2014 Eksempler Nyhedsbrevet Risikovurdering ldsforebyggelse –etbidragtilvo Juni JOB UDEN VOlD Download eller bestil ’Risikovurdering – et redskab til voldsforebyggelse’ på yksform.dk www.voldsomudtr Ny udgivelse Risikovurdering – et redskab til voldsforebyggelse Ny publikation fra Vold som Udtryksform giver inspiration til, hvordan sociale bo- og servicetilbud kan arbejde med risikovurdering. En række dramatiske episoder med vold mod medarbejdere på sociale botilbud har atter skærpet fokus på, hvordan ansatte kan sikres et arbejdsliv uden trusler, vold og i yderste konsekvens drab. Flere arbejdspladser på socialområdet efterspørger metoder til at vurdere risikoen for vold. De værktøjer, der findes, er primært udviklet i hospitalspsykiatrien, og de er ofte for komplekse og kan ikke umiddelbart overføres til fx sociale botilbud. Det var baggrunden for, at Vold som Udtryksform i 2013 inviterede ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en række sociale bo- og servicetilbud til at deltage i et udviklingsarbejde om risikovurdering. Med inspiration fra de eksisterende værktøjer til risikovurdering skulle de sammen udvikle metoder og procedurer, som passede til deres behov og rammer. 11 eksempler fra praksis Publikationen Risikovurdering – et bidrag til voldsforebyggelse præsenterer nogle af de redskaber, der blev udviklet i forløbet. Den introducerer begrebet risikovurdering og bringer 11 eksempler på, hvordan bo- og servicetilbud landet over bruger redskaber og metoder til risikovurdering – med fokus på både de ansattes sikkerhed og borgernes tryghed og mestring. Publikationen henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og medarbejdere, der risikerer at møde vold på arbejdspladsen. bm mod offentligt ansatte er stigende. Her er der sket en firedobling siden år 2000. Det viser en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte. De høje tal kalder på politikernes bevågenhed, mener rådets formand, Jann Sjursen: – Der er behov for meget mere viden om årsagerne til den store stigning – både for de psykisk syges skyld og for medarbejdernes skyld, siger han. Hovedparten af de episoder, der fører til dom, finder sted under en ind- læggelse. Jann Sjursen kalder det ”endnu et vink med en vognstang til politikerne om, at psykiatrien er presset både på ressourcer og metoder”. Han opfordrer regeringen til at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor antallet af retspsykiatriske patienter er eksploderet. 871 blev dømt til foranstaltning i 2012, i 1981 var tallet 150. fmm Ny viden Flere dømmes til foranstaltning som følge af vold og trusler Kriminelle, der er psykisk syge, bliver i stigende grad dømt til foranstaltning – det vil sige til behandling på psykiatrisk afdeling frem for fængsel. Især antallet af domme for vold og trusler Kilde: www.udsatte.dk www.voldsomudtryksform.dk Gør vold på din arbejdsplads til historie www.voldsomudtryksform.dk 2 2014 Følg os på Twitter Dialogstarter: Tonen skal have en anden lyd Landskampagnen ”En-af-os” har lanceret et nyt værktøj, Dialogstarteren, der skal hjælpe personalet på psykiatriske afdelinger med at modvirke den stigmatisering, som psykiatriske patienter kan opleve, når de er indlagt. Nogle patienter føler sig fx talt ned til og kun set som en ’diagnose’. Derfor skal Dialog starteren også være med til at sætte fokus på kultur og sprog på de psykiatriske afdelinger. Respekt og anerkendelse forebygger vold Psykiatrien i Region Nordjylland er et af de steder, der har taget Dialogstarteren i brug. Og her har det været lærerigt at se på egen praksis. Dialogstarteren spiller desuden godt sammen med regionens projekter om at nedbringe tvang: – En respektfuld tone og anerkendende tilgang har stor betydning for at nedbringe voldsepisoder, siger Inge Gard, leder af Psykinfo i Nordjylland og koordinator for indsatsen. Dialogstarteren består af film, diskussionsoplæg, dilemmaøvelser og oplæg ved ’En-af os am bassadører’, som er personer, der selv har eller har haft psykisk sygdom inde på livet. fmm Kilder: www.en-af-os.dk (Dialogstarteren) og artiklen ”Tonen skal have en anden lyd”, Psykolog Nyt nr. 8, 2014 Tone med anden lyd Koncert for dialogstarter Tegning: Christian Schmidt Regeringen vil styrke voldsforebyggelsen Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil styrke forebyggelse af vold på arbejdspladsen blandt andet med et rejsehold og en forebyggelsespakke til hospitaler. – Det er vigtigt, at vi diskuterer det politisk – og jeg vil ikke afvise, at vi kan tage flere initiativer – men når det er sagt, så er det ude i den enkelte institution, afdeling og på det enkelte jobcenter, at volden skal forebygges. Det slog beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fast, da hun i juni var kaldt til åbent samråd i Folketinget. Baggrunden var blandt andet de tragiske drab på to medarbejdere på Saxenhøj i foråret. Enhedslisten og SF havde bedt ministeren om at svare på, hvad hun vil gøre for at styrke indsatsen for at forebygge vold på arbejdspladsen. Rejsehold og forebyggelsespakke Mette Frederiksen havde flere forslag. Hun vil blandt andet, i regi af Arbejdstilsynet, etablere et rejsehold, som skal tage ud i kommuner og regioner for at gå i dialog om forebyggelse af vold på arbejdspladsen. Og hun vil bede Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse udarbejde en forebyggelsespakke rettet mod hospitalsansatte – med konkrete metoder til forebyggelse og håndtering af vold. Ministeren vil også se på den vold, der sker uden for arbejdstiden. – Arbejdsmiljøloven indeholder i dag ikke regler om, at arbejdsgiveren skal hjælpe medarbejdere med vold og trusler uden for arbejdstiden. Det er i mine øjne forkert, at loven ikke kan håndtere det, sagde hun. Brug for konkrete redskaber Flere faglige organisationer og politikere efterlyser en national handlingsplan for voldsforebyggelse på arbejdspladsen. – Jeg afviser aldrig gode ideer. Det afgørende må være, hvad der kommer til at stå i sådan en handleplan, om det er noget, der batter noget. Vi har ikke brug for flere ord, men for helt konkrete redskaber, sagde Mette Frederiksen og understregede igen arbejdsgiverens ansvar. – Det er rædsomt, at folk ikke kan få lov til at passe deres arbejde, men skal leve med risiko for trusler, vold og chikane. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at komme det til livs. Men ligegyldigt hvad, vi måtte finde på (fra politisk hold, red.), så er det ledelsens ansvar på den enkelte institution at sørge for, at arbejdsmiljøet er i orden. Og det er et kollektivt ansvar for alle danskere at få konfrontations niveauet i samfundet ned. Det er ikke rimeligt, at der bliver slået, spyttet, sparket på folk, der passer deres arbejde. Beskæftigelsesministeren vil i den kommende tid mødes med de faglige organisationer på social- og sundhedsområdet for at drøfte indsatsen mod vold på arbejdspladsen. kap Kilde: www.ft.dk Nyhedsbrevet Job Uden Vold udgives af Vold som Udtryksform v. Socialt Udviklingscenter SUS, Nørre Farimagsgade 13, 1364 KBH K, Tlf. 33 93 44 50, [email protected] Red.: Bjarne Møller (ansvh.), Birgitte B. Brasch, Freja Meldgaard Moltke & Karen Pedersen. Layout: Christian Schmidt. ISSN: 1904-8971 (elekt.). Juni 2014. Ny viden: Hver tredje pædagog er udsat for vold på arbejde Scene fra en af BAR FOKAs fire film om voldsforebyggelse. Film: Forebyg vold og trusler med film En borger er til møde med sin sagsbehandler i jobcenteret. Han vil gerne have et arbejde og søger flittigt, men oplever sin situation som håbløs. Da han undervejs på mødet fortæller sagsbehandleren om sin situation på hjemmefronten, får samtalen en helt ny dagsorden. Sådan lyder optakten til en af BAR FOKAs fire film om voldsforebyggelse og konflikthåndtering. Filmene udspiller sig i en kiosk, et ambulatorium, et jobcenter og en bank. De skildrer fire episoder, hvor et møde med en borger eller kunde tager en uheldig drejning. Bo Hejlskov Elvén, psykolog med speciale i konflikthåndtering, kommenterer episoderne undervejs i filmen og giver råd om, hvordan episoden kunne være tacklet anderledes, så konflikten kunne trappes ned. Filmene varer 7-10 minutter. Hent dem og det tilhørende hæfte ’Før vold bliver til virkelighed’ på www.arbejdsmiljoweb.dk. kap Stævne med risikovurdering og brugerinddragelse Omkring 30 erfarne voldsforebyggere satte først i juni hinanden stævne i Middelfart. Overskrifterne for de to dage var risikovurdering samt brugerinddragelse i det voldsforebyggende arbejde. Deltagerne stod selv for det meste af programmet – de præsenterede på skift deres projekter og erfaringer for hinanden. Stævnet bød også på oplæg om mental robusthed – og mental næring i form af en tur i de smukke omgivelser med en skovfoged som guide. bbb Spark, slag, spytklat og kvælertag … En ud af tre socialpædagoger har været udsat for fysisk eller psykisk vold på deres arbejde inden for det seneste år. Det viser en ny arbejdsmiljøundersøgelse fra Social pædagogernes Landsforbund. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, siger socialpædagogernes formand Benny Andersen. – Det er på tide, at politikerne sætter fokus på sikkerheden på de socialpædagogiske arbejdspladser. Vi har brug for konkrete handlinger, der gør det mere trygt at gå på arbejde for Socialpædagogernes 36.000 medlemmer. Benny Andersen peger blandt andet på, at der er brug for klare og kendte sikkerhedsregler på alle arbejdspladser, for normeringer, så man undgår alenearbejde, for uddannelse og efteruddannelse i forebyggelse og håndtering af voldsepisoder og for større fokus på registrering og analyse af voldsepisoder, så man kan lære af dem. Undersøgelsen viser en tendens til, at socialpædagoger ansat på døgntilbud for børn og unge samt ansatte på botilbud for voksne er mest udsatte. Knap 1000 socialpædagoger har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. kap Undersøgelsen kort: - 36 % har været udsat for fysisk vold, de seneste 12 måneder, 33 pct. for psykisk vold. For fysisk vold gælder: - De fleste har været udsat for 2-5 voldsepisoder. - 14 % havde behov for støtte og hjælp efterfølgende. - 26 % af episoderne anmeldes som arbejdsskade. - 7 % af episoderne anmeldes til politiet. - 42 % af episoderne analyseres efterfølgende. Kilde www.sl.dk / Arbejdsmiljø: en undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø 3 2014 4 2014 Kommentar Af skade bør man blive klog Når ansatte i psykiatrien udsættes for personfarlige overgreb, er der mange ofre. Af Knud Kristensen, Landsformand, SIND Det mindste, vi kan gøre, er at lære af det og blive klogere. Det skylder vi ofrene. “Forsøgte at dræbe læge og sygeplejerske,” “Læge knivdræbt på forsorgshjem,” “Drab på kvindelig ansat” og “Brutalt knivdrab på pædagog.” Dette er nogle af overskrifterne fra de seneste års tragiske hændelser, hvor mennesker med en psykisk lidelse har dræbt eller såret ansatte i psykiatrien. Sagerne slås ofte stort op, og behandles intenst, i pressen. Efter kort tid fader interessen, og alle holder vejret – indtil historien gentager sig. Hver gang er der enorme menneskelige ofre. Medarbejdere kommer alvorligt til skade eller mister livet, pårørende får ar på sjælen, og gerningsmanden må leve resten af livet med den kendsgerning, at han eller hun har begået en alvorlig forbrydelse. Gerningsmandens pårørende påføres også store lidelser. Det hele virker totalt meningsløst; men skal vi forsøge at få bare lidt mening ud af meningsløsheden, så skylder vi os selv, hinanden, og ikke mindst ofrene, at vi forsøger at lære af det skete. Hvad var det, der gik galt, hvorfor gik det så galt, som det gjorde – og kunne vi have gjort noget for at forhindre det? Alt sammen naturligvis for at forhindre, at det meningsløse gentager sig. Tid til en havarikommission I perioden 2005-2009 undersøgte Sundhedsstyrelsen 50 behandlingsforløb, som gik forud for alvorlig personfarlig kriminalitet begået af mennesker med en psykisk lidelse. Vurderingen var, i en meget stor andel af sagerne (fx syv ud af ti i 2009), at den kriminelle handling muligvis kunne være undgået, hvis forløbet havde været anderledes.1 Jeg mener, at tiden er inde til, at vi får nedsat en ’havarikommission,’ der kan lave en grundig kerneårsagsanalyse af alle sager, hvor mennesker med en psykisk lidelse begår alvorlig personfarlig kriminalitet mod ansatte. Kommissionen skal ikke bare afdække, hvad der gik galt. Den skal også komme med bud på, hvad der kunne have været gjort anderledes, og den skal pege på konkrete foranstaltninger, der kan føre til en mere sikker psykiatri. Endelig – og nok så vigtigt – så skal erfaringerne formidles, så de kan bruges i praksis. Nogle erfaringer vil formentlig lede til anbefalinger om ændring af lovgivning. Andre erfaringer vil lede til anbefalinger om ændret praksis på psykiatriske afdelinger, botilbud og lignende. „Tiden er inde til, at vi får nedsat en ’havarikommission,’ der kan lave en grundig kerneårsagsanalyse af alle sager, hvor mennesker med en psykisk lidelse begår alvorlig personfarlig kriminalitet mod ansatte. – Her har vi været før! – Og hvad kan vi så lære af det? 1). Psykisk syge kriminelles forløb, 2005-2009, Sundhedsstyrelsen 2010. Tegning: Christian Schmidt Aktuelle arrangementer Læs mere og tilmeld dig på www.voldsomudtryksform.dk Temamøde: Gode og grusomme konflikter på arbejdspladsen – Jens Hyldahl Andersen og Birgitte Bækgaard Brasch 8. september Odense Temamøde: Voldsforebyggelse samt konflikter og konflikthåndtering – Lars Mogensen og Bjarne Møller 15. september Sønderborg Temamøde: Voldsforebyggelse samt konflikter og konflikthåndtering – Lars Mogensen og Bjarne Møller 7. oktober Randers Temamøde: Gode og grusomme konflikter på arbejdspladsen – Jens Hyldahl Andersen og Birgitte Bækgaard Brasch Temamøde: Voldsforebyggelse samt konflikter og konflikthåndtering – Lars Mogensen og Bjarne Møller Næste nummer af Nyhedsbrevet Job Uden Vold kommer i august. 6. november København 12. november Slagelse Følg os på Facebook f