DESIGNPRINCIPPER FOR RENOVERING AF BREDGADE, HERNING GÅGADE
RENOVERING BREDGADE, FRA TORVET TIL POULSENS PLADS
03.08.2015
1
INDHOLD
HERNING GÅGADE, BREDGADE
Gadeprofilen
Gulvet
Væggene
Loftet
BEPLANTNINGSPRINCIP
NYT BYINVENTAR
NEDSLAG
Bryggergade
Skolegade
Føtex/Nordea
NIVEAUFRI ADGANG
Dette hæfte er udarbejdet af Rømbøll i samarbejde med
Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur i sommeren
2015.
Projektnr. 1100017737
Version 1
Udgivelsesdato 09. juli 2015
Udarbejdet CAHH/CHAN
Korrektur LITN
Kontrolleret KMLJ
Godkendt KMLJ
2
HERNING GÅGADE, BREDGADE
I opbygningen af designprincipperne for Bredgade tages der udgangspunkt i det enkelte og rene rum. Gulvet,
væggene og loft skal skabe rammen for de fremtidige og
skiftende formål og behov, som en moderne gågade skal
opfylde. Handel og shoppen vil være den primære funktion, og det er vigtigt at skabe gode rammer og design, som
opfylder dette formål.
Bredgade fra Tovet og frem til Poulsens plads er præget
af en mere intens udstrækning af butikker end resten af
gågadeforløbet. Det bevirker, at gaden er præget af vareudstilling og skilte, som er jungleret ind mellem det øvrige byinventar. Den fremtidige indretning og renovering af
Bredgade skal skabe en god balance mellem det behov der
er for udstilling af butiksvarer og gadens design, så strækningen virker indbydende og imødekommende.
taktil overflade, således man som svagtseende kan følge
vandrenden. Det er formålet at smelte designet sammen
med funktionen og dermed bibeholde et helhedsindtryk.
For at understøtte fleksibiliteten i byrummet udarbejdes
der et grid af bøsninger, som på udvalgte steder indbygges i belægningen. På den måde vil det være enkelt at
opsætte og fastgøre telte og boder ved særlige arrangementer i byen f.eks. i samarbejde med Cityforeningen.
Udstillingszone Fortov
1,2 m
0,8 m
Byinventar/
Udstillingszone
Midterzone
(3 - 3,5 m redningszone)
Byinventar/
Udstillingszone
Fortov
1,2 m
Udstillingszone
0,8 m
Belægningsmønstret afsluttes ca. 1 m ind i passager eller
sidegader, så styrken af hovedgrebet forholder sig til den
primære gågade.
GADEPROFILEN
Gågadeprofilen varierer mellem 12-15 m. Indretningen tager udgangspunkt i de retningslinjer, som er angivet i dag,
med mulighed for udstilling 0,8 m ud fra facade og derefter
fortov på 1,2 m. Midterzonen bevares som den primære
”flowzone” for de handlende og som redningspassage på
3-3,5 m. Det efterlader i hver side et areal på 2,5-3,5 m
som anvendes til udstillingsareal samt byinventar.
GULVET
Her arbejdes der videre med idéen om flydende granitflager som er lagt på store dele af den restende gågadestrækning. At benytte den samme genkendelige og
unikke grafik vil skabe en helhed og sammenhæng i det
samlede gågadeforløb. I denne etape vil der arbejdes
med en højere fordeling af granitflager end i Østergade,
så antallet af flækkere reduceres. Flagerne vil på udvalgte
nedslag bryde belægningsretningen som flager, der følger
strømmen. Det vil være med til at understrege de steder,
hvor der sker noget særligt og bryde det langstrakte belægningsmønster.
Vandrenden vil som de tidligere etaper være placeret i
midten af gadeprofilen. Vandrenderne står som fine skår
eller deling af flækkerne og angiver en zig-zag bevægelse,
som bryder det lige og langstrakte gadeforløb. Flækkerne langs den ene side af vandrenden skæres med en
Østergade renoveret med ny belægning. Belægningsmønsteret føres videre til Bredgade.
Taktil overflade, overføres på flækkerne som med en enkelt
række der følger vandrenden.
Afvanding
GADEPROFIL
3
VÆGGENE
Med det enkelte og rene byrum kan man arbejde med en
større grad af fleksibilitet i byrummet. Træerne har skjult
nogle af de smukke og interessante bygninger, som nu vil
træde mere frem. Bygningsrækken langs Bredgade varierer mellem 1 til 5 etager, og deres kvalitet og udtryk er med
at præge strækningen. Der skal gøres en indsats de steder,
hvor bygningerne skæmmer byrummet. Man kan vælge
at forskønne udvalgte bygninger med facadebegrønning,
hvilket giver et frodigt og stærkt facadeudtryk. Her kan peges på Nordea-bygningen som et interessant nedslag.
Eksempel på en grøn facade.
Nordea-bygning som kunne være interessant at tilføre facade
begrønning.
Bygninger skjules bag de mange træer i Bredgade.
4
Bygninger skjules bag de mange træer i Bredgade.
Eksempel på en grøn facade.
LOFTET
Belysningen i Bredgade består i dag af parkarmaturer på
master. Lader man blikket glide ned af Bredgade kan man
se butiksudstilling jungleret ind mellem belysningsmasterne og træerne. Dette virker rodet, og masterne blokerer
for en optimal brug af byrummet. Derfor arbejdes der med
en basis wireophængt belysning, som på de øvrige renoverede gågadestrækninger.
Wireophænget kan også bruges til ophæng af julebelysning, og enkelte steder kan wiren forstærkes, så den kan
bruges til ophæng af bannere som erstatning for de forskellige flag, plakater og skilte, som præger billedet i dag.
Der kan også arbejdes med vertikale bannere, som enkelte
steder kan forbindes med det grid af bøsninger som monteres i belægningen. Disse bannere kan indgå som varierende elementer i byrummet over året med varierende
udstillinger, kampagner eller kunstnerisk indslag.
Belysningen vil ved nedslag på strækningen suppleres med
forskellige effektbelysninger, eksempelvis lys indbygget i
opholdsmøbler, belægning, beplantning og i forbindelse
med et nyt vandelement. Effektbelysningen vil understrege de enkelte nedslag med særlige effekter og forandre
byrummet i de mørke timer af døgnet.
Belysning i Bredegade udskiftes med Phillips Copenhagen LED.
Eksisterende belysning i Bredgade.
Wireophænget kan evt. bruges i forbindelse med
arrangementer i midtbyen
5
BEPLANTNINGSPRINCIP
De eksisterende træer i Bredgade fjernes for at skabe et
mere fleksibelt gaderum. I stedet tilføres nye forskellige
grønne elementer, som skal bryde de store granitflader og
skabe nogle interessante opholdsmiljøer på gågadestrækningen. Der arbejdes med nye, grønne ”flydende” øer.
Øerne beplantes med en vekselvirkning af grønt, der har
forskellige højder og karakterer og skal opleves som frodige elementer.
Signaturen eller omridset af de grønne elementer er en
spejling af det underliggende flagemønster og er markeret
af en skrånende lav granitkant. Her der indarbejdes bænke
i træ, hvor man kan tage ophold i det grønne. Det er tanken, at der kan udvikles kunstskærme, der kan opsættes i
den grønne ø, og som kan medvirke til at give læ. Kunstskærmen kan også indeholde elementer, som bruger vinden kunstnerisk, så der opstår noget interessant, når vinden blæser. De grønne øer placeres i Bredgade ved Torvet
og ved Poulsens Plads som grønne indgange til denne del
af gågaden. De skal både være smukke elementer at se på
samt have trafikchikane effekt.
Ud over de grønne øer placeres en række solitærtræer
langs gadestrækningen, men i mindre omfang end før. Træerne vil være med til at markere midterzonen i gadeprofilen. Træerne skal som udgangspunkt ses og opleves som
solitærtræer med fri krone. Træerne plantes forskudt, så
man på afstand kan opleve et landskabsrum, hvor træerne
rækker ind over hinanden. Træerne skal være af samme art
gennem hele forløbet, så man oplever en sammenhæng
af strækningen. Træerne plantes i runde plantehuller som
i Østergade, blot tænkes hullerne lidt større, da træerne
skal stå som solitærtræer. De runde plantehuller kan enten
beplantes med stedsegrønt, eller der etableres en rustfri
planterist omkring træet.
Skitse af den grønne ø, med gode opholsdmuligheder og varierende beplantning.
Plantehuller med grønt bunddække...
Plantehullerne ved de solitære træer kan begrønnes med
bunddække.
....eller planteriste.
Der kan indarbejdes en kunstskærm ved den grønne ø
ved Poulsen Plads som vil skabe læ/ly.
6
NYT BYINVENTAR
I hele projektet arbejdes der med tre forskellige opholdsmuligheder: Nye bænke ned gennem Bredgade, mindre opholdsområder ved de ”flydende” grønne øer og i
Bryggergade etableres nye større ”flydende” bænke. Disse
udformes som store og enkelte ”slænge” flader, hvor man
kan sidde, ligge og placere sig alt efter hvor solen befinder
sig. ”Flyderne” tænkes udført med sokkel i beton og belysning langs kanten.
I Bredgade udarbejdes der en bænk, der har et formsprog, der matcher belægningen. Bænken sammensættes
af forskellige højder og skrånende former. Bænken bliver
et mere abstrakt møbelskib, som man kan sidde, flyde,
lege og hvile på. Der indarbejdes beplantning i bænken og
herved opnås grønt i øjenhøjde. Bænken bliver til et lege-,
læ- og ly- møbelskib. Samtlige bænke udføres i hårdt træ
eventuelt Azobe, som bryder med de hårde granitflader og
giver et mere ”blødt” udtryk i gadestrækningen. Bænken
hæves lidt over terræn, eventuelt med betonsokkel, hvor
der kan etableres lys i kanten, så bænken ser svævende
ud om aftenen. Bænkene kan også bruges foran guldsmedene som rambukværn i stedet for de nuværende mange
pullerter.
Ny bænk på Bredgadestrækningen. Bænken er i hårdt træ og med indarbejdet
beplantning - grønt i øjenhøjde.
Bænken hæves lidt over terræn eventuelt med sokkel hvor der kan etableres lys i
kanten, så bænken ser svævende ud om aftenen.
Et nyt bymøbel i Bredgade kan være ved Gøttsche, hvor
der kan etableres en skærm i samme træsort som bænkene. Skærmen kan være helt enkel, let skrånende en slags
omvendt L. Her kan pølsevognen køres ind under, og på
den anden side kan der etableres bænk. Skærmen kan
også begrønnes.
7
Torvet
Poulsens
Plads
Grøn ø
Grøn ø
Grøn væg/
Grøn plads
Kunstinstallation/
Lysende prisme
Isbrud/
Vandelement
NEDSLAG
På Bredgade er der udpeget tre nedslagspunkter, hvor der skabes
gode opholdsmuligheder i spændende omgivelser. De tre nedslag består af et vandelement ved Bryggergade, forslag om belysningskunst ved Skolegade og grønt opholdsareal ved Nordea/
Føtex.
På hjørnet af Bredgade og Bryggergade etableres et område med
vanddysser. På dette hjørne er et sammenstød i belægningen, og
det er ideen, at flagernes mønster opløses, og vandet sprøjter op
af vanddyser. Det er tanken at sætte farvet lys på vandet, så man
kan se det som et smukt element i de mørke timer. Området med
dyserne skal være smukt at se på og sjovt at lege i. Stedet er et
opbrud og et omdrejningspunkt til Bryggergade, og det er her,
man mødes.
Børn leger med vand.
I Bryggergade lægges der op til pause og ophold, da her findes
naturligt læ og mulighed for solstrejf. Bryggergade indrettes med
”flydebænke” og ”flydende” grønne øer. Belægningen er fortrinsvis flækker, som både underspiller sig i forhold til hovedstrøget.
På denne strækning plantes der letløvede træer på linje med de
eksisterende træer, linjen føre ud mod byens museum og ind
mod vandet på Bredgade.
Skitse af vandelementet ved Bryggergade.
8
Vandelementet belyses med effektbelysningen og med belyningen i møblerne og up-lights ved de grønne øer.
Skitse af det samlede opholdsareal ved Bryggergade. Nedlaget indeholder vandelement, gode muligheder for ophold i læ for vinden
og grønne elementer.
9
SKOLEGADE
Ved Skolegade er et meget fint eksisterende vandelement,
men med en anden grafik og andre motiver. I dag slutter
det ikke rigtigt ind mod Bredgade, hvor der vil blive et
møde mellem 2 grafikker. Derfor er dette sted valgt som
et andet nedslag. Her kan indarbejdes en lys-installation i
“loftet”, så man får det eksisterende vandelement og den
fremtidige nyrenoverede gågade sat i forbindelse med
hinanden. Lysinstallationen kan evt. være i et samarbejde med en kunstner og lysdesigner, som kan skabe et helt
unik belysningsprojekt her.
Et nedslag med belysningskunst i mødet mellem Skolegade og Bredgade vil være med til at skabe en god overgang
mellem de to gadeprofiler.
Inspiration til belysningskunst.
10
Inspiration til belysningskunst.
Lyskrystal som reflektere dags- og aftenlys.
FØTEX/NORDEA
Ved Føtex og Nordea etableres en grøn plads, hvor der
er mulighed for ophold. Nordeas facade tænkes som en
frodig grøn væg, og det er tanken, at der spændes wire ud
fra facaden og at der plantes klatreplanter. Under espalieren placeres 2 stk. ”møbelskibe” med beplantning, og der
plantes et træ.
Der sker en oprydning af cyklerne, og ca. halvdelen af cykelstativerne placeres langs facaden ved Føtex. Samtidig
etableres der flere muligheder for cykelparkering rundt
om hjørnet ved Smallegade og Jyllandsgade. Generelt vil
der blive etableret cykelstativer flere steder langs Bredgade.
Skitse af opholdsareal foran Føtes og Nordea.
Nedslag foran Føtes og Nordea.
Det er muligt at flytte de mange cykler foran Føtex
ved at etablere nye stativer ved Smallegade.
Der gode gode muligheder for etablering af nye cykelstativer ved Jyllandsgade.
Plan af opholdsareal foran Føtes og Nordea. En grøn pergola spænder sig ud fra Nordea-bygningen
11
NIVEAUFRI ADGANG
For de fleste af butikkerne i Bredgade er det vigtigt med
niveaufri adgang, dels for at sikre adgang for kunder med
kørestole, rollatorer og barnevogne, men også for at lette
ud- og indkørsel af salgsstativer og vareleverancer.
I dag har mange butiksdøre enten naturlig eller kunstig
niveaufri adgang. Den optimale niveaufrie adgang, såvel
brugsmæssigt som æstetisk, er når dørtrin og belægning
er næsten sammenfaldende. Den kunstige løsning ses ved
en lokal hævning af belægning på 10-20-30 cm, eller ved
daglig anstilling af metalrampe. Flere butikker har løst problemet på fornem vis, ved at etablere rampe inde i butikken til udligning af højdeforskel.
Bredgade har et minimalt længdefald, hvilket betyder at
der lokalt vil være 20-30 cm spring i fundamentet og dermed gulvhøjden mellem 2 nabo-butikker. Da butikkernes
glasfacader ofte udnytter fuld etagehøjde, vil der afhængig
af dørens placering, være steder, hvor niveufri adgang ikke
kan lykkes. Der vil ifm. kotering og indretning af gadens
forløb være fokus på oplevelse og gangvenlighed på langs
i Bredgade, hvorfor markante niveauspring og ramper ikke
er ønsket. Hensyn til fornuftigt tvær- og længdefald samt
gode afvandingsmuligheder vægter højt i planlægningen
og vil resultere i, at enkelte butikker må erkende tilbagevenden til det oprindelige trappetrin.
Eksempel på udfordringer med niveaufri adgang.
God løsning på niveaufri adgang.
Eksempel på udfordringer med niveaufri adgang.
God løsning på niveaufri adgang.
Ifbm. kotering af den nyrenoverede gågade vil det være
et mål at tilgodese så mange butiksdøre som muligt med
naturlig niveaufri adgang. Dvs. at belægningen tilrettelægges 0-5 cm under ekst. butiksdøre, så man med en minimal og næsten usynlig belægningsrampe kan sikre adgang
for alle kunder. Højdeforskelle ved døre til trappeopgange
til kontorer og boliger (uden elevator) og butiksdøre med
nuværende trappetrin forventes acceptabel og fastholdes
i nuværende løsning.
12