indtægt fra
garageleje var medregnet 2 gange – renset for denne fejl, ville årets regnskab
have et overskud på ca. 30.000 kr.
Herefter gik man over til afstemning om godkendelse afdeling B9’s regnskab:
6 husstande var repræsenteret med i alt 12 stemmer.
12 stemmer for. Dermed var regnskabet for afdeling B9 enstemmigt godkendt.
Afdeling B10
Overskud 72.593 kr., der anvendes til nedbringelse af lån i egne midler til
forbedringsarbejder i afdelingen.
Der var ingen spørgsmål til regnskabet.
Herefter gik man over til afstemning om godkendelse afdeling B10’s regnskab:
4 husstande var repræsenteret med i alt 8 stemmer.
8 stemmer for. Dermed var regnskabet for afdeling B10 enstemmigt godkendt.
Afdeling B11
Overskud 49.812 kr., der anvendes til nedbringelse af lån i egne midler til
forbedringsarbejder i afdelingen.
Der var ingen spørgsmål til regnskabet.
Herefter gik man over til afstemning om godkendelse afdeling B11’s regnskab:
12 husstande var repræsenteret med i alt 24 stemmer.
24 stemmer for. Dermed var regnskabet for afdeling B11 enstemmigt godkendt
Afdeling B12
Overskud 119.103 kr., der anvendes til nedbringelse af lån i egne midler til
forbedringsarbejder i afdelingen.
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Der var ingen spørgsmål til regnskabet.
Herefter gik man over til afstemning om godkendelse afdeling B12’s regnskab:
7 husstande var repræsenteret med i alt 14 stemmer.
14 stemmer for. Dermed var regnskabet for afdeling B12 enstemmigt godkendt
Afdeling B13
Overskud 109.456 kr., der anvendes til nedbringelse af lån i egne midler til
forbedringsarbejder i afdelingen.
Tormod Ousager oplyste, at overskuddet skyldes besparelser på vand og el
samt større indtægter end ventet på lejetillæg.
Herefter gik man over til afstemning om godkendelse afdeling B13’s regnskab:
5 husstande var repræsenteret med i alt 10 stemmer.
10 stemmer for. Dermed var regnskabet for afdeling B13 enstemmigt godkendt
Afdeling B14
Overskud 42.869 kr., der anvendes til nedbringelse af lån i egne midler til
forbedringsarbejder i afdelingen.
Der var ingen spørgsmål til regnskabet.
Herefter gik man over til afstemning om godkendelse afdeling B14’s regnskab:
1 husstand var repræsenteret med i alt 2 stemmer.
2 stemmer for. Dermed var regnskabet for afdeling B14 enstemmigt godkendt.
Afdeling B15
Overskud 107.809 kr., der anvendes til nedbringelse af lån i egne midler til
forbedringsarbejder i afdelingen.
Der var ingen spørgsmål til regnskabet.
Herefter gik man over til afstemning om godkendelse afdeling B15’s regnskab:
5 husstande var repræsenteret med i alt 10 stemmer.
10 stemmer for. Dermed var regnskabet for afdeling B15 enstemmigt godkendt
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
7. Behandling af indkomne forslag
a. Indføring af parkeringskontrol (Preben Bøgvald)
Preben Bøgvald motiverede sit forslag med, at det er svært for beboerne at
finde en parkeringsplads selv i dagtimerne. Bluepark er det samme firma,
som har parkeringskontrollen på Grønnevej.
Claus Dahl oplyste, at et tidligere afdelingsmøde havde bedt
afdelingsbestyrelsen om at undersøge muligheden for parkeringskontrol.
Det skal være et system, hvor ejendomskontoret får mulighed for at slette
bøden, hvis den ved en fejl er givet til en beboer.
Claus Dahl oplyste, at der ikke er enighed i afdelingsbestyrelsen om
parkeringskontrol og foreslog, at der skal være mulighed for en
forsøgsordning alene for B-afdelingerne, da A-afdelingerne ikke er klar.
Naboafdelingerne – især Carlshøj A og C - vil ikke ofte penge på p-pladser.
Carlshøj C har fået 8 pladser, så vi har givet dem nok. B-afdelingerne har
forsøgt at optimere parkeringsforholdene på Lyngvej, men ikke på
Poppelhegnet. Nogle familier har 3 biler - f.eks. en håndværkerbil og hver
en personbil.
Susanne Thiele, B12, spurgte om p-tilladelser.
Preben Bøgvald oplyste, at beboerne ville få det antal, de skal bruge og
nogle gæstetilladelser. Preben Bøgvald sagde endvidere, at da mange fra
DTU bruger Carlshøj B’s parkeringspladser og vil fortsætte med det hen
over sommeren, synes han, at man skal afprøve systemet med
parkeringskontrol allerede nu.
Kirsten Skyhøj, B15, sagde, at hun er glad for, at man er holdt op med
betaling for parkering i Lyngby, og at parkeringskontrol ikke giver flere
ppladser.
Carl Bidstrup Nielsen, B15, foreslog forslagsstiller et ændringsforslag om
prøveordning.
Jan Heckmann bemærkede, at han dagligt ser 6 biler, der parkerer i
Carlshøj B, fordi det koster penge at parkere på Grønnevej.
Tommy Høj Jensen præciserede, at det er vigtigt med ”fripas” på ½ - 1 time
af hensyn til hjemmeplejen o.lign.
Jesper Lykke Clausen sagde, at idéen med prøveordning er, at faldgruber
ved ordningen kan blive afklaret og rettet.
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Dunja Geran, B11, spurgte om ordningen med parkeringskontrol ikke vil
medføre skilte med, hvad det koster at parkere og om det ikke vil være
nemmere bare at opsætte skilte med ”Privat parkering”.
Hertil oplyste Claus Dahl, at den mulighed har været undersøgt, og at den
ikke er brugbar, da disse skilte ikke har nogen opsættende virkning. Tanken
med parkeringskontrol er, at det er os beboere, der får gavn af p-pladserne
i afdelingen.
Dirigenten sammenfattede debatten og de forskellige synspunkter og
foreslog følgende ændringsforslag:
Der indgås en midlertidig aftale med et parkeringsselskab, som
forestår etablering af skiltning og administration af beboerlicenser og
gæsteparkeringstilladelse samt udfører parkeringskontrollen uden
udgift for boligselskabet eller beboere. Det overlades til
afdelingsbestyrelsen at udforme og aftale de nærmere regler under
hensyn til beboere og deres gæster. Forsøget skal evalueres på
afdelingsmødet i efteråret 2016.
Preben Bøgvald erklærede sig enig i dette, og dirigenten satte herefter
ændringsforslaget til afstemning ved håndsoprækning af stemmesedler.
Stemmeudvalget konstaterede ændringsforslaget vedtaget med
overvældende flertal.
b. Lukning af skraldegård (Amin Benchaib)
Dirigenten oplyste, at B-afdelingerne ikke kunne beslutte noget om
skraldegården, eftersom den ligger på A’s område og beslutninger derfor
skal træffes i samråd med A.
Forslaget kunne derfor ikke sættes til afstemning men blev afvist.
Forslagsstiller var ikke til stede og kunne dermed ikke redegøre yderligere
for sit synspunkt.
Claus Dahl oplyste, at der i området nævnt i forslaget tidligere har været
ppladser og henviste herudover forslagsstiller til at henvende sig til
afdelingsbestyrelsen.
Før behandling af de restende forslag blev Gunver Pedersen indsuppleret i
stemmeudvalget i stedet for Ulla Hagen, der var forslagsstiller for de
pågældende forslag c, d, e og f.
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
c. Tilladelse til indekat (Ulla Hagen)
Ulla Hagen begrundede sit forslag med, at en indekat ikke kan skade og
oplyste, at flere ulovligt holder kat. Hun oplyste, at hun tidligere i mange år
har haft kat, nu har hun et lovligt marsvin – kaldet Svinet – som, hvis man
ikke sørger for at holde rent omkring det, kan lugte lige så grimt som en
kat.
Louise Rud Brandt, B7, sagde, at katte-allergikere ikke kan bo i et lejemål i
10 år efter, der har været holdt kat.
Claus Dahl oplyste, at afdelingsbestyrelsen har en klar holdning om, at der
ikke skal være tilladelse til husdyr i B-afdelingerne bl.a. af hensyn til
allergikere.
Bestyrelsen under gerne lejerne at have husdyr, men ikke alle kan passe
deres dyr ordentligt, og det er meget svært at sætte folk ud af deres
lejemål. Der er andre regler i Carlshøj A og D, så man kan eventuelt flytte
dertil, hvis man ønsker at holde kat.
Efter debat satte dirigenten forslaget til afstemning ved håndsoprækning af
stemmesedler.
Stemmeudvalget konstaterede, at forslaget blev forkastet med
overvældende flertal.
d. Sand og net til sandkassen Lyngvej 31 (Ulla Hagen)
Ulla Hagen oplyste, at efter hendes forslag var afleveret, var sandet i
sandkassen udskiftet, og at hun derfor ændrede sit forslag til kun at omfatte
forslag om net til sandkassen.
Forespurgt af dirigenten oplyste ejendomsleder Tommy Høj Jensen, at
sandet i sandkassen blev skiftet hvert andet år. Han tilføjede, at der
tidligere havde været net på en anden sandkasse i området, men der havde
været det problem, at ingen lagde nettet på igen efter brug.
Claus Dahl fortalte, at der tidligere har været net på sandkassen, og at det
fungerede ved, at beboerne selv gik ned og lagde nettet på om aftenen.
Tommy Høj Jensen gjorde opmærksom på, at der er regler for indretning af
legepladser herunder for net på sandkasser. Det betyder, at boligafdelingen
har ansvaret, hvis et barn eller andre kommer til skade.
En beboer foreslog, at man undersøger alternativer til net – f.eks. låg.
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Dirigenten konkluderede, at før der kan tages stilling til forslaget, så må
spørgsmålet om ansvar afklares.
Afdelingsmødet vedtog derfor at bede afdelingsbestyrelsen i samarbejde
med ejendomskontoret og administrationen afklare spørgsmålet om net
eller låg, sikkerhed og ansvar og fremlægge resultatet på det ordinære
afdelingsmøde i efteråret 2015.
d. Opstilling af bord- og bænkesæt (Ulla Hagen)
Ulla Hagen oplyste, at hun havde konstateret, at der nu var kommet flere
bord- og bænkesæt.
Tommy Høj Jensen bemærkede hertil, at sættene ganske rigtigt var
kommet ud på fællesarealerne, men at der blev flyttet rundt på dem i løbet
af dagen.
Tommy Høj Jensen oplyste, at der samme dag var kommet 2 nye sæt og
idéen var, at beboerne skulle vælge, hvilken type, der skulle indkøbes.
Claus Dahl oplyste, at hver afdeling kan beslutte at købe bord- bænkesat og
man betaler selv.
Det blev vedtaget, at ejendomskontoret sender materiale ud til beboerne
om valg af type af bord- og bænkesæt.
Ulla Hagen stillede sig tilfreds med dette og trak sit forslag med
bemærkning om, at hun håber de nye bord- og bænkesæt snart kan blive
indkøbt.
Tommy Høj Jensen bemærkede hertil, at der er 12 ugers leveringstid på
sættene.
d. Trampolin (Ulla Hagen)
Ulla Hagen informerede om, at hun efter forslaget var afleveret, havde
drøftet det forsikringsmæssige i forbindelse med opsætning af trampolin, og
at hun derfor frafaldt forslaget.
Dirigenten henviste til en artikel på DAB’s hjemmeside, der omhandlede
problematikken om ansvar for trampoliner i boligafdelinger.
8. Eventuelt
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Ulla Hagen spurgte om information i opgange, som er meget forskellig. Hvem
har ansvaret herfor?
Tommy Høj Jensen oplyste, at ejendomskontoret kun sætter deres vagtseddel
op, og at de tager forældet materiale ned, når de kommer rundt.
Der blev spurgt om, hvor motorcykler skal parkere.
Tommy Høj Jensen oplyste, at der ikke er dedikerede motorcykel p-pladser.
Claus Dahl gjorde opmærksom på, at parkeringsreglerne står i
ordensreglementet, og at der ikke må parkeres udenfor de dertil beregnede
områder. Det betyder, at parkering på grønne arealer, gangstier m.v. herunder
også ved tørre- og bankestativer er forbudt.
Preben Bøgvald bemærkede, at problemet med ulovligt parkerede motorcykler
ville blive løst ved indførelse af parkeringskontrol.
Lise Hansen, B12, spurgte om der var noget nyt vedrørende internet.
Bodil Madsen oplyste, at det er et punkt til drøftelse på dagsordenen på
repræsentantskabsmødet på torsdag den 22. juni 2015.
Tommy Høj Jensen bemærkede, at installationen er fra ca. 2004 eller 2005, og
at kvaliteten af det nuværende internet er meget forskellig fra hus til hus.
Bjørn, B7, nævnte, at en lejer i afdeling B10 er blevet bedt om at flytte, da
vedkommende holder indekat og spurgte, om man gør noget ved en tilsvarende
situation i afdeling B7.
Claus Dahl oplyste, at når afdelingsbestyrelsen får kendskab til ulovligt
husdyrhold, er der en procedure herfor.
Helle, B9, spurgte om hastigheden på afdelingens veje var et relevant problem.
Claus Dahl oplyste, at emnet har været oppe på et tidligere afdelingsmøde,
hvor der ikke var flertal for at nedsætte hastigheden til 40 km/t og opsætte
chikaner. Claus Dahl opfordrede til, at man stiller nyt forslag herom på næste
afdelingsmøde.
Dirigenten bemærkede, at der er mulighed for, at indbringe spørgsmålet om
hastighed på vejene i forbindelse med den igangværende høringsfase for den
kommende lokalplan. Han gentog, at der er høring om lokalplanen indtil 7.
august 2015 og borgermøde om denne den 22. juni 2015. Lokalplanen kan
hentes på ejendomskontoret og på kommunens hjemmeside.
Preben Bøgvald spurgte om godkendelse af budgetter for 2016.
CARLSHØJ
Afdeling B7 – B15
Claus Dahl oplyste, at det er under udarbejdelse og vil blive fremlagt til
godkendelse på det næste ordinære afdelingsmøde, der holdes i efteråret 2015.
Der var herefter ikke flere, der ønskede ordet til eventuelt, og dirigenten
konstaterede dermed dagsordenen for udtømt og gav ordet tilbage til
afdelingsformand Claus Dahl.
Claus Dahl takkede dirigenten for god mødeledelse og afdelingsmødet for god
ro og orden og en lødig debat.
Mødet sluttede kl. 21.09.
Tormod Ousager
Birthe Gram
Dirigent
Referent