1. No category

 Forskningskortlægning af forsknings-­‐ og udviklingsbaseret viden inden for pædagoguddannelsens nationale modul ”Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik” Torben Næsby, Esben Lindeman, Martin Bayer, Merete Sørensen
Oktober 2014
1 Oversigt over forsknings-­‐ og udviklingsbaseret viden inden for pædagoguddannelsens nationale modul ”Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik” Torben Næsby, Esben Lindeman, Martin Bayer, Merete Sørensen
Indhold
Forord
2
Del I: Præsentation af kortlægningen
3
Indledning
3
Læsevejledning
3
Indsamling af litteratur
5
Udvikling af temaer
6
Søgning, sortering og vurdering
8
Del 2: Resultater fra kortlægningen
10
Litteratur anbefalet af UC-undervisere, nordiske og danske eksperter
10
Litteratur fra tidsskriftssøgning opdelt i relation til modulets læringsmål
29
Litteratur fra bibliotekssøgning opdelt i relation til modulets læringsmål
84
Professionshøjskolernes FoU produktion
107
Del 3: Opsamling af temaer i tidsskrifts- og bibliotekssøgningerne
110
Bilag
112
Bilag 1: Brev til bidragsydere
Bilag 2: Kommissorium for kvalitetssikring og – udvikling af nationale moduler i pædagoguddannelsen
juni 2014.
2 Forord
Denne forskningskortlægning er udarbejdet af arbejdsgruppen: Merete Sørensen (UCSJ), Esben
Lindeman (UCC), Torben Næsby (formand - UCN), Martin Bayer (tilknyttet forsker - RUC) og med
bidrag fra stud. soc. i uddannelsesvidenskab Anna Johansen og Frederik Bayer (AU/IUP). Desuden
har Birthe Emerek, Benedikte Bech og Eva Andreasen fra UCN bidraget med database- og
bibliotekssøgning mv. Forskningskortlægningen fandt sted i august – oktober 2014.
DEL I: Præsentation af kortlægningen Indledning
Forligskredsen for den nye pædagoguddannelse har for den nye pædagoguddannelse formuleret en
uddannelsespolitisk ambition om:
•
Højere faglighed og kvalitet
•
Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis
•
Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans
•
Styrkede tværprofessionelle kompetencer
De uddannelsespolitiske ambitioner har til formål at sikre de studerende relevante handlekompetencer
både i en mono- og tværprofessionel sammenhæng. Undervisningen skal hvile på den nyeste
forskningsbaserede viden med en stærk praksisforankring. For de nationale moduler gennemføres
derfor en kortlægning af eksisterende og relevant viden inden for de enkelte modulers læringsmål, her
’Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik’.
Læsevejledning
Denne forskningskortlægning skal give professionshøjskolernes undervisere og studerende muligheder
for at udvælge den bedste og mest relevante forsknings- og udviklingsviden i relation til det nationale
modul ’Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik’. Arbejdsgruppens opgaver er
beskrevet i et kommissorium (jf. bilag 2): ”..at udarbejde en oversigt over forsknings- og
udviklingsbaseret viden relevant for det konkrete nationale modul. (..). Forskningsoversigten skal
omfatte et udvalg fra internationale og nationale forskningsreviews, nationale evalueringer, analyser og
udredninger, professionshøjskolernes Forsknings- og udviklingsproduktion” (side 2).
Denne rapport er en forskningskortlægning, der ikke må forveksles med et systematisk review og
forskerevaluering, som fx Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning gennemfører.
3 Forskningskortlægningen består af en række kommenterede lister over tekster, der viser den, i relation
til det nationale modul, relevante forsknings- og udviklingsviden i perioden 2006 - 2014.
Listerne består af:
•
Titler anbefalet af udvalgte nationale og nordiske eksperter samt af undervisere på
professionshøjskolerne,
•
Titler fra en tidsskriftsøgning,
•
Titler fra en bibliotekssøgning, og
•
Titler fra et træk i Professionshøjskolernes FoU produktion.
Listerne af titler, der er ganske omfattende, indkredser, efter arbejdsgruppens opfattelse, feltet
’dagtilbudspædagogik’ med den særlige vinkel, der tages i det nationale modul. Der er, som det ses af
antallet af titler og mangfoldigheden her indenfor, mange forskning- og udviklingsprojekter indenfor
dagtilbudsområdet. Det store antal af projekter hænger blandt andet sammen med den øgede politiske
opmærksomhed på området og med det forhold, at pædagogisk kvalitet i daginstitutioner tilskrives stor
betydning for børn og unges opvækst og videre uddannelsesforløb.
I det følgende præsenteres de metoder, der blev anvendt i kortlægningen. Dernæst præsenteres det
nationale modul og de temaer, arbejdsgruppen udviklede på baggrund heraf og som dannede
udgangspunkt for de emneord, der blev søgt ud fra. Herefter følger listerne med litteratur i alfabetisk
orden. Alle titler præsenteres med et resume indhentet fra abstracts eller forfattet af arbejdsgruppen.
Eksperterne og underviserne fra professionshøjskolerne blev bedt om (jf. bilag 1) at anbefale tre
publikationer, der efter deres mening bør indgå i litteraturen til det nationale modul og som præsenterer
forsknings- og udviklingsbaseret viden. Denne liste af titler med abstracts er ordnet alfabetisk og opdelt
i hhv. undervisernes anbefalinger og eksperternes anbefalinger.
Tidsskriftssøgningen præsenterer titler på artikler, der alle har været igennem peer review. Hvor det er
muligt beskrives de anvendte videnskabelige metoder i abstractet.
Bibliotekssøgningen indeholder titler og abstract på bøger af både videnskabeligt og af formidlende
tilsnit.
Tidsskrifts- og bibliotekssøgningen er alfabetisk ordnet i relation til det nationale moduls tre læringsmål.
Læringsmål 1 er underopdelt i tre temaer, da listen er meget omfattende. Titler der går igen i den ene og
den anden søgning er fastholdt.
Listen af titler fra Professionshøjskolernes FoU produktion præsenterer et udsnit af resultater fra
forsknings- og udviklingsarbejder på professionshøjskolerne.
4 Indsamling af litteratur
Kortlægningen består af en tidsskrifts-, bibliotekssøgning, en liste af anbefalet litteratur fra et udvalg af
nordiske og danske eksperter samt fra undervisere fra professionshøjskoler og et træk i
professionshøjskolernes FoU produktion. Tidsskrifts- og bibliotekssøgningerne er afgrænset til
nordiske lande og engelske sprogområder dvs. tekster på engelsk i perioden 2006 – 2014. Der arbejdes,
jf. arbejdsgruppens kommissorium (bilag 2), med en fremgangsmåde, der inkluderer en liste af titler fra
udvalgte internationale og nationale forskningsdatabaser, en liste af titler fra en bibliotekssøgning,
anbefalet litteratur fra danske og nordiske eksperter og undervisere på professionshøjskolerne.
Der er således foretaget to typer af udvælgelse og sortering.
Listen over anbefalet litteratur
Arbejdsgruppen har udpeget et antal eksperter og undervisere for at få anbefalet litteratur herfra.
Eksperterne og underviserene blev bedt om at anbefale ’..tre publikationer (danske, nordiske og engelske),
som efter din mening bør indgå i den grundlitteratur og viden, de pædagogstuderende arbejder med gennem dette modul i
uddannelsen ” (jf. bilag 1). Denne liste af anbefalet litteratur kan ses som en vejledende guide til
undervisere og studerende på pædagoguddannelsen i Danmark. Anbefalingerne herfra er i sagens natur
ikke sorteret.
Nedenfor præsenteres antallet af adspurgte og deltagende eksperter og undervisere fra de tre grupper.
Anbefalet litteratur fra:
Nordiske eksperter
Danske eksperter
Undervisere på UC
Antal kontaktet
15
20
18
Antal svar
10
9
11
Listen af anbefalet litteratur fra nordiske og danske eksperter består af 42 titler. Listen af anbefalet
litteratur fra underviserene på professionshøjskolerne består af 17 titler. Der er for begge listers
vedkommende altovervejende tale om præsentation af danske forsknings- og udviklingsprojekter,
desuden indgår en del nordiske og enkelte forsknings- og udviklingsprojekter fra andre OECD lande.
Den anden form for udvælgelse af relevant litteratur fra forskningsdatabaser, enkelte tidsskrifter og
bibliotekssøgningen i perioden 2006 – 2014 er foretaget ud fra nedenstående model:
Udvikling af temaer 5 Søgning Sortering Vurdering Rapport Udvikling af temaer
Om ”Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik”
I det følgende præsenteres først det nationale modul og sammenhængen til bekendtgørelsens
kompetenceområder, viden- og færdighedsmål. Derefter redegøres for arbejdsgruppens udlægning af
det nationale moduls begreber og af de emner, der indgår i søgningerne og sorteringen.
Det nationale modul
Modulets titel
Modulets omfang
Modulets placering
Modulets indhold
Modulets læringsmål
Modulets evaluering
Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik
10 ECTS-point
Specialisering i dagtilbudspædagogik
Modulet har et historisk, etisk og videnskabeligt perspektiv på
dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis.
I modulet indgår viden om historiske og aktuelle udfordringer, etiske
dilemmaer og opfattelser af pædagogisk arbejde og praksis med børn.
I modulet kombineres det historiske perspektiv med viden om, hvordan
videnskabelige teorier og metoder - herunder evidensbaserede metoder –
indgår i dagtilbudspædagogisk teori og praksis.
• Den studerende kan redegøre for, analysere og håndtere
barndomsbegrebet og dagtilbuds aktuelle pædagogiske praksis ud
fra et historisk og et inddragende perspektiv.
• Den studerende kan vurdere og håndtere professionsetiske
problemstillinger og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis ud fra
et børneperspektiv.
• Den studerende kan reflektere over og etisk ansvarligt anvende
forskellige undersøgelsesmetoder – herunder evidensbaserede
metoder- der undersøger og udvikler pædagogisk praksis’
vidensgrundlag.
Med udgangspunkt i forslag til kvalificering af dagtilbudspædagogisk
praksis skal den studerende ud fra en aktuel problemstilling dokumentere
professionskompetencer om dagtilbudspædagogikkens historisk betingede
og aktuelle værdier samt praksis’ vidensgrundlag.
Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med
tilknyttede videns- og færdighedsmål:
Kompetenceområder
Dagtilbudspædagogik
Kompetenceområde 1: Barndom, kultur og læring
Kompetenceområde 2: Profession og organisation
Modulets vidensmål
Den studerende har viden om:
6 Videnskabelige teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis
- herunder evidensbaserede metoder,
• professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for 0-5
årige.
• historiske forandringer i pædagogisk arbejde med 0-5 årige samt
professionens aktuelle opgaver og udfordringer,
• barndom, historiske forandringer i synet på børn og på
inddragelse af barnets perspektiv i pædagogisk praksis.
Den studerende kan:
• analysere og vurdere vidensgrundlaget for pædagogisk praksis –
herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og
udvikling af pædagogisk praksis,
• analysere og vurdere etiske problemstillinger på en måde, så det
bidrager til kvalificering af pædagogisk praksis,
• forholde sig vurderende til opgaver og udfordringer inden for
pædagogisk arbejde med 0-5 årige samt kvalificere pædagogisk
praksis på den baggrund,
• undersøge og inddrage børns perspektiver i organiseringen og
tilrettelæggelsen af pædagogisk arbejde.
•
Modulets færdighedsmål
I modulets titel indgår ’professionsviden’ og ’forskning’. Med ’professionsviden’ forstås pædagogisk
professionsviden dvs. praksisrelateret pædagogisk viden, der er normativ af refleksiv og/eller praktisk
art. Med ’forskning’ forstås både videnskabelig viden og videnskabelig metodologisk viden, der for
begge videnstypers vedkommende knytter sig til ’dagtilbudspædagogik’ dvs. pædagogisk praksis i
’dagtilbud’. Dagtilbud forstås som tilbud til 0 – 5/6 årige børn dvs. i en dansk kontekst er det
vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner (dagpleje er ikke medregnet her). Modulet er ikke så
omfattende som titlen antyder, hvilket bliver klart, når det relateres til de tre læringsmål. Dog er
læringsmål 1 meget omfattende, fx når søges på relevant litteratur i relation til ’..dagtilbuds aktuelle
pædagogiske praksis..’.
Indkredsning af søgekriterier i relation til modulets tre læringsmål
Nedenfor gennemgås de forskellige begreber i det nationale moduls tre læringsmål. Gennemgangen
dannede udgangspunkt for, at UCNs uddannelsesbibliotekarer i samarbejde med formanden for
arbejdsgruppen udformede en række emneord, der blev anvendt i de forskellige søgninger.
Læringsmål 1) ”Den studerende kan redegøre for, analysere og håndtere barndomsbegrebet og dagtilbuds aktuelle
pædagogiske praksis ud fra et historisk og et inddragende perspektiv”.
’Barndomsbegrebet’ er omfattende men relateres her overvejende til de 0 – 5 årige børn. Begrebet
’barndom’ ses som en historisk og social kategori. ’Et inddragende perspektiv’ samt ’medvirken og
’participation, som anvendes som begreber i den nordiske og angelsaksiske forskningslitteratur, knytter
sig til pædagogiske, psykologiske og barndomssociologiske tilgange, der på forskellig vis forholder sig til
7 og undersøger børns liv, trivsel, læring og udvikling. Dagtilbuds ’aktuelle pædagogiske praksis’ belyses –
velvidende det giver mange titler - gennem den pædagogiske kvalitetsforskning i al sin mangfoldighed
dvs. både af titler, der direkte adresserer pædagogisk kvalitet, men også titler som mere indirekte
forholder sig til enkelte aspekter, der vedrører kvaliteten i pædagogisk praksis. ’Et historisk …
perspektiv’ relateres til barndomsbegrebet og pædagogisk praksis.
Læringsmål 2) ”Den studerende kan vurdere og håndtere professionsetiske problemstillinger og etiske dilemmaer i
pædagogisk praksis ud fra et børneperspektiv”.
’Professionsetik’ består af refleksioner over og af eksplicitte ikke nødvendigvis overensstemmende
norm- og værdisæt, der foreskrives fra politisk side i dagtilbud og af de faglige organisationer. Disse
norm- og værdisæt er uddelegeret til og håndteres af pædagoger, der i pædagogisk praksis gives
professionel autonomi til at håndtere disse normer, værdier og ’etiske dilemmaer’ fx mellem individ og
gruppe ud fra et moralkodeks, der varetager børns interesser og perspektiv, ligesom både selve
uddannelsen og pædagoger selv direkte og indirekte producerer og formulerer bidrag til et konkret
dagtilbuds værdigrundlag.
Læringsmål 3) ”Den studerende kan reflektere over og etisk ansvarligt anvende forskellige undersøgelsesmetoder –
herunder evidensbaserede metoder- der undersøger og udvikler pædagogisk praksis’ vidensgrundlag.”
Dette læringsmål handler om ’undersøgelsesmetoder’ dvs. måder at skaffe sig praksisrettet viden på
gennem forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejde. Det handler ikke om forskellige pædagogiske
metoder eller koncepter, fx Trin for trin etc. Med ’undersøgelsesmetoder’ forstås at tilvejebringe og
udvikle professionsviden. Her forstås endvidere at det kan være indsigt i, dvs. ’refleksioner’ over,
metoder samt anvendelse af metoderne under hensyntagen til børns personlige integritet dvs. ’etisk’
ansvarligt. Med ’evidensbaserede metoder’ forstås videnskabeligt efterprøvede praksisrettede og
forandringsorienterede metoder, der relaterer sig til udvikling af praksis’ vidensgrundlag..
Søgning, sortering og vurdering Bibliotekssøgningen
Bibliotekssøgningen er foretaget i bibliotek.dk (Netpunkt) og er afgrænset til 2006 – 2014.
I bibliotekssøgningen blev der identificeret en bruttoliste på i alt 1781 titler, der blev reduceret til en
nettoliste på 76 titler dvs. 1705 titler blev sorteret bort. De 76 titler er beskrevet med et resume hentet
fra abstracts eller beskrevet af arbejdsgruppen. Der er overvejende tale om danske forskning- og
udviklingsprojekter og formidling heraf, men der indgår også en del forsknings- og udviklingsprojekter
fra Norge og Sverige og enkelte fra andre OEDC lande.
Tidsskriftssøgningen
8 Tidsskiftssøgningen (2006 – 2012) blev lavet i NB-ECEC, der udvælges ud fra screeninger af
skandinaviske forskningsdatabaser: Norbok, Bibsys, Forskdok publikasjoner, Libris, Skolporten, Dansk
pædagogisk base, Forskningsdatabasen og ERIC. Der blev lavet søgning i Scandinavian Journal of
Educational Research, Nordic Studies in Education (fortsættelse af: Nordisk Pedagogik), Nordisk
Barnhageforskning, Early Childhood Education Journal samt håndsøgninger i tidsskriftet PAIDEIA.
Derudover er der lavet særlige søgninger for perioden 2012 – 2014 i Psyc-info og 2006 - 2014 i ERIC.
I tidsskriftsøgningen dvs. søgning i databaser og enkelttidsskifter blev i alt identificeret 1376
publikationer, der blev reduceret til en nettoliste på 104 titler, dvs. 1272 titler blev sorteret bort. Der er
altovervejende tale om nordiske forsknings- og udviklingsprojekter, især fra Norge og Sverige. Desuden
et mindre antal publikationer fra andre OECD-lande.
Der er foretaget en søgning i professionshøjskolernes base ’UC-viden’. Der er medtaget 23 titler.
9 DEL 2: Resultater af kortlægningen Anbefalet litteratur fra hhv. undervisere på professionshøjskolerne og fra nordiske og danske eksperter Litteratur - i alfabetisk orden - anbefalet af undervisere fra professionshøjskolerne
Aabro, C. (red.) (2014): Læring i daginstitutioner - et erobringsforsøg. Frederikshavn: Dafolo
Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Eksempelvis
er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform af pædagoguddannelsen i en grad, som ikke tidligere
er set. Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række
diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det
optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst. Bogens kapitler er delt
ind i fire overordnede temaer: Det generelle forhold mellem læring og pædagogik, læringens forbindelse
til hverdagslivet, læringens forbindelse til dokumentation og relationen mellem leg og læring. Læring er
tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den
sags skyld? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der
sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.
Ahrenkiel, A. Nielsen, B.S., Schmidt C., Sommer, F. & Warring,
(2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed. Frederiksberg: Frydenlund.
N.
Denne bog foreslår en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde som et samlet hele. Fem
forskere fra RUC har undersøgt pædagogernes bestræbelser på at skabe en helhedspædagogik og
derigennem tilføre børnelivet fundamentale sociale kvaliteter.
De har fulgt dagligdagen i to børneinstitutioner lige fra modtagelse af børnene om morgenen over
fælles aktiviteter, frokost, fri leg til personalemødet om aftenen. Deres pointe er, at man ikke kan
adskille de pædagogisk-faglige opgaver (som målrettede, planlagte aktiviteter med børnene) fra de
måske mere banale og rutineprægede omsorgsopgaver. Det, man kan kalde den upåagtede faglighed.
Dermed flyttes fokus over på det, som pædagogerne faktisk opnår sammen med børnene frem for det,
de ikke har tid til eller formår at gøre. Formålet med bogen er bl.a. at skabe grundlag for nye
diskussioner om kvaliteterne i det pædagogiske arbejde, som indbefatter hele institutionens hverdag.
Samt ikke mindst hvilken type daginstitutioner – og hvilken form for professionalisering – man ønsker.
(foreslået af to undervisere).
Ahrenkiel, A., Krejsler, J. & Schmidt, C. (red.) (2013): Kampen om daginstitutionen. Den danske
model mellem kompetencetækning, tradition og profession. Frederiksberg: Frydenlund.
10 Engang hed det leg. I dag hedder det læring. Engang bestemte pædagogen, hvad der skete i
daginstitutionen. I dag vil også OECD, politikere, forvaltning og forældre være med. Bogen giver et
overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige. Daginstitutionen og pædagogens
professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Reformerne er i høj
grad præget af anbefalinger fra OECD og EU og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den
samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot
enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang
læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver. Bogen tager ikke stilling
til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at
tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige (foreslået af to undervisere).
Andersen, R., Krab, J. & Aagerup, C. L. (2012): God praksis i dagtilbud. Slagelse kommune.
Formålet med projektet er at komme tættere på kvalitative elementer i hverdagspraksis i tre udvalgte
daginstitutioner med henblik på at kunne beskrive og diskutere, hvad god praksis er. Ambitionen har
været gennem en meget praksisnær og eksplorativ udforskning af institutionernes hverdagsliv, at opnå
indsigt i de institutions kulturelle forudsætninger for en god praksis og at opnå en kvalitativ indsigt i,
hvad den gode praksis består af. Analyserne viser at vejen til den gode praksis også er baseret på evnen
til at tilpasse sit faglige fundament til kravene til forandring, evnen til at stå på sit faglige fundament og
til at påvirke forandringerne med udgangspunkt i sit faglige fundament. Set i et professionssociologisk
perspektiv handler det om, hvordan institutionen formår, at forholde sig strategisk og kritisk
konstruktivt til det forhold, at arbejdsområdet er politisk reguleret og dermed hele tiden skal forholde
sig til de aktuelle politiske reformer.
Andersen, P.Ø. (2013): Pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering. København: Hans
Reitzels Forlag.
Siden indførelsen af pædagogiske læreplaner på daginstitutionsområdet i 2004 har disse fået en helt
central funktion, når daginstitutionernes indhold skal besluttes. I samme periode er kravet om
dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde blevet skærpet. I Pædagogiske læreplaner,
dokumentation og evaluering beskriver Peter Østergaard Andersen, hvordan disse tiltag praktiseres i
daginstitutionernes hverdag, og hvad de har betydet for det pædagogiske miljø på
daginstitutionsområdet. Forfatteren diskuterer de begrænsninger, som nye læringsmål, en øget
didaktisering og en voksende evalueringskultur i institutionerne sætter for pædagogernes arbejde.
Samtidig viser den, hvordan pædagogerne i praksis inden for de nye rammer forsøger at skabe et godt
og stimulerende hverdagsmiljø for det enkelte barn. (Foreslået af 2 undervisere)
Bisgaard, N. J. (2003): Pædagogiske teorier. Værløse: Billesø & Baltzer. Kapitel 6: Andersen,
Niels: En behavioristisk og adfærdsmodificerende pædagogik.
11 Antologien belyser forholdet mellem pædagogisk teori og praksis. Teorier kan man tilegne sig, men de
skal afprøves i praksis. Derfor er det vigtigt, at den studerende allerede under indlæringen selv
overvejer, hvordan teorierne kan anvendes. En pædagogisk teori kan betragtes som et slogan system,
sædvanligvis med et hoved slogan, hvori opdragelsens formål eller natur indeholdes. Et pædagogisk
systems opgave er at sige praktikeren, hvad, hvor, hvornår og hvordan noget bør gøres. Det er i selve
denne opgave, sporen til system bygningen indenfor pædagogikken skal søges. Sådan skriver Niels
Jørgen Bisgaard i bogens indledende kapitel. Bogen er relevant for lærere og pædagoger og kan finde
anvendelse på de nævnte uddannelsesområder.
Husted, J. (2009): Etik og værdier i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.
Når man arbejder på det sociale område, er det meget vigtigt at holde fast i, at man skylder at sikre, at
også mennesker, der falder udenfor de almindelige rammer, har rimelige muligheder og gunstige
betingelser for at skabe et liv, der er værd at leve. Det drejer sig ikke bare om at sikre mad, sundhed og
tøj på kroppen, men om menneskelig værdighed og et værdigt liv. Bogen gennemgår temaer som
moralsk relativisme, hjælpepligt og professionel integritet, værdighed, social retfærdighed,
selvbestemmelse, det gode liv, privatliv og fortrolighed m.m. Desuden præsenterer Jørgen Husted den
professionsetiske beslutningsmodel som en hjælp til socialarbejderens etiske bevidsthed i praktisk
udfoldelse af sit erhverv. Etik og værdier i socialt arbejde henvender sig til alle studerende og
professionelle inden for det sociale arbejde: socialrådgivere, socialpædagoger, pædagoger m. fl.
(foreslået af to undervisere).
Højholt, C., Røn, L. M., & Stanek, A. (2011): Børnefællesskaber – om de andre børns betydning.
København: Forlaget Børn og Unge
Børn lever deres liv sammen. Vi har arrangeret børnelivet sådan, at børn befinder sig en stor del af
dette liv i forskellige institutioner sammen med andre børn. På den måde udgør børn fundamentale
betingelser for hinandens liv, trivsel, læring og udvikling. Børnene handler med de betingelser, de nu
har, men de udfylder dem ikke bare: de skaber noget med dem - og de gør det sammen. Men hvad
skaber børn da sammen? Hvordan skaber de fællesskaber og muligheder for hinanden? Og hvordan
kan voksne styrke sådanne processer? Denne bog leverer materiale fra et projekt, der har arbejdet med
kvalitet I daginstitutioner ved at sætte fokus på fællesskaber mellem børn, samarbejdet mellem
børnenes voksne og inddragelse af børn i vanskeligheder. Bogen rummer eksempler og ideer til at lave
iagttagelser af børns samspil, organisere muligheder for at styrke samspil og herigennem at hjælpe børn
i vanskeligheder. Og - som en væsentlig forudsætning for at arbejde med, hvad der sker mellem børn:
At udvikle et forældresamarbejde om børnene.
Jensen, A. K. (red.) (2014): Morgendagens
færdigheder. København: Akademisk forlag
12 pædagoger.
Grundlæggende
viden
og
Morgendagens pædagoger er et solidt bidrag til at styrke kommende og nuværende pædagogers
grundfaglighed. Den henvender sig både til pædagogen, der er nysgerrig efter ny viden og til de
studerende på den ny pædagoguddannelse, hvor den er oplagt som grundbog. Bogen er tematisk
opbygget og veksler mellem teoretiske og forskning baserede kapitler og kapitler rettet mod anvendelse
praksis. Denne opbygning vil forhåbentlig lægge kimen til gode diskussioner og refleksioner mellem
teori og praksis, mellem uddannelse og profession. Forfatterne udgør en bred vifte af forskere,
undervisere, konsulenter inden for det pædagogiske område og praktikere, som deler deres erfaringer
fra et vellykket udviklingsarbejde. På den måde repræsenterer bogen både det specialpædagogiske samt
dagtilbuds- og fritidsområdet. Antologien sikrer vinkling, faglighed og synspunkter fra flere sider, og de
studerende kommer således hele vejen rundt i emnet. Bogen henvender sig til studerende såvel som
færdiguddannede inden for pædagogik.
Kjær, B. (2010): Inkluderende pædagogik. København: Akademisk Forlag
Denne bog handler om inkluderende pædagogik – om god praksis og gode praktikere. Den handler
også om de forudsætninger, der er nødvendige, for at pædagoger kan blive gode praktikere, som gør en
positiv forskel for børn. Bogen synliggør, at det er muligt at professionalisere noget af det, der ofte
italesættes som personligt engagement, personlighed osv. Den viser betydningen af at have et
velfungerende fagsprog og bidrager til diskussionen af, hvori det består. Fokus er rettet mod de børn,
som af forskellige grunde befinder sig i udsatte positioner. Men alle kan læse med. Dygtige pædagoger
og god pædagogisk praksis har mange træk til fælles, uanset om det handler om almenpædagogik,
socialpædagogik eller specialpædagogik. Bogen henvender sig til pædagogstuderende, pædagoger,
undervisere på pædagogiske uddannelser, pædagogiske konsulenter, forvaltnings ansatte,
universitetsstuderende, forskere og andre, som interesserer sig for dagtilbud, for pædagogprofessionen
og for børn med særlige behov.
Kornerup, I. & Næsby, T. (red) (2015): Specialisering i dagtilbudspædagogik. Frederikshavn:
Dafolo.
Denne bog er rettet mod dagtilbud (0-5 år), samtidig med at ideen i de enkelte kapitler også er at tænke
såvel de almene som de social- og specialpædagogiske dimensioner ind, set i lyset af de
samfundsmæssige forpligtelser på tidlig indsats, social inklusion og kulturel mangfoldighed. Det er
pædagoguddannelsens mål, at pædagoger med dagtilbudsspecialiseringen har særlige kompetencer til at
arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i
særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et
pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Denne
bog bidrager til at udvikle den studerendes generelle vidensgrundlag, studieaktivitet og
professionalisering. I bogen anlægges et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og
pædagogisk praksis med afsæt i, at præsentere den seneste viden på området af forfattere, der på
forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning indenfor dagtilbudsfeltet. Der
præsenteres historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder ud fra empirisk viden om disse, og
13 der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe
beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som
praksisviden.
Næsby, T. (red) (2015): Evidens i pædagogens arbejde – en introduktion. Frederikshavn: Dafolo.
I løbet af de seneste år har uddannelsesforskningen og den pædagogiske praksis – såvel nationalt som
internationalt - været vidne til etableringen af et nyt paradigme. Politikere, forskere og praktikere er i
stigende grad optagede af, at den pædagogiske praksis er forankret i den for tiden bedste, tilgængelige
viden. Dette har vi kaldt evidensbaseret praksis, men begrebet evidensinformeret praksis rummer i
højere grad den egentlige essens: pædagogen foretager - både alene og i det kollegiale fællesskab pædagogiske og didaktiske refleksioner og handlinger på baggrund af professionel erfaring og
dømmekraft informeret af forskningsviden, der peger på hvad der virker, hvorfor det virker, for hvem
det virker og under hvilke betingelser, det virker. Bogens forfattere belyser fra forskellige sider
spørgsmålet om, hvordan evidens kan begribes og håndteres – og hvordan viden fra forskning kan
finde vej til pædagogers praksis.
Plum, M. (2014): Den pædagogiske faglighed i dokumentationens tidsalder - Læreplaner,
dokumentation og styring på daginstitutionsområdet. Frederikshavn: Dafolo
Denne bog fokuserer ikke på, hvorledes man som pædagog bør dokumentere, sætte mål og evaluere,
men på hvad der faktisk sker, når pædagoger gør disse ting. Det er en grundpointe i bogen, at nye
styringsmodeller ikke alene kan forstås som politiske og forvaltningsmæssige rammer og betingelser for
det pædagogiske arbejde, men at nye måder at styre daginstitutionsområdet også har betydning helt ind
i den måde, hvorpå den pædagogiske hverdag organiseres og forstås. Bogen er udtryk for pædagogisk
teori – ikke for praksis, men om praksis. Ud fra kvalitative studier siger Plum noget om, hvordan man
kan forstå nye styringsmodellers indtog på daginstitutionsområdet og deres betydning for den
pædagogiske hverdag og det, der opleves som fagligt pædagogisk arbejde. Bogen undersøger barnet
som et relationelt fænomen, som får sin fremtræden gennem forskellige måder at være forbundet med
andre børn, pædagoger, puslespil, plastikkopper, bleer, madvogne etc. Pædagogen er ligeledes omfattet
af denne relationelle kontekst. De relationelle måder at træde i karakter som pædagog, hvor pædagogen
giver og gives retning, betragtes ud fra et styringsperspektiv.
Poulsgaard, K. & Liberg, U. (2012): Forskning i pædagogisk praksis. København: Akademisk
forlag
Hvordan kan forskning i pædagogisk praksis bruges i det daglige pædagogiske arbejde? Det er
omdrejningspunktet i denne bog, hvor en række nordiske forskere stiller skarpt på den nyeste forskning
inden for det pædagogiske felt. Forskerne skriver bl.a. om spændende, relevante emner som
kønsproblematikker, børn uden venner og medlæring ved måltiderne. De fortæller om
14 forskningsresultater og åbner for nye indsigter og ikke mindst pædagogiske handlemuligheder. De
enkelte forskere og projekter er nøje udvalgt til bogen. Fælles for dem er, at resultaterne fra deres
undersøgelser handler om børns hverdagsliv i daginstitutioner og fritidsordninger. Som optakt til hver
forskningsartikel er der en kort introduktion til de enkelte forskere. I bogens sidste artikel er der en
omtale af de anvendte forskningsmetoder og tips til, hvordan pædagoger selv kan udforske deres
praksisfelt.
Schmidt, L. (2014): Sprogtest - Når ord får betydning, Analyser af hvilke samspil der opstår
mellem standardisering af en sprogtest til treårige børn og pædagogisk praksis. Ph.d. afhandling
ved det humanistiske fakultet, Københavns Universitet.
Udgangspunktet for ph.d.-afhandlingen er, at sprogtesten, som enhver anden metode, afspejler
kulturelle værdier og normer, og dermed ikke er så neutral, som den ofte tager sig ud. Afhandlingen
undersøger hvilke samspil, der opstår mellem standardiseringen af sprogtesten og pædagogisk praksis
indenfor daginstitutionsområdet. Der analyseres, hvordan sprogtesten fra centralt hold standardiseres
som en metode, der er velegnet til at vurdere børns sprog, og på hvilke måder der med spredningen af
sprogtesten til kommuner og daginstitutioner som en velegnet standard samtidig sker en regulering af,
hvilken viden og metode der gøres tilgængelig. Gennem feltarbejde går afhandlingen helt tæt på,
hvordan pædagogisk hverdagspraksis udfolder sig, når aktører blandt daglige gøremål forholder sig til
sprogtesten og hinanden. Afhandlingen udforsker, hvordan sprogtesten skaber potentielle brud på
hverdagsrytmer og samtidig er noget, aktører oparbejder som en del af sådanne rytmer. (foreslået af to
undervisere)
Wahlgren, B. og Aarkrog, V. (2007): Teori i praksis. København: Hans Reitzels forlag.
Teori i praksis beskæftiger sig med det grundlæggende problem: Hvordan anvender man (teoretisk)
viden i praktisk handling eller: forholdet mellem pædagogiske teorier og pædagogisk praksis. Bogen
redegør for en række forhold, som praktikeren og underviseren bør være opmærksomme på for at
styrke sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogik: Hvordan omsættes erfaringer til
teoretisk indsigt? Hvordan kan vi lære af erfaringer, udveksle dem, reflektere over dem, teoretisere over
dem og kritisere dem? Hvordan overføres teoretisk viden til praktisk handling? Hvordan ’oversætter’
man en teori til praksis? Hvad kan man anvende teorier til? Hvad er teori, og hvad er praksis? Hvordan
udvikler man sin praktiske handlen, og hvordan kan man anvende teori i udviklingen af denne? Teori i
praksis henvender sig gennem eksempelvalget især til studerende på lærer- og pædagoguddannelserne.
Men den omhandler forhold, der er centrale i alle uddannelser, der veksler mellem teori og praksis, og
uddannelser, der fokuserer på kvalificering af den professionelle praksis.
Ødegaard, E.E. (red.)(2012): Barnehagen som danningsarena. Oslo: Fagbokforlaget.
15 Ødegaard har forsøkt å klargjøre et begrep som kan oppleves uklart, også for barnehagene selv.
Danning blir ofte forstått som en prosess der mennesket foredles gjennom utdanning for å kunne bli en
kritisk og konstruktiv medborger, og en aktiv deltaker i demokratiske samfunn. Danning blir sett som
sosiale og deltakende prosesser. Ødegaard har studert forutsetninger for slike prosesser. Denne boken
bidrar med kunnskap og innsikt om barnehagens virksomhet. De sentrale temaene er hvordan
innholdet i barnehagen blir tilskrevet kulturell verdi, og hvordan prosesser utfolder seg og ordnes.
Barnehagen er et rom hvor barn skaper mening, betydninger og identiteter. Her gis vilkår for danning
gjennom lover, politiske og pedagogiske rammeverk og gjennom tenkning som førskolelæreren har
med seg fra utdanning og praksis. (foreslået af to undervisere).
Litteratur -­‐ i alfabetisk orden -­‐ anbefalet af nordiske og danske eksperter Ahrenkiel, A. Nielsen, B.S., Schmidt C., , Sommer, F. & Warring, N.
(2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed . Frederiksberg: Frydenlund. (Foreslået af
2 undervisere og 1 ekspert, se abstract herfra i forrige afsnit)
Ahrenkiel, A., Krejsler, J. & Schmidt, C.(red)(2013): Kampen om daginstitutionen  : den danske
model mellem kompetencetænkning, tradition og profession. Frederiksberg: Frydenlund.
(se abstract i forrige afsnit)
Alvestad, T. (2012): Små barns forhandlinger i lek. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Forfatterens hovedfokus i denne boka er de yngste barnehagebarnas relasjoner og samspill gjennom
forhandlinger i lek. Forhandlinger defineres som forsøk på å bli enige i relasjoner og lek til tross for at
de involverte barna kan ha ulike individuelle erfaringer, uttrykksformer og forventninger. Med begrepet
forhandling forstås en måte å bygge overensstemmelse på. Et uttrykk for å komme til enighet ved hjelp
av et stort innsamlet observasjonsmateriale fra barnehager, undersøker forfatteren hva de yngste barna
forhandler om i lek, hvordan de forhandler og hvilke strategier de benytter i disse forhandlingene.
Ifølge Alvestad lærer barn mye av de forhandlingene de inngår i, blant annet sosial, kulturell og
personlig kompetanse. For barn lærer ikke bare av voksne, men også i det lekende samværet med
hverandre. Ved å observere og prøve å forstå barns forhandlinger med hverandre, kan de voksne bidra
positivt til at barnehagen kan bli en deltakende læringsarena for de yngste barna. En av bogen ideer er
at gjennom barnas produktive forhandlinger gis de mulighet til å vinne innsikt i og erfaring med hva en
overensstemmelse og enighet skulle innebære.
Andersen, P. Ø. (2013). Pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering. København: Hans
Reitzels Forlag. (Foreslået af 1 ekspert og 1 underviser, se abstract herfra i forrige afsnit)
16 Bayer, M. & Brinkkjær, U. (2003): Professionslæring i praksis. Nyuddannede læreres og
pædagogers møde med praksis. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Forfatterne beskriver nyuddannede læreres og pædagogers baggrund, deres situation og ikke mindst
deres ageren som nyansatte på skoler og insti­tutioner. De nævnte undersøgelser bestod af en
spørgeskemaundersøgelse og et mindre casestudium med observationer og interview. I løbet af det
første par år indretter lærerne sig på deres profession, således at de fra at have en stærkt personligt
børnecentreret indstilling efterhånden glider ind i lærerrollen. Forholdet til eleverne spiller i det hele
taget langt den største rolle for lærerne ved bedøm­melsen af deres egen situation, men også evnen og
muligheden for at placere sig og få del i privilegierne på skolen har stor betydning for tilfredsheden.
Langt de fleste af de nyuddannede lærere finder, at deres uddannelse har stor betydning og relevans for
deres skolearbejde, men den professionelle lærer udvikler sig først gennem praksis. Inden for sin
ramme giver bogen et udmærket billede af de nyuddannede lærere og deres aktivitet og udvikling i
stillingen.
Bayer, S. og Kristensen, J.E. (red.)(2014): Pædagogprofessionens historie og aktualitet.
København:
U-Press.
Projektet Pædagogprofessionens historie og aktualitet giver en samlet fremstilling af
pædagogprofessionens og de pædagogiske institutioners historie fra ca. 1870 frem til i dag, belyst ved
forskellige praktiske, empiriske og diskursive nedslag og tonet af forskellige tematiske afsæt. Projektets
fokus er rettet mod hvilke betydninger forskellige idémæssige historiske forhold i det pædagogiske felt,
og igen andre historiske praktiske reale forhold, har haft, dels i forhold til hinanden, dels i forhold til
pædagogprofessionen. Historien skrives i et tredobbelt greb: på den ene side lineært og kronologisk
(primært bind 1) og på den anden side gennembrud, brydninger og diskontinuerligt. Historien er
således ikke (kun) fortalt lineært og kronologisk, brudfyldt og diskontinuerligt, men fortælles gennem 4
analytiske begrebspar, der går som transcendentale spor ned gennem historien, historiens perioder - og
som
også
repræsenterer
brud
og
diskontinuitet.
Biesta, G. J. J. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder: Etik, politik, demokrati. Aarhus:
Klim.
Spørgsmålet som Biesta stiller sig er: Hvad er god uddannelse? Formålet hermed er – udover at
kvalificere forskning og filosofi – at fremskrive et nyt vokabular, som kan bidrage til, at pædagogisk
interesserede kan genvinde muligheden for at drøfte pædagogiske spørgsmål på en mere grundlæggende
måde. Der skelnes derfor mellem tre normative scenarier, som Biesta hævder arbejder sammen på kryds
og tværs, nemlig kvalifikation, socialisation og subjektifikation. Dette udmønter sig i en kritik af
evidensforskningen, der anklages for at forudsætte en alt for rigid opsplitning af mål og midler.
Desuden kritiserer Biesta evidensforskningens stærke tilbøjelighed til at overlade målkategorien til
policy orienterede og teknokratiske interesser. Biesta beskriver, hvordan det, vi på dansk kalder
17 ansvarlighed, dækker over et betydningsskifte, som kommer endnu bedre til udtryk på engelsk, som et
skifte fra responsibility til accountability; altså at stå til regnskab overfor en kundes eller en overordnets
eksterne forventninger.
Birkmose, D. (2014): Når gode mennesker handler ondt. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Klassisk psykologisk bog der beskæftiger sig med hvordan det kan være at forråelse og onde handlinger
forekommer i professioner som befolkes af socialt engagerede mennesker. Bogen refererer til
forskningslitteratur, men bygger ikke på forfatterens egen forskning. Derimod tager den udgangspunkt i
forfatterens mangeårige erfaring med udviklingsprocesser i praksisfeltet. Når gode mennesker handler
ondt – handler således om tabuet om forråelse og er ment for at skabe opmærksomhed på, at
mennesker med behov for hjælp og deres pårørende ikke altid behandles ordentligt af os professionelle.
Argumentet er at diskussionerne hurtigt bliver følelsesladede og at det derfor kan være svært at tale om
det. Det er nemlig svært at udholde at beskæftige sig med, at personale kan opføre sig uprofessionelt og
gøre andre mennesker ondt. Men ikke desto mindre er det vigtigt, at professionelle taler om både de
krænkelser, som de selv foretager, og de krænkelser, som de selv kan være vidne til. Ellers kan der ikke
gøres noget ved problemet.
Bodrova, E. & Leon, D.J. (2007): Tools of mind. The Vygotskian approach to Early Childhood
Education. New Jersey & Ohio: Person, Merrill & Prentice Hall.
Denne bog bidrager med dybdegående informationer, perspektiver, ideer og koncepter fra den
kulturhistoriske skole, mere bestemt teorier udviklet af Lev Vygotsky, hans studerende, kollegaer og
ligeledes tre generationer af neo-Vygotskianere. Bogen ønsker at gøre lærere, pædagoger etc. i stand til
at understøtte børns læring gennem konkrete mentale værktøjer og redskaber. Derfor er der konkrete
forklaringer og eksempler på, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte børns læring og udvikling.
De forskellige redskaber er et produkt af et 15 årigt samarbejde mellem pædagoger, lærere og
forfatterne til bogen. De forskellige kapitler beskæftiger sig bl.a. med den helt konkrete udvikling af
børn fra dagsinstitutioner og hvert kapitel er efterfulgt af en forklaring af, hvordan man kan understøtte
disse processer. Bogen fremstiller derfor Vygotsky, hans teori og nyfortolkninger af denne på en rigtig
god måde, relateret til praksis, og får legen inddraget. Kan ses som et forskningsbidrag der viser at leg
bidrager til læring.
Bundgaard, H. & E. Gulløv (2008): Forskel
daginstitution. København: Hans Reitzels Forlag.
og
fællesskab.
Minoritetsbørn
i
Denne bog er baseret på en undersøgelse i to danske daginstitutioner af, hvad det betyder for
hverdagen og de pædagogiske prioriteringer, at der er børn med mange forskellige nationale, kulturelle,
religiøse baggrunde. Bogens kapitler diskuterer de udfordringer personalet oplever. Bogen undersøger
hvordan børnene ser på hinanden og hvad der danner grundlag for opdelinger og venskaber, og bogen
18 inddrager også både forvaltningens og de mange forældres forskellige perspektiver på hverdagen i en
sammensat børnehave. Da forskellige mennesker kan have vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal
prioriteres, og hvad der er bedst for børn, forløber hverdagen sjældent helt uden gnidninger og
konflikter. Minoritetsbørn i daginstitution handler om, hvordan hverdagen former sig i daginstitutioner
med børn med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Med udgangspunkt i observationer og
interview fra deres etnografiske feltarbejde i to integrerede daginstitutioner rejser bogens forfatter en
række principielle spørgsmål omkring institutionslivet.
BUPL (2010): Pædagogers etik. København: BUPL.
Etikken er en central del af det pædagogiske arbejde. Etik kan både tjene beskrivende og foreskrivende
formål. Etikken kan fortælle os noget om, hvad der sker, og måske også hvorfor det sker. Men etikken
kan også hjælpe os til at blive klogere på, hvad der bør ske. Bogen indeholder 15 kapitler, der på
forskellig vis afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. Og spørgsmålene er
mange: Er etik noget, vi lærer gennem uddannelse, eller noget vi kan i forvejen? Er det etikken, som
sikrer pædagogisk kvalitet og tryghed for såvel børn som forældre? Har børnene også en etik? Er etik
det samme som holdninger? Og er der nogen vej ud af de etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis?
Bogen er et bidrag til den løbende debat om pædagogers kompetencer, handlemuligheder og
professionelle ansvarsområder. Den kan derfor forhåbentligt tjene til såvel afklaring som inspiration for
de mange, der enten allerede befinder sig i den pædagogiske praksis, eller som er i gang med at uddanne
sig til pædagog.
Buus, A. M., Grundahl, T. H., Hamilton, S. D. P., Rasmussen, P., Nørtoft, U & Wiberg, M.
(2009 – 2012): Når evidens møder den pædagogiske hverdag. Institut for Læring og Filosofi,
Aalborg Universitet.
Forskningsprojektet fokuserer på evidensbaserede metoders gennemslag i og betydning for den
pædagogiske praksis på daginstitutionsområdet. Det rummer tre delopgaver. For det første en
kortlægning af arbejdet med evidensbaseret praksis i tre jyske kommuner. Hvem tager initiativ til dette,
og hvordan forstår de evidensbaseret pædagogisk praksis? Hvilke metoder og koncepter er der tale om,
og hvor udbredte er de? For det andet gennemføres en kvalitativ undersøgelse af, hvordan
evidensbaserede metoder præger de pædagogiske praksisformer og forståelser i udvalgte
daginstitutioner inden for de tre kommuner. I tilknytning til de empiriske undersøgelser omfatter
projektet for det tredje en analyse og diskussion af, hvordan viden og dømmekraft indgår i
professionelt pædagogisk arbejde, og hvordan forskellige slags evidensbaserede metoder kan udgøre
gevinster eller risici for det pædagogiske arbejde.
Dahlberg, G., Moss, P., & Pence, A. (2007): Beyond Quality in Early Childhood Education and
Care: Languages of Evaluation. New York: Routledge.
19 Taking a broad approach, this second edition of Beyond Quality in Early Childhood Education and
Care relates issues of early childhood to the sociology of childhood, philosophy, ethics, political science
and other fields and to an analysis of the world we live in today. It places these issues in a global
context and draws on work from Canada, Sweden and Italy, including the world famous nurseries in
Reggio Emilia.
Working with postmodern ideas, this book questions the search to define and measure quality in the
early childhood field and its tendency to reduce philosophical issues of value to purely technical and
managerial issues of expert knowledge and measurement. The authors argue that there are other ways
than the 'discourse of quality' for understanding and evaluating early childhood pedagogical work and
relate these to alternative ways of understanding early childhood itself and the purposes of early
childhood institutions.
Ehn, B. (2004): Skal vi lege tiger? København: Klim.
Oprindeligt udgivet på svensk i 1983 og er en meget fin analyse af, hvad en svensk daginstitution er for
en kulturinstitution. Ehn’s grundige udforskning af, hvad indretning og tilrettelæggelse fortæller om
synet på børn, socialisering og social orden. Ehn sætter spørgsmålstegn ved disse enkle antagelser, og
han gør det på en yderst grundig måde i det, der hedder en kulturanalyse. Han har fulgt og observeret
børnehaven indefra og udefra,. Han observerer, hvordan børnenes forsøger at bevare en egen verden,
selv om det hele er meget organiseret af de voksne. Børnehaven er ikke bare en social institution, den er
også et kulturelt system med sin bestemte orden, og som sådan er den en afspejling af selve det
omgivende samfund - i dette tilfælde det svenske samfund. Ehn viser os, hvad man godt kan kalde en
usynlig pædagogik. På overfladen børnevenligheden, legene, regler og orden og de flot opsatte og
gennemtænkte målsætninger om dialogpædagogik: samtalen og det udviklende samvær mellem børn og
voksne i omgivelser, der er ordnede og pædagogiske.
Gilliam, L. & Gulløv, E. (2012): Civiliserende institutioner. Om idealer og distinktioner i
opdragelse. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Den store opmærksomhed på børns trivsel og opførsel fra både medier og politikere fortæller om en
udtalt bevågenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nærmere på
børneinstitutionerne. For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til
at blive? Hvad er det for værdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? - og stemmer de overens
med den opdragelsespraksis, der foregår i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af
børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet? Med
afsæt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmål. På
baggrund af etnografiske feltarbejder i børnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16
årige børn, deres forældre, pædagoger og lærere præsenterer bogen en række analyser af institutionsliv
og opdragelse. Formålet er at få indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle
organisering af børns liv i det danske velfærdssamfund. (særligt kap. 2 og 3).
20 Holm, L. & Laursen, H. P. (red.) (2010): Språklig praxis i förskolan. Lund: Studentlitteratur.
Det är en myt att barn lär sig språk bara de placeras i en omgivning där språket används. En väsentlig
del av det pedagogiska yrkeskunnandet hos förskolans personal består därför i kunskap om den
betydelse språk och språkbruk har i förskolans praxis för det enskilda barnet. Att vara med i en
fotbollsmatch kräver ett annat språkbruk av barnet än att stå framför andra och berätta om fakta. Att
tala med en vuxen om en gemensam upplevelse kräver andra språkliga strategier än att delta i en
barnstyrd lek. Alla barn måste få möta relevanta språkliga utmaningar och deras skilda språkliga
förutsättningar bli tillgodosedda och värdesatta. Författarna i den här boken utforskar olika aspekter av
förskolans språkliga praktiker, såväl interaktionen mellan barnen som mellan barn och vuxna. I de
avslutande kapitlen analyserar och diskuterar författarna den språkbrukspraxis i Danmark som
förknippas med förskolans utvärdering av barnens språk. Vilken bild får man av deras språk i en sådan
utvärdering? Och varför ser den ut som den gör? Språklig praxis i förskolan vänder sig till blivande och
verksamma lärare i förskolan.
Jensen, A.S. (2012): Didaktik i dagtilbud og indskoling. I Paulsen, N.
(red.). Cursiv. Temanummer: Didaktik og socialisering i dagtilbud og indskoling. Institut for
Uddannelse og pædagogik.
Idéen om en kritisk dagtilbuds- og indskolingsdidaktik forfølger Anders Skriver Jensen i artiklen
Didaktik i dagtilbud og indskoling: to modtræk til det målbare børneliv. I artiklen viser han hvordan
samtidens uddannelsespolitiske strategier skaber et demokratisk underskud i forholdet mellem policy,
forskning og praksis. Fokus på målbare resultater, kvalitetssikring, m.m. betyder at feltets praktikere må
bruge bestemte metoder udviklet af feltets forskere, som selv må bruge bestemte forskningsmetoder for
at indfri forventningerne fra det politiske niveau. Centraliseret decentralisering skaber en situation hvor
mål og midler i stadig mindre grad er til forhandling, og således i stadig mindre grad underlagt
demokratisk debat. I forlængelse heraf diskuterer Jensen to mulige modtræk for den didaktiske
forskning: 1) Udvikling af en kritisk dagtilbuds- og indskolingsdidaktik; og 2) opdyrkning af potentialet i
fremspirende forskningstilgange med postmoderne/ poststrukturalistisk inspiration. Den kritiske
didaktik medtænker bl.a. æstetiske læreprocesser som en del af barnets alsidige personlige udvikling.
Jensen, A. S. (2013): På vej mod en postmoderne didaktik. I Håndbog til pædagoguddannelsen:
Ti perspektiver på pædagogik (s. 145–162, 7s.). København: Hans Reitzels Forlag.
Formålet med kapitlet er at diskutere nogle postmoderne perspektiver på kritisk didaktik med relevans
inden for dagtilbudsområdet. Her diskuteres forskelle og ligheder mellem det, der kaldes henholdsvis
kritisk og postmoderne dannelse med henblik på at bidrage til at kvalificere planlægning og evaluering
som centrale aspekter af pædagogens arbejde. Kapitlet tager afsæt i didaktik baseret på kritisk teori samt
postmoderne perspektiver; dels på pædagogik generelt (Biesta 2002, 2011), dels på dagtilbudsfeltet helt
specifikt (Dahlberg, Moss & Pence 2007). I udgangspunktet forstås kritisk didaktik og dannelse, hvilket
21 vil sige, at dannelsesbegrebet står centralt i et frigørende og demokratisk pædagogisk projekt. Kritisk
dannelse er individets tilegnelse af bestemte evner. Postmoderne dannelse er dannelsen af en bestemt
type relation: Den såkaldt etiske relation. Postmoderne didaktik er teori og praksis med henblik på det
postmoderne dannelsesbegreb.
Jensen, M. & Harvard, Å. (2009): Leka för att lära: utveckling, kognition och kultur. Lund:
Studentlitteratur.
Här beskriver och analyserar en grupp forskare från olika vetenskapliga discipliner barns lek och
relationen mellan lek och lärande. De olika kapitlen bidrar till ett helhets- perspektiv som vuxna
behöver för att förstå lek och lärande. aspekter som behandlas är utveckling, kommunikation,
kognition, natur och kultur. Bokens kapitel handlar bl.a. om: lek genom historien, evolutionära
perspektiv på lek, identitetsutveckling genom lek, kommunikation och minne, socialt samspel i och
genom lek, imitation i lek och lärande, lekmiljöer och berättelser som kreativa inslag för lek och lärande,
lekens relation till natur och utemiljö, lek och bearbetning av svåra upplevelser och barns rätt till lek.
Boken vänder sig särskilt till blivande och verksamma lärare i förskolan och grundskolans tidiga år,
blivande och verksamma specialpedagoger, speciallärare och psykologer samt habiliteringspersonal.
Föräldrar med vetenskapligt intresse för barns lek och lärande kan med stor behållning ta del av boken.
Kjær, B. (2010): Inkluderende pædagogik. København: Akademisk Forlag
(se abstract i forrige afsnit)
Koch, A. B. (2012): Når børn trives i børnehaven. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Syddansk Universitet. Ph.d.-afhandling.
I sin forskning har Koch undersøgt trivselsbegrebet for børn i danske daginstitutioner. Koch har belyst
trivsel ud fra forskellige vinkler. Hun kombinerer etnografiske observationer, interviews med
pædagoger, foto-børneinterviews og en spørgeskemaundersøgelse, der diskuteres og sammenholdes
med kvalitative data. Og hendes udgangspunkt er både et barne- og et pædagog perspektiv. Pædagoger
ser trivsel ved anvendelse af forskellige se teknikker og med fokus på det glade barn. De forholder sig
forskelligt alt afhængigt af om barnet befinder sig udenfor eller indenfor børnehaven. Det ideelle barn i
trivsel, set med pædagogøjne, er et afstemt barn, som er i stand til at tilpasse sig pædagogernes
forventninger. Trivsel set med børneøjne handler om glæde og at der sker noget mellem børnene. Børn
i positiv trivsel balancerer mellem at være en del af børnefællesskabet, at udfordre de voksnes regler og
samtidig bibeholde en god relation til både børn og voksne. De voksne er statister i børnenes egne
trivselsprojekter, hvis man spørger børnene selv.
22 Kostøl, A. (2014): Barns medvirkning på egen barnehagehverdag – små barn som deltakere i en
digital spørreundersøkelse om barnehagens innhold. Paideia, nr. 7/2014, s.37-45 (8s)
En hittills ovanlig undersökningsform beskrivs i Anne Kristoffersen Kostøls artikel “Barns
medvirkning på egen barnehagehverdag – små barn som deltakere i en digital spørreundersøkel se om
barnehagens innhold”. Medan kvalitativa studier tidigare varit vanliga har stora kvantitativa
undersökningar där yngre barn är informanter gjorts endast i liten utsträckning. Genom att bygga in
animationer i enkäter visar författaren att det går att involvera förskolebarn i större undersökningar.
Artikeln belyser inte bara att så är möjligt, utan också att barn med trovärdighet och pålitlighet bidrar
med sina upplevelser av förskolevardagens innehåll, vilket förser aktuell förskolepersonal med bränsle
för diskussioner och förändringar. Kostøl belyser också frågor om etisk hantering i samband med
undersökningar på små barn.
Kousholt, D. (2012): Børnefællesskaber og familieliv. Børns hverdagsliv på tværs af
daginstitution og hjem. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Bogen omhandler: Hvordan børnenes sammensatte hverdagsliv har betydning for familiens liv.
Hvordan familiens liv har betydning for børnenes hverdag i børnehaven. Gennem eksempler fra seks
børns liv, giver bogen et konkret indblik i aktuelle problemstillinger og dilemmaer i børns og familiers
hverdag på tværs af børnehave og hjem. Børnefællesskaber og familieliv tager udgangspunkt i, at den
moderne familie i høj grad får sin betydning i relation til børns og forældres liv andre steder. Vi kan
derfor ikke forstå eller udforske familien som en isoleret enhed, men må se den som en del af børns og
forældres samlede hverdag. Bogen viser, hvordan børnenes fællesskaber i børnehaven har betydning i
forhold til børnenes muligheder for at skabe sammenhæng i deres liv på tværs af daginstitution og
hjem. Gennem forældrenes fortællinger får vi indblik i, hvordan børnenes sociale liv i børnehaven har
betydning for forældres muligheder og familiens hverdag. Børnefællesskaber og familieliv henvender sig
til studerende inden for pædagogik og psykologi på mellemlange og videregående uddannelser.
Lekhal, R., Zachrisson, H.D., Wang, M.V., Schjølberg, S. & Von Soest, T. (2010): Does
universally accessible child care protect children from late talking? Results from a Norwegian
population-based prospective study. Early Childhood Development and Care, p. 1–13 (12pp).
London: Routledge/ Taylor & Francis.
This study examines the association between type of child care arrangement at age 1, 1.5 and 3 years
and late talking (LT). The data were from 19,919 children in the population-based prospective
Norwegian Mother and Child Cohort Study (MoBa) and included information about child care
arrangement, LT and a variety of covariates. Attendance at universally accessible child care at 1.5 and 3
years of age was related to a reduced risk for LT, even after controlling for covariates, including early
social communication skills before entering child care. However, type of child care at one year of age
did not predict LT. Children attending centre care full-time at age three years showed less LT than
children attending centre care part-time, whereas no such relationship was found for children at age 1.5
23 years or for children attending family day care. The results indicate that high-quality universal child care
protects children from LT.
Lekhal, R. (2012): Do type of childcare and age of entry predict behavior problems during early
childhood? Results from a large Norwegian longitudinal study. International Journal of
Behavioral Development.
Associations between type and age of entry into Norwegian universally-accessible childcare and
children’s behavior problems at age 3 years were examined in this study. Data from 73,068 children in
the large population-based, prospective Norwegian Mother and Child Cohort Study (MoBa) were used,
and included information about childcare arrangements, behavior problems, and a variety of covariates.
The results provided little support for childcare being related to children’s behavior problems at age 3
years when controlling for covariates - although previous studies have indicated that children may
benefit from Norway’s childcare in other areas, such as language development. Results are discussed in
relation to differences in countries’ early childhood policies as a possible factor explaining discrepancies
across studies.
Nordahl, T. & Qvortrup, L. (2012): Kvalitet i dagtilbuddet : hva sier barna? Paideia, nr. 4, s. 718 (11s)
Professorerne Thomas Nordahl og Lars Qvortrup går bag begrebet ”kvalitet i dagtilbuddet”. I mange
år har vi næsten ingenting vidst om, hvordan børnene oplever deres dagligdag i vuggestuer og
børnehaver, eller om, hvordan børnene selv vurderer kvaliteten af dagtilbuddet. Dette problem gør
artiklen op med. Den refererer en ny stor undersøgelse, hvor børnene er informanter. Undersøgelsen
viser blandt andet, at børnene ser anderledes på kvaliteten af dagtilbuddet end pædagoger og forældre
gør. Specifikt viser den, at pædagogikken i børnehaverne i langt højere grad tilgodeser piger end drenge.
Piger har det bedre i børnehaven end drenge, og de værdsættes mere socialt, kommunikativt og
adfærdsmæssigt end drengene gør. Det vigtigste budskab er imidlertid, at man med det rette
forskningsdesign også kan give børnene stemme.
Nordenbo, S. E., Hjort. K., Jensen, B., Johansson, I., Søgaard Larsen, M. S., Moser, T. &
Ploug, N. (2009): Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året
2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen). København: Dansk Clearinghouse for
Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles forlag.
Rapporten har som formål at skabe en forskningskortlægning og forskervurdering af al relevant og
kvalificeret forskning på førskoleområdet fra året 2008 i Danmark, Norge og Sverige. Rapporten
konkluderer at billedet af den skandinaviske forskning i institutioner for 0-6årige er relativt stabilt.
Rapporten konkluderer endvidere at niveauet ligger stabilt på omkring 50 forskningsprojekter om året
for alle tre inkluderede lande og at disse studier kun i begrænset omfang fokuserer på, hvad man
24 traditionelt har set som kerneopgaverne for institutioner for de 0-6 årige, såsom leg og omsorg.
Interessen for forskning i institutionernes personalegruppe er på et højt niveau, idet over 70 % af
undersøgelserne drejer sig her om, mens børn kun behandles i under halvdelen af undersøgelserne.
Palludan, C. (2005): Børnehaven gør en forskel. København: Danmarks Pædagogiske
Universitets Forlag.
I børnehaven lægges kimen til den videre færden i uddannelsessystemet. Trods pædagogers vilje til at se
og høre alle børn, er børns muligheder ulige, det er her børnehaven som institution kommer ind i
billedet og det diskuteres, analyseres og undersøges i Palludans projekt, hvordan børnehaven har en
rolle i forbindelse med børns lige eller ulige muligheder. Nogle positionerer sig let som ligeværdige
samtalepartnere, mens andre må kæmpe sig til anerkendelse. Analyserne bygger på et feltstudie af børn
og pædagogers kropslige praktikker og hvordan pædagoger og børnehavebørn i deres indbyrdes møde
håndterer hverdagslivet i børnehaven og peger på, at børn, der udpeges som udsatte, mødes anderledes
af andre forældre og professionelle og at det får betydning for deres muligheder for at være med blandt
andre børn og deres videre uddannelsesforløb.
(Foreslået af 2 eksperter)
Plum, M. (2014): Den pædagogiske faglighed i dokumentationens tidsalder. Læreplaner,
dokumentation og styring på daginstitutionsområdet. Frederikshavn: Dafolo.
(foreslået af 2 eksperter og 1 underviser, se abstract i forrige afsnit)
Prout, A. (2005): The Future of Childhood. London & New York: Routledge Falmer (Kun til
undervisere)
Alan Prout discusses the place of children and childhood in modern society. He critically examines 'the
new social studies of childhood', reconsidering some of its key assumptions and positions and arguing
that childhood is heterogeneous and complex. The study of childhood requires a broad set of
intellectual resources and an interdisciplinary approach. Chapters include: The changing social and
cultural character of contemporary childhood and the weakening boundary between adulthood and
childhood. A look back at the emergence of childhood studies in the nineteenth and twentieth
centuries. The nature/culture dichotomy. The role of material artefacts and technologies in the
construction of contemporary childhood. This book is for students and academics in the field of
childhood studies, sociology and education.
25 Pramling Samuelsson, I. & Asplund Carlsson, M. (2008): The playing learning child: Towards
a pedagogy of early childhood. Scandinavian Journal of Educational Research, 52, p. 623-641
(18pp)
From children's own perspective, play and learning are not always separate in practices during early
years. The purpose of this article is, first, to scrutinise the background and character of early years
education in terms of play and learning. Second, to elaborate the findings of several years of research
about children's learning in preschool related to the curriculum of early years education and, finally, to
propose a sustainable pedagogy for the future, which does not separate play from learning but draws
upon the similarities in character in order to promote creativity in future generations. Introducing the
notions of act and object of learning and play (by act is meant mean how children play and learn and
with the object is meant what children play and learn) we will chisel out an alternative early childhood
education approach, here called developmental pedagogy, based on recent research in the field of play
and learning, but also related to earlier approaches to early education.
Pramling, N. & Pramling Samuelsson, I. (Eds.). (2011): Educational encounters: Nordic Studies
in Early Childhood Didactics. Dortrecht Holland: Springer.
This book presents how the concept of didactics in a form relevant to early childhood education.
Presents illustrations of Nordic early childhood education, for which there is an international interest.
Covers a number of theoretical frameworks for studying and conceptualising children’s learning and
development. It lays out a Nordic, or continental European teaching and learning paradigm. This
analysis, which features contributions and case studies from researchers in a range of subjects, is built
on principles such as the learner’s perspective, establishing sufficient intersubjectivity, pointing out, and
informing experience linguistically. After clarifying some historical background, the book discusses the
contemporary emphasis in early childhood education on pedagogy/learning. What should didactics
mean in educating young children?
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. 50. Årgang, 03-2013. Tema: Fysisk og socialt læringsmiljø i
dagtilbud.
Tidsskriftet henvender sig primært til psykologer og fagfolk, der beskæftiger sig med børn og unge med
særlige behov og med emner, der har betydning for deres udvikling. Omdrejningspunkterne for
artiklerne er henholdsvis: Børns og unges vilkår i familie og samfund, undervisning og
specialpædagogik, pædagogisk psykologisk rådgivning, forskning og teoridannelse og erfaringer og ideer
fra ind- og udland. Denne udgivelse koncentrerer sig mere specifikt omkring det fysiske og sociale
læringsmiljø i dagstilbud og behandler dette område ved at diskutere og analysere følgende temaer;
pædagogik, læring, læringsmiljøer, kvalitet i dagsinstitutioner, læringslandskaber og læring i overgangen
mellem dagsinstitutioner og skole.
26 Schmidt, L. S. K. (2014): Sprogtest – når ord får betydning. Analyser af hvilke samspil der
opstår mellem standardisering af sprogtest til treårige børn og pædagogisk praksis. Ph.d.
afhandling ved det humanistiske fakultet, Københavns Universitet. (Foreslået af 1 ekspert og 1
underviser, se abstract i forrige afsnit)
Schou L. R., Jørgensen H. H., Koch A. B., Pilgaard M. & Tuft K. (2012–2015): Forskrifter for
god pædagogik. VIAUC.
Forskningsprojektet undersøger i tre faser pædagogers fagsprog ud fra forskrifterne selvforvaltning,
anerkendelse, læreplaner, inklusion og trivsel. Forskningsprojektet Forskrifter for god pædagogik tager
først og fremmest spørgsmålet om pædagogers fagsprog op. Dels det fagsprog, der har udviklet sig i
profession og uddannelse omkring forskrifterne selvforvaltning, anerkendelse, inklusion, trivsel og dels
det fagsprog, der følger af indførelsen af pædagogiske læreplaner. Projektet søger endvidere at udvikle
og afprøve procedurer for forskningsbaseret vidensudvikling i direkte samspil mellem universitet og
professionshøjskole. Projektet består af to faser; den første er gennemført og den samlede rapport er
udgivet. Den anden fase er igangværende og den samlede rapport forventes udgivet i slutningen af
2014.
Seland, M. (2011): Livet i den fleksible barnehagen. Oslo: Universitetsforlaget.
Forfatteren tegner et bilde av nye muligheter, men også av utfordringer og dilemmaer som barn og
ansatte i en stor fleksibel barnehage kan stå overfor. Hun diskuterer hvordan nye måter å organisere
både barna, de ansatte og fysiske omgivelsene på vil påvirke pedagogisk praksis og barns muligheter for
medvirkning i hverdagen. Boka bygger på observasjoner og intervju av barn og ansatte i en ny fleksibel
og såkalt baseorganisert barnehage. Boka er basert på studier i én barnehage. Slik vil casestudier være
viktige for utviklingen av en reflektert yrkeskompetanse, fordi man kan sammenligne og diskutere flere
ulike måter å utforme praksis på. Eksemplene vil derfor være gode utgangspunkt for diskusjoner og
refleksjoner, både for førskolelærerstudenter, barnehageansatte og kommunen som tilsynsmyndighet.
Målet med boka er å skape større innsikt i livet i en stor og kompleks institusjon og bidra til økt
kunnskap om de endringene som skjer på barnehagefeltet, som bl.a. innebærer en sterkere økonomisk
og politisk styring.
Sunnevåg, A-K.(2013): Dagtilbud med høy, god og lav kvalitet I: Tidsskrift for Evaluering i
Praksis. Cepra-striben. Aalborg: Center for evaluering i praksis CEPRA, University College
Nordjylland, 15/2013, s.74-85 (11s)
Denne artikkelen har til hensikt å sette fokus på kvalitet i dagtilbudet med utgangspunkt i resultater fra
en kvantitativ spørreundersøkelse gjennomført høsten 2012 av Senter for praksisrettet
utdanningsforskning (SePU) ved Høgskolen i Hedmark, ved 44 danske dagtilbud som har arbeidet
med LP-modellen (Læringsmiljø og pedagogisk analyse) i perioden 2010-2012. Hovedformålet i
27 arbeidet med LP-modellen er å utvikle gode lærings og utviklingsmiljøer med hensiktsmessige
betingelser for barns trivsel, deres personlige, sosiale, språklige og motoriske læring og utvikling.
Artikkelen tar utgangspunkt i resultater både i et voksenperspektiv og barneperspektiv, og ser
resultatene i lys av begrepet om dagtilbud med høy, god og lav kvalitet (Sheridan 2001). Artikkelens
problemstilling er; «hva kjennetegner læringsmiljøet i dagtilbud som arbeider med LP-modellen?»
Svensson, A. K. (2012): Med alla barn i fokus - om förskolans roll i flerspråkiga barns
språkutveckling. Paideia. 4, s 29–37 (8s)
Ann-Katrin Svensson tager fat i et af de områder, hvor forskere har peget på, at der bør ske en tidlig og
målrettet pædagogisk satsning – barnets sprogudvikling. I artiklen peges på de forhold, som i
særdeleshed gør sig gældende, når barnet er flersprogligt. Hun viser, hvor vigtigt det er, at børn har et
stort ordforråd ved skolestart, så de har lettere ved at tilegne sig nye begreber. Det er pædagogerne,
som skal skabe miljøer og situationer, hvor det flersproglige barn skal kunne udvikle sin sprogforståelse
og sproglige formåen.
Taguchi, H. L. (2012): Pedagogisk dokumentation som aktiv agent. Malmö: Gleerups
Den här boken visar ett nytt sätt att använda pedagogisk dokumentation i arbetet med barns
lärprocesser och utvecklingen av praktiken. Författaren utprovar nya teorier som får konsekvenser för
hur vi förstår lärande och subjektsskapande i förskolan och skolan. Det vi betecknar som lärande är ett
resultat av ett sådant samhandlande där en rad aktiva agenter är involverade. Boken handlar om
sökandet efter ett språk som lärare, förskollärare, pedagoger och utbildningsforskare behöver för att
kunna beskriva och tala om något bortom det språk som är baserat på den binära uppdelningen där
teori ses som separerat och avskilt från praktik. I centrum står arbetsverktyget pedagogisk
dokumentation, som kan förstås som en aktiv agent i lärandearbetet med barn och elever. Pedagogisk
dokumentation som aktiv agent fungerar också som en vetenskapsteoretisk resa genom pedagogiska
praktiker som förändrar våra synsätt på, inte bara barnen och lärandet, utan även på oss.
Wasik, B. A. & Iannone-Campbell, C. (2012): Developing Vocabulary Through
Purposeful Strategic Conversations. The Reading Teacher. Vol. 66, No 2, p. 321-332 (11pp)
This article begins with a brief review of the research on the important role that vocabulary
development plays in young children’s learning and a discussion of the nature of vocabulary instruction
in preschool programs. Then, a description of the distinction between conversations versus purposeful,
strategic conversations will be presented, along with specific examples to clarify the differences. Finally,
opportunities to implement purposeful, strategic conversations during specific classroom activities such
as book reading are discussed. Explicit instruction on the skill of creating mental imagery from text
supports reading comprehension and recall. This article shares a strategy for teaching students how to
process what they read by comparing mental imagery to “brain movies.” It emphasizes choosing
appropriate fiction and nonfiction texts to encourage readers to build the skill of creating mental
28 imagery, and offers examples from two classrooms on how students use brain movies to make meaning
from what they read.
Ødegaard, E.E. (2012): Barnehagen som danningsarena. Oslo: Fagbokforlaget. (Foreslået af 1
underviser og 1 ekspert, se abstract i forrige afsnit)
Østrem, S. (2010): Verdibasert formål eller vilkårlige detaljmål? Nordisk barnehageforskning, nr.
3, s. 191-201 (10s)
De nationale mål for norske dagsinstitutioner og børnehaver er fundereret på etiske værdier.
Børnehaver og dagsinstitutioner forventes derfor at tage sig børns behov for at lege og for omsorg,
men samtidig at støtte deres dannelse og udvikling. Artiklen diskuterer, hvorvidt denne hovedopgave
muligvis kan forglemmes fordi aktiviteter i dagsinstitutioner og børnehaver er designet i forhold til
tilfældige mål. Artiklen fokuserer derfor på den øgede brug af test i dagsinstitutioner og børnehaver og
undersøger det konkrete materiale for sprog tests og de mål som dette materiale opstiller, eksplicit såvel
som implicit. Ydermere diskuterer denne artikel teorier og perspektiver på læring og viden som disse
test er opbygget omkring. Afsluttende er brugen af test i børnehaver og dagsinstitutioner diskuteret i
forbindelse med den tendens, der forcerer forskellige områder af velfærdssamfundet til at orientere sig
mod evidensbaseret viden.
Tidsskriftsøgningen -­‐ i alfabetisk orden – relateret til tre læringsmål Læringsmål 1)
Opdelt i tre undertemaer, Barndomsbegrebet, Pædagogisk praksis og Medvirken
Barndomsbegrebet
Forfatter:
Andenæs, A.
Titel:
Hvilket barn? Om barn, barndom og barnehage.
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, vol. 5 (1), 2012.
29 Abstract:
Public discussions about day care more or less explicitly refer to models about children’s development.
Here the argument is that the field of Early Childhood Education does need understandings offered by
the discipline of developmental psychology, but that the hegemonic ones strongly restrict ways of
talking about what is going on at the day care institutions, and what day care means to the participants,
included parents and other caretakers. A more context sensitive and meaning making oriented version
of developmental psychology is presented, and empirical examples are used to demonstrate how this
way of understanding children widens up ways of talking about day care: as an arena for children’s
participation, as a link in parents’ chain of care for their child, and as a meeting point for diversity.
Forfatter:
Greve, A.
Titel:
Vennskap mellom små barn i børnehaven.
Kilde:
Oslo: Det utdanningsvitenskapelige fakultetet Unipub, Norway, 2007.
Abstract:
I Avhandlingen presenterer Greve en studie av utvikling av vennskapsrelasjoner mellom to- og
treåringer i barnehagen. Hun mener selv at studiens viktigste bidrag til forskningen er at den retter
søkelyset mot et lite fokusert tema innen forskning, nemlig at også små barn kan utvikle vennskap og at
vennskapet kan komme til uttrykk på forskjellige måter. Merleau-Ponty-inspirert Studien er forankret i
en livsverdenfenomenologi inspirert av Maurice Merleau-Pontys filosofi. Datainnsamlingen har foregått
i en norsk barnehage ved hjelp av videoobservasjon over et tidsrom på ti måneder.
Forfatter:
Halldén, G.
Titel:
En institutionaliserad barndom eller rum för relationer.
Kilde:
In Den moderna barndomen och børns vardagsliv (pp. 164-173). Stockholm: Carlsson. (2007)
Abstract:
Formålet er at vise hvordan barneperspektivet kan åbne for muligheden for at sætte spørgsmålstegn
ved begrebet institutionalisering. Studiet beskæftiger sig bl.a. med hvordan termen ’institutionalisering’
defineres i dagtilbud Undersøgelsen viser at for at afgøre om et barn er institutionaliseret eller ej, må
30 man undersøge hvad barnet egentlig gør i institutionen – først og fremmest ved hjælp af etnografiske
studier. Når man tager udgangspunkt i barnets perspektiv, tvinges man til at spørge hvordan børn gør
dagtilbud. Ved at forstå barndom som institutionaliseret ignorerer man barnet som aktør i og skaber af
dagtilbuddene
Forfatter:
Halldén, G.
Titel:
Omsorgsbegreppet och bilden av barnet.
Kilde:
In Den moderna barndomen och børns vardagsliv (pp. 60-80). Stockholm: Carlsson. (2007)
Abstract:
Undersøgelsen peger på at omsorg og læring er to termer der er blevet adskilt, hvor omsorg er blevet
set som overordnet begrebet læring. Omsorg, dvs. at drage omsorg for nogen, betyder ikke at
kontrollere den anden. Omsorg karakteriseres ved respekt for den anden og forsøg på at forstå den
andens behov. Omsorg indebærer en form for accept af situationen eller den anden i modsætning til et
’projektperspektiv’ der fokuserer på ændringer. Undersøgelsen konkluderer at dagtilbud ikke kun skal
ses som et sted for børn der er på vej i skole. Det er et sted hvor børn lever deres liv og skaber
relationer til andre. Det er også et sted for læring, men i højere grad et sted hvor børn leger og slapper
af, og hvor der bliver draget omsorg for dem.
Forfatter:
Halldén, G.
Titel:
Børns plats och platser för barn.
Kilde:
In Den moderna barndomen och børns vardagsliv (pp. 81-96). Stockholm: Carlsson. (2007)
Abstract:
I denna bok behandlas frågor om vad förskolans uppdrag innebär och hur synen på omsorg och bilden
av barnet har förändrats, samt hur barndomsforskningen förhåller sig till frågor om barns kompetens
och barns beroende. Förskolan diskuteras som en plats för barn, men där också barnen skapar egna
platser. Ann-Marie Markström, Maria Simonsson och Eva Änggård har i sina avhandlingar studerat hur
barn använder sig av förskolan och de bidrar med varsitt kapitel i boken.
31 Forfatter:
Jonsdottir, F.
Titel:
Børns kamratrelationer i förskolan: samhörighet, tillhörighet, vänskap, utanförskap.
Kilde:
Malmö: Malmö högskola, Sweden, 2007.
Abstract:
Gennem sociometri og lærernes klassificering af børnene dannes et billede af børnenes sociale
relationer. Studiet peger på at tre hovedmønstre – tilhørsforhold, solidaritet og venskab – gør sig
gældende for børnenes sociale relationer. Størstedelen af de deltagende børn har sociale relationer i
børnehaven. 89 % af børnene har følelsen af at høre til, 95 % har mindst en ven, og knap 75 % indgår i
venskabsrelationer (angiver hinanden som venner). 50 børn føler ikke at de hører til, eller at de har en
ven. Størstedelen af de 18 børnehaveafdelinger der deltog i undersøgelsen, har således ikke succes med
at skabe et miljø hvor alle børn har oplevelsen af at være en del af en gruppe (som der står i det svenske
curriculum).
Forfatter:
Jørgensen, P. S.
Titel:
Fra barndom til faktura: Eller børneperspektivet der forsvandt.
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, vol. 4, no. 2, 2011.
Abstract:
Artiklen diskuterer hvordan børn i stigende grad bliver målt, vejet og vurderet og hvorvidt om dette
‘målingshysteri’ gør at selve perspektivet glemmes. Kort sagt går forfatteren i denne artikel ind og
diskuterer, med et kritisk-konstruktivt blik, samtidige og nutidige tendenser bl.a. konkurrence, måling
og test etc. Han skriver sig ind i en stigende modreaktion mod en samfundsudvikling, som forfatteren
hævder, direkte skaber ugunstige betingelser for pædagoger, børn og lærere. Han argumenterer bl.a. for
at det øgede fokus på faglige færdigheder, konkurrence og nyttighed skaber en instrumentalisering af
børnekulturen, af legen og af dagsinstitutioner, børnehaver og folkeskolen. Modreaktionen og ‘svaret’
på spørgsmålet om globalisering, global konkurrence og instrumentalisering er ifølge Jørgensen at
genskabe projektet om en barndom, der kan forene børns indbyggede potentialer.
32 Forfatter:
Koch, A. B.
Titel:
Idealet om det glade og afstemte barn: Pædagogers blik for trivsel i børnehaven.
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, vol. 5, 2012.
Abstract:
Danish early childhood professionals (pedagogues) are responsible for the well-being of all children in
their care, but well-being is not a common word, and that’s why it is not clear what well-being implies.
The article tries to understand the meaning of well-being, by presents an analysis showing how
pedagogues observe and categorize the well-being in children. Well-being is a state that pedagogues
recognize by using special' seeing-techniques', related to their ideas of how children are supposed to
behave in a certain context. The body of a child is culturally created, depending on the indoor or
outdoor surroundings. The ideal of a happy child is an attuned child, who is able to adapt to adult
expectations, while the physical surroundings are co-determining what the pedagogues 'see'.
Forfatter:
Koch, A. B.
Titel:
Børns perspektiver på trivsel. Aktivitet og underaktivtet i børnehaven.
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, vol. 6 (1), 2013.
Abstract:
Fokus på børns trivsel har altid været et relevant emne, men hvordan denne trivsel finder sted er der
mange definitioner og forståelser af. Mange studier har vist, at børns trivsel skabes i relationer internt i
børnegruppen, men få har udforsket de voksnes rolle. Denne artikel forsøger at vise, hvordan børns
perspektiver på glæde i børnehaven fører til en beskrivelse af trivsel som noget, der sker mellem børn,
men som ligeledes indbefatter en balanceakt. Denne balanceakt defineres ud fra, at børn balancerer
mellem at være en del af et børnefællesskab, udfordre de voksnes regler og samtidig bibeholde en god
relation til både børn og voksne. Trivsel kan ikke eksistere uafhængig af voksne, men den kan opstå i
børnenes ’aktiviteter under aktiviteten’, hvor god balancekompetence er lig med god trivsel.
33 Forfatter:
Lindgren, A.-L.
Titel:
Från små människor till lärande individer: Föreställningar om barn och barndom i förskoleprogram 1970-2000.
Kilde:
Lund: Arkiv, Sweden, 2006.
Abstract:
Ud fra det undersøgte materiale konkluderes det at der i 1970’erne fandtes to idealer om det legende
barn: dels det kompetente, handlende barn og dels en romantisk forestilling om det frie barn. Igennem
1980’erne og specielt 1990’erne opstår ideen om barnet som lærende i daginstitutionskonteksten, og
nye diskurser om barnet indebærer at leg og læring optræder samtidigt. Op mod år 2000 lægger
diskursen om det legende og lærende barn grunden til et syn på barnet som en central aktør i forhold til
nationens fremtid. Overordnet set er der således sket ændringer i barnesynet hvor forestillingen om det
kompetente barn i dag er fremherskende. Der findes dog stadig mange modstridende syn på barnet
som værende både frit, afhængigt, passivt og kompetent, og disse modstridende forestillinger mødes
barnet dagligt med i hverdagskulturen.
Forfatter:
Mashford-Scott, A., Church, A. & Tayler, C.
Titel:
Seeking Children's Perspectives on Their Wellbeing in Early Childhood Settings.
Kilde:
International Journal of Early Childhood, vol. 44, no. 3/2012, p. 231-247 (17pp)
Abstract:
Interest in children's wellbeing has been steadily increasing across political, social and educational
contexts. While the importance of children's wellbeing--particularly in relation to learning and
development--is undisputed, there are conflicting perspectives on what "wellbeing" actually is, let alone
how to measure and promote it. The purpose of this paper is to examine the context, complexities and
challenges associated with understanding children's wellbeing--specifically children's perspectives on
their wellbeing in the early childhood setting. This paper argues that in order to support children's
wellbeing in early childhood settings, we need to know how young children subjectively experience
34 wellbeing. This requires the adoption of a constructivist, child-centred approach to the
conceptualisation of wellbeing in early childhood research to promote effective programme provision.
Forfatter:
Markstrom, A.-M., & Hallden, G.
Titel:
Children's Strategies for Agency in Preschool.
Kilde:
Children & Society, 23(2), 112-122, 2009.
Abstract:
Studiets fokus var at undersøge de praktikker som konstruerer institutionen. Gennem empiriske
datauddrag giver studiet et indtryk af forskellige hverdagspraktikker i daginstitutionen. Eksemplerne
viser hvorledes børn, trods begreber som ‘fri leg’, er underlagt bestemte rutiner, rytmer og sociale
ordner i daginstitutionen. Eksemplerne viser dog også hvordan børn formår at tage kontrollen i den
skemalagte hverdag ved at forhandle om, negligere eller bryde med de voksnes rutiner. Forfatterne
argumenterer for at opfattelsen af daginstitutionen afhænger af det perspektiv der benyttes: om det er
børneperspektivet eller voksenperspektivet. Studiet viser hvordan børn tilegner sig de strategier der på
pragmatisk vis gør dem i stand til at modstå den institutionelle diskurs, og i stedet giver dem kontrol
over og indflydelse på skabelsen af deres hverdagsliv.
Forfatter:
Mørland, B. M. (2013).
Titel:
Hvordan forstår barnet? En vandring fra barns levende ord via stivnet tekst til meningsfuld viden.
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, vol. 6 (1), 2013.
Abstract:
How does the child think and react about being a child and how does the child understand this?
This article discusses how children's own statements about being a child and understand the meaning
of being a child can contribute to new knowledge about children. Interpretation of the statements
relates to the context and the sensuous close the meeting. With hermeneutic gaze of science I seek ways
to interpret the child's living word. The background is a qualitative study of interviews with
kindergarten children about their thoughts and experiences of being a child. In the research process
35 converts these living words into stiffened text and undergoes a process of interpretation. As a
companion to such a process meaningful knowledge can be created.
Forfatter:
Olwig, K.F.
Titel:
Børns socialitet. Fortolkning og forhandling af civiliseringsprojektet i børnehaven. I: L. Gilliam & E. Gulløv (Red):
Civiliserende institutioner: Om idealer og distinktioner i opdragelse (s. 97-118).
Kilde:
Aarhus Universitetsforlag, 2012.
Abstract:
Formålet med dette studie er at undersøge, hvordan børn som ’endnu-ikke-civiliserede’ udvikler
fællesskaber med hinanden i dagtilbuddet, og hvorledes de gennem disse fællesskaber omfortolker og
tilegner sig dagtilbuddet og dets civiliseringsprojekt. Med dette studie viser forskeren, hvordan børn i
dagtilbuddet kan ses som ’endnu-ikke-civiliserede’. Det at være ’endnu-ikke-civiliserede’ er imidlertid
ikke kun begrænsende for børnene, vurderer forskeren. Det giver ligeledes børnene mulighed for at
trække på en bred vifte af kropslige og følelsesmæssige udtryk (f.eks. at lege med maden og at bruge
toiletterne som legesteder), som ikke er socialt acceptable for voksne.
Metode:
Kvalitativt studie, Etnografisk studie
Forfatter:
Skolverket
Titel:
Perspektiv på barndom och barns lärande: En kunskapsöversikt om lärande i förskolan och grundskolans tidigare år.
Kilde:
Stockholm: Skolverket, 2010.
Abstract:
Formålet med forskningsoversigten er at belyse hvilken svensk forskning om børns tidlige læring i
daginstitution, børnehaveklasse og de tidlige skoleår der er tilgængelig fra 1995 og frem.
Forskningsoversigten opridser de vigtigste forskningsresultater fra 1995 og frem inden for området
barndom og læring og giver et overblik over på hvilke områder der savnes svensk forskning.
Institutionalisering er en væsentlig del af barndommens struktur. Der er udført meget forskning om
barndom og læring, men dette er primært små studier som tegner fragmentariske billeder af området.
36 Barnets tid i dagtilbuddet (förskolen) ser ud til at have stor betydning for om skolegangen efterfølgende
bliver vellykket, specielt for børn fra ressourcefattige familier. Disse resultater er dog afhængige af
forhold som dagtibuddets kvalitet, barnets tid i institutionen og pædagogernes evne til at orientere sig i
forhold til barnet.
Metode:
Kvalitativt studie, Kortlægning
Forfatter:
Öman, M.
Titel:
Børns perspektiv på sin lek och tillvaro i förskolan. In Børns lek – makt och möjligheter (pp. 33-44).
Kilde:
Stockholm: Stockholm Universitetet, 2007.
Abstract:
Inspireret af livshistorisk forskning beskrives børns eget perspektiv på leg og på deres liv i dagtilbuddet.
Børn opfatter sig selv som legende når de oplever at de selv bestemmer over deres handlinger.
Aktiviteter som sættes i gang eller styres af voksne, opleves ikke så ofte som leg. I datamaterialet
fremstod tre eksistentielle temaer som børn løbende relaterer sig til i deres leg og i deres sociale
relationer: 1. tilhørsforhold og kammeratskab, 2. magt og eksklusion, 3. biologisk og socialt køn. Børn
handler ud fra hvad der er relevant for dem i deres egen livsverden. Børn har således et konstruerende
(modsat et passivt, rent modtagende) forhold til de kulturelle aspekter som de voksne bevidst eller
ubevidst præsenterer dem for.
Metode:
Etnografisk studie, Kvalitativt studie.
Pædagogisk praksis
Forfatter:
Albæk Nielsen, A., & Nygård Christoffersen, M.
Titel:
Børnehavens betydning for børns udvikling.
Kilde:
En forskningsoversigt. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2009.
37 Abstract:
Denne forskningsoversigt er bestilt af BUPL. Den giver et overblik over de nyeste danske og
internationale forskningsresultater på dagpasningsområdet og perspektiverer til tidligere resultater på
området. Rapporten belyser, hvordan kvalitetsforskelle i dagpasningstilbud kan påvirke børns kognitive,
emotionelle og sociale udvikling. Rapporten redegør blandt andet for, at pasning af høj kvalitet – målt
ved gode normeringer, relevant uddannet personale, ordentlige plads- og hygiejneforhold, stimulerende
aktiviteter og en god kontakt mellem institution og hjem – gavner børn kognitivt, socialt, helbreds- og
følelsesmæssigt både på kort og lang sigt. De bliver blandt andet mere intelligente, selvsikre og
nysgerrige i forhold til at lære og dermed mere skoleparate og dygtige i skolen.
Forfatter:
Alvestad, T.
Titel:
Barnehagens relasjonelle verden: Små barn som kompetente aktører i produktive forhandlinger.
Kilde:
Gøteborg: Göteborgs Universitet, Institutionen för pedagogik och didaktik, Sweden, 2010.
Abstract:
The present study investigates the negotiations that take place in play among the youngest children in
preschool. What are their negotiations about? How do they negotiate? What kinds of strategies do they
use during their negotiations? The study has its focus on learning about fellowship through practice and
experience in the negotiations that take place among the youngest preschool children. The study’s
relevance also relates to the development of pedagogical practice among the youngest children in
preschools. The theoretical platform is comprised of the perspectives of childhood psychology
(Sommer, 2004) and childhood sociology (Corsaro, 2002). In both perspectives children are regarded as
competent active in producing their own culture and active in calling on information and learning.
Forfatter:
Baustad, A. G.
Titel:
Using the Infant/Toddler Environment Rating Scale for examining the quality of care for infants and
toddlers in Norwegian day care centers.
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, vol. 5 (3), 2012.
Abstract:
38 The purpose of the presented study is to explore whether ITERS-R is an appropriate tool to use for
examining the quality of care for infants and toddlers in Norwegian day care centers. The study is based
on a pedagogical perspective of quality, which takes into account that it is possible both to define and
assess the quality in day care centers. This study indicates that ITERS-R can be an appropriate tool to
use in examining pedagogical quality in Norwegian day care centers, and especially the concept of
process quality. The fit between the values and goals given in the Norwegian Framework Plan and the
areas and quality indicators in the ITERS-R is also good; even if there are differences which need to be
dealt with. The results are interpreted and discussed within the Norwegian day care center context and
the values and goals of Norwegian day care centers. The following four interacting and interdependent
dimensions of pedagogical quality made the basis for the discussion: those of the society, the child, the
staff (teacher/ teachers) and the learning context (Sheridan, 2007, 2009).
Metode: Aktionsforskning, Kvalitativt studie.
Forfatter:
Bellika, E.
Titel:
Kartlegging i et profesjonsperspektiv.
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, vol. 3, no. 3, 2010.
Abstract:
Elin Bellika spørger, om børnehavens fokus er ved at gå fra et fokus på sociale kompetencer til
læringsudbytte? Og i så fald hvad dette betyder og har af konsekvenser? Bellika fremhæver tendenser på
dagsinstitutionsområdet, bl.a. ved at gennemgå politiske initiativer og ambitioner, at der er kommet et
stort fokus på børns sproglige udvikling i børnehaven, selvom der måske altid har været det, i
forlængelse heraf er børnehaven blevet en del af uddannelsessystemet, hvilket kan påvirke det generelle
syn på børn. Det øgede, primært politiske, fokus på børnehaven som en central funktion og institution i
samfundet skal ifølge forfatteren ses som en mulighed for det pædagogiske virke, og for udvælgelsen af
pædagogiske værktøjer og metoder. Artiklen skal derfor ses som en direkte opfordring til
pædagogprofessionen, som skal tage del i og ansvar for den udvikling der sker på
dagsinstitutionsområdet og benytte det som en mulighed for at kræve større professionel autonomi.
Forfatter:
Birkeland, Å.
Titel:
39 Barnehagens vegger som danningsagenter – en komparativ analyse.
Kilde:
I: E.E. Ødegaard (Red.): Barnehagen som danningsarena (s. 157-180). Oslo: Fagbokforla-get, 2012.
Abstract:
Studiet viser, at de kinesiske pædagoger har fx svært ved at forstå, hvorfor den norske institution vælger
at hænge børnenes individuelle tegninger op. Omvendt har de norske pædagoger svært ved at forstå,
hvorfor den kinesiske institution kun udvælger særligt pæne tegninger til ophængning. Studiet
konkluderer, at det kinesiske dagtilbud med dets artefakter har til formål at indarbejde gode og
hensynsfulde vaner, perfektion og udvikling af ansvarlighed overfor fællesskabet. Ifølge det kinesiske
dannelsesideal skal det enkelte barn opfylde ønskerne fra to forældre og fire bedsteforældre og
derudover leve op til centrale dyder som næstekærlighed, retskaffenhed, god opførsel, visdom/klogskab
og ærlighed. Det norske dagtilbud har derimod til formål at lade barnet udtrykke sig, blive hørt og set
med henblik på barnets selvrealisering og udvikling af identitet og tilhørsforhold til dagtilbuddet.
Forfatter:
Bjørnestad, E.
Titel:
Seksåringenes klasseromsaktiviteter en kvalitativ studie av norske førsteklasser og svenske
förskoleklasser.
Kilde:
Oslo: Pedagogisk forskningsinstitutt, Det utdanningsvitenskapelige fakultet Unipub, 2009.
Abstract:
Afhandlingens mål er at belyse og kortlægge træk ved pædagogiske tilbud til seksårige i første klasse i
Norge og børnehaveklassen i Sverige. Studiet finder at traditioner fra børnehave og skole videreføres i
det pædagogiske tilbud til seksårige. Gulvet inddrages i stor grad som undervisningsrum, dagen er
præget af overgangsaktiviteter, og læreren dominerer forholdsvis lidt af undervisningstiden.
Samtalemønstrene er forskelligartede afhængigt af samtalernes indhold. Indretningsmæssigt er tilbuddet
præget af både børnehave- og skoletradition.
Metode:
Etnografisk studie, Kvalitativt studie
Forfatter:
Bjørnestad, E. & Samuelsson, I. P. (Red.).
Titel:
40 Hva betyr livet i barnehagen for barn under 3 år? En forskningsoversikt.
Kilde:
Høgskolen i Oslo og Akershus, 2012.
Abstract:
Denne rapporten er skrevet på oppdrag fra Kunnskapsdepartementet og hensikten har vært å gi en
forskningsoversikt basert på vitenskapelige tekster fra Norge og land som kan sammen lignes med
Norge. Fokus for utgangspunktet har vært: Hva betyr livet i barnehagen for barn under tre år? noe vi
har belyst gjennom hvilken effekt barnehagen har på barn under tre år, positive så vel som negative. Å
få forskningsbasert kunnskap på hva vi vet om de aller yngste barna i barnehagen, som grunnlag for
politiske beslutninger, ser vi som viktig ettersom nesten 80 % av alle barn under to årsalderen går i
barnehagen. Barnehagen har blitt normen for de aller fleste barn i Norge.
Forfatter:
Blandford, S. & Knowles, C.
Titel:
Assessment for Learning: A Model for the Development of a Child's Self-Competence in the Early
Years of Education.
Kilde:
Education 3-13, vol. 40, no. 5/2012, p. 487-499 (13pp)
Abstract:
In recent years, policy documents, curricula and other educational initiatives have promoted a pedagogy
founded on the concept of independent learning. This is broadly defined as "having the belief in
yourself to think through learning activities, problems or challenges, make decisions about your
learning and act upon those decisions". The central role of Assessment for Learning (AfL) in this
process is often overlooked in practice. Therefore this article tries to explore different problems,
consequences etc. By considering the findings from a small-scale research study this article addresses
the central role of the teacher/practitioner in developing effective AfL in the early years classroom (3-5
years).
Forfatter:
Cottle, M. & Alexander, E.
Titel:
Quality in Early Years Settings: Government, Research and Practitioners' Perspectives
41 Kilde:
British Educational Research Journal, vol. 38, no. 4/2012, p. 635-654 (20pp)
Abstract:
This article begins by outlining the UK Government policy context, offering a brief critique before
moving on to summarise recent research into "quality" in the early years. The main body of the article
locates the perspectives of early years practitioners within this context, drawing on data from an
Economic and Social Research Council-funded study of 18 early years settings, including interviews and
focused group discussions with 165 practitioners. The findings reveal that practitioners' understandings
of "quality" are influenced by government discourses but appear to be linked to the context of their
setting together their personal and professional histories. In discussing the nature of "quality", the
authors focus on tensions inherent in the government discourses and draw out the implications for
children's experiences and the training and development of early years practitioners.
Forfatter:
Ekström, K.
Titel:
Förskolans pædagogiska praktik: ett verksamhetsperspektiv.
Kilde:
Umeå: Fakulteten för lärarutbildning, Umeå universitet, Sweden, 2007.
Abstract:
The purpose of the study is to examine and understand how preschool working teams shape and realize
the pedagogical practice and how working conditions affect this process. The approach of the study is
interpretative, where the interpretative perspective is mainly represented by activity theory and theories
of cultural reproduction. Three aspects of the actions are observed: the object of the actions, the
instruments mediating the actions and the content of mediating actions. Bernstein’s concepts
classification and framing are used as tools in analysing the empirical data. The study shows that daily
routines both shape and restrict practices in preschools. The work is mainly focused on care giving,
where the children are supposed to adapt to and subordinate themselves to the norms and to the
existing routines.
Forfatter:
Fleer, M. & Peers, C.
Titel:
Beyond Cognitivisation: Creating Collectively Constructed Imaginary Situations for Supporting
Learning and Development.
42 Kilde:
Australian Educational Researcher, vol. 39, no. 4/2012, p. 413-430 (18pp)
Abstract:
Renewed emphasis in Western political and economic debate on improving outcomes and reducing
play opportunities are resulting in a "cognitivisation" of early childhood education, which is at odds
with parallel attention to outcomes for creativity and imagination. Defining this "cognitivisation" as a
narrowing of acceptable performance descriptions for young children, this article report on an
investigation of the play activities of 24 children (age range was 4.0-5.2 years; mean age of 4.5 years)
over a 4-week period, in order to determine what opportunities were afforded for conceptual
development. Against this narrowing of perspectives about cognitive outcomes, the article theorises
play in order to show the dynamic relations between "cognition and imagination". The research shows
collective instances of shared and sustained imaginary situations which actively work against traditional
conceptions of play as natural and individual. The article presents two significant pedagogical practices
that were instrumental for realizing a new conception of play that positioned the teacher as central
rather than invisible: the use of an "interested observer of children's play" and the active construction
of "collective imaginary situations" by the teacher.
Forfatter:
Folke-Fichtelius, M.
Titel:
Förskolans formande: Statlig reglering 1944–2008.
Kilde:
Uppsala: Uppsala Universitet, Sweden, 2008.
Abstract:
The thesis examines the development of preschool state regulation from the 1940s until 2008. The
starting point of the study is a draft for a new Education Act, put forward in 2003, which proposed that
preschool should be integrated into the school system as a new form of school. The purpose of the
study is to generate knowledge about the state regulation of Swedish preschool, and how it has contributed to the shaping of preschool as a societal institution. Questions considered in the analysis are
how regulation delimits preschool as a social category, what role this regulation assigns preschool in
relation to other actors and societal institutions involved in early childhood education and care, and
what principles this regulation is based on. The study has evolved within the research tradition of
curriculum theory as developed in studies in educational politics. The analysis is carried out as a text
analysis, where the concepts of boundary work, official classification and activity system serve as
important analytical tools.
43 Forfatter:
Gordon, R. A., Fujimoto, K., Kaestner, R., Korenman, S. & Abner, K.
Titel:
An Assessment of the Validity of the ECERS-R with Implications for Measures of Child Care Quality
and Relations to Child Development.
Kilde:
Developmental Psychology, vol. 49, no.1/2013, p. 146-160 (15pp)
Abstract:
The Early Childhood Environment Rating Scale-Revised (ECERS-R) is widely used to associate child
care quality with child development, but its validity for this purpose is not well established. This article
examines the validity of the ECERS-R using the multidimensional Rasch partial credit model (PCM),
factor analyses, and regression analyses with data from the Early Childhood Longitudinal Study Birth
Cohort. The PCM identified rating category disordering, indicating previously unrecognized problems
with the scale's response process validity. Factor analyses identified neither a single factor nor the
ECERS-R six subscales, replicating prior research regarding the scale's structural validity. Criterion
validity results were mixed, with small effect sizes for regressions predicting child outcomes and
moderate effect sizes for regressions predicting teacher-reported quality. The results lend empirical
support to recent critiques of the ECERS-R, and the article discuss implications for its future use and
for the development of future measures.
Forfatter:
Greve, A. & Løndal, K.
Titel:
Læring for lek i barnehage og skolefritidsordning.
KIlde:
Nordisk Barnehageforskning, 5(19), 1-14, 2012.
Abstract:
This article is a contribution to a discussion concerning the content of Norwegian early childhood education and care institutions. Based upon re-analyses of qualitative material from two PhD-projects,
Vennskap mellom små barn i barnehagen (Greve, 2007) and Revelations in bodily play (Løndal, 2010), we
investigate the significance of play for learning. The investigation shows that play creates interactions
between the children and their surroundings that generates learning in a broad sense. Such learning
appears to have crucial significance for further play, and is experienced as very important by the
children.
44 Forfatter:
Højer Mathiasen, S., Bjørn Madsen, L. & Heslop, S L
Titel:
Kvalitetsmåling i et kvalitativt perspektiv -en undersøgelse af perspektiver på kvalitet og
kvalitetsvurdering på dagtilbudsområdet.
Source:
København: Krevi, 2008.
Abstract:
Undersøgelsen baserer sig på kvalitative data, hvor 2 børnehaver, de ansatte, forældrerepræsentanter,
kommunalpolitikere samt forvaltningsledere er blevet interviewet om deres syn på og forståelse af
kvalitet på dagtilbudsområdet. Resultaterne af disse interviews er derefter præsenteret for
frontpersonalet i børnehaverne. Efterfølgende har personalet reflekteret over kvalitetsforståelserne og
kommet med forsalg til, hvordan kvaliteten kan undersøges, identificeres og eventuelt måles i deres
daglige arbejde. Analysens grundelement er de interviewede gruppers kvalitetsforståelser. Overordnet
sondres der mellem personalets, forældrenes samt politikerne og forvaltningens forståelse af kvalitet i
henhold til børn, forældre samt institutionen og de ansatte
Forfatter:
Jensen, B. & Bremberg, S.
Titel:
Fokus på nye former for kvalitet på daginstitutionsområdet.
Kilde:
Paideia, nr. 2, (1), 2011, s. 28-37 (9s)
Abstract:
Som Jensen og Bremberg viser, skal der være mere fokus på kvaliteten af dagtilbuddet. Selv om den
offentlige debat især handler om normeringer og om størrelsen af børnegrupperne, bør man også
inddrage tre andre aspekter for den pædagogiske kvalitet: 1) kvaliteten af personalets uddannelse, 2) den
pædagogiske kvalitet i dagligdagen i daginstitutionerne og 3) systematisk kvalitetsudvikling gennem
efteruddannelse. OECD konkluderede allerede i 2005 i rapporten Starting Strong, at det kan betale sig at
investere massivt i daginstitutioner. I dagtilbud med god kvalitet kommunikerer voksne mere med
børnene, ræsonnerer med børnene og stiller aktivt spørgsmål til børnene. Men forudsætningen er bedre
45 uddannelse og efteruddannelse. Som John Hattie har vist (Hattie 2009), er en afgørende nøgle til succes
refleksive praktikere. Det vil sige personale, der kan arbejde pædagogisk reflekteret i forhold til det
enkelte barn, og som kan deltage i kvalitetsudvikling i institutionen.
Forfatter:
Johansen, B.
Titel:
Førskolelærere om barns oppholdstid i barnehagen.
Kilde:
Nordisk barnehageforskning, 2(3), 99-113, 2009.
Abstract:
Studiet har til formål at undersøge pædagogers forståelser af børns tidsforbrug i daginstitutioner og
hvilke konsekvenser disse forståelser har for forældre og børn. Studiets formål skal ses i lyset af en
ambivalens mellem en historisk skepsis i Norge over for børns fuldtidsophold i daginstitutioner og en
nutidig kontekst hvor begge forældre arbejder uden for hjemmet og derfor er afhængige af
daginstitutionerne i hverdagen. I den institutionelle kontekst er der samtidig sket en bevægelse over
mod principper om new public management og brugertilpasning. Dette skaber rammen for de
forståelser som undersøgelsen søger at belyse.
Forfatter:
Karila, K.
Titel:
A Nordic Perspective on Early Childhood Education and Care Policy.
Kilde:
European Journal of Education, vol. 47, no. 4/2012, p. 584-595 (12pp)
Abstract:
This article sheds light on the historical roots of Nordic ECEC policies by describing the
commonalities and differences between the Nordic countries. The "Nordic model" is commonly
described as integrated. Education, teaching and caring form an integrated unit and the term early
childhood education and care is therefore typically used when describing the "Nordic model". It is also
said to be based on a child-centred, holistic approach with an emphasis on participation, democracy,
autonomy and freedom, while its track record of high quality ECE services is considered to be due in
part to the use of a well-trained workforce. The Nordic countries are, however, developing and
46 redefining their ECEC policies in the global economic and cultural context, in which governments have
to choose their priorities. Pressure to standardize ECE services is also apparent, and signs of erosion of
the key elements of the Nordic model have been seen in recent policy debates. This paper discusses the
current direction of Nordic ECE policy making and the future of the Nordic model.
Forfatter:
Karrebæk, M. S.
Titel:
It Farts: The situated management of social organization in a kindergarten peer group.
Kilde:
Journal of Pragmatics, 43, 2911-2931, 2011.
Abstract:
Gennem analysen vises det, hvordan gruppen af drenge organiserer deres leg og deres sociale relationer
samtidig. Forfatteren viser, at deltagelse i leg er en præstation i sig selv, og at børns sociale succes i
legen afhænger af deres individuelle kompetencer såvel som af de andre børns agendaer og strategier.
Nogle deltagere i legen bruger andre deltagere til at fremme deres egne interesser, blandt andet ved at
ekskludere fra legen eller invitere andre ind i legen. Forfatteren understreger, at sprog og sociale evner
ikke skabes ubesværet, smertefrit og uundgåeligt i børns leg, og at børns legeoplevelser er væsentlige –
både de oplevelser, der normalt anses som positive, og de oplevelser, der normalt anses som mindre
positive.
Forfatter:
Kragh-Müller, G.
Titel:
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner.
Kilde:
København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitetsforlag, 2010.
Abstract:
Der blev foretaget observationer og interviews i fire udvalgte daginstitutioner - to på Christiania og to i
samme lokalområde. Desuden blev der foretaget interviews med pædagoger, forældre og børn om deres
syn på kvalitet. Resultaterne heraf blev diskuteret i forhold til de samfundsmæssige krav til
daginstitutioner, herunder den nye daginstitutionslov. Rapporten beskriver de to udvalgte børnehaver,
Resultaterne viste store forskelle mellem Christianias børnehave og børnehaven i lokalområdet i
47 forhold til sammenhængen mellem kvalitet i daginstitutionen og de samfundsmæssige betingelser,
institutionskultur og daglig praksis. Der var både ligheder og forskelle på forhold til synet på
pædagogisk kvalitet i en daginstitution. Med denne baggrund giver rapporten gode muligheder for at
reflektere både den samfundsmæssige prioritering i forhold til udvikling af kvalitet i daginstitutioner.
Forfatter:
La Paro, K. M., Thomason, A. C., Lower, J. K., Kintner-Duffy, V. L. & Cassidy, D. J.
Titel:
Examining the Definition and Measurement of Quality in Early Childhood Education: A Review of
Studies Using the ECERS-R from 2003 to 2010.
Kilde:
Early Childhood Research & Practice, vol. 14, no.1/2012 (13pp)
Abstract:
The lack of clarity in definition (or conceptualization) and related ability to assess (or operationalize)
quality has contributed to a reliance on the Early Childhood Environment Rating Scale (ECERS-R),
which is often interpreted to be synonymous with the quality of a classroom. Likewise, the ECERS-R
(although a measurement tool) is often used to define quality. Because of the widespread use of this
measure as an evaluation tool, early childhood programs have strived to achieve high ratings on this
measure, and subsequently the item content of the ECERS-R has often become a focus for quality
enhancement initiatives. The present study examines the definitions of quality. In light of these varying
definitions, implications for research and policy in early childhood education are discussed.
Forfatter:
Martinsen, M. T. & Moser, T.
Titel:
Barnehagens rom og barns hverdag – utvalgte funn om organisering av barn, rom og tid. I: Hoel, T. L., Guldal, T. M.,
Dons, C. F., Sagberg, S., Solhaug, T. & Wæge, K. (red.): FoU i Praksis 2010. Rapport fra konferanse om
praksisrettet FoU i lærerutdanning.
Kilde:
Trondheim: Tapir Akademisk Forlag. 317-329, 2011.
Abstract:
Forfatterne finder ingen entydige mønstre i sammenhængen mellem dagtilbuddets organisering og
forskellige rum og tidsmæssige forhold, som præger børns hverdag i dagtilbuddet. Der er dog forskelle
48 mellem de forskellige organisationsformer. På enkelte områder, som for eksempel størrelse af
børnegruppen, børnenes adgang til rum uden voksenhjælp og muligheder for uforstyrret leg, synes
baseorganiserede dagtilbud at have større udfordringer end dagtilbud med anden organisering. Studiet
indikerer således, at alle organisationsformer har fordele og ulemper, og at valg af organisationsmodel
medfører konsekvenser for organiseringen af børns hverdag.
Forfatter:
Martinsen, M. T., Moser, T., Janson, H., & Nærde, A.
Titel:
Barnehagen som arena for sosial utvikling - en pilotstudie In FoU i praksis (pp. 275-284)
Kilde:
Oslo: Tapir Akademisk Forlag, 2009.
Abstract:
Pilotstudiet er en del af et longitudinelt udviklingsstudie af børns sociale udvikling iværksat af
Atferdssenteret i Norge. Målet med pilotstudiet er at identificere potentielle indikatorer ved børnehaven
som kan have betydning for de yngste børns (et-fire år) sociale udvikling. De potentielle indikatorer
blev identificeret ved hjælp af nyere småbørns- og børnehaveforskning, og følgende områder viste sig at
være potentielt relevante: børnehavens sociale miljø, personalets kvalitetsforståelse, børnehavens fysiske
miljø, børnehavens organisering og strukturering af tid, børnegruppens organisering,
børnehavepersonalets kompetence og børnehavens organisationsklima.
Forfatter:
McLennan, D. P.
Titel:
Meeting Standards in the Changing Landscape of Today's Kindergarden.
Kilde:
Young Children, vol. 66, no. 4/2011. (6pp)
Abstract:
First conceptualized by Friedrich Froebel as a "children's garden," kindergarten classrooms in Canada
today emphasize play and exploration as the primary methods of learning and development. This
garden provides multiple opportunities for children to become lost in spontaneous play and creative
interactions with peers. Kindergarten has slowly transitioned from an environment for exploration and
play into a setting for academic preparation that emphasizes use of a standard curriculum and
assessment procedures. Proponents of this current approach believe it can lead to success in later
49 grades. Nevertheless, it is still possible for today's early childhood educators to continue to nurture
socialization, personal exploration, and meaning making in their kindergarten classrooms. In this article,
the author discusses practical classroom strategies she has implemented to maintain an effective balance
between standards and authenticity--providing children with opportunities to collaboratively direct their
learning in a holistic, exploratory environment. The goal is to cultivate a garden for learners in all
kindergarten classrooms.
Forfatter:
Moser, T. & Martinsen, M.
Titel:
De yngste barns barnehage. Kvalitetsaspekter i tilbudet for ett- og toåringer. I: F. Rønning, R. Diesen, H. Hoveid & I.
Pareliussen (Red.): FoU i praksis 2011 (s. 317-329).
Kilde:
Trondheim: Tapir Akademisk Forlag, Norway, 2012.
Abstract:
I forhold til at vurdere kvaliteten i norske dagtilbud har studiet til formål at undersøge pædagogernes
specifikke småbørnskompetencer samt dagtilbuddenes normering og deres brug af kontakt- eller
tilknytningspersoner til børnene. Studiet spørger, om dagtilbudsbørnene møder pædagoger med
tilstrækkelige kompetencer inden for småbørnspædagogik. Studiet viser, at der i gennemsnit er 4,9
pædagoger pr. dagtilbud, samt at 0,8 af pædagogerne pr. dagtilbud har speciale i småbørnspædagogik.
Studiet viser endvidere, at over en fjerdedel af dagtilbuddene slet ikke eller kun i en meget kort periode
(mindre end en måned) gør brug af kontaktpersoner eller tilknytningspersoner. Forskerne konkluderer,
at brugen af kontaktpersoner eller tilknytningspersoner ikke er den eneste måde at sikre børns behov
på.
Forfatter:
Nordahl, T., Kostøl, A., Sunnevåg, A-K., Knudsmoen, H., Johnsen, T. & Qvortrup, L.
Titel:
Kvalitet i dagtilbuddet
set med børneøjne: En kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud.
Kilde:
Frederikshavn: Dafolo, 2012.
Abstract:
Denne rapport formidler en kortlægningsundersøgelse, som er gennemført i danske børnehaver, der
arbejder i et pilotprojekt om LP-modellen. Pilotprojektets mål er at udvikle viden om, hvordan man kan
skabe bedre betingelser for børns læring, trivsel og sociale udvikling. I denne rapport præsenteres en
50 kvantitativ kortlægning af pilotprojektet, hvor børn, deres forældre og personalet i børnehaven er
informanter. At inddrage børnenes stemmer i en sådan kortlægning er et helt unikt metodisk valg, der
sjældent har været brugt tidligere. Undersøgelsen vil dermed kunne anses som et kvantitativt bidrag, der
undersøger kvalitet i børnehaven, og også som et bidrag, hvor børnene selv giver information om,
hvordan de oplever kvaliteten af børnehavetilbuddet.
Forfatter:
Nordahl, T. & Qvortrup, L.
Titel:
Kvalitet i dagtilbudet: Hva sier barna?
Kilde:
Paideia, 7, 4-18, 2012.
Abstract:
En undersøkelse fra 2012 av kvalitet i dagtilbudet har for første gang gitt barna stemme. Undersøkelsen
omfatter 140 dagtilbud i Danmark. Det ble utarbeidet spørreskjemaer til barn, pedagoger og foreldre,
og 2856 barn, 3052 pedagoger og 1791 foreldre svarte. Men er barn på fem år i stand til å svare på et
spør- reskjema? Ja, lyder svaret. Hvis de blir spurt på riktig måte. I denne undersøkelsen blir de
presentert for en rekke enkle situasjoner i grafisk form, ledsaget av et lydbasert spørsmål av typen:
”Liker du de andre barna?”, ”Liker du de voksne?”, ”Er det noen i bar- nehagen som erter?”, ”Hører
de voksne på deg?”, osv. Spørsmålene blir altså presentert i taleform og i grafisk form, og de kan
besvares med et ”ja”, et ”nei” eller ”noen ganger”, symbolisert med henholdsvis en glad, en sur og en
nøytral smiley.
Forfatter:
Næsby, T.
Titel:
Kvalitet i dagtilbud - hvad ved vi?
Kilde:
Paideia, nr. 4 (1), 2012. s. 38-50 (12s)
Abstract:
Forståelsen af kvalitetsbegreber og definitioner for dagtilbudsområdet er komplekst og omhandler
mange forskellige opfattelser og tilgange, der forsøger at definere kvalitetsbegreber. Torben Næsby
inddrager i sin artikel en større søgning i forskningslitteraturen for at få afklaret kvalitetsbegreber og
definitioner på dagtilbudsområdet. Torben Næsby peger på, at der ikke kan findes kausale relationer
mellem betingelser og effekter. Artiklen giver en oversigt over både kvalitet af interaktioner og kvalitet
51 af relationer. Artiklen bruges dermed også til at argumenterer for, at pædagogerne skal holde fokus
både hvad angår kvalitet af interaktioner og kvalitet af relationer, for at kunne løfte kvaliteten i
dagtilbuddet.
Forfatter:
Persson, S.
Titel:
Forskning om villkor för yngre barns lärande i förskola, förskoleklass, och fritidshem.
Kilde:
Stockholm: Vetenskapsrådet, 2008.
Abstract:
På baggrund af svensk forskning fra 1990-2007 kortlægger og analyserer studiet betingelserne for børns
læring i dagtilbud, børnehaveklasse og fritidsordning. Læring forstås bredt, og kortlægningen dækker
studier af børn som lærende, læreprocesser og læringens genstand i deres institutionelle, historiske og
sociale kontekst. Studiet fokuserer desuden på betydningen af at dagtilbud og fritidsordninger er
frivillige, mens skolen er obligatorisk. Den største del af den gennemgåede forskning har et kvalitativt
design og studerer få institutioner. Teorier og teoriudvikling fra forskningen har samlet set et
pluralistisk perspektiv. Der peges på tre forhold der har betydning for børns læring: 1) institutionens
placering i uddannelsessystemet, 2) de institutionelle og historiske traditioner som påvirker
pædagogers/læreres praksis, 3) den samfundsmæssige funktion og status institutionen har.
Metode:
Kortlægning, Kvalitativt studie
Forfatter:
Pramling Samuelsson, I & Carlsson, M A.
Titel:
The Playing Learning Child: Towards a pedagogy of early childhood.
Kilde:
Scandinavian Journal of Educational Research 52 (6) p. 623-641, Sweden, 2008.
Abstract:
From children’s own perspective, play and learning are not always separate in practices during early
years. The purpose of this article is, first, to scrutinise the background and character of early years
education in terms of play and learning. Second, to elaborate the findings of several years of research
about children’s learning in preschool related to the curriculum of early years education and, finally, to
52 propose a sustainable pedagogy for the future, which does not separate play from learning but draws
upon the similarities in character in order to promote creativity in future generations. Introducing the
notions of act and object of learning and play (by act is meant how children play and learn and with the
object is meant what children play and learn) the authors chisel out an alternative early childhood
education approach, here called developmental pedagogy, based on recent research in the field of play
and learning, but also related to earlier approaches to early education.
Metode:
Kvalitativt studie, Kortlægning
Forfatter:
Seland, M.
Titel:
Det moderne barn og den fleksible barnehagen en etnografisk studie av barnehagens hverdagsliv i lys av nyere diskurser og
kommunal virkelighet.
Kilde:
Trondheim: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Norsk senter for barneforskning, 2009.
Abstract:
Dette handler blant annet om konsernorganisering med stram økonomistyring, lederavtaler og
målstyring (New Public Management). Mange steder i landet bygges i dag nye barnehager med nye,
såkalt fleksible løsninger hva gjelder barnegruppens størrelse, rom og personal. Studien argumenterer
for at denne type baseorganiserte /avdelingsløse barnehager kan sees som en materialisering av
diskurser om fleksibilitet, valgfrihet og læring, og som en del av en økonomisk rasjonalitet. Målet med
studien er, gjennom et lengre etnografisk feltarbeid, å undersøke hvordan hverdagslivet for barn og
ansatte i en kommunal, baseorganisert barnehage vil kunne utformes og oppleves. Og på hvilke måter
manøvrerer de ansatte i dette komplekse landskapet, samtidig som de skal yte omsorg til det enkelte
barn innenfor en institusjonell kontekst?
Metode:
Kvalitativt studie, Etnografisk studie, Dokumentstudie, Diskursanalyse.
Forfatter:
Sheridan, S.
Titel:
Dimension of Pedagogical Quality in Preschool.
Kilde:
53 International Journal of Early Years Education, 15(2), 197-217, 2007.
Abstract:
Formålet med studiet er at beskrive kvalitetsbegrebet i dagtilbud. I studiet undersøges det hvordan fire
dimensioner af pædagogisk kvalitet (den samfundsmæssige kontekst, barnet, læreren og
læringskonteksten) kan bruges i forbindelse med evaluering. Forfatteren evaluerer i denne artikel børns
muligheder for deltagelse og indflydelse i dagtilbud på baggrund af disse fire dimensioner. Resultatet
tydeliggør kompleksiteten i begrebet pædagogisk kvalitet og hvordan denne konstitueres i interaktionen
mellem forskellige aspekter af menneskelige og materielle resurser. For at få et fyldestgørende indblik i
pædagogisk kvalitet er det nødvendigt at studere det samme aspekt og fænomen og de samme
situationer fra mere end ét perspektiv ad gangen.
Metode:
Kvalitativt studie, Kvantitativt studie
Forfatter:
Sheridan, S.
Titel:
Discerning Pedagogical Quality in Preschool.
Kilde:
Scandinavian Journal of Educational Research, vol. 53 (1), 2009. Issue 3, p. 245-261 (16pp)
Abstract:
The aim of this article is to initiate a change of view on quality that goes beyond assumed
dichotomies of subjectivity and objectivity. In the view presented here, pedagogical
quality is seen as an educational phenomenon of “sustainable dynamism,” that is a
phenomenon that has structural characteristics and is culturally sensitive. The underlying
assumption is that quality cannot be assessed and improved without an understanding of
its constitution and meaning. The ecological framework presented in this article demonstrates how
quality can be discerned as dimensions and aspects through a meta-­‐analytical process of deconstruction
and reconstruction based on four empirical studies in early childhood education. From this analytical
process a dynamic, cultural, and contextual sensitive definition of the structural constitution of
pedagogical quality emerged, helping to identify characteristics of quality in preschool.
Forfatter:
54 Sheridan, S; Pramling Samuelsson, I & Johansson, E.
Titel:
Barns tidiga lärande. Resultatdialog.
Kilde:
Stockholm: Vetenskapsrådet, 2008.
Abstract:
Studiet har til formål at undersøge hvordan forskellige læringsrammer i det daglige pædagogiske arbejde
i børnehaven påvirker børns evner og erfaringer. Resultaterne peger på at der sker store ændringer i
børns evne til at gøre sig erfaringer og deltage i forskellige opgaver i løbet af deres tre første år.
Herudover viser studiet at der er en positiv sammenhæng mellem børnehavens generelle kvalitet og
børns evner og færdigheder i forhold til problemløsning og deltagelse i det pædagogiske arbejde.
Metode:
Kvalitativt studie, Kvantitativt studie, Views studie.
Forfatter:
Sheridan, S., Giota, J., Han, Y.-M., & Kwon, J.-Y.
Titel:
A Cross-Cultural Study of Preschool Quality in South Korea and Sweden: ECERS Evaluations.
Kilde:
Early Childhood Research Quarterly, 24(2), 142-156, 2009.
Abstract:
The aim of the study is to explore cross-cultural similarities and differences in preschool quality in
South Korean and Swedish preschools as measured by two national adaptations of the Early Childhood
Environment Rating Scale (ECERS). The approach adopted is that cross-cultural comparisons of
preschool quality are both achievable and of great importance to researchers as well as policy-makers,
educators, teachers and parents. The results indicate that Swedish childcare programs rate higher on the
entire ECERS and all of the individual subscales. The similarities and differences in preschool quality
are interpreted within the socio-cultural context of each country and the respective pedagogical goals
for preschools.
Metode:
Kvantitativt studie, Komparativ analyse.
Forfatter:
55 Sheridan, S., Williams, P. & Sandberg, A.
Titel:
Systematic Quality Work in Preschool.
Kilde:
International Journal of Early Childhood, vol. 45, no. 1/2013, p. 123-150 (28pp)
Abstract:
The purpose of this study was to investigate the meaning that Swedish preschool teachers ascribe to
systematic quality work. In Sweden, all preschools are required to work systematically with quality
issues. This involves several interdependent steps that follow each other in a specific order. Although
the concept of systematic quality work might be novel, the practice of following up, documenting, and
evaluating preschool activities has a long tradition as means of discovering whether and in what ways
preschool has contributed to children's learning and what children have learnt by being there. The
study, which was performed in Sweden, is based on interactionist perspectives and draws on
Bronfenbrenner's ecological systems theory and a critical ecology of the early childhood profession.
Forfatter:
Signert, K.
Titel:
Variation och invarians i Maria Montessoris sinnestränande materiel.
Kilde:
Göteborg: Acta universitatis Gothoburgensis, 2012.
Abstract:
The purpose of this study was to analyze the Montessori pedagogy with the objective to theoretically
describe and explain the Montessori pedagogical method. The aim has been to find an answer to what
still makes the Montessori pedagogy, after more than one hundred years, successfully spread to schools
all over the world. Using older and newer theory formations, primarily a number of variation theoretical
concepts, empirical data of small children using Montessori material were analysed. Maria Montessori
was a child of her time, and not alone in her aspirations. She made use of many of the current events
and ideas, and transformed them into her own. The pedagogical methods that Montessori developed,
when she met intellectually challenged, under stimulated children in the hospital, came about at a time
when measures for these children were discussed from a medical and educational perspective.
56 Forfatter:
Sunnevåg, A.-K. (Red.)
Titel:
Barnehagen som læringsmiljø og danningsarena: en artikkelsamling om forsknings- og utviklingsarbeid i 17 barnehager i
Hedmark.
Kilde:
Høgskolen i Hedmark, Norway, 2012.
Abstract:
Denne rapporten omhandler forsknings- og utviklingsarbeidet «Barnehagen som læringsmiljø og
danningsarena». Hensikten med prosjektet har vært å utvikle kunnskap som kunne danne grunnlag for
god kvalitativ praksis i barnehagen. I arbeidet skulle barn sees på som aktive deltakere med muligheter
for innflytelse i barnehagen. Det er gjennomført en nettbasert kartleggingsundersøkelse for å få fram
barns opplevelser og erfaringer fra barnehagen. Resultatene viser at barn kan betraktes som troverdige
informanter ved at det er en god sammenheng i måten de besvarer de ulike spørsmålene. Vi kan si at
barn svarer på en måte som gjør at de er til å stole på, og derfor kan denne type kartlegginger gi barn
nye muligheter til medvirkning i barnehagen. De direkte resultatene fra undersøkelsen viser at det er
store variasjoner i barn egne vurderinger av sin situasjon i barnehage.
Forfatter:
Svensson, A. S.
Titel:
Den pedagogiska samlingen i förskoleklassen. Barns olika sätt att erfara och hantera svårigheter.
Kilde:
Göteborg: Institutionen för pedagogik och didaktik, Göteborgs universitet, 2009.
Abstract:
Studiens syfte är att studera barns olika sätt att erfara och hantera svårigheter inom förskoleklassens
pedagogiska samling. Undersökningen har som mål att öka förståelsen för barns handlande i en
situation som för dem erfars som svår eller en svårighet. Frågor som sökes svar på är; vad erfar barn
som svårigheter i den pedagogiska samlingen? Hur hanterar barn dessa svårigheter? Hur handlar barn
för att komma ur svårigheter? Hur handlar lärare för att hjälpa barn ur svårigheter? Studiens teoretiska
utgångspunkter är den utvecklings¬pedagogiska teorin, det kommunikativt relationsinriktade
perspektivet samt den symboliska interaktionismen. Inom ramen för de olika teoretiska
utgångspunkterna används ett antal centrala begrepp som analytiska redskap vid analys, tolkning och
beskrivning av data. Inom den utvecklingspedagogiska teorin är fokus på vad och hur aspekten i barns
erfarande av svårigheter med ett temainnehåll/uppgift i den pedagogiska samlingen.
57 Forfatter:
Synodi, E.
Titel:
Play in the kindergarten: The case of Norway, Sweden, New Zealand and Japan.
Kilde:
International Journal of Early Years Education, 18(3), 185-200, 2010.
Abstract:
Formålet med studiet er at undersøge om og i hvilket omfang ’pædagogik om leg’ optræder i de
pædagogiske læreplaner for børnehaven i henholdsvis Norge, Sverige, Japan og New Zealand, idet
læreplanerne afspejler hvilke forventninger der fra statens side er til leg i børnehaven. Landene er
udvalgt fordi de alle har en tradition for leg i børnehaven og har underskrevet FN’s børnekonvention
om børns ret til leg. Desuden finder forskeren det relevant at sammenligne på tværs af geografi og
kultur. Ifølge forfatteren indbefatter en pædagogik om leg at leg og pædagogik fremtræder som et
sammenhængende fænomen, og at der brydes med forestillingen om leg og læring som dikotomiske
størrelser.
Forfatter:
Thörner, A.
Titel:
Att vara sex år och gå i förskoleklass.
Kilde:
Borås: Institutionen för pædagogik, Högskolan i Borås, Sweden, 2007.
Abstract:
Studiet undersøger og beskriver hvordan fysiske og sociale betingelser materialiseres i integrerede
aktiviteter i børnehaveklassens klasseværelse. De fysiske rammer er fleksible. På begge skoler benyttes
rammerne om morgenen til uddannelsesmæssige aktiviteter, mens eftermiddagen på den ene skole er
domineret af legeaktiviteter. Forfatteren finder at de fysiske betingelser afgør hvilken grad af fleksibilitet
mellem læringsaktiviteter og legeaktiviteter der er mulighed for på den enkelte skole i løbet af
skoledagen.
Metode:
Casestudie, Kvalitativt studie.
58 Forfatter:
Vassenden, A., Thygesen, J., Bayer, S. B., Alvestad, M. & Abrahamsen, G. R.
Titel:
Barnehagenes organisering og strukturelle faktorers betydning for kvalitet.
Kilde:
Stavanger: IRIS.175, 2011.
Abstract:
Formålet med undersøgelsen er at studere, hvordan forskellige strukturelle faktorer og forskellige
former for organisering af dagtilbud virker ind på kvaliteten i dagtilbuddene. Dagtilbuddenes størrelser
og organisering er centrale baggrundsfaktorer i analysen af udvalgte kvalitetsindikatorer, såsom antal
børn per ansat, personalets uddannelse og personalets stabilitet. Undersøgelsen giver et komplekst og
sammensat billede af, hvordan kvalitet varetages i dagtilbud med forskellig organisering og størrelse.
Undersøgelsen viser, at personalet og lederne i større dagtilbud oftere end i små dagtilbud har relevant
efteruddannelse. Samtidig forholder personalet i store dagtilbud sig til flere børn om dagen end
personalet i små dagtilbud, hvor der i højere grad er et stabilt personale.
Metode:
Kvantitativt studie, Kvalitativt studie.
Forfatter:
Westberg, J.
Titel:
Förskolepedagogikens framväxt: Pedagogisk förändring och dess förutsättningar, ca 1835-1945.
Kilde:
Uppsala: Uppsala Universitet, Sweden, 2008.
Abstract:
Föreliggande avhandling är ett bidrag till studiet av pedagogisk förändring och dess villkor. Under
1800-talets andra och 1900-talets första hälft genomgick de svenska förskolorna en genomgripande
omvandling när deras verksamhet förändrades från undervisning till förskolepedagogik. Denna
förändring analyseras i föreliggande studie med utgångspunkt från en jämförelsevis lång tidsperiod, ett
organisationshistoriskt perspektiv och arkivmaterial bevarat från 44 förskolesällskap. I fokus står tre
förskoleformer: småbarnsskolor, barnkrubbor och barnträdgårdar. Eftersom dessa förskolor var
organiserades av filantropiska organisationer är avhandlingens resultat även av filantropihistoriskt
intresse. Förskolepedagogiken etablerades genom en urvals- och anpassningsprocess.
Småbarnsskolorna lades ned eller förändrade sin verksamhet genom att inte längre undervisa barnen.
59 Forfatter:
Wildenger, L. K. & McIntyre, L. L.
Titel:
Investigating the Relation between Kindergarten Preparation and Child Socio-Behavioral School
Outcomes.
Kilde:
Early Childhood Education Journal, vol. 40, no. 3/2012, p. 169-176 (8pp)
Abstract:
Despite the fact that early school experiences impact educational trajectories, few empirical studies
investigate the effect of kindergarten preparation variables on child outcomes. The primary purpose of
this study was to investigate the relation between kindergarten preparation variables, including early
education experiences and family involvement in preparation activities, and children's socio-behavioral
outcomes in kindergarten. Kindergarten preparation variables, particularly early education experience,
significantly predicted kindergarten student-teacher relationship quality and school problem behavior,
after accounting for the effects of district locale, family socio-economic status, and parent-reported
problem behavior. The importance of preparation activities for supporting child socio-behavioral
adjustment in kindergarten is discussed.
Forfatter:
Winsvold, A
Titel:
Kvalitet og kvantitet. Kvalitet i en barnehagesektor i sterk vekst.
Kilde:
Oslo: NOVA, 2009.
Abstract:
Denne undersøgelse er den tredje i rækken om kvalitet i norske børnehaver. Det norske
Kunnskapsdepartementet ønsker at kortlægge og opdatere viden om hvordan kvalitetsarbejdet i
børnehaverne har udviklet sig. Undersøgelsen viser bl.a. at ledelsen er den mest stabile arbejdskraft,
særligt i små børnehaver. 90 % af lederne er kvinder, og 92 % er uddannet som pædagoger. I ni af ti
børnehaver finder medarbejdersamtaler sted mindst én gang årligt. Otte af ti børnehaver har interne
oplæringstiltag. Omkring halvdelen af institutionerne har eget oplæringsbudget. Siden undersøgelsen i
2004 er fagområdet kommunikation, sprog og tekst kommet på dagsordenen i de fleste børnehaver.
60 Børnehaverne har i høj og stigende grad indført rutiner til at informere nye børn, deres forældre samt
nyansatte.
Metode:
Kvantitativt studie
Forfatter:
Winther-Lindqvist, D. A.
Titel:
Skal vi lege? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven.
Kilde:
København: Frydenlund, 2006.
Abstract:
Formålet med studiet er at undersøge børns lege, herunder hvorfor lege er vigtige for børns hverdagsliv
i børnehaven. Bogen introducerer psykologiske legeteorier vedrørende magtspil, rollespil og
ligeværdighed og forholdet mellem børns reale og symbolske identitet i legen. På baggrund af dette
præsenteres teorien om fantasigruppeleg. Det konkluderes at legen ikke kun er sjov og uproblematisk
for børnene, men også er en alvorlig aktivitet, da den påvirker deres relationer, identitet og fællesskab.
Der gives bud på hvordan teorien om fantasigruppeleg skal benyttes i en pædagogisk praksis.
Gruppeperspektivet på legen er frugtbart i forhold til legens mere alvorlige sider. Børnene viser sig for
hinanden som virkelige mennesker når de leger igennem roller og centrumnære og perifere positioner.
Metode:
Etnografisk studie, Kvalitativt studie
Forfatter:
Winther-Lindqvist, D. A.
Titel:
Children´s development of social identity in transitions.
Kilde:
København: Institut for Psykologi, KU, Danmark, 2009.
Abstract:
Afhandlingen undersøger børns udvikling af social identitet i overgangsperioder hvor de skifter fra én
offentlig institution til en anden. Afhandlingen består af fire artikler hvoraf tre af artiklerne omhandler
børn i daginstitution. Såvel de 5-6-årige som de 12-13-årige børn er både refleksive og urefleksive i
61 overgangens forberedende fase. Børn fra begge aldersgrupper forhandler deres og andres identiteter
gennem det der opfattes som passende aktiviteter og relationer i forhold til alder, køn og institutionel
ramme. Begge aldersgrupper oplever uventede, krævende omstændigheder i overgangens aktualisering
og reagerer på disse ved at accentuere deres personlige deltagelsesmåder, resurser og sociale strategier,
også selvom der er et udviklingspres for at de skal forandre disse.
Metode:
Kvalitativt studie, Etnografisk studie
Forfatter:
Zachrisson, H. D., Nærde, A., Janson, H. & Ogden, T.
Titel:
Atferd og sosial kompetanse i barnehagen hos 2-åringer sett i lys av barnehagefaktorer og tidlig utvikling.
Kilde:
Oslo: Atferdssenteret, 2011.
Abstract:
Formålet med rapporten er at beskrive adfærd og sociale kompetencer hos toårige børn i dagtilbud i
lyset af udvalgte familieforhold, egenskaber hos barnet og størrelsen på børnegruppen i dagtilbuddet og
alderssammensætningen i denne. Rapporten præsenterer de første resultater af projektet Barns sosiale
utvikling. Undersøgelsen viser, at jo yngre børn er, når de starter i dagtilbud, jo mere aggressiv samt
trodsig og normbrydende adfærd udviser de i dagtilbuddet, samtidig med at de udviser en højere grad af
social kompetence. Et andet resultat er, at børn i grupper, hvor det ældste barn er tre år eller yngre,
udviser højere grad af trods og normbrydning såvel som social kompetence sammenlignet med børn i
barnegrupper, hvor børnene er ældre end tre år.
Metode:
Kvantitativt studie, Længdesnitsstudie.
Medvirken
Forfatter:
Bratterud, Å., Sandseter, E.B.H. & Seland, M.
Titel:
Barns trivsel og medvirkning i banehagen: barn, foreldre og ansattes perspektiver. Rapport 21/2012.
62 Kilde:
Skriftserien til Barnevernets utviklingssenter Midt-Norge. Barnevernets utviklingssenter. Trondheim:
NTNU Samfunnsforskning AS.253, 2012.
Abstract:
På oppdrag fra Kunnskapsdepartementet har NTNU Samfunnsforskning ved Barnevernets
utviklingssenter i samarbeid med Dronning Mauds minne høgskolen for førskolelærerutdanning
gjennomført en undersøkelse av barn, foreldre og ansattes opp levelse av medvirkning og trivsel i
barnehagen, og hvordan dette eventuelt henger sammen med ulike forståelser av barnehage kvalitet.
Målet med undersøkelsen var å finne ut mer om hvilke faktorer som bidrar til å skape trivsel og
mistrivsel hos barn i barnehagen, å få mer kunnskap om foreldrenes medvirkning og involvering og
hvordan barnehageansatte arbeider med tilrette legging og vurdering av trivsel og medvirkning.
Forfatter:
Craft, A., McConnon, L. & Matthews, A.
Titel:
Child-Initiated Play and Professional Creativity: Enabling Four-Year-Olds' Possibility Thinking.
Kilde:
Thinking Skills and Creativity, vol. 7, no. 1/2012, p. 48-61 (14pp)
Abstract:
Given enormous global challenges, alongside nurturing children's creativity, professional creativity has
perhaps never been more vital. This paper considers how a small, qualitative, co-participative study in
an inner city children's centre, explored practitioner perspectives and practice related to creativity
understood as possibility thinking. This research builds on previous studies that have documented
possibility thinking and analyses the nature of possibility thinking manifest in child-initiated immersive
play triggered by practitioner-placed provocations, and pedagogical strategies which foster this.
Forfatter:
Grindheim, L. T.
Titel:
Barnefellesskap som demokratisk danningsarena.
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, vol. 4, no. 2, 2011.
63 Abstract:
Children’s formal right to participate in the formation of their everyday life in Norwegian
kindergartens, has led to several discussions of democracy connected to young children in
kindergartens. This article represents an element in these discussions, based on experiences from
fieldwork in a Norwegian Kindergarten. The main focus is the playful community of peers and what
negotiation of participation is related to, in this community. Four observations of children’s negotiation
of participation provide the content and the structure of the article. The aim is to reveal the
problematic and various ways children are constructers and also being constructed as citizens in their
community of peers.
Forfatter:
Harcourt, D. & Mazzoni, V.
Titel:
Standpoints on Quality: Listening to Children in Verona, Italy.
Kilde:
Australasian Journal of Early Childhood, vol. 37, no. 2/2012, p. 19-26 (8pp)
Abstract:
Conducted in the context of early childhood education in Verona, Italy, this study offers children's
views of quality in two early childhood classrooms. Informed by the participation mandates of the
"United Nations Convention on the Rights of the Child" (UN, 1989) and a sociological
conceptualisation of child competences (Mayall, 2002; Smith, 2007), the research methodology draws
on the mosaic approach (Clark & Moss, 2001) whereby children's photography, mapping and
conversations were used to represent indices of the quality of their early childhood settings. The data in
this study was generated with the understanding that young children are competent to articulate their
ideas by using a range of symbolic literacies. The children formed opinions about their prior-to-school
experience, particularly about their teachers, and gave a clear and articulate indication of what
constitutes good quality. The findings point to the importance young children place on their
relationships with their teachers, and the moral, ethical and social justice implications. In conclusion,
the study calls for those engaged with children, particularly teachers, to take affirmative action on
children's contributions to our understanding of quality.
Forfatter:
Hreinsdottir, A. M. & Davidsdottir, S.
Titel:
64 Deliberative Democratic Evaluation in Preschools.
Kilde:
Scandinavian Journal of Educational Research, vol. 56, no.5/2012, p. 519-537 (19pp)
Abstract:
In this study, the merit of using deliberative democratic evaluations is studied in light of ten questions
asked by House and Howe, which defined the approach and raise issues of interests, representation,
and choice of stakeholders, power balances and procedures for controlling them, participation,
reflection and deliberation. Suggestions by Clark and Moss for using a mosaic approach were followed.
This indicates, when listening to children, many fragments integrate into a whole picture. The emphasis
here was on listening to children's views and defining values and evaluation criteria so that they reflect
our definition of childhood and quality of childcare. Children had other priorities than parents and staff
in some instances, for example regarding length of stay and autonomy. Greene's issues of power, core
matters, and biases were utilized for reflection on issues.
Forfatter:
Karlsson, R.
Titel:
Demokratiska värden i förskolebarns vardag.
Kilde:
Göteborg: Institutionen för pedagogik och didaktik, Göteborgs universitet, 2009.
Abstract:
The theme of this thesis is democratic values in pre-school and how these are revealed in the children’s
relations in that setting. It describes what the children take responsibility for and how they do it; how they
demonstrate care in the sense of consideration, and what they show respect for and how they show it. The study was
carried out within the framework of the state pre-school as portrayed in two pre-school departments in a
municipality in western Sweden. The daily activity was followed in two pre-school groups comprising
children aged 3-6 years, among which field studies were carried out over a total of 36 weeks.
Observations focusing on the children’s behaviour and their communication both with each other and
the teachers, made with the help of an open research protocol, audio-recordings and diary notes,
resulted in descriptive field records, which were analysed in four stages.
Forfatter:
Löfdahl, A., & Hägglund, S.
Titel:
65 Spaces of Participation in Pre-School: Arenas for Establishing Power Orders.
Kilde:
Early online, 21(5), 2007.
Abstract:
Dette studies formål er at undersøge arenaer for deltagelse i børnehaven. Studiet fokuserer på hvordan
børnehavebørn deler viden om løbende konstruktioner af sociale mønstre. Studiet undersøger børns
sociale mønstre på tidspunkter hvor de sidder i rundkreds i børnehaven og hvilke sociale mønstre der
fremkommer når børn skal vælge en ven. Undersøgelsen viser hvordan børns fælles viden om social
status og social differentiering i den gruppe de er deltagere i, blev styrket og bekræftet gennem en
traditionel lærerstyret rundkredsleg hvor børnene på skift skulle vælge en kammerat.
Forfatter:
Murray, J.
Titel:
Young Children's Explorations: Young Children's Research?
Kilde:
Early Child Development and Care, vol. 182, no.9/2012, p. 1209-1225 (17pp)
Abstract:
"Exploration" is recognised as research behaviour; anecdotally, as an early years' teacher, I witnessed
many young children exploring. However, young children's self-initiated explorations are rarely
regarded as research by adult researchers and policy-makers. The exclusion of young children's
autonomous explorations from recognition as research conflicts with "new sociology" perspectives
positioning children as social actors. Findings indicate that in settings where "free-flow" play
characterised practice, four- to five-year-old children engaged in exploration, but its quality was affected
by several factors, including variable levels of children's autonomy. Seven- to eight-year-old children in
a teacher-directed setting explored less than the four- to five-year-old children, but were frequently
observed "off-task", pursuing self-initiated explorations.
Forfatter:
Venninen, T., Leinonen, J., Lipponen, L. & Ojala, M.
Titel:
Supporting Children's Participation in Finnish Child Care Centers.
66 Kilde:
Early Childhood Education Journal, vol. 42 (1), 2014. Issue 3, p. 211-218 (7pp)
Abstract:
Children’s participation in the early childhood education context is a multidimensional issue and
educators have a significant role in enhancing participation. In this paper, we focus on the existing
challenges to children’s participation and the ways that child care educators can work as teams to meet
those challenges. The data were collected with a questionnaire from 1,114 child care teams working in
the Helsinki metropolitan area. These teams consisted of almost 4,000 educators who took care of
almost 20,000 children. Through ESEM factor analysis, the variables were organized into five factors:
Adult–Child Ratios, Professional Skills; Managing Work; Work Practices and Special Needs. The team
members felt they had a varying impact on the different challenges: highest on professional skills and
managing work and lowest on Adult-Child Ratios. The results offer material for reflecting on practices
in early childhood education especially when children’s participation must be developed.
Forfatter:
Westlund, K.
Titel:
Pedagogers Arbete med Förskolebarns inflytande. En demokratididaktisk studie.
Kilde:
Malmö: Malmö Högskola, 2011.
Abstract:
Det overordnede formål med afhandlingen er at undersøge pædagogers arbejde med børns indflydelse.
Mere specifikt er hensigten med afhandlingen at udføre en konkret beskrivelse af, hvordan
pædagogerne arbejder med børnenes indflydelse, og på baggrund af denne beskrivelse at analysere og
problematisere dette arbejde. Studiet viser konkrete eksempler på, hvordan pædagoger arbejder med
børns indflydelse ved at lade børnene vælge aktiviteter og deltage i planlægningen af dem, vælge
legekammerater, vælge, hvilke bøger der skal læses, ved indflydelse på løsninger af problemer og
konflikter, samt tage ansvar for det fysiske miljø. Det er forfatterens hensigt, at studiet kan åbne op for
diskussioner i dagtilbud om, hvordan der kan arbejdes med børns indflydelse.
Forfatter:
Ødegaard, E.E.
Titel:
Meningsskaping i barnehagen: innhold og bruk av barns og voksnes samtalefortellinger.
67 Kilde:
Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis. 2007.
Abstract:
Formålet med den pedagogiske kulturstudien Meningsskaping i barnehagen – toåringers innflytelse på
barnehagens innhold er å kunne beskrive og identifisere aktuelle dilemmaer for førskolelærere som
arbeider i barnehagen. Små barns innflytelse på barnehagens innhold er aktualisert gjennom den nye
rammeplanen. Utfordringene for pedagogisk praksis er ekstra store når barna er så små at de utrykker
sin vilje og meninger i ytringer og gester. Barnehagens innhold studeres gjennom fortellinger som blir til
under måltider og i lek. Samtalefortellinger blir utforsket som pedagogisk redskap for å gripe små barns
perspektiver og handlingsrom. Avhandlingen bidrar til å nyansere forestillinger om at førskolelærere har
makt og kontroll over barnehagens innhold. Rom for gjentatte og varierte initiativer til lek og
fortellinger ser ut til å gi barn innflytelse. Når barn tar initiativ til å fortelle, handler det om alvorlige
temaer som savn, sinne, redsel og lyst.
Læringsmål 2) Forfatter:
Bratterud, Å. & Emilsen, K.
Titel:
”Små barns rett til beskyttelse. Utvikling av tiltak for å styrke barnehageansattes kompetanse om vold og overgrep mot
små barn”.
Kilde:
Trondheim: Barnevernets utviklingssenter, 2011.
Abstract:
Hovedtema for prosjektet er barns rett til beskyttelse og barnehageansatte sin rolle i å beskytte barn
mot vold og overgrep. I prosjektets første fase søktes kunnskap om kompetansen blant
barnehageansatte i å oppdage omsorgs- svikt mot barn og å vite hvordan de skal forholde seg ved
mistanke om at barn utsettes for ulike former for svikt i omsorgen. På bakgrunn av kartleggingen
utviklet vi målrettede tiltak, for å øke kompetansen blant barnehageansatte og førskolelærerstudenter.
Det er stort behov for og ønske om økt kompetanse om vold og overgrep blant barnehageansatte.
Rundt 75 % opp- lever at de ikke har tilstrekkelig kompetanse på området. Dette til tross for at
majoriteten føler seg sikker på hvilke tegn og signal de skal se etter ved bekymring for om barn utsettes
for vold og overgrep.
68 Forfatter:
Dahlbeck, J.
Titel:
On Childhood and the Good Will: Thoughts on Ethics and Early Childhood Education.
Kilde:
Malmö Studies in Educational Sciences No. 65, Dissertation in the National Research School of
Childhood, Learning and Didactics No. 2. Malmö: Faculty of Education and Society, Malmö
University, 2012.
Abstract:
Formålet med dette studie er at undersøge, hvordan etiske principper bliver forstået og anvendt i
pædagogiske sammenhænge. Studiet har et særligt fokus på dagtilbud og bæredygtig udvikling.
Forskeren ønsker at diskutere sammenhænge mellem etiske principper og individuelle handlinger, samt
hvordan disse sammenhænge kan siges at fungere som ramme for forståelsen og anvendelsen af etik i
konkrete pædagogiske situationer. Derudover ønsker forfatteren at problematisere betingelserne for,
hvordan etik forstås og anvendes ved at undersøge empiriske eksempler på forstyrrelser i relationen
mellem etiske principper og dets individualisering.
Forfatter:
Helgesen, M. B.
Titel:
Mobbing i barnehagen: En studie av mobbing som strategisk maktutøvelse blant førskolebarn.
Kilde:
Finnmark: Høgskolen i Finnmark, Avdeling for pedagogiske og humanistiske fag, 2006.
Abstract:
Formålet med studiet er at undersøge hvordan mobning konstitueres og kommer til syne gennem de
dominerende diskurser i en daginstitution. Studiet fokuserer på legesituationer for at belyse hvilke
dominerende diskurser der optræder og konstituerer en praksis hvor mobningen kan finde sted. Studiet
søger svar på spørgsmålet: ’Hvordan skaber magtudøvelse i leg mobning, og hvilke konsekvenser har
det for de involverede?’ Studiets teoretiske grundlag er Michel Foucaults diskursteori og Michel
Croziers teori om strategianalyse. Studiet viser at leg kan karakteriseres ved at børn hele tiden
forhandler frem og tilbage om legens indhold og regler. Børnene forhandler ved at give og tage imod
forslag til indholdet i legen.
Forfatter:
69 Johansson, E.
Titel:
Rätt till delad värld – etiska upptäckter och dilemman i barns lek. In Barns lek – makt och möjligheter (pp. 45-58).
Kilde:
Stockholm: Stockholm universitetet, 2007.
Abstract:
Studiets formål er at frembringe viden om etiske aftaler mellem små børn i børnehaven ved at
undersøge hvordan etiske værdier og normer opleves og udtrykkes i børns interaktion i børnehaven.
Studiet undersøger bl.a. hvordan børn forholder sig til værdier som rettigheder, retfærdighed, magt og
omsorg, hvilken relation der er mellem værdier og læring, samt hvilke etiske værdier der er
dominerende i børnehaven, og hvordan børn påvirker disse. Undersøgelsen viser at børn i børnehaven
forsvarer, forhandler og udtrykker etiske værdier som eksempelvis rettigheder og hensyn til andre. Bl.a.
forhandler børnene og laver etiske aftaler om hvordan legen skal foregå. I disse forhandlinger spiller
magt og køn en rolle.
Metode:
Casestudie, Kvalitativt studie
Forfatter:
Kamstrup Knudsen, R., Kampmann, J. & Lindberg, S.
Titel:
Fri for Mobberi. Delrapport 1, 2 og 3.
Kilde:
Roskilde: Roskilde Universitetscenter, 2008.
Abstract:
Denne rapport er en ud af flere delrapporter fra Roskilde Universitetscenter om interventionsprojektet
Fri for mobberi. Fri for mobberi er udviklet af Red Barnet og gennemføres som et pilotprojekt i
samarbejde med tre kommuner: Århus, Kolding og Gentofte. I hver kommune deltager én skole samt
2-3 børnehaver, som i projektperioden afprøver en række redskaber med formålet at forebygge
mobning. Projektet er rettet mod de 3 – 8-årige, og er det første af sin art i Danmark, idet forebyggelse
af mobning tidligere primært har været rettet mod de lidt ældre børn. En gruppe forskere fra Roskilde
Universitetscenters følger projektet fra start til slut og beskriver projektets implementering, udvikling og
resultater i en række rapporter, som udkommer tre gange i løbet af projektforløbet. Nærværende
rapport gør status for projektet godt midtvejs i forløbet.
Forfatter:
70 Nilsen, T.D. (2012b).
Titel:
Barnehagen kultur for læring om religioner og livssyn? I: T. Vist & M. Alvestad (Red.): Læringskulturer
i barnehagen. Flerfaglige forskningsperspektiver (239-260).
Kilde:
Cappelen Damm Akademisk, 2012b .
Abstract:
The childs experience with religion and culture is important for the child. This article shows how the
Norwegian kindergartens discus the meaning of religion and culture, and the understanding of a secula
world-view.
A discussion on the role of religion and secular worldviews in Norwegian kindergartens, with emphasis
on official legal documents and a quantitative exploration on use of narratives in kindergartens.
Forfatter:
Persson, L.
Titel:
Pedagogerna och demokratin: En rättssociologisk studie av pedagogers arbete med demokratiutveckling.
Kilde:
Lund: Lund University. Sociology of law, 33, 2010.
Abstract:
Avhandlingens syfte är att undersöka hur pedagogerna hanterar detta demokratiuppdrag och hur de
påverkas av sociala krafter på olika nivåer. Demokratibegreppet är öppet för olika tolkningar. Inom
utbildningsväsendet tolkas demokrati brett och handlar inte enbart om beslutsfattande och politik utan
omfattar, i en tradition från John Dewey, även samhälleliga livsformer i stort. Begreppet erkännande
har utvecklats av författare som Nancy Fraser, Axel Honneth och Paul Ricoeur på ett sätt som fungerar
väl för analys av demokratiprocesser inom utbildning. Basil Bernsteins modell för rättigheter i
pedagogik är en annan användbar teoretisk grund till synen på demokratibegreppet i undervisning.
Relationen mellan mänskligt handlande och lagen är det centrala fältet för studier inom rättssociologi.
Forfatter:
Taguchi, H L.
Titel:
71 An "Ethics of resistance" challenges taken-for-granted ideas in Swedish early childhood education.
Kilde:
International Journal of Educational Research 47 (5) p. 270-282, 2008.
Abstract:
In the present action research project, three teachers and the researcher engaged in a series of meetings
to analyze children's drawings from several different theoretical perspectives, or "readings." Using two
interrelated processes, deconstructive talks and an ethic of resistance, the teachers purposefully sought
to recognize and challenge the taken-for-granted ideas, biases, hidden agendas, and theoretical
discourses that informed their daily teaching practices. Within a feminist post-structural framework,
discourse analysis was conducted on transcripts of these meetings. The study illustrates how
deconstructive talks and an ethic of resistance enhanced the teachers' awareness of multiple theoretical
perspectives, as well as their understanding of how their own assumptions and values can impact
children's learning. Ultimately, the teachers realized that their biases resulted in inequities, including
gendered inequities, in their evaluations of the children's work.
Forfatter:
Østrem, S.
Titel:
Verdibasert formål eller vilkårlige detaljmål?
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, vol. 3, no. 3, 2010.
Abstract:
The national objectives of Norwegian kindergartens are based on fundamental ethical values. The
kindergarten is expected to take care of the children’s need for care and play and also to support their
learning, their “Bildung” and their general development. This article discusses whether this main
objective may be forgotten, while activities in kindergartens are designed according to other, more or
less randomly chosen, specific goals. The article focuses on the increasing use of tests in kindergarten
and looks in particular at concrete materials for language testing and the goals that this material defines,
explicitly and implicitly. Furthermore, the article discusses the theories and perspectives on learning and
knowledge that the tests are based on. Finally, the use of tests in kindergarten is discussed with
reference to the tendency in different fields of the welfare state to give credit and attention to so-called
evidence based knowledge.
Forfatter:
Åmot, I.
72 Titel:
Etikk i praksis: Barn med samspillsvansker og medvirkning i barnehagen.
Kilde:
Nordisk Barnehageforskning, 5(18), 1-11, 2012.
Abstract:
In recent years there has been a trend promoting "children’s right to participation". The point of
departure for the article is qualitative data material collected from three day-care centres in Norway.
The main objective has been to illuminate the choices the staff have and the dilemmas they face in their
day-to-day practice when it comes to children who have interaction difficulties and their opportunities
to participate. Findings: The practice is action-oriented. Actions, dilemmas and discretionary
assessments are related to consequential- and deontological-ethics reasons.
Læringsmål 3) Forfatter:
Andresen, B. B.
Titel:
Disponibel model til analyse og problemløsning : en undersøgelse i pædagogiske dagtilbud.
Kilde:
Paideia, nr. 1 (3), 2011, s. 44-55 (11s)
Abstract:
Udfordringer og udvikling er noget der hele tiden sker i og omkring pædagogprofessionen. Det kan for
mange ansatte i faget opleves det som en stor opgave at implementere nye tiltag ud fra forskning.
Derfor belyser og rapporterer denne artikel følgeforskning i tilknytning til et projekt (LP-modellen i
dagtilbud) om udvikling af analytiske kompetencer i arbejdet med det formål at fremme børns trivsel og
læring. Artiklen beskriver hvordan personalet har arbejdet med dette og viser, hvordan de synes at
tilegne sig en mental model, der er anvendelig i dagligdagen, medvirker til at styrke kommunikationen
om problemsituationer og som medfører at personalet vælger tiltag på baggrund af viden.
Forfatter:
Brostrøm, S.
Titel:
Children´s participation in Research.
73 Kilde:
International Journal of Early Years Education, 20(3), 1-14, 2012.
Abstract:
In (post) modern society children are seen as active subjects and participants who have a legitimate
basis in the United Nations Convention of the Rights of the Child. As a consequence of this, children
are able to play an active role in the planning of/and participation in both education and research in
their own preschool settings. This article offers an argument based on theory and practical examples for
the inclusion of children in education and educational research. It also introduces some of the
problems which warrant consideration if researchers are to understand and cooperate with children as
co-researchers. The author portrays the educational process and the research process as a possible way
for the democratisation of children.
Forfatter:
Buus, A-M., Grundahl, T.H., Hamilton, S.D.P., Rasmussen, P., Thomsen, U.N. & Wiberg, M.
Titel:
Brug af evidensbaserede metoder i seks pædagogiske institutioner: Når evidens møder den pædagogiske hverdag. Rapport
3 – august 2012.
Kilde:
Aalborg Universitet, Institut for læring og filosofi, 2012.
Abstract:
Formålet med dette studie er at undersøge, hvordan evidensbaserede metoder, der er implementeret i
pædagogiske institutioner, har indflydelse på det pædagogiske personales arbejde og anvendelse af viden
og dømmekraft i deres pædagogiske praksis. Med evidensbaserede metoder henvises til metoder, som
forskningen har påvist har en positiv effekt. Endvidere er formålet at analysere, hvordan personalets
beskrivelser af de pædagogiske opgaver bliver kombineret med anvendelsen af forskellige former for
viden som viden i praksis og viden i handling. Studiet viser, at der er stor variation mellem
institutionerne med hensyn til, hvordan de har implementeret og anvender de evidensbaserede
metoder, fra en udbredt og direkte anvendelse til en langt mere selektiv brug af metoden. Studiet viser
endvidere, at det er svært at isolere de ansattes vidensgrundlag.
Metode:
Kvalitativt studie, Casestudie, Aktionsforskning
Forfatter:
Fisher, J. & Wood, E.
Titel:
74 Changing Educational Practice in the Early Years through Practitioner-Led Action Research: An AdultChild Interaction Project.
Kilde:
International Journal of Early Years Education, vol. 20, no. 2/2012, p. 114-129 (16pp)
Abstract:
This article reports the development of the first two years of a three-year project that examines the
effectiveness of adult-child interactions in the early years, and tracks the development of teachers'
thinking and practice as they engage in practitioner led action research. The Adult-Child Interaction
Project involves practitioners who work with children from six months to six years in one local
authority in England as they aim to develop their practice. On the basis of action research cycle, the
methods include systematic video observation and stimulated recall; individual, paired and collaborative
reflective dialogue; project logs and critical engagement with research. A distinctive feature is
continuous engagement with an early years expert as a co-researcher and reflective partner in the
processes of change and development. This article focuses on the impact and effectiveness of the
project methodology, specifically the strategies that support critical reflection, dialogue and change
processes.
Forfatter:
Jokstad, S. G., Reigstad, I., Unneland & K. R. A.
Titel:
Å drømme om morgendagen: Aksjonsforskning i egen praksis.
Kilde:
Nordic Studies in Education no. 3, 2013, s. 233-248 (15)
Abstract:
I en verden præget af forandring og udvikling indenfor alle felter er der ligeså vel sket en ændring i
pædagogprofessionen. Ændringer i pædagogers arbejde og roller kræver konstant læring og viljen og
evnen til at ændre sig som pædagog inden for dagsinstitutionen. Nutiden og fremtidens pædagog har nu
brug for at være ekspert i at udvikle sig indenfor forskellige forandringsfelter, hvori de kræves, at
pædagoger lærer at blive vante med udvikling og forandring. Det har tilsyneladende ikke været tydeligt
nok i programmer i praksisfeltet. Derfor diskuterer artiklen, hvilken rolle aktionsforskning kan få for
undersøgelser, der vedrører pædagogprofessionen og pædagoguddannelsen. Resultatet fra projektet
viser, at de studerende, i deres praksis, kan promovere og udvikle forskellige udviklings og forandrings
kompetencer.
75 Forfatter:
Klaar, S. & Ohman, J.
Titel:
Action with Friction: A Transactional Approach to Toddlers' Physical Meaning Making of Natural
Phenomena and Processes in Preschool.
Kilde:
European Early Childhood Education Research Journal, vol. 20, no. 3/2012 p. 439-454 (16pp)
Abstract:
The purpose of this study has been to present and illustrate an approach that facilitates the analysis of
"practical" meaning making in Early Childhood Education. The study is largely based on John Dewey's
pragmatism and has a particular focus on his use of transaction, functional coordination, inquiry,
educative experience and nature. In this context meaning making is understood as the growing, learning
process that contributes to further actions in extended ways. A transactional approach to physical
experiences, with a focus on analyses of toddlers' bodily actions in nature encounters, is illustrated by a
video recording of a toddler's encounter with icy and clay surfaces. This encounter was analysed using
"Practical Epistemological Analysis". Toddlers' inquiry processes were studied with a specific focus on
functional coordination, i.e. relations between different actions and their consequences when meeting
the environment. The methodological approach contributes to further research by showing the relation
between previous experiences of natural phenomena and meaning making for further actions in
extended ways.
Forfatter:
Koc, K.
Titel:
Using a Dilemma Case in Early Childhood Teacher Education: Does It Promote Theory and Practice
Connection?
Kilde:
Educational Sciences: Theory and Practice, vol. 12, no. 4/2012, p. 3153-3163 (11pp)
Abstract:
The purpose of this study is to investigate the effect of using case analyses on early childhood preservice teachers' skills on connecting theory and practice, and solving ill-defined problems in teaching
76 young children. 48 senior students enrolled in an early childhood education program participated in the
study. The participants read, analyze and reflect on case of an early childhood teacher who is having a
dilemma regarding a 4-year old child who seems to need special education. The data analysis revealed a
notable influence of theoretical knowledge and specific perspective through inclusion provided in class
on the students' essays. They suggested two solution strategies (a) strategies that aim to convince the
parents to consult a specialist and (b) strategies that aim to support the child's development. The
findings were discussed and potential implications were addressed in the paper.
Forfatter:
Kostøl, A. K.
Titel:
Barns medvirkning på egen barnehagehverdag : små barn som deltaker i en digital spørreundersøkelse
om barnehagens innhold.
Kilde:
Paideia, nr. 7, (3), 2014, s. 37-45 (8s)
Abstract:
En hittills ovanlig undersökningsform beskrivs i Anne Kristoffersen Kostøls artikel “Barns
medvirkning på egen barnehagehverdag – små barn som deltakere i en digital spørreundersøkel se om
barnehagens innhold”. Medan kvalitativa studier tidigare varit vanliga har stora kvantitativa
undersökningar där yngre barn är informanter gjorts endast i liten utsträckning. Genom att bygga in
animationer i enkäter visar författaren att det går att involvera förskolebarn i större undersökningar.
Artikeln belyser inte bara att så är möjligt, utan också att barn med trovärdighet och pålitlighet bidrar
med sina upplevelser av förskolevardagens innehåll, vilket förser aktuell förskolepersonal med bränsle
för diskussioner och förändringar. Kristoffersen Kostøl belyser också frågor om etisk hantering i
samband med undersökningar på små barn.
Forfatter:
Lindgren, A. L.
Titel:
Ethical Issues in Pedagogical Documentation: Representations of Children through Digital Technology.
Kilde:
International Journal of Early Childhood, vol. 44, no. 3/2012, p.327-340 (14pp)
77 Abstract:
Documentation for pedagogical purposes is an increasingly important practice in Sweden, in Europe,
and in the United States. This article focuses on the ethical aspects that need to be addressed in
documentation practices in preschool. The empirical material is drawn from the blogs of Swedish
preschool teachers who recorded their thoughts on pedagogical documentation while attending a
university course on the subject. Today, digital technology (e.g., digital cameras, mobile phones, and
tablet computers) make it easy to create visual documentation in the form of moving and still pictures.
Moreover, webcams, USB sticks, and interactive whiteboards can be used to share documentation with
others, mainly teachers and parents. In the communication process, the documented children are
involved to different degrees; however, they are mainly positioned as subjects being looked at. In the
discussion, research about children's role as participants is related to different notions of the child in
pedagogy and society. Ideas for the future are also raised.
Forfatter:
Lyngseth, E J.
Titel:
Erfaringer med bruk av TRAS-observasjoner i barnehagen.
Kilde:
Norsk pedagogisk tidsskrift 92 (5) p. 352-363, 2008.
Abstract:
Undersøgelsen ser på hvordan to norske børnehaver anvender TRAS (Tidlig Registrering av
Språkutvikling), og hvorvidt dette stemmer overens med de nationale rammer for dette arbejde. Brugen
af TRAS er pålagt børnehaverne af kommunerne, og personalet har modtaget undervisning i brugen af
TRAS. Træning i og forståelse af TRAS’ teoretiske basis ser ud til at være vigtige forudsætninger for at
bruge redskabet. TRAS tager tid at lære, men bliver benyttet som redskab til at skabe kritisk refleksion
over praksis, idet personalet udvikler en observerende tilgang til børnenes hverdag. Fortolkninger af
observationer resulterede i konkrete forandringer af den pædagogiske organisering, og TRAS betragtes
som et godt pædagogisk værktøj til støtte af børns læring og sprogudvikling.
Metode:
Casestudie, Kvalitativt studie
Forfatter:
Martinsen, H., Nærland, T. & Vereijken, B.
78 Titel:
Observation-based descriptions of social status in the pre-school.
Kilde:
Early Child Development and Care, 180(9), 1231-1241, 2010.
Abstract:
Formålet med studiet er at udvikle en observationsbaseret metode til bedømmelse af børns sociale
status i daginstitutionen og vurdere metodens anvendelighed. Studiet finder at metoden kan bruges til
at beskrive børns sociale placering i børnehaven, og at de tre dimensioner i sociogrammet er
uafhængige af hinanden og uafhængige af voksnes syn på barnet. Derfor vurderer studiet at de tre
dimensioner giver en unik viden om barnet. Desuden finder forskerne at positiv og negativ kontakt
mellem børnene ikke er korreleret. Det er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for lav social status hvis et
barn oplever en forholdsvis høj grad af negativ kontakt med andre børn. Forskerne finder også at der er
sket en udvikling af den kontakt børnene har med hinanden, mellem forskellige aldersgrupper, og at
denne kontakt indtil toårsalderen formentlig ikke er uafhængig af pædagogernes indflydelse.
Forfatter:
Mortari, L. & Harcourt, D.
Titel:
"Living" Ethical Dilemmas for Researchers When Researching with Children.
Kilde:
International Journal of Early Childhood, vol. 20, no. 3/2012, p. 234-243 (10pp)
Abstract:
This article will explore some of the ethical dilemmas that confront researchers when they seek to invite
children's participation in research. It firstly tracks the historical landscape of ethical research and will
examine the influence of the United Nations Convention on the Rights of the Child (UNCRC) on
participatory research with children. Drawing on this background, the article will explore three main
themes relating to the ethical participation of children: ethics as protection, the ethics of justice and the
ethics of care. We look to contemporary literature in order to ask whether ethical guidelines specifically
narrate ethical dilemmas in participatory research. The following are also explored: What is examined
and explained as being ethical dilemmas when engaging with children? How does the literature explicate
ethics as an explicit consideration in conducting research with children? Where is the ethical sensitivity
in participatory practice? The article will conclude by identifying some of the "hidden" dilemmas that
need to be openly debated in the literature in order for participatory efforts to move forward.
79 Forfatter:
Pascal, C. & Bertram, T.
Titel:
Praxis, Ethics and Power: Developing Praxeology as a Participatory Paradigm for Early Childhood
Research.
Kilde:
European Early Childhood Education Research Journal, vol. 20, no. 4/2012, p. 477-492 (16pp)
Abstract:
The perspective that is set out in this article, and has led us to accept that praxis in itself is not enough,
and that to realise authentically a participatory paradigm in our research requires us to develop a
worldview in which reflection (phronesis) and action (praxis) done in conjunction with others, needs to
be immersed within a more astute awareness about power (politics) and a sharpened focus on values
(ethics) in all of our thinking and actions. We see this mix of phronesis, praxis, ethics and power at the
heart of a "praxeological" worldview in modern early childhood research. In this article the aim is to
share the developing vision of "praxeological research, by looking at its key elements; trace its roots,
theoretically and conceptually; and explore the particular contribution it can make in research. The
article exemplies how an early childhood praxeologist with a participatory worldview might ethically
operate in their inquiries, and consider what methodologies they might use and what challenges they
might face in attempting to make praxeology a part of their "life of inquiry."
Forfatter:
Pedersen, T., Koefoed-Nordentoft, N. & Olsson, J.
Titel:
Aktionslæring i dagtilbud: Udvikling af pædagogers professionsviden, identitet og autonomi.
Kilde:
København: Professionshøjskolen UCC, 2010.
Abstract:
Formålet med studiet er at undersøge hvordan aktionslæring kan bidrage til at pædagoger kan sætte ord
på deres kompetencer og viden. Derudover rettes fokus mod hvordan ansatte i daginstitutioner kan
kommunikere deres viden og kompetencer videre til blandt andet forældre og forvaltning. Projektet
viser at de deltagende pædagoger har haft mulighed for at skabe en fælles forståelse for hvad deres
professionalitet indebærer. Pædagogerne har observeret hinanden og har på baggrund af en
sprogliggørelse af deres praksis styrket denne. Pædagogerne har fået fælles ambitioner og stolthed over
deres profession ved at udvikle en fælles bevidsthed om grundlæggende forudsætninger. Den fælles
80 ambition er opstået gennem reflekterende samtaler pædagogerne imellem og gennem de beslutninger de
har taget sammen, baseret på pædagogiske hensyn
Metode:
Aktionsforskning, Kvalitativt studie
Forfatter:
Pyle, A. & DeLuca, C.
Titel:
Assessment in the Kindergarten Classroom: An Empirical Study of Teachers' Assessment Approaches.
Kilde:
Early Childhood Education Journal, vol. 41 (3), 2013. Issue 5, p. 373-380 (7pp)
Abstract:
Within the current accountability framework of public education, kindergarten teachers face the
challenge of balancing traditional developmental programing and current academically oriented
curriculum. Central to this challenge is teachers’ uses of assessment to measure and communicate
student learning in relation to their curricular stance. The purpose of this study was to provide an indepth examination of three teachers’ approaches to assessment within the current context of
kindergarten education in order to elucidate potential approaches to bridging developmental and
academic demands. Based on data collected from teacher interviews and classroom observations, three
profiles are constructed that link focal teachers’ curricular stances with their approach to assessment.
The paper concludes with a discussion on assessment within kindergarten education and areas for
future research in the field.
Forfatter:
Quennerstedt, A., Harcourt, D. & Sargeant, J.
Titel:
Forskningsetik i forskning som involverar barn - Etik som riskhantering och etik som
forskningspraktik.
Kilde:
Nordic Studies in Education, no. 3, 2013, s. 77-93 (16s)
Abstract:
81 Artiklen undersøger etiske meninger om etik i forskning, der indebærer eller involverer børn. Artiklen
udforsker de diskussioner, der omhandler etiske undersøgelsesdesign. I disse diskussioner kan to
forskellige perspektiver på undersøgelsesetik optegnes. For det første den som betragter etik som risiko
management og etik som undersøgelses praktik. De internationale diskussioner har dog haft en lille
indflydelse på de etiske overvejelser omkring forskning, der indebærer børn, i svenske sammenhænge.
Artiklen har derfor som mål at øge opmærksomheden og skabe grundlag for en kontinuerlig akademisk
diskussion om, hvordan der bør handles når der foretages forskning, som involverer børn. Først og
fremmest bliver de to førnævnte holdninger til etik ved børneforskning undersøgt. Derefter bliver de
vigtigste meninger af etik som undersøgelse praksis undersøgt og herved også hvilke konsekvenser
forskning, der involver børn, kan have for både børn, forældre og forskere.
Forfatter:
Tackie-Ofosu, V. & Bentum, K.
Titel:
Quality versus Quantity: The Use of Observation by Early Childhood Educators in Improving the
Performance of Children Enrolled in Preschool Programs in Ghana.
Kilde:
Contemporary Issues in Early Childhood, vol. 14, no. 1/2012, p. 99-103 2013 (5pp)
Abstract:
In the current study, the authors explored how early childhood educators used observation to support
children in the learning environment. The objectives set were to find out the observation methods
teachers used, ascertain their understanding of child observation, find out activities children undertook,
and how teachers documented what children did and said during play activities. A qualitative,
explorative, descriptive and contextual design, using in-depth interviews, focus group discussion and
photography, was considered appropriate for this research. Three main themes emerged in this study:
Teachers or Playmates? Observation as in Supervision, and Observation or Resources? The results of
the study revealed that supervision of activities that children engaged in was equated to observation.
Lack of observational skills, resources, and poor record keeping emerged as areas of concern.
Implications for child development are rooted in the need for teachers to recognize the educational
needs of children via observation and to develop appropriate strategies to address identified needs.
Forfatter:
Whalley, M., Arnold, C., Lawrence, P. & Peerless, S.
Titel:
The Voices of Their Childhood: Families and Early Years' Practitioners Developing Emancipatory
Methodologies through a Tracer Study.
82 Kilde:
European Early Childhood Education Research Journal, vol. 20, no. 4/2012, p. 519-535 (17pp)
Abstract:
The Pen Green Tracer Study questions the difference we may or may not have made to children's lives.
An initial cohort of young people, now aged between 11-20, revisited their nursery in 2010. Their
stories prompted discussion on parental involvement and advocacy within the education system, key
worker attachment, and children's sense of self. Our second cohort is composed of young people
whose experience of the education system is characterised by difficulties and challenge. Using video
within a groundbreaking new research methodology, our findings give us new insight into the child's
voice, transforming our understanding of a child's world. We are questioning practice: Did our
commitment to encouraging agency and autonomy work for every child? Did children experience
disequilibrium on transition to school that inhibited their development? Did we engage effectively with
their parents?
Forfatter:
Ødegaard, E. E.
Titel:
Kaptein andreas og hans mannskap drøfting av forskningsdata om en gutts stemme og hans innflytelse på barnehagens
innhold; barn.
Kilde:
Bergen: Høgskolen i Bergen, 2006.
Abstract:
Den nye ’Rammeplan for Barnehagen 2006’ understreger, med udgangspunkt i FN’s børnekonvention,
at børn har ret til medbestemmelse. Studiet undersøger hvordan børns deltagelse og indflydelse
kommer til syne, og hvordan man som forsker kan arbejde med at observere, beskrive og drøfte børns
deltagende stemmer. Formålet med studiet er at synliggøre forskningsprocesser samt at rejse
problemstillinger knyttet til de yngste børns medbestemmelse i vuggestuens hverdagsliv. En af
drengene (2 år og 8 måneder) er studiets ’hovedperson’, da han gennem observationsperioden markerer
sig som et barn med en særlig hørbar stemme – i den forstand at han initierede en række af de samtaler
der foregik rundt om bordet i institutionen. Studiet viser at drengen gennem leg (sørøverleg) får
indflydelse på den dagligdag der er i institutionen, bl.a. ved at dialogerne ved måltiderne handler om
sørøvere.
Metode:
Kvalitativt studie, Etnografisk studie
83 Bibliotekssøgning Læringsmål 1 Opdelt i undertemaerne: Barndomsbegrebet, Pædagogisk praksis, og Medvirken
Barndomsbegrebet
Alvestad, T. (2010): Barnehagens relasjonelle verden: små barn som kompetente aktører i
produktive forhandlinger. Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis. (248 s)
Alvestads disputats. The present study investigates the negotiations that take place in play among the
youngest children in preschool. What are their negotiations about? How do they negotiate? What kinds
of strategies do they use during their negotiations? The study has its focus on learning about fellowship
through practice and experience in the negotiations that take place among the youngest preschool
children. A group of twenty four children, thirteen girls and eleven boys, aged between two to three,
were regularly video recorded. The study reveals that the negotiations that take place among the
children are mainly about their relationships, play materials, and the content of their play. The study
shows that the children who play the most with others and who know each other best, are those who
are most successful in their negotiations.
Alvestad, T. (2012): Små barns forhandlinger i lek. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Forfatterens hovedfokus i denne boka er de yngste barnehagebarnas relasjoner og samspill gjennom
forhandlinger i lek. Forhandlinger defineres som forsøk på å bli enige i relasjoner og lek til tross for at
de involverte barna kan ha ulike individuelle erfaringer, uttrykksformer og forventninger. Ved hjelp av
et stort innsamlet observasjonsmateriale fra barnehager, undersøker forfatteren hva de yngste barna
forhandler om i lek, hvordan de forhandler og hvilke strategier de benytter i disse forhandlingene.
Ifølge Alvestad lærer barn mye av de forhandlingene de inngår i, blant annet sosial, kulturell og
personlig kompetanse. For barn lærer ikke bare av voksne, men også i det lekende samværet med
hverandre. Ved å observere og prøve å forstå barns forhandlinger med hverandre, kan de voksne bidra
positivt til at barnehagen kan bli en deltakende læringsarena for de yngste barna. Boka passer for
førskolelærerstudenter og for personalet i barnehager.
Clark, M. M. & Tucker, S. (red.) (2010): Early childhoods in a changing world. Stoke-on-Trent:
Trentham Books.
This book challenges taken for granted views of early childhood across the globe. It deepens and
broadens our understanding of what it means to be a child today and of the challenges children face in
different parts of the world. The book is essential reading for all those working with young children,
whether as practitioners, policy makers, or trainers and students of early years education and
professional care. It will also be of interest to academics and sociologists in the field of childhood
worldwide. The authors are from the UK, Eastern and Western Europe, the USA, Australia and two
countries in Africa. They reflect on the nature of childhood from their perspective and provide
illustrative case studies on: the effects of changes in family circumstances, the effects of poverty, rural
84 and social isolation and trauma on young children’s lives, how new technologies are changing policy in
early education, how we ensure that children’s voices are heard at home and at school.
Glaser, V. (2008): Moderne oppvekst : nye tider, nye krav. Oslo: Universitetsforlaget. (205 s.)
I Moderne oppvekst samles filosofen, psykologen, sosiologen, pedagogen, forskere og praktikere i å
utvikle en flerfaglig tilnærming til barns og unges oppvekstvilkår i det moderne. Boken henvender seg
til alle profesjoner som har barns oppvekst som sitt fagfelt. Den er skrevet for studenter, undervisere
og praktikere, men vil også være interessant for foreldre som ønsker å vite mer om hvilken teori og
forskning som kan benyttes for å forstå egne barns oppvekst og sin egen betydning. Bidragsyterne i
boken ønsker å utvikle en praktisk, flerfaglig tilnærming til barns og unges oppvekstvilkår i det moderne
samfunnet. Boken behandler temaer som barns sosialisering og individualisering, eleven som aktør,
barn og unges språkdannelse, flerkulturell oppvekst, og forebygging av rusmiddelbruk og
ungdomskriminalitet.
Koch, A. B. (2013): Når børn trives i børnehaven. Aarhus: ViaSystime.
I sin forskning har Anette Boye Koch undersøgt trivselsbegrebet for børn i danske daginstitutioner.
Der er i dag et øget fokus på trivsel i de politiske målsætninger, hvor pædagoger har ansvar for at
varetage børns trivsel. Anette Boye Koch har belyst trivsel ud fra forskellige vinkler. Hun kombinerer
etnografiske observationer, interviews med pædagoger, foto-børneinterviews og en
spørgeskemaundersøgelse, der diskuteres og sammenholdes med kvalitative data. Og hendes
udgangspunkt er både et barne- og et pædagogperspektiv. Formålet med studiet var at udforske og
begrebsliggøre trivsel blandt børnehavebørn. Idet trivsel er et mulitidimensionalt begreb, der indeholder
såvel subjektive som objektive elementer, indebærer en fyldestgørende undersøgelse af børns trivsel
studier af både kvalitativ og kvantitativ karakter. Trivsel belyses i projektet ud fra tre forskellige vinkler
med henblik på: 1. afdækning af nogle af de opfattelser og strukturelle omstændigheder, der omgiver
pædagoger, og som de tilrettelægger deres pædagogiske praksis i forhold til. 2. identifikation af nogle
trivselsbetingelser i det pædagogiske miljø, som børnene selv tillægger betydning. 3. diskussion af,
hvordan trivsel kan begrebsliggøres og arbejdes med i fremtidige studier af danske dagtilbud under
hensyntagen til begrebets kompleksitet og mulitidimensionalitet.
Kragh-Müller, G. (2013): Kvalitet i daginstitutioner. København: Hans Reitzel. (267 s.)
Med udgangspunkt i et kvalitativt forskningsprojekt gives et bud på hvad kvalitet i daginstitutioner vil
sige, og hvad der skal til for at skabe et godt og udviklende hverdagsliv for børnene. Diskussionen om
kvalitet i daginstitutioner har fået fornyet aktualitet i de senere år. Men kvalitet er ikke et entydigt
begreb – om noget kan siges at have god kvalitet, afhænger dels af øjnene, der ser, dels af, hvilke mål
man sigter mod. I bogen beskæftiger forfatteren sig med mange forskellige perspektiver på udvikling af
kvalitet. Bogen tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, der satte fokus på kvalitet og
85 daginstitutionskultur i tre forskellige danske institutioner. Desuden inddrages forskning fra bl.a. USA,
hvor man har udviklet særlige måleskalaer til vurdering af kvalitet. Bogen henvender sig til studerende
inden for de pædagogiske/psykologiske fag, pædagogisk personale samt politikere og andre med
interesse for udvikling af et godt børneliv.
Krejsler J., Ahrenkiel A. & Schmidt C. (red.) (2013): Kampen om daginstitutionen: den danske
model mellem kompetencetænkning, tradition og profession. Frederiksberg: Frydenlund.
Engang hed det leg. I dag hedder det læring. Engang bestemte pædagogen, hvad der skete i
daginstitutionen. I dag vil også OECD, politikere, forvaltning og forældre være med. Bogen giver et
overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige. Daginstitutionen og pædagogens
professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Reformerne er i høj
grad præget af anbefalinger fra OECD og EU og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den
samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot
enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang
læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver. Bogen tager ikke stilling
til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at
tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige. Bogen henvender sig til
beslutningstagere, meningsdannere samt ikke mindst pædagogerne og de pædagogstuderende selv.
Lillemyr, O. F. (2011), Lek på alvor : barn og lek - en spennende utfordring! Oslo:
Universitetsforlaget.
I det siste tiåret har barns lek fått en stadig sterkere stilling i førskolepedagogikken, i tillegg til at den er
blitt mer interessant også for skolen. Den som i sitt daglige arbeid har med barn å gjøre, må ta barns lek
på alvor og ha god kompetanse om lek. Forfatteren drøfter hva vi forstår med lek, hvorfor den er viktig
og hvordan leken utfordrer oppdrageren i forhold til grunnsyn og arbeidsmåter.
Barns lek er kompleks og trenger flere tilnærminger. Gjennom å fokusere på barns lek i barnehagen
drøfter Lillemyr lekens egenverdi for barn, hvorfor lek er viktig, og barns lek som sentralt
kunnskapsområde for pedagoger og andre som arbeider med barn. Barnehagen som læringsarena er
nærmere utdypet i lys av et helhetlig perspektiv på lek, læring og danning. Presentasjonen sees i lys av
nyere syn på barn og barndom og et helhetlig perspektiv på omsorg, lek, læring og danning. Forfatteren
mener at vekten på barnehagen som læringsarena og barns medvirkning ikke bør sees som motsetning
til vekt på kvalitet i omsorgen for barn. Innholdet i denne utgaven er ajourført i.h.t. gjeldende
rammeplan og lovverk samt nyere nordisk og internasjonal forskning og litteratur.
Korsvold, T. (2008): Barn og barndom i velferdsstatens småbarnspolitikk: en sammenlignende
studie av Norge, Sverige og Tyskland 1945-2000. Olso: Universitetsforlaget. (286 s.)
86 Barns hverdagsliv er i stadig endring, ikke minst har institusjonalisering av de minste barnas hverdag
endret barndommen radikalt siden andre verdenskrig og fram til i dag. Denne epoken er den
foreliggende bokas tidsmessige ramme. Korsvolds studie handler om bakgrunnen for endringen, der
barnehagen som samfunnsinstitusjon står sentralt. Boken er en sammenlignende studie av
småbarnspolitikken i Norge, Sverige og Tyskland fra 1945 til 2000. Boka tar for seg velferdstatens
småbarnspolitikk fra 1945 og frem til i dag. Norsk og svensk småbarnspolitikk blir sammenliknet og
Tyskland trekkes inn som en kontrast til de skandinaviske landene. Den gir innsikt i moderne barndom
og velferdsstatens historie og nevner en rekke sosiale, kulturelle og politiske forhold som har hatt stor
betydning for utviklingen av omsorgsordningen. Den retter seg mot studenter innenfor utdannings- og
sosialsektoren, men kan også brukes innenfor alle fag der kunnskap om velferdsordninger for barn og
foreldre står sentralt.
Sommer, D., Samuelsson, I. P. & Hundeide, K. (2011): Barnperspektiv och barnens perspektiv i
teori och praktik. Stockholm: Liber. (288 s.)
I Barnperspektiv och barnens perspektiv i teori och praktik diskuterar författarna vad det innebär för
vuxna att ha ett barnperspektiv och hur det kan skilja sig från barns perspektiv. Författarna vill
uppmuntra reflektion och diskussion kring yngre barns lärande. De ger djupgående beskrivningar av de
nya teorier som växt fram gällande barnperspektiv och sätter dessa i en praktisk kontext. I boken tar
författarna upp frågor kring vad det innebär att vara barn, hur vuxna förhåller sig till detta och hur man
kan bygga utvecklande professionella vuxen-barn-relationer. Barnperspektiv och barnens perspektiv i
teori och praktik har sammanställt forskning och teoribildning kring dessa begrepp och den förankring
de kan ha i förskolans praktik. Det är en kompakt och texttyngd läsning. Den här sammanställningen
vänder sig till mer avancerade kurser inom förskollärarutbildningen och lärare inom utbildningen.
Pædagogisk praksis Ahrenkiel, A. (red.) (2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed. Frederiksberg:
Frydenlund.
De neoliberale styringsformer ændrer daginstitutionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Der er
derfor brug for omtænkning og nytænkning. Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det
almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det
usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde. Forståelsen af daginstitutionerne,
daginstitutionsarbejdet og den pædagogiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Derfor har
det været svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne. I bogen foreslår
forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i
velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af
sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og
87 arbejdets skabende karakter. Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den
igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej:
Daginstitutionerne som fælles gode – som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for
daginstitutionerne – som for de øvrige velfærdsinstitutioner – at de ikke bare kan forsvares ud fra det,
der har været. De må grundlæggende fornyes.
Amundsen, H. M., Blakstad, S. H., Krogstad, A., Knudsen, W., Manum, B., Sve, L. & Wågø, S.
(2007): Barn og rom: Refleksjoner over barns opplevelse av rom. Tronheim: Tronheim kommune.
(55 s.)
I forbindelse med at Trondheim kommune har fået to nye børnehaver, har man lavet en
følgeundersøgelse. Hensigten med forskningen har været at få mere viden om samspillet mellem den
pædagogiske virksomhed og det fysiske miljø i børnehaven. vigtige kriterier er at det fysiske miljø skal
varetage børneperspektivet og centrale principper i den nye rammeplan.
Prosjektet har vist at basebarnehagen i stor grad hviler på en vellykket design og iscenesettelse av det
enkelte rom. Rom med flere parallelle aktiviteter er registrert som en suksessfaktor både for småbarn og
storbarn. Samtidig er hvert av de enkelte rommene en del av barnehagens samlede fysiske struktur.
Prosjektet har observert hvordan et vellykket samspill rommene imellom utløser en bevegelse eller
”flyt” av barn mellom rommene. Denne ”flyten” eller bevegelsen symboliserer en virkeliggjørelse av
basebarnehagens handlingsmessige og fysiske potensial.
Andersen, P. Ø. (2009): Pædagogens praksis. København: Hans Reitzel. (220 s.)
Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan
synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være
tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver
de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige
samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og
indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer
hverdagen. Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet
(Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles,
bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur. Første udgave af Pædagogens
praksis udkom i 1995.
Anning, A., Cullen, J. & Fleer, M: (2009): Early childhood education : society and culture.
London: SAGE (238 s.)
88 This book presents social and cultural perspectives on current theories of learning in early childhood
education. It sets out research-based evidence linking theory and practice in early childhood settings.
The editors and contributors are eminent figures in the field of early childhood education. The book
extends a strong and traditional theme - the importance of the child's perspective and respect for each
child's individual background. Within the context of early years settings, the book is structured around
four overall themes: The dynamics of learning and teaching, the nature of knowledge, assessment and
evaluation and quality. The book represents a body of research and expertise focused on the objective
of taking into account the social, historical and cultural dimensions of everyday activities in order to
better understand children. It sets out research-based evidence and critically links this with theory and
practice.
Drugli, M. B: (2011): Liten i barnehagen : forskning, teori og praksis. Oslo: Cappelen Damm.
(159 s.)
Denne boken handler om hva som skal til for at det skal være godt å være liten i barnehagen. Boken gir
en enkel oversikt over noe av den internasjonale forskningen som finnes om små barn i barnehage.
Boken prøver videre å finne svar på hva som bør vektlegges i utviklingen av et godt norsk
barnehagetilbud for de yngste barna. Små barn trenger å oppleve trygghet i form av nære relasjoner
både til foreldre og til de voksne i barnehagen. Boken starter derfor med en innføring i
tilknytningsteori. Forfatteren fokuserer videre på hvordan man kan sikre gode relasjoner mellom
voksne og små barn i barnehagen, samt hvordan fremme gode relasjoner til foreldrene. Boken retter
seg først og fremst mot studenter på barnehagelærerutdanningen og ansatte i barnehager, men vil også
være aktuell for andre som jobber med små barn og deres foreldre. Også barnehageeiere og politikere
som er opptatt av barnehagekvalitet, vil ha nytte av boken.
Fleer, M. (2010): Early learning and development : cultural-historical concepts in play.
Cambridge: Cambridge University Press. (243 s.)
Early Learning and Development provides a synthesis of cultural-historical theory from Vygotsky,
Elkonin and Leontiev in the 20th century to the ground-breaking research of scholars such as SirajBlatchford, Kratsova and Hedegaard today. It demonstrates how development and learning are
culturally embedded and institutionally defined, and it reflects specifically upon the implications for the
early childhood profession. Divided into three parts, with succinct chapters that build upon knowledge
progressively, the everyday lives of children at home, in the community, at preschool and at school are
discussed in the context of child development and pedagogy. The book explicitly problematises the
foundations of early childhood education, inviting postgraduates, researchers and academics to drill
down into specific areas of international discourse, and extending upper-level undergraduates beyond
the fundamental underpinnings of their learning. Ultimately Early Learning and Development offers
new models of ‘conceptual play’ practice and theory within a globally resonant, cultural-historical
framework.
89 Gjems, L. (2006): Hva lærer barn når de forteller? : en studie av barns læringsprosesser gjennom
narrativ praksis. Oslo: Universitetet i Oslo. (280 s.)
Avhandling (dr. polit.) Universitetet i Oslo, 2006. Avhandlingen er rettet mot førskolebarns læring om
andres oppfatninger, så som meninger, tanker, tro og viten. Hovedfunn er at barn som utforsker hva
andres tenking gjennom å aktivt spørre hva de mener om et narrativt tema gir de tydeligste uttrykk for
at de forstår at andre har egne oppfatninger. Barnas narrative uttrykk for at de forstod at andre hadde
egne oppfatninger var avhengig av den narrative kontekst, hva de fortalte om og hvordan de interagerte
med samtalepartneren. Interaksjonskontekstene ble delt i dyadiske og flerperson interaksjoner, samt en
eksperimentell kontekst. Interaksjonskontekstene bidro på forskjellig måte til fokusbarnas uttrykk for at
de forstod at andre hadde egne oppfatninger. Fokusbarnas oppmerksomhet mot andres oppfatning
viste seg å være avhengig av kontekst i alle de tre interaksjonskontekstene.
Glaser, V., Moen, K.H., Mørreaunet, S. & Søbstad, F. (red.) (2011): Barnehagens grunnsteiner:
formålet med barnehagen. Universitetsforlaget: Oslo.
Formålsparagrafen (2010) er langt mer detaljert enn tidligere. Blant annet er barnehagens verdigrunnlag
blitt mer tydelig og begreper som læring, lek, danning og omsorg er kommet inn i lovteksten. Hvordan
kan man ivareta et økende fokus på læring, ferdigheter og testing med en dannelsesdimensjon?
Hvordan kan verdigrunnlaget realiseres i praksis? Med utgangspunkt i enkeltformuleringer i
formålsparagrafen har bidragsyterne gitt verdifulle innspill til det som danner essensen i en levende
barnehagepedagogikk. Ønsket er bl.a. å bidra til kritisk refleksjon rundt formålet med barnehagen og
presentere forskning, teori og debatt som på ulike måter er knyttet til dette. Forfatterne representerer
ulike fagmiljøer og bidrar med et mangfold av kunnskaper og analyser på feltet. Boka er skrevet først og
fremst for førskolelærerstudenter, lærerutdannere , praktikere og andre med særlig interesse for
barnehagefeltet.
Greve, A. (2009): Vennskap mellom små barn i barnehagen. Oslo: Pedagogisk forum. (192 s.)
Doktorafhandling. Datainnsamlingen som ligger til grunn for arbeidet, er ti måneder med
videoobservasjon i en barnehageavdeling. Her viser hun at toåringer har i likhet med større barn og
voksne evnen til å gå inn ulike typer vennskapsrelasjoner. Noen kan utvikle seg til sterke bånd, andre
kan renne ut i sanden. Innholdet i relasjonen kan også manifestere seg på forskjellige måter. Boken ser
på små barns vennskapsrelasjoner slik de kan komme til uttrykk i en hverdagslig, pedagogisk kontekst
på en småbarnsavdeling i en norsk barnehage. Hverdagslivet her er preget av lek, små og større
samlingsstunder og uteaktiviteter i tillegg til de daglige rutinene. Spørsmålet blir hvi lke muligheter
barnehagen tilbyr for nære relasjoner mellom barna og hvordan vennskap kan vokse frem og komme til
uttrykk i barnehagen. Boken henvender seg til alle som arbeider med små barn i barnehagen,
førskolelærerstudenter og foreldre.
90 Hansen, O.H. (2013): Stemmer i fællesskabet. København: Aarhus Universitet, Institut for
Uddannelse og Pædagogik (DPU). (330 s.)
Hansens ph.d.-forskning bygger på observationer og optælling af interaktioner mellem 26 børn og
voksne i 9 vuggestuer. Ph.d.-afhandlingen konkluderer bl.a. at; Der er brug for et kvalitetsløft af
vuggestuen, der er brug for en organisering af den pædagogiske dagligdag, fri leg ikke er fri for alle
børn. Der er brug for voksenkontakt og interaktion med voksne, hvis børnene skal stimuleres og
udvikle sig, normering betyder ikke alt. Lav normering og dårlig pædagogisk praksis hænger ikke altid
sammen. Dårligst normerede vuggestuer klarede sig bedst i undersøgelsen. Vuggestuearbejdet kræver
faglig indsigt og de rette menneskelige egenskaber og engagement, børns alder har betydning, der er
stor forskel på at være 10 måneder og to et halvt år. Et didaktisk udgangspunkt for pædagogikken giver
børnene de bedste muligheder for tæt kontakt til de voksne og for at lære om deres omverden og at en
læringsorienteret tilgang får pædagogerne til at planlægge dagen og dele børnene op i mindre grupper.
Kirkeby, I. M., Gammelby, M. L. & Elle, S. D. (2013): Plads til trivsel og udvikling. København:
Statens Byggeforskningsinstitut. (80 s.)
Formålet med projektet er at kvalificere og nuancere forholdet mellem børnehavernes fysiske
udformning og aktørernes udførelse af og deltagelse i den pædagogiske praksis. Rapporten
afrapporterer et treårigt forskningsprojekt, der handler om relationen mellem på den ene side
børnehavens fysiske rammer - pladsforhold og indretning - og på den anden side muligheder for at
realisere børnehavens pædagogiske intentioner om trivsel og udvikling. Projektets overordnede sigte er
således at kvalificere og nuancere forholdet mellem børnehavernes fysiske udformning og aktørernes
(pædagogers og børns) udførelse af og deltagelse i den pædagogiske praksis. Endvidere at kvalificere og
forbedre den faglige argumentation i dialogen om, hvor meget plads og hvilken indretning, der er
nødvendig for trivsel og udvikling. Herunder opfyldelse af læreplanernes alsidige krav og hensynet til
børns forskellighed.
Lindberg, S. (2011): Mellem hjem og børnehave: en undersøgelse i Børnerådets
Minibørnepanel. København: Børnerådet. (26 s.)
Ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 5-årige børnehavebørn tegnes et billede af børnenes
oplevelser af bl.a., at være længe i børnehave, komme tidligt eller blive hentet sent, at savne
børnehaven, når man har holdt fri og at savne sine forældre, mens man er i børnehave. Der er i
undersøgelsen spurgt ind til børnenes oplevelse af tiden i og omkring deres børnehavedag.
Besvarelserne har fundet sted i forsommeren 2011, og i alt har 260 børn deltaget fra 24 forskellige
børnehaver fordelt over hele Danmark.
91 Nielsen, A. A. & Christoffersen, M. N. (2009): Børnehavens betydning for børns udvikling : en
forskningsoversigt. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. (101 s.)
Denne forskningsoversigt er bestilt af BUPL. Den giver et overblik over de nyeste danske og
internationale forskningsresultater på dagpasningsområdet og perspektiverer til tidligere resultater på
området. Rapporten belyser, hvordan kvalitetsforskelle i dagpasningstilbud kan påvirke børns kognitive,
emotionelle og sociale udvikling. Rapporten redegør blandt andet for, at pasning af høj kvalitet – målt
ved gode normeringer, relevant uddannet personale, ordentlige plads- og hygiejneforhold, stimulerende
aktiviteter og en god kontakt mellem institution og hjem – gavner børn kognitivt, socialt, helbreds- og
følelsesmæssigt både på kort og lang sigt. De bliver blandt andet mere intelligente, selvsikre og
nysgerrige i forhold til at lære og dermed mere skoleparate og dygtige i skolen. Der er i særdeleshed
dokumentation for, at børn fra belastede familier klarer sig bedre, hvis deres pasning har været af høj
kvalitet. De bliver fx mindre kriminelle, får en højere uddannelse, får højere indtjening og har et bedre
helbred. Der er altså store samfundsøkonomiske gevinster ved at investere i børnepasning af høj
kvalitet.
Nordahl, T., Kostøl, A., Sunnevåg, A.K., Knudsmoen, H., Johnsen, T. & Qvortrup. L. (2012):
Kvalitet i dagtilbuddet - set med børneøjne : en kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de
kommunale dagtilbud. Frederikshavn: Dafolo (120 s.)
Denne rapport formidler en kortlægningsundersøgelse, som er gennemført i danske børnehaver, der
arbejder i et pilotprojekt om LP-modellen. Pilotprojektets mål er at udvikle viden om, hvordan man kan
skabe bedre betingelser for børns læring, trivsel og sociale udvikling. Det er gennemført i 12 danske
kommuner og involverer ca. 150 dagtilbud. Dette indebærer, at ca. 12.000 børn, deres forældre og ca.
1500 medarbejdere i dagtilbuddene deltager i projektet. I rapporten præsenteres en kvantitativ
kortlægning af pilotprojektet, hvor børn, deres forældre og personalet i børnehaven er informanter. At
inddrage børnenes stemmer i en sådan kortlægning er et helt unikt metodisk valg, der sjældent har været
brugt tidligere. Undersøgelsen vil dermed kunne anses som et kvantitativt bidrag, der undersøger
kvalitet i børnehaven, og også som et bidrag, hvor børnene selv giver information om, hvordan de
oplever kvaliteten af børnehavetilbuddet.
Robb, M. & Thomson R. (red.) (2010): Critical practice with children and young people. Bristol:
Policy Press, The Open University.
This reader provides a critical perspective on work with children and young people at a time of change.
Written by experts with a wide range of academic and professional experience, it examines the ways
that ideas inform practice, explores recent changes in the organisation of services, especially moves
towards greater integration, and explores what it means to be a critical, reflective practitioner. Covering
the whole age range from early years to youth, the book will be relevant to anyone working with
children and young people, for example in social work, education, healthcare, youth work, youth justice
and leisure services. The book clarifies core issues for all those working with children and young people
92 at a practice and policy level and it will help them to identify the relevant questions to ask before
working out what needs to be done and how.
Sigsgaard, E. (2002): Skældud. København: Hans Reitzel. (258 s.)
Udgangspunktet for fremstillingen i bogen er et udviklingsarbejde i en almindelig børnehave, hvor
pædagogerne besluttede at sætte kritisk fokus på skældud med henblik på at forbedre relationen mellem
børn og voksne i institutionen. Projektet blev siden fulgt op af et forskningsprojekt, hvor forfatteren
bl.a. undersøgte begrebet skældud samfundsmæssigt og historisk og indsamlede eksempler på
institutioner, hvor man har forsøgt at undgå skældud. Resultaterne af udviklingsarbejdet og
forskningsprojektet fremlægges i bogen. Skældud er først og fremmest skrevet til pædagoger og lærere,
men henvender sig også til forældre og ikke mindst til de studerende, der er morgendagens opdragere.
Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (2011): Volume 1: Foundational and contemporary thought on
young children, home and society. London: Sage.
Early years and early childhood is a vibrant area of educational practice. The field is continually
developing and is faced with contemporary advances, challenges and debates in terms of theories,
research and practice. This collection, compiled by Iram Siraj-Blatchford, one of the most influential
researchers in early years education, and Aziza Mayo, an emerging expert, provides an authoritative
overview of early years education. Foundational and Contemporary Thought on Young Children,
Home and Society looks at the works of the foundational thinkers in early year’s development. It then
sets out the current theories about the pathways and mechanisms of children's cognitive and socioemotional development in the early years and how the home, community and institutional contexts
impact on this development.
Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (2011): Volume 2: Implications for early childhood curriculum
and pedagogy. London: Sage.
Volume Two: Implications for Early Childhood Curriculum and Pedagogy investigates international
research in a range of topics such as effective home (and 'natural') learning environments and
community and other settings in the early years. Furthermore, the volume looks at cultural diversity
within and between societies, play and playful pedagogies and peer tutoring.
Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (2011): Volume 3: Early childhood programmes, social mobility
and social justice. London: Sage.
Volume Three: Early Childhood Programs, Social Mobility and Social Justice puts forward research on
international perspectives on unequal childhoods and how these inequalities can affect early childhood
education. It also examines strategies and programs to increase the effectiveness of early childhood
settings and how to sustain this development.
93 Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (2011): Volume 4: Current debates in early childhood education
research. London: Sage.
Volume Four: Current Debates in Early Childhood Education Research considers effective practices of
researching early years education by looking at examples of longitudinal studies and randomized
controlled trials. It suggests instruments to monitor and evaluate early childhood education and
effective application of mixed quantitative and qualitative research towards policy changes.
Vist T. & Alvestad M. (red.) (2012): Læringskulturer i barnehagen: flerfaglige
forskningsperspektiver. Oslo: Cappelen Damm akademisk.
Barnehagen har gjennomgått store forandringer de senere årene, og er i dag en viktig
samfunnsinstitusjon for alle barn. Her tar barna sine første skritt i det som omtales som det livslange
læringsløpet. Dette gir mange spennende muligheter og utfordringer for barnehagesektoren og skaper
et økt behov for utvikling av det barnehagevitenskaplige forskningsfeltet, noe denne boka er et bidrag
til. Forfatternes intensjon med boka er også å styrke forskningsbasert undervisning og stimulere til
refleksjon og debatt. Forfatterne presenterer ny forskningsbasert kunnskap om læring i barnehagen, sett
fra et flerfaglig perspektiv. Forfatternes intensjon med boka er å styrke forskningsbasert undervisning
og stimulere til refleksjon og debatt. De presenterer ny forskningsbasert kunnskap om læring i
barnehagen, sett fra et flerfaglig perspektiv.
Wolf, K. D. (2014): Små barns lek og samspill i barnehagen, Oslo: Universitetsforlaget:
Små barns inntrykk og opplevelser utforskes, tolkes og skapes om, i lekende samspill mellom barna og
deres omgivelser. Wolf løfter fram små barns samspill og lek og belyser det i forhold til ulike sider ved
det pedagogiske miljøet i barnehagen, som de mellommenneskelige, organisatoriske, og fysiske
omgivelsene. Forfatteren har en nærhet til feltet og bruker observasjoner og fortellinger fra
barnehagelivet som tydeliggjør forståelser for små barns utforskende og lekende væremåter og
uttrykksformer. Barna blir synliggjort som aktive deltakere i hverdagslivet i barnehagen. Boka
framhever også personalets betydning og muligheter for å skape et frodig, lekende og samspillende
miljø. Boka er skrevet for studenter i barnehagelærerutdanningen.
Medvirken Bae, B. & Fennefoss, A. T. (2012): Medvirkning i barnehagen: potensialer i det uforutsette.
Bergen: Fagbokforlaget. (73 s.)
Barnehagepolitiske og pedagogiske dokumenter fremhever retten til medvirkning, samtidig som
begrepet oppfattes ulikt i praksis. Medvirkning i barnehagen problematiserer og nyanserer hva barns
rett til medvirkning kan innebære i barnehagefeltet. Boken bygger på nettverksprosjektet Barns
medvirkning i et relasjonelt perspektiv - fokus på de yngste i barnehagen. Her har deltagerne nærmet
seg medvirkningstematikken fra forskjellige vinkler og med ulike tilnærminger, men ut fra en felles
interesse om å fremme en posisjon hvor de yngste i barnehager blir møtt med verdighet. Boken har
94 bidrag fra alle seks delprosjektene. Artikler fra et praksisrettet forskningsprojekt: Barns medvirkning i et
relasjonelt perspektiv, med udgangspunkt i børns ret til deltagelse ud fra egne forudsætninger, og hvad
det betyder for det pædagogiske arbejde. Projektet fokuserer på børn mellem 1 og 3 år.
Berthelsen, D., Brownlee, J. & Johansson, E. (2009): Participatory learning in the early years :
research and pedagogy. New York: Routledge. (218 s.)
Schools have long been seen as institutions for preparing children for life, both academically and as
moral agents in society. In order to become capable, moral citizens, children need to be provided with
opportunities to learn moral values. However, little is known about how teachers enact social and moral
values programs in the classroom. The early years are an important period for learning, but the
questions surrounding participatory learning amongst toddlers remain underexamined. This book
presents the latest theoretical and research perspectives about how ECEC (Early Childhood Education
and Care) contexts promote democracy and citizenship through participatory learning approaches. The
contributors provide insight into national policies, provisions, and practices and advance our
understandings of theory and research on toddlers’ experiences for democratic participation across a
number of countries, including the UK, Australia, New Zealand, the United States, Canada, Sweden,
and Norway.
Kjørholt, A. T. (2010): Barn som samfunnsborgere - til barnets beste? Oslo: Universitetsforlaget.
(247 s.)
I boken drøftes det hvordan retten til innflytelse og medvirkning tolkes og praktiseres. Prinsippet om
barnets beste ses i et kritisk lys. Forfatterne bygger på nyere forskning om barns medvirkning og har
ulike faglige ståsteder. De bidrar med ny kunnskap på viktige samfunnsområder og arenaer der
deltakelse og medbestemmelse er aktuelt for barn: barnehage og skole, barnevern, medisinsk teknologi,
familieendringer og samværsordninger, barn som flyktninger og barn som etniske minoriteter. Temaene
spenner fra etiske vurderinger om «barnets beste» ved assistert befruktning til hvordan barn får si sin
mening når retten skal avgjøre samvær med foreldre etter skilsmisse. Hvordan oppfatter barn sine
borgerrettigheter, hvilken betydning har det å si sin mening, og når er det viktig å bestemme? Betyr
medvirkning økt valgfrihet og ansvar for egne valg? Sentralt i all tilrettelegging for barns medvirkning er
at de voksne må vurdere hva som er best for barnet, og på hvilken måte barn skal få uttrykke sin
mening.
Westlund, K. (2011): Pedagogers arbete med förskolebarns inflytande: en demokratididaktisk
studie. Malmö: Malmö högskola. (201 s.)
Som en bakgrund till undersökningen beskrivs här hur förskolans demokratiuppdrag har växt fram och
formats under det senaste århundradet. I den här undersökningen är det hur pedagogerna arbetar med
en specifik aspekt av demokrati, barnens inflytande, som är i fokus. Detta val motiveras av att just
95 inflytande är en central del av arbetet med demokrati i förskolan som betonas i förskolans läroplan.
Avhandlingen undersöka hur pedagogerna på två förskoleavdelningar, som intresserat sig för ämnet,
arbetar med barns inflytande. Som närmas frågan genom en demokratididaktisk studie.
Demokratididaktik står här för pedagogernas arbete med att skapa förutsättningar för barnens utövande av demokrati i förskolan. Det handlar både om en förberedelse för framtida deltagande i
samhällslivet, och demokrati här och nu – det vill säga skapandet av demokratiska relationer i förskolan.
I den här undersökningen är det hur pedagogerna arbetar med en specifik aspekt av demokrati, barnens
inflytande, som är i fokus.
Læringsmål 2 Andreassen, B.-O. & Olsen, T. A. (2014): Religion, etikk og filosofi i barnehagen. Oslo:
Universitetsforlaget.
Med kunnskap om religion og forskjeller blir barnehagelæreren bedre rustet til å gi rom for forskjellige
religioner i en flerkulturell barnehagehverdag. Barnehageloven sier at barnehagen skal bygge på
grunnleggende verdier i kristen og humanistisk arv og tradisjon. Men hva innebærer "kristen og
humanistisk" og "arv og tradisjon"? Forfatterne legger vekt på den generelle kulturelle kompetansen en
barnehagelærer trenger for å kunne tilfredsstille de kravene barnehageloven og rammeplanen stiller. Å
ha fullstendig innsikt eller oversikt over alle kulturaspekter og religioner er nærmest umulig i dagens
samfunn, men denne boken gir en viktig innføringen. Boka er skrevet for kunnskapsområdet: Samfunn,
religion, livssyn og etikk i den nye barnehagelærerutdanningen.
Edmiston, B. (2008): Forming ethical identities in early childhood play. Abingdon: Routledge.
Through compelling examples, Brian Edmiston presents the case for why and how adults should play
with young children to create with them a 'workshop for life'. In a chapter on 'mythic play' Edmiston
confronts adult discomfort over children's play with pretend weapons, as he encourages adults both to
support children's desires to experience in imagination the limits of life and death, and to travel with
children on their transformational journeys into unknown territory.This book provides researchers and
students with a sound theoretical framework for reconceptualising significant aspects of pretend play in
early childhood. Its many practical illustrations make this a compelling and provocative read for any
student.
96 Hall, E. L. & Rudkin J.K (2011): Seen and heard: children's rights in early childhood education.
New York: Teachers College Press. (131 s.)
Using examples from a Reggio-inspired school with children from ages 6 weeks to 6 years, the authors
emphasize the importance of children's rights and our responsibility as adults to hear their voices. Seen
and Heard summarizes research and theory pertaining to young children's rights in the United States,
and offers strategies educators can use to ensure the inclusion of children's perspectives in everyday
decisions. Real-life classroom vignettes illustrate how young children perceive the idea of rights through
observation and discussion. The authors' work is based on these essential ideas: (1) the "one hundred
languages" children use for exploring, discovering, constructing, representing, and conveying their
ideas; (2) the pedagogy of listening, in which children and adults carefully attend to the world and to
one another; (3) the notion that all children have the right to participate in the communities in which
they reside.
Kanyal, M. (2014): Children's rights 0-8: promoting participation in education and care.
Abingdon: Routledge.
Children's Rights explores the relevance of children's participatory rights in education, particularly at a
time when there are competing demands in meeting the rigid curriculum frameworks whilst taking into
account children's entitlement to participate in matters affecting their lives. It engages with theoretical
and practical models of participation with an aim to support reflective practice. The chapters are
informed by wider academic debates and examples from research and everyday practice in early year
settings, making it an accessible read for students, practitioners as well as researchers.
Karlsson, R. (2009): Demokratiska värden i förskolebarns vardag. Göteborg: Acta Universitatis
Gothoburgensis.
Avhandling. The theme of this thesis is democratic values in pre-school and how these are revealed in
the children’s relations in that setting. The study was carried out within the framework of the state preschool as portrayed in two pre-school departments in a municipality in western Sweden. The daily
activity was followed in two pre-school groups comprising children aged 3-6 years, among which field
studies were carried out over a total of 36 weeks. Observations focusing on the children’s behaviour
and their communication both with each other and the teachers, made with the help of an open
research protocol, audio-recordings and diary notes, resulted in descriptive field records. The analysis
resulted in three thematic values, among which responsibility is shown in the way the children behave
in words and actions. Care refers to the perception of others’ needs in an empathic way, and that the
children demonstrate by their actions an empathic understanding of someone else. Respect is shown to
be a value that means that the children, when encountering another, abstain from what they are doing
or change their current position for that other person’s benefit.
97 Taguchi, H. L. & Åberg. A. (2006): Lyttende pedagogikk: etikk og demokrati i pedagogisk
arbeid. Oslo: Universitetsforlaget.
Boka handler om det daglige arbeidet og viser hvordan en både kan ivareta det enkelte barns interesser,
kompetanse og væremåte, samtidig som en hele tiden har fokus på det verdifulle samarbeidet barna i
mellom. Boka viser hvordan en både kan ivareta det enkelte barns interesser, kompetanse og væremåte,
samtidig som en hele tiden har fokus på det verdifulle samarbeidet barna i mellom. De pedagogiske og
filosofiske tankene som ligger bak stammer fra barnehagene i Reggio Emilia i Italia. Arbeid med
pedagogisk dokumentasjon åpner for en ny og annerledes forståelse av barn og barns vei til kunnskap.
Boka har inspirerende eksempler fra barnehagehverdagen. De pedagogiske og filosofiske tankene som
ligger bak stammer fra barnehagene i Reggio Emilia i Italia.
Læringsmål 3 Albon, D. & Mukherji, P. (2010): Research methods in early childhood : an introductory guide.
London, SAGE. (272 s.)
The book takes students step by step through the process of doing a research project and provides a
detailed grounding in the subject. The book covers: An introduction to research methodology, various
approaches to research, including action research, designing a questionnaire, carrying out observations
and interviews, undertaking a piece of independent research from start to finish, understanding and
critiquing the research of others, ethical issues in early childhood research and real life examples of how
to tackle different aspects of research. The authors break down the content into four main sections:
Paradigms and Principles; Approaches to Research; Methods; Carrying out a Research Project. Each
chapter contains learning objectives, case studies, research in focus sections, reflection points, a
summary and suggestions for further reading. The language used throughout is accessible, and a full
glossary of terms is included. This book is relevant for all students undertaking research in early
childhood.
Arnold, C. (red.) (2012): Improving your reflective practice through stories of practitioner research,
Abingdon: Routledge:
This text explores and documents a variety of small-scale practitioner research projects from the home
and early years settings. The stories are centred on real life for children, families and workers and offer
98 practical ideas and support for early years students around the world. They engage in some of the most
current debates in early childhood education today, such as: - How to support children as individuals How young children learn and how parents support their learning - How to lead and facilitate change in
a way that does not take power away from children, parents or workers - How to support children in
taking risks - How to support parents in returning to learning. Throughout this book, the 'Pen Green'
attitude to practitioner research is actively encouraged. This involves fostering curiosity, being open to
the views of others, questioning the 'taken for granted', making the implicit explicit and reflecting on
one's daily work. Any practitioner research in early years education and care will draw inspiration from
this accessible and supportive text.
Bech, T. (2006): Gør jeg det jeg tror jeg gør? : interaktionsanalyse - iagttagelse af børn og
pædagoger. København: Børn & Unge. (65 s)
1. udgave. er fra 1986 og bygger på observations studier. Bogen viser en måde, som gør det muligt at
beskrive og analysere dagligdagens samspil mellem pædagog og børnene. Bogen beskriver hvordan det
kan være nemt, og nogen gange for nemt, at tage afstand fra andres handlinger og værdier - det være sig
børns eller voksnes. Derfor går bogen i høj grad ud på hvordan man kan være opmærksom på at
komme på afstand fra sine egne da det altid vil være sværere at komme på afstand af sine egne. En af
bogens hovedpointer er derfor at det for pædagogen er særligt vigtigt at kunne tage stilling til, hvad hun
er for en opdragelsesmodel for børnene. Kan de være tjent med at være sammen med hende? Og
hvordan og hvad kan pædagogen i den forstand bidrage med. Det er pædagogens opgave at varetage
barnets sociale udvikling, derfor må pædagogen kunne indleve sig i sine egne motiver, således at
pædagogen kan støtte og afvise sine egne handlinger.
Brostrøm, S. & Frøkjær, T. (2006): Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode.
Vejle: Kroghs Forlag. (107 s.)
I denne bog redegøres der for fortællingen som en dokumentations- og evalueringsmetode af såvel den
pædagogiske praksis som det enkelte barns læring og udvikling. De to forfattere gennemgår begrebet
fortælling og beskriver forskellige fortælletyper. Der gives anvisninger på, hvordan pædagogerne kan
gennemføre observationer til konstruktion af fortællinger. I bogen bringes der eksempler på konkrete
fortællinger fra praksis, og forfatterne viser, hvorledes man kan bruge fortællingerne i lyset af en
didaktisk tilgang. Der præsenteres endvidere et alment skema, som den enkelte institution kan bruge
som afsæt for at konstruere et skema, der passer til den specifikke institutions værdier, mål og indhold.
Målgruppen er primært daginstitutionspædagoger, og forfatterne har tilstræbt en umiddelbar
praksisorientering. Men bogen kan også anvendes i pædagoguddannelsen og videreuddannelserne, bl.a.
i diplomuddannelsen.
BUPL (2009): Aktionslæring i dagtilbud. København: BUPL.
99 Gennem de senere år har der været en stigende offentlig interesse for pædagogers arbejdsopgaver og
metoder. I kraft af at børns opvækst ikke længere kun er et anliggende, der ligger hos familien, men
også i dagtilbuddene, er pædagogernes arbejdsfelt blevet et område, hvor politiske vinde blæser, og
hvor statslig styring fylder mere og mere. Rapporten giver et billede af, hvordan et udsnit af danske
pædagoger har oplevet, hvordan aktionslæring kan bidrage til at skabe bedre forudsætninger for en
mere synlig og offensiv anvendelse af pædagogers viden samt de muligheder og udfordringer, der ligger
heri. Rapporten henvender sig til alle, der er interesseret i pædagogprofessionen og det pædagogiske
arbejde, der udføres rundt omkring i daginstitutionerne, og i mere snæver forstand til forvaltningsfolk
samt pædagoger og ledere i daginstitutioner.
Bøe, M. & Thoresen, M. (2012): Å skape og studere endring : aksjonsforskning i barnehagen.
Oslo: Universitetsforlaget. (113 s.)
Gjennom aksjonsforskning kan barnehageansatte delta aktivt i endringsarbeid, faglig utvikling og
kompetanseheving. Økt fokus på kvalitet og innhold gjør det viktig å drive endrings- og
fornyingsarbeid i barnehagene. Når personalet retter oppmerksomheten mot bestemte temaer og
områder i barnehagens hverdagsliv, kan praksis utvikles og forbedres gjennom endring. Boka er en
introduksjon til området endringsarbeid i barnehagen. Siden forskning og utvikling kan sees som to
sider av samme sak, og utviklingen skjer hos dem som er involvert i forskningen, mener fofatterne at
dene typen forskning ikke bare kan utføres av utenforstående. Ledere kan sammen med personalet
gjøre aksjonsforskning på egen hånd, i samarbeid med andre barnehager eller i samarbeid med forskere.
Boka er skrevet for førskolelærere som vil bruke aksjonsforskning som arbeidsform for å skape en
tydeligere forbindelse mellom pedagogisk arbeid og barnehagen som læringsarena. Den er først og
fremst rettet mot barnehageledere. Studenter i førskolelærerutdanningen vil også ha stor nytte av boka.
Cath, A. (2012): Improving your reflective practice through stories of practitioner research.
London: Routledge. (196 s)
Stories of Practitioner Research in the Early Years shows how research has informed and created
effective and valuable reflective practice in early years education, and offers depth to the arguments for
a research-orientated stance to this vital field of study. This thought-provoking text explores and
documents a variety of small-scale practitioner research projects from the home and early years settings.
The stories are centred around real life for children, families and workers and offer practical ideas and
support for early years students around the world. Throughout this book, the Pen Green attitude to
practitioner research is actively encouraged. This involves fostering curiosity, being open to the views
of others, questioning the 'taken for granted', making the implicit explicit and reflecting on one's daily
work. Any practitioner research in early years education and care will draw inspiration from this
accessible and supportive text.
100 EVA (2014): Veje til udvikling af praksis : erfaringer med at sætte fokus på videnkultur i
dagtilbud og på skoler : evalueringsrapport. København: Danmarks Evalueringsinstitut. (95 s.)
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sætter i denne rapport fokus på, hvordan dagtilbud og skoler kan
arbejde systematisk med at udvikle praksis ved at anvende viden – primært fra læreres og pædagogers
erfaringer i hverdagen og desuden fra forskning, undersøgelser og faglitteratur. Rapporten formidler
erfaringerne fra et samarbejde mellem EVA og to daginstitutioner og to skoler om udvikling af deres
videnkultur. Samarbejdet indebar en analyse af daginstitutionernes og skolernes praksis for anvendelse
af viden, udvikling af indsatser og guider, afprøvning af indsatserne og en afsluttende evaluering.
Formålet med rapporten er at give pædagoger, lærere, ledere i dagtilbud og skoler, og pædagogiske
konsulenter i kommuner viden om de læreprocesser, der finder sted, når et dagtilbud eller en skole
sætter fokus på videnkultur og anvender forskellige nye arbejdsmåder, mødeformer mv. samt at tilbyde
en samling værktøjer som inspiration til indsatser i andre dagtilbud og skoler.
Fleer, M. & Ridgway, A. (2014): Visual methodologies and digital tools for researching with
young children : transforming visuality. New York: Springer. (238 s.)
This book makes a contribution to researching child-community development so that those with
specific interests in early childhood education have new theoretical tools to guide their research
practices. The book explicitly theorises the use of digital visual tools from a cultural-historical
perspective. It also draws upon a range of post-structuralist concepts for moving research and
scholarship forward. In particular this book introduces contemporary methodologies for researching
child and community development with a focus on visual methodology so the dynamics of
development can be captured over time and analysed historically, culturally, socially, ecologically and
psychologically through a range of iterative techniques. Visual technology was not freely available in
Vygotsky’s time for example, and therefore potentially represents an extension of his genetic
experimental approach to researching child development. The book presents a range of methodological
arguments about research into child and community development through which new conceptions for
research centred on young children have been created.
Harcourt, D., Perry, B. & Waller, T. (2011) Researching young children's perspectives : debating
the ethics and dilemmas of educational research with children. London: Routledge. (199 s.)
What ethical dilemmas face researchers who work with young children? Researching Young Children’s
Perspectives critically examines the challenges and complexities of rights based, participatory research
with children. Rather than approaching these dilemmas as problematic issues, this book positions them
as important topics for discussion and reflection. The authors consider the ethical, methodological and
theoretical frameworks that guide best-practice in research with young children. Each chapter poses
points such as: How participatory can research be with infants less than eighteen months? When should
listening through observation stand alone? What is the distinction between methodologies and
101 methods? How can all young children be assured of a voice in research? The authors also present seven
separate case studies which demonstrate exemplary research with young children.
Gilje, Ø. (2012): Funn i praksis: ny kunnskap om barnehagen: praksisrettet FoU for barnehage,
grunnopplæring og lærerutdanning. Oslo: Norges forskningsråd. (72 s.)
Programmets mål er å bidra til kunnskapsutvikling som styrker barnehage, grunnopplæring og
lærerutdanning. Programmet vil fremme FoU­arbeidet i lærerutdanningene, bedre sammenhengen
mellom yrkesutdanning og yrkesutøving og bidra til at forskningsbasert kunnskap tas i bruk. Funn i
praksis presenterer resultater fra de 13 barnehageprosjektene i programmet, og viser hvordan forskning
kan være med å utvikle profesjonsutøvelse og praksis. Rapportens siste del gir en oversikt over
prosjektenes publikasjoner.
Hedegaard, M. (2013): Beskrivelse af småbørn. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. (108 s.)
Beskrivelse af en metode til analyse og tolkning af barnets intentioner, problemer og kapaciteter i dets
dagligdag og i samspil med andre mennesker. For at forstå børn må vi prøve at se verden i barnets
perspektiv. Indsigt i barnets verden og forståelse af denne opnås ved at se barnet i de samspil, hvori det
indgår med andre mennesker. Har barnet problemer, kan de være udviklingsfremmende, men kan også
fastholde barnet i sammenhænge, som er skadelige for dets udvikling. Iagttagelse og beskrivelse af
barnet i dets dagligdag gør det muligt at anvende og forandre problemfyldte situationer og på den måde
give barnet bedst mulige udviklingsmuligheder. Beskrivelse af småbørn anviser en metode til analyse og
tolkning af barnets intentioner, problemer og kapaciteter i dets dagligdag - i samspil med andre
mennesker.
Knudsen, R. K., Lindberg, S. & Kampmann, J. (2009): Erfaringer fra børneinterview i
forskningssammenhæng. Roskilde: Roskilde Universitetscenter, Center i Barndoms- og
Ungdomsforskning, 2009. (31 s.)
Følgeforskningsprojektet til Red Barnets projekt "Fri for mobberi", 5. delrapport. I forbindelse med
gennemførelsen af evaluerings- og følgeforskning knyttet til et større udviklingsprojekt omkring tidlig
indsats over for mobning blandt børnehave- og indskolingsbørn, forsøger forskningsgruppen at
inddrage børnenes tilgang til og forståelse af drilleri og mobning. Undersøgelsen foregik gennem
afprøvning af forskellige metoder til at få udsagn fra børnene omkring drilleri og mobning. I denne
rapport er fokus primært rettet mod de metodiske erfaringer, som er blevet gjort i forbindelse med
gennemførelsen af de forskellige typer af interview med 4-9 årige børn. Denne rapport bidrager således
til den videre udvikling af metoder til brug i forskningen af børns hverdagsliv. Desuden kan rapporten
ses som en inspiration til de professionelle som til dagligt arbejder med børn i denne aldersgruppe, og
som ønsker at skabe viden baseret på børns udsagn.
102 Löfdahl. A., Hjalmarsson, M. & Franzén, K. (2014) Förskollärarens metod och vetenskapsteori.
Stockholm: Liber. (188 s)
Förskollärarens metod och vetenskapsteori vänder sig till blivande förskollärare och andra studerande
med intresse för att beskriva och förstå förskolans verksamhet. Innehållet belyser val av perspektiv,
olika metoders möjligheter och begränsningar samt etiska överväganden i relation till studentarbeten. I
boken ges exempel på vetenskapliga redskap för att beskriva och förstå förskolans verksamhet såväl
från barnens, förskollärarnas och organisationens perspektiv. Här ges rikliga exempel från förskolans
verksamhet på hur olika typer av data samlas in, bearbetas och analyseras samt hur den vetenskapliga
rapporten framställs. Boken fungerar i samtliga kurser inom förskollärarutbildningen där studenternas
vetenskapliga förhållningssätt prövas och utvecklas samt i examensarbetet.
Løkken, G. (2012): Levd observasjon : en vitenskapsteoretisk kommentar til observasjon som
forskningsmetode. Oslo: Cappelen Damm akademisk. (159 s.)
Denne boka gir en utdypende innføring i observasjon som fenomen og forskningsmetode. Tittelen
Levd observasjon viser til at forskeren er medproduserende i alle faser av forskningsprosessen. Ved
hjelp av den franske filosofen Maurice Merleau-Pontys variant av fenomenologien viser forfatteren at
forskeren alltid er til stede i verden som kroppssubjekt og at viten i bunn og grunn blir til gjennom
dette subjektet. I tillegg til å diskutere observasjon som fenomen, viser Gunvor Løkken hvordan
observasjon presenteres i internasjonal metodelitteratur etter 2000, og hun gir et konkret eksempel på
bruk av observasjon som metode når hun forteller om et observasjonsstudium blant ett og to år gamle
barn i en barnehage. Boka er nyttig for alle som skal bruke observasjon som forskningsmetode, særlig
forskere og forskerstudenter ved universiteter og høgskoler.
Løkken, G. & Søbstad, F. (2013): Observasjon og intervju i barnehagen. Oslo:
Universitetsforlaget. (138 s.)
Gjennom observasjoner og intervju øker kvaliteten på barnehagetilbudet. Boka gir oss innføring i de
metodene og den kunnskapen som skal til for å gi barna gode hverdager med rom for deres egen
medvirkning i barnehagen. Grunnlaget for barnehagepedagogisk arbeid ligger i å observere og tolke det
vi ser barn gjør og å lytte til hva barn sier gjennom samtale med dem. "Observasjon og intervju i
barnehagen" er en innføringsbok i observasjon som oppmerksom iakttagelse, i intervju, samtale,
praksisfortellinger samt andre metoder. Den er særlig egnet for barnehageansatte og studenter i
barnehagelærerutdanningen, men passer også for andre som arbeider med barn og unge og som er
opptatt av barns medvirkning. Med økt fokus på kvalitet i barnehagen stilles det større krav til
barnehagelærerne, også i forhold til observasjon og intervju. Derfor blir også nyere litteratur som
drøfter observatørrollen trukket inn. Dette er en bok barnehagelæreren tar med seg ut i praksis etter
endt utdanning, og har stor glede og nytte av som profesjonsutøver.
103 Nielsen, M. M. (2013): Det ved vi om observation og pædagogisk analyse. Frederikshavn: Dafolo.
I denne bog præsenteres forskningsbaseret viden og konkrete relationsbaserede metoder. Bogen er
blandt andet til brug i dagtilbud, der arbejder med LP-modellen. Bogen handler mere præcist om
observation og metoder til at indsamle information, hvor lyskasteren sættes på interaktionen mellem
forskellige aktører i dagtilbud. Begrebet ”interaktion” betyder direkte oversat mellemhandling. Ifølge
den systemiske logik, som denne bog bygger på, har alle individer en rolle at spille i de sammenhænge,
de indgår i, og er med til at påvirke det, der sker. De konkrete metoder, som præsenteres i bogen, har
fokus på at registrere og beskrive de handlinger, der foregår mellem børn indbyrdes, mellem børn og
pædagoger og mellem børn og kontekst.
Nylund, M., Sandback, C., Wilhelmsson, B. & Rönnerman, K. (2010): Aktionsforskning i
förskolan - trots att schemat är fullt. Stockholm: Lärarförbundets förlag. (103 s.)
Hur kan personalen i förskolan utveckla verksamheten när schemat redan är fullt? Här redogör tre
erfarna förskollärare från Göteborg för sina erfarenheter av aktionsforskning, ett arbetssätt som de
använt för att stärka kvaliteten och personalens kompetens i fem förskolor i Örgryte. Karin Rönnerman
medverkar här med ett kapitel som ger den teoretiska grunden för förskolornas praktiska arbete med
aktionsforskning. Boken vänder sig främst till pedagoger, rektorer och personer med
utvecklingsuppdrag inom förskola och skola samt till lärarstudenter och pedagoger som fortbildats i
aktionsforskning och väntas få ett handledaruppdrag. I boken får vi följa några arbetslag, de
utvecklingsområden de valt samt vilka möjligheter och svårigheter som uppkom på vägen. Vi får reda
på vilka förutsättningar som fanns för arbetslagen, vilka verktyg de valt att använda sig av samt hur
handledningen fungerat och vilka slutsatser arbetslagen gjort under arbetets gång.
Nørholm, M., Jensen, K. & Jensen, N. R. (red.) (2008): Studier af pædagogisk praksis:
eksempler på brug af teori, metode og empiri. København: Danmarks Pædagogiske
Universitetsforlag.
Studier af pædagogisk praksis handler om en klassisk pædagogisk-sociologisk interesse i at undersøge og
forstå mønstre i menneskelige handlinger, deres struktur og genese. Ti forskere præsenterer, hvordan
og hvor forskelligt studier af praksis kan foregå - fra det helt empirinære til det rent teoribaserede
studie. Flere af forfatterne peger desuden på, hvilke konsekvenser og sociale implikationer handlingerne
og processerne indebærer, samt hvordan de kan forstås bagudrettet i tid som biografier og historie og
fremadrettet som forforståelser med henblik på formuleringer af fremtidige politikker. Emnerne, der
behandles, dækker et bredt felt: erindringsforskning, interviews, observation, indkredsning af
kampområder i et felt, analyser af asymmetriske forhold på meso- og mikroniveau, teoriafklaring på
baggrund af studier i forskerarkiver, tolkning af dannelsesteorier i en dialektisk forståelse samt
kategorisering af evalueringsforskning i en feltanalyse. Bogen henvender sig til studerende og lærere på
professionshøjskoler og universiteter.
104 Poulsgaard, K. (red.) (2012): Forskning i pædagogisk praksis. København: Akademisk Forlag.
(247 s.)
12 nordiske forskere, der er optaget af den pædagogiske hverdag, og hvis forskning kan være til gavn
for den pædagogiske profession. Emnet er børn i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger.
Forskning i pædagogisk praksis fokuserer på nye opdagelser fra forskellige nordiske forskere. De
forskellige forskere har det til fælles, at deres forskning primært omhandler børns hverdagsliv i
dagsinstitutioner og i fritidsordninger. Bogen har derfor som formål at bibringe professionelle
pædagoger en solid faglig viden og kendskab til praksisrelevant forskning. Forskerne beskriver selv
deres resultater i bogen og åbner derved for nye indsigter og nye handlemuligheder. I bogens sidste og
opsamlende artikel er der en omtale af de anvendte forskningsmetoder og flere forskellige tips til,
hvordan pædagoger selv kan udforske og undersøge deres eget praksisfelt.
Smidt, S. (2009): Iagttagelse og fortælling: pædagogisk iagttagelse og beskrivelse af børn.
København: Børn & Unge. (176 s.)
Bogen præsenterer en anderledes synsvinkel på pædagogiske iagttagelser og beskrivelser af børn. I
modsætning til forsimplede observationsskemaer viser bogen, hvordan iagttagelser kan beskrive
mangfoldigheden i børnenes liv i institutionerne. I centrum står den konkrete selvoplevede fortælling,
som i kombination med det pædagogiske personales fortolkninger giver nye muligheder for at gøre
beskrivelserne af børnene levende og sanselige. Bogen er både praktisk og konkret og fyldt med
eksempler på, hvordan man kan anvende fortællinger i beskrivelsen af børn. Den indeholder også en
kritik af traditionelle observationsmetoder samt en gennemgang af udvalgte teorier om fortælling.
Bogen giver et bud på hvordan pædagoger kan arbejde med en observations - og analysemetode kaldet
iagttagelse og fortælling. Metoden giver personalet mulighed for at observere børnene og
analysere/tolke på observationerne i nogle faste rammer. Alle medarbejdere har indregnet fast ugentlig
skrivetid i deres skema. Dermed får alle én gang om ugen skrevet én eller flere fortællinger ned om
børnene
Sylva, K. (red.) (2010): Early childhood matters : evidence from the Effective Pre-school and
Primary Education project. London: Routledge. (263 s.)
Early Childhood Matters documents the rapid development of early years education and care from the
late 1990s into the new millennium. The Effective Pre-school and Primary Education (EPPE) project is
the largest European study of the impact of early years education and care on children’s developmental
outcomes. Through this ground-breaking project a team of internationally - recognised experts provide
insights into how home learning environments interact with pre-school and primary school experiences
to shape children’s progress. This book is targeted for all those interested in innovative research
methodology and policy development in early childhood education and care. It provides new evidence
105 on good practice in early years settings and will have a wide appeal for students and those engaged in
providing accredited courses of study at a range of levels in early childhood.
Sundell, K. (2012): Att göra effektutvärderingar. Stockholm: Gothia. (583 s.)
Boken undsersøker forskningsbaserad kunskap om effekter och verkningar av experimentella
interventioner. Boken visar att det inte finns några genvägar om man vill basera interventioner på
forskningsbaserad kunskap, men framför allt att det ändå är möjligt att nå sådan kunskap. Varje år
berörs hundratusentals personer av psykosociala och pedagogiska interventioner. Det handlar
exempelvis om behandling av missbruk, insatser för utsatta barn och läsundervisning i grundskolan.
Endast undantagsvis har dessa interventioner utvärderats, vilket innebär att vi inte vet vilken effekt de
har eller om de rentav kan skada. I antologin beskrivs hur man genomför effektutvärderingar, som ger
kunskap om hur interventioner fungerar. Boken ger detaljerad och praktisk vägledning som är till nytta
för alla som är intresserade av att lära sig mer om effektutvärderingar - både forskarstuderande och
forskare som redan ansvarat för effektutvärderingar. Ämnen som tas upp är bland annat forskningsetik,
studiedesign, mätinstrument, urval och rekrytering av undersökningspersoner, datainsamling,
ekonomiska analyser, dataanalys och tolkning samt rapportskrivning.
Winger, N. et.al. (2007): Forskning i små barns hverdagsliv i barnehagen: Noen
forskningsmetodologiske utfordringer og dilemmaer. Oslo: Høgskolen i Oslo, Avdeling for
lærerutdanning. (157 s.)
1. delrapport fra prosjektet "Barns omsorgskarriere. Barnehagen som ledd i en omsorgskjede for barn
opp til 3 års-alder. Kunnskapsutvikling innen barnehagefeltet er i dag preget av mangefasetterte og
komplekse problemområder, og ulike tilnærmingsmåter og forståelseshorisonter. Et stadig viktigere
fokuseringsområde er hverdagslivet i barnehagene. Bestrebelser på å beskrive, begrepsfeste og
synliggjøre trekk ved barnehagekonteksten og aktørenes virksomhet synes viktig både innen utvikling
av praksis og for forskning. Ulike sider ved hverdagslivet i barnehagen er forsøkt beskrevet og
dokumentasjonsprosesser er sett som viktig for planlegging, evaluering og refleksjon over
virksomheten. I den siste tiden har det innen barnehagesektoren blant annet vært en bred debatt om
hva som skal dokumenteres, registres og videreformidles fra barnehagebarnas dagligliv. I
forskningssammenheng er valg og legitimering av fokus, dokumentasjons- og analysemåter forankret i
forskerens syn på kunnskap, metodologi og etikk.
106 Professionshøjskolernes FoU produktion 2006 – 2014 Alfabetisk ordnet efter titler. Listen er trukket fra Pure i september – november 2014.
Aktionslæring som metode til udvikling af inkluderende praksis
Olsson, J. & Maltzahn, L. N. 2014. De mange veje mod inklusion: metoder og tilgange i pædagogers praksis.
Ritchie, T. (red.). Billesøe og Baltzer, s. 49-64 16 s. 3
Skriftlig produktion: Bidrag til bog/rapport/konference › Bidrag til bog
Analyse af læringsmiljø og pædagogisk praksis
Hostrup, M. N. & Kristoffersen, K. Ø. 15 apr 2013 Metoder i pædagogers praksis. Ritchie, T. (red.). Billesøe
og Baltzer, s. 172 - 191 19 s.
Skriftlig produktion: Bidrag til bog/rapport/konference › Bidrag til bog
Anerkendende relationer - ka det nytte - en samling praksisfortællinger: Et udviklingsprojekt i
samarbejde mellem 7 af Herning kommunes institutioner og VIA UC
Toft, H. L. & Frydendahl, J. Å. (red.) 2008 Herning. 23 s.
Skriftlig produktion: Bog/rapport › Rapport
Brug af forskningsbaseret viden: LP-modellen som eksempel
Næsby, T. nov 2013 I : CEPRA-striben. 15, s. 48-65 17 s.
Skriftlig produktion: Tidsskriftartikel › Artikel
Børns perspektiver på trivsel: Aktivitet og underaktivitet i børnehaven
Koch, A. B. 2013 I : Nordisk Barnehageforskning. vol.6, s. 1-23 23 s.
Skriftlig produktion: Tidsskriftartikel › Artikel
Børns trivsel i daginstitutioner
Koch, A. B. 2015 Barndomspædagogik. Cecchin, D. (red.). Akademisk Forlag, 18 s.
Skriftlig produktion: Bidrag til bog/rapport/konference › Bidrag til bog
Det ved vi om observation og pædagogisk analyse
Nielsen, M. M. 31 jan 2013 Dafolo. 60 s. (Det ved vi om)
Skriftlig produktion: Bog/rapport › Bog
Dianalund KiD-rapport.: Børns erfaringer, erkendelser og oplevelser
Nielsen, A. E.2006 61 s.
107 Skriftlig produktion: Bog/rapport › Rapport
En vigtig kilde til viden om børns hverdagsliv er børnene selv
Madsen, L. & Boje, H. 2013 I : 0-14. 4/2013, 23. årgang, s. 88-91 3 s.
Skriftlig produktion: Tidsskriftartikel › Artikel
Erfaringer fra mål, progression og evaluering
Terp, L. B.2007
Skriftlig produktion: Bog/rapport › Rapport
Forskningens betydning for pædagogers praksis: HPA projektet
Ebsen, F. C. 2009 København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. 37 s.
Skriftlig produktion: Bog/rapport › Rapport
God praksis i dagtilbud: Et udforskerende pilotprojekt om god praksis i dagtilbud i Slagelse
kommune
Krab, J., Andersen, R. & Aagerup, L. sep 2012 63 s.
Skriftlig produktion: Bog/rapport › Rapport
Hvordan får vi øje på magten? Om at kaste et kritisk reflekterende blik på sit pædagogiske
arbejde
Hjerrild, M. 2014 Morgendagens pædagoger: Grundlæggende viden og færdigheder. Kastrup Jensen, A. (red.). 1.
udgave udg. København: Akademisk Forlag, s. 213-224 12 s.
Skriftlig produktion: Bidrag til bog/rapport/konference › Bidrag til lærebog
Idealet om det glade og afstemte barn - pædagogers blik for trivsel i børnehaven
Koch, A. B. 2012 I : Nordisk Barnehageforskning. 5, 16, s. 1-21 21 s.
Skriftlig produktion: Tidsskriftartikel › Artikel
Kvalitet i pædagogisk arbejde
Næsby, T. 2014 Pædagogens grundfaglighed: grundbog til pædagoguddannelsen. Kornerup, I. & Næsby, T. (red.).
Frederikshavn: Dafolo, s. 69 - 95 26 s. (Den professionelle pædagog)
Skriftlig produktion: Bidrag til bog/rapport/konference › Bidrag til bog
Kvalitet i dagtilbud - hvad ved vi?
Næsby, T. 2012 I : Paideia. 4, s. 38-50 13 s.
108 Skriftlig produktion: Tidsskriftartikel › Artikel
Læring i daginstitutioner: - et erobringsforsøg
Aabro, C. (red.) 2014 1. udgave udg. Frederikshavn: Dafolo. 188 s.
Skriftlig produktion: Bog/rapport › Bog
Når børn trives i børnehaven
Koch, A. B. 2013 I : Dansk pædagogisk tidsskrift. Februar, 1, s. 72-81
Skriftlig produktion: Tidsskriftartikel › Artikel
Når evidens møder den pædagogiske hverdag. Del 1.
Buus, A. M., Rasmussen, P., Wiberg, M., Hamilton, S. D. P. & Thomsen, U. N. 2011 Institut for
Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. 71 s.
Skriftlig produktion: Bog/rapport › Rapport
Pædagoger - børnehaver og social kapital
Skaarup, I. M. 2010 I : Tidsskrift for socialpædagogik. 25, s. 31-40 10 s.
Skriftlig produktion: Tidsskriftartikel › Artikel
Pædagogens grundfaglighed: Grundbog til pædagoguddannelsen
Kornerup, I. (red.), Næsby, T. (red.), Petersen, M., Qvortrup, L., Tireli, Ü., Valente, A. L., Christensen,
K. S., Thidemann Faber, S., Frandsen, P., Hansen, O. H., Pedersen, K. H., Kirkegaard, P. O., Miller, T.,
Mortensen, A., Nielsen, M. M., Jerg, K. & Nielsen, K. W. 2014 1 udg. Frederikshavn: Dafolo. 299 s.
(Den professionelle pædagog; vol. 1, nr. 1)
Skriftlig produktion: Bog/rapport › Bog
Udvikling af rummelighed i dagtilbud
Nielsen, A. E.2006. 39 s.
Skriftlig produktion: Bog/rapport › Rapport
Udvikling af professionsrelevant viden i fællesskab
Togsverd, L. & Ørskov, K. 2010 Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. ViaSystime
Skriftlig produktion: Bidrag til bog/rapport/konference › Bidrag til bog
109 DEL 3: Opsamling af temaer i tidsskrifts-­‐ og bibliotekssøgningerne I det følgende foretages en kort opsamling med udgangspunkt i den forskning og de
udviklingsprojekter, der kom til veje via biblioteks- og tidsskriftssøgningen. Udvælgelsen af forskningsog udviklingsprojekterne var bestemt af de tre læringsmål og publiceringer i perioden 2006 til 2014.
Listerne indeholder forskellige forskningsoversigter, publikationer over empiriske forsknings- og
udviklingsprojekter med anvendelse af kvalitative metoder i overtal. Der er identificeret ganske få
komparative og institutionshistoriske studier i perioden.
Læringsmål 1
Barndomsbegrebet og børns perspektiv
26 publikationer fokuserer på barndomsbegrebet i en variant, der ikke vedrører planlægning af
pædagogiske aktiviteter fx med et børneperspektiv og inddragelse af børn. Disse publikationer
beskæftiger sig med det ændrede syn på børn gennem de seneste 30 år, barndom set i et globalt
perspektiv, barndommens forsvinden, institutionalisering eller civilisering af børn, børn som
forhandlere, børns opvækst, venskaber, leg og trivsel. Disse publikationer tager udgangspunkt i
forskellige udviklingspsykologiske, antropologiske, etnografiske og historiske perspektiver. Iblandt
nogle af disse publikationer er der en type af forsknings- og udviklingsprojekter, der i deres
udgangspunkt er unikke for dagtilbudsområdet, i det børn her ikke udelukkende ses som pædagogiske
subjekter dvs. agerende direkte i forlængelse af pædagogiske aktiviteter, men også som
meningsskabende og kulturskabende individer.
Aktuel pædagogisk praksis
I læringsmål 1 indgår, som nævnt, begrebet ’..aktuel pædagogisk praksis’. I søgningen blev aktuel
pædagogisk praksis primært belyst i relation til den omfattende nationale og internationale diskussion
om, hvad der kendetegner pædagogisk kvalitet i dagtilbud i al sin mangfoldighed. Nogle af
publikationerne adresserer direkte kvalitetsdiskussionerne, mens andre mere indirekte belyser aspekter
af, hvad der kendetegner kvalitet. Den store politiske opmærksomhed på kvalitet i dagtilbud har
betydet, at der i de nordiske lande og i andre OECD lande er mange forsknings og udviklingsprojekter,
der har taget udgangspunkt i spørgsmålet om pædagogisk kvalitet. De to lister indeholder således en
lang række titler på publikationer, der vægter spørgsmål om dagtilbuds betydning, måling af pædagogisk
kvalitet, evidens, effektiv læring og udvikling, skoleparathed og måling af effekter. Denne viden er
relevant ikke kun for det nationale modul vedrørende dagtilbud men også for andre
kompetenceområder i pædagoguddannelsen. En del af publikationerne tager udgangspunkt i politisk
fastsatte dagsordner og bidrager eventuelt også med en kritisk diskussion af disse. I ovenstående lande
pågår der en række projekter, der udtrykker en kritisk stillingtagen til den politiske agenda. En række
andre publikationer i de to lister forholder sig således kritisk til konsekvenserne af den større ’
neoliberale’ politiske opmærksomhed på og styring af dagtilbud, samt den dominerende lærings- og
økonomidiskurs indenfor området, der anses for grundlæggende at forandre dagtilbudsinstitutioner og
for at medvirke til deprofessionalisering af pædagoger. En række publikationer søger at omfatte begge
positioner fx ved at pege på nødvendige sammenhænge mellem dannelse og læring samt mellem leg og
110 læring. Positionerne kendes indenfor skoleområdet og i diskussionerne af den offentlige sektors
udvikling. Langt de fleste publikationer refererer til empiriske forsknings- og udviklingsprojekter.
Et par publikationer kendetegner pædagogisk praksis ud fra rummets betydning for børns udvikling.
Det er også i de to lister man finder et par publikationer, der diskuterer forskellige teoriers anvendelse i
praksis fx Vygotsky og den kulturhistoriske skole, Maria Montessori, Pierre Bourdieu og Thomas
Ziehe.
Der er fundet enkelte publikationer, der beskriver pædagogisk praksis og dagtilbudsinstitutioner i et
komparativt eller historisk perspektiv.
Medvirken
13 publikationer adresserede spørgsmål vedrørende pædagogiske aktiviteter, der fremmer børns
inddragelse, deltagelse, medvirken i pædagogisk praksis. Her er fokus på participatorisk læring,
demokrati, demokratididaktik, medborgerskab og konventioner om børns rettigheder.
Læringsmål 2
Professionsetik og etik
16 publikationer fokuserede på etiske problemstillinger og dilemmaer i dagtilbud. Det var
problemstillinger vedrørende religiøse og etiske værdier, etik og demokrati, børns ret til beskyttelse og
personlig integritet, etiske principper og værdier i pædagogiske praksis, modstandens etik og mobning.
Læringsmål 3
Undersøgelsesmetoder af pædagogisk praksis
I 43 publikationer præsenteres forskellige overvejende kvalitative forskningsmetoder, der er anvendt i
pædagogers og andres forskning i dagtilbudspædagogik. Publikationerne præsenterer ideoplæg til og
erfaringer med anvendelse af evidensbaserede metoder, effektstudier, aktionsforskning og –læring,
casemetoder, digitale spørgeskemaer, visuelle og digitale medier, observationer, interview og
interaktionsanalyse. Andre publikationer studerer spørgsmål om etiske problemstillinger og etiske
dilemmaer i forbindelse med forskning, der inddrager børn i dagtilbud. Desuden beskriver nogle
publikationer forskningsmetodologiske og videnskabsteoretiske problemstillinger vedrørende forskning
i dagtilbud.
111 Bilag Bilag 1 Brev til bidragsydere Kære Forligskredsen for den nye pædagoguddannelse, der er trådt i kraft august 2014 har formuleret en uddannelsespolitisk ambition om: Højere faglighed og kvalitet, Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis, Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans og Styrkede tværprofessionelle kompetencer. De uddannelsespolitiske ambitioner har til formål at sikre de studerende relevante handlekompetencer både i en mono-­‐ og tværprofessionel sammenhæng. Dette betyder, at undervisningen skal hvile på den nyeste forskningsbaserede viden med en stærk praksisforankring. For de nationale moduler gennemføres derfor en kortlægning af eksisterende og relevant viden inden for de enkelte modulers kompetencemål. Der er således blevet nedsat en arbejdsgruppe initieret af professionshøjskolerne med henblik på at udarbejde denne kortlægning af forsknings-­‐ og udviklingsbaseret viden i forhold til specialiseringen i dagtilbudspædagogik (modulet: Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik ). Arbejdsgruppen skal endvidere vurdere og kvalitetssikre denne viden og formulere en guide, der kan anvendes på professionshøjskolernes undervisere i tilrettelæggelsen af modulet. Kvalitetssikringen skal efterfølgende i 2015 evalueres. Arbejdsgruppen består af Torben Næsby (formand) UCN, Esben Lindeman UCC, Martin Bayer RUC, Merete Sørensen UCSJ. I arbejdsgruppen er det besluttet at supplere en søgning i relevante forskningsdatabaser mv. med at rette henvendelse til en række danske og nordiske eksperter inden for området med henblik på deres bud på en viden, der bør stå centralt for dette modul. Vi er i første omgang interesseret i at få dit bud på tre publikationer (danske, nordiske og engelske), som efter din mening bør indgå i den grundlitteratur og viden, de pædagogstuderende arbejder med gennem dette modul i uddannelsen. For at få et så bredt billede som muligt beder vi dig om kun at anbefale én af dine egne publikationer. Publikationerne kan være både monografier, antologier, forskningsrapporter og artikler. Det afgørende er, at de anbefalede publikationer omhandler viden, erhvervet og udviklet gennem forsknings-­‐ eller udviklingsprojekter. Denne henvendelse går ud til omkring 20 danske og nordiske eksperter (på ph.d.-­‐niveau). Tilsvarende rettes henvendelse til en række undervisere på professionshøjskolerne. Vi håber meget på en tilbagemelding fra dig til [email protected] senest d. d. 12. september, da vi efterfølgende skal have fremskaffet og læst de anbefalede forsknings-­‐ og udviklingsbaserede publikationer. Den samlede oversigt skal fremlægges for professionshøjskolernes styregruppe d. 20. oktober 2014 og derefter formidles til alle professionshøjskolerne. På forhånd tak! Mange hilsner … på vegne af arbejdsgruppen … 112 Bilag 2 Kommissorium for kvalitetssikring og -­‐udvikling af nationale moduler i pædagoguddannelsen juni 2014 Baggrund og formål Forligskredsen for den nye pædagoguddannelse har for den nye pædagoguddannel-­‐ se formuleret en uddannelsespolitisk ambition om: • Højere faglighed og kvalitet • Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis • Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans • Styrkede tværprofessionelle kompetencer De uddannelsespolitiske ambitioner har til formål at sikre de studerende relevante handlekompetencer både i en mono-­‐ og tværprofessionel sammenhæng. Dette be-­‐ tyder, at undervisningen skal hvile på den nyeste forskningsbaserede viden med en stærk praksisforankring. For de nationale moduler gennemføres derfor en kortlæg-­‐ ning af eksisterende og relevant viden inden for de enkelte modulers kompetence-­‐ mål. Fra efterårssemesteret 2014 indledes den konkrete implementering af de nationale moduler på 2014-­‐uddannelsen. Der er behov for en løbende erfaringsopsamling på det enkelte uddannelsessted og der skal iværksættes en samlet systematisk evalue-­‐ ring af de nye moduler. Organisering For hvert af de fem nationale moduler har ekspertgruppen for ny pædagoguddan-­‐ nelse nedsat en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hver professions-­‐ højskole. Ekspertgruppen udpeger en formand for hver arbejdsgruppe. Til hver ar-­‐ bejdsgruppe knyttes en ekstern forsker. Opgaver Arbejdsgruppernes kommissorium omfatter to uafhængige delopgaver. Den tilknyt-­‐ tede forsker er alene forpligtet i forhold til den første delopgave (A). 113 Delopgaverne er: A. at udarbejde en oversigt over forsknings-­‐ og udviklingsbaseret viden relevant for det konkrete nationale modul, som er arbejdsgruppens genstandsfelt. B. at forestå en løbende erfaringsopsamling på – og en første evaluering af – im-­‐ plementeringen af det konkrete nationale modul, som er arbejdsgruppens genstandsfelt. Opgave A – udfoldet: Den tilknyttede forsker skal: udarbejde en systematisk oversigt over den forsknings-­‐og udviklingsbaserede viden, som af den samlede arbejdsgruppe vurderes bedst og mest relevant i relation til det pågældende moduls kompetencemål. Forskningsoversigten skal omfatte et udvalg af: • internationale og nationale forskningsreviews • nationale evalueringer, analyser og udredninger • professionshøjskolernes Forsknings-­‐ og udviklingsproduktion. Arbejdsgruppen skal: 1) i samarbejde med den tilknyttede forsker bidrage til definitionen af det felt, som forskningsoversigten skal dække. 2) i samarbejde med den tilknyttede forsker udarbejde en vejledende guide til, hvordan det materiale, forskningsoversigten omfatter, kan knytte an til kompe-­‐ tencemålene for det konkrete nationale modul, som er arbejdsgruppens gen-­‐ standsfelt. Deadline for udarbejdelsen af forskningsoversigt med tilhørende guide er udgangen af uge 42: mandag d. 20. oktober 2014. Arbejdsgruppens enkelte medlemmer skal: 3) i samarbejde med det enkelte UC’s øvrige arbejdsgrupperepræsentanter og loka-­‐ le ledelse sikre, at forskningsoversigten bringes i spil. Opgave B – udfoldet: Arbejdsgruppen skal: 1) fastlægge en metode til løbende registrering af de erfaringer, der gøres med im-­‐ plementeringen af det konkrete nationale modul, der er arbejdsgruppens gen-­‐ 114 standsfelt. Metoden skal omfatte fastlæggelsen af erfaringsparametre relevante for det pågældende modul, og den skal kunne anvendes på alle uddannelsesste-­‐ der. 2) forestå en samlet systematisk evaluering af de nye moduler, som bl.a. indeholder en fælles opsamling af den erfaringsregistrering, der sker på det enkelte uddan-­‐ nelsessted. Deadline for gruppernes afrapportering på opgave B er ved udgangen af 2016. Tidsplan Den enkelte arbejdsgruppe udarbejder en detaljeret tids-­‐ og procesplan for aktivite-­‐ terne frem mod deadline for opgave A med udgangen af uge 42. Arbejdsgrupperne udarbejder ligeledes en tids-­‐ og procesplan for opgave B, hvis deadline er udgangen af 2016. Begge tids-­‐ og procesplaner sendes til ekspertgruppen (Lisbeth Harsvik: [email protected] eller Peter Møller Petersen: [email protected]) Ressourcetildeling De tilknyttede forskerne tildeles et honorar for udførelsen af opgave A. De øvrige medlemmer af arbejdsgrupperne tildeles 74 arbejdstimer til udførelse af opgave A, og 74 arbejdstimer til udførelsen af opgave B. Arbejdsgruppernes formænd tildeles 90 arbejdstimer til udførelse af opgave A, og 90 arbejdstimer til udførelsen af opgave B. 115