Tjen 13 kroner pr. slagtesvin ved at hæve kødprocenten

VSPNyt
Tjen 13 kroner pr. slagtesvin
ved at hæve kødprocenten
Hård straf: Danish Crown har ændret afregningsmasken for kødprocent pr. 4. maj 2015.
Det betyder, at grise med kødprocent under 59 bliver straffet endnu hårdere end før.
Foderets indhold af protein og
aminosyrer har stor betydning
for grisenes produktivitet,
herunder kødprocenten.
Ä
Kød har værdi
Der er indført særlige normer
for protein og aminosyrer til
specialgrise feks. UK, hvor
kødprocenten har ekstra værdi.
Niels J. Kjeldsen,
chefkonsulent - [email protected]
Anni Øyan Pedersen,
chefforsker – [email protected]
En besætning med 59 i gennemsnitlig kødprocent kan
tjene 13 kr. pr. gris ved at øge
kødprocenten til 60. Via optimering af genetik, fodring og
management kan kødprocenten øges.
Den nye afregningsmaske
for kødprocent gør det endnu
mere vigtigt at forbedre kødprocenten for de besætninger,
der ligger lavt i kødprocent.
Det er ni pct. af besætninger, som har en gennemsnitlig kødprocent under 59.
Disse besætninger taber fem
kr. pr. slagtesvin mere end i
dag, hvis de lader stå til efter
4. maj 2015. Ved en slagtevægt
på 84 kg har disse besætninger cirka 13 kr. pr. slagtesvin
i øget indtjening, hvis de kan
øge kødprocenten med en procentenhed forudsat, at der ingen omkostninger er forbundet med tiltaget.
Hvordan kan kødprocenten øges?
Det er vigtigt, at grisenes genetik er i orden. Stil derfor
krav til soholdet og anvend
hundyr af høj genetisk kvalitet. Ved lav kødprocent kan
32
|
det være en god ide at købe
sæd med højt subindeks for
kødprocent.
 Se på
http://vsp.lf.dk/
Services/Beregninger/
Smaagriseindeks.aspx
hvordan du kan beregne
den genetiske værdi af de
indkøbte smågrise.
Lav kødprocent kan skyldes flere foderrelaterede årsager; primært for høj foderstyrke og/eller for lav forsyning af
protein og aminosyrer i foderet (se Notat nr. 1507 fra VSP
på vsp.lf.dk).
Protein og aminosyrer
Foderets indhold af protein
og aminosyrer har stor betydning for grisenes produktivitet, herunder kødprocenten.
Man skal derfor sikre sig,
at foderet lever op til minimumsnormerne. Normerne er
netop blevet ændret, og der er
indført særlige normer til specialgriseproduktion, herunder UK-produktion, hvor øget
kødprocent har ekstra værdi.
Hvis indholdet af fordø-
jeligt råprotein øges med 10
gram pr. FEsv, øges kødprocenten med cirka 0,4 procentenheder. Det koster cirka fem
kr. pr. 100 FEsv, så det skal altid beregnes, om det kan betale sig at gå over normen.
I vådfoder er det vigtigt,
at der i optimeringen er taget
hensyn til, at en del af aminosyrerne nedbrydes ved fermentering i rørstrengene.
Foderstyrke
Besætninger med vådfodring
kan regulere på slutfoderstyrken og dermed reducere foderoptagelsen. En reduktion i
Ä
Lav kødprocent når
●
Foderet ikke indeholder
tilstrækkelig med
protein/aminosyrer.
●
Foderstyrken er højere
end grisenes potentiale
for kødaflejring.
●
Der ikke er tilstrækkelig godt
styr på grisenes genetiske
niveau i besætningen.
●
Der leveres mange
overvægtige grise.
slutfoderstyrken fra 3,1 til 2,8
FEsv pr. gris pr. dag øger kødprocenten med cirka 0,5 procentenheder. Det reducerer
også tilvæksten, men forbedrer foderudnyttelsen en anelse (se Meddelelse nr. 1027 fra
VSP på vsp.lf.dk).
I besætninger med tørfodring ad libitum kan det være
sværere at begrænse foderoptagelsen.
Anvendes pelleteret foder
kan det være en god ide at lukke for vandet i foderautomaterne fra grisene vejer 60 kg.
Det kræver anden vandforsyning i stierne. Det nedsætter
foderoptagelsen og dermed
øges kødprocenten med cirka 0,2 procentenheder. Denne
metode dur ikke, hvis der bruges melfoder, for det øger foderspildet.
Ved at sænke energiindholdet i tørfoderet forbedres
kødprocenten med cirka 0,1
procentenhed for hver ekstra
FEsv pr. 100 kg. Det skyldes, at
tilvæksten reduceres. Prisen
pr. foderenhed øges, men der
opnås en lille forbedring i foderudnyttelsen.
En mulighed er også at anvende rug eller andre fiberholdige foderstoffer i slutfoderet.
Det nedsætter foderoptagelsen og øger kødprocenten.
Alle disse tiltag, der reducerer foderoptagelsen, påvirker også tilvækst og dermed
afgangsvægt, så den samlede
økonomiske værdi må beregnes i den enkelte besætning.
MAGASINET SVIN | MAJ 2015
S150518E1A32.indd 32
08-05-2015 10:04:44