Inspirationshæfte Ung-til-Ung-netværk med unge uledsagede flygtninge www.dfunk.dk SIDE 3 Forord DFUNK - Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - arbejder for at skabe dialog, netværk og fælles oplevelser på tværs af etniske og kulturelle forskelle. Det gør vi ikke mindst i vores ung-til-ung netværk med unge flygtning landet over. Som frivillig kan du give unge flygtninge en mulighed for at lære andre unge at kende - noget der ellers ofte kan være vanskeligt. Der igennem kan de møde den danske kultur på en positiv måde og samtidig får du et indblik i, hvordan det er at være ung andre steder i verden. Med dit engagement er du med til at give unge flygtninge muligheden for en meningsfuld hverdag i Danmark, hvor de kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Dette hæfte er tænkt som et inspirations- og informationskatalog, både til dig der allerede er i gang med det frivillige arbejde i DFUNK eller til dig, der skal til eller overvejer at begynde. Hæftet koncentrerer sig om tre overordnede temaer: • • • Hvem er de unge flygtninge i Danmark? Hvilke behov har de og hvordan kan vi som frivillige være med til at møde disse behov? Gode erfaringer og idéer til aktiviteter med unge flygtninge. Hæftet inddrager citater og henter bl.a. inspiration fra to rapporter: ”Hvordan går det dem?” af J. Bartnik og ”Ung uledsaget flygtning. En ny hverdag—en ny virkelighed.” skrevet af L.C Christensen, S.M. Pedersen samt S.W. Thønnings. SIDE 4 Hvorfor er der behov for vores frivillige arbejde? Fokus på unge flygtninge I DFUNK laver vi frivilligt arbejde med unge flygtninge og har i løbet af det sidste år især haft fokus på uledsagede mindreårige, dvs. flygtninge der er under 18 og kommer til Danmark uden deres familie eller andre der kan fungere som værge for dem. I dette afsnit får du nogle informationer og fakta om de unge flygtninge der kommer til Danmark i disse år. Der er krig i verden, og som følge af det bliver flygtningestrømmen større. I disse år kommer der især flygtninge fra lande som Sudan, Irak, Afghanistan, Congo og Somalia. I løbet af de sidste par år er antallet af unge flygtninge der søger asyl i Danmark blevet større og det er især antallet af unge uledsagede asylansøgere der er vokset; fra 107 i 2006, til 529 i 2009. SIDE 5 Portræt af unge uledsagede flygtninge De unge uledsagede flygtninge der søger asyl i Danmark kommer primært fra Afghanistan. Oprindelsesland Antal* Afghanistan 386 Irak 30 Somalia 26 Iran 22 Syrien 11 * Opgørelse fra 2009 Størstedelen af de der flygter fra deres hjemland før myndighedsalderen er drenge i alderen 15-17 år. Ifølge Udlændingestyrelsen er kønsfordelingen blandt de uledsagede mindreårige i årene 1999-2001 85% drenge og 15% piger. Flugthistorierne for de unge flygtninge er meget forskellige. Noget har de dog alle tilfælles: • • • At de er flygtet fra krig eller personlig forfølgelse Tabet af forældre, familie og venner At de mangler kendskab til sproget og kulturen i deres nye omgivelser SIDE 6 Hvilke behov har man som ung flygtning i Danmark? Når man kommer til et nyt land som ung, uanset om man kommer med eller uden familie, har man brug for en særlig indsats. Man kommer fra en anden kultur og er måske meget forvirret omkring hvad det vil sige at være ”ung i Danmark.” Først og fremmest er der flere af de unge der fortæller om, at de bare gerne vil være normale og være ”med.” De er trætte af at være flygtninge og vil bare gerne være ligesom alle de andre unge i landet. Det kan dog godt være svært, når man har svært ved sproget, ved at møde andre unge og ikke ved hvilke muligheder det danske samfund byder på. Ensomhed, isolation og parallelle liv Mange af de unge flygtninge fortæller om ensomhed og isolation, når de beskriver deres nye liv i Danmark. De fortæller om, at de har svært ved at lære unge danskere at kende, og svært ved at få mulighed for at øve deres danske sprog. I et interview fortæller en ung uledsaget pige fra Congo, at hun oplever, at hendes liv i Danmark er en slags ”parallel-liv,” hvor hun går i skole og til fritidsaktiviteter, men aldrig kommer rigtigt i kontakt med de unge danskere. Hun går til dans to gange om ugen, men ingen af de andre unge på holdet virker interesserede i at få kontakt til hende. En anden ung uledsaget flygtning fortæller om, hvordan han, selvom han ikke selv drikker alkohol, nogle gange SIDE 7 går ned og står foran diskoteker, for at komme i kontakt med danskere, fordi de er mere imødekommende, når de har drukket. Flere undersøgelser af unge flygtninge omtaler vigtigheden af, at de unge kan tale dansk. De unge selv tillægger også dette stor vigtighed. Derfor kan det være rigtig vigtigt at de kan møde nogle unge mennesker, som de føler sig trygge ved og som de kan øve deres danske sammen med. Hvordan oplever de unge deres modtagelse i Danmark? Mange unge flygtninge udtaler sig positivt om det danske samfund. Udtalelser som ”Man kan lave hvad man vil – man har mulighed for alt. Samfundet er frit – demokratisk.” eller ”Jeg synes det er dejligt at bo her – her er fred” er typiske, når talen falder på det danske samfund. Der er dog mange af de unge flygtninge som har oplevet at føle sig mindre velkomne i Danmark, selvom de har gjort alt hvad de kunne for at integrere sig: lære dansk, tage en uddannelse, forsørge sig selv osv. De unge oplever at blive taget imod med frygt og mistro både i medier og på gaden. Marian, som er kommet til Danmark som uledsaget mindreårig siger bl.a.: ”Det har været meget svært at tænde for fjernsynet og høre de her grimme ting. De har ikke set sådan nogen som mig og mine veninder. Så har vi slukket for at holde det ud.” SIDE 8 For de unge flygtninge kan det altså give rigtig meget at møde nogle unge mennesker, der møder dem med et åbent sind, og som kan vise dem, at der er mange unge i Danmark, som gerne vil give dem en positiv modtagelse og vise dem mulighederne i det danske samfund. Hvad er det vi kan som frivillige? Hvad er det for behov vi imødekommer? Som frivillige kan vi være med til at give de unge flygtninge et større socialt netværk i Danmark. Undersøgelser viser, at en ung uledsaget flygtning efter at have fået opholdstilladelse i Danmark, i mange tilfælde kun har to personer i deres netværk, hvoraf den ene er fra kommunen. Kommer vi derfor en gruppe mennesker på ti personer har vi forøget deres private net- En frivillig fortæller: værk med hele 500%. Bare det ”Når man ser, hvor glade de flygtninge, vi at man føler, at man kender nog- mødes med, indtil videre har været for le mennesker i et land, kan hjæl- vores aktiviteter med dem, synes jeg i høj grad det vidner om, at de virkelig gerne vil pe én med at føle sig meget me- have et socialt netværk og have kontakt til danske unge. Det er en gruppe af unge re som en del af samfundet. Som frivillige kan vi også være med til at give de unge en idé om, hvordan det er at være ung i Danmark. Hvad laver unge mennesker? Hvad taler de om? Hvad drømmer de om? som har en meget begrænset omgangskreds, og som man som samfund meget let kunne tabe på gulvet, hvis ingen tog sig af dem. Derfor er det ekstremt vigtigt, at de så hurtigt som muligt får et socialt netværk, som de kan støtte sig op ad, samt får lært så tilpas meget dansk, at de kan få skabt sig en god tilværelse i Danmark med venner, uddannelse og arbejde. Vores forholdsvis begrænsede arbejde kan selvfølgelig ikke stå alene, men jeg tror på, at det kan være med til at give de unge et skub i den rigtige retning og en opbakning til at fortsætte og holde fast i den virkelig gode udvikling de er i gang med.” SIDE 9 Disse måske ret simple spørgsmål kan være forbundet med megen mystik, hvis man kommer fra et land, som er meget anderledes end Danmark. Derfor kan det give tryghed, at man møder nogle unge mennesker, som man kan relatere til. Det fremmede er ikke længere så fremmed. Som frivillige kan vi vise de unge, at vi er mange som byder dem velkomne til landet. At føle sig velkommen kan være en god indgangsvinkel til at lære mere om hvilke muligheder det danske samfund byder på; uddannelse, demokratisk deltagelse og fred. Det kan måske også være lettere at spørge andre jævnaldrene om råd og vejledning i forhold til nogle af de livsvalg, som vi alle står overfor, end at spørge en person fra kommunen. Vi kan altså være med til, at give de unge en håndsrækning ud i det danske samfund, ligesom vores egne venner, bekendte og familie gør det for os. Endelig er vi som frivillige med til at afhjælpe den ensomhed, man kan føle, når man står alene i et fremmed land og har svært ved sproget og med at komme i kontakt med andre. Med andre ord kan vi være med til at give dem en mere ”normal” og meningsfuld hverdag. SIDE 10 SIDE 10 Hvad er vores mål og hvordan når vi dem? I DFUNK arbejder vi med ung-til-ung kontakt mellem unge flygtninge og andre unge i lokalsamfundet. Unge flygtninge har brug for voksne mennesker de kan støtte sig op ad, men de har også brug for at være unge – ”hænge ud”, lave sjov osv. Derfor arbejder vi målrettet på at give de unge en bekendtskabskreds af unge mennesker, som de kan slappe af og have det sjovt sammen med. I forlængelse af dette har vi også et generelt princip i vores frivillige arbejde: vi arbejder med, ikke for de unge flygtninge. På kort sigt er vores mål, at de unge flygtninge får et større og ikke mindst bredere netværk i Danmark, at de har nogen at snakke dansk med, og at de har nogen som kan støtte dem til at kunne gebærde sig i det danske samfund og den danske kultur. På længere sigt er målet at vi kan være springbræt til, at de unge får et større netværk i Danmark og at give dem en større sikkerhed i forhold til at begå sig i det danske samfund. Derudover kan vi forhåbentlig give dem et indblik i, hvad det danske foreningsliv har at byde på. Et mere langsigtet mål er, at de unge, som selv på et tidspunkt har haft brug for en håndsrækning, kan hjælpe andre unge til en bedre start på deres nye liv i Danmark. SIDE 11 Gode erfaringer fra arbejdet med unge flygtninge Idéer til aktiviteter Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hver gang man skal lave aktiviteter med unge flygtninge. Derfor har vi samlet en række idéer til aktiviteter, som har fungeret godt i praksis. Nogle af idéerne giver sig selv, mens andre kræver lidt forklaring. Nogle af aktiviteterne koster penge og andre er gratis. Mangler I penge i gruppen, så spørg det lokale erhvervsliv om de vil sponsorere med penge eller naturalier. Mange virksomheder vil gerne gøre en god gerning. Forslagene her skal ses som inspiration – find gerne selv på flere. • • • • • • • • • • • Boldspil (fodbold, rundbold mv.) Fælles madlavning og -spisning (evt. mad fra forskellige kulturer) Julehygge (Juleklip, lave konfekt, bage småkager mv.) Biografture (se en film og snak om den over en sodavand bagefter) Gameboy-aften / playstation /computerspilskonkurrence Deltage sammen i lokale arrangementer f.eks. julemesser, byfester, grillfester mv. Tage på skøjtebanen sammen Se film sammen Spille spil Tage sammen til koncerter mv. Tag på udflugt sammen til museer, forlystelser eller turistattraktioner SIDE 12 Idéer særligt velegnede i starten Vise hinanden billeder Det kan være en god måde at lære noget om Danmark på, at se forskellige private billeder. Man skal dog være varsom: måske har de unge flygtninge ingen billeder eller tanken om et lykkeligt familieliv kan være smertefuldt. Man kan derfor i stedet vise billeder fra hinandens lande eller billeder der minder én om noget som man gerne vil fortælle om sit hjemland. Lav en FacebookFacebook-gruppe, hvor I kan dele ting med hinanden Mange unge flygtninge er på Facebook og bruger en del tid derinde. Det kan derfor være en idé at have en fælles Facebook-side eller at blive venner med hinanden på Facebook. Det kan bidrage meget til følelsen af at have et dansk netværk Navnelege En god navneleg, når man møder hinanden første gang og som man godt kan bruge flere gange er denne: Hver enkelt siger sit navn og laver en bevægelse til navnet. Den næste i rækken siger de foregåendes navne og laver deres bevægelser og ender med sig selv. Dette fortsætter indtil den første person har gentaget alle de andres navne og bevægelser. Navneleg nr. 2: Man står i en rundkreds med én person i midten. En fra rundkredsen siger én af de andres navne og personen i midten skal så nå at slå denne person i hovedet med en avis, før han/hun kan nå at sige et navn på en anden i rundkredsen. Når han/hun ikke at sige et andet navn, skal han/hun ind i kredsen. Denne leg kræver at man først har lavet en anden navneleg f.eks. navn og bevægelse. SIDE 13 LærLær-hinandenhinanden-atat-kendekende-lege: Netværksbingo: Alle har en plade med forskellige udsagn som f.eks. ”elsker lasagne”, ”er vild med Britney Spears”, ”har været i Ghana”, ”spiller et musikinstrument” osv. Man skal så gå rundt mellem hinanden og spørge folk om udsagnene og krydse felter, hvis der er gevinst. Dette gør man indtil én har fundet f.eks. en række eller 6 rigtige. Derefter råber man Bingo! Og har ”vundet”. Lande-leg: Lav en leg, hvor alle stiller sig på et imaginært landkort efter hvilket land de sidst har været i udenfor Danmark, og fortæller historien om hvorfor de var netop dér. SIDE 14 Hvad er vores rolle i forhold til de unge? Vi er ikke professionelle. De unge har i deres hverdag kontakt til mange, hvis arbejde det er at tage sig af den ene eller anden side af deres liv. De har en sagsbehandler, en kontaktperson fra kommunen osv. Derfor er det vigtigt at understrege, både overfor os selv og de unge, at vi er frivillige. Det er noget andet vi skal—og kan—overfor de unge, end de officielle instanser. Når vi møder de unge som privatpersoner, er det vigtigt at vi tænker nærmere over, hvad vores rolle i relationen er. Er vi venner, bekendte, netværkspersoner? Har vi kontakt til de unge udover aktiviteterne, udveksler vi telefonnumre? Alle disse spørgsmål er det vigtigt at tage stilling til, når man laver frivilligt arbejde. Der er ikke noget entydigt svar på spørgsmålene og derfor er det også vigtigt at man som frivillig-gruppe kan snakke med hinanden om disse ting. Én ting er dog sikkert: frivilligt arbejde er bedst, når vi har os selv med. Vær dig selv i arbejdet, vis de unge hvem du er og sig til, hvis der er noget der går over dine grænser. Der skal to mennesker til en respektfuld relation. SIDE 15 SIDE 15 Rammerne for DFUNKs arbejde Når vi laver frivilligt arbejde med unge flygtninge, så gør vi det ud fra de mål og visioner vi har for DFUNKs arbejde og for det danske samfund. Du kan se mere om DFUNKs vision, mission, værdier og holdninger på www.dfunk.dk DFUNKs øverste ledelse varetages af landsbestyrelsen, der hvert år vælges på generalforsamlingen. DFUNKs arbejde er derudover organiseret i 7 regionsforeninger, der står for arbejdet med unge flygtninge samt en række andre aktiviteter. Har du gode idéer til nye aktiviteter, vil du gerne møde flere af regionens frivillige eller har du brug for flere kræfter i din frivilliggruppe, så kontakt din bestyrelse og kom til det månedlige frivilligmøde i din region. Du kan finde kontaktoplysninger og kalender på ww.dfunk.dk Du kan også altid ringe eller skrive til DFUNKsekretariatet, tlf.: 60299450 eller [email protected] www.dfunk.dk