Teknisk erfaringsopsamling for
pesticidpunktkilder
ATV vintermøde 2015
Vi må da kunne bruge
vores samlede
erfaringer til noget
fremadrettet.
Nina Tuxen
Sandra Roost
Trine Skov Jepsen
Katarina Tsitonaki
GB Consult
Gyrite Brandt
Tove Svendsen
Ida H. Olesen
Støttet af: Miljøstyrelsens Teknologipulje
for jord- og grundvandsforurening
Det pågældende indlæg giver ikke
nødvendigvis udtryk for
Miljøstyrelsens synspunkter.
Pesticidpunktkilder som fokusområde
”for at mindske forurening af grundvandet fra allerede forbudte stoffer og fra
pesticidpunktkilder vil samarbejdet mellem myndigheder blive styrket. Det vil bl.a. ske
ved at beskrive de forskellige muligheder for at identificere og håndtere punktkilder.
Viden skal deles mellem myndigheder, organisationer og virksomheder”
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 (Regeringen, 2013)
Det er svært at håndtere og
prioritere pesticidpunktkilder pga.
-
Det store antal potentielle
pesticidpunktkilder
De mange forskellige pesticidstoffer
Manglende sammenhæng mellem
kildetype og forurening
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
2
Metode
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
Jeg har læst,
spurgt og
ringet.
3
Brancher og kildetyper
Brancher m. risiko
Punktkildetyper
– Landbrug incl. maskinstationer
– Oplag
– Gartnerier, frugtavl og planteskoler
– Påfyldnings- og vaskepladser
– Lossepladser
– Bortskaffelse og deponering
Brancher m. mindre risiko
– Udsalgssteder
– Genbrug- og modtagestationer
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
Vaskepladser på
landbrug samt
lossepladser er vigtige
pesticidpunktkilder.
4
Identifikation og prioritering af
pesticidpunktkilder
Hvordan identificerer
jeg de få kilder der
reelt udgør en risiko?
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
5
Opsporing ved historiske oplysninger
Meget relevant
Relevant
• Regionernes arkiver
• BBR-udskrifter
• Danske gårde i tekst og
billeder – 1990/1991
• Lokalhistorisk arkiv
• Google earth, 4cm kort,
historiske luftfotos
(Ortofotos) og
målebordsblade
• Kommunernes
miljøsagsarkiver
• CVR-registeret
• Brancheforeninger fx
Landbrugsforeningen
• NaturErhvervsstyrelsen
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
Tvivlsom
relevans
• Kommunernes
byggesagsarkiver
• Telefonbøger og vejvisere
Du bør starte
med de meget
relevante
kilder.
6
Opsporing ved besigtigelse og interview
Husk:
• Informationsbrev
• Medbring materiale
• Interview- eller
tjekskema
• Tag fotos
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
7
Prøvetagning
Viste du at
detektionsgrænsen for
phenoxysyrer på 0,05
mg/kg TS svarer til 300
µg/l i vandfasen?
Pesticider påvises sjældent i
jordprøver
Mangler et værktøj til indikation
af forurening
Undersøgelser i moræneler
– Skrå boringer
– Passiv opsamling af
vandprøver
Undersøgelser i sand
– Niveauspecifik
vandprøvetagning
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
8
Kildeafgrænsning
Det er svært fordi en
pesticidpunktkilde har et
lille areal og lave
jordkoncentrationer.
Få vandprøver kan påvise
tilstedeværelse af pesticider
– Men ikke niveau eller kildestyrke
Pesticider udvaskes fra kilde
over lang tid
– Pga. diffusion af stof ind i
lermatricen
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
9
Risikovurdering ved fluxbestemmelse
Du kan bruge horisontal og
vertikal flux men også
massebestemmelse til din
risikovurdering.
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
10
Vurdering af kildestyrke
Bemærk indretningen af
vaskepladsen, afskærende
dræn og anvendelsen af
skylletank!!!
Kildestyrke Historiske oplysninger


Maksimum
Gennemsnit
Minimum

Bedrifter, som renholder mere end 300 hektar (fra den givne vaskeplads).
Bedrifter, hvor der igennem en længere periode ikke har været anvendt
skylletank.
Ubefæstede vaskepladser eller vaskepladser uden afløb (i praksis 80 % af
vaskepladserne).
Vaskepladser med tank, som typisk anses for utæt (eksempelvis ajlebeholder).


Bedrifter fra 50 – 300 ha.
Vaskepladser med tank, som traditionelt anses for tæt.


Vaskepladser med afskærende dræn og afløb til kloak eller vandløb.
Bedrifter, hvor der anvendes skylletank (først introduceret i begyndelse af
90´erne).
Bedrifter med driftsperiode før 1970.
Bedrifter med driftsperiode efter 2000.
Bedrifter, hvor det er angivet, at der ikke er udført vask.
Bedrifter, hvor det er kortlagt, hvordan restvæske er bortskaffet.
Økologiske landbrug.






ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
(Miljøprojekt nr. 1158)
11
Kildearealets størrelse
Det er vigtigt om der er
tale om et enkelt eller et
vedvarende spild.
Sumkoncentrationer og størrelse af kildeareal
Beskrivelse
C0 (mg/l)
Spildperiode (år)
Scenarie 1
Scenarie 2
Scenarie 3
Koncentreret spild
Ufortyndet tømning af
sprøjten
Fortyndet tømning af
sprøjten
350.000
1.750
35
0,02
10
10
Efter 40 år
Resultat C (mg/l)
40
120
1,2
Areal (m2)
14
5
242
Teoretisk beregning (Region Sjælland, 2013)
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
12
Risikovurdering på oplandsskala
Hvilke pesticidpunktkilder udgør den største risiko for oplandet
– Samlet geografisk, geologisk og hydrogeologisk beskrivelse
– Statistiske vurderinger af potentielle enkeltkildebelastninger
– Vurdering af flux, varighed af udvaskning og potentiale for
nedbrydning
Du bør sammenholde
den hydrogeologiske
model med din
vurdering af fluxen.
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
14
Risikovurdering overfor grundvandet
Husk eventuelle ændringer i
pumpestrategi i nærliggende
indvindingsboringer.
Erfaringer viser at:
– Mængden af spild er den
afgørende faktor
31
lokaliteter
17
lokaliteter
3
lokali
teter
– Pesticidpunktkilder udgør
primært en risiko for
mindre indvindinger tæt
på pesticidpunktkilden
11
lokaliteter
– Koncentrationsniveauet
falder 50 meter fra kilden
(Miljøprojekt nr. 1502)
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
14
Værktøj til risikovurdering af
pesticidpunktkilder
Moræne med
gennemgående sprækker
Output
Koncentration og flux
• Best case
• Normal case
• Worst case
Opblanding i indvinding
• Fiktiv
• Eksisterende
Sammenligning med
DGU-boring
ATV-vintermøde – 10-11. marts 2015
Ingen nedbrydning
– Kildekoncentration
– Kildeareal
– Nettonedbør
Nedbrydning
3 inputparametre
Ckilde
Cmagasin
Moræne uden
gennemgående sprækker
Ckilde
Kilde
Kilde
Ckilde
Cmagasin
Cmagasin
Ckilde
Kilde
Cmagasin
Kilde
Du kan nu få en værdi for
max koncentration og flux
i førstkommende magasin.
15
Spørgsmål til diskussion
Hvilke faktorer er de vigtigste i forhold til at forbedre og
effektiviserer risikovurderingen af pesticidpunktkilder?
F.eks. boremetode/geoprobe, analyser, feltmetoder til
udtagning af prøver, strategi for undersøgelser, mere
detaljerede oplysninger om geologi eller noget helt andet?