Sogneblad oktober 2015

SCT. JOSEFS KIRKE
Nørregade 19-21, 8700 Horsens
www.sctjosef-horsens.dk
yderligere kontaktinformation: se bagside
oktober 2015
39
40
41
42
43
44
lørdag
Søndag
Fredag
d. 26. sept.
d. 27. sept.
d. 2. okt.
Kl. 17.30
Kl. 10.00
Kl. 14-16
Kaldæisk messe
Højmesse + kirkekaffe
Åben Kirke
Lørdag
d. 3. okt.
Søndag
d. 4. okt.
Kl. 13.30
Kl. 16.00
Kl. 10.00
Førstekommunionsforberedelse
Søndagsmesse
Højmesse + kirkekaffe
Fredag
d. 9. okt.
Kl. 14 – 16
Åben kirke
Lørdag
d. 10. okt.
Kl. 16.00
Kl. 17.30
Søndagsmesse
Kaldæisk messe
Søndag
Lørdag
d. 11. okt.
d. 17. okt.
Kl. 10.00
Kl. 16.00
Højmesse + kirkekaffe
Søndagsmesse
Søndag
d. 18. okt.
Kl. 10.00
Højmesse + kirkekaffe
Fredag
Lørdag
d. 23. okt.
d. 24. okt.
Søndag
Fredag
Lørdag
Søndag
Allehelgen
d. 25. okt.
d. 30. okt.
d. 31. okt.
d. 1. nov.
Kl. 14 – 16
Kl. 13.30
Kl. 16.00
Kl. 17.30
Kl. 10.00
Kl. 14-16
Kl. 16.00
Kl. 10.00
Kl. 11.30
Åben kirke
Førstekommunionsforberedelse
Søndagsmesse
Kaldæisk messe med barnedåb
Højmesse + kirkekaffe
Åben kirke
Søndagsmesse
Højmesse (ingen kirkekaffe!)
Andagt på Østre Kirkegård
Andagt på Vestre Kirkegård
Kirsten Kjærulff, Skanderborg, holder
foredrag om ”Engle”. Sæt kryds i kalenderen
Åben kirke
Førstekommunionsforberedelse
Søndagsmesse
Højmesse + kirkekaffe
Fællesspisning efter messen
bagefter
45
Tirsdag
d. 3. nov.
Kl. 19.30
Fredag
Lørdag
d. 6. nov.
d. 7. nov.
Søndag
d. 8. nov.
Kl. 14-16
Kl. 13.30
Kl. 16.00
Kl. 10.00
Sognepræsten har ordet:
Førstekommunion i 2016
Førstekommunion i 2016 bliver fejret søndag, den 1. maj 2016 kl. 10.00. Forberedelse til dette
sakramente begynder lørdag d. 3. oktober kl. 13.30. Nærmere information samt mulighed for at tilmelde sit
barn, findes i kirken samt på vores hjemmeside www.sctjosef-horsens.dk.
For børn, der går på Sct. Ibs Skole, findes der følgende folder: ”Førstekommunionsforberedelse 2015 /
2016 i Sct. Josefs menighed, Horsens, for elever på Sct. Ibs Skole”.
For børn, der ikke går på Sct. Ibs Skole, findes der følgende folder: ”Førstekommunionsforberedelse
2015 / 2016 i Sct. Josefs menighed, Horsens, for børn, der ikke går på Sct. Ib”.
Firmelse
I 2016 bliver der, som tidligere meddelt, ikke meddelt Firmelsens Sakramente. Grunden er, at vi nu skifter
fra 7. klassetrin til 8. klassetrin. Der vil igen være Firmelse i 2017. Forberedelsen hertil vil begynde efter
sommerferie i 2016, dvs. i begyndelsen af skoleåret 2016/2017.
Klokkeprojekt: Renovering af klokkeringeanlægget
Vi fortsætter nu efter sommeren til at samle de sidste 80.000 kr. af i alt 160.000 ind for at renovere vores
ringeanlæg. Så vores 3 klokker kan komme til at ringe igen. Af de resterede 80.000 kr. har vi p. t. fået i alt
30.000 kr. Vi takker alle, der bakker op om denne kollekt og har allerede bidraget med en gave! Mere på
side 4.
Nyt Danmarkskort for vores bispedømme – ny sognestruktur
Som man i Katolsk Orientering og andre steder kan læse, har biskoppen nu ændret på sognestrukturerne
flere steder, hvilket inden for de næste 3 år vil medføre ændring af sognegrænserne og --- lukning af
kirker. Oprindeligt skulle også vores sognegrænser blive større. Dog heldigvis slipper vi – eller bedre sagt
sognepræsten – for at passe et endnu større område. Vi beholder vores nuværende område med Horsens
og Hedensted kommuner.
Som man i disse sommermånederne allerede kunne mærke, lykkedes det ikke for mig at skaffe præster for
alle søndage, jeg var bortrejst. Heller ikke biskoppen kunne være behjælpelig med at finde nogen, så jeg i
de 3 år, jeg har været præst for Sct. Josefs menighed nu for første gang måtte bede vores, af biskoppen
udnævnte, gudstjenesteledere (se også på side …) om at holde en Ordets gudstjeneste med
kommunionsuddeling. De præster, som i er tilbage i nærheden, har nu selv store områder med ofte flere
kirker/gudstjenestesteder, eller er selv bortrejst, så det også fremover kan være svært at finde en præst i
weekenderne for at fejre søndagsmesse, når jeg selv er bortrejst.
Sognepræsten er i Rom
Efter søndagsmessen d. 5. oktober til og med fredag d. 10. oktober er jeg sammen med Sct. Ibs Skoles 9.
klasser på den årlige studietur i Rom.
Allehelgen – søndag, den 1. november
Sammen med alle katolske kirker i Skandinavien og med folkekirken fejrer vi den 1. søndag i november
Allehelgensdag, som i år falder netop på den 1. november. Det er dén dag i kirkeåret, hvor vi på særlig
måde fejrer indholdet i dén sætning i trosbekendelsen, som siger: ”Jeg tror på de helliges samfund, på
kødets opstandelse og det evige liv!” Denne sætning peger hen på, at alle døbte er i samfund, i fællesskab
med hinanden, uanset, om de nu lever hér på jorden eller lever hos Gud i hans himmel. For ingen er jo
virkelig døde. Dét tror vi som kristne! Vi tror på ”kødets (= menneskets) opstandelse og det evige liv”. På, at
vi alle sammen er kaldede til at blive helgener, - på, at vi alle sammen hører hjemme hos Gud.
Ligesom i andre kirker vil vi på Allehelgensdagen også mindes de afdøde, som vi siden sidste
allehelgensdag har begravet eller bisat fra vores kirke. For dem vil vi ganske særlig bede og tænde et lys.
Kl. ca. 11.30 vil vi holde en andagt for vores kære afdøde på Østre Kirkegård og velsigne – så vidt
muligt - deres gravsteder. Efterfølgende tager præsten til Vestre Kirkegård og velsigner især
gravstederne fra vores vietnamesiske menighedsmedlemmer, da mange er begravet dér.
Defekte spillevands- og kloakrør m. fl.
I det sidste års tid har vi måttet kæmpe med brudte rør på vores areal omkring kirke og menighedshus.
Sidste år var det kloakrør, som pga. alderen var gået i stykker og samtidigt førte rotter med sig, som kom til
overfladen.
I længere tid kom der vand ind i menighedshusets kælder, især når der kom stærk regn. Det tog temmelig
lang tid inden vi fandt ud af, hvad det skyldtes. Trods dækning af forsikringen skal vi pga. rørets alder selv
bidrage med 50% af fakturabeløbet. Indtil nu har vi betalt godt 30.000 kr. Nu håber vi at alle vores rør er o.
k., men det er andre ting, som inden for de næste år trænger til fornyelse, til renovering. En stor tak går til
dem i menigheden, der yder en stor indsats med de mange praktiske opgaver, der skal tages hånd om i
løbet af hverdagen, og som sørger for, at vores areal rundt omkring menighedshuset og præstegården ser
pænt ud, tager sig af beplantningen og sørger for at få kontakt til håndværkere, når det er nødvendigt, som
udfører en del vedligeholdelsesmæssige opgaver rundt omkring i kirken og menighedshuset samt
præsteboligen i al beskedenhed! Og som mange, som benytter sig af Kirkens hovedindgang på Nørregade
måske har opdaget, har vi fået en ny rist, fordi den gamle var gået i stykker. Risten, som nu også kan tages
af for at gøre rent nedenunder eller hvis der skulle faldes noget ned, er også en gave, som nogen, hvis
familie tilhører vores menighed, har lavet. En stor Tak til alle, der bidrager med deres hjælp!
Thomas Birkheuser, sognepræst
Personalia (sidst redigeret: 25.08.2015)
Dåb:
15.08.2015:
Ilio Paolo Magurno
Nina Bales Mikkelsen
Forældrene ønskes hjertelig tillykke!
Bisættelse/Begravelse:
31.08.2015:
Bela Hoyos
Han hvile i Guds fred.
Udnævnelser:
Frem til sommer 2018 har biskop Czeslaw Kozon – efter indstilling af sognepræsten og menighedsrådet –
udnævnt/genudnævnt følgende personer som kommunionsuddelere og Gudstjenesteledere i Sct. Josefs
Kirke, Horsens:
Kommunionsuddelere: Grosiaa Anton, Steen Balsløv, Margareth Bergman, Birgitte Boesen,
Van Sy Cao, Marian Elbek, Charles Gabrielpilai, Anna Hoyos, Kirsten Holdt Jørgensen,
Thora Huld Magnusdottir og Van Thuyet Nguyen.
Deres opgave, som eksisterer siden det 2. Vatikanerkoncil, som sluttede i 1965, er at hjælpe præsten med
kommunionsuddelingen især om søndagen, når der er mange i kirken som ønsker at modtage
kommunionen. Kommunionsuddelere må dele kommunionen ud både under Brødets og Vinens skikkelse.
Desuden kan de hjælpe præsten med at besøge de medlemmer af menigheden, som af en eller anden
grund ikke kan komme til kirken. Her må de så gerne holde en lille andagt og række kommunionen under
Brødets skikkelse. Da der er i perioder kan være en del som ønsker besøget, og fordi det kan være svært
for mig for at besøge dem alle inden for en rimelig tidshorisont, er jeg ved at forberede nogle
kommunionsuddelere til denne opgave, som ville kunne støtte mig, ligesom man allerede gør det mange
andre steder.
Gudstjenesteledere: Margareth Bergman, Birgitte Boesen og Susanne Hytting.
Indtil for nylig har det kun været Susanne Hytting, som i mange år har stillet sig til rådighed for at lede en
Ordets Gudstjeneste med kommunionsuddeling, når præsten ikke kunne være der og finde en anden præst
som afløser. For at fordele denne ansvarsfulde opgave på flere skuldre i tilfælde af at jeg har behov for
denne hjælp, har jeg længe ønsket at finde en eller flere til denne opgave. Heldigvis var det først her til
juli/august nødvendigt, at bede Susanne Hytting og Margareth Bergman om at lede Ordets gudstjeneste 2
søndage. Jeg er yderst taknemmelig for deres hjælp og støtte, og jeg håber også at menigheden er det og
vil også fremover være det i de få tilfælde, hvor der ikke findes andre muligheder for præstelig betjening.
Thomas Birkheuser
Savner du en aktivitet i menigheden?
Af og til kommer det mig for øre, at nogen i menigheden savner en eller anden aktivitet eller arrangement.
Desværre er det sjældent, at de pågældende henvender sig direkte til mig eller til f. eks.
menighedsrådsformanden så vi kunne få en chance for at spørge og høre nærmere så vi senere ville
kunne tage det op, for at gøre noget ved det.
En af de aktiviteter, jeg selv savner og som jeg godt kunne forestille mig at ”få på banen”, er, at mødes
f.eks. med de ældre i vores menighed, som måske savner et stykke fællesskab. Måske én gang om
måneden til en kop kaffe el. lign? Måske i forbindelse med en messe? Måske …???
Vores 6 medlemmer af menighedsrådet har allerede påtaget sig del af ansvar og dermed en række
arbejdsopgaver i menigheden og derfor vil jeg gerne undgå at spørge dem eller pålægge dem endnu flere
opgaver. De træder nemlig også til ved akutte opgaver, der lige pludselig dukker op.
Kunne det være noget for dig, som læser disse linjer, at hjælpe med at igangsætte noget for vores ældre
medlemmer af menigheden? Eller har du en idé om, hvem man evt. kunne spørge? Du er velkommen til at
henvende dig enten til sognepræsten eller menighedsrådsformanden. Vi hører gerne fra dig, også hvis du
savner noget andet!
Thomas Birkheuser, sognepræst
Vedr. Renovering af kirkens klokkeringeanlæg
Det vil koste ca. 160.000 kr. at få klokkerne til at lyde
igen. Halvdelen, nemlig 80.000 kr., har vi allerede fået
som gave!
Nu drejer det sig om selv at skaffe den sidste halvdel.
Hvor hurtigt vi kan komme i gang med renoveringen
afhænger af hvor hurtigt vi kan få samlet de sidste
80.000 kr. ind. Det ligger bl. a. i dine hænder.
Alle, der gerne vil give et bidrag til vores klokkeprojekt,
som skal få alle vores 3 klokker til at ringe igen, vil
naturligvis være meget velkomne til det.
Jo mere den enkelte kan bidrage og jo flere der findes,
der ønsker at bidrage til projektet, desto hurtigere kan vi
komme i gang.
Nederst på siden har vi beskrevet de muligheder, du
har, for at bidrage med din gave.
Uanset hvilken mulighed du vælger, går hele gavebeløb
ubeskåret til istandsættelse af vores klokker. Da
projektet er godkendt af bispekontoret er det også
fritaget for afgifter til bispedømmets fælleskasse og
præsternes lønningskasse.
Menighedsrådet samt sognepræsten
v/ Sct. Josefs Kirke, Horsens,
siger mange Tak for din gave!
Du har følgende muligheder for at bidrage med en gave
til renovering af kirkens klokkeringeanlæg:
1. Du lægger din gave i en konvolut mrk. ”Klokker”, og lægger den i kollektkurven, giver den
til et medlem af menighedsrådet eller til præsten.
Beløbet er dog ikke fradragsberettiget.
2. Du overfører din gave mrk. ”Klokker” til menighedens konto i Danske Bank:
Reg: 1551 Konto: 5000 053 755.
Beløbet kan desværre ikke fratrækkes i skat.
3. Du overfører din gave mrk. ”Horsens: Klokker” til bispedømmets konto:
Reg.: 4183 Konto: 0005 001 471.
Her kan du opnå skattefradrag! For at opnå det, skal bispekontoret kende dit CPR-nummer.
Betaler du kirkeskat, kender bispekontoret dit nummer. Ellers skal du meddele
bispekontoret dit CPR-nummer, idet du angiver det f. eks. i tekstfeltet, når du overfører din
gave.
Kollekt Skt. Josefs Menighed
juli og august 2015
5000
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Kollekt januar total
Kollekt februar total
Kollekt marts total
Kollekt april
Kollekt maj
Kollekt juni
Kollekt juli
Kollekt august
DKR. 12.390,50
DKR. 7.795,00
DKR. 10.088,50
DKR. 17.834,50
DKR. 8.391,00
DKR. 6.854,50
DKR. 7.123,50
DKR. 6461,50
Indsamling til klokkerne:
Til dato DKR. 4490,00 + gaven på DKR. 80.000,00. Målet er DKR 160.000,00
Kollekt Verdensmissionen
D. 25. oktober er der ved udgangen af kirken kollekt for verdensmissionen.
Kirkeskat
Alle voksne katolikker, der har en skattepligtig indkomst, er forpligtede til at betale kirkeskat.
Ligesom man i en familie eller i en forening bidrager til fællesskabet, skal også hvert enkelt
medlem af menigheden bidrage økonomisk til sognets og bispedømmets økonomi. Fra 2015 bliver
60% af kirkeskatten i sognet, 25% går til udgifterne for præsterne, 15% til bispedømmets
fælleskasse.
På www.sctjosef-horsens.dk/kirkeskat finder du bl. a. en folder ”Hvordan finder jeg ud af det med
kirkeskatten?”, som kan være dig til hjælp for bl. a. at finde ud af, hvor du finder din skattepligtige
indkomst på skattekortet. Denne folder findes også i en af våbenhusets informationsbokse.
Birgitte Boesen, menighedsrådsformand
Tak til organist Steffen Ejnar Brandorff
Med slutningen af juli måned stoppede vores mangeårige
organist Steffen Brandorff. Grunden er, at han er gået på
pension og har valgt at bosætte sig – sammen med sin kone
Ulla – i nærheden af sin øvrige familie i Køgeområdet. Dermed
mister vores menighed en benådet organist, som i over 16 år på
frivillig basis har varetaget organisttjenesten til gavn for
menigheden.
Kommer man til Folkekirkens gudstjenester vil man normalt altid
opleve en gudstjeneste med salmesang, som er ledsaget af en
veluddannet organist, måske også ledsgaget af et kor – usanset
hvor mange (eller få) der deltager i gudstjenesten.
For os i den katolske Kirke i Danmark er det ikke en selvfølge at
have en organist om søndagen til søndagsmesserne. Uanset om
kirken kan være fyldt eller ej. Vi har ikke altid de økonomiske ressourcer og måske
prioriterer man denne tjeneste ned. Det er synd, fordi netop denne tjeneste er en vigtig
liturgisk tjeneste, som kan løfte hver deltager op og gøre messen langt mere festlig end
den vil være uden organist.
Vi - i Sct. Josefs menighed har været så heldige, at vi i mange år har haft en fremragende
organist, som har væretaget denne liturgiske opgave. Da jeg kom til menigheden for 3 år
siden blev jeg rigtig glad for, at der fandtes en organist til at varetage denne opgave. Og vi
fandt hurtigt ud af opgavefordelingen. Jeg ”måtte” gerne vælge salmerne, men fik altid et
godt råd af organist Steffen Brandorff mht. hvad menigheden var vandt til at synge, eller
hvilken melodi der måske ville være den bedst egnede. Det har været en kæmpe stor
hjælp for mig, og jeg kan kun takke Steffen for dette sammenarbejde.
Vi er heldige i vores menighed, fordi vi også har Mikael Schütt, som hjælper os og også vil
gøre det fremover. Bare ikke hver eneste søndag/lørdag, da Mikael til dagligt har et andet
arbejde. Derfor har vi allerede for par måneder siden kontaktet nogle, som evt. vil og kan
hjælpe os med at spille orgel, og Mikael vil organisere det for så vi kan få denne hjælp. Da
vi ikke har kunnet finde nogen frivillige i vores egen menighed, må vi trække på folk
udenfor, som har den fornødne uddannelse som organist. Og det betyder selvfølgelig, at
det vil koste os penge. Derfor håber vi også, at alle i menigheden vil støtte op om
kirkeskatten og om søndagskollekterne, således at vi kan bære disse udgifter uden at
tømme vores kasse.
Thomas Birkheuser, sognepræst
P. Kerffs gravsted
På Østre Kirkegård ligger pastor Kerffs
gravsted, som alle år har været
vedligeholdt af menigheden. Det er tid til
fornyelse igen. zPå sit sidste møde har
menighedsrådet besluttet ikke at
fortsætte vedligeholdelsen, dels fordi det
er meget dyrt, og dels fordi stedet har
mistet sin betydning som samlingspunkt
for menigheden.
Pastor Kerff var Sct Josefs sogns første
sognepræst, og der er en mindetavle over
ham bagerst i kirken.
Tak
Som alle kan se, er kirken blevet renset
over radiatorerne.
Der er blevet svedt og brugt knofedt af en
stor flok hjælpere.
Tusind tak for det flotte arbejde!
Det er dejligt, at så mange slutter op om
et praktisk arbejde.
Hilsen
Menighedsrådet
DET SKER I OKTOBER 2015
SJUK – Sct. Josefs Unge
Katolikker
DUKs lokalforening i Horsens
KOMMENDE SJUK-AKTIVITETER
Kære alle i menigheden
DUK lejrer og weekender?
Her har du alle DUKs nationale tilbud
af lejre og weekender. Du kan læse
mere om det enkelte arrangement
på www.duk.dk
- læs f.eks. mere om de kommende lejre:
Børne- og midiweekend:
02.10. - 04.10.2015
Efterårslejr (KLU): 09. 10.-14.10.2015
Maxi- juniorweekend: 23. 10.-25.10.2015
Årsmøde: 20. 11. - 22.11.2015
Nytårslejr: 28. 12. 2015 - 01. 01. 2016
DUKs Årstema 2015:
"“Hvor to eller tre er forsamlet i mit
navn, dér er jeg mit iblandt dem”
(Matt 18,20)
Det løfte Jesus giver os i denne sætning,
er fundamentet for vores fællesskab - det
er en af årsagerne til, at vi har DUK. Når vi
mødes udspringer de ting vi gør og det
fællesskab vi har af kaldet fra Jesus til at
være sammen i hans navn.
Dette årstema er en invitation til at tænke
og bevidstgøre, hvad vi gør og hvorfor, vi
gør det. Ofte har vi måske en tendens til
at læne os op af gamle vaner og
traditioner - bare gøre, som vi altid har
gjort. Men som med alt andet så vender
Jesu ord i evangeliet tingene på
hovedet. Det katolske er ikke et ekstra
krydderi som vi tilsætter vores fællesskab i
form af en bøn eller et tema. Vi er
katolikker og har et fællesskab, fordi
Kristus har kaldet os til det. Det er årsagen
til, at alt andet, vi foretager os, sker.
Indholdet, aktiviteterne,
arrangementerne og temaerne er
krydderier. De sker på grund af
hovedingrediensen - at vi er samlet i hans
navn.
Jesus giver os et løfte i denne sætning,
han er altid til stede midt iblandt os. Det
er ikke vores opgave at sørge for, at han
er til stede i vores liv - det er han allerede,
men det er vores opgave at blive
bevidste om det og gøre vores bedste
for, at den tilstedeværelse skinner
igennem i vores liv og handling.
Kasper Baadsgaard
Nu er SJUK vendt tilbage efter sommerferien, og I kan tro, der er
en masse spøjse aktiviteter i vente!
For oktober-måned sker følgende:
 Katolsk ungdomsklub lørdag d. 3. oktober
 ”Alle sjæle og alle helgen” dag lørdag d. 31. oktober
Vi håber på at se så mange af jer unge som muligt til vores
aktiviteter. Det er kun sjovt, hvis I kommer! Og husk det gode
humør. Som altid vil SJUK stå klar med alle nødvendighederne og
et velplanlagt program. Så kom med og vær en del af det
katolske fællesskab.
I slutningen af dette år vil der komme flere aktiviteter, så det er
bare med at holde øje med opslagstavlen i kirken eller læse mere
på menighedens hjemmeside. Alle SJUKs kontaktoplysninger vil
altid stå nederst på siden.
Vi håber på at se jer alle meget snart!
Venligst, alle fra SJUK 
Har I spørgsmål omkring DUK, SJUK og aktiviteterne for børnene og
de unge i Horsens, er I altid velkomne til at ringe til formanden
Patrick Hoyos på 22 48 16 27 eller sende en mail til SJUK Horsens
på [email protected]
Du kan læse mere om SJUK og vores aktiviteter på menighedens
hjemmeside www.sct.josef-horsens.dk eller på opslagstavlen i
Kirken. Er du på Facebook, kan du også finde os og tilmelde dig
vores gruppe under ”SJUK Horsens”.
Tekst:. Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet.
Sognepræst: Pastor Thomas Birkheuser, Nørregade 21 A, 1, 8700 Horsens.
Tlf. 7562 5268 (tir – søn kl. 9.00 – 21.30, undt. mandage)
Kontortid/træffetid efter aftale.
E-mail: [email protected]
Hjemmeside:
www.sctjosef-horsens.dk
Menighedsrådformand:
Birgitte Boesen
E-mail: [email protected]
Postadresse: Menighedsrådet v/ Sct. Josefs Kirke, Nørregade 21 A, 1, 8700 Horsens
Udlejning af menighedslokalerne:
Henvendelse rettes til sognepræsten!
SJUK Horsens, formand Patrick Hoyos
Mobiltlf. 22481627,
E-mail: [email protected]
SJUK Horsens, næstformand
Peter Mai
Redaktør menighedsbladet Anita Janssen
Kirkens Bankkonto
E-mail: [email protected]
E-mail: [email protected]
Danske Bank 1551 - 5000 053 755
De næste blade udkommer
Fredag d. 30. oktober. Deadline mandag d. 26. oktober, kl. 19.00
Fredag d. 27. november. Deadline mandag d. 23. november, kl. 19.00
Fredag d. 29. januar. Deadline mandag d.25. januar, kl. 19.00.