sådan gør du ... [Ombook dit møde] via Jobnet Ombook møde med jobcentret via Jobnet Hvis dit lokale jobcenter har givet dig mulighed for at ombooke møder med jobcentret, kan du gøre dette via ’Min Side’ på Jobnet.dk Når du vil ombooke et møde, skal du logge på Jobnet. På ’Min side’ i venstrekolonnen under menupunktet ’Mine aftaler’ vælger du ’Indkaldelser og møder’ Klik på det møde, du ønsker at ombooke. Hvis du har mulighed for at ombooke, vil du under mødet få vist området ’Ombook mødet’. Klik på knappen ’OMBOOK MØDE’. 1 Dit jobcenter kan beslutte, om du selv kan vælge hvilken sagsbehandler, du ønsker at komme til møde hos. Hvis du har dette valg, kan du vælge en navngiven sagsbehandler. Du får siden vist med en markering af navnet på den sagsbehandler, du har en aftale med. Hvis du ikke kender en sagsbehandler, kan du vælge ’Ingen præferencer’ – så finder systemet selv en ledig sagsbehandler. Klik på ’FORTSÆT’, når du har truffet dit valg. 2 Nu skal du vælge hvilken dag, du ønsker mødet. Dage med ledige tider vises med det grønne ikon ’Ledige tider’. Klik på den ønskede dato: 3 Du får nu vist de ledige tider. Hvis du samme dato har aftaler i ’Min kalender’, vil de blive vist nedenfor, så du kan se, om de ledige tider passer i forhold til dine andre aftaler. Klik på det tidspunkt, du ønsker at komme til møde og klik på knappen ’OK’. Du vender nu tilbage til kalendervisningen med ledige tider. Klik på knappen ’FORTSÆT’: 4 Du får vist dine valg på de enkelte trin. Ønsker du at ændre valgene, kan du klikke på det ønskede trin. Når du er sikker på dine valg, klikker du på knappen ’BESTIL MØDE’, og du får vist en kvittering: 5
© Copyright 2024