2015 - Skive Handelsskole
Tillæg til Midt På Ugen uge 45 NYT FRA NOVEMBER 2015 SKIVE HANDELSSKOLE Rammer til udvikling, udfoldelse og udfordringer NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE............................................................................................................................................................................................ UDGIVET AF: Skive Handelsskole Arvikavej 2B 7800 Skive T: 99 14 14 14 M:[email protected] W:skivehs.dk LAYOUT: FS2 reklame TRYK: Skive Folkeblad OPLAG: 35.000 BILLEDER: Gert Laursen, Flemming Worm og privatfotos NÆSTE UDGAVE: November 2016 2 OM SKOLEN Antal årselever: 715 Omsætning: Kr. 63 mio. Antal medarbejdere: 96 Uddannelser: •Handelsgymnasiet Skive •EUX / EUD Business •AspIT Midtjylland •Handelsskolens STU •Praktikcenter Skive •CLO-Kursushuset (i samarbejde med Skive Tekniske Skole) Optimale rammer om meget forskellige uddannelser Skive Handelsskole danner i dagligdagen rammen om flere forskellige uddannelser, der alle har som målsætning at gøre nutidens unge til fremtidens veluddannede medarbejdere. Med det nyeste nummer af Skive Handelsskoles avis vil vi fortælle nogle af historierne om, hvordan vi i dagligdagen samarbejder med virksomhederne – både lokalt, nationalt og internationalt. Du kan læse om: • Landets højeste gennemførelsesprocent • Interkulturel kompetence - og om hvorfor vi udveksler med Rusland • PIU – dvs. elever, som er i praktik i udlandet – og deres erfaringer • Virksomheden Adibus i Viborg, som sprænger de negative praktikplads-statistikker • Jonas fra AspIT, som er en ”atypisk” webudvikler i et Randers-firma NIELS YDE Der er også historier med fra den øvrige dagligdag på skolen. Du kan fx læse om: • Erhvervsuddannelse for voksne • Online undervisning, som passer ind i hverdagen • Muligheden for at blive både student og faglært • Hvad eleverne laver på Sportscollege Skive • Jobskiftet fra salgsassistent til salgsinstruktør Herudover tager vi dig i ord og billeder ikke kun med rundt på Skive Handelsskole, men også med rundt i verden… DU KAN OGSÅ MØDE OS PÅ DE SOCIALE MEDIER Find links på forsiden af skivehs.dk Find os på God tur og læselyst. Niels Yde direktør acebook Følg os på Twitter You Tube videoer ......................................................................................................................................................................................................................NOVEMBER 2015 EUV og så videre ... Åh nej, endnu en forkortelse! Af praktiske grunde bruger mange organisationer ofte forkortelser og et indforstået sprog, når man skal diskutere et eller andet, og skoler er ingen undtagelse. Men desværre betyder det ofte, at udenforstående kan have svært ved at gennemskue, både hvad forkortelsen står for, og hvad indholdet reelt er. Af Inger Holm Derfor er uddannelseschef Cirsten Justesen fra EUX / EUD Business (dvs. afdelingen, der tidligere hed Grunduddannelsen) blevet bedt om at gøre os alle sammen lidt klogere i et mere forståeligt sprog. EUV betyder ”Erhvervsuddannelse for voksne” Kun for dem, der er over 25 år… ”Jeg er lige nødt til at tilføje, at erhvervsuddannelsen (EUV) på Skive Handelsskole altså er inden for områderne Detail, Handel eller Kontor, så vi lige har det på plads. Derefter gælder det, at hvis man er over 25 år og gerne vil arbejde inden for et af de tre områder, Detail, Handel eller Kontor, så starter det hele med en vurdering af det, man har lavet indtil da. Det betyder på godt dansk, at man får vurderet sine praktiske erfaringer, både fra job og tidligere uddannelser. Hvis man har et ønske om at arbejde inden for Handel med vægt på indkøb, salg eller logistik – eller måske inden for Detail i fx en specialbutik eller en kædeforretning, vil ens erfaring inden for fagene blive vurderet først. Og her er der en god nyhed for dem, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, for de har gode muligheder for at komme hurtigt videre og få papir på at være faglært. Det er det, vi kalder for realkompetencevurdering (RKV). Hvis man gerne vil arbejde på Kontor, starter vurderingen også med at se på ens tidligere erhvervserfaring. Samtidig er det et krav, at man gennemfører Studieforløbet, med mindre man har en gymnasial uddannelse med sig i bagagen. Studieforløbet er bygget op som en HF med 8-10 C-fag, 3-5 B-fag og min. 1 A-fag. Kun for dem, der er mellem 18-25 år… Hvis man derimod aldersmæssigt hører til i gruppen, der ligger mellem 18-25 år, og hvis man ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse (og indtil ét år efter), så starter man med et Grundforløb på ½ år. Man vælger derefter, om man vil tage EUX- eller EUD-linjen. EUX Business På EUX-linjen har man 5 fag: • Erhvervsøkonomi C • Afsætning C • It C • Matematik C • Organisation C Adgangskravene til EUX Business er Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C. Fagene kan tages online via ”Learning4U” på Skive Handelsskole eller på VUC. Efter Grundforløbet fortsætter man 1 år på Studieforløbet. EUD Business På EUD Business skal man tage fagene: • Engelsk D/C • Erhvervsøkonomi C • Afsætning C • It C Adgangskrav til EUD Business er Dansk D/C. Fagene kan tages online på Skive Handelsskoles ”Learning4U” eller på VUC, og efter Grundforløbet går man direkte i lære. Hvis man stadig er i tvivl om, hvad der passer en bedst, er man meget velkommen til at kontakte os". LÆS MERE PÅ SIDE 4-5 OM online undervisning og EUX / EUD Business CIRSTEN JUSTESEN Dansk A, Engelsk og It B + 5 andre fag på enten A-, B-eller C-niveau 8 fag på C-niveau skal gennemføres EUXStudieforløb Fx Kontor, Finans, Detail eller Handel (Studieforløb + Hovedforløb = EUX) EUDGrundforløb 1. år Fx serviceøkonom, multimediedesigner, finansøkonom eller handelsøkonom Hovedforløb EUXGrundforløb 5 fag på D/C-niveau skal bestås med et gennemsnit på min. 02 Videregående uddannelse Hovedforløb Fx Detail eller Handel 2. år 3. år 4. år 3 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE ........................................................................................................................................................................................... G N I N S I V R E D N U E N I ONpaL ed t s g o d i t . t h m e d å b , n e g a d r e v h sser ind i Af Ane Knudsen Bruno Sørensen, koordinator for online undervisningen på EUX Business, udtaler: ”Vi kalder vores online tilbud for ”Learning4U”, fortæller koordinator Bruno Sørensen. ”Vi har haft tilbuddet i 1½ år nu, og vi har haft en helt overvældende tilgang af elever. Dem, der søger denne form for undervisning, er typisk mennesker, som bor langt væk, eller som har andre forhold i livet, der gør, at det ikke er muligt for dem at møde op fysisk”, uddyber Bruno Sørensen. BRUNO SØRENSEN At tage en uddannelse online er en god løsning for dem, der ikke har mulighed for at deltage i holdundervisning, eller som blot ønsker at arbejde selvstændigt og i deres eget tempo. Men det stiller dog store krav til deres motivation og selvdisciplin”, forklarer koordinatoren. "Undervisningen foregår online og interaktivt med støtte fra en underviser og deltagelse af andre klassekammerater. Og undervisningen er en kombination af selvstudie og direkte online kontakt med læreren og de andre på holdet. Eleven bestemmer selv, hvornår på døgnet han eller hun vil læse. På den måde kan man selv planlægge sin uddannelse, så det fungerer bedst i hverdagen med fx arbejde og familie”, forklarer Bruno Sørensen. Han slutter med at sige, at nye online hold starter hver måned, men at man også kan starte løbende på enkeltfagene. 4 Learning4U Der findes følgende online løsninger inden for Learning4u: • Enkeltfag • 5-ugers forløb for HHX-studenter • 10-ugers forløb for STX, HTX og HF-studenter • Grundforløbet (GF2) fra januar 2016 Helle Aubeck – Enkeltfag Ved behov for opkvalificering eller supplering kan online enkeltfag være løsningen Jeg har kun gennemført niveau D, så nu læser jeg de fag, jeg mangler, på niveau C. Har man brug for at supplere eller opkvalificere sin nuværende uddannelse med et eller flere fag for at blive klar til en elevplads inden for Detail, Handel eller Kontor, kan eleven læse et eller flere fag online, når det passer ind i hverdagen. Man kan tage et fag ad gangen og derved læse på deltid. - Eller man kan tage flere fag samtidig og derved læse på fuld tid. Jeg bor i København, men ingen uddannelsesinstitutioner her i området tilbyder de relevante fag til den pris, som Skive Handelsskole kan tilbyde. Online bro mellem teori og praksis - klar til en elevplads på 5 eller 10 uger Er man HHX-student og ønsker at gå i lære i en virksomhed, skal eleven først gennemføre et 5-ugers opkvalificeringskursus, som består af 5 moduler med teori, metode og praktiske opgaver fra det valgte brancheområde – Detail, Handel eller Kontor. Men er man student fra STX, HTX eller HF og ønsker at gå i lære i en virksomhed, skal eleven først gennemføre et 10-ugers opkvalificeringskursus, som består af tre grundfag: Erhvervsøkonomi, It og Afsætning og 5 moduler med teori, metode og praktiske opgaver fra det valgte brancheområde, Detail, Handel eller Kontor. Online Grundforløb en mulighed fra 2016 Fra januar 2016 bliver det muligt at gennemføre det merkantile Grundforløb (GF2), som er adgangsgivende til både Hovedforløbet (for at gå i lære) og til Studieforløbet, online. ”Jeg har valgt online-modellen på Skive Handelsskole, fordi jeg gerne vil gøre mine chancer større for at få et job eller finde en elevplads. Det fedeste ved at læse online er, at man kan læse, lige meget hvor man er, og hvornår det passer én, så man kan få familie og det hele til at passe sammen”. Maria Lundorf Andersen – 10-ugers forløb for STX-studenter ”Jeg har valgt online-løsningen, da jeg har et fuldtidsarbejde ved siden af. Derfor vil jeg ikke have mulighed for at møde op i dagtimerne på en uddannelse, og jeg er rigtig glad for, at muligheden for fjernundervisning er der. Jeg synes, at det fungerer rigtig godt, og jeg er rigtig glad for, at man selv kan få lov til at planlægge sin studietid. Jeg går faktisk og venter på svar fra hele tre jobsamtaler, som jeg har været til de sidste uger, så jeg håber meget på, at jeg får et af dem”. ......................................................................................................................................................................................................................NOVEMBER 2015 t r æ l g a f r e l l e t n Sthvuordfe or overhovedet vælge? ng a g n é å p le e d e g g e b få jo n a k n a M ! Af Ane Knudsen Den nye EUX Business på Skive Handelsskole giver mulighed for at blive faglært inden for Kontor, Handel eller Detail, samtidig med at man tager en gymnasial eksamen. Med et EUX-bevis i hånden har man derfor flere valg: Man kan søge job direkte, eller man kan læse videre… EUX-sporet er opbygget præcis som en HF. – På handelsskolen har man (i stedet for nogle af de almene fag) en række erhvervsfag som fx Afsætning og Virksomhedsøkonomi. EUX er den rette vej for dem, der drømmer om at læse videre til fx finans- eller markedsføringsøkonom eller for dem, der ønsker et solidt og kompetent afsæt til en karriere i erhvervslivet. Hvis eleven kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, starter man med et Grundforløb af 1 års varighed. Herefter kan man enten vælge at fortsætte på Studieforløbet, som også tager 1 år (EUX-sporet), eller man kan gå direkte i Hovedforløb ved at gå i lære som elev (EUD-sporet). EUD-sporet er for dem, der har mod på en karriere inden for Detail og Handel, og som næsten ikke kan vente med at komme ud og arbejde i det virkelige liv. Her har man 1 år på Grundforløbet og går så direkte til en elevplads. Pernille Mouritsen Hougaard Nikolaj Markus Jepsen Melika Roohinejad Jooryabi Casper Brix Hansen ”Jeg har ambitioner om at uddanne mig til ejendomsmægler. ”Jeg har arbejdet 1½ år i Føtex som ungarbejder, og jeg synes, at det er en spændende branche. Og jeg er rigtigt begejstret for det gode sammenhold og arbejdskulturen i Føtex, så jeg er ikke i tvivl om, at det er den vej, jeg skal. ”Jeg vil gerne være designer, og det er mit mål i første omgang at gennemføre Studieforløbet her på skolen og derefter at søge optagelse på Designskolen. Jeg har også en stor drøm om at komme på Fashion School i London for at lære alt, hvad jeg kan om branchen. ”Jeg har gode evner inden for it, og jeg vil på sigt måske uddanne mig til datamatiker eller it-supporter. Når jeg har valgt EUX Business, skyldes det, at jeg her kan lære alt om at drive en forretning, virksomhedsøkonomi, markedsføring og branding mm. – Allesammen kompetencer, som jeg forventer at kunne anvende fremadrettet”. Jeg kunne måske godt tænke mig at kombinere min viden om it med et salgsjob inden for elektronikbranchen”. EUX Business er en god løsning for mig, fordi jeg har mulighed for at arbejde med fag, som både interesserer mig, og som er relevante set i forhold til mine uddannelsesønsker. Jeg ved allerede nu, at jeg skal på Studieforløbet, og umiddelbart herefter har jeg planer om at søge ind på finansøkonom-studiet”. Jeg har valgt at følge EUD-sporet, for det passer mig rigtigt fint, at jeg kan nøjes med 1 år på skolebænken, inden jeg skal i lære. På sigt kunne jeg godt tænke mig et lederjob inden for detailhandlen”. Jeg er ikke helt afklaret endnu, om jeg vil gå ad EUX-sporet med henblik på at videreuddanne mig, eller om jeg vil følge EUD-sporet og gå i lære inden for Detail. Af modellen fremgår det, hvordan EUX/EUD Business-uddannelsen er opbygget. Bemærk, at der er forskel på kravene til hhv. EUX- og EUD-sporet. På Grundforløbet i EUX/EUD Business møder eleven både kendte og nye fag. Ud over grundfagene Dansk, Engelsk og Samfundsfag bliver man undervist i en række erhvervsfag som fx Afsætning, Erhvervsøkonomi og It. Dansk A, Engelsk og It B + 5 andre fag på enten A-, B-eller C-niveau 8 fag på C-niveau skal gennemføres EUXStudieforløb Hovedforløb EUXGrundforløb Fx Kontor, Finans, Detail eller Handel (Studieforløb + Hovedforløb = EUX) EUDGrundforløb 5 fag på D/C-niveau skal bestås med et gennemsnit på min. 02 1. år Videregående uddannelse Fx serviceøkonom, multimediedesigner, finansøkonom eller handelsøkonom I studieåret på EUX Business bliver eleven undervist i gymnasiale fag, som afsluttes på enten A-, B- eller C-niveau. Obligatoriske fag er Dansk på A-, Engelsk på B- og It på B-niveau. Herudover skal man have en række fag, som er målrettet Kontor, Handel, Event eller Detail, uanset om eleven ønsker at gå i lære efter Studieforløbet eller fortsætte direkte i videreuddannelse. Hovedforløb Fx Detail eller Handel 2. år 3. år 4. år Fagene kan fx være Virksomhedsøkonomi, Matematik, Afsætning, Tysk, Kulturforståelse, Innovation eller Psykologi. 5 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE............................................................................................................................................................................................ Landets højeste Henrik Neve gennemførelsesPROCENT Handelsgymnasiet Skive er det handelsgymnasium i Danmark, der har den højeste gennemførelsesprocent. Nyt fra Skive Handelsskole stiller her ”fem skarpe” til uddannelseschef på Handelsgymnasiet Henrik Neve om nøglen til succesen. Af Henrik Hulsrøj Handelsgymnasiet Skive har landets højeste gennemførelsesprocent set i forhold til Danmarks øvrige handelsgymnasier. – Hvad er nøglen til succesen? skoletid. Målet har været at skabe et sted, hvor man kan lære noget, men også at skabe et sted, hvor det er rart at være. Det er ikke unormalt, at der er 50 elever sådan en eftermiddag”. ”Det vigtigste redskab for at sikre elevernes trivsel - og dermed også fastholde dem - er relationen og den personlige kontakt mellem skole og elev – på alle niveauer. Vi stiller krav til eleverne om et stabilt fremmøde og et fagligt engagement, og vi reagerer hurtigt, hvis eleven ikke lever op til forventningerne til det at være gymnasieelev. Så du karakteriserer Handelsgymnasiet som både et lærested og et værested. – Hvordan understøtter disse to størrelser hinanden? Faglærere, kontaktlærere, studiecoaches og ledelsen har hele tiden fokus rettet mod eleverne, og jeg tror, at nøglen til succesen ligger i, at vi rent faktisk gør noget ved det, hvis vi ser, at en elev har brug for hjælp”. Mange af de nye elever på Handelsgymnasiet fremhæver det høje faglige niveau. – Hvordan understøtter skolen, at der også fremadrettet vil være et højt fagligt niveau på uddannelsen? ”Vi sikrer selvfølgelig, at lærerne leverer en både fagligt og pædagogisk meget velkvalificeret undervisning. Vi har et elevsyn, hvor læreren tager eleverne alvorligt. Noget af det, der virkelig kan flytte eleverne fagligt, og som gør eleverne så dygtige, som de kan blive, er lærerens personlige tilgang til eleverne, og at læreren har gode relationer til dem. På Handelsgymnasiet er læreren ikke kun en faglærer, han er også et menneske, som eleven kan tale med i frikvarteret om weekendens fodboldresultater. – Ja pt. har vi faktisk en fodboldturnering i middagsfrikvarteret, som både lærere og elever deltager i! 6 Det faglige niveau styrkes også af den frivillige lektiecafe ”Paradis” på Handelsgymnasiet Skive. Tre gange om ugen har eleverne mulighed for at få hjælp til lektielæsningen efter ”Generelt er mit udgangspunkt, at jeg tror på, at eleverne selv ønsker at blive så dygtige, som de kan blive. Det gør i sig selv en forskel, at vi møder eleverne sådan. Så skal vi selvfølgelig på alle måder understøtte elevernes ønsker om at blive dygtige. Vi leverer en fagligt stærk undervisning. Vi har tværfaglige forløb. Vi laver ekskursioner. Vi har fokus på nye undervisningsformer, og vi har samtidig fokus på at have så få aflysninger af undervisningen og så få mellemtimer som muligt. Jeg tror på, at vores elevsyn gør, at eleverne kan lide at være her. De unge er også på et tidspunkt i deres liv, hvor der skal være plads til hygge, sjov og fester. Vi har både et elevråd, der afholder fredagscafeer, et festudvalg, der arrangerer store skolefester, ligesom vi som skole tager initiativer til arrangementer, der giver eleverne oplevelser, som styrker fællesskabet. Fx kommer Basix i starten af december og giver en koncert for vores elever, og vi har fire danskhold, der snart skal i teatret. Jeg tror på, at et godt lærested og et godt værested er hinandens forudsætninger”. Handelsgymnasiet har løbende taget initiativ til at deltage i forskellige forskningsprojekter. – Hvilken betydning har det for de elever, der går på uddannelsen? ”Vi kan tage det seneste forskningsprojekt som eksempel. Her har vi været initiativtager til et forskningsprojekt, der har foku- seret på at udvikle lærernes syn på eleverne og på relationen mellem lærer og elev. Vi ved fra forskningen, at hvis eleverne skal udvikle sig fagligt, er det altafgørende, at de er motiverede. En god lærer-elevrelation skaber også motiverede elever. Lærerne kan intuitivt skabe gode relationer, men vi vil gerne løfte det, så vi går fra intuitive initiativer til professionelle initiativer, og det gøres ved at udvikle og beskrive værtøjer til lærerne. Det sikrer, at vi forsat kan være et gymnasium med nogle rigtig dygtige lærere”. Hvad gør Handelsgymnasiet Skive for at lette de nye elevers overgang fra folkeskole til gymnasium? ”For at lette overgangen får alle elever i folkeskolen tilbud om brobygning, så eleven kan komme på besøg og se og mærke de forskellige ungdomsuddannelser. Handelsgymnasiet deltager selvfølgelig også i denne brobygningsordning. Det foregår i samarbejde med kommunens uddannelses- og ungevejledning. Før den enkelte elev begynder på Handelsgymnasiet, læser vi alle ansøgningerne igennem, og hvis vi ser noget, vi gerne vil have uddybet, indbyder vi eleven til en samtale. Det kan være en elev, der har brug for hjælp af den ene eller den anden art. Et eksempel kunne være en elev, der har behov for understøttende it-programmer til arbejdet med skriftlig Dansk. Så kan skolen være med til at sørge for, at når eleven starter i august, er den nødvendige hjælp stillet til rådighed. Vi prøver at være på forkant med udfordringerne. Vi gør noget ved det. Endelig vil jeg fremhæve, at 24 timer efter, at eleverne er begyndt på skolen, er der en ryste-sammen-tur på tre dage. Her er lærerne opmærksomme på elevernes trivsel, og ret kort tid efter skolestarten har kontaktlæreren individuelle samtaler med den enkelte elev”. ......................................................................................................................................................................................................................NOVEMBER 2015 d e m e d ø m s r e v 4 ele e v i k S t e i s a n m Handelsgy Af Henrik Hulsrøj Michael Toft Therese Helk Olesen 1.g Økonomisk-Matematisk 1.g sportscollege skive ”Handelsgymnasiet Skive har et godt ry i min omgangskreds, og jeg synes også godt, at man kan fornemme, at der er en hyggelig atmosfære på skolen. Jeg er kommet i en super god klasse, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. Jeg synes også, det er let at få hjælp af lærerne – både på skolen, og når man sidder derhjemme. ”Jeg er hurtigt blevet tryg ved skolen. – Jeg synes, både lærerne og de andre elever er meget imødekommende. På hhx har man jo både fag, man kender fra folkeskolen som fx Dansk, Samfundsfag og Engelsk, men man får også helt nye fag som Afsætning og Virksomhedsøkonomi. Lærerne er gode, og de forklarer de nye emner i et sprog, som vi elever kan forstå. Det er nyt for mig, at man bruger internettet på den måde i undervisningen – altså at man fx kan skrive til sin lærer på Lectio (skolens lærer/elev-platform på internettet, red.), hvis man har brug for hjælp, når man sidder med lektierne derhjemme”. I min nye klasse er mine kammerater altid i godt humør, og vi hygger os i pauserne. Men når timerne begynder, er alle klar til at arbejde seriøst i fagene. På Handelsgymnasiet er folk generelt nede på jorden, og vi er gode til at hjælpe hinanden – fx i vores lektiecafé, Paradis”. Pernille Greisen Iversen Morten Kjærgaard 1.g Økonomisk-Matematisk 1.g sportscollege skive ”På hhx har vi nogle spændende fag, som interesserer mig mere end fagene på de andre ungdomsuddannelser. – Det fandt jeg ud af i brobygningsforløbet, da jeg gik i folkeskolen. ”Jeg valgte at gå på Handelsgymnasiet Skive, fordi jeg gerne ville have en gymnasial uddannelse med ”blik for virkeligheden”. Jeg føler, det er en meget up-to-date uddannelse, jeg er gået i gang med. Skolen har er et utrolig hyggeligt miljø. Jeg har også været til åbent hus på skolen, før jeg begyndte. Allerede dér fornemmede jeg, at eleverne har det godt herude. Jeg er kommet i en klasse, hvor mine kammerater er meget glade for at gå i skole, og der bliver virkelig lavet noget i timerne. Det bedste herude er nok mine nye klassekammerater – de er virkelig søde”. Jeg har gået på efterskole, hvor der var meget fokus på min sport, så nu skal jeg lige vænne mig til, at skolearbejdet skal have førsteprioritet. – Der har været meget at se til fra dag ét. Jeg er glad for, at jeg stadig har mulighed for at dyrke min sport i og med, at jeg går på Sportscollege Skive”. 7 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE ........................................................................................................................................................................................... l e r u t l u k r e t In ctaele russisk? n e t e p m ko jeg lige så godt – kunne Kulturel identitet, kultur forståelse og mødet med andre Af Henrik Hulsrøj Udveksling med Rusland Siden 2001 har Handelsgymnasiet Skive haft udveksling med elever fra Vladimir i Rusland. I alt har ca. 400 handelsgymnasieelever fra Skive og omegn besøgt Rusland i dette udvekslingsprogram. Næsten det samme antal familier har haft en russer boende i en uges tid som en del af programmet. I foråret 2015 blev denne udveksling aflyst fra den russiske partnerskoles side, da den økonomiske udvikling i Rusland med blandt andet faldende realløn og rublens stærkt faldende værdi gjorde russernes medvirken til udvekslingen for dyr for de russiske familier. Handelsgymnasiet Skive ser imidlertid mange fordele ved denne udveksling, så skolen har forsøgt at skaffe sponsorer fra det lokale erhvervsliv, så udvekslingen med russerne kan fortsætte fremover. Udbyttet af udveksling Som underviser i fagene Dansk, Kulturforståelse og Samtidshistorie på Handelsgymnasiet Skives internationale studieretning, hvor eleverne deltager i udvekslingsprogrammet med russerne, har jeg erfaret elevernes store udbytte af udvekslingsprogrammer. Jeg vil her prøve at sætte ord på, hvilket udbytte eleverne, i et fagligt perspektiv, får af udvekslingsprogrammer og studierejser generelt og for udvekslingen med Rusland i særdeleshed. Jeg udarbejdede i marts 2015 en analyse af netop eleverne på Handelsgymnasiets internationale studieretnings kompetencer i forhold til kulturel identitet, kulturforståelse og mødet med andre kulturer. Dette skete bl.a. gennem interview af elever, der havde deltaget i udvekslingsprogrammet med russerne i foråret 2014. Diskussionen om danskernes interkulturelle kompetencer i almindelighed har været genstand for politisk debat gennem en årrække. Særlig opmærksomhed skabte dog udarbejdelsen af Det nationale kompetenceregnskab i 2005 under daværende undervisningsminister Bertel Haarder. Interkulturel kompetence blev her fremhævet som én af de ti nøglekompetencer, som var afgørende for Danmarks placering i den globaliserede verden i relation til vækst og velfærd. Udveksling bidrager netop til at bibringe eleverne interkulturel kompetence. Men hvad dækker begrebet ”interkulturel kompetence” egentlig over, og hvorfor er det vigtigt, at eleverne bliver interkulturelt kompetente? Hvad er ”interkulturel kompetence”? Den danske kulturforsker Iben Jensen argumenterer for, at kulturforståelse kræver interkulturel kompetence. Det er væsentligt, at eleverne har opøvet interkulturel kompetence, således at de har forudsætning for at tage stilling til, hvordan kultur får betydning i forskellige situationer, herunder kulturens betydning for den politiske agenda på både globalt og nationalt niveau. Et aktuelt eksempel kunne være det at forholde sig til flygtninge- og migrantsituationen. Her er det altafgørende med kendskab til både egen og andre kulturer for at forstå og forholde sig til det mest ”hotte” politiske emne i EU lige nu. Interkulturel kompetent er man som elev, hvis man kan reflektere over sig selv og andres handlinger, samt hvis man kan handle med forståelse og respekt for både menneskers forskelle og ligheder. Her kan du læse mere om hovedrapporten om Det nationale kompetenceregnskab fra 2005: http://pub.uvm.dk/2005/NKRrapport/ For at eleverne kan begå sig i en globaliseret verden, er det afgørende, at de undgår stereotype og fordomsfulde fremstillinger af andre individer og andre kulturer. Den interkulturelle kompetence kræves således af eleverne i mange sammenhænge. Det er ikke blot en kompetence, de skal være i besiddelse af for at læse avisen eller se Debatten på DR2. De kommer allesammen, før eller siden, til at møde andre kulturer i både private sammenhænge, og når de som studerende og senere som medarbejdere på en arbejdsplads skal samarbejde med henholdsvis medstuderende, kolleger og andre samarbejdspartnere med anden kulturel baggrund. Tendensen går i retning af, at flere og flere videregående uddannelser lægger op til, at de studerende skal tage en del af deres uddannelse i udlandet. – Ja, på flere uddannelser er det allerede obligatorisk. Udveksling er en af de bedste måder at forberede eleverne på dette. Kulturmødet – en krævende (men givende) proces Udveksling stiller krav til eleverne. For at udvikle interkulturel kompetence kræves engagement. Eleverne skal for alvor ville kulturmødet. Herudover skal de turde kaste sig ud i kulturmødet i praksis – noget, der er lettere sagt end gjort. Eleverne påpeger, at det er udfordrende at blive kastet ud i kulturmødet, og de understreger dette med udsagnet om, at det var en stor overvindelse at rejse til Rusland for at bo hos en vildfremmed russisk familie. Endelig skal eleverne reflektere over kulturmø- det. Både under og efter udvekslingsprogrammet skal de lære af deres oplevelser. De af skolens elever, der har deltaget i udvekslingsprogrammet med Rusland, taler ofte om en ”før- og en efteroplevelse” forstået på den måde, at de havde en forestilling om Rusland og de russiske unge, før de mødte russerne, og de fik en (i høj grad) revideret opfattelse af den russiske kultur, efter at udvekslingsprogrammet var gennemført. De giver udtryk for, at de gennem deres uddannelse bliver udfordret på begreberne stereotyper og fordomme. – Dette sker både på det teoretiske plan hjemme på skolen i fag som Dansk, Kulturforståelse, Samtidshistorie og sprogfag og i særdeleshed - som her - i forbindelse med et konkret kulturmøde under et udvekslingsophold. Gennem mødet med den russiske kultur lærer eleverne ikke blot noget om russisk kultur, de lærer også at se på deres egen kultur med nye øjne, fordi de hele tiden i kulturmødet sammenligner deres egen kultur med den russiske. Derfor får eleverne fx ikke kun viden om, hvordan det russiske samfund er opbygget. Ved at opleve en radikalt anderledes samfundsmodel forholder de sig også til den danske velfærdsmodel, og de får diskuteret fordele og ulemper ved den måde, man har indrettet samfundet på her i landet. Selvforståelse og kulturel identitet Gennem udveksling bliver eleverne altså bevidste om deres kulturelle selvforståelse. Det er i den forbindelse interessant, at eleverne i høj grad synes at identificere sig med de andre unge fra Rusland, når der tales om fælles kulturelle værdier. Eleverne bliver ikke blot klogere på deres nationale tilhørsforhold (eller mangel på samme!), men også på de værdier, de deler med andre unge på et globalt niveau. Som én af eleverne har udtalt: ”Jeg opdagede, at jeg på mange måder egentlig havde mere til fælles med de russiske unge end med mine bedsteforældre og deres generation.” En interessant og opmuntrende kommentar i forhold til mulighederne for en bedre gensidig forståelse fremadrettet mellem øst og vest. Overordnet bidrager udvekslingsprogrammer og studierejser på Handelsgymnasiet Skive til at danne interkulturelt kompetente handelsgymnasieelever, der forholder sig reflekterende til kulturel identitet, kulturforståelse og mødet med andre kulturer. De er bevidste om deres kompetencer, og om hvornår disse kan bringes i spil. Og eleverne evner i en række konkrete problemstillinger at forholde sig til, at kulturmødet er en kompleks og krævende proces. Jeg håber, at eleverne på Handelsgymnasiet Skive også fremadrettet får mulighed for at indgå i et udvekslingsprogram med partnerskolen i Rusland. på Handelsgymnasiet 8 ÅBEN SKOnL7.Enovember fra kl. 10.00-14.00 lørdag, de ......................................................................................................................................................................................................................NOVEMBER 2015 ...................................................................................................................................................................................................................... ? D N A L S U R I G N I L S HVORFOR UDVEK En studietur til Rusland med den internationale studieretning på Handelsgymnasiet Skive sætter en masse tanker i gang. I virkeligheden får man meget mere ud af en tur til en så anderledes kultur end bare en oplevelse derovre. - Man får nogle redskaber, man kan bruge senere i livet, og det får en til at tænke over, hvorfor man handler, som man gør. pel graden af korruption og magtdistancen, men der er også nogle ting, som jeg ser som positive. Af Emilie Bilstrup Østergaard Nu er det snart ved at være to år siden, at jeg sammen med min klasse besøgte Rusland. Det var første gang for os alle i Rusland, men vi havde lige nået at snuse lidt til den russiske kultur, da den russiske klasse var i Danmark. Så jeg havde personligt forberedt mig på, at jeg havde noget mere ansvar herhjemme, end ”min russer” - som de russiske elever hurtigt bliver kaldt i et forsøg på bare nogenlunde at vide, hvem der var hvem - havde hjemme ved sig selv. Jeg havde også forsøgt at forberede mig på, at vi i Danmark er meget mere internationale og globale, end de er i Rusland - og det kan man godt sige, at jeg blev bekræftet i. I Danmark kan stort set alle snakke engelsk; om ikke andet kan man i hvert fald sige nogle få ord. Sådan er det langt fra i Rusland, så det var med at lære hurtigst muligt, hvordan man så kunne udtrykke sig og forklare den her russiske mor, at jeg altså ikke var så vild med fiskehoveder eller varmt vand. Det er netop en anden ting, som jeg synes, man får ud af en tur som denne: man lærer at sige nej, og man lærer, at hvis der er noget, man vil, så bliver man nødt til at åbne munden og sige det, for ellers kommer det ikke til at ske. Amerikanisering overalt - eller hvad? Hvis man ser på de kulturelle forskelle, vi mødte derovre, er det ikke svært at forestille sig, at der var rigtig mange. Det var tydeligt at mærke, at den danske og russiske kultur er vidt forskellige. Mange snakker om, at amerikaniseringen har meget stor indflydelse på den danske kultur, og det vil jeg give dem ret i. Måske også netop derfor var det så tydeligt, at amerikaniseringen ikke rigtig var nået til Rusland. Vi er vant til, at alting stort set er på engelsk, og at størstedelen af musik og film er fra USA, men sådan var det ikke i Rusland. Det var nærmest vildt, hvis man hørte en engelsk sang i radioen (flere af dem vidste ikke, hvem Taylor Swift er), og hvis man så en amerikansk film i fjernsynet, så var det med russisk tale. Jeg tror, mange danske unge regner med, at USA er overalt, men sådan er det så ikke helt alligevel. Det var ofte lidt vanskeligt at få de to kulturer til at gå op i en højere enhed. Vi skulle fx lave noget underholdning en aften, og jeg kan tydeligt huske, at nogle af de idéer, der var oppe at vende, hurtigt blev skudt ned igen, fordi vi skulle huske at respektere den russiske kultur. Så det duede ikke rigtig at lave en dans, hvor der skulle twerkes (vrikkes med rumpen, red.), når de russiske forældre skulle se den. Jeg har i hvert fald lært, at man skal huske at respektere andre landes kulturer, når man besøger landet. Fordomsfri elever Man får selvfølgelig også andet ud af at besøge Rusland end ”bare” det personlige. Jeg vil mene, at vi som den internatio- Emilie Bilstrup Østergaard nale klasse står bedre stillet senere i livet. Danmark er et lille land, og det er svært at komme til at arbejde i en virksomhed i Danmark, hvis det er det, man vil, og helt undgå kontakt med omverdenen. Jeg føler personligt, at jeg er bedre rustet til arbejdsmarkedet, fordi jeg har fået en forsmag på, hvordan det er, når man skal have to vidt forskellige kulturer til at arbejde sammen. Og hvor vigtigt det er at sætte sig ind i den anden kulturs kutyme for at få det hele til at fungere. Igennem vores udvekslingsrejser har vi også lært, at man skal kaste sig ud i nogle ting, som man i første omgang måske ikke helt tør, fordi ni ud af ti gange ender det hele jo godt nok alligevel. Vi var alle rimelig nervøse, inden vi skulle til Rusland, men det endte med at være en rigtig god tur det meste af tiden, for når to vidt forskellige kulturer skal mødes, er det næsten umuligt ikke at løbe ind i problemer. Jeg synes dog ikke blot, man bliver bedre rustet til arbejdsmarkedet, men også generelt til en mere global verden, hvor rigtig mange forskellige uddannelser bliver stadig mere internationale, og hvor man også kan tage dele af uddannelsen i udlandet. Jeg mener, at vi er blevet bedre forberedt på, hvordan man arbejder sammen med andre kulturer om et fælles mål, og det kan bruges i alle livets afskygninger. Mange har en fordom om, at russerne har et meget mere løssluppent forhold til alkohol, end vi har i Danmark. Men vi fandt ud af, at mange af dem ikke havde prøvet at drikke alkohol, før de kom til Danmark - og det til trods for, at de alle var mellem 16-18 år. På baggrund af det vil jeg mene, at man som international student på Handelsgymnasiet Skive lærer at være mere fordomsfri, fordi vi selv har prøvet at få vores fordomme manet i jorden. Det har medført, at vi har lært at være mere åbne og lade være med at have så mange fordomme om andre kulturer, inden man selv oplever den. Rusland: ”En helt anden kultur”, men er det dårligt? Indtil nu har jeg kun skrevet om Rusland som ”en helt anden kultur”, men det betyder ikke, at alt ved den russiske kultur er dårligt. Selvfølgelig er der noget, der er dårligt, som for eksem- Jeg ser Rusland som et meget stolt land og folkefærd, der går meget op i, hvordan de fremstår udadtil. Hele klassen var nede i en russisk bank for at veksle penge, og banken var SÅ stolte af, at vi kom. Vi fik alle sammen en goodiebag, og de fortalte stolt om, at de havde lanceret noget helt nyt, hvor man nu kunne gå ind og tjekke ens bankkonto på computeren (hvilket vi bare smilte ad, for det var jo ikke så nyt for os, som kan tjekke vores konto, overføre penge osv. direkte fra telefonen). Men ikke nok med det så havde de også fået den lokale tv-station ned for at filme i banken, fordi de var så stolte, og jeg blev også interviewet på russisk. Jeg synes også, at den her følelse af stolthed giver nogle svar på, hvorfor russerne agerer, som de gør, og hvor vigtigt det er at huske, at man ikke bare skal generalisere alle lande, når man snakker om, hvad de gør rigtigt og forkert, men at landenes kultur har så stor indflydelse på så mange ting. Turen til Rusland fik også en til at tænke meget på den danske kultur, så man begyndte at stille spørgsmålstegn ved noget, man altid bare havde levet med. Man begynder at tænke mere over, om alting i Danmark er helt optimalt, og om der er noget, man burde gøre anderledes. I Rusland gik man meget op i de gamle traditioner, hvilket jeg nogle gange synes, man glemmer i Danmark, fordi vi nogle gange går lidt for meget op i, at alting skal fornyes og forbedres. Mens vi var i Rusland, var vi inde og se en slags dimission for årgangen over den klasse, vi besøgte, og det var et helt show, hvor alle de gamle traditioner var med, men også nogle nye ting. Det var en helt speciel oplevelse at være inde og se det, og oplevelsen ville garanteret have været meget bedre, hvis vi kunne forstå, hvad der foregik. I Danmark er der ikke nogle gamle traditioner, der bibeholdes, når vi går ud af skolen; vi skal mere eller mindre bare have et eksamensbevis. Vores tur til Rusland bidrog også med andet end bare kulturelle ting. Det var oplagt at snakke meget om Rusland og dets økonomi mm. op til turen derover. Dermed fik vi også en større forståelse for landet, og hvorfor det på mange måder er et så specielt land. Det var, som om alting gav lidt mere mening. Vi har også arbejdet en del med, hvilke problemer danske virksomheder står overfor, når de skal handle med Rusland. Vi får altså ikke blot noget kulturelt ud af turen, men også noget lidt mere konkret. Efter næsten to år bruger vi stadig eksempler fra vores udvekslingstur, når der er diskussioner på klassen om diverse emner. Det viser noget om, at en tur til en så forskellig kultur fra ens egen påvirker en meget, og at den stadig påvirker den måde, man nu tænker på. 9 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE............................................................................................................................................................................................ HVAD Laver I På ? e v i k S e g e l l Sportsco Af Inger Holm Sportscollege-leder Simon Jon Antonsen besvarer her en række spørgsmål om hverdagen på Sportscollege Skive: Mange af jeres elever går rundt i sportstøj. Betyder det, at I dyrker sport hele tiden? ”For nu at tage sportsdelen først… Vores elever bruger selvfølgelig meget tid på at dyrke sport. Både i og uden for skoletiden. Fx dyrker de deres egen sportsgren i en af vores samarbejdsklubber uden for skoletiden. I skoletiden prøver de derimod også nogle helt andre sportsgrene, end de er vant til i faget Sport på tværs. Fx atletik, soft-tennis, boksning, fodbold, cricket, håndbold, svømning og badminton”. ”De lærer fx, hvordan de forebygger skader, så de bedre kan undgå dem - og vigtigheden og nødvendigheden af tilstrækkelig hvile efter en sportspræstation. Vi har tilknyttet kost- og fitnessvejledere. Så selvom eleverne helt basalt kender til kostpyramiden, får de i samarbejde med kost- og fitnessvejlederen arbejdet med individuelle planer for, hvilken kost og ernæring de skal sammensætte for at opbygge muskler og skabe en sund balance i kroppen. Mange af de unge har, før de kommer her, gået i et fitnesscenter, hvilket er fint. Men hos os får de tilrettelagt et individuelt program, som passer lige præcis til den enkeltes sportsgren. Det er jo ikke lige nødvendigt i alle sportsgrene at kunne klare bænkpres på 110 kg…” Hvorfor i alverden skal de prøve alle de forskellige sportsgrene? Hvad laver eleverne så i de andre merkantile fag, de også skal have på Handelsgymnasiet Skive? ”Fordi andre sportsgrene er med til at styrke eleverne rent sportsligt inden for deres eget felt. Både mht. smidighed, udholdenhed, taktisk og rent styrkemæssigt. ”For at besvare dit spørgsmål om, hvad vores elever laver her på skolen – ud over det rent sportslige… så er det jo ingen hemmelighed, at ingrediensen ”sport” også aktiverer elevernes store interesse og passion i andre fag. Bl.a. i projekter, hvor fagene Sport på tværs, Virksomhedsøkonomi og Afsætning blandes med hinanden. Sport er jo ikke ”bare” et spørgsmål om at løbe hurtigt rundt på banen med en bold. Der er faktisk også en del teori, som eleverne skal lære for at blive endnu bedre til deres sport. Vi har derfor tilknyttet nogle af landets førende eksperter som undervisere i fx mentaltræning, fordi det er så vigtigt at kunne fokusere, når man skal præstere. Det gælder i øvrigt også i mange andre situationer i livet. Fx til mundtlig eksamen på skolen, senere hen på arbejdsmarkedet til en jobsamtale - eller ved aflevering af et projekt til kunden, når man har fået drømmejobbet. Jo, fokus er bestemt en god evne at have”. 10 Hvad lærer eleverne ellers i tilknytning til deres sport? Et eksempel kan være at skulle analysere en sportsbegivenhed fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel – eller at skulle vælge de rigtige medier til at markedsføre sportsbegivenheden over for en valgt målgruppe. Derudover skal eleverne også lære at være kreative. De skal fx ud fra forskellige boldspilsteorier først udvikle deres egne boldspil i Sport på tværs for derefter at undersøge og udarbejde planer for markedsføringen af spillet. De skal oprette fiktive klubber og udarbejde love og vedtægter, de skal arbejde med budgetter - og i det hele tage lære, hvordan man hverver nye medlemmer til en klub”. Kan du give eksempler på nogle særlige oplevelser, eleverne får i løbet af uddannelsen? ”Svaret er studierejser og ture ud af huset. Vi har mange forskellige oplevelser. Det er klart, at vores studieture og rejser indeholder masser af sport. Vi har en masse 1-dags ture med sportsligt indhold. Fx tager vi ud og ser fodbold- og håndboldkampe, en aften på travbanen, en tur på militærforhindringsbanen - og til forskellige nationale og internationale stævner og turneringer i mange forskellige sportsgrene. Turene foregår i studieretningsfagene Idræt, Virksomhedsøkonomi og Afsætning, så sportsbegivenhederne - som tidligere nævnt - kan analyseres fra mange forskellige vinkler. Toppen er nok 3.g’ernes studietur til Lizandro i Portugal. Vi er næsten lige vendt hjem fra den fedeste tur, hvor vi deltog i en surfcamp med undervisning af uddannede lokale instruktører. Og vi taler altså ikke om hverken wind-, kite- eller om den efterhånden så populære - stand up paddle-surfing, men om bølgesurfing, som vi ser det på tv fra Hawaii! - Måske var bølgerne en anelse mindre…, men havet var lige så lækkert og blåt". Vi skal til at runde af, så hvad vil du lige fremhæve her til sidst? ”At unge, der er vilde med sport, kan få lov at tage en studentereksamen, hvor de fortsætter med at være vilde med sport – samtidig med at de også har fokus på det faglige. Vi tror nemlig på, at vilkårene for at få en god eksamen er bedre med en sund og aktiv livsstil, fordi den er med til at sikre god læring. Derudover er vores elevers sociale trivsel enormt vigtig for os. Som leder af Sportscollege Skive følger jeg derfor op på alle vores elever – både fagligt, socialt og sportsligt. Det giver rigtig tætte relationer til eleverne”. ......................................................................................................................................................................................................................NOVEMBER 2015 U I P d e m n e d r e v Ud i PIU står for Praktik I Udlandet og er et tilbud for alle elever på handelsskolen om et kvalificerende år i udlandet. Et år, hvor den sproglige og internationale kompetence styrkes – uden tvivl et stærkt kort i det videre karriereforløb og et aktiv på et CV. Det har vist sig, at det netop er nogle af disse kompetencer, som virksomhederne i stigende grad efterspørger. I år har Handelsgymnasiet Skive sendt ikke færre end 11 elever afsted med PIU. De arbejder på kontor og inden for detail – i såvel små som multinationale virksomheder – fortrinsvis i England og Tyskland. Nyt fra Skive Handelsskole har talt med fire af Handelsgymnasiets tidligere elever, der nu er i praktik i udlandet. De fortæller om de udfordringer og oplevelser, de har fået på deres arbejde og i deres fritid. Af Henrik Hulsrøj opgaver ved Xsmoke er at pakke kundernes bestillinger, lave inkassolister, tale med danske og svenske kunder, besvare deres mails, skrive blogindlæg og være med til at markedsføre virksomheden på de sociale medier. I forbindelse med markedsføringen af Xsmoke benytter jeg meget af den teori, jeg lærte i faget Afsætning på Handelsgymnasiet. Jeg synes, jeg får tildelt meget ansvar på mit arbejde – det gør hverdagen spændende og varierende. Det bedste ved at være PIU-elev i München må klart være det sociale netværk, man får opbygget hernede - og de mange oplevelser, man får i fritiden. Jeg har valgt at bo på ”campus”, som svarer lidt til et kollegie hjemme i Danmark. Herigennem har jeg allerede fået mange tyske venner, hvilket jeg har sat stor pris på, idet de har hjulpet mig med mange af de praktiske ting. SIMON GULDBJERG JØRGENSEN Lige nu er der oktoberfest hernede, og jeg har aldrig oplevet noget lignende! Stemningen og selve kulturen omkring festen kan man ikke opleve andre steder.” ”Jeg arbejder for Schollglas Technik GmbH Isernhagen, der producerer alle mulige forskellige produkter inden for glas. Jeg arbejder i salgsafdelingen, hvor jeg beskæftiger mig med kundekontakt og ordrebearbejdning for vores danske kunder. Jeg arbejder med mine egne kunder, og jeg skal dermed forsøge at løse de opgaver, som følger med. Det betyder, at jeg har et stort ansvar. Jeg har nu arbejdet knap tre måneder i Tyskland, og jeg har allerede lært utroligt meget, både om mig selv og om virksomhedsledelse, ligesom jeg selvfølgelig er blevet bedre til tysk. I min fritid her i Hannover er jeg ofte sammen med de seks andre PIU-praktikanter, der også bor her i byen. Det er dejligt, at der altid er nogle at mødes med. Derudover er Hannover en herlig by med storbystemning og med muligheder for at se såvel Bundesliga-fodbold som -håndbold.” ”Jeg arbejder hos Reise Agentur Brandner i Stuttgart, der er et rejsebureau, der formidler, planlægger og sælger rejser for både private og andre rejsebureauer. Virksomheden er specialist inden for adventure-, trekking-, gruppe-, golf-, bryllups- og luksusrejser. Steder som Hawaii, La Réunion, Canada, USA, Asien, Sydafrika, Seychellerne, Mauritius, Australien og Grønland er blot nogle af de steder, vi sender de rejsende hen. Cecilie Lauritzen ”Jeg arbejder for CrossEyes, der er en dansk optikervirksomhed med ni butikker i Danmark og tre butikker i England. Jeg arbejder i butikken i Clerkenwell i London. HEIDI OLESEN ”Jeg har valgt at tilbringe mit sabbatår som PIU-elev i Tyskland. Her arbejder jeg for virksomheden Mailtrading GmbH, også kaldet Xsmoke, som har hovedbase i München. Mine Kristian Justesen Min primære arbejdsopgave er at betjene kunder og at hjælpe dem med at vælge stel. Jeg holder også styr på vores ordrer og leveringer. Jeg har ansvaret for både vores digitale og fysiske database. I løbet af min praktiktid her i London har jeg allerede lært enormt meget om kundeservice og om optikerfaget generelt. Jeg bruger især min viden fra fagene Afsætning, Markedskommunikation og Virksomhedsøkonomi. Mine kundskaber fra faget Engelsk har også stor relevans, da jeg taler engelsk på arbejdet og ofte oversætter mellem det danske hovedkontor og butikkerne herovre i England.” Jeg sidder hovedsaglig med rejsedestinationerne La Réunion og Hawaii. For La Réunion laver jeg bl.a. kundernes rejsemapper, der inkluderer alt, hvad kunderne skal bruge på turen, rent praktisk. Billetter, ankomstbeskrivelser, landeinformation osv. Jeg udskriver også regninger og sender dem til kunden. At holde styr på regningerne i bogholderiet er også en del af det at være administrativ elev. Det bedste ved mit arbejde er, at jeg i foråret 2016 selv skal ud for at opleve mine rejsemål. Jeg skal afsted i tre uger til La Réunion og Mauritius, der ligger øst for Madagaskar. Mine nye tyske venner er også et stort plus. Jeg træner i hverdagene i en fodboldklub og spiller kamp i weekenden. Jeg mødes med vennerne i weekenderne. Så drikker vi en Weißbier, tager på stadion sammen og råber: Auf geht's Jungs aus Cannstatt på fan-tribunen til VfB Stuttgart!” HvordaN kommer jeg afsted som PIU-elev ..? Læs meget mere på www.piu-sekretariatet.dk eller kontakt Lene Baake (Handelsgymnasiet) på [email protected] eller Lilian Vester (EUX / EUD Business) på [email protected]. 11 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE............................................................................................................................................................................................ e v i t a g e n e d r e g n æ r p s s u b i Ad r e k k i t s i t a t s praktik Medierne bringer jævnligt historier om manglen på praktikpladser i Danmark. Manglen betyder, at en del unge ikke får mulighed for i den virkelige verden at øve sig på og få erfaring med det, de har lært i skolen og engang skal ud at praktisere. Men heldigvis findes der virksomheder, som takkede ja til at modtage fem unge i praktik. Endda nogle ganske særlige unge med autisme-spektrumforstyrrelse og et ganske særligt talent for it. HVAD ER ASPIT..? En 3-årig it-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelse OM ADIBUS A/S: •har 10 medarbejdere •blev i 2014 af Børsen udnævnt til gazelle-virksomhed •flyttede fra Skive til Viborg i 2015 •leverer it- og teleløsninger inden for bl.a. offentlig trafik, fx passager wifi, infotainment, realtidsløsning og mobilbetalingsløsninger, stoppestedsannoncering, passagertælling og stationsløsninger •eksporterer til Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland og Benelux Af Inger Holm Hvordan foregik optakten til samarbejdet mellem Adibus og AspIT Midtjylland? ”Min kollega, Brian Sørensen var til et møde hos AspIT Midtjylland på Skive Handelsskole, hvor han blev opmærksom på muligheden for at hjælpe unge mennesker under uddannelse. Vi havde efterfølgende et par møder med en konsulent fra skolen, som introducerede os for mulighederne. I første omgang valgte vi en kombination, hvor den faglige opgave kunne løses såvel i vor virksomhed som på skolen, alt efter elevernes ønske”. ”Eleverne arbejder seriøst og målrettet med opgaverne, og kvaliteten af det løste er helt i top. Det er yderst sjældent, vi kan finde fejl ved det udførte, og oftest skyldes det en instruktion, som ikke har været god nok”. •sælger reklamer til skærmbårne medier i hhv. busser, tog, biografer og in-store tv •havde på et tidspunkt fem AspIT-praktikanter. En elev er der stadig, og han stortrives! Hvordan har I selv involveret jer? ”Vi har en af vores medarbejdere, som primært har ansvaret for eleverne, når de er i vort hus. Dette for at sikre en kontinuitet for eleverne og for samtidig bedre at kunne matche elevernes kvalifikationer”. Hvad tror du, eleverne har fået ud af deres praktik i jeres virksomhed? ”Det var vigtigt for os, at vi kunne tilbyde et fagligt indhold til eleverne fra AspIT-uddannelsen, således at de fik noget ud af opholdet i Adibus A/S. Vi skulle gerne kunne bidrage til, at eleverne kom styrket ud af praktikopholdet såvel fagligt, socialt som personligt”. Hvilken rolle har AspIT Midtjylland spillet undervejs? ”AspIT Midtjylland har under hele forløbet stillet med en praktikvejleder og lærer, som på professionel vis har hjulpet eleverne og vor virksomhed igennem de få problemer, vi har oplevet”. Benjamin, praktikant fra AspIT udtaler: ”Det er rigtigt godt at være her. Jeg laver meget forskelligt, og jeg har nogle gode kolleger, som er meget hjælpsomme og imødekommende. Jeg var lidt nervøs de første to dage, men siden da har jeg bare følt mig tryg”. Hvilke typer opgaver har I fået løst? Hvad har I som virksomhed fået ud af samarbejdet med eleverne? Hvad tænker du - som virksomhed - om det at tage et socialt ansvar? ”Vi har fået løst en række opgaver af værdi for vor virksomhed og samtidig fået indsigt i en gruppe af elever med særlige behov. Dette giver virksomheden et bredere perspektiv på hverdagen”. ”Det er vigtigt som virksomhed at tage et socialt ansvar og sikre, at selv unge mennesker med særlige behov får en uddannelse. Det giver dem en langt mere indholdsrig hverdag og os som virksomhed et langt bedre samfund”. Hvilke overvejelser havde I inden samarbejdet? ”Vi har fået løst flere typer af opgaver: 1) Tekniske opgaver med installation og opsætning af f.eks. pc’er og WIFI-routere, hvor bl.a. operativsystemer sættes op. 2) Kvalitetsopgaver/ fejlfinding – hvor f.eks. software gennemtestes med det formål at finde fejl”. 12 Hvordan har kvaliteten af deres arbejde været? •producerer innovative it- og skærmløsninger til offentlig transport ”Det må I hellere spørge dem om” (så det gjorde vi…, red.) ......................................................................................................................................................................................................................NOVEMBER 2015 JONAS eN ”atypisk” webudvikler Jonas Sørensen er 22 år gammel og arbejder på fuld tid, selvom han er diagnostiseret ”atypisk autist”. Han fortæller her sin historie om, hvordan han har lært at acceptere og vende sine udfordringer til noget positivt, så han i dag har et rigtig godt job i en it-virksomhed i Randers. Af Inger Holm Startskuddet for Jonas var en almindelig folkeskoleuddannelse - efterfulgt af et år på en produktionsskole på it-linjen. Siden flyttede han til Viborg for at tage web-integrator-uddannelsen. Trivsel er en nødvendighed Han gennemførte Grundforløbet af sin uddannelse i Viborg med et 12-tal. Derefter stoppede rigtig mange elever. Men samtidig blev elever overført fra Århus-afdelingen til Jonas’ klasse i Viborg for at tage Hovedforløbet. Jonas var med egne ord ”mentalt overhovedet ikke klar til udfordringerne ved at blive smidt ind i gruppearbejde med nye mennesker”. Han stoppede derfor. Senere begyndte han på sin 3-årige it-uddannelse på AspIT Midtjylland i Skive, hvor hans talentfag var Visualisering, som bl.a. involverer konstruktion af hjemmesider. OK at skille sig ud fra mængden! ”Som elev på AspIT Midtjylland følte jeg mig i trygge rammer og blev lyttet til 100%, både hvad angik ønsker, forslag, problemer, overvejelser, indlæring og indlæringsmetoder. Jeg blev altid taget seriøst, og mine ønsker blev fulgt til dørs på den ene eller anden måde”, fastslår Jonas. ”AspIT var for mig en rigtig god mulighed for at lære at tro på mig selv og tackle mine vanskeligheder på en måde, jeg kunne benytte mig af i fremtiden. Jeg lærte, at det var ok at være mig selv, uanset hvor meget jeg måtte skille mig ud fra mængden”, uddyber han. Kæreste, hund, lejlighed og bil Jonas har sammen med sin kæreste og deres nye, lille hund bosat sig i Langå, tæt på Randers, så han kun har ca. 15 minutter i bil på arbejde. Det unge par har været så heldige at få en lejlighed i en stueetage, så de sammen med deres hund kan nyde at være ude på solskinsrige dage. Udvikling både for og bag Jonas arbejder i dag som webudvikler i firmaet onlineBRAND. Jobbet søgte han, mens han var elev på AspIT. Faktisk blev han kaldt til syv samtaler, hvoraf han selv aflyste to, fordi han på det tidspunkt havde fået job. Den tidligere AspIT-elev er egentlig ansat som frontend-udvikler, men hans chefer har testet ham lidt i øst og vest gennem de tre måneder, han har arbejdet der, og af samme grund er han nu også begyndt på backend-udvikling. ”Frontend er det visuelle, man ser på en hjemmeside. Det vil sige, at jeg sætter designet op ud fra et billede, så det bliver en funktionel hjemmeside. Backend er derimod den systemmæssige funktionalitet, der kræves, for at man som administrator kan logge ind i et bestemt panel og ændre fx tekst, et modul, et billede eller noget helt andet. Vi udvikler i tre open source CMS-platforme, som er hhv. Joomla, Wordpress og Magento”. Siden Jonas blev ansat, er virksomheden for alvor begyndt at bruge Wordpress, og det er nu blevet hans ansvarsområde, men som han pointerer: ”Hermed være ikke sagt, at jeg ikke sidder med udviklingen i alle de andre systemer også…” Kommunikation – både pr. mail og telefon Selvom Jonas er atypisk autist, har han ikke nogle specifikke behov, der skal tilgodeses på arbejdspladsen. Kommunikation, som for mange autister kan være svær, er for ham bare et arbejdsredskab. ”Vi kommunikerer meget både internt og eksternt over mail, men jeg er samtidig fast kontaktperson for en del kunder og har af samme årsag en firmatelefon, de altid kan ringe til”. – Så det har han absolut intet problem med, netop fordi det er hans felt, og han føler sig sikker i det. Ambitioner for fremtiden Jonas ved ikke, om man kan kalde dem ”fremtidsplaner”, men han håber da et eller andet sted på noget mere. Han siger med et eftertænksomt udtryk og smil på læben: ”Det mest optimale ville være, hvis firmaet fremover stadigvæk vækster, og jeg får tildelt noget mere ansvar, som naturligvis retfærdiggør en højere løn…” – Med hans arbejdsindsats – og fart, er der vist ingen tvivl om, at det ønske nok skal gå i opfyldelse. STU handelsskolens øb l r o f s e s l e n n a d d u t g a l e t t e r l i t – et nyt særligt Den 11. januar 2016 går de første unge i gang med det nye uddannelsesforløb, som hedder Handelsskolens STU. De tre bogstaver står for ”særligt tilrettelagt uddannelsesforløb”. Af Inger Holm Uddannelsen er målrettet sårbare unge med interesse inden for: ·Kontor ·Butik ·Lager ·E-handel ”Fælles for målgruppen er, at de ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse”, siger uddannelsesleder Lise Møller Pedersen. Men uddannelsesforløbet er 3-årigt og finder sted i et selvstændigt studiemiljø, hvor der er særligt fokus på forudsigelighed – og målrettet, individuel undervisning med tætte relationer til undervisere og vejledere. Målet med uddannelsen er, at de unge får styrket deres personlige, sociale og faglige kompetencer. - ”De er nemlig vigtige, for at de kan opnå et liv med både trivsel og livskvalitet i uddannelses- og arbejdslivet”, pointerer uddannelseschefen. Brobygningsforløb i uge 50 Lise Møller Pedersen fortæller desuden, at interesserede unge kan opleve uddannelsen gennem et brobygningsforløb, hvor de bliver introduceret til både uddannelsen, forskellige undervisere og arbejdsmetoder i uge 50. Hun tilbyder sin hjælp på 40 37 20 96, ”hvis nogle har behov for at vide mere om uddannelsen. Det gælder selvfølgelig også mht. tilmelding til brobygningsforløb”, slutter hun. 13 NYT FRA SKIVE HANDELSSKOLE............................................................................................................................................................................................ Fra salgsassistent r ø t k u r t s n i s g l a til s Hanne Hasselstrøm Damgaard Dorte Kristensen r len, men til gengæld kendte ansigte sko på r igte ans nye ret er ive Sk To af instruktørerne i Praktikcenter deres erfaringer videre til næste de er giv dag I . ive Sk i ker utik ailb i det i lokalområdet fra deres mange år selv, de har verdens bedste job. es syn og r nte ste ssi gsa sal af tion genera Af Inger Holm Dorte Kristensen, instruktør i Praktikcenter Skive i to år Efter handelseksamen fra Skive Handelsskole blev hun uddannet salgsassistent hos Juul Sko i Skive. Dorte købte deres butik i Vinderup, som hun havde i 12 år, før hun vendte ”hjem” til Juul Sko for de næste 16 år - indtil hendes nuværende job. Hanne Hasselstrøm Damgaard, instruktør i Praktikcenter Skive i seks måneder Hannes historie ligner Dortes. Efter HH fra Skive Handelsskole kom hun et år i lære i Tyskland. Herefter fulgte job som salgsassistent i Matas, som kørende sælger for et Herning-firma og butikschef for en tøjbutik. En meget kort periode som ledig gjorde, at hun blev ringet op af Jobnet og blev bedt om at kontakte Skive Handelsskole. Samtalen kom hurtigt i stand, og indtrykket må have været overbevisende, for Hanne fik allerede jobbet på vej hjem fra samtalen. Matchmaking er vigtig Fælles for Dorte og Hanne er, at de hver især igennem årene har haft ansvaret for rigtig mange elever, men altid kun for 1-2 elever ad gangen. Det er derfor helt nyt og meget udfordrende med 35-40 elever på én gang. Elever, som de skal lære at kende rigtig godt. ”Målet er nemlig at finde det bedst mulige match mellem virksomhed og elev, så et praktikforløb kan blive en succes for begge parter”, forklarer Hanne. Hvorfor instruktør, Hanne? På spørgsmålet om, hvorfor hun nu arbejder på Skive Handelsskole, siger Hanne med et kæmpe smil: ”Jeg har aldrig drømt om at være lærer i traditionel forstand, men det at være instruktør er jo noget helt andet, fordi min praktiske erfaring fra butikkerne er så vigtig. Så det er faktisk det mest spændende job, jeg nogensinde har haft! - Også selvom det hele ikke altid går efter en fastlagt plan”, mener Hanne. Hun hentyder til de situationer, hvor kassen måske ikke stemmer, eller når nogle elever har brug for en snak, inden de kan gå videre med den plan, Hanne havde lagt for dem. Men det gør ikke noget, for det er alt sammen med til at udvikle eleverne. 14 Relationsopbygning Dorte Kristensen er bindeleddet mellem virksomheden og eleven. Hendes mange år som salgsassistent i Skive har givet hende et godt kendskab til detailbutikkerne og de forskellige fag, hvilket gør det nemt at ”banke på” i både Skive, Holstebro, Thisted og de andre byer, hvor Praktikcentret har elever ude. Hanne og Dortes store kendskab til eleverne giver dem mulighed for bedre at kunne instruere dem og sætte ind med støtte, hvis der er brug for det. Dorte forklarer, at det er vigtigt som instruktør at forstå, at de arbejder for eleverne – og med dem. Tillid og kendskab til eleverne og virksomhederne er nemlig vigtig for at kunne være med til at puffe dem i den rigtige retning, hvis der er behov for det. Simone Lynge ......................................................................................................................................................................................................................NOVEMBER 2015 Sara Laumark Koren PRAKTIKCENTER SKIVE – RESTLÆREAFTALER 2012-2015 Skoleåret 2012-2013 Skoleåret 2013-2014 Skoleåret 2014-2015 Restlæreaftaler 12 24 36 Delaftaler, Detail 1 30 34 Hårfin balance Praktikcentret skal være knivskarpe mht. typen af opgaver, deres elever udfører ude i virksomhederne, for de må ikke tage arbejde fra ledige salgsassistenter. Men da det er vigtigt, at eleverne får erfaring med fx kassebetjening og kundekontakt, som de måske ikke lige kan træne i en detailbutik, har Praktikcentret på skolen oprettet en butik, som sælger småting til eleverne - og en Outlet-butik i Skive, hvor de kan øve sig i at sælge lokale detailprodukter. Omsætningen får butikkerne. Service, service, service I alt, hvad eleverne gør, er instruktørernes rolle vigtig. Vejledningen sikrer, at eleverne tilegner sig værdifulde erfaringer på skolen, som de kan bruge i udførelsen af serviceopgaver og i praktikforløb. Blandt småopgaverne for detailhandlen er fx udpakning af varer op til jul. ”Vi er jo et servicefag, så vi gør dét, vi bliver bedt om; det er faktisk vores fornemste opgave!” pointerer Dorte. Eleverne brander skolen Andre eksempler på serviceopgaver for butikkerne er bemanding af boder til By Night eller på Rådhus Torvet ved juletid, at levere raslebøsser for City-foreningen eller at agere P-vagter ved Sønder Centret. Det sidste har været en kæmpe succes. Kunderne i bil er blevet mindet om at stille P-skiven og har reageret med store smil ved udsigten til at undgå eventuelle P-bøder… Både de gode og knap så gode erfaringer deler eleverne med instruktørerne på skolen. Dorte tilføjer: ”Eleverne er gode ambassadører for os. Når de får ros af butikkerne for deres arbejde, bliver de helt høje”. Fra praktik til delaftale En ting er småopgaver, en anden er praktik. I begge tilfælde er der tale om afklaring. Kan eleven få opfyldt sine drømme om et fremtidigt arbejde i den valgte butik, branche, by osv., eller skal han eller hun finde noget helt andet? En praktik hjælper både elev og detailbutik med at lære hinanden at kende. ”Når først begge parter er blevet glade for hinanden, kan vi begynde at diskutere muligheden for et længere samarbejde…”, siger Dorte skælmsk. Når elever får en læreplads… Hanne forklarer, at de bruger rigtig meget tid på at støtte eleverne i jobsøgningen, ”… så vi er lige så lykkelige som deres forældre, når vi ser de unge lykkes!” Hanne slutter interviewet med begejstring i stemmen: ”Det er fuldstændig anderledes at arbejde her, end jeg havde forestillet mig. Jeg har aldrig haft sådan et arbejde før. Her er meget mere guidning og uforudsigelighed. Planer vælter, ja, men det er altså rigtig fedt at opleve eleverne vokse, for deres succes er også vores succes!” 15 LIVET PÅ SKOLEN...
© Copyright 2024