12 Erhverv PENGE
Lørdag den 2. maj 2015
.
Spørg om penge
Dråbemetoden sparer afgifter
N Når forældre giver børn gaver, skal der
betales gaveafgift. Dog er de første
60.700 kr. afgiftsfri. Hver ægtefælle kan
udnytte denne afgiftsfri bundgrænse
hvert år, og bundgrænsen gælder for
hvert barn, barnebarn m.v. Over årene
kan der følgelig overføres betydelige
midler fra forældre til børn. Men af og til
begår forældrene fejl eller etablerer
konstruktioner, så der udløses uventede
gaveafgifter.
Når forældre giver børn gaver, kan der
blive tale om både avancebeskatning
hos forældrene og gaveafgift hos børnene. Forærer forældrene eksempelvis barnet en post aktier, sidestilles gaveoverdragelsen med et salg af aktier, hvor købesummen eftergives, med deraf følgende beskatning og afgiftsberigtigelse. Eftergivelsen af
købesummen er udtryk for en gave, og denne gave er gaveafgiftspligtig.
Avancebeskatningen kan dog undgås,
hvis aktierne overdrages med skattemæssig
succession, således at barnet overtager
skattebyrden. Gaver mellem forældre og
børn kan på den måde blive en meget dyr
fornøjelse – måske især for forældrene, der
ikke alene bløder med gaven, men også med
de eventuelle skatter og afgifter, der udløses
som følge af gaven.
Set i et historisk perspektiv er de nuværende regler dog meget lempelige: Før 1995
var der tale om afgiftssatser, der kunne komme helt op på 90 pct. af gaven eller arvens
værdi. En god biograffilm, hvor helten til
sidst fik hele godset og de 20 røde heste i arv
fra en fjern onkel i USA, ville hos en skattesagkyndig udløse en del panderynker. En
avancebeskatning hos arvelader på dengang
op til 70 pct. og en efterfølgende afgiftssats
på 90 pct. af resten ville formentlig medføre, at helten kun stod tilbage med et par
stalddøre, når Skat havde fået sit.
Men som nævnt er reglerne nu lempet betydeligt. Dette gælder ikke alene avancebeskatningen, men også gave- og arveafgiftssatsen. Gave- og arveafgiften er ved
overgang til børn således blevet reduceret
fra maksimalt 32 pct. til 15 pct. Og er der tale om arveovergang til personer uden for
den nærmeste familie, er arveafgiften reduceret fra maksimalt 90 pct. til højst 36,25
pct. Gaver mellem personer, der ikke er
nært beslægtede, skal dog indkomstbeskattes.
Det betyder, at hver forælder nu hvert år
kan overføre 60.700 kr. til hvert barn, barnebarn, oldebarn m.v. og herudover 21.200
kr. til hvert svigerbarn. Så hvis et forældrepar har ét barn, der er gift, og to børnebørn,
kan hver af forældrene afgiftsfrit forære barnet, børnebørnene og svigerbarnet 3 x
60.700 kr. + 21.200 kr., i alt 203.300 kr. Forærer begge forældre det maksimale beløb til
barn, svigerbarn og børnebørn, kan der følgelige overføres ikke mindre end 406.600 kr.
årligt.
Selv om gaveafgiften i nedadstigende
linie kun udgør 15 pct., kan der i denne
familie dog årligt spares mere end 60.000 kr.
årligt i gaveafgifter. Og er formuen hos forældrene (bedsteforældrene) stor, og benyttes modellen hvert år gennem en længere
årrække, vil der selvsagt kunne blive tale om
betydelige besparelser.
Dog bemærkes, at reglerne om værdiansættelse af visse aktiver ved generationsskifte er blevet væsentligt skærpet i foråret
2015. De ændrede regler på dette område er
!
omtalt i Spørg om Penge den 7. februar
2015 om afskaffelse af formueskattekursen
ved generationsskifte af aktier og i Spørg om
Penge den 18. april 2015 om anvendelse af
+/- 15 pct.´s reglen ved generationsskifte af
fast ejendom. Konsekvenserne af disse ændringer ved fremtidige overvejelser om generationsskifte er omtalt i Spørg om Penge
den 25. april 2015.
Hvis der er tale om pengegaver, opstår der
selvsagt ikke spørgsmål om avancebeskatning eller værdiansættelse.
Der kan imidlertid peges på bl.a. følgende
to forhold, der kan medføre, at de forventede skattebesparelser ikke opnås. Det drejer
sig nærmere om, dels hvorvidt det er begge
forældre, eller kun den ene, der yder gaven,
og dels hvorvidt den årlige gave modregnes
i et forud-gående lån ydet af forældrene.
Hver forældre skal yde en gave
Det er vigtigt, at der er realiteter i, at forældrene hver især yder en gave. Skat accepterer ikke, at eksempelvis faderen overdrager 2
x 60.700 kr. til barnet, og efterfølgende oplyser, at hver forældre har givet en gave på
60.700 kr. til barnet. Det er i denne forbindelse uden betydning, hvorvidt forældrene
har almindelige formuefællesskab eller særeje. Hver forældre skal give en gave af egen
formue (bodel eller særeje).
På baggrund af en landsretsdom fra 1987
accepterer Skat heller ikke en konstruktion,
hvorefter eksempelvis faderen først over-
fører 60.700 kr. til hustruen, og hver forældre herefter overfører 60.700 kr. til barnet.
Her vil der blive krævet gaveafgift af halvdelen af beløbet, da Skat, i overensstemmelse med nævnte landsretsdom, vil anse de to
gaver som én stor gave fra faderen.
I en senere kendele fra Landsskatteretten
fra 2005 var der tale om et ægtepar, der begge havde indtægter, og som, ifølge ægtefællernes forklaring, havde anskaffet en post
obligationer for den fælles opsparing. Da
ægtefællerne havde formuefællesskab havde
ægtefællerne ikke tillagt det betydning,
hvorvidt obligationerne stod i mandens eller hustruens navn. Obligationerne stod
herefter i mandens navn, ligesom det var
ham, der blev beskattet af renteindtægterne.
Det var også her uden betydning for det
samlede skattetilsvar, hvorvidt det var manden eller hustruen, der blev beskattet af disse renter.
Obligationsbeholdningen, blev på et tidspunkt overdraget til ægtefællernes barn.
Værdien udgjorde knap 100.000 kr. og ægtefællerne mente derfor, at den afgiftsfri
bundgrænse ikke var overskredet, da der
efter ægtefællernes opfattelse var tale om 2
gaver på knap 50.000 kr.
Landsskatteretten nåede her frem til, at
ægtefællerne ikke havde bevist, at halvdelen
af gaven hidrørte fra hustruen, da obligationerne stod i mandens navn, og det var ham,
der havde indtægtsført renterne af obligationerne.
Med denne afgørelse in mente, må det
selvsagt klart anbefales, at ægtefællerne yder
gaverne fra egene konti, eksempelvis egen
lønkonto m. v. således at det utvivlsomt kan
konstateres, at hver ægtefælle har ydet en
gave.
Det er omvendt ikke nødvendigt, at de to
gaver stammer fra ægtefællernes respektive
særeje. Begge gaver kan hidrøre fra ægtefællernes andele af formuefællesskabet, dvs.
ægtefællernes respektive bodele, da formuefællesskab – lidt forenklet udtrykt – ikke
eksisterer under ægteskabet. Hver ægtefælle
ejer egen formue, hvad enten der er formuefælleskab eller er etableret særeje mellem
ægtefællerne. Der er heller ikke noget til
hinder for, at den ene ægtefælle giver en
gave af midler fra egen bodel og den anden
ægtefælle giver en gave af midler fra dennes
særeje. Og endelig bemærkes, at det nok ofte styrker ægtefællernes skattemæssige position, hvis der ikke gives én samlet gave –
men ægtefællerne giver gaverne på forskellige tidspunkter.
Såfremt ægtefællerne imidlertid årligt har
ydet en gave op til den maksimale grænse
uden at overholde de ovenfor skitserede
krav om sikring af behørig dokumentation
for, at begge forældre har bidraget til gaverne, vil Skat altså med tilbagevirkende kraft
kunne kræve efterbetaling på 15 pct. af
halvdelen af gaver givet det pågældende år
og tillige en årrække tilbage i tid. Hvor langt
tilbage i tid Skat kan kræve efterbetaling af
Lørdag den 2. maj 2015
.
PENGE Erhverv 13
Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand merc.
Spørgsmål, der udvælges til besvarelse, kan bringes under mærke, men redaktionen
skal kende spørgerens identitet og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere og forkorte spørgsmål.
Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der
bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke privat. Læs mere på
jyllands-posten.dk/sporgompenge.
Skriv til
Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J E-mail: [email protected]
SKAT
Hver forælder kan nu,
efter at reglerne er blevet lempet,
hvert år overføre 60.700 kr. til hvert barn,
barnebarn, oldebarn m.v. og herudover
21.200 kr. til hvert svigerbarn.
afgift vil bero på de nærmere omstændigheder i sagen.
Lån, der afdrages ved årlige gaver
Ofte rejses spørgsmål om, hvorvidt følgende
konstruktion kan anvendes, således at reglerne om årlige skattefri bundfradrag udnyttes mest muligt, jf. eksempelvis Spørg om
Penge den 14. april 2012 og den 4. januar
2014.
Fremgangsmåden – som ikke kan anbefales – er nærmere, at der ydes barnet et rentefrit lån i form af et anfordringslån – dvs. forældrene kan når som helst kræve lånet indfriet. Tanken er imidlertid, at lånet skal indfries ved årlige gaver i form af en delvis
eftergivelse af lånet, således at lånet efter en
årrække er nedskrevet til 0 kr.
Efter min opfattelse er det her en
forudsætning for at anerkende det rentefri
lån som et ”lån” – og ikke som en gave, at
der vitterligt også er tale om et lån, og ikke
en gave, der blot er iklædt formen af et lån.
I sidste ende vil det bero på skattevæsenets vurdering af de konkret forhold i
sagen, om der er tale om et lån eller en
afgiftspligtig gave.
Andre rådgivere har gennem tiden givet
udtryk for den holdning, at anfordringslån i
fa-milieforhold, hvor lånet afvikles successivt ved en delvis eftergivelse af gælden en
gang om året, er uproblematisk og altså
”efter bogen” – alt med den konsekvens, at
skattevæsenet ikke kan gribe ind og opkræ-
ve afgifter eller skatter af beløbet. Og dette
gælder, selv om lånet er rentefrit.
Det gør ikke sagen mindre kompliceret, at
området for rentefri lån i familieforhold er
et gråzone-område præget af skattepolitiske
overvejelser og synspunkter, hvor praksis på
området i hvert fald tidligere har været således, at anfordringslån hverken medfører
ind-komstskattepligt eller gaveafgiftspligt
for låntageren.
I det skatteretlige fagtidsskrift Tidsskrift
for Skatter og Afgifter har chefkonsulent ved
Skat Jørn O. Dysted og afdelingsleder ved
Skat Leo Holm, der tillige er landsformand
for SRF Skattefaglig Forening, tidligere skatterevisorforeningen, med rette givet udtryk
for en mere kritisk tilgangsvinkel og rejst
spørgsmål om ovennævnte fremgangsmåde
holder vand. De to forfatteres kritik er bl.a.
sket med henvisning til en række af de artikler, der har været bragt i nærværende spalter
Spørg om Penge, og som er delvis citeret i
fagtidsskriftet.
Forfatterne er enige i mine synspunkter,
hvor der sættes spørgsmålstegn ved holdbarheden af en disposition, hvor der foretages et udlån til barnet, der herefter udelukkende afvikles – og nok stedse har været
tænkt at skulle afvikles – ved efterfølgende
successive afgiftsfrie gavedispositioner til
barnet.
De to medarbejdere fra Skat bemærker
med rette i deres artikel bl.a., at »…det må
forventes at skattemyndighederne tager
hele området med anfordringsmellemværender under behandling, når der henses til
de strømninger, der er påvist i den nyere
lovgi-ning, kombineret med den betydning
anfordringsmellemværender har i forbindelse med kreditgivning ved generationsskifter og i familieforhold i almindelighed.«
Hvis Skat ikke accepterer lånet som et
anfordringslån som følge af, at det mellem
parterne forudsætningsvis ligger, at dette
skal afvikles over en årrække i form af gaver
indenfor den skattefri bundgrænse på
60.700 kr., vil et lån på eksempelvis 1 mio.
kr. på disse konditioner udløse en gaveafgift
på 15 pct. af hele dette beløb, dog med fradrag af ét bundfradrag på 60.700 kr.
Efter min opfattelse bør etablering af sådanne anfordringslån overvejes ganske
nøje. Er parterne i tvivl om, hvorvidt skattevæsenet kan acceptere et anfordringslån under de givne omstændigheder, er den enkleste og mest sikre fremgangsmåde i alle tilfælde ganske enkelt at forelægge sagen for
skattevæsenet og i den forbindelse anmode
om et bindende svar vedrørende de skatteog afgiftsmæssige konsekvenser af låneforholdet.
Det bemærkes her, at det i disse tilfælde
ikke har betydning for det bindende svars
validitet, om der disponeres før eller senere
end seks måneder efter modtagelsen af det
bindende svar.
Skattepligt af fortjeneste –
og ingen fradragsret for tab
Refererende til
Deres svar den 28.
marts 2015:
Kan det være rigtigt, at boligejeren ikke
kan fradrage sit kurstab
på obligationslån, når
investorens gevinster på
samme obligationer skal
beskattes? Jeg vil mene,
at Skat tager sig lidt vel
betalt her?
”Kuponklipperen”
?
I Spørg om Penge den
28. marts 2015 blev
oplyst, at fysiske personer som udgangspunkt ikke har fradragsret for tab på gæld i danske kroner, herunder
f.eks. kurstab på et obliga-tionslån i kreditforening.
Derimod skal fysiske
!
personer som udgangspunkt
beskattes af kursgevinster på
f.eks. realkreditobligationer,
herunder indfrielsesgevinster.
Frem til 2010 var reglerne
således, at almindelige investorers kursgevinster på obligationer, der opfyldte det
såkaldt mindsterentekrav,
også benævnt ”blåstemplede” fordringer, var skattefri.
Omvendt var tab på obligationer ikke fradragsberettiget.
Disse regler blev imidlertid ændret med virkning for
fordringer erhvervet den 27.
januar 2010 eller senere,
således at gevinst på fordringer som udgangspunkt skulle beskattes, og tab på fordringer som udgangspunkt
kunne fradrages skattemæssigt, med mindre der er tale
om tab på en fordring mod
en nærtstående.
Formålet med de ændrede
regler var at imødekomme
en kritik fra Europa-Kommissionen, der i en såkaldt
”åbningsskrivelse” til den
danske regering havde
anført, at den skattemæssige
forskelsbehandling mellem
på den ene side fordringer i
danske kroner og på den
anden side fordringer i
fremmed valuta potentielt
var i strid med reglerne om
kapitalens fri bevægelighed.
Med de ændrede regler er
der imidlertid opstået en
asymmetri i den skattemæssige behandling mellem på
den ene side långivers kursgevinster og på den anden
side låntagers kurstab på én
og samme fordring. Så Skat
handler ”efter bogen”.
SKAT
Fradrag for arbejdsværelse
Jeg er i den heldige
situation, at jeg en til
to dage om ugen kan
arbejde hjemme og
slipper for to timers daglig
transport.
Da vores ældste datter er
flyttet hjemmefra, har jeg
indrettet hendes værelse til
”kontor” med skrivebord og
nogle reoler. Herudover står
der en sovesofa, som vores
datter bruger en gang imellem ved besøg hos os.
Mit spørgsmål er, om jeg
kan fratrække noget i den
forbindelse? Bortset fra nogle få overnatninger er værelset jo afsat til mit kontor?
Jeg får ingen udgifter refunderet fra den virksomhed,
hvor jeg er ansat.
Vh. I.J.
Jeg må nok desværre
skuffe Dem.
Udgangspunktet er,
at lønmodtagere kun i
ganske særlige tilfælde har
fradrag for udgifter til et
arbejdsværelse i hjemmet.
Begrundelsen er, at udgifter
til arbejdsværelse som alt
overvejende
hovedregel
ikke er nødvendige for at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Efter praksis skal følgende
grundbetingelser normalt
være opfyldt for at opnå fradrag for udgifter til arbejdsværelse:
For det første skal værelset
pga. møblering, udstyr, adgangsforhold mv. have skiftet karakter, således at
værelset – som det siges i
?
!
skattevæsenets egen vejledning – »ikke hører med til
boligens almindelige opholdsrum.«
Her er det efter praksis
ikke tilstrækkeligt, at værelset er møbleret med kontormøbler eller udstyret med
omfattende bogreoler.
Er værelset derimod gennem møblering, udstyr og
adgangsforhold mv. indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil
værelset efter praksis normalt blive anset for at have
skiftet karakter, således at
værelset ikke anses at høre
med til boligens almindelige opholdsrum. Andre særlige forhold vil også kunne
tilsige, at værelset må bedømmes som et arbejdsværelse i skattelovgivningens forstand.
Dernæst er det en betingelse, at værelset i væsentlig
grad bliver benyttet til
arbejde inden for normal
arbejdstid. Denne betingel-
se skal som udgangspunkt
tages ganske bogstaveligt og
betyder, at udførelse af overeller ekstraarbejde om aftenen og i weekender ikke kan
begrunde, at værelset anses
som et arbejdsværelse.
Normalt – men med visse
undtagelser – kræves som
nævnt, at begge betingelser
er opfyldt for at opnå fradrag for arbejdsværelse.
Efter min bedste opfattelse opfylder Deres kontor
ikke kravene til indretning
af værelset på en sådan måde, at værelset må siges ikke
længere at høre med til boligens almindelige opholdsrum.
Herunder vil placering og
faktisk benyttelse af en sovesofa i værelset føre til, at
værelset fortsat anses som
en del af boligen.
Efter min bedste opfattelse har De derfor ikke krav på
fradrag for udgifter vedrørende arbejdsværelse.
Udgangspunktet er, at
lønmodtagere
kun i ganske
særlige tilfælde
har fradrag for
udgifter til et
arbejdsværelse i
hjemmet.