10 Erhverv Onsdag den 25. februar 2015 Onsdag den 25. februar 2015 Erhverv 11 . . Ledelse Det ville være nærliggende at tro, at der er en direkte sammenhæng mellem en topleders popularitet blandt porteføljemanagere og den aktuelle udvikling i aktiekursen, men det er ikke tilfældet. LUS handler om andet end løn Evan Tolstoj Hansen, managing partner i Alexander Hughes, på www.finans.dk JP Udvikling: Når ledere er til den årlige udviklingssamtale (LUS) med chefen, bliver muligheden for at få mere i løn sjældent drøftet. Derimod er opnåede resultater og kommende opgaver blandt de temaer, som hitter, viser en ny undersøgelse fra Lederne. Tivoli bruger auditions i stedet for jobsamtaler, når forlystelsesparken skal rekruttere servicemedarbejdere. Det fungerer bedre end udelukkende at holde jobsamtaler. Inden en audition, hvor der forventes 40 kandidater, ses fra venstre Casper Frimann, food og beverage projektkoordinator, Maria Dahl Petersen, hr-konsulent, Dorthe Dinesen, hr-chef og Charlotte Baisgaard, food og beverage manager. TOPJOB Astrid Joos Foto: Stine Bidstrup N Astrid Joos er adm. direktør for Philips Lighting i Norden og Philips Danmark. N Hun er oprindeligt nordmand og har en vision om at skabe bedre belysning i Norden. Aspiranter aflægger prøve til Tivoli-job N Forlystelsesparken har erstattet de indledende jobsamtaler med auditions, når den skal rekruttere nye servicemedarbejdere. ANDERS EGEDAL [email protected] »Vi vil gerne se dig til en audition, tak«. Den meddelelse får mellem 300 og 400 kandidater hvert år, når Tivoli har frasorteret de øvrige 5.500 kandidaters ansøgninger til forlystelsesparkens mange servicestillinger. Audition-konceptet indebærer, at de tilbageværende ansøgere bl.a. skal præsentere sig selv foran det ansættende personale – og de andre aspiranter. »Vi bruger auditions til de stillinger, hvor det er meningsfuldt. Som servicemedarbejder, når man er helt i fronten, og der står Tivoli på tøjet, skal man have nogle evner i forhold til at kunne kigge en gæst i øjnene. Noget af den præsentation, som kandidaterne kommer med til en audition, giver et rigtig godt indtryk af, om vedkommende også kan og har lyst til dét ude i det virkelige liv,« siger hr-chef i Tivoli Dorthe Dinesen. Spiller et spil Efter præsentationsrunden spiller kandidaterne et servicespil, som Tivoli selv har udviklet. Her trækker de i grupper på seks nogle kort, som stiller dem over for konkrete serviceudfordringer fra dagligdagen. »På den måde får kandidaterne en fornemmelse af, hvad det er for nogle opgaver, de som ansatte skal være i stand til at løse. Samtidig får afdelingslederne og hrmedarbejderne også et end- JANNE RASMUSSEN [email protected] Hvad har du travlt med for tiden? nu bedre indtryk af, hvordan hver enkelt kandidat griber tingene an, men også om de kan samarbejde,« siger Dorthe Dinesen. Dorthe Dinesen understreger, at det ikke kun er for Tivolis egen skyld, at man indkalder potentielt nye medarbejdere til audition. Det er i lige så høj grad for at klæde dem på til de afsluttende jobsamtaler. »Mængden af information, som vi kan give til en audition, er meget større, end hvad vi ville kunne give til en indledende, individuel samtale. Det giver frem mod en jobsamtale en meget bedre forståelse af, hvilke forventninger Tivoli har til nye medarbejdere. Det betyder rigtig meget, at man ved, hvad man går ind til, for ellers munder det ud i korte ansættelser, hvor forventningerne ikke er afstemt ordentligt,« siger hun. Mængden af information, som vi kan give til en audition, er meget større, end hvad vi ville kunne give til en indledende, individuel samtale. Dorthe Dinesen, hr-chef i Tivoli »Jeg skal sørge for, at forbrugere fremover køber LED-belysning fra Philips, og det tager jo noget tid. Både at sikre, at mit personale leverer intelligente løsninger, og sørge for, at forbrugerne forstår betydningen af at gå over til LED. Det er en af mine vigtigste opgaver lige nu.« Hvad ser du som din vigtigste funktion som leder? »Jeg er den, der sætter retningen. Jeg skal være tydelig om, hvor vi skal hen. Det er vigtigt for mig, at folk følger mig, fordi de har lyst, og ikke fordi de skal. Det vil sige, at jeg skal sikre, at der er et motiveret team af mennesker og ansatte, som føler et engagement i Philips.« Kan du lide at tage en risiko i dit arbejdsliv? »Jeg tager sjældent en risiko, men det er vigtigt for mig at være modig. Jeg synes, at der er stor forskel. Men jeg er modig, og jeg synes, at det er vigtigt at turde tænke ud af boksen. At se nye muligheder i stedet for at gøre, som man altid har gjort. Det synes jeg er en vigtig del af kulturen, og det har altid været en del af min lederkultur at turde tænke lidt ud af boksen.« Hvad er dit bedste råd til at finde den rette balance mellem arbejdsliv og privatliv? »Hvis man skal være leder, er man nødt til at finde en balance, fordi jobbet fylder meget. Det vigtigste råd er at finde et job, som giver energi. Et job, som du trives med, og et job, hvor du har et personligt engagement som leder. Det vil smitte af på, at du får mere energi i din hverdag og med din familie og dine børn. Man er nødt til at have balance for at være et helt menneske.« Hvad var din drøm om et fremtidigt job, da du var under uddannelse? »Da jeg var under uddannelse, var det vigtigt for mig at lave noget, som jeg syntes var sjovt. Noget, som jeg fik en personlig interesse for, og hvor jeg kunne mærke, at jeg brændte for det og kunne gøre en forskel. Det bør være drivkraften for alt, uanset om det er job eller uddannelse. At man føler, at man udvikler sig og kan gøre en forskel. Det har altid været min drivkraft.« Hvad ville du lave, hvis du fik et års betalt frihed? »Så ville jeg først tage med familien til Australien og bagefter til Grønland.« Forsker: Jobsamtaler er nyttesløse FORSKNING: Hverken en jobsamtale eller en personlighedstest kan sige noget som helst om, hvordan en ansøger vil klare sig i stillingen, konkluderes det i en ny ph.d.-afhandling. ANDERS EGEDAL [email protected] t prangende cv, en overbevisende ansøgning, en veloverstået jobsamtale krydret med en matchende personlighedstest, og de fleste virksomheder vil føle sig sikre på, at de har fundet den rette til stillingen. Men i det tilfælde kan de lige så vel gøre brug af den klassiske »don’t call us, we’ll E call you«-frase, for det er umuligt at sige det mindste om, hvordan en ansøger vil begå sig i jobbet ud fra den ansættelsesprocedure. Det konkluderer et nyt ph.d.-projekt om jobsamtaler i store og små, private og offentlige virksomheder og personlighedstests blandt studerende. »Jobsamtaler er fuldstændig irrelevante, når man skal finde den bedste person til en stilling. De kan ikke sige no- get om fremtidig jobperformance. Punktum,« siger ph.d. Lars Lundmann, som står bag forskningsprojektet fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Ifølge Lars Lundmann er et af problemerne med jobsamtalen, at den foregår i en anden kontekst end den, som den enkelte ansøger skal agere i ude på arbejdspladsen. Han har observeret 49 jobsamtaler, hvori ingen af jobinterviewerne har til- lagt konteksten afgørende betydning, når de har vurderet en aspirants egnethed. »Dermed får de et misvisende billede af personen. Først og fremmest har ansøgere et incitament til at fremstå på den måde, som de tror, at jobintervieweren gerne vil have, ligesom de har en tendens til at lyve. Derfor kan en jobsamtale ikke kobles til, hvordan vedkommende vil være i jobbet,« siger han. Han understreger, at det ikke er mangel på intelligens, som gør, at interviewerne ikke tager den fornødne højde for de forskellige kontekster, som jobsamtaler og arbejdssituationer udspiller sig i. »Ansøgere er definitorisk på bar bund, når jobinterviewere spørger ind til dem. De ved ikke, hvordan de rent faktisk vil forholde sig til nye ledere, kolleger og kunder, når de aldrig har fungeret i det samspil før. Det er derfor det rene gætteri, når jobinterviewere vurderer dem på baggrund af deres svar,« siger Lars Lundmann. Bruger mavefornemmelse Han uddyber, at jobinterviewere meget ofte bygger deres bedømmelse af ansøgere på mavefornemmelsen, fordi den er det bedste redskab, de har, men at mennesker generelt er dårlige til at vurdere sig selv og andre. Når flere jobinterviewere deltager i en samtale med en ansøger, har de ofte vidt forskellige fornemmelser efterfølgende, påpeger han. Det betyder også, at det er afgørende, hvem der interviewer til jobsamtalen, hvilket tilføjer endnu en problemstilling til konceptet, da det sjældent er dem, som sidder med ved samtalen, der skal arbejde tættest sammen med den nyansatte og derfor ved, hvilken profil virksomheden søger, påpeger Lars Lundmann. Lars Lundmann har også gransket personlighedstests for at se, om de kan være et alternativ til jobsamtaler. Han har bedt en tilstræbt homogen gruppe på 20 studerende om at svare på en række spørgsmål. Han fandt testene lige så intetsigende som jobsamtaler, for når folk svarer præcis det samme i en test, har de ofte vidt for- skellige bevæggrunde til det. »Måden, personer forstår spørgsmål på, er særdeles individuel på trods af enslydende demografiske karakteristika. Det eneste, testen fortæller, er, hvor de sætter et kryds på et stykke papir. Men det interessante er jo, hvad baggrunden er for, at de sætter krydset et bestemt sted, og det undersøger personlighedstests ikke,« siger Lars Lundmann. Ansættelser lykkes Adspurgt om, hvorfor det alligevel lykkes for virksomheder at rekruttere dygtige medarbejdere ved hjælp af jobsamtaler og personlighedstests, fastholder forskeren, at det ikke er metodernes fortjeneste. »Det skyldes, at folk er tilpasningsdygtige. Selv hvis virksomheden ikke får ansat en med de kompetencer, som den efterspurgte, vil de fleste mennesker kunne tilpasse sig, så de lever op til det ønskede. Det forudsætter dog en virksomhedskultur, som giver den nye medarbejder mulighed for at tilpasse sig.« Derfor skal jobinterviewere væk fra illusionen om, at de kan ansætte en fuldendt medarbejder og i stedet rekruttere ud fra kriteriet om, hvorvidt virksomheden vil kunne skabe den rigtige medarbejder, mener han. »Drop snakken om cv, tidligere arbejdspladser og alt det andet. Det handler om at kortlægge, om kandidaten er motiveret til at blive det aktiv, som firmaet søger. Hvis jobsamtaler fokuserede på at frasortere de kandidater, som ikke kan tilpasse sig, ville virksomhederne faktisk have en bunke lige kvalificerede ansøgere, som de kunne vælge og vrage imellem,« siger Lars Lundmann. Hvis virksomhederne vil teste personers evner, er det bedre at tildele dem konkrete opgaver og cases, som de skal løse, og ansætte dem i en prøveperiode med henblik på at få omgivelsernes reaktioner, påpeger forskeren. For om du er en succes på dit job eller ej, er ikke et spørgsmål om, hvad du selv synes. Det afhænger af, hvad dine ledere, kolleger og kunder synes, cementerer Lars Lundmann. FORSKNINGEN Lars Lundmanns ph.d-afhandling Lars Lundmann har observeret 49 jobsamtaler og efterfølgende interviewet jobinterviewerne om deres bevæggrunde til at vælge og fravælge ansøgerne. 88 pct. af jobinterviewerne antog, at ansøgeren ville være i jobbet, som vedkommende var i jobsamtalen. I 43 pct. af ansættelserne vægtede personlig tiltrækning tungest, og i kun 20 pct. var det jobmæssige kompetencer, som var væsentligst. Kilde: Lars Lundmann Astrid Joos, adm. direktør, Philips Danmark. Foto: Ricky John Molloy
© Copyright 2024