1. No category

 N AT U R V I D E N S K A B E L I G E
FODSPOR
N AT U R V I D E N S K A B E L I G E
FODSPOR
Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein
Udgivet af
TMN - Turisme, Menneske, Natur
Naturvidenskabelige fodspor
Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur
Redaktører: L inda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg,
Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian
Produktion: Rosendahls A/S
Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm
Omslagsfoto:
Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. http://p4.focus.de/img/gen/I/X/HBIX9FNa_Pxgen_r_Ax541.jpg,
Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox
Indholdsfortegnelse
TEMA | FØR OG NU
Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Vov at tænke: H.C. Ørsted – en international videnskabsmand fra Rudkøbing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Vores fælles forhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
TEMA | MAD OG DRIKKE
Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
24
TEMA | LAND OG VAND
Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30
Nordsøen i forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
35
Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
38
Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Lyset og synet under vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44
Hvorledes fisk ser os – og hvorledes vi ser fiskene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
51
TEMA | FLORA OG FAUNA
Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
56
Dykkende svin og hvalers oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
60
Skarven: En fugl vi elsker at hade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
64
Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
68
Krabber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Hajer og deres sanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Havpattedyr i Nord- og Østersøen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
84
Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N.
9
1
8
5
2
3
7
6
4
1 Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes
Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber
2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser
3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted – en international videnskabsmand fra Rudkøbing
4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse
5 Flensburg: Phänomenta
6 Tönning: Multimar Wattforum
7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene,
Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand,
Hvorledes fisk ser os – og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen.
8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe
9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø
6 | Naturvidenskabelige fodspor
Forord
Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg
Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i
den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografisk område omkring den dansk-tyske grænse
rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest . Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske
fænomener .
Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler
menneskets relationer til den omgivne natur . Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til
naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte .
Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at
lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed .
Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN – Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at
udvikle turismen i Interegionen gennem profilering af denne som en oplevelsesregion . Fokus er på den moderne borgers
interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne . TMN – Turisme, Menneske, Natur er Medfinansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K .E .R .N . med midler
fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU
via de særlige INTERREG-programmer . Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter:
• Phänomenta, Flensburg
• Multimar Wattforum, Tönning
• Arche Warder, Warder
• Fjord & Bælt, Kerteminde
• Naturama, Svendborg
• Flensburg Universität
• Christian-Albrechts-Universität zu Kiel
• Syddansk Universitet
Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN –
Turisme, Menneske, Natur . Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt
oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor
kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden .
Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold.
Professor Claus Michelsen
Projektleder, TMN – Turisme, Menneske, Natur
Naturvidenskabelige fodspor | 7
Fuglemaleren ved Filsø,
Johannes Larsen
Malene Linell Ipsen
Johannes Larsen Museet, Kerteminde, Danmark.
Filsø i nærheden af Varde i Jylland var engang Danmarks næststørste sø, og der var et rigt fugleliv i og
omkring den. Maleren Johannes Larsen fra Kerteminde, tog igennem 30 år ofte til søen for at tegne og
male. Det var fuglene og deres samspil med landskabet, der interesserede ham, Johannes Larsen har
således gennem malerier formidlet naturens verden.
JOHANNES LARSEN
Johannes Larsen blev født i Kerteminde på Fyn i 1867.
Allerede som barn viste han så store evner for at tegne
og male, at det blev besluttet, at han i stedet for at overtage faderens købmandsgård skulle have en kunstnerisk
uddannelse.
Larsen-familien ejede et skovområde og et par skovgårde i Småland, Sverige, og her opholdt Johannes Larsen
sig tit for at gå på jagt og for at tegne og male. Begge
disse interesser dyrkede han også i Danmark, og han blev
ret tidligt i sit liv en kendt kunstner. Især var Johannes
Larsen både glad for og dygtig til at male fugle, og han
blev kaldt ”Fuglemaleren”.
Første gang Johannes Larsen besøgte Filsø var i efteråret 1913, hvor en kammerat, Axel Muus, havde inviteret
Johannes Larsen så i 1914 rensdyr, der var blevet sat ud ved Filsø.
Johannes Larsen: To rensdyr ved Filsø, 1914. Olie på lærred. 42x60
cm. Nymindegab Museum.
Foto: Johannes Larsen Museet.
56 | Flora og fauna
Oplev naturskønne malerier på
Johannes Larsen museet i Kertemnde
ham med på en jagttur. De skulle bo på Henne Kirkeby
Kro nær søen, og næste morgen inden solen stod op, gik
jægerne iført olietøj og træskostøvler ud til området med
de oversvømmede enge og rørskove. Johannes Larsen
blev anvist en plads i en nedgravet tønde, så fuglene ikke
så let fik øje på ham, og da solen stod op, skød jagtselskabet gæs. Samme aften fik en af jægerne ram på en
pibesvane – det var dengang tilladt otte måneder om
året – og en dværggås. Johannes Larsen malede billeder
af disse fugle, og derefter sendte han dem til sin ven
ornitologen Eiler Lehn Schiøler i København.
Johannes Larsen blev så begejstret for Filsø, så han
allerede et halvt år efter, 1. marts 1914, igen tog dertil for
at male. Han skrev i et brev hjem til sin kone, Alhed, at
han havde gået ”en henrivende Tur gennem Klitterne ud
til Havet. Et Stykke herfra gik der 2 Rensdyr, Tyren tøjret
og Koen løs de ser udmærkede ud mod Lyngen og jeg
skal male dem i Morgen.”
I 1914 kravlede Johannes Larsen over 600 meter på maven for at
komme tæt nok på flokken af sangsvaner ved Filsø til at male dem.
Johannes Larsen: Svaner letter Filsø, 1914. Olie på lærred. 134x211
cm, Fyns Kunstmuseum
Foto: Wermund Bendtsen.
Johannes Larsen ved Filsø
med en jagtkammerat.
Foto: Johannes Larsen
Museet.
Hvad var nu det for noget? Levede der rensdyr i Jylland
i 1914? Nej, ikke normalt, men i 1913 købte købmand
Hans Dall 1300 hektar hede for at igangsætte en renfarm
ved Filsø. Dyrene blev passet af en importeret same-familie, som boede i deres traditionelle telte på området.
Desværre døde de fleste af dyrene efter kort tid, men
Johannes Larsen nåede at male dem først.
Det var nu mest for at male fugle og natur, at Johannes Larsen tog til Filsø. I 1914 malede han et stort billede
– det er over to meter i bredden – af svaner, der letter
over søen. Han gengav, hvordan fuglene løber på deres
store fødder henover vandoverfladen for at få fart på, så
de kan komme i luften.
En kritiker, Albert Repholtz, skrev, da billedet blev
udstillet, at der nok ikke er mange, der tænker på, hvor
svært det er at få adgang til at male et sådant billede. Vi
har Johannes Larsens egne ord for, at kritikeren har ret i
dette, for Larsen fortalte i et brev sin kone, at han havde
gået i flere timer med tung oppakning henover de våde
enge for at komme tæt nok på svanerne til at male dem.
Og dagen efter skrev han til hende: ”I Dag havde jeg Held
til at komme til 278 Svaner uden at forstyrre dem, men
jeg maatte ogsaa gaa det meste af en Mil og krybe hen
ved 1000 Alen på Maven.” En mil er ca. 7,5 km, og1000
alen er over 600 meter, så det har været en både
anstrengende og sikkert også kold vandre- og kravletur i
marts måned.
Johannes Larsen malede ikke Vesterhavet, når han var
ved Filsø. Ved Filsø var der både hede, klitter, rørskov og
områder med lavt vand, hvor såvel træk- som standfugle
svømmede, lettede, skogrede og opførte parringsdanse.
Maleren havde en stor viden om de enkelte fugle, og han
fortalte i 1957 om sine oplevelser med dem ved Filsø:
”Der var den Gang et vældigt Fugleliv i Søen foruden alle
Svanerne var vel i tusindvis af Pibeænder, der laa i Flokke
om Svanerne og aad af de Planter Svanerne rev op fra
Johannes Larsen holdt meget af dyr. Han havde to gange i sit liv en
tam odder, og her ser man ham med Jokum (det hed de begge to)
på armen. Den ene odder stak af, men da den blev gammel, kom
den tilbage af sig selv til hans have for at blive passet og fodret.
Foto: Johannes Larsen Museet.
Flora og fauna | 57
Bunden. Der var mange ynglende Ænder. Gråænder,
Skeænder, Atlinger, Krikænder og nogle Spidsænder. Af
Gæs var der hele Vinteren Sædgæs; og i April en hel Del
kortnæbbede Gæs. En Gang saa jeg en stor Flok Blisgæs.
Der var mange Blishøns, toppet Lappedykker og nogle
sorthalsede og mange Kobbersnepper og Brushøns. Der
var mange Hjejler paa Træk og nogle faa ynglende Tink­
smede og Rødben og Bekkasiner (…) Der var ret mange
Urhøns.”
Urhøns er urfugle-hunner. Disse fugle levede især på
de jyske heder, men afvanding, opdyrkning af heden og
hæmningsløs jagt gjorde, at der op gennem 1900-tallet
blev færre og færre af dem. Urfuglen blev fredet i 1972,
men det var for sent, og omkring år 2000 var den udryddet i Danmark.
Johannes Larsen deltog i 1922 i en svanejagt ved Filsø.
Han skrev i sin dagbog: ”Den 13. Marts blev der afholdt
Svanejagt; af de 500 Svaner, der blev set, var 100 Sang­
svaner, Resten Pibesvaner.”
Der findes tre svanearter i Danmark: Knopsvaner,
pibesvaner og sangsvaner, og de er alle fredet, så i vore
dage går man ikke på svanejagt. Knopsvanen er den
eneste af de tre arter, som yngler i Danmark. De to andre
kommer på træk fra det nordlige Rusland og Sibirien.
Knopsvanen har været meget tæt på at blive udryddet,
for op gennem 1800- og i begyndelsen af 1900tallet
skød man de store fugle og lagde dem i kødgryderne. I
1922 var der således kun fire-fem knopsvanepar tilbage.
Læg mærke til, at Johannes Larsen i sin dagbog skriver, at
han så pibe- og sangsvaner ved Filsø – ingen knopsvaner.
I 1985 blev knopsvanen valgt til Danmarks nationalfugl.
Der var store lyngheder ved Filsø på Johannes Larsens tid.
Johannes Larsen: Hedelandskab ved Filsø, 1933. Olie på lærred.
61x67 cm, Johannes Larsen Museet.
Foto: Wermund Bendtsen.
Frem til omkring år 2000 levede der urfugle i Jylland. Nu er den
uddød i Danmark. Urfuglekokken (hannen) markerer sit territorium
ved at baske med vingerne og skrige. Det kaldes, at den skogrer.
Johannes Larsen: Skogrende urhane, Filsø, 1914. Olie på lærred.
43x58 cm.
Foto: Foto: Johannes Larsen Museet.
58 | Flora og fauna
FILSØ
Filsø nordvest for Varde i det sydvestlige Jylland var engang 8 km lang fra nord til syd og 4 km bred og dermed
en af Danmarks største søer. Allerede i 1852 sænkede
man vandstanden med lidt over tre meter. Søen blev
meget mindre, og store dele af den flade søbund blev
omdannet til enge, hvor man kunne høste hø.
I begyndelsen af 1900-tallet tilhørte Filsø en godsejer,
Olufsen, og han brugte området til jagt og rørhøst (til
stråtage). Der var ikke mange mennesker, som fik lov til at
komme ind i området, men en af dem var altså Johannes
Larsen.
I 1941 søgte Olufsen om tilskud til at afvande det,
der var tilbage af søen, så han kunne udnytte området
til landbrug. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Ornitologisk Forening og mange lokale beboere protesterede voldsomt – inkl. . Johannes Larsen.. Han kaldte
projektet for ”Svineri med statstilskud”. Protesterne hjalp
ikke, og i 1947 var der kun to små søer tilbage i den
nordlige del. Her var jorden i sådan en stand, at det ikke
kunne betale sig at drive landbrug, og derfor tømte man
ikke vandet ud.
Johannes Larsen nægtede at besøge stedet mere,
efter at Filsø var blevet omdannet til marker.
I dag er fuglene kommet tilbage til Filsøs vådområder og enge. Allerede i sensommeren 2012 slog man
Danmarksrekord med 14.000 krikænder samlet på ét
sted. – Men ordet naturgenopretning skal tages med et
gran salt. Man kan ikke genskabe natur, som i 70 år er
blevet pløjet, gødet og sprøjtet. De planter, der oprindeligt
voksede i området, er væk, og det lader sig ikke gøre at
genetablere hede, når lyngen er blevet pløjet op, fjernet
og erstattet af korn. Man kan etablere ny natur, og denne
nye naturs historie begyndte for Filsø-områdets vedkommende i 2010.
1. Lever der stadig urfugle i Danmark?
2. Hvor mange svanearter er der i Danmark?
3. Levede der rensdyr ved Filsø i 1913?
3. Ja, en kort periode, for en købmand havde sat nogle dyr
ud på heden for at lave en rensdyrfarm.
2. Tre. Knopsvanen er en standfugl, som lever i Danmark
hele året. Sangsvaner og pibesvaner er trækfugle, og de
opholder sig i Danmark om vinteren.
1. Nej, urfuglen uddøde i Danmark omkring år 2000.
Udbyttet af en svanejagt ved Filsø. Johannes Larsen står yderst til højre.
Foto: Johannes Larsen Museet.
Flora og fauna | 59