LIVT A G
2 – 2015 LIVTAG # Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE På vej mod fremtiden Tema med alt om planerne for det ny PTU s. 6-23 Læs hvad sociolog Emilia Van Hauen mener om PTU´s potentiale s. 18 Frihed til at komme rundt hvor som helst Frihed til at komme rundt hvor som helst E-move, indbygget motor i hjulet. Den E-move, motor i hjulet. tager digindbygget hen hvor du vil og på dineDen tager dig hen hvor du vil og på dine præmisser. Brug drivringene som du præmisser. drivringene som du plejer, men Brug nu med ekstra kraft. plejer, men nu med ekstra kraft. E-Drive, indbygget motor i hjulet, styret E-Drive, indbygget motor i hjulet, styret med joystick for simpel håndtering af med joystick for simpel håndtering af stolen. stolen. EKSTRA SIKKERHED Hos Langhøj har vi udviklet et nyt afrullestop. Så man ikke kan køre ud på liften medmindre den er helt oppe. Kontakt os og få en demonstration. Scan og se flere Scan og se flere innovative hjælpemidler. innovative hjælpemidler. Kom ud og køre Innovative hjælpemidler Hos os er et handicap ingen hindring for at komme ud og køre og vi opbygger i alle bilmærker. Vi har over 35 års erfaring med indretning af handicapbiler, uanset om det er en standard eller special løsning. I dit lokale Langhøj bilhus, er der et bredt udvalg af de mest anvendte biler til afprøvning. Så kom ind og få en uforpligtende bilsnak. Scan og se flere innovative hjælpemidler. Du er velkommen til at kontakte en af vores terapeuter for en demonstration: Kontakt en af vores konsulenter for en demonstration: Aarhus Hasselager Centervej 26 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40 Kolding Albuen 70 6000 Kolding Tlf. 27 14 49 14 København Fjeldhammervej 23 2610 Rødovre Tlf. 43 43 00 66 NY ADRESSE Aalborg Jellingvej 7 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 50 Kontakt en af vores konsulenter for en demonstration: Thomas Hansen (Øst Danmark) Martin Fog (Vest Danmark) Thomas (Øst Danmark) Martin Fog52(Vest Danmark) Tlf. 20 77Hansen 44 99 eller Tlf. 20 77 38 eller Thomas (Øst Danmark) Martin Fog Danmark) Tlf. 20 77Hansen 44 99 eller Tlf. 20 77 52(Vest 38 eller [email protected] [email protected] Tlf. 20 77 44 99 eller Tlf. 20 77 52 38 eller [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Odense Se mere på www.langhoej-live.dk Bramstrupvej 27 Se mere på www.langhoej-live.dk 5792 Årslev Tlf. 87 41 10 40 www.langhøj.dk Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-leverandør • Ledsagelse • Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor Vi står bag dig og er til rådighed med: • Støtte, Råd & Vejledning • Fast rådgiver når du har brug for os • Serviceordninger • Vikardækning • Adgang til egen IT platform med timeindtastning, vagtplanlægning etc. • Løn & Regnskab • Formidling og rekruttering af hjælpere • Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) • Døgnåbent ved akut opståede situationer • Mange års erfaring inden for branchen Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed. P.P. Handicapservice ApS INTERNET www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00 E-MAIL I INDHOLD Vandreudstilling om polio 36 28 TEMA: Tid til fornyelse 6 PTU´s udvikling gennem 70 år 7 Få svar på dine spørgsål 8 Hvad synes medlemmerne 12 Stort potentiale for det ny PTU 14 Poliosagen er vigtig 16 Det mener de om PTU´s potentiale 18 En grundig proces 20 Den usynlige polioforening – et læserbrev 22 Kender du dine muligheder for at få behandling i udlandet? 34 Hvert nummer Er du opmærksom på det særlige befordringsfradrag for invalide og kronisk syge? 27 Polioens mange ansigter – en vandreudstilling 28 Behandling i udlandet 34 Lykken er lige her og nu 36 Leder Værd at vide PTU’s partnere Brevkasse Opgavesiden Medlem til medlem Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer 5 24 26 30 32 35 40 45 PTU’s advokatgruppe Hver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af PTU’s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU. Her på siden kan du se, hvem PTU’s advokatgruppe består af. De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har betydelige kompetencer, navnlig inden for erstatningsretlige emner. PERSONSKADE? Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig. Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være! FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG RING 70 30 10 14 www.personskade.dk Ring og få gratis vejledning 36 73 90 95 hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00 En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius Torvet 21 · DK-6700 Esbjerg H.C. Andersens Boulevard 45 · DK-1553 Kbh V T: 70 30 10 14 · [email protected] BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG HJÆLP TIL HJÆLP TIL HJÆLP TIL JÆLP TIL ERSTATNING? ERSTATNING? ERSTATNING? RSTATNING? Hardu duværet været udsat udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har en tvist med dit forsikringsselskab? en tvist med dit forsikringsselskab? harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjælperhvert hvert år år mere mere end med hjælper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak medén énaf afvores vores specialister specialister ved påpå med vedatatringe ringe tlf.7015 70151000. 1000. Du Du kan også om osos påpå tlf. ogsålæse læsemere mere om www.erstatningsspecialisten.dk. . www.erstatningsspecialisten.dk Har du været udsat for en ulykke, eller har du du været udsat for en ulykke, eller harmed du dit forsikringsselskab? en tvist ist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med r stor erfaring med Personskadeerstatning og deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak per hvert år mere end 2.000 skadelidte med HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandt Danmarks største advokatfirmaer medmed med én af vores specialister ved atalle ringe på 125125 ansatte, somalle samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf48 48 jurister, jurister, som samarbejder inden for for en lang KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ række juridiske specialer. række juridiske specialer. s sag. Tag en gratis og uforpligtende snak WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på www.erstatningsspecialisten.dk . 015 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk. RÅDGIVNING - når skaden er sket 36 års erfaring § GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem enmed årrække HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en person specialiseret sig i erstatningsogfor forsikringsret. 125Viansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden en lang skade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende række juridiske sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført specialer. med disse retsområder. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected] Vi yder kun bistand til skadelidte. ndKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med atte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang & ELMER PARTNERE uridiske specialer. A d v o k A t e r A d vok A t Aktieselsk Ab telefon 3367 6767 sto b o rreg ko e rn g eAndsgeA d2e 423 b telef A x 3367 6750 Ag 1b 3 0 h0u s ketØ .b 126 e n h4 Akvbnh k w w w. e l m e r - A d v. d k Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: [email protected] L LEDER // LIVTAG #2 – 2015 5 PTU skal forandres For godt 40 år siden stod den daværende Polioforening (PTU) over for en situation, der på mange måder minder om den situation, som vi står med i dag. Medlemstallet var for nedadgående. Den dengang afgående formand for foreningen, Zeuthen, havde ligefrem svært ved at se, at Polioforeningen kunne overleve, da den havde udtjent sin mission. Han anbefalede derfor den tilgående formand, Holger Kallehauge, at få betalt foreningens regninger og derefter lukke foreningen. Kallehauge ville det heldigvis anderledes. Han skriver selv i sine erindringer: "Det gjaldt om at udnytte den ledige kapacitet til andre brugergrupper end de polioramte og dermed sikre driften på længere sigt." Kallehauge tog udfordringen op, og han udvidede foreningen med først ulykkesskadede og siden piskesmældsramte. Det var forandringer, som blandt nogle medlemmer skabte usikkerhed, da nye ting kan være overvældende. Samtidig var der også forståelse for, at tiden var til udvikling og forandringer. Når de store forandringer sker, har vi svært ved at få øje på dem og modarbejder dem ikke så sjældent af lutter skræk for det store nye, som vi ikke forstår, som Kallehauge udtrykker det i sine erindringer. Hvis vores fællesskab, vores forening og vores værdier også skal være levedygtige om ti, tyve, tredive eller fyrre år, skal der ske noget. Vi skal bygge videre på erkendelsen af, at der er mere, der forener os, end der adskiller os. Vi har nogle grundlæggende udfordringer og behov, som vi alle, uanset baggrund, kan få hjælp til hos PTU. I 2014 blev Niels Balle ny formand for PTU. Niels Balle gik til valg på, at PTU skulle videreudvikles, herunder at PTU skulle have et nyt navn og profil. En enstemmig hovedbestyrelse og siden PTU’s repræsentantskab bakkede op om Niels Balle som ny formand, og dermed for en ændring af PTU. Vi tror på, at det er bedre at udvikle end at afvikle, og vi tror på, at mange flere kan få glæde af de værdier og den professionalisme, som gennemsyrer hele PTU. Det handler ikke om, at nogen skal miste noget, men tværtimod om, at vi alle bliver styrket i en omlægning. I fremtiden skal vi have navne, der afspejler, at vi orienterer os separat mod poliogruppen og mod de ulykkesramte. PolioSagen (eller Polioforeningen!) og Foreningen for Ulykkesramte er gode forslag til navne. Og vi er fortsat sammen i én organisation, men med to forskellige markedsføringsprofiler. Vi bliver dermed fri for, at ulykkesområdet kommer til at skygge for de polio-ramte og omvendt. Vi laver ikke om på, at vi er én forening. De folkevalgte, som i dag sidder i PTU’s hovedbestyrelse, repræsentantskab, kredse etc., vil også i fremtiden være der. De tilbud, som alle PTU’s medlemmer nyder godt af, vil også være der i fremtiden. De medlemmer, der er visiteret til behandling på PTU’s rehabiliteringscenter i Rødovre eller Marselisborg, får fortsat deres behandlinger. I fremtiden skal PTU’s Rehabiliteringscenter måske hedde Specialhospitalet for Polio- og Ulykkesramte. Ændringerne handler om navne, men også om klart fokus, en forståelig profil og om at støtte forskning, yde interessevaretagelse og tilbyde nye aktiviteter, der gavner alle vores medlemmer uanset baggrund. Vi ser frem til, at vi kan præstere PTU´s nye navn på repræsentantskabsmødet til juni. Vi ser frem til, at PTU kommer i arbejdstøjet og får en ny profil. Og ikke mindst ser vi frem til, at PTU får mange flere medlemmer, der alle kan nyde godt af den professionalisme og de værdier, som gennemsyrer PTU på kryds og tværs. Husk nemlig på, at sammen er vi stærke. PTU’s Hovedbestyrelse Niels Balle, Ghita Tougaard, Janus Tarp, Inge Carlsen, Jørgen Maibom, Gurli B. Nielsen, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Stefan Opresnik Jorlev samt Bente Elton Rasmussen. Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected]. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – [email protected] Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Bjarke Johansen Oplag 6500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 15.6.2015 Deadline: Redaktion 4.5.2015 Annoncer 4.5.2015. // NY PTU LIVTAG #2 –TEMA 2015 6 AF Kira S. Orloff, journalist PTU TID TIL FORNYELSE I lederen i seneste nummer af Livtag fortalte PTU’s formand, Niels Balle, om nyorienteringen af PTU. En proces, der er i gang, fordi medlemstallet i foreningen falder og formentlig kommer under 5.000 aktive i år. Det kan ikke blive ved, og derfor må der handles nu. Alt andet er uansvarligt. Hvad skal der ske med PTU? I korthed går vores tanker i retning af at opdele vores eksterne kommunikation i ulykkessagen og poliosagen. To forskellige navne (som vi ikke er nået helt frem til endnu), to forskellige modtagergrupper. Men som hidtil én forening, én hovedbestyrelse, de samme kredse, samme organisation. Begrundelsen er, at navnet PTU er uforståeligt for andre end os selv, og at poliosagen og ulykkessagen i den eksterne kommunikation ”forstyrrer hinanden” for meget, når de er forbundne. Begge vigtige sager kan til gengæld appellere klart, når de er adskilte. I vores interne fællesskab har vi derimod stor glæde af at være sammen. Vi har meget mere til fælles, end der adskiller os. Vi bringer i dette nummer af Livtag et tema om den nyorientering, PTU arbejder med for at give dig som medlem et indblik i, hvilken retning vi er på vej i. Vi er midt i en proces, og tingene kan ændre sig, efterhånden som vi bliver klogere. Du kan følge udviklingen på www.ptu.dk, som vi løbende opdaterer, når der er nyt. Du er velkommen til at kontakte PTU enten via din kredsformand eller direkte til direktør Philip Rendtorff, afdelingschef Erling Fisker eller udviklingschef Charlotte Juul, hvis du har forslag eller kommentarer. God læselyst! Antal nye medlemmer fra 2007 til 2011 hos de største patientforeninger. Stigning i antal medlemmer hos: Kræftens Bekæmpelse Hjerte foreningen Sclerose foreningen Diabetes foreningen Gigt foreningen 68.691 22.500 14.267 11.055 4.000 LIVTAG #2 – 2015 AF Mogens Folkemann Andersen, pressemedarbejder, PTU PTU’s udvikling år gennem Polioforeningen blev stiftet i 1945, og den blev hurtigt en landsomfattende folkesag. Frygten for, at ens barn skulle blive ramt og ønsket om at støtte de, der allerede var ramt, indebar, at titusinder meldte sig ind i foreningen. Den absolutte elite inden for offentlig og privat virksomhed bidrog ligeledes til foreningen – både med penge og arbejde via indtræden i bestyrelsen. 70 Polioforeningen havde på sit højeste over 200.000 medlemmer, men i takt med at polioen blev udryddet, faldt medlemstallet, og medlemstallet er faldet stødt lige siden. Med andre ord, vores fundament – medlemstilslutningen – slår revner. Selv om PTU gennem årene har udvidet og optaget ulykkes- og whiplashskadede, er medlemstallet fortsat faldet. Professionalisering af patientforeninger Samtidig med PTU’s tilbagegang er de andre patientforeninger vokset. I dag fremstår foreninger som Kræftens Bekæmpelse eller Hjerteforeningen som nogle af de største patientforeninger i Danmark. Der er sket en udvikling i retning af, at de store er blevet større og mere professionelle, mens de mindre er blevet mindre. Omkring 841.000 danskere er medlem af en af de ti største patientforeninger i Danmark, og indtægterne i de ti største foreninger er steget fra 849 mio. kr. til 1.100 mio. kr. i perioden fra 2007 til 2011. Alene Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Gigtforeningens indtægter udgør tilsammen 87 % af de ti største patientforeningers indtægter. Medlemsudviklingen hos PTU Udviklingen de seneste 20 år viser tilbagegang for samtlige medlemsgrupper under PTU. Efter en kort fremgang for whiplashgruppen fra 1995 til årtusindeskiftet, er denne gruppe af medlemmer også faldet. Omvendt ligger udviklingen inden for rygmarvsskader og andre ulykker rimelig stabilt over årene. Især inden for poliogruppen ventes det, at faldet vil fortsætte de kommende år. Poliogruppen får ikke mange nye medlemmer, og poliomedlemmerne bliver stadigt ældre. Hvor foreningen PTU for 60 år siden var den primære aktivitet, er udviklingen nu sådan at, special sygehuset er det dominerende og foreningen nærmest en biting. Der skal ske noget I år kommer PTU’s medlemstal formentlig under 5.000 aktive. PTU’s repræsentantskab, kredsformænd og Hovedbestyrelse har gennem flere år drøftet situationen. Nu, hvor Niels Balle er valgt til ny formand, har hovedbestyrelsen, med fuld opbakning fra kredsformændene, besluttet, at der skal ske radikale ændringer for, at foreningen kan bestå – med respekt for vores 70-årige kultur og gode traditioner. MEDLEMSUDVIKLING I PTU 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Ingen handicap Whiplash Anden ulykke Polio Rygmarvsskadede Andre handicap 7 TEMA // NY PTU 8 Få svar på dine spørgsmål Hvad er målet med den her nyorientering? Vi har et ambitiøst mål om at blive en del af danskernes bevidsthed på linje med store spillere som f.eks. Gigtforeningen og Hjerteforeningen. Vi har allerede en forening, hvis berettigelse næsten ikke kan overdrives. Der er så mange, som har brug for os – vi skal bare fortælle dem, at vi er her. Vi vil være en forening, der endnu mere end i dag bidrager til forskning, behandling og støtte. Forskningsindsatsen inden for både polio og ulykke skal øges, hvilket bl.a. vil blive finansieret via fonde og væsentlig flere medlemmer. Især medlemmer, der støtter den gode sag, som man støttede poliosagen i 40’erne og 50’erne, og ligesom man støtter f.eks. Kræftens Bekæmpelse i dag. For at nå det mål skal vi være fokuserede i vores kommunikation. Ligesom Hjerteforeningen taler til hjertepatienter, og Gigtforeningen til gigtpatienter, skal vi tale til mennesker med polio og til dem, der har været ude for en ulykke. Vi har to meget forskellige medlemsgrupper og derfor bliver vi nødt til at skille tingene i vores kommunikation. Arbejde med to navne, to hjemmesider, to pressestrategier osv. Når potentielle medlemmer møder os, skal de lynhurtigt kunne afkode, hvem vi er, og hvad vi kan gøre for dem. Vi er fuldstændig sikre på, at det vil skabe et helt nyt og meget stærkt grundlag for både polio- og ulykkessagen. Er det virkelig nødvendigt at ændre noget? Situationen i PTU er meget alvorlig, fordi medlemstallet falder, og vi er ved at være under 5.000 aktive medlemmer og 1.500 støttemedlemmer. Det koster blandt andet troværdighed, synlighed, gennemslagskraft og medlemskontingenter. Og frem for alt kommer vi til at mangle medlemmerne, som er vores DNA og som vi er sat i verden for. Hvis ikke PTU skal gå til grunde, skal der træffes beslutninger og handles nu. Fortsætter tendensen uden at vi beslutter os for en anden retning, er det kun et spørgsmål om tid, før kredse og øvrig foreningsstruktur ikke kan opretholdes, og den offentlige støtte til rehabiliteringscentret bliver lukket. Sker det, bliver PTU reduceret til ganske få medlemmer, færre kredse uden ret mange penge og ganske få medarbejdere, der slet ikke kan yde den behandling og service, vi præsterer i dag for både polio- og ulykkesgruppen. LIVTAG #2 – 2015 Det er vigtigt, at vi får debat om de forandringer, vi arbejder med. Mange spørgsmål melder sig forståeligt løbende, nogle af dem hører vi, mens andre måske aldrig når frem til os. Vi er midt i en proces, og mange ting ligger bestemt ikke fast endnu. Derfor modtages forslag og kommentarer fra dig med glæde. På de kommende sider besvarer vi mange af de spørgsmål, vi indtil nu har hørt. Vi håber, det kan være med til at give dig et indblik i nyorienteringen af PTU. Spørgsmål og svar vil udvikle sig i takt med, at vi arbejder os frem, lytter til medlemmerne og bliver klogere. Hvad med min behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter? Hvad med mig, der hverken har polio eller er skadet efter en ulykke? Visitation, behandlingsomfang mv. i PTU’s RehabiliteringsCenter bliver ikke påvirket af nyorienteringen. Vi tror faktisk, at tilslutningen til foreningen bliver så stor, at vi får flere penge til navnlig forskning inden for vores områder: polioog ulykkesskade. Alle er velkomne i dag og alle er velkomne i det fremtidige PTU. De primære og største medlemsgrupper er fortsat mennesker med følger efter polio eller ulykke. Hvorfor står polioramte og ulykkesskadede ikke stærkest sammen? Hvad skal der ske? Vi foreslår en ny struktur for PTU, så foreningen kan profilere sig separat og stærkere over for samarbejdspartnere og potentielle medlemmer indenfor såvel polio- som ulykkesområdet. Lidt som VW og Audi. Samme virksomhed – forskellige målgrupper. Hvad vil det betyde for mig som medlem? Du mister ikke noget som medlem – uanset om du har polio eller er skadet efter en ulykke. Du vil have adgang til de samme tilbud som i dag. Vi er sikre på, at du vil komme til at opleve en større grad af tydelighed omkring dig og din sag. Vi er også sikre på, at samtlige medlemmer vil få flere tilbud i takt med, at vi kan finansiere og udvikle dem som følge af øgede medlemsindtægter. Internt i foreningen står vi fuldstændig sammen, som vi hele tiden har gjort. Alle får samme støtte, behandling og medlemstilbud som hidtil. Internt fortsætter vi vores fællesskab i kredse, hovedbestyrelse osv. I den eksterne kommunikation og henvendelse til borgere og myndigheder, er det ikke muligt at styrke poliosagen med ulykkessagen som ledsager, ligesom vi ikke kan styrke ulykkessagen med polio som ledsager. Folk og myndigheder forstår ikke, hvorfor vi i anledning af en poliosag har ulykkessagen med. ”Hvad er I for nogen? Hvad repræsenterer I…? PTU, hvad er det?”. Det har du sikkert prøvet, når du skal fortælle andre om PTU. 9 TEMA // NY PTU 10 POLIO ULYKKESSKADEDE Ved at opdele kommunikationen eksternt og få nogle forståelige navne, vil vi have et meget bedre udgangspunkt for at oplyse om både poliosagen og ulykkessagen. Med et forståeligt navn, vil vi have et meget bedre udgangspunkt for at markedsføre poliosagen. Hvad skal det nye PTU hedde? Hvorfor profilere sig på ulykkesramte? Ulykkesramte har været en del af PTU i 30 år og er en fuldt integreret del af vores forening. Der er potentiale for en meget stor medlemsvækst i denne gruppe og deres støtter – en vækst det er afgørende at finde, hvis foreningen, dens mange tilbud og den ekspertise, der er opbygget gennem de seneste 70 år, skal bestå til glæde og gavn for både polio- og ulykkesramte. Hvordan skal poliogruppen profileres? Poliosagen er fortsat vigtig, og det bliver den ved med at være. Poliosagen vil blive markedsført præcist, der hvor det er relevant. Dvs. over for sundhedspersonale, sundhedsmyndigheder og handicappolitisk. Desuden vil vi gerne have de polioramte, som ikke er medlemmer, til at melde sig i foreningen. Der er således ikke tale om, at polio opgiver sin profil udadtil – det er omvendt, den bliver styrket og fokuseret. Det er svært at svare på! Der er mange følelser i det for nogen, især medlemmer gennem årtier. Der er også mange modeller, og vi har ikke lagt os fast på en bestemt endnu – vi lytter til medlemmerne. Navnene ”UlykkesSkade Danmark” og ”PolioNetværket” har været arbejdstitler, men vi er ikke tilfredse, hvilket vores hidtidige dialog med medlemmer har bekræftet. ”PolioSagen" eller "Polioforeningen” og "Foreningen for ulykkesramte" er varme bud. PTU´s RehabiliteringsCenter skal måske hedde Specialhospitalet for Polio- og Ulykkesramte. Vi er jo i gang med den øvelse, at have én forening, men betjene os af to navne. En ting er sikkert – det nuværende, PTU, er uanvendeligt, hvis vi vil have andre end os selv i tale. Det er også sikkert, at vi når i mål med forslag til navn(-e) i løbet af de kommende måneder. Umiddelbart ville det logiske være at have et navn, primært rettet mod fremtidens mulige LIVTAG #2 – 2015 11 Alle er velkomne i dag og alle er velkomne i det fremtidige PTU. De primære og største medlemsgrupper er fortsat mennesker med følger efter polio eller ulykke. medlemmer, og det er jo de ulykkesramte. Men alt er ikke rationale og logik. Der er fortsat mange poliomedlemmer og deres identitet og berettigede krav skal også varetages. Derfor må vi se, om vi kan løse ”cirklens kvadratur” også i den henseende. Bliver det to forskellige foreninger? Nej, det vil fortsat være én forening. Organiseringen af PTU med hovedbestyrelse, kredse osv. forbliver uændret. En forening med to medlemsgrupper. Internt er vi fortsat fælles, som hidtil. Eksternt kommunikerer vi separat. I sekretariatet vil vi organisere os sådan, at vi allokerer medarbejderressourcer, handicappolitisk interessevaretagelse, markedsføring osv. til hver sag. Men det er som hidtil den samme hovedbestyrelse, der har det overordnede ansvar. Hvad gør vi for at inddrage medlemmerne i processen? Formand Niels Balle og direktør Philip Rendtorff har været til adskillige kredsarrangementer for at fortælle om nyorienteringen, og de fortsætter ud i landet til talrige møder både med kredsbestyrelsesmedlemmer og øvrige medlemmer. De frivillige i interessegrupperne vil løbende blive inddraget, og derudover vil der blive informeret i medlemsbladet Livtag, på hjemmesiden og i elektroniske nyhedsbreve. i processen – vi lytter intensivt til kommentarer på møder og til de henvendelser vi får. Det har allerede gjort os meget klogere på mange felter. Vi håber på at få endnu flere konstruktive input. Hvem afgør, om nyorienteringen bliver til noget? Hovedbestyrelsen og repræsentantskabet skal inden for rammerne af deres kompetencer træffe beslutning om nyorienteringen den 13. juni 2015. Hovedbestyrelsen har 12 medlemmer, og repræsentantskabet består af samtlige medlemmer af de 17 kredsforeningsbestyrelser, i alt 85 medlemmer. Risikerer vi ikke at have spildt en masse penge, hvis det bliver nedstemt? Der bliver investeret massivt i nyorienteringen. Det er nu eller aldrig! Hovedbestyrelse og repræsentantskab skal tage stilling på et kvalificeret og oplyst grundlag, derfor er det nødvendigt at gøre et grundigt forarbejde forud for repræsentantskabsmødet. Det er klart, at vi løber en risiko for, at repræsentantskabet ikke vil godkende det hele. Den risiko må vi tage, og ledelsen i PTU påtager sig gerne det ansvar. I øvrigt vil investeringen ikke være spildt. PTU får en masse viden, som under alle omstændigheder er værdifuld og brugbar for os. Kunne vi ikke vente lidt? Hvem er med i processen? PTU’s hovedbestyrelse har nedsat en strategigruppe bestående af formandskab, chefgruppe og en kredsformand, der er kommet med oplæg til en løsning på vores udfordringer. Derudover er der ansat en udviklingschef i PTU, ligesom vi trækker på eksterne professionelle til at lave undersøgelser og analyser – alt sammen for at få det bedst mulige grundlag for at træffe en beslutning. Medlemmerne er også med Medlemstallet falder, og vi kan ikke fra dag til dag vende udviklingen. Derfor skal vi i gang nu. Der har været talt om problemerne i årevis. Vi kunne godt tale videre, holde endnu flere møder osv., men på et tidspunkt må en ansvarlig ledelse (repræsentantskab og hovedbestyrelse) træffe en beslutning. Det sker nu – men efter at vi har drøftet det indgående med medlemmerne, sådan som det sker lige nu alle steder. TEMA // NY PTU 12 AF Kira S. Orloff, journalist, PTU — FOTO Lars Just ”Det gjaldt om at udnytte den ledige kapacitet til andre brugergrupper end de polioramte og dermed sikre driften på længere sigt,” skriver tidligere formand for PTU, Holger Kallehauge i sine erindringer"Mit eget liv med polio". Hvad synes medlemmerne? Palle Brøndum Formand for PTU NORDJYLLAND I mine øjne er det en helt åbenlys nødvendighed, at PTU bliver fornyet. Jeg har været rygmarvsskadet siden 1991, og hvis man elsker sin forening, så har man ikke lyst til at se den dø. Og det er det, der langsomt vil ske, hvis ikke vi gør noget nu. Vi skal hedde noget andet end PTU, for der er ingen, der kan forstå det. Når jeg er ude til udstillinger og lignende og skal fortælle, hvilke forening jeg kommer fra, ser folk helt uforstående ud. De fleste hører kun noget med polio og spørger, hvad de som ulykkesramte skal der. Vi har brug for et navn, folk kan forstå og ikke nogen bogstaver, som ingen ved, hvad betyder. Den viden og ekspertise, PTU har opbygget gennem de 70 år, skal jo komme dem til gode, der kommer efter os. Jeg synes, det er en spændende proces, der er i gang, og jeg bakker 100 % op om den nyorientering, PTU er i gang med. LIVTAG #2 – 2015 13 Jeg tror, det er nødvendigt med et nyt fokus for PTU, hvis der også skal være en sund og levedygtig forening i fremtiden. Bestyrelsen for PTU FYN så allerede for et par år siden, at vores medlemstal faldt år for år. Vi indså, at hvis vi skulle have medlemmer, måtte vi ud og lave opsøgende arbejde blandt de ulykkesskadede, da der jo heldigvis ikke opstår mange nye poliotilfælde. Dette førte til et projekt ”Videre i livet efter en ulykke”, der er startet her den 1-1-2015 af en projektleder, der er rygmarvsskadet og medlem af PTU. Hun skal ud i alle de fynske kommuner i deres kommunale genoptræningscentre og fortælle om, hvad PTU kan tilbyde de ulykkesskadede og fysioterapeuterne. Jeg har haft polio siden 1949 og har i alle årene benyttet PTU´s forskellige gode tilbud. Efter at jeg for 10 år siden fik konstateret post polio, har jeg endnu mere behov for, at der er en bred vifte af tilbud, jeg kan gøre brug af. For at jeg stadig vil kunne modtage disse tilbud, er det nødvendigt at PTU får flere medlemmer, hvilket vil sige, at der er brug for en ny profil og struktur. Jeg vil derfor støtte arbejdet med en nyorientering. Stefan Jorlev Formand for PTU KØBENHAVN og Medlem af PTU RYGMARV Birthe Bjerre Formand for PTU FYN Jeg synes, det bliver fedt at kunne kommunikere et klarere budskab, end vores navn tillader i dag. Jeg sidder i interessegruppen rygmarv og er formand for PTU København og bruger således en del af min fritid på frivilligt arbejde i PTU. Jeg oplever, at folk har rigtig svært ved at forstå, hvad det er, jeg går rundt og bruger min fritid på, fordi det er svært på en kort og præcis måde at forklare, hvad det er vi arbejder for i PTU. Med et nyt navn og et mere klart fokus vil det være nemmere at kommunikere vores vigtige arbejde og jeg tror, jeg vil blive mere stolt af min forening. Jeg er helt overbevist om, at det for både poliosagen og ulykkessagen vil være godt at skille tingene ad og få to nye navne, der gør det nemmere at kommunikere et klart budskab til vores forskellige målgrupper. TEMA // NY PTU 14 AF Mogens Folkmann Andersen, pressemedarbejder, PTU STORT POTENTIALE FOR DET NY PTU Der er et stort behov for en forening, som kan hjælpe ulykkesramte og de pårørende i tiden efter en ulykke, viser en analyse, der er udarbejdet i forbindelse med nyorienteringen af PTU. Bag undersøgelsen står analysefirmaet YouGov og konsulent Marie Christiansen Krøyer, og for hende er der ingen tvivl om, at der er et behov for en forening, som arbejder for ulykkesramte. Målrettet information Som det er nu, ved danskerne ikke, at de kan finde hjælp hos PTU, hvis de er kommet alvorligt til skade i en ulykke. Og det er et stort problem, fordi ulykkesramte har brug for hjælp efter ulykken. De har brug for viden om deres rettigheder og brug for hjælp til at kæmpe for dem i forhold til både kommuner og forsikringsselskaber. Både de ulykkesramte og de pårørende har brug for en form for tjekliste med informationer om, hvad man skal huske at gøre, og hvem man skal huske at kontakte efter ulykken, f.eks. arbejdsgiver, forsikringsselskab og kommunen. Det kan være i forhold til afklaring om sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste mv. Hvis det ny PTU formår at tilbyde den rette målrettede information til pårørende og skadede på det rette tidspunkt efter ulykken, er der rigtig gode mulighed for at tiltrække nye medlemmer. ”De pårørende efterspørger viden om, hvordan de kan hjælpe den ulykkesramte. Og de pårørende vil gerne kunne hjælpe lige med det samme med alle mulige praktiske ting. Både for at hjælpe den ulykkesramte, men også for, at de ikke føler sig som passive tilskuere i en situation, der kan være meget svær for både dem og deres ulykkesramte pårørende. De skadede har i højere grad brug for information om, hvad de skal gøre nu og her, f.eks. i forhold til betaling for behandling og genoptræning, sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste mv. Det kan være hjælp fra en socialrådgiver eller jurist, som kan hjælpe dem med at navigere mellem forsikringsselskab og kommune.” ”Jeg ser et stort potentiale for PTU. Med konkret målrettet information og markedsføring kan I få en masse nye medlemmer, for der er et behov for det, PTU tilbyder. I skal være en form for fagforening for ulykkesramte og deres pårørende, for de har brug for hjælp til at tale deres sag fra nogen, der ved, hvilke rettigheder de har.” Ulykker kan ramme alle Der sker tusindvis af alvorlige ulykker om året, og dermed er der et stort potentiale for at øge antallet af ulykkesramte medlemmer, mens polio ikke længere har den samme bevågenhed. ”For 60 år siden kendte alle til polio og frygtede sygdommen, men sådan er det ikke mere. Polio skaber ikke frygt mere. Omvendt bliver flere og flere udsat for ulykker eller kender nogen, der har været udsat for en ulykke, og på det område er PTU den eneste uvildige aktør, som kan bidrage med højt spe- LIVTAG #2 – 2015 15 ”I skal have et navn, der har fokus på ulykke. Derudover skal I satse på at fortælle de gode stærke historier inden for jeres område og have de rette ambassadører udadtil. Ambassadører som skaber genkendelighed i form af ”Det kunne jo være mig”. Gør I det, kan I også appellere bredt til befolkningen, for en ulykke kan jo ske for både dig og mig. Det kan være med til at tiltrække ”Ud fra vores analyse kan vi se, at der er et udtalt behov støttemedlemmer, som ikke nødvendigvis selv har en for en forening som PTU – både hos de ulykkesramte og personlig tilknytning til en de pårørende. De efterspørger en forening, der varetager ulykkesramt person,” siger Marie. cialiseret viden om det at reorganisere sig og skabe et nyt liv efter en alvorlig ulykke, som har medført en varig nedsat funktionsevne,” siger Marie. Marie pointerer endvidere, at det er afgørende, at PTU fremadrettet har fokus på sit navn, og hvad det signalerer. Hvis man er kommet alvorligt til skade efter en ulykke, er det deres rettigheder og interesser og hjælper dem videre i livet efter ulykken. PTU’s største aktuelle udfordring er dog et meget lavt kendskab til, at foreningen eksisterer,” siger Marie Christiansen Krøyer. ikke spor nærliggende at søge hjælp hos en forening, hvor polio indgår i navnet. Og det kan være årsagen til, at mange ulykkesramte rent faktisk aldrig finder ud af, at PTU eksisterer. Om analysen: Analysen har fokus på PTU’s fremtidsmuligheder og er udarbejdet på baggrund af interview med ulykkesramte, pårørende, praktiserende læger, sygeplejersker på hospitaler, politi og forsikringsmedarbejdere. Interviewene vil blive fulgt op af spørgeskemaundersøgelser blandt den brede danske befolkning og ulykkesramte og deres pårørende. Så stort er potentialet Vi har i dag omkring 5.000 aktive medlemmer i PTU og herudover omkring 1.500 støttemedlemmer. Men kigger vi på, hvor mange der reelt har et behov for os, ser tallene noget anderledes ud: Polio – Ca. 12.000 lever med polio i Danmark, hvoraf det menes, at ca. 6.000 lever med daglige udfordringer pga. polio. Ulykkeskadede – Hvert år behandles ca. 600.000 personer på skadestue. Ca. 7% = 42.000 voksne danskere har langvarige følgevirkninger af skader efter ulykke. – Ca. 2% = 12.000 har så voldsomme følgevirkninger, at de efterfølgende er meget begrænset i deres daglige gøremål. – Ulykker er blandt de tre vigtigste sygdomsgrupper ift. tabte leveår og aktivitetsbegrænsning i det daglige. – 2% af den voksne danske befolk- ning (svarende til 83.000 personer) lever med væsentlige daglige gener efter en alvorlig ulykke. – 50% er ikke kommet sig efter et år. Op til 30% er moderat til svært begrænsede i deres funktion – 13% er sygemeldte helt eller deltids 1 år efter skaden Traumer – Der er årligt ca. 2.500 tilfælde af svært tilskadekomne på de fire traumecentre i Danmark. Eller sagt med andre ord: Op mod 100.000 danskere lever med en nedsat fysisk funktionsevne. Omkring 1/2 mio. danskere er dagligt berørt af en ulykke som tæt pårørende til en ulykkesramt. Piskesmæld – Hvert år bliver mere end 6.000 personer ramt af piskesmæld efter en trafikulykke. Rygmarvsskadede – Hvert år får ca. 130 mennesker en rygmarvsskade. – Ca. 3.000 mennesker lever med en rygmarvsskade i Danmark. TEMA // NY PTU 16 En ny profil ødelægger ikke vores fællesskab, tværtimod bliver vi en endnu stærkere forening, der med en skarp profil, kan tiltrække nye medlemmer. Det gælder både polio og ulykkesramte,” siger Birte Mølgaard, formand for PTU polio. Poliosagen er vigtig Poliosagen har været helt central gennem PTU’s 70-årige historie, og det bliver den ved med at være. Der er masser af vigtige kampe at kæmpe for mennesker med polio, og muligheden for at komme igennem med vores budskaber vil være meget større med et nyt navn og en mere skarp profil. Vi skal fortælle om poliosagen der, hvor det er relevant. Det kan være over for sundhedspersonale, sundhedsmyndigheder og handicappolitisk. Vi skal udbrede viden om post polio, så der bliver en større forståelse for de symptomer og behov, man har som polioramt. Vi skal også gøre en indsats for at nå ud til de polioramte danskere, som ikke er medlemmer. Polioramte ved hvor skoen trykker Hele denne indsats for poliogruppen skal ske i tæt samspil med interessegruppen PTU Polio, der kommer til at spille en meget central rolle. Der produceres desværre ikke ret meget ny polioforskning, ligesom meget få i sundhedsvæsnet beskæftiger sig med polio. Derfor er det poliogruppen selv, der bedst ved, hvor skoen trykker, og hvordan det kan afhjælpes. Men der vil selvfølgelig fortsat være fuld professionel bistand fra sekretariatet og eksterne specialister. Tanken er, at interessegruppen skal have indflydelse på centrale områder som kommunikation, politisk varetagelse og arrangementer, og vi er netop nu i tæt dialog med PTU Polio for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt organiserer os. Idéerne er mange og formand for interessegruppen, Birte Mølgaard, ser gode muligheder for bedre at kunne markedsføre poliosagen med en ny profil: ”Når PTU i fremtiden får et nyt navn, vil det blive en fordel for alle, uanset baggrund. Det bliver nemmere for os at forklare, hvad foreningen står for og hvilke målgrupper foreningen arbejder for. Det bliver lettere for sundhedssystemet at søge viden om polio og post polio. For os, der har haft polio, vil det være nemmere at henvise til den nye poliosag uden først at skulle forklare noget om ulykkesramte og omvendt. Det er jo helt klart, at der skal ske noget nu, for ellers har vi ikke en forening om få år. En ny profil ødelægger ikke vores fællesskab, tværtimod bliver vi en endnu stærkere forening, der med en skarp profil, kan tiltrække nye medlemmer. Det gælder både polio og ulykkesramte,” siger Birte Mølgaard, formand for PTU polio. LIVTAG #2 – 2015 17 VI UDARBEJDER TO DESIGNLINIER MED HVER SIN MÅLGRUPPE: POLIO OG ULYKKE LOGO LOGO TO LOGOER: POLIO OG ULYKKE TO IDENTITETER PÅ SOCIALE MEDIER: POLIO OG ULYKKE TO NYHEDSBREVE: POLIO OG ULYKKE TO HJEMMESIDER: POLIO OG ULYKKE TO MEDLEMSBLADE: POLIO OG ULYKKE Samme tilbud som i dag Det er vigtigt at slå fast, at du ikke mister noget som medlem – uanset om du har polio eller er skadet efter en ulykke. Du vil have adgang til de samme tilbud som i dag. Der vil stadig være lokale arrangementer i kredsene, du vil have adgang til de samme rådgivningstilbud, du kan fortsat leje feriehuse, og PTU vil fortsat varetage dine handicappolitiske interesser. Ingen medlemmer svigtes og ingen stilles ringere. Forventningen er, at du vil komme til at opleve en større grad af tydelighed omkring dig og din sag, ligesom vi forventer, at samtlige medlemmer vil få flere tilbud i takt med, at vi kan finansiere og udvikle dem som følge af øgede medlemsindtægter. TO DESIGNLINIER: POLIO OG ULYKKE INFOMØDER Der er arrangeret to ekstra poliocaféer med fokus på nyorienteringen. Den ene blev afholdt i Aarhus den 9. april. Den anden holdes i København: Mandag den 20. april kl. 15.00-17.00 PTU Rødovre, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Mød op og kom med dine input eller stil de spørgsmål, du sidder med. TEMA // NY PTU 18 AF Kira S. Orloff, juornalist, PTU — FOTO Miklos Szabo og pr. Emilia Van Hauen Sociolog Det helt grundlæggende problem med PTU i dag er, at ingen aner, hvem I er. Det er et upersonligt og uoplysende navn, der på ingen måde tjener alt det gode, I går rundt og laver. Skal man sige noget om, hvor jeres muligheder ligger, vil det være smart at indse, at ingen kan bygge en fremtid på det grundlag der var foreningens formål før i tiden af den helt simple årsag, at polio ikke længere udgør en risiko. Kampen mod polio er jo en succeshistorie, og heldigvis har PTU gjort det geniale løbende at udvide til andre målgrupper, så den ekstreme viden, som I har opnået gennem tiden, kan komme andre grupper til gavn. Det, der ikke er fulgt med tiden, er navnet og brandingen af forenin- Næsten uanset hvem man spørger, er der enighed om, at PTU´s store udfordring er, at meget få ved, hvem vi er. Ligeså stor enighed er der om, at potentialet er stort, hvis vi griber det rigtigt an. gen. Det er helt afgørende for jeres fremtid at finde et navn, der forklarer, hvilken målgruppe I samler jer om. Og et navn, som gør det muligt for folk at finde jer. En forening for ulykkesramte har et kæmpe potentiale. Potentielt kan alle danskere jo være medlem. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er mulighed for at gøre kampen for ulykkesramte til en folkesag – ligesom poliosagen var det i 1950’erne. Det mener jeg er en reel mulighed af flere grunde. Dels har mennesker i dag en aktiv livsstil, hvilket medfører en potentiel risiko for flere ulykker, og dermed er en forening for folk der bliver ramt af en fysisk ulykke relevant for mange. Dels har vi som moderne mennesker en forventning om, at det, der går i stykker, kan fikses. Det gælder også vores krop. Derfor er der en klar tendens i befolkningen om, at vi ikke slår os til tåls med en dom om passivitet. Det er imidlertid sådan, at kroppen jo alligevel ikke altid fikses, men det er vores forventning, og vi er derfor klar til at melde os ind i en forening, der kan hjælpe os på vej. Derfor er der virkelig behov for et sted, der kan samle og koordinere al den viden, der faktisk findes på området, så den enkelte borger ikke skal stå alene og hitte rede i alle de forskellige tilbud om bedring, som tilbydes. Endelig er vi som danskere efterhånden skolet i, at det offentlige system ikke står alene, og at det private er en mulighed, som vi i stigende grad gør brug af. En forening for ulykkesramte vil vi føle som en form for forsikring for, at vi får den hjælp, vi har brug for, hvis vi skulle komme ud for en ulykke. LIVTAG #2 – 2015 19 Medlemmer af engagerede patientforeninger laver stort set altid afsender-orienteret kommunikation. Den sygdom, de finder så vigtig, fordi de selv har den tæt på, skal alle danskere have presset ned i halsen. Men de glemmer, hvor lidt sygdommen fyldte i deres liv – og hvor lidt den interesserede dem – før de selv fik den tæt på. I stedet skal man lave modtagerorienteret kommunikation. Alvorligt overveje hvilke fakta og værktøjer man som patientforening ligger inde med, som danskerne kan bruge. I den sammenhæng er foreningens navn ekstremt vigtigt. Det er maddingen på krogen, der gør, at danskere, der ikke kender til emnet, lynhurtigt får de rigtige associationer. PTU……. Det er noget med uddannelse af ingeniører…., nå nej, det Vi må indse, at faktum i dag er, at det ikke er realistisk at køre en polioforening, som man gjorde i 1950’erne. Vi kan godt gå og drømme om dengang, hvor mange ting blev serveret for os, men realiteten er, at vi bliver færre og færre. De ulykkesramte står på poliofolkets skuldre, men på den lange bane er det de ulykkesramte, der skal køre PTU videre. I processen mod at finde en fremtidssikret løsning, er det nødvendigt med en gensidig respekt mellem de forskellige medlemmer i PTU, og det er vigtigt, at retorikken ikke kommer til at stå i vejen for den dialog, der skal føre os i mål. Som polioramt ser jeg nogle helt klare fordele i den nyorientering, PTU er i gang med. Jeg tror, det kan føre til, at vi kan komme til at stå meget stærkere med poliosagen end tilfældet er i dag, hvor vi skal dele opmærksomheden med flere andre medlemsgrupper. Med et nyt navn, der klart og tydeligt signalerer polio, bliver det væsentligt nemmere at profilere os og stå som talerør for polioramte. Mange har svært ved vores nuværende navn PTU, og sammenblandingen af polioramte og ulykkesramte giver ikke megen mening for potentielle medlemmer, politikere eller fagpersoner. PTU vil fremadrettet mere tydeligt kunne have fokus på de vigtige kampe, der skal kæmpes for mennesker med polio. En af de ting, vi fortsat skal gøre en stor indsats Peter Qvortrup Geisling Læge er DTU. Og PKU er phenylketonuri; den sygdom man tjekker spædbørn for, når man tager en hælprøve. Hvad er PTU så? Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede… Det var dog en mystisk blanding. Er polio ikke udryddet? Og hvad har det med trafikulykker at gøre. Trafikulykker er til gengæld noget, vi forstår. De mennesker skal hjælpes. Så hvis der bliver tale om 100 procent modtagerorienteret kommunikation, er foreningen en forening for danskere, der er kommet til skade ved ulykker. Slut. Og så hedder foreningen måske: ”Ulykkesramte i Danmark” Lise Kay Læge, PTU for, er at udbrede viden om polio i sundhedsvæsnet og socialvæsnet. Der skal være en større forståelse for de symptomer og behov, vi har som polioramte. TEMA // NY PTU 20 AF Charlotte Juul, udviklingschef, PTU En grundig proces Inden formandsvalget redegør Niels Balle i Livtag for, at han som formand for PTU vil arbejde målrettet på at vende medlemsnedgangen og gøre foreningen mere synlig i samfundsdebatten. Han understreger, at uden en snarlig udvikling vil der ske en reel afvikling af foreningen. Efterår 2013 Forår 2014 Niels Balle rejser rundt i landet til kredsmøder og fortæller medlemmerne om sine planer, hvis han vælges som formand. Niels Balle vælges enstemmigt som ny formand af repræsentantskabet i maj. Sidder du med tanker eller ideer, så kontakt endelig direktør Philip Rendtorff, afdelingschef Erling Fisker eller udviklingschef Charlotte Juul på tlf. 3673 9000 eller [email protected] Analyseinstituttet YouGov PTU gennemfører et analysearbejde, som analysefirmaet YouGov hjælper os med. Første del er en undersøgelse med potentielle pårørende- og potentielle skadede medlemmer. Med resultater fra denne fase, har vi fået et klart billede af hvornår og gennem hvem vi kan komme i kontakt med både skadede og pårørende. Anden fase er en analyse med de forskellige aktører: Politi, praktiserende læger, sygeplejersker og forsikringsselskaber. Denne fase skal give os et billede af, hvordan vi kan samarbejde med de forskellige faggrupper, således at vi kan optimere den information og vejledning, folk får gennem disse kanaler. Sidst i processen vil vi teste navn og profil for at finde ud af om de målgrupper, vi skal i dialog med, reagerer positivt på vores nye tiltag. Du kan læse et interview med en medarbejder fra YouGov på side 14-15. Efterår 2014 Hovedbestyrelsen nedsætter en strategisk arbejdsgruppe, der består af formandskab, repræsentanter fra alle målgrupper og daglig ledelse. Arbejdsgruppen skal analysere PTU’s situation og fremtidige muligheder. Kredsformænd og hovedbestyrelse inddrages og bakker om arbejdet. Forår 2015 YouGov Analyseproces Uge 7-13 2015 Formand Niels Balle og direktør Philip Rendtorff rejser rundt i kredsene og fortæller om strategiarbejdet. Det foreløbige arbejde præsenteres for samtlige kredsformænd, der enstemmigt bakker op om nyorienteringen. LIVTAG #2 – 2015 21 Nyorienteringen af PTU er en omfattende proces, hvor det er vigtigt at flest mulige kommer med deres input til, hvordan fremtidens PTU skal se ud. Vi lægger derfor stor vægt på at inddrage såvel professionelle eksperter som medlemmer og medarbejdere. For at give et overblik over processen har vi udarbejdet en tidslinje, hvor de forskellige elementer i processen er føjet ind. Vi kan desværre ikke melde en endelig lanceringsdato ud endnu, da det i høj grad afhænger af udfaldet på repræsentantskabsmødet. Men så snart vi ved mere, skriver vi ud via nyhedsbreve og andet. Emilia van Hauen Sociolog Emilia van Hauen (du kan læse artiklen om Emilia på side 18) har givet PTU sine bud på, hvor hun ser hele markedet for patientorganisationer bevæge sig hen, og hvor PTU passer ind i det store billede. Derudover har Emilia van Hauen faciliteret en navneproces. En proces der har været delt op i to faser: En ekstern, hvor professionelle kommunikationsfolk har deltaget i en workshop og en intern med medarbejdere med forskellig faglig baggrund samt brugere af huset. I skrivende stund er vi stadig i proces, hvorfor vi ikke ved præcist, hvor vi ender med de nye navne. Men en ting ligger fast. Vi får et polionavn og et navn, der har fokus på ulykkesramte. Eksternt reklamebureau Vi er i gang med at finde et reklamebureau, der kan hjælpe os frem til den visuelle identitet. Altså: Hvordan skal vi se ud, og gennem hvilke kanaler kommer vi ud til vores kernemålgruppe og den brede befolkning. Arbejdet med reklamebureauet fortsætter frem til repræsentantskabsmødet. Repræsentantsskabsmøde Uge 24, 13.-14/6 2015 Lancering Efterår 2015 F Emilia Van Hauen Uge 8-11 2015 Eksternt reklamebureau inddrages Uge 12-23 2015 Repræsentantskabsmøde Det er repræsentantskabet, der skal træffe beslutning om nyorienteringen den 13. juni 2015. Repræsentantskabet består af samtlige medlemmer af de 17 kredsforeningsbestyrelser, i alt 85 medlemmer. TEMA // NY PTU 22 Læserbrev Den usynlige Polioforening En såkaldt ”styregruppe” i PTU har på det seneste ladet visse, meget vagt formulerede, planer om ændringer i PTU tilgå os, poliomedlemmerne i PTU – os, som disse planer skal iværksættes overfor. Nogen af os poliomedlemmer har protesteret mod dette, både mod planerne og ikke mindst mod styregruppens hemmelighedskræmmeri. Nu bliver vi i forskellige svarskrivelser belært om, at PTU skam er rigtig demokratisk, og at vores protester er personforfølgelse. Men vi har stadigvæk ikke fået svar på, hvad planerne, sådan helt konkret, går ud på. Langt de fleste af PTU’s poliomedlemmer deler én bestemt erfaring: de har været handicappede som børn. Det er noget helt andet end at blive det senere hen. Mange af os vil kunne genkende fornemmelsen af, at der står en gruppe (voksne) mennesker og taler om én – det er ikke meningen, at man skal høre hvad de siger. Men man ved allerede, hvad der kommer ud af det: de ved, hvad der er godt for én; de træffer beslutningerne. Og man ved også allerede, at der kun er én, der kommer til at bære konsekvenserne af disse beslutninger – det er én selv. (Minder det ikke om noget, vi oplever lige nu…) Efter at have prøvet det nogle gange har det for rigtig mange af os betydet, at vi traf én ufravigelig beslutning: vi vil styre vores liv selv – beslutninger, der handlede om os, vil vi selv være en del af. På lang sigt har dette for poliofolket betydet: uddannelse og deltagelse i arbejdslivet på lige fod med ikke handicappede, ægteskab og børn og familieliv – det hele på trods af handicappet. Et langt stykke gennem livet blev vi uafhængige af andres bedreviden om os. Dette blev en del af hjerteblodet i Polioforeningen, som kom til at bestå af mennesker, der havde denne erfaring fælles. Og den fortsatte med at være det, da Polioforeningen blev til PTU. Men selvom Polioforeningen derved blev usynlig – så levede den videre. Og den havde ikke spor svært ved at rumme andre handicapgrupper; der findes nemlig ikke større tolerance overfor handicappede end den, man finder hos mennesker, der har oplevet handicap som børn. Når man nu fra styregruppens side har så travlt med PTU’s synlighed – og med at glemme hvor fatal og bekostelig en fejltagelse ”Livet efter Ulykken var” – så kunne man jo begynde gøre Polioforeningen synlig igen. De erfaringer, som rummes i Polioforeningen, er mere aktuelle, end de længe har været – og det var disse erfaringer, der i sin tid gjorde Polioforeningen så synlig. Mikael Fenger Midt Thy Mors LIVTAG #2 – 2015 23 ”Når de store forandringer sker, har vi svært ved at få øje på dem og modarbejder dem ikke så sjældent af lutter skræk for det store nye, som vi ikke forstår,” skriver tidligere formand for PTU Holger Kallehauge i sine erindringer "Mit eget liv med polio." Svar Kære Mikael Fenger Tak for dit bidrag til debatten om PTU’s fremtid. Det er rigtigt, at vi i en styregruppe sammensat af formandskab, ledergruppe og en kredsformand har forberedt analyser og oplæg til hovedbestyrelsen om vores situation og fremtidige muligheder. Overvejelserne og forslagene er i første omgang forelagt hovedbestyrelse og kredsformænd for at høre, om de kunne tilslutte sig tankerne. Det modsatte – at man lagde forslagene ud uden at have drøftet det med hovedbestyrelse og kredsformænd – ville være meget usædvanligt. Sideløbende med og især efter disse aktiviteter har vi været på over 15 medlemsmøder i hele landet, og der kommer flere endnu. Vi har for længst lagt fyldig information om forslagene ud på hjemmesiden, og her sidder du med et længe planlagt temanummer af Livtag med omfattende information om nyorienteringen. Det er ikke nemt: hvis vi uden videre sender problemstillinger ud i verden, bliver vi beskyldt for at være uforberedte. Hvis vi forbereder os, bliver vi beskyldt for hemmelighedskræmmeri. Polioforeningen er jo PTU, og poliosagen skal gøres mere synlig. Det er jeg enig i. Det er en hovedpointe med nyorienteringen. Den anden hovedpointe er, at ulykkessagen skal gøres mere synlig. Det kan du se i dette blad, og det har du kunnet læse på vores hjemmeside siden begyndelsen af marts. Vi har gjort os umage for at forberede os ordentligt og så snart, vi havde noget at komme ud med, har vi gjort det. Mit inderlige ønske er at sikre foreningens fortsatte eksistens med hensyntagen til gode traditioner og ALLE medlemmer. Niels Balle, formand, PTU V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #2 – 2015 24 VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004. LÅN LYDBØGER GENNEM NOTA På landets biblioteker er der et begrænset udvalg af lydbøger, så hvis du godt kan lide at låne lydbøger, kan du måske have gavn af at kende Nota. Her kan du nemlig få adgang til mere end 50.000 forskellige titler og der kommer hele tiden nye til. Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og punktskrift til dels ordblinde og blinde, men i lige så høj grad til mennesker med andre former for handicap, f.eks. post polio. Bliv gratis medlem For at få adgang til de mange lydbøger, skal du gratis tilmelde dig Nota. Derefter kan du som medlem gratis downloade og streame lydbøger fra netbiblioteket E17. Du kan også få tilsendt gratis lydbøger på cd-rom med posten. PTU holder kursus for praktiserende fysioterapeuter På opfordring fra nogle PTU-medlemmer har PTU og Danske Fysioterapeuter i fællesskab arrangeret to kurser om polio for privatpraktiserende fysioterapeuter. Kurserne blev afholdt d. 19. januar i Rødovre og d. 29. januar i Aarhus. Fysioterapeuter fra PTU stod for under- Hvordan bliver jeg meldt ind på Nota? Du bliver meldt ind på Nota ved at udfylde indmeldelsespapirerne og sende dem til Nota sammen med dokumentation for dit handicap. Find indmeldelsesblanketten på www.nota.nu Du kan også melde dig ind via Notas netbibliotek på www.e17.dk/indmeldelse Hvem skal dokumentere mit handicap? Det kan eksempelvis din læge eller speciallæge gøre. Du skal have et dokumenteret handicap for at blive medlem af Nota. visningen, der indeholdt gennemgang af sygdommen polio, polio set fra patientens perspektiv, fysioterapeutisk undersøgelse og behandling samt siddestillingsanalyse. Kurserne var velbesøgte, og efter kurset er der lagt en liste på PTU’s hjemmeside under polio med en oversigt over hvilke fysioterapiklinikker, der har haft fysioterapeuter med på kurset. Listen vil ligge på hjemmesiden i to år. LIVTAG #2 – 2015 25 Køb en bog og støt udryddelsen af polio Lemvig Rotary Klub har udgivet en kunstbog om glaskunstneren Agnethe Maagaard, hvor overskuddet ubeskåret går til udryddelse af Polio. KØBENHAVNSKE GADEBILLEDER ”I mine billeder prøver jeg at fastholde noget, som endnu anes, men som inden mange år er væk: Stemningen fra en arbejderkultur, der er ved at forsvinde, og miljøet omkring de huse, hvor jævne mennesker har slidt og stridt og levet med deres sorger og glæder.” Sådan beskriver maleren Knud Greiersen, f. 1924, selv de miljøer, han i tre perioder har tegnet og malet i københavnske gader. Det begyndte i ungdomsårene i 1940’erne, hvorefter han emigrerede til Marseille. Her arbejdede han med skibsproviantering og stiftede familie, men blev også svært ramt af polio. Han måtte med fransk kone og to små børn vende tilbage til Danmark, hvor kendskabet til sygdommen var større. Knud Greiersen overlevede, men lammelsen i underkroppen forsvandt ikke, og med fem børn var det udelukket at satse på en kunstnerisk karriere. Med sin store viljestyrke lykkedes det Greiersen at opbygge og blive direktør for et nordisk datterselskab af et stort belgisk firma. Når muligheden var for det, malede han i Provence, i Lønstrup, i Roskilde og i tiden omkring 1960 og i 1980’erne også i København. På grund af sit handikap måtte Knud Greiersen fra slutningen af 1950’erne blive siddende i sin bil og male ud ad forruden. Knud Greiersen har udgivet bogen Københavnske gadebilleder med omkring 60 tegninger og akvareller af Københavns forandring gennem 50 år. Bogen koster 250 kr. og kan købes hos forlaget Vinden Vender, [email protected]. Den sælges også på Arbejdermuseet i København, fra Arnold Busck boghandel i Valby og Flensborgs Boghandel i Roskilde. Der er trykt 250 eksemplarer og indtil videre solgt ca. 150 stk. Bogen koster 125,- kr. inkl. porto. Vil du købe bogen, skal du indbetale 125 kr. på kontonr. 7730-001156442 i Vestjysk Bank. Husk at angive navn og adresse, så får du bogen tilsendt. Læs evt. mere om kunstneren på: www.maagaardglas.dk/dk/velkommen/ Møde om rygmarvsskader i Trondheim Årets kongres i NoSCoS finder sted i Trondheim i Norge fra den 9.-11. september. Hovedtemaet vil i år være rygmarvsskader og hjertekarsygdomme. NoSCoS er en nordisk sammenslutning af læger og andre fagfolk i norden, der har særlig interesse i sygdomme og skader på rygmarven. Hvert år siden 1989 har NoSCoS hvert andet år holdt videnskabelige møder, der på skift afholdes i medlemslandende. Læs mere om årets kongres på www.noscos2015.com LIVTAG #2 – 2015 26 Sådan bliver du PTU Partner BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/bliv_partner top partnere erhvervs partnere Kontakt Hanne Rosenbæk fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål! TOPPARTNER – 18.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring – Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer – Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag – PTU’s magasin Livtag ERHVERVSPARTNER – 10.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s magasin Livtag LIVTAG #2 – 2015 27 AF Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver, PTU Er du opmærksom på det særlige befordringsfradrag for invalide og kronisk syge? Har du nedsat funktionsevne eller en kronisk lidelse, der bevirker, at du er afhængig af at benytte bil mellem bopæl og arbejde, er du muligvis omfattet af fradragsmuligheden jævnfør Ligningslovens §9D. Der stilles ikke krav om, at du er bevilliget støtte til bilen i henhold til Lov om Social Service §114 eller at du er bevilliget et handicap parkeringskort via Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Det skal ”blot” kunne dokumenteres, at du på grund af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem bopæl (eller fx sommerhus) og arbejdsplads. Funktionsnedsættelsen/sygdommen skal kunne dokumenteres via helbredsmæssige oplysninger fra fx egen læge. Hvis din arbejdsgiver betaler for din befordring fx via fri rådighed over firmabil, har du ikke ret til fradraget. Fradraget gælder IKKE frivilligt arbejde og husk, at du har mulighed for at få fradraget med tilbagevirkende kraft i 3 år. Læs mere på SKAT’s hjemmeside og kontakt SKAT ved spørgsmål. Vedr. beregning af fradrag og beregningseksempel fra SKAT’s hjemmeside: Der er et bundfradrag på 2.000 kr., når fradraget beregnes. Hvis der findes offentlig transport, og udgiften til billigste offentlige transport er under 2.000 kr., er bundfradraget i stedet udgiften til billigste offentlige transport. Eksempel UDEN offentlig transport Eksempel MED offentlig transport Camilla kører 6.000 kilometer mellem hjem og arbejde om året. Der findes ikke offentlig transport. Der er en bundgrænse på 2.000 kr., som Camilla ikke kan få fradrag for. Satsen for erhvervsmæssig kørsel er 3,70 kr. pr. kilometer i 2015. Camilla kører 6.000 kilometer mellem hjem og arbejde om året. Der findes offentlig transport, og udgiften hertil er 1.800 kr. Satsen for erhvervsmæssig kørsel er 3,70 kr. pr. kilometer i 2015. Camillas fradrag i 2015 bliver: 6.000 km x 3,70 kr. 22.200 kr. Bundgrænse 2.000 kr. Camillas fradrag i 2015 bliver: 6.000 km x 3,70 kr. 22.200 kr. Bundgrænse 1.800 kr. Fradrag i alt Fradrag i alt 20.200 kr. 20.400 kr. LIVTAG #2 – 2015 28 Vandreudstilling Polioens mange ansigter Du kan se udstillingen her: April: 26/3-29/4 Aarhus Universitetshospital Maj: 4/5-28/5 Risskov Bibliotek Juni: 1/6-26/6 Aalborg Universitetshospital Juli: 1/7-31/7 Rigshospitalet August: 31/7-28/8 DGI-byen September: 1/9-29/9 Odense Universitetshospital NB: Endnu ikke endeligt bekræftet. PTU står sammen med fotograf Ulrik Tofte bag fotoudstillingen ’Polioens mange ansigter’, som igennem det næste års tid vil turnere rundt i landet. Selvom polio har været udryddet i Danmark i flere årtier, lever mange danskere stadig med følgerne af den sygdom, de blev ramt af som børn, og som har sat sine tydelige spor på deres krop. I dag er der stort fokus på bestemte kropsidealer, og opbyggelsen af den ideelle krop fylder meget for mange danskere. I den sammenhæng skiller de polioramtes kroppe sig ofte markant ud. Vandreudstillingen ’Polioens mange ansigter’ viser seks personer, der blev ramt af poliovirus som børn. Formålet med billederne er at konfrontere tilskueren med, hvordan en menneskekrop også kan tage sig ud, og at videregive fortællingen om, hvad personerne har været i stand til at klare, på trods af deres unormale krop. Den prisvindende fotograf Ulrik Tofte har fotograferet de seks polioramte, og vores ønske er, at du i mødet med den anderledes krop får en mere nuanceret forståelse af kroppen og personen bag. Samtidig ønsker vi med fotografierne at sætte fokus på, at der stadig lever ca. 7.000 danskere med følger efter polio, og at de, efter et langt liv, igen konfronteres med nye udfordringer. Oktober: 1/10-29/10 Sygehus Thy-Mors November: 2/11-27/11 Hospitalsenheden Vest – Regionshospitalet Herning December: 1/12-4/1 (2016) Holbæk Sygehus Januar: 6/1-28/1 (2016) Kalundborg Sundhedsog Akuthus Læs mere om udstillingen på www.ptu.dk/polioudstilling LIVTAG #2 – 2015 29 Lars blev født i 1952 i Norge og blev ramt af polio, da han var halvandet år gammel. Lægerne fortalte hans forældre, at han aldrig ville blive i stand til at forlade sin seng, og at det derfor var bedst, hvis han døde. Lars´ tilstand blev heldigvis bedre, og han startede i en almindelig folkeskoleklasse, hvor han på trods af at være fritaget fra gymnastik, var den stærkeste og hurtigste til at nå loftet, når der skulle klatres i reb – det var udelukkende ved brug af armene. I mange år var polioen ikke en forhindring for Lars, der blev den første til at bestige Norges højeste fjeld, Galdhøpiggen, på krykker. I 1977 blev han uddannet civilingeniør og har arbejdet som sådan på fuld tid lige siden. I dag er han ansat som leder af en mindre afdeling på DTU. Sammen med sin kone har Lars fire døtre og syv børnebørn. Familiens hus har han selv bygget sammen med sin kone, men i dag kan Lars ikke længere løfte en hammer, og han er i stigende grad blevet afhængig B BREVKASSE // LIVTAG #2 – 2015 30 BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk/net_raadgivning BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler [email protected] MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST [email protected] TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT [email protected] BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER [email protected] LISE KAY LÆGE [email protected] ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT [email protected] Handicapparkering Jeg har polio og går efterhånden meget dårligt. Jeg har derfor ansøgt om en handicapparkeringsplads på vores vej, der er meget belastet med hensyn til parkeringspladser. Jeg har desværre fået afslag med den begrundelse, at jeg for øjeblikket ikke selv er fører af bilen. Er det rigtigt, at det er et krav, at man selv skal være fører af bilen? Kære medlem. Nej, jeg mener ikke, at der gælder nogen betingelse om, at man skal være fører af bilen. Jeg har ikke kunnet finde nogen regel eller afgørelse, der statuerer dette. Det fremgår endvidere forudsætningsvist af fx ansøgningsskemaet til en handicapparkeringsplads i Københavns Kommune, Center for Parkering, hvor ansøgeren skal angive, hvorvidt pågældende er fører af bilen og i benægtende fald, hvem der så er føreren. Jeg har i øvrigt i forbindelse med besvarelsen af dit spørgsmål haft kontakt til Vejdirektoratet, der i tråd med dette har svaret tilbage, at: ”Umiddelbart virker det som et sagligt krav, at den handicappede skal være registreret ejer eller bruger af køretøjet. Ellers kan det vel ikke være et handicapkøretøj, hvilket er en forudsætning for at kunne få en handicapparkering. Men dette er vel ikke det samme som, hvem der under en konkret kørsel er fører af køretøjet. ” Jeg kan med henvisning til ovenstående ikke umiddelbart udtale mig om, hvad årsagen er til, at du har fået afslag på din ansøgning. Jeg kan kun sige, at de kommuner, der træffer beslutninger vedrørende handicapparkeringspladser, altid gør det ud fra en samlet vurdering af alle konkrete fakta i den enkelte sag, jfr. Færdselslovens § 92 eller Privatvejlovens § 57. Det er muligt at påklage et afslag. Hvis der er tale om handicapparkering på offentlig vej, påklages afgørelsen til Rigspolitichefen. Hvis der er tale om parkering på privat fællesvej i by, påklages afgørelsen til Vejdirektoratet. Klageinstansen kan dog ikke tage stilling til det ved afgørelsen udøvede skøn, men alene tage stilling til retlige spørgsmål, fx hvis de mener, at kommunen fejlfortolker lovgivningen. Klagefristen er på 4 uger. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU LIVTAG #2 – 2015 31 KAN JEG FÅ FOLKEPENSION MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT? Jeg var udsat for en ulykke på en ferie i udlandet for nogle år siden, der medførte, at jeg fik en dyb depression, som det har taget mig lang tid at komme igennem. Jeg blev siden fyret fra mit arbejde og fik bl.a. ikke ansøgt om folkepension i tide, som jeg ikke vidste, man skulle gøre. De har dog skrevet til mig om det fra det offentlige. Jeg blev folkepensionist for ca. et halvt år siden, men først for en måned siden fik jeg taget mig sammen og ansøgt om pensionen. Jeg har modtaget den nu, men hvordan får jeg ansøgt om den folkepension, jeg har til gode? Kære medlem Det gælder som altovervejende hovedregel, at man ikke kan få folkepension med tilbagevirkende kraft. Udbetaling Danmark oplyser imidlertid, at der godt kan være situationer, hvor der er grundlag for at gå ind og dispensere fra denne hovedregel. Jeg vurderer dog umiddelbart, at der stilles meget høje krav hertil. Ansøgning indgives til Udbetaling Danmark med en uddybende angivelse af årsagen til, hvorfor ansøgning ikke er sendt til tiden – og vedlagt relevant dokumentation. Udbetaling Danmark vil herefter tage stilling til, om der er grundlag for at dispensere med tilbagevirkende kraft. Man kan læse mere om Udbetaling Danmark på www.udbetalingdanmark.dk Jeg kan desværre ikke udtale mig om dine konkrete muligheder for at få udbetalt folkepension for den pågældende periode, men jeg vurderer som nævnt, at der stilles meget høje krav. Der skal således en meget kvalificeret begrundelse til. Et evt. afslag kan påklages til Ankestyrelsen, www.ankestyrelsen.dk Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU Taber jeg mine penge? Jeg synes at have læst, at hvis jeg selv lægger nogle penge for at få en bedre handicapbil, vil mine penge være tabt i tilfælde af en totalskade, da forsikringspengene udbetales til kommunen. Er det korrekt? Kære medlem Jeg kan godt forstå din bekymring, for der er flere, der gennem årerne har mistet mange penge af den grund. Sådan er det heldigvis ikke længere. Fra oktober 2010 er loven ændret, så der er kommet en forholdsmæssig fordeling af provenuet, hvis du har foretaget et merkøb (har lagt penge oven i lånet til en dyrere bil). Loven foreskriver, at hvis du har foretaget et merkøb på fx 30 % af bilens pris, så vil du også få udbetalt 30 % af provenuet, når bilen sælges, eller der udbetales en erstatning for selve bilen. Ved en forsikringssag, hvor du har betalt et merkøb på 30 %, vil 30 % være dine penge. De sidste 70 % går til at dække indfrielse af til det gamle lån. Er der herefter en rest, bliver den brugt til at nedskrive lånet i næste bilhandel. Jeg håber dette er en hjælp. Jeg har vedhæftet en fil med Bilbekendtgørelsen. Du finder teksten om dette emne i kapitel 19: www.retsinformation.dk/Forms/R0710 Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut, PTU O OPGAVESIDEN // LIVTAG #2 – 2015 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til [email protected] 32 Løsningsord: VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. A. Jensen 2. Ole Bornhøft 3. Michael Gothenborg Navn: Gade: Postnr.: PRÆMIERNE ER: By: 1. præmie PTU’s cd ’afspænding og mindfulness’ samt et indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 4. MAJ 2015. MEDLEMSMAGASINET LIVTAG FJELDHAMMERVEJ 8 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: [email protected] Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL UBC Korset STARband Energy AFO Protesekosmetik STARband UBC Korset Energy AFO Protesekosmetik Støtte korset Handyflex Er det ok, at du er generet af din dropfod? Støtte korset Handyflex Sensotex Aktivskinne AFO STARband Sensotex UBC Korset Energy AFO Aktivskinne AFO Protesekosmetik Springer AFO Støtte korset Springer AFO Handyflex Fiberflex Focus AFO Proprio Sensotex Aktivskinne AFO Fiberflex Focus AFO Opbygning af handicapbil - en tillidssag. Alle bilmærker. Proprio Telefon 7542 3156 · [email protected] www.ribekarosseri.dk Springerlite AFO Springer AFO Handyflex Springerlite AFO Vi leverer over hele landet! Dropfodmdialock Fiberflex Focus AFO Proprio Dropfodmdialock Med fokus på individuelle og optimale løsninger har vi en helt ny generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjælpe din type dropfod optimalt. Ingen dagligdag eller dropfod er ens – derfor er vi også eksperter i energilagrede kulfiberskinner, skinner til bilkørsel og computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer FES. Dropfodmdialock Springerlite AFO Dropfodmdialock Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden! Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk Dropfodmdialock Opbygning af minibusser. Alle bilmærker. Telefon 7542 1711 · [email protected] www.minibusdanmark.dk LIVTAG #2 – 2015 33 8 9 6 4 3 9 1 5 6 5 8 3 7 9 8 2 8 5 5 9 4 1 7 2 5 1 6 BUTIKSINDEHAVER HUSDYR DAGLIGVARE 5 7 8 2 9 8 2 1 6 3 3 6 4 FORSTEDORD TRINLIGT GRÆSK TEGN 3 9 3 54 1 5 66 77 5 18 2 3 7 9 84 2 89 1 1 2 8 5 4 33 5 9 4 51 7 3 29 5 12 8 6 6 FODFRIINDVIRKE BEKLÆDCHANCER DAGENE NING FUREDE EUROPÆER 7 8 9 2 3 9 4 ARISTOKRATISK 9 LØDIGT GENIER NEDKØLER SKRÆNT DANMARK (LAT.) TVÆRE -? ELLINGTON EGYP. GUD NEON INFEKTION BUSK UGERNE CERTIFIKAT 4 SKAL BERØRT FIRKANT LAND KORT TO ENS 7 20/10 PROFITERET 5 KØRE 6 HÅNDVÆRKEREN 8 LIDT AD GANGEN ELG KILDE VEST UNDERHOLDNING ERHVERV STRANDSTEN CYKELDEL FYREN KLAP FYR KVAD SKRÆK MUNDTLIG ENERGIENHED VOLD ARVEMASSE GRÆSK FERIEØ LUGT BAKKEKAMME UDVIDE 9 VEJLEDER SNAVS VINTERLEJE LYKKEBRINGER LAZARETTER KONCENTRATET SERAFER INDSE NABOER NATLIGE 4 5 FODTRIN 3 TILTALENDE BÅDUDSTYR ANTAL 3 DYR PRÆSIDENT REJSELYST 2 SPÆNEDE HØRM 1 AFFOLKET RETTESNOR BY I IRAK HOVSA SLAP I KODERNE 1 1 MÆGLINGSIDE PÅ NETTET TONE 5 4 LIVTAG #2 – 2015 34 AF Marianne Bak Svenden, jurist, PTU Behandling i udlandet D. 1. januar 2014 trådte EU´s direktiv om patientmobilitet i kraft. Der er ikke noget nyt i at kunne få offentligt tilskud til behandling, du køber i et andet EU eller EØS-land. Det har længe været en mulighed, men patientmobilitetsdirektivet og ændret dansk lovgivning gør patienternes retsstilling langt bedre, idet du som patient får en række nye og bedre rettigheder til at søge og få refunderet behandling på tværs af EU’s grænser. Reglerne i direktivet indebærer grundlæggende, at danske patienter har mulighed for behandling i andre EU/EØS lande. Dog skal du have en forhåndsgodkendelse fra din region, hvis det handler om indlæggelse eller specialiseret behandling, men altså ikke ved ambulant eller ikke-specialiseret behandling. Hvis behandlingen ikke er planlægningskrævende, og den ikke kræver noget særligt udstyr, kan medlemslandet ikke nægte at betale behandlingen. Hvis der er tale om en behandling, som man herhjemme skal henvises til, skal du dog være henvist til behandlingen i udlandet, men henvisningen kan godt være foretaget af en læge i et andet EU-land. Alle patienter, der får nej af en dansk læge til en såkaldt ikkeplanlægningskrævende operation eller en ikke-specialiseret behandling til operationen, kan således gå til en anden læge i EU, blive henvist til operationen og i sidste ende få regningen betalt af den region, der oprindeligt havde sagt nej til operationen. Vurderingen fra den danske læge er nemlig ikke finere end vurderingen fra den udenlandske læge, for medlemsstaterne er ifølge direktivet forpligtet til at anerkende hinandens autoriserede læger. Tilskud til medicin: Direktivet giver som noget nyt mulighed for tilskud til receptordineret medicin, der købes i udlandet. Tidligere var det kun, når man indløste sin recept herhjemme, at man fik tilskud. Ansøgning: Ansøgning om tilskud indgives til pågældende region (eller kommune). Det er en forudsætning, at du er sygesikret i Danmark og har et sundhedskort. Der gives tilskud til de behandlinger, som man får vederlagsfrit eller får tilskud til i Danmark, dvs. på hospital, hos en læge, tandlæge, fysioterapeut mv. Skal selv lægge ud: Du skal i første omgang selv betale for behandlingen i udlandet, og du kan højst få refunderet det beløb, som svarer til, hvad tilskuddet ville have været i Danmark. Det er altid en god idé på forhånd at spørge sin region om, hvorvidt du kan få udgifterne helt eller delvist tilbagebetalt. Behandlingslandets klage- og erstatningsregler: Vælger du behandling i udlandet, skal du være opmærksom på, at det danske klage- og erstatningssystem ikke gælder i det pågældende land. Det er altid reglerne for klage mv. i behandlingslandet, der gælder, og det er dit eget ansvar at sikre dig, at det valgte land har både et klage- og erstatningssystem, hvis noget går galt under behandlingen. Yderligere oplysninger, hjælp mv.: Ønsker du flere oplysninger om mulighederne for at få tilskud til behandling i udlandet, kan du kontakte patientkontoret i din region. Hver region har patientvejledere, hvis opgaver det er at oplyse og vejlede patienter i Danmark, der ønsker at blive behandlet i et af de andre EU-lande. Ønsker du hjælp til at finde informationer om sundhedspersoner eller hospitaler i andre EU-lande, kan du søge hjælp fra de nationale kontaktpunkter, som er oprettet i alle EU-landene. De kan også hjælpe med at finde information om dine rettigheder som patient i det enkelte land. Her i Danmark er det Patientombuddet, der er det nationale kontaktpunkt. Du kan læse meget mere om emnet ’behandling i udlandet’ på Patientombuddets hjemmeside, www.patientombuddet.dk eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sundhedsstyrelsen.dk LIVTAG #2 – 2015 35 TIL Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til [email protected] sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Hjælpemidler Jeg sælger/bortgiver min mors tidligere hjælpemidler. Kontakt mig, hvis du er interesseret i noget af nedenstående, så kan vi tale om en pris. Myndighed • Værdighed • Solidaritet – Sammenklappelig rampe, 800X3000mm, aldrig brugt. –Rollator – Sammenfoldeligt gangstativ – Aquatec toiletforhøjer med stabile svingarme – 1 par Falke Relax til hælaflastning (brugt 1-2 døgn)) For flere informationer kontakt Sanna Vinge Madsen, tlf. 40 333 123, [email protected] GRATIS PERSONLØFTER To personløftere af mærke TEMPO LIFT(ARJO), max 200 kg. løft, kan gratis afhentes. Der medfølger fire batterier, to ladere, samt tre løfteseler. Løfterne ser ud som nye. Hvis du er interesseret, kan du kontakte Jørgen, tlf. 5048 0064, [email protected] Egmont Højskolen www.egmont-hs.dk Henrik Nørgaard Brandt blev i efteråret kåret som et af den kommende generations danske håb inden for økonomisk ledelse. Han mener selv, at en busulykke for 10 år siden gjorde ham langt mere fokuseret. Han har det hele – livsglæde, et spændende job, god økonomi, en smuk kone og en lille søn. Han har også – en kørestol, en handicapbil, en vaskestol på sit badeværelse, et kateder og nervesmerter i sine lamme ben. LIVTAG #2 – 2015 37 AF Merete Rømer Engel — FOTO Christian Grønne Lykken er lige her og nu ”Nogle ting er selvfølgelig mere besværlige, når man sidder i kørestol, men fordi det er hårdt, er det ikke nødvendigvis dårligt. At opleve en personlig stolthed over, at tingene kan lade sig gøre på trods af besværligheder, det er jo fedt,” siger Henrik Brandt. Han er overbevist om, at den busulykke, der for 10 år siden gjorde ham lam fra livet og ned, også har lært ham at fokusere, og at han uden ulykken sandsynligvis ikke havde fået absolutte topkarakterer på cand. merc. studiet i økonomistyring. ”Der var jo en masse ting som kampsport, skisport og fester, som helt naturligt ikke tog så meget af min tid efter ulykken som tidligere, men det handlede nok allermest om, at jeg ville vise mig selv og omverden, at jeg godt kunne klare mig. Jeg ville for alt i verden ikke ind i en offerrolle,” siger Henrik Brandt. Stoppet i en handicapkasse Han mødte efter ulykken et socialt system, som ville ham det bedste, men gav ham en følelse af at være omklamret og på nogle områder talt ned til. ”Jeg oplevede som 23-årig, at en sagsbehandler sagde til mig: ”Du skal ikke bekymre dig så meget. Vi skal nok finde et deltidsjob til dig.” Jeg skulle sgu ikke have noget deltidsjob og meldes ind i en handicapforening. Jeg følte, de forsøgte at stoppe mig ned i en kasse, som jeg ikke ville være i. Jeg ville ikke acceptere, at mit handicap skulle begrænse de stor valg her i livet som karriere, kærlighed og børn – og heller ikke de andre som at rejse og i det hele taget nyde livet,” siger Henrik Brandt. I dag har han det fint med handicapidræt og organisationer som PTU, der kæmper for bedre rettigheder for mennesker med handicap, men han føler ikke noget behov for selv at deltage aktivt i aktiviteter eller møde andre med samme handicap. ”Mit liv er fyldt op med arbejde, privatliv med et lille barn og venner lige nu, der er simpelthen ikke plads til mere. Men om 10 år vil jeg da ikke udelukke, at behovet kunne melde sig,” siger Henrik Brandt. Livet giver os skrammer Han er vokset op i Varde. Hans far ejer en industrilakeringsvirksomhed, og Henrik mener selv, at meget af hans kampgejst stammer fra barndommen. ”Jeg har altid lært at tage ansvar for mit egent liv. Samfundet skal selvfølgelig hjælpe dig med nogle rammer efter en ulykke, men selve indholdet i dit liv, er du jo nødt til selv at stå for,” siger han. Han oplever, at vi lever i et samfund, hvor død og sygdom er meget lidt nærværende i forhold til, hvordan det forholder sig mange andre steder i verden. At vi lever lidt i en illusion om det perfekte liv uden minusser. ”Men meget få mennesker kommer jo gennem livet uden skrammer. Nogle får kræft, nogle får dybe depressioner og jeg har altså brækket ryggen i en busulykke. Sådan er det, men jeg vil selvfølgelig arbejde på at få et godt liv alligevel.” LIVTAG #2 – 2015 38 ”Hvis vi kun er rigtig glade, når vi er på ferie, er der noget galt. Hverdagen fylder trods alt mest. Som menneske har man den mulighed rationelt at beslutte sig for at sætte sig ud over nogle ting. Beslutte sig for at være i nuet.” Ro og irritationer Når man møder Henrik Brandt, kan man godt blive lidt overrasket over, at en karrieremand på hans niveau kan udstråle så meget ro og overskud. Hvordan lader det sig gøre med lange arbejdsdage, store beslutninger, familie og et handicap, som medfører både besværligheder og indimellem voldsomme nervesmerter? ”Det er nok bare sådan, jeg er, og så er det karaktertræk blevet yderligere forstærket af ulykken. Det er svært for mig at blive rigtig irriteret over små ting. Min kone kan indimellem lave sjov med, at det er irriterende, når jeg ikke som hun kan lade mig gå på af små ting, men jeg tror samtidig, det er noget af det, hun holder af ved mig,” siger han. Faktisk oplever han selv, at et stænk af kynisme kan optræde som den negative følgesvend af evnen til ikke at lade sig gå på af mindre problemer. ”Hvis man har ondt af sig selv, fordi man skal have opereret sit knæ eller har brækket en arm, så er det nok ikke mig, man skal komme til for at få den store medfølelse,” siger Henrik Brandt. Men selvfølgelig sker det også, at han bliver rigtig irriteret og synes, at verden er uretfærdig. ”Jeg plejer ikke at have problemer med min blære, men for nylig havde jeg pludselig flere uheld på en dag, så kan jeg godt blive rigtig frustreret og sur over, at det ikke bare fungerer og tænke: ”Nu stopper det,” fortæller Henrik Brandt. Han kan også godt blive vred, hvis nogen i virksomheden gentagende gange ikke gør sig umage eller i det hele taget, hvis mennesker er uærlige eller illoyale. ”Men det er en anden form for mere kontrolleret vrede, som skal drive noget frem,” siger han. Lykken Henrik Brandt har som alle andre, der har været ude for en alvorlig ulykke, følt sig magtesløs i den første tid, men han blev ret hurtigt bevidst om, at lykken er lige nu. At han selv måtte vælge den, og at det krævede noget ekstra af en 23-årig mand i kørestol, hvis han skulle opfylde sine drømme om en spændende karriere, en smuk, klog kone og børn. ”Jeg skulle holde mig skrap både fysisk og mentalt. En attraktiv kvinde, som min kone, bliver jo ikke tiltrukket af en mand i kørestol, der er for tyk, dårligt klædt og ikke arbejder målrettet for sin fremtid,” siger Henrik Brandt. Han tror selv, at en af de ting, der imponerede hans nuværende kone, da de mødtes til en nytårsfest for otte år siden, var hans passion for madlavning. Han stod nemlig sammen med en ven Ulykken Henrik var i 2004 på vej på skiferie med fem venner, da sovebussen forulykkede på en motorvej i Tyskland. Han brækkede ryggen, hans ven mistede det ene ben, og mange andre blev alvorligt kvæstet, mens tre døde. Ulykken var medvirkende til, at sovebusser med egentlige køjer blev forbudt i Danmark. LIVTAG #2 – 2015 39 2014 Kåret til et af året to danske økonomihåb af Berlingske Business 2013 Valgt til bestyrelsen i Vestas Manufacturing A/S 2013 Ny stilling i Vestas som vice president – operationel performance and cost control. Afdelingen har ansvaret for den fianancielle opfølgning på virksomhedens indkøb og 22 fabrikker verden over med i alt 10.000 ansatte (produktion af møllevinger, maskinhus– nacelles og tårne) samt ansvar for den overordnede økonomistyring i virksomheden R&D division. 2007 Kandidat fra Aalborg Universitet – cand. merc. i økonomistyring med et snit på 11,2. Hentet til Vestas i en stilling som finance graduate for nytårsmenuen. Netop at kræse for aftensmaden til den lille familie en almindelig torsdag, når tiden er til det, handler for ham også om at få noget ud af livet her og nu. ”God mad giver kvalitet til samværet. På samme måde skaber det lykke for mig at udrette noget arbejdsmæssigt, at lege med min søn og være sammen med min kone og vores venner. Jeg bruger ikke meget tid på at ærgre mig over fortiden eller bekymre mig om fremtiden,” siger han. Og for Henrik Brandt er den gode hverdag altafgørende. ”Hvis vi kun er rigtig glade, når vi er på ferie, er der noget galt. Hverdagen fylder trods alt mest. Som menneske har man den mulighed rationelt at beslutte sig for at sætte sig ud over nogle ting. Beslutte sig for at være i nuet,” siger han. Også i forhold til sit handicap oplever Henrik Brandt, at han må acceptere tingene, som de er og arbejde på at få det bedste ud af det. ”Jeg kan ikke basere mit liv på, at forskerne om 10 år har fundet ud af, hvordan jeg kan slippe for nervesmerter i benene. Jeg håber selvfølgelig, men indtil da må jeg leve med det som et vilkår.” Børn og verdens indretning Henrik Brandt og hans kone har fået hjælp til at blive forældre til deres nu toethalvt-årige søn og er i gang med processen for at få endnu et barn. ”Når det gælder de store ting her i livet, så accepterer jeg ikke, at mit handicap står i vejen,” siger han. Han erkender, at mange ting selvfølgelig er mere besværlige, når man har brækket ryggen og er lam fra hoften og ned. Ligesom det da også krævede ekstra forberedelse, da han med sin kone, før de fik børn, rejste rundt både i Kina, i Sydamerika og på andre kontinenter. ”Verden er ikke indrettet til handicappede, men det kan ikke nytte at gå og brokke sig over det. Man kan arbejde for at ændre tingenes tilstand, som PTU gør på den store bane, og jeg har gjort helt i det små ved at få et handicaptoilet her i Vestas København. Men det, der fylder for mig, er at skabe noget og bruge livet her og nu.” MEDLEMSSIDER Wellness weekend Polio-interessegruppen planlægger en wellness weekend for PTU medlemmer, der har været ramt af polio. Selvforkælelse og velvære vil være i højsædet. Vi planlægger en weekend fredag den 9. – 11. oktober 2015 og igen fredag den 29. april – søndag den 1.maj 2016. Det bliver på Egmont Højskolen og indkvartering vil være i huse med 1 stue og 2 soveværelser med hver to senge og to badeværelse. Programmet er endnu ikke helt på plads, men vi tænker, det kan indeholde: – Svømning, varmtvandsbassin, sauna, dampbad, motion –Mindfulness – Forskellige foredrag om bl.a. kost og polio – og ikke mindst hygge og erfaringsudveksling Lidt om prisen Prisen bliver omkring 1500kr – alt inklusivt (minus drikkevarer til maden). Der er begrænset mulighed for at få et enkeltværelse, da der kun er fire af den type værelser. Tillægget for enkeltværelse er 500kr. Hjælpere med gyldig hjælperbevilling koster 750 kr. Poliomedlemmer har fortrinsret til weekenden, så ægtefæller kan kun deltage, hvis der er ledige pladser. Få krydset sat i kalenderen allerede nu, så modtager du en invitation sammen med næste nummer af Livtag i juni. Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter. Læs mere på www.ptu.dk LIVTAG #2 – 2015 41 Bliv medlem af PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår. 2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår. 3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år. FORSKNINGSOG SUNDHEDSDAG Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000. Torsdag den 8. oktober arrangerer PTU og RYK en fælles Forsknings- og Sundhedsdag på Vingsted Hotel & konferencecenter ved Vejle. Dagen har fokus på det gode liv, og vi har inviteret en række eksperter inden for forskning og behandling i rygmarvsskader. Peter Mygind afslutter dagen med en peptalk om det gode liv. Du kan glæde dig til en spændende dag med både grin, masser af inspiration og ny viden. Som de tidligere år vil programmet bestå af både foredrag og workshops, hvor du har mulighed for at dykke ned i nogle emner og stille spørgsmål til oplægsholderne. På dagen vil der ligeledes være en række firmaer, som præsenterer deres produkter på stande, du kan besøge i pauserne. Du modtager en invitation med program og tilmelding i juni måned, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Har du hentet den nye whiplash-app? PTU har lanceret app’en 'Whiplashstemmer'. På denne lydbogsapplikation kan du høre fortællinger fra Mona, Karl Henning, Kenneth og Anne Marie, der alle lever med piskesmæld, fortælle om bl.a. mistro, gener, arbejde, økonomi, sociale relationer, sex og fremtiden. Samtidig får du gode råd fra læge Natalia Nielsen og psykolog Ingrid Lund. Whiplashstemmer kan downloades helt gratis igennem App Store til iPhone eller Google Play til Android. MEDLEMSSIDER Medlemstelefonen – til dig der har brug for en snak Hvad er medlemstelefonen? Medlemstelefonen er et tilbud til dig, hvor du helt anonymt kan få en snak med PTU's frivillige kontaktpersoner, der selv er pårørende eller har en skade efter sygdom eller en ulykke. Hvad kan jeg ringe til de frivillige kontaktpersoner om? Har du brug for at tale med en, der selv har et indgående kendskab til det at leve med følgerne efter alvorlig ulykke eller sygdom, er PTU's frivillige kontaktpersoner klar til at tale med dig. Det kan være, du har brug for, at der er en, som vil lægge øre til dine frustrationer, måske vil du høre om andres erfaringer eller du har brug for at vende et emne som f.eks. arbejde, familie eller fritidsliv. PTU's frivillige kontaktpersoner er ikke professionelle, og nogle gange vil de derfor henvise dig til nogle af PTU's professionelle rådgivningstilbud. Hvem kan benytte telefonrådgivningen? Alle der har brug for at tale med en, som har kendskab til at leve med følgerne efter alvorlig ulykke eller sygdom, er velkomne til at ringe til PTU's frivillige kontaktpersoner. Særlige forhold vedr. telefonrådgivningen Du kontakter de frivillige kontaktpersoner på deres private telefonnummer. Det er derfor ikke sikkert, at de altid tager telefonen. Det kan også være et familiemedlem, der besvarer telefonen, og du må bede om at tale med kontaktpersonen. Hvis din opringning kommer på et ubelejligt tidspunkt, kan det være, at du bliver bedt om at ringe igen på et andet tidspunkt, eller kontaktpersonen tilbyder at ringe tilbage senere. Dette skal ikke afholde dig fra at ringe. Alle de frivillige kontaktpersoner glæder sig til at snakke med dig. Læs mere på www.ptu.dk/medlemstelefon KØBENHAVN, KØBENHAVNS OMEGN, FREDERIKSBERG, BORNHOLM OG NORDSJÆLLAND MERETE Målgruppe: Pårørende Træffetid: Hverdage mellem kl. 14-16 Telefon: 48 14 22 57 eller 21 40 33 75 JØRGEN Målgruppe: Polio Træffetid: Ingen fast Telefon: 32 52 25 37 ANJA Målgruppe: Whiplash Træffetid: Ikke efter kl. 22.00 Telefon: 60 93 07 60 RANDI Målgruppe: Ulykke Træffetid: Efter kl. 12.00 Telefon: 27 63 34 60 LIVTAG #2 – 2015 43 VESTSJÆLLAND, ROSKILDE OG STORSTRØM PIA Målgruppe: Whiplash Træffetid: Alle dage fra kl. 20.00-21.00 Telefon: 61 27 75 09 ANNE-LISE Målgruppe: Whiplash Træffetid: Ingen fast træffetid Telefon: 22 76 54 17 RANDI Målgruppe: Ulykke Træffetid: Efter kl. 12.00 Telefon: 27 63 34 60 BENT Målgruppe: Polio Træffetid: Ingen fast træffetid Telefon: 54 85 25 24 MERETE Målgruppe: Pårørende Træffetid: Hverdage mellem kl. 14-16 Telefon: 48 14 22 57 eller 21 40 33 75 FYN, SYDVESTJYLLAND, SØNDERJYLLAND OG TREKANTOMRÅDET RUNE Målgruppe: Ulykke Træffetid: Kl. 9.00-11.00 og 15.00-21.00. Ikke onsdag aften Telefon: 22 63 77 44, bemærk at det vil være en hjælper, som tager telefonen. LISE Målgruppe: Ulykke Træffetid: Ikke tirsdag aften Telefon: 21 48 41 61 CHRISTINA Målgruppe: Ulykke Træffetid: Bedst mandag og tirsdag kl. 15.00-21.00 og lørdag eftermiddag og aften Telefon: 28 97 88 33 XENIA Målgruppe: Whiplash Træffetid: Alle dage kl. 10.00-20.00 Telefon: 74 53 35 08 eller 23 20 20 06 HERDIS Målgruppe: Whiplash Træffetid: Alle dage kl. 10.00-22.00 Telefon: 75 60 25 12 eller 40 17 35 57 INGA Målgruppe: Polio Træffetid: Alle dage inden kl. 20.00 Telefon: 50 85 42 63 NINA Målgruppe: Polio Træffetid: Alle dage kl. 10.00-21.00 Telefon: 41 24 68 20 JULLE Målgruppe: Polio Træffetid: Ingen faste træffetider Telefon: 23 48 10 34 eller 74 47 44 89 MARIANNE Målgruppe: Polio Træffetid: Alle hverdage kl. 16.00-18.00 Telefon: 40 10 13 43 ØSTJYLLAND, MIDTVEST JYLLAND, MIDT THY MORS, VENDSYSSEL OG NORDJYLLAND EGGERT Målgruppe: Ulykke Træffetid: Kl. 9.00-21.00 Telefon: 30 42 28 34 RANDI Målgruppe: Whiplash Træffetid: Ingen fast træffetid Telefon: 23 25 80 49 SUSANNE Målgruppe: Whiplash Træffetid: Alle dage kl. 11.00-13.00 og 18.00-20.00 Telefon: 20 71 15 50 MARIANNE Målgruppe: Polio Træffetid: Alle dage i dagtimerne Telefon: 28 77 68 25 POUL Målgruppe: Polio Træffetid: Ingen fast træffetid Telefon: 50 71 42 18 eller 97 35 14 11 GURLI Målgruppe: Polio Træffetid: Ingen fast træffetid Telefon: 20 76 43 61 GHITA Målgruppe: Pårørende Træffetid: Ikke efter kl. 21.00 Telefon: 24 93 80 85 MARIANNE Målgruppe: Pårørende Træffetid: Ingen faste træffetider Telefon: 30 13 16 90 MEDLEMSSIDER WHIPLASH CAFÉ Tid: Den anden tirsdag hver måned kl. 16.00-18.00 Sted: PTU Rødovre, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Alle er velkomne i caféen. Tilmelding ikke nødvendig. 14. april Karin Thye Jørgensen, fysioterapeut i PTU, fortæller om mindfulness, og hvordan du kan bruge det som et redskab til at håndtere dine smerter, så de fylder mindre i din hverdag. 12. maj Charlotte Lillegaard Petersen og Bodil Møller Christensen, forfattere til bogen ’Bag om whiplash’ vil fortælle om deres bog og tale om, hvordan du som patient kan se konstruktivt på din situation. Forfatterne beskriver deres helhedsmodel for, hvad du kan gøre for at komme videre og få det bedre. Du får nye værktøjer til at håndtere dine skader og nogle konkrete tip, fx vedrørende smertedæmpende kost. 9. juni – Endnu ikke programlagt KØBENHAVN POLIO CAFÉER Cafémøderne er din mulighed for at skabe et netværk og drøfte emner af fælles interesse med andre polioramte. Alle er velkomne i cafeerne. Tid: Den første mandag i hver måned kl. 15.00-17.00 Sted: PTU Rødovre, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, Vilumsalen. Tilmelding: Ikke nødvendig – bare mød op! 4. maj Livsstilsygdomme i relation til post polio v/overlæge Lise Kay 1. juni Bevægefrihed: Hvordan kommer jeg lettest omkring, når kræfterne i benene ikke slår til? Whiplashcaféerne er en mulighed for at nyde en hyggelig og uformel eftermiddag med ligesindede. Eftermiddagene, giver god mulighed for udveksling af gode råd og erfaringer omkring whiplash. Hver gang vil der være et relevant oplæg, som efterfølgende kan debatteres over kaffen. AARHUS Tid: Den sidste tirsdag hver måned kl. 14.00-16.00 Sted: MarselisborgCentret, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C, bygning 8 Tilmelding: Senest en uge før datoen for caféen til Birte Mølgaard: [email protected] eller tlf. 5356 3059. 26. maj Psykologiske udfordringer ved at have polio v/psykolog Bjarne Bunde 28. april Hvordan kommer man bedst omkring. Demonstration af gang hjælpemidler og udveksling af erfaringer LIVTAG #2 – 2015 45 KOM MED TIL ARRANGEMENTER NÆR DIG Vil du have flere informationer om de aktuelle arrangementer i kredsene, kan du finde det i aktivitetskalender, som du modtager sammen med Livtag to gange om året. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig. BORNHOLM April-juni Kontakt formand Ole Lærke for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5695 4778, [email protected] SJÆLLAND PTU FREDERIKSBERG PTU KØBENHAVN 25. april Mød festlige Karen Thisted Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00ca. kl. 16.00 Sted: Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 14. april til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] eller Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, [email protected] Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt PTU KØBENHAVNS OMEGN 25. april 26. juni Mød festlige Karen Thisted Vikingespil i Frederikssund Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00ca. kl. 16.00 Sted: Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 14. april til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] eller Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, [email protected] Pris: 155 kr. Tid: Fredag d. 26. juni 2015 kl. 18.00 Sted: Vikingepladsen, Kalvøvej, 3600 Frederikssund Tilmelding: Senest d. 29. maj til Bodil Egelund: tlf. 2361 3599, [email protected]. Tilmelding er efter først til mølle princippet. Ved tilmelding bedes oplyst antal kørestolsbrugere. PTU NORDSJÆLLAND PTU ROSKILDE April-juni Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer. Flerkredssamarbejde 24.april 25. april En dag på travbanen Mød festlige Karen Thisted Tid: Fredag d. 24. april kl. 12.45-ca. 17.00 Sted: Charlottenlund Travbane, Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund Tilmelding: Til Helle Vibeke Christensen: tlf. 4040 2972, [email protected], [email protected] Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00ca. kl. 16.00 Sted: Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 14. april til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] eller Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, [email protected] LIVTAG #2 – 2015 Udflugt Kursus Flerkredssamarbejde 46 PTU STORSTRØM 25. april 4. maj Alle onsdage Mød festlige Karen Thisted Nyorientering af PTU v/ Niels Balle og Philip Rendtoff Fysisk træning og socialt samvær. Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber. Tid: Fra onsdag d. 14. januar til onsdag d. 24. juni fra kl. 15.00 til 16.30. Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen“, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren. Tilmelding: Mød gerne op på dagen. Tilmelding er ikke nødvendig. Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00ca. kl. 16.00 Sted: Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 14. april til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] eller Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, [email protected] PTU Storstrøm tilbyder gratis transport med liftbus: kl. 9.45 Cementen ved Engboulevarden i Nykøbing F., kl. 10.20 Stensved E41 motorvej til/afkørsel, kl. 10.45 Ny Præstebovej 110, Næstved v. Uno tanken. 4. maj Nyorientering af PTU v/ Niels Balle og Philip Rendtoff Tid: Mandag d. 4. maj kl. 16.30 Sted: Vordingborg Seminarium, Kuskevej, 4760 Vordingborg (indgang E) Timelding: Senest d. 24. april til AnneLise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] 10. juni Kør selv tur til Thorsvang Samlermuseum Tid: Onsdag d. 10. juni kl. 13.00-16.00. Vi mødes kl. 13.00 til en let servering inden rundvisningen på samlermuseet. Sted: Thorsvangs Alle 7, Lendemark, 4780 Stege Tilmelding: Senest d. 28. maj til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] eller Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882, [email protected] PTU VESTSJÆLLAND 25. april Mød festlige Karen Thisted Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00ca. kl. 16.00 Sted: Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 14. april til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] eller Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, [email protected] Tid: Mandag d. 4. maj kl. 16.30 Sted: Vordingborg Seminarium, Kuskevej, 4760 Vordingborg (indgang E) Timelding: Senest d. 24. april til AnneLise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] FYN 21. april Cafemøde i Middelfart Tid: Tirsdag d. 21. april kl. 15.30-17.30 Sted: Fænøsund Ældrecenter, Vestre Hougvej 70, 5500 Middelfart Tilmelding: Mød op, vi glæder os til at se dig. Af hensyn til traktementet vil vi dog gerne have din tilmelding senest d. 7. april til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller [email protected] 4. maj Besøg i Frøslevlejren på 70 års-dagen for Danmarks befrielse Tid: Mandag d. 4. maj kl. 17:30 Sted: Frøslevlejrens Museum, Lejrvej 83, 6330 Padborg Tilmelding: Senest d. 23. april til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller [email protected] 30. maj Besøg på Møntergården i Odense Tid: Lørdag d. 30 maj kl. 13.30 Sted: Møntergården, Møntestræde 1, 5000 Odense C Tilmelding: Til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller [email protected] Alle fredage Stol på motion PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning Tid: Fredage fra d. 9. januar til 19. juni kl. 10.00 til 12.00. Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C. Tilmelding: Løbende. Kontakt enten Birthe Bjerre : tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820 JYLLAND PTU MIDT THY MORS April-juni Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer. PTU MIDTVEST JYLLAND 23. april Tur til PTU Marselisborg Tid: Torsdag d. 23. april kl. 15.00ca. 22.00 Sted: Turen starter fra parkeringspladsen ved Messecentret i Herning, P Vest, hjørnet ved Mads Eg Damgaardsvej/ Baggeskærvej. Afgang med bus kl. 15.00. Mød op i god tid, så vi kommer rettidig af sted. Tilmelding: Senest d. 15. april til Susanne Damgaard: tlf. 2071 1550, Orla Bredgaard: tlf. 9722 0132 eller [email protected] mærket ”Marselisborg” Motion Socialt Generalforsamling LIVTAG #2 – 2015 Foredrag 47 PTU NORDJYLLAND PTU VENDSYSSEL 6. juni 18. juni 17. maj Så er det igen tid til vores fiskedag Jesperhus Blomsterpark Foredrag med heksen Dannie Druehyld Tid: Lørdag d. 6. juni kl. 9.30 Sted: Gunderup fiskesø, Gunderupvej 96, 9640 Farsø Tilmelding: Senest d. 1. juni til Hans Jørgen: tlf. 2070 5762, [email protected] af hensyn til rundstykker og frokost. Husk at oplyse navn og antal personer. Tid: Søndag d. 31. maj kl. 09.00-13.00 Sted: Opsamlingssteder i Vejen, Esbjerg og Varde Tilmelding: Senest d. 24. maj til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected] Tid: Søndag d. 17. maj kl. 14.00 Sted: Den Runde Pavillon, Rododendron Parken, Nørregade 41, 9700 Brønderslev Tilmelding: Senest d. 8. maj til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, [email protected] eller Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, [email protected] PTU SYDVESTJYLLAND PTU SØNDERJYLLAND PTU ØSTJYLLAND 22. april 4. maj 22. april Vi får besøg af tidligere radiotelegrafist Marie Finne Besøg i Frøslevlejren på 70 års-dagen for Danmarks befrielse Den varme stol – fortælleaften for medlemmer af PTU Tid: Onsdag d. 22. april kl. 19.00 Sted: Bramming Kultur- og Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tilmelding: Senest d. 15. april til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] neller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected] Tid: Mandag d. 4. maj kl. 17.30 Sted: Frøslevlejrens Museum, Lejrvej 83, 6330 Padborg Tilmelding: Senest d. 27. april til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, [email protected] eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, [email protected] Se kørselsvejledning på www.ptu.dk/soenderjylland Tid: Onsdag d. 22. april kl. 19.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 15. april til Thomas Dall: tlf. 2534 5057, [email protected] 4. maj Besøg i Frøslevlejren på 70 års-dagen for Danmarks befrielse Tid: Onsdag d. 22. april kl. 19.00 Sted: Frøslevlejrens Museum, Lejrvej 83, 6330 Padborg Tilmelding: Senest d. 15. april til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected] 31. maj Fisketuren Tid: Søndag d. 31. maj kl. 09.00-13.00 Sted: Bekendtgøres senere Tilmelding: Senest d. 24. maj til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected] PTU TREKANTOMRÅDET 15. april Bitten Laubjerg: Et spændende liv på godt og ondt Tid: Onsdag d. 15. april 2015 kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, 7100 Vejle Tilmelding: Senest onsdag d. 8. april 2015 til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Karen Rasmussen, tlf. 2672 1156, [email protected] 4. maj Besøg i Frøslevlejren på 70 års-dagen for Danmarks befrielse Tid: Mandag d. 4. maj kl. 17.30 Sted: Frøslevlejrens Museum, Lejrvej 83, 6330 Padborg. Lige ind i Lejren og til højre om til Barak H 13 Tilmelding: Senest d. 27. april til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Karen Rasmussen, tlf. 2672 1156, [email protected] 7. maj Cafemøde i Randers Tid: Torsdag d. 7. maj kl. 15.00-17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, lokale 3, 2. sal, Biografgade 3, 8900 Randers C Tilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmelding til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected] 21. maj De udfordringer, som PTUs medlemmer ofte støder på i mødet med det sociale system v/PTU’s socialrådgiver Bente Elton Tid: Torsdag d. 21. maj kl. 19.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 14. maj til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected] 28. maj Cafemøde i Silkeborg Tid: Torsdag d. 28. maj kl. 15.00-17.30 Sted: Det nye medborgerhus, lokale 3, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected] LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK ID-NR.: 46544 KENDER DU DINE MEDLEMSTILBUD? Rådgivning — PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Ring til PTU’s psykolog hver mandag fra kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000 — LÆGERÅDGIVNING Ring til PTU’s læge Lise Kay tirsdag fra kl. 10.00-14.00, torsdag fra kl. 8.00-10.00 samt fredag fra kl. 10.30-13.30 på tlf. 3673 9000. Er Lise ikke til at træffe, er du velkommen til at lægge en besked hos PTU's reception eller skrive en mail med navn og tlf.nr til [email protected]. Herefter vil Lise kontakte dig hurtigst muligt. — JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.0016.00 på tlf. 3673 9095. — SOCIALRÅDGIVNING Ring til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Ring til fysio- og ergoterapeuterne mandagtorsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000. — BREVKASSE Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk — SAMTALE MED EN PRÆST Ring til en af de to præster, der er tilknyttet PTU, onsdag fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095. — BISIDDERORDNING Book en bisidder på www.ptu.dk/ bisidderordning — MEDLEMSTELEFON Har du brug for en snak? PTU's frivillige kontaktpersoner er der for dig. Find deres telefonnumre på www.ptu.dk/medlemstelefon — PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING PTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU. Information Følg med på PTU’s hjemmeside og tilmeld dig PTU’s nyhedsbrev på www.ptu.dk/nyhedsbreve Interessevaretagelse PTU har et tæt samarbejde med myndigheder samt private og offentlige institutioner, som kan bidrage til vores arbejde med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Varetagelsen af vores medlemmers interesser foregår på flere niveauer: – Påvirkning af den aktuelle debat i pressen. – Pressemeddelelser, artikler, debatindlæg og kronikker – Dialog med ministre, folketingets udvalg, partiernes ordførere, folketingsmedlemmer og embedsmænd – Medlemskab af råd, nævn og udvalg – Konferencer og kampagner Blandt andet arbejder vi for, at whiplash anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet, og at der etableres et behandlingstilbud til whiplashskadede. Kurser og arrangementer PTU arrangerer løbende relevante kurser og arrangementer. Hold øje med hjemmesiden og Livtag. Ferie og fritid Husk at du kan leje et af PTU’s seks velbeliggende og handicapvenlige feriehuse på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. Se mere information om husene på www.ptu.dk/feriehuse
© Copyright 2024