Kunsten at blive voksen – en genre

Præsentation af kandidatspeciale
Kunsten at blive voksen
En genre- og karakterteoretisk analyse af ungdomsfilmene
The Breakfast Club og Fucking Åmål
Solveig Krag Kristensen
Materiale
The Breakfast Club (1985)
Fucking Åmål (1998)
Opbygning af specialet
—  Abstract på engelsk
—  Indledning
—  Metodeafsnit
—  Ungdomsfilmens genrehistorie
—  Præsentation af de to ungdomsfilm
—  Analyse
- Multi-protagonist-filmen og The Breakfast Club
- Melodrama og realisme i Fucking Åmål
- Karakterteoretiske analyser
—  Diskussion
—  Konklusion
Ungdomsfilmens genrehistorie
—  Oprids af ungdomsfilmens historie fra filmmediets
opståen til år 2000
—  Fokus på amerikanske og nordiske ungdomsfilm
—  Fravalg af ungdomsfilm fra år 2000-2015
—  Definitionen af ungdomsfilm har bevæget sig i takt
med den historiske og kulturelle kontekst de
befinder sig i
Analyse
Multi-protagonist-filmen og The Breakfast Club:
—  The Multi-Protagonist Film (Maria del mar Azcona, 2010)
—  Multi-protagonist-film: Film med flere centrale karakterer i
stedet for én hovedkarakter
Analyse
Melodrama og realisme i Fucking Åmål
—  Adventure, Mystery and Romance – Formular Stories as Art
and Popular Culture (John G. Cawelti, 1976)
—  Realismen i dansk film (Birger Langkjær, 2010)
Analyse
Karakterteori
—  Engaging Characters - Fiction, Emotion, and the Cinema
(Murray Smith, 1995)
Konkluderende
—  Ny viden om ungdomsfilm og coming-of-agetemaets udtryksformer i ungdomsfilm
—  Ny viden opstår gennem specialets analyser og det
genrehistoriske afsnit
—  Tematisk er der mange fællestræk i coming-of-agetemaet i ungdomsfilm
—  Ny vinkel til undersøgelser af ungdomsfilm:
Undersøgelsen af det amerikanske og nordiske
genrehistoriske perspektiv fra filmens skabelse til
år 2000