Designprincipper for renovering af Bredgade
DESIGNPRINCIPPER FOR RENOVERING AF BREDGADE, HERNING GÅGADE RENOVERING BREDGADE, FRA TORVET TIL POULSENS PLADS 03.08.2015 1 INDHOLD HERNING GÅGADE, BREDGADE Gadeprofilen Gulvet Væggene Loftet BEPLANTNINGSPRINCIP NYT BYINVENTAR NEDSLAG Bryggergade Skolegade Føtex/Nordea NIVEAUFRI ADGANG Dette hæfte er udarbejdet af Rømbøll i samarbejde med Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur i sommeren 2015. Projektnr. 1100017737 Version 1 Udgivelsesdato 09. juli 2015 Udarbejdet CAHH/CHAN Korrektur LITN Kontrolleret KMLJ Godkendt KMLJ 2 HERNING GÅGADE, BREDGADE I opbygningen af designprincipperne for Bredgade tages der udgangspunkt i det enkelte og rene rum. Gulvet, væggene og loft skal skabe rammen for de fremtidige og skiftende formål og behov, som en moderne gågade skal opfylde. Handel og shoppen vil være den primære funktion, og det er vigtigt at skabe gode rammer og design, som opfylder dette formål. Bredgade fra Tovet og frem til Poulsens plads er præget af en mere intens udstrækning af butikker end resten af gågadeforløbet. Det bevirker, at gaden er præget af vareudstilling og skilte, som er jungleret ind mellem det øvrige byinventar. Den fremtidige indretning og renovering af Bredgade skal skabe en god balance mellem det behov der er for udstilling af butiksvarer og gadens design, så strækningen virker indbydende og imødekommende. taktil overflade, således man som svagtseende kan følge vandrenden. Det er formålet at smelte designet sammen med funktionen og dermed bibeholde et helhedsindtryk. For at understøtte fleksibiliteten i byrummet udarbejdes der et grid af bøsninger, som på udvalgte steder indbygges i belægningen. På den måde vil det være enkelt at opsætte og fastgøre telte og boder ved særlige arrangementer i byen f.eks. i samarbejde med Cityforeningen. Udstillingszone Fortov 1,2 m 0,8 m Byinventar/ Udstillingszone Midterzone (3 - 3,5 m redningszone) Byinventar/ Udstillingszone Fortov 1,2 m Udstillingszone 0,8 m Belægningsmønstret afsluttes ca. 1 m ind i passager eller sidegader, så styrken af hovedgrebet forholder sig til den primære gågade. GADEPROFILEN Gågadeprofilen varierer mellem 12-15 m. Indretningen tager udgangspunkt i de retningslinjer, som er angivet i dag, med mulighed for udstilling 0,8 m ud fra facade og derefter fortov på 1,2 m. Midterzonen bevares som den primære ”flowzone” for de handlende og som redningspassage på 3-3,5 m. Det efterlader i hver side et areal på 2,5-3,5 m som anvendes til udstillingsareal samt byinventar. GULVET Her arbejdes der videre med idéen om flydende granitflager som er lagt på store dele af den restende gågadestrækning. At benytte den samme genkendelige og unikke grafik vil skabe en helhed og sammenhæng i det samlede gågadeforløb. I denne etape vil der arbejdes med en højere fordeling af granitflager end i Østergade, så antallet af flækkere reduceres. Flagerne vil på udvalgte nedslag bryde belægningsretningen som flager, der følger strømmen. Det vil være med til at understrege de steder, hvor der sker noget særligt og bryde det langstrakte belægningsmønster. Vandrenden vil som de tidligere etaper være placeret i midten af gadeprofilen. Vandrenderne står som fine skår eller deling af flækkerne og angiver en zig-zag bevægelse, som bryder det lige og langstrakte gadeforløb. Flækkerne langs den ene side af vandrenden skæres med en Østergade renoveret med ny belægning. Belægningsmønsteret føres videre til Bredgade. Taktil overflade, overføres på flækkerne som med en enkelt række der følger vandrenden. Afvanding GADEPROFIL 3 VÆGGENE Med det enkelte og rene byrum kan man arbejde med en større grad af fleksibilitet i byrummet. Træerne har skjult nogle af de smukke og interessante bygninger, som nu vil træde mere frem. Bygningsrækken langs Bredgade varierer mellem 1 til 5 etager, og deres kvalitet og udtryk er med at præge strækningen. Der skal gøres en indsats de steder, hvor bygningerne skæmmer byrummet. Man kan vælge at forskønne udvalgte bygninger med facadebegrønning, hvilket giver et frodigt og stærkt facadeudtryk. Her kan peges på Nordea-bygningen som et interessant nedslag. Eksempel på en grøn facade. Nordea-bygning som kunne være interessant at tilføre facade begrønning. Bygninger skjules bag de mange træer i Bredgade. 4 Bygninger skjules bag de mange træer i Bredgade. Eksempel på en grøn facade. LOFTET Belysningen i Bredgade består i dag af parkarmaturer på master. Lader man blikket glide ned af Bredgade kan man se butiksudstilling jungleret ind mellem belysningsmasterne og træerne. Dette virker rodet, og masterne blokerer for en optimal brug af byrummet. Derfor arbejdes der med en basis wireophængt belysning, som på de øvrige renoverede gågadestrækninger. Wireophænget kan også bruges til ophæng af julebelysning, og enkelte steder kan wiren forstærkes, så den kan bruges til ophæng af bannere som erstatning for de forskellige flag, plakater og skilte, som præger billedet i dag. Der kan også arbejdes med vertikale bannere, som enkelte steder kan forbindes med det grid af bøsninger som monteres i belægningen. Disse bannere kan indgå som varierende elementer i byrummet over året med varierende udstillinger, kampagner eller kunstnerisk indslag. Belysningen vil ved nedslag på strækningen suppleres med forskellige effektbelysninger, eksempelvis lys indbygget i opholdsmøbler, belægning, beplantning og i forbindelse med et nyt vandelement. Effektbelysningen vil understrege de enkelte nedslag med særlige effekter og forandre byrummet i de mørke timer af døgnet. Belysning i Bredegade udskiftes med Phillips Copenhagen LED. Eksisterende belysning i Bredgade. Wireophænget kan evt. bruges i forbindelse med arrangementer i midtbyen 5 BEPLANTNINGSPRINCIP De eksisterende træer i Bredgade fjernes for at skabe et mere fleksibelt gaderum. I stedet tilføres nye forskellige grønne elementer, som skal bryde de store granitflader og skabe nogle interessante opholdsmiljøer på gågadestrækningen. Der arbejdes med nye, grønne ”flydende” øer. Øerne beplantes med en vekselvirkning af grønt, der har forskellige højder og karakterer og skal opleves som frodige elementer. Signaturen eller omridset af de grønne elementer er en spejling af det underliggende flagemønster og er markeret af en skrånende lav granitkant. Her der indarbejdes bænke i træ, hvor man kan tage ophold i det grønne. Det er tanken, at der kan udvikles kunstskærme, der kan opsættes i den grønne ø, og som kan medvirke til at give læ. Kunstskærmen kan også indeholde elementer, som bruger vinden kunstnerisk, så der opstår noget interessant, når vinden blæser. De grønne øer placeres i Bredgade ved Torvet og ved Poulsens Plads som grønne indgange til denne del af gågaden. De skal både være smukke elementer at se på samt have trafikchikane effekt. Ud over de grønne øer placeres en række solitærtræer langs gadestrækningen, men i mindre omfang end før. Træerne vil være med til at markere midterzonen i gadeprofilen. Træerne skal som udgangspunkt ses og opleves som solitærtræer med fri krone. Træerne plantes forskudt, så man på afstand kan opleve et landskabsrum, hvor træerne rækker ind over hinanden. Træerne skal være af samme art gennem hele forløbet, så man oplever en sammenhæng af strækningen. Træerne plantes i runde plantehuller som i Østergade, blot tænkes hullerne lidt større, da træerne skal stå som solitærtræer. De runde plantehuller kan enten beplantes med stedsegrønt, eller der etableres en rustfri planterist omkring træet. Skitse af den grønne ø, med gode opholsdmuligheder og varierende beplantning. Plantehuller med grønt bunddække... Plantehullerne ved de solitære træer kan begrønnes med bunddække. ....eller planteriste. Der kan indarbejdes en kunstskærm ved den grønne ø ved Poulsen Plads som vil skabe læ/ly. 6 NYT BYINVENTAR I hele projektet arbejdes der med tre forskellige opholdsmuligheder: Nye bænke ned gennem Bredgade, mindre opholdsområder ved de ”flydende” grønne øer og i Bryggergade etableres nye større ”flydende” bænke. Disse udformes som store og enkelte ”slænge” flader, hvor man kan sidde, ligge og placere sig alt efter hvor solen befinder sig. ”Flyderne” tænkes udført med sokkel i beton og belysning langs kanten. I Bredgade udarbejdes der en bænk, der har et formsprog, der matcher belægningen. Bænken sammensættes af forskellige højder og skrånende former. Bænken bliver et mere abstrakt møbelskib, som man kan sidde, flyde, lege og hvile på. Der indarbejdes beplantning i bænken og herved opnås grønt i øjenhøjde. Bænken bliver til et lege-, læ- og ly- møbelskib. Samtlige bænke udføres i hårdt træ eventuelt Azobe, som bryder med de hårde granitflader og giver et mere ”blødt” udtryk i gadestrækningen. Bænken hæves lidt over terræn, eventuelt med betonsokkel, hvor der kan etableres lys i kanten, så bænken ser svævende ud om aftenen. Bænkene kan også bruges foran guldsmedene som rambukværn i stedet for de nuværende mange pullerter. Ny bænk på Bredgadestrækningen. Bænken er i hårdt træ og med indarbejdet beplantning - grønt i øjenhøjde. Bænken hæves lidt over terræn eventuelt med sokkel hvor der kan etableres lys i kanten, så bænken ser svævende ud om aftenen. Et nyt bymøbel i Bredgade kan være ved Gøttsche, hvor der kan etableres en skærm i samme træsort som bænkene. Skærmen kan være helt enkel, let skrånende en slags omvendt L. Her kan pølsevognen køres ind under, og på den anden side kan der etableres bænk. Skærmen kan også begrønnes. 7 Torvet Poulsens Plads Grøn ø Grøn ø Grøn væg/ Grøn plads Kunstinstallation/ Lysende prisme Isbrud/ Vandelement NEDSLAG På Bredgade er der udpeget tre nedslagspunkter, hvor der skabes gode opholdsmuligheder i spændende omgivelser. De tre nedslag består af et vandelement ved Bryggergade, forslag om belysningskunst ved Skolegade og grønt opholdsareal ved Nordea/ Føtex. På hjørnet af Bredgade og Bryggergade etableres et område med vanddysser. På dette hjørne er et sammenstød i belægningen, og det er ideen, at flagernes mønster opløses, og vandet sprøjter op af vanddyser. Det er tanken at sætte farvet lys på vandet, så man kan se det som et smukt element i de mørke timer. Området med dyserne skal være smukt at se på og sjovt at lege i. Stedet er et opbrud og et omdrejningspunkt til Bryggergade, og det er her, man mødes. Børn leger med vand. I Bryggergade lægges der op til pause og ophold, da her findes naturligt læ og mulighed for solstrejf. Bryggergade indrettes med ”flydebænke” og ”flydende” grønne øer. Belægningen er fortrinsvis flækker, som både underspiller sig i forhold til hovedstrøget. På denne strækning plantes der letløvede træer på linje med de eksisterende træer, linjen føre ud mod byens museum og ind mod vandet på Bredgade. Skitse af vandelementet ved Bryggergade. 8 Vandelementet belyses med effektbelysningen og med belyningen i møblerne og up-lights ved de grønne øer. Skitse af det samlede opholdsareal ved Bryggergade. Nedlaget indeholder vandelement, gode muligheder for ophold i læ for vinden og grønne elementer. 9 SKOLEGADE Ved Skolegade er et meget fint eksisterende vandelement, men med en anden grafik og andre motiver. I dag slutter det ikke rigtigt ind mod Bredgade, hvor der vil blive et møde mellem 2 grafikker. Derfor er dette sted valgt som et andet nedslag. Her kan indarbejdes en lys-installation i “loftet”, så man får det eksisterende vandelement og den fremtidige nyrenoverede gågade sat i forbindelse med hinanden. Lysinstallationen kan evt. være i et samarbejde med en kunstner og lysdesigner, som kan skabe et helt unik belysningsprojekt her. Et nedslag med belysningskunst i mødet mellem Skolegade og Bredgade vil være med til at skabe en god overgang mellem de to gadeprofiler. Inspiration til belysningskunst. 10 Inspiration til belysningskunst. Lyskrystal som reflektere dags- og aftenlys. FØTEX/NORDEA Ved Føtex og Nordea etableres en grøn plads, hvor der er mulighed for ophold. Nordeas facade tænkes som en frodig grøn væg, og det er tanken, at der spændes wire ud fra facaden og at der plantes klatreplanter. Under espalieren placeres 2 stk. ”møbelskibe” med beplantning, og der plantes et træ. Der sker en oprydning af cyklerne, og ca. halvdelen af cykelstativerne placeres langs facaden ved Føtex. Samtidig etableres der flere muligheder for cykelparkering rundt om hjørnet ved Smallegade og Jyllandsgade. Generelt vil der blive etableret cykelstativer flere steder langs Bredgade. Skitse af opholdsareal foran Føtes og Nordea. Nedslag foran Føtes og Nordea. Det er muligt at flytte de mange cykler foran Føtex ved at etablere nye stativer ved Smallegade. Der gode gode muligheder for etablering af nye cykelstativer ved Jyllandsgade. Plan af opholdsareal foran Føtes og Nordea. En grøn pergola spænder sig ud fra Nordea-bygningen 11 NIVEAUFRI ADGANG For de fleste af butikkerne i Bredgade er det vigtigt med niveaufri adgang, dels for at sikre adgang for kunder med kørestole, rollatorer og barnevogne, men også for at lette ud- og indkørsel af salgsstativer og vareleverancer. I dag har mange butiksdøre enten naturlig eller kunstig niveaufri adgang. Den optimale niveaufrie adgang, såvel brugsmæssigt som æstetisk, er når dørtrin og belægning er næsten sammenfaldende. Den kunstige løsning ses ved en lokal hævning af belægning på 10-20-30 cm, eller ved daglig anstilling af metalrampe. Flere butikker har løst problemet på fornem vis, ved at etablere rampe inde i butikken til udligning af højdeforskel. Bredgade har et minimalt længdefald, hvilket betyder at der lokalt vil være 20-30 cm spring i fundamentet og dermed gulvhøjden mellem 2 nabo-butikker. Da butikkernes glasfacader ofte udnytter fuld etagehøjde, vil der afhængig af dørens placering, være steder, hvor niveufri adgang ikke kan lykkes. Der vil ifm. kotering og indretning af gadens forløb være fokus på oplevelse og gangvenlighed på langs i Bredgade, hvorfor markante niveauspring og ramper ikke er ønsket. Hensyn til fornuftigt tvær- og længdefald samt gode afvandingsmuligheder vægter højt i planlægningen og vil resultere i, at enkelte butikker må erkende tilbagevenden til det oprindelige trappetrin. Eksempel på udfordringer med niveaufri adgang. God løsning på niveaufri adgang. Eksempel på udfordringer med niveaufri adgang. God løsning på niveaufri adgang. Ifbm. kotering af den nyrenoverede gågade vil det være et mål at tilgodese så mange butiksdøre som muligt med naturlig niveaufri adgang. Dvs. at belægningen tilrettelægges 0-5 cm under ekst. butiksdøre, så man med en minimal og næsten usynlig belægningsrampe kan sikre adgang for alle kunder. Højdeforskelle ved døre til trappeopgange til kontorer og boliger (uden elevator) og butiksdøre med nuværende trappetrin forventes acceptabel og fastholdes i nuværende løsning. 12
© Copyright 2024