Ledsagede uledsagede asylbørn

Forside til afleveringer
Fornavn og efternavn
Studienummer
Anne-Therese Hagen Arthur
Stine Minna Bak Pedersen
Signe Brohus-Weiss Bangshof
4152011011
4152011524
4152010023
Hold (husk at anføre a, b, c eller d)
IF12
Vejleder fra Metropol
Mimi Petersen
Opgavetitel
Ledsagede uledsagede asylbørn.
Et kvalitativt studie af dilemmaer og konsekvenser forbundet
med ledsagervurderinger
Dato
25-05-2015
Studerendes underskrift jf. nedenstående
Signe Brohus-Weiss Bangshof
Anne-Therese Hagen Arthur
Stine Minna Bak Pedersen
Ledsagede uledsagede asylbørn
Et kvalitativt studie af dilemmaer og konsekvenser forbundet med
ledsagervurderinger
Tegning: Mette Dreyer
Bachelorprojekt af Anne-­‐Therese Hagen Arthur Studienummer: 4152011011 Stine Minna Bak Pedersen Studienummer: 4152011524 Signe Brohus-­‐Weiss Bangshof Studienummer: 4152010023 Maj 2015 Gruppenummer 8 Hold IF12 Vejleder: Mimi Petersen Antal tegn: 167.936 Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Indholdsfortegnelse
1 INTRODUKTION (ALLE) ............................................................................................................................... 3 1.1 INDLEDNING (FÆLLES) ............................................................................................................................... 3 1.2 PROBLEMFELT (FÆLLES) ........................................................................................................................... 4 1.3 PROBLEMFORMULERING (FÆLLES) ........................................................................................................... 4 1.4 BEGREBSAFKLARING (ANNE-­‐THERESE) .................................................................................................... 5 1.5 PROJEKTETS OPBYGNING (FÆLLES) .......................................................................................................... 7 2 JURIDISKE RAMMER ..................................................................................................................................... 8 2.1 BØRNEKONVENTIONEN (STINE) ................................................................................................................. 8 2.2 IKKE OMFATTET AF SERVICELOVEN (SIGNE) ............................................................................................. 8 2.3 ASYLPROCEDURE FOR ULEDSAGEDE BØRN (STINE) .................................................................................. 8 2.4 ASYLPROCEDURE FOR LEDSAGEDE BØRN (SIGNE) ................................................................................. 10 2.5 ASYLPROCEDURE FOR LEDSAGEDE ULEDSAGEDE BØRN (ANNE-­‐THERESE) ........................................... 11 2.6 LEDSAGERENS JURIDISKE ROLLE (SIGNE) ............................................................................................... 12 3 METODOLOGI (FÆLLES) ........................................................................................................................... 12 3.1 METODEOVERVEJELSER ........................................................................................................................... 12 3.2 FUNDERET TEORI ..................................................................................................................................... 13 3.3 PRIMÆR EMPIRI ....................................................................................................................................... 17 3.4 SEKUNDÆR EMPIRI ................................................................................................................................... 20 3.5 KRITISK REFLEKSION OVER METODISK FREMGANGSMÅDE .................................................................... 20 3.6 ETISKE REFLEKSIONER ............................................................................................................................. 21 4 MÅLGRUPPEBESKRIVELSE ...................................................................................................................... 23 4.1 ASYLBØRN GENERELT (ANNE-­‐THERESE) ................................................................................................ 23 4.2 SEPAREREDE BØRN (STINE) .................................................................................................................... 24 5 PROCEDURER FOR LEDSAGERVURDERINGER .................................................................................. 25 5.1 UDLÆNDINGESTYRELSENS PROCEDURE (SIGNE) ................................................................................... 25 5.2 RØDE KORS’ PROCEDURE (STINE) .......................................................................................................... 26 5.2.1 OPRINDELIG PROCEDURE (SIGNE) ................................................................................................................... 26 5.2.2 AKUT PROCEDURE (STINE) ................................................................................................................................ 27 5.2.3 NUVÆRENDE PROCEDURE (ANNE-­‐THERESE) ................................................................................................ 27 6 INTRODUKTION TIL ANALYSEN (SIGNE) ............................................................................................ 28 6.1 KATEGORISERING (STINE) ...................................................................................................................... 28 6.1.1 INTERVIEWS MED PROFESSIONELLE (ANNE-­‐THERESE) .............................................................................. 28 6.1.2 INTERVIEW MED MÅLGRUPPEN (STINE) ......................................................................................................... 32 6.2 TEORETISKE IDEER (SIGNE) .................................................................................................................... 33 6.3 KERNEKATEGORI OG RELATEREDE KATEGORIER (SIGNE) ..................................................................... 34 7 DILEMMAER I FORHOLD TIL AT VARETAGE BARNETS TARV (STINE) ..................................... 37 7.1 KONTINUITET ELLER STABILITET? (SIGNE) ........................................................................................... 37 7.1.1 SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV PÅ BARNETS TARV (STINE) ........................................................................... 38 1
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 7.1.2 OMSORG (ANNE-­‐THERESE) ............................................................................................................................... 41 7.1.3 UDEN INDFLYDELSE PÅ ASYLSAGEN (STINE) ................................................................................................. 42 7.1.4 UNGE LEDSAGERRELATIONER (SIGNE) ........................................................................................................... 42 7.1.5 OPSUMMERING (ANNE-­‐THERESE) ................................................................................................................... 44 7.2 FORVALTNINGSRETLIG VURDERING VS. SOCIALFAGLIG VURDERING (SIGNE) ....................................... 44 7.2.1 OPSUMMERING (ANNE-­‐THERESE) ................................................................................................................... 47 7.3 ANSVARSPLACERING OG STRUKTURELLE UDFORDRINGER (ANNE-­‐THERESE) ..................................... 48 7.3.1 PLACERING AF BESLUTNINGSKOMPETENCE OG FAGLIGT FOKUS (STINE) ................................................. 49 7.3.2 UAFHÆNGIGHED SOM PRINCIP (ANNE-­‐THERESE) ........................................................................................ 51 7.3.3 OPSUMMERING (STINE) ..................................................................................................................................... 52 8 KONSEKVENSER FOR BARNET (STINE) ............................................................................................... 53 8.1 CASEBESKRIVELSE (ANNE-­‐THERESE) ..................................................................................................... 53 8.2 SOCIALE KONSEKVENSER VED AT VÆRE LEDSAGET ULEDSAGET (ANNE-­‐THERESE) .............................. 54 8.3 JURIDISKE KONSEKVENSER VED AT VÆRE LEDSAGET ULEDSAGET (SIGNE) ........................................... 56 8.3.1 INGEN VÆRGE (ANNE-­‐THERESE) ..................................................................................................................... 58 8.3.2 OPSUMMERING (STINE) ..................................................................................................................................... 59 8.4 SOCIALE KONSEKVENSER VED AT VÆRE ULEDSAGET (ANNE-­‐THERESE) ............................................... 59 8.5 JURIDISKE KONSEKVENSER VED AT VÆRE ULEDSAGET (STINE) ............................................................ 61 8.5.1 OPSUMMERING (SIGNE) ..................................................................................................................................... 62 9 KONKLUSION (FÆLLES) ............................................................................................................................ 63 9.3 PERSPEKTIVERING ................................................................................................................................... 66 10 DEN SOCIALFAGLIGE INDSATS (FÆLLES) ........................................................................................... 69 10.1 INDSATS PÅ ORGANISATORISK NIVEAU – RELATIONEL KOORDINERING ........................................... 73 10.2 INDSATS PÅ GRUPPENIVEAU -­‐ AKTIVITETER FOR DE UNGE LEDSAGERRELATIONER ........................ 75 10.3 INDSATS PÅ INDIVIDNIVEAU -­‐ REPRÆSENTANTORDNING ................................................................... 78 10.4 EVALUERING AF INDSATSERNE .............................................................................................................. 81 10.5 ETISKE DILEMMAER FORBUNDET MED INDSATSERNE ......................................................................... 82 11 LITTERATURLISTE ..................................................................................................................................... 85 12 BILAGSOVERSIGT ........................................................................................................................................ 89 2
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 1 Introduktion
1.1 Indledning
Væbnede konflikter, etnisk og religiøs forfølgelse, folkemord, tvangsmæssig forflytning af
folkegrupper, tvangsarbejde, fattigdom, overgreb og trafficking er alt sammen eksempler på, at
børn flyttes eller flygter fra deres hjemlande. De sidste 100 år er børn, der er separeret fra deres
forældre, flygtet til Europæiske lande (Hessle, 2006). Historien viser, at hvor der er mennesker,
som flygter, findes der også børn separeret fra deres forældre. Ligeledes fortæller historien os, at
forældre forsøger at redde deres børn i katastrofer eller andre situationer, hvor farer indfinder sig.
Dette kan blandt andet være ved at sende børn afsted til mere sikre steder, som i første omgang er
i nærområdet. Kun en lille del af disse børn kommer hele vejen til Europa. Flygtningebørn er et
voksende fænomen globalt. FN’s Flygtningekommission har i 2008 vurderet, at 44% af
asylansøgere globalt var børn (Vitus og Nielsen, 2011).
Der findes to grupper af børn, der søger asyl; de ledsagede og de uledsagede børn. Herudover er
vi blevet opmærksom på en tredje gruppe af børn, der søger asyl; børn, der kommer til Danmark
uden deres forældre, men med en anden ledsager som for eksempel en onkel eller en ældre bror.
Disse børn betragtes både som ledsagede og som uledsagede, og der kan derfor være mange
gråzoner i arbejdet med disse børn. Indtil sommeren 2014 udgjorde disse ledsagede uledsagede
børn blot en lille gruppe på cirka 7 om året, men siden sommeren er der kommet cirka 7 om ugen
til Danmark (Interview, 25. Marts, 2015). Denne drastiske stigning bringer problemstillinger for
denne gruppe frem i søgelyset, der hidtil har været oversete. Samtidig har denne stigning øget de
professionelles arbejdsbyrde, og man har været nødt til at indføre nye procedurer omkring
arbejdet med målgruppen.
Hvordan sikrer man bedst barnets tarv for denne målgruppe? Skal barnet bo sammen med
ledsageren eller på et børnecenter alene? Skal barnet tilbage til sine forældre? Skal barnet, som
uledsagede børn, have en repræsentant? Hvad er bedst for barnet i henhold til asylsagen? Hvad
skal kommunerne stille op med dem? Spørgsmålene er mange, og svarene vil være forskellige, alt
3
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 efter hvem man spørger. Problemstillingerne er komplekse, og uanset hvad man gør med
børnene, kan det have vidtrækkende konsekvenser. Vi vil i dette projekt kaste blikket på nogle af
disse problemstillinger, som hidtil ikke har været belyste. Vi har valgt at have fokus på
præasylfasen, da undersøgelsesfeltet vil blive for bredt ved også at undersøge udfordringerne
vedrørende overgivelse til kommune. I nogle tilfælde vil vi alligevel nævne overgangen til
kommune, da det hænger sammen med problemstillingen. I det følgende beskrives mere specifikt
vores fokus i dette projekt.
1.2 Problemfelt
I forhold til de ledsagede uledsagede børn bliver der foretaget en socialfaglig ledsagervurdering
af en psykolog og en socialkoordinator1 i Røde Kors asylafdeling. Her vurderes det, hvorvidt
ledsagerrelationen er bæredygtig eller skrøbelig. Samtidig foretager Udlændingestyrelsen den
forvaltningsretlige ledsagervurdering af, hvorvidt barnet juridisk set skal være “ledsaget
uledsaget” eller “uledsaget”. Disse procedurer bliver beskrevet nærmere i kapitel 3. Det kan være
komplekst at skulle varetage barnets tarv i disse vurderinger både ud fra et juridisk og et
socialfagligt perspektiv, og både den ene og den anden vurdering kan have vidtgående
konsekvenser for barnet.
1.3 Problemformulering
Hvilke
dilemmaer
kan
være
forbundet
med
at
varetage
barnets
tarv
i
ledsagervurderinger, og hvilke sociale samt juridiske konsekvenser kan disse vurderinger
have for barnet?
1
I Røde Kors regi benævnes socialrådgivere som socialkoordinatorer, da deres funktion er at koordinere frem for at
rådgive. Vi vil derfor anvende denne betegnelse.
4
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 1.4 Begrebsafklaring
1.4.1 Barnets tarv
Ifølge Tine Egelund (2006) benyttes “barnets tarv” ikke længere i dansk lovgivning. I lov om
social service § 32, stk. 5 benyttes i stedet ”barnets eller den unges bedste”. Vi har dog valgt at
tage udgangspunkt i begrebet barnets tarv, som også er det begreb, børnekonventionens artikel 3
(BKI nr. 6 af 6. januar 1992) henviser til. Børns behov og udviklingsrisici kan - ud fra
socialkonstruktivismen - forstås som noget, der er konstrueret af forskellige aktører:
Indflydelsesrige beslutningstagere på makroniveau, politikere både på nationalt og lokalt niveau
samt forskere, professionelle, enkeltindivider, folkelige bevægelser med flere (Egelund, 2006).
Der er hermed tale om en konstrueret forestilling om, hvad der er til barnets bedste. Dette handler
om, hvordan den optimale og mest ønskværdige barndom bør være, inden for de rammer, det
samfund barnet lever i, kan tilbyde.
1.4.2 Målgruppen
Kært barn har mange navne. Ifølge Udlændingestyrelsen defineres uledsagede mindreårige
asylansøgere som “... udlændinge under 18 år der kommer til Danmark og søger asyl uden deres
forældre eller andre voksne, som kan anses for at være trådt i forældrenes sted”. Målgruppen i
denne undersøgelse omtales som “ledsagede uledsagede mindreårige (0-17-årige)” i bilag 2.6 til
operatørkontrakten om indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. (Udlændingestyrelsen,
2015). Ud fra dette betragtes målgruppen i Danmark som både ledsagede og uledsagede børn. Af
Udlændingestyrelsens definition fremgår det, at der skal foretages en vurdering af, om den
voksne kan anses for at være trådt i forældrenes sted og være barnets sædvanlige primære
omsorgsgiver.
Den internationale Red Barnet Alliance har samarbejdet med UNHCR (United Nations High
Commissioner for Refugees) om programmet SCEP (Separated Children in Europe Programme,
2009). SCEP anvender betegnelsen “separerede børn”, som defineres ved “et barn der kommer til
landet uden sine biologiske forældre/forældremyndighedsindehavere”. SCEP inddrager hermed
5
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 alle ledsagede uledsagede samt alle uledsagede asylansøgere i sin definition af separerede børn.
Dette begrundes med, at de ledsagede uledsagede børn har samme behov for beskyttelse som de
uledsagede børn, idet de er separerede fra deres forældre.
Vi har valgt at anvende forskellige begreber alt efter, hvilken sammenhæng de indgår i. Når der
er tale om en ledsagerrelation, der endnu ikke er vurderet, vil vi omtale barnet som ”separeret”.
Når der er tale om børn, som er vurderet til at være ledsagede, omtaler vi dem som ”ledsagede
uledsagede”.2 Til sidst når der er tale om et barn, som er blevet adskilt fra ledsageren juridisk set,
omtaler vi dem som ”uledsagede”. Desuden betragter vi barnet og ledsageren tilsammen som
”ledsagerrelation”.
Vi har valgt i projektet udelukkende at bruge ordet “barn” frem for betegnelsen “mindreårig”,
som ellers anvendes i dansk lovgivning. Dette har vi gjort, fordi vi gerne vil holde fokus på, at
målgruppen først og fremmest er børn og har behov for særlig beskyttelse og hører under
børnerettighederne. Dette mener vi bliver tydeliggjort ved at omtale dem som børn (Panos
Europe, 2014).
2
For læsevenlighedens skyld har vi markeret med kursiv, når der er tale om ledsagede uledsagede, da begreberne
minder om hinanden og kan skabe forvirring.
6
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 1.5 Projektets opbygning
Projektet er opdelt i 10 kapitler, der hver er inddelt i underafsnit.
Kapitel 2 indeholder de juridiske rammer for målgruppen på både internationalt og nationalt
niveau. Herefter følger en beskrivelse af relevante asylprocedurer for henholdsvis ledsagede børn,
uledsagede børn samt ledsagede uledsagede børn.
I Kapitel 3 indeholder den metodologiske fremgangsmåde samt det empiriske grundlag,
hvorudfra projektet belyses. Herudover indeholder kapitlet en refleksion over den metodiske
tilgang samt et afsnit om de etiske refleksioner, der har været forbundet med dataindsamlingen.
Kapitel 4 indeholder målgruppebeskrivelse, herunder vilkår for asylbørn generelt samt vilkår
specifikt forbundet med målgruppen.
Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af procedurer forbundet med ledsagervurderinger i
henholdsvis Udlændingestyrelsen og Røde Kors.
Kapitel 6 indeholder første del af analysen. Her kortlægges, hvordan vi ud fra datamaterialet har
dannet kategorier, hvordan disse kategorier relaterer sig til hinanden samt teoretiske ideer, der er
dukket op i processen.
Kapitel 7 indeholder anden del af analysen. Her kastes et blik på de dilemmaer, der kan være
forbundet med ledsagervurderingerne.
Kapitel 8 indeholder tredje del af analysen. Kapitlet indledes med en casebeskrivelse om Ali.
Efterfølgende analyseres de sociale og juridiske konsekvenser, som ledsagervurderingerne kan
have for barnet, med udgangspunkt i casen samt ud fra interview med målgruppen.
Kapitel 9 indeholder en samlet konklusion på analysen samt perspektivering i forhold til
familieformer.
Kapitel 10 indeholder den socialfaglige indsats på tre niveauer.
7
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 2 Juridiske rammer
2.1 Børnekonventionen
I Danmark er FN’s konvention om barnets rettigheder (Bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992)
ratificeret, men endnu ikke implementeret i dansk lovgivning. Danmark er i kraft af ratificeringen
forpligtet til at overholde børnekonventionen, omend den ikke er implementeret i dansk
lovgivning. Vi vil senere i opgaven nævne steder, hvor børnekonventionens artikler relaterer sig
til vores målgruppe.
2.2 Ikke omfattet af serviceloven
Vejledningen til lov om social service nr. 9007 er i januar 2014 blevet ændret, så det nu alene er
individer med lovligt ophold i Danmark, der er berettiget til støtte efter lov om social service § 2
(Lov nr. 150 af 16. februar 2015). Ledsagede uledsagede børn, der søger asyl, hører som
udgangspunkt derfor ikke længere under lov om social service, men under udlændingelovens
bestemmelser. I visse tilfælde vurderer udlændingemyndighederne, at et asylbarn har problemer
af en sådan karakter, at problematikken ikke kan håndteres af asylcentret. I en sådan situation kan
udlændingemyndighederne rette henvendelse til den pågældende kommune, hvor asylcentret er
placeret. Det er i så fald muligt i praksis at anvende lov om social service kapitel 11, hvis den
faglige vurdering om iværksættelse af foranstaltninger foretaget af kommunen, godkendes af
Udlændingestyrelsen (Ankestyrelsens afgørelse C-32-00). Senere i projektet kommer vi ind på
særlige komplikationer for ledsagede uledsagede børn, der har behov for sådan hjælp.
2.3 Asylprocedure for uledsagede børn
Det følgende afsnit er udarbejdet på baggrund af Dansk Flygtningehjælps notat “Uledsagede
mindreårige asylansøgere” (2005) og Udlændingestyrelsens hjemmeside “nyidanmark.dk”
(Udlændingestyrelsen, 2015, ¶ Uledsagede Mindreårige Asylansøgere). Procedurerne tager
udgangspunkt i udlændingeloven (Lov nr. 1021 af 19. september 2014). Uledsagede børn søger
8
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 asyl under samme betingelser som andre asylansøgere, men der er særlige retningslinjer til
beskyttelse af denne gruppe asylansøgere, som vi vil komme ind på i dette afsnit.
I Danmark henvender asylansøgere sig til politiet for at søge asyl. Hvis asylansøgeren er under 18
år og er kommet alene til Danmark, vil barnet blive sendt på børneasylcenter. Her er der
pædagogisk personale ansat til at tage sig af de uledsagede børn. Det vil desuden blive vurderet,
om barnet skal sendes til aldersundersøgelse, hvis myndighederne er i tvivl om, hvorvidt
vedkommende er mindreårig (Lov nr. 1021 af 19. september 2014 § 48 e, stk. 3). Hvis barnet
anses som værende for ung og umoden til at gennemgå en asylprocedure, kan barnet blive tildelt
midlertidig opholdstilladelse, indtil vedkommende anses som moden nok (Lov nr. 1021 af 19.
september 2014 § 9 c stk. 3.1). Et uledsaget barn vil typisk anses som moden, når barnet er
mellem 12 og 15 år gammelt (Folketinget, 2010, punkt 2.3).
Hvis barnet vurderes modent, vil det blive indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale hos
Udlændingestyrelsen, hvor nationalitet, rejserute og asylmotiv fastlægges. Dette gøres i en særlig
afdeling af Udlændingestyrelsen, som kaldes UMI-teamet (Teamet for uledsagede mindreårige).
Dette team er uddannet til at have fokus på det der gør sig gældende i interviews med børn. Når
vi refererer til Udlændingestyrelsens arbejde omkring målgruppen, er det som oftest UMI-teamet,
vi refererer til. Uledsagede børn får en bisidder stillet til rådighed af Røde Kors til alle møder
med myndighederne (Cirkulære nr. 10461 af 24. juni 1998). Ud fra oplysnings- og motivsamtalen
bliver det vurderet, hvilken procedure barnets asylansøgning skal behandles efter.
Hvis der bliver givet tilstrækkelige oplysninger i oplysnings- og motivsamtalen, kan barnet få
opholdstilladelse udelukkende på baggrund af denne. Dette sker normalt kun, hvis man kommer
fra et område, der er udpræget konfliktfyldt (Udlændingestyrelsen, 2015 ¶ Asyl), hvilket Syrien i
øjeblikket anses som. Hvis ikke dette er tilfældet, går pågældende i normalprocedure og får tildelt
en repræsentant (Lov nr. 1021 af 19. september 2014 §56 a). Repræsentanten fungerer som værge
for barnet og vil være bisidder til det senere asylinterview med Udlændingestyrelsen.
Repræsentanten er udpeget af Statsforvaltningen (Lov nr. 1085 af 7. oktober 2014 §26), men
tildeles via Røde Kors (cirkulæreskrivelse nr. 9126 af 26. marts 2003). Ud fra asylinterviewet vil
barnet blive tildelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §7 eller §8 eller blive afvist. Hvis
9
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 asylansøgningen bliver afvist, bliver sagen forestillet Flygtningenævnet, og det uledsagede barn
får udover sin repræsentant også tildelt en advokat (Lov nr. 1021 af 19. september 2014, § 55).
Som uledsaget mindreårig kan man udover at få opholdstilladelse med flygtningestatus også opnå
en særlig form for opholdstilladelse. Denne opholdstilladelse begrundes med, at barnet ikke kan
sendes tilbage til et land, hvor det vil stå i en reel nødsituation, fordi der ikke er nogle voksne til
at tage sig af det. Hvis barnet ikke har netværk i hjemlandet, kan der tildeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3.2. (Lov nr. 1021 af 19. september 2014). Denne
opholdstilladelse gælder 1 år ad gangen og kan kun forlænges, indtil barnet er fyldt 18 år.
2.4 Asylprocedure for ledsagede børn
I det følgende vil vi beskrive proceduren for asylbørn, der kommer til landet sammen med en
forælder eller begge sine forældre. Proceduren behandles ikke i detaljer, men giver en overordnet
beskrivelse som baggrund for analysen.
Et barn, der er ledsaget af sine forældre, vil blive placeret på et asylcenter sammen med
forældrene. Forældrene vil få behandlet deres asylansøgning, og barnet vil få ophold eller afslag
sammen med sine forældre og dermed også på samme grundlag. For ledsagede asylbørn findes
der, ligesom for uledsagede, forskellige former for opholdstilladelser. Man kan få
konventionsstatus efter udlændingelovens §7, stk. 1 (Lov nr. 1021 af 19. september 2014), hvis
man er omfattet af FN’s Flygtningekonvention. En anden mulighed er, at få en beskyttelsesstatus
efter udlændingelovens §7 stk. 2. Denne opholdstilladelse gælder som udgangspunkt for 5 år, og
kan derefter forlænges (Udlændingestyrelsen, 2015, ¶ Asyl).
Derudover er det muligt efter november 2014 at blive tildelt en midlertidig beskyttelsesstatus
efter udlændingelovens § 7 stk. 3, hvis situationen i hjemlandet er særlig alvorlig og præget af
vilkårlig voldsudøvelse, uden at man er individuelt forfulgt. Denne opholdstilladelse gælder kun i
1 år, men ved ansøgning om forlængelse, gives den derefter for 2 år ad gangen
(Udlændingestyrelsen, 2015, ¶ Asyl). Desuden er det muligt at give en særlig opholdstilladelse til
et barn efter § 9.c stk. 1 i tilfælde hvor “hensynet til barnets tarv, taler derfor”. Denne
10
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 opholdstilladelse gælder kun for et år ad gangen. Opholdstilladelsen er som udgangspunkt for
barnet, men det er også muligt at give opholdstilladelse til forældre afledt af denne.
Omend vi i dette projekt har fokus på præasylfasen, finder vi det relevant her at inddrage en
bemærkning om de efterfølgende muligheder for familiesammenføring ved de forskellige
opholdstilladelser. Dette gør vi, da vi via vores interview med socialkoordinator (25. marts, 2015)
er kommet frem til, at denne mulighed er vigtig for mange asylansøgere. Hvis man er tildelt den
midlertidige beskyttelsesstatus og ønsker familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c stk.
1, kan dette først ansøges om, efter at man har fået sin opholdstilladelse forlænget. Dermed kan
man først søge om familiesammenføring efter et år, hvis man er blevet tildelt midlertidig
beskyttelsesstatus. Som flygtning med konventionsstatus eller almindelig beskyttelsesstatus, kan
man søge om familiesammenføring, så snart man har fået opholdstilladelse (Udlændingestyrelsen, 2015, ¶ Asyl).
2.5 Asylprocedure for ledsagede uledsagede børn
Ledsagede uledsagede børn er ikke nævnt som en selvstændig kategori i udlændingeloven,
ligesom børn, der er ledsaget af deres forældre, heller ikke er. Udlændingestyrelsen vurderer,
hvorvidt barnet skal anses som uledsaget eller ledsaget uledsaget. Denne forvaltningsretlige
ledsagervurdering beskrives nærmere senere i projektet. Hvis det ledsagede uledsagede barn i
Udlændingestyrelsen vurderes at være moden til at gennemgå en selvstændig asylsag, som
beskrevet ved de uledsagede børn, vil barnet blive indkaldt til et selvstændigt asylinterview
(interview, 13. maj, 2015). Hvis barnet derimod i Udlændingestyrelsen ikke vurderes moden til at
gennemgå en asylsag, vil barnet høre under ledsagerens asylsag (interview, 13. maj, 2015). Et
ledsaget uledsaget barn vil normalt ikke få en repræsentant, men vil få en bisidder med til møder
med myndigheder (interview, 13. maj, 2015). I særlige tilfælde er det muligt at få en
repræsentant, men ellers vil ledsageren være den voksne, der har ansvar for barnet (Notat, Røde
Kors, 2013). Vi vil i det følgende afsnit komme nærmere ind på ledsagerens rolle overfor barnet.
11
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 2.6 Ledsagerens juridiske rolle
Ledsageren er ikke udpeget af Statsforvaltningen og har derfor ikke sammen formelle kompetencer eller rettigheder som en repræsentant. Da ledsageren i nogle tilfælde vil være en bror eller
søster med lille aldersforskel i forhold til barnet, kan pågældende ofte heller ikke opnå
forældremyndigheden i Statsforvaltningen, såfremt begge opnår ophold i landet (Notat, Røde
Kors, 2013). Der er derfor sædvanligvis ingen forældremyndighedsindehaver for ledsagede
uledsagede børn, hvilket vi vil problematisere senere.
3 Metodologi
3.1 Metodeovervejelser
Vi beslutter tidligt i processen, at vi vil beskæftige os med ledsagede uledsagede børn, der søger
asyl i Danmark, og vi har i projektets begyndelse fokuseret på en afgrænsning af problemformuleringen. Ved nærmere undersøgelse af denne målgruppe bliver det klart, at denne
forskningsniche er relativt uudforsket. Det har derfor ikke været muligt at finde andre
undersøgelser, hvor denne specifikke målgruppes problemer samt den måde, disse problemer
bliver håndteret på, er blevet belyst i en dansk kontekst. Dette betyder, at der er flere relevante
vinkler, målgruppen kan belyses ud fra.
Til første vejledning bliver vi introduceret for funderet teori3 som metodisk fremgangsmåde. Vi
har fundet det relevant at udforske området med en åben tilgang og har ud fra dette valgt at
forankre undersøgelsens metodologi i funderet teori. I funderet teori har man en åben tilgang til
sin empiri og lader problemerne vise sig ud fra den indsamlede data. Det er her en væsentlig
pointe, at forskningsprocessen startes uden en problemformulering og med så få forudfattede
3
Funderet teori benævnes også både i national og international litteratur som grounded theory. Vi har i
vores projekt valgt at henvise til metoden med den danske betegnelse funderet teori.
12
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 meninger som muligt i forhold til sit emne (Hartman, 2005). I det følgende beskrives fremgangsmåden nærmere.
3.2 Funderet teori
Funderet teori er en metodisk fremgangsmåde, der refererer til tankerne i den amerikanske
pragmatisme og videnskabsteoretisk hører til i den symbolske interaktionisme og socialkonstruktivisme. Vi arbejder i funderet teori med den betydning, mennesker selv tillægger deres
virkelighed og har fokus på menneskers erfaring. Menneskers handlinger ses som et resultat af
refleksioner og tolkninger, der opstår i det sociale samspil. Videnskab ses ikke som absolut, men
skal ses som en samling forklaringer, vi kan erstatte med nye forklaringer (Guvå & Hylander,
2005).
Indenfor funderet teori arbejdes der analytisk induktivt, hvilket er en kombination af den
induktive og den deduktive proces (Brinkmann & Tanggaard, 2010), der med udgangspunkt i
empirien slutter sig til generel viden om teorien (Andersen, 2013). Ved brug af induktiv metode
begynder vi med at indsamle datamateriale udelukkende styret af den problemstilling, vi ønsker
at belyse, uden på forhånd at have opstillet hypoteser (Hartman, 2005). Analytisk induktion
benyttes til analyse af kvalitative data. Senere i processen kan der indsamles data med det formål
at afprøve bestemte årsagskæder (Brinkmann & Tanggaard, 2010). I det følgende afsnit redegøres
der kort for vores faseinddeling af kodningsprocessen, inspireret af Strauss og Corbins inddeling i
den åbne fase, den aksiale fase og den fokuserede fase (Hartman, 2005). Som det fremgår har vi
tilføjet en “proceskodning” i forlængelse af den aksiale kodning.
3.2.1 Den åbne fase
Vi har tilrettelagt dataindsamlingen således, at vi efter hver dataindsamling, har foretaget en åben
kodning samt skrevet de første teoretiske noter, inden vi har foretaget yderligere dataindsamlinger. I den åbne kodning har vi skabt begreber og herudfra kategorier, som har vist sig i
data (Hartman, 2005). I funderet teori udvikler man kontinuerligt begreber og kategorier således,
at man allerede efter den første åbne kodning har et skarpere fokus på problemstillingen. I de
efterfølgende dataindsamlinger søger vi derfor efter at belyse de kategorier, der tidligere er fundet
13
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 og løbende udvikle dem. Den måde, vi vælger at indsamle data på videre i forløbet, afhænger af,
hvem vi ud fra en teoretisk udvælgelse mener bør inddrages for at tætne de allerede eksisterende
kategorier (Brinkmann, 2010).
3.2.2 Den aksiale fase
I aksekodningen beskæftiger vi os med at finde relationer mellem kategorier for derefter at
bestemme kategoriernes egenskaber. Dette gøres ved at benytte paradigmemodellen. Paradigmemodellen er en kausal model, der går ud fra, at et fænomen fremkommer på baggrund af en
bestemt kontekst og visse betingelser (Hartman, 2005). I denne forbindelse vil man nærme sig
nogle centrale kategorier, som kan rumme de andre kategorier. Denne proces arbejdes der videre
med i den fokuserede fase. Derudover har vi i den aksiale fase identificeret teori ud fra vores
data. Parallelt med aksekodningen har vi arbejdet med proceskodning. Her undersøges det,
hvorvidt handlinger kan spores i forandringer i de strukturelle betingelser (Brinkmann, 2010). Vi
anvender denne proceskodning som komparativt redskab mellem analyserne, men også som et
refleksivt redskab i de enkelte kodninger.
3.2.3 Den fokuserede fase
I den fokuserede fase har vi sammenlignet kategorierne fra de forskellige interviews, og fundet de
mest centrale kategorier samt udvalgt en kernekategori ud fra materialet. Kernekategorien er den
kategori, der oftest fremkommer i datamaterialet og den kategori, hvor flest af de andre
kategorier relaterer sig til. En kernekategori er dermed den kategori, der kan sige noget generelt
om undersøgelsesområdet og er et udtryk for en hovedproblematik (Hartman, 2005). I kapitel 4
beskriver vi vores kernekategori, samt hvordan vi er kommet frem til denne. Derudover har vi i
denne fase fokuseret på hvilke teorier, der kan bidrage til at belyse kernekategorien og dermed
været relevante at inddrage i analysen. Dette kommer vi blandt andet frem til ved at se på hvilke
teorier, der kan bruges til at beskrive og begrunde de kausale sammenhænge i paradigmemodellen i den aksiale fase.
Inden for funderet teori argumenteres der for, at man i de tidlige stadier i projektet ikke bør
inddrage andre undersøgelser og teorier, da der er risiko for at man vil hæfte sig ved enkelte
14
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 begreber og hænge fast i dem og dermed tvinge data til at tilpasse sig (Hartman, 2005). Ud fra
dette argument, har vi i projektet valg ikke at inddrage selvstændige teoriafsnit, men i stedet
inkorporere teorien i analysen.
3.2.4 Dataanalyse
Inden for funderet teori analyserer vi vores data ved konstant at sammenligne det indsamlede
datamateriale. Den nye viden vil gennem denne sammenligning udvikle sig og vokse frem af data
og dermed være funderet i data (Hartman, 2005). Analysen af data inden for funderet teori kræver
refleksioner over kodningen af vores data. Dette gøres blandt andet via den tidligere nævnte
proceskodning. For at udvikle ny viden indenfor funderet teori, har vi måttet udvikle teoretiske
ideer. Dette gør vi ved at nedskrive vores ideer som teoretiske noter undervejs, som vi siden hen
sorterer (Hartman, 2005). Kodningen hjælper os til at blive opmærksomme på indholdet i vores
data, men den nye viden udvikles primært gennem den reflekterende noteskrivning. Samtidig er
det vigtigt at forstå, at de teoretiske ideer udspringer af bearbejdningen af data, hvilket er med til
at sikre, at den viden om målgruppen, vi opnår, bliver funderet i vores data.
3.2.5 Sortering
Når vi sorterer vores noter, finder vi teoretiske ideer om kategorier samt disse kategoriers
egenskaber og relationer til hinanden. Det er dermed ikke data og koder der sorteres, hvilket
klargør vigtigheden ved at holde den indsamlede data og indsamlede koder og noter adskilt.
Mens vi sorterer de teoretiske ideer, opstår der ofte nye teoretiske ideer, og det er herved, vi har
fundet ud af, om vi skulle foretage nye teoretiske udvælgelser af data (Hartman, 2005). For at
afgrænse analysen og holde fokus på det centrale problem for målgruppen har vi kun sorteret de
kategorier og egenskaber, der har en tydelig relation til vores kernekategori (Hartman, 2005).
3.2.6 Teoretisk sensitivitet
Dataindsamlingen er foregået sideløbende med analysen og har været styret af en teoretisk
sensitivitet (Hartman, 2005). Indenfor funderet teori ses to kilder til denne sensitivitet; de indreog de ydre kilder. De indre kilder er et udtryk for forskerens materialeforståelse, hvor de ydre
kilder omhandler den professionelle- og eller personlige erfaring, man har indenfor det område,
15
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 man undersøger (Hartman, 2005). Den teoretiske sensitivitet hjælper os til at blive bevidste om
indholdet i data og bruges aktivt til at styre undersøgelsen og opdage relevante elementer i
analysen. Erfaringer ses hermed som noget, der stimulerer fremvæksten af relevante begreber og
leder os til at relatere disse til hinanden (Hartman, 2005).
Ideen til emnet er blevet til ved, at en af os har observeret en udfordring i forbindelse med sit
arbejde i Røde Kors Asyl. Her ses der en udfordring i, at afgrænsningen mellem Udlændingestyrelsens ledsagervurderinger og Røde Kors' ledsagervurderinger er uklar. Et andet gruppemedlem har erfaringer fra arbejdet med uledsagede mindreårige asylansøgere med slægtninge i
Danmark, heriblandt nogle adskilte ledsagerrelationer, og hun har set retssikkerhedsmæssige
problematikker i at blive erklæret ledsaget uledsaget. Disse startpositioner har vi fået talt grundigt
igennem og er blevet meget opmærksomme på de mange nuancer. Med et gruppemedlem, uden
direkte arbejdsrelaterede erfaringer med målgruppen, har vi forskellige perspektiver og vinkler på
målgruppens problematikker.
Der kan ses dilemmaer forbundet med, at én fra gruppen arbejder sammen med de professionelle
aktører i hverdagen og derfor ikke har interesse i at stille sig kritisk i forhold til deres arbejde.
Flere af gruppemedlemmerne kender i forvejen projektets informanter. Vi ser det derfor som en
fordel, at vi ud fra den funderede teori arbejder med forholdsvis fast strukturerede kodnings- og
analysemodeller, som hjælper os til at forblive faglige. Vi har løbende i projektet forholdt os
aktivt til de forforståelser, der er forbundet med dette projekt. I den funderede teori bruges
begrebet bias ikke, men vi arbejder med teoretisk sensitivitet, og som ovenfor beskrevet er både
professionelle og personlige erfaringer ydre kilder til teoretisk sensitivitet. Den teoretiske
sensitivitet hjælper os til at blive bevidste om indholdet i data og har aktivt været brugt til at styre
undersøgelsen og opdage relevante elementer i analysen. Her ses erfaringer som noget, der
stimulerer fremvæksten af relevante begreber og leder os til at relatere disse til hinanden
(Hartman, 2005).
16
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 3.3 Primær empiri
Når man arbejder ud fra funderet teori, skal udvælgelsen af data ses som en kontinuerlig proces
gennem hele projektets forløb og er derfor ikke blevet planlagt indledningsvis. Vi har
transskriberet alle interviews med afsæt i Dansk standard for udskrifter og registrering af
talesprog fra 1992. Retningslinjerne, vi har anvendt, er samlet i bilag 1. I det følgende beskrives
projektets primære empirigrundlag.
3.3.1 Dokumentanalyse
Hvis vi allerede fra projektets begyndelse havde arbejdet ud fra funderet teori som metodisk
fremgangsmåde, forestiller vi os, at vi havde valgt at tage udgangspunkt i målgruppens egen
problemforståelse. Men da vi allerede havde indsamlet dokumenter fra Røde Kors, blev det det,
vi rettede fokus mod i projektets begyndelse. På baggrund af denne første indsamling af data
fandt vi det mest troværdigt at starte med en åben kodning af disse dokumenter. Vi har primært
anvendt dokumenterne beskrivende og har senere inddraget flere dokumenter for at tætne
kategorierne. Dokumenterne omfatter følgende:
-
“Ledsagervurderingsskema” (Ledsagervurderingsskema, Røde Kors, 2015)
-
“Observationsskema” (Observationsskema, Røde Kors, 2011)
-
“Forløbsplan i forbindelse med ledsagervurdering” (Forløbsplan, Røde Kors, 2011)
-
“Indkvartering og vurdering af ledsagerrelationer i Røde Kors Asylafdeling”
(Forløbsplan, Røde Kors, 2015)
-
“Referat af møde vedr. indsatsen ledsagede/uledsagede asylansøgere d. 16.1.2015”
(Referat af møde, Røde Kors, 2015)
-
“Om indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. af 21. januar 2015 (bilag 2.8 til
operatørkontrakten)” (Udlændingestyrelsen, 2015)
-
“Notat om opgaveløsningen med ledsagervurderinger i Center Kongelunden” (Notat,
Røde Kors, 2014)
-
“Notat: ledsagede uledsagede” (Notat, Røde Kors, 2013)
17
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 3.3.2 Casestudie
Vi har via medierne fået indblik i en case om to brødre, hvor ledsagervurderingen har haft
betydning for udfaldet af asylsagen, og hvor ledsagervurderingen er blevet ændret, og
asylsagerne er blevet genoptaget individuelt. Vi har arbejdet med casen som en single-case, der
kan belyse kompleksiteten i en ledsagervurdering. Det faktum, at ledsagervurderingen er blevet
ændret undervejs i asylprocessen, gør casen til en unik kombination af forhold. Desuden er casen
fænomenafslørende, da ledsagervurderinger ikke tidligere er blevet undersøgt på denne måde i
dansk forskning (Andersen, 2013).
Casen ses relevant til at belyse de juridiske og sociale konsekvenser, som en ledsagervurdering
kan medføre. Casen viser nogle ekstreme konsekvenser som følge af først at blive vurderet som
ledsaget uledsaget og dernæst som følge af at blive vurderet som uledsaget, og vi vil derfor
betegne casen som en ekstremcase. I arbejdet med ekstremcasen er det vigtigt at have for øje,
hvilke forhold der er specifikke for denne case og hvilke forhold, der er generelle. Vi bruger
casen til at afspejle den viden og de teser, som vi kommer frem til via analyse af interviews,
lovgivning og dokumenter, og denne form for metodetriangulering styrker validiteten i vores
undersøgelse (Andersen, 2013).
3.3.3 Interview med målgruppen
Vi har haft interesse i at lade vores målgruppe være med til at definere problemfeltet, og derfor
har vi ønsket at inddrage dem tidligt i projektet. Vi har afholdt et semistruktureret informantinterview med Ali, som er et uledsaget asylbarn, men har tidligere har været vurderet ledsaget
uledsaget. Ali er også den yngste bror i vores case, og derfor har vi kunnet stille specifikke
spørgsmål til hans historie, som vi har kendskab til fra casen. Vi oplever i interviewet, at det er en
hjælp for Ali at få stillet specifikke spørgsmål til ledsagerrelationen og ledsagervurderingen og
dennes konsekvenser, da han ellers er fokuseret på at tale om sin baggrund og asylsag, hvilket vi
har valgt ikke at arbejde videre med. Vi er dog opmærksomme på, at asylsagen er betydningsfuld
for Ali, hvilket vi kommer ind på i analysen. Interviewguide er vedlagt som bilag 2.
18
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 3.3.4 Interview med professionelle
3.3.4.1 Socialkoordinator
Ud fra interview med målgruppen og ud fra kodningen af proceduredokumenterne har vi fundet
det relevant at interviewe en professionel, der arbejder med at lave ledsagervurderinger. Derfor
har vi taget kontakt til den socialkoordinator i Røde Kors Asyl, som sammen med en psykolog
udfører de socialfaglige ledsagervurderinger i alle ledsagerrelationer. Vi har afholdt et
semistruktureret interview, hvor socialkoordinator på forhånd har fået vores temaer og
emnebeskrivelse tilsendt. I interviewet har hun haft stor grad af frihed til at tale om de
problematikker, hun har fundet relevante. Vi har på forhånd udarbejdet specifikke spørgsmål og
temaer, vi ønskede at belyse, og sørgede undervejs for, at alle områder blev belyst.
Interviewguiden er vedlagt som bilag 3.
3.3.4.2 Psykolog
Efter interview med socialkoordinator har vi fundet det relevant også at interviewe psykologen,
der ligeledes arbejder med ledsagervurderinger for at bekræfte eller afkræfte teser, som kom frem
ved kodningen af interviewet med socialkoordinator. I interview med socialkoordinator kom det
til udtryk, at psykolog og socialkoordinator har forskellige faglige udgangspunkter i ledsagervurderingerne. Denne tese har vi afprøvet i interview med psykologen. I dette interview har vi
derfor ikke stillet oplysende spørgsmål angående procedurer og målgruppe, som vi gjorde i
interview med socialkoordinator, men vi har her fokuseret på kernekategorien og de relaterede
kategorier. Interviewet har været semistruktureret, og vi har på forhånd fremsendt temaer og
emnebeskrivelse. Interviewguide er vedlagt som bilag 4.
3.3.4.3 Udlændingestyrelsen
Efter interview med socialkoordinator har vi ligeledes fundet det relevant at kontakte UMIteamet i Udlændingestyrelsen for at få deres perspektiv på nogle af de strukturelle udfordringer
samt for at høre, hvordan de varetager barnets tarv i de forvaltningsretlige vurderinger. Efter
interview med socialkoordinator har vi haft en oplevelse af, at Udlændingestyrelsen vægter
barnets tarv ud fra barnets muligheder for at opnå hurtigst opholdstilladelse, hvilket er en tese, vi
19
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 har ønsket at bekræfte eller afkræfte. Vi har derfor taget kontakt til UMI-teamet i
Udlændingestyrelsen via mail, og fået lov til at sende nogle spørgsmål, som de har responderet på
skriftligt. Mailkorrespondancen har haft karakter af et mailinterview og vil derfor igennem
projektet blive refereret til som et interview. Mailinterviewet er vedlagt som bilag 5.
3.4 Sekundær empiri
Vi har i dette projekt anvendt forskellig sekundær empiri til at belyse målgruppen, omend vi som
tidligere beskrevet ikke har kunnet finde materiale om den specifikke målgruppe af ledsagede
uledsagede børn.
Antologien “Asylbørn i Danmark” (Vitus & Nielsen, 2011) beskriver leveforhold og trivsel
blandt asylbørn i Danmark. Denne har været relevant til at belyse målgruppen.
Røde Kors asylafdeling (2009) foretog en screeningsundersøgelse i en halvårlig periode, hvor
150 asylbørn blev undersøgt. Screeningsmetoden skal sikre, at identifikation af traumer hos børn
sker tidligt. Denne undersøgelse bidrager til en forståelse af målgruppen.
Undersøgelsen “Betydning af opholdstid og antal flytninger på asylbørns psykiske helbred –
sekundærpublikation” fra 2006 opgør antal flytninger samt den gennemsnitlige ventetid for
asylbørn (Nielsen et al., 2006). Denne undersøgelse har vi ligeledes fundet relevant til at belyse
målgruppen.
SCEP (Seperated Children in Europe Programme) har udgivet publikationen “Statement of Good
Practice” (2009). Denne har vi blandt andet anvendt til definition af målgruppen.
Desuden har vi anvendt lovgivning på området både til beskrivelse af asylprocedurer og til den
juridiske del af analysen.
3.5 Kritisk refleksion over metodisk fremgangsmåde
Vi har i nærværende projekt benyttet os af en modificeret version af funderet teori. Med dette
menes blandt andet, at vi ikke har truffet et konsekvent valg om at arbejde ud fra en enkelt af de
20
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 retninger indenfor funderet teori, som henholdsvis Glaser og Strauss & Corbin repræsenterer,
men derimod har valgt at kombinere dem.
Som tidligere nævnt har vi allerede, inden vi besluttede os for at arbejde metodologisk med
funderet teori, arbejdet på en afgrænsning af vores problemfelt samt udarbejdet en foreløbig
problemformulering, hvilket bedst harmonerer med den retning Strauss og Corbin repræsenterer.
Ifølge Glaser indledes ens forskningsprojekt med så få forforståelser, som det er muligt
(Hartman, 2005). Den åbne tilgang til forskningsfeltet inspirerede os, og selvom vi ikke fra
projektets begyndelse havde en helt åben tilgang, lykkedes det os at arbejde aktivt med vores
teoretiske sensitivitet for at sikre os, at den data, vi indsamlede, var relevant.
På nogle områder har vi oplevet vores valg af metodologisk fremgangsmåde kollidere med
studiets retningslinier for bachelorprojektet. En af udfordringer har været, at der allerede i
Projektbeskrivelsen lå et krav om både en systematisk litteratursøgning samt en foreløbig
problemformulering, hvilket vi havde svært ved at få til at harmonere med vores fremgangsmåde.
Dertil er et af kravene til selve bachelorprojektet, at “projektet skal være styret af en afgrænset og
præcis problemformulering” (Eksamensretningslinjer 21. januar 2015). I overensstemmelse med
vores vejleder indledte vi vores projekt med mere åbne spørgsmål, for senere hen at gøre dem
mere snævre og fokuserede. Derudover har den begrænsede tidshorisont, vi har haft til rådighed
i forhold til projektet, været af væsentlig betydning og har været anledning til at afslutte
sorteringsarbejdet, før en endelig mætning kunne finde sted (Hartman, 2005).
3.6 Etiske refleksioner
Interviewet med Ali har fundet sted på en udendørs cafe i en park i højt solskin. Vi har inddraget
Ali i valg af placeringen. Vi fandt, at omgivelserne i parken var uformelle, og vi havde mulighed
for at placere os således, at andre udefrakommende maksimalt kunne høre brudstykker fra vores
interview. Interviewet foregik på dansk, hvilket har gjort, at Ali har haft sværere ved at formulere
sig end på sit modersmål. Dette er vi blevet opmærksomme på blandt andet ved, at der var
detaljer, som han ikke mente, han kunne forklare. Derudover var der mange tidspunkter, hvor han
svarede, at han det kunne han ikke huske eller ikke vidste det. Ali er vant til at blive interviewet
21
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 af journalister, og vi var derfor meget opmærksomme på at forklare, at interviewet ikke ville
komme i avisen. Vi fik oplevelsen af, at han var meget fokuseret på at forklare, at han aldrig
havde været i Afghanistan, hvilket kunne tyde på, at han tidligere har været nødt til at tydeliggøre
dette.
Da Ali er hovedpersonen i casen, har vi haft en del etiske overvejelser i forhold til, hvordan vi
kunne anonymisere casen. Vi havde aftalt med Ali, at han var anonym i interviewet, og derfor
kan det naturligvis ikke være etisk forsvarligt at bryde denne aftale. Vi mener samtidig, at Ali er
sårbar, da han endnu ikke har fået opholdstilladelse, og vi vil ikke risikere, at nogen kan
misbruge oplysninger om Ali. Efter aftale med vejleder har vi på dette grundlag valgt ikke at
angive hvilke avisartikler, vi har anvendt i forbindelse med denne case, hverken til beskrivelse af
casen eller de steder i analysen, vi anvender casen. I disse tilfælde angives blot “artikel” som
kilde. Vi har ligeledes besluttet, at projektet ikke skal offentliggøres, før Alis sag hos
udlændingemyndighederne er afsluttet, da vi ikke ønsker at påvirke hans sag med projektet.
Vi har desuden haft etiske refleksioner i forhold til interviews med professionelle. Eftersom der
kun er to professionelle i Røde Kors, som arbejder med ledsagervurderinger, har det ikke været
muligt for os at anonymisere de professionelle selvom deres navne ikke er gengivet i projektet.
Dette skal ses som en faktor, der kan have indflydelse på, hvilke emner de professionelle har følt,
at de har kunnet udtale sig om. Hvis de professionelle har haft kritik af eget arbejde såsom
ledelsesmæssige beslutninger, har de formodentligt ikke ønsket at fortælle os dette. Grundet
etiske overvejelser har vi udeladt enkelte passager i interviews, da vi forestiller os, at visse dele af
udtalelserne muligvis kan skabe samarbejdsrelaterede konflikter.
En faktor, der har haft indflydelse på, at vi ikke valgte at afholde flere interviews med
målgruppen er, at vi ikke har haft mulighed for at få professionel tolkebistand til interviews. Det
havde været muligt at benytte os af frivillige ikke-professionelle tolke, men efter flere etiske
overvejelser, er vi kommet frem til, at vi ikke kan stå inde for dette. En af årsagerne er blandt
andet, at målgruppen er sårbar og oplysningerne følsomme. Derfor finder vi det vigtigt, at den
tilstedeværende tolk ville være oplyst omkring de tolkeetiske principper samt være erfaren med at
tolke.
22
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 4 Målgruppebeskrivelse
I de følgende afsnit inddrages interview med socialkoordinator fra Røde Kors samt sekundær
empiri til beskrivelsen af målgruppen. Selvom dette afsnit fremkommer før analysen, er disse
undersøgelser først inddraget i den aksiale fase, som beskrevet i metodekapitlet. Det er først i den
aksiale fase, at vi har skabt en stabil ramme om vores egen undersøgelse, og derfor uden risiko
for at lade os lede af andres data end vores egne, har kunnet inddrage dem (Hartman, 2005). I det
følgende beskrives de generelle forhold for asylbørn efterfulgt af de specifikke forhold, der gør
sig gældende for målgruppen.
4.1 Asylbørn generelt
Der er visse faktorer og vilkår, der generelt gør sig gældende for asylbørn, for ledsagede såvel
som for uledsagede. Traumer og PTSD er blandt andet et af disse vilkår, som rammer mange
asylbørn. Af Røde Kors screeningsundersøgelse (2009) fremgår det, hvilke traumatiske hændelser børnene har været udsatte for:
25 % af børnene har oplevet at sulte gennem deres opvækst.
32 % af børnene har været vidne til organiseret vold.
11 % har været udsat for vold.
46 % af børnene har opholdt sig i et tredje land4.
19 % har oplevet livstruende hændelser under flugten.
37-62 % af børnene har minimum én forælder der har været udsat for organiseret vold, tortur eller
tilbageholdelse.
Derudover er ventetiden et vilkår for asylbørn, som ofte indebærer usikkerhed over for, hvad
fremtiden bringer (Vitus & Nielsen, 2011). Asylansøgere lever ofte under beskedne boligforhold
- en familie på far, mor og to børn kan bo på et værelse på 20 kvadratmeter. Det betyder at børn
4
Med et tredje land menes, at barnet, ud over hjemlandet og Danmark, undervejs har opholdt sig i et tredje land.
23
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 og voksne i familien bor med ringe mulighed for privatliv, og børnene følger derfor ofte tæt med
i forældrenes liv. Dette kan være særlig sårbart for børnene i tilfælde, hvor forældrene er
traumatiserede. Desuden oplever mange asylansøgere, herunder også børn, at flytte flere gange
under præasylfasen i Danmark. Det blev i 2006 opgjort, at en asylansøger i gennemsnit flytter 5-6
gange, og den gennemsnitlige opholdstid i præasylfasen var omkring 4 år (Nielsen et al., 2006).
Opholdstiden i præasylfasen er dog forkortet væsentligt med indførelsen af asylaftalen i 2013
(Erfaringsopsamling, Røde Kors, 2015). Vi har i dette projekt fravalgt at beskrive og arbejde med
etnisk og socioøkonomisk baggrund. Asylbørn kommer fra mange forskellige baggrunde, og
omend visse grupper repræsenteres i større omfang i målgruppen, vælger vi ikke at behandle
dette i projektet.
4.2 Separerede børn
For separerede børn er der særlige faktorer, som gør sig gældende. Fælles for dem alle er, at de
befinder sig i Danmark uden deres forældre. SCEP beskriver at “selvom børn er ledsagede ved
ankomsten til Danmark, er ledsageren ikke nødvendigvis i stand til at tage sig af barnet eller er
ikke passende til denne opgave“ (Separated Children in Europe Programme, 2009). I interview
med socialkoordinator fremgår det, at ledsagerrelationerne varierer meget i form. Det kan være
en toårig, der er kommet sammen med en fremmed voksen, eller en sekstenårig, der er kommet
med sin attenårige storebror. Hun understreger, at det på det seneste typisk er syriske drenge fra
tolv til sytten år, der kommer sammen med en onkel eller storebror på nitten til tredive år. Her er
asylmotivet ofte indkaldelse til militær for både barnet og ledsageren, og flugten er typisk mere
spontan end tidligere (Interview, 25. marts, 2015).
De separerede børn bærer et stort ansvar: “så de her små børn har jo hele familiens liv hængende
i sin rygsæk som de ikke kan give slip på fordi de har fået at vide at det er deres ansvar at få den
her opholdstilladelse” (Interview, 25. Marts, 2015). Børnene begynder at forstå denne store
opgave fra 5-6 års alderen, og reaktionen for drenge er ofte forbundet med stolthed, hvor den hos
piger ofte er forbundet med vrede. Socialkoordinator hævder desuden, at børnene stadig er i krig,
fordi deres forældre er i krig. Derudover peger hun på, at flugten i sig selv er et voldsomt vilkår
24
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 for mange af børnene (Interview, 25. marts, 2015). For de separerede børn er der altså særligt
belastende vilkår, men også særlige procedurer, som vi tidligere har nævnt. I det næste afsnit vil
der følge en beskrivelse af de procedurer, der er forbundet med ledsagervurderinger.
5 Procedurer for ledsagervurderinger
Som tidligere nævnt bliver der udført to ledsagervurderinger i forbindelse med modtagelse af en
ledsagerrelation i det danske asylsystem. Udlændingestyrelsen foretager en forvaltningsretlig og
juridisk vurdering, der afgør, om barnets og ledsagers asylsager skal hænge sammen. Røde Kors
foretager den socialfaglige vurdering, der afgør, hvorvidt ledsagerrelationen er bæredygtig. I det
følgende uddybes de specifikke procedurer i henholdsvis Udlændingestyrelsen og Røde Kors.
Når vi senere henviser til to forskellige ledsagervurderinger, henviser vi til henholdsvist den
forvaltningsretlige ledsagervurdering fra Udlændingestyrelsen og den socialfaglige ledsagervurdering fra Røde Kors.
5.1 Udlændingestyrelsens procedure
Når Udlændingestyrelsen fra politiet får overleveret en asylansøgning vedrørende en ledsagerrelation, det vil sige barnet og ledsageren, er der særlige procedurer, som gør sig gældende.
Ledsageren får et brev, hvori både barnet og den voksne bliver spurgt til deres holdning om,
hvorvidt de ønsker at være en ledsagerrelation. Eftersom asylansøgerne ofte ikke svarer på dette
brev (Forløbsplan, Røde Kors, 2011), vil den juridiske vurdering i Udlændingestyrelsen normalt
blive foretaget på baggrund af politiets notater fra den indledende samtale. Herefter bliver
ledsagerrelationen indkaldt til en partshøring, hvor det separerede barn får en bisidder med. Ud
fra dette træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt barnet skal betragtes som ledsaget
uledsaget eller som uledsaget. I partshøringen vil ledsagerrelationen typisk blive spurgt ind til,
om relationen tidligere har boet sammen eller haft kontakt, om det var planlagt eller tilfældigt at
de to er rejst sammen, om relationen ønsker at ses som en ledsagerrelation, og om de gerne vil bo
sammen i tilfælde af opholdstilladelse (Interview, 13. maj, 2015).
25
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 5.2 Røde Kors’ procedure
Udlændingestyrelsen har uddelegeret et ansvar til Røde Kors i forhold til at foretage
ledsagervurderinger, når et barn ledsages af en anden end dennes forældre (Udlændingestyrelsen,
2015). Det fremgår af operatørkontrakten, at denne ledsagervurdering skal bruges til at sikre et
kvalificeret beslutningsgrundlag til indkvartering af det separerede barn under opholdet i
indkvarteringssystemet, visitering til integrationskommune samt en eventuel senere plejetilladelse til barnets ledsager. Det fremgår endvidere, at vurderingen skal laves på baggrund af en
længere observationsperiode, og at den skal beskrive den mindreåriges tilknytning til ledsageren
samt ledsagerens forældreevne. I interview med socialkoordinator blev det klart for os, at
proceduren det seneste år har ændret sig, da indrejsetallet for ledsagerrelationer er steget fra cirke
7 om året til cirka 7 om ugen. Dette, fortæller socialkoordinatoren, hænger sammen med det store
indrejsetal af syriske flygtninge, som desuden får hurtigere opholdstilladelse end ledsagerrelationer tidligere har fået (Interview, 25. marts, 2015).
5.2.1 Oprindelig procedure
Når en ledsagerrelation registreres på Center Sandholm bliver barnet og ledsageren indkvarteret
på center Kongelunden (Forløbsplan, Røde Kors, 2011). Her udføres en baggrundssamtale med
ledsagerrelationen. Til samtalen deltager psykolog, kontaktperson og socialkoordinator samt
barnet og ledsageren. Som redskab til samtalen og ledsagervurderingen anvendes et skema, hvori
der indgår baggrund, trivsel, interaktion mellem parterne med mere (Ledsagervurderingsskema,
Røde Kors, 2015).
Ledsageren udfylder samtykkeerklæring til brug for ledsagervurderingen. Socialkoordinator
sender underretning til Dragør kommune om, at der bor et ledsaget uledsaget barn på centret,
men at de ikke skal foretage sig yderligere, medmindre de hører mere fra asylcentret. Efter
baggrundssamtalen påbegynder kontaktpersonen observationsperioden, som varer cirka 8 uger.
Til disse observationer anvendes et observationsskema, hvor forhold som påklædning og
hygiejne, kost, søvnrytme, ansvar, familiestruktur, kommunikation, omsorgsevne, aktiviteter og
26
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 samarbejde indgår (Observationsskema, Røde Kors, 2011). Psykologen indkalder barn og
ledsager hver for sig til samtaler til brug for ledsagervurderingen.
Ledsagerrelationerne drøftes i et tværfagligt forum, og der indhentes oplysninger fra sundhedspersonale, skole og pædagogisk personale. Ledsagervurderingen skal færdiggøres senest 4
måneder efter baggrundssamtalen har fundet sted. Den socialfaglige ledsagervurdering indgår
som udgangspunkt ikke i Udlændingestyrelsens forvaltningsretlige ledsagervurdering. Vi kommer senere ind på begrundelsen herfor. Den socialfaglige ledsagervurdering er en måde at sikre
størst mulig omsorg og støtte for det ledsagede uledsagede barn under opholdet på asylcentret. I
tilfælde hvor en ledsagerrelation vurderes som skrøbelig sendes en underretning til kommunen,
og i tilfælde hvor relationen vurderes som bæredygtig, foretages der ikke yderligere. I forbindelse
med opholdstilladelse laver socialkoordinator en socialrapport, hvor en opdatering af ledsagervurderingen indgår (Forløbsplan, Røde Kors, 2011).
5.2.2 Akut procedure
Som et resultat af det høje indrejsetal fra sommeren 2014, hvor center Kongelunden ikke kan
modtage alle ledsagerrelationerne, bliver der lavet en ny procedure i forhold til ledsagervurderingerne. Socialkoordinator betegner denne som “akut procedure” (Interview, 25. marts,
2015). Socialkoordinator og psykolog bliver fra dette tidspunkt et udekørende team, og foretager
ledsagervurderinger i samarbejde med de centre, hvor ledsagerrelationerne er placeret. Teamet
står til rådighed som konsulenter og indgår i dialog med kommunerne i forbindelse med opholdstilladelse.
5.2.3 Nuværende procedure
Fra omkring Januar 2015 mener socialkoordinator ikke længere, at man kan kalde arbejdet med
ledsagerrelationerne for en akutopgave, men at der er behov for permanente løsninger (Interview,
25. marts, 2015). Den mere permanente løsning er, at de ledsagerrelationer, hvor der er
bekymring for barnet, skal indkvarteres i Center Kongelunden, og de ledsagerrelationer, hvor der
ikke er bekymring, indkvarteres i Center Jelling. Center Jelling har ansat en socialrådgiver, som
anvender tidligere omtalte observationsskema til udarbejdelse af observationer til brug for
27
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 ledsagervurderingen (Forløbsplan, Røde Kors, 2015). Det fremgår af interview med socialkoordinator, at vurderingen nu foretages på et spinklere grundlag end den oprindelige procedure.
Årsagen til dette er, at mange af ledsagerrelationerne er syriske flygtninge der hurtigt får
opholdstilladelse, og der er derfor ikke lige så lang tid til at udarbejde vurderingerne, som i den
oprindelige procedure (Interview, 25. marts, 2015).
6 Introduktion til analysen
Analysen er struktureret på følgende vis. Først kommer et afsnit, hvor det vil fremgå, hvordan vi
har kategoriseret de forskellige interviews, hvordan vi er kommet frem til teorier hvordan
kernekategori og relaterede kategorier har vist sig i data. Efterfølgende er analysen opdelt i to på
samme måde som problemformuleringen. I begge dele vil vi inddrage processkodning og
aksekodninger. I første del vil vi udfolde de dilemmaer, som de professionelle identificerer i
arbejdet med ledsagervurderinger. I anden del vil vi fokusere på, hvilke konsekvenser ledsagervurderingernes udfald kan have for barnet. Dette afsnit tager udgangspunkt i casen, som er
beskrevet ovenfor.
6.1 Kategorisering
I det følgende fremgår det, hvordan vi i den åbne kodning har kategoriseret begreberne fra de
forskellige interviews.
6.1.1 Interviews med professionelle
Nedenstående skema giver et overblik over, hvordan vi ud fra socialkoordinators, psykologs og
Udlændingestyrelsens udsagn har kategoriseret begreber og herudfra udviklet teoretiske ideer.
Afsnittet efter skemaet bygger på interview med socialkoordinator d. 25. marts 2015, interview
med psykolog d. 21. april 2015 samt mailinterview med Udlændingestyrelsen d. 14. maj 2015.
For at tydeliggøre hvilke begreber, der stammer fra henholdsvis interview med socialkoordinator,
psykolog og Udlændingestyrelsen, er de skrevet ind i skemaet med forskellige farver:
28
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 -
Begreber fra interview med socialkoordinator i Røde Kors er skrevet ind med sort
Begreber fra interview med psykolog i Røde kors er skrevet ind med grønt
-
-
-
Begreber fra mailinterview med Udlændingestyrelsen er skrevet ind med blåt
Begreber
Kategorier
Teori
Kæmpe dilemma når en 18-årig kommer med sin 15-årige
søskende
Bare fordi han lige er fyldt 18 er veskommende jo ikke
egnet til at passe på den anden
16-årige der ikke gider at bo sammen med en 21-årig
Få mest ud af at bo på børnecenter og få en repræsentant
”Nogle små pus som jo kommer i en ny verden”
”Overgang fra børnecenter til voksencenter er alt for stor”
Unge
ledsagerrelationer
Tilknytningsteori
”Jeg har jo ligesom ikke nogen kompetence ind i det
system”
UMI-teamet siger: indkvartering tager vi ikke stilling til
”Hvem skal flytte dem fysisk hvis det bliver med tvang?”
Kommunen ikke ansvar – handler om indkvartering
Kæmpe juridisk hul – ingen kender konsekvenserne
Professionelt
ansvar/
beslutningskompetence
New Public
Management
(BUMmodellen)
Nok §7 der vinder over min lille vurdering
”Moden til at have sin egen sag”
”Rigidt system i Danmark altså hvis vi ikke en gang kan
føre børn og forældre sammen”
”Maskinfabrik af spørgsmål omkring juridiske asylsag”
Ikke afgørende i vurderingen, om den mindreårige og den
voksne er indkvarteret på samme asylcenter, men vil
typisk spørge om årsagen
Kompleksitet i
forhold til
Udlændingestyrelsen
New Public
Management
(BUMmodellen)
Sætter støtte på, sikrer barnets tarv
”I starten der kan kontinuiteten være stabiliteten”
Psykolog udfordrer socialkoordinator – handler hurtigt
Vægter højt at relationen kan blive sammen
”Han gider ikke at have noget med barnet at gøre så jeg er
…ligeglad med at han kan få en eller anden paragraf”
Barnets tarv
socialfagligt
Tilknytningsteori
Udlændingestyrelsen vurderer barnets tarv i forhold til
hurtig opholdstilladelse
”Hvilken afgørelse er bedst for den mindreårige”
”Er det bedre for barnet at få en selvstændig asylsag”
Barnets tarv
juridisk
Omsorgsteori
Salutogenese
(Antonovsky)
Salutogenese
(Antonovsky)
Omsorgsteori
Tilknytningsteori
29
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 -
Ikke er element i ledsagervurderingen, om hvor hurtigt
den mindreårige får opholdstilladelse
Vurderer ledsagerrelationen ud fra den familiemæssige
relation, ansøgernes faktiske tilknytning til hinanden,
ansøgernes aldre og hensynet til barnets tarv
-
”Mange har ikke været vant til at opdrage det barn”
Hvad bringer ledsager med som omsorgsgiver
Hjælpe ledsager til at tage sig af barnet
Ledsageren skal reelt være trådt i forældrenes sted
”Ledsageren skal have påtaget sig ansvaret for den
mindreårige”
Omsorgskompetence
-
Konflikter i relationen
Mange ledsagere kender ikke de børn de har med sig
”Finde ud af om de to kan sammen”
Tre grader. Bæredygtige, lige se an, Kongelunden ekspress
Ledsagerrelationen
Tilknytningsteori
Omsorgsteori
Tilknytningsteori
Omsorgsteori
Som det fremgår af skemaet, taler socialkoordinator og psykolog om særlige problemstillinger i
forbindelse med unge ledsagerrelationer, hvor der er lille aldersforskel mellem ledsager og barn.
Vi valgte derfor at lave kategorien unge ledsagerrelationer. Socialkoordinator omtaler det som et
“kæmpe dilemma når en attenårig kom med sin femtenårige [søskende]” og hun oplever det som
det mest stressende, når der ikke er nogle svar. Som psykologen udtaler “bare fordi han lige er
fyldt atten er vedkommende jo ikke egnet til at passe på den anden”. Psykologen omtaler desuden
en for brat overgang mellem børnecentre og voksencentre.
Dernæst har vi identificeret forskellige strukturelle problemstillinger, som har været svære at
adskille skarpt og derfor kan overlappe hinanden. Socialkoordinator taler om, hvem der har
ansvaret og beslutningskompetencen til at adskille en ledsagerrelation, især hvis det er med
tvang. Dette opleves særligt problematisk i de “unge relationer”. Herudfra lavede vi kategorien
professionelt ansvar/beslutningskompetence. Om sin egen beslutningskompetence fortæller
socialkoordinator: “jeg har jo ikke nogen kompetence ind i det system”. Hun fortæller, at UMIteamet hos Udlændingestyrelsen ikke tager stilling til indkvartering, og at hun derfor kaster
bolden tilbage til Røde Kors. “det er stadigvæk tvivlsomt hvem der egentlig kan træffe en
afgørelse om at adskille indkvarteringsmæssigt”. Socialkoordinator taler om et stort juridisk hul,
30
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 hvor ingen ved, hvad konsekvenserne er. Kommunen vurderer heller ikke, at det er deres ansvar,
da de mener, det handler om indkvartering og ikke omsorgssvigt.
Der er mange forhold i relation til Udlændingestyrelsen, som socialkoordinator finder komplekse
og rigide. Vi har valgt at have en forholdsvis bred kategori, som vi kalder Udlændingestyrelsen
kompleksitet. Her nævner socialkoordinator sammenstød i forhold til den socialfaglige vurdering
og den forvaltningsretlige vurdering. “det er nok paragraf syv der vinder over min lille
vurdering”. Desuden peger hun på juridiske konsekvenser i forhold til at skille en ledsagerrelation ad. Hun beretter om mange udefrakommende interesser omkring barnets tarv, og omtaler
det som “et maskingevær af spørgsmål omkring den juridiske asylsag”. Udlændingestyrelsen
hævder, at det ikke er afgørende, om ledsager og barn er indkvarteret sammen, men de vil typisk
spørge ind til årsagen.
I tråd med denne kompleksitet taler socialkoordinator desuden om forskellige måder at belyse
barnets tarv på. Hun tror, at Udlændingestyrelsen vægter barnets tarv ud fra, hvordan barnet får
hurtigst opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen påpeger selv, at opholdstilladelsen ikke har
indflydelse på den forvaltningsretlige ledsagervurdering. Ud fra dette har vi dannet kategorien
barnets tarv juridisk. Socialkoordinator påpeger, at hun er ligeglad med, at barnet kan “få en
bestemt paragraf [opholdstilladelse]”, hvis ledsageren ikke vil have noget med barnet at gøre.
Hun forklarer, at hun sætter støtte på skrøbelige ledsagerrelationer for at opretholde barnets tarv.
Psykologen argumenterer for, at kontinuiteten kan være stabiliteten. Med dette menes, at en
velkendt voksen nogle gange skaber tryghed for barnet, omend den voksne muligvis ikke er den
bedste til at varetage omsorgen for barnet. Ud fra dette har vi dannet kategorien barnets tarv
socialfagligt.
I forhold til ledsageren fortæller både socialkoordinator og psykolog, at mange ledsagere ikke har
været vant til at tage sig af barnet tidligere og i nogle tilfælde slet ikke har kendt barnet. Derfor
har ledsageren brug for hjælp til at tage sig af barnet, og de mener, at man skal give ledsageren en
chance. Udlændingestyrelsen hævder, at ledsageren reelt skal være trådt i forældrenes sted og
tage ansvar for barnet, før de kan anses som en ledsagerrelation. Dette har vi sat i kategorien
omsorgskompetence. Psykologen forklarer, at de arbejder med tre forskellige kategorier i forhold
31
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 til at vurdere, om ledsagerrelationer er bæredygtige eller ej; “bæredygtige”, “lige se an” og
“Kongelunden ekspress”- altså de meget skrøbelige, der skal til Kongelunden med det samme.
Denne kategori har vi kaldt for ledsagerrelationen.
6.1.2 Interview med målgruppen
På baggrund af interview med den Ali d. 8. marts 2015 har vi ligeledes dannet kategorier ud fra
begreberne, der dukkede op i den åbne kodning. Nedenstående skema viser, hvordan vi er
kommet frem til disse kategorier, samt hvilke teorier vi dernæst har valgt at inddrage. Nærmere
beskrivelse af denne kodning følger nedenfor.
Begreber
Kategorier
Teori
Frihedsberøvelse
Salutogenese
(Antonovsky)
-
”Vi [politi] skal bare snakke med jer ik – i skal ikke
rejse eller noget”
”Den tiende november”
”Jeg har ikke så meget tøj. Bare mine sko og jakke”
[Politi siger] ”I skal tilbage og så min bror siger nej
skal ikke tilbage”
”De siger du skal bare vente”
-
Bedste center: Kongelunden
Tæt på København
Fodbold
Bedste center
Salutogenese
(Antonovsky)
-
Har ikke betydet noget at have en repræsentant
”Hver måned jeg ringer til dem” [forældrene]
Ikke andre voksne i Danmark der har haft særlig
betydning
Begrænset
voksenkontakt
Tilknytningsteori
-
”Vi lavede mad”
Har ikke kunne mærkes, at bror har skullet tage nogle
beslutninger på Alis vegne
”Vi lavede sjov med hinanden”
[Storebror siger]”Hvad med min bror lille”
Ved ikke om det ville ændre hans asylsag hvis han
boede med storebror
Konsekvenser
ledsaget
Salutogenese
(Antonovsky)
Tilknytningsteori
Maslows
behovspyramide
(det sociale
behov)
-
-
32
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 -
”Det er lidt kedeligt”
Vil helst bo sammen med sin bror
Dårlige ting ved at bo uden bror
”Jeg kan ikke tage og besøge min bror”
”Der skal være en voksen sammen med mig”
Ser nu kun bror i kirken om søndagen
”Nu er jeg alene”
Konsekvenser
uledsaget
Salutogenese
(Antonovsky)
Tilknytningsteori
Maslows
behovspyramide
(det sociale
behov)
I interviewet er Ali meget fokuseret på mødet med politiet og frihedsberøvelsen i Ellebæk. Det
fremgår tydeligt, at dette har været en ubehagelig oplevelse for ham. Han husker datoer, han
havde ikke så meget tøj med, og han husker politiet sige “I skal bare vente” og “I skal tilbage” og
husker sin bror sige “nej vi skal ikke tilbage”. Ud fra disse udsagn dannede vi kategorien
frihedsberøvelse. Ali fortæller om Kongelunden som det bedste center og begrunder det med, at
han spillede fodbold, og at det var tæt på København. Vi har kaldt denne kategori for bedste
center. Ali fortæller, at han har haft en repræsentant, men at det ikke har betydet noget for ham.
Han beretter yderligere, at der ikke er nogen voksne i Danmark, der har haft særlig betydning, og
at han taler med sine forældre en gang om måneden. Ud fra dette har vi valgt at lave kategorien
begrænset voksenkontakt.
Ali fortæller, at han helst vil bo sammen med sin bror. De lavede mad og havde det sjovt
sammen. Ali har ikke mærket, at storebror har bestemt nogle ting. Ud fra disse udsagn har vi
blandt andet dannet kategorien ledsagerrelationen, men begreberne anvendes ligeledes i
kategorien konsekvenser ledsaget. Til denne kategori hører ligeledes det faktum, at Ali ikke ved,
om det vil ændre på hans asylsag, hvis han var ledsaget. Ali fortæller, at det er kedeligt nu, hvor
han bor alene, og at der kun er dårlige ting ved at bo uden sin bror. Han fortæller desuden, at han
ikke kan besøge sin bror, uden at der er en voksen med. Han ser derfor kun storebroren i kirken
om søndagen. Ud fra dette har vi udformet kategorien konsekvenser uledsaget.
6.2 Teoretiske ideer
I sammenhæng med kodningen af data har vi udviklet teoretiske ideer og fundet frem til allerede
eksisterende teorier, der relaterer sig til kategorierne. Dette er vist i højre kolonne af begge
33
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 ovenstående skemaer. En teori, der tydeligt kommer til udtryk gennem al vores data, er
tilknytningsteori. En anden teori, der viser sig i vores data, er Antonovskys salutogenetiske teori
om oplevelsen af sammenhæng. Vi vil have fokus på disse teorier i den videre analyse. Det kan
ses ud fra skemaerne, hvor vi præcis ser disse teorier i vores data. Herudover er der andre teorier,
der viser sig i dataen, men som er mindre tydelige. Nogle af disse teorier er Sluzkis
migrationsfaser, omsorgsteori, New Public Management, vidensformer, Maslows behovspyramide samt teori om traume.
6.3 Kernekategori og relaterede kategorier
Nedenstående concept map illustrerer de kategorier, der er blevet identificeret i vores indsamlede
data. Pilene viser vi, hvordan kategorierne relaterer sig til hinanden. Barnets tarv er, som
projektets kernekategori, placeret i midten. De hyppigst fremtrædende kategorier i data er
markeret med mørkeblå felter, og de mere perifere kategorier er markeret med lyseblå felter.
Denne model giver et helhedsindtryk af den viden, vores datamateriale har beriget os med.
Samtidig viser den, hvordan kategorier fra interviews med de professionelle samt fra målgruppen
relaterer sig til hinanden.
34
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Omsorgs8
kompetence(
Begrænset(
voksenkontakt(
Unge(
ledsagerrela.oner(
Kompleksitet(
i@.(US(
Barnets(tarv(
juridisk(
Bedste(center(
Professionelt(
ansvar/(
beslutningskom8(
petence(
Barnets(tarv(
Frihedsberøvelse(
Barnets(tarv(
socialfagligt(
Konsekvenser(
ledsaget(
Migra.on(
Konsekvenser(
uledsaget(
Ledsager8
rela.onen(
En kategori, der fylder meget i vores data, er barnets tarv. Det er blevet klart for os, at barnets
tarv belyses forskelligt ud fra et juridisk og et socialfagligt perspektiv. Samtidig relaterer mange
af de andre kategorier sig til denne kategori. Ud fra dette har vi valgt barnets tarv som
kernekategori, og vi vil derfor fokusere på denne kategori i den videre analyse. Andre kategorier,
der fylder meget i vores data, er unge ledsagerrelationer, kompleksitet Udlændingestyrelsen,
Professionelt ansvar/beslutningskompetence samt konsekvenser ledsaget og konsekvenser
uledsaget. Socialkoordinator peger på nogle særlige dilemmaer i forhold til de unge
ledsagerrelationer, og Ali er samtidig en af disse unge ledsagerrelationer, hvor dilemmaer
kommer til udtryk. Samtidig relaterer denne kategori sig til kernekategorien. Professionelt
ansvar/beslutningskompetence samt kompleksitet Udlændingestyrelsen fremtræder ligeledes som
en central kategori i interview med socialkoordinator. Denne kategori relaterer sig til barnets tarv,
35
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 da der forekommer særlige problematikker i forhold til, hvem der tager ansvar for omsorgen for
de separerede børn. Samtidig er konsekvenserne både ved at være ledsaget uledsaget og ved at
være uledsaget centrale i forhold til at belyse barnets tarv.
Nedenstående model illustrerer kernekategorien, andre væsentlige kategorier, primære teorier
samt andre relevante teorier. I den inderste cirkel ses projektets kernekategori. I cirklen udenom
kernekategorien ses yderligere kategorier, der fremtræder tydeligt i vores data, og som vi arbejder
med i projektet. I den næstyderste cirkel ses de mest relevante teorier, der relaterer sig til
kernekategorien, og i den yderste cirkel ses perifere teorier. Nogle af de teorier, der er vist i
yderste cirkel, inddrages i analysen, mens andre blot er vist i modellen for at gøre opmærksom
på, at det er teorier, der er blevet identificeret, men som vi har fravalgt at fokusere på i analysen.
36
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 7 Dilemmaer i forhold til at varetage barnets tarv
Det kommer til udtryk, at de professionelle, der arbejder med ledsagervurderinger, oplever
dilemmaer i dette arbejde. I den socialfaglige ledsagervurdering oplever psykolog og socialkoordinator et dilemma i forhold til, om man skal fokusere på kontinuitet eller stabilitet, når man
forsøger at varetage barnets tarv. Der ses samtidig et dilemma i forhold til at barnets tarv i et
juridisk perspektiv og i et socialfagligt perspektiv defineres forskelligt. Til sidst ses et dilemma i,
at det i praksis er svært at gennemskue, hvem der har ansvar for de separerede børn. Disse
dilemmaer udfoldes i dette kapitel.
7.1 Kontinuitet eller stabilitet?
For at forstå hvad der ligger til grund for henholdsvis socialkoordinators og psykologs holdninger
og prioriteringer i ledsagervurderingerne, har vi valgt at inddrage teori. Disse teorier er med til at
forklare, hvad disse vurderinger og valg bunder i. Som det i forestående kapitel står beskrevet, er
en af de hyppigst fremtrædende teorier tilknytningsteori. Vi vil i det følgende afsnit kaste et blik
på to retninger inden for tilknytningsteorien. Efterfølgende argumenterer vi for, hvor vi ser
henholdsvis den ene og den anden retning repræsenteret i data.
Tilknytningsteorien kan deles op i to teoretiske retninger, hvor den ene er behovsretningen
repræsenteret af blandt andre Goldstein, Freud og Solnit (Bunkholdt & Sandbæk, 2008). Indenfor
denne retning vægtes stabilitet højt. Med stabilitet i omsorgen refereres der til, at de mennesker,
barnet har omkring sig, skal være i stand til at imødekomme barnets behov for omsorg i alle
henseender. Der tales her om, at stabilitet kan kompensere for kontinuitet. Den anden teoretiske
retning er objektrelationsteorien, som vægter kontinuitet højest. Kontinuitet handler i denne
kontekst om, at barnet oplever sammenhæng i sin opvækst og får en sammenhængende
livshistorie. Dette opnås ved, at barnet omgås de samme voksenrelationer igennem sin opvækst.
Lindén, Cederström og Hessle hævder, at selv helt små børn oplever et tomrum ved adskillelse
(Bunkholdt & Sandbæk, 2008). I denne retning fokuseres der på vigtigheden af at bibeholde
kontakten til sine biologiske forældre og andre nære relationer for at skabe kontinuitet.
37
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Mennesker, der ikke længere kender nogen, som har kendt dem tidligere, kan føle sig ensomme,
da de er alene om deres historie (Bunkholdt & Sandbæk, 2008).
Hvis det at skabe kontinuitet i et barns liv sker på bekostning af stabilitet, vil tilhængere af
behovsretningen mene, at kontinuitet må vige for stabilitet. Der kan kompenseres for brud på
kontinuitet ved at sikre samværsordninger. Teoretikere advarer mod udelukkende at følge én af
disse retninger, men i stedet se på det enkelte barns behov (Bunkholdt & Sandbæk, 2008).
Hvordan vægter man så hvad der vil være til mindst skade for barnet i en skrøbelig ledsagerrelation? Bør man bryde kontinuiteten i barnets liv for at imødekomme barnets muligheder for en
stabil omsorgssituation, eller bør man lade barnet blive i ustabile omsorgsforhold for på den
måde at undgå at bryde kontinuiteten. Hvor langt man vil gå for at lade en ledsagerrelation blive
sammen afhænger af, hvilken en af de to ovennævnte retninger inden for tilknytningsteorien man
som professionel er tilhænger af (Bunkholdt & Sandbæk, 2008).
7.1.1 Socialfagligt perspektiv på barnets tarv
Nedenstående skema viser en aksekodning ud fra interview med socialkoordinator i Røde Kors,
hvor varetagelsen af barnets tarv er det centrale dilemma. Årsagerne og konsekvenserne, der
knytter sig til problemet, fremgår af modellen samt de strategier, der vælges til at håndtere
problemet.
38
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 I interview med socialkoordinator fra Røde Kors fremgår det, at socialkoordinator og psykolog
ud fra socialkoordinators oplevelse vægter forskellige ting, når de skal vurdere, om en relation er
bæredygtig eller ej, og hvad der er barnets tarv. Det fremgår, at socialkoordinator vægter
objektrelationsteorien og derfor i høj grad lægger vægt på at skabe kontinuitet i børnenes og de
unges liv. Hun beskriver i interviewet, at det, der i vurderingerne vejer tungest - specielt i
søskenderelationer og de nære familierelationer - er at relationen skal blive sammen: “de skal
som udgangspunkt nærmest pest eller kolera uanset hvad blive sammen med den her et eller
andet hvad de nu har med sig. det er den eneste nære relation” (Interview, 25. marts, 2015). I
interview med psykolog i Røde Kors kommer det til udtryk, at hun ikke længere oplever de store
forskelle i den måde, som hun og socialkoordinator arbejder: “det kan da godt være at vi kigger
på lidt forskellige ting ... men jeg tror at vi i virkeligheden er meget ens efterhånden (Interview,
21. april, 2015). Det fremgår desuden, at hun grundlæggende tænker, at relationerne skal blive
sammen: “de kommer til et fremmed land og de er kommet væk fra forældrene og de snakker
39
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 stadigvæk med forældrene. det da klart at de skal være med den de kender” (Interview, 21. april,
2015).
Bør man, når det drejer sig om ledsagede uledsagede børn, der mistrives med deres ledsager,
fokusere mere på relationen som helhed og derfor i større omfang sætte støttende foranstaltninger
ind fremfor at skille relationen ad og flytte barnet til et børnecenter for at sikre kontinuitet i
barnets liv? Omend der er store udfordringer i en ledsagerrelation, kan man tale for at lade
relationen blive sammen. Dette kan blandt andet begrundes med, at barnet med stor
sandsynlighed allerede inden ankomsten til Danmark har oplevet brud og tab og er derudover i
asylfasen gennemsnitligt flyttet 5-6 gange (Vitus & Nielsen, 2011). Kan man argumentere for, at
ledsagede uledsagede børn skal blive længere tid sammen med deres ledsager, end hvis der er
tale om et barn med opholdstilladelse, som hører under lov om socialservice, der mistrives hos
sine forældre? Er argumentet, at deres ledsager er den eneste relation, de har i landet, dækkende?
Disse er nogle svære spørgsmål, som det er vanskeligt at få entydige svar på. Vi finder det
relevant at inddrage Børnekonventionens artikel 20 stk. 3, som beskriver et ønske om
sammenhæng i et barns opvækst, og at der skal tages hensyn til barnets etniske, religiøse,
kulturelle og sproglige baggrund. Her ser vi, at FN’s børnekonvention, som Danmark har
underskrevet, vægter sammenhæng og kontinuitet i barnets opvækst. Dog nævner den det ikke i
kontrast til stabiliteten, da en stor del af fokus i Børnekonventionen er på at yde passende omsorg
for børn, hvilket relaterer sig til stabilitet.
Ud fra socialkoordinators opfattelse er psykologen ofte lidt hurtigere til at ville gribe ind, når det
drejer sig om mere ustabile relationer. Dette kan tyde på, at hun vægter stabiliteten omkring
barnet højere, end at relationen skal blive sammen. Det resulterer i, at socialkoordinator ofte
prøver at forsvare ledsager, og hun argumenterer for, at vedkommende måske bare har brug for
noget støtte til at varetage omsorgsopgaven. På den måde udfordrer de hinandens tilgange til
arbejdet med relationerne: “psykologen kan også være god til at udfordre mig i forhold til- jamen
vi er nødt til at handle hurtigt nu. vi kan ikke vente på at han skader barnet ... hvor jeg så bedre
kan udfordre psykologen med at manden måske aldrig har prøvet at have et barn på et asylcenter”
(Interview, 25. marts, 2015).
40
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Selv om socialkoordinator og psykolog vægter stabilitet og kontinuitet lidt forskelligt, alt efter
situationen, har vi fået det indtryk, at det ikke er et problem, tværtimod. Den gensidige respekt
for hinandens forskellige faglige kompetencer og dermed også forskellige foki kan være med til
at kvalificere arbejdet: “så kan vi være uenige om hvordan man skal arbejde med dem men der er
psykolog meget med respekt for det vi gør som socialrådgivere på de forskellige centre at hun
læner sig tilbage og lytter til hvad der er af muligheder- hvordan vi gør det og at ting tager tid”
(Interview, 25. marts, 2015). For at belyse, hvad der er barnets tarv, kan det ud over barnets
tilknytning være relevant at kaste et blik på barnets samlede omsorgssituation.
7.1.2 Omsorg
Ledsagede uledsagede asylbørns omsorgssituation er som givet ikke nødvendigvis et resultat af
forældrenes manglende omsorgsevne, men i højere grad et resultat af, at forældrene ikke er fysisk
tilstede til at give omsorg. Det er derfor vigtigt, at den ledsager, børnene er kommet med, kan
træde i stedet og tilbyde denne omsorg, omend det kun er for en periode. Det kan i denne
sammenhæng være relevant at belyse forskellige aspekter af omsorgsbegrebet set ud fra Nygrens
definition (Skytte, 2007). Pär Nygren tredeler omsorg i henholdsvis behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg. Behovsomsorg handler om de basale behov; ernæring, søvn,
påklædning, hygiejne og behov som socialt tilhørsforhold med mere. Udviklingsomsorg omfatter
barnets psykosociale udvikling, sociale udvikling, kognitive udvikling samt fysiske- og motoriske
udvikling. Opdragelsesomsorg drejer sig om den voksnes støtte til, at barnet kan blive socialt
integreret i det samfund, det lever i. Derudover skal den voksne kunne videreformidle værdier og
normer.
Når vi ser på udviklingsomsorg, bør man have for øje, at de ledsagede uledsagede ligesom andre
asylbørn begår sig på forskellige arenaer som asylcenter, skole, fritidsklub med flere. For at
forstå barnets samlede omsorgssituation bør man se på den omsorg, barnet får givet fra alle de
arenaer, barnet bevæger sig i. Når vi forholder os til opdragelsesomsorg, er ledsager i en
udfordrende situation. Vedkommende er flygtet og opholder sig i et samfund, der både kulturelt
og sprogligt er nyt. Dertil er det en udfordring i sig selv at skulle varetage omsorgsopgaven for et
barn, specielt hvis vedkommende ikke tidligere har været vant til at omgås dette barn. Som
41
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 socialkoordinator udtrykte det: ”der er skrøbelige relationer. der er nogen der har kendt hinanden
i max tre måneder hvor man tænker lad os se hvordan det går. alle folk skal have en chance”
(Interview, 25. marts, 2015). Når de i Røde Kors vurderer, om en ledsagerrelation er bæredygtig,
er det væsentligt at medtænke ledsagerrelationens fortid med hinanden og give ledsager en
chance for at udvikle og forbedre den nuværende omsorgskompetence. En faktor, der ligeledes
spiller ind i relation til tilknytningsteorien, er den uvisse fremtid. Dette vil det følgende afsnit
kaste et blik på.
7.1.3 Uden indflydelse på asylsagen
“jeg går langt i min vurdering i forhold til tror jeg en almindelig familie” (Interview, 25. marts,
2015) forklarer socialkoordinator og beskriver efterfølgende, at når det står slemt til i
ledsagerrelationerne, og der skal handles, så er der også tale om, at det er virkelig slemt.
Psykolog kommer i interviewet også ind på, at de går langt, for at relationen kan blive sammen,
fordi de aldrig ved, hvor længe relationen skal være i asylsystemet. Det kan derfor være, at
relationen efter ganske kort tid får asyl og skal fortsætte sammen. “lige i starten der kan
kontinuiteten være stabiliteten ikke. altså hvis man kun skal være her i tre måneder ... før de
kommer ud i kommunerne. så skal det være grelt. så skal det være meget ustabilt for at man ikke
vægter kontinuiteten størst fordi at netop kontinuiteten bliver det stabile” (Interview, 21. april,
2015). Dette problematiserer hun yderligere efterfølgende: “det er et dilemma fordi hvis man så
alligevel pludselig så ser man nu er der gået to år. åh nej. de to år kunne vedkommende godt have
brugt i en stabil familie kunne man så tænke. men der er jo noget. man bliver nødt til at satse”
(interview, 21. april, 2015). Her taler hun om et sats - at lade en skrøbelig relation blive sammen.
De har som professionelle i Røde Kors ingen indflydelse på asylsagen og ved derfor ikke, hvad
der vil ske i fremtiden, om relationen fortsat skal blive sammen i Danmark, om de skal sendes
tilbage til hjemlandet sammen, eller om relationen senere vil blive skilt ad.
7.1.4 Unge ledsagerrelationer
Hvordan sikrer man barnets tarv samt støtter den unge ledsager bedst muligt? Som vi tidligere
har beskrevet, fremstod arbejdet med de unge ledsagerrelationer, oftest søskenderelationer, som
42
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 dilemmafyldt for både socialkoordinator og psykolog i Røde Kors. Som psykologen beskriver
det, er ledsager ofte kun lige blevet myndig og derfor ikke egnet til at passe på sin ofte kun lidt
yngre søskende, og som regel ønsker den yngre søskende det heller ikke, specielt hvis der kun er
få års forskel. “så på den måde er der tale om nogle små pus som jo kommer i en ny verden ... en
attenårig der lige er blevet atten skal selvfølgelig også have noget støtte og vejledning i sådan en
ny verden især hvis der er nogle psykiske problemer” (Interview, 21. april, 2015).
Ud fra interview med både socialkoordinator og psykolog fremgår det, at der mangler løsninger
for denne specifikke målgruppe, da de handlemuligheder, de har til rådighed nu, ikke er
tilstrækkelige til at varetage barnets og den unge ledsagers tarv. Socialkoordinator taler om, at
relationen sagtens kan være på et børnecenter, hvor de vil få mere ud af den omsorg, der er til
rådighed der fremfor på et voksencenter (Interview, 25. marts, 2015). Psykolog oplever det både
som et problem at indkvartere de unge relationer på børne- og voksencentre. På voksencentre
forventes det, at de kan klare sig som en familie, hvilket hun ikke mener, de er parate til. Hun har
ligeledes oplevet, at man har forsøgt sig med at indkvartere unge relationer på børnecentre, men
at dette har haft uheldige konsekvenser, da den myndige ledsager let kan gå hen og blive
toneangivende på en negativ måde og blive en uheldig rollemodel for de andre på børnecentret.
“så jeg synes der burde være en afdeling enten her eller et andet sted hvor man havde særlige
tilknyttede til at hjælpe dem specielt til at klare sig. man skal passe på. det skal ikke være et nyt
børnecenter. det skal ikke være nogen der nurser. det skal være nogen der forstår at give opgaver.
hjælpe folk til at blive selvkørende. hjælpe med de opgaver der er at være en voksen” (Interview,
21. april, 2015).
Som socialkoordinator giver udtryk for, har hun i nogle relationer set et behov for i en kortere
periode at skabe stabilitet for barnet ved at skille relationen ad for at arbejde med ledsager og
barn hver for sig. Hensigten er ikke, at relationen ikke må se hinanden, og man vil i den periode
stadig arbejde for kontinuiteten i barnets liv ved at sikre samværsordninger. Hun har dog ikke
kunnet få svar på, om det er en reel mulighed.
43
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 7.1.5 Opsummering
Socialkoordinator og psykolog oplever et dilemma i forhold til, om de skal fokusere på
kontinuitet eller stabilitet i ledsagervurderingerne. Dette dilemma forstærkes i de unge relationer,
hvor ledsager ofte ikke er parat til at give barnet den stabile omsorg, der er behov for. Dog er
ledsager ofte den eneste velkendte relation, og man vil derfor sikre en bedre kontinuitet ved at
lade ledsagerrelationen blive sammen. Dette dilemma forstærkes yderligere ved usikkerheden på,
om barnet og ledsageren får opholdstilladelse. Psykologen hævder, at kontinuiteten i begyndelsen
af tiden i Danmark kan være stabiliteten.
7.2 Forvaltningsretlig vurdering vs. socialfaglig vurdering
Ud fra interview med socialkoordinator fremgår det, at der kan forekomme sammenstød i forhold
til den forvaltningsretlige- og den socialfaglige ledsagervurdering. “der er så mange
berøringsflader inde og der er så mange der gerne vil barnets tarv med helt rette. men det er
ligesom vi kører lidt i mange forskellige retninger i forhold til barnets tarv hvad er det bedste for
barnet” (Interview, 25. marts, 2015). Det er tydeligvis ikke kun i Røde Kors’ socialfaglige
ledsagervurdering, at barnets tarv kan vægtes forskelligt. I ovenstående citat tydeliggør
socialkoordinator, at selvom de forskellige aktører, der er i kontakt med de ledsagede uledsagede
børn, vægter barnets tarv, er det ikke ensbetydende med, at de vægter det på samme måde.
Af interview med socialkoordinator fremgår det, at Udlændingestyrelsens syn på, hvad der vil
være til barnets bedste, i flere tilfælde ikke stemmer overens med socialkoordinators og
psykologens syn på, hvad der er barnets tarv. Dette bliver problematiseret ved forklaringen af, at
den forvaltningsretlige ledsagervurdering vejer tungere end den socialfaglige ledsagervurdering,
hvilket fremgår af følgende udsagn: “det er nok paragraf syv der vinder over min lille vurdering”
(Interview, 25. marts, 2015). Dette kommer tydeligt til udtryk, når socialkoordinator beskriver en
ledsagerrelation, hun for nyligt har været i kontakt med.
Herunder følger en komprimeret version af eksemplet, der tjener det formål at belyse
problematikken og tydeliggøre hvordan henholdsvis Røde Kors og Udlændingestyrelsen
vægter barnets tarv:
44
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Et treårigt barn kommer med sin onkel. Efter flere samtaler med onklen fremgår
det, at onklen ikke kender barnet særlig godt og ikke ved, hvordan han skal tage
sig af barnet. Efter nogen tid kommer barnets stedmor, der også bliver
indkvarteret på det center, hvor barnet og onklen opholder sig. Relationen mellem
barn og stedmor er god, og det er tydeligt, at de kender hinanden godt. Onklen
ønsker ikke at være ledsager, så Røde Kors ansøger UMI-teamet i
Udlændingestyrelsen om, at ledsager skifter fra onklen til stedmor. Dette vil UMIteamet ikke at gøre, da onklen står til snart at få opholdstilladelse.
Som socialkoordinator udtrykker det, tror hun, at Udlændingestyrelsen vægter barnets tarv ud fra,
at det bedste for barnet vil være at få en hurtig opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen mener,
ifølge hende, at det bedste for barnet i dette eksempel er fortsat at være ledsaget af onklen, da han
nu står til at få opholdstilladelse. Da stedmoren først lige er kommet til landet, er det usikkert,
hvad der vil ske i hendes sag, hvornår og om hun får opholdstilladelse. Derfor ønsker
Udlændingestyrelsen ifølge socialkoordinator ikke at ændre på ledsagerrelationen. Igen oplever
hun, at den forvaltningsretlige ledsagervurdering vejer tungere end Røde Kors’ socialfaglige
ledsagervurdering (Interview, 25. marts, 2015).
Hos de professionelle i Røde Kors vurderes det, at man splitter en bæredygtig relation til
stedmoren ad - en relation, der kan sikre kontinuitet i barnets liv.
Fortsættelse på eksemplet:
Barnets far kommer efterfølgende til Danmark. Han kan dokumentere, at han er far til
barnet og gift med barnets stedmor. Røde Kors kontakter UMI-teamet igen, da onklen
ikke længere bør betegnes som ledsager til barnet nu hvor barnets far er i landet. Dette
kan UMI-teamet ikke tage stilling til, da onklen og dermed også barnet nu har fået
opholdstilladelse.
Som socialkoordinator kommenterede casen: “der synes jeg ... vi har et lidt rigidt system i
Danmark altså hvis vi ikke engang kan føre børn og forældre sammen” (interview, 25. marts,
2015). Disse udfordringer hænger sammen med de strukturelle udfordringer, der træder frem, når
45
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 børnene skifter juridisk status og dermed hører under anden lovgivning og anden myndighed. Vi
har i dette projekt valgt ikke at gå dybere ind i udfordringerne efter præasylfasen, men vil i det
følgende afsnit behandle strukturelle udfordringer og ansvarsplacering i præasylfasen nærmere.
Af mailinterview med Udlændingestyrelsen fremgår det, at der ikke indgår et element i
ledsagervurderingen, hvor barnets mulighed for hurtig opholdstilladelse medtænkes. “Der skal
altid foretages en konkret vurdering af ledsagerrelationen, hvis en mindreårig indrejser sammen
med et familiemedlem. Denne vurdering foretages, før der tages stilling til ansøgernes ansøgning
om asyl” (Interview, 13. maj, 2015). Udlændingestyrelsens vurdering af, om en ledsagerrelation
er bæredygtig eller ej, tager udgangspunkt i de konkrete oplysninger, der gør sig gældende i den
enkelte sag. De ser på: “den familiemæssige relation, ansøgernes faktiske tilknytning til
hinanden, ansøgernes alder og hensynet til barnets tarv” (Interview, 13. maj, 2015).
Så hvis Udlændingestyrelsen i eksemplet ovenfor ikke vægter barnets tarv i forhold til den
hurtige opholdstilladelse, hvordan vægter de så barnets tarv? “Når Udlændingestyrelsen skal
vurdere, om en mindreårig skal anses for ledsaget, afholder vi som udgangspunkt samtale med
både den voksne og den mindreårige. Dette gøres for at afklare relationen mellem den voksne og
den mindreårige og for at høre den voksne og den mindreåriges egen opfattelse af
ledsagerrelationen” (Interview, 13. maj, 2015). Ifølge Udlændingestyrelsen vil der i samtalen
med både ledsager og med barnet blive stillet blandt andet følgende spørgsmål. Er det meningen,
at de skal bo sammen, hvis de får opholdstilladelse? Ønsker den mindreårige at bo sammen med
den voksne? Bor de sammen på nuværende tidspunkt? Hvad er den mindreårige eget ønske?
Ønsker den voksne at være ledsager for den mindreårige?
Socialkoordinator fortæller, at der i eksemplet ovenfor blev observeret en stærk tilknytning
mellem barn og stedmor. Onklen kender ikke barnet særlig godt og ønsker ikke at være ledsager.
Både stedmor og barnets far, der kommer til landet, ønsker at være sammen med barnet. Ifølge
Røde Kors er det derfor klart at ledsageren skal skifte, men hvordan kan det være, at
Udlændingestyrelsen vurderer relationen anderledes? Et svar på dette kan være, at Udlændingestyrelsen ikke er i besiddelse af de oplysninger, der vil føre til en vurdering, som vil pege i
samme retning som Røde Kors’. Selvom Udlændingestyrelsen bygger deres ledsagervurdering på
46
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 blandt andet den familiemæssige relation, ansøgernes faktiske tilknytning til hinanden og
hensynet til barnets tarv, så har den information, de har haft til rådighed, måske ikke været så
fyldestgørende som den viden, Røde Kors har haft om familien.
Udlændingestyrelsen foretager, ifølge dem selv, ikke en psykologisk og socialfaglig vurdering af
ledsagerrelationen, men som vi ser det, har de to ledsagervurderinger mere end bare navnet til
fælles. Det fremgår af mailinterview med Udlændingestyrelsen at det, de vægter i den juridiske
ledsagervurdering til forveksling ligner det, de i Røde Kors vægter i den socialfaglige vurdering.
I så fald er der i virkeligheden tale om to vurderinger, som har til formål at undersøge det samme,
men hvor grundlaget er forskelligt. Eftersom Røde Kors har den daglige kontakt med
ledsagerrelationerne, er det dermed også dem, der har det indgående kendskab til dem og dermed
det bedste udgangspunkt for at vurdere, om en ledsagerrelation er bæredygtig eller ej. Da
Udlændingestyrelsens ledsagervurdering er en forvaltningsretlig beslutning, er det ikke en
beslutning Røde Kors kan tage, omend de kender relationen bedst. Udlændingestyrelsen giver
udtryk for (Referat af møde, Røde Kors, 2015), at de er interesserede i at få indblik i Røde Kors’
ledsagervurderinger, hvilket vi vil komme nærmere ind på i afsnittet “Uafhængighed som
princip”.
7.2.1 Opsummering
Socialkoordinator oplever det dilemmafyldt, at hun ikke har indsigt i, hvordan de konkret i
Udlændingestyrelsen vægter barnets tarv. Baseret på hendes oplevelser mener hun, at
Udlændingestyrelsen som udgangspunkt ser en hurtig opholdstilladelse som barnets tarv. Dette
har i flere tilfælde haft den betydning, at ledsagervurderingerne i henholdsvis Røde Kors og
Udlændingestyrelsen ikke har peget i samme retning i forhold til, om en ledsagerrelation var
bæredygtig eller ej.
Ifølge Udlændingestyrelsen selv, indgår muligheden for opholdstilladelse ikke som et element i
deres ledsagervurdering. Derudover laves ledsagervurderingen altid, før der tages stilling til
asylansøgningen. I den forvaltningsretlige ledsagervurdering vægtes den familiemæssige relation,
47
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 ansøgernes faktiske tilknytning til hinanden, ansøgernes alder og hensynet til barnets tarv. Vi ser,
at de to ledsagervurderinger overlapper hinanden på flere områder.
7.3 Ansvarsplacering og strukturelle udfordringer
Omsorgssvigt er alles ansvar - men hvem tager ansvar for de separerede børn? I det følgende
afsnit vil vi se på de strukturer, der omgiver de ledsagede uledsagede børn, og hvordan disse
strukturer påvirker arbejdet med børnene. Afsnittet er udarbejdet på baggrund af teori om BUMmodellen, som udspringer af New Public Management (Nørrelykke, Zeeberg & Ebsen, 2011). Vi
vil desuden undersøge, hvordan de strukturelle udfordringer påvirker beslutningskompetence og
ansvarsplacering vedrørende de separerede børn.
Røde Kors Asylafdeling er økonomisk uafhængig af resten af Røde Kors og er udelukkende
statsfinansieret. Hermed er Røde Kors Asylafdeling en privat aktør, som bliver bestilt af
Udlændingestyrelsen til at varetage opgaver i Asylsystemet (Røde Kors, 2015). I forbindelse med
omkostningseffektiviseringer i Udlændingestyrelsen bliver der sammenlignet ydelser og priser
hos de forskellige aktører, hvilket fører til en form for konkurrence, der kan relateres til New
public Management og har fokus på omkostningseffektivisering. I Røde Kors Asylafdeling er der
kun mulighed for at levere den ydelse, aktørkontrakten beskriver, eftersom arbejdet bliver styret
af låste takststrukturer i kontrakten. Dette mindsker mulighederne for at give en individuel
indsats.
Hvis vi sætter arbejdet med de socialfaglige ledsagervurderinger ind i BUM-modellen, er Røde
Kors Asyl udfører, og Udlændingestyrelsen bestiller (Nørrelykke et al., 2011). I dette tilfælde er
de separerede børn modtagere af ydelsen. Det vil være svært for en udfører at rejse kritik af sin
egen bestiller eller af sit eget arbejde som udfører i en anden afdeling af organisationen. Dermed
kan man i arbejdet komme til at give sig selv mundkurv på, hvilket vi også tidligere har
reflekteret over i forhold til åbenheden i interviews. I forhandlingerne om virksomhedskontrakter
kan det også være svært, at udføreres standarder er højere end bestillers standarder eller hviler på
et andet værdisæt, hvilket vi kommer ind på senere i kapitlet. Eftersom Røde Kors Asyl er
udelukkende statsfinansieret, kan man have en antagelse om, at et ”nej” til samarbejde i en
48
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 forhandling, grundet eksempelvis dårlige vilkår for asylansøgerne, kan føre til, at andre
udkonkurrerer organisationen og overtager opgavevaretagelsen. Røde Kors har altså sin egen
interesse i at samarbejde med Udlændingestyrelsen for at bibeholde deres opgaver i asylsystemet.
Derudover ønsker organisationen at varetage asylansøgernes interesser.
7.3.1 Placering af beslutningskompetence og fagligt fokus
Kontraktstyringen og de låste takststrukturer, som følger med BUM-modellen har den
konsekvens, at socialkoordinator i Røde Kors har lav beslutningskompetence i udførelsen af det
sociale arbejde. Hendes opgave består primært i at koordinere. Denne rolle kan være svær at
udfylde og medvirker til et krydspres samt indsnævrer handlemulighederne. Dette hører vi også
socialkoordinatoren i Røde Kors nævne flere gange i interviewet blandt andet i forbindelse med
at skille en ledsagerrelation ad indkvarteringsmæssigt, omend de juridisk ses som en
ledsagerrelation, hvilket illustreres i følgende aksekodning.
I disse situationer forklarer socialkoordinator, at hun flere gange har kontaktet UMI-teamet i
Udlændingestyrelsen, som ikke har villet tage stilling til indkvartering, da dette ikke er deres
område.
49
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Når socialkoordinator kontakter kommunen for at få relationen skilt ad, svarer kommunen: “men
her handler det om et indkvarteringsspørgsmål. det handler om at den her ledsager ikke formår at
tage sig af barnet og vi har en instans der kan så overtage den opgave kan man sige uden at vi
skal ud og lave en anbringelse” (interview, 25. marts, 2015). Kommunen henviser altså til at
benytte børnecentrene i asylsystemet, da barnet både er ledsaget og uledsaget og dermed kan høre
hjemme på et center for uledsagede børn. Situationen er kompleks, eftersom kommunens opgave
udelukkende er udredning af problemerne og henstilling til en indsats, når det gælder asylbørn.
De sociale foranstaltninger for denne gruppe finansieres og besluttes af Udlændingestyrelsen.
Socialkoordinatoren i Røde Kors har derfor en koordinerende rolle. Socialrådgiveren i kommunen skal anvise en indsats, men ingen af dem har beslutningskompetencen, som derimod
ligger hos Udlændingestyrelsen.
Vi finder det interessant, at barnets stilling som ledsaget uledsaget medvirker, at barnet ikke kan
placeres på samme måde som et barn, der er ledsaget af sine forældre. For et barn, der er ledsaget
af sine forældre, vil forældrenes manglende omsorgskompetence kunne føre til en anbringelse
gennem kommunen. For børn, der er separerede fra deres forældre, forventes det at omsorgsvaretagelsen skal ske i asylsystemet. Her er procedurerne og forventningerne til omsorgsvaretagelsen for separerede børn derfor anderledes end for børn, der er ledsagede af deres
forældre. Vi finder det svært at gennemskue, om dette i praksis fører til en negativ forskelsbehandling for de separerede børn, men finder under alle omstændigheder oplysningen
interessant.
Hos Røde Kors Asyls’ ledelse har de ikke villet tage beslutningen om at flytte og skille en
ledsagerrelation ad, da det er uklart, om det kan have sagsmæssige konsekvenser i forhold til
asylsagen, hvilket Røde Kors ikke ønsker at påvirke. Her efterlyser socialkoordinator i Røde
Kors en mulighed for at adskille en relation ad i en periode, og siger: “vi har muligheden i vores
system. hvorfor kan vi ikke bare bruge det lidt mere” (interview, 25. marts, 2015) og “der var
ikke nogen der ville ligesom skrive under på okay så gør vi det. altså jeg har jo ligesom ikke
nogen kompetence ind i det system så jeg kunne bare lave indstillingerne til at jeg synes
simpelthen at han skal på et børnecenter” (interview, 25. marts, 2015). Vi ser her, at den
50
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 manglende beslutningskompetence hos socialkoordinatoren påvirker hendes mulighed for at
varetage barnets tarv. Vi har efterfølgende spurgt Udlændingestyrelsen i et mailinterview, om det
er afgørende for den juridiske ledsagervurdering, at en ledsagerrelation er indkvarteret på samme
sted. Udlændingestyrelsen svarer, at det ikke er afgørende, men at de vil spørge om årsagen til, at
relationen ikke er indkvarteret sammen. Svaret fra Udlændingestyrelsen peger på, at det er muligt
at skille en relation ad indkvarteringsmæssigt uden at det vil få sagsmæssige konsekvenser.
Samtidig oplyser Udlændingestyrelsen i mailinterviewet, at deres ledsagervurdering handler om,
hvorvidt ledsageren har påtaget sig ansvaret for barnet (interview, 25. marts, 2015). De mulige
juridiske sagsmæssige konsekvenser ved en adskillelse af en ledsagerrelation indkvarteringsmæssigt vil vi komme nærmere ind på i analysen af casen om Ali.
Hvis vi igen ser på ledsagervurderingerne i lyset af BUM-modellen, er der et spændingsfelt i, at
bestilleren og udføreren har forskellige faglige udgangspunkter og perspektiver på modtageren,
som er asylansøgeren (Nørrelykke et al., 2011).
En svaghed ved den modificerede BUM-model er, at den ikke tager højde for, at der
mellem bestiller og udfører, kan være betydelige forskelle eller ligefrem
modsætninger i deres vurdering af borgerens behov. De to organisatoriske enheder
har nemlig forskellige faglige tilgange og er underlagt forskellige hensyn. Det øger
risikoen for uenighed i samarbejdet eller ligefrem en tillidskløft, hvilket kan
forlænge sagsbehandlingstiden (Videnscenter for velfærdsledelse, 2014).
Selvom de to faglige vurderinger begge forsøger at varetage barnets tarv, er det muligt at
vurderingen af, hvad der er barnets tarv, er forskellig. Her ser vi altså, at de problematikker, som
tidligere er behandlet i afsnittet om den forvaltningsretlige vurdering af barnets tarv versus den
socialfaglige vurdering af barnets tarv, også kan relateres til BUM-modellen.
7.3.2 Uafhængighed som princip
Arbejdet i Røde Kors Asyl er baseret på de syv Røde Kors-principper, som beskriver
værdigrundlaget: Medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillig tjeneste,
enhed og almengyldighed (Røde Kors, 2015). I Røde Kors vægtes det, at arbejdet er upartisk og
51
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 uafhængigt, hvilket kan stå i kontrast til den stærke kontraktstyring og forbindelse til
Udlændingestyrelsen.
I det daglige arbejde kan det være etisk problematisk, at Udlændingestyrelsen har så stor
indflydelse i forhold til Røde Kors’ arbejde. Arbejdet i Røde Kors er bundet til aktørkontrakten,
hvori opgaverne beskrives. Problemopfattelserne i det offentlige system styres af regeringens
politik på området og vil altid hænge tæt sammen med hensigten med arbejdet og de valgte
metoder (Guldager, 2000). Men hvem og hvad arbejder Røde Kors Asyl egentligt for? Den
danske stats politik eller organisationens egne værdier?
Princippet om uafhængighed hos Røde Kors medfører, at Røde Kors har en praksis om ikke at
dele sine dokumenter og oplysninger om asylansøgere med Udlændingestyrelsen. Hvis de valgte
at dele dokumenterne, ville dette desuden kræve en samtykkeerklæring fra ledsagerrelationen, da
det ellers er et brud på tavshedspligten. I dette ses en etisk dimension i, at asylansøgere skal vide,
at et møde hos Røde Kors om daglig trivsel ikke påvirker asylansøgerens mulighed for at få asyl
og blive i landet. Dog kan det være problematisk, at Røde Kors som udfører oparbejder en
”merviden” om en ledsagerrelation, som i et markedsperspektiv kan gøres til genstand for
forhandling (Nørrelykke et al., 2011). Vi ser (Referat af møde, Røde Kors, 2015), at Udlændingestyrelsen er interesserede i at få indblik i ledsagervurderingerne, der er foretaget i Røde Kors
Asyl. På sin vis kan det virke formålstjenstligt at delagtiggøre Udlændingestyrelsen i de
undersøgelser, der er lavet omkring ledsagerrelationen for at sikre den bedste beslutning
vedrørende barnets fremtid, og om barnet forvaltningsretlig skal vurderes ledsaget uledsaget eller
uledsaget. Derudover udsætter man barnet for flere møder og bruger flere ressourcer i og med, at
man undersøger ledsagerrelationens relation to gange i stedet for blot én. Dette er altså endnu et
dilemma, som de professionelle både i Røde Kors og i Udlændingestyrelsen oplever i deres
arbejde.
7.3.3 Opsummering
Vi ser, at det socialfaglige personale i Røde Kors har lav beslutningskompetence, da indsatsen er
styret af kontrakten og takststrukturer. Derudover er vi via vores interviews kommet frem til, at
52
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 grundet forskellige faglige udgangspunkter og perspektiver er vurderingen af barnets tarv
forskellig i Røde Kors og hos Udlændingestyrelsen. Røde Kors’ viden om ledsagerrelationerne
kan være brugbare for Udlændingestyrelsen, som ikke kan få disse oplysninger grundet
tavshedspligt og princippet om uafhængighed. Desuden har vi fået indblik i, at et barn der søger
asyl med sine forældre, hvor forældrene ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet, kan
føre til en anbringelse gennem kommunen. For børn, der er separerede fra deres forældre
(uledsagede og ledsagede uledsagede), forventes det, at omsorgsvaretagelsen skal ske i
asylsystemet.
8 Konsekvenser for barnet
Udfaldet af ledsagervurderingerne kan have forskellige konsekvenser for barnet. Ali fortæller
selv om de sociale konsekvenser, hvor de juridiske konsekvenser kan være sværere at gennemskue. I det følgende kommer en casebeskrivelse om Ali og hans bror. Sidenhen vil vi med
udgangspunkt i casen og interview med Ali analysere socialfaglige og juridiske konsekvenser ved
at blive vurderet ledsaget uledsaget, og efterfølgende konsekvenserne ved at blive vurderet som
uledsaget.
8.1 Casebeskrivelse - Ali og hans storebror
Casen omhandler to brødre på 16 og 22 år, der er kommet til Danmark for at søge asyl for
omkring fire år siden. Brødrenes forældre flygtede fra Afghanistan, da den yngste bror, Ali,
endnu ikke var født. Familien boede nogle år uden egentlig opholdstilladelse i Iran. Efter en
tragedie i familien, hvor de to brødres ældre storebror blev dræbt, sendte forældrene de to yngste
brødre til Europa i håbet om, at de her kunne finde en tryg tilværelse (artikel).
Brødrene søgte asyl i Danmark som uledsagede børn, men efter en medicinsk aldersvurdering af
storebror, foretaget af Udlændingestyrelsen, blev storebror vurderet over 18 år og derfor myndig.
Dette resulterede i, at lillebror Ali nu ikke længere blev set som uledsaget, men blev vurderet
ledsaget af sin storebror. Derfor hørte Ali nu til blandt de ledsagede uledsagede børn (artikel).
53
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Brødrene fik afslag på asyl, da Udlændingestyrelsen vurderede storebrorens historie om problemerne i Afghanistan for utroværdig og ikke mente, at brødrene var forfulgt. De stod nu til at blive
sendt ‘tilbage’ til Afghanistan, hvor brødrene var statsborgere, omend Ali aldrig havde været i
dette land før. Efter cirka fire år i Danmark blev begge brødre frihedsberøvet i Ellebæk, med
henblik på udsendelse (artikel).
Den planlagte hjemsendelse blev forhindret og brødrene blev endnu engang tilbageholdt i
Ellebæk. Efter kort tid valgte man at løslade Ali, da det af domstolen blev vurderet uforsvarligt at
frihedsberøve et barn på foreliggende grundlag. Han blev flyttet til et center for uledsagede børn.
Ændringer i brødrenes situation resulterede i en genoptagelse af først Alis sag og derefter
storebrors sag. Storebror har nu opnået ophold i Flygtningenævnet, mens Alis ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c stk. 3.2 (Lov nr. 1021 af 19. september 2014)
endnu ikke er blevet besvaret af Udlændingestyrelsen.
8.2 Sociale konsekvenser ved at være ledsaget uledsaget
Ali er i interviewet fokuseret på sine sociale behov. I Maslows behovspyramide er dette det tredje
basale behov. Når det fysiske behov samt behovet for sikkerhed er opfyldt, er det sociale behov
det centrale for mennesket (Madsen, 1981). Derfor ser Ali kun selv positive konsekvenser af at
være ledsaget af sin storebror. Han lægger vægt på, at de lavede mad og havde det sjovt sammen.
Han fokuserer samtidig på, at han spillede fodbold på Kongelunden, og at det var tæt på
København.
Antonovsky lancerer begrebet salutogenese, der siger noget om, hvad der gør, at vi holder os
raske i modsætning til, hvad der gør os syge. Modstandsressourcer giver en form for grundholdning i forhold til at håndtere sygdom, som han kalder “oplevelse af sammenhæng”.
Oplevelsen af sammenhæng hviler på henholdsvis begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Med begribelighed menes i hvilken udstrækning man opfatter de indre eller ydre stimuli,
man konfronteres med, som kognitivt forståelige og forudsigelige. Hændelser som krig, ulykke
og død vil ikke nødvendigvis opfattes positive, men vil kunne gøres forståelige, hvis man har en
54
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 stærk oplevelse af begribelighed. Med håndterbarhed menes der de ressourcer, som står til
rådighed i forhold til at klare de krav, man stilles over for. Med meningsfuldhed hentydes til,
hvorvidt man finder det værd at engagere sig i de foreliggende krav og udfordringer, man står
overfor. Alle tre komponenter spiller sammen, men meningsfuldhed er den vigtigste, da
mennesket uden denne komponent begrænses i sin oplevelse af begribelighed og håndterbarhed
(Guldager, 2011).
Ud fra dette kan det påpeges, at Ali oplever at have de bedste modstandsressourcer til at håndtere
situationen ved at være sammen med sin bror. Desuden finder han mening i at engagere sig i det
sociale liv på Kongelunden, hvor han er sammen med sin bror. Det kan hævdes, at Ali oplever
størst mulig oplevelse af sammenhæng ved at være sammen med sin bror. Dette kan underbygges
af, at udfaldet af begge brødres asylsager var uvist. I tilfælde af afslag på opholdstilladelse kan
man med dette argumentere for, at det vil være det bedste for Ali at blive sammen med sin bror.
Man kan desuden ifølge objektrelationsteorien hævde, at Alis relation til sin bror er den nære
relation, og at man derfor sikrer kontinuitet for Ali ved at lade relationen blive sammen. Broren
er den eneste velkendte relation og hermed den eneste, der kender til hans livshistorie.
Tilhængere af behovsretningen inden for tilknytningsteori vil hævde, at Ali ikke får den stabilitet
i omsorg, som han har behov for. I interview med Ali fremgår det, at han både som ledsaget
uledsaget og som uledsaget har haft begrænset voksenkontakt. “[Jeg] fik repræsentant for to år
siden ... men nu jeg fik en ny” (Interview, 8. marts, 2015). Da vi spurgte ind til, hvilken betydningen repræsentanten har haft for ham, svarede han ganske enkelt “ingenting”. Han mener heller
ikke, at der er andre voksne i Danmark, der har haft særlig betydning for ham. Dog fortæller han,
at han har telefonisk kontakt med sine forældre en gang om måneden. Som en konsekvens af at
være ledsaget uledsaget har Ali været indkvarteret på et voksencenter, hvor der ikke var
pædagogisk personale til at sikre, at han fik den rette omsorg. Dog boede de på Kongelunden,
hvor der var mulighed for få ekstra støtte.
Alis storebror er 22 år, og hermed kun få år ældre end Ali selv. Ifølge psykolog og socialkoordinators udsagn er unge ledsagere som Alis storebror ofte ikke modne til at tage ansvar for
en teenager som Ali. Samtidig betyder dette, at Alis storebror har skullet tage beslutninger på
55
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Alis vegne. Ali giver ikke udtryk for, at dette er problematisk for ham og for relationen til sin
bror, men ifølge socialkoordinator og psykolog er det ofte tilfældet i disse unge relationer, at
barnet ikke vil finde sig i, at den ældste skal bestemme. Dette kan være en uheldig rollefordeling
for to brødre og kan have konsekvenser for relationen.
8.3 Juridiske konsekvenser ved at være ledsaget uledsaget
En af vores første tanker omkring problematikkerne vedrørende denne målgruppe var en skepsis
over for konsekvenserne ved at blive vurderet ledsaget uledsaget. Ved at blive vurderet ledsaget
uledsaget i forvaltningsretlig forstand vil barnets sag, som tidligere beskrevet, ikke blive
behandlet som et uledsaget barn. Dermed havde vi en formodning om, at barnet ikke havde
mulighed for at udtale sig eller få ophold på baggrund af eget asylmotiv, hvilket vi forudså ville
være i strid mod Børnekonventionens artikel 12 stk. 2, som omhandler børns ret til at udtale sig i
en sag, der vedrører dem selv. Vi har gennem dette projekt fået indblik i, at ledsagede uledsagede
børn også har mulighed for at opnå selvstændigt asyl på baggrund af deres egen situation,
uafhængigt af ledsageren.
I og med at Ali aldrig har været i Afghanistan, hvor han er statsborger, har han intet grundlag for
at være personligt forfulgt og dermed ikke mulighed for at få flygtningestatus i Danmark på den
baggrund. De danske myndigheder har ligeledes vurderet, at Alis storebror heller ikke har grund
til at føle sig forfulgt i Afghanistan, som han forlod som 4-årig. Dette begrunder de med, at den
historie, storebroren har fortalt om familiens problemer i Afghanistan, fremstår utroværdig
(artikel).
De danske myndigheder kan ikke tvangsudsende uledsagede afghanske børn til Afghanistan, hvis
børnene ikke har netværk i landet, da de dermed ville stå i en reel nødsituation. For disse børn
gælder det, at der vil blive søgt om opholdstilladelse på baggrund af udlændingelovens § 9 c, stk.
3.2 (Lov nr. 1021 af 19. september 2014), hvor der gives opholdstilladelse til:
En uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en
56
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden
familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og
omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation.
Eftersom Ali er ledsaget af sin storebror, der er myndig og kan stå for sin lillebrors forsørgelse,
kan han ikke få en sådan opholdstilladelse. Det vurderes, at det er forsvarligt at sende Ali til et
land, hvor han aldrig har været, fordi hans bror kan tage sig af ham. Derfor stod Ali foran en
udrejse til Afghanistan i efteråret 2014. Det fremgår af artikler og vores interview med Ali, at han
var bekymret og bange for at blive sendt til et land, han aldrig havde været i. I interviewet talte
han om frihedsberøvelsen i Ellebæk som en meget ubehagelig oplevelse. Herunder ses en
aksekodning, der relaterer sig til Alis frihedsberøvelse.
Alis status som ledsaget uledsaget har haft direkte indflydelse på, at han blev frihedsberøvet og
på hans mulighed for at få lovligt ophold i Danmark. Alis fordel ved at være vurderet ledsaget
uledsaget er, at han var sikret at være sammen med sin bror. En opholdstilladelse som uledsaget
mindreårig ville ikke gælde Alis storebror. Hvis Ali tidligere var blevet tildelt opholdstilladelse
som uledsaget barn, ville Ali dermed befinde sig alene i Danmark. Man kan igen her inddrage
problematikken omkring, om det er bedst for Ali at være i stabil sikkerhed i Danmark eller
befinde sig sammen med sin bror, som er den nære relation.
57
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 8.3.1 Ingen værge
Som uledsaget barn i Danmark får man, som tidligere nævnt, tildelt en repræsentant, der er en
midlertidig forældremyndighedsindehaver. Dette er ikke normal procedure i forhold til ledsagede
uledsagede, men muligheden er til stede ved sårbare ledsagerrelationer. Ali fortæller i
interviewet, at han fik en repræsentant for to år siden, men kun husker at have talt med hende en
gang, hvor hun har været med ham hos politiet. Han fortæller desuden, at han har skiftet
repræsentant. Hvis et barn ikke har en repræsentant, er der ingen reel forældremyndighedsindehaver med mulighed for at agere værge for det ledsagede uledsagede barn. Det er ikke
praksis i Statsforvaltningen at udpege en ledsager som repræsentant, da aldersspændet mellem
barn og ledsager ofte er for lille (Notat, Røde Kors, 2013). Denne mangel på værge skaber
forvaltningsmæssige problemer, men kan også være problematisk i forhold til barnets retssikkerhed.
Hvis man har en repræsentant kan denne være med som bisidder til møder med myndigheder og
fokusere på varetagelse af barnets tarv i sager, der vedrører barnet. En repræsentant for et
uledsaget asylbarn vil forberede barnet på samtaler med myndigheder og kan som bisidder
afværge misforståelser (Integrationsministeriet, 2003). Repræsentanten kan for eksempel spørge
ind til usammenhængende faktorer, så barnet vil få mulighed for at opklare disse og forklare sig.
Som tidligere nævnt blev Alis storebror erklæret utroværdig af Udlændingestyrelsen i forbindelse
med den historie (artikel), han fortalte om familiens problemer i Afghanistan; problemer han selv
er blevet fortalt, men ikke selv har oplevet. Hverken Alis bror eller Ali har haft mulighed for at få
hjælp til at finde sammenhængen i historien. Det faktum, at Alis bror er blevet erklæret
utroværdig har sandsynligvis haft indflydelse på brødrenes afslag på asyl og har været baggrunden for, at myndighederne i første omgang ikke ville genoptage deres sag.
Udover retssikkerhedsmæssige udfordringer, er der forvaltningsmæssige problemer i, at der
findes børn, som ikke har en værge - altså ledsagede uledsagede børn uden en repræsentant.
Ankestyrelsens principafgørelse C-41-06 fastslår, at det er en forudsætning for at anvende lov om
social service’ bestemmelser, at pågældende barn har en værge. Denne beslutning skyldes blandt
andet, at bistand til et barn må ses som bistand til forældrene, hvilket bliver et problem, når der
58
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 laves kommunale underretninger på ledsagede uledsagede børn uden forældre i Danmark. I
interviewet med socialkoordinator nævner hun, at det kan være problematisk, at der skal udpeges
en repræsentant i Statsforvaltningen, inden man kan iværksætte sociale foranstaltninger for et
ledsaget uledsaget barn. Dette forlænger processen væsentligt, og ved behov for akut indsats står
man i et forvaltningsmæssigt limbo (Interview, 8. marts, 2015).
8.3.2 Opsummering
Ali ser kun selv positive sociale konsekvenser af at være ledsaget uledsaget. Ud fra
tilknytningsteoriens behovsretning kan det hævdes, at relationen til hans bror er den nære
relation, og han derfor opnår størst mulig kontinuitet sammen med sin bror. Samtidig opnår han
ud fra Antonovskys teori størst mulig oplevelse af sammenhæng. Dog kan man ud fra
objektrelationsteorien hævde, at Alis bror ikke er kompetent til at varetage omsorgen for Ali. Ali
mener ikke, det har haft betydning, at hans bror har skulle bestemme over ham, men både
socialkoordinator og psykolog hævder, at dette ofte er problematisk i de unge relationer, hvor den
yngste ikke vil lade ledsageren bestemme.
De juridiske konsekvenser ved at være ledsaget uledsaget kan virke komplekse. Hverken Ali eller
hans bror har grundlag for at være personligt forfulgt, og myndighederne forsøgte derfor at
hjemsende drengene. Myndighederne kan ikke tvangsudsende uledsagede afghanske børn til
Afghanistan, hvis børnene ikke har netværk i landet, da de dermed ville stå i en reel nødsituation.
Som uledsaget ville Ali dermed kunne opnå opholdstilladelse efter udlændingeloven § 9 c stk.
3.2. Dette er ikke tilfældet for Ali, når han er ledsaget uledsaget. Ali blev frihedsberøvet i
Ellebæk og stod til udrejse, hvilket alt sammen kan ses som konsekvenser af, at Ali var vurderet
ledsaget uledsaget. Desuden er der en problematik i forhold til, at de ledsagede uledsagede ofte
ikke har nogen værge i form af en repræsentant. Der er altså positive sociale konsekvenser ved at
være ledsaget uledsaget, hvor de juridiske konsekvenser er mere komplekse.
8.4 Sociale konsekvenser ved at være uledsaget
“nu er jeg alene” lyder det fra Ali på 16 år, der ankom til Danmark sammen med sin storebror for
næsten 5 år siden, men som sidenhen er blevet adskilt fra denne bror (Interview, 8. marts, 2015).
59
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Det er tydeligt i interview med Ali, at han gerne vil bo sammen med sin bror, hvis han selv kunne
vælge. Som tidligere omtalt blev hans sociale behov dækket, da han boede sammen med sin bror
på Kongelunden. Ali fortæller, at han ikke kan besøge sin bror, uden der er en voksen med ham,
og at han derfor kun ser sin bror i kirke om søndagen. Men hvorfor blev Ali adskilt fra sin bror?
Det følgende skema viser en aksekodning, der vedrører vurderingen af Ali som uledsaget. Ud fra
denne ses hvilke årsager, konsekvenser og strategier der ud fra Alis eget perspektiv hænger
sammen med denne vurdering.
Ali ved ikke selv, hvorfor han ikke længere bor sammen med sin storebror. Han fortæller, at han
ikke er blevet spurgt til sine egne ønsker, og han kan ikke huske at have talt med hverken
socialkoordinator, psykolog eller med Udlændingestyrelsen i denne henseende, men udtrykker
samtidig, at han faktisk er ligeglad (Interview, 8. marts, 2015). Han føler ikke, at han har et behov
for at blive hørt. Dette kan skyldes flere faktorer. For det første skal det understreges at han er
teenager, og det derfor kan være et typisk tegn på en ligeglad attitude. Et andet element kan være
det faktum, at han har været i Danmark i næsten 5 år. Han har boet på 5 forskellige centre, og
som Vitus og Nielsen (2011) beskriver, er livet på asylcenter som “en venten præget af
gennemgående uforudsigelighed”. Man kan argumentere for, at man efter så lang tid i et system,
der kan føles meningsløst uden mulighed for medbestemmelse, til sidst bliver ligeglad.
60
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Ud fra Antonovskys salutogenetiske idé kan det hævdes, at Ali oplever en større grad af
håndterbarhed, når han er sammen med sin bror. Ved at blive adskilt fra sin bror mister han en
vigtig ressource til at håndtere situationen. Det samme oplever han, da han skal flytte fra
Kongelunden og hermed ikke længere kan spille fodbold med sine venner der. Begribeligheden i
Alis situation kan påpeges at være lav, eftersom han selv har meget ringe grad af indflydelse på
sin situation. Her tænkes både på det faktum, at han ikke har indflydelse på asylsagens udfald, og
at han ikke har indflydelse på hvor han skal bo samt om dette er med eller uden sin storebror. Der
er hermed lav grad af forudsigelighed forbundet med Alis tilværelse i asylsystemet. I
begyndelsen har Ali fundet mening i at engagere sig i tilværelsen i Danmark, men det lader til, at
han på nuværende tidspunkt har svært ved at se det meningsfulde i sin situation. Måske er dette
særlig svært nu, hvor hans storebror har fået opholdstilladelse og han selv stadig venter. Som et
resultat af disse faktorer kan oplevelsen af sammenhæng ses som minimal i Alis liv.
8.5 Juridiske konsekvenser ved at være uledsaget
SCEP argumenterer for, at alle børn, der er separerede fra deres forældre, skal have samme
muligheder. De ledsagede uledsagede skal behandles på lige fod med uledsagede i asylsystemet
(Seperated Children In Europe Programme, 2004). Vi ser problematikker forbundet med at få en
retsstilling som uledsaget for flere af de ledsagede uledsagede i Danmark. I sagen om Ali kan
man have en velbegrundet bekymring for, at hvis Ali var blevet erklæret uledsaget med det
samme, så ville han selv havde fået opholdstilladelse gennem udlændingelovens § 9 c stk 3.2
(Lov nr. 1021 af 19. september 2014). Alis storebror, som forlod Afghanistan som 4-årig, ville
ikke længere have noget asylmotiv, og ville derfor blive udvist til Afghanistan. Hermed kan et
argument for at bibeholde ledsagerrelationen sammen være at holde brødrene sammen og dermed
forøge Alis storebrors muligheder for at få opholdstilladelse. I den konkrete sag er det dog ikke
det, der er sket, hvilket afspejler kompleksiteten i denne slags sager.
Efter forsøg på at sende brødrene ud af landet, har de to fået skilt deres asylsager fra hinanden.
Alis storebror har formået at få genoptaget sin sag i Flygtningenævnet via sin advokat, og har
derigennem fået opholdstilladelse. Ali stod sammen med sin bror og glædede sig over
61
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 opholdstilladelse, omend Alis fremtid stadig er uvis (artikel). Hvis Ali stadig var vurderet
ledsaget uledsaget, ville denne opholdstilladelse også gælde for Ali, og han ville sammen med sin
bror blive overgivet til integration pr. 1.juni 2015. Nu er Ali derimod vurderet uledsaget og
venter på, at Udlændingestyrelsen behandler hans ansøgning om ophold som uledsaget barn efter
udlændingelovens § 9 c stk 3.2. (Lov nr. 1021 af 19. september 2014). Hvis Ali får
opholdstilladelse efter denne paragraf, vil denne højst kunne forlænges i to år, indtil han fylder 18
år. Dernæst vil hans opholdsgrundlag endnu engang være usikkert. Det er endnu uvist, om Ali får
en opholdstilladelse og i så fald, om Ali bliver boligplaceret i nærheden af sin storebror.
Det sker ofte, at separerede børn ikke har et selvstændigt asylmotiv, der bygger på individuel
forfølgelse, således at de kan få en reel flygtningestatus efter udlændingelovens § 7 (Lov nr. 1021
af 19. september 2014). Denne form for opholdstilladelse efter § 7 kan give mulighed for hurtig
familiesammenføring og vil typisk blive givet for flere år ad gangen. Det faktum, at
opholdstilladelsen gives for flere år af gangen, kan påpeges at være i barnets interesse. Hvis børn
som ledsagede uledsagede kan opnå flygtningestatus sammen med deres ledsager, kan dette altså
være en bedre retsstilling for børnene end en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c stk
3.2, som ikke giver samme muligheder for familiesammenføring og ubegrænset opholdstilladelse.
8.5.1 Opsummering
Ali er fokuseret på de negative sociale konsekvenser ved at være adskilt fra sin bror. Samtidig
oplever han en svag grad af begribelighed, da han har minimal indflydelse på livsomstændighederne i præasylfasen. Til sidst lader det til, at Ali på nuværende tidspunkt har svært ved at se
det meningsfulde i livet på asylcentre. Dette forstærkes ved, at hans storebror nu har fået
opholdstilladelse, men han selv stadig venter og håber på at få opholdstilladelse efter
udlændingeloven § 9 c stk. 3.2. En sådan opholdstilladelse vil højst kunne forlænges i to år, indtil
Ali fylder 18 år, og derefter vil han som udgangspunkt stå til udvisning, omend hans storebror
højst sandsynligt kan blive i Danmark. Ali kan ikke vide, om han bliver boligplaceret i samme
kommune som sin storebror, hvis han får opholdstilladelse. Dette kan ses som juridiske
62
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 konsekvenser af, at han er blevet vurderet uledsaget, og brødrenes asylsager derfor er adskilte.
Alle disse faktorer tilsammen betyder, at Ali opnår en minimal oplevelse af sammenhæng.
9 Konklusion
Vi har i dette projekt undersøgt og fundet dilemmaer, der kan være forbundet med at varetage
barnets tarv i ledsagervurderinger. Dernæst har vi identificeret sociale og juridiske konsekvenser
forbundet med ledsagervurderinger, hvilket er gjort med udgangspunkt i casen om Ali. Vi har
derfor valgt at dele konklusionen i to afsnit på samme måde, som problemformuleringen og
analysen er todelt. Først opsummeres de centrale dilemmaer, der er forbundet med at varetage
barnets tarv i ledsagervurderinger, og dernæst konkluderes på de sociale og juridiske konsekvenser for barnet.
9.1 Dilemmaer forbundet med at varetage barnets tarv i
ledsagervurderinger
Socialkoordinator og psykolog oplever et dilemma i forhold til, om de skal fokusere på
kontinuitet eller stabilitet i ledsagervurderingerne. Dette dilemma forstærkes i de unge relationer,
hvor ledsager ofte ikke er kompetent til at give barnet den stabile omsorg, der er behov for.
Ledsager er samtidig ofte den eneste velkendte relation, og man vil derfor sikre en bedre
kontinuitet ved at lade ledsagerrelationen blive sammen. Dilemmaet forstærkes yderligere ved
usikkerheden omkring, hvorvidt barnet og ledsageren får opholdstilladelse. Psykologen hævder,
at kontinuiteten i form af relationen til ledsager i begyndelsen af tiden i Danmark kan være
stabiliteten, men set i bakspejlet kan det være problematisk i de tilfælde, hvor ledsagerrelationen
opholder sig i præasylfasen i flere år. Hun betegner derfor vurderingen som et sats, da man ikke
på forhånd kender præasylfasens varighed for den enkelte.
Socialkoordinator oplever det dilemmafyldt, at hun ikke har indsigt i, hvordan Udlændingestyrelsen konkret vægter barnets tarv i ledsagervurderinger. Baseret på hendes erfaringer mener
hun, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt ser en hurtig opholdstilladelse som barnets tarv.
63
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 En opholdstilladelse giver barnet stabilitet i sit liv, da barnets opholdsgrundlag dermed er sikret.
Dette har i flere tilfælde haft den betydning, at ledsagervurderingerne i henholdsvis Røde Kors og
Udlændingestyrelsen ikke har peget i samme retning i forhold til, om en ledsagerrelation var
bæredygtig eller ej. Socialkoordinator peger desuden på, at Udlændingestyrelsens vurdering har
højere værdi end Røde Kors’ vurdering.
Ifølge Udlændingestyrelsen selv indgår barnets udsigt til opholdstilladelse ikke som et element i
deres ledsagervurdering. Derudover laves ledsagervurderingen altid, før der tages stilling til
asylansøgningen. I den forvaltningsretlige ledsagervurdering vægtes den familiemæssige relation,
ansøgernes faktiske tilknytning til hinanden, ansøgernes alder og hensynet til barnets tarv. Vi
finder, at de ting, der bliver lagt vægt på i Udlændingestyrelsens ledsagervurdering, også er
medtænkt i Røde Kors' ledsagervurdering. Vi oplever samtidig, at Røde Kors har bedre
forudsætninger for at udføre den socialfaglige ledsagervurdering. Vi har altså en formodning om,
at der bliver lavet et uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde, fordi Røde Kors ikke kan dele deres
arbejde med Udlændingestyrelsen og ikke er bemyndigede til at tage forvaltningsmæssige
beslutninger. Samtidig er vi - ligesom personalet i Røde Kors - bekymrede, når der er tilfælde,
hvor et separeret barn ikke kan indkvarteres i den form, der af socialfagligt personale vurderes
bedst for barnet. Vi er blevet opmærksomme på, at det, der er bedst for barnet i den første tid i et
nyt land, ikke altid vil være det bedste for barnet i længere perioder. Eftersom personalet i Røde
Kors ikke altid kan vide, hvor længe et separeret barn skal være i præasylfasen, kan det være
nødvendigt at skifte indkvarteringsform undervejs, hvis præasylfasen varer længe, eller nye
mulige ledsagere kommer til landet.
Forskellen i vurderingerne kan skyldes de to organers forskellige faglige udgangspunkter og
perspektiver på barnets tarv. Desuden kan der være dilemmaer forbundet med de strukturelle
forhold. I lyset af BUM-modellen kan der opstå tvivl og usikkerhed i forhold til, hvem der har
beslutningskompetence, og hvem der skal tage ansvar. Dette bliver tydeligt i de unge ledsagerrelationer, hvor socialkoordinator ikke ved, om hun kan skille et barn og en ledsager ad, uden det
har konsekvenser i forhold til asylsagen. Vi ser, at det socialfaglige personale i Røde Kors har en
lav grad af beslutningskompetence og ringe muligheder for individuel indsats, da indsatsen er
64
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 styret af kontrakten og taksstrukturer. Udlændingestyrelsen ønsker at anvende Røde Kors’
ledsagervurderinger, men dette er problematisk på grund af tavshedspligt og Røde Kors’ princip
om uafhængighed.
Desuden har vi fået indblik i, at et barn, som søger asyl sammen med sine forældre, hvor
omsorgskompetencen ikke er tilstrækkelig, kan det føre til en anbringelse gennem kommunen.
Dette kan være problematisk for de ledsagede uledsagede børn, da de oftest ikke har nogen
repræsentant. I ankestyrelsens principafgørelse C-41-06 bliver det fastslået, at børn uden
forældremyndighedsindehaver ikke kan få hjælp efter lov om social service. For børn, der er
separerede fra deres forældre (uledsagede og ledsagede uledsagede), forventes det, at omsorgsvaretagelsen skal ske i asylsystemet.
Ud fra ovenstående ses et behov for en løsning, hvor man kan sikre både kontinuitet og stabilitet
for barnet. Herudover ses et behov for en afklaring i forhold til, om ændring i indkvartering vil
påvirke Udlændingestyrelsens vurdering og hermed asylsagen.
9.2 Konsekvenser for barnet
Ali ser kun selv positive sociale konsekvenser af at være ledsaget uledsaget. Ud fra objektrelationsteorien inden for tilknytningsteori kan det hævdes, at relationen til hans bror er den nære
relation, og han derfor opnår størst kontinuitet sammen med ham. Samtidig opnår han ud fra
Antonovskys salutogenetiske idé størst mulig oplevelse af sammenhæng. Ud fra behovsretningen
kan man på den anden side hævde, at Alis bror ikke er kompetent til at varetage omsorgen for
Ali. Ali mener ikke, det har haft betydning, at hans bror har skullet bestemme over ham, men
både socialkoordinator og psykolog hævder, at dette ofte er problematisk i de unge
ledsagerrelationer, hvor den yngste ikke vil lade den kun lidt ældre ledsager bestemme.
I kraft af, at Ali var ledsaget af sin bror, har deres asylsager i første omgang været sammenhængende. De juridiske konsekvenser ved at være ledsaget uledsaget kan virke komplekse.
Hverken Ali eller hans bror har grundlag for at være personligt forfulgt, og myndighederne
forsøgte derfor at hjemsende drengene. Ali blev frihedsberøvet i Ellebæk, hvilket kan ses som en
65
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 konsekvens af, at Ali var vurderet ledsaget uledsaget. Desuden ses der en problematik i forhold
til, at de ledsagede uledsagede ofte ikke har nogen værge. De positive konsekvenser, ved at deres
asylsager hænger sammen, er at de ved tilfælde af opholdstilladelse vil komme til den samme
kommune og i tilfælde af afslag vil blive hjemsendt sammen.
Ali er fokuseret på de negative sociale konsekvenser ved at være adskilt fra sin bror, da han føler
sig alene. Samtidig oplever Ali en svag grad af begribelighed, da han har meget lidt indflydelse
på livsomstændighederne i præasylfasen. Desuden lader det til, at Ali på nuværende tidspunkt har
svært ved at se det meningsfulde i livet på asylcentre. Dette forstærkes ved, at hans storebror nu
har fået opholdstilladelse, men han selv stadig venter og håber på at få opholdstilladelse efter
udlændingeloven § 9 c stk. 3.2, da han ikke har et selvstændigt asylmotiv. En sådan opholdstilladelse vil højst kunne forlænges i to år, indtil Ali fylder 18 år, og dernæst vil han som
udgangspunkt stå til udvisning, omend hans storebror højst sandsynligt kan blive i Danmark.
Med en selvstændig opholdstilladelse kan Ali ikke vide, om han bliver boligplaceret i samme
kommune som sin storebror. Dette kan ses som juridiske konsekvenser ved, at han blev vurderet
uledsaget og brødrenes asylsager derfor er adskilte. Alle disse faktorer tilsammen betyder, at Ali
opnår en minimal oplevelse af sammenhæng.
Ud fra ovenstående konsekvenser ser vi et behov for en løsning, hvor andre unge
ledsagerrelationer, som Ali og hans bror, kan blive sammen. Med de professionelles vurdering i
mente ses et behov for en løsning, hvor den kun lidt ældre ikke skal bestemme over den yngre, da
dette opleves problematisk. Desuden ses et behov for, at alle separerede børn får en værge, som
kan støtte og vejlede barnet i forhold til asylsagen.
9.3 Perspektivering
Hen mod slutningen af vores projektperiode er vi blevet opmærksomme på endnu en case med en
søskenderelation. Denne case er, om muligt, lige så kompleks og ekstrem som casen om Ali.
Casen drejer sig om Abolfazl og hans storebror Vahid, der i 2010 kommer til Danmark som
henholdsvis 12- og 16 årige. Myndighederne skiller brødrene ad, da de bliver i tvivl om deres
egentlige familiære relation. Efter brødrene har været adskilte i et år, bekræfter en dna-test, at de
66
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 er søskende, og brødrene bringes sammen igen. Abolfazl giver udtryk for, at han hellere vil dø
end at undvære sin bror. Lige nu står brødrene til udvisning til Afghanistan (Krogh, 2015).
Abolfazls reaktion på at være adskilt fra sin bror er meget ekstrem og bekræfter vores
konklusion, at det er vigtigt for ledsagerrelationer at blive sammen. Abolfazl fortæller, at han
hellere vil dø end at end at undvære sin bror. Dette er et udtryk for samme behov, som Ali giver
udtryk for. Et behov for at være sammen med den, man kender – ens bror – også selvom det kan
være konfliktfyldt. Det andet perspektiv, vi ønsker at få frem ved inddragelse af denne case er, at
disse brødre senere i asylprocessen, efter den ældste bror er blevet myndig, er blevet vurderet
som en ledsagerrelation både indkvarteringmæssigt og sagsmæssigt og nu står til udvisning.
Hvad er barnets tarv i denne case? At være sammen med sin bror og blive vurderet ledsaget af
ham, men som konsekvens af dette blive udvist eller fortsat at blive set på som uledsaget, men
med risiko for, at storebror vil blive udvist, og han selv vil få ophold.
SCEP argumenterer for, at alle separerede børn skal behandles ens. Som tidligere nævnt argumenterer SCEP for, at “separerede børn” er den mest passende betegnelse, da den bedst beskriver
både de uledsagede og de ledsagede uledsagede børn. “Some children are totally alone while
others, who are also the concern of the SCEP, may be living with extended family members who
are not necessarily their customary or primary caregivers” (SCEP, 2009, s. 3). SCEP
understreger, at børnene lider både socialt og psykisk under at være adskilte fra deres forældre,
og at de hermed har brug for særlig beskyttelse. Ud fra dette synspunkt kan man argumentere for,
at det bedste for Abolfazl vil være at få en opholdstilladelse. På den anden side kan man, som
psykologen i Røde Kors, argumentere for, at disse børn allerede har klaret flugten alene eller
sammen med ledsageren. Bør man ud fra dette betragte dem mere som voksne end som
jævnaldrende danske børn? Hænger forståelsen af disse børns behov sammen med vores vestlige
danske børnesyn?
I Danmark anerkendes så mange som 37 forskellige familieformer (Brejnholt, u.a), men
søskende-familier er ikke inkluderet. Danmark er styret af et individualistisk livssyn, hvor den
typiske danske kernefamilie er idealet (Skytte, 2007). I denne livsanskuelse er det enkelte
menneske i fokus, og barnet støttes til at udvikle selvstændighed og individualitet. Blandt andet i
67
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Mellemøsten hersker et kollektivistisk livssyn, hvor idealet er anderledes. Her er idealet ikke
kernefamilien, men den udvidede familie. I et kollektivistisk livssyn forbliver den udvidede
familie den vigtigste sociale reference livet igennem. Det enkelte menneske udvikler sig i en
kontinuerlig dialog med familiemedlemmerne i storfamilien. Mange separerede børn kommer fra
storfamilier, hvor bedsteforældre, onkler, tanter og søskende i lige så høj grad er med til at varetage omsorgen og opdragelsen for børnene som deres forældre (Skytte, 2007).
Filmen “The good lie” (2014) beretter historien om en søskendeflok, hvor den ældste dreng tager
ansvar for de yngre søskende, da krigen bryder ud i Sudan, og forældrene dør. De andre søskende
accepterer, at det er den ældste, der bestemmer. Da den ældste dreng bliver taget af nogle
soldater, er den næstældste pludselig lederen i flokken. De resterende søskende formår at flygte
til en flygtningelejr i Kenya og bliver flere år senere sendt til USA. I lufthavnen oplever de, at
søsteren bliver adskilt fra de andre, da hun skal bo hos en familie i en anden by. Dette skaber stor
frustration og de yngre brødre anklager den ældste for ikke at forhindre, at dette skete. Senere i
filmen ser man, at brødrene har behov for at redefinere deres relation. Den yngre bror ønsker ikke
længere at se den ældre bror som “chef”, men som “bror”. Der er ikke længere behov for, at den
ældste tager sig af de yngre, men behov for en mere ligeværdig relation. Filmen afspejler, hvor
vigtig flokkens sammenhold er for søskende, og at børn kan bære tunge byrder og samtidig være
resiliente. Derudover viser filmen i høj grad også kompleksiteten og de udfordringer, der kan
følge af, at en bror har rollen som leder for de andre søskende.
Jadidoleslami (1998) har undersøgt Irakisk-kurdiske børns livssituation under krig og forfølgelse
i Kurdistan. Af undersøgelsen fremgår det, at de ældre søskende ofte tager sig af de yngre
søskende. Den ældste pige på 17 år i en søskendeflok på otte udtrykker det således: “Jag måste ta
hand om hushålsarbetet. Mina syskon behöver gå i skolan. Jag blir gladnär de är duktiga i skolan”
(Jadidoleslami, 1998, s. 68). En anden pige på 15 år fortæller, at hendes to yngre søskende kalder
hende “mor”, selvom hun har forklaret, at hun ikke er det, og at de skal stoppe med at kalde
hende det. Alligevel kan hun godt forstå, at de kalder hende mor, da det er hende, der har taget
sig af dem. Ud fra Antonovskys salutogenetiske ide kan sammenholdet og ansvarstagen for de
mindre søskende påpeges at være en mestringsstrategi, der er med til at holde dem “raske”.
68
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Ud fra dette ser vi rationalet i at anerkende ledsagerrelationen som familie. Vi mener, at alle
separerede børn har ret til særlig beskyttelse, men ser i vores empiri og ud fra ovenstående
perspektiv, at det er meget vigtigt for ledsagede uledsagede børn at forblive sammen med deres
ledsager, også når relationen er skrøbelig. Dette lægger de professionelle fra Røde Kors også
vægt på i deres interviews. Vi ser i vores case med Ali, at en ledsagerrelation er blevet skilt ad,
for at de kunne opnå opholdstilladelse. Barnet giver dog tydeligt udtryk for, at han har et stort
ønske om at kunne bo med sin bror. Vi foreslår, at der bliver udviklet muligheder for at ledsagerrelationer kan få støtte sammen, eller støttes i samvær, hvis det er alt for konfliktfyldt for dem at
bo sammen.
10 Den socialfaglige indsats
Forslaget til de socialfaglige indsatser bygger på følgende konklusioner:
● Udlændingestyrelsens og Røde Kors’s ledsagervurderinger peger i nogle tilfælde i
forskellige retninger.
● I Røde Kors opleves dilemmaer forbundet med, at socialkoordinator og psykolog ikke har
indsigt i, hvordan Udlændingestyrelsen vægter barnets tarv.
● Røde Kors oplever et behov for afklaring i forhold til, om ændring i indkvartering kan
påvirke Udlændingestyrelsens ledsagervurdering og hermed asylsagen.
● I de unge ledsagerrelationer er ledsager ofte ikke i stand til at tilbyde barnet den stabilitet,
der er behov for, men er samtidig den eneste, som barnet kender og kan dermed skabe
kontinuitet for barnet.
● Ali ser kun positive konsekvenser ved at være ledsaget uledsaget og kun negative ved at
være uledsaget.
● Både socialkoordinator og psykolog hævder, at det ofte er problematisk i de unge
relationer, at den yngste ikke vil lade ledsageren bestemme.
● Ledsagede uledsagede børn har ofte ikke en repræsentant, og det kan derfor være
problematisk at iværksætte sociale foranstaltninger for disse børn.
69
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Ovenstående konklusioner karakteriserer problematikker og dilemmaer på flere niveauer, men er
allesammen kendetegnede ved, at de vedrører varetagelsen af barnets tarv. Vi har valgt at foreslå
tre indsatser, der både supplerer og forudsætter hinanden. For at sikre kontinuitet for barnet
mener vi, at alle ledsagerrelationer som udgangspunkt skal indkvarteres sammen. De ledsagerrelationer, hvor ledsageren har behov for støtte, kommer efter nuværende procedure til
Kongelunden, og de andre ledsagerrelationer bliver indkvarteret i Jelling. På et organisatorisk
niveau er der behov for afklaring af, hvorvidt ændring i indkvartering vil påvirke asylsagen. For
at afklare, hvordan den socialfaglige og den forvaltningsretlige ledsagervurdering påvirker
hinanden, og for at arbejde i samme retning i forhold til barnets tarv foreslår vi, at
Udlændingestyrelsen og Røde Kors er i løbende dialog om deres respektive arbejde med
målgruppen. Denne indsats forudsætter de to andre indsatser.
Når unge ledsagerrelationer skal indkvarteres sammen uden andre voksne, kan det være
nødvendigt at støtte de unge. På gruppeniveau foreslår vi derfor en empowerment baseret tilgang,
særligt rettet mod de unge ledsagerrelationer. For at alle unge ledsagerrelationer kan blive
sammen, er det nødvendigt at sikre stabilitet og retssikkerhed for den yngste. Derfor foreslår vi
på individniveau, at alle ledsagede uledsagede børn får en repræsentant. Dette vil fremme muligheden for at iværksætte sociale foranstaltninger for barnet i tilfælde af bekymring. Som tidligere
beskrevet kan det skabe problemer, når den kun lidt ældre ledsager skal bestemme over den
yngre. Ved at give den yngste en repræsentant fratager vi den ældste en del af ansvaret som
ledsager og kan hermed betragte dem som mere ligeværdige. Vi ønsker at betragte dem som en
familie, og for at sikre kontinuitet - både i tilfælde af opholdstilladelse og ved afslag på asyl foreslår vi, at deres asylsager fortsat skal hænge sammen som i andre familier.
Vi har valgt at foreslå indsatser, som vi finder realistiske at føre ud i livet, og som vi mener er
mulige at iværksætte under nuværende lovgivning. Samtidig forventer vi, at de vil gøre en
betydelig forskel for målgruppen. I et større perspektiv mener vi også, at lovgivningsmæssige
ændringer vil kunne forbedre vilkårene for målgruppen, hvilket vil kræve en advokeringsindsats.
Ud fra dette perspektiv kunne det blandt andet være relevant med tilskikkelse af advokat til alle
asylbørn tidligere i asylfasen. En anden mulighed er at samle de to ledsagervurderinger til én
70
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 vurdering, men vi ser umiddelbart forvaltningsmæssige udfordringer i at gøre dette under nuværende lovgivning, da Røde Kors ikke har beslutningskompetence i systemet. Derfor har vi
valgt ikke at arbejde videre med disse ideer.
Vi er opmærksomme på, at målgruppen ikke er blevet inddraget i udarbejdelsen af indsatsen,
hvilket begrundes i, at det ikke har været praktisk muligt i dette projekt. Hvis disse indsatser skal
føres ud i livet, ønsker vi at inddrage målgruppen fra starten af udarbejdelsen, således at participation og empowerment bliver opnået i højere grad (Hart, 1992).Vi forventer, at det kan føre til
bedre samarbejde mellem de professionelle og målgruppen, at vi inddrager målgruppen i
processen. Samtidig viser undersøgelser, at det vil styrke målgruppens motivation for at tage
imod hjælpen og udvikle sig (Minkhorst et al. 2014).
Nedenstående Projekt Matrix viser et overblik over de tre forskellige indsatser, som vi foreslår
iværksættes. I skemaet fremgår målgruppen for indsatserne, socialrådgiverens rolle i indsatserne,
de konkrete aktiviteter samt de kortsigtede- og langsigtede mål med indsatserne. Vi betegner
Udlændingestyrelsen med US og Røde Kors med RK for at forenkle skemaet. Efterfølgende kommer en nærmere beskrivelse af de tre indsatser.
71
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 72
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 10.1 Indsats på organisatorisk niveau – Relationel
koordinering
Vi er ud fra interviews med de professionelle blevet opmærksomme på, at der er flere uafklarede
forhold i samarbejdet mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors i henhold til målgruppen.
Socialkoordinator udtrykker: “der er bare et eller andet kæmpe juridisk hul. der er ikke rigtig
nogen der ved hvilke konsekvenser der vil have og der er ikke rigtig nogen der vil tage den”
(interview, 25. marts, 2015).
Vi finder det derfor relevant for de professionelle at lade sig inspirere af tankerne bag relationel
koordinering, for at styrke opgaveløsningerne omkring de to forskellige ledsagervurderinger.
“Relationel koordinering er (med afsæt i din faglige funktion) at kommunikere og handle med
henblik på at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning” (Vestergaard, u.a.).
Det er dokumenteret, at relationel koordinering er særlig relevant, hvor opgaveløsninger påvirker
og er afhængige af hinanden, og hvor der er stor grad af uforudsigelighed i opgaverne. Vi ser i
analysen, at dette gør sig gældende i ledsagervurderingerne. Et eksempel på en mulig kausal
sammenhæng er, at socialkoordinator ikke ved, om indkvarteringsskift vil påvirke asylsagen. I
relationel koordinering arbejdes med 7 egenskaber, som styrker samarbejdet. Disse egenskaber er
fælles mål, fælles viden og gensidig respekt i relationen. Samtidig er det centralt at kommunikationen mellem de to organisationer er problemløsende, hyppig, rettidig og korrekt.
10.1.1 Tilrettelæggelse af indsats
Helt konkret foreslår vi, at én af ledsagervurderingerne skifter navn, og får en anden betegnelse,
således at man bedre kan kommunikere om, hvor ledsagervurderingerne overlapper og påvirker
hinanden. Vi finder ud fra vores analyse, at det er særlig nødvendigt at få klargjort, om de to
ledsagervurderinger påvirker hinanden og i så fald hvordan. Det vil være hensigtsmæssigt, at de
to vurderinger ikke har indflydelse på hinanden i den forstand, at det som udgangspunkt ikke vil
få sagsmæssige konsekvenser, hvis der sker en ændring i indkvarteringen. Med denne løsning vil
socialkoordinator i Røde Kors have mulighed for at varetage barnets tarv indkvarteringsmæssigt
uden at skulle bekymre sig om og medtænke konsekvenser i forhold til, hvad der er barnets tarv
73
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 juridisk. Vi forestiller os, at kvartalsvise samarbejdsmøder, støttet af løbende dialog, kan styrke
de to organisationers relationelle koordinering og dermed indsigt i egen og andres opgaveløsning.
Der er gode resultater, som viser, at relationel koordinering frigiver ressourcer, som dermed kan
bruges konstruktivt i arbejdet med målgruppen (Vestergaard, u.a.).
10.1.2 Interessenter og risikofaktorer
Vi finder det relevant at inddrage de forskellige agendaer, som interessenterne kan have i denne
indsats og samtidig nævne de risici, som følger deraf. Som nævnt i kapitel 5 ligger Røde Kors
inde med en særlig viden baseret på mange års udvikling af arbejdet med denne målgruppe.
Denne viden kan have en form for markedsværdi, og vi ser i den forbindelse en risiko for, at
Røde Kors ikke ønsker et mere åbent samarbejde, fordi de i så fald vil dele deres særlige viden og
gøre sig selv mindre uundværlig som aktør på området. Udlændingestyrelsen står med et dobbeltmandat, da de både selv laver ledsagervurderinger, men samtidig bestiller en opgave hos Røde
Kors omkring ledsagervurderinger. Der er risiko for, at Udlændingestyrelsen har fokus på
omkostningseffektivisering, hvilket kan svække kvaliteten af samarbejdet. Derudover finder vi
det relevant at nævne, at der er risiko for, at et tættere samarbejde fører til, at organisationerne
imellem kan bryde deres tavshedspligt omkring børnene.
10.1.3 Mål med indsatsen
Kortsigtede mål
•
Møde mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors hvert kvartal.
•
Enten Røde Kors eller Udlændingestyrelsen skifter betegnelse til noget andet end
ledsagervurderinger.
•
Problemløsende, hyppig, rettidig og korrekt kommunikation mellem Udlændingestyrelsen
og Røde Kors i de enkelte sager.
Langsigtede mål
•
Fælles viden i henholdsvis Røde Kors og Udlændingestyrelsen med henblik på at afklare,
hvordan de to ledsagervurderinger påvirker hinanden.
•
Fælles mål i henholdsvis Røde Kors og Udlændingestyrelsen.
•
Gensidig respekt mellem Røde Kors og Udlændingestyrelsen.
74
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 10.2 Indsats på gruppeniveau - Aktiviteter for de unge
ledsagerrelationer
Ud fra analysen har vi identificeret dilemmaer, der er særligt forbundet med de unge ledsagerrelationer. Hvad stiller man op, når en 18-årig kommer med sin 15-årige søskende? Er ledsager
da i stand til at varetage omsorgsopgaven for den kun lidt yngre søskende? Hvad gør man, når
relationen er konfliktfyldt? Når den ledsagede ikke vil finde sig i, at den kun lidt ældre ledsager
skal bestemme? Dette er nogle af de dilemmaer, som socialkoordinator og psykolog gjorde os
opmærksomme på. I afsnittet “unge relationer” i kapitel 5 fremgår det, at der mangler løsninger
for denne specifikke målgruppe. De professionelle ser ikke handlemuligheder, som er
tilstrækkelige til at varetage barnets- og den unge ledsagers tarv.
Socialkoordinator giver udtryk for, at de unge ledsagerrelationer bør indkvarteres på et
børnecenter, hvor de vil have gavn af den omsorg, som centret kan tilbyde (interview, 25. marts,
2015). Psykolog oplever det både problematisk at indkvartere de unge ledsagerrelationer på
børne- og voksencentre. Hun mener, at man i Røde Kors regi har brug for et særligt setup for
denne specifikke målgruppe. Dette fører os frem til følgende indsats for de unge ledsagerrelationer, hvor aldersforskellen på ledsager og den ledsagede kun er ganske lille.
10.2.1 Tilrettelæggelse af indsats
Indsatsen fokuserer på de unge ledsagerrelationer, der som udgangspunkt er mellem 15 og 22 år,
men med individuel vurdering i forhold til modenhed. Vi foreslår, at de unge ledsagerrelationer
flyttes hurtigst muligt fra modtagercentrene til Center Jelling. Som det vil fremgå af den
efterfølgende indsats, får barnet i den unge ledsagerrelation tildelt en repræsentant, der skal
fungere som værge for barnet. Det betyder, at den unge ledsager - ofte en ældre søskende - kan
blive frataget ansvaret for at træffe beslutninger for barnet. De vil derfor kunne blive sammen og
betragtes som en familie, men formelt have ligeligt fordelt ansvar. Selv om den ældste ikke
længere vil have et formelt ansvar for den yngste, mener vi ikke, dette bør få indflydelse på deres
asylsag, som fortsat bør hænge sammen, så de vurderes som familie.
75
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 På Center Jelling vil der være socialfagligt samt pædagogisk personale, som støtter ledsagerrelationerne. Samtidig foreslår vi et empowerment baseret forløb, hvor både den ældste og den
yngste i relationen kan lære, hvordan man gebærder sig i voksenlivet. Vi tænker her på empowerment ud fra en nyliberal optik, hvor fokus er på, at de unge ledsagerrelationer i fællesskab har
ansvar for deres eget liv, og at vi gerne vil støtte dem i også at tage dette ansvar på dem selv
(Møller & Larsen, 2011). Selv om den ældste ledsager ikke formelt har et ansvar for den yngste,
er det en naturlig rollefordeling i nogle ledsagerrelationer, at den ældste søskende tager sig af den
yngste. I sådanne tilfælde mener vi, at personalet på stedet bør støtte relationen i dette.
Da vi ønsker, at de unge ledsagerrelationer flyttes til Center Jelling hurtigst muligt efter
ankomsten, vil de ikke nå at deltage i et asylansøgerkursus på modtagecentret. Alle nyankomne
asylansøgere over 18 år skal ifølge Udlændingestyrelsen deltage i et sådant kursus. Derfor
implementeres asylansøgerkurset i det forløb, der herefter vil blive beskrevet. Selv om det kun er
obligatorisk for asylansøgere over 18 år, vil vi i denne indsats tilrettelægge forløbet, så det
ligeledes henvender sig til den yngste i ledsagerrelationen.
10.2.1.1 Aktiviteter mandag aften
Temaaftenerne hver mandag vil være gruppebaseret og blive varetaget af socialrådgiveren. Ifølge
kontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors (2015) skal et asylansøgerkursus bidrage
med kendskab til det danske sprog samt danske kultur- og samfundsforhold. Kurset skal
derudover informere om de danske asylregler, indkvarteringssystem, danske
arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesmuligheder og boligforhold. Udover de obligatoriske
elementer vil der blive undervist i blandt andet konflikthåndtering og ungdomskultur i Danmark.
10.2.1.2 Aktiviteter onsdag aften
Aktiviteterne onsdag aften vil være individuelt planlagt efter behov og vil blive varetaget af et
frivilligt team. Med udgangspunkt i fælles madlavning, kombineres denne aktivitet med en anden
aktivitet af praktisk karakter såsom; budgetlægning, indkøb, rengøring, tøjvask med mere. Vi
vælger at inddrage frivillige i onsdagsaktiviteten, da et element i operatørkontrakten handler om,
at Røde Kors skal “søge at motivere relevante og interesserede personer og foreninger m.v. i
76
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 lokalsamfundet til at yde en ulønnet indsats til gavn for beboerne på det enkelte indkvarteringssted” (2015).
10.2.2 Interessenter og risikofaktorer
Vi forestiller os, at både barnet og den unge ledsager som udgangspunkt er interesserede i at
blive sammen, uden at ledsager skal bestemme. En risiko, der kan være forbundet med mandagsog onsdagsaktiviteterne, kan være, at børnene og ledsagerne kommer i konflikt med andre
asylansøgere, der tilhører en befolkningsgruppe, de er i krig med i hjemlandet. Derudover kan det
være til fare for indsatsen, hvis de unge ikke ønsker at deltage i aktiviteterne. Røde Kors har
interesse i, at de iværksatte aktiviteter kan forebygge andre foranstaltninger. Udlændingestyrelsen
vil på samme måde som Røde Kors være interesseret i at iværksætte aktiviteter, der forebygger
andre mere kostbare foranstaltninger for på sigt at frigive ressourcer. En anden interessent er de
frivillige. Med frivilligt engagement er der ofte en risiko tilstede i forhold til vægtningen af
ansvar - at tildele de frivillige nok ansvar, men heller ikke for meget.
10.2.3 Inddragelse af målgruppen
Ifølge den nuværende procedure indgår en asylansøger over 18 år i en kontrakt med asylcentret
om, hvilke aktiviteter vedkommende skal deltage i, og hvori asylansøgerkurset indgår. Ud fra
dette vil mandags-aktiviteten være obligatorisk, indtil man har gennemgået alle lektionerne.
Temaaftenerne mandag vil være fastlagte tre ud af fire mandage. Hver fjerde mandag vil det være
deltagerne selv, der beslutter temaet for aftenen. På den måde vil der blive drøftet emner, som er
helt aktuelle for de deltagende unge ledsagerrelationer. Ledsagerrelationen inddrages i hvilke
aktiviteter, der fokuseres på om onsdagen samt tilrettelæggelsen af disse aktiviteter, da der vil
være individuelle behov.
77
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 10.2.4 Mål med indsatsen for de unge ledsagerrelationer
Kortsigtede mål
•
At barnet kan blive sammen med ledsageren.
•
At både den yngste og den ældste får kendskab til det danske samfund og asylsystemet
ved deltagelse i mandagsaktivitet.
•
At både den yngste og den ældste ved onsdagsaktivitet lærer at føre daglig husholdning.
Langsigtede mål
•
At de unge ledsagerrelationer bliver i stand til at klare sig selv, i Danmark eller i
hjemlandet.
10.2.5 Ressourceovervejelser
Som aktør bliver Røde Kors honoreret med 791 kr. pr. gennemført asylansøgerkursus. Dette
beløb skal dække aktiviteterne om mandagen, som dog ellers kan dækkes i en anden pulje; det
sociale netværksarbejde for ledsagede uledsagede børn (Operatørkontrakten, 2015). I kontrakten
mellem Røde Kors og Udlændingestyrelsen fremgår det, at der gives 139.705 kr pr. årsperson
ledsagede uledsagede mindreårige til at lave socialt netværksarbejde.
10.3 Indsats på individniveau - Repræsentantordning
Af analysen fremgår det som en strukturel problematik, at de ledsagede uledsagede børn ofte ikke
har nogen repræsentant til at varetage forældremyndigheden. Uden en repræsentant kan det være
svært at iværksætte sociale foranstaltninger via kommunen. Det er derfor svært at sikre barnets
sikkerhed og stabilitet i tilfælde, hvor ledsageren ikke kan varetage omsorgen for barnet. Af
udlændingeloven fremgår det, at et uledsaget barn har ret til en repræsentant til varetagelse af
sine interesser (Lov nr. 1021 af 19. september 2014 § 56 a). På nuværende tidspunkt er det kun i
de meget skrøbelige ledsagerrelationer, at barnet får en repræsentant. For at sikre barnets
sikkerhed og stabilitet mener vi, at alle separerede børn - også ledsagede uledsagede - bør få
tildelt en repræsentant. Vi mener, at der er lovhjemmel for at tildele alle ledsagede uledsagede
børn en repræsentant, da de, som titlen antyder, både er uledsagede og ledsagede. Altså er det
78
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 blot en ændring af procedurer, der skal til for at sikre alle ledsagede uledsagede børn en
repræsentant.
10.3.1 Tilrettelæggelse af indsats
Både Røde Kors og Udlændingestyrelsen kan indstille til, at Statsforvaltningen udpeger en
repræsentant. Når denne er udpeget, er det væsentligt, at det tydeliggøres for både barnet,
ledsageren og repræsentanten, hvilken rolle repræsentanten skal have for barnet. I vejledning for
repræsentanter fremgår det, at “det enkelte barn får en fast personlig støtte hurtigst muligt efter
dets ankomst til Danmark, som kan støtte og vejlede barnet”(Integrationsministeriet, 2003, s. 6).
Det fremgår ligeledes, at repræsentantens rettigheder og pligter svarer til en forældremyndighedsindehavers.
Indsatsen med tildeling af repræsentanter til alle separerede børn bygger videre på en allerede
eksisterende indsats og er hermed en udvidelse af denne ordning. For at indsatsen kan udvides til
også at omfatte ledsagede uledsagede asylbørn, er der behov for advokering på et strukturelt
niveau. Vi er opmærksomme på, at advokering er en forudsætning for, at indsatsen kan føres ud i
livet, men vi har valgt i dette afsnit at have fokus på, hvordan vi mener, indsatsen kan hjælpe
målgruppen.
Repræsentantens rolle vil særligt være med fokus på barnets ansøgning om opholdstilladelse.
Repræsentanten skal også varetage barnets interesser, støtte barnet samt træffe afgørelse om
barnets personlige forhold. Det kan f.eks. være beslutninger om skolegang, sygdomsbehandling
og andet. Repræsentanten skal deltage sammen med barnet i forskellige samtaler og
undersøgelser hos udlændingemyndighederne. Samtidig skal repræsentanten samarbejde med
asylcentermedarbejderne og sørge for, at barnet har de bedst mulige forhold på asylcentret. Den
daglige omsorg varetages ikke af repræsentanten, men af socialfagligt og pædagogisk personale
på centret.
Når en repræsentant varetager ovenstående opgaver for barnet i en ung ledsagerrelation, håber vi,
at det kan fjerne nogle konflikter omkring det, at den ældste bestemmer over den yngste, hvilket
vi har set som en problematik i analysen. I de unge og i de skrøbelige ledsagerrelationer vil
79
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 repræsentanten kunne vejlede og støtte barnet i forhold til asylsagen, som beskrevet ovenfor. Når
en ledsagerrelation vurderes bæredygtig, mener vi fortsat, at barnet har behov for en repræsentant
til at sikre stabilitet og sikkerhed, omend et barn i en bæredygtig ledsagerrelation ikke har behov
for samme støtte. Barnet har ikke behov for samme grad af støtte, da den voksne i en bæredygtig
ledsagerrelation reelt er trådt i forældrenes sted. Vi mener, at professionelle repræsentanter vil
være at foretrække, da de har ekspertise i at vejlede og støtte børn i forhold til asylsagen. De
professionelle repræsentanter vil samtidig være kompetente til have det formelle ansvar for
børnene i de bæredygtige ledsagerrelationer.
10.3.2 Interessenter og risikofaktorer
Da børnene er målgruppen, vil de være indsatsens vigtigste interessent. Vi forestiller os, at barnet
vil være interesseret i at modtage den støtte og vejledning, som en repræsentant kan tilbyde.
Derudover kan både barnet, ledsager og repræsentant have en interesse i, at barnets ledsager og
repræsentant har et tæt samarbejde, således at de ikke rådgiver barnet forskelligt. Der er risiko
for, at ledsager og repræsentant har forskellige meninger om, hvad der er bedst for barnet, hvilket
kan blive konfliktfyldt. Røde Kors har formentlig en interesse i at udvide repræsentantkorpset.
Udlændingestyrelsen kan have en frygt for, at repræsentanten går ind og advokerer imod deres
afgørelser. Udlændingestyrelsen har, som den finansielle bidrager, ikke interesse i at tilføre
indsatsen flere finansielle midler end højst nødvendigt. Kommunerne kan ses som interessent, i
og med de har tilsynspligt med børnene. Der kan være risiko for, at der vil opstå faglige
uoverensstemmelser mellem kommune og repræsentant. Slutteligt kan det offentlige Danmark
påpeges som betydelig interessent. Her refereres til den offentlige diskurs. Præmissen for hele
indsatsen er, at Danmark ønsker at styrke asylbørns retssikkerhed i Danmark. Hvis den offentlige
diskurs arbejder på at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, så modarbejder disse
interesser let hinanden.
10.3.3 Inddragelse
Et barn har ret til at blive inddraget i forbindelse med udpegelsen af en repræsentant. I
udlændingeloven § 56 a stk. 2 (Lov nr. 1021 af 19. september 2014) fremgår det, at der med
80
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 børn, som er fyldt 12 år, skal finde en samtale sted, med mindre dette er til skade for barnet, eller
det er uden betydning for sagen. Denne samtale skal ligeledes finde sted med børn, der er under
12 år, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ud over at informere barnet
finder vi det relevant, at det enkelte barn får medbestemmelse i forhold til, hvilke opgaver der er
behov for, at repræsentanten hjælper med. Desuden er det, som beskrevet ovenfor, repræsentantens rolle at inddrage barnet i sin egen asylsag.
10.3.4 Mål med repræsentantordningen
Kortsigtede mål
•
Sikre mulighed for at iværksætte sociale foranstaltninger via kommunen.
•
De unge ledsagerrelationer kan blive sammen, uden at den ældste skal have ansvar for den
yngste.
•
Støtte og vejlede barnet i forhold til asylsagen.
•
Sørge for at barnet har de bedst mulige forhold på asylcentret.
Langsigtede mål
•
Sikre sammenhæng og tryghed for barnet og hermed barnets tarv
10.3.5 Ressource overvejelser
Der vil skulle ske en opnormering på økonomien for repræsentanter til de ledsagede uledsagede
børn. Dette skal bevilges gennem Udlændingestyrelsen, og skal formodentlig godkendes gennem
finansloven.
10.4 Evaluering af indsatserne
Evalueringen er til for at følge op på, hvorvidt de kortsigtede- og langsigtede mål med indsatserne er opnået. I forbindelse med kvartalsmøderne mellem Udlændingestyrelsen og Røde
Kors vil der blive evalueret på samarbejdet, således at justeringer og dermed optimeringer kan
finde sted. I evalueringen vil der være fokus på, hvordan de hver især kan optimere den
problemløsende, hyppige, rettidige og korrekte kommunikation. Der vil på et kvartalsmøde blive
81
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 evalueret på, om navneskiftet har bidraget til en klarhed for de professionelle. Der vil ligeledes
blive evalueret på det fælles vidensgrundlag, som ovennævnte tiltag har bidraget til.
Socialrådgiveren vil løbende afholde samtaler med de unge ledsagerrelationer, både sammen men
også hver for sig, for at evaluere på aktiviteterne mandag- og onsdag aften. Denne evaluering skal
undersøge, om de unge ledsagerrelationer får hensigtsmæssigt udbytte af aktiviteterne, samt om
de unge oplever det meningsfuldt. Det er i denne forbindelse vigtigt, at socialrådgiveren er
modtagelig over for forslag til ændringer og/eller tiltag fra de unge. Socialrådgiveren vil løbende
afholde individuelle samtaler med de frivillige for at sikre, at det tildelte ansvar er passende for
den frivillige og for at inddrage deres eventuelle ideer til udvikling af aktiviteterne.
Evaluering af repræsentantordningen vil foregå ved, at socialrådgiveren på centret løbende er i
dialog med børnene omkring repræsentantens rolle, samt hvordan barnet oplever samarbejdet.
Gennem ovennævnte samtaler omkring aktiviteterne med både den yngste og den ældste, vil
socialrådgiveren også evaluere på ,hvordan det fungerer, at den ældste ikke har et formelt ansvar
over for den yngste. Derudover vil repræsentanterne, ved hjælp af uddelte spørgeskemaer,
evaluere på deres oplevelse af repræsentantordningen.
10.5 Etiske dilemmaer forbundet med indsatserne
Ifølge professionsetikken for socialrådgivere (2011) er de fire grundværdier individets værdighed, social retfærdighed, professionel integritet og medmenneskeligt ansvar. Et etisk dilemma er
kendetegnet ved et “dilemma mellem to ligeværdige etiske værdier, hvorfor det er muligt at
argumentere ud fra begge værdier i løsningen af problemet” (Dansk Socialrådgiverforening,
2011, s. 4). De foreslåede indsatser på individ- og gruppeniveau ser vi som en mulig løsning på
dilemmaet i forhold til behovet for at skabe både kontinuitet og stabilitet for barnet. At give alle
ledsagerrelationer en repræsentant kan være med til at skabe stabilitet for barnet, og at
indkvartere de unge ledsagerrelationer sammen kan skabe kontinuitet for barnet.
Ifølge Grete Svendson (2013) er det, at være flygtning, ikke i sig selv et socialt problem, men der
kan være sociale problematikker forbundet med den enkeltes situation, herunder et barn, der er
82
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 separeret fra sine forældre. Som SCEP påpeger (2009), er et barn særlig udsat, når det er adskilt
fra sine forældre og kan derfor have behov for støtte. I børnekonventionen artikel 3.2 fremgår det,
at medlemsstaterne “skal sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes
trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller
andre personer med juridisk ansvar for barnet”. Det kan være en hårfin balance ikke at konstruere
børnene og ledsagerrelationerne som sociale problemer, men på den anden side at give den
nødvendige støtte til den enkelte.
Herudfra mener vi, det er vigtigt ud fra ledsagervurderingerne at klarlægge det enkelte barns
behov for støtte og vejledning fra repræsentanten. For at sikre individets værdighed vil vi
sidestille bæredygtige ledsagerrelationer med almindelige familier, og derfor mener vi ikke, at
barnet har behov for en ekstra støtte. I dette lys kan det forekomme bemærkelsesværdigt at give
disse børn en repræsentant, da børn, som er ledsagede af deres forældre, ikke får tildelt en
repræsentant. Dog ses det som en formel problematik, at børnene ikke har nogen repræsentant til
at varetage forældremyndigheden. Vi mener derfor, at alle ledsagede uledsagede børn bør have
en repræsentant for at fremme social retfærdighed for børn, som ikke selv kan varetage deres
interesser.
På samme måde er det i indsatsen for de unge ledsagerrelationer vigtigt at finde en balance i at
drage den nødvendige omsorg for de unge ledsagerrelationer, men samtidig støtte dem i på sigt at
klare hverdagens gøremål selv. Herudfra understøttes både den yngste og den ældstes værdighed.
Det er vigtigt at fokusere på, at de er unge mennesker, som skal forberedes på voksenlivet uden
for centret, enten i Danmark eller i deres respektive hjemlande. På den anden side har
socialrådgiveren pligt til at fremme social retfærdighed og herunder en særlig pligt til at sikre
rettigheder for børn, som ikke selv kan varetage deres interesser. Indsatsen tilstræber at skabe et
rum for disse unge relationer, der hverken er et børnecenter med for meget omsorg, der vil
krænke de unges værdighed, men heller ikke et voksencenter, hvor de overlades til sig selv.
I aktiviteterne for de unge ledsagerrelationer har vi valgt en empowerment baseret tilgang.
Begrebet rummer et etisk dilemma. Ved at ville “empower” nogen siger man samtidig implicit, at
disse er “unpowered”. Som psykologen i Røde Kors beskriver, er der tale om selvstændige børn
83
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 og unge, der i mange tilfælde er rejst og kommet til Danmark alene. Det er herudfra vigtigt ikke
at se ledsagerrelationerne som magtesløse. I denne kontekst finder vi det nyliberale
empowerment perspektiv aktuelt, hvorudfra menneskets ansvar for eget liv er i centrum (Møller
& Larsen, 2011). I dette perspektiv ønsker vi at støtte de unge ledsagerrelationer til at tage dette
ansvar. Samtidig har vi fokus på den samfundskritiske empowerment tilgang, da vi ikke mener, at
problematikkerne alene er ledsagerrelationernes eget ansvar. I nogle tilfælde kan det være
relevant at advokere for, at strukturer og love ændres til fordel for denne målgruppe. Selv om der
på nuværende tidspunkt er en eksisterende repræsentantordning for de uledsagede børn og for
nogle ledsagede uledsagede børn, så kræver det en omlægning af strukturer og syn på
målgruppen at tildele repræsentanter til alle ledsagede uledsagede børn (Møller & Larsen, 2011).
84
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 11 Litteraturliste
Bøger og publikationer
Andersen, I. (2013). Den skinbarlige virkelighed : Vidensproduktion i samfundsvidenskaberne
(5th ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Vitus, K. & Smith Nielsen, S. (Eds.) (2011). Asylbørn i danmark : En barndom i
undtagelsestilstand. København: Hans Reitzel.
Bo, K., Guldager, J. & Zeeberg, B. (2011). Udsatte børn (2. udgave). København: Akademisk
forlag.
Brinkmann S. & Tanggaard L. (Eds.) (2011). Kvalitative metoder: En grundbog. København:
Hans Reitzel.
Bunkholdt, V. & Sandbæk, M. (2008). Praktisk barnevernarbeid. Gyldendal.
Cox, D. & Pawar, M. (2013). International Social Work: Issues, Stratgies, and Programs (2.
udgave). Californien, London, New Delhi: Sage publikation.
Dansk Flygtningehjælp. (2005). Uledsagede mindreårige asylansøgere. Dansk Flygtningehjælp.
Lokaliseret d. 14. maj 2015 fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside:
https://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/asyl_PDF/Uledsagede_
mindre_rige_asylans_gere_mar05.pdf
Dansk Socialrådgiverforening (2011). Professionsetik. Lokaliseret d. 24. maj 2015 på:
http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Publikationer/Pjecer/2011-Professionsetik.pdf
Egelund, T. (2003) Børns tarv og børns ret: varetages de nødvendige hensyn til barnet i
børneforsorgssager? Dansk sociologi, Årg. 14, nr. 2.
Falardeau, P. (2014). The good lie [Digital HD]. Warner Bros.
Guldager, J. (2000). Nogle tanker om forskning i eller evaluering af socialt arbejdes metoder. I
Socialvetenskaplig tidskrift nr 4/2000. Lund: FORSA.
Guvå, G. & Hylander, I. (2005). Grounded theory : Et teorigenererende forskningsperspektiv.
København: Hans Reitzel.
Hart, R.A. (1992). Childrens participation. From tokenism to citizenship. Florence: UNICEF
international child development centre.
Hartman, J. (2005). Funderet teori : Udvikling af teori på empirisk grund. København: Alinea.
85
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Hessle, M. (2009). Ensamkommande men inte ensamma. Stockholms Universitet. Lokaliseret d.
14. maj 2015 på: http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:234312/FULLTEXT01.pdf
Hornemann Møller, I. & Elm Larsen, J. (red.). (2011). Socialpolitik. (3. udgave). København:
Hans Reitzel.
Integrationsministeriet. (2003). Vejledning for repræsentanter: Opgaver og funktion i forhold til
uledsagede mindreårige asylansøgere.
Jadidoleslami, M. (1998). Barn av krig: Om Irakisk-kurdiska barns livssituation under decennier
av krig och förföljelse. Stockholms Universitet.
Krogh Shapiro, D. & Christiansen, K. L., & Velsing Nielsen, M. (2009). Børn i risikozonen psykologisk screening i dansk røde kors asylafdeling. Birkerød: Dansk Røde Kors
Asylafdeling.
Krogh, R. (2015, 10. maj). I næste uge sender vi endnu en familieløs ung ud af landet. Politiken.
Debat. Lokaliseret d. 10. maj 2015 på: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2662966/inaeste-uge-sender-vi-endnu-en-familieloes-ung-ud-af-landet/
Krogstrup, H. K. (2011). Kampen om evidens : Resultatmåling, effektevaluering og evidens.
København: Hans Reitzel.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview : Introduktion til et håndværk (2. udgave).
København: Hans Reitzel.
Kvello, Ø. (2013). Børn i Risiko. Frederiksberg: Samfundsliteratur.
Madsen, K. B. (1981). Abraham Maslow. Forum for pædagogik og psykologi. Forum.
Minkhorst, F. A. M., Witterman, C. L. M., Koopmans, A. C., Lohman, N. & Knorth E.J. (2014).
Decision making in Dutch child welfare: Child’s whishes about reunification after out-ofhome placement. Published by Oxford University press on behalf of The British Association
of Social Workers. British Journal of Social Work.
Nørrelykke, H., Zeeberg, B. & Ebsen, F. (2011). Myndighed og leverandør – samspil og aftaler i
socialt arbejde med udsatte børn og unge. Frederiksberg: Professionshøjskolen Metropol.
Panos Europe. (2014). Media friendly glossary on migration.
Red Barnet (udg.). (2000). Uledsagede flygtningebørn : Hvordan lever danmark op til "god
praksis"? : Red barnets vurdering. København: Red Barnet.
Separated Children in Europe Programme. (2009). Statement of good practice (4th revised
edition). Copenhagen V: Save the Children. Lokaliseret d. 19. februar 2015 på:
http://scep.sitespirit.nl
86
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Skytte, M. (2007). Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde (3. udgave). København: Hans
Reitzel.
Smith Nielsen, S., Nørredam, M., Christiansen, K. L., Obel, C., Hilden, J. & Krasnik, A. (2006).
Betydning af opholdstid og antal flytninger på asylbørns psykiske helbred –
sekundærpublikation. Ugeskrift for Laeger, Vol. 171, No. 12, 2009, p. 981-4.
Stake, R. E. (1995). The art of case study research. Thousand Oaks: Sage.
Stoltz, K. (2014, 24. december). Flygtningebørn lever som fredløse. Politiken. Kroniken.
Lokaliseret d. 13. maj 2015 på:
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2493705/flygtningeboern-lever-som-fredloese-idanmark/
Svendsen, G., Blauenfeldt, M. & Priskorn, S. (2013). Traumatiserede flygtninge og socialt
arbejde (2. udgave). København: Hans Reitzel.
Thorborg, S. (2013). Projektstyring - projektledelse i praksis (2. udgave). København: Hans
Reitzel.
Udlændingestyrelsen. (2015). Kontrakt mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors. Om
indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. af 21. januar 2015., Lokaliseret d. 14. maj
2015 på Udlændingestyrelsens hjemmeside: https://www.nyidanmark.dk/dadk/publikationer/SearchPublications.htm?SearchType=publications&SubType=Kontrakt&S
ubject=Asyl
Vestergaard Aabye, M. & Sophia Jensen, L. (2014). Why can't I live with my sister? (Speciale på
kandidatuddannelsen i socialt arbejde). Aalborg: Aalborg Universitet.
Internettet
Udlændingestyrelsen, (2015): Asyl. Lokaliseret d. 14. maj 2015 på:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/
Udlændingestyrelsen, (2015): Uledsagede mindreårige asylansøgere. Lokaliseret d. 14. maj 2015
på: https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/uledsagede_boern.htm
Udlændingestyrelsen (2015) Undervisning og aktivering. Lokaliseret d. 20. maj 2015 på:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/asylansoegernes_vilkaar/undervisning_
og_aktivering.htm
Røde Kors, (2015), Erfaringsopsamling. Røde Kors’ erfaringer med asylaftalen af 19. september
2012. Lokaliseret d. 14. maj 2015 på: http://www.rodekors.dk/media/923969/Roede-Korserfaringer-med-asylaftalen-4-marts-2015.pdf
87
Anne-Therese Hagen Arthur 4152011011, Stine Minna Bak Pedersen 4152011524, Signe Brohus-Weiss Bangshof 4152010023 Hold IF12 gruppe 8 Videnscenter for velfærdsledelse, (2014), Den etiske BUM-model. Lokaliseret d. 14. maj 2015
på:http://www.velfaerdsledelse.dk/nyheder/allenyheder/denetiskebum-model.html
Vestergaard, B.,(u.a.): Relationel koordinering. Lokaliseret d. 14. maj på:
http://www.fairproces.dk/wp-content/uploads/2012/12/Relationel-koordinering_en-teoretiskintroduktion-Version-21-december_header-Fair-proces.pdf
Brejnholt, K., (u.a.) Her er familien Danmark. Lokaliseret d. 14. maj 2015 på Danmarks Statistik:
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CC0QFjAC
&url=http%3A%2F%2Fwww.dst.dk%2F~%2Fmedia%2FKontorer%2F15Kundecenter%2FStatistisk-Perspektiv8%2Fp8art1.pdf&ei=4N1RVb3aEcWZygPn94GwCQ&usg=AFQjCNEmjur1d5xxH27al2H0
MhYIZb4idw&sig2=icA19HyFvf9J4vPz3jYmkw&bvm=bv.92885102,d.bGQ&cad=rja
Lovgivning m.m.
Justitsministeriet, (2014): Bekendtgørelse af udlændingeloven: LBK nr 1021 af 19/09/2014.
Lokaliseret d. 14. maj fra Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164258
Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, (2015): Lov om social service:
LBK nr 150 af 16/02/2015. Lokaliseret d. 14. maj 2014 fra Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167849
Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, (2013): Ankestyrelsens
principafgørelse c-41-06 om foranstaltning for børn og unge - uledsaget flygtningebarn forældremyndighed: KEN nr 10905 af 1/11/2006. Lokaliseret d. 14. maj 2015 fra
Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=154515
Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, (2003): Cirkulæreskrivelse til
samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium, om udpegning af repræsentanter
for uledsagede mindreårige asylansøgere: CIS nr 9126 af 26/3/2003. Lokaliseret d. 14.maj
2015 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1557
Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (2014): Vejledning om særlig
støtte til børn og unge og deres familier: VEJ nr 9007 af 7/1/2014. Lokaliseret d. 14.maj
2014 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158930
Udenrigsministeriet (1992): FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder: BKI
nr 6 af 6/1/1992. Lokaliseret d. 14. maj 2014 fra Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837
Justitsministeriet (1998): Retningslinjer vedrørende bisidderordningen ved afhøring af
uledsagede asylansøgere: Cirkulære nr. 10461 af 24. juni 1998. Lokaliseret d. 14. maj 2014
fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=583
88