For åbenhed og demokrati
For åbenhed og demokrati Den 3. december skal vi til folkeafstemning om Danmarks retsforbehold. Uden forbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet længere væk fra den danske befolkning. Derfor anbefaler Enhedslisten at stemme nej. Side 14-23 DECEMBER 2015 NR. 74 Tema: Medlemsblad for Enhedslisten – bevar retsforbeholdet + Tema: Bevar retsforbeholdet s14-23 INDHOLD Dette nummer Måneden der gik s3 Dagpengeaftalen s4 For åbenhed og demokrati Hvem svigter de udsatte? s5 Den 3. december skal vi til folkeafstemning om Danmarks retsforbehold. Uden forbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet længere væk fra den danske befolkning. Derfor anbefaler Enhedslisten at stemme nej. Kort nyt fra Folketinget s7 Valg i Tyrkiet s8 Flygtningeaftalen med Tyrkiet s9 Oliven og tåregas i Palæstina s10 + Gå på gaden for klimaet s8-9 Som optakt til klimatopmødet i Paris går verdens befolkning på gaden den 29. november og kræver handling. Dagen er udråbt til international klimadag. Herhjemme går Enhedslistens medlemmer helt i front i klimademonstrationerne. Valg i Colombia s11 Nyt fra Hovedbestyrelsen s27 Debat og annoncer s28-31 Quiz: Retsforbeholdet s32 Kontakt: [email protected] ISSN: 1903-8496 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: 33 93 33 24 Næste deadline: 2. december kl. 9.00 Flygtningeaktivisme fortsætter s24 Hvordan er det, vi taler? s25 Redaktion: Mikael Hertoft, Lole Møller, Nina Ericsson, Mikkel Lauritzen, Sarah Glerup, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup Hansen, Tobias Clausen, Anne Overgaard. Art Director: Maria Prudholm Kystnaturen er under pres s6 Uddannelsesprotester s7 Redaktør: Simon Halskov + Kommunale sparebudgetter s26 I 30 af landets kommuner er Enhedslisten med i næste års budgetaftale – en enkelt aftale mindre end sidste år. Rød+Grøn har talt med en Ø-repræsentant, der gik med, og tre, der måtte vende tomlen nedad til næste års sparebudget. Debatindlæg: Send til: [email protected] eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forside: Enhedslisten Fotos, der hentet på Flickr, må gengives under samme Copyright-licens, som de er udgivet under på Flickr.com. Oplag: 9.400 Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING COP 21 i Paris: Gå på gaden for fremtidens klima Søndag den 29. november er international demonstrationsdag som optakt til klimatopmødet i Paris. En lang række Enhedslistefolk er med til at planlægge demonstrationer i mange byer i Danmark. Den søndag skal vi alle på gaden. Vi skal vise, at Lars Løkke er på forkert kurs. Vi skal vise, at vi er mange, der tager klimakrisen alvorligt. Vi tager rødt og grønt tøj på, har bannere, skilte og flag med os, så ingen efter denne dag vil være i tvivl om, at vi tegner den rød-grønne kamp for klimaet. Det er desværre meget tvivlsomt, at klimatopmødet vil føre til en tilstrækkelig reduktion af CO2-udledningen. Men én ting er sikkert: klimakampen har aldrig været mere akut og mere påtrængende end i dag. Hvis vi ikke holder temperaturstigningen under to grader, ser fremtiden sort ud for vores børn og børnebørn. Derfor er klimakampen måske den vigtigste af alle kampe. 2 Rød+Grøn December 2015 Og derfor er det vigtigt, at Enhedslisten markerer sig stærkt i klimakampen. Der er ikke mange, der som os sætter fokus på de økonomiske og politiske interesser, som trækker i den forkerte retning for vores klima. Klimakampen er ikke bare grøn, men absolut også rød, og søndag den 29. november skal det ses tydeligt – på bannere, skilte og alt andet, vi kan finde på. Alle kan bidrage. På side 8-9 i dette Rød+Grøn og på www.enhedslisten.dk/cop21 kan du se, hvor og hvordan du kan deltage. Og du kan følge med på vores Facebook-kampagneside ”Klimakampen”, som vi forsøger at gøre til omdrejningspunkt for alle, der tager klimakrisen alvorligt. Derudover blogger jeg direkte fra forhandlingerne i Paris. Jeg glæder mig til at møde så mange af jer som muligt søndag d. 29. november. »Den 29. november skal vi vise, at Lars Løkke er på forkert kurs. Vi skal vise, at vi er mange, der tager klimakrisen alvorligt. At det er os, der tegner den rød-grønne kamp for klimaet.« Maria Reumert Gjerding Klimaordfører for Enhedslisten MÅNEDEN DER GIK Billedet I protest mod regeringens planer om at fjerne 75 millioner kroner fra vores fødeafdelinger inviterede jordemødrene til jordemoderkaffe foran Christiansborg. Jordemødrene har også startet en underskriftsindsamling for at lægge maksimalt pres på Lars Løkke og Thulesen Dahl. Find den og deltag på www.skrivunder.net/forum/146856. Foto: Johanne Schmidt-Nielsen Den gode nyhed I oktober drog en kvart million mennesker gennem Berlins gader i protest mod frihandelsaftalerne TTIP og CEAT, som EU i øjeblikket forhandler med USA og Canada. Det er de hidtil største protester mod frihandelsaftalerne, som vil svække forbrugerrettigheder, miljøbeskyttelse og national lovgivning for at give erhvervslivet mere frit spil. Citatet »Politisk lederskab af UNHCR er bydende nødvendigt for at sikre en forpligtelse til at sætte en stopper for fordrivelse fremkaldt af konflikter. Dette må gøres under hensyntagen til at sikre beskyttelse og menneskelig værdighed.« Den dårlige nyhed Til trods for løfter, håndslag og alliancer i valgkampen er et flertal på Christiansborg blevet enige om at tage flere penge fra de ledige og nyuddannede for at finansiere endnu en lappeløsning på dagpengeproblemet. - Selv med det nye system vil titusind mennesker miste dagpengene hvert år, så problemet er langt fra løst, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen, der kalder aftalen for et kollektivt og gigantisk politisk løftebrud. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i det CV, hun har uddelt i forbindelse med sit forsøg på at blive FN’s højkommissær for flygtninge – fire måneder efter, at hun førte valgkamp under slagordet ”Stramme asylregler”. Foto: Johannes Jansson-norden.org Rød+Grøn December 2015 3 Aktuel politik Foto: Jesper Svarre Dagpengeaftalen: Et gigantisk løftebrud Dagpengeaftalen mellem Venstre, DF og Socialdemokraterne løser ikke problemet for de arbejdsløse. De falder stadig ud af dagpengesystemet i stort tal, fordi der mangler job. De mindre forbedringer i aftalen er betalt af de arbejdsløse selv gennem forringelser for dimittender og indførelsen af karensdage. Dagpenge Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver Aftalepartierne lovede i valgkampen, at dagpengene ikke ville blive forringet. De lovede, at der skulle være mere tryghed. De løfter har de været ligeglade med. Deres aftale betyder, at dagpengeperioden fortsat er på to år, og der fortsat skal et års arbejde til at opnå dagpengeret. Der er bygget lidt mere fleksibel genoptjening ind, men det vil ikke forhindre mange i at falde ud. 4 Rød+Grøn December 2015 I den nuværende økonomiske situation vil der, inklusive effekterne af aftalen, falde mere end titusinde ud af dagpengesystemet om året. Mange af dem, som falder ud, vil ende uden forsørgelse, fordi de rammes af kontanthjælpsreglen, hvor ægtefællen med arbejde skal forsørge den arbejdsløse. Hvor mange og hvor hårdt det rammer, vil vi opleve i den kommende tid, hvor tusinder falder ud af de midlertidige redningsordninger, som blev presset igennem under den forrige regering. De holder op i løbet af 2016, og de kommer ikke igen, så der er intet sikkerhedsnet. Fagbevægelsen svigtede Enhedslisten var ikke inviteret til forhandlingerne med regeringen. De andre partier havde nok luret, at vi ville forlange substantielle forbedringer og imødegå enhver forringelse. Enhedslisten har forklaret enhver, som gad lytte, at det store problem er manglen på job og den utryghed, som dagpengereformen fra 2010 har skabt blandt de danske lønarbejdere. Vi har ligeledes tilkendegivet, at de meget rimelige krav, som fagbevægelsen har markeret sig med gennem de sidste år, også ville have Enhedslistens opbakning. På den baggrund er det besynderligt, at fagbevægelsens top, med LO og FTF’s ledelser i spidsen, har lagt navn til forringelserne. Fagbevægelsen skulle aldrig have ac- cepteret at sidde med i dagpengekommissionen, når udgangspunktet var, at det ikke måtte koste penge. For det er umuligt at forbedre et dagpengesystem, hvor der allerede er sparet mere end tre milliarder kroner, uden at føre penge tilbage. Vi kæmper videre LO og FTF valgte at indgå en pagt med djævlen, hvor de accepterede tre karensdage og en forringet dimittendsats. De åbnede en ladeport for politikerne, som bagefter kunne henvise til fagbevægelsen, når de skulle bortforklare, at regningen blev sendt til de arbejdsløse. LO og FTF accepterede den borgerlige idé, at de arbejdsløse selv er skyld i deres arbejdsløshed og bare skal have incitamenter til at tage kortvarige og lavtlønnede job. Så vil de arbejdsløse på magisk vis få fast arbejde. En jobkamp, hvis vigtigste Syge og udsatte svigtes hele vejen igennem systemet Arbejdsløse, syge, mennesker med handikap og socialt udsatte mennesker har fået deres vilkår markant forringet i de seneste år. Hvem har ansvaret for det? Er det regeringen, Folketinget, kommunerne, socialrådgiverne, sagsbehandlerne eller lægekonsulenterne? »LO og FTF valgte at indgå en pagt med djævlen, hvor de accepterede tre karensdage og en forringet dimittendsats. De åbnede en ladeport for politikerne, som bagefter kunne henvise til fagbevægelsen, når de skulle bortforklare, at regningen blev sendt til de arbejdsløse.« effekt bliver, at lønningerne presses nedad, fordi desperate arbejdsløse ikke har råd til at sige nej. Fagbevægelsen burde, som Enhedslisten og mange andre gode kræfter i fagforeningerne, have stået fast på, at dagpengeproblemet skulle løses gennem trygge dagpenge, hvor ingen falder ud og hvor man sikres job og uddannelse. Forløbet omkring dagpengeaftalen sætter en tyk streg under, hvor vigtig Enhedslisten er. Som en solidarisk stemme i Folketinget, der sætter lønmodtagernes tryghed over lusede kompromisser. Som en aktiv organisator af fagbevægelsens græsrødder og de protester, der er mod de utrygge dagpenge. Enhedslisten tør godt give de danske lønmodtagere et løfte: Vi bliver ved med at slås for solidariske og trygge dagpenge, indtil problemet er løst. Nedskæringer Åse Barfod, socialpolitisk medarbejder Det overordnede og det største ansvar for svigtet af syge og udsatte mennesker må klart placeres hos regeringen og i Folketinget. Det er de seneste tre regeringer, der har indgået aftaler om alle de nedskæringsreformer og forringelser, der har medført økonomiske og sociale problemer og fattigdom for store befolkningsgrupper. Siden 2010 har vi fået: en dagpengereform. En tilbagetrækningsreform, der næsten har afskaffet efterlønnen. En skattereform med nedsat regulering af overførselsindkomsterne. En førtidspensions- og fleksjobreform. En kontanthjælpsreform. En sygedagpengereform. En refusionsreform med 20 procent refusion for alle overførselsydelser. Den lave integrationsydelse, kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen er blevet genindført. Og senest har vi set en dagpengeaftale, der ikke genopretter forringelserne fra 2010. Et andet menneskesyn Oven i alle nedskæringsreformerne kommer regeringens årlige budgetaftaler med kommunerne, der tvinger kommunerne til nedskæringer på velfærden. Selvom kommunerne er blevet pålagt at udfolde alle disse forringelser, har de stadig et stort ansvar for at administrere lovgivningen bedst muligt og behandle borgerne ordentligt og anstændigt. Her halter det i mange kommuner og hos mange sagsbehandlere. Vi ser alt for ofte, at alt for mange borgere får en dårlig og nedladende behandling, når de møder op i jobcentret eller en anden forvaltning. Og vi ser, at der bliver truffet beslutninger hen overhovedet på borgerne; beslutninger, som de ikke har nogen indflydelse på, og som kan være stik imod deres behov og ønsker. Vi har brug for et andet menneskesyn. Vi har brug for, at den enkelte borger behandles med respekt for sin værdighed og integritet. Vi har brug for, at kommunen og sagsbehandleren i fællesskab med borgeren finder frem til løsninger, der fører til, at borgeren kan få et bedre liv. Vi har brug for at komme væk fra tankegangen, at det er borgerens egen skyld, at han eller hun er arbejdsløs. Vi skal frem til, at der skabes arbejdspladser, så borgeren kan tilbydes job. Samtidig har vi brug for, at indsatsen for mennesker, der er ramt af alvorlig sygdom, ulykke eller handicap, ikke kun drejer sig om, hvordan de syge kommer tilbage til arbejdsmarkedet, men om hvordan den enkelte syge borger får det bedst mulige liv. Hvad kan man gøre? Mange afgørelser er skønsafgørelser. Det betyder, at kommune og sagsbehandler kan have afgørende betydning for behandlingen af borgerens sag. Dermed kan den enkelte kommunalpolitiker og sagsbehandler gøre en forskel. Man kan oplyse borgerne om de muligheder og rettigheder, som lovgivningen giver. Man kan hjælpe de unge med vejledning, så de finder den rigtige uddannelse. Man kan tilbyde de arbejdsløse nødvendige kurser, så de er kvalificerede til de job, der er. Man kan bevilge revalidering til de, der ikke kan tåle at arbejde inden for deres hidtidige fag. Man kan bevilge fleksjob til de, der ikke kan arbejde på fuld tid. Man kan sørge for en effektiv og anstændig sagsbehandling, så de, der ikke kan arbejde, kan få bevilget pension efter det lovbestemte ressourceforløb. Man kan sørge for at tale med borgerne, inden man giver økonomiske sanktioner. Man kan sørge for boliger til de hjemløse. Endelig kan man fratage lægekonsulenterne den magt, som de enten selv har tiltaget sig eller som kommunerne har givet dem. De har efter lovgivningen ingen kompetence til at afgøre, om en syg borger skal meldes rask, eller om borgeren skal have forlænget sine sygedagpenge. Rød+Grøn December 2015 5 Aktuel politik Varde Kommune har fået grønt lys af regeringen til at inddrage en kystnær del af Blåvand til byggeri af luksuslejligheder – til glæde for de få. Kystnaturen er under pres Regeringen har blåstemplet ti projekter, der vil beklæde danske kyster med hoteller og ferieboliger. Samtidig har den bebudet en lempelse af den planlov, der sikrer kystlandskaberne. Enhedslisten mener, at tiltagene vil spolere en del af den vilde kystnatur, som er Danmarks naturgeografiske særkende. Natur Thyge Kristensen, Enhedslisten Esbjerg Det er næsten 100 år siden man for første gang vedtog en lovgivning, der beskytter og bevarer kysterne. Det er grunden til, at vi i 2015 stadig har den uberørte natur med fri adgang til kysterne. For at sikre det åbne kystlandskab og kystnaturen mener Danmarks Naturfredningsforening, at ny bebyggelse bør ske ved at omdanne og forny eksisterende byggeri, frem for at inddrage nye arealer nær kysten. Ifølge en Gallup-undersøgelse fra 2014 mener ni ud af ti danskere også, at de frie og ubebyggede kyster skal bevares, som de er, og via en underskriftindsamling har 120.000 mennesker ytret ønske om at bevare de frie kyster. Desværre lytter regeringen hel6 Rød+Grøn December 2015 ler ikke i denne sammenhæng til befolkningen. Således har den for nyligt givet grønt lys til ti projekter, der vil hejse byggekranerne over naturrig kyststrækning. Enestående natur i farezonen Varde i hovedlandet længst mod vest er Danmarks største kystturismekommune. 9,1 procent af alle Varde-borgere med job arbejder med turisme, og turistindtægterne tegner sig for 12,1 procent af skatteprovenuet. Området fra Blåvand i syd til Nymindegab i nord er storslået med enestående hedearealer, klitter og ubrudte strande. Glæden ved traveture, en dukkert i havet, frisk luft, ravsamling og kystfiskeri er ubeskrivelig – hele året. De enorme vidder og ubrudte kyster er enestående i international sammenhæng, og tiltrækker naturelskere fra hele Danmark og ikke mindst Tyskland. - Blåvand er en sand turistmagnet. Her omsættes for flere millioner dagligt i højsæsonen, og pænt resten af året. Selvom der er mange sommerhuse, findes der stadig perler med uberørt natur, og man kan observere de nord-sydgående fugletræk fra første parket, forklarer Arne Callesen, der er byrådsmedlem for Enhedslisten i Varde. Nu har Varde Kommune, der ellers lever godt af den unikke kyststrækning, imidlertid fået grønt lys af regeringen til at inddrage en kystnær del af Blåvand til byggeri af luksuslejligheder – til glæde for de få. Det er blot begyndelsen Planerne om kystnært byggeri på et af Blåvands sidste uberørte kystområder er blandt de ti projekter med kystbyggeri, som regeringen netop har godkendt. Det drejer sig om et ca. syv hektar stort område, der i dag bruges som korridor fra bebyggelse til kysten, og ikke mindst til rekreation. - Her vokser lyng, børn sætter drager op og man kan være heldig at se hugorme, firben og snoge. Med byggeprojektet vil legen, lyngen og faunaen forsvinde og erstattes med hegn og privat-skiltning, forklarer Arne Callesen og fortsætter: - Enhedslisten ønsker ikke et lukket luksusområde ved Blåvand Strand. Naturen bliver taberen, og investorerne til luksushusene vil løbe med hovedgevinsten. Desværre kan regeringens ti forsøgsprojekter, hvor der dispenseres fra naturbeskyttelses- og planloven, meget vel blot være begyndelsen, mener Henning Hyllested, Enhedslistens ordfører for turisme og landdistrikter. - Inden længe spiller regeringen ud med sine forslag til ændringer af de love, der beskytter kystnaturen. Forslagene vil afspejle den borgerlige tankegang, hvor ”naturen, det billige skidt” anses for et investeringsobjekt, der må vige for økonomiske interesser, såsom luksusboliger, forudser han. Henning Hyllested frygter, at der træffes kølige afgørelser på baggrund af rapporter og talkolonner. - I stedet bør politikerne selv tage ud og opleve, hvad det er for uerstattelige værdier, de er ved at sælge for ussel mammon, opfordrer han. Kort nyt fra folketinget Enhedslisten støtter ikke FN-mission i Mali ”KL må have drukket af potten” Penge til grøn og fri forskning FN har bedt Danmark om styrker til den fredsbevarende mission i Mali. Der ligger dog endnu ikke en klar beskrivelse af opgaven, og blandt andet derfor har Enhedslistens hovedbestyrelse på et ekstraordinært møde besluttet, at partiet ikke skal støtte en udsending af danske tropper. ”Der er ikke klare retningslinjer for de udsendte soldaters opgaver, rettigheder og pligter. Hvis danske soldater tager fanger, eller bidrager til at tage fanger, skal der ligge klare instrukser, menneskerettighederne og internationale love skal overholdes, og der skal føres dansk tilsyn med fangerne”, hedder det blandt andet i begrundelsen. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer støttede beslutningen, 3 var imod og 5 undlod at stemme. KL vil revurdere pensionen til 27.000 førtidspensionister. Et vanvittigt forslag, der vil skabe stor utryghed, mener Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen. - KL må have drukket af potten eller noget andet stærkt, når de foreslår, at alvorligt syge mennesker skal have frataget deres førtidspension og sendes ud på et arbejdsmarked, der allerede har vist, at det ikke har plads til denne gruppe borgere, mener han. Finn Sørensen mener i stedet, at man skal forsøge at skabe job til mennesker på førtidspension. - Dernæst bør man indføre et førtidspensionsbevis, så førtidspensionisterne kan føle sig trygge i at afprøve arbejde i mindre grad uden at frygte at miste retten til pension, foreslår han. Alle Folketingets partier har indgået en aftale om udmøntningen af forskningsreserven. - Vi har fået rykket meget på det kulsorte oplæg, regeringen kom med. Den hårdeste kamp har stået om midlerne til den frie forskning, som er fuldstændig afgørende for, at der bliver udviklet ny viden til vores samfund. Regeringens udgangspunkt var rystende 0 kr. Vi har forhandlet det op til 120 mio. kr., forklarer forskningsordfører Eva Flyvholm. Hun glæder sig også over, at det lykkedes at sikre midler til miljøforskningen. - Det er meget vigtigt, at vi er i front med grøn teknologi, for eksempel til at rense drikkevand. Både for vores livsvilkår og for vores eksport af miljøteknologi til resten af verden, påpeger hun. Skoledag blev protestdag Med råbene ”8 komma 7 – Esben du en tyv!” og ”Esben Lunde Larsen – stop nu besparelsen” protesterede 40.000 unge i Aarhus’ og Københavns gader i slutningen af oktober. Uddannelse Mai Villadsen, uddannelsespolitisk rådgiver Regeringens finanslovsforslag om at spare 8,7 mia., kr. på uddannelsesområdet de næste fire år trak den 29. oktober skoleelever i hele landet væk fra skolebænken og ud på gaderne til massive protester i Aarhus og København. Forud for demonstrationerne havde 102 skoler nedlagt undervisningen i protest. Eleverne brugte i stedet tiden på at male bannere og skrive læserbreve, som skulle få ministrene til at trække forslaget om uddannelsesnedskæringer tilbage. Demonstrationerne var arrangeret af Uddannelsesalliancen – et initiativ bestående af 38 forskellige organisationer lige fra Danmarks Lærerforening, FTF og Danske Socialrådgiverstuderende til NGO’er som IBIS. Samarbejdet i Uddannelsesalliancen fortsætter med møder og arrangementer for kvalitet i uddannelse og imod nedskæringer. Lærerfyringer og skolelukninger Enhedslisten har haft både uddannelses- og forskningsministeren i samråd om nedskæringerne og deres konsekvenser. Lige nu forventer man tusindvis af lærere fyret, en massiv skole- og uddannelseslukning i landområder og et kæmpe knæk i den uddannelseskvalitet, som allerede meldes voldsomt dalende mange steder. Enhedslisten har taget initiativ til en række møder i lokalafdelingerne, hvor vi inviterer Uddannelsesalliancen indenfor og diskuterer, hvordan vi lokalt kan spille ind i kampen mod nedskæringerne. Over 100 medlemmer har allerede deltaget i møder i Aarhus og København. De næste møder i rækken bliver i Aalborg den 11. november og Odense den 17. november. Foto: Michael Løgtholt Rød+Grøn December 2015 7 Klima Klimakampagne: Gå på gaden Søndag den 29. november er international klimadag, hvor verdens befolkning går på gaden og kræver handling som optakt til klimatopmødet i Paris. Herhjemme går Enhedslistens medlemmer helt i front i klimademonstrationerne. Klimaaktivisme Maria Temponeras, Miljøudvalget, Ida Søndergaard og Karl Vogt-Nielsen, klima- og miljørådgivere Selvom mange af os har travlt med valgkampen om retsforbeholdet den 3. december, så skal du naturligvis også på gaden søndag den 29. november, når der er international klimadag. Mange steder i landet arrangerer lokale kræfter, NGO’er og partier i fællesskab klimademonstrationer. Som medlemmer af En- hedslisten skal vi gå med og vise, at vi tager klimakrisen alvorligt og kræver handling. Overalt har Enhedslisten en vigtig rolle i at gøre demonstrationerne til en succes og samtidig sende et kraftigt signal om, at klimakampen ikke bare er grøn, men også rød. Et væld af klimaaktiviteter Mange lokale Enhedslistefolk er lige nu i fuld gang med at forberede en række klimademonstrationer og klimaevents rundt omkring i landet. Rød-grøn bus til Paris SUF og Enhedslisten arrangerer bustur til klimatopmødet i Paris. Vil du med, kan du få yderligere informationer på cop21.dk eller ved at skrive til Maria Temponeras [email protected] I hele landet er Enhedslistefolk i fuld gang med at forberede demonstrationer og events op til klimatopmødet. Vær aktiv for klimaet Flyer, skilte og masker Enhedslisten laver en A5-folder, som I enten selv kan trykke/kopiere eller bestille til uddeling. Vi laver A3-plakater med gode slogans, som I kan klistre på pap/masonit og skilte med i demoen. Vi forventer at trykke pap-masker med Lars Løkke. Kan bruges i demoer og events, hvor Løkke går med i demoen som ”moddemonstrant” med skilte om grøn realisme og ned med vedvarende energi. 8 Rød+Grøn December 2015 Sådan kan I markere klimatopmødet Selv hvis din lokalafdeling ikke involveres i en klimamarch, kan mindre absolut også gøre det. Her er nogle ideer til, hvorledes man kan synliggøre Enhedslisten lokalt søndag den 29. november – eller vælge en anden dag, hvor der er folk på gaden. I kan bestille eller selv trykke nogle flyers og mødes på byens torv, foran banegården, butikscentret eller andre steder, hvor der kommer folk forbi. Sådan kan du gøre det til en lille event: • Væk opsigt i rødt og grønt tøj • Skær en isflage af polystyren og sæt ungernes isbjørnebamser på den. God til byens • • • • springvand eller et havebassin på torvet. Kan også laves som hat. Del vand/saft med isterninger ud for at modvirke den globale opvarmning – evt. under sloganet: ”drik det, inden isen smelter”. Lav varm suppe til uddeling og tilbyd en isterning til suppen. Klæd jer ud som overklasseløg med masser af blingbling, og skål på klimaforandringerne med udsigt til varmere vejr i Danmark. Hold takketaler til Lars Løkke. Brug Løkke-masker. Invitér til en visning af Naomi Kleins film ”This changes everything” med efterfølgende diskussion. International klimadag Den 29. november går vi på gaden for klimaet. Indtil videre har Enhedslisten planer om følgende aktiviteter: for klimaet Andre afdelinger arrangerer busture til de byer, hvor der allerede er arrangeret demoer. Efter den 29. november bør ingen være i tvivl om, hvilket parti, der tegner kampen for klimaet i Danmark. Du kan gøre en forskel ved at gå med i din lokale klimademo. Frem til klimatopmødet i Paris vil Enhedslisten køre en grøn kampagne, bl.a. via partiets hjemmeside og Facebookside. Vi lancerer også en ny, grøn Facebookside kaldet ”Kli- Der er produceret en flyer til uddeling og små plakater med slogans, som kan bruges på pap/masonit i demoer. Vi har Lars Løkke-masker, så statsministeren kan gå med i demoen og se sur ud og kræve grøn realisme. Her på siderne kan du finde informationer om de klimademonstrationer og -events, der allerede er arrangeret. Hold desuden øje med Enhedslistens hjemmeside og Facebookside, makampen”, som skal være et samlingssted for dem, der går forrest i klimakampen herhjemme. der løbende vil offentliggøre nye informationer om Enhedslistens klimakampagne. KØBENHAVN Vi starter kl. 13 på Den Røde Plads ved Nørrebrohallen og slutter på Christiansborg Slotsplads med taler og musik. Arrangeres af en lang række ngo’er. Enhedslisten har egen blok med bannere, musik og taler undervejs. Kom evt. klædt i rødt og grønt. Mere inf : Karl Vogt-Nielsen [email protected] Peter Saxstrup Nielsen [email protected] AARHUS Vi mødes kl. 13 i Mindegade 10 til forvarmning, og går herefter samlet til Klimamarch. Mød gerne op i rødt og grønt tøj. Vi mødes også ugen før for at male bannere og lave skilte. Mere info: Anders Nielsen [email protected] SILKEBORG Der bliver et arrangement, men tid og sted er ikke fastlagt endnu. Mere info: Mikael Hasle [email protected] SKANDERBORG Fælles afgang med tog til Aarhus. Mere info: Maria Temponeras [email protected] Her finder du info ESBJERG Klimamarch i Esbjerg centrum kl. 13. Enhedslistens temaside om klimatopmødet: www.enhedslisten.dk/cop21 Mere info: Lars Mogensen [email protected] Enhedslistens interne Facebookgruppe for klimaaktivister: Gå ind på Facebook og søg på ”Enhedslistens klimanetværk” Vores udadvendte Facebookgruppe for klimaentusiaster: Gå ind på Facebook og søg på ”Grøn handling” Klimakampagnens kontaktpersoner: Maria Temponeras: [email protected] Karl Vogt-Nielsen: [email protected] AALBORG Vi samles på Honnørkajen kl. 12, hvor der bliver budt velkommen. Efterfølgende er der vandring igennem byen (ca. 2,5 km) og til Karolinelund med taler og livemusik. Mere info: Per Clausen [email protected] HJØRRING Forventet start kl. 13 på Sct. Olai Plads. Herfra går vi til Springvandspladsen, hvor der er musik og talere (Peder Hvelplund er konferencier). Mere info: Peder Hvelplund [email protected] SVENDBORG Afdelingen arrangerer fælles transport til klimamarch i København. Det skal du huske … • Selv to personer er nok til at lave en event, og selv blot en lille markering er vigtig. • Det er ikke for sent at få noget op at stå – det kan også ske efter den 29. november. • Vi ved godt, det er oveni EU-afstemningen, men prøv alligevel. • Snak med din afdelings kontaktperson, hvis du tager initiativ til en klimaaktivitet. • Samarbejd med andre grupper i byen, der er klimaaktive. • Hvis I ikke har eget arrangement, så arrangér fælles transport til nærmeste demo. Meld gerne til arrangøren, at I kommer – og til os, så vi kan annoncere det. Mere info: Jesper Kiel [email protected] ODENSE Forventer at koble sig på Svendborg-bussen til København. Mere info:Brian Skov Nielsen [email protected] Rød+Grøn December 2015 9 Internationalt Kurderne klarede spærregrænsen trods vold og trusler Valget i Tyrkiet fandt sted i en stemning af terror og indskrænkning af demokratiet. Alligevel kom det kurdiske venstrefløjsparti HDP ind i parlamentet. Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe havde organiseret en delegation med 12 kommunalpolitikere fra Enhedslisten og SF. Tyrkiet Mikael Hertoft Rød+Grøn Optakten til det tyrkiske valg bar stærkt præg af terrorbomber og anholdelser af regeringspartiernes politiske modstandere. - Der var en massiv stemning af undertrykkelse, især i de kurdiske områder. Vi besøgte landsbyer, hvor vandet var blevet lukket – de selvsamme steder, hvor befolkningen tidligere har stemt på HDP, fortæller Deniz Benli, som er skribent på den kurdiske hjemmeside Nudem. dk og med i Enhedslistens valgdelegation. - HDP oplyste, at mindst et par tusind af partiets aktivister blev tilbageholdt op til valget. Der var også mange eksempler på folk, som kunne stemme sidste gang, men som nu ikke var på valglisterne, og historier om offentligt ansatte, der fik besked på at stemme på regeringspartiet og fotografere stemmesedlen, fortæller Deniz Benli. Regeringspartiet uddeler privilegier For flere af Enhedslistens valgobservatører var turen en stærk oplevelse. - Det var tydeligt, at i områderne, hvor opbakningen til regeringspartiet er svag, er forholdene meget primitive, mens vilkårene er bedre de steder, hvor man er gode venner med AKP, fortæller Steen Andersen, der repræsenterer Enhedslisten i Brøndby. - Vi så det f.eks. hos alamitterne, der er kurdere og ikke bliver anerkendt som muslimer. Her var forholdene og befolkningens generelle sundhedstilstand meget dårlig. 10 Rød+Grøn December 2015 Men de blev simpelthen så glade, da vi kom. De var rørt over, at der var danske parlamentarikere, der interesserede sig for deres demokratiske rettigheder, fortæller Steen Andersen, der fik et klart indtryk af, at regeringspartiet presser folk til at stemme ”rigtigt” ved at skrue på privilegierne. To tyrkiske valg på under et halvt år Den 7. juni var der valg i Tyrkiet, som blev et chok og en skuffelse for den autoritære præsident Erdogan. Hans parti, AKP, tabte flertallet i parlamentet, mens kurdiske HDP fik over 13 procent af stemmerne og fik debut i parlamentet. Erdogan var ikke tilfreds og udskrev nyvalg med afholdelse den 1. november. Her fik han sit flertal men kom ikke af med kurderne – og han har heller ikke fået det to tredjedeles flertal, som ville give ham ret til at ændre forfatningen. Valgresultatet Forrige i procenter valgresultat AKP (regeringsparti): 49 41 CHP (socialdemokratisk, kemalistisk): 25 25 HDP (venstreorienteret, kurdisk): 11 13 MHP (højreorienteret, nationalistisk): 12 16 Øvrige: 3 5 - Det kan måske være forklaringen på, at en landsby, vi var i, ved valget i sommer stemte på HDP og i november stemte på AKP, bemærker han. Observatører truet med anholdelse Enhedslistens delegation var opdelt i undergrupper, og de fleste fik lov at arbejde uhindret. En enkelt gruppe blev dog truet med anholdelse. - Da vi havde været på syv valgsteder, blev vi stoppet af det lokale politi, som bad os om at forlade området. De truede med, at vi ville blive anholdt, hvis vi viste os på flere valgsteder. Det var i modstrid med, hvad den nationale valgkommission havde sagt, men det var de åbenbart ligeglade med, fortæller Bjarne Overmark fra Beboerlisten i Randers. Observatørerne fra OSCE (de europæiske landes officielle observation) har efterfølgende kritiseret det tyrkiske valg for ”den voldelige atmosfære, den stærkt indskrænkede ytringsfrihed og de mange arrestationer af partimedlemmer og kandidater – først og fremmest fra HDP”. Selvom HDP gik tilbage og Erdogan fik sit flertal, mener Deniz Benli dog, at valgresultatet har kurdiske lyspunkter. - Erdogans mål var at få valgt et nyt parlament, hvor HDP ikke var med. Men HDP kom ind, og det er en kæmpe sejr, når man ser på de helt horrible forhold, valget blev gennemført under. Og det er et signal til Tyrkiet om, at kurderne er en del af samfundet og skal tages seriøst, konkluderer han. Op til valget lukkede de tyrkiske myndigheder i bogstaveligste forstand for vandet i de områder, hvor det kurdiske parti stod stærkt. Foto: Jan Sefti (CC BY-SA 2.0) Foto: Spyros Papaspyropoulos (CC BY-NC-ND 2.0) EU svigter demokratiske kræfter i Tyrkiet EU vender ryggen til store demokratiske problemer i Tyrkiet i forsøget på at holde flygtninge ude af Europa. Det er yderst kortsigtet og betyder, at de demokratiske kræfter i landet svigtes. kansler Merkel at besøge den tyrkiske leder få dage før valget. Et statsbesøg, der blev aktivt udnyttet i AKP’s valgkamp. Løkke svigter Tyrkiet Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører Tyrkiet huser omkring 2,2 mio. syriske flygtninge. Blot omkring 200.000 af disse hjælpes i de statslige flygtningelejre. Resten må klare sig selv, og mange lever i den yderste desperation. Det gælder blandt andet de syrisk-kurdiske flygtninge, som bliver systematisk afvist af myndighederne. Derudover forsøger mange flygtninge fra Afghanistan, Iran, Irak og Afrika at komme gennem Tyrkiet til Europa. Disse flygtninge vil EU-lederne ikke have til deres hjemlande. Derfor presser EU-toppen den venstreorienterede græske regering for at få dem til at holde flygtninge på den anden side af havet, selvom tusinder allerede er druknet i forsøget på at komme til Europa. Samtidig bejler EU til den tyrkiske regering for at få dem til at holde flygtningene tilbage. Kritik tilbageholdt Mens kritiske journalister og oppositionspolitikere blev fængslet i Tyrkiet, rullede EU-toppen den røde løber ud, da den tyrkiske præsident Erdogan kom til Bruxelles i midten af ok- tober. Målet for EU var en aftale, der skulle få den autoritære tyrkiske præsident til at holde flygtninge ude af Europa. For Erdogan var målet at få international anerkendelse midt i den tyrkiske valgkamp. Mens det endnu er usikkert, om EU får de tyrkiske myndigheder til at begrænse antallet af flygtninge, der tager videre til Europa, har Erdogans islamistiske AKP-parti inkasseret en klar valgsejr med over 50 procent af pladserne i parlamentet. For at opnå en aftale med den tyrkiske regering har EU vendt ryggen til den tiltagende undertrykkelse i Tyrkiet. Helt uhørt har EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udskudt offentliggørelsen af EU’s årlige rapport om Tyrkiet. Højtstående EU-embedsmænd har over for Reuters bekræftet, at denne rapport rummer en voldsom kritik af krænkelser af retssikkerheden og ytringsfriheden og dokumenterer store problemer med politisk indblanding i domstolenes arbejde. Denne kritik ville have ramt Erdogan hårdt i valgkampen. I stedet blev rapporten tilbageholdt og den røde løber rullet ud for præsidenten. Ligeledes valgte den tyske For den demokratiske opposition i Tyrkiet er EU’s svigt et slag i ansigtet. Under valgkampen er mere end 260 venstreorienterede blevet dræbt. Partikontorer fra det socialistiske og pro-kurdiske HDP-parti er blevet brændt, og mere end 500 af partiets medlemmer og borgmestre sat bag lås og slå. Ligeledes er journalister blevet fængslet og de regeringskritiske medier lukket. Denne undertrykkelse truer med at kaste Tyrkiet ud i en blodig borgerkrig. For at tiltrække nationalistiske vælgere har Erdogan ladt fredsprocessen med PKK bryde sammen. Falder Tyrkiet sammen i en blodig borgerkrig, vil tusinder blive dræbt og hundredetusinder jaget på flugt mod Europa. EU’s politik er derfor yderst kortsigtet. Løkke afviste før det seneste EU-topmøde Enhedslistens forslag om at rejse de demokratiske problemer i debatten om flygtningeaftalen med Tyrkiet. Venstres ord om at hjælpe i nærområderne følges op med passivitet overfor den autoritære tyrkiske præsident. De største tabere bliver de mange flygtninge, der uden hjælp befinder sig i et land i tiltagende kaos. Rød+Grøn December 2015 11 Internationalt Mellem Bil’Ins oliventræer ligger bunker af tomme tåregaspatroner. En rejse gennem olivenmarker og tåregas I midten af oktober drog Enhedslistens Palæstinaudvalg på olivenplukker- og solidaritetstur i Palæstina. Rejsen bød på spændende samtaler med politisk aktive og fredsaktivister blandt både israelere og palæstinensere – men også på beretninger om drab på børn, overfald og den vold, der lurer lige under overfladen hver dag. Palæstina Allan E. Petersen, Palæstinaudvalget Centralt på Vestbredden, i et smukt men barsk og stenet landskab, ligger landsbyen Bil’In. Vi besøgte Bil’In under vores rejse i Palæstina, der også bragte os til Jerusalem, Bethlehem og Ramallah. I Bil’In har der hver fredag siden januar 2005 fundet en demonstration sted mod bosættelserne og det israelske murprojekt. Tusinder af udenlandske sympatisører, heriblandt Jimmy Carter, Mary Robinson og Desmond Tutu, har fundet vej til byen i de forløbne år. Bil’In har dannet forbillede for mange andre landsbyer på Vestbredden, hvor der nu også er store fredagsdemonstrationer. Under vores ophold i Bil’In deltog vi i fredagsdemonstrationen, der imidlertid var en svag afglans 12 Rød+Grøn December 2015 af tidligere års demonstrationer. Vi fik dog vores portion tåregas, talte med børn og unge og overnattede i byen. Dagen efter hjalp vi vore værter med at plukke oliven – mellem tomme hylstre fra tåregaspatroner og gummikugler. Olivenhøsten, der gerne gennemføres med international hjælp, er både en praktisk og en symbolsk handling, der bekræfter, at solidaritet og fremtidshåb kan vokse midt i stenørkenen. Muren udbygges En kombination af de ugentlige demonstrationer og en retssag ved den israelske højesteret har skaffet Bil’in en del af byens jord tilbage, men den er nu omgivet af tre store bosættelser. Og muren udbygges stadig. Når den er færdig, vil den være 790 km lang. Den er umulig at undgå, når man rejser i Palæstina. Et arkitektonisk makværk i beton og pigtråd, der får Berlinmuren til at ligne et kolonihavehegn og vidner om, at Israel har taget det meste og det bedste af det såkaldte ”Hellige Land” – inklusive det kostbare drikkevand. I 2004 erklærede den internationale domstol i Haag i en udtalelse, at muren krænkede internationale konventioner og derfor skulle fjernes. Pigtråden vokser imidlertid stadig, og de mange check-points tvinger palæstinenserne til ventetider, omveje, afvisninger og andre ydmygelser. Bryd tavsheden Under indtryk af den opblussende vold, der hver dag op til rejsen sendte aviserne på gaden med dramatiske overskrifter, afstod vi fra at besøge brændpunkter som Hebron og Gaza. Alligevel fik vi vidnesbyrd om undertrykkelse og vold. En aften mødtes vi med tre israelere, der repræsenterede ”Breaking The Silence”, en organisation af israelske soldater, der taler åbent om undertrykkelsen af palæstinenserne. - Formålet med det israelske militærs indsats på Vestbredden er, at det skal kunne føles, at soldaterne er der, at den israelske hær er der. Soldaterne sidder hele tiden på nakken af dig, foretager tilfældige husundersøgelser og kropsvisitationer for at vise deres magt, forklarede organisationens repræsentant. Efter en uge i Palæstina er vi vendt hjem med stærke indtryk og forfærdende historier – men også med fornyet håb for fremtiden. For midt i elendigheden er der også folk, der tør tage til genmæle mod undertrykkerne. Hør mere om Palæstina Hvis I gerne vil have et oplæg om Palæstina i jeres lokalafdeling eller lave et offentligt møde, så kommer rejsedeltagerne gerne ud i alle dele af landet. Skriv til [email protected] og læs mere på www. palaestina-info.dk. Afgørende valg på vejen mod fred En delegation af kommunalt valgte og frivillige fra Enhedslisten tog i slutningen af oktober på valgobservation til lokal- og regionalvalgene i Colombia. Her følger en rejseberetning fra delegationen. Colombia Julie Wetterslev og Anne Rehder Dagen før vi rejste fra Danmark, gik vores officielle status som valgobservatører ved Colombias lokalvalg igennem. Vi tog derfor motiverede af sted, i håbet om, at vores tilstedeværelse kunne bidrage lidt til at sikre et mere fredeligt og transparent valg. Det er der brug for netop nu, hvor fredsforhandlingerne mellem den colombianske regering og oprørsbevægelsen FARC er gået ind i den afgørende slutfase. De to parter har forpligtet sig til at nå en endelig aftale senest i marts 2016. At gå på to ben Enhedslisten var inviteret til Colombia af den sociale bevægelse Marcha Patriótica, som i alliance med en række politiske partier for første gang præsenterede kandidater ved dette valg. Organisationen, der blev stiftet i 2012, har givet de sociale bevægelser en samlet stemme og presser på for en fred med social retfærdighed. Indtil dette valg har organisationens fokus været på at styrke bevægelserne lokalt, så civilsamfundet kan stå stærkt i en implementering af en fredsaftale. Håbet er, at en fredsaftale kan åbne det politiske rum, så venstrefløjen kan deltage uden at blive forfulgt. Herigennem håber man at opnå en bedre fordeling af goderne og sikre den colombianske befolkning grundlæggende rettigheder. Lokalvalget var bevægelsens første deltagelse i en valgproces, og det har ført til svære diskussioner om, hvordan man kan gribe en valgopstilling an, når det politiske system forsat er lukket og korrupt. - Det er vigtigt for os, at arbejdet med valgprocesser og parlamentarisme ikke afleder vores opmærksomhed fra den folkelige mobilisering. Men vi valgte at stille op for at sende et signal til regeringen om, at hvis den virkelig mener det her med freden, så skal der være mulighed for, at vi kan deltage, forklarede David Gomez, som er en af bevægelsens tre internationale koordinatorer. Valg i skyggen af vold På selve valgdagen deltog Enhedslisten som observatører gennem den uafhængige colombianske NGO Misión de Observación Electoral (MOE). Vi var placeret i fire forskellige regioner i Colombia: hovedstaden Bogotá, den mellemstore by Villavicencio i Metaregionen, og i landsbyerne Tibú i Norte de Santander og Argelia i Caucaregionen. I Bogotá forløb valget fredeligt, selvom valgdeltagelsen både der og i resten af landet var bekymrende lav. Ude i landet var fusk og uregelmæssigheder dog ikke til at overse, og enkelte steder blev stemmebokse brændt af. I Villavicencio, Tibú og Argelia var der rapporter om stemmeopkøb, brud på valgproceduren og kampagneaktiviteter foran valgstederne, selvom dette er forbudt. I Argelia måtte vores observatører trække sig ud, efter politiet havde lukket valgstedet og kastet tåregas mod en vred folkemængde, der protesterede mod valgsvindel. På trods af vold på valgdagen og drab på mere end 14 kandidater før valget, så rapporteres det, at valget er det fredeligste i mange år. Selvom håbet om en sejr til venstrefløjen var stort, så vandt højrefløjen i Bogotá, og venstrefløjen gik ikke betydeligt frem på landsplan. Der er dog det positive ved valgresultatet, at de ultra-højrekræfter, der modarbejder fredsprocessen og er knyttet til eks-præsident Alvaro Uribes fløj, ikke fik store sejre. Det betyder, at håbet for implementeringen af en fredsaftale og dermed håbet om forandring forsat kan blomstre. Rød+Grøn December 2015 13 Tema: Den 3. december skal vi til folkeafstemning om Danmarks retsforbehold. Uden forbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet længere væk fra den danske befolkning. Derfor anbefaler Enhedslisten at stemme nej. For åbenhed og demokrati 14 Rød+Grøn December 2015 »Folkeafstemningen harmonerer ikke med grundloven. § 20 hjemler ikke, at Folketinget får fuldmagt til senere med almindeligt flertal at beslutte, hvilke dele af dansk suverænitet man vil overdrage til EU. Men ved et ’ja’, vil folkeafstemningen 3. december blive den sidste af sin slags, før hele retspolitikken kan overføres til EU.« Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening Det betyder retsforbeholdet Snart skal vi beslutte, om vi vil bevare Danmarks retsforbehold over for EU eller afskaffe det til fordel for den såkaldte tilvalgsordning. Enhedslisten kæmper for et nej. Det gør vi, fordi vi er vilde med demokrati, retssikkerhed og mangfoldighed. Pernille Skipper, retsordfører Uden retsforbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet længere fra den danske befolkning. Regler for skilsmisser, strafniveauer, forældremyndighed, politi og meget mere vil fremover kunne blive bestemt i EU i stedet for i Folketinget. Tilvalgsordningen betyder nemlig reelt, at vi med det samme opgiver magt til EU på en lang række områder, og at et flertal i Folketinget kan overføre endnu mere magt senere uden at spørge befolkningen om lov. Når først suveræniteten er afgivet, kan vi ikke fortryde igen. Og vi kan ikke længere bare stemme på en anden politiker for at få en anden politik. Det er altså i høj grad et spørgsmål om demokrati, når vi siger nej. Ringere retssikkerhed Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, så fører det også til dårligere retssikkerhed, mere overvågning af uskyldige borgere og ringere kontrol med politiet. F.eks. vil italienske eller rumænske domstole kunne beslutte, at danske hjem skal ransages og danske borgeres ejendele beslaglægges – uden at danske domstole kan kontrollere beslutningen. Også selvom der er store problemer med korruption og manglende retssikkerhed i andre EU-lande. 28 landes domstole, med 28 forskellige standarder for retssikkerhed, kan hver især gribe ind over for borgere i alle de andre lande. Det giver meget uforudsigelige regler for det enkelte menneske. Der vil også blive indført overvågning af samtlige flypassagerer i det såkaldte PNR-register, og vi vil aldrig igen kunne forlade Europol, som slet ikke er underlagt den samme demokratiske kontrol som det danske politi. Skal vi ikke sidde med ved bordet? Vi hører tit, at det er godt at sidde med ved bordet, når ny EU-lovgivning skal forhandles på plads. Men at sidde med kan reelt blive en trussel mod mangfoldighed og progressiv lovgivning. Vi vil kunne blive forhindret i at tænke nyt og gå foran på retsområdet, f.eks. i forhold til homoægteskaber eller alternative strafformer. Hvis vi vil sidde med ved bordet, når det laves ny lovgivning i EU, skal vi nemlig acceptere slutresultatet – uanset hvad vi mener om det. Vi kan ikke forlade bordet igen. Det kan føre til radikalt anderledes love end dem, vi kender i dag, fordi vi skal blive enige med 27 meget forskellige lande. Et flertal af dem har forbud mod homoægteskaber, og flere har forbud mod abort og store problemer med ytringsfrihed. Brug for alle Vi vil i de kommende uger møde mange myter. Det er f.eks. ikke sandt, at retsforbeholdet forhindrer Danmark i at hjælpe flygtninge i fællesskab med de andre europæiske lande. Og selvom vi bevarer retsforbeholdet, kan dansk politi stadig samarbejde med andre lande. Samarbejde, som er forpligtende og internationalt, går Enhedslisten absolut ind for. Men det skal bygge på gennemsigtighed og demokrati for befolkningerne. Og det må aldrig gå på kompromis med vores retssikkerhed. Dyk ned i argumenterne på de næste sider af Rød+Grøn, og find endnu flere på www.bevarretsforbeholdet.dk. Kast dig ud i det! Vi har brug for alle kræfter i den næste tid. Rød+Grøn December 2015 15 Tema Det handler valget i virkeligheden om Søren Søndergaards råd: Glem paragrafferne og mærk efter i maven, inden du går i stemmeboksen. For valget handler om din tillid til, at Folketingets flertal altid vil gøre det rette. Sarah Glerup, Rød+Grøn Den 3. december skal vil til stemmeurnerne. Vi skal stemme ja eller nej til at bevare Danmarks retsforbehold over for EU. Men hvad er det mere konkret, vi skal tage stilling til? Er det politisamarbejde, er det flygtningepolitik, er det EU-bureaukrati eller noget helt fjerde? Rød+Grøn har bedt om klar tale fra 16 Rød+Grøn December 2015 EU-ordfører Søren Søndergaard, der selv har været medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen. - I dag skal den danske befolkning godkende det ved en folkeafstemning, før Danmark kan gå med i retspolitik i EU. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, så bliver befolkningen koblet af. Så bliver det alene op til et flertal i Folke- tinget at afgøre, om Danmark skal gå med på et område, som et flertal i EU derefter får magten over. EU’s magt er for altid Men en tilvalgsordning for politikerne er vel ikke et problem, når vi selv vælger politikerne. Vi kan vel bare vælge nogle andre, hvis de træffer dårlige beslutninger? Nej, forklarer Søren Søndergaard. Har man først én gang sagt ja til bare at forhandle en retsakt i EU, så binder tilsagnet. - Man kan ikke trække sig, hvis forhandlingerne fører til et håbløst resultat, eller hvis EU-domstolen fortolker retsakten på en uventet »Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, så bliver befolkningen koblet af. Så bliver det alene op til et flertal i Folketinget at afgøre, om Danmark skal gå med på et område, som et flertal i EU derefter får magten over.« måde. Man kan heller ikke vælge nye politikere og med et nyt folketingsflertal sige ”det er vi ikke enige i længere – det vil vi ikke være med til.” Den magt, vi uden retsforbeholdet flytter fra befolkningen til et flertal i Folketinget, det er en ret til – til evig tid – at overføre magt på retsområdet til EU, fastslår han. - Lad os tage et konkret eksempel: Lige nu ønsker et flertal i Folketinget, at børn under 15 år skal kunne sættes i fængsel. Det bliver sikkert vedtaget. Hvis det nu viser sig at få negative konsekvenser – f.eks. at børn bliver mere kriminelle af at sidde i fængsel – så kan vi vælge et nyt Folketing, som kan hæve den kriminelle lavalder igen. Men hvis der kommer en retsakt i EU, der indfører en kriminel lavalder på 12 år, som den er i en række EU-lande. Hvis vi på dét tidspunkt har et folketingsflertal á la i dag, der tilslutter sig retsakten. Så nytter det ikke at vælge et nyt Folketing. Så er vi bundet til den nye kriminelle lavalder, indtil hele EU-systemet en dag måtte vælge noget andet. Vores tradition for at vælge folk, vedtage love, gøre erfaringer og så ændre og forbedre de love – det, der hedder demokrati – det er slut for Danmarks vedkommende på de områder, hvor vi giver EU magt. Det handler ikke om Europol Spørgsmålet om demokrati fylder uendeligt lidt i ja-partiernes kampagner. Her er hovedfokus at bekæmpe international kriminalitet. »Man kan ikke trække sig, hvis forhandlingerne fører til et håbløst resultat, eller hvis EU-domstolen fortolker retsakten på en uventet måde.« Foto: Mark Knudsen Men den vinkling er i bedste fald vildledende. - Hvis man afleverede Venstres plakat til forbrugerombudsmanden, så ville partiet få en alvorlig påtale. For valget handler altså ikke bare om politisamarbejde. Vi stemmer om hele 22 retsakter. Ingen af dem handler om Europol, for dén retsakt er slet ikke færdigforhandlet. Den eksisterer indtil videre kun som et forslag, og vi aner ikke, hvordan den vil ende med at se ud. Danmark køber altså virkelig katten i sækken på det punkt, siger Søren Søndergaard. - Men de 22 retsakter er sådan set det mindste af det. Vi skal også tænke på alle de retsakter, som i al evighed fremover kan blive lavet i EU. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, så giver vi et tilfældigt flertal på Christiansborg med 90 mod 89 mandater ret til at overdrage magt til EU, uden at et senere Folketing kan trække magten tilbage igen. Derfor er det galimatias at hævde, at det her valg bare handler om Europol. Søren Søndergaard understreger, at retsforbeholdet på ingen måde udelukker Danmark fra internationalt politisamarbejde. Allerede i dag samarbejder Europol med lande, der er helt uden for EU, og på samme måde vil Danmark kunne få en parallelaftale. Det er ikke i EU’s interesse, at Danmark skulle blive et tilflugtssted for internationale forbrydere. Så også på det punkt er ja-partiernes kampagne vildledende. Retsforbeholdet virker faktisk Det kan være svært at forstå, hvorfor retsforbeholdet pludselig er et problem i forhold til Europol, når det ikke har været det før. Forklaringen er, at Europol skal gå fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at blive overstatsligt i EU. »Valget handler altså ikke bare om politisamarbejde. Vi stemmer om hele 22 retsakter. Ingen af dem handler om Europol, for dén retsakt er slet ikke færdigforhandlet.« - I 1992 lagde Maastricht-traktaten skinnerne ud til en decideret EU-stat med fælles hær, fælles politi, fælles retsvæsen og mønt. Da danskerne stemte nej, bremsede det for den udvikling. For man kan ikke ændre i EU’s traktater, med mindre alle medlemslande er enige. Det problem løste nogle EU-hjerner ved at give Danmark undtagelse på de områder, som vi og faktisk også mange andre europæere var kritiske over for. Undtagelsen blev formuleret som, at ”Danmark deltager fuldt og helt i det mellemstatslige samarbejde”. Men altså ikke i det overstatslige. Et spørgsmål om tillid Overstatslig politik kræver alene, at et flertal i EU er enige. Så skal resten af landene følge trop. Mellemstatsligt samarbejde kræver derimod, at alle landene er enige. - Undtagelsen betød, at Danmark aldrig kunne blive stemt ned eller tvunget til noget af et flertal i EU. Men med Lissabon-traktaten i 2009, som vi slet ikke fik lov at stemme om, blev det besluttet at gøre det mellemstatslige retssamarbejde overstatsligt. Det vil sige, at de steder, hvor vi har været med på mellemstatsligt niveau – f.eks. i Europol – der kan vi ikke automatisk være med længere. Reelt kan man sige, at nu fungerer retsforbeholdet faktisk i praksis. Og så vil ja-partierne have det væk. De fleste af ja-partierne prøver at holde fokus på Europol. Et enkelt ja-parti, nemlig Alternativet, hævder, at valget handler om Danmarks versus EU’s flygtningepolitik. Men flygtningepolitikken er slet ikke en del af afstemningen den 3. december, påpeger Søren Søndergaard. - Hvis der er ét område, hvor ja-partierne er enige om aldrig nogensinde at give EU magt, så er det asyl- og flygtningesamarbejdet. Derfor har de aftalt, at så længe bare ét af deres partier er imod at overføre flygtningepolitikken til EU, så skal alle de andre partier, inklusiv SF og De Radikale, også stemme imod. Tilbage står det, som er valgets virkelige kerne. Den behøver man ikke læse retsakter for at tage stilling til. - Faktisk er det meget enkelt: Det handler ikke om en masse paragraffer, men om hvorvidt man har tillid til de danske politikere. Ikke bare dem, man selv stemmer på, men det til enhver tid siddende flertal, mener Søren Søndergaard og uddyber: - Har man aldrig oplevet, at danske politikere har givet for meget magt til EU uden helt at have gennemskuet konsekvenserne? Så kan man roligt stemme ja, for så er tilvalgsordningen fin. Men har man en enkelt gang eller to oplevet, at politikerne gav EU for meget magt eller bagefter sagde ’det anede vi ikke’? Så bør man alvorligt overveje at stemme nej. »Hvis der er ét område, hvor ja-partierne er enige om aldrig nogensinde at give EU magt, så er det asyl- og flygtningesamarbejdet.« Rød+Grøn December 2015 17 Tema Familieret uden forbehold Hvad sker der med familieretten, hvis Danmark ophæver retsforbeholdet? Line Barfod, jurist og tidligere MF for Enhedslisten To kvinder får et barn sammen i Danmark. Den mand, der er sæddonor, flytter til Litauen efter et job og anlægger så sag for at få barnet. Vil han kunne det? En dansk kvinde flytter til Spanien og bliver dér skilt fra sin mand i Danmark. Vil danske myndigheder kunne pålægges at inddrive et ægtefællebidrag på f.eks. 5.000 kr. månedligt fra ham? En dansk mand har fået barn med en polsk kvinde, uden at de var gift. Vil han så kunne fastholde fælles forældreansvar og samvær, hvis »Mange års hårdt arbejde har sikret sejre, der kan blive annulleret, hvis der pludselig skal tages hensyn til retsopfattelser i f.eks. Litauen, hvor børnebøger om homoseksuelle forbydes.« kvinden flytter til Polen med barnet? Ingen kan i dag svare på disse spørgsmål, for ingen kender retstilstanden i samtlige 28 EU-lande. Men en umiddelbar konsekvens af at ophæve dansk suverænitet på retsområdet vil være, at vi fremover straks skal anerkende andre landes afgørelser. De vil blive truffet efter det pågældende lands love, ikke efter dansk lov. I tilfælde af usikkerhed eller uenigheder, kan man ikke forudsige, hvad EU-domstolen vil dømme. Uforudsigelige konsekvenser På et tidspunkt vil EU formentlig gå videre og lave fælles regler på familieretsområdet, ligesom vi har set det på andre områder. Når det sker, så skal Folketinget på forhånd sige ja til, om Danmark f.eks. skal være med i fælles regler om skilsmisse – selvom Folketinget endnu ikke aner, hvordan de fælles regler ender med at se ud. Siger Folketinget ja, så får Danmark lov at sidde med ved bordet under forhandlingerne, men det gør EU-lande med helt anderledes syn på familieret også. Og så er det ikke sikkert, at Danmark kan beholde vores nuværende regler om regnbuefamilier, fælles forældreansvar, udstrakt mulighed for samvær med børn osv. For har man først sat sig ved forhandlingsbordet, så vil de regler, der ender med at blive vedtaget i EU, gælde i Danmark – uanset hvad vi mener om resultatet. Ikke blot skræmmekampagner I de næste uger vil vi fra ja-sigerne høre, at det scenarie, jeg ridser op, er lutter skræmmekampagne. Det samme sagde de om arbejdsmarkedsforhold i 1972: EU ville aldrig blande sig i forholdene på det danske arbejdsmarked. Det har vist sig at være forkert. I de seneste år har en række domme fra EU-domstolen fået afgørende indflydelse på netop det danske arbejdsmarked. Danske fagforeninger må f.eks. ikke længere kræve, at arbejdere fra andre EU-lande skal have samme løn- og arbejdsvilkår som danske arbejdere. Også på miljøområdet har vi oplevet, at EU-regler forhindrer Dan- mark i at gå forrest og f.eks. forbyde gift i madvarer eller farlige kemikalier i legetøj til børn. Årelangt arbejde i farezonen Herhjemme har mange års hårdt arbejde ført til regler, der i dag sikrer homoseksuelle ret til ægteskab og regnbuefamilier til forældreansvar og samvær. Disse sejre kan blive annulleret, hvis der pludselig skal tages hensyn til retsopfattelser i f.eks. Litauen, hvor børnebøger om homoseksuelle forbydes. Det samme kan overgå vores måde at gøre forældreskab på. I mange lande har man ikke regler om fælles forældreansvar, og et lille barn har sjældent meget samvær med sin far, hvis forældrene er skilt. Det kan igen blive hverdag i Danmark, hvis der skal findes fælles EU-regler. Så længe reglerne fastlægges i Folketinget, så kan vi skifte politikerne ud, hvis vi er utilfredse med de love, de vedtager. Men hvis reglerne fastlægges i Bruxelles ud fra retsopfattelsen i 28 meget forskellige lande – så bliver det langt sværere at påvirke og ændre på dem. EU er ikke garant for menneskerettigheder EU-domstolen har afvist, at EU kan tiltræde Menneskerettighedskonventionen, fordi menneskerettigheder dermed vil stå over det indre marked. Og mens EU prompte skruer bissen på, hvis medlemslande ikke følger EU’s økonomiske styring, så har EU konsekvent set gennem fingre med medlemslandes krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder. Pres på den mangfoldige familielovgivning i Danmark Uden retsforbeholdet vil 27 andre lande få indflydelse på fremtidens regler om forældremyndighed og ægteskabslovgivning i Danmark. F.eks. er abort forbudt i Polen, Irland og Malta, og kun et mindretal af EU-medlemslandene har tilladt ægteskab for personer af samme køn. De lande kan presse Danmarks muligheder for at gå foran med progressiv og mangfoldig lovgivning. Foto: mrhayata (CC BY-SA 2.0) 18 Rød+Grøn December 2015 Norėdamas parodyti savo dėkinguma, karalius pasiūlė savo dukrą Leną, bei pusę karalystės, princui. Tegner: Sarah Glerup. Oversætter: Darius Kinderis Aš esu tikras, kad ji susitikinėja su mano seserimi Lana.... Ar supyktum jei priimčiau karalystę, bet atsisakyčiau tavo dukros rankos? Vėliau princas vedė slaugę ir susilaukė trynukų. Karalius išėjo į pensiją ir išsikraustė į savo vasarinę pilį Prancūzijoje. Lena ir Lana atidarė karališką prieglaudą kačiukams našlaičiams. Ir visi gyveno ilgai, bei laimingai. Den litauiske tekst oversat til dansk: For at vise sin taknemmelighed tilbød kongen sin datter Lena og det halve kongerige til prinsen. ”Er det okay, hvis jeg takker ja til kongeriget, men afslår din datters hånd?” ville prinsen vide. ”For jeg er ret sikker på, at hun gør kur til min søster Lana...” Senere giftede prinsen sig med en sygeplejerske og fik enæggede trillinger. Kongen trak sig tilbage til sit sommerslot i Frankrig. Lena og Lana åbnede et kongeligt kattehjem for forældreløse killinger. Og alle levede lykkeligt til deres dages ende. Hvis litauisk homo-lov gjaldt i Danmark … Uden retsforbeholdet vil 27 meget forskellige lande på sigt få indflydelse på f.eks. familie- og ægteskabslovgivning i Danmark i fremtiden. Men også her og nu vil det få konsekvenser at afskaffe forbeholdet. Pernille Skipper, retsordfører Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil der i nogle tilfælde blive indført ”gensidig anerkendelse”. Det betyder, at andre EU-landes domme vil gælde i Danmark, uden at danske domstole kommer ind over. F.eks. kan udenlandske domstole træffe afgørelse om ransagninger eller beslaglæggelser i danske hjem, og vi skal også anerkende afgørelser om skilsmisser, arv og forældremyndighed. Den form for blind tillid bør man være bekymret for, når man ser de store forskelle på retssystemerne i EU. Italien har f.eks. store problemer med korruption ved domstolene, og Rumænien blev alene i 2014 dømt 18 gange for manglende adgang til en retfærdig rettergang ved Menneskerettighedsdomstolen. Ungarn er gentagne gange blevet kritiseret af Europarådet for politisk indblanding i domstolene. Disse lande vil fremover kunne træffe afgørelser med gyldighed for danske borgere. Og problemet kan blive mere konkret: Litauen har forbudt såkaldt ”homoseksuel propaganda” efter inspiration fra Putins lovgivning i Rusland. Det kan ramme en dansk borger, hvis vi afskaffer retsforbeholdet. Den gensidige anerkendelse indebærer nemlig også, at selvom en handling ikke er ulovlig her, så skal dansk politi udlevere oplysninger fra politiets databa- ser, afhøre vidner eller mistænkte eller udlevere identiteten på indehaveren af en IP-adresse eller telefonnummer. ”Kontoret for Inspektion af Journalistisk Etik” i Litauen udstedte i 2014 forbud mod et børneeventyr om en pige med to forældre af samme køn, fordi bogen indeholdt ”skadelig, primitiv og målrettet propaganda for homoseksualitet”. Tosset lovgivning, ja. Men uden retsforbeholdet, så kan en litauisk domstol – når Rød+Grøn med ovenstående tegneserie lægges på nettet – kræve oplysninger om vores tegner udleveret af dansk politi. Rød+Grøn December 2015 19 Tema Foto: Kim Tolstrup -Wiki Derfor siger de ’nej’ Både Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU anbefaler at stemme nej til at afskaffe retsforbeholdet. Men de fire partier har forskellige grunde til at anbefale danskerne at stemme nej. Få et overblik her. Enhedslisten Liberal Alliance Uden retsforbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet endnu længere væk fra den danske befolkning. Regler for skilsmisser, strafniveauer, forældremyndighed, politi og meget mere vil fremover blive bestemt i EU. Det vil flytte magten endnu længere væk fra befolkningen - en magt, som vi ikke kan tage tilbage, når vi først har afgivet den. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil mange nye regler desuden komme til at gælde i Danmark. En del af disse regler indebærer store problemer med manglende gennemsigtighed, retssikkerhed og overvågning. Når vi afgiver selvbestemmelsen til EU på et område, kan vi miste retten til selv at gå foran og lave bedre og mere progressiv lovgivning end den EU-bestemte. Der er en række områder inden for retspolitikken, hvor der er fordele ved at være en del af fælleseuropæiske løsninger, blandt andet i de tilfælde, hvor det kan styrke retssikkerheden på tværs af grænserne for almindelige danskere, for virksomhederne og for rejsende arbejdstagere. Men når man fjerner borgernes mulighed for at sige fra over for europæisk lovgivning, risikerer man at ende med nogle løsninger, som danskerne ikke ønsker. Det så man tydeligt ved euroafstemningen, hvor danskerne stemte helt anderledes, end et stort flertal af Folketingets medlemmer anbefalede. Og bordet fanger, hvis vi først afgiver suverænitet. Det vil hverken kunne omgøres af folket eller af skiftende folketingsflertal. Dansk retspolitik flyttes længere væk fra borgerne, og at den vil blive udmøntet gennem svært gennemskuelige beslutningsveje. Kilde: Enhedslisten.dk. Kilde: Christina Egelund (EU-ordfører) ved førstebehandling af lovforslaget. Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen anbefaler først og fremmest et nej, fordi retspolitik er helt centralt i et demokratisk retssamfund og det er vigtigt, at befolkningen har rigtig indflydelse på den førte politik. Grundlæggende sikrer retsforbeholdet, at befolkningen bestemmer, om Danmark skal afgive magt til EU på retsområdet. Og den beskyttelse forsvinder, hvis retsforbeholdet afskaffes og erstattes med tilvalgsordningen. Samtidig sikrer retsforbeholdet, at vi kan stille vores politikere til ansvar for den retspolitik, der føres i Danmark. Det er en hjørnesten i et demokrati at kunne fravælge upopulære politikere og vælge nye, som kan føre en ny politik. Er beslutningen om en ny retspolitik først taget i EU, så er det umådeligt svært for befolkningen at få lavet den om igen. Kilde: folkebevaegelsen.dk. 20 Rød+Grøn December 2015 Dansk Folkeparti Danmarks retsforbehold betyder, at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU. Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU. Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi – uanset resultatet af afstemningen – blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover. Kilde: Danskfolkeparti.dk. »Danmark skal ikke være et fristed for kriminelle. Det er alle retsindige mennesker enige i. Men når tilhængere af ja til folkeafstemningen påstår, at det bliver resultatet ved et nej, så er det uvederhæftigt. Alle ansvarlige kræfter ude og hjemme vil efter et nej sørge for en parallelaftale om Europol. Danmark bliver aldrig en ’hvid plet’ lige nord for Tyskland, hvorfra kriminalitet organiseres i fred for politisamarbejde.« Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening Balladen om Europol »Lige siden, jeg havde ansvaret for at få parallelaftalen på plads, har jeg kun oplevet, at de, som skulle samarbejde – politifolk og påtalejurister – har været optaget af at finde praktiske procedurer og løsninger.« Ja-partierne påstår, at Danmark bliver frosset ude af Europol-samarbejdet, hvis ikke vi afskaffer retsforbeholdet. Norge, der slet ikke er medlem af EU, har imidlertid haft et tæt samarbejde med Europol siden 2002. Rød+Grøn har mødt Odd Einar Dørum, tidligere norsk justitsminister, og Morten Harper, jurist for ’Nei til EU’, til en snak om Norges såkaldte parallelaftaler. Søren Bruun Jensen, Enhedslisten Aalborg Som justitsminister var Odd Einar Dørum manden, der i praksis gennemførte Norges første aftale med Europol i 2002. - Mit indtryk dengang som nu er, at vi har et praktisk, lavmælt dag til dag-samarbejde, som gør det, det skal: nemlig bekæmpe kriminalitet på tværs af landegrænserne. Morten Harper fra ’Nei til EU’ er enig: - Jeg kan citere direkte fra politiets egen rapport. Deres vurdering er, at Norge ”har et godt, funktionelt og effektivt samarbejde med Europol. Både i forhold til udveksling af information og operationelt samarbejde.” Pragmatisk og løsningsorienteret Næste år forventes det, at Europol overgår fra at være et mellemstatsligt samarbejde til et overstatsligt samarbejde. Det vil betyde, at EU kan vælge at give Europol flere beføjelser, uanset hvad medlemslandenes parlamenter mener om det. Udover at være kritisk over for EU’s overstatslige diktater gene- relt, mener Morten Harper også, at det er fuldt ud muligt at have et godt, effektivt politisamarbejde på mellemstatsligt niveau. - Erfaringerne med Norge og Europol taler sit tydelige sprog. Vi har også en parallelaftale knyttet til PRÜM-samarbejdet, som går på udveksling af information. Her kan de deltagende lande søge direkte i hinandens databaser for fingeraftryk, DNA og køretøjregistreringer. Det samme kan Norge i kraft af parallelaftalen, og på den måde deltager vi let og aktivt på et mellemstatsligt niveau, forklarer han. Odd Einar Dørum. Odd Einar Dørum oplever også samarbejdet mellem Norge og Europol som jævnbyrdigt og løsningsorienteret. - Lige siden, jeg havde ansvaret for at få parallelaftalen på plads, har jeg kun oplevet, at de, som skulle samarbejde – politifolk og påtalejurister – har været optaget af at finde praktiske procedurer og løsninger. Jeg har aldrig følt mig afvist »Hvis man skal se det fra EU’s ståsted, så må det jo være i EU’s interesse at have det bedst mulige politisamarbejde med alle lande i Europa – ikke mindst med Danmark, som jo ligger i EU’s nærområde.« Morten Harper i de år, jeg som justitsminister har stået i spidsen for denne opgave. Samarbejde er i EU’s interesse Trods de gode norske erfaringer har både ja-partiernes politikere og senest Europols chef sået tvivl om, hvorvidt Danmark fortsat vil kunne have et effektivt samarbejde med Europol, hvis vi beholder retsforbeholdet. Den hopper Morten Harper dog ikke på. - Hvis man skal se det fra EU’s ståsted, så må det jo være i EU’s interesse at have det bedst mulige samarbejde med alle lande i Europa – også i randområderne, som Norge, der har en stor grænse til EU-landet Sverige. Dette må gælde endnu mere for Danmark som jo ligger i EU’s nærområde, påpeger han og uddyber: - Der er en vigtig lærdom, man kan udlede af de norske parallelaftaler på justitsområdet: EU er en rationel aktør, som handler ud fra sine egne interesser. Og EU har stor interesse i at både Norge og Danmark deltager i politisamarbejdet. Rød+Grøn December 2015 21 Tema Foto: Søren Storm Hansen (CC BY 2.0) En afstemning præget af myter Ja-partierne har haft travlt med at fortælle en masse røverhistorier om afstemningen den 3. december. Rød+Grøn bringer her et overblik over udbredte misforståelser. Simon Halskov, Rød+Grøn Myte 1 »Afstemningen handler primært om, hvorvidt Danmark skal være med i EU’s politisamarbejde, Europol.« om f.eks. forældremyndighed eller skilsmisse. Hertil kommer, at hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil det for fremtiden alene være op til et flertal i Folketinget at afgøre, om Danmark skal opgive yderligere indflydelse på retsområdet. Befolkningen vil ikke blive spurgt igen. ke sig ud af samarbejdet, hvis det løber løbsk med retssikkerheden. Det er ikke helt irrelevant, for der er ikke samme demokratiske kontrol med Europol, som med det danske politi. Myte 4 Myte 3 »Vi er nødt til at finde nogle løsninger på flygtningesituationen sammen med de andre EU-lande. Det står retsforbeholdet i vejen for.” Myte 2 Nej. Afstemningen handler om en lang række områder af dansk retspolitik. Faktisk vil der i alt gælde 22 nye såkaldte retsakter, hvoraf kun det ene handler om Europol. De øvrige handler om mange forskellige ting som skilsmisse, forældremyndighed, strafniveauer og retssikkerhed. Dropper vi retsforbeholdet, vil retsakterne straks få virkning i Danmark. Det betyder, at udenlandske domstole kan træffe afgørelser, der gælder for danske borgere – uanset hvad en dansk domstol ville have sagt – også i visse sager 22 Rød+Grøn December 2015 »Hvis vi ikke stemmer ’ja’ den 3. december, ryger Danmark ud af Europol-samarbejdet og bliver overrendt af banditter.” Hvis vi bevarer retsforbeholdet, vil dansk politi naturligvis stadig samarbejde med myndigheder i andre lande. Man kan også få en parallelaftale om Europol, som eksempelvis Norge, Island og Schweiz har. Det vil give Danmark mulighed for at træk- flygtningepolitik. Med andre ord vil dansk flygtningepolitik slet ikke blive påvirket af afstemningsresultatet, hverken i den ene eller anden retning. Retsforbeholdet forhindrer ikke Danmark i at hjælpe flygtninge i fællesskab med de andre europæiske lande. Til gengæld betyder retsforbeholdet, at vi ikke er tvunget til at følge EU’s katastrofale flygtningepolitik, der sigter efter at holde flygtninge ude af EU frem for at hjælpe dem – med det resultat, at mere end 2.500 er druknet alene i år. Desuden er asylområdet slet ikke omfattet af afstemningen, og partierne, der anbefaler danskerne at stemme ’ja’, har lovet hinanden, at Danmark ikke skal tilslutte sig EU’s »Vi får nu alligevel mest indflydelse ved at sidde med ved bordet.” Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, skal den danske regering, hver gang EU-kommissionen går i gang med at harmonisere et retsområde, beslutte, om Danmark vil sidde med ved bordet eller ej. Siger vi ja til at ’sidde med’, så skal Danmark implementere resultatet af forhandlingerne – uanset hvad vi synes om det endelige forhandlingsresultat. Vi ved altså ikke på forhånd, hvilken lovgivning, vi siger ja til, når vi tager plads ved bordet. Det kan føre til nogle radikalt anderledes love end dem, vi kender i dag. For vi skal blive enige med 27 andre og meget forskellige lande. Et flertal af de lande har forbud mod homo-ægteskaber, og nogle har forbud mod abort og oplysning om homoseksualitet. Kom med i kampen! Afstemningen om retsforbeholdet er lige om hjørnet, og valgkampen er i fuld gang. Er du og din lokalafdeling klar til kamp? Vi skal sikre, at beslutninger om retspolitikken træffes så tæt på borgerne som muligt. Læs her, hvordan du kan være med i kampagnen. Mads Hadberg, kampagnemedarbejder Retsforbeholdet har afgørende betydning for vores fremtidige retspolitik. Uden retsforbeholdet vil vigtige beslutninger om retspolitikken blive truffet længere væk fra den danske befolkning. Det gælder regler for strafniveauer, forældremyndighed, politi og meget mere. Derudover vil en afskaffelse af retsforbeholdet betyde ringere retssikkerhed. Enhedslisten anbefaler et nej, fordi vi ønsker mere – ikke mindre – åbenhed og demokrati. Men en sejr kommer ikke af sig selv. Så hvad kan du gøre for at sikre nej’et? Snak med venner, kollegaer og bekendte Meningsmålingerne viser, at der er stor tvivl i befolkningen om, hvad man skal stemme. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi får spredt vores budskaber. Tag en snak med familie, venner, kollegaer og folk i din omgangskreds, om hvorfor de skal stemme ’nej’. Personlige initiativer og anbefalinger rykker stemmer. Tag en ven med til et arrangement eller hjælp med at dele foldere ud. Hold dig opdateret Hvis du ikke lige er helt sikker på, hvordan det står til med nogle emner om retsforbeholdet, så gå ind på www.bevarretsforbeholdet.dk. Her kan du læse, hvad retsforbeholdet er, hvad det indeholder og en lang række andre informationer. Praktisk info Lokalafdelinger: Meld dig som aktivist hos din lokale kontaktperson eller lokalafdeling. Hør, hvordan du kan hjælpe eller fortæl, hvad du kan bidrage med. Find kontaktoplysningerne på www.enhedslisten.dk/parti/lokalafdelinger. Landskontoret: Du kan også melde dig som aktivist på Landskontoret. De kan sende dig videre. Tag kontakt til vores landskontor på [email protected] tlf. 33933324. Bestilling af materialer: Kontakt Landskontoret på [email protected] Presse og kommunikation: Enhedslistens pressekontor tlf. 33375080. Info om eller booking af oplægsholdere til paneldebat eller lokalafdeling: Johanne Skriver [email protected]. Kampagnekoordinator: Mads Hadberg [email protected]. Giv et bidrag til valgkampen Ja-partierne har de store erhvervsorganisationer i ryggen. Vi, derimod, har langt færre midler til rådighed. Men med fælles hjælp kan vi komme langt. Enhedslistens styrke er vores mange aktive medlem- mer. De gør en forskel i valgkampene. Men uanset hvor meget eller hvor hårdt, vi knokler, så koster valgkamp penge. Vi opfordrer derfor alle medlemmer, der har lidt på lommen, til at bidrage økonomisk til Enhedslistens valgkamp. Uanset om du kan give ti eller tusind kroner, så er din støtte meget påskønnet. Der er brug for hver en krone i valgkampen. MobilePay: 22 10 00 11 Swipp: 22 10 11 23 Bankkonto: 8401 1722281 Sæt gang i lokale kampagner Du kan hjælpe med at få sat gang i de lokale kampagner med debatarrangementer, folderuddeling eller andet. Du kan eksempelvis hænge en plakat op hjemme i dit vindue eller på dit uddannelsessted. Hvis lokalafdelingen har penge til overs, kan I annoncere i lokalavisen eller biografen. Hvis I mangler input til, hvordan en sådan annonce kan se ud, så kontakt kampagnekoordinatoren. Du kan også skrive indlæg og læserbreve til lokalaviserne. Del og ’like’ Brug Facebook til at sprede budskabet. ’Like’ Enhedslistens Facebook-side. Løbende kommer der delebilleder fra Enhedslistens side, så brug dem til at nå ud til folk. Rød+Grøn December 2015 23 Rundt i Ø-landet Foto: Ekvidi (CC BY-NC 2.0) Flygtningene har stadig brug for hjælp I september kom flygtningestrømmen for alvor til Danmark, hvilket inspirerede et bredt udsnit af danskere til at blive flygtningeaktivister. Rød+Grøn har mødt Ditte Bloch Noer og Annika Holm Nielsen, der har stået i front i solidaritetsarbejdet, til en snak om indsatsen. Aktivisme Anne Overgaard Jørgensen, Rød+Grøn 24 Rød+Grøn December 2015 Du kan følge flygtningesituationen løbende på www.facebook.com/ FlygtningeInfo. På Facebook kan du også finde informationer om de mange markeringer af årsdagen for Krystalnatten ved at søge på ”Ingen flygtning er illegal - Aldrig mere krystalnat”. skere til at begå civil ulydighed, mener Annika Holm Nielsen. Giv en hånd eller skærv I de første uger af september blev den flygtningestrøm, som primært havde påvirket Europas ydre grænser, pludselig meget synlig herhjemme. - Billeder af flygtninge, der gik på danske motorveje, blev et wake upcall for rigtig mange danskere. Ofte folk, der ikke før havde været aktivister eller havde pletter på deres straffeattester, fortæller Ditte Bloch Noer. - Det nye ved situationen i september var, at de flygtninge, der kom til Danmark, holdt fast på deres ret til ikke at lade sig registrere, og til selv at tage videre til Sverige. Flygtningenes karakterstyrke og mod inspirerede tusindvis af dan- Flygtningeinfo Ditte og Annika oplever imidlertid, at interessen for at engagere sig i flygtningearbejdet er aftaget meget i løbet af oktober. - Pressen dækker næsten heller ikke situationen i Danmark mere, selvom der stadig kommer mange flygtninge til landet. Hver dag passerer mellem 500 og 1.000 flygtninge gennem Københavns Hovedbanegård. Nogle dage endda flere, forklarer Ditte. Der er således stadig brug for hjælpende hænder, og Enhedslistens medlemmer kan lave et væld af aktiviteter for at hjælpe flygtninge i hele landet, fremhæver Annika. - I lokalafdelingerne kan vi f.eks. samle penge ind til de danskere, der får bøder som menneskesmuglere. Afdelingerne kan også alliere sig med gode, lokale initiativer, som Venligboerne eller Bedsteforældre for Asyl, og arrangere sociale begivenheder for flygtninge, foreslår hun. Ingen flygtning er illegal Endelig er det vigtigt, at vi stadig viser solidaritet med flygtningene, påpeger både Ditte og Annika. Det kan oplagt gøres på årsdagen for Krystalnatten, mandag den 9. november, som markeres landet over, flere steder under parolen: ”Ingen flygtning er illegal”. Ditte og Annika understeger til slut, at det er centralt at holde folks fokus på flygtningesituationen. - Krigene og konflikterne i især Syrien, Irak og Afghanistan er stadig blodige og uløste, og der er forsat millioner af mennesker på flugt og i flygtningelejre, påminder Ditte. - På den korte bane er akut, konkret og praktisk hjælp afgørende. På den lange bane skal der politisk pres til. Det kan ske ved at få ansigt på flygtningestrømmen. Vi skal blive ved med at tale om emnet med kollegaer og venner, opfordrer Annika. Ditte Bloch Noer er talsperson for Welcome To Denmark-initiativet og har modtaget flygtninge på Hovedbanegården i København. Annika Holm Nielsen er folketingskandidat for Enhedslisten og blev først i september kendt for at sejle flygtninge fra Danmark til Sverige. Hvordan er det, vi taler? Vores ordvalg afslører den ideologi og den diskurs, de taler ud af. I øjeblikket handler den herskende diskurs om rentabilitet; om det kan svare sig. Det er rammen om vores politiske debat og dermed også dens begrænsning. Sprog Rune Munk-Jensen, lektor i dansk og medlem af Enhedslisten som vi ikke nødvendigvis hører den nedvurdering og eksklusion, der ligger i ordet. Hvad er andengenerationsindvandrer for noget? Det er et ord, der betegner et menneske, som ordet selv udsiger som danskfødt (anden generation), samtidig med at det kategoriserer samme menneske som indvandret. Ordet betegner altså et menneske, der først og fremmest ikke er en af os, selv om det er født på Djursland eller i Ringsted. Det er desuden et ord, vi allesammen har hørt så mange gange, at vi ikke længere hører den indbyggede selvmodsigelse, når vi bruger det, lige- Tryn de udsatte – for Danmark Ordene afslører den ideologi og den diskurs, de taler ud af, og lige nu handler den herskende diskurs om rentabilitet; om det kan svare sig. Det er den diskurs, der er rammen om vores politiske debat og dermed også dens begrænsning. Dens præmis er en pseudo-rationalistisk fortolkning af forholdet mellem den danske konkurrenceevne og den sociale sikkerhed og kan føres tilbage til Foghs statsministerperio- de: Hvis kilden til velfærd og tryghed er økonomisk velstand, hvis velstanden afhænger af eksporten, og hvis eksporten afhænger af konkurrenceevnen, lyder argumentet, så er det i den fælles interesse at booste konkurrenceevnen. Det kan man kun - har vi fået hamret ind i hovedet igen og igen - ved at højne virksomhedsejernes og de højtuddannedes incitament. Det gør man ved at sænke skatten, lyder påstanden, og det gøres bedst ved at tryne de offentligt ansatte. Og de arbejdsløse. Og de udsatte. Muslimerne. Flygtningene. De enlige forsørgere… For Danmarks skyld! De skal simpelthen trynes for det fælles bedste; for deres eget bedste. Solidariteten truer fællesskabet Den paradoksale konklusion bliver, at solidaritet er den størst tænkelige trussel mod fællesskabet: Vores fol- kefjende nr. 1 er blevet det barn, der deler sin slikpose med de andre børn i skolegården. Følgeslutningen kan i høj grad problematiseres, men det er i denne sammenhæng ligegyldigt. Det væsentlige er, at alle, røde som blå, tilsyneladende accepterer den diskursive præmis, der kan koges ned til, at det, der gør en god stat til en god stat, er dens rentabilitet, og det er formentlig danmarkshistoriens største bedrag. Sympatisk? Ikke specielt. Men praktisk, hvis man har brug for en moralsk retfærdiggørelse for at berige sig på andres bekostning? Det tror jeg nok! Rentabilitetsdiskursens naturlige hook er eksklusionen: Hvem gider vi ikke at have med - under dække af ikke at have råd? Det er selvsagt dårligt nyt for socialt udsatte. For meget kan man sige om syge og invalide, om arbejdsløse, om flygtninge og om hjemløse, om ansvar og om at opføre sig ordentligt i al almindelighed; om hensyn, kort sagt, men rentabelt, det er det ikke. Ikke på kort sigt, i hvert fald. Vi spiller efter deres regler Ord som ’andengenerationsindvandrer’ er så indgroet i vores sprog, at vi ikke tænker over den nedvurdering og eksklusion, som ligger i udtrykket. Foto: DFID (CC BY 2.0) Collage: R+G Oppositionens problem lige nu er paradoksalt nok, at den argumenterer rationelt. For når man argumenterer for, at det er en dårlig forretning at lukke skoler, styrker man reelt den diskursive præmis om, at skolernes formål er at skabe profit. Når man sandsynliggør, at det på langt sigt er dyrere at svigte end at hjælpe udsatte børn, anerkender man samtidig præmissen om, at man kun skal varetage børns tarv, så længe det er overskudsgivende, og når man insisterer på, at integration er en god forretning, accepterer man indirekte præmissen om, at man kun bør hjælpe mennesker på flugt fra krig, hvis de kan betale tilbage. Man kan aldrig vinde et spil, hvor modparten bestemmer reglerne, og den, der vælger diskurs, vælger også regler. Så hold op med at prøve at vinde. Tænk i stedet over, hvad vi skal spille. Rød+Grøn December 2015 25 Rundt i Ø-landet Besparelsestoget kører i de fleste kommuner I 30 af landets kommuner er Enhedslisten med i næste års budgetaftale – en enkelt aftale mindre end sidste år. Rød+Grøn har talt med en Ø-repræsentant, der gik med, og tre, der måtte vende tomlen nedad til næste års sparebudget. Besparelser taget af bordet Aalborg Per Clausen Budgetforhandlingerne i Aalborg startede på baggrund af et budgetforslag, hvor der var markante forringelser på ældreområdet, børneområdet og i forhold til mennesker med handicap. Der var også forslag om at afsætte færre penge til vanskeligt stillede børn og familier. Vores linje i forhandlingerne var klar: Disse forringelser skulle fjernes. Her fik vi god hjælp af protester fra de berørte borgere og fagforeninger, som vi har været i tæt kontakt med i lang tid, og vi havde blandt andet afholdt et lyttemøde om ældrepolitikken i kommunen. Da der også var modvilje mod disse besparelser i flere af de andre partier, stod det hurtigt klart, at langt de fleste af forringelserne kunne blive fjernet. Spørgsmålet var så, om vi kunne slippe af med alle besparelserne. Når det lykkedes, skyldtes det også, at der både i den socialdemokratiske byrådsgruppe og i mange fagforeninger var et klart ønske om, at muligheden for at indgå en aftale med Enhedslisten blev udnyttet. Højrefløjens ultimative krav om at sætte dækningsafgiften ned spillede også en rolle. Derfor endte det med en aftale, hvor Venstre, De konservative og Liberal Alliance stod uden for. Nej tak til ”potentialejagt” Gentofte Jeanne Toxværd¨ Sidste år indgik fire af de borgerlige partier (A, B, V og C) et toårigt budgetforlig, det betød, at der ingen forhandlinger var i år. Budgetforliget indeholdt en del gode ting, men også ret mange knaster, som Enhedslisten ikke kunne lægge stemme til. Eksempelvis støtte til fægte- og rideklubber, samt ”konkurrenceudsættelse” i stedet for indlicitering. Man har underfinansieret folkeskolen og gjort sig afhængig af frivillige i lektiecaféer samt til understøttende undervisning. Gentofte har fået en stor andel af Mærskfondens milliard, selvom vi er én af landets rigeste kommuner. I Gentofte kaldes besparelser for ”Potentialejagt”, og der er fundet alt for meget potentiale i både daginstitutioner og skoler til at Enhedslisten Gentofte kunne være med i det budgetforlig. Enhedslisten har stillet forslag om borgerombudsmand, udvikling af et kultur- og medborgerhus i Charlottenlund Slot, som Gentofte har mulighed for at overtage, ekstra ressourcer i Børn- og familieafdelingen og ekstra ressourcer til skoler og daginstitutioner for, at den høje inklusionsrate, Gentofte har, får de ressourcer, som er nødvendige. Foto: Daniel Olnes (CC BY 2.0) Spin eller borgervelfærd? Aarhus Maria Sloth Foto: Daniel Olnes (CC BY 2.0) 26 Rød+Grøn December 2015 Socialdemokraterne valgte desværre det første, og vi kunne derfor ikke være med i forliget om næste års budget i Aarhus. Omprioriteringsbidraget tog, ligesom i andre kommuner, en god del af Aarhus’ penge. Det har borgmesteren været bitter over og ville derfor gerne sende et tydeligt signal til vælgerne: Venstre skaber besparelser i kommunerne. Det gjorde han ved at lægge det mest sortsynede, negative budget, man kunne forestille sig, hvor ikke én krone kommer tilbage fra omprioriteringsbidraget. Vi var også bitre over, at omprioriteringsbidraget stjæler fra kommunekasserne, og at pengene højst sandsynligt kommer tilbage som ørermærkede, så det kommunale selvstyre sættes under pres. Men i stedet for at sende et signal til befolkningen om, hvor forfærdelige Venstre er, havde vi hellere stået op imod regeringen og sendt et signal til dem: Vi regner med at få alle eller i hvert fald store dele af omprioriteringsbidraget tilbage. Hvis I vil tage penge fra os, afleverer vi ikke frivilligt. Det bliver en kamp hvert eneste år! HOVEDBESTYRELSEN Enhedslistens nye hovedbestyrelse samledes den 31. oktober-1. november for første gang efter årsmødet til et todages møde på vandrehjemmet i Skanderborg. Optimisme på trods Foto: e-Magine Art (CC BY 2.0) De svageste grupper trykkes yderligere Thisted Jens Otto Madsen Budget 2016 i Thisted Kommune blev vedtaget af samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten. Dermed står 26 af 27 politikere bag budgettet. Vi var med et langt stykke i budgetforhandlingerne i forsøget på at forhindre velfærdsnedskæringer, men da Socialdemokraterne åbnede op herfor, var det udsigtsløst at fortsætte. Der er gode ting i budget ’16. Folkeskolen får en mikroskopisk løft og daginstitutionsområdet lidt bedre normeringer. Det sidste var simpelthen også et must oven på et år med ”vilde” strejker blandt pædagogerne, bakket op af forældreblokader. Så belastende hav- de personalets arbejdsforhold udviklet sig. De allersvageste grupper i kommunen inden for psykiatri-, misbrugs og handicapområdet, ungdomsuddannelsesområdet for unge med særligt behov samt ældreområdet må derimod holde for. Alle disse grupper har få eller ingen ressourcer til at protestere. Her forringedes den kommunale velfærd med 10-12 mio. kr. Eksempelvis har misbrugsområdet ikke længere tilbud om døgnbehandling. I Enhedslisten fremsatte vi vores eget budgetforslag, hvor den røde tråd var prioritering af ”varme hænder” frem for mere asfalt. Det gav os en rigtig god presseomtale og – fornemmer jeg – udbredt forståelse for vores budgetageren. Der var både pessimistiske og optimistiske toner, da hovedbestyrelsen diskuterede den politiske situation. Løkke-regeringen har – desværre – vist sig mere handlekraftig, end vi havde regnet med. Den har allerede foreslået en stribe sorte forslag, og den har oven i købet allerede skaffet sig flertal for det. Regeringens succes skyldes først og fremmest Socialdemokraternes totale fredning af regeringen. Dagpengereformen er kun ét eksempel på, at Socialdemokraterne har opgivet enhver ide om at være opposition. Så er det kun en lille trøst, at Socialdemokraterne dermed har bekræftet den politiske udtalelse, vi netop har vedtaget på årsmødet, som slår fast, at venstrefløjen må opbygges som alternativ til både de traditionelle borgerlige partier og til Socialdemokraterne. Hvad der giver grund til reel optimisme, er to stærke bevægelser, som har udviklet sig og markeret sig stærkt de sidste par måneder. For det første er der flygtningebevægelsen, der begyndte som vigtig konkret hjælp til flygtninge, men som også har udviklet sig til en protest mod regeringens flygtningepolitik. Her fik hovedbestyrelsen spændende input fra fire forskellige medlemmer, der har været aktive i forskellige dele af bevægelsen. For det andet er der protesterne mod nedskæringer på uddannelserne, der foreløbigt kulminerede i store demonstrationer et par dage før mødet. Her fik vi mulighed for at se ud over de store byer, da vi f.eks. hørte, at der havde været 500 unge til demonstration i Thisted. Endelig var der klar optimisme omkring kampagnen for et nej til afskaffelse af retsforbeholdet, både pga. meningsmålingerne og fordi Enhedslistens afdelinger står og tripper for at få flere kampagnematerialer. Derudover diskuterede vi forskellige typer kampagner, partiets økonomi, konflikthåndtering, dansk militær indsats i Mali samt nedsatte udvalg og fordelte ansvarsområder. Michael Voss Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Hvordan vil du have Rød+Grøn? Vil du foretrække at modtage medlemsbladet elektronisk? Modtager din husstand flere eksemplarer af Rød+Grøn, og kunne I tænke jer at nøjes med et blad om måneden? Så giv besked til [email protected]. Rød+Grøn December 2015 27 Debat Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen Om Enhedslisten Et ghettofrit Danmark Sidste nummer af Rød+Grøn var helliget temaet boligpolitik med mange gode og interessante artikler. Fraværende var dog et bud på, hvad man kan kalde ”Enhedslistens ghettopolitik”. Der er stort set ingen forskel på en rød eller en blå ghettopolitik, og Boligselskaber- Den mangeårige ghettopolitik ser ghettobekæmpelsen som en lokal og ikke som en national velfærdsopgave. Den er overladt til boligorganisationer, der ikke har nok viden og ressourcer, og den er overladt til nedskæringsramte kommuner. Ghettobekæmpelse kan kun ske med succes, hvis opgaven ses som en national velfærdsopgave. nes Landsforening har ingen analyse eller bud på, hvordan vi kommer ghettoerne til livs. De få forskere, der beskæftiger sig med området siger klart, at den nuværende boligsociale indsats kun kan skabe bedre trivsel, men ikke afvikling af ghettoerne. Desværre mangler også Enhedslisten at få lavet en analyse af de sidste 20 års ghettoindsats og har derfor heller ikke et politisk svar til de mere end 100.000 borgere, der mere eller mindre er tvunget til at bo i boligområder, hvor deres børn ikke får den velfærd og støtte, der skal til for at bryde den sociale arv. Kan det lade sig gøre at afvikle ghettoerne? Ja. Selvfølgelig! Det er et spørgsmål om politisk vilje, om politiske prioriteringer og om at lave et strategisk kursskifte i ghettopolitikken. Finansloven skal finansiere hovedparten af opgaven, og Folketinget skal gå forrest med klare mål, en landsdækkende kampagne og en national ghetto-handleplan. Da det kun i 10 % af de almene boliger som i dag berøres af ghettoproblematikken, kan man over 10 – 15 år fordele de sociale og etniske udfordringer i alle de øvrige boligområder. Så et centralt værktøj i en ny ghettopolitik vil være at suspendere ventelisterne i en årrække og først genåbne dem, når de enkelte boligområder kan dokumentere, at de lever op til fastlagte og bæredygtige sociale og etniske kriterier. Enhedslisten bør nedsætte en Ghettokommission af egne medlemmer og af eksterne interessenter, der skal have til opgave at udvikle en plan med titlen ”Et ghettofrit Danmark”? Kim Tverskov, Gentofte Husk Folkebevægelsen Jan Olesen, Aarhus Jeg undrer mig rigtig meget over oktobernummerets tema: ”Hvor er bevægelserne?”. Der bliver gjort rigtig meget ud af mange bevægelser, men en, som har præget Danmark siden 1972, Folkebevægelsen mod EU, har man tilsyneladende ikke opdaget. Det forstår jeg simpelthen ikke - specielt, når vi skal til at have en afstemning om retsfor28 Rød+Grøn December 2015 beholdet den 3. december? Her vil det helt klart være Folkebevægelsen mod EU, der vil trække en stor del af læsset. Jeg ved godt, der nogle i Enhedslisten, som vil foretrække selvstændig opstilling til EU-parlamentet, men så længe, vi endnu ikke har afgjort vores holdning til det, forventer jeg, at der sker en loyal dækning - også af Folkebevægelsen mod EU. Svar til Jan Olesen Simon Halskov, redaktør Kære Jan, tak for indlægget. Det er også min opfattelse, at Folkebevægelsen har spillet en stor rolle. Det har anti-atomkraftbevægelsen, miljøbevægelsen og mange andre bevægelser også. Derfor skrev vi også i temaets introartikel, at de nævnte bevægelser blot var ek- sempler, at der ikke var tale om en udtømmende gennemgang. Jeg er enig i, at det giver rigtig god mening at huske Folkebevægelsen særligt nu, hvor vi nærmer os afstemningen om retsforbeholdet. Derfor har vi i denne måneds tema om retsforbeholdet også inkluderet Folkebevægelsens argumenter for at stemme ’nej’ den 3. december. Uklar boligpolitik uden handling Det var godt at Rød+Grøn lavede et tema om bolig. At EL gerne vil være lejernes parti er fint, men hvornår sker der noget? Boligejere får stadigvæk de skattelettelser, som blev af hvordan en skat på gevinst ved salg af ejerbolig vil påvirke økonomien og boligmarkedet. Vil der komme flere eller færre skatteindtægter til velfærd? Vil priserne på ejerbolig stige eller falde? Og hvad vil det koste om måneden at bo i ejer- vedtaget i 2001, og nu stiger priserne igen eksplosivt i de største byer til glæde for boligejere. For et års tid siden kom der faktisk et konkret beslutningsforslag fra EL, men det handlede også om at lette skatten for boligejere; nemlig dem, som bliver arbejdsløse, og som EL mener skal vente med at betale ejendomsskat. Hvornår kommer der et forslag til gavn for lejere, som bliver ledige og hvis boligsikringen falder eller helt forsvinder, så de må flytte? Vi mangler stadigvæk en analyse bolig i forhold til lejebolig, når de ellers er lige små/store? Vi har endnu til gode at se et konkret forslag om skat på gevinst ved salg. Hvordan vil EL ellers få opbakning i befolkningen og blandt andre partier til at få det gennemført? Det har skuffet mig (og andre) at EL så længe har været passiv i boligpolitikken, så meget at jeg har skrevet en lille bog på forlaget Solidaritet kaldet ”Boligpolitikkens storhed og fald”. Den er målrettet venstrefløjen og koster kun 20 kr. Margit Kjeldgaard, Helsingør Grønt selvmål Chr. Bundgård, Syddjurs Et beskedent flertal på årsmødet præsterede et tragisk selvmål, da man nedstemte forslaget fra Miljøudvalget om en kampagne for grøn omstilling og lighed. Helt vild var begrundelsen for at forkaste. Tilhængerne af en kortsigtet kampagne for at sige nej til retsforbeholdets afskaffelse til december insisterede fra talerstolen på at man samtidig skulle sige nej til en langsigtet kampagne i 2015-16 for den livsvigtige grønne omstilling. Ingen anfægtede at man skulle gøre mest muligt for nej til folkeafstemningen. Men det gik også som en rød tråd gennem mødet at klimaog miljøproblemerne var vores helt afgørende udfordring i dag. Også flygtningestrømmen var et tegn herpå. Efter afstemningen fik vi et meget stærkt indlæg fra SUF uden tidsbegrænsning der understregede at ungdommens afgørende kamp handlede om klimaødelæggelsen. Regeringens offensiv over en bred front imod miljø og klimaindsats understreger hvor afgørende en sådan kampagne er netop nu. Enhedslisten har undladt at leve op til sit ansvar overfor fremtiden og forpasset en mulighed for at gå i spidsen for den vigtigste kamp i vor tid. En kamp der ikke kan undgå også at demonstrere socialismens nødvendighed. I stedet har vi foræret initiativretten til Alternativet. Selvfølgelig betales der partiskat i Aarhus Bestyrelsen for Enhedslisten, Aarhus På årsmødet var der rygter om, at der ikke bliver betalt partiskat af vores byrådsmedlemmers løn. Dette rygte blev afkræftet af Rune Holst Jacobsen fra talerstolen, og var hermed dementeret i forhold til de delegerede på årsmødet. Men da det blev dækket af diverse medier som ord-mod-ord, finder vi det nødvendig med denne præcisering ift. Enhedslistens øvrige medlemmer: Vi vil gerne slå fast, at der betales partiskat i Aarhus helt efter reglerne. Det beløber sig til over 100.000 kr. på årsplan, og det er der i øvrigt intet nyt i. For det er i årevis fremgået af regnskab og budget på vores generalforsamlinger, ligesom HB også er orienteret om det. Der er med andre ord intet grundlag for rygtet. Vi har anmodet forretningsudvalget om at bekræfte dementiet af rygtet og det er også sket. Vi har bl.a. også bedt FU om at tage utvetydig afstand fra sådanne rygter, der er belastende for nogle få navngivne enkeltpersoner. Det har FU desværre ikke valgt at gøre, og det forstår vi ikke. En organisationskultur, hvor det accepteres at viderebringe udokumenterede påstande om faktuelle og personfølsomme forhold, kan efter vores bedste overbevisning være til skade for partiet. Vi har over 100 folkevalgte nu, og hvis det opfattes som acceptabelt at videregive oplysninger om disse og deres respektive afdelinger uden at vide, om oplysningerne er korrekte, så frygter vi for konsekvenserne for partiet. Både internt for tilliden medlemmerne i mellem. Men også i forhold til den bredere offentlighed og pressen, hvis der bliver sået tvivl om, at vi har orden i vores sager og følger vores principper. Vi vil dermed endnu engang opfordre partiets ledelse til, at tage klart utvetydigt afstand fra den type misinformation om faktuelle sagsforhold. Enhedslisten er et parti, der sætter fællesskab og sammenhold højt, og netop derfor bør vi være meget klare, når det kommer til at tage afstand fra internt rygtemageri. Den slags bruger vi ikke hos os! Tro Peder Svendsen, Man skal gerne langt ud i tovene (bokserudtryk) for at fatte, at der er en skaberkraft bag alt. Jeg kalder ham Gud, da vi jo har den oplysning, at det er en maskulin kraft, og Jesus selv kaldte ham sin far, hvad han jo også fik problemer med i samtiden og blev naglet op på et kors. Det var de skriftkloge og farisæerne, der ikke kunne finde andre måder at stoppe ham på. Jeg må indrømme, jeg tror på Jesus i år 2015, men jeg ser det ikke som en hindring for at stemme på Enhedslisten, det eneste parti på Christiansborg, der prøver at forandre et uretfærdigt samfund, hvor kun de rige og magtfulde har indflydelse på dagsordenen. Jesus kæmpede også sin kamp mod et lignende samfund, hvor småmandens mening og ret blev trådt under fode af til dels lovreligion og romermagten. Pontius Pilatus, der var en slags dommer på den tid, udsendt af Verbalvold Kent Broe Goldschmidt, Kolding Øvrigt Arbejdsløse mangler job – ikke motivation René Erbs, Østfyn Jeg mangler åbenbart et center i hjernen til at forstå, at mennesker, der mister deres job pga. en fyring i en ”krisetid”, skal straffes og havne i økonomisk ruin, med risiko for opsplitning af familie – og samtidig hele tiden have revet i næsen, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Hvorfor tror man, at de skal ”motiveres negativt” for at tage et arbejde? Undskyld, har man ikke lige fuldstændigt ignoreret det faktum, at der ikke er job, man kan leve af, til mange af de ledige? Danskere kan ikke leve for polske lønninger, da de er underlagt det danske omkostningsniveau. Det er polakkerne ikke (de lever ofte usselt og sender penge hjem). Det er et meget, meget lille mindretal, der har det ”fedt” med at være arbejdsløs. 99,99 % ville gerne ind og yde til samfundet og ikke blive betragtet som andenrangsborgere og leve i mere eller mindre fattigdom, Så fedt er det nemlig heller ikke at være arbejdsløs! Desuden viser opgørelser (frit fra hukommelsen, men dokumentation kan fremskaffes fra Cevea), at det kun er 0,6 % af ledige, som ville tabe penge ved at gå på arbejde – og heraf vælger fem ud af syv at gøre dette alligevel. Dette faktum taler jo mere for, at ”mindstelønnen” er for lav end for at de sociale ydelser er for høje. Doner billeder på foto.enhedslisten.dk Rom, vægrede sig ved at overgive Jesus til korsfæstelse. De beskyldte ham for blasfemi, når han kaldte sig Guds søn, men han gjorde netop det, som de lærde, skriftkloge og farisæerne ikke kunne. De kunne ikke helbrede lidelser, og de brød sig ikke om de fattige, men de kunne til gengæld lide Jesus, fordi han hjalp dem. Helbredte, talte magten midt imod, ja kom med en anden dagsorden end den som overmagten stak ud. Kærlighed med ét ord. Jo, jeg kan sagtens rumme både min tro og mit tilhør til Enhedslisten anno 2015. Da Gud somme tider er langt fra mig (ifølge min skizofrene vantro), er det rart, at mit jordiske boldværk imod fordummelser henter sin inspiration fra gældende parti. Så vidt jeg ved er der ikke andre partier i Danmark, der forsvarer f.eks. psykiatrien og de arbejdsløses kår osv. Blå blok tænker kun i penge og magt. Jeg skider på et udtryk som: ”Han/hun er god for så og så mange penge”, det rager mig langsomt. I min barndom lærte man, at man ikke skulle sparke eller slå på dem, der lå ned. Den slags blev anset som afvigende, eller unødig brutal adfærd og var ikke velanset. Men tiderne har så sandelig skiftet syn på denne adfærd, når man lytter til politikere fra socialdemokratiet og over mod DF og LA, ja i hele blå blok. Nu om dage er det blevet stuerent, at uddele verbale tæsk og forhånelse indpakket i velplejet spindoktor-retorik til de af vores medborgere, der er ramt af livskriser, såsom arbejdsløshed og sygdom. Man tillader sig at gøre dem op i ”nydere” og ”ydere” af vores fælles velfærdssamfund. Helt ærligt! Jeg tror, at langt de fleste mennesker vil tage et arbejde hvis der overhovedet er et, og som man kan klare fysisk og psykisk, og yde til vores fælles samfundskasse og velfærdssamfund. ”Yderne” er jo ikke kun de rige, håndværkerne, SOSU’en eller andre, der går på arbejde hver dag og betaler sin skat. Der er masser af medborgere, der måske nok får en offentlig ydelse, som bidrager til samfundet med frivilligt arbejde, der sørger for at foreninger kan fungere eller yder en indsats i f.eks. genbrugsbutikker. Det er vel også at yde, at en kontanthjælpsmodtager sørger for, at få børnene i skole og børnehave, og på trods af sin sårbare økonomiske situation, at skabe trygge rammer for sin familie, så den ikke bliver belastet yderligere. Der er så mange måder, man kan yde til samfundet på, uden at man har et fast lønarbejde eller en stor formue. Mon ikke det er på tide, at politikerne genfinder den gode tone og empatien i deres måde at omtale dem, der ”nyder” af velfærden, og anerkende at man kan være ”yder” på så mange måder. Vi borger har en forpligtigelse til at markere, at vi ikke vil finde os i politikernes brutale verbalvold over for nogle af samfundets økonomiske og svageste medborger, og vise dem at vi ikke finder det acceptabelt med en sådan fej adfærd, men derimod finder det dybt krænkende og uværdigt. Rød+Grøn December 2015 29 Debat Supermanden Assad Vagn Rasmussen, Roskilde¨ ”Millioner af syrere flygter fra Assads tøndebomber og Islamisk Stats etniske og religiøse udrensninger”, kunne man læse i R+G nr. 72. Assad må være noget i retning af Supermand. Ikke blot har han haft tid og kræfter til at undertrykke sin egen befolkning, men han har også forsvaret Syrien mod angreb i fire og et halvt år fra verdens stærkeste militærmagt og dens vasaller blandt andre Bahrain, Qatar, Kuwait, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som også føler sig kaldet til at indføre demokrati og menneskerettigheder – ikke i deres egne lande, men kun i Syrien – og som stort set har betalt gildet. Sandheden er en anden: ”70 % af den syriske befolkning støtter Assad, 20 % procent hævder, de er neutrale, 10 % støtter oprørerne”. Det var resultatet af en opinionsundersøgelse, NATO foretog i juni 2013. Undersøgelsen redegjorde også for årsagen: det barbari, som de vestligt støtte jihadister udøver. Senere undersøgelser viser endnu Mindeord om Bent Rold Andersen større opbakning bag den syriske regering. Det let at finde den slags oplysninger på Nettet. Det kræver blot, at man løsriver sig fra de vestlige mainstreammediers propaganda, og giver sig i lag med også at læse, hvad det voksende hav af uafhængige medier, som i breder sig på Nettet, skriver. Gør man det, vil man også opdage, at meget af flygtningekrisen var arrangeret. For eksempel fik de omkring 200.000 syriske flygtninge i Jordan i begyndelsen af september at vide, at eftersom donationerne til WFO var ved at slippe op, måtte man indstille leveringen af fødevarepakker. Billederne af den druknede syrisk-kurdiske dreng er også manipulerede. Den udokumenterede bemærkning virker dobbelt grotesk, hvis man tager den sidste tids udvikling i betragtning. USA ved ganske udmærket, at det har tabt spillet om Syrien. Derfor er det et åbent spørgsmål, om dette læserbrev overhovedet når ud til læserne, før vi ser USA og Rusland vandre arm i arm for at forsvare den syriske stats funktioner. Ingen kan tvinges til at arbejde i våbenindustrien Henning Sørensen, Norddjurs Vort land står over for at anskaffe sig et antal jagere til afløsning af de nedslidte F16-jagere. Disse nye krigsmaskiner vil give en del arbejdspladser til danske virksomheder, bl.a. til Terma i Grenaa, der allerede har ansat 30 nye medarbejdere. Hvis arbejdere, der anvises arbejde på Terma eller andre virksomheder, der fremstiller dele til disse jagere eller krigsmateriel i det hele taget er anfægtet i deres samvittighed for et medvirke til fremstilling Enhedslisten havde den 6. november 9.538 medlemmer af militært udstyr, da bør sådanne vide, at ligesom det siden 1917 har været lovligt at nægte militærtjeneste, er det også lovligt at nægte at tage arbejde i våbenindustrien uden at man sætter retten til dagpenge til. I lov om arbejdsløshedsforsikring paragraf 63 stk. 3 står der: ”Et medlem der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, anses for at have fyldestgørende grund til at undlade eller ophøre med arbejdet”. Dette gælder også for kontanthjælpsmodtagere jævnfør lov om aktiv socialpolitik paragraf 13 punkt 10. Viggo Jonasen, Aarhus Bent Rold Andersen (BRA) – en kæmpe i den danske velfærdsstat – er død, 86 år. BRA var cand.polit. og forskningschef i Socialforskningsinstituttet. Han blev også sekretær for Socialreformkommissionens formand og fik stor indflydelse på kommissionens arbejde og konklusioner. BRA var også troende socialdemokrat. Han troede på, at Danmark ved statslig/kommunal indsats kunne indrettes, så menneskers liv bliver betrygget. Rettidig råd og vejledning kunne afhjælpe problemer. Varigt tab af erhvervsevne skulle kompenseres. BRA troede på, at staten kunne føre en politik, som sikrede næsten fuld beskæftigelse – og samtidig understøtte dem, der måtte bære byrden af den ”nødvendige” arbejdsløshed, på et anstændigt niveau. Bistandsloven, vedtaget i 1974 på baggrund af Socialreformkommissionens arbejde, var højdepunktet for BRA. Revalideringsbestemmelsen i par. 42 bar hans mærke, ligeså reglen i par. 37 om, at der ved midlertidigt indkomstbortfald skal ”ydes en sådan hjælp at pågældendes og familiens levevilkår ikke væsentligt forringes”. Forkortet af redaktionen Kurdistan-solidaritet Siden januar har Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe mødtes en gang om måneden for at diskutere kurdernes situation og styrke solidariteten. Det næste møde finder sted tirsdag den 8. december. Alle medlemmer af Enhedslisten er velkomne. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til gruppens kontaktperson Søren Søndergaard på [email protected]. Foto:Montecruz Foto (CC BY-SA 2.0) 30 Rød+Grøn December 2015 BRA blev professor ved RUC og siden chef for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitution. Han var socialminister i den sidste Anker Jørgensen-regering og blev formand for Det Økonomiske Råd. BRA blev stedse mere frustreret over Socialdemokratiets neoliberalisme og højredrejning. I 2012 smækkede han endegyldigt med døren: ”En god socialdemokrat kan i dag kun læne sig til Enhedslisten”. Her blev han medlem, men med fyndige ord om, hvad han ikke brød sig om ved listens retorik. I høj alder blev han bedt om at undervise i Japan, i dansk handicappolitik. I Japan har manden traditionelt ansvaret for eventuelle handicappede familiemedlemmer, og at han udøver det via hustruen! Japanske kvinder og handicappolitikere er meget interesserede i den offentlige danske ordning, som de ser som kvindefrigørende. BRA var helt ubegejstret for nutidens udvikling, hvor stat og kommuner i besparelses- og skattelettelsesøjemed vil læsse mere af pasningsbyrden over på pårørende. Og hvor du i den sammenhæng ikke kan høre forskel på en socialdemokrat og en venstremand. Møde i Palæstinaudvalget Enhedslisten, Studiestræde 24, 1. Kbh. Vi holder normalt møde den første torsdag i måneden. I december holdes mødet dog 10. december på grund af valget. Vi hjælper gerne afdelingerne med oplægsholdere og dokumentarfilm. Henvendelse: [email protected]. Foredragsrække: Samfund i forandring Sted: Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg. Tid: Første arrangement finder sted 20. januar kl. 19.30-21.15 (lkl. 1). Konkurrencestaten. Er der realistiske alternativer til konkurrencestaten? Per Bregengaard, cand.mag. i historie og samfundsvidenskab Deadlines og information om årsmødet 2016 Årsmødet 2016 vil finde sted i Pinseferien d. 14.-16. maj 2016. Hovedtemaet vil være Enhedslistens politik ift. EU og Europa, samt beslutning om opstilling til EU-parlamentet. Vigtige datoer og deadlines: • 26. januar: Deadline for opstilling til urafstemning om folketingskandidater. • 29. januar: Deadline for hovedforslag til årsmødet 2016. • 27. februar-9. marts: Delegeretmøder i afdelingerne. • 10. marts: Deadline for tilmelding af delegerede. • 10.-17. marts: Urafstemning om EU-opstilling og folketingskandidater. • 14. marts: Deadline for opstilling til HB, Rød Fond, Vedtægtsnævnet og kritisk revisor. • 18. marts: Deadline for ændringsforslag til de udsendte hovedforslag. • 28. april: Deadline for ændringsforslag til dagsorden og forretningsorden til årsmødet. • 14.-16. maj: Enhedslistens årsmøde 2016. Socialpolitik. Skitser af progressive tanker i det 21. århundrede Viggo Jonasen, lektor emeritus, socialpolitik Økonomi og magt Frank Aaen, cand.oecon. Penge og vækst. Hvad er penge? Hvor kommer penge fra? Hvordan hænger skabelsen af penge sammen med kravet om fortsat vækst? Ole Bjerg, cand.scient. soc. Phd. Skole og uddannelsestænkning Lars Jørgensen, sociolog, lektor TØR DU TRO PÅ DERES ARGUMENTER? Følg folkeafstemningen i modstandens dagblad Et nyt Europa Søren Søndergaard, MF, tidl. EU-parlamentariker Pris: 600 kr. på konto 2570 0729340367. Arrangør: Enhedslisten Ringkøbing-Skjern/Silkeborg. Tilmelding og yderligere information: Karsten Wirring, tlf. 81 11 05 57, [email protected]. Møder i Latinamerika-gruppen 25. november kl. 17. Enhedslisten, Studiestræde 24, 1. Kbh. (Skype-deltagelse kan arrangeres). Enhedslistens Latinamerika-gruppe er genstartet. Vi mødes hver sjette uge for at diskutere situationen rundt om i Latinamerika samt for at vedligeholde og udbygge samarbejdet med latinamerikanske grupper i kampen mod undertrykkelse, ulighed og uretfærdighed. Hvis du har lyst til at deltage er du meget velkommen. Møderne afholdes onsdag kl. 17. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til udvalgets kontaktpersoner Julie Wetterslev: [email protected] og Henrik Hansen: [email protected]). SÆRPRIS FREM TIL 3.DECEMBER 3 MÅNEDER FOR KUN 500 KRONER WWW.ARBEJDEREN.DK Rød+Grøn December 2015 31 Rød+Grøn Studiestræde 24, 1. 1455 København K Post Danmark 40 mm Magasinpost SMP UMM Id nr: 42332 Quiz: Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis: Kan de danske regler om f.eks. homoægtePost Danmark skaber eller abort blive påvirket, CityMail Danmark hvis vi stemmer ’ja’? Test din viden om retsforbeholdet 1 Afstemningen handler alene om dansk deltagelse i EU’s politisamarbejde (Europol) A: Ja Anbefales: B: Nej Adresseændring o.lign. Kanxx dansk politi med anudgivers telefon nr. Telefon: xx xx xxstadig samarbejde 2 dre lande, hvis vi bevarer retsforbeholdet? A: Ja B: Nej Der er valgmuligheder imellem at undlade atbetyder skrive noget eller at Hvad en tilvalgsordning? benytte en af følgende varianter. A: At vi frit kan tilslutte os fælles retsområder og fravælge dem igen, hvis vi ønsker. B: At vi kun kan vælge til, og der er ingen fortrya: delsesret. Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) Portoservice ApS Postboks 9490 Pandrup Hvilke af9490, følgende retsområder vil EU kun- 4 ne bestemme over, hvad angår fremtidig dansk lovgivning ved et ’ja’? A: Skilsmisseregler b: Udgiver: B: Forældremyndighed Navn: Adresse: Postnr. C: Strafniveauer 5 Vil et ’ja’ medføre mindre eller mere overvågning af almindelige mennesker? A: Mere B: Mindre C: Uændret A: Ja B: Nej Ved til køb på 10 øre pr. indleveret adresse, retuneres uanbringelig post Sker der nogen umiddelbar ændringer ved itilføjelse af følgende tekst dansk lovgivning, hvis der stemmes ’ja’? A: Ja “Retuneres ved varig adresseændring” 7 B: Nej 3 ELLER 6 135 mm Id nr.: xxxxx 8 Vil et ’ja’ give en ny flygtningepolitik i Danmark? 9 Forhindrer retsforbeholdet, at vi behandler flygtninge bedre? A: Ja B: Nej A: Ja B: Nej 10 evt. telefonnr.: + by: Hvad anbefaler Enhedslisten, evt. at du stemmer? email: A: Ja B: Nej Læs mere på www.enhedslisten.dk/bevar-retsforbeholdet Post Danmark forbeholder sig retten til at påføre aftagelig stregkode label i dette felt. Svar: 1: B. 2: A. 3: B. 4: ABC. 5: A. 6: A. 7: A. 8: B. 9: B. 10: B. Ny i Enhedslisten »Jeg meldte mig ind i Enhedslisten, fordi jeg synes, det er absurd, hvordan socialt udsatte mennesker – hjemløse, flygtninge og psykisk syge – bliver behandlet. Derfor vil jeg gerne være med i kampen imod fattigdom og diskrimination samt kampen for bæredygtighed!« Amira Pehadzic, 20 år, Aalborg 30 mm
© Copyright 2024