5. - PTU
Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE UlykkesLinjen klar til at hjælpe dig efter en alvorlig ulykke – Københavns Brandvæsen demonstrerede, hvordan det foregår ved en alvorlig trafikulykke, da UlykkesLinjen åbnede s. 14 Sund hele livet – Sundhed er meget mere end gulerødder og hård træning. Læs første del af temaet 4 – 2015 LIVTAG # s. 30 Opbygning af handicapbil - en tillidssag. Alle bilmærker. Telefon 7542 3156 · [email protected] www.ribekarosseri.dk Vi leverer over hele landet! DSB Handicapservice Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på tlf. 70 13 14 15 (tast 6). Du kan også maile til [email protected] Opbygning af minibusser. Alle bilmærker. Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune. I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen – brochuren finder du på dsb.dk/brochurer Telefon 7542 1711 · [email protected] www.minibusdanmark.dk Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-leverandør • Ledsagelse • Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor Vi står bag dig og er til rådighed med: • Støtte, Råd & Vejledning • Fast rådgiver når du har brug for os • Serviceordninger • Vikardækning • Adgang til egen IT platform med timeindtastning, vagtplanlægning etc. • Løn & Regnskab • Formidling og rekruttering af hjælpere • Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) • Døgnåbent ved akut opståede situationer • Mange års erfaring inden for branchen Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed. P.P. Handicapservice ApS INTERNET www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00 E-MAIL I INDHOLD /14 Træk vejret! /24 NYT TEMA Sund hele livet /30 Store forventninger til ny forskning i whiplash 6 Lang vej til kørekortet 8 UlykkesLinjen14 PTU i nye klæder 20 Træk vejret og få færre smerter 24 Sund hele livet 30 – Sundhed er både gulerødder, træning og en øl med vennerne – Jeg havde opgivet træningen – Sammen finder vi din indre motivation – Jeg elsker at bevæge mig – Nu er jeg endelig klar til at træne – Det mentale og åndelige er meget vigtigt for mig – Start helt simpelt 31 32 34 36 37 38 40 Hvert nummer Leder PTU’s partnere Medlem til medlem Værd at vide Brevkasse Opgavesiden Medlemssider 5 12 13 18 22 28 42 PTU’s advokatgruppe Hver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af PTU’s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU. Her på siden kan du se, hvem PTU’s advokatgruppe består af. De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har betydelige kompetencer, navnlig inden for erstatningsretlige emner. PERSONSKADE? Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig. Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være! FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG RING 70 30 10 14 www.personskade.dk Ring og få gratis vejledning 36 73 90 95 hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00 En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius Torvet 21 · DK-6700 Esbjerg H.C. Andersens Boulevard 45 · DK-1553 Kbh V T: 70 30 10 14 · [email protected] BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG HJÆLP TIL HJÆLP TIL HJÆLP TIL JÆLP TIL ERSTATNING? ERSTATNING? ERSTATNING? RSTATNING? Hardu duværet været udsat udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har en tvist med dit forsikringsselskab? en tvist med dit forsikringsselskab? harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjælperhvert hvert år år mere mere end med hjælper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak medén énaf afvores vores specialister specialister ved påpå med vedatatringe ringe tlf.7015 70151000. 1000. Du Du kan også om osos påpå tlf. ogsålæse læsemere mere om www.erstatningsspecialisten.dk. . www.erstatningsspecialisten.dk Har du været udsat for en ulykke, eller har du du været udsat for en ulykke, eller harmed du dit forsikringsselskab? en tvist ist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med r stor erfaring med Personskadeerstatning og deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak per hvert år mere end 2.000 skadelidte med HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandt Danmarks største advokatfirmaer medmed med én af vores specialister ved atalle ringe på 125125 ansatte, somalle samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf48 48 jurister, jurister, som samarbejder inden for for en lang KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ række juridiske specialer. række juridiske specialer. s sag. Tag en gratis og uforpligtende snak WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på www.erstatningsspecialisten.dk . 015 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk. RÅDGIVNING - når skaden er sket 36 års erfaring § GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem enmed årrække HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en person specialiseret sig i erstatningsogfor forsikringsret. 125Viansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden en lang skade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende række juridiske sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført specialer. med disse retsområder. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected] Vi yder kun bistand til skadelidte. ndKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med atte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang & ELMER PARTNERE uridiske specialer. A d v o k A t e r A d vok A t Aktieselsk Ab telefon 3367 6767 sto b o rreg ko e rn g eAndsgeA d2e 423 b telef A x 3367 6750 Ag 1b 3 0 h0u s ketØ .b 126 e n h4 Akvbnh k w w w. e l m e r - A d v. d k Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: [email protected] L LEDER // LIVTAG #4 – 2015 Nye vinde blæser over PTU Den 13. juni vedtog et overvældende stort flertal på PTU’s repræsentantskab, at PTU i fremtiden kan betjene sig af de to navne Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen. Med beslutningen har vi fået arbejdsro til at udvikle vores forening, og vi forventer, at vi i begyndelsen af 2016 for alvor kan begynde at profilere os under de to nye navne. Vi har nu fået lagt fundamentet til at få udviklet PTU i fremtiden i retning af en poliodel og en ulykkesdel. siden, den 17. august åbnede vi officielt telefonerne på vores nye gratis tilbud, UlykkesLinjen. UlykkesLinjen er støttet af Offerfonden, og vejledningen skal hjælpe tilskadekomne i trafikken og deres pårørende med alle de spørgsmål, der opstår efter en ulykke. Allerede nu er der mange, som har kontaktet linjen, og indtil nu har vi kun mødt ros og opbakning fra sundhedssektoren. Jeg er jer alle en stor tak skyldig for, at I har været så engagerede i arbejdet op til repræsentantskabsmødet, at I har deltaget i kredsmøder, skrevet og ringet med gode ideer og forslag. Uden jeres store indsats og ansvarsfølelse over for PTU var vi ikke kommet så langt. TAK. UlykkesLinjen er et godt eksempel på, at vores forening har noget at tilbyde danskerne. Vi kan med vores forening tilbyde danskerne hjælp til at navigere i usikkerheden efter en ulykke, det være sig en trafikulykke, en arbejdsulykke eller en anden form for ulykke. Samtidig får danskerne mulighed for at støtte en god sag og ikke mindst støtte forskning inden for fx ulykkesområdet. UlykkesLinjen åben Husk vaccinen Udviklingen af PTU med nye navne er dog ikke det eneste nye, som har fundet sted. For en lille måneds tid Ulykkesområdet er dog ikke det eneste område, hvor vi har en vigtig sag. WHO har netop opgjort, at der ikke har væ- ret nye tilfælde af polio i Afrika i et år, og det betyder, at det nu kun er i Pakistan og Afghanistan, at den frygtede sygdom findes. At der kun er udbrud af sygdommen i to lande, er dog ikke det samme som, at sygdommen er udryddet. Det betyder, at man stadig skal huske at få vaccineret sine børn. Her har vi som Polioforening et ansvar for til stadighed at minde danskerne om, at de skal huske deres vacciner. For kun ved at alle bliver vaccineret, kan vi helt udrydde sygdommen. Niels Balle Formand for PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected]. Hjemmeside: www.ptu.dk Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122, [email protected] Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Lars Just Oplag: 6.500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 19.10.2015 Deadline: Redaktion 14.9.2015 Annoncer 14.9.2015. 5 LIVTAG #4 – 2015 6 AF Kira S. Orloff, journalist — ILLUSTRATION Istock STORE FORVENTNINGER TIL NY FORSKNING I WHIPLASH PTU har i samarbejde med Syddansk Universitet og Griffith Universitet i Australien fået bevilliget penge til et forskningsprojekt i behandling af piskesmæld. I projektet skal en ny tværfaglig behandling afprøves for dem, som både oplever fysiske følger efter et piskesmæld og et psykisk traume efter trafikulykken. Behandlingen består af en psykologisk behandling af traumet efterfulgt af individuel fysioterapeutisk træning. Behandlingen er udviklet af de australske samarbejdspartnere, professor Michele Sterling (fysioterapeut) og professor Justin Kenardy (psykolog), der er blandt de førende forskere i verden indenfor behandling af piskesmældsskader og traumer efter ulykker. I pilotstudiet deltog 26 patienter, der havde kronisk whip lash kombineret med PTSD symptomer (posttraumatisk stress). 13 af patienterne fik tilbudt behandling, og 13 indgik i en kontrolgruppe, hvor de ikke fik nogen form for behandling. Patienterne i behandlingsgruppen modtog en 10 ugers traumefokuseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling. Resultaterne viser, at patienterne, der modtog behandling, ikke alene fik det bedre psykisk, men også fik væsentlig færre smerter og et bedre funktionsniveau. Kombinationsbehandling skal undersøges Australsk pilotprojekt med gode resultater Som en forløber til forskningsprojektet har de australske forskere udført et pilotstudie med den samme form for psykologisk behandling, som vil indgå i det aktuelle projekt. I et andet nyligt afsluttet australsk studium fandt forskerne, at whiplashpatienter, der samtidig lider af PTSD-lignende symptomer, får markant mindre udbytte af et fysisk træningsprogram sammenlignet med whiplashpatienter uden LIVTAG #4 – 2015 7 Vi ved, at en del whiplashpatienter også lider af PTSD-lignende symptomer, og vi har derfor en forventning om, at denne kombinationsbehandling vil kunne hjælpe en del mennesker PTSD-lignende symptomer. Kun 30 % af dem, der har PTSDlignende symptomer, opnår en bedring ved fysisk træning, mens det i gruppen uden disse symptomer, er 70 %, der oplever en bedring målt på nakkesmerter og funktionsniveau. Hvis man sammenholder resultaterne af de to ovenstående studier, peger det i retning af, at det vil have en god effekt at behandle patienter med kronisk whiplash og PTSDlignende symptomer med en kombination af psykologisk behandling og fysisk træning. Og det er netop det, PTU har fået bevilliget penge til i samarbejde med Syddansk Universitet og det australske forskerhold. Resultaterne er potentielt banebrydende indenfor whiplashområdet, da det er første gang nogensinde, man undersøger effekten af en kombineret traumefokuseret behandling efterfulgt af et målrettet fysioterapeutisk træningsprogram. Australsk besøg i Danmark Forskningsprojektet skal dels gennemføres i Australien og dels i Danmark, og den australske forsker Michele Sterling var på besøg i PTU i juni måned. Formålet med besøget var blandt andet at afstemme behandlingen, så de australske og danske deltagere modtager en ensartet behandling. ”Vi ved, at en del whiplashpatienter også lider af PTSDlignende symptomer, og vi har derfor en forventning om, at denne kombinationsbehandling vil kunne hjælpe en del mennesker,” siger Michelle Sterling. Hun fortæller, at de på grund af resultaterne af de to ovennævnte studier, har store forventninger til det kommende forskningsprojekt. ”En fokuseret behandling af PTSD symptomerne ser ud til at være en forudsætning for bedringen af den kroniske whiplash, ligesom det synes at være en forudsætning for, at den enkelte har effekt af fysisk træning,” fortæller Michelle Sterling. Deltagere deles i to grupper 124 patienter med kronisk whiplash og PTSD-lignende symp- VI SØGER STADIG DELTAGERE TIL PROJEKTET Hvis du er mellem 18 og 70 år og har et piskesmæld som følge af en trafikulykke indenfor de seneste 5 år, som du fortsat oplever både fysiske og psykiske men efter, hører vi meget gerne fra dig! Fordi behandlingen er en kombination af psykoterapi og fysioterapi, søger vi deltagere, der både oplever psykologiske problemer som følge af ulykken såvel som smerter og funktionsproblemer. Fordi det er et forskningsprojekt, er der en række kriterier, du som deltager skal leve op til, og du vil derfor blive mødt med en række spørgsmål, når du kontakter os. Interesserede må meget gerne kontakte Sophie Lykkegaard Ravn på [email protected] eller ringe til vores forskningstelefon på 2739 2682 (læg meget gerne en besked med navn og nummer). Du vil herefter blive kontaktet af os, hvor vi vil stille dig nogle uddybende spørgsmål og vurdere, hvorvidt behandlingen er den rette for dig. Vi glæder os til at høre fra dig. tomer skal deltage i forskningsprojektet. Omkring halvdelen af dem danske og den anden halvdel australske. ”Behandlingen, patienterne får tilbudt i projektet, er ens i Australien og Danmark. For at sikre ensartethed og kvalitet i behandlingen arbejder vi ud fra en behandlingsmanual og tjeklister, vi udfylder efter hver session,” fortæller Michelle Sterling. En gruppe af de 124 patienter vil få 10 ugers traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi efterfulgt af et seks ugers fysioterapeutisk træningsprogram. Den anden gruppe patienter vil få 10 ugers støttende samtaler, ligeledes efterfulgt af et seks ugers fysioterapeutisk træningsprogram. Det fysioterapeutiske træningsprogram er ens for de to grupper og består af to ugentlige sessioner de første fire uger og en ugentlig session de sidste to uger. Træningen omfatter specifikke øvelser for nakke og skuldre, samt balance og koordineringsøvelser. Øvelserne er afprøvet med god effekt i det tidligere nævnte australske studie. Patienterne vejledes desuden i daglig træning mellem sessionerne. Behandlingsforløbene forventes at starte i efteråret 2015, og projektet forventes afsluttet i starten af 2017. LIVTAG #4 – 2015 8 AF Marie Dalgaard-Jensen, praktikant, PTU — FOTO Lars Just Lang vej til kørekortet Mange ting har stået i vejen for, at Mette Laursen kunne starte sin køreundervisning. Indtil 2014 har der nemlig ikke været en bil, som kunne indstilles til Mette, der både er dværg og har en rygmarvsskade. Men da PTU Handicapbiler fik en Opel Movano, som kan styres med joystick, åbnede det nye muligheder for Mette. Et kørekort har stået på Mettes ønskeliste igennem længere tid, men det har ikke været helt ligetil for Mette at få mulighed for at tage kørekort. I 2013 blev hun henvist til PTU for at blive afprøvet til at køre bil. Desværre betød hendes rygmarvsskade, at hun ikke havde kræfter nok i benene til at bruge pedaler, og en håndbetjent speeder og bremse ved rattet kunne Mette ikke bruge. ”PTU Handicapbiler har længe haft behov for en bil med joystickstyring, så vi kan teste personer, som ikke har kræfter til at dreje et rat eller til at give gas og bremse på almindelig vis med fødder eller hænder,” siger afdelingschef i PTU Handicapbiler, Britt Jars. LIVTAG #4 – 2015 9 Mette Laursen er 28 år og bor i Hillerød. Hun er født dværg, hvilket har medført rygsygdommen spinal stenose. Mette er blevet opereret for sygdommen tre gange, men ved den sidste operation i juni 2012 medførte komplikationer i operationen en rygmarvsskade, der har gjort Mette delvist lam fra brystet og ned. Efter syv måneders genoptræning på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk og tre måneder i kommunal genoptræning blev Mette henvist til PTU og har siden trænet i rehabiliteringscentret mindst to gange om ugen. Genoptræningen har gjort, at hun i dag kun er delvist lammet og godt kan gå. Men manglende balance og ’tunge ben’, som hun kalder det, gør det udmattende i det lange løb, så derfor sidder hun i kørestol. LIVTAG #4 – 2015 10 Derfor har både Mette og medarbejderne i PTU Handicapbiler ventet spændt på at få den nye Opel Movano, der blev bestilt i 2013. Bilen tog 15 måneder om at blive klar, fordi den skulle indrettes helt specielt. Udover joystick, der kan styres med én hånd, har bilen blandt andet ekstra forstærkede bremser og ekstra let servostyring. ”Vi er rigtig glade for bilen og for, at den giver en ny gruppe personer med omfattende handicap mulighed for at tage kørekort hos os. Bilen har været flittigt brugt, siden vi fik den, ” fortæller Britt Jars. Som at spille PlayStation Med den nye bil fik Mette endelig mulighed for at blive afprøvet i at køre med joystick. Her stødte hun på den næste forhindring. Joysticket i hendes kørestol fungerede nemlig omvendt i forhold til joysticket i bilen. I bilen bremser man ved at presse frem og i kørestolen skal man presse tilbage. PTU Handicapbiler PTU Handicapbiler blev startet allerede i 1960’erne og har siden udvidet til Aarhus og med en køreskole i både København og Aarhus. Afdelingen tilbyder vurdering af køreevner, indretning af bil, bilvalg, sagsbehandling og alle andre kørerelaterede opgaver og tager gerne ud i hele landet. PTU Handicapbiler og Køreskole hjælper alle med et handicap – uanset diagnose. Hvis du har brug for hjælp fra PTU Handicapbiler kan du læse mere på hjemmesiden: www.ptu.dk/handicapbiler eller tage kontakt til afdelingschef Britt Jars på e-mail [email protected] eller telefon 36 73 90 30. Denne forhindring samt en lang behandlingstid hos kommunen betød, at Mette først kunne begynde sine køretimer i april 2015. Det er kørelærer Claus Møller, der hjælper Mette med at bliver fortrolig med Movanoens indretning. Mette og Claus øver især Mettes opbremsning og accelerering. Joysticket er meget fintfølende, og man kan derfor nemt komme til at lave en hård opbremsning, hvis man ikke er forsigtig. Siden Mette første gang blev afprøvet hos PTU, har hun fået en ny kørestol, hvor joysticket nu fungerer på samme måde, som det i bilen. ”Det er stadig svært at køre bilen, men det har hjulet meget, at det nu er ens på min kørestol og i bilen,” siger Mette, ”Men det er også sjovt at køre med joystick – lidt ligesom at spille PlayStation, bare med en meget højere sværhedsgrad.” LIVTAG #4 – 2015 11 "PTU Handicapbiler har længe haft behov for en bil med joystickstyring, så vi kan teste personer, som ikke har kræfter til at dreje et rat eller til at give gas og bremse på almindelig vis med fødder eller hænder." Mere tid til jobbet Kørekortet er ikke sikret endnu, men da jeg spørger Mette, om hun glæder sig, kommer svaret hurtigt: ”Ja, for pokker! Det bliver fedt.” Især muligheden for at blive mere selvhjulpen og få flere timer på sit arbejde, ser Mette frem til. ”Jeg kan ikke sidde stille og det at have noget at stå op til, gør en stor forskel. Mit flexjob er det bedste, der er sket for mig,” siger Mette. Ved at få kørekort og dermed mulighed for at få sin egen bil kan Mette forkorte den tid og energi, hun i øjeblikket bruger på flextrafik – både planlægning og ventetid. Dermed får hun mere tid og overskud til sit flexjob som receptionist hos C4 Videncenter i Hillerød. PTU’s nye Opel Movano åbner derfor flere muligheder i Mettes liv – og så krydser vi selvfølgelig fingre for, at hun består teori- og køreprøve. Efterskrift Mette har efter redaktionens afslutning bestået teoriprøven og håber snart at kunne gå til køreprøve. PTU’s Opel Movano I 2014 fik PTU Handicapbiler endelig deres nye bil: en Opel Movano, der er udstyret med: joystickstyring, lift, ekstra forstærket bremse og ekstra let servostyring. Bilen kan desuden udstyres med rat knop og håndbetjent bremse og speeder. Der gik 15 måneder fra bestilling af bilen til leveringen, på grund af den specielle indretning. Til gengæld er PTU Handicapbiler nu i stand til at lave en vurdering af køreevner hos personer med meget stor funktionsnedsættelse. LIVTAG #4 – 2015 12 Sådan bliver du PTU Partner BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/bliv_partner top partnere erhvervs partnere Kontakt Hanne Rosenbæk fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 71 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål! TOPPARTNER – 18.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring – Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer – Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag – PTU’s magasin Livtag ERHVERVSPARTNER – 10.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s magasin Livtag LIVTAG #4 – 2015 13 TIL Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til [email protected] sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale Trehjulet el-cykel sælges T-Bike Midi fra firmaet Hoening. Cyklen har 5 gear og både håndbremse og fodbremse. 16,8V/8Ah NiMH batteri med levetid på ca. 300 opladninger – kan køre ca. 30 km på en opladning Cyklen er kun lidt brugt Nu stærkt nedsat: 10.000 kr. (nypris 33.000 kr.) Hvis det har interesse så kontakt: Birgit Lysbjerg i Aarhus, tlf. 5058 7424 GRATIS ganganalyse RING FOR TIDSBESTILLING TLF. 7011 0711 FÅ DET OPTIMALE UD AF DIN BENPROTESE • Fysioterapeut med speciale i rehabilitering • Erfaren bandagist • Fokus på dine individuelle behov og forudsætninger • Det er ikke et krav, at du er kunde hos Sahva www.sahva.dk · tlf. 7011 0711 LIVTAG #4 – 2015 Mandag den 17. august åbnede UlykkesLinjen telefonerne for ulykkespatienter og deres familier. Den nye hotline tilbyder vejledning i den svære og uoverskuelige tid efter en alvorlig trafikulykke. PTU's direktør, Philip Rendtorff, erklærede UlykkesLinjen for åben ULYKKESLINJEN ER ÅBEN LIVTAG #4 – 2015 15 ULYKKESLINJEN GODT FRA START Siden hotlinen åbnede mandag den 17. august har telefonerne kimet hos de fire socialrådgivere, der tager telefonen på UlykkesLinjen. ”Vi har glædet os til at komme i gang, og det er dejligt at mærke, at vi med den her hotline opfylder et behov i befolkningen og kan være med til at hjælpe nogle mennesker videre,” siger Hanne Kjærby, socialrådgiver. Henvendelserne er meget forskelligartede og ligeledes længden på samtalerne. "Det er både pårørende og ulykkesskadede, der ringer til os. Nogle ringer med et kort og præcist spørgsmål, som vi kan give et enkelt svar på, og andre har brug for en længere snak, hvor vi kommer omkring mange emner,” fortæller Lisa Petersen, socialrådgiver. UlykkesLinjen har fået god omtale i medierne – blandt andet i TV-avisen på DR1 og i radioavisen, aviser, webmagasiner samt en række lokalmedier. Telefonerne er åbne på alle hverdage i tidsrummet 9.00-15.00 Nummeret er 3673 2000 At komme ud for en trafikulykke er en voldsom oplevelse med store konsekvenser for de involverede og deres pårørende. I 2011 gennemførte Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) en undersøgelse, der viser, at langtidsfølgerne af en trafikulykke ofte bliver alvorligere, fordi de ulykkesramte mangler hjælp i tiden efter ulykken. Rapporten konkluderede blandt andet, at mange alvorligt skadede ikke ved, hvor de kan henvende sig for at få hjælp og vejledning. ”Mange af de fysiske, psykologiske, økonomiske og psykosociale følger af en ulykke efterlader de ulykkesramte og deres familier i en kaotisk situation. Når en ulykkespatient er udskrevet fra hospitalet, er der et stort behov for koordineret hjælp og vejledning omkring genoptræning, psykologhjælp, hjælpemidler, advokatbistand, forsikring og sygedagpenge,” fortæller Philip Rendtorff, direktør i PTU. Behovet for råd og vejledning er netop det, den nye UlykkesLinje tilbyder. Hotlinen er bemandet af erfarne socialrådgivere, der kan støtte ulykkespatienter og deres familier ved at skabe overblik over, hvordan de bedst kan tackle de udfordringer, der kan opstå efter en ulykke. UlykkesLinjen er skabt i samarbejde mellem PTU, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension. ULYKKESLINJEN UlykkesLinjen er et tilbud om uvildig vejledning til ulykkespatienter og deres familier. Telefonerne er åbne på alle hverdage i tidsrummet 9-15. Nummeret er 3673 2000. UlykkesLinjen er bemandet af erfarne socialrådgivere, der kan trække på et stort bagland af specialister hos PTU . UlykkesLinjen har modtaget økonomisk støtte fra Offerfonden, der blandt andet har til formål at gøre en indsats for ofre for trafikulykker. Læs mere på www.ulykkeslinjen.dk LIVTAG #4 – 2015 16 Presseevent skyder UlykkesLinjen i gang Blå blink, brandbiler, en ambulance og en forulykket bil – det var hvad, der mødte deltagerne ved PTU’s presseevent hos Københavns Brandvæsen, da UlykkesLinjen d. 17. august officielt åbnede telefonerne. Lanceringen af UlykkesLinjen blev skudt i gang med en demonstration af, hvordan det foregår, når politi, brandvæsen og ambulancereddere kommer ud til en alvorlig trafikulykke. Pressen var inviteret til demonstrationen, som PTU stod bag i samarbejde med Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen. Mange pressefolk var mødt op til demonstrationen, der foregik i gården hos Københavns Brandvæsen. Formålet var at demonstrere, hvordan en tilskadekommen, der sidder fastklemt i en personbil, reddes ud. LIVTAG #4 – 2015 17 ”Vi kunne godt have brugt en ulykkeslinje” 11 brandmænd, to politibetjente, tre paramedicinere og en læge deltog i redningen af den ulykkesskadede person i bilen. Inden bilen blev skåret op, blev den fastklemte person tjekket for skadens alvor. Brandmændene skar først døren af og derpå taget, så den tilskadekomne kunne løftes ud af bilen og over på et spineboard, der blev båret ind i ambulancen. Mens demonstrationen stod på forklarede overbrandmester, Thomas Sylvest, pressen og de øvrige tilskuere, hvad det kræver af redderne for, at den tilskadekomne kan komme sikkert ud af bilen. ”Vi er meget opmærksomme på, at vi laver en skånsom udtagen. Det er vigtigt, at vi løfter synkront, så der ikke sker noget med patientens nakke og ryg,” fortalte Thomas Sylvest. Se video fra eventen FDM har lavet et indslag fra eventen, som du kan se på: www.fdm.dk/fdm-tv/ptu Klaus og Charlotte Skagen kom i 2006 ud for en trafikulykke, da de kørte frontalt sammen med en spritbilist. Selvom det er ni år siden, og begge er kommet godt videre, sætter ulykken stadig sit præg på deres dagligdag. ”Der kommer nogle udfordringer i ens ægteskab. Det kommer til at fylde meget. Selvom jeg ikke har nogen mén, så bliver min hverdag påvirket af det, Charlotte ikke kan. Vi kan ikke det samme, som vi har kunnet før. Vi kan for eksempel ikke gå de lange ture, som vi elskede at gøre førhen,” fortæller Klaus Skagen. De kan begge godt huske den vanskelige tid efter ulykken, da deres liv pludselig havde ændret sig markant. De synes derfor, at UlykkesLinjen er et godt initiativ. ”Vi kunne godt have brugt en UlykkesLinje – bare det, at man er klar over, at der er noget hjælp at få og der er nogle muligheder, og ting man skal være opmærksom på. Man tror, at når ulykken er ovre, så kan man stille og roligt komme tilbage, men det tager lang tid, inden hverdagen bliver normal igen,” fortæller Charlotte og Klaus Skagen. Læs Charlotte og Claus Skagens historie på www.ptu.dk/ulykke-fortællinger Her kan du også læse Ghita, Anne-Mette og Lars fortælle om, hvordan en ulykke har påvirket deres liv. V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #4 – 2015 18 VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004. TEMADAG om hjælpemidler i Aarhus Kom og få inspiration til, hvordan din dag kan blive bedre, når 25 helt almindelige mennesker med handicap demonstrerer hjælpemidler, de har opfundet til at lette hverdagen. På dagen vil der også være to foredrag om Brain Food og Food for Brains. Her sættes der fokus på ‘hjernerigtig’ mad – hvad betyder maden for en god hverdag? Tid: Onsdag den 23. september Sted: MarselisborgCentret, P. P. Ørums Gade 9-11, Bygning 8, 8000 Aarhus Pris: Arrangementet er gratis og åbent for alle. Program Kl. 14.45-15.00 Velkommen Kl. 15.00-15.45 Food for Brains Kl. 15.45-16.45 Gode opfindelser til bedre liv Udstillingen er åben Kl. 16.45-17.15 Hjernerigtig mad på konferencer Kl. 17.15-18.15 Gode opfindelser til bedre liv Udstillingen er åben Kl. 18.15-18.30 Afslutning PTU's Patienttilfredsheds undersøgelse 2015 PTU udsendte i midten af maj en elektronisk patienttilfredshedsundersøgelse til de patienter i PTU’s RehabiliteringsCenter, der har modtaget tværfaglig rehabilitering eller selvtræning i de foregående seks uger i både Aarhus og Rødovre. 266 patienter besvarede undersøgelsen, der generelt viste stor tilfredshed med PTU’s tilbud og behandling. Hele 80 % svarede, at de i meget høj grad eller i høj grad var tilfredse med selve rådgivningen, behandlingen og træningen. Og 67 % oplevede, at deres livskvalitet i meget høj grad eller i høj grad er blevet bedre. I undersøgelsen var der også en del konkrete kommentarer til, hvordan vi fortsat kan udvikle PTU’s RehabiliteringsCenter. Der var blandt andet forslag til forbedringer af de fysiske rammer, som vi nu arbejder videre med. Der var ligeledes forskellige ønsker og kommentarer til behandlingstilbuddene, som vi vil bruge i den videre udvikling af vores tilbud. Rapporten med alle svarene kan ses på www.ptu.dk. Som tak for at deltage i tilfredshedsundersøgelsen udloddede PTU fire gaver blandt de patienter, der deltog i undersøgelsen. De heldige vindere er: Aase Møller, Anne Lise Nørager, Ebbe Stig Andersen og Maria Carmen Martinez Palacios. LIVTAG #4 – 2015 Yoga for postpolio patienter På den amerikanske hjemmeside www.polioplace.org kan du finde en gratis video med et 45 minutter langt yogaprogram. Instruktionerne er på engelsk, men vises samtidig af en person, så det er muligt at følge med, selvom du ikke forstår det hele. Ifølge hjemmesiden er målet med videoen at introducere Hathayoga og åndedrætsbevidsthed for mennesker med Post- Polio Syndrom for at øge deres energi, reducere træthed og skabe en øget følelse af velvære. Øvelserne og stillingerne i videoen kan ændres i henhold til dine evner og begrænsninger. 19 PTU´s direktør valgt ind i Danske Patienters forretningsudvalg Den 29. april havde Danske Patienter repræsentantskabsmøde, hvor der skulle vælges tre nye medlemmer til deres forretningsudvalg. Én af disse blev PTU's direktør, Philip Rendtorff, der er blevet valg til en toårig periode. Danske Patienter er en paraplyorganisation for en lang række danske patientforeninger – blandt andet Kræftens Bekæmpelse, PTU og Astma-Allergi Danmark. Deres forretningsudvalg svarer til PTU's hovedbestyrelse og består af seks repræsentanter fra henholdsvis tre store og tre små medlemsforeninger i Danske Patienter. Deres arbejde er ulønnet og dermed frivilligt. Find videoen her: www.polioplace.org/resources/ yoga-post-polio-patients HØJESTERET SLÅR FAST: Piskesmæld kan være et handicap En ny afgørelse i Højesteret slår fast, at du godt kan betragtes som handicappet, selvom du hverken har brug for hjælpere eller hjælpemidler. Dommen betyder, at piskesmæld også godt kan være et handicap. Dommen blev afsagt i forbindelse med en principiel retssag, hvor en kvindelig ansat havde lagt sag an mod sin tidligere arbejdsplads for uberettiget fyring. Hun var blevet fyret efter at have været sygemeldt i en længere periode som følge af et piskesmæld, hun havde fået i en trafikulykke. Kvinden tabte dog sagen i Højesteret, fordi hun ikke havde informeret sin chef om sit handicap, inden hun blev fyret, på trods af hun havde flere speciellægeerklæringer. Selvom hun tabte sagen, blev det slået fast i Højesteret, at piskesmæld kan betragtes som et handicap. Dommen får stor betydning for piskesmældsramte, fordi de nu også kan blive betragtet og beskyttet som handicappede. PTU SÆTTER FOKUS PÅ DET VÆRDIGE MØDE Ansatte i den kommunale sektor og i servicesektoren kan ofte være usikre på, hvordan de ”bør” agere, når de møder en person med handicap. Det kan i nogen tilfælde medføre akavede situationer for både den ansatte og den handicappede. Derfor er PTU gået sammen med CFD – leverandør af serviceydelser til døve og mennesker med høretab og IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede om at udvikle kurset ’Det værdige møde’. Kurset byder på en åbenhjertig dialog om hvilke generelle behov, muligheder og vilkår, man har, når man har en fysisk funktionsnedsættelse. Kurset forsøger at afkræfte myter om, hvordan vi ”bør” og ”ikke bør” opføre os over for en person, der har et fysisk handicap. På kurset prøver deltagerne, hvordan det i praksis er at færdes i en kørestol, hvordan man kommunikerer uden at kunne høre, og hvordan det er at spise og færdes uden at kunne se. På den måde får medarbejderen en oplevelse, der gør det nemmere at sætte sig i den handicappedes sted på et senere tidspunkt – og at se mennesket i stedet for dets handicap. Læs om kurset på www.detvaerdigemoede.dk LIVTAG #4 – 2015 20 Repræsentantskabet fik en grundig indføring i baggrunden for anbefalingen af de to nye profiler. PTU I NYE KLÆDER Med den store opbakning på årets repræsentantskabsmøde ligger det fast, at PTU i fremtiden skal styrke sit fokus på behandling, forskning og støtte. Samtidig skal vi anvende de to helt nye navne ULYKKESPATIENTFORENINGEN og POLIOFORENINGEN. De to spor giver mulighed for, at organisationen fremover kan kommunikere langt mere målrettet med polioog ulykkespatienter, men også befolkningen, sundhedssystemet og den øvrige omverden. Nyorienteringen indebærer ligeledes, at PTU’s RehabiliteringsCenter skifter navn til SPECIALHOSPITALET FOR POLIOOG ULYKKESPATIENTER. PTU ligner sig selv – lidt endnu Som vi løbende har beskrevet, er PTU i gang med en omfattende nyorientering af foreningen. På det årlige repræsentantskabsmøde den 13. juni 2015 gav et overvældende flertal deres fulde opbakning til de ændringer, der gennem lang tid er arbejdet med. Selvom 79 ud af repræsentantskabets 82 medlemmer stemte ja til den omfattende nyorientering af PTU, kommer det til at tage nogen tid, før du som medlem kan se en forandring. Forude ligger nemlig et stort stykke arbejde, før vi er klar til at gå ud i offentligheden med vores nye navne. Vi håber at kunne gå i luften primo 2016. Indtil da lever PTU videre, som vi kender det i dag, og derfor vil Livtag også ligne sig selv året ud. Baggrunden for vores nye navne Forud for repræsentantskabsmødet samlede PTU alle de undersøgelser, medlemsinput og analyser, der igennem længere tid er gennemført i samarbejde med reklamebureauet Squaws og analysebureauet YouGov. Det førte til anbefalingen af de to fremtidige navne: ’Ulykkespatientforeningen, hjælp til liv, krop og sjæl’ og ’Polioforeningen, specialister i børnelammelse’. Tankerne og begrundelserne for de anbefalede navne er mange, på næste side kan du se nogle af de argumenter, der ligger bag. LIVTAG #4 – 2015 21 POLIOFORENINGEN – specialister i børnelammelse ULYKKESPATIENTFORENINGEN – hjælp til liv, krop og sjæl • Et navn, der forklarer hvad polio er. En stor del af befolkningen ved det ikke længere • Et nyt navn, der bringer opmærksomheden tilbage på sporet • ’Specialister i børnelammelse’ rummer en stopeffekt, som kan vække hele befolkningen – igen! • Et navn, der også taler til de mange forældre, som i dag vælger ikke at vaccinere deres børn • Et navn, der samler alle mulige og umulige betegnelser for ’ulykkesramte’, ’ulykkesskadede’, ’tilskadekomne’, ’nytilskadekommen’, ’trafikofre’, ’trafikulykkesramte’ i ét, nyt og sigende begreb: ulykkespatient • Et navn, som personalet i sundhedssektoren kan forholde sig til, når de i er den tidlige kontakt med patienter, der virkelig har brug for foreningen • Et navn, der siger ’patientforening’ • Et navn, der har tyngde og politisk gennemslagskraft • ’hjælp til liv, krop og sjæl’ rummer håb, varme og omsorg • Et navn, der i sin helhed, kan give danskerne den forening, de ikke ved de savner Repræsentantskabet diskuterede især, hvorvidt det er velvalgt at bruge ordet børnelammelse i forbindelse med Polioforeningen. Men ret hurtigt var der opbakning til, at det giver god mening, fordi en stor del af befolkningen ikke længere ved, hvad polio er. Det får vi forklaret ved at bruge ordet børnelammelse. Ved at bruge ordet børnelammelse opnår man samtidig den ’stop-effekt’, der er brug for, hvis polio skal tilbage på dagsordenen. Forældre skal vide, at der reelt er risiko for en ny epidemi, fordi 15 % ikke vaccinerer deres børn. Samtidig skal befolkningen vide, at de glemte poliobørn er blevet voksne, og mange i dag lever med post polio og stadig har fysiske og psykiske eftervirkninger. Medlemmerne af repræsentantskabet diskuterede blandt andet, hvorvidt man kan se sig selv som medlem i en patientforening, hvis man ikke betragter sig selv som patient? Når ulykkespatienten kommer ud fra hospitalet, er man mærket fysisk og psykisk for livet. Men man er ikke nødvendigvis ulykkespatient resten af livet. Diskussionen resulterede i en bred enighed i repræsentantskabet om, at det i bund og grund handler om at tiltrække de mennesker, der har mest brug for foreningen, når behovet er størst. Nemlig når skaden lige er sket. For det er her, alle spørgsmålene melder sig. Og på det tidspunkt er man ulykkespatient. At man så ikke nødvendigvis fortsætter med at være patient resten af sit liv er underordnet, mente et overvældende flertal. POLIO ULYKKE B BREVKASSE // LIVTAG #4 – 2015 22 BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer. BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler [email protected] MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST [email protected] TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT [email protected] BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER [email protected] LISE KAY LÆGE [email protected] ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT [email protected] MÅ JEG LÅNE MIN INVALIDEBIL TIL ANDRE? Jeg har haft en invalidebil siden 1982, hvor jeg kom ud for en ulykke. Seneste genbevilling fik jeg for fire år siden. Nu ønsker min svigerdatter imidlertid at låne min bil en gang imellem. Min søn og svigerdatter har selv en bil, men ca. en gang om ugen vil min svigerdatter gerne køre i den, fordi hun skal til den anden ende af landet i forbindelse med arbejde. De vil gerne betale noget til benzinen og andre udgifter. Må jeg låne bilen ud til min svigerdatter? Kære medlem Tak for dit spørgsmål, som ikke kan besvares med et klart ja eller et klart nej. Det er indledningsvist vigtigt at påpege, at det er dig, der har fået en bevilling, og at det er dit kørselsbehov, bilen skal opfylde. Det fremgår af Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter Serviceloven (§15), at bilen ikke må overdrages, udlejes eller udlånes i længere tid. Reglen indeholder ikke nogen definition på udtrykket ”længere tid”, men det uddybes i bilvejledningens pkt. 234, at "bilen ikke må stilles til rådighed for andre på en sådan måde, at den berettigede ikke længere har gavn af bilen og kan disponere over den til enhver tid." Det er vigtigt at påpege, at alle forudsætninger, der ligger til grund for bevillingen, skal være opfyldt i hele bevillingsperioden. Hvis en borger pga. massivt udlån af bilen ikke selv kører i bilen, kan dette medføre, at betingelserne for støtte til køb af bil ikke længere er opfyldt, og at kommunen derfor træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til støtte til køb af bil. Endvidere vil det ved genbevilling skulle oplyses, at bilen har været udlånt, da de i den forbindelse kørte km ikke kan medregnes ift. kørsels behovet. Borgeren vil ligeledes være forpligtet til at oplyse om udlån, hvis der søges om reparation af særlig indretning – fx automatisk transmission. Der er således grundlæggende ikke noget til hinder for, at bilen benyttes til andre formål eller af andre end den, den er bevilget til. Men det er afgørende, at bilen fortsat dækker den bevilligedes kørselsbehov, og at bilen som nævnt ikke bliver overdraget, udlejet eller udlånt i længere tid. Hvor grænsen for udlån går, er ikke angivet mere præcist – der vil altid være tale om en konkret vurdering. Der er afslutningsvist ikke noget til hinder for, at din søn og svigerdatter betaler de pågældende ydelser, men bilen er som ovenfor beskrevet din alene og skal dække dit kørselsbehov. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU Hvordan fornyer jeg mit kørekort? Jeg har taget mit kørekort hos PTU i 2010, og da det udløber efter fem år, skal jeg snart have det fornyet. Kan du hjælpe mig med, hvordan jeg gør det? Skal jeg til kontrol hos jer eller kræver det blot en attest hos lægen? Kære medlem Tak for dit spørgsmål om, hvordan du får fornyet dit kørekort. Ved fornyelse af dit kørekort behøver du ikke blive testet hos PTU. Du behøver blot at få udfyldt en kørekortattest hos din egen læge. Husk at medbringe et pasfoto hos lægen! Lægeattesten skal du aflevere på borgerservice i din egen kommune, som så udsteder et midlertidigt kørekort til dig og videresender kørekortattesten til et af politiets administrationscentre for kørekort. Politiet tager ud fra lægeattesten stilling til, om kørekortet kan fornyes uden videre, eller om du skal ses til en vejledende helbredsmæssig køretest. Det kan tage adskillige måneder at få fornyet et kørekort. Jeg håber dette hjælper dig videre! HVOR MÅ JEG KØRE MED MIN EL-KØRESTOL? Jeg har en el-kørestol, for jeg har haft polio i mange år. Den kører otte km. i timen og mit spørgsmål er, hvor jeg må køre den, dvs. på fortovet, på cykelsti eller på vejen? Jeg kan ikke finde nogen regler eller anvisninger om dette nogen steder. Kære medlem. Hvis man kører under seks km/t, betragtes man som fodgænger og må/skal køre på fortovet. Hvis man kører over seks km/t betragtes man derimod som cyklist og skal køre på cykelstien eller i vejsiden, hvis cykelsti ikke forefindes. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut I samarbejde med nogle af landets bedste arkitekter og førende eksperter er Musholm ved at bygge en ny multihal, i ordets vildeste betydning. Den nye multihal bliver et eldorado for dig, som er lidt træt af, at aktiviteter for mennesker med handicap ofte ender med at pakke deltagerne for meget ind i vat. Du kan dyrke alle tænkelige kørestolssportsgrene og bevægelsesaktiviteter. Du kan klatre eller blive hejst op i klatrevæggen. Eller suse tværs gennem rummet i en svævebane. Vores Forvandlingshule kan på et øjeblik transformeres fra schnutzel- og sanserum til en virtuel sportsplads og biograf. Vi får tilgængelig talerstol og scene, og der er gjort noget særligt ud af akustikken, så både musik, teater og møder får optimale vilkår. Rundt om hallen løber en overdækket rampe, som ender i en fantastisk skylounge med udsigt over hav og tage. I umiddelbar tilknytning indretter vi et træningslokale med udstyr, der er tilpasset kørestolsbrugere, gangbesværede og synsbesværede. Udover hallen bygger vi også en spisesal, nyt køkken og 24 nye ferieværelser med fællesstue. Den kommende multihal på Musholm, som åbner den 1. august 2015, sætter nye standarder for ferieoplevelser, handicapidrætsstævner og konferencer med plads til forskelle. Musholmvej 100, 4220 Korsør Tlf. 70 13 77 00 www.musholm.dk - [email protected] LIVTAG #4 – 2015 24 TRÆK VEJRET – og få færre smerter Vi trækker vejret ca. 20.000 gange i døgnet – uden egentlig at tænke over det. Men vi kan have stor glæde af at skænke vores åndedrag lidt flere tanker. Det mener Thea Lindberg, der arbejder med kroniske smertepatienter og her forklarer, hvordan vejrtrækningen er et godt værktøj til færre smerter. LIVTAG #4 – 2015 25 ET GODT ÅNDEDRÆT AF Kira Orloff, journalist — FOTO istock.com Færre smerter og mere overskud. Det er nogle af de resultater, deltagerne på PTU Fyns åndedrætstræning har opnået ved at sætte fokus på deres vejrtrækning. Da de startede på holdet for to år siden døjede de alle med blandt andet store smerter, træthed og problemer med at slappe af. De seneste to år har deltagerne en gang om ugen sat fokus på deres åndedræt på PTU Fyn kursus i åndedrætstræning, og erfaringerne er gode. ”Det har været overraskende for mig at opleve, hvad fokus på vejrtrækningen faktisk betyder for mig. Jeg kan ikke få medicin, der er lige så effektiv,” fortæller Annemette, der har deltaget på et af kurserne, og i dag blandt andet har fået mere bevægelighed i sin krop. Samtidig har hun i åndedrættet fået et redskab, der kan hjælpe hende med at slappe af – og derved kan hun nedsætte sine smerter. Deria er en af de andre deltagere på holdet, og hun har også mærket en stor effekt. ”Ved at sætte fokus på åndedrættet har jeg lært at slappe af i kroppen på en måde, så det føles som om, jeg flyver. Jeg kan opsøge mine muskler og slappe af i dem, så spændingerne forsvinder,” siger Deria, der har gået på holdet sammen med Annemette. Den store effekt, deltagerne på holdene har oplevet, overrasker ikke underviser Thea Lindberg. ”Vores åndedræt styres af det autonome nervesystem og ved at træne vores åndedræt, kan vi udvikle en bedre åndedrætsfunktion og større kropsbevidsthed. Det vil medføre, at vores smerter lindres og vores livskvalitet højnes,” fortæller Thea Lindberg. • styrker mave-, ryg, og bækkenbundsmuskler • styrker hjertet • nedsætter blodtrykket • virker smertestillende på f.eks. hovedpine • løsner muskelspændinger • giver en bedre udskillelse af affaldsstoffer • styrker koncentrationen • virker afstressende 5-8 åndedrag i minuttet Åndedrættet er uden diskussion kroppens vigtigste prioritet. Hjertet kan ikke slå, hvis vi ikke trækker vejret. Alle kropsfunktioner er afhængige af åndedrættet, altså den ilt der sendes rundt i kroppen via vejrtrækningen. Ilt er cellernes vigtigste næringsstof, og mere end 90 procent af vores energi skal komme fra åndedrættet. Jo bedre vi ilter cellerne i vores krop, desto bedre forhold har alle kroppens funktioner. Thea Lindberg forklarer, at det påvirker vores åndedræt, når vi har smerter, fordi det er stressende og overbelastende for kroppen. Når vi er smerteplagede og overbelastede, er åndedrættet hurtigere og mere overfladisk. Når vi derimod er afslappede, smertefrie og føler os godt tilpas, er åndedrættet dybt og roligt. Anbefalingen inden for åndedrætsterapi er, at et sundt åndedræt i hvile kun bør have ca. 5-8 åndedrag i minuttet. Men de fleste af os trækker ikke vejret optimalt og trækker vejret 12 gange eller mere i minuttet. Jo lavere frekvens, desto bedre – det er et tegn på, at du ilter og udnytter ilten bedre per åndedrag. ”Ved den dybe og rolige vejrtrækning restituerer kroppen efter det naturlige slid, der sker hver dag. Specielt om natten er genopbygningen effektiv, fordi reparationshormoner udskilles i den gode søvn. Men når åndedrættet er hurtigt og overfladisk, repareres kroppen ikke. Den er faktisk lidt stresset og nedbrydes,” forklarer Thea Lindberg. LIVTAG #4 – 2015 TRÆN ÅNDEDRÆTTET 26 Åndedrætsmusklen skal trænes Det kan derfor nemt blive en ond spiral, hvor vi trækker vejret overfladisk, fordi vi har smerter. Det medfører, at kroppen ikke kan reparere sig selv og komme smerterne kvit, i stedet risikerer vi at få endnu flere smerter, som så igen fører til en endnu mere overfladisk vejrtrækning. ”Det handler om at genoptræne sin åndedrætsmuskel, så vi igen lærer at trække vejret ordentligt. Alle babyer trækker vejret på den naturlige, sunde måde, og det er det, vi skal genlære,” siger Thea Lindberg. Jo bedre vi er til at trække vejret på den gode og naturlige måde, jo bedre får vi det. En god vejrtrækning nærer – via blodbanerne – vores celler optimalt, kanaliserer affaldsstoffer ud af cellerne og mindsker på den måde belastningen på vores organisme, forklarer hun. Vejrtrækningen påvirker hele kroppen: Organerne, hjernen, nervesystemet. Når vi ikke ilter kroppen godt nok, kan det blandt andet skabe træthed, rygproblemer og dårlig fordøjelse. Når du trækker vejret godt, får du mere energi og bedre balance i nervesystemet. Din krop udskiller færre stresshormoner, dit blodtryk falder, og du slapper mere af i hjernen. Ved den dybe og rolige vejrtrækning restituerer kroppen efter det naturlige slid, der sker hver dag. Hvordan fungerer åndedrættet? Vi trækker vejret via muskler. Derfor kan åndedrættet trænes ligesom andre muskler. Den store åndedrætsmuskel diafragma – også kaldet mellemgulvet – er den centrale muskel i et godt og velfungerende åndedræt. Åndedrætsmusklen hæfter muskel og bindevævsmæssigt sammen med både lunger, hjerte, organer, tarme og ikke mindst de dybe muskler i både ryg og mave samt bækkenbundens muskler. Lungerne fungerer populært sagt som beholdere, hvor udvekslingen af ilt og affaldsstoffet kuldioxid foregår. Denne udveksling foregår mest effektivt i bunden af lungerne, Du kan godt træne åndedrættet derhjemme, men har du brug for lidt vejledning i teknikkerne, findes der masser af kurser rundt omkring i landet. PTU Fyn udbyder løbende kurser i åndedrætstræning. Næste hold starter den 15. september. Følg med på www.ptu.dk/fyn hvorfor det er vigtigt at udnytte denne del, når du trækker vejret. Åndedrætsmusklen er motoren for, at luften pumpes ind og ud af lungerne. Den fungerer ganske enkelt som et stempel, der bevæger sig ned og op for hver eneste vejrtrækning. Jo mere åndedrætsmusklen aktiveres og bevæges, desto mere luft er du i stand til at trække ind og ud af kroppen. Forestil dig en cykelpumpe – hvis du trækker en lille smule i håndtaget, så siver der kun lidt luft ind – hvis du trækker mere, kommer der mere luft ind. Cykelpumpen er et godt billede på, hvordan luften pumpes ind og ud af lungerne. Hvis åndedrætsmusklen ikke gør sit fulde arbejde, har vi nogle såkaldte hjælpemuskler. Disse sidder alle sammen i nakke/skulder området og sidder fast på kraveben og ribben ved den øverste del af lungerne. De er i stand til at udvide lungernes øverste dele og derved lave ”cykelpumpe” der for at pumpe luft ind og ud af lungerne. Dette er ikke specielt hensigtsmæssigt, da blodet iltes mindre effektivt i toppen af lungerne. Derudover giver det en masse spændinger, dårlig holdning og meget andet, hvis disse hjælpemuskler kommer på overarbejde. Brug din vejrtrækning overalt – og uanset handicap Uanset hvilken funktionsnedsættelse, du har, er åndedrættet et effektfuldt værktøj. ”Det er ikke mange former for træning, jeg kan klare, men lige præcis åndedrætstræning kan alle være med på, og det har altså en god effekt at lære at sende ilten godt rundt i kroppen,” fortæller Nina, der sidder i kørestol og har været med på åndedrætskurserne som den første person i køre- LIVTAG #4 – 2015 TRÆK VEJRET RIGTIGT stol. Og effekten har været mærkbar ”Det har givet mig færre smerter og jeg får flere kræfter, fordi min krop får slappet af,” siger Nina, der gennem fører øvelserne siddende i kørestolen. Og det er en af de praktiske ting ved åndedrætstræning – du kan udføre det hvor som helst og når som helst. Ånde drættet er altid lige ved hånden, så når du har indøvet den gode vejrtrækning og er i stand til bevidst at udføre den, kan du bruge den overalt. Det kan være, når du har brug for at nedsætte smerte i kroppen, hvis du har svært ved at sove, har tankemylder eller er stresset. Og det gør deltagerne på PTU Fyns kursus i åndedrætstræning i dag brug af. ”I dag har jeg åndedrættet med i alt hvad jeg gør. Jeg har fokus på det om morgenen for at få kroppen i gang, inden jeg står op, og jeg bruger det om natten, når jeg vågner og ikke kan falde i søvn,” fortæller Annelise, der ligesom de andre deltagere har lært, hvor effektivt det er at udnytte sin vejrtrækning. Læs mere om åndedrættet på f.eks. www.åndedrættet.nu Udgangsstillingen i åndedrætstræning er vigtig, fordi åndedrætsmusklen skal kunne udfolde sig frit. Det er godt at ligge på ryggen, så rygsøjlen og bækkenbunden er aflastet. Du kan ved hjælp af puder og tæpper sørge for støtte til kroppen, så den er så afspændt som muligt. Kørestolsbrugere kan sagtens lejres i stolen. I åndedrætstræning er det vigtigt, at åndedrætsmusklen bevæger sig hele vejen rundt. Specielt den bageste del af åndedrætsmusklen kan være svær at bevæge på grund af overspændte rygmuskler. Sådan er det tit hos kroniske smertepatienter. På indånding skal man kunne mærke udvidelsen i lænden og gerne helt ned til skambenet for – og halebenet bag. 1. Læg dig på ryggen, og placer den ene hånd på brystkassen og den anden på maven. Træk vejret ind gennem næsen og mærk, om både mave og brystkasse bevæger sig udad. Maven skal bevæge sig først og mest, men der skal også være bevægelse i brystkassen – dog mindre end i maven. 2.Tjek nu, at din åndedrætsmuskel ikke kun arbejder fortil. Den er nemlig cirkelformet og arbejder også til siderne og bagtil for at stimulere rygsøjlen, rygmusklerne og organerne og at udnytte bagsiden af dine lunger. Placer begge hænders fingre som et pincetgreb omkring taljen. Placer tommelfingeren bagtil og de andre fingre fortil, og tryk fingerspidserne lidt ind i det bløde på begge sider. Slap af i skuldrene, og fokuser kun på åndedrættet og den dybe vejrtrækning. 3.Når du ånder ind, skal du kunne mærke, at dine fingre presses ud, fordi åndedrætsmusklen stempler ned. Når du ånder ud – også gennem næsen, lukker fingrene sig lidt sammen igen. Vær ekstra opmærksom på, om der sker nogen bevægelse ved tommelen bagtil – det skal der. Mærk også, hvordan ribbenene følger med i bevægelsen. 4.Når du har styr på øvelsen, kan du også bruge den siddende eller stående til at tjekke, at dit åndedræt arbejder i alle retninger og skaber udvidelse både for og bag. Når du trækker vejret, skal det mærkes både fortil, bagtil og til siderne. 5.Husk din udånding, som er meget vigtig. Du skal fornemme, at brystkassen, maven og ryggen ligesom folder sig ind igen (uden kraft), så lungerne tømmes helt for luft. O OPGAVESIDEN // LIVTAG #4 – 2015 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til [email protected] 28 VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne i Livtag nummer 3 blev: 1. Sonja Jensen 2. Konny A. Lauritsen 3. Elna Laursen Tillykke til jer! Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By: PRÆMIERNE ER: 1. præmie: Gavekort til biograf på 200 kr. 2. præmie: PTU’s cd ’afspænding og mindfulness’ 3. præmie: Bogen ’mit liv med polio – en antologi af livsberetninger’ Velkommen hos Bandagist Jan Nielsen LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 28. SEP. 2015. MEDLEMSMAGASINET LIVTAG FJELDHAMMERVEJ 8 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: [email protected] Myndighed • Værdighed • Solidaritet Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde lægger vi stor vægt på simple og intelligente løsninger. Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden! Egmont Højskolen Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk www.egmont-hs.dk LIVTAG #4 – 2015 29 1 6 4 3 5 3 3 5 8 9 1 1 7 8 2 5 9 7 8 GNIER YDERSIDE HARMONERE 3 9 5 9 6 7 8 7 4 1 1 2 6 8 4 5 9 4 3 BULGARIEN HANK 5 4 2 1 8 7 3 1 7 9 2 3 1 7 4 8 9 5 9 3 6 7 PYNTEDE KEDEL HUSFRED SLAGTEDYR BIL INITIATIV TYVERI NAVN SPISE UDSENDELSE NATURLÆGEMIDDEL TRÆ LIVSVARIGE BJØRN ARTERIE SEJLSKIB TILTALE JUNGLEVANDRING 2 1 LUKKEANORDNING UNDERTRYKKE BANKE 3 VRIDER REGENT MÅLTID CALCIUM GENERATOR FORURENING PULSER INDFØLINGSEVNE VALGTE UDDANNELSE OPFØRELSER TEATERFORESTILLING GUSEN 4 BJERGE JEG PÅ LATIN BEDUINEN PJALT GNAVER JOBTIDSPLAN ORDNING STOF TASKE 5 ANTAL KNUBS ARTIKEL TRYLLEORD SPORTSUDSTYR FORNEMMET MUNDTLIGE TØJLE SKALP APPEL KOMMER IND NABOER KVAD BØNNEURT FRA ZAGREB APPELLERE ISLAM DEL AF TRÆ LEDORM LYD KLOG STATSBANER ALBANSK MØNT 6 FOREFINDES DRENG MOSEBØGERNE TYGGE VALØR MEN KRIGSGUD SLAVERE BUK DRAGTEN OK 7 ÆDELSTEN LED REDSKABER 8 9 TEMA // SUND HELE LIVET 30 AF Merete Rømer Engell — FOTO Christian Grønne Sundhed er meget mere end gulerødder og hård træning. Spørger man WHO, er sundhed intet mindre end: En tilstand af fysisk, mental og social velvære. Denne flotte sætning har været udgangspunktet for det tema, du sidder med foran dig. Vi har forsøgt at komme godt rundt om begrebet sundhed og talt med en række fagfolk og medlemmer om, hvordan vi kan nærme os tilstanden af generel velvære. Temaet løber over to numre af Livtag. I dette nummer kan du møde Jacob Søndergaard fra DR-serien ”Rigtige Mænd”, der giver enkle tips til, hvordan du ganske langsomt kommer i gang med træning og en sundere kost. PTU’s fysioterapeut, Lise Jarnbye fortæller i et interview, at sundhed i høj grad handler om at finde ud af, hvad der giver dig glæde i hverdag en, mens fysioterapeut Ellen Madsen kommer med input til, hvordan du kan finde motivation til at skabe forandringer. SUND HELE LIVET Du kan også møde fire medlemmer, der fortæller om, hvordan de med enorm viljestyrke og den rigtige støtte er kommet videre med deres liv både på det fysiske, det sociale og det mentale plan. Du kan møde: Abdul Majid Wafa, Susanne Harms, Mette Marie Kej og Benni Hansen. I næste nummer af Livtag, der udkommer midt i oktober, fortsætter vi temaet. Der vil du møde boggaktuelle Kisser Paludan, der har bud på, hvordan du styrker dit selvværd og dermed dit psykiske immunforsvar. Kostvejleder Katrine Foxdal fortæller i et dobbeltinterview med Cecilia Hynneke Jensen, hvordan du lykkes med at holde vægten eller endda smide nogle kilo, selvom du har begrænsede træningsmuligheder. Og endelig kan du i næste nummer læse om, når smerterne står i vejen for det aktive liv i et interview med fysioterapeut Simon Kierkegaard, der har specialiseret sig i smertebehandling. Du kan læse temaet fra ende til anden eller vælge det ud, der interesserer dig og måske stille dig selv spørgsmålet: Er jeg god nok ved mig selv? God læselyst! LIVTAG #4 – 2015 Hvis sport aldrig har været en naturlig del af dit liv, og du elsker en god bøf med masser af lækker sovs og sagtens kan undvære salaten, så kan al den snak om sundhed måske godt virke lidt påtrængende. Men faktisk er begrebet sundhed efterhånden blevet meget mere rummeligt. Sundhed handler ifølge Sundhedsstyrelsen ikke bare om at undgå at blive syg, som vi måske nok alle sammen har fokuseret meget på i de senere år. Det er stadig vigtigt at motionere, spise sundt, ikke ryge for meget og ikke drikke for meget. Men sundhed er også gode levevilkår, hygge, samvær, at opleve at kunne gøre en forskel for andre og ja – faktisk er sundhed også glæden ved at sætte tænderne i en perfekt stegt bøf med en lækker sovs og nyde en øl eller et glas rødvin til – simpelthen at nyde livet. Eller sagt med andre ord – sundhed er blevet mere individuelt. Det, der virker for Hansen, virker ikke nødvendigvis for Jensen. Hvad giver dig glæde? Sundhed er både gulerødder, træning og en øl med vennerne Lise Jarnbye er fysioterapeut hos PTU og ved en masse om forskellige sundhedsbegreber. Den viden bruger hun, når hun sammen med patienterne skal finde frem til, hvad sundhed er for den enkelte. Det betyder, at næste gang nogen spørger, om du lever sundt, ud over din kost og din træning også roligt kan medtage hyggelige familiesammenkomster eller mødet med vennerne over et spil kort hver onsdag. Det betyder også, at det er vigtigt at vide, hvad der har betydning og skaber glæde i den enkeltes hverdag, når man skal sammensætte et træningsprogram. ”Hvis det at kunne lave lækker mad til sin kone hver dag, betyder rigtig meget, så skal vi selvfølgelig i træningen være bevidste om at styrke de funktioner, der fortsat gør det muligt. Det er livskvalitet,” siger fysioterapeut Lise Jarnbye. Hun giver et andet eksempel, som kunne være en ældre patient, for hvem det at være noget for børnebørnene giver en masse glæde i hverdagen. ”Her er vi jo igen inde og snakke om noget af det, der giver den enkeltes liv værdi, og med træning kan vi understøtte, at den enkelte fortsat er stærk nok til at gøre de ting med børnebørnene, som han/hun sætter pris på.” Et tredje eksempel kunne være en kørestolsbruger, som meget gerne vil tabe sig, fordi han ønsker sig en kæreste og derfor har lyst til at føle sig mere attraktiv. ”Her har personen et klart mål med at tabe sig. Et mål der også handler om livskvalitet. Det vil for de fleste gøre det langt lettere at tabe sig. Det har nemlig et større formål,” siger Lise Jarnbye. Det sidste eksempel, vi tager med her, kunne handle om levevilkår. Har man en meget snæver økonomi eller en bolig, der gør det umuligt at træffe de sunde valg, er det et andet sted, man skal sætte ind for at skabe mere glæde i hverdagen. TEMA // SUND HELE LIVET 32 ”Så kan en socialrådgiver hjælpe med fondsansøgninger og andre muligheder omkring økonomi, mens en hjælpemiddelterapeut vil kunne hjælpe med en rampe eller andet til boligen, som kan åbne for nye muligheder,” fortæller Lise Jarnbye. At finde ind til egne værdier Vi har alle sammen set og hørt om alt det, vi bør og alt det, vi ikke må. De såkaldte KRAM- faktorer sætter fokus på kost, rygning, alkohol og motion. Mange fysioterapeuter og andre behandlere ynder at sige KRAMS, fordi de lægger socialt samvær, sex og søvn til i et forsøg på at gøre begrebet bredere, som ordet sundhed lægger op til. Men fordi vi har hørt så mange gange, at vi skal spise sundt, ikke ryge, ikke drikke for meget og motionere en halv time om dagen, kan det faktisk være svært for fagpersoner at trænge ind bag al den gode opdragelse, ind til vores egentlige livsværdier. ”Det kan være en udfordring, når jeg spørger til værdierne, at langt de fleste siger det, som man skal sige, nemlig: Jeg skal motionere, ikke ryge, spise sundt osv.. Men når man så spørger længere ind, er det meget ofte det sociale liv, familieliv og måske arbejdsliv, der skaber livskvalitet – altså netværk med et andet ord,” fortæller Lise Jarnbye. Dilemmaer Fysioterapeuten oplever også, at man som fagperson ret ofte kan komme i nogle dilemmaer. ”Det er fx ikke så sjældent, at en af vores patienter gerne vil arbejde flere timer, end vedkommende egentlig har godt af rent fysisk eller gerne vil være mere aktiv i noget frivilligt arbejde, end vedkommende egentlig kan holde til. Rent fysioterapeutfagligt er der måske ikke tvivl om, at jeg burde anbefale patienten at trappe ned, men hvis det giver så meget livskvalitet at deltage på det niveau, er det svært at sige, hvad der er bedst. Så tager vi en snak om fordele og ulemper, og nogle gange er det jo muligt at finde en løsning, der tilgodeser både fysikken og engagementet. Andre gange foretrækker patienten nogle timers flexjob, selv om det betyder, at de så skal tage et par piller ekstra, når de kommer hjem. Det må være den enkeltes valg, men vi skal meget gerne kunne tale åbent om det, så vi kan oplyse om konsek venserne,” siger fysioterapeuten. SUSANNE HARMS BLEV PÅKØRT OG FIK VREDET RYGMUSKLERNE. HUN ARBEJDEDE TIDLIGERE I INTEGRERET DAGINSTITUTION: LIVTAG #4 – 2015 33 ”Jeg havde opgivet træningen” Susanne Harms havde kun nået at bruge sin uddannelse som pædagogisk assistent i et halvt år, da hun blev påkørt. ”Jeg elsker at arbejde med børn, men efter ulykken gik jeg indimellem som en 90 årig, kunne ikke klare berøringer og levede på smertestillende piller. Fitness har aldrig sagt mig noget. Jeg prøvede alligevel at træne, men fik endnu mere ondt. Min ryg blev ekstremt følsom, jeg var ved at skrige ved den mindste berøring,” fortæller Susanne Harms. Men Susanne er ikke typen, der giver op, så trods smerter beholdt hun sit gamle ekstrajob i kundeservice i Føtex – nu blot i nogle få timer om ugen. Her kunne hun bedre end i arbejdet med børnene beskytte sig imod pludselige bevægelser og berøringer. ”Jeg var på besøg i institutionen, og det var smadder hyggeligt, men efter et par timer var jeg nødt til at gå. Børnene var jo spontane, hoppede op på mig, faldt og skulle løftes op og trøstes. Det gik bare slet ikke,” siger hun. Så Susanne levede videre på smertestillende medicin og tog en ekstra pille, når hun kom hjem fra arbejdet i Føtex, for så følte hun sig da ikke helt ubrugelig. ”Det pinte mig, at smerterne ikke aftog. Jeg tænkte: ”Det er da løgn, at det bare bliver ved”,” fortæller hun. ”En god samtale motiverede mig” Men så for tre måneder siden skete der endelig noget. ”Jeg snakkede med Lise (fysioterapeut hos PTU), og hun gav mig modet tilbage. Hun lyttede til min historie og forklarede, at når man træner, går det op og ned, men på den lange bane går det fremad. Desuden fortalte hun, at når man Når man i lang tid har haft ondt det samme sted, kan sanserne blive så ekstra opmærksomme, at en lille bitte påvirkning kan gøre meget ondt i lang tid har haft ondt det samme sted, kan sanserne blive så ekstra opmærksomme, at en lille bitte påvirkning kan gøre meget ondt. Hun gav mig simpelthen motivation til at komme videre,” siger Susanne. Sammen lagde de et træningsprogram og talte om, hvordan Susannes kæreste kunne røre blidt ved hendes ryg, så berøring ikke kun var forbundet med smerte. ”Det med den rare berøring virker, og i de seneste tre måneder har jeg været i varmtvandsbassin en gang om ugen og styrketrænet to gange om ugen. Jeg træner hele kroppen og har oplevet at få flere muskler i mine arme, og når jeg kan få det, kan det også lade sig gøre at få flere mavemuskler, så maven kan aflaste ryggen,” fortæller hun. Og selv om Susanne langt fra er klar til at starte i sit gamle job med børnene endnu, så har hun fået håb for fremtiden tilbage. ”Før jeg kom på PTU, tog jeg tre-fire smertestillende Dolol om dagen, nu er jeg nede på 1, før jeg skal sove. Jeg er oppe på ni timer i kundeservice nu. Mit mål er at komme op på fuld tid, for jeg bliver vanvittig af at gå herhjemme. Arbejdet med børn ligger langt ude i fremtiden, vi må se om det nogensinde bliver, men nu tør jeg i hvert fald tro på, at jeg på et tidspunkt igen kan klare et fuldtidsjob,” siger Susanne Harms. TEMA // SUND HELE LIVET 34 Sammen finder vi din indre motivation Det giver ingen mening at give folk hjemme øvelser, hvis de ikke er motiverede. Fysio terapeut Ellen Madsen ser det som sin opgave at finde den indre motivation sammen med den enkelte. For mange medlemmer i PTU er træning noget, der skal fortsætte hele livet. Man skal ikke blot tage sig sammen til at træne i Fitness eller med øvelser derhjemme i 10 uger, nej man skal gøre det år ud og år ind. Derfor er det ifølge fysioterapeut Ellen Madsen ekstra vigtigt at finde den form for træning, som man kan finde mening og glæde i. ”Udover at det skal give mening for dig, så skal det også helst være noget, du synes er sjovt og glæder dig til i hverdagen. Her er den sociale faktor rigtig vigtig for de fleste mennesker,” siger fysioterapeuten. Og forskningen viser, at hun har fuldstændig ret. Uden den sociale dimension, bliver livsstilsændringer sjældent vedvarende. ”Det er bare mere motiverende for de fleste at træne i Fitness sam- men med en gruppe, gå stavgang sammen med en ven eller mødes med sit hold til rygestop, vægttab eller gymnastik end det er at stå alene med det,” siger Ellen Madsen. Den ydre og den indre motivation Derfor træner man også oftest på faste tidspunkter i PTU´s rehabiliteringscentre i henholdsvis Rødovre og Aarhus, ligesom fysioterapeuterne anbefaler, at man finder en træningsmakker, når man selv skal i gang. ”Vi kalder det en motionsven. For vi kender alle sammen det at have besluttet sig for at svømme hver mandag aften, men den ene mandag regner det og den næste kommer der lige besøg. Har man en motionsven, kommer man nemmere af sted. Ligesom man glæder sig til at møde de andre i træningsgruppen. Mennesket er et socialt væsen,” siger Ellen Madsen. Hun ved med sin faglighed, hvilket træningsbehov den enkelte har, og det er så hendes opgave sammen med brugeren at finde en træningsform, der matcher behovet og samtidig passer den enkelte. ”Der er jo masser af ydre motivation i form af, hvad samfundet, andre fagfolk og måske familie og venner mener, ville være godt for dig. Men den motivation, der virkelig betyder noget, kommer fra dig selv. Det er den indre motivation, vi som fysioterapeuter har til opgave at hjælpe den enkelte med at finde,” siger Ellen Madsen. LIVTAG #4 – 2015 35 Femte gang er lykkens gang Derudover motiveres mennesker også forskelligt på det mere konkrete plan. Nogle har et konkurrencegen og vil gerne konkurrere med sig selv. De bliver motiveret af test, der viser, hvad de kan i udgangspunktet, og hvad de kan senere hen. Mange ældre derimod er, ifølge fysioterapeuten, godt tilfredse, hvis de kan vedligeholde deres funktion, så det ikke går tilbage. På samme måde kan en form for regnskab med fordele og ulemper ved fx at træne eller omlægge sin kost hjælpe mange, mens viden om træningsforløb og succes også kan være en rigtig god motivationsfaktor. ”Fx ved vi fra forskningen, at jo flere gange du har forsøgt at holde op med at ryge eller tabe dig, men er faldet i, jo større chance er der rent faktisk for at gennemføre. Det er vigtig viden, for mange vil måske tænke: ”Det har jeg jo forsøgt mange gange, så det kan ikke lade sig gøre,” men det kan det altså,” siger fysioterapeuten. Vær realistisk En anden vigtig faktor for motivationen er at være realistisk. ”Hvis du har rigtig travlt, så er to gange træning om ugen jo langt bedre end ingenting,” siger Ellen Madsen. Hun oplever også indimellem, at de mest entusiastiske kommer til at overtræne i starten og mærker, at det ikke er godt for kroppen, hvorefter de måske holder helt op. ”Det er bedre både for kroppen og sjælen at bygge langsomt op og få nogle succesoplevelser,” siger fysioterapeuten. Endelig vil hun gerne understrege, at hvis man har følger efter polio eller efter en ulykke og går til træning i almindelige fitnesscentre eller på gymnastikhold uden for PTU-regi, så er det utrolig vigtigt selv at have en præcis viden om, hvordan man skal træne. Den viden kan man nemlig ikke være sikker på, at den enkelte instruktør har. hurtige om motivation for træning og livsstilsforandringer • • • • • Find ud af hvad der motiverer dig Få dig en eller flere motionsvenner Har du et konkurrencegen, så brug tests Vær realistisk og gå langsomt frem Søg viden, så du er klar over, hvad der er godt og ikke godt for din krop. TEMA // SUND HELE LIVET 36 BENNI HANSEN FIK POLIO SOM 2-ÅRIG OG ER PENSIONERET MATEMATIK- OG FYSIKLÆRER: ”Jeg elsker at bevæge mig” Motivation til træning er ikke noget problem for Benni Hansen. Han kan simpelthen lide at bruge sin krop, være sammen med mennesker og opleve at blive stærkere. Han er også lidt af en livsnyder. Holder af lidt lækkert at spise med vennerne i kantinen og går op i god mad og hyggeligt samvær med venner og sin store familie med tre voksne børn. Så både den fysiske aktivitet og livsnydelsen giver ham stor kvalitet i hverdagen. ”Da jeg var lærer og havde brækket benet, fandt jeg ud af, at det var meget smartere at bevæge sig rundt i kørestol i forhold til krykkerne, som jeg tidligere havde anvendt. Så havde jeg heller ikke problemer med at bære tasken. Men jeg har altid dyrket sport. Dengang var det handicapsvømning på OL-niveau og volleyball. Volleyball, hvor vi sidder på gulvet, har jeg holdt fast i, ligesom jeg fortsat er næstformand i handicapidrætsforeningen Lavia København. Da jeg gik på pension, fik jeg desuden tid til at træne her i PTU,” fortæller Benni Hansen. Han styrketræner to gange om ugen og nyder varmtvandsbassinet en gang om ugen – ud over sit boldspil. ”Jeg kan mærke, at jeg holder mine muskler ved lige. Det er en god fornemmelse. Især mine arme er jeg jo helt afhængige af. Men det er også LIVTAG #4 – 2015 37 METTE MARIE KEJ FIK EN VIRUS I RYGRADEN FOR 11 ÅR SIDEN, MEN DA HUN HAR VÆRET ALENE MED TRE BØRN, ER HENDES EGEN TRÆNING FØRST SÅ SMÅT VED AT BLIVE MULIG: hyggeligt at komme herud. Jeg snakker med alle og selvfølgelig særligt med dem, som jeg træner sammen med. Fordi man har en fast tid, er det jo de samme, man møder hver gang. Det fungerer rigtig godt for mig.” Handler, laver mad og vasker op Men også alle de dagligdags gøremål er med til at holde Benni Hansen i rigtig fin form. Og det sociale liv med træningskammerater, foreningsarbejdet, venner og familie giver ham masser af livskvalitet. Hans kone er stadig på arbejdsmarkedet, så han finder det helt naturligt, at det er ham, der køber ind, laver mad og vasker op. ”Jeg kan lide at lave mad, og hvis jeg kan noget selv, så gør jeg det. Det gør ikke noget, at det tager lidt længere tid. Jeg tror, en af mine styrker er, at jeg er god til at finde på nye måder at gøre ting på. Hvis noget ikke umiddelbart kan lade sig gøre, så finder jeg en løsning,” siger Benni Hansen. Når motivationen ikke er noget problem for Benni Hansen, kan der en gang imellem i stedet ske det, at han overtræner. ”I starten på PTU overdrev jeg nok træningen lidt. Jeg fik ondt i kroppen, men det justerer man jo. Populært sagt, har jeg lært at lytte til min krop,” siger Benni Hansen. ”Nu er jeg endelig klar til at træne" Mette Marie Kej arbejdede på laboratorium og hendes børn var henholdsvis tre, seks og otte år, da hun fik en virus på rygraden og først måtte lære at vende sig i sengen, kravle og derefter gå. Hun tog turen fra kørestol, over rollator og endelig en krykke, som hun har brugt i flere år. ”Heldigvis beholdt min gamle arbejdsplads mig i et flexjob på 13 timer om ugen. De første år trænede jeg meget for overhovedet at kunne bevæge mig rundt, men derefter var der ikke plads til træning i min hverdag. Jeg var alene med tre små børn, havde flexjob og skulle holde hus, og selv om jeg efterhånden kan alt, så går det meget langsommere, end før jeg fik virussen,” fortæller Mette Marie Kej. Hun bor i en lille landsby i Østjylland tæt på Juelsminde, der er godt nok et træningscenter, men overskuddet var der simpelthen ikke. Selv en spadseretur var der meget sjældent overskud til. TEMA // SUND HELE LIVET 38 ”Men heldigvis kommer jeg på et tre ugers ophold her i Rødovre hvert andet år og får rettet min gang op og trænet balance, ellers havde jeg da gået endnu mere skævt, end jeg gør,” siger hun med et glimt i øjet. Overskud til træning nu Og nu er der også ved igen at være overskud til at træne lidt i hverdagen, mener Mette Marie Kej. ”Børnene er blevet store og er rigtig gode til at hjælpe til derhjemme, jeg har fået en kæreste, som jeg går ture med og sammen med fysserne her, har jeg fundet fem øvelser, som jeg kan lide og kan overskue at lave derhjemme.” Hun er glad for, at der har været en forståelse for, at hun i nogle år simpelthen ikke har kunnet finde tid og kræfter til at træne. Men hun kan også mærke, at træning bliver mere og mere nødvendigt, hvis det ikke skal gå ned ad bakke med hendes gang. ”Sygdommen betyder, at jeg ikke kan mærke, hvor min venstre side er, så når jeg går, er jeg altid nødt til at kigge ned på underlaget. Jeg skal huske bevægelserne med min hjerne, og det kræver træning. Musklerne i venstre side er meget svage, derfor kommer jeg automatisk til at bruge den højre side meget, balancepunktet rykker og jeg går skævt. Gåture hånd i hånd med kæresten og mine fem øvelser det tror jeg på,” siger Mette Marie Kej. Mødet med ligesindede Ud over inspiration til træning fra individuelle samtaler med fysioterapeuter i løbet af opholdet i en af PTU´s lejligheder, får Mette Marie Kej også en masse ud af mødet med de andre kursister på de daglige holdtræninger. ”Vi kommer jo til at kende hinanden, og for mig, som er vant til at være den eneste med et handicap i min lille landsby, er det fantastisk at være blandt ligemænd. Når vi tager en tur i Rødovre Centret efter træning, går vi jo alle sammen langsomt og spejder efter den næste bænk, hvor vi kan tage et hvil. Det er pludselig ikke kun mig, alle andre skal vente på. Det er virkelig dejligt,” siger Mette Marie Kej. ABDUL MAJID WAFA BLEV PÅKØRT EFTER HAN KOM TIL DANMARK OG ER I DAG LAM FRA BRYSTET OG NED. HAN ARBEJDEDE TIDLIGERE I HOTELBRANCHEN OG SOM HJEMMEHJÆLPER: LIVTAG #4 – 2015 39 ”Det mentale og åndelige er meget vigtigt for mig” Jeg tror på, at vi har en sjæl og en krop. Min krop er handicappet i dag, men det er min sjæl ikke. Min krop skal passes rigtig godt på, ligesom jeg ville passe på en elsket syg hund. Abdul Majid Wafa har altid dyrket sport og elsket at træne hårdt. Før ulykken dyrkede han kampsport, og sammen med en ven trænede de armbøjninger i forskellige stillinger efter endt arbejdsdag. 450 stk. var ikke ualmindeligt. ”Jeg følte mig dejligt tilpas bagefter, klar til at arbejde og nyde livet, og hvis jeg havde noget vrede eller surhed, forsvandt det under træningen,” siger Abdul Majid Wafa. Hans plan var egentlig at læse videre måske til læge, men efter ulykken tager han medicin for spasmer, som sløver og gør det svært at huske, og han kan ikke sidde ret længe ad gangen uden støtte for armene, så den plan er lagt lidt i skuffen, men hvem ved, hvad der sker. ”Jeg har stadig håbet om, at jeg en dag kan læse videre eller gøre noget andet. Det er vigtigt at bevare håbet men samtidig nyde livet, som det er nu,” siger han. Majid sætter sit familieliv med sin filippinske kone og deres lille søn på fem måneder meget højt. ”Familielivet giver mig en meget stor livskvalitet. Min søn er en stor glæde for os om dagen og lidt besværlig om natten,” siger han. Vise de ældre taknemmelighed For Majid er det ikke svært at finde motivationen til at træne i PTU´ s RehabiliteringsCenter og efterfølgende spille basket eller svømme i varmtvandsbassin to gange om ugen. ”Jeg ville gerne træne mere derhjemme også, som jeg tidligere gjorde, men lige nu har jeg nogle skader i armen efter endnu en påkørsel, så det fungerer bedst at træne herude, hvor jeg har alle redskaberne,” siger han. Han elsker den træthed, han mærker i kroppen efter tre timers træning med både redskaber og fx basketball. Og han er taknemmelig over, at hans påkørsler er sket her i Danmark og ikke i Afghanistan, hvor han er vokset op. ”Jeg synes, vi skal vise taknemmelighed især over for de ældre danskere, for det er dem, der har arbejdet for det her samfund. Jeg havde ikke kunnet få genoptræning og anden hjælp i Afghanistan. Nogle gange glemmer vi, hvor godt vi har det her i Danmark,” siger han. Min krop er en syg, elsket hund ”Jeg tror på, at vi har en sjæl og en krop. Min krop er handicappet i dag, men det er min sjæl ikke. Min krop skal passes rigtig godt på, ligesom jeg ville passe på en elsket syg hund. Den skal have sund mad, søvn og træning. Jeg er fx begyndt at spise rugbrød i stedet for hvidt brød, og vi går meget op i at lave sund og lækker mad derhjemme,” fortæller Majid. Han er stolt over, at han er holdt op med at ryge, for cigaretter er, som han siger, ”ren narkotika og gift for kroppen.” ”Og så hjælper det at øve sig i at tænke positivt. Hvis jeg kommer for sent til toget, kan jeg blive sur eller tænke, at jeg er i god tid til det næste tog.” Glæden ved at give I det hele taget mener Majid, at vi alle sammen skal lære at give i stedet for at tage. ”Glæden ved at hjælpe andre mennesker, har vi måske glemt lidt. Den glæde varer længere end en tur på restaurant, selv om det også er hyggeligt,” siger Abdul Majid Wafa. TEMA // SUND HELE LIVET 40 ”START helt simpelt ” Sådan lyder det vigtigste råd fra Jacob Søndergaard, som du måske kender fra DR-serien Rigtige Mænd. Her påtog han sig opgaven med at få fem halvfede håndværkermænd i form. Vi har bedt ham om nogle tips til mennesker i alle størrelser, der gerne vil bedre fysikken, men ikke rigtig kan komme i gang. AF Merete Rømer Engell — FOTO PR Ældre og børn er ifølge Jacob Søndergaard de to grupper, der har allermest brug for vejledning i forhold til det sunde liv. ”Som barn og ung er man meget lystbetonet og skal derfor have hjælp til at få sig nogle gode vaner. Som ældre kan man have den opfattelse, at det alligevel er for sent. Men det er aldrig for sent at få det bedre,” siger den personlige træner. Men også for alle dem midt imellem barn og ældre, kan inspiration og vejledning være nyttig og til tider nødvendig, hvis man skal bevæge sig hen imod en sundere livsstil. Morgenmad og vejrtrækning ”Det handler om at ændre nogle vaner og starte helt nede i det små. Vi har alle sammen lyst til at have det bedre, men vi har måske mindre lyst til at spise flere grønsager, være mere fysisk aktive, få den nødvendige søvn osv. Det hele kommer meget let til at virke uoverskueligt og kedsommeligt,” siger Jacob Søndergaard. Derfor er hans metode, når han i sin klinik hjælper mennesker med skader til en bedre form, at starte grotesk simpelt. Det kan være en enkelt styrkeøvelse, som kan udføres, mens man hører middagsnyhederne eller en vejrtrækningsøvelse, som kan laves i bilen, når man er kørt op foran sit hjem og har slukket motoren. Det kan også være, at man til en start simpelthen bare skal begynde at drikke noget vand, eller ligesom de fem halvfede håndværkere i TV-program- LIVTAG #4 – 2015 41 Kroppen og psyken er jo en helhed, derfor kræver det en helhedsorienteret forståelse, hvis vi skal ændre noget. met ’Rigtige mænd’ skal ændre sin morgenmad fra toastbrød med Nutella til æg. ”Når man på grund af et fysisk handicap ikke kan være helt så aktiv som andre, er det jo ekstra vigtigt at få nogle proteiner, der er med til at opbygge muskler og ikke en masse tomme kalorier, som man har svært ved at få brændt af. Morgenmaden er et måltid, hvor man ikke nødvendigvis griber ind i andres vaner ved at ændre sine egne,” siger han. Kroppen som en helhed Det kunne være så dejligt bekvemt med en enkelt magisk øvelse, der kunne ordne det hele, men den eksisterer desværre ikke. ”Kroppen og psyken er jo en helhed, derfor kræver det en helhedsorienteret forståelse, hvis vi skal ændre noget. Der er ikke en magisk opskrift. Men vi skal finde et enkelt sted at starte, så vi mærker en lille bitte bedring og dermed oplever, at det er muligt at ændre en vane,” siger Jacob Søndergaard. Han er selv uddannet i humanfysiologi og ved en masse om kroppens processer. Han anvender den såkaldte bio-psyko-sociale model – altså at man har en skade (biologi), har en masse tanker og forestillinger om, hvad man kan og ikke kan (psykologi) og har de sociale problematikker, der oftest følger med en skade i form af, at man måske skal finde et nyt erhverv eller leve med ikke at have et lønarbejde (socialt). Alle disse aspekter skal der hen ad vejen arbejdes med, hvis man virkelig vil skabe en forandring, men ikke til en start. Jacob Søndergaard har netop udgivet bogen "Træn som en mand" Biologiske mekanismer ”Vi har alle sammen behov for at se, at ting kan ændres. Det er også det, vi som seere, ud over nogle gode grin, får ud af at sætte os foran skærmen og se ”Rigtige Mænd.” Men hvis vi beslutter selv at skabe en forandring i vores eget liv, skal den tage udgangspunkt i vores egen situation,” siger Jacob Søndergaard. Det handler om at finde de tidspunkter i løbet af en dag, hvor man godt kunne gøre det til en vane at putte en lille øvelse ind, og senere de måltider man godt kunne ændre på eller omvendt. ”Ud over de individuelle ting er der de helt basale behov, som gælder alle. Det er fx: at drikke vand, at få nok søvn og at opleve sollys om morgenen. Vi er biologiske mekanismer. Det glemmer vi nogle gange,” siger Jacob Søndergaard. www.jacobsondergaard.dk MEDLEMSSIDER BANDAGIST JAN NIELSEN Kom og besøg vores stand. Her kan du se og prøve FES (funktionel el-stimuli) til forbedring af gangfunktion i forbindelse med dropfod, manglende knæstræk eller knæbøjning. Du kan se og føle vores nye produkt Mollii, som er udviklet til at reducere spasticitet, samt snakke med os om vores øvrige ortoser på standen. INVACARE A/S FORSKNINGS- OG SUNDHEDSDAG Torsdag den 8. oktober 2015 Vi ser frem til at møde dig. Kom forbi vores stand i én af pauserne og se de sidste nyheder indenfor bl.a. aktive kørestole, hjælpemotorer samt smarte udendørs motionscykler. Der vil være rig mulighed for at snakke med vores dygtige konsulent og afprøve en håndcykel eller en aktiv kørestol med hjælpemotor. LANGHØJ LIVE Vi har inviteret en række eksperter inden for forskning og behandling i rygmarvsskader og Peter Mygind afslutter dagen med en peptalk om det gode liv. Se programmet og tilmeld dig på www.ptu.dk/sundhedsdag På forsknings- og sundhedsdagen kan du også møde enrække firmaer, der kommer og præsenterer deres produkter. Læs her om hvilke produkter og ydelser, firmaerne byder på. Vi glæder os til at introducere vores helt nye topaktive fastrammekørestol, ICON. En nytænkende måde at lave kørestol på med luftaffjedring og indstillingsmuligheder, der giver de perfekte køreegenskaber for et aktivt liv i manuel kørestol. Kom og prøv eller se ICON stolen, StarLock puden og vores hjælpemotorer, SmartDrive, E-Move, NuDrive mm. WELLSPECT HEALTHCARE Mød os på vores stand og hør mere om vores katetersortiment LoFric og om vores nye ”STOP UVI” app til brug for forebyggelse af urinvejsinfektioner. Vi glæder os til at se dig! COLOPLAST Kom og besøg vores stand, hvor vi præsenterer dig for vores flotte katetersortiment med kompakte kateter samt vores øvrige produkter og servicetilbud. Vi har også en lille konkurrence, hvor du kan vinde nogle flotte præmier. Vi glæder os til at se dig. CAREWAREKOMPAGNIET Vi glæder os til at møde dig på vores stand. Kom og se og prøv vores dynamiske armstøtter, Edero og Elemento til mennesker, som ikke selv kan løfte armen. Armstøtterne kompenserer for armens vægt og kan indstilles afhængig af graden af funktionsnedsættelsen i armen. PROTERAPI Kom forbi vores stand, hvor du kan prøve vores motoriserede cykler, som bl.a. nedsætter spasticitet og giver mulighed for at styrke selv meget svage muskler. BRUGER – HJÆLPER FORMIDLINGEN Hvad er kvalitet i samarbejdet for dig? Mød os på vores stand til en snak om dine ønsker til os som leverandør af hjælp i forhold til behov for kompenserende støtte på grund af handicap. Vi præsenterer it-værktøjer, målsætninger og vores planer for brugerinddragelse. SAHVA Læg vejen forbi vores stand, hvor vi vil præsentere dig for Walkaide. WalkAide er et FES-system, der er specielt udviklet til at afhjælpe og aflaste mennesker med dropfod, som er forårsaget af skader på det centrale nervesystem og give dem et mere aktivt fritids- og arbejdsliv. PERMOBIL DANMARK Kom forbi vores stand og hør om vores tilbud om tilpasninger af el-stole inden for mekanik, elektronik samt polstring. Sommeren er ikke langt væk – du kan stadig nå en rejse AUTOHUSET VESTERGAARD Vi glæder os til at se jer på vores stand, hvor vi vil give råd og vejledning om afprøvning, specialindretning og lovgivning i forhold til biler og busser. Udenfor fremviser vi også to busser med demoindretning. ONEMED Mød os på vores stand, hvor vi står klar med svar på spørgsmål og rådgivning om medicoprodukter med udgangspunkt i din hverdag. Blandt vores produkter finder du kompressionsstrømper, cremer, produkter til inkontinens, sårbehandlingsprodukter, mv. AUTOMAX På vores stand kan du se vores nyudviklede håndbetjeningssystem, Click & Go. Som det eneste system på markedet kan man forvandle en almindelig bil til håndbetjent bil og tilbage igen på få sekunder. Den nye küschall Champion 2015 kombinerer de bedste køreegenskaber og stivhed fra en fastrammekørestol med fordelene fra en foldbar kørestol. Med kun en enkel bevægelse forvandler den unikke foldemekanisme küschall Champion 2015 til en lille kompakt kørestol, velegnet til at tage med på dine rejser eller med i selv mindre biler. Minimalistisk design – maximal køreoplevelse! Invacare deltager ved RYK og PTU’s Forsknings- og Sundhedsdag 2015, hvor vi håber at se dig på vores stand. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte din lokale Invacare konsulent allerede i dag, hvis du vil prøve nogle af vores kørestole. Læs mere på www.invacare.dk BOOK ET AF PTU’S FERIEHUSE I 2016 FRA DEN 1. OKTOBER Fra d. 1. oktober 2015 (midnat) kan du reservere PTU’s feriehuse for 2016. Der er rift om nogle af husene i højsæsonen, så det kan godt betale sig at være hurtigt ude. PRISERNE I 2016 ER: Højsæson:(ugerne 23-35): kr. 4.550,- /uge. Mellemsæson: (ugerne 12, 18-22, 36-39 inkl. uge 42 og uge 52): kr. 3.100,-/uge. Lavsæson: (ugerne 1-11, 13-17, 40-41 og ugerne 43-51) kr. 1.450,- /uge. Priserne er eksklusiv elforbrug og obligatorisk slutrengøring. Læs mere på www.ptu.dk/feriehuse MEDLEMSSIDER Nu i s! Aarhu KENDER DU DINE MEDLEMSTILBUD? Rådgivning PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Ring til PTU’s psykolog hver mandag fra kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000 LÆGERÅDGIVNING Ring til PTU’s læge Lise Kay tirsdag fra kl. 10.00-14.00, torsdag fra kl. 8.00-10.00 samt fredag fra kl. 10.30-13.30 på tlf. 3673 9000. Er Lise ikke til at træffe, er du velkommen til at lægge en besked hos PTU's reception eller skrive en mail med navn og tlf.nr til [email protected]. Herefter vil Lise kontakte dig hurtigst muligt. JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.0016.00 på tlf. 3673 9095. SOCIALRÅDGIVNING Ring til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000. RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Ring til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000. RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000. BREVKASSE Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk SAMTALE MED EN PRÆST Ring til en af de to præster, der er tilknyttet PTU, onsdag fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095. BISIDDERORDNING Book en bisidder på www.ptu.dk/bisidderordning MEDLEMSTELEFON Har du brug for en snak? PTU's frivillige kontaktpersoner er der for dig. Find deres telefonnumre på www.ptu.dk/medlemstelefon PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING PTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU. Information Følg med på PTU’s hjemmeside og tilmeld dig PTU’s nyhedsbrev på www.ptu.dk/nyhedsbreve Interessevaretagelse PTU har et tæt samarbejde med myndigheder samt private og offentlige institutioner, som kan bidrage til vores arbejde med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Varetagelsen af vores medlemmers interesser foregår på flere niveauer: • Påvirkning af den aktuelle debat i pressen. • Pressemeddelelser, artikler, debatindlæg og kronikker • Dialog med ministre, folketingets udvalg, partiernes ordførere, folketingsmedlemmer og embedsmænd – Medlemskab af råd, nævn og udvalg • Konferencer og kampagner Kurser og arrangementer PTU arrangerer løbende relevante kurser og arrangementer. Hold øje med hjemmesiden og Livtag. Ferie og fritid Husk at du kan leje et af PTU’s seks velbeliggende og handicapvenlige feriehuse på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. Se mere information om husene på: www.ptu.dk/feriehuse. Som medlem af PTU har du også adgang til at leje de otte sommerhuse, Handicappede børns ferier råder over. Se mere på www.hbf.dk Læs mere om alle dine medlemsfordele på www.ptu.dk/medlemskab eller ring til 3673 9000 MINDFULNESS FOR WHIPLASH SKADEDE PTU Aarhus tilbyder nu Mindfulness for whiplashskadede. Målgruppen har fortrinsret, men holdet kan fyldes op af andre målgrupper, hvis der er ledige pladser. For at du som deltager kan få det fulde udbytte af undervisningen, forventer vi kontinuerligt fremmøde på holdet. Du skal altså kun tilmelde dig, hvis du har en forventning om at kunne deltage på alle kursusgangene. Tid: Torsdag kl. 15.30-17.00 (der undervises 22.10., 29.10., 5.11.12.11., 19.11., 26.11., 3.12. og 10.12). Sted: PTU Aarhus, Marselisborg Centret, P. P. Ørumsgade 11, bygning 3C, 8000 Aarhus C Pris: 500 kr. for medlemmer og 900 kr. for ikke-medlemmer. (Et medlemskab koster 148,00 kr. pr. halvår.) Tilmelding: Senest d. 1. oktober til Mette Dankelev: [email protected] eller tlf.: 3673 9028. Der er otte pladser på holdet, og det er først til mølle-princippet, der gælder. Holdet oprettes ikke, hvis der er færre end 6 personer. Underviser: Tine Schjønning, fysioterapeut i PTU Hvad kan jeg bruge mindfulness til? Inden for mindfulness fokuseres der på at leve med smerter. Mindfulness kan give dig redskaber til bedre at være med dine smerter på en ny måde. Metoden går ud på at imødegå smerterne frem for at bekæmpe dem – at erkende, at de er der og få en neutral tilgang til dem. LIVTAG #4 – 2015 45 KOM MED TIL ARRANGEMENTER NÆR DIG Flerkredssamarbejde Foredrag Vil du have flere informationer om de aktuelle arrangementer i kredsene, kan du finde det i aktivitetskalender, som du modtager sammen med Livtag to gange om året. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig. BORNHOLM Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt PTU KØBENHAVN September-oktober 1. oktober 4. november Kontakt formand Ole Lærke for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5695 4778, [email protected] Generalforsamling De Nattergale – Æ juletur 2015 Tid: Torsdag d. 1. oktober kl. 17.00 Sted: Charlottehaven Konference, Hjørringgade 12 C, 2100 København Ø Tilmelding: Senest d. 22. september til Stefan Jorlev: [email protected] eller på kredsens www.ptu.dk/koebenhavn Tid: Onsdag d. 4. november kl. 20.00 Sted: Frederiksborg Centret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Tilmelding: Senest d. 1. oktober til Merete Mathiassen: tlf. 4814 2257/2140 3375, [email protected]. Oplys dit medlemsnummer, telefonnummer samt om du er kørestolsbruger, når du tilmelder dig. SJÆLLAND PTU FREDERIKSBERG 24. september Træning i hverdagen Hvordan holder jeg mig i form – hvordan kan jeg træne, når jeg har et handicap? PTU KØBENHAVNS OMEGN 8. oktober Generalforsamling Tid: Torsdag d. 24. september kl. 14.00-16.00 Sted: Villumsalen, PTU Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Senest d. 20. september til Birgitte Mejsholm: tlf. 3810 0891, [email protected] Tid: Torsdag d. 8. oktober kl. 18.00 (evt. kl. 20.00 hvis du ikke deltager i spisning) Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Særskilt indkaldelse udsendes direkte til kredsens medlemmer 7. oktober PTU NORDSJÆLLAND Generalforsamling Tid: Onsdag den 7. oktober, kl. 13.00-15.30 Sted: Villumsalen, PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Senest d. 1. oktober til Birgitte Mejsholm: tlf. 3810 0891, [email protected] 22. september Generalforsamling Tid: Tirsdag d. 22. september kl. 19.00 – ca. 21.00 Sted: Bliver oplyst i indbydelsen Tilmelding: Bliver oplyst i indbydelsen PTU ROSKILDE 29. september Generalforsamling Tid: Tirsdag d. 29. september kl. 18.00 – ca.21.30 Sted: Sankt Maria Park, Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde. Frivilligcentrets lokale 6 og 7 i kælderen. Indgang i gården. Der forefindes elevator. Tilmelding: Vil du/I spise med, skal I tilmelde jer senest d. 21. september til Jørgen Jensen: tlf. 2311 5029, [email protected] LIVTAG #4 – 2015 Udflugt Kursus Flerkredssamarbejde 46 PTU STORSTRØM 24. september Generalforsamling Tid: Torsdag d. 24. september kl. 18.00 – ca. 21.30 Sted: Vordingborg Seminarium, Kuskevej 1, indgang C, 4760 Vordingborg Tilmelding: Der udsendes særskilt indbydelse 7. oktober Glatførekursus Tid: Onsdag d. 7. oktober kl. 13.00-17.00 Sted: Køreteknisk anlæg, Lundebakken 18B, Toksværd, 4684 Holmegaard Tilmelding: Senest d. 21. september til John Hansen: tlf. 5492 6419, [email protected] PTU VESTSJÆLLAND 6. oktober Generalforsamling med underholdning af Kælderduoen Tid: Tirsdag den 6. oktober Sted: Tjepperup Spisehus, Tjepperup Vænget 8, 4300 Holbæk Tilmelding: Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, [email protected] FYN Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 27. september til [email protected], Birthe Bjerre: tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820 29. oktober Temaaften om at være pårørende til kroniske smertepatienter Et samarbejde mellem Gigtforeningen Odense, Foreningen Smertetærskel, DH Odense og PTU Fyn Tid: Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-21.30 Sted: Salen i Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 18. oktober til Smertetærsklen ved daglig leder Kirstine B. Folkmann: tlf. 4253 1555, [email protected] eller [email protected] Alle onsdage Fysisk træning og socialt samvær Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber. Tid: Fra onsdag d. 12. august alle onsdage fra kl. 15.00-16.30. Sted: Hollufgård, “Jernsalen“, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren. Tilmelding: Tilmelding er ikke nødvendig. Alle onsdage 28. september Generalforsamling Tid: Mandag d. 28. september kl. 18.30 – ca. 21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 20. september til [email protected], Birthe Bjerre: tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820 Stol på motion PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning Tid: Fredage fra d. 14. august til 11. december kl. 10.00-12.00. Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C. Tilmelding: Løbende. Kontakt enten Birthe Bjerre : tlf. 2685 4288 JYLLAND PTU MIDT THY MORS 3. oktober Generalforsamling på Møllegården Tid: Lørdag d. 3. oktober kl. 12.00-17.00 Sted: Møllegården, Møllegade 1-5, 7800 Skive Tilmelding: Senest d. 30. september til Ghita Tougaard: tlf. 24930 8085, [email protected] PTU MIDTVEST JYLLAND 3. oktober Generalforsamling Først generalforsamling, så festlig musikalsk underholdning ved Flemming Både, Aarhus Tid: Lørdag d. 3. oktober kl. 10.30-15.00 Sted: Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm Tilmelding: Senest d. 28. september til Orla Bredgaard: tlf. 9722 0132, Anna Jensen: tlf. 2160 3832 eller [email protected] mærket ”Generalforsamling" 21. oktober Foredrag med René Nielsen Tid: Onsdag d. 21. oktober kl. 19.00-21.30 Sted: Herning HF og VUC Tilmelding: Er ikke nødvendig, men det koster 100 kr. inkl. kaffe og kage. PTU NORDJYLLAND 6. oktober Generalforsamling Tid: Tirsdag d. 6. oktober kl. 18.00 Sted: Trekanten bibliotek og kulturhus, Sebbersundvej 2 a, 9220 Aalborg Øst Tilmelding: Vil fremgå af dagsordenen, der udsendes pr. brev til alle medlemmer 8. oktober Cafemøde: Sammen er vi stærkere Hvorfor er PTU – livet efter ulykken interessant for dig? Tid: Torsdag d. 8. oktober kl. 18.30 – ca. 21.00 PTU SYDVESTJYLLAND 1. oktober Generalforsamling Tid: Torsdag d. 1. oktober kl. 18.00 Motion Socialt Generalforsamling LIVTAG #4 – 2015 Foredrag 47 Sted: Næsbjerghus forsamlingshus, Krovej 7, Næsbjerg, 6800 Varde Tilmelding: Senest d. 24. september til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 7514 4263/ 5085 4263, [email protected], hvis du deltager i spisningen. PTU SØNDERJYLLAND 17. september Generalforsamling Tid: Torsdag d. 17. september kl. 18.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 11. september til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, [email protected] eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, [email protected] Tid: Onsdag den 7. oktober kl. 18.00, hvor foreningen byder på skipperlabskovs, selve generalforsamlingen starter kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, 7100 Vejle Tilmelding: Senest d. 1. oktober til Hanne Lind: tlf. 2063 2506, [email protected] 16. september Hvad er akupunktur? Tid: Onsdag d. 16. september kl. 19.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 10. september til Kirsten Karoff: tlf. 2226 8069, [email protected] 24. september Høstkoncert Christian Panbo giver gratis Høstkoncert i Sønderjyllandshallen Cafemøde i Randers Tid: Søndag d. 27. september 2015 kl. 14.00 Sted: Sønderjyllandshallen, H.P. Hanssens Gade 7, 6200 Aabenraa Tilmelding: Ingen tilmelding Tid: Torsdag d. 24. september kl. 15.00-17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, lokale 2, 2. sal, Biografgade 3, 8900 Randers C Tilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmeld ing til Kirsten Karoff: tlf. 2226 8069, [email protected] PTU TREKANTOMRÅDET 7. oktober 1. oktober Generalforsamling PTU’s formand, Niels Balle, deltager i generalforsamlingen og fortæller om status på PTU’s nyorientering Generalforsamling 6. oktober Cafémøde i Silkeborg Tid: Tirsdag d. 6. oktober kl. 15.00-17.30 Sted: Det nye medborgerhus, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 2226 8069, [email protected] PTU ØSTJYLLAND 27. september Tilmelding: Senest d. 24. september, hvis du vil deltage i spisningen, til Marianne Sander: tlf. 2877 6825, [email protected] Tid: Torsdag d. 1. oktober kl. 18.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C 8. oktober Glatføre/køreteknisk kursus Tid: Torsdag d. 8. oktober kl. 15.30-19.30 Sted: AMU-Djursland, AMU-Centervej 2, Pederstrup, 8560 Kolind Tilmelding: Senest d. 22. september til Kirsten Karoff: tlf. 2226 8069, [email protected] PTU VENDSYSSEL 6. oktober Generalforsamling Tid: Tirsdag den 6. oktober kl. 18.0022.00 Sted: Vesterlund, Nordens Allé 21-23, 9800 Hjørring Tilmelding: Senest d. 28. september til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, [email protected] eller Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, [email protected] Førsteklasses ferie - bo 4 nætter og betal for 3 Pris for op til 5 personer i feriehus med ankomstdag søndag eller mandag kr. 1.785,-* *Gælder fra 1. oktober til 31. december 2015 (undtagen uge 42). Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud. Prisen er inkl. slutrengøring. El og varme afregnes efter forbrug. Dronningens Ferieby 1 DK-8500 Grenaa Telefon +45 87 58 36 50 [email protected] www.dronningensferieby.dk Ferie uden forhindringer topmoderne og helt nyrenoverede huse LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK ID-NR.: 46544 HVEM ER PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: • Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader • Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens ca. 5.000 medlemmer, som typisk har en: •Ulykkesskade •Whiplashskade •Rygmarvsskade •Polioskade PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende. Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter. Læs mere på www.ptu.dk
© Copyright 2024