Trine Skov Jepsen - ATV Jord og Grundvand
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki GB Consult Gyrite Brandt Tove Svendsen Ida H. Olesen Støttet af: Miljøstyrelsens Teknologipulje for jord- og grundvandsforurening Det pågældende indlæg giver ikke nødvendigvis udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Pesticidpunktkilder som fokusområde ”for at mindske forurening af grundvandet fra allerede forbudte stoffer og fra pesticidpunktkilder vil samarbejdet mellem myndigheder blive styrket. Det vil bl.a. ske ved at beskrive de forskellige muligheder for at identificere og håndtere punktkilder. Viden skal deles mellem myndigheder, organisationer og virksomheder” Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 (Regeringen, 2013) Det er svært at håndtere og prioritere pesticidpunktkilder pga. - Det store antal potentielle pesticidpunktkilder De mange forskellige pesticidstoffer Manglende sammenhæng mellem kildetype og forurening ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 2 Metode ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 Jeg har læst, spurgt og ringet. 3 Brancher og kildetyper Brancher m. risiko Punktkildetyper – Landbrug incl. maskinstationer – Oplag – Gartnerier, frugtavl og planteskoler – Påfyldnings- og vaskepladser – Lossepladser – Bortskaffelse og deponering Brancher m. mindre risiko – Udsalgssteder – Genbrug- og modtagestationer ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 Vaskepladser på landbrug samt lossepladser er vigtige pesticidpunktkilder. 4 Identifikation og prioritering af pesticidpunktkilder Hvordan identificerer jeg de få kilder der reelt udgør en risiko? ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 5 Opsporing ved historiske oplysninger Meget relevant Relevant • Regionernes arkiver • BBR-udskrifter • Danske gårde i tekst og billeder – 1990/1991 • Lokalhistorisk arkiv • Google earth, 4cm kort, historiske luftfotos (Ortofotos) og målebordsblade • Kommunernes miljøsagsarkiver • CVR-registeret • Brancheforeninger fx Landbrugsforeningen • NaturErhvervsstyrelsen ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 Tvivlsom relevans • Kommunernes byggesagsarkiver • Telefonbøger og vejvisere Du bør starte med de meget relevante kilder. 6 Opsporing ved besigtigelse og interview Husk: • Informationsbrev • Medbring materiale • Interview- eller tjekskema • Tag fotos ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 7 Prøvetagning Viste du at detektionsgrænsen for phenoxysyrer på 0,05 mg/kg TS svarer til 300 µg/l i vandfasen? Pesticider påvises sjældent i jordprøver Mangler et værktøj til indikation af forurening Undersøgelser i moræneler – Skrå boringer – Passiv opsamling af vandprøver Undersøgelser i sand – Niveauspecifik vandprøvetagning ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 8 Kildeafgrænsning Det er svært fordi en pesticidpunktkilde har et lille areal og lave jordkoncentrationer. Få vandprøver kan påvise tilstedeværelse af pesticider – Men ikke niveau eller kildestyrke Pesticider udvaskes fra kilde over lang tid – Pga. diffusion af stof ind i lermatricen ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 9 Risikovurdering ved fluxbestemmelse Du kan bruge horisontal og vertikal flux men også massebestemmelse til din risikovurdering. ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 10 Vurdering af kildestyrke Bemærk indretningen af vaskepladsen, afskærende dræn og anvendelsen af skylletank!!! Kildestyrke Historiske oplysninger Maksimum Gennemsnit Minimum Bedrifter, som renholder mere end 300 hektar (fra den givne vaskeplads). Bedrifter, hvor der igennem en længere periode ikke har været anvendt skylletank. Ubefæstede vaskepladser eller vaskepladser uden afløb (i praksis 80 % af vaskepladserne). Vaskepladser med tank, som typisk anses for utæt (eksempelvis ajlebeholder). Bedrifter fra 50 – 300 ha. Vaskepladser med tank, som traditionelt anses for tæt. Vaskepladser med afskærende dræn og afløb til kloak eller vandløb. Bedrifter, hvor der anvendes skylletank (først introduceret i begyndelse af 90´erne). Bedrifter med driftsperiode før 1970. Bedrifter med driftsperiode efter 2000. Bedrifter, hvor det er angivet, at der ikke er udført vask. Bedrifter, hvor det er kortlagt, hvordan restvæske er bortskaffet. Økologiske landbrug. ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 (Miljøprojekt nr. 1158) 11 Kildearealets størrelse Det er vigtigt om der er tale om et enkelt eller et vedvarende spild. Sumkoncentrationer og størrelse af kildeareal Beskrivelse C0 (mg/l) Spildperiode (år) Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Koncentreret spild Ufortyndet tømning af sprøjten Fortyndet tømning af sprøjten 350.000 1.750 35 0,02 10 10 Efter 40 år Resultat C (mg/l) 40 120 1,2 Areal (m2) 14 5 242 Teoretisk beregning (Region Sjælland, 2013) ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 12 Risikovurdering på oplandsskala Hvilke pesticidpunktkilder udgør den største risiko for oplandet – Samlet geografisk, geologisk og hydrogeologisk beskrivelse – Statistiske vurderinger af potentielle enkeltkildebelastninger – Vurdering af flux, varighed af udvaskning og potentiale for nedbrydning Du bør sammenholde den hydrogeologiske model med din vurdering af fluxen. ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 14 Risikovurdering overfor grundvandet Husk eventuelle ændringer i pumpestrategi i nærliggende indvindingsboringer. Erfaringer viser at: – Mængden af spild er den afgørende faktor 31 lokaliteter 17 lokaliteter 3 lokali teter – Pesticidpunktkilder udgør primært en risiko for mindre indvindinger tæt på pesticidpunktkilden 11 lokaliteter – Koncentrationsniveauet falder 50 meter fra kilden (Miljøprojekt nr. 1502) ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 14 Værktøj til risikovurdering af pesticidpunktkilder Moræne med gennemgående sprækker Output Koncentration og flux • Best case • Normal case • Worst case Opblanding i indvinding • Fiktiv • Eksisterende Sammenligning med DGU-boring ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015 Ingen nedbrydning – Kildekoncentration – Kildeareal – Nettonedbør Nedbrydning 3 inputparametre Ckilde Cmagasin Moræne uden gennemgående sprækker Ckilde Kilde Kilde Ckilde Cmagasin Cmagasin Ckilde Kilde Cmagasin Kilde Du kan nu få en værdi for max koncentration og flux i førstkommende magasin. 15 Spørgsmål til diskussion Hvilke faktorer er de vigtigste i forhold til at forbedre og effektiviserer risikovurderingen af pesticidpunktkilder? F.eks. boremetode/geoprobe, analyser, feltmetoder til udtagning af prøver, strategi for undersøgelser, mere detaljerede oplysninger om geologi eller noget helt andet?
© Copyright 2024