Businesscase på virksomhedsvendt indsats

Businesscase på en øget virksomhedsvendt indsats målrettet
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Flere landsdækkende forsøg og effektvurderinger har de senere år givet evidens for at
virksomhedsrettet indsats bringer borgere hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet end tilbud i
form af vejledning og opkvalificering.
Evalueringen af Center for Aktiv Indsats bekræfter dette. Her blev det dokumenteret at
selvforsørgelsesgraden var større for virksomhedsrettet aktivering end ved vejledning og
opkvalificeringstilbud.
For at kunne styrke den virksomhedsvendte indsats, dvs. udvide kontakten til
virksomhederne og øge antallet af løntilskud og virksomhedspraktikker fordrer det et
øget antal jobkonsulenter.
På kontanthjælpsområdet er det især de aktivitetsparate borgere over 30 år, der
mangler en øget virksomhedsrettet indsats. Den seneste rapport fra
Arbejdsmarkedskontor Syd viser samtidig, at 26% kontanthjælpsmodtager fortsat er
passive.
Da aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er den gruppe af borgere, der er længst fra
arbejdsmarkedet, skal en målsætning om at styrke den virksomhedsvendte indsats for
denne målgruppe derfor ses som en langsigtet investering.
Samtidig vurderes det, at en sådan indsats hænger fornuftigt sammen med de
anbefalede OE mål.
En lignende businesscase ville kunne have været udarbejdet på andre målgrupper, men
på baggrund af aktuelle tal samt en kommende refusionsomlægning fra 1. januar 2016,
hvor især de meget langvarige sagsforløb for borgere med svagest tilknytning til
arbejdsmarkedet vil blive omkostningstunge, såfremt der ikke ydes en effektiv indsats,
vurderes det, at dette område bør styrkes allerede nu.
Beregningsmetode:
I beregningen af potentielle gevinster og udgifter er der en del grundelementer til stede.
Omkostningerne forbundet med at have en borger på forsørgelse og udgiften for en
medarbejder er faste og er derfor veldokumenterede.
Gevinsten afhænger derimod af antallet af borgere, der hjælpes i varig beskæftigelse,
samt hvor længe disse borgere bevarer jobbet.
Beregningerne er foretaget ud fra 2015 priser. Der er ikke taget højde for
udligningseffekter. Ændringer i afledte omkostninger uden for beskæftigelsesområdet er
ikke medregnet. Disse er forholdsvis store for disse borgergrupper, primært i form af
boligstøtte og fripladser mv. Skattegevinster indgår ikke i analysen.
Side 1
Faktorer:
Nedenstående faktorer indgår i beregningen for businesscasen:
 Ydelserne er baseret på gennemsnitsydelsespriserne for målgruppen
 Lønudgifter er baseret på gennemsnitsudgifter for løn til lignende
medarbejdere. Der er tale om bruttolønninger. Der er endvidere brugt standardomkostninger til arbejdspladsindretning og kørsel.
 Beskæftigelseseffekt af indsatsen er baseret på en faglig vurdering af
mereffekten af en øget indsats.
 Tilbagefaldseffekt er fundet ud fra en analyse af tidligere
virksomhedspraktikker. Derved medregnes at virksomhedspraktikkerne er af
samme jobkvalitet som andre praktikker.
Case:
Arbejdet med kontanthjælpsmodtagere der er langt fra arbejdsmarkedet, er at betragte
som en investering. De første vil forventes i job tidligst 10 måneder efter igangsættelse
af indsatsen. Det er først i juli 2017, at casen begynder at tjene sig selv ind. Samtidig vil
break-even tidspunktet, dvs. det tidspunkt hvor fortjenesten er lig med omkostningerne
først være senere.
Case
Gevinstpotentiale
Udgift
Års effekt.
2016
kr. 27.151
kr. 879.000
-kr. 851.849
2017
2018
2019
kr. 824.447 kr. 2.104.007
kr. 3.101.879
kr. 864.000
kr. 864.000
kr. 864.000
-kr. 39.553 kr. 1.240.007
kr. 2.237.879
Finansieringen ved indsatsen kan ske ved omplacering af budgetbeløb fra aktivering ved
vejledning og opkvalificering til ansættelse af jobkonsulenter.
Anbefaling:
Som følge af det meget lave aktuelle virksomhedsrettede aktivitetsniveau samt den
forestående store udfordring, som den kommende refusionsreform giver kommunen,
anbefales ovenstående virksomhedsrettede investeringsmodel med ansættelse af
jobkonsulenter snarest muligt.
4. september 2015
Økonomi- og Udviklingsstaben
Side 2