1. No category

GRISE I VÆKST
FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM
V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
UDFORDRINGER FOR
SMÅGRISEPRODUKTIONEN
Faldende fravænningsvægt
Øget belægning
Politisk krav om faldende medicinforbrug
SMÅGRISE
+/- 0,1 FE/kg tv. = 5,5 – 6 kr/gris
De fleste har mulighed for 3-fasefodring:
• Fravænningsblanding m. zink og ingen (eller lidt) sojaskrå
• Mellemblanding (9 – 15 kg) med 10 – 16 % sojaskrå og indhold af
sojaprotein.konc. og kartoffelprotein, evt. fiskemel
• Slutblanding (fra 15 kg) baseret på sojaskrå, evt. lidt solsikker
SMÅGRISE
Fravænningsblanding til 5 kg’s grise
• OBS på fordøjelighed af sojaproteinkoncentrat (HP 300, AlfaSoy
Premium?)
• Indhold af fiskemel
• Mælkepulver med mælk
• Kartoffelprotein giver god aminosyrebalance
• 0,5 – 1 % benzoesyre
• Evt. indkøbt babyblanding
Vær OBS på foderoptagelsen
•
•
•
•
Gulvfodring
Opblødt foder i langtrug
Skal være ædt op på max. ½ time!!!!
Ydelse på vandventiler
SMÅGRISE
Mellemblanding
• Grisene er udfordret (skal vænne sig til sojaskrå og ingen zink)
• Syretilsætning og evt. skånenorm (st. ford. råprot: 135 – 142 g/FE)
• Vær opmærksom på at råproteinniveau og aminosyreindhold
stemmer overens (misforhold: 135 g råprot. og 10,5 g lysin)
• Grisene skal hurtigt videre på næste blanding
• Glidende overgange
Grisene skal også udfordres i dette interval
SMÅGRISE
Slutblanding
• Immunforsvaret er styrket
• Grisene skal udfordres proteinmæssigt
• For mange bruger skåneblandinger (ingen brok over diarréer)
10 % underindhold
= 4 – 5 øre/FE
SMÅGRISE
Slutblanding
•
•
•
•
Immunforsvaret er styrket
Grisene skal udfordres proteinmæssigt
For mange bruger skåneblandinger (ingen brok over diarréer)
En ”vækst-blanding” med højt proteinindhold går godt i de fleste
tilfælde (gult kort)
• Hjemmeblandere kan forsøge med at øge sojaskrå med 1
procentpoint ad gangen
Mange skifter faser for sent:
• For høj foderomkostning
• For lav tilvækst
HJÆLPEVÆRKTØJ FOR
KORREKT FASESKIFT
• Tilpasses den enkelte besætning
• fravænningsvægt
• tilvækst
• fravænningsdag
• antal faser
• Kan løbende finjusteres ved hjælp af vejehold
VSP-FIRMAAFPRØVNING SMÅGRISE
Forsøgsstation Grønhøj
VSP KRAV TIL BLANDINGER
INDHOLD AF FESV EFTER I-FAKTOR SAMT
VED ANALYSE AF EFOSI
Fravænningsblandinger
Brugt ved beregning af FE/kg tv.
INDHOLD AF FESV EFTER I-FAKTOR SAMT
VED ANALYSE AF EFOSI
Smågriseblandinger
LYSIN,
ANALYSERET – DEKLARERET
Firma
Kontrol
DLG
ATR
Brd. Ewers
Himmerland Grovvarer
Hedegaard Agro
Fravænningsblanding
+0,6
-0,9
-2,4
-1,2
-1,0
-1,5
Smågriseblanding
+0,7
-1,0
-0,6
-1,2
-0,6
-0,5
PRODUKTIONSRESULTATER
Hele perioden
PRODUKTIONSRESULTATER
Hele perioden
FIRMABLANDINGERNES
PRISRELATIONER – 5 ÅRS PRISER
KONKLUSION PÅ AFPRØVNING
DLG
• Gav lavest produktionsværdi
• Indkøbspris burde have været lavere for at godtgøre den lavere
produktivitet
ATR og Himmerlands Grovvarer
• Lav foderpris opvejede den lavere produktivitet
Brd. Ewers
• Samme produktivitet som kontrol, men prisen lidt højere end
produktiviteten kunne godtgøre
Hedegaard Agro
• Samme produktivitet som kontrolfoder
• God sammenhæng mellem produktivitet og pris
HVORFOR VEJEHOLD?
Når jeg ikke kan måle foderforbrug?
• At følge tilvæksten fortæller, hvordan grisen trives
• à logbog er essentiel
• 1 - 2 udvalgte stier per sektion (ca. 10 % af grisene).
• Lommebog eller staldtavle (sti-tavle)
• 10 min pr. hold i starten – 20 min pr. hold til slut (80 stk. 30 kg’s grise)
EFFEKT AF BEHANDLINGER
Effekt af behandlinger kan ses på den daglige tilvækst
FODER
Vejehold afslører fejl!
Logbog:
Hold 1, Dag 12, Foderskift
Hold 1, Dag 31, Uden foder
VEJEHOLD
Vejehold kan afsløre:
•
Om tiltagene virker!
•
Effekt af behandlinger
•
Temperaturudsving
•
Foderskift og fejl/stop på anlægget
•
Vejehold som GPS i besætningen
RESULTATER FRA SEGES
MAVESÅR
+/- 1 % døde smågrise: +/- 3 kr/gris
+/- 1 % døde slagtesvin: +/- 6 kr/gris
+/- 0,1 FE/kg tv. smågr.: +/- 6 kr/gris
+/- 0,1 FE/kg tv. slagtesv.: +/- 12 kr/gris
METODE
Sigteprofiler: Retsch sigteapparat
Partikelstørrelser:
>3,15
2,00-3,15 1,40-2,00 1,00-1,40 0,50-1,00 0,35-0,50
Mavesårindex: Pct. med index 6-10
Gamle meddelelser
<0,35
Sammenhæng mellem sigteprofil og mavesårsindex
(Vådfoder, måltidsfodring)
100,0
90,0
80,0
2,00 - > 3,15 mm
70,0
Sigteprofil
1,00-2,00 mm
60,0
0,50-1,00 mm
50,0
0,35-0,50 mm
40,0
< 0,35 mm
30,0
20,0
10,0
0,0
4
27
28
Pct. maver med index 6-10
41
Sammenhæng mellem sigteprofil og mavesårsindex
(Tørfoder, ad libitum)
100,0
90,0
80,0
2,00 - > 3,15 mm
70,0
1,00-2,00 mm
Sigteprofil
60,0
0,50-1,00 mm
50,0
0,35-0,50 mm
40,0
< 0,35 mm
30,0
20,0
10,0
0,0
44
59
60
69
82
84
89
93
Pct. maver med index 6-10
95
96
98
98
Test af kommercielle mavesårsblandinger
30. juni 2015
PRODUKTIVITET:
32 KG TIL SLAGTNING
Kontrol
Mel
Kontrol
Piller
VA
DA
DLG
ATR
Dgl.
Tilvækst
1.054
-3
-17
+17
-7
-13
FEsv/kg
2,85
-0,15
-0,02
-0,18
-0,03
-0,11
Kød,
pct.
58,8
+0,5
+0,6
+0,6
+0,4
+0,4
PV*
100a
+18 b
+3 a
+23 b
+4 a
+11 b
Kontrol
Kontrol
VA
DA
DLG
ATR
44 b
96 a
60 b
82 b
69 b
89 b
PV: produktionsværdi pr. stiplads beregnet ved samme foderpris for alle grupper
Mel
Piller
a,b: Statistisk sikker forskellig fra ”Kontrol Mel”
Mavescore,
6-10
MAVESCORE FODERUDNYTTELSE
KONKLUSION, MAVESÅR
Størst risiko for mavesår ved ad lib. tørfodring med piller
Ingen entydig sammenhæng mellem sigteprofil og frekvensen af
alvorlige mavesår på tværs af opgørelser
• Hverken når der kigges på andel under 1 mm eller 0,35 mm
Billedet er sandsynligvis anderledes ved tiltag i den enkelte besætning
• Skift af sold og slagler i møllen hver 14. dag
• Øget bygandel i blandingen
• Tildeling af wrap??
Melfoder virker godt mod mavesår men giver forøget foderforbrug
HØJ KØDPROCENT,
HVORDAN?
-0,9
0,1
DCgl. – DCny,
kr/gris (85 kg)
-1,5
0
58
59
60
61
62
-2,6
-0,1
DC ny
-4,3
-0,2
DC gl.+Brørup
Tican
-0,3
-0,4
-0,5
-6,3
SLAGTESVIN
Smågrise
• Brug blandinger med godt vækstpotentiale (= højt indhold af
råprotein/aminosyrer)
Slagtesvin
• Prøv med startblanding, hvis muligt (vejehold viser effekt på
tilvækst)
• OBS: Proteinnniveau i blandinger (120 g st. ford. råprotein er tit for
lidt til at alle aminosyrenormer er dækket)
ØKONOMI I EKSTRA PROTEIN
Fra 120 til 130 g st. ford. råprotein:
Forøget foderomkostning: + 3,3 øre/FE = 7 kr/gris
Fra 59 – 59,4 %
DC
5,5 øre/kg
= 4,70 kr/gris
Tican
6,5 øre/kg
= 5,50 kr/gris
ØKONOMI I EKSTRA PROTEIN
Fra 120 til 130 g st. ford. råprotein:
Forøget foderomkostning: + 3,3 øre/FE = 7 kr/gris
Fra 59 – 59,4 %
Fra 58 – 58,4 %
DC
5,5 øre/kg
= 4,70 kr/gris
6,2 øre/kg
= 5,30 kr/gris
Tican
6,5 øre/kg
= 5,50 kr/gris
8 øre/kg
= 6,75 kr/gris
NY ”UK-NORM”
Fra 59 – 59,3 %
Fra 58 – 58,3 %
DC
5,3 øre/kg
= 4,50 kr/gris
6 øre/kg
= 5,00 kr/gris
Tican
6 øre/kg
= 5,00 kr/gris
7 øre/kg
= 5,75 kr/gris
+ 2,50 øre/FE = 5,30 kr/gris
RUG TIL SLAGTESVIN
Rug
Byg
hvede
Sojaskrå
Solsikker
Kontrol
Rug
10,0
64,5
15,8
4,0
40,0
10,0
22,6
17,9
4,0
1,07
130
1,07
130
Content of nutrients
FE pr. kg
St. ford. råprotein pr FE
ad lib. tørfoder
RUG TIL SLAGTESVIN
(MEDD. 995, 2014. RULL. AFPR.)
kontrol
40 % rug
Foderopt., FE/dag
2,82
2,69
Foderforbrug
2,77
2,80
1021
961
60,4
61,1
100
94
FE/kg tv
Daglig tilvækst
Gram
Kødprocent
%
Prod. værdi,
pr stiplads, index
Totaløkonomi: højere kødprocent, lavere tilvækst, lavere foderpris
INDSTILLING AF
TØRFODERAUTOMATER
SLUTFODERSTYRKE
– BETYDNING FOR FODERFORBRUG OG
KØDPROCENT (MEDD. 1027, VSP 2015)
KONKLUSION,
SLUTFODERSTYRKE
Slutfoderstyrke, høj nok til at optimal slagtevægt opnås:
• Slagtevægt < 81 kg =
3,1 bedst
• Slagtevægt 81 – 85 kg =
2,8 og 3,1 lige gode
• Slagtevægt > 85 kg =
2,8 bedst
OBS faldende kødprocent ved specialproduktioner
Ca. samme effekt på so- og galtgrise
Vigtigt først at optimere foderstyrken i starten af
vækstperioden!!
KONKLUSION, KØDPROCENT
• Højere proteinindhold kan give højere kødprocent – OBS ekstra
foderomkostning
• Tørfoderbesætninger: OBS med høje slagtevægte > 85 kg
• Vådfoderbesætninger: OBS slutfoderstyrke
• Alle: galtgrise leveres lettere end sogrise
Kødprocenten skal vurderes på totaløkonomien i forhold til bl.a.
slagtevægt
• få regnet på det i din besætning
STORSTIER MED
SORTERINGSVÆGTE
FORBEDRET
DOMINOAUTOMAT
Ekstra repos bagest:
•
Grisene er ikke tvunget til
at blande foder og vand
•
Bedre hygiejne i
automaten
•
Mindre foderspild
•
Kan eftermonteres
Udskiftning af vandventil til
”Lund” trykventil:
•
Automaten bliver ikke fyldt
af vand
FORÅRSRENGØRING
MAGNET FØR
SKIVEMØLLE
FRARENS FRA
KORNRENSER
2500 grise på stald
• Vognen fyldes på max. 1½ uge
BELÆGNINGER I
VANDRØR
•
Brune belægninger i vandrør
•
Hav fast strategi for rensning
af vandsystemer
•
Brug blandingsprodukt med
både syre og peroxider
(brintoverilte)
BELÆGNINGER I
NEDFALDSRØR
•
Rengøres med
kloakspuler eller
skorstensfejerkost
JUSTER
NEDFALDSRØR NEDAD
•
Ingen dårlige
foderrester i hjørnerne
•
Foderanlægget skal
køre flere gange
SÆT RENGØRINGEN I SYSTEM
– FÅ LAVET EN PLAN
SPØRGSMÅL??
EFFEKT AF VARIATION I
FODERBLANDINGER
FORSØGSDESIGN
RESULTATER 30 – 110 KG
5
14 %
raps+sol