Dispensation fra sø- og skovbyggelinjen til Spir/tårn Adresse

Anders Vestergaard
E/F Gurrehus
Center for Teknik, Miljø og Klima
Mailet dd
Natur og Miljø
Mørdrupvej 15
3060 Espergærde
Tlf. 49282582
[email protected]
www.helsingor.dk
Dato 25.03.2015
Sagsnr. 14/15648
Sagsbeh.
Hanne Wagnkilde
Dispensation fra sø- og skovbyggelinjen til Spir/tårn
Adresse
Matr.nr
Ejendom
Gurrevej 430, 3490 Kvistgård
1b Gurrehus, Tikøb
38758
Kære Anders Vestergaard - E/F Gurrehus
Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus,
Gurrevej 430.
Gurrehus med tårn og tag/spir.
Du har efterfølgende sendt en tegning, og vi har taget fotografiet ovenfor.
Vi har nu behandlet sagen og dispenserer fra sø- og skovbeskyttelseszonen til
Slotssøen og Gurrevang (naturbeskyttelseslovens § 16 og 17).
Baggrunden for tilladelsen er i hovedtræk
Baggrunden for tilladelsen, er, at



Der tidligere har været et tag/spir på tårnet, således at det ikke er
fremmet for og på bygningen
Taget/spiret sikrer bygningen mod indtrængende vand
Der er ikke opholdsareal i taget/spiret
Bemærk

Tilladelsen er omfattet af klageadgang – vi offentliggør tilladelsen på vores
hjemmeside 25. marts 2015 (se nedenfor)
Afgørelsen er truffet efter




Søbeskyttelsesbestemmelsen (naturbeskyttelseslovens § 16)
Skovbeskyttelsesbestemmelsen (naturbeskyttelseslovens § 17)
Klageadgang er fastlagt i naturbeskyttelseslovens § 78 (se nedenfor)
EU's habitatdirektiv, Bilag IV – listen over særlig sårbare og truede
dyrearter
Lovgivningen
Sø- og skovbeskyttelseszonerne i Naturbeskyttelseslovens § 16 og 17 indebærer
et generelt forbud mod at bygge inden for en afstand af 150 meter fra bredderne
til større søer og 300 meter fra skovbryn.
Bestemmelserne har til formål at sikre søer og skove som landskabstræk med
karakteristiske sammenhænge. Ligesom bestemmelserne skal sikre dyrs og
planters levesteder langs søer og skove.
Praksis (Natur- og Miljøklagenævnets) er generelt stram, når man som her er i
første række til søer og skove.
Gurrehus er endvidere omfattet af lokalplan 7.6, der indebærer, at det er
nødvendigt med dispensationer fra beskyttelseszonerne, til byggeri, der ikke
fremgår af lokalplanen.
Da her har været tag/spir før, har vi vurderet, at dispensation fra lokalplanen ikke
er nødvendig. Landzonetilladelse er heller ikke nødvendig, da her ikke er tale om
ændret anvendelse af bygningen eller af arealerne.
Ejendommen er i kommuneplanen værdifuldt landskab med kulturmiljø og
biologiske interesser. Ligesom den er nabo til Gurre Slot – middelalderruin – der
er kulturarvsareal (statslig udpegning).
2
Kort/luftfoto med placering af tag/spir
Gurrehus ved Slotssøen. Skovbeskyttelseszone er grøn, søbeskyttelseszone svagt
blå.
Luftfoto 2014 med Gurrehus. Søbeskyttelseszone (blå) og tårn (orange)
markeret. Hatten/spiret står nedenfor tårnet på dette luftfoto.
3
Projektet, ejendommen og sagsforløbet
Du har på vores opfordring sendt denne principtegning:
Taget er en trækonstruktion med zinkplader udvendigt.
Hertil har du forklaret os, at:



Du ville sikre bygningen mod indtrængende vand.
Her ikke er opholdsareal
At du ønsker at bygningen skal fremstå som en fortolkning, af bygningen i
begyndelsen af 1900-tallet.
4
Høring
Projektet har været i den lovpligtige høring hos skovejeren – Naturstyrelsen
Nordsjælland.
Naturstyrelsen har meddelt, ikke at have bemærkninger.
Baggrund og vurdering
Vi vurderer, at tårnet er foreneligt med bygningens stil og samtidig ikke griber
nævneværdigt ind i udsigten til sø- og skov.
Vores arkitektfaglige vurdering er:
Tårnet er kvadratisk i plan og opført af tømmer og tagbrædder med zink. Der er en lillekvist
på hver af de fire sider med en isat fast rude til lysindtag, men tagrummet skal ikke bruges til
opholdsareal.
Tårnet havde en borgagtig afslutning med et muret værn på godt 1 meter, som er taget ned.
Tårnets udsigtsterrasse er dermed nedlagt.
Det har et papdækket fladt støbt betontag, som har behov for et dækkende tag af zink, der
vil øge holdbarheden betragteligt. Materialet zink passer til tagfladerne af naturskifer på
Gurrehus med zinkinddækninger.
Gesimsen bliver beskyttet bedst muligt ved tårntagets svaj svarende til opskalkning
forneden. Tårnet udgør trapperummet i Gurrehus, hvilket arkitektonisk bliver yderligere
markeret ved opsætning af tårntaget, der afsluttes med en vindfløj foroven med angivelse af
verdenshjørnerne. Gurrehus er indvendigt blevet renoveret.
Rummene er i det store hele fra 1882, mens en renovering i 1916-18 for kong Georg af
Grækenland gav bygningen et mere barokagtigt udseende på kviste og tag samt mindre
udsmykning. Det nye tårntag lægger sig i forlængelse af den ombygning som en fri fornyelse
i harmoni med tagene af naturskifer og knappe detaljer ud over gesimser.
Tårnet vil ikke syne på afstand i forhold til Gurrehus, som ligger inden for søbyggelinjen for
Gurre Sø, men tvært imod fremhæve adkomsten, som der i renovering af haven fra indkørsel
op mod indgangen på hjørnet ved siden ad tårnet også er taget højde for og rumligt skabt
balance med.
5
Fotografi af
bygningen med
tag/spir over tårnet.
Fotografiet er fra
1888, taget af Carl
Curman før
ombygning i 1916
med forenkling og
mindre udsmykning
til følge
(barokagtigt).
Sammenlign med
billede, taget i
forbindelse med
sagen her.
Helsingør Leksikon har fundet fotografiet i databasen Kulturmiljöbild hos
Riksantikvarieämbetet i Sverige.
Vi har også vurderet, at taget/spiret ikke vil have afgørende betydning for
dyrearter, som måtte være her i nærheden og samtidig være omfattet af
beskyttelsen i EUs habitatdirektiv (Bilag IV). Da her netop er tale om et mindre
tag på en eksisterende bygning.
6
Klageadgang
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil
sige fristen for at klage er til og med 22. april 2015.
Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og
Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside.
Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at du kun kan opretholde
dispensationen, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det.
Klageberettigede er:






Modtageren af afgørelsen
Ejeren af ejendommen
Offentlige myndigheder
Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen
Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er
beskyttelse af natur og miljø
Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager
væsentlige rekreative interesser
Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget
til at klage.
Til klageberettigede
Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for
ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til
kommunen.
Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende
alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen.
Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen.
Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning,
når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er
modtaget rettidigt.
Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside
www.nmkn.dk. – Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis
medhold i klagen.
7
En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder
fra datoen for afgørelsen.
Med venlig hilsen
Hanne Wagnkilde
Arkæolog
Kopi til orientering
Foreninger:
Danmarks Naturfredningsforening – DN og DN-Helsingør:
[email protected] og [email protected]
Danmarks Ornitologiske Forening – DOF:
[email protected] og [email protected]
Dansk Botanisk Forening:
[email protected] og nbu@sj_botaniskforening.dk
Friluftsrådet, Nordsjælland:
[email protected]
Myndigheder:
Naturstyrelsen
[email protected]
8