S SCT. JOSEFS KIRKE Nørregade 19-21, 8700 Horsens www.sctjosef-horsens.dk yderligere kontaktinformation: se bagside december 2013 48 49 50 51 52 1 Kl. 13.45-15.45 Fredag Lørdag Søndag 1. advent d. 29. nov. d. 30. nov. d. 1. dec. Torsdag Fredag Lørdag d. 5. dec. d. 6. dec. d. 7. dec. Søndag 2. advent Fredag Lørdag Obs: Kl. 17.00!!! d. 8. dec. Kl. 9.15-9.40 Kl. 10.00 Kl. 13.45-15.45 d. 13. dec. d. 14. dec. Kl. 14.00 Søndag 3. advent d. 15. dec. Kl. 16.00 Kl. 17.30 Kl. 9.15-9.40 Kl. 10.00 Fredag Lørdag d. 20. dec d. 21. dec Søndag 4. advent Tirsdag d. 22. dec. Onsdag Torsdag Lørdag Søndag Onsdag, Nytår Fredag Lørdag Søndag d. 25. dec. d. 26. dec. d. 28. dec. d. 29. dec d. 1. jan d. 3. jan. d. 4. jan. d. 5. jan. Herrens Åbenbarelse Kl. 16.00 Kl. 10.00 Efter messen Kl. 19.00 Kl. 13.45-15.45 Kl. 13.30 Efter messen d. 24. dec. Kl. 13.45-15.45 Kl. 15-1540 Kl. 16.00 Kl. 9.15-9.40 Kl. 10.00 Kl. 15.00 Kl. 20.00 Kl. 24.00 Kl. 10.00 Kl. 11.00 Kl. 16.00 Kl. 10.00 Kl. 16.00 Kl. 13.45-15.45 Kl. 16.00 Kl. 10.00 Efter messen Åben Kirke Søndagsmesse Højmesse. Højtidelig begyndelse af det nye kirkeår (A). Æbleskiver og gløgg i menighedslokaler!!! Bedegruppen møder i kirken Åben Kirke Børne- og ungdomsdag: Førstekommunions- og firmelsesforberedelse, ministrantgruppen mødes. Advents- og Nikolausfest fra kl. 15.30 til kl. 16.50 Børne- og ungdomsvenlig søndagsmesse Skriftemål i skriftestolen Højmesse Åben Kirke Bodsandagt med efterfølgende mulighed for skriftemål (se mere side 6) Søndagsmesse Kaldæisk messe Skriftemål i skriftestolen Højmesse Kirkekaffe i menighedslokalerne Åben kirke Skriftemål i kapellet (adgang via kirken!) Søndagsmesse Skriftemål i skriftestolen Højmesse Familiemesse til Juleaften Kaldæisk messe Julemidnatsmesse Juledagshøjmesse Tamilsk messe Søndagsmesse Højmesse Festmesse, Julens oktav, Jomfru Maria,Guds moder Åben kirke Søndagsmesse Højmesse Kirkekaffe i menighedslokalerne Sognepræsten informerer: Ny regnskabsfører afløser Erik Huber fra 2014 Allerede før jeg i september 2012 tiltrådte stillingen som ny sognepræst for vores menighed, blev jeg gjort bekendt med, at menigheden søgte en afløser for Erik Huber som forretnings- og regnskabsfører. Det var simpelthen nødvendigt pga. Erik Hubers høje alder. Det er naturligvis ikke nemt at finde sådan en person, som kan overtage Eriks opgaver. Man skal finde nogen, som har forstand på tallene og ikke mindst regnskab, og som også har lyst til at beskæftige sig med denne – for nogen – ”tørre” materie. Det lykkedes nu for mig at finde en afløser for Erik i Sven Jensen, som bor i Middelfart. Han har i de sidste par år været ”min” regnskabsfører i Fredericia, hvis hverv han stadigvæk har inde. Han er bekendt med regnskabslægningen, såsom bispedømmet ønsker det. Efter jeg tilfældigvis hørte, at han var gået på efterløn, spurgte jeg ham, om han vil træde til, og det sagde han ja til, og menighedsrådet har udpeget ham så på sit sidste møde i november. I min tid i Fredericia har han været til stor hjælp for mig, og jeg glæder mig til samarbejdet. Det er helt klart for mig, at ikke én person kan overtage alle de opgaver, som Erik Huber i forbindelse med regnskabsføringen med stor ansvar har påtaget sig. Disse opgaver er vi nødt til at fordele. En del vil jeg selv overtage, ligesom det har været naturligt for mig mens jeg var sognepræst i Fredericia, ikke mindst for at få et endnu bedre kendskab til menighedens økonomi. Andre opgaver vil vi efterhånden, som det bliver nødvendigt, lægge i andres hænder. Erik Huber gælder allerede her en kæmpestor Tak for hans ansvarsfulde arbejde med menighedens økonomi. Jeg er sikker på, at vi også fremover vil blive glad for hans viden på disse og andre områder, og ikke mindst trække på hans ekspertise. Menighedsrådsvalg i 2014 Søndag, den 6. april 2014 er der i vores bispedømme menighedsrådsvalg. Det nuværende råd har på sit møde i november, såsom vedtægterne kræver det, besluttet, at der fremover vil kunne sidde 10 medlemmer i menighedsrådet, som bliver valgt for de næste 4 år, altså indtil foråret 2018. Derfor opfordrer vi nu alle i vores menighed til at overveje, om man ikke kunne tænke sig at stille op til næste menighedsråd. Menighedsrådet er jo det råd, som først og fremmest skal rådgive præsten i forhold til sit arbejde, aflaste ham med praktiske opgaver, som ikke nødvendigvis er præstens. Ikke alle disse opgaver behøver rådets medlemmer selv at gøre, men rådets opgave er bl. a. delegere disse opgaver. I Katolsk Orientering (KO) har der i slutningen af 2005 (nr. 18, side 8 og nr. 19, side 5) været 2 gode artikler om menighedsrådets arbejde, og disse 2 artikler, som er skrevet af Kirsten Kjærulff, kan fås som kopi hos sognepræsten (ellers se på nettet i KO’s arkiv for 2005) til alle dem, som interesserer sig for dette arbejde og tænker at stille op. Sognepræsten står ellers gerne til rådighed at svare på spørgsmål. Hvis man ønsker at stille op som kandidat, kan man gøre det på forskellige måder: a) Man henvender sig til menighedens valgstyrelse med ønsket om at stille op som kandidat. b) Man bliver måske spurgt af nogen om at stille op som kandidat, som så skal henvende sig til menighedens valgstyrelse. Man skal dog ikke vente med at stille op, fordi sognepræsten ikke har henvendt sig. Nej, det er ikke sognepræstens opgave at pege på mulige kandidater! Det er faktisk menighedens! Dog har jeg som sognepræst naturligvis nogle ønsker til mulige kandidater: 1. Det er selvsagt at man som medlem af menighedsrådet regelmæssigt burde deltage i søndagsmessen. 2. At man ønsker at arbejde for menighedens liv og vækst. 3. At man som kandidat skal være indstillet på at kunne samarbejde med de øvrige kandidater. Det vil sige: Hvis man inden kandidatlistens lukning finder ud af, at man ikke mener at kunne samarbejde med en anden person, som stiller op, så burde man trække sig. 4. At man skal være indstillet på, at man som medlem af menighedsrådet ikke leder menigheden, men tjener den. 5. At man, når man bliver valgt ind i rådet, skal være indstillet på at overtage nogle opgaver og evt. poster i det kommende råd. 6. At man gør sig nogen overvejelser, hvorfor man stiller op, hvad det er, man gerne vil arbejde for i menigheden? Jeg er naturligvis bekendt med, at der i det afgående menighedsråd har været problemer længe inden jeg tiltrådte som sognepræst. Det sker desværre ofte, at en del sår, som disse problemer medfører, ikke så hurtigt forsvinder. Det kan have flere årsager. Måske tror man også at vide, hvem der var skyldig i al disse problemer, der er opstået. Dog betragter man tingene med en lidt større afstand, så viser det sig ofte, at det ikke altid passer, at årsagen måske ligger et helt andet sted. Jeg vil og skal ikke gøre mig til dommer i denne gamle sag. Men jeg nævner det, fordi jeg er temmelig sikker, at en del nu vil tænke (igen) på de problemer, der har været, især, når vi nu i løbet af de næste par måneder leder efter kandidater til det kommende råd: Kan der ikke være fare for, at vi kommer ud for disse problemer igen med det nye råd? Kan vi måske forhindre det, idet nogle af de tidligere medlemmer ikke må stille op? Da jeg tiltrådte stillingen som sognepræst i september 2012 har jeg tydeligt sagt, at jeg gerne vil arbejde sammen med alle, der ønsker det, og at jeg ikke vil tage hensyn til ”gamle sager”, som ofte findes i en menighed man kommer til som ny sognepræst. Det samme siger jeg også i dag: Alle, der vil stille deres arbejdskraft, kompetencer og tid til rådighed for at fremme Sct. Josefs menighedsliv og vækst og ikke vil udelukke andre, er velkommen til at arbejde sammen med mig som sognepræst. Som sognepræst er jeg den daglige leder her i menigheden og har - ligesom som det gælder for en leder på andre ansvarsområder – også ansvar for at sørge for at det kan fungere, nemlig at folk kan arbejde sammen, at der ikke findes nogen, der bliver udelukket fra menighedens fællesskab, med andre ord: at der findes et godt arbejds- – eller lad os bedre kalde det: et godt menighedsmiljø. Her har naturligvis også menighedsrådet sin opgave at støtte sognepræsten og menigheden som sådan i denne bestræbelse. Derfor vil og kan jeg på den måde ikke udelukke nogen at stille op, alle er velkommen til at gøre det! Jeg vil også gerne sige det på en anden måde: Lad os endelig lægge det bag os, som har været fortid, lad os endelig kigge fremad! Ellers risikerer vi, at disse gamle problemer vil ledsage os de næste 15-20 år. Lad os også bede for, at Gud må vejlede og støtte os i disse bestræbelser! Som sagt, hvis nogen er usikker eller har spørgsmål desangående, står jeg gerne til rådighed for at lytte og svare på spørgsmål! Kirkeskattekampagne den sidste weekend i oktober Den sidste weekend i oktober, den 26./27. oktober, lancerede menighedsrådet samt sognepræsten en kirkeskattekampagne, hvor alle kirkegængere fik en konvolut i hånden med relevante oplysninger og tilmeldingsblanket til kirkeskatten. Først i løbet af de næste par uger vil jeg forhøre mig på bispekontoret og bede om en ny liste for at se, hvor mange der har tilmeldt sig kirkeskatten. Vi vil allerede nu, at der er en del, som ville tilmelde sig, men vi håber selvfølgelig, at det vil være mange som nu benytter sig af vores materiale og hjælp. Forhåbentligt kan vi til næste nummer af sognebladet skrive lidt mere om, hvor meget vores kampagne har båret frugt. Og til syvende og sidst: Velsignet adventstid, glædelig jul og godt nytår! Jeg vil gerne ønske alle i menigheden en velsignet adventstid i håbet om, at den ikke bare bliver en stresset tid, hvor man til sidst næsten ikke længere ”magter” at fejre jul, måske fordi man allerede har gjort det på en eller anden måde i denne adventstid, som jo egentlig er tænkt til at forberede sig til Vor Herre Jesu Kristi komme til vor jord ”til syvende og sidst”, men også til hans første komme til vores jord gennem Jomfru Maria, som vi så fejrer til jul. Jeg ønsker alle en glædelig og velsignet jul og et godt nytår 2014, med stor tak for 2013! Thomas Birkheuser, sognepræst Det sker i december 2013 SJUK – SJUK aktiviteter Sct. Josefs Unge Katolikker DUKs lokalforening i Horsens DUK lejrer og weekender? Her har du alle DUKs nationale tilbud af lejre og weekender. Du kan læse mere om det enkelte arrangement på www.duk.dk December: - SJUK Ungdomsklub lørdag d. 7. december kl. 13.30 – 15.30 - Skt. Nikolaus og adventsfest lørdag d. 7. december kl. 15.30 – 17.00 i gymnastiksalen på Sct. Ibs Skole (læs mere på hjemmesiden og på opslagstavlen i Kirken) Kom og vær’ med til sang, adventslege og en masse andet sjov! Der vil også blive serveret saftevand og æbleskiver til børnene, gløgg til de voksne og hvem ved – måske kommer Skt. Nikolaus forbi… Husk at medbringe en lille pakke til 10-15 kr., som skal bruges til en overraskelse. DUKs Årstema 2013: "Jeg tror, vi tror" DUK's årstema "Jeg tror, vi tror" er et tema for alle aldre, og som kan bruges bredt til DUK's mange aktiviteter. Som en naturlig forlængelse af Troens År som fejres i hele Kirken, er DUK's årstema for 2013 "Jeg tror, Vi tror"…. Årstemaet understreger at tro er mere end blot en personlig overbevisning eller blot noget vi har sammen. Den er begge dele. Vi kan ikke tro uden personligt at tage stilling og det er i fællesskabet at troen styrkes og blomstrer. Troen er det som samler os på tværs af vore forskelligheder. "Jeg tror, vi tror" kan derfor bruges til alle aldre og i DUK's mange forskellige aktiviteter. Christian Noval Pris: 20 kr. pr. person Glædelig advent, og vi glæder os til at se jer! Du kan læse mere om SJUK og vores aktiviteter på menighedens hjemmeside www.sct.josef-horsens.dk Er du på Facebook, kan du også finde os og tilmelde dig vores gruppe under ”SJUK Horsens”. Med Venlig Hilsen, SJUK Horsens Har I spørgsmål omkring DUK, SJUK og aktiviteterne for børnene og de unge i Horsens, er I altid velkomne til at ringe til formanden Patrick Hoyos på 22 48 16 27 eller sende en mail til SJUK Horsens på [email protected] Bedegruppen Bedegruppen møder d. 5 december kl. 19 i kirken, brug venligst døren i kapellet. Alle er velkomne. Venlig hilsen Henning. Kirkekaffe Der er kirkekaffe i menighedslokalerne efter messen d. 1. december, d. 15. december og d. 5. januar. Velmødt. Åben kirke Der er åben kirke fra kl. 13.45 til kl. 15.45. Kirken er åben d. 6/12, d. 13/12 og d. 20/12 Fredag d. 3. januar er første gang i det nye år der er Åben Kirke. Mulighed for modtagelsen af Forsoningens sakramente (skriftemål, “confession”)i adventstiden 2013: Dato Tidspunkt Sted søndag den 8. december kl. 9.15 - 9.40 skriftestol Lørdag den 14. december Bodsandagt med efterfølgende mulighed for skriftemål hos p. Herbert Krawczyk S. J. og sognepræsten kl. 14.00 Andagt: Kirke Skriftemål: skriftestol og kapellet søndag den 15. december kl. 9.15 - 9.40 skriftestol lørdag den 21. december kl. 15.00 - 15.40 kapellet søndag den 22. december kl. 9.15 - 9.40 skriftestol Ønsker du et skriftemål på et andet tidspunkt i løbet af ugen, så lav venligst en aftale med præsten god tid i forvejen! Ring venligst op eller send en mail! Præsten kan ikke lave aftaler i forbindelse med søndagsmesserne! Menighedsrådet informerer Den 6. april 2014, er der udskrev et valg til menighedsrådet. I den forbindelse er der nedsat en valgstyrelse bestående På 5 medlemmer. Valgt er: Birgitte Basløv, Birgitte Boesen, Steffen Brandorf, Marian Elbæk og Chi Dung Nguyen. En hilsen fra Belgien Skt Josefs Menighed ønskes en velsignede Jul og et godt og fredfyldt 2014! fr. Raymond Minnaert, O.Praem fhv sognepræst Alle Sjæle og Alle Helgens fest Af Zelda Eleanor Rasamanickan Søndag d. 27. oktober stod SJUK (Sankt Josefs Unge Katolikker) for ”Alle Sjæle og Alle Helgens” festen i Horsens. Vi (de unge i SJUK Ungdomsklub) havde forinden planlagt en masse sjove lege og aktiviteter for de små. Først startede vi med en fælles velkomst og fælleslege udenfor. De små fik noget at spise, og derefter begyndte ”Helgen-løbet”, hvor de små skulle ud og gætte på, hvilke helgener der var hvem. Trods en masse regn virkede det som om, de små havde det sjovt. Efter det, fik de noget kage at spise, og os Sjukk'ere stod rundt omkring ved de forskellige workshops. De små kunne få lavet ansigtsmaling, og de kunne pynte nogle syltetøjsglas, mens andre skrev navne, på dem de havde mistet, på sten. Der var hele tiden en god stemning, og børn og voksne hyggede sig. Mens de små var godt i gang i de forskellige workshops, var der nogle andre Sjukkere, som gjorde de sidste ting klar i en spøgelsesgang. Spøgelsestoget er det, jeg ser mest frem til, når der bliver afholdt ”Alle Sjæle og Alle Helgens” fest. Det tror jeg ikke, jeg er den eneste, der gør. Det er sikkert også derfor, det ligger som det sidste på programmet, så de små har noget at glæde sig til. Vi havde dækket dørkarme med sorte plastikposer og anskaffet en vogn, som skulle virke som et tog. For enden af gangen havde vi anbragt et bord med 3 baljer fyldt med klamme ting. Sjukkerne, som skulle være på gangen, havde alle klædt sig ud som alle mulige underlige væsener. Vi lukkede de første par små børn ind. Vi startede med at læse en historie op, som handlede om nogle unge mennesker, der var vandret rundt på skolen og var blevet fanget på gangen. De små's mission var så at finde en nøgle, som kunne slippe spøgelserne fri. For at finde nøglen, skulle de stikke hænderne ned i baljerne. Samtidig gik vi Sjukkere rundt og skræmte og sprøjtede vand på børnene. Der var også gode lydeffekter, som kun gjorde oplevelsen bedre. De små havde forskellige reaktioner. Der blev grædt og grinet, men i sidste ende virkede spøgelsestoget og hele dagen som en succes. Det havde både været en lærerig og sjov dag for de små, og vi Sjukkere kom kun tættere på hinanden. Det er altid sjovt med sådanne arrangementer, og det gavner altid alle på flere måder. Det er virkelig det, der gør det fedt at være katolik. Sammenholdet og glæden der følger med. Tekst: Vi drager med glæde til Herrens hus. Sognepræst: Pastor Thomas Birkheuser, Nørregade 21 A, 1, 8700 Horsens. Tlf. 7562 5268 (tir – søn kl. 9.00 – 21.30, undt. mandage) Kontortid/træffetid efter aftale. E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.sctjosef-horsens.dk Menighedsrådformand: Carl Daniel Frost Jensen Mobiltlf. 5121 8731 E-mail: [email protected] Sognesekretær: Erik Huber Privat tlf. 7565 5430. Mobiltlf nr. 4027 4755. E-mail: [email protected] Udlejning af menighedslokalerne: Henvendelse rettes til sognepræsten! SJUK Horsens, formand Patrick Hoyos Mobiltlf. 22481627, E-mail: [email protected] SJUK Horsens, næstformand Nathalia Dziadek Bedegruppen, Henning Pedersen Redaktør menighedsbladet Anita Janssen Kirkens Bankkonto E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] Danske Bank 9472 5000053755 De næste blade udkommer Fredag d. 20. december. Månedsblad for januar. Deadline mandag d.16. december, kl. 19.00 Fredag d. 24. januar. Månedsblad for februar. Deadline mandag d.20. januar kl. 19.00 Fredag d. 21. februar. Månedsbladet for marts. Deadline mandag d. 17. februar, kl. 19.00
© Copyright 2024