By, Kultur og Miljø
Sekretariatet
Sagsnr. 249636
Brevid. 2094904
Ref. ANNEBJ
Dir. tlf. 46 31 31 04
[email protected]
Plan- og Teknikudvalgets studietur i april 2015
27. april 2015
Plan- og Teknikudvalgets studietur gik til München, Rosenheim og Salzburg den 8.-11. april 2015.
Dette notat er en afrapportering af turen med fokus på den inspiration, som udvalget har bragt med hjem fra turen
til den videre udvikling af Roskilde Kommune.
Hovedtemaer for studieturen var rammerne for det gode byliv:
 Inspirerende gamle og nye urbane byrum
 Inspirerende gamle og nye grønne byrum
 Grønne områder og parker
 Bæredygtighed
 Klassisk og moderne arkitektur
 Bykvarterer med blandede funktioner
 Trafikterminaler m.m.
 Nye miljøvenlige bustyper
Studieturen var tilrettelagt af UHTP ARKITEKTER. Hans Tyge Pedersen var faglig guide på turen.
Der var tale om byvandringer i de 3 byer med fokus på de visuelle indtryk. Derfor er afrapporteringen i vid
udstrækning en billeddokumentation. Udvalget ser temaerne og billederne som inspiration ikke til kopiering i
Roskilde Kommune men til videre udvikling af tilpassede løsninger til kommunen.
Motiv fra bymidten i
Rosenheim, hvor
en granitbelægning binder
byens gåarealer fint
sammen og lægger
sig væg til væg i
byrummene.
Side2/12
Byomdannelse og fortætning
I Roskilde Kommune har byomdannelse og fortætning – særligt i Roskilde bymidte – været på dagsordenen i en
årrække. I strategien for den dynamiske bymidte indgår dels etablering af nye pladser til ophold, dels at der bygges
nyt på tidligere industri- eller parkeringsarealer. Vi står også overfor udvikling af Ny Østergadearealet som
forventes at komme til at rumme en stor og relativt tæt bebyggelse med butikker, kontorer og boliger. Også
udvikling af Pharmacosmosgrunden i Viby vi kunne blive et spændende bycentrum, hvor der bygges nyt ind ved
siden af det gamle.

Butiksarkaderne Fünf Höhe i Munchen var et meget fint eksempel på hvordan der med den rette kreativitet
kan skabes spændende nye gaderum og butikker som spiller fint sammen med de omkringliggende ældre
bebyggelser, og hvor det netop er mødet mellem de gamle og det nye der gør bebyggelsen spændende –
og som kan inspirere til udviklingen af Ny Østergade, anden byomdannelse i Roskilde og i forhold til Viby
Bymidte. Også begrønningen med lodrette klatreplanter giver inspiration til begrønning af både arkader,
centre og P-huse i Roskilde.
Øverst tv. Lodret beplantning i butiksarkaderne Fünf Höhe, som rummede overraskende pasassager og
små fine gårdrum. Nederst th. viser indgangen fra en sidegade – hvor den store arkade syner meget lidt.
Side3/12
Torve og pladser - belægninger
I Roskilde Kommune har vi sat forskønnelse af byrum og udvikling af bymiljøet, herunder ikke mindst Kulturstrøget
på dagsordenen i strategien for den dynamiske bymidte. Vi står også overfor udvikling af Ny Østergadearealet som
forventes at komme til at rumme relativt tæt bebyggelse med gader og pladser. Også udviklingen af Viby og
Jyllinge bymidter er der planer for at skabe nye spændende byrum som byernes mødesteder:

De mange små og større, offentlige gårdrum mellem bygninger i München giver inspiration til det videre
arbejde. Vi så mange gode eksempler på små gårdrum, passager og smøger som kan inspirere til særligt
udvikling af kulturstrøget og Roskilde Bymidte i øvrigt samt i forhold til Ny Østergade.

I både München og Rosenheim så vi mange flotte eksempler på ”Væg-til-væg belægninger” som
markerede pladser og gaderum. I München var særligt området omkring den Jødiske Synagoge et flot
eksempel. I Rosenheim havde man på en meget enkel, men æstetisk fin måde markeret den del af
gaderummene som var forbeholdt ophold og gang med en enkel granitbelægning. Det kunne fx godt
afprøves/ overføres til både det videre arbejde med kulturstrøget og Viby Bymidte.
Øverst tv.Fin klassisk belægning i München. Øverst th.: Torv i Rosenheim med væv til væg belægning og
vandelement. Nederst th., tv. Belægning ved Jødisk synagode i Mûnchen
Side2/12
Torve og pladser – byliv
En ting er belægninger og flot æstetik. Men for at skabe byliv er det afgørende at byrummene inviterer til ophold,
og understøtter forskellige aktiviteter. Liv og dynamik er på dagsordenen i Roskilde Kommune – både under
overskriften, den dynamiske bymidte i Roskilde by, på Musicon, i Viby bymidte, Kildegården, halområdet i Jyllinge
mv. Studieturen viste en lang række eksempler på gode byrum med godt byliv. Den viste også eksempler på hvilke
elementer som har betydning:




I forhold til at skabe ”liv mellem husene” så vi hvor stor betydning der har at der er siddemuligheder. Det så
vi fx med store ”sten”, primitive siddemøbler og kanter og plinte på pladserne i München, hvor folk satte sig
og flere kom til. Konkret kunne det fx. indtænkes ved Algade 31, ved Viby Torv og andre steder.
Orange tulipan-klapstole fra plads i München var et indslag, som måske kan bruges et sted i Roskilde
Udeservering på torve og pladser i alle turens byer viste hvordan det kan skabe liv. Tilsvarende så vi flere
markeder og torvehaller som gav et mylder af liv, som godt kunne følges op i forhold til Roskilde bymidte.
Betydningen af om der er parkering i byrummene så vi også mange eksempler på. Særligt Rosenheim med
hele 17 p-huse i kanten af bymidten viste at det giver plads til ophold når bilerne placeres i konstruktion.
Øverst tv.Fint gårdrum ved indkøbsarkade i München. Øverst th.: Gårdhave med udeservering i München.
Nederst., tv. Tulipanstole i gårdrum tæt ved ved Jødisk synagode i Mûnchen, legemøbler samme sted (th.)
Side3/12
Øverst tv.: Store sten som
siddeelementer i München. Øverst th.: Et
hotspot på en plads kan inspirere til
ophold (München). Vand som populært
legeelement for børn og fin lille oase.
Nederst: Torvehandel i Salzburg kan inspirere til videreudvikling af torvehandlen på Stændertorvet.
Side4/12
Torve og pladser – beplantning
Studieturen viste mange gode eksempler på beplantninger og træer i bybillede. Det er en udfordring af få træer til
at vokse i den tætte by. Ivan fortæller på billedet herunder hvordan der er forberedt på Stændertorvet, så træerne
kan trives. Træerne på billedet til højre danner en slags naturligt og grønt loft.
Skiltning
Dæmpet butik-skiltning i Salzburgs gamle del. Det ses herunder hvordan selv Mc Donalds har måttet tilpasse
sig og kreeret et traditionelt gadeskilt med det kendte M. Meget gennemført og sjov inspiration til det videre
arbejde med kulturarv, facader og skiltning i bl.a. Roskilde Bymidte.
Belysning
Belysning er et tema i Roskilde Kommune, både i forbindelse med udvikling af Kulturstrøget som kunne
understreges med en særlig belysning, den årlige lysfest, men også ift. vinterbelysning i butiksstrøg og CO2udfordringer. Fx kunne det også være relevant at arbejde med belysning i Søndergade i Viby. Vi så spændene
belysning især i Salzburg og undersøger om der findes en egentlig belysningsstrategi som i Lyon og Zürich.

Belysning af gaderum og bygninger er vigtige rum- og stemningsskabende elementer som har stor
betydning for hvordan et byrum opleves og afgrænses
Belysning i Salzburg; flod, monumenter og bjerg. Belysning af enkelte elementer og forløb er
inspiration til Kulturstrøget og måske også andre steder i kommunen.
Side2/12
Vand i byen
Vand er inspirerende og giver muligheder. I Roskilde har vi senest udviklet passagen fra Algade til Roskilde
Museum med bl.a. en vandrende. I Rosenheim var ”strandbredden” på torvet meget stemningsfuld og flodvandet
blev i byens udkant udnyttet til kajakbane. Vi har ikke floder i Roskilde Kommune, men vores kilder er et potentiale,
som vi kan udnytte til mere.
Side2/12
Store grønne byrum
I Roskilde Kommune har vi med Grøn Blå strategi, med planer for bynære grønne områder (Grøn ring om Roskilde
med Milen, Hedeland mv., blå og grønne strøg omkring Jyllinge og i Viby, de grønne kiler ved Trekroner,
Studieturen viste gode eksempler på grønne byrum, store parker i München og særligt i Rosenheim så vi et stort
og imponerende rekreativt landskab langs den flod som afgrænsede byen mod vest. Både i det store landskab i
Rosenheim og på pladserne i byerne så vi også hvordan siddemuligheder og legemulighed skabte liv.


Det store legestativ i Rosenheim og legepladsen foran synagogen i München er spændende inspiration til
anderledes legepladser i Roskilde, fx i forbindelse med udviklingen af haven bag Algade 31.
Det store rekreative landskab langs floden i Rosenheim kunne med sin lidt rå karakter og store skala godt
inspirere til den videre udvikling af store bynære rekreative områder i Roskilde som Milen, Ringen, nye
grønne kiler ved Skousbo i Viby mv.
Bemærk yngste udvalgsmedlem og direktøren i toppen af legestativet til venstre.
Side2/12
Trafik og parkering
Trafik og parkering er et aktuelt emne i Roskilde Kommune. Vi har fokus på at udvikle buskørslen så borgerne får
god service, så der bliver plads og god fremkommelighed til de nødvendige biler og så vi kan spare CO2. Selv om
besøget hos Man gik lidt i vasken så vi i alle byerne mange bud på effektiv og miljørigtig buskørsel med
bæredygtige drivmidler.


Spændende cykelservice og opbevaring ved den nye banegård i Salzburg kan inspirere til at supplere
vores pumpestationer med yderligere service, fx værktøj.
Banegården i Saltzburg var et imponerende og flot eksempel på hvordan en banegård kan gøres let, venlig
og luftig. Underføringen bandt på smukkeste vis byen sammen på tværs af banen, fra den gamle station
til boligbebyggelse på en anden side af banelegemerne. Stor (og ambitiøs) inspiration til udvikling af Ny
Østergade
Udvalgsformanden checker cykelservice ved stationen i Salzburg. Direktøren viser hvor let og effektivt
det er at parkere cykler i lag samme sted.
Side2/12
Vi så støjsvage busser, gasdrevne, i München og elbusser i Salzburg som kunne være bud på hvordan vi kan
begrænse støj fra busser, hvor de kører tæt på boliger i byerne
Side2/12
Bilag – De 3 besøgte byer
München
München blev grundlagt i 1158 og blev i 1225 hovedstad i Oberbayern. I 1506 blev byen
hovedstad i den tyske delstat Bayern. München er Tysklands 3. største by. Inklusive
forstæder er der ca 2,6 mio indbyggere. I selve byen er der ca 1,4 mio indbyggere. Fra
starten af 1900‐tallet,og især i årene efter 2. verdenskrig, har byen og delstaten oplevet
en voldsom vækst.
München er en af de rigeste storbyer i Tyskland, takket være både industrivirksomheder
og fødevareproduktionen i hele Bayern. Byen ligger i et af landets ”fedeste”
landbrugsområder og har altid været et vigtigt omdrejningspunkt for omsætning af
landbrugsvarer.Inden for industrien er byen mest kendt for sin bilindustri (BMW og MAN),
fly‐industri, medie‐ og computervirksomhed samt elektronikvirksomhed som f.eks. Siemens,
der i byens historiske centrum er i gang med en stor udvidelse af deres hovedcenter.
Byen er også i høj grad kendt for kunst og kultur, ‐ med sin storladne klassiske arkitektur
som indgår i et smukt samspil med nutidig arkitektur i gader og omkring de mange små
og store torve og pladser. Dette er en af grundene til at turismen også spiller en meget
stor rolle for byen. Og så er der også en berømt fodboldklub.
Rosenheim
Rosenheim har ca 60.000 indbyggere og ligger med tre kvarters kørsel fra München, ca
halvvejs mellem München og Salzburg. Den centrale gamle bydel fremstår i en meget
menneskevenlig skala med et livligt butiks‐ og caféliv i charmerende byrum.
Byen er meget aktiv med hensyn til en gennemtænkt trafikpolitik og en tilsvarende politik
for byens rum, parker og grønne områder. Sidstnævnte har for en halv snes år siden
betydet etablering af store grønne områder og haver som led i det såkaldte
”Landesgartenschau”, der løber af stablen i forskellige tyske byer / Länder, og som viser
nye tendenser inden for landskabs‐ og havekunst.
Samlet betyder byens dynamiske ”nerve”, at der skabes nogle behagelige rammer for
livet mellem husene.
Rosenheim satser bevidst på at være en attraktiv bosætningsby,‐ i høj grad for folk som
arbejder i München og gerne vil bo i mindre hektiske rammer end de der findes i
München. Et aktuelt tiltag er et stort igangværende projekt for omdannelse og udvikling
af et stort område, Stadtumbau West, i tilknytning til banegården. I projektet som endnu
ikke er så langt fremme i realiseringen, indgår en vifte af idéer for udformning og
indretning af gader og pladser, for trafikale løsninger m.m., under overskriften
”Mobilitetsdrejeskive for Rosenheim”.
Salzburg
Med Salzburg på programmet er der taget et lille hop ind i Østrig. Salzburg har ca. 145.000
indbyggere og er altså nogenlunde på størrelse med Aalborg.
Salzburg er nok mest kendt som en af de byer, som Mozart var knyttet til. Den centrale
bydel, Altstadt, er fortsat stærkt præget af tiden omkring Mozarts komponistvirksomhed.
Det er ensbetydende med et væld af smukke og charmerende bymiljøer / byrum. Der er
torve og pladser, der varierer mellem det storladne kejserpræg til det pittoreske
nærmiljø i gader og stræder. De klassiske byrum er i flere tilfælde tilført moderne træk,
der skaber spændinger mellem det gamle og det nye.
Altstadt er friholdt for biltrafik, hvilket dog ikke for bydelen til at virke ”død”. Dels er der
utroligt mange turister året rundt, dels er der de studerende på universitetsfakulteter og
andre uddannelses‐ og kulturinstititioner, der er med til at skabe et nutidigt,
ungdommeligt og dynamisk liv mellem husene.
Langt den største del af Salzburg ligger uden for Altstadt. Her er blandt andet
banegården, der har gennemgået en meget vellykket modernisering. Her er blandt andet
banegården, der har gennemgået en meget vellykket modernisering.