Klik her for at e vores folder

Lammefestival og lokale fødevarer gør Sydvestjylland til et
kulinarisk mekka
20. maj 2014
1.
api
Sydvestjylland forvandles fra d. 1. juni til et kulinarisk mekka, når årets Lammefestival
og Filsø Fødevarefestival skydes i gang. Hyrdehundekonkurrencer og grillbuffet med de
karakteristiske vesterhavslam står bl.a. på programmet, og dine smagsløg kan forkæles
ekstra meget på den gamle Filsø Avlsgård, når Filsø Fødevarefestival i pinsen for andet år
hylder de lokale specialiteter. Sidste år oplevede fødevarefestivalen en overvældende
succes med over 8.000 besøgende, og de mere end 80 udstillere står i år klar med
smagsprøver på alt fra kød, pølser og ost til brød, vin og honning.
I juni er der flere muligheder for at smage på Sydvestjylland, når området forvandles til et
kulinarisk mekka. Lammefestivalen byder på sublime madoplevelser fra d. 1.-15. juni. Her
tilbyder flere restauranter særmenuer og grillbuffeter med lam, mens Vikingemuseet gør det
muligt at opleve gammeldags ofringsceremonier og handel med lammeuld – og hos Hedelam er
der hyrdehundekonkurrence, hvor de dygtigste hunde deltager.
Festivallen hylder de sydvestjyske lam og deres karakteristiske smag, som de får de under
deres opvækst. Den salte og insisterende vestenvind på de store grønne vidder ud til
Vesterhavskysten gør, at lammekødet får en udpræget kraftfuld smag – en smag der også er
kendt ud over Danmarks grænser.
Smagsprøver og markedsstemning på Filsø Avlsgård
I pinseweekenden hyldes de sydvestjyske fødevarer yderligere. Den 8. og 9. juni indtages de
historiske ladebygninger på Filsø Avlsgård af mere end 80 udstillere fra lokalområdet, der
glæder sig til at sælge og uddele smagsprøver på de mange lokalproducerede fødevarer.
Udstillerne tæller både fødevareproducenter, gårdbutikker, micro-bryggerier og restauranter
samt planteforhandlere, brugskunstforhandlere og råvareproducenter. Anledningen er Filsø
Fødevarefestival, der i år finder sted for anden gang.
Stor interesse for sydvestjyske lækkerier
Filsø Fødevarefestival havde sidste år et overvældende antal besøgende, der alle kom for at
forkæle smagsløgene og hjemmekøkkenet med lokalt producerede varer. Den store interesse
har blandt andet resulteret i et større antal stande med flere varer i år.
- Det viste sig sidste år, at det virkelig blev et tilløbsstykke. I alt var der over 8000 besøgende,
der ønskede at forkæle sig selv med gode lokale produkter, og mange udstillere måtte melde
udsolgt allerede den første dag. Derfor vil udstillerne i år medbringe ekstra mange varer, så de
kan imødekomme den store efterspørgsel. Vi glæder os meget til at se, hvordan
fødevarefestivallen forløber i år, siger Colin Seymour fra Sydvestjyske Smagsoplevelser.
Besøgende kan glæde sig til smagsprøver på alt fra oste, pølser og kød til øl, snaps og vin. Også
brød og honning kan findes på festivallen – og det hele er selvfølgelig lokalt produceret.
Filsø Fødevarefestival finder sted på Filsø Avlsgård den 8. og 9. juni 2014
Vadehavs Lammefestival finder sted den 1.-15. juni 2014
Kontaktinformation
Hvis du har brug for yderligere information om Destination Sydvestjylland, så kontakt venligst:
Related – PR bureau for Destination Sydvestjylland
Karin Toftegaard Matthiesen, Account Executive
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 55 84 31
Destination Sydvestjylland
Colin Seymour
Sydvestjyske Smagsoplevelser
E-mail: [email protected]
Tlf. +45 20 35 42 61
Billede: Filsø Fødevarefestival