1. No category

Udkast til Miljøgodkendelse
Fuglsang Biogas
Fuglsangsvej 100-102
8450 Hammel
21. oktober 2015
Stamdata for virksomheden
Virksomhedens navn:
Fuglsang Biogas
Listebetegnelse:
Biogasanlæg 5.3.b i
Virksomhedens adresse:
Fuglsangsvej 100-102, 8450 Hammel
Matr. nr.:
1 k Frijsenborg Hdg, Hammel
Virksomhedens ejer:
Vicus B ApS
Cvr nr. 36436557
Ny Kongensgade 1, 1472 København K
Virksomhedens kontaktperson:
Christian Ejby
Wefri A/S
Linen 62, 8450 Hammel
Ejendommens ejer
Wefri A/S
Hovedaktivitet
Biogasfremstilling ud fra vegetabilsk biomasse og husdyrgødning
Nyttiggørelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end
100 tons pr. dag, ved biologisk behandling.
Væsentlige miljøforhold
Favrskov Kommune
Natur og Miljø
Sagsbehandler
Anders-Ole Sig Gjerløff
Sagsnr.
Rådgiver
Tidsfrister og perioder:
Miljøgodkendelsen annonceres på Favrskov kommunes hjemmeside den 21. oktober 2015.
Klagefristen udløber den 18. november 2015.
Søgsmålsfristen udløber den 20. april 2016.
Indholdsfortegnelse
1. ANSØGNING ............................................................................................................................................................ 4
2. RESUMÉ 4
3. AFGØRELSE ........................................................................................................................................................... 6
4. VILKÅR 7
4.1 GENERELT
4.2 ANLÆG
4.3 BIOMASSE
4.4 INDRETNING OG DRIFT
4.5 LUGT
4.6 LUFTFORURENING
4.7 STØJ
4.8 AFFALD
4.9 BESKYTTELSE AF JORD OG GRUNDVAND
4.10 UHELD
4.11 EGENKONTROL, VEDLIGEHOLDELSE M.V.
4.12 DRIFTSJOURNAL
7
7
8
8
10
11
11
12
12
15
16
18
5. MILJØTEKNISK VURDERING .............................................................................................................................. 19
5.1 BELIGGENHED OG PLANFORHOLD
5.2 INDRETNING OG DRIFT
5.3 FORURENINGSBEGRÆNSNING
5.4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)
5.5 OPHØR OG BASISTILSTANDSRAPPORT
19
19
20
22
22
6. GYLDIGHED OG RETSBESKYTTELSE ............................................................................................................... 23
6.1 GYLDIGHED
6.2 RETSBESKYTTELSE
23
23
7. ANDEN LOVGIVNING ........................................................................................................................................... 23
8. OFFENTLIGGØRELSE .......................................................................................................................................... 25
9. KLAGEVEJLEDNING ............................................................................................................................................ 25
BILAG 1 - LOVGRUNDLAG M.V. .............................................................................................................................. 27
BILAG 2 – SITUATIONSPLAN .................................................................................................................................. 28
BILAG 3 – BEPLANTNING........................................................................................................................................ 29
BILAG 4 – FLOWDIAGRAM ...................................................................................................................................... 30
BILAG 5 – OML BEREGNING ................................................................................................................................... 31
BILAG 6 – BASISTILSTANDSRAPPORT................................................................................................................. 32
BILAG 7 - MILJØTEKNISK BESKRIVELSE ............................................................................................................. 33
1. ANSØGNING
Vicus B ApS har ved brev af marts 2015 søgt om miljøgodkendelse til etablering af biogasanlægget Fuglsang Biogas på Fuglsangsvej 100-102, 8450 Hammel.
Ejendommen anvendes i dag som oplagsplads for træ og for en gylletank.
Biogasanlægget skal behandle sukkerroer, græs, halm og kyllingemøg. Den producerede gas bliver renset
for svovl og kultveilte og sendes derefter ud i naturgasnettet.
Den resterende biomasse skal udbringes på Frijsenborgs og Wedellsborgs marker, som i forvejen modtager
husdyrgødning og afgasset biomasse.
Der er desuden indsendt VVM redegørelse og forslag til lokalplan for anlægget.
Godkendelsen omfatter udelukkende det ansøgte og forholdet til miljøbeskyttelseslovgivningen.
Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser.
2. RESUMÉ
Fuglsang Biogas ønsker at etablere biogasanlæg på Fuglsangvej 102. Anlægget skal behandle biomasser
fra Wefri A/S landbrugsaktiviteter. Den behandlede mængde svarer til ca. 60.000 tons biomasse om året inklusive tilsat vand.
Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og sendes i en ny gasledning til naturgasselskabet HMN Naturgas
I/S.
Som grundlag for etablering af biogasanlægget udarbejder Favrskov Kommune en VVM-redegørelse og på
dette grundlag et kommuneplantillæg og en lokalplan for området samt denne miljøgodkendelse.
Disse planer kommer alle i offentlig høring.
Der er inden udpegningen af lokaliseringen på Fuglsangvej vurderet en række alternativer, men lokaliteten
ved Fuglsangvej er den bedste, idet anlægget her kan placeres udenfor nitratfølsomt indvindingsopland.
Den vigtigste råvare til fremstilling af biogassen er energiafgrøder og husdyrgødning fra landbruget. Al biomassen tilføres i fast form. Efter aflæsning fyldes lastbilen med afgasset biomasse, der køres retur til Wefri
A/S ejendomme, hvor den lagres inden den udbringes. Den afgassede gylle udbringes efter de regler der
gælder for ”almindelig” gylle.
Biogasanlægget opbygges i betonelementer, som det kendes fra især andre tyske biogasanlæg. Der bygges
4 reaktortanke og en modtagehal. Modtagehallen vil blive beklædt udenpå, så den får samme udseende
som Frijsenborgs røde lade. Der anvendes kendt og afprøvet teknologi. Al håndtering af gødning og anden
biomasse på anlægget foregår i lukkede rørsystemer og gastætte tanke. Anlægget forsynes med lugtfilter,
således at det ikke giver anledning til lugtproblemer for naboer.
Biogasanlægget udformes, således at det sikres, at der ikke sker forurening af omgivelserne. Der er således
stillet krav til materialer, der anvendes til tanke m.m. og til løbende kontrol og inspektion.
Desuden vil der blive krav til støj og lugt fra anlægget. Anlægget lokaliseres i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Derfor vil der blive stillet særlige krav til, at der ikke kan ske en udsivning af næringsstoffer og andre stoffer, der er skadelige for drikkevandet.
Modtagehallen opbygges med et spor til aflæsning af faste biomasser via bagtip og pumpning (se Bilag 2.
Situationsplan).
Modtagehallen etableres med et konstant undertryk gennem ventilation. Når en tankbil med biomasse ankommer, åbnes indkørselsport. Bilen kører ind, og porten lukkes. Herefter frigives låg til modtagegrav til åbning. Når bil er tømt kan fyldning med afgasset biomasse ske fra pumpestuds.
Efter påfyldning rengøres bilen evt. ligesom evt. spild bortspules og ledes til biogasanlæggets buffertank.
Herefter åbnes udkørselsporten. Bilen kører frem, og porten lukkes.
Modtagegraven er forsynet med tætsluttende låg, og ventileres konstant med øget ventilationsmængde under aflæsning. Halventilationen samt undertryksventilation fra aflæssegrav behandles i biofilter.
Afgasset biomasse tilføres procestanke hvor der vil der ske omrøring og en begrænset efterafgasning, procestankene overdækkes med diffusionstæt membran. Tankene tilsluttes gassystemet som opsamler gasser
dannet ved efterafgasning. Der forventes derfor ingen emission af lugtstoffer fra procestankene.
En del af den afgassede biomasse bliver separeret i en skruepresse, så væskefraktionen kan genbruges
som tilsætning til de meget tørre råmaterialer. Herved spares på vandressourcen.
Biogasreaktorerne forsynes med overtryksventiler, der skal sikre mod forøget gastryk ved svigtende gasaftag. Overtryksventilerne på rådnetankene etableres med sideafkast, der sikrer, at eventuel skumdannelse og
væske via lodret kanal ledes til procestanken, hvorimod eventuelt gasudslip fra ventilerne vil udledes til atmosfæren.
Overtryksventiler er sikkerhedskomponenter, som forventes at åbne sjældent - enkelte gange i anlæggets
levetid (højt 1 gang om året) og i så fald med ganske få kubikmeter. Der foretages jævnlige eftersyn for at
sikre funktionen af ventilerne.
Gaslageret indeholder bioenergianlæggets lager af biogas. Biogaslageret opbygges af en fleksibel gastæt
dobbelt plastmembran, som monteres ovenpå efterlagertankene.
Gasrensning foregår som en biologisk proces, der især har til hensigt at udskille indeholdt af svovlbrinte
(H2S), hvor bakterier omsætter svovlbrinten til ren svovl, der afsættes i det afgassede materiale. Processen
foregår ved indblæsning af luft i procestanken og forventes ikke at give anledning til lugtemission. Den dannede svovl (der stammer fra biomassen) bringes med den afgassede gylle tilbage til jorden.
Opgradering til naturgaskvalitet foretages ved at gassen membranfiltreres, så CO2 skilles fra. Restgas fra
processen afbrændes i et RTO-anlæg (regenererende termisk oxidation).
Gasfaklen etableres til afbrænding af produceret biogas som en sikkerhed, hvis biogasanlægget producerer
mere gas, end der kan forbruges og afsættes fra anlægget. Anvendelse af gasfaklen skal undgås, idet det er
spild af anvendelig biogas, men når den anvendes kan en mindre mængde biogas slippe ud i omgivelserne
uforbrændt, hvilket kan give anledning til lugt. Gasfaklen tages kun i brug i nødsfald og da i en kort periode.
Erfaring fra tilsvarende anlæg viser, at faklen tages i brug ca. 1 gang årligt.
3. AFGØRELSE
Favrskov Kommune godkender hermed det ansøgte under forudsætning af, at vilkårene i afsnit 4 overholdes.
Godkendelsen er givet på grundlag af ansøgningen, VVM-redegørelsen og oplysningerne i sagen i øvrigt,
jævnfør beskrivelserne og bilagene til denne godkendelse.
Afgørelsen omfatter miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 og godkendelsesbekendtgørelsen.
Biogasanlægget har kapacitet til at behandle 164 tons materiale pr. dag. Da kapaciteten er større end 100
tons pr. dag, er biogasanlægget en Bilag 1-virksomhed omfattet af punkt 5.3.b i). Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for denne type af virksomhed.
Standardvilkårene skal suppleres med vilkår vedrørende støjgrænser og eventuelt andre relevante krav for
at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld, iht. godkendelsesbekendtgørelsens § 31 stk. 1 og stk. 3.
Favrskov Kommune har således tilføjet nogle vilkår, der sikrer, at både placeringen og det beskyttelsesniveau, som ansøger har beskrevet i VVM-redegørelsen, bliver fastholdt.
EU lovgivning
Virksomheden er en IED-virksomhed (dvs. de virksomheder, der er opført på Bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen) og er omfattet af lovgivningen i Industrial Emissions Direktivet. Direktivet stiller krav ved ophør af driften, krav vedrørende basistilstandsrapport (se afsnit 5.5.Ophør og Basistilstandsrapport), samt
krav ved vilkårsoverskridelse (se afsnit 4.1 Generelt).
Fremtidige nye aktiviteter, ændringer eller udvidelser ud over det ansøgte såvel bygningsmæssigt som
driftsmæssigt, som kan indebære forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før der foreligger en afgørelse fra kommunen. Det er kommunen, der afgør om godkendelse er nødvendig (miljøbeskyttelsesloven § 33 og 37).
Favrskov Kommune fører tilsyn med, at vilkårene overholdes.
Virksomheden er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Vilkårene i godkendelsen kan ændres ved revurdering efter 2023. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens § 41a, stk. 2. Desuden skal revurdering foretages i det omfang, det er
nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav, hvorved tidspunktet kan ændres. Da virksomheden er en IEDvirksomhed, skal der foretages revurdering i forbindelse med eventuelle nye BAT-krav (bedste tilgængelige
teknik).
Det anvendte lovgrundlag er nærmere beskrevet i Bilag 1.
De vilkår, der i afsnit 4 er mærket med * er ikke omfattet af Miljøstyrelsens standardvilkår for branchen.
4. VILKÅR
4.1 Generelt
4.1.1 *
Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med oplysningerne i den
miljøtekniske beskrivelse, med mindre andet fremgår af godkendelsens vilkår.
4.1.2 *
En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift.
4.1.3 *
Den ansvarlige for virksomheden skal underrette Favrskov kommunes Miljøafdeling før virksomheden
- helt eller delvis overdrages, udlejes eller bortforpagtes
- indstiller driften i en længere periode eller
- genoptager driften, efter at den har været indstillet i en længere periode.
4.1.4 *
Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen bortfalder den.
4.1.5 *
Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for
at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Virksomheden
skal senest 30 dage efter helt eller delvist ophør anmelde dette til Favrskov Kommune med et
oplæg til vurdering efter § 38k stk. 1 i lov om forurenet jord (pt. nr. 1427/2009). Vurderingen skal
opfylde kravene i bilag 6 i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed
(pt.nr.669/2014).
4.1.6 *
Hvis et vilkår ikke overholdes, skal det straks indberettes til tilsynsmyndigheden. Myndigheden
kan beslutte, at driften af den relevante del af virksomheden skal indstilles, indtil vilkåret igen
overholdes.
4.1.7
Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver
mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Fra disse arealer skal der ligeledes være mulighed for at opsamle spild og foretage kontrolleret afledning. Ingen af belægningstyperne må kunne give anledning til forurening af grundvandet.
4.2 Anlæg
4.2.1 *
Der må opføres en modtagehal på ca. 800 m 2, et planlager til biomasse, 2 primære reaktortanke
på 4.800 m3 hver og 2 sekundære reaktortanke på 5.800 m3 hver, placeret som vist på Bilag 2.
Modtagehallen skal fremtræde ligesom Frijsenborgs eksisterende røde lade med sort tag, og
tankene skal være mørkegrå, som beskrevet i lokalplan 360.
Der kan opstilles containere til luftrenseudstyr i tilknytning til modtagehallen.
4.2.2 *
Beplantningen omkring virksomheden som vist på Bilag 3 skal udføres som beskrevet i lokalplan 360 samt opretholdes og vedligeholdes.
4.2.3 *
Endelige, målfaste tegninger over anlæggets indretning med angivelse af de enkelte væsentlige
anlægsdele, herunder procesanlæg og afløbstegning for de interne spildevands- og overfladevandssystemer, skal sendes til tilsynsmyndigheden, såvel digitalt som på papir, senest 1 måned
inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder.
4.3 Biomasse
4.3.1 *
Anlægget godkendes til at modtage og behandle følgende mængder biomasse pr år:
Art
Sukkeroer/energiafgrøder
Kyllingemøg
Halm
Græs
Glycerin/industriprodukter
Recirkulat
Vand
I ALT
Mængde
10.000 t
5.700 t
3.000 t
3.000 t
5.000 t
17.300 t
16.300 t
60.000 t
4.3.2 *
Forud for modtagelse af industriprodukter skal der til tilsynsmyndigheden sendes oplysninger,
der specificerer hvilke typer af industriprodukter, der vil blive modtaget. Der skal for hver type
redegøres for, at modtagelse og behandling af den pågældende affaldstype kan ske i overensstemmelse med forudsætningerne for godkendelsen, herunder med hensyn anlæggets lugtemission.
Landbrugsafgrøder kan substitueres så længe den totale tonnage overholdes.
4.3.3 *
Det samlede biogasoplag i tanke og røranlæg indenfor matriklen, skal til enhver tid være mindre
end 10 tons ad gangen.
4.4 Indretning og drift
4.4.1
Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver
- hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges
- hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrensningsanlæg samt ved
driftsforstyrrelser, herunder perioder hvor luftrensningsanlæg ikke virker efter hensigten, og
- hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel.
Driftsinstruktionerne skal holdes ajourførte i forhold til ændringer i indretning og drift mv.
4.4.2
Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse,
eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer.
4.4.3
Omlæsning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog kan udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af tankbiler med pumpbar biomasse tillades, hvis påfyldning foregår indendørs i lukket hal med afsug til anlæggets skorsten.
4.4.4
Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet
med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende.
Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs plansilo.
4.4.5
I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne.
4.4.6
Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er
indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i.
Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse.
I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse.
Energiafgrøder kan dog aflæsses udendørs på planlager.
4.4.7
Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug.
4.4.8*
De fire reaktor tanke skal etableres på rent moræneler uden synlige tegn på sandforekomster.
Såfremt sandforekomster observeres ved bortfjernelse af overjord ved udgravning til reaktortankene, skal der lægges et lag af bentonit, plastikmembran eller ligende under tankene.
Fuglsang biogasanlæg skal dokumentere ovenstående ved geoteknisk rapport med geologisk
beskrivelser, fotos med mere.
4.4.9 *
Modtagehallen skal etableres med gulv som er impermeabelt for stoffer, der håndteres i hallen,
og som kan modstå tryk fra mindst to fyldte lastbiler. Ved indkørsel til hal etableres bump, rist eller lignende, som sikre at spild i hallen ikke kan løbe ud. Hallens gulv skal holdes rent og kontrolleres jævnligt, og minimum hvert halve år, for revner og skader. Eventuelle revner og skader
skal udbedres hurtigst muligt.
4.4.10
Der skal være etableret automatisk styring / alarm, som sikrer, at porte og døre er lukkede og
ventilationen i drift, inden aflæsning kan påbegyndes.
4.4.11
Ventilationssystemet skal forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser.
4.4.12
Anlægget må ikke give anledning til støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der
er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
4.4.13 *
Biogasanlægget forsynes med vand fra boring DGU 78.558.
Alle boringer skal ligge uden for voldanlægget (se vilkår under afsnit 4.9).
Der skal etableres tilbageløbssikring mellem biogasanlægget og boringer.
4.5 Lugt
4.5.1
Anlægget skal være forsynet med et luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale
luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg.
Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget:
- Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse.
- Afsug fra modtagehal (aflæssehal, biomassehal m.v.).
- Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse
- Afsug fra fortrængningsluft fra køretøjer.
- Afsug fra RTO anlægget
Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
4.5.2
Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og pH skal kunne
reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når
det er ude af funktion.
4.5.3 *
Afkastluften fra gasopgraderingsanlægget (offgas) skal inden udledning til biofilteret opvarmes
til en temperatur på mindst 850 °C i mindst 1 sekund i en RTO enhed (regenerativ termisk oxidation).
4.5.4
Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser
og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding.
Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time.
Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
4.5.5 *
Gasfaklen skal afskærmes, så den ikke er synlig fra Viborgvej og Fuglsangsvej, når den er i
brug.
4.5.6
Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås.
4.5.7
Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden samt - efter tilsynsmyndighedens
nærmere anvisning - omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip
fra anlægget.
4.5.8
Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt.
4.5.9
Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Udendørs arealer skal renholdes.
4.5.10 *
Udledning af luft fra lugtrensningsanlægget skal foregå fra en mindst 13 m høj skorsten.
Udledning af luft fra kedlen skal foregå fra en mindst 10 m høj skorsten.
4.5.11
Der skal være indrettet målested i de to afkast angivet i vilkår 4.5.10 med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3.-8.2.3.5. i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.
4.5.12 *
Lugtemissionen fra faste afkast må ikke give anledning til lugtbidrag, der samlet overstiger nedenstående værdier:
Ved beboelser i det åbne land, herunder naturlige opholdsarealer i tilknytning til disse
Ved boligområder i byzone
5 LE/m3
5 LE/m3
Grænseværdierne for lugtbidraget gælder for den maksimale månedlige 99%-fraktil for immissionskoncentrationen beregnet med OML modellen, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001.
Under opstartsfasen på forventet 4-6 uger kan det accepteres, at lugtkravet ikke overholdes.
4.6 Luftforurening
4.6.1 *
Afkast fra procesudsugning i evt. værksted skal være opadrettet, og ført mindst 1 meter over
tag. Afkastluften skal overholde en emissionsgrænseværdi på 5 mg/normal m 3 for total støv
(timemiddelværdi).
4..6.2 *
Kedlen, der fyres med naturgas, skal overholde følgende grænseværdier:
Brændsel
Indfyret effekt
Naturgas
300 kW
Emissionsgrænseværdier
mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas
CO 75
NOx 65
4.7 Støj
4.7.1 *
Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ved nærmest liggende enkeltboliger samt opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til disse ikke overskride nedenstående grænseværdier:
Mandag- fredag
Lørdag
Alle dage
Lørdag
Søn & helligdage
Alle dage
Kl.
Boliger
07-18
07-14
18-22
14-18
07-18
22-07
55
55
45
45
45
40
Reference-tidsrum
Timer
8
7
1
4
8
0,5
Tabel 2: Grænseværdier for støjbelastning. Støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)
målt/beregnet i punkter i 1,5 m’s højde over terræn.
Maksimalværdier af støjniveauet må ikke overstige 55 dB(A) om natten (kl. 22.00 - 07.00).
4.7.2 *
På myndighedens anmodning skal virksomheden foretage registrering af alle lastbiltransporter i
natperioden (kl. 22.00 – 07.00).
4.7.3 *
Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at støjgrænserne er
overholdt. Udgifterne til dokumentationen afholdes af virksomheden. Indebærer dokumentationen støjmålinger, skal disse målinger foretages under forhold, hvor virksomheden er i fuld drift.
Kravet kan højst fremsættes én gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at støjgrænserne ikke overholdes.
4.7.4 *
Støjberegninger eller støjmålinger skal foretages af et firma/ laboratorium, der er akkrediteret af
DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre "miljømålinger - ekstern støj".
Målingerne skal udføres efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder, udsendt af Miljøstyrelsen, jf. vejledning nr. 6/1984.
Beregninger skal udføres efter den Nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993.
Målerapporten skal fremsendes til Favrskov kommunes Miljøafdeling, senest 1 måned efter målingerne er foretaget, sammen med relevante oplysninger om produktionsforhold under målingerne.
4.8 Affald
4.8.1
Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens
Affaldsregulativ og anvisninger.
4.8.2
Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie
og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der
skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.
4.8.3
Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter
behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største
opbevaringsenhed i området.
4.8.4
Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår,
hvad beholderne indeholder.
4.9 Beskyttelse af jord og grundvand
4.9.1 *
Olie i 25 l beholdere og jernsulfat, der anvendes i biogas-processen, skal leveres og opbevares
i modtagehallen på spildbakke, som til stadighed skal kunne rumme indholdet af den største
opbevaringsenhed.
4.9.2. *
Der må ikke etableres olietanke, brændstoftanke eller lignende på anlægget.
Der må ikke forekomme brændstoftankning af køretøjer på anlægget.
4.9.3 *
Eventuelle arbejdskøretøjer som anvendes i tilknytning til anlægget skal uden for normal
arbejdstid parkeres inde i modtagehallen, hvor belægningen er uigennemtrængelig for de
forurenende stoffer.
4.9.4 *
Parkeringsareal til personalebiler skal etableres uden for voldene og uden for nitratfølsomt
Indvindingsområde.
4.9.5
Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal
være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne
skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring,
tømning og overdækning.
Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt
som muligt, efter at de er konstateret.
Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt
opsamlingsrende eller –beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger
ved tank. Delvist nedgravede beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med
inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning.
4.9.6 *
Drænledninger skal ligge dybere end fundamentet til tankene. Der etableres én selvstændig
samlebrønd til hver tank således at drænvand fra den givne tank ledes til en særskilt
samlebrønd. Drænvandet ledes videre til regnvandsbassin.
4.9.7
Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et
dertil indrettet omlæsningsareal.
4.9.8 *
Aflæsning af roer, græs, halm og lignende biomasse må ske udendørs og kun på et dertil
indrettet omlæsningsareal i form af plansilo. Aflæsning af dyremøg skal ske indendørs.
4.9.9 *
Påfyldning af lastbil med biomasse må kun finde sted indendørs i modtagerhal. Kun i tilfælde af
spild og uheld uden for modtagehallen må påfyldning af tankbiler med slange og pumper og
lignende forekomme uden for modtagerhallen.
4.9.10
Fiberfraktionen skal føres direkte fra separationsanlæg til lukket container.
4.9.11
Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt
gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved
fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således,
- at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen
- at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og
- at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder.
4.9.12 *
Kørearealer foran plansilo og omkring modtagerhal etableres som befæstet areal hvor der sker
kontrolleret afledning af nedbør. Det befæstede areal etableres med tilstrækkelig sideanlæg for
at forhindre nedbør og spildt biomasse i at strømme til tilstødende arealer. Nedbør og spild fra
arealet ledes til buffertanken.
4.9.13 *
Der skal etableres opkant på arealet foran plansiloen og omkring modtagerhallen samt ved
indgang til servicevej. Pladsen skal til enhver tid kunne indeholde nedbør og indholdet af
biomasse fra en lastbilfuld. Indkørsel til servicevej etableres med tilstrækkelig sideanlæg og
kontrolleret fald mod pladsen foran modtagerhallen til at forhindre spildt biomasse i at strømme
ud.
4.9.14 *
Der opsættes påkørselsværn som minimum omkring dele af tankene, der vender ud mod
kørearelet mellem plansiloen og omkring modtagerhallen. Desuden opsættes påkørselsværn
omkring tanke hvis der foretages dagligt arbejde med maskiner omkring disse.
Ved indkørsel til servicevej etableres bomme.
4.9.15
Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, skal ske
indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. Vaskevand ledes til buffertank og behandles i
anlægget.
4.9.16
Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i
tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen
skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et
afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak.
Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder.
4.9.17 *
Den eksisterende terrænhældning mod vest bibeholdes for at forhindre evt. spild og uheld med
biomasse i at strømme ud i nitratfølsomt indvindingsområde mod øst.
4.9.18 *
Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem i form af en vold, således at spild af
biomasse kan tilbageholdes. Volden skal placeres som vist på Bilag 2. Volden skal være opført,
inden biogasanlægget tages i brug.
Volden skal dimensioneres til at kunne tilbageholde den største beholders indhold over jorden
svarende til 4.200 m 3 biomasse og vil være højest mod vest grundet terrænhældning.
Volden skal etableres rundt om hele anlægget og skal ligge uden for nitratfølsomt
indvindingsområde. Hele biogasanlægget skal kunne være inden for voldene. Volden må kun
brydes ét sted ved indkørsel til anlægget. Der skal etableres et kontrolleret fald eller bump ved
indgangen til anlægget.
Der kan plantes bunddække og lave buske på volden for at hindre jordudskridning.
4.9.19 *
Virksomheden skal etablere et regnvandsbassin til håndtering af overfladevand indenfor
tilbageholdelsessystemet.
Regnvandsbassinet skal etableres som det laveste punkt i terræn og længst muligt væk fra
nitratfølsomt indvindingsområde.
Tagvand og vand fra arealer, hvor der ikke kan forekomme spild af biomasse, ledes til
regnvandsbassinet.
Der må ikke ske nedsivning til grundvandet fra og udledning til sø og vandløb fra regnvandsbassinet.
Der må ikke etableres fast afløb fra regnvandsbassinet. Ved behov for bortpumpning af vand
må dette kun ske efter aftale med Favrskov Kommunes miljøafdeling. Regnvandsbassinet
udformes således, at der til enhver tid står mindst 300 m 3 vand i bassinet.
Regnvandsbassinet etableres med dobbelt plastikmembran. Regnvandsbassinets tæthed
kontrolleres hvert 5. år.
4.9.20 *
I hver af samlebrøndene tilknyttet de udendørs tanke placeres ledningsevnemålere, der måler
kontinuert, og som alarmerer personalet om ændringer, som kan skyldes utætheder i tankene.
Ledningsevnemålere skal jævnligt og mindst en gang hvert halve år kontrolleres, om de er fuldt
funktionsdygtige.
Ved alarm fra ledningsevnemålere, skal der udtages vandprøver. Vandprøverene skal sendes til
et autoriseret vandanalyselaboratorie.
Måleprogrammet for vandanalyer fra opsamlingsbrøndene skal minimum indeholde analyser for
følgende stoffer: Amminium, total-N, total-P, pH og Kalium.
Når analyseresultaterne foreligger, fremsendes disse til Favrskov Kommune til orientering og
Favrskov Kommune aftaler i samarbejde med Fuglsang Biogasanlæg hvilken reaktion der er
påkrævet.
Favrskov Kommune skal underrettes når en ledningsevnemåler giver alarm. Fuglsang Biogasanlæg skal iværksætte kildesporing.
4.9.21.
Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af
biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god
vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er
konstateret.
4.9.22 *
Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt
som muligt, efter at de er konstateret.
4.9.23 *
Opsamlingsrender, volde og bassin, der indgår i virksomheds beredskab for tilbageholdelse
af spild af biomasse, skal udformes af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige
materialer.
4.9.24 *
Rør nedgraves i ca. 1. meters dybe og med fald mod tankene. I bunden af renderne, hvori
rørene ligger, etableres en plastikmembran.
Rør skal svejses sammen og svejses sammen med tanke og processen i modtagehallen.
4.9.25 *
Rørsystemer og andre installationer til transport af materialer skal være tætte, i god
vedligeholdelsesstand og skal tæthedsprøves hvert 5. år.
4.10 Uheld
4.10.1 *
Modtager- og buffertanken skal være tilsluttet overfyldningsalarmer, som dels alarmerer, når
graven kun har tilbageværende kapacitet til indholdet af en lastbil, dels alarmerer, hvis der løber
vand i graven. Det skal sikres, at alarmen er synlig og hørbar for fører af lastbilerne.
4.10.2 *
Reaktortanke, processtanke og regnvandsbassinet skal være tilsluttet hver deres
overflydningsalarm, som alarmere personalet før tankenes/bassinets maksimale kapacitet er
nået.
4.10.3
Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale
uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold.
4.10.4 *
Der skal etableres iltmåling i forbindelse med rensning af gassen i de to sekundære tanke, hvor
gasrensningen foregår. Målingen skal kobles til et alarmsystem, der standser indblæsning af ilt
ved 3 %.
4.10.5 *
Der skal på virksomheden foreligge en beredskabsplan, som fastlægger hvordan
der skal reageres ved udslip af biomasse eller anden spild. Planen skal som minimum indeholde:
- Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen.
- Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og
hvordan.
- Kortbilag over anlægget med angivelse af afløbs- og drænsystemer mm.
- En opgørelse over materiel, der skal være tilgængeligt på anlægget til anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip.
Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden, inden anlægget tages i brug, og der skal herefter til
enhver tid forefindes en opdateret plan på virksomheden, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.
4.10.6
Virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden om driftsforstyrrelser eller uheld, som
medfører forurening af omgivelserne eller indebærer fare herfor. Virksomheden skal ligeledes
straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer eller afværge faren herfor.
4.11 Egenkontrol, vedligeholdelse m.v.
4.11.1
Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlings render og – beholdere. Under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets
farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt.
Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes.
4.11.2
Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere
med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt.
4.11.3
Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion (reaktortanke, procestanke,
plansilo, modtagegrav, blandetanke) skal mindst hvert 5 år kontrolleres for styrke og tæthed af
en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning,
ensilagesaft eller spildevand. Resultatet
af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for
eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger.
Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed
eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af
specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger
om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund
af rapporten.
Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.
4.11.4
Øvrige tanke (buffertank, glycerinbeholder mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftsmæssig tømning, dog mindst hvert 5. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion.
Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 10. år af et uvildigt
sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen sendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at
kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget
eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten.
Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.
4.11.5
Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage:
 .......................................................................................................................................................... e
ftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer og
 .......................................................................................................................................................... f
unktionsafprøvning af gasfakkel.
Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig (eller efter leverandørens anvisninger):
 .......................................................................................................................................................... k
ontrollere biofiltrets fugtighed og pH samt temperatur.
Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
4.11.6
Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller
omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. Virksomheden skal endvidere løbende og mindst en gang årligt foretage visuel
kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning.
Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.
4.11.7
Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning
af overfyldningsalarmer på tanke.
4.11.8
Senest 6 mdr. efter, at biogasanlægget er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert af de to afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at
de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er
overholdt.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der
er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Rapport over målingerne skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er
foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år.
Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder af mindst samme
analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Rapporten skal desuden på grundlag af emissionsmålingerne indeholde en OML-beregning til
dokumentation for, at B-værdierne for lugt ikke overskrides.
4.12 Driftsjournal
4.12.1
Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
- Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i anlægget.
- Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt
opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen.
- Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse.
- Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt
eventuel foretaget vedligeholdelse heraf.
- Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, pH, temperatur.
- Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel.
- Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer.
- Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle
foretagne udbedringer.
- Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af
tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel.
4.12.2
Driftsjournalerne og resultaterne af egenkontrollen skal kunne forevises, når tilsynsmyndigheden forlanger det.
De skal opbevares på virksomheden mindst 5 år.
5. MILJØTEKNISK VURDERING
Miljøstyrelsen har opstillet en række standardvilkår, der som hovedregel skal anvendes, hvis virksomheden
udfører de pågældende aktiviteter.
Ud over standardvilkårene har Favrskov Kommune stillet yderligere vilkår for at sikre, at virksomheden ikke
påfører omgivelserne væsentlig forurening, iht. godkendelsesbekendtgørelsens § 31 stk. 1 og stk. 3.
De yderligere vilkår er stillet ud fra ansøgningens beskrivelse af de ønskede aktiviteter. Vilkårene er mærket
med *.
I dette afsnit beskrives baggrunden for disse vilkår.
Den miljøtekniske beskrivelse kan ses i Bilag 7.
5.1 Beliggenhed og planforhold
5.1.1 Placering
Der er stillet vilkår om placering og udformning af anlæggets bygninger, så det svarer til beskrivelsen i VVMredegørelsen. Bilag 2. Situationsplan viser anlæggets bygninger og placering i virksomhedens område. Området er udlagt og afgrænset i lokalplan nr. 360.
For at mindske det synlige indtryk af industrianlægget i skovkanten er der stillet vilkår om, at den eksisterende beplantning skal opretholdes, se Bilag 3. Beplantning.
5.1.2 Til- og frakørselsforhold
Den eksisterende udkørsel skal fortsat anvendes til virksomheden. Der stilles ikke yderligere vilkår vedrørende udkørselsforhold.
5.2 Indretning og drift
Processen er beskrevet i Bilag 7. Miljøteknisk beskrivelse, og den er vist på Bilag 4. Flowdiagram.
Der er indsat nye vilkår svarende til kravene i godkendelsesbekendtgørelsen for IED virksomheder. Det drejer sig om vilkår ved ophør af virksomheden og vilkår om at indberette overskridelse af vilkår.
Der er stillet vilkår om, hvilke biomassetyper og-mængder, der ligger til grund for miljøgodkendelsen, og som
derfor må anvendes i anlægget.
Der er ikke planer om at anvende animalske biprodukter.
Ændringer i biomassetilførslerne skal forinden anmeldes til kommunen, som vurderer, om ændringen er omfattet af godkendelsen.
Biogassen lagres i toppen af de to primære og den ene sekundære rådnetank. Alle fire tanke er dækket af
gastætte dobbeltmembraner. Der er mulighed for oplagring af i alt omtrent 2 x 2500 + 2 x 1100 m 3, dvs. max
7.500 m3 gas. Der er stillet vilkår om maksimal størrelse på gaslageret. Dersom lagerkapaciteten overskrider
10 tons, skal virksomheden søge om godkendelse efter risikobekendtgørelsens regler.
Efter afgasning separeres en del af biomassen i en tørstofdel og en væskefraktion. Væskefraktionen skal
genbruges (recirkulat) som tilsætning til de ellers tørre biomasser (halm, roer, hønsemøg). Derved spares
der på grundvandsressourcen. Der planlægges anvendt en gastæt skruepresse af typen Boerger Bioselect.
Standardvilkårene om separation er derfor bibeholdt.
Der er indsat vilkår om, hvilken vandboring, der skal anvendes til at forsyne anlægget. Der gøres opmærksom på, at den pågældende boring ikke er af drikkevandskvalitet.
5.3 Forureningsbegrænsning
5.3.1 Lugt
Ifølge standardvilkårene skal der etableres et lugtrenseanlæg. Luftrensningen leveres af totalentreprenøren
Envitec Biogas AG. Der er tilbudt en Belflor fra Störk Umwelttechnik.
Anlægget placeres inde i modtagehallen.
Lugt i omgivelserne kan forekomme fra afkastet fra lugtrenseanlægget og afkastet fra kedelanlægget.
Lugtrenseanlægget behandler al luften fra modtagehallen samt gassen fra RTO-anlægget (se nedenfor).
Ansøger har udarbejdet en OML-beregning, der medtager den forventede lugt fra de to afkast (Bilag 5. OML
beregning).
Ofte stilles der vilkår om max 10 LE/m 3 for boliger i det åbne land og max. 5 LE/m3 i bymæssig bebyggelse.
Det er imidlertid et almindeligt princip i miljølovgivningen, at forurening skal forhindres eller begrænses mest
muligt.
Da virksomhedens OML-beregning har vist, at lugtbidraget ved de nærmeste boliger vil være på 2 LE/m 3 er
det Favrskov Kommunes vurdering, at der skal stilles vilkår om max 5 LE også ved boliger i det åbne land.
Der stilles desuden krav om de skorstenshøjder for de to afkast, som ifølge OML-beregningen medfører, at
lugten er begrænset til 2, dvs. 13 meter for lugtrenseanlægget og 10 meter for kedlen.
Der er i vilkåret taget højde for en indkøringsperiode på 4-6 uger efter anlæggets driftstart, hvor det kan forventes, at lugtgrænserne ikke kan overholdes.
Biogassen drives igennem et membranfilter for at fjerne CO2 mv fra gassen. Nedsat CO2 indhold er et krav
for at biogassen kan anvendes i de samme ledninger som naturgasnettet.
Favrskov Kommune stiller vilkår om, at restgassen (offgas) fra opgraderingsanlægget bliver fjernet ved afbrænding i et RTO anlæg.
Standardvilkåret om en gasfakkel, der kan afbrænde overskydende metangas, så gassen ikke spredes i omgivelserne, er suppleret med et vilkår om afskærmning af faklen. Dette er tilføjet, for at faklen ikke skal vække bekymring, hvis den ses fra omgivelserne. Faklen bliver afskærmet med en rørkappe udenom brænderen.
5.3.2 Luft
Der stilles vilkår til emissionen fra den naturgasfyrede kedel, som anvendes til at opvarme biomassen i reaktortankene. Kedlen har en indfyret effekt på 300 kW og det vurderes, at den skal opfylde de almindelige krav
i Luftvejledningen nr. 2 /2001, side 71.
5.3.3 Støj
Der er stillet støjgrænser svarende til Støjvejledningens områdetype 3 for erhvervsvirksomheder i det åbne
land.
Idet lastbiltransporter med biomasse som råvarer og som afgasset materiale forventes at udgøre en stor del
af støjbidraget fra virksomheden, vil det være transporterne, der eventuelt kan give overskridelse af støjgrænserne. Der er derfor stillet vilkår om, at der kan forlanges opgørelse over antallet af transporter, hvis der
opstår støjgener.
5.3.4 Affald
Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens
Affaldsregulativ og anvisninger.
5.3.5 Forurening af jord, grundvand eller overfladevand
På grund af anlæggets beliggenhed i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og nærheden til
et NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) umiddelbart øst for selve anlægget har Favrskov Kommune stillet
en række yderligere vilkår (udover standardvilkårene), som minimerer risikoen for forurening af grundvandet.
Vilkårene minimerer også risikoen for udslip til en § 3 beskyttet sø 70 m mod nordvest.
De yderligere vilkår angår:
placering af olie i små dunke inde i modtagehallen
befæstede områder
opsamling af regnvand
opsamling af spild
kørearealer
parkering
tæthed af rørsystemer
Standardvilkåret om etablering af en vold til tilbageholdelse af udløb af biomasse fra en læk beholder er uddybet med krav til placeringen. Der regnes med tilbageholdelse af indholdet af den største beholders overjordiske del, dvs. 4.200 m 3.
Der er desuden stillet vilkår om et opsamlingsbassin for regnvand og rent overfladevand. Bassinet skal have
en bund af dobbeltplastik og være på 300 m 3. Der skal til stadighed være vand i dette bassin, som vil kunne
anvendes i tilfælde af brand.
For at sikre monitering af eventuelt udslip af biomasse er der stillet vilkår om etablering af ledningsevne målere i omfangsdræn og samlebrønde ved tankene.
Udbringning af biomasse
Den afgassede biomasse skal udbringes på ejers (Frijsenborg) landbrugsarealer. Udbringning på arealer
indgår ikke i denne miljøgodkendelse iht. definitionen på et biogasanlæg (bek.682/2014).
Udbringningen skal derimod vurderes i forhold til VVM-reglerne, og indgår derfor i VVM-redegørelsen for projektet. I VVM-redegørelsen er anført, at arealerne er omfattet af allerede meddelte godkendelser
og VVM-screeninger, og udbringningen skal foregå efter de krav, der i forvejen er stillet til arealerne.
5.3.6 Uheld
Ved udslip af biomasse skal der etableres en vold, der afgrænser et bassin, som kan opsamle indholdet af
en hel reaktortank over jorden.
Standardvilkårene stiller krav om overfyldningsalarm på modtagetankene, og Favrskov Kommune har desuden stillet vilkår om overfyldningsalarm på reaktortankene.
Gassen renses for svovlbrinte ved injektion af atmosfærisk luft til den producerede biogas. For at sikre mod
eksplosionsfare bliver der installeret en iltmåler med alarm, så lufttilførslen stoppes, før iltniveauet bliver for
højt. Der stilles vilkår herom.
Favrskov Kommune vurderer, at der skal udarbejdes en Beredskabsplan, så personalet ved, hvordan der
skal reageres i forbindelse med eventuelle uheld.
5.4 Bedste tilgængelige teknik (BAT)
Da Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for denne type af virksomhed, skal ansøger ikke indsende en
BAT-redegørelse. Standardvilkårene er udformet, så de inddrager den bedste tilgængelige teknik, og virksomheden opfylder kravet til BAT ved at opfylde vilkårene i denne godkendelse (§ 25 i godkendelsesbekendtgørelsen).
5.5 Ophør og basistilstandsrapport
I forbindelse med ansøgningen om godkendelse har Favrskov Kommune iht. § 14 i godkendelsesbekendtgørelsen besluttet, at virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport. Rapporten skal beskrive jordens
og grundvandets tilstand med hensyn til forurening på ansøgningstidspunktet.
Kommunen har modtaget en rapport af 17. juli 2014 (Bilag 6. Basistilstandsrapport), og det vurderes, at den
opfylder kravet til en basistilstandsrapport for denne type virksomhed.
Kommunen skal anvende basistilstandsrapporten i forbindelse med virksomhedens senere ophør til at afgøre, om der er sket forurening af jord og grundvand i løbet af virksomhedens driftstid.
Favrskov Kommune gør samtidig opmærksom på, at der er kommet nye krav i forbindelse med virksomhedens ophør.
§ 44 i godkendelsesbekendtgørelsen (nr. 669/2014) siger:
§ 44. Ved ophør af aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, finder kapitel 4 b i lov om forurenet jord anvendelse.
Stk. 2. Ved ophør forstås
1) ophør af alle aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, på virksomheden,
2) permanent nedsættelse af kapaciteten til under tærskelværdierne i bilag 1, eller
3) situationer omfattet af miljøbeskyttelseslovens §§ 78 a og 78 b.
Stk. 3. Virksomheden skal senest fire uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et
oplæg til vurderingen efter § 38 k, stk. 1, i lov om forurenet jord.
Stk. 4. Vurderingen skal opfylde kravene i bilag 6.
6. GYLDIGHED OG RETSBESKYTTELSE
6.1 Gyldighed
Miljøgodkendelsen er gyldig straks efter modtagelsen.
Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse i
klageperioden og mens, eventuel klage behandles, sker på eget ansvar.
Godkendelsen bortfalder, hvis der opstår kontinuitetsbrud, dvs. hvis den ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år iht. miljøbeskyttelseslovens § 78a.
6.2 Retsbeskyttelse
Favrskov Kommune er tilsynsmyndighed og har ret til på et hvert tidspunkt at kontrollere, at ovennævnte vilkår og forudsætninger i miljøgodkendelsen overholdes.
Med nærværende godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 er virksomheden omfattet af 8 års retsbeskyttelse fra godkendelsesdatoen. Under visse omstændigheder (blandt andet ved uforudset forurening og
uforudsete skadevirkninger) kan kommunen dog ændre godkendelsen ved påbud eller forbud inden udløbet
af 8-års perioden (§ 41 og 41 a i miljøbeskyttelsesloven).
7. ANDEN LOVGIVNING
Gennemførelse af projektet forudsætter, at Favrskov Kommune udover miljøgodkendelsen har foretaget vurdering af en række øvrige miljømæssige emner, som hidrører fra andre dele af miljølovgivningen:
Habitatbekendtgørelsen (nr.408/2007)
Der må kun meddeles miljøgodkendelse til et projekt, hvis der er foretaget en vurdering, som resulterer i, at
projektet ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Samtidig må projektet ikke beskadige eller ødelægge yngle-rasteområde for Bilag IV-arter.
Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose, beliggende over 10 kilometer syd for anlægget. På grund af den store afstand vurderes det, at biogasanlægget
ikke vil påvirke området eller de fuglearter, som området er udpeget for.
Bilag IV-arter, der muligvis kan leve i nærheden af anlægget:
Odder. Grundet odderens levevis vurderes det, at Fuglsang Biogasanlæg ikke påvirker arten i driftsfasen.
Derimod kan det ikke udelukkes, at odder forstyrres af støj fra anlægsfasen. Da odder hovedsagelig
er nataktiv, og anlægsarbejderne vil foregå i dagtimerne, vurderes det, at støj fra anlægsfasen vil have en
minimal forstyrrende effekt på odder.
Flagermus. Da etablering af anlægget ikke ændrer på det skovområde, der grænser op til projektområdet, og
der ikke foretages fældning af potentielle værdifulde træer, vurderes biogasanlægget ikke at påvirke flagermusenes levesteder eller fourageringsteder negativt.
Marfirben. Markfirbens biotoper forekommer ikke i området, hvor biogasanlægget etableres, og det vurderes,
at anlægget ikke påvirker artens levesteder negativt.
Spidssnudet frø, stor vandsalamander. Da projektet ikke berører eller ændrer vandhuller og søer, vurderes
det, at biogasanlægget ikke påvirker paddernes levesteder negativt.
Risikobekendtgørelsen (nr. 1666/2006)
Biogas klassificeres som yderst letantændelig, og biogasanlæg er kolonne 2 virksomheder. Opbevaring af
metangas i mængder over 10 tons ad gangen medfører, at anlægget skal godkendes efter risikobekendtgørelsens regler. 10 tons gas svarer til ca. 8.600 m 3.
Der er ikke et egentligt gaslager på virksomheden. I stedet oplagres den producerede biogas i toppen af de
to primære og den ene sekundære rådnetank. Alle fire tanke er dækket af gastætte dobbeltmembraner. Der
er mulighed for oplagring af i alt 4 x 1750 m 3, dvs. max 7.500 m3 gas.
Biogasanlæg Fuglsang er således ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Der gøres dog opmærksom på
ved et vilkår, at dersom lagerkapaciteten overskrider 10 tons, skal virksomheden søge om godkendelse efter
risikobekendtgørelsens regler.
Husdyrgødningsbekendtgørelsen (nr. 853/2014)
§ 6 stk. 2 siger, at ved etablering af en tank til flydende husdyrgødning skal der være mindst 100 m til sø
med størrelse over 100 m 2. Der kan dog gives dispensation.
Der er ca. 70 meter fra den nærmeste reaktortank til § 3 – søen nord for anlægget. Kravet om 100 m gælder
imidlertid ikke for biogasreaktortanke, hvor der sker en forarbejdning (iht. Miljøstyrelsens udtalelse i helpdesk den 16.5.2013). I Biogasanlæg Fuglsang indgår der to primære reaktortanke, hvor hovedgasproduktionen sker, samt to sekundære rådnetanke, hvor der foregår efterlagring. I disse tanke foregår desuden en
gasrensning, hvor svovlindholdet i gassen nedsættes, inden gassen ledes videre til opgraderingsanlægget.
Favrskov Kommune vurderer derfor, at afstandskravet på 100 m ikke gælder for de fire tanke på biogasanlægget.
VVM redegørelse (bekendtgørelse nr. 764/2014)
Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 tons om dagen er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1,
punkt 10.
Ansøger har derfor udarbejdet en VVM redegørelse. Da der samtidig skal meddeles en miljøgodkendelse
med vilkår til etablering og drift, er det ikke nødvendigt at meddele en VVM-tilladelse.
Lokalplan og kommuneplantillæg
Området, hvor biogasanlægget placeres, er udlagt som landbrugsland i kommuneplanen. Biogasanlæg er en
industrivirksomhed, og der skal derfor udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan, før området kan bruges
til et biogasanlæg.
Favrskov Kommune har udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg, og VVM redegørelsen indgår som Miljøvurdering af planerne.
Da biogasanlægget ligger i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), men udenfor NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI), er der tillige udarbejdet en redegørelse, som tager højde for Vandplanens retningslinjer 40 og 41.
8. OFFENTLIGGØRELSE
Udkastet til miljøgodkendelsen har været sendt i 8 ugers høring som en del af VVM-redegørelsen i perioden
9. juli 2015 til 3.september 2015.
Høringen gav anledning til kommentarer angående valg af anlæg kontra råvarevalg samt generel bekymring
for lugtgener og tab af metan.
Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i vilkårene.
Kopi af afgørelsen er sendt til:
Virksomhedens ejer: Vicus B ApS, [email protected]
Konsulent: Nicolaj Ørskov Olsen, [email protected]
Embedslægeinstitutionen: [email protected]
Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, e-mail: [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening: [email protected]
Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov, e-mail: [email protected]
Danmarks sportsfiskerforbund, e-mail: [email protected]
Friluftsrådet, lokalafdeling Randers, e-mail: [email protected]
Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, e-mail: [email protected]
Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, e-mail: [email protected]
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, e-mail: [email protected]
Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, e-mail: [email protected] .
Favrskov kommune vurderer ikke, at andre end ovenstående har en væsentlig individuel interesse i sagen.
Miljøgodkendelsen offentliggøres den 21. oktober 2015 på Favrskov Kommunes hjemmeside.
Miljøgodkendelsen bliver i klageperioden fremlagt på kommunens hjemmeside www.Favrskov.dk
9. KLAGEVEJLEDNING
Der kan i henhold miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via
Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk
og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når
den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer udenom klageportalen.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den
myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen. Offentliggørelsen finder sted den 21. oktober 2015, hvilket
betyder, at en eventuel klage skal være modtaget inden den 18. november 2015 indenfor kommunens
åbningstid.
Såfremt der indkommer en klage, og Favrskov Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse,
skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte
klagepunkter. Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i
klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra
modtagelsen.
En eventuel klage har ikke opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Udnyttelsen af godkendelsen sker på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkelse i
klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen.
Søgsmål til prøvelse af afgørelsens lovlighed skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 101 være anlagt
inden 6 måneder efter offentliggørelsen.
Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens
egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt.
Favrskov Kommune den 20. oktober 2015.
Ann Amnitzbo
Natur- og Miljøchef
Anders-Ole Sig Gjerløff
Fagkoordinator
BILAG 1 - LOVGRUNDLAG M.V.
Lov om miljøbeskyttelse:
Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer.
Godkendelsesbekendtgørelsen:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed med senere
ændringer.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.
Støjvejledninger:
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 og 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder.
Luftvejledningen:
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.
Lugtvejledningen:
Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder.
Olietankbekendtgørelsen:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1321 af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.
Jordforureningsloven:
Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord.
Habitatbekendtgørelsen:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
VVM- bekendtgørelsen:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private
anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
Risikobekendtgørelsen:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld
med farlige stoffer.
BILAG 2 – SITUATIONSPLAN
OVERSIGTKORT FRA VVM-REDEGØRELSEN
BILAG 3 – BEPLANTNING
Fra VVM-redegørelsen.
Foto viser den eksisterende beplantning i 2012 samt ny beplantning fra 2014
BILAG 4 – FLOWDIAGRAM
Fra VVM-redegørelsen
Anlægskoncept for Fuglsang Biogasanlæg. Flowdiagram over hovedelementer.
BILAG 5 – OML BEREGNING
Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45
Dato: 2015/04/21
OML-Multi PC-version 20140224/6.01
Side 1
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Stagehøjvej 6a, 8600 Silkeborg
Kommentarer til beregningen:
Afkast fra RTO ført til biofilter
Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):
Start af beregningen
= 740101 kl. 1
Slut på beregningen (incl.) = 831231 kl. 24
Meteorologiske data er fra: AALBORG
Koordinatsystem.
Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader).
Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i
skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet.
Receptordata.
Ruhedslængde, z0
= 0.400 m
Største terrænhældning =
6 grader
Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler
med centrum x,y:
557., 6232.
og radierne (m):
50.
100.
200.
300.
400.
450.
500.
550.
600.
650.
700.
750.
800.
850.
900.
Alle terrænhøjder = 85.0 m.
Alle receptorhøjder = 1.5 m.
Alle overflader er typenr. = 2.
Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45
Dato: 2015/04/21
OML-Multi PC-version 20140224/6.01
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Side
2
Forkortelser benyttet for kildeparametrene:
Nr.....:
ID.....:
X......:
Y......:
Z......:
HS.....:
T......:
VOL....:
DSO....:
DSI....:
HB.....:
Qi.....:
Internt kildenummer
Tekst til identificering af kilde
X-koordinat for kilde [m]
Y-koordinat for kilde [m]
Terrænkote for skorstensfod [m]
Skorstenshøjde over terræn [m]
Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius]
Volumenmængde af røggas [normal m3/sek]
Ydre diameter af skorstenstop [m]
Indre diameter af skorstenstop [m]
Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m]
Emission af stof nr. 'i' [gram/sek]
Punktkilder.
-----------Kildedata:
Nr ID
1 BF
2 2
X
557.
10.
Y
6232.
5.
Z
80.0
85.0
HS
T(C)
13.0 20.
10.0 50.
VOL
4.34
0.07
DSI
0.60
0.10
DSO
0.61
0.11
HB
13.0
13.0
Lugt
Q1
0.0380
0.0380
Stof 2
Q2
0.0000
0.0000
Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder.
Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant.
Afledte kildeparametre:
Kilde nr.
1
2
Vertikal røggashastighed
m/s
16.5
10.5
Buoyancy flux (termisk løft)
(omtrentlig) m4/s3
0.5
0.0
Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget).
Kilde nr. 1:
Retning
Højde[m] Afstand[m]
Stof 3
Q3
0.0000
0.0000
Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45
Dato: 2015/04/21
OML-Multi PC-version 20140224/6.01
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Side til advarsler.
Side
3
Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45
Dato: 2015/04/21
OML-Multi PC-version 20140224/6.01
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Side
4
Lugt
Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)
-----------------------------------------------------------------------De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3)
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
50
100
200
300
400
450
500
550
600
650
700
750
800
850
900
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
26
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
10
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
20
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
30
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
40
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
50
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
60
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
70
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
80
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
90
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
100
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
110
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
120
25
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
130
25
13
6
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
140
23
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
150
23
12
6
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
160
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
170
26
14
5
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
180
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
190
26
13
6
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
200
26
14
6
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
210
27
14
6
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
220
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
230
28
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
240
28
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
250
28
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
260
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
270
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
280
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
290
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
300
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
310
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
320
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
330
26
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
340
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
350
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
---------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum=
28.18 i afstand
50 m og retning 230 grader i 197803 (yyyymm)
Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45
Dato: 2015/04/21
OML-Multi PC-version 20140224/6.01
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Side
5
Lugt
Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)
-----------------------------------------------------------------------Middelværdier (µg/m3)
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
50
100
200
300
400
450
500
550
600
650
700
750
800
850
900
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
10
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
20
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
30
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
40
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
50
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
60
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
70
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
80
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
90
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
100
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
110
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
120
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
130
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
140
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
150
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
160
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
170
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
180
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
190
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
200
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
210
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
220
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
230
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
240
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
250
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
260
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
270
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
280
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
290
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
300
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
310
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
320
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
330
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
340
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
350
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
---------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum=
1.88 i afstand
50 m og retning 70 grader.
Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45
Dato: 2015/04/21
OML-Multi PC-version 20140224/6.01
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Benyttede filer.
Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne:
Punktkilder .......................:
og bygningsdata ..................:
Meteorologi........................:
Receptorer.........................:
Beregninsopsætning.................:
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.kld
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.kbg
C:\OML_Data\Aal7483LST.met
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.rct
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.opt
Følgende outputfil er benyttet:
Resultater ........................:
Beregning:
Start kl. 14:44:15 (21-04-2015)
Slut kl. 14:44:41 (21-04-2015)
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.log
Side
6
BILAG 6 – BASISTILSTANDSRAPPORT
BILAG 7 - MILJØTEKNISK BESKRIVELSE
Den miljøtekniske beskrivelse fra ansøgningen ses herunder.
Yderligere oplysninger kan ses i VVM-redegørelsen.
Fuglsang Biogas– etablering af gårdbiogasanlæg.
Ansøgning om miljøgodkendelse
Marts 2015
1. revision efter aftale med Favrskov Kommune
/NOO
Bilagsfortegnelse:
Bilag 1: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele
Bilag 2: Procesforløb
Bilag 3: Envitec massebalancer
Bilag 4: Beskrivelse af OML model
Bilag 5: OML beregning
Bilag 6: Forslag til vilkår
Indledning
Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af biogasanlæg på Fuglsangvej 102.
Der søges i henhold til Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af 26/06/2010 med senere ændringer,
Bekendtgørelse og godkendelse af listevirksomhed BEK nr. 1454 af 20/12/2012 med senere ændringer,
samt branchebilag med standardvilkår for godkendelse af biogasanlæg på adressen:
Ansøger er:
Vicus B ApS
(Fuglsang Biogas)
Linen 62
8450 Hammel
Kontaktperson:
Navn: Christian Ejby
Adresse: Linen 62
8450 Hammel
Telefon: 40 46 19 53
Mail: [email protected]
Ansøger har ud over denne ansøgning om godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven fremsendt
forslag til retningslinjer til lokalplan for området samt udkast til VVM. Begge sager er pt. under behandling
af Favrskov Kommune.
Ansøgningen er udarbejdet på grundlag af:



Miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr. 1454 af
o 20/12/2012) – Listebekendtgørelsen
Standardvilkår for biogasanlæg
EU’s forordning om animalske biprodukter (EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009)
Der ansøges om tilladelse til virksomhedens etablering og drift i henhold til standardvilkårene for
biogasanlæg (J 205)
Lokalplan for området er under udarbejdelse af Favrskov Kommune.
Favrskov Kommune udarbejder desuden en VVM-redegørelse i forhold til etablering af biogasanlægget.
A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold
A.1 Ansøger
Ansøgningen om godkendelse af miljøgodkendelse er fremsendt af
Vicus B ApS
(Fuglsang Biogas)
Adresse: Linen 62, Hammel
A.2 Virksomhedens navn
Ansøgningen omfatter etablering af biogasanlæg for virksomheden:
Vicus B ApS
(Fuglsang Biogas)
Linen 62
8450 Hammel
CVR nr. 36436557
Matrikelnummer: Del af matrikel 1K Frijsenborg Hdg., Hammel
A.3 Ejeren
Wefri A/S
Linen 62, 8450 Hammel
A.4 Kontaktpersoner i forhold til ansøgningen
Wefri A/S
Christian Ejby
Linen 62, 8450 Hammel
Her ud over kan virksomhedens rådgiver kontaktes:
Dansk Biogasrådgivning A/S
Nicolaj Ørskov Olsen
Glarmestervej 18b
8600 Silkeborg
Tlf.: 40138032
B. Oplysninger om virksomhedens art
B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt
Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende anlæg til opgradering af biogas
til naturgaskvalitet.
Virksomhedens listebetegnelse er:
Biogasanlæg, bilag 2 virksomhed, J205 (hovedvirksomhed).
Der er tale om nyanlæg.
Anlægget er omfattet af Miljøstyrelsens standardvilkår for J205-virksomheder: Biogasanlæg med en
kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag,
bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1.
Listepunkt 6.5 omhandler bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor
kapaciteten er større end 10 tons/dag, hvilket ikke gør sig gældende for det aktuelle anlæg. 5.3 b i bilag 1
omhandler nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor
kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog
undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF:
i. Biologisk behandling.
ii. Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding.
iii. Behandling af slagger og aske.
iv. Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede
køretøjer og deres komponenter.
Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen
for denne aktivitet 100 ton pr. dag.
Det ansøgte anlæg udnytter ikke biologisk ikke-farligt affald med en kapacitet på over 100 ton pr. dag, idet
det dog bemærkes, at 60 % af kapaciteten udgøres af recirkulerede interne massestrømme på anlægget.
Der ansøges på denne baggrund om miljøgodkendelse i henhold til standardvilkårene.
Formålet med projektet er at:


Etablering af anlæg til behandling af husdyrgødning fra Wefri A/S aktiviteter. Der modtages ikke
husdyrgødning fra andre producenter.
Produktion af 4 mio m3 opgraderet biometan som fortrænger fossilt brændsel i naturgasnettet, og
derved reducere klimabelastningen fra landbruget og energiforsyningen i Favrskov Kommune.
Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme etableres et 300 kW naturgasfyret kedelanlæg.
Opgraderet biometan pumpes via gasledning til MR station syd for Hammel. MR stationen samt
naturgasnettet i området er ejet af HMN. HMN fremsender særskilt ansøgning/ projekt på etablering af
gasledningen. Alternativt pumpes gassen direkte ud på Energinet.dks højtryksleding som ligger kun 800 m
fra biogasanlægget. I det tilfælde vil enten HMN eller Energinet.dk fremsende ansøgning/ projekt på
gasledningen.
Biogasanlægget skal behandle ”landbrugsbiomasser”: husdyrgødning (kyllingemøg, kategori 2 uden krav
om hygiejnisering iht. EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009), halm, efterafgrøder, energiafgrøder mm . Alle
biomasser leveres af Wefri A/S.
Andelen af landbrugsbiomasse udgør minimum 75% af den årligt tilførte biomasse målt i ton tørstof,
således at det afgassede produkt kan håndteres og disponeres som husdyrgødning.
Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget som gødning (”returgylle”). Returgyllen
anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gødningslovgivning.
Biomassen hygiejniseres i henhold til EU regulativ EF nr. 1069/2009. Gylle og gødning hygiejniseres ved
enten termofil udrådning med en garanteret opholdstid på minimum 10 timer eller i hygiejniseringstanke
ved 70oC/1 time. Vegetabilsk biomasse hygiejniseres ikke. Al hygiejnisering vil ske i overensstemmelse med
anlæggets veterinære godkendelse.
Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringer fra tilsvarende
anlæg i Tyskland, hvor den valgte leverandør til dato har etableret mere end 800 tilsvarende anlæg.
Leverandøren har desuden etableret anlæg i en rækkelande udenfor Tyskland, herunder Italien, England
Polen, Frankrig mfl.
Anlægsleverandøren er bekendt med de danske standardvilkår for etablering af biogasanlæg.
B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer
Driften af biogas- og varmeanlægget vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse
(BEK nr 1666 af 14/12/2006 med senere ændringer) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige
stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af
bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre koncentrationer end det i bekendtgørelsen
anførte.
Biogas klassificeres som ”yderst brandfarlig” jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Biogasanlæg er derfor
omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvis det samlede oplag overstiger 10 tons,
hvilket svarer til 8.600 m3 biogas.
Det samlede oplag af biogas udgøres af gaslageret, toppen af rådnetanke og de interne gasledninger.
Anlægget indrettes, så det sikres, at der samlet ikke kan oplagres mere end 7.500 m3 biogas på anlægget.
Anlægget er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, idet det samlede lager af biogas ikke overstiger
tærskelværdien 10 tons.
For at imødegå uheld vil anlægget være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for
normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold.
B.3 Midlertidig drift
Der er ikke tale om et anlæg til midlertidig drift.
C. Oplysning om etablering
C.1 Etablering af tanke, bygninger m.m.
Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af
virksomheden.
Der er ikke skrevet endelig kontrakt med anlægsleverandøren, hvorfor der kan forekomme små justeringer
i nedenstående generelle beskrivelse.
Biogasanlægget med tilhørende kedelanlæg består af:
Modtagelse af biomasse:


120 m3 overdækket variofeeder i rustfri udførelse for modtagelse af fast biomasse. Variofeederen
er placeret nedsænket i gulvet i modtagehallen.
Ca. 600 m3 udendørs ensilageplads for opbevaring af energiafgrøder.
Forbehandling af biomasse:

2 stk. Kreiss dissolvere hver på ca. 4 m3. Biomasse føres med snegl frem til dissolveren hvor den
batchvist blendes og gøres pumpbar ved tilsætning af vand og/ eller separeret afgasset biomasse.
Blandesystemet er i gastæt udførelse.
Figur 1: Kreiss Dissolver til neddeling af biomasse.
Rådnetanke:

2 stk. primære rådnetanke på hver 4.800 m3. Tankene udføres delvist nedgravede i
betonelementer med en sidehøjde på 7 m. Tankene er forsynet med gastætte dobbeltmembraner
indeholdende gaslagre på ca. 1750 m3.
Sekundære rådnetanke:

2 stk. sekundære rådnetanke (efterlagre) på hver 5.800 m3. Tankene udføres delvist nedgravede i
betonelementer med en sidehøjde på 8 m. Begge tanke etableres med gastætte overdækninger.
Gashåndtering:

Gaslagring: Gaslagerkapacitet integreret i 2 primære og den ene sekundære rådnetank. Lagrene er
trykløse kugleformet dobbeltmembran, hvor ydermembranen holdes oppe af en centerpost og
bæreluftblæsere.
Gasrensning:

Gasrensning sker ved injektion af atmosfærisk luft til den producerede biogas samt ved brug af
filtre med aktivt kul inden gassen føres til opgraderingsanlæg. Gassen indhold af svovlbrinte
moniteres kontiunert, og det er anlægsleverandørens erfaring, at der ved anvendelse af
landbrugsbiomasser og de ovennævnte foranstaltninger stabilt opnås 0 ppm svolbrinte i gassen.
Opgraderingsanlæg


Der etableres et opgraderingsanlæg af membrantypen. Anlægget består af en kompressordel som
løfter trykket til 16 bar samt en 3-trins membran del, hvor gassen ledes gennem ca. 100
membranenheder som skiller CO2 mv. fra gassen. Opgraderingsanlægget leveres normalt i 2 stk.
40” containere, men ønskes i dette tilfælde placeret inde i teknikbygningen af æstetiske hensyn.
Offgas fra opgraderingsanlægget planlægges ledt til en RTO enhed (Regenerativ Termisk Oxidation)
der i en proces meget lig den vi kender fra katalysatorer på biler fjerner evt. små rester af metan
mv. RTO anlægget placeres udenfor teknikbygningens ene gavl.
Udlevering af afgasset biomasse:

Afgasset biomasse udleveres fra den ene sekundære reaktor. Udlevering sker i modtagehallen for
lukket port via sugestuds. Biomassen køres enten direkte til udspredning eller til eksisterende
gyllebeholdere ejet af Wefri A/S.
Øvrige bygninger:



Læsse/lossehal: ca. 800 m2 hal til læsning og losning af biomassetransporter. Hallen indeholder
desuden udstyr til forbehandling af fast biomasse, ligesom anlæg til opgradering af biogas også
findes her.
Teknikbygning: Eksisterende stuehus på ejendommen anvendes til mandskabsfaciliteter, ligesom
det forventes at der her indrette stationært kontrolrum. Alle anlæggets komponenter kan der ud
over overvåges og betjenes fra driftspersonalets mobile enheder (Ipads).
Kontrolrum: Der indrettes kontrolrum i eksisterende stuehus på ejendommen.
Lugthåndtering:
For at undgå lugtgener sker af- og pålæsning indendørs for lukkede porte, samtidig med at der suges luft ud
af hallen. Ventilationsluften ledes til behandling i lugtfilter. Udstødningsgas fra bilerne opfanges og føres
ligeledes til lugtfilter. Når der læsses i modtagetankene fortrænges luftmængde fra tanken svarende til
tankbilens indhold, hvorfor der også herfra suges luft ud til lugtfilter.
Alle øvrige tanke (dvs. tanke ud over modtagetanke) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke
er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse.
Modtagetankene samt alle bygninger hvor der håndteres biomasse ventileres via lugtfilter. Dette kan
etableres som et biologisk eller et kemisk filter eller som en kombination heraf, således at krav til
begrænsning af lugt i miljøgodkendelsen kan imødekommes.
Rørforbindelser og brønde:
Alle nødvendige rørføringer af biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. etableres i henhold til
gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Kondensatbrønde
udføres lufttætte og med vandlås.
Omtrentlig placering af de enkelte anlægsdele er angivet på oversigtsplan bilag 1.
C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder
Der forventes indgået kontrakt med anlægsleverandør ultimo 1. kvartal 2015. Kontrakten er betinget af
myndighedsgodkendelser mv.
Etableringen af anlægget forventes herefter påbegyndt ultimo 2015. Der bygges med modulsystemer,
hvorfor anlægsfasen forventes at være gennemført på 6-8 måneder, hvorefter anlægget indkøres.
Anlægget forventes i kommerciel drift fra medio 2016.
D. Virksomhedens beliggenhed
Biogasanlægget planlægges etableret på Fuglsangvej 102 SØ for Hammel. Anlægget bliver trukket ca. 100
tilbage fra Fuglsangvej med slørende beplantning på alle sider. Anlægget vil dække et areal på ca. 1,5 ha
som i dag ikke er i omdrift.
Vejadgang sker fra den eksisterende indkørsel til Fuglsangvej 102.
D.1 Oversigtsplan
Lokaliteten er vist på omstående kort :
Figur 2: Afgræsning af område til lokalisering af biogasanlæg.
Området ligger i OSD, men uden for nitratfølsomme områder (markeret med skravering på ovenstående
kort).
D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget.
Der er afsøgt i alt 3 alternative placeringer til den valgte, herunder Jernit og Frijsendal. De alternative
placeringer har dog alle måttet forkastes pga. forbud mod etablering af biogasanlæg i nitratfølsomme
indvindingsoplande for drikkevand.
Den valgte placering på Fuglsang tilgodeser hensyn til drikkevandsinteresser, og rummer der ud over også
en række andre vigtige elementer:





anlægget kan lokaliseres med passende afstand til naboer
anlægget lokaliseres centralt i oplandet for tilførsel af gødning
der god tilgængelighed til lokaliteten via det overordnede vejnet
anlægget kan indpasses i landskabet
anlægget ligger centralt i forhold til etablering af gasledning fra anlægget til MR station syd for
Hammel.
D.3 Virksomhedens daglige driftstid
Virksomheden vil være i drift alle årets timer. Virksomheden vil som hovedregel være bemandet inden for
almindelig arbejdstid. Når anlægget ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved
evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten, og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være
på anlægget inden for max. 20 minutter.
Driftspersonalet vil være ansat af Wefri A/S. Personalet vil have nødvendig uddannelse til at kunne varetage
driften og vil blive oplært i driften af anlægget i forbindelse med opstarten af anlægget eller i forbindelse
med nyansættelse.
Transport af flydende biomasse til og fra anlægget vil som hovedregel blive foretaget i virksomhedens
transportudstyr og af virksomhedens personale, men vil også kunne udføres af godkendt transportør.
Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings- og overvågningssystem (SROanlæg).
Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften og styresystemet vil i tilfælde af
kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget/anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at
evt. uregelmæssigheder ikke forsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt kan foretage
afhjælpning af fejlen.
D.4 Til- og frakørselsforhold
Det forudsættes, at al gødning til og fra anlægget transporteres i lastbiler. Det kan forekomme, at
energiafgrøder transporteres til anlægget af med traktor.
Husdyrgødning transporteres til anlægget i tankbiler, der er specialindrettet til formålet. Der forudsættes
anvendt twinloader biler med en kapacitet på ca. 38 t som kan transportere fast gødning til anlægget og
flydende afgasset materiale fra anlægget. Det forudsættes, at der køres med fyldt læs både til og fra
anlægget.
Der kan forventes 3-4 transporter pr. dag.
Transporterne vil foregå på hverdage mellem 07.00 og 18.00. Der kan undtagelsesvis foretages transporter
på lørdage mellem kl. 07.00 og 13.00.
Al aflæsning af frisk biomasse og læsning af afgasset biomasse vil foregå i lukket hal. Læsning af afgasset
biomasse kan i særlige tilfælde også foregå udendørs. Det vurderes, at transporten ikke vil give anledning til
yderligere støjbelastning end almindelig trafikstøj.
E. Tegninger over virksomheden
E.1 Tegninger
Principskitse for anlæggets placering på grunden med angivelse af




placering af afkast fra fra biofilter
placering af produktionsanlæg og udendørs aktiviteter (ensilering)
interne transportveje
placering af oplag af råvarer og hjælpestoffer
er vedlagt i bilag 1.
Der er ikke angivet afløbsforhold, idet afløb fra læssehal (rengøringsvand) afledes til modtagetank for gylle.
Afløb fra mandskabsfaciliteter (sanitært spildevand) afledes til eksisterende spildevandsløsning på
ejendommen.
Ikke forurenet overfladevand og vand fra tagflader planlægges at blive nedsivet for den del, der ikke renses
og genanvendes til rengøringsformål (teknisk vand).
Afløb fra læsse-/lossehal (rengøringsvand) ledes lagertank for væske til Kreiss dissolvere for genbrug i
processen. Der anvendes udelukkende biologisk nedbrydelige rengøringsmidler. I tilfælde af spild eller
uheld med fx dieselolie i hallen tømmes lagertank med slamsuger og indholdet bortskaffes i henhold til
Favrskov Kommunes retningslinjer og regulativer på området.
Virksomhedens produktion af affald vil svare til en beboelse/mindre virksomhed og bortskaffes som
almindelig dagrenovation.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
F.1 Produktionskapacitet
Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca. 60.000 t biomasse pr år. Den tilførte biomasses
fordeling på enkelte typer kan variere inden for nedenstående ramme. Det forventes, at den tilførte
biomasse vil have følgende vejledende sammensætning:
Tabel Biomasser
Biomasse
Kyllingemøg
Sukkerroer
Græsensilage/naturgræs
Halm
Glycerin/ fedt
Vand
Recirkulat
Ialt
Mængde/ tons pr år
5.700
10.000
3.000
3.000
5.000
17.000
16.300
60.000 t
Gødningsmassens sammensætning og tørstofindhold vil kunne variere afhængig af Wefri A/S dyrehold og
vandforbrug (rengøring, hygiejne og vandspild i stalde).
Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring, forbehandling, proces eller
efterbehandling ud over op til 200 t/å jernsulfat til bekæmpelse af svovlbrinte.
Efter afgasningen transporteres den afgassede gylle retur til Wefri A/S til lagring og udspredning i henhold
til reglerne for lagring og udspredning af husdyrgødning.
Som det fremgår af bilag 3, fraføres væsentligt mindre biomasse, end der tilføres. Dette skyldes, at der i
processen anvendes vand og recirkulering af separeret biomasse fremfor gylle sombæremedie. Der ud over
fraføres en væsentlig mængde biomasse/år som gas.
Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 4 mio m3 CH4 svarende til 6-7 mio m3 rå biogas. Al
produceret biogas føres til opgraderingsanlæg og sendes ud på naturgasnettet.
Rå biogas kan oplagres i en kort periode i trykløst gaslager integreret i rådnetankene. Der kan etableres en
maksimal lagerkapacitet på i alt 7.500 m3 biogas svarende til ca. 7-9 timers gennemsnitlig produktion af
biogas. Der lagres således under 10 t biogas.
Ud over biomasse som beskrevet ovenfor anvender anlægget vand til rengøring samt el til processen.
Vandforbruget vil være til rengøring og proces forventes at blive på ca. 50 m3 pr. arbejdsdag (ca. 17.000 m3
pr. år). Vand tilføres fra egen eksisterende boring på grunden. Der foreligger eksisterende tilladelse til
indvinding af 50.000 m3/år. Det bemærkes, at det oppumpede vand ikke har drikkevandskvalitet.
Anlæggets årlige elforbrug er estimeret til ca. 1.000.000 KWh, hvoraf størstedelen bruges til de
kompressorer som hhv. trykker gassen gennem opgraderingsanlægget og videre ud på naturgasnettet.
F.2 Procesforløb
Procesforløbet er skitseret i bilag 2
Tilførsel af Biomasse tilføres altovervejende biogasanlægget med lastbiler.

Til fast og afgasset biomasse anvendes som hovedregel tankbiler med en nyttelast på ca. 38 t.




Til fast biomasse anvendes lukkede containere eller i lastbiler med tiplad.
Energiafgrøder tilføres med åbne lastbiler (traktortrukne vogne kan forekomme).
Restprodukter fra industrien tilføres anlægget med egen tankbil eller af godkendt transportør.
Andet transportudstyr kan forekomme
Transportudstyret aflæsser biomassen indendørs enten via lukkede rørsystemer (flydende biomasse) til
modtagetanke eller ved tip i læssegrav/tank (fast biomasse). Energiafgrøder aflæsses dog udendørs på
ensilageplads.
Efter aflæsning kan transportudstyr til fast og flydende biomasse vaskes med højtryksspuler. Vaskevandet
ledes til buffertank ved Kreiss dissolvere. Tankbilerne fyldes herefter med afgasset biomasse som køres
retur til oplagring og anvendelse på Wefri A/S arealer som almindelig husdyrgødning.
Al aflæsning (undtagen af energiafgrøder og i visse tilfælde fast gødning) foregår indendørs. Pålæsning af
flydende biomasse forgår som hovedregel indendørs, dog kan udendørs pålæsning direkte fra tank
forekomme. For at undgå lugtgener sker indendørs af- og pålæsning for lukkede porte, mens der ventileres
i hallen.
Fra modtagegrav snegles biomassen i lukket rørsystem til Kreiss dissolvere. Her neddeles biomassen
mekanisk og fortyndes med vand og/eller separeret biomasse til pumpbar stand. Herefter føres biomassen
med Netch excentersnekkepumper til de primære rådnetanke. Som udgangspunkt har hver rådnetank sin
egen Kreiss dissolver, men rørsystem opbygges således at en dissolver kan føde begge rådnetanke ifm.
service og reparation.
Hele indmadningssystemet er placeret i modtagehallen og er dækket af hallens ventilationssystem som
føres til biologisk lugtfilter.
Produceret gas ledes til gaslagrene, hvor der foretages en første rensning for H2S ved en biologisk proces.
Denne rensning kræver tilsætning af luft, idet de bakterier der kan optage H2S og udskille rent svovl er
aerobe. Der kan derfor i de sekundære rådnetanke tilsættes op til ca. 6 % luft. For at sikre mod
eksplosionsfare forsynes afgangen med en iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes
tilsætningen af luft, og der gives alarm til driftspersonalet.
Fra gaslagrene ledes gassen gennem gaskøler til aktivt kulfilter inden det ledes til opgraderingsanlæg af
membrantypen. Erfaringer fra eksisterende anlæg viser, at kulfilteret ved normal drift renser gassen til 0
ppm H2S. Gaskøleren har til formål at fjerne vand fra gassen, hvilket er et krav i forhold til drift af kulfilter
og opgraderingsanlæg. Udskilt vand føres til efterlagertanke eller genbruges i processen.
Fra opgraderingsanlægget pumpes opgraderet biometan (98,5 % metan) til HMNs MR-station syd for
Hammel. Off-gassen fra opgraderingsanlægget indeholder CO2 og op til 0,5 % CH4. Indholdet af CH4 svarer
til niveauet fra et traditionelt gasmotoranlæg. Favrskov Kommune har tilkendegivet, at man vil stille krav
om termisk oxidation af metanresten, hvorfor off-gassen ledes til en RTO-enhed hvor off-gassen varmes op
til minimum 850 grader. Varmen fra anlægget veksles og udnyttes til procesvarme. Nedkølet offgas tilføres
det biologiske lugtrensningsfilter (forudsat at leverandør af lugtfilter kan godkende dette).
Kan gassen ikke udnyttes i opgraderingsanlægget føres den til en fakkel med en kapacitet svarende til
maksimal gasproduktion. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding
og tilsluttes SRO-anlægget for alarmering ved fejlfunktion. Tilsyn med faklens funktion vil indgå i anlæggets
egenkontrolprogram.
F3 Energianlæg
På virksomheden etableres et 300 KWh naturgasfyret kedelanlæg til forsyning af anlægget med
procesvarme. Der bliver formentlig tale om en kondenserende low-NOx kedel af fabrikat Buderus.
F4 Start og nedlukning af anlæg
Opstart
Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække
sig over ca. 4-6 uger. Tiden er væsentligt afkortet ift. tilsvarende anlæg, idet det planlægges at tilføre en
stor mængde podemateriale. Ved at bruge podemateriale forhindres desuden, at der som ved indkøring af
andre biogasanlæg forekommer en længere periode hvor gas skal udledes uforbrændt pga. for lav
brændværdi.
Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i få dage mod normalt flere uger.
Indkøringen omfatter også lugtfiltret som sartes op med podemateriale fra eksisterende filter. Erfaringer
viser, at der i løbet af 1-2 uger er opbygget en stabil population af mikroorganismer, hvorefter luft kan
renses fuldt ud.
Nedlukning.
Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted med
henblik på rensning, vedligeholdelse og tilsyn med tanke. Rensning af tanke vil kunne give anledning til
kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt.
Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varslet forudgående.
G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik
G.1 Bedst tilgængelige teknologi
Udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik (BAT) mellem EU-medlemsstater og berørte
industrier sker gennem referencedokumenter eller BREF’s, som myndigheder skal tage i betragtning ved
fastsættelsen af betingelserne for miljøgodkendelser
Etableringen af biogasanlægget er i sig selv en miljøinvestering. Således beskrives bioforgasning (Anaerobic
Digestion - AD) i det BREF - dokument der beskriver den bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ- og
svineproduktion, således: Hvis der et marked for grøn energi, og lokale regler tillader cofermentering af
(andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter vil anaerob behandling af gødning i
et biogasanlæg være et eksempel på BAT.
Selve biogasanlægget udføres som tidligere beskrevet med indendørs aflæsning for lukkede porte. Porte
udføres som hurtigtrullende hejseporte, således at åbningstiden og dermed ventetiden begrænses mest
muligt. Modtageudstyr holdes aflukket, mens porte er åbne. Modtagetanke tilsluttes en overfyldningsalarm. Anlægget modtager kun biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via
rørsystem, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre typer køretøjer. Omlastning af pumpbar
biomasse sker i et lukket system.
Modtagehal og -tanke holdes med undertryk svarende til, at luften udskiftes ca. 1 gange i timen. Under
aflæsning øges ventilationen til det dobbelte.
Ventilationsluft fra hal opsamles og behandles i biologisk luftrensningsanlæg opdelt i 2 kamre.
Konstruktionen af anlægget vil bl.a. fokusere på, at overflader etableres, så de er lette at holde rene, og i
den daglige drift vil modtagefaciliteterne blive rengjort flere gange dagligt. Rengøring af køretøjer vil ske
indendørs i modtagehal for lukkede porte.
Endelig udarbejdes et egenkontrolprogram iht. principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis of Critical
Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter).
Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er en særlig risici (smitte, lugt, mv.) samt
fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke
overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår
afvigelser/uregelmæssigheder.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Væsentligste miljøforhold Kilder, der er til forurening eller gene
Luftforurening






Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse.
Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel.
Lugt fra lugtrenseanlæg.
Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse.
Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i
fakkel.
Støv fra håndtering af støvende biomasse.


Intern transport.
Udendørs motorer og ventilationsanlæg.
Støj
Jord og grundvand


Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer.
Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke.
I det følgende beskrives de væsentligste miljøforhold nærmere:
H.1 Luftforurening
Ved beregning af de nødvendige skorstenshøjder, tages udgangspunkt i den emissionsparameter, der har
den største spredningsfaktor. For lugtfilteret og afkast fra RTO vurderes lugt at være den dimensionerende
parameter.
Lugtfilter
Rensning af ventilationsluft foretages i et lugtfilter der enten kan udformes som et biologisk filter.
Det biologiske filter opbygges som to celler, således at der kan skiftes filtermateriale i en celle af gangen
uden større nedgang i renseeffektiviteten.
Biofiltret dimensioneres således, at der er tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere al ventilationsluft fra
biogasanlægget. Biofilteret opbygges, så der sikres en ensartet luftfordeling. Temperatur, pH og fugtighed
kontrolleres og justeres for at sikre optimal rensegrad af filtret på alle tidspunkter.
Overdækning af filtret og etablering af afkast med tilstrækkelig højde og hastighed er endvidere med til at
sikre, at lugtemissionen fra filteret ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne.
Lugtrenseeffekten er af leverandøren garanteret til minimum 95 %.
Funktion af ventilationsanlægget er overvåget af SRO-anlægget.
Lugtkoncentrationerne fra de enkelte kilder er vurderet på baggrund af Dansk Landbrugsrådgivnings
vurderinger af den forventede lugtkoncentration fra relevante kilder udarbejdet til bioenergianlægget
Måbjerg Bioenergi i Holstebro. Lugtkoncentrationerne i bilaget er opgivet i lugtenheden Odour Units
OU/m3. Forud for OML-beregningen er disse omregnet til lugtenheder LE/m3 med en faktor der normalt
ligger mellem 1,5 – 2,0, og som her er valgt til 1,5 (konservativt).
For at estimere indgangsemissionen til lugtfilter er lugtkoncentrationerne for de enkelte kilder
sammenholdt med forventede ventilationsluftmængder. Luftmængderne ændres afhængig af aktiviteten,
f.eks. aflæsning og omrøring. For at tage højde for den maksimale lugtbelastning fra anlægget, er der
regnet med maksimal belastning fra alle kilder. Denne situation vil i praksis aldrig optræde.
Emissioner til luften.
I normal drift er der fra virksomheden kun 2 punkter for afkast til luften, nemlig ved lugtfilter og
kedelanlæg.
Den maksimale driftsmæssige lugtbelastningssituation for det samlede anlæg vil være, når
opgraderingsanlægget er i drift, og når der til biofiltret ledes maksimal luftstrøm.
OML-beregningen tager udgangspunkt i lugtemissionen fra begge afkast ved samtidig drift da disse for
begge anlæg har den højeste spredningsfaktor. Hvis de vejledende grænseværdier for det maksimale bidrag
til koncentrationen i omgivelserne (B-værdi) kan overholdes for den emissionsparameter, der har den
største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre (tabel 5).
Tabel 5 Emissionsparameter til OML-beregning
Kedelanlæg
Der etableres et naturgasfyret kedelanlæg på 300 kW til opvarmning af biomassen (procesvarme). Kedler af
denne type og størrelse er kendt teknologi der uden videre kan etableres så myndighedskrav efterleves.
Røggas fra kedlen ledes til separat afkast. Afkasthøjden for kedler af denne størrelse er jf. gasreglementet
”over tag”. Der findes kun sparsomme målinger af lugtemissioner fra mindre naturgasfyrede kedelanlæg. I
den konkretet beregning (bilag 5) er den kildestyrken derfor uf fra en worst case betragtning fastsat til
samme værdi som afkastluft fra biofilteret.
Lugt-emission.
I OML-modellen beregnes den maksimale lugtemission på baggrund af de vurderede maksimale
lugtkoncentrationer samt maksimale luftstrømme fra de enkelte kilder. Lugtemissionerne fra kilderne
lægges sammen, hvorefter den maksimale lugtemission fra lugtfiltret beregnes under forudsætning af 95%
lugtreduktion i lugtfilter, som er den renseeffekt som de fleste producenter vil give en garanti på.
Resultatet angives således i lugtenheder pr. sekund med en midlingstid på 1 minut (fremkommet ved at
gange med kvadratrod 60) som inddateres i OML-modellen som mikrogram/sek, hvorved
eregningsresultatet fremkommer som LE/m3 (μg/sek).
OML – beregningsresultat.
Som bilag 5 er resultatudskriften fra OML- beregningen. Resultaterne er beregnede koncentrationer af lugt.
Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i
miljøgodkendelsen.
Lugtgrænsen er forventet at blive fastsat, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om
begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejledning nr. 2, 2001”Luftvejledningen” og Foreningen af
miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) anden udgave af ”Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og
begrænsning af gener fra stalde” forventes det, at miljøgodkendelsen fastsætter følgende lugtgrænser for
virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne – beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1
minuts midlingstid:
Tabel 5. Grænseværdier for lugt.
Der er udført beregning af det forventede bidrag af lugtemission fra biogasanlægget. Beregningen er udført
efter Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp af
programmet OML-multikildemodellen, version 6.0 til beregning af lugtspredning.
I vedlagte OML-beregning er der taget udgangspunkt i en konservativ tolkning af beregningsresultatet,
således at lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af 550 meter er aflæst,
hvorefter den højeste værdi i den pågældende afstand er anvendt. Resultatet viser et lugtbidrag på 2 LE
Afkasthøjden fra lugtfilteret beregnes på dette grundlag til at være tilstrækkelig ved 13 m over terræn.
De anførte skorstensdimensioner og renseforanstaltninger på anlægget vil sikre, at lugtkoncentrationen
beregnet ved 1 minuts midlingstid ikke overskrider de anførte grænseværdier.
En uddybende beskrivelse af grundlaget for OML-beregningen findes som bilag 4.
H.2 Spildevand
På virksomheden produceres udelukkende sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteterne. Der vil være
ansat ca. 1 person. Produktionen af spildevand vil svare til mindre end 1 parcelhuse. Spildevand ledes til
samletank, der tømmes til renseanlæg.
Al spildevand fra biogasanlægget (vaskevand) opsamles og ledes til buffertank ved dissolvere, hvorefter det
behandles i biogasanlægget.
Regnvand fra forurenede arealer (befæstede) og plansilo opsamles og føres til opsamlingstank og
genbruges i anlægget.
Regnvand fra tagflader og lignende nedsives på grunden eller genanvendes i produktionen.
H.3 Støj
Anlægsfasen
Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastninger i
driftsfasen. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter.
Det vurderes som udgangspunkt, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde
støjgrænserne. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses i
dagperioden, som er mindst støjfølsom.
Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen.
Driftsfasen
Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænser, som vil blive fastsat i anlæggets
miljøgodkendelse.
Støjgrænserne bliver fastsat på grundlag af udnyttelsen af naboområder. Det forventes, at
miljøgodkendelsen vil fastsætte støjgrænser svarende til, at området udlægges til industri- og
transportvirksomheder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 55/45/40 dB(A), der skal overholdes
inden for området.
Der vil i driftsfasen forekomme ekstern støj fra kørsel på virksomhedens område samt stationær støj
hidrørende fra bygningsudstråling og eksterne støjkilder. Det forudsættes, at kørsel forekommer i perioder
med højeste støjgrænse dvs. mandag-fredag kl. 7-18 samt lørdag kl. 7-13.
Generelt overholder den interne støj på virksomheden Arbejdstilsynets støjgrænse på 85 dB(A), mens evt.
motorer uden for bygninger vil skulle overholde de generelle støjkrav. Motorer m.m. placeret udendørs
(f.eks. gasblæsere, omrører) skærmes om nødvendigt således, at støjkrav iht. arbejdsmiljø såvel som
lokalplan kan overholdes.
Alle støjende aktiviteter foregår indendørs, og der er derfor ingen anledning til at tro, at støjgrænser ikke
kan overholdes.
H.4 Affald
Virksomheden producerer mindre mængder husholdningsaffald fra mandskabsfaciliteterne svarende til
affaldsproduktionen fra et almindeligt parcelhus.
Affaldet bortskaffes via almindelig dagrenovation.
Gearolie fra procesmotoranlæg opsamles i egnede beholdere og bortskaffes af godkendt transportør.
Andet affald f.eks. spild af brændstof, olie eller kemikalier opsamles, opbevares og bortskaffes som farligt
affald.
H.5 Jord og grundvand
Beholdere og tanke etableres og drives i henhold til standardvilkårene.
Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og lugtfiltre udføres i materialer, der er bestandige og
vanskeligt gennemtrængelige for fugtighed. Tanke og beholdere kan modstå påvirkninger ved brugen
herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning.
Af- og pålæsning af biomasse finder sted indendørs i læsse-/lossehal, hvor spild vaskevand m.m. ledes til
buffertank.
Alle nedgravede tanke og beholdere samt beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn med
inspektionsbrønd med mulighed for prøveudtag. Der monteres ledningsevnemålere i inspektionsrender.
Disse målere forbindes til anlæggets SRO anlæg og giver alarm hvis der måles et forhøjet indhold af opløste
ioner. Tanke og beholdere hævet over jorden forsynes med fundament og opsamlingsrende.
Al rengøring af transportudstyr foregår i læssehallen, og vaskevand ledes til modtagetank for gylle. For
oplag af energiafgrøder etableres afløb til buffertank. Arealet indrettes i henhold til krav for
ensilagepladser.
H.6 Andet
Standardbetingelserne anses alle for værende relevante for virksomheden, og anlægget etableres og drives
i henhold til disse betingelser:
Som en del af idriftsættelsesfasen udarbejdes en strategi for drift og vedligehold af anlægget således, at der
sikres fokus på lugtproblematikken efter etablering af anlægget. Det skal sikres, at lugt forebygges og
minimeres samt, at uventede situationer, der kan give anledning til lugt, håndteres hensigtsmæssigt.
Der vil desuden være fokus på valg af driftsleder til anlægget. Daglig fokus på forhold omkring rengøring,
vedligehold samt opfølgning i form af kontrol af anlægget er således væsentlige parametre for at sikre, at
der ikke opstår lugtgener samt, at der opretholdes god kontakt til myndigheder og naboer.
Driftslederen skal have den fornødne indsigt i anlæggets systemer. Tiltag i forhold til at reducere lugt fra
anlægget vil således ud over de tekniske løsninger være at fastholde fokus på lugt. Dette gøres gennem:









Udarbejdelse af driftsinstruks
Fremgangsmåde ved borger- og myndighedskontakt ved evt. lugt
SRO systemer
Egenkontrolprogram
Ved en fastsættelse af mål med hensyn til lugt, vil der i driftsinstruksen blive taget højde for, at
disse mål kan både måles, evalueres og ageres på. Følgende vil således være en del af
driftsinstruksen:
Instrukser for gennemførelse af daglige samt lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver
Procedure for egenkontrol af lugtpåvirkning
Instrukser for indsamling af data til vurdering af lugtpåvirkning
Håndtering af uheld samt afvigende driftssituationer

Opfølgning på anlæggets delelementer i forhold til levetider
Der udarbejdes interne instrukser for, hvorledes kontakt til borgere og myndigheder håndteres i
forbindelse med sager omhandlende lugt. Informering af både naboer og myndigheder skal prioriteres højt
således, at der fra anlæggets start lægges op til konstruktiv dialog. Når der sker uforudsete hændelser på
anlægget, der kan resultere i lugt til omgivelserne, skal borgere i umiddelbar nærhed af anlægget samt
myndigheder informeres. Ligeledes skal der informeres forebyggende, når der planlægges gennemførelse
af aktiviteter, der erfaringsmæssigt giver anledning til lugt.
SRO system
SRO systemet på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne.
Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i
forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. En
driftssituation, der giver anledning til f.eks. åbning af en sikkerhedsventil eller afbrænding af overskudsgas i
gasfakkel, vil således potentielt kunne give anledning til lugt i omgivelserne.
Øvrige tiltag
Driftsleder og driftspersonale skal efteruddannes således, at de har den tilstrækkelige viden til at kunne
drive anlægget efter den fastsatte målsætning om at undgå lugtgener. Der udarbejdes plan for
efteruddannelse.
Gennem den daglige drift af anlægget sikres fokus på de standarder og mål, der er sat for drift og
vedligehold med henblik på at minimere lugt.
J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld
Overfyldning. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved for højt niveau samt
sikkerhedsniveaumåling med alarm. Alarm ved ”højt niveau” = makimalt niveau minus indholdet af én
tankbil.
Skumning.
Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i primære
rådnetanke. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede
leverancer af gylle og affald/afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SROanlægget, men vil
ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør, som efterfølgende må rengøres.
Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende
tank til lagertank og ved evt. tilsætning af jordbrugskalk.
Overtryk.
Hvis der produceres mere gas, end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå
overtryk. På anlægget er der som nævnt installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud
af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør,
hvilket ved iagttagelse passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt.
Overtryk udløses ved hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler
lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med
sikkerhedsventiler (tryk/vacuum).
Eksplosioner.
Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for
brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må
iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT’s vejledningpå området. Det anses ikke for
sandsynligt, at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT’s sikkerhedsforskrifter. Anlægget
vurderes ikke at være omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 ”om kontrol med risikoen
for større uheld med farlige stoffer”. Baggrund for denne vurdering er, at der oplagres mindre end 10 tons
biogas.
Spild af materiale.
Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra
køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse.
SRO-anlæg.
Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg, der giver besked til driftspersonalet ved
driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine, og
der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg.
K. Ikke teknisk resume
Fuglsang Biogas ønsker at etablere biogasanlæg på Fuglsangvej 102. Anlægget skal behandle biomasser fra
Wefri A/S landbrugsaktiviteter . Den behandlede mængde svarer til ca. 23.000 tons biomasse.
Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og sendes i en ny gasledning til naturgasselskabet HMNs MR
station syd for Hammel.
Som grundlag for etablering af biogasanlægget ved Heden udarbejder Favrskov Kommune en VVVredegørelse og på dette grundlag et kommuneplantillæg og en lokalplan for området. Kommunen skal
desuden for, at anlægget kan etableres give en tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.
Disse planer kommer alle i offentlig høring.
Der er inden udpegningen af lokaliseringen på Fuglsangvej vurderet en række alternativer, men lokaliteten
ved Fuglsangvej er den bedste, idet anlægget her kan placeres udenfor nitratfølsomt indvindingsopland.
Den vigtigste råvare til fremstilling af biogassen er gødning fra landbruget. Al biomassen tilføres i fast form.
Efter aflæsning fyldes lastbilen med afgasset biomasse, der køres retur til Wefri A/S ejendomme, hvor den
lagres inden den udbringes. Den afgassede gylle udbringes efter de regler der gælder for ”almindelig” gylle.
Biogasanlægget opbygges i betonelementer, som det kendes fra især andre tyske biogasanlæg. Der
anvendes således kendt og afprøvet teknologi. Al håndtering af gødning og anden biomasse på anlægget
foregår i lukkede rørsystemer og gastætte tanke. Anlægget forsynes med lugtfilter, således at det ikke giver
anledning til lugtproblemer for naboer.
Biogasanlægget udformes, således at det sikres, at der ikke sker forurening af omgivelserne. Der er således
stillet krav til materialer, der anvendes til tanke m.m. og til løbende kontrol og inspektion.
Desuden vil der blive krav til støj og lugt fra anlægget. Anlægget lokaliseres i et Område med Særlige
Drikkevandsinteresser (OSD). Derfor vil der blive stillet særlige krav til, at der ikke kan ske en udsivning af
næringsstoffer og andre stoffer, der er skadelige for drikkevandet.
Se endvidere bilag 1: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele
Modtagehal Modtagehallen opbygges med 1 spor til aflæsning af faste biomasser via bagtip og pumpning.
Modtagehallen etableres med et konstant undertryk gennem ventilation. Gylle Når en tankbil med
biomasse ankommer, åbnes indkørselsport. Bilen kører ind, og porten lukkes. Herefter frigives låg ti
modtagegrav til åbning. Når bil er tømt kan fyldning med afgasset biomasse ske fra pumpestuds.
Efter påfyldning rengøres bilen evt. ligesom evt. spild bortspules og ledes til biogasanlæggets buffertank.
Herefter åbnes udkørselsporten. Bilen kører frem, og porten lukkes.
Modtagegraven er forsynet med tætsluttende låg, og ventileres konstant med øget ventilationsmængde
under aflæsning. Halventilationen samt undertryksventilation fra aflæssegruberne behandles i biofilter.
Afgasset biomasse tilføres efterlagertanke hvor der vil der ske omrøring og en begrænset efterafgasning.
Efterlagertankene overdækkes med diffusionstæt membran. Tankene tilsluttes gassystemet som opsamler
gasser dannet ved efterafgasning. Der forventes derfor ingen emission af lugtstoffer fra efterlagertankene
Overtryksventiler Biogasreaktorerne forsynes med overtryksventiler, der skal sikre mod forøget gastryk ved
svigtende gasaftag. Overtryksventilerne på rådnetankene etableres med sideafkast, der sikrer, at eventuel
skumdannelse og væske via lodret kanal ledes til efterlagertanken, hvorimod eventuelt gasudslip fra
ventilerne vil udledes til atmosfæren.
Overtryksventiler er sikkerhedskomponenter, som forventes at åbne sjældent - enkelte gange i anlæggets
levetid (højt 1 gang om året) og i så fald med ganske få kubikmeter. Der foretage jævnlige eftersyn for at
sikre funktionen af ventilerne.
Gasrensning foregår som en biologisk proces, der især har til hensigt at udskille indeholdt svovlbrinte (H2S),
hvor bakterier omsætter svovlbrinten til ren svovl, der afsættes i det afgassede materiale. Processen
foregår i efterlagertanken giver ikke anledning til lugtemission. Den dannede svovl (der stammer fra
biomassen) bringes med den afgassede gylle tilbage til jorden.
Gaslageret indeholder bioenergianlæggets lager af biogas. Biogaslageret opbygges af en fleksibel gastæt
dobbelt plastmembran. Der forventes ingen lugt fra lageret.
Gasfakkel Gasfaklen etableres til afbrænding af produceret biogas som en sikkerhed, hvis biogasanlægget
producerer mere gas, end der kan forbruges og afsættes fra anlægget. Anvendelse af gasfaklen skal undgås,
idet det er spild af anvendelig biogas, men når den anvendes kan en mindre mængde biogas slippe ud i
omgivelserne uforbrændt hvilket kan give anledning til lugt. Da gasfaklen kun tages i brug i nødsfald og da i
en kort periode, etableres ikke afværgeforanstaltninger. Erfaringer fra tilsvarende anlæg viser at flaring
forekommer ca. 1 gang årligt.