1. No category

2011
Ricko Berthin Olsen
[SKIMMELSVAMP]
Hvad er årsagen til, at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse, og hvad kan man dernæst
gøre ved problemet?
Indhold
Indledning: ...................................................................................................................................................................................3
Hvad er skimmelsvamp?.........................................................................................................................................................4
Skimmelsvampens opbygning (biologi):.....................................................................................................................4
Skimmelsvampens formering: ........................................................................................................................................5
Vækstbetingelser for skimmelsvamp i bygninger: .................................................................................................5
De mest almindeligt forekommende arter af skimmelsvamp i bygninger: ..................................................7
Hvilke skader/påvirkninger er der i forbindelse med skimmelsvamp angreb i bygninger?.....................8
Materiale påvirkninger:......................................................................................................................................................8
Sundheds påvirkninger:.....................................................................................................................................................8
Hvilke vurderinger/undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp? ...........10
Målemetoder: ......................................................................................................................................................................14
Hvem kan udføre disse undersøgelser? ........................................................................................................................ 16
Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampeangreb?........................................................................16
Dampafrensning med tør damp:..................................................................................................................................18
Sandblæsning: .....................................................................................................................................................................19
Slibning og fræsning:........................................................................................................................................................ 20
Afhøvling: .............................................................................................................................................................................. 21
Kemisk rensning og bekæmpelse: .............................................................................................................................. 22
Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse?.............................................. 23
Opbevaring af materialerne på byggepladsen så der undgås skimmel:...................................................... 23
Beskyttelse af huset mod skimmelsvamp, mens det bliver bygget: ................................................... 24
Beskyttelse mod skimmelsvamp i præfabrikeret byggeri af træ:........................................................ 24
Forholdsregler der skal tages ved muret byggeri så der ikke kommer skimmelsvamp:...................... 25
Hvad skal du være opmærksom på, når du bor i et nyt hus?.....................................................................25
Konklusion: ............................................................................................................................................................................... 26
Kildeliste: ................................................................................................................................................................................... 27
Bilag: ............................................................................................................................................................................................ 28
2
Indledning:
I vore dage er vi blevet så dygtige til at bygge huse, at de blandt andet skal overholde klimakrav,
tæthedskrav og ventilationskrav. Byggeprocesserne bliver løbende opdateret så byggeriet forløber
hurtigt og effektivt. Men så undre det mig, at der ind imellem dukker sager op om skimmelsvamp i
nye huse, når det teoretisk ikke burde være muligt. Derfor er jeg blevet nysgerrig omkring dette
emne samt hvordan problemerne håndteres. På baggrund af dette har jeg opstillet følgende
problemformulering til afdækning af emnet.
Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse, og hvad kan man
dernæst gøre ved problemet?
Når problemformuleringen er afdækket i rapporten, regner jeg med at opnå en bedre forståelse
for hvor svigtene sker. Hvilket jeg vil kunne drage nytte af i mit fremtidige virke som
bygningskonstruktør.
Målgruppen for denne undersøgelse er medstuderende, samt andre i byggebranchen der har
interesse i at kende til omfanget af skimmelsvamp i nybyggede huse. Samt få en viden omkring
hvordan problemet tackles. Resultaterne videreformidles gennem denne rapport.
For at kunne afdække min problemformulering, har jeg oplistet følgende underpunkter, der vil
blive forsøgt besvaret i rapporten. Svarene vil jeg finde ved hjælp af internet søgning, samt besøg
på biblioteket hvorved jeg vil indsamle relevant materiale.
1. Hvad er skimmelsvamp en kort indføring så det er klart hvad der skrives om?
2. Hvilke skader / påvirkninger er der i forbindelse med skimmel svamp angreb?
3. Hvilke vurderinger /undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp?
4. Hvem kan udføre disse undersøgelser?
5. Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampe angreb?
6. hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse?
3
Hvad er skimmelsvamp?
Skimmelsvamp findes overalt både udendørs og indendørs. Svampe spiller en vigtig rolle i
naturens kredsløb, bl.a. som nedbryder af dødt organisk materiale.
Skimmelsvampens opbygning (biologi):
Skimmelsvampe er hverken dyr eller planter, men tilhøre deres eget rige indenfor biologien
nemlig svamperiget. Svampe forbinder de fleste nok med Champignon lignende gevækster, men
for skimmelsvampe forholder det sig anderledes da de ikke har dette meget synlige frugtlegeme.
Skimmelsvampe ses derimod som plamager i grønlige, blålige, gule, brune eller sorte nuancer,
hvor af nogle optræder lodne og andre ikke. Skimmelsvampe er oftest flercellede organismer
opbygget af kæder af langstrakte eukaryote celler kaldet hyfer. Den enkelte svampehyfe er
mellem 0,002 mm og 0,02mm i diameter og kan derfor ikke ses med det blotte øje. Hyferne
dannes i stort antal af den enkelte svamp, og større forgrenede net af disse hyfer udgør myceliet,
som kan betegnes som selve svampeindividet og som er det organ der optager og bearbejder
næringsstoffer. Ofte vil et sådan mycelium kunne ses uden brug af mikroskop.
Her er illustreret et mycelium. De
enkelte celler er afgrænsede, og
cellernes cellekerne er markeret med
en sort prik. En sammenhængende
kæde af celler udgør en hyfe, og et
sammenhængende system af hyfer
udgør et mycelium.
Myceliet er den del af svampen der står for at optage næring. Næringen optages i form af
sukkerstoffer som transporteres gennem cellemembranen der er diffusionsåben. For at denne
proces kan forløbe udskilles der enzymer via cellemembranen, som er med til at fremskynde de
processer der forløber under nedbrydningen af mere eller mindre komplekse kulhydratmedier.
Dette kunne eksempelvis være træ, blade eller madvare altså organiske materialer. Når
sukkerstofferne er tilpas nedbrudt, til en størrelse der gør det muligt for svampen at lade de
energirige sukkerstoffer passere cellemembranen bliver de optaget, og giver næring til at svampen
kan vokse sig større. (http://www.netbiologen.dk/botanik/svampe.html)
4
Skimmelsvampens formering:
Når skimmelsvampe når en vis størrelse og alder, dannes der på hyferne en masse bittesmå sporer
der sendes ud i luften. Sporerne kan betragtes som skimmelsvampens frø. Sporerne kan blandt
andet modstå tørke, næringsmangel og giftstoffer. De kan komme langt omkring ved hjælp af
blæsten, en anden sprednings form er eksempelvis via jord under skoene som vi slæber med ind
når vi har været ude. Skimmelsvampe starter med at sprede deres sporer i maj-juni og slutter først
i oktober-november. Den største spredning sker dog i de varme sommermåneder fra juli til
september. Om vinteren er der kun få aktive skimmelsvampe i naturen, da det simpelthen er for
koldt både i luften og i jorden. (http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/hvad-er-skimmelsvamp/)
Vækstbetingelser for skimmelsvamp i bygninger:
Der er tre vigtige ting der skal til for at skimmelsvampen vokser, og det er fugtighed, organisk
materiale og en passende temperatur, af disse tre ting er fugtigheden den alt afgørende faktor da
de andre betingelser oftest er til stede i bygningen. Blandt mykologer anvendes ofte begrebet
primære, sekundære og tertiære kolonisatorer for gruppen af skimmelsvampe, der kan vokse ved
henholdsvis den laveste, midterste og den højeste fugtighed i området 75 % til 100 % relativ
fugtighed på materialets overflade. Som tidligere nævnt nedbryder skimmelsvampene organisk
materiale. I næsten alle konstruktioner forefindes der organisk materiale, dette blandet med en
relativ fugtighed over 75-80 % samt en temperatur fra ca. 5-40 ̊ c vil giver de rette
vækstbetingelser for skimmelsvampe. Skimmel væksten kommer efter længere tids opfugtning.
Væksten går hurtigere, jo højre fugtigheden og temperaturen er. Under de rette betingelser for
eksempel en opfugtet og sol opvarmet væg vil der i løbet af 1-2 uger være tale om en massiv
udbredelse af skimmelsvamp. Skimmelsvampen vokser både på fugtige synlige overflader i
bygninger og skjult på fugtige overflader i hulrum. Skimmelsvampe sporene er som tidligere
beskrevet luftbårne så derfor kan disse fri partikler eventuelt vedhæfte sig på større partikler som
husstøv der så kan føres rundt i bygningen ved hjælp af luftstrømninger. Denne blanding af
organisk materiale i støvet samt svampesporer kan resultere i vækst ved mødet med en passende
fugtighed. Denne fugtighed kan eksempelvis være på overfladen af et uorganisk materiale der
med den rette overflade struktur bliver tilsmudset, og herved kan danne grobund for
skimmelvækst. Der skal dog være en relativ fugtighed på 95-99 % på overfladen før
skimmelvæksten opstår på uorganisk materialer. Risikoen for skimmelvækst på uorganisk
materiale er væsentligt mindre end i organiske materialer. Så hvis et uorganisk materiale kan
erstatte et organisk materiale uden at det mister de kvaliteter, som det organiske materiale har,
bør det på den baggrund fortrækkes. (By og byg anvisning 204 statens byggeforskningsinstitut 2003)
Så den vigtigste faktor for at undgå skimmelsvamp er den relative luftfugtighed. Men hvad er det
for en størrelse, jo luftens relative luftfugtighed er et udtryk for hvor meget fugt, der er i luften i
5
forhold til dugpunktet ved samme temperatur. Den relative fugtighed bliver målt i procent og 100
% RF repræsenterer dugpunktet hvor vanddampen ændrer form til vanddråber. Den relative
fugtighed i udendørs luft varierer med årstid og tid på døgnet. I Danmark er den relative fugtighed
højest om vinteren, hvor man ofte kan se 100 % relativ fugtighed i form af regn og tåge. Om
sommeren er den relative fugtighed i gennemsnit ca. 75 %, men da varm luft kan indeholde meget
mere vand end den kolde luft, ligger det absolutte vanddampindhold alligevel lavere om vinteren
(ca. 5g pr. m3) end om sommeren (ca. 10g pr. m3).
Her er vist et fugt- temperatur
diagram til belysning af
sammenhængen mellem absolut fugt,
relativ fugt og temperaturen. Det grå
område viser, hvor der er risiko for
vækst af skimmelsvamp i
træbaserede materialer.
(By og byg anvisning 204 statens byggeforskningsinstitut 2003)
En måde at forebygge fugtproblemer og skimmelsvampe er at holde luftfugtigheden nede.
Den indendørs relative fugtighed, varierer normalt mellem 20 % til ca. 65 %. Vi ved at
skimmelsvampe vokser ved forhold hvor den relative fugtighed er 70 % eller mere ved
overfladen af et materiale. Fugtigheden skal tilstræbes at ligge under 40-45 % RF i de kolde
vintermåneder og lavest muligt resten af året - ved for høj luftfugtighed er det udluftning og
opvarmning der skal til.
(http://blog.sbi.dk/skimmel/2009/12/relativ-fugtighed-og-absolut-fugtighed-dugpunkt)
6
De mest almindeligt forekommende arter af skimmelsvamp i bygninger:
De arter og slægter af skimmelsvampe, der forekommer hyppigst i fugtige bygninger samt nogle af
deres kendetegn er oplistet herunder.
(By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
I det ovenfor stående skema kan man se de tidligere omtalte fugtinddelinger: primære (aw =
0,75-0,8), sekundære (aw = 0,8-0,9) og tertiære (aw >-0,9) kolonisatorer for skimmelsvampene.
Hvis der for eksempel findes tertiære skimmelsvampe på et materiale, er det tegn på, at der er
eller har været en stor opfugtning. Af de nævnte skimmelsvampe i tabellen, er der for
eksempel Alternaria og Cladosporium, de kendetegnes ved at de i naturen er i stand til at
formere sig, selv om der er meget skiftende, kortvarige høje fugtigheder efterfulgt af
udtørring. Disse skimmelsvampe optræder ofte indendørs på badeværelser. Alle
skimmelsvampe afgiver lugt i vækst, men i en stor del af tilfældene er det andre
mikroorganismer, der har den mest gennemtrængende lugt dette er for eksempel gældende
ved aktinomyceter der står oplistet nederst i tabellen. Det vil sige at man i nogle tilfælde
allerede ud fra arts bestemmelse kan sige noget om skadens omfang.
7
Hvilke skader/påvirkninger er der i forbindelse med
skimmelsvamp angreb i bygninger?
Materiale påvirkninger:
Skimmelsvamp svækker ikke materialer på samme måde som eksempelvis træ nedbrydende
svampe, da de hovedsaligt lever på overfladen, og ikke så dybt og destruktivt som andre svampe
typer. Hvis der kun ses på materialer, er den påvirkning de udøver, at de kan misfarve materialet.
Skimmelsvamp kan dog være tegn på, at der har været fugtigt i boligen i længere tid. Det betyder,
at der også kan være gode vækstvilkår for andre slags svampe, fx hussvamp, som kan ødelægge
bygningen.
Her ses tydeligt hvordan der er
mørke misfarvninger på træet
Her ses tydeligt hvordan der er mørke og
rødlige misfarvninger på gipspladerne.
Sundheds påvirkninger:
Da mennesker er forskellige er det ikke sikkert, at man bliver syg eller overhovedet reagerer på
skimmelsvampe, selvom de vokser i ens bolig. Der er nemlig stor forskel på, hvor følsomme
mennesker er over for de stoffer, som skimmelsvampe udskiller. Nogle mennesker kan blive meget
syge, mens andre slet ikke reagerer. De personer der reagerer på skimmelsvampe, får typisk et
eller flere af følgende symptomer:




Hovedpine
Træthed
Koncentrationsbesvær
Hukommelsessvigt
8





Svimmelhed
Kløende øjne
Tilstoppet næse
Hæshed
Rødme og brændende hud.
Hvis man er allergisk over for skimmelsvamp, vil man typisk få et eller flere af følgende
symptomer:




Høfeber
Øjenkatar
Astma
Eksem.
Der findes ingen grænseværdi for, hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle, før de får
helbredsproblemer. Det er nemlig meget forskelligt, hvor lidt eller hvor meget der skal til, før
mennesker reagerer på skimmelsvamp. Undersøgelser viser dog, at allergikere er mest følsomme
over for skimmelsvamp. Desuden er børn mere følsomme end voksne, og kvinder er mere
følsomme end mænd.
Skimmelsvampe kan være sundhedsskadelige da de kan frigiver stoffer, som nogle mennesker
reagerer negativt på. Det drejer sig om:




Allergener
Glukaner
Mykotoksiner (svampegiftstoffer)
Stoffer, som giver muglugt.
Allergener er de stoffer, som allergikere reagerer på. Allergenerne i skimmelsvampe er proteiner,
som stammer fra skimmelsvampenes sporer. Det er ikke så almindeligt at udvikle allergi over for
skimmelsvampe. Det er kun 1-3 procent af den danske befolkning, som er allergisk over for
skimmelsvampe. Andre allergikere kan dog også blive generet af skimmelsvamp. Mennesker, der
er allergiske over for helt andre allergener, f.eks. pollen, støv eller dyrehår, kan også reagere på
allergenerne i skimmelsvampe. De vil typisk opleve, at deres allergiske symptomer bliver værre,
når de bliver udsat for skimmelsvampenes allergener.
9
Glukaner er stoffer, som findes i skimmelsvampenes cellevægge. Disse stoffer kan give irritation i
øjne, næse og øvre luftveje, træthed, hoste og trykken for brystet. Man behøver ikke at være
allergiker for at reagere på glukaner.
Mykotoksiner er giftstoffer, som skimmelsvampene udskiller, når de vokser. Svampene udskiller
disse stoffer for at hæmme væksten af andre svampe og bakterier i nærheden. Generelt skal der
ret store mængder mykotoksiner til, før de er sundhedsskadelige for mennesker, men nogle arter
skimmelsvampe kan dog udskille mykotoksiner, som er meget giftige. Der findes eksempler på, at
heste er døde efter at have fået foder med større mængder mykotoksiner. Desuden ved man, at
nogle mykotoksiner er mere giftige at indånde end at indtage via maden. Mange skimmelsvampe
afgiver flygtige organiske stoffer, som lugter muggent eller jordslået. Muglugt er altså et tegn på,
at der vokser skimmelsvampe i boligen, men lugten menes ikke i sig selv at være
sundhedsskadelig. Lugten kan hjælpe med at finde frem til, hvor i boligen skimmelsvampene
vokser. De symptomer, som skimmelsvampe kan være årsag til, ligner fuldstændig symptomer,
som man kan få ved en lang række andre påvirkninger, for eksempel andre former for allergi eller
stress. Det kan gøre det vanskeligt at finde ud af, om det lige netop er skimmelsvamp, der er årsag
til helbredsproblemer. En måde at finde ud af om det er skimmelsvamp der er årsagen til
helbredsproblemet, kan være at tage væk fra boligen i et stykke tid. Hvis det herved konstateres
en bedring af helbredet, er der en god grund til at mistænke skimmelsvamp for at være årsagen til
problemet. Næste skridt er at få en lægelig undersøgelse af ens helbred, for at få klarlagt om det
er skimmelsvamp der er kilden til helbredsproblemet. Dernæst skal der igangsættes en
undersøgelse af boligen for at finde frem til kilden på problemet.
(http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/sundhedsfaren-ved-skimmelsvamp/)
Hvilke vurderinger/undersøgelser udføres der for at klarlægge
omfanget af skimmelsvamp?
Formålet med at gennemføre en undersøgelse af bygnings fugtforhold og skimmelvækst er
primært at klarlægge, om bygningen har eller har haft vækst af skimmelsvamp.
Tilstandsundersøgelsen bør derfor:



Klarlægge, hvor og i hvilken grad skimmelsvampen eller fugt forekommer og årsagen til
dette.
Tilvejebringe et grundlag for at bedømme, om forekomsten kan have en sundhedsmæssig
betydning.
Pege på, hvilke tiltag der er nødvendige for at renovere bygningen for skimmelsvamp og
afhjælpe årsagen.
10
En metode til at udføre en sådan tilstandsundersøgelse, kan eksempelvis være en trinvis metode,
så man er sikker på at få klarlagt alle tænkelige forhold. Her er tale om en fire trins metode.
Hjælpeskemaer og vurderingstabeller der refereres til i det efterfølgende kan findes under bilag 120.
Trin 1: Er der synlig vækst eller risiko for vækst af skimmelsvamp?
Det første der gøres er at gennemføre et interviews med bygningens bruger samt en besigtigelse,
eventuelt med enkle fugtmålinger og simple indgreb, der ikke ødelægger bygningens materialer.
På baggrund af besigtigelsen skal det videre forløb besluttes med hensyn til undersøgelsens
detaljering og omkostninger. Denne beslutning baseres på, om der er behov for indgreb i
konstruktioner og flere målinger. Desuden skal det diskuteres, om det man har set under
besigtigelsen, bør have konsekvenser for bygningens bruger. Her kan det eventuelt være relevant
at anbefale affugtning elle grundig rengøring. Hvis der er synlige skimmel, kan men umiddelbart
foreslå, at de inficerede områder afvaskes og desinficeres. I nogle tilfælde kan det også med
henvisning til forsigtighedsprincippet være aktuelt midlertidig at fjerne personer, så de ikke
udsættes for eksponering.
Trin 2: Udsættes personer for eksponering?
Hvis der under besigtigelsen observeres svigt i konstruktionen eller andre tegn på, at der kan være
yderligere skimmelsvampevækst eller uheldig fugt forhold, kan det være nødvendigt at foretage
yderlige visuelle undersøgelser af konstruktionen og tilstødende rum. Det kan eksempelvis være
nødvendigt at undersøge risikoen for lufttransport mellem rum eller foretage destruktive
undersøgelser. Ligesom det kan være nødvendigt at undersøge og vurdere, om skimmelsvampe og
deres stofskifte produkter kan overføres til beboede rum. Ud over de tiltag, som blev nævnt i trin
1, kan det være aktuelt at tætne sprækker og revner for at begrænse eksponeringen. Denne
midlertidige løsning må naturligvis efterfølges af en egentlig renovering.
Trin 3: Er der vækst af betydning, som kræver uddybende undersøgelser?
Hvis der er skimmelvækst af betydning er det ofte nødvendigt at iværksætte en mere detaljeret
undersøgelse. Det kan for eksempel være:




Måling af fugt.
Måling af udbredelse og identifikation af skimmelsvampe.
Kontrol af ventilation i bygningen.
Undersøgelse af opstigende grundfugt og dermed af grundforholdene omkring bygningen.
I sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt at gennemføre større bygningsmæssige indgreb, som for
eksempel kan indebære at man fjerner inventar og andre inficerede materialer eventuelt for at
11
fjerne lugt. Det er vigtigt, at de bygningsmæssige eller brugsmæssige årsager til fugt og
skimmelsvamp rapporteres, og at der udarbejdes forslag til at udbedre årsagerne eller forslag til
yderligere indgreb eller undersøgelser.
Trin 4: Har væksten sundhedsmæssig betydning?
Hvis det ikke allerede er sket under forrige trin, kan det på dette trin af undersøgelsen være
nødvendigt at iværksætte en nærmere undersøgelse af skimmelsvampene. En identifikation af de
tilstedeværende skimmelsvampe er for eksempel relevant, når man skal bedømme
skimmelsvampenes sundhedsmæssige betydning. Endvidere kan det være nødvendigt at
iværksætte detaljerede undersøgelser af dræn og grund, eller af hvor udbredt og hvor dybt
bygningsmaterialer og konstruktioner er angrebet. Dette kan for eksempel have betydning for
valget af rensningsmetode til brug for et egentligt udbudsmateriale for renoveringen.
(By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
Til at gennemføre de ovenstående trin, er der her en oversigt over de hjælpeskemaer, og hvor i
undersøgelsen de finder anvendelse. (Skemaerne findes som bilag 1-20)
(By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
På den næste side vises en skematisk oversigt over den trinvise fremgangsmåde ved undersøgelse
og vurdering af fugtforhold og skimmelvækst i en bygning efter den indledende indsamling af
oplysninger.
12
(By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
13
Målemetoder:
For at fuldføre undersøgelsen skal der også laves nogle målinger her er de mest anvendte måle
metoder luftmåling, mycometer-test og aftryksplade. Udover disse findes der også andre mere
eller mindre gode målemetoder.
Luftmåling er en relevant måde at måle antallet af sporer fra skimmelsvamp i luften, da det er
dem, beboerne i huset bliver udsat for. Skimmelsvampe i luften kan f.eks. måles ved hjælp af et
luftgennemstrømningsapparat. Ved denne metode sætter sporer fra skimmelsvampe sig på
dyrkningsplader, og det er derefter muligt at bestemme antallet af forskellige
skimmelsvampekolonier. Resultat af målingen kommer i løbet af fire-seks dage. En luftmåling inde
i huset bør dog aldrig være den eneste test, da skimmelsvampesporer findes naturligt i luften
store dele af året. Derfor bør der også foretages en måling udenfor, så man kan finde ud af, om
der er flere forskellige skimmelsvampe indenfor end udenfor. Er der det, kan det tyde på, at der er
skimmelsvampe, der gror inde i huset. Især hvis de typer skimmelsvamp, der findes indenfor, er af
den type, der ofte gror i bygninger, og hvis der er mange af dem. Så er der god grund til at
begynde at lede efter de steder, hvor skimmelsvampen gror.
Fordele ved luftmåling




Kan gennemføres uden at ødelægge noget i huset.
Er god til at finde ud af, om skimmelsvampe har spredt sig fra et rum til andre.
Kan bruges til at finde ud af, om der er bygningsrelaterede skimmelsvampe, dvs.
skimmelsvamp, der angriber pap på gipsplader, træ eller puds.
Kan bruges efter en renovering af boligen for at se, om skimmelsvampene er forsvundet.
Ulemper ved luftmåling






Bør aldrig være den eneste målemetode, da den er meget afhængig af luftens indhold af
skimmelsvampe.
Kan ikke altid registrere skjulte skimmelsvampe (inde i konstruktioner).
Viser ikke, hvor i boligen skimmelsvampene er.
Bevægelser i rummet påvirker resultatet, da der hvirvles støv op, som blander sig med
skimmelsvampene i luften og kommer med i luftmålingen
Er meget afhængig af, hvor mange skimmelsvampe der naturligt er i udeluften, og som
kommer ind i boligen, når der luftes ud.
Det tager fire-seks dage at få resultatet.
En anden meget anvendt metode, når der skal testes for skimmelsvamp, er den såkaldte
Mycometer-test. Testen foregår ved at man tager en steril vatpind og kører den hen over den
overflade, som mistænkes for at have skimmelsvamp. Vatpinden puttes ned i en steril væske og
analyseres enten på stedet med det samme eller på et laboratorium. Ved en Mycometer-test
registreres enzymer fra skimmelsvampe, som evt. findes på den undersøgte overflade. Man skal
tænke sig godt om, når stedet hvor prøven skal tages udvælges. Tester man for eksempel på et
støvet loftrum, vil Mycometer-testen altid give udslag, fordi der her kommer sporer ind med
udeluften, som lægger sig i støvet.
14
I visse tilfælde kan resultatet desværre være misvisende. Det anbefales derfor at foretage en
kontrolprøve et sted, hvor man ikke forventer skimmelsvamp, så man er sikker på, at resultatet af
prøven er rigtig. Hvis resultatet ikke viser, at der er synlig skimmelsvamp på stedet, kan m stadig
ikke være sikker på, at der ikke er skimmelsvamp på stedet, og der bør også testes med en anden
metode.
Fordele ved Mycometer-test


Svar inden for få timer.
Velegnet til at registrere, om skimmelvækst er blevet fjernet efter en renovering, som den
skulle.
Ulemper ved Mycometer-test


Det er ikke muligt at bestemme, hvilke skimmeltyper der er tale om.
Giver ofte middel udslag, hvis der tidligere har været skimmelsvamp, da de enzymer, som
den registrerer, ikke er helt væk, selvom skimmelsvampen er væk.
En aftryksplade er en plade med et vækstmedium, dvs. et organisk materiale, som
skimmelsvampene godt kan lide. Pladen trykkes mod den overflade, hvor der forventes, at der er
skimmelsvamp. Der foretages en kontrol på en overflade, hvor man ikke tror, der er
skimmelsvamp. Aftrykspladerne sendes til et laboratorium, hvor de dyrkes. På laboratoriet tælles
svampekolonierne, og de forskellige typer skimmelsvamp bestemmes. På den måde er det muligt
at skelne mellem de skimmelsvampe, der findes naturligt i luften (de luftbårne), og de
bygningsrelaterede skimmelsvampe. Nogle skimmelsvampe foretrækker materialer som pap, f.eks.
det, der er på en gipsplade, mens andre skimmelsvampe foretrækker træ eller puds. Ved præcis at
finde ud af, hvilke typer skimmelsvamp der er tale om, og hvad de lever af, er det nemmere at
lede efter dem.
Fordele ved aftryksplader




Det er muligt at bestemme typen af svampe.
Alle typer svampe bliver fundet - både luftbårne og bygningsrelaterede.
Selvom bygningen er våd, virker metoden stadig.
God til at bestemme, om skimmelsvampene er væk efter en renovering.
Ulemper ved aftryksplader


Det tager fire-seks dage at få resultatet.
Det kræver et laboratorium og eksperter at sætte navn på svampene.
Der er ikke en enkelt målingsmetode der kan fremhæves frem for de andre, som værende den
bedste. Derfor bør der altid anvendes flere metoder der sammenholdes med bygningens
fugthistorie og resultaterne fra tilstandsundersøgelserne. (http://www.bolius.dk/altom/indeklima/artikel/saadan-finder-du-ud-af-om-der-er-skimmelsvamp-i-din-bolig/)
15
Hvem kan udføre disse undersøgelser?
Der findes forskellige specialiserede firmaer, der udfører disse skimmelsvamps undersøgelser. For
at man er egnet til at udføre disse undersøgelser, skal man have en byggeteknisk uddannelse,
samt have gennemført en længere tids oplæring i et af de firmaer der udføre skimmelsvamps
undersøgelser. Herudover er der også relevante kurser indenfor skimmelområdet. Det kræver en
hel del for at kunne udføre disse undersøgelser, så det er ikke noget menig mand kan udføre.
Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampeangreb?
Inden den egentlige afrensning sættes i gang skal man fjerne ødelagte materialer og materialer,
der ikke kan renses. Derudover skal man fjerne bygningsdele, som hindre adgang til de overflader,
der skal renses det kan for eksempel være lofter, vægbeklædning, glasvæv, isolering mm. Valget af
renoveringsmetoden foretages på grundlag af en række forhold:




Omfanget af skimmelvækst.
Materialers overflade og beskaffenhed.
Konstruktive forehold og tilgængelighed.
Årsag til opfugtningen.
Valget af renoveringsmetoden bør nøje overvejes under hensyn til bl.a. materiale,
bygningstilstand, omkostninger mv. Oversigten på næste side kan være en hjælp til at træffe dette
valg.
Følgende generelle regler for renovering af skimmelangrebne materialer og konstruktioner bør
følges:







Der opsættes luftrensere, etableres undertryk og der udføres afdækning samt støvvægge i
nødvendigt omfang i forbindelse med nedrivning og andre støvende aktiviteter.
Ikke porøse materialer for eksempel metaller, glas hårde plastmaterialer, samt semi
porøse materialer som for eksempel beton og træ kan tørres, rengøres eller afrenses og
genbruges.
Porøse og fugtfølsomme materialer bør kasseres.
Porøse materialer med en tæt overfladebehandling, hvor der er konstateret skimmelvækst
under overfladen skal fjernes og kasseres.
For specielt bevaringsværdige materialer, kan det undersøges, om det er muligt at
restaurere dem og få fjernet skimmelvæksten.
Inventar der skal genanvendes, transporteres ud af bygningen og renses inden
genanvendelse.
Ikke bevaringsværdig materiale og inventar kasseres.
16




Der er ingen specielle krav til deponering af skimmelsvampeinficeret materiale, men det
bør emballeres inden bortskaffelse for at undgå spredning af sporer i bygningen.
Møbler og andet inventar uden skimmelvækst, men med sporestøv på fjernes midlertidigt
og rengøres inden genanvendelse.
Skimmelvækst på mindre områder, for eksempel på fuger i baderum og lignende bør
fjernes med desinficerende midler som klorin, rodalon. Rumfugten bør reduceres enten
ved øget ventilation og/eller ændrede brugervaner.
Der skal anvendes personlige værnemidler.
17
(By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
Dampafrensning med tør damp:
Renovering af bygninger med skimmelsvampe kan ske med overophedet damp, kaldet tør damp
(ikke at forveksle med våd damp). Metoden baserer sig på denaturering og afrensning / fjernelse
af skimmelvækst ved hjælp af damp under tryk, som påføres den angrebne overflade, som det ses
på billedet.
Anvendelsesområdet for dampafrensning er alle faste materialeoverflader som:






Træ og træbaserede materialer.
Beton og letbeton
Stål
Tegl
Pudsede overflader (uden vækst i dybden).
Malede og lakerede overflader (med vækst uden på overfladebehandlingen).
Fordele:



Metoden er effektiv, miljøvenlig og ikke destruktiv på de anbefalede anvendelsesområder.
Metoden åbner mulighed for at bevare både primære og sekundære bærende og
understøttende konstruktioner.
Udstyret er let og støjsvagt ved brug
Ulemper:

Såfremt der er forekomst af skimmelsvamp under overfladen af byggematerialerne, eller
hvis overfladen er revnet og med dybe, smalle fuger, skal man være opmærksom på, at
metoden kun virker på overfladen og kontrollen bør derfor indrettes herefter.
18
Efter afrensningen foretages en rengøring ad to gange med 24-48 timers mellemrum, hvorefter
lokalerne sædvanligvis vil kunne benyttes igen. Det anbefales do at lokalerne tidligst tages ibrug
når de mikrobiologiske kvalitetskontroller foreligger. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
Sandblæsning:
Fjernelse / afrensning af skimmelsvamp kan også ske med mekanisk behandling, for eksempel
sandblæsning. Man skelner mellem tre metoder:



Sandblæsning med tilbagesug (tør sandblæsning).
Fritstråleblæsning med tør sand.
Fritstråleblæsning med opfugtet sand.
Til mindre opgaver anvendes sandblæsningsudstyr med rent sand og tilbagesug. Til større opgaver
anvendes fritstråleblæsning. Her kan det være vanskeligt at lave undertryk med aggregater med
filter, idet filterne hurtigt vil stoppe til.
Anvendelsesområde:



Flader af beton
Til fjernelse af puds, hvor der er konstateret skimmelsvampe i dybden af pudset. Desuden
fjernes tapet, maling, lim og andre overfladelag
Træ. Metoden er dog ikke anvendelig til krydsfiner og til behandling af træ hvor udseendet
efter behandlingen har betydning, idet træoverfladen bliver flossede.
Metoden kan kun anvendes i bygninger eller dele af bygninger, der ikke er i brug, og hvor der
kan etableres lufttæt adskillelse mellem områder der er i brug og områder under renovering,
da metoden er meget støvende.
Fordele:



Skimmelvæksten kan fjernes, selvom der er vækst et stykke ind i materialet, idet noget af
materialet fjernes.
Sandblæsning med tilbagesug er mindre støvende end de øvrige sandblæsningsmetoder.
Den er egnet til mindre områder.
Fritstråleblæsning med tørt sand er en hurtig metode, egnet til større områder i
evakuerede bygninger eller bygningsafsnit.
Ulemper:



Sandblæsning med tilbagesug er en langsom metode. Det er svært at rense hjørner o. lign.
Fristråleblæsning med tørt sand er en meget støvende og støjende metode. Anvendelsen
forudsætter megen afdækning, efterlader meget affald og der er meget efterrengøring.
Ved fritstråleblæsning kan det være vanskeligt at lave undertryk med aggregater med
filter, idet filterne hurtigt vil stoppe til.
19





Sandblæsning efterlader generelt en ru overflade.
Metoden er meget støvende. Der er derfor stor risiko for spredning af støv og
skimmelsvampesporer under sandblæsningen, såfremt hensigtsmæssige
sikkerhedsforanstaltninger ikke etableres, som for eksempel undertryk i de lokaler, hvor
sandblæsningen skal foretages, etablering af støvtætte afskærmninger og sluser.
Der er meget affald og meget oprydningsarbejde samt efterfølgende rengøring.
Bygningen eller dele af bygningen er ude af drift i behandlingsperioden.
I forbindelse med rensning af lofter, tagkonstruktioner o. lign. Er metoden mindre
hensigtsmæssig, idet den er belastende for arbejdsmiljøet, fordi udstyret er meget tungt,
da sug er påkrævet.
De lokaler / bygninger, der sandblæses, vil være ude af drift under sandblæsningen, og et
omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne kan reetableres og igen tages i brug.
(By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
Slibning og fræsning:
To andre mekaniske metoder til renovering af bygninger med skimmelvækst er slibning og
fræsning, som ses på billedet.
Anvendelsesområde:
Slibning kan anvendes på:






Malede overflader.
Gulve.
Trækonstruktioner.
Pudsede vægge.
Beton.
Murværk.
Fræsning anvendes mest på:



Murværk.
Puds.
Ujævn beton.
Fordele:


Dybereliggende vækster fjernes, da det yderste lag fjernes.
Tapet, væv, lim og andet, der kan være hårdt bundet til underlaget fjernes.
20
Ulemper:



Der produceres meget støv med risiko for spredning af skimmelsvampesporer og støv, og
der skal tages samme forholdsregler som beskrevet under sandblæsning.
Metoden kan være støjende afhængig af anvendt værktøj og materiale, der skal
bearbejdes.
Overfladen ændrer karakter efter slibning eller fræsning
De lokaler / bygninger, der fræses eller slibes, vil være ude af drift under arbejdet, og et
omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne igen kan tages ibrug. (
By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
Afhøvling:
Afhøvling er en tredje mekanisk metode til renovering af bygninger med skimmelvækst.
Anvendelsesområde:


Tilgængelige trækonstruktioner.
Trægulve uden gulvbelægning.
Fordele:

Væksten i materialeoverfladen fjernes helt, da materialet fjernes ved brug af denne
metode.
Ulemper:





Metoden medfører ofte en ujævn afrensning.
Det er vanskeligt at rense i hjørner.
Materialet skal være renset for søm og lignende.
Der er stor risiko for spredning af støv og skimmelsvampesporer.
Metoden kan være støjende afhængig af anvendt værktøj og materiale, der skal
bearbejdes.
De lokaler / bygninger hvori der foretages afhøvling i større omfang vil være ude af drift under
arbejdets udførelse, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne igen kan tages i
brug. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
21
Kemisk rensning og bekæmpelse:
Skimmelvækst kan også fjernes / afrenses med kemisk rensning og desinfektion. Ved desinfektion
forstås en proces, hvorved sygdomsfremkaldende mikroorganismer, for eksempel bakterier og
skimmelsvampe, uskadeliggøres. De aktive stoffer i desinfektionsmidler reagerer med
skimmelsvampe, men kan også reagere med snavs eksempelvis fedt, proteinstoffer m.m. Dette
kan medføre, at den aktive koncentration af desinfektionsmiddel falder kraftigt ved afvaskning af
meget snavset materiale, og derfor opnås den ønskede effekt ikke. Det er derfor mest
hensigtsmæssigt at afvaske med desinfektionsmiddel efter en forudgående rengøring med et
universalrengøringsmiddel i vaskevandet. Kemisk afrensning anvendes ofte som supplement til de
øvrige fysiske / mekaniske afrensningsmetoder.
Anvendelsesområde:
Desinfektion anvendes kun til afrensning af mindre områder, hvor der forekommer skimmelsvamp
på.



Glatte / jævne overflader.
Vaskbare materialer.
Kemisk desinfektion bør kun anvendes til indsprøjtning i utilgængelige hulrum i særlige
tilfælde.
Fordele:



Desinfektionsmidlet dræber svampene og har en forebyggende effekt, så længe den
behandlede overflade ikke udsættes for vandpåvirkning.
Metoden kan anvendes på alle vaskbare overflader. Jo glattere overfladen er, jo bedre
bliver resultatet.
Metoden kan anvendes i kombination med andre metoder på særligt vanskeligt
tilgængelige områder, for eksempel bag rør installationer, svært tilgængelige hjørner og
lignende.
Ulemper:



Klorin kan medføre arbejdsmiljø gener i form af lugt under og kort efter påføring.
Klorin kan desuden medføre affarvning af materialer.
Anvendelsen af et kemisk desinfektionsmiddel fjerner ikke i sig selv væksten af
skimmelsvampe, der må også skrubbes. Anvendelse af universalrengøringsmiddel vil lette
processen.
Ved anvendelse af kemisk desinfektionsmidler bør der luftes ud under og lige efter behandlingen.
(By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003)
Så hvis man skal se på de forskellige metoder, er der ikke en der er effektiv og kan klare det hele.
Det kan også ske, at den metode man vælger fra starten, viser sig ikke at være effektiv nok eller at
22
den ikke er økonomisk fordelagtig, og man derfor må vælge en anden metode under
renoveringsprocessen. Højest sandsynlig må man anvende en kombination, af flere metoder for
at komme skimmelvæksten til livs.
Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye
enfamiliehuse?
Ofte skyldes skimmelsvamp i nye huse, at byggematerialer og husets konstruktioner ikke
har været ordentligt beskyttet mod fugt under opførelse af huset.
I nye huse kan der, ligesom i ældre huse, opstå betingelser, der fremmer vækst af
skimmelsvamp. For at skimmelsvamp kan trives godt, skal temperaturen være mellem 20 og
30 grader, og der skal være fugtigt. Et nyt hus vil normalt være så
godt isoleret, at temperaturen indenfor er 20 grader eller mere, så for at undgå
skimmelsvamp, er det vigtigt at sørge for, at der ikke er fugt nogen steder.
Opbevaring af materialerne på byggepladsen så der undgås skimmel:
Under byggeriet af huset er det vigtigt, at byggematerialer, der er følsomme over for fugt,
opbevares korrekt. Materialerne må ikke ligge direkte på jorden, og de skal være dækket over
for at være beskyttet mod nedbør. Materialerne opbevares bedst i et telt eller i et skur med
gulv. Skimmelsvamp findes naturligt i det øverste jordlag, så materialerne må ikke opbevares
direkte på jorden. Selv i et skur med betongulv bør materialerne ikke ligge direkte på gulvet.
De skal hæves en smule, f.eks. ved at ligge på lægter el.lign. På den måde cirkulerer der luft
under materialerne, og de suger ikke fugt fra underlaget. Der er stor risiko for, at spær, der er
blevet fugtige efter at have ligget på eller i nærheden af den bare jord, angribes af
skimmelsvamp, når de bygges ind i tagkonstruktionen. Risikoen er især stor, hvis udluftningen
på loftet ikke er tilstrækkelig, fordi isoleringen ligger helt op ad taget i stedet for at ligge 5 cm
fra tagets underside. De materialer, der især skal beskyttes, er organiske materialer som træ,
men også det lag pap, der er på begge sider af en gipsplade, er udsat. Skimmelsvamp sætter
sig primært på organisk materiale, men er luftfugtigheden meget høj (95 procent), kan
svampen også angribe uorganisk materiale som mursten og beton.
23
Uhensigtsmæssig opbevaring af materialer.
Foto: BYG-ERFA
Beskyttelse af huset mod skimmelsvamp, mens det bliver bygget:
Mens huset opføres, skal det beskyttes mod regn og sne. Den bedste metode er at
overdække byggeriet med et telt eller et stillads med tag over. På den måde kan man være
sikker på, at der ikke oppefra kommer vand ned i husets konstruktioner. Man kan også
bruge presenninger til at dække af med. Det kan sagtens fungere, men man skal jævnligt
kontrollere, at der ikke kan trænge vand ind langs kanterne og de steder, hvor
presenningerne lapper over hinanden. I alle tilfælde skal overdækningen fastgøres så
forsvarligt, at den ikke kan blæse af. Har det f.eks. regnet ned i isoleringen på et loft, der
endnu ikke har fået lagt tag, forsvinder vandet ikke af sig selv. Isoleringen skal skiftes, da
vandet i gennemvåd mineraluld ikke kan komme væk. Selvom udluftningen af
loftkonstruktionen ville være tilstrækkelig under normale omstændigheder, vil så store
mængder vand ikke kunne ventileres bort.
Beskyttelse mod skimmelsvamp i præfabrikeret byggeri af træ:
Præfabrikerede huse af træ sælges ofte på, at det er tørt byggeri, fordi de elementer,
husene består af, bliver produceret i en fabrikshal. Det er en stor fordel, fordi der er
sikkerhed for, at elementerne er tørre, når de forlader fabrikken. Men det er utroligt vigtigt
at dække elementerne omhyggeligt til, indtil der er fast tag over dem. Bliver elementerne
monteret i styrtende regnvejr uden at blive beskyttet, er det jo lige meget, om de er
produceret tørt. Gipsvægge, som ikke har været dækket til, og som det har regnet ned i,
kan ikke komme af med vandet igen. Den fugt, der ligger inde i væggene, kan på kort tid give
grobund for skimmelsvamp.
24
Forholdsregler der skal tages ved muret byggeri så der ikke kommer skimmelsvamp:
I muret byggeri er der et naturligt fugtindhold, bl.a. fra det vand, der er i mørtlen i fugerne
mellem murstenene og i betonen i terrændæk. Det er vigtigt, at denne fugt tørres
tilstrækkeligt ud, inden der kommer fugtfølsomme (organiske) materialer ind i huset. Dette
gøres normalt ved at lukke huset med tag og vinduer og så sætte varme på. I både muret
byggeri og præfabrikeret byggeri af træ er der normalt behov for en dampspærre i
loftskonstruktionen, som skal sikre, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud gennem husets
tag. Hvis dampspærren ikke er 100 procent tæt, vil varm fugtig luft stige op på loftet og
kondensere på kolde materialer deroppe, og så er der gode betingelser for skimmelsvamp.
Hvis dampspærren brydes, fordi der sættes spots, lampeudtag m.m. i loftet, er det vigtigt, at
samlingerne omkring disse er helt tætte.
Bagmure i gasbeton våde efter regn vejr.
Foto: BYG-ERFA
Hvad skal du være opmærksom på, når du bor i et nyt hus?
Nye huse burde være tætte, så det er vigtigt at lufte godt ud, hvis man vil undgå, at den
fugt, som husets beboere producerer, danner grobund for skimmelsvamp. Hvis huset har
et ventilationsanlæg med varmegenvinding, er behovet for udluftning ikke så stort, da
luften udskiftes hele tiden via anlægget. Der er også vigtigt, at temperaturen i samtlige
rum i huset er ens, da varm og fugtig luft fra et varmt rum kan kondensere på kolde
overflader i et koldt rum. Det er især vigtigt, hvis man har badeværelse i forbindelse med
soveværelset. Sørg for at lukke døren mellem badeværelse og soveværelse, når der tages
bad. Der skal desuden være udluftning i badeværelset, og det er en rigtig god idé også at
åbne vinduet kortvarigt (5-10 minutter) lige efter badet - stadig med døren til
soveværelset lukket.
25
Konklusion:
Årsagen til at der kommer skimmel i nye enfamiliehuse er fugt. Som det fremgår i kapitlet” hvad er
skimmelsvamp”, er fugtkoncentrationen den allervigtigste faktor for at der kommer
skimmelsvampevækst, da svampesporene altid vil være tilstede sammen med det organiske
materiale i vore boliger. Spørgsmålet er så hvordan fugten komme ind i en ny bolig? Svaret på det
findes i kapitlet ”Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse”. Som
det frem går af teksten, er det i langt de fleste tilfælde byggematerialerne der ikke er ordentligt
tørre inden de indbygges, eller at de når de er indbygget ikke er tilstrækkeligt afdækket og derved
akkumulere fugt. Den fugt der herved bliver lukket inde i det nye hus, (forudsat at den ikke tørres
ud) vil danne grobund for skimmelsvampe vækst. Derfor er det vigtigt igennem hele
byggeprocessen at have fokus på materialernes kvalitet, fugtindhold og oplagring samt
afdækningen af selve bygningen der opføres. Dette kan gøres gennem kvalitetskontrol og ved et
større fokus på fugt og skimmel forhold fra bygherre og rådgivers (projekterende / udførende)
side. Det der eventuelt kan sparres ved, at undlade en passende afdækning er så lidt set i forhold
til hvor omfattende arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser et eventuelt
skimmelsvampeangreb vil kunne medføre, som det fremgår af kapitlerne ” Hvilke vurdering /
undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp og hvilke metoder
anvendes der til renovering af svampe angreb”.
26
Kildeliste:
Bøger:
Forfatter: Valbjørn Ole
Udgivelsesår: 2003
Titel: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger
Udgave: 1
Forlag: By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut
Udgivelsessted: Hørsholm
Forfatter: Kock Anne Pia & Nielsen Peter A.
Udgivelsesår: 2003
Titel: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst
Udgave: 1
Forlag: By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut
Udgivelsessted: Hørsholm
Elektroniske kilder:
http://www.netbiologen.dk/botanik/svampe.html
http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/hvad-er-skimmelsvamp/
http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/sundhedsfaren-ved-skimmelsvamp/
http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/saadan-finder-duud-af-om-der-er-skimmelsvamp-i-din-bolig/
http://blog.sbi.dk/skimmel/2009/12/relativ-fugtighed-og-absolut-fugtighed-dugpunkt
27
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Botanik/Skimmelsvampe_
http://www.teknologisk.dk/18388
http://www.sbi.dk/indeklima/fugt-skimmel/skimmelsvampe-i-bygninger/sporgsmal-o
http://hussvamplab.dk/dokumenter/Artikler%20fra%20Servicehaandbogen/Servicehaandbogen%20200708%20s84-85%20web.pdf
Bilag:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Skema 1: bygningsbeskrivelse.
Skema 2: Interview om tilstand, anvendelse og eventuelle problemer.
Skema 3: besigtigelse af en bygnings udvendige vedligeholdelsestilstand.
Skema 4: Besigtigelse af en bygnings tagrum.
Skema 5: Besigtigelse af en bygnings kælder, krybekælder og dæk.
Skema 6: Besigtigelse af en bygnings installationer.
Skema 7: Besigtigelse af en bygnings vådrum.
Skema 8: Besigtigelse af fugt og skimmel i bygningens rum, gangarealer o.l.
Skema 9: Oversigt over resultater af bygningens og installationernes tilstand vedrørende
fugt og skimmelsvamp, eksklusiv opholdsrum.
10. Skema 10: Oversigt over resultater fra opholdsrum med fugt og skimmel.
11. Skema 11: Oversigt over undersøgte rum uden fugt, skimmel eller lugt af mug.
12. Skema 12: Samlet vurdering af fugt, skimmelsvamp, eksponering og sundhedsmæssig
betydning.
13. Tabel 17: vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe.
14. Tabel 18: vurdering af risiko for eksponering af skimmelsvampe.
15. Tabel 19: vurdering af eksponeringskildens specifikke stykke af skimmelsvampe og andre
bygningssvampe udtrykt ved indirekte og direkte mål.
16. Tabel 20: Sandsynligheden for at skimmelsvampe sammen med andre indeklimaforhold
kan medvirke til sygdom og symptomer.
28
Skema 1: Bygningsbeskrivelse
Bygningens adresse_______________________________________________________________________
Kontaktperson: _____________________________________________Telefon/ E -mail _________________
Bygningen
Specifikation
Risiko for fugt og skimmel/
Bygningens betegnelser
Bygnings nr.:
Orientering (evt. skitse) … vedlagt
Tegning fremsendes … ja … modtaget
Anvendelse og type
… Enfamilieshus … Lejlighed
… Kontor
… Skole
… Andet
Antal etager:
Areal i alt:
Antal rum:
Antal personer:_______________________
Brutto m2 pr. person:__________________
Netto m2 pr. person (fx i kontorer, klasseværelser)
Gennemsnit________ Minimum._________
Resultat/skitse m.m.
Størrelse
Tagkonstruktion
… Vandret … Hældning ca.1:____
Tagbelægning
… Tagsten … Skifer
… Udhæng … Indvendige tagnedløb
… Tagpap
… Tagdug … Cementfiber … Andet
Tagkonstruktion
Isolering, membran, luft, ventilation
Udnyttelse af tagrum
… Ingen
Grundkonstruktion
… Kælder … Krybekælder
… Ventileret … Uventileret tagrum
… Personophold
… Terrændæk
… Opbevaring
… Andet
… Grundmurede … Beton
… Organisk materiale Hvad? _____________
Anvendelse
… Ingen
Ydervægge
Opbygning og materialer:
(indervægge se senere)
Udvendig:
___________________________
Isolering:
___________________________
… Personophold … Opbevaring
Indvendig: ___________________________
Vinduer
Antal glaslag og rudetype:
Oplukkelige … ja… nej
Vådrumskonstruktion
… Tung konstruktion … Let konstruktion
… Blandet
… Skjulte vandinstallationer
Opbygning af væg/gulv ved let konstruktion
Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden
Skema 1, side 2
Bygningsdele
Specifikation
Risiko for fugt og skimmel/
Resultat/skitse m.m.
Opvarmning
… Varmt vand
… Elektrisk
… Gulvvarme
… Varmluft
… Loftvarme
… Andet
Ventilationsform
… Udeluftventiler, Ca. areal pr. rum _______
Udover vinduer
… Naturlig ventilation
… Udsugningsanlæg
… Indblæsningsanlæg
… Recirkulation
… Luftbefugtning
… Andet
Ventilation
Fuld ydelse
______________
Projekteret/kendt ydelse
Reduceret ydelse ______________
Luftskifte eller liter pr. sek. i det mest
fugtbelastede rum______________
Drift af ventilation og varme
… Fuld ydelse
kl.____ til kl.___________
… Reduceret
… Stoppet
kl.____ til kl.___________
kl.____ til kl.___________
… Natsænkning … Daglig
Gulvbelægninger
… Week-end
… Tæppe, tæppets alder: _______
… Lakeret træ
… Linoleum
… Pvc
… Andet
Indvendige vægge
… Murværk
… Spånplade
Bærende/ikke-bærende
… Gipsplade
Vægbeklædning
… Beton
… Puds på rør
… Andet
… Tapet
… Maling
… Ubehandlet tekstil
Lofter (over nedhængt loft)
… Glasvæv
… Træ
… Andet
… Beton malet
… umalet
… Gips, malet
… umalet
… Træpaneler
… Pudset loft
Lyddæmpning i loft
… Materiale direkte på loft
… Nedhængt loft (forsænket)
… Andet
Vedligeholdelsesprogram eller
… Udvendigt
-planer
… Indvendigt
Rengøringsprogram
… Støvsugning, hvor ofte ____________________
… Gulvvask, hvor ofte
____________________
… Mopning, hvor ofte
____________________
… Andet
________________________________
Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden
Skema 2: Interview om tilstand, anvendelse og eventuelle problemer
Stedets navn:__________________________________________________________________________
Deltagere og funktion:___________________________________________________________________
Referencenumre henviser til plan/tegning nr.:_________________________________________________
Spørgsmål
Ref.
Nr.
Er der fugtskader nu?
Hvilke?
Hvor?
Tidligere fugtskader?
Hvilke?
Hvor? (angiv ref. Nr. til tegning)
Hvor længe varede de?
Hvordan blev de afhjulpet?
Ophørte fugtskaderne efter afhjælpningen?
Skimmelsvampevækst?
Er/ har der været skimmelsvampevækst?
Hvor?, Hvor længe?
Renovering
Er der foretaget renoveringer af bygningsdele?
Hvad er renoveret?
Hvornår skete renoveringerne?
Tidligere undersøgelser af fugt, skimmelsvampe eller indeklima?
Hvad viste undersøgelserne?
(kopi af rapport ønskes)
Hvad blev der gjort?, Resultat?
Indeklimaproblemer
Er der rapporteret om indeklimaproblemer nu?
Hvilke?
Hvor? (særlig områder)
Anvendelse og brugsvaner
Antal personer i alt/fordelt
Særlig fugtafgivelse: Tøjvask- og tørring inde,
husdyr e.lign.
Udluftning
Hvem modtager resultater, og hvorledes informeres før, under og efter undersøgelsen?
Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden
Sted i bygningerne
Beskrivelse
Skema 3: Besigtigelse af en bygnings udvendige vedligholdelsestilstand
Bygning nr. _________ Navn:_______________________________________________________________
Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: ___________________________________________________
Bygningsdel og fejl
Ref. Nr.
Checkmærke ved fejl/understreg
Sokkel og mur:
Revner eller afskalninger
Misfarvninger
Forvitrede/revnede mursten og fuger
Tildækkede ventilationsriste
Revner i samlinger ved tilbygninger
Terræn falder ind mod bygningen
Tagbelægning:
Revner og afskalninger i tagsten eller plader
Buler i tagpap
Mos
Utætte skotrender
Utætte inddækninger
Utætte kviste, ovenlys, gennembrydninger
af taget o.l.
Vandansamlinger på flade tage
Tagrender og -afløb:
Tagrende utæt/tilstoppet
Utæt nedløbsrør
Tagbrønde stoppet
Vinduer - set udefra:
Revner i samlinger, karm eller ramme
Nedbrudte kalfatringsfuger
Maling skaller af
Utætte, skadede glaslister
Råd-skadede vinduer/døre
Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden
Tilstand:
God/middel/ringe
Er fejlen årsag til fugt eller skimmel?
Skema 4: Besigtigelse af en bygnings tagrum
Bygning nr. ___________ Navn:______________________________________________________________
Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: __________ og til målesteder nedenfor.
Bygningsdel og fejl
Ref. Nr.
Checkmærke ved fejl/Understreg
Tilstand:
God/middel/ringe
Omfang af evt.
fejl og misfarvning
Hvad er den formodede årsag til fejl, lugt, misfarvning, fugt eller skimmel?
Tagrum:
Lugt af mug
Utætte tætninger/understrygninger
Utætte skotrender
Fugt, råd eller skimmel i spær og lægter
Fugt
cm2
Mug
cm2
Fugtpletter på undertag
Fugt
cm2
(Åbn evt. konstruktionen)
Mug
cm2
Utætheder ved kviste, vinduer, ventilationskanaler o.l.
Revner i samlinger ved gavle og tilbygninger
Udluftningskanaler udmunder i luftrummet
Fugt eller vandsamlinger på loftrummets gulv
Utætheder, (luft, vand) til nærliggende
rum
Flade parallelle tage:
Se skema 8
* Angiv areal i cm2 eller flg.: 0 = ingen, 1 = enkelte små, 2 = mange små, 3 = enkelte store, 4 = mange store. Angiv tillige hvilke rum under/over/imod, der kan være udsat
for fugt eller skimmelsvamp fra bygningsdelen.
Målinger: Relativ luftfugtighed:_______% Lufttemperatur__________°C
Målested
Instrument/metode
Bemærkninger:
Træfugt
Relativ fugt i
materiale
Materialeprøve
Biomasse
Skimmel
Prøve nr.
Prøve nr. og
resultat:
Prøve nr.
MycoMeterTM
Test
Aftryk/Tape
Støv fra gulv.
Areal og prøve nr.
Skimmel i
luft
Prøve nr.
Skema 5: Besigtigelse af en bygnings kælder, krybekælder og dæk
Bygning nr. ___________ Navn:______________________________________________________________
Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: __________og til målesteder nedenfor
Bygningsdel og fejl
Checkmærke ved fejl/Understreg
Ref.
Nr.
Tilstand:
God/middel/ringe
Omfang af evt.
fejl *
Hvad er den formodede årsag til fejl, lugt,
misfarvning, fugt eller skimmel? Organisk
materiale? Behov for at åbne konstruktion?
Kælder, krybekælder:
Lugt af mug
Fugt eller skimmel på eller skjult i inder/ydervægge eller gulv.
Fugt
cm2
Mug
cm2
Over eller under terræn?
Udblomstringer, afskalninger og misfarvninger
på inder- og ydervægge eller gulv.
cm2
Over/under terræn?
Utætheder, (luft, vand) til nærliggende rum
Fugt, råd eller skimmel i bjælker eller
gulv/loftbrædder
Fugt
cm2
Mug
cm2
Tildækkede ventilationsriste
Fugtige/udrænede lyskasser
Dæk:
Lugt af mug
Se i øvrigt skema 8
* Angiv areal i cm2 eller flg.: 0 = ingen, 1 = enkelte små, 2 = mange små, 3 = enkelte store, 4 = mange store. Angiv tillige hvilke rum under/over/imod, der kan være udsat for fugt eller skimmelsvamp fra bygningsdelen.
Målinger
Relativ luftfugtighed:_______%
Målested
Træfugt
Relativ fugt i
materiale
Lufttemperatur__________°C
Materialeprøve
Prøve nr.
Instrument/metode
Dræn og Jordbundsundersøgelser:
Bemærkninger:
Biomasse
Skimmel
Prøve nr. og
resultat:
Prøve nr.
MycoMeterTM
Test
Aftryk/Tape
Støv fra gulv Skimmel i
Areal og prø- luft
ve nr.
Prøve nr.
Skema 6: Besigtigelse af en bygnings installationer
Bygning nr. ___________ Navn:______________________________
Referencenumre henviser til plan/tegning nr._____________ og til målesteder nedenfor
Bygningsdel og fejl
Ref. nr.
Checkmærke ved fejl/Understreg
Tilstand:
Fejlens omfang
God/middel/ringe
Ventilationsanlæg:
Ventilator(er) ude af drift
Forkerte driftstider
Reducerede ydelser,
fx ½ hastighed
Recirkulation i brugstiden
Tilsnavset og/eller fugtigt filter
Snavset ventilator, kanaler og udsugningarmaturer
Befugter med stillestående vand
Fugt omkring køleelementer
Vand- og varmeanlæg:
Vandmåler viser forbrug med lukkede ventiler
Vand påfyldes varmeanlæg flere gange årligt
Driftstider for ventilation
… Fuld ydelse
kl.____ til kl.___________
… Reduceret
kl.____ til kl.___________
… Stoppet
kl.____ til kl.___________
… Natsænkning
… Daglig
… Week-end
Målt ventilation: Total ydelse_____________________ Metode/instrument:
Fordeling mellem rum ___________
Vand i befugter: Prøve nr. ___________________________
Køleanlæg
Bemærkninger:
Prøve nr.___________________________
Hvad er den formodede årsag til
fejl, lugt, misfarvning, fugt eller
skimmel
Skema 7: Besigtigelse af en bygnings vådrum
Bygning nr.:____________ Navn: _______________________
Referencenumre henviser til plan/tegning nr.: ______________ og til målesteder nedenfor
Bygningsdel og fejl
Ref.
Nr.
Checkmærke ved fejl/Understreg
Tilstand:
God/middel/ringe
Omfang af fejl
og evt. misfarvning
Hvad er den formodede årsag til fejl, lugt,
misfarvning, fugt eller skimmelsvamp? Behov for at åbne konstruktion?
Vådrum – Badeværelse:
Lugt af mug
Fugt og mug på vægge og lofter i og omkring
rummet
Fugt
cm2
Mug
cm2
Utætte svejsesømme i vinylbelægning
Revner i fuger, løse fliser og utætheder ved
badekar/bruser
Utætte afløb eller bagfald
Utætheder, (luft, vand) til nærliggende rum
Lukkede eller tilstoppede udsugningsventiler
Ingen udsugning gennem ventiler
Utilstrækkelig lufttilførsel
Tørretumbler uden ekstern afkast (ikke kondenstørrer)
Målinger
Relativ luftfugtighed:_______%
Målested
Træfugt
Lufttemperatur__________°C
Relativ fugt i
materiale
Materialeprøve
Prøve nr.
Instrument/metode
Bemærkninger:
Biomasse
Skimmel
Prøve nr. og
resultat
Prøve nr.
MycoMeterTM
Test
Aftryk/Tape
Støv fra
gulv Areal
og prøve nr
Skimmel i
luft
Prøve nr.
Skema 8: Besigtigelse af fugt og skimmel i bygningens rum, gangarealer o.l.
Bygning nr.: ______________ Navn: ________________________________________________________
Rum nr.:
_______________ Navn: ________________________________________________________
Referencenumre henviser til plan/tegning nr.:_____________ og til målesteder nedenfor
Bygningsdel og fejl
Checkmærke ved fejl/Understreg
Ref.
nr.
Tilstand:
God/middel/ringe.
Omfang af evt.
fejl
Hvad er den formodede årsag til fejl, lugt,
misfarvning, fugt eller skimmel? Behov for at
åbne konstruktion?
Lugt af mug
Gulv misfarvet, fugt, mug (se under tæpper
og ved paneler)
Fugt
cm2
Mug
cm2
Linoleum, pvc o.l. løs, bulet,
Fugt
cm2
Utætte fuger
Mug
cm2
Ydervægge misfarvet, fugt, mug, løst tapet
Fugt
cm2
Mug
cm2
Indervægge misfarvede, fugt, mug, løst tapet. (specielt mod vådrum)
Fugt
cm2
Mug
cm2
Lofter misfarvede, fugt, mug (se over nedhængt loft-åbn evt. konstruktion)
Fugt
cm2
Mug
cm2
Utætheder, (luft, vand) fra nærliggende rum
Dug på vinduer
cm2
Meget støv på gulvet
Dryppende ventiler
Snavsede/tilstoppede udluftnings- eller ventilationsåbninger
Mange planter eller anden vandfordampning
fx tøjtørring
Mangler emhætte i køkken
Emhætte fungerer ikke
Målinger
Målested
Relativ luftfugtighed:_______%
Træfugt
Relativ fugt i
materiale
Instrument/metode
Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden
Lufttemperatur:__________°C
Materialeprøve
Biomasse
Skimmel
Prøve nr. og
Prøve nr.
Prøve nr.
Resultat:
MycoMeterTM
Test
Aftryk/Tape
Støv fra gulv
Areal og
prøve nr.
Skimmel i
luft
Prøve nr.
Fugt:
Omfang*)
Skimmel:
Omfang*)
Støv på gulv/
luft: Omfang**)
Fejl
Forslag til udbedring
Behov for øjeblikkelige tiltag
Eventuelle bemærkninger: Se bagsiden
*) Angiv areal i m2 eller flg.: 0 = ingen, 1 = enkelte små, 2 = mange små, 3 = enkelte store, 4 = mange store. Angiv tillige hvilke rum under/over/imod, der kan være udsat for fugt eller skimmelsvamp fra bygningsdelen.
**) Angiv vægt gram pr. m2 og cfu pr. gram støv eller cfu pr. m3 luft.
Korridor, gang eller lignende
Køkken
Vådrum
Ventilationsydelse og driftsforhold
VentilationsInstallation
Varmeinstallationer
Vinduer og døre
Gavle
Ydervægge, sokler og grund
Kælder, krybekælder, dæk
Tag og tagrum
Bygningsdel eller rum
Bygning:_________________________________
Skema 9: Oversigt over resultater af bygningens og installationernes tilstand vedrørende fugt og skimmelsvamp (eksklusiv opholdsrum)
Skimmel:
Omfang*
Fugt:
Omfang*
Støv på gulv/
luft: Omfang**
Fejl
Forslag til udbedring
Behov for øjeblikkelige tiltag
Bemærkninger:
**Angiv vægt gram pr. m2 og cfu pr. gram støv eller cfu pr. m3 luft.
*Angiv areal i m2 eller flg: 0 = ingen, 1 = enkelte små, 2 = mange små, 3 = enkelte store, 4 = mange store. Angiv tillige hvilke rum under/over/imod, der kan være udsat for fugt eller skimmelsvamp fra bygningsdelen.
Rum
Bygning:_________________________________
(Øvrige undersøgte rum fremgår af tabel 11)
Skema 10: Oversigt over resultater fra opholdsrum med fugt og skimmelsvampe.
Skema 11: Oversigt over undersøgte rum uden fugt, skimmel eller lugt af mug
Bygning nr.:___________ navn: _____________________________________________________________
Referencenumre henviser til plan/tegninger.:___________________________________________________
Rum nr.
Vedligehold:
God/middel/ringe
Bemærkninger fx vedr. behov for renovering
Skema 12: Samlet vurdering af fugt, skimmelsvampe, eksponering og sundhedsmæssige
betydning
Risiko for vækst
Vurdering i skala 0-3
De fugtmæssige belastninger, der kan fremme vækst af skimmelsvampe
Vurdering i skala 0-3
Tegn på skimmelsvampevækst og forhold, der kan fremme personernes
eksponering for skimmelsvampe
Fugt-historie
Aktuel fugtudbredelse
Fugt i materialer
Bygningskonstruktioners risiko for
fugtskader, samt vedligehold
Målt luftfugtighed i rummet i længere
perioder (RF %)
Areal pr. person eller ventilation
Materialers følsomhed for vækst
Brugervaner
Samlet vurdering af risiko for vækst
Risiko for eksponering
Lugt af mug
Synlig vækst i rum inklusiv rum over
nedhængt loft
Skjult vækst i væg-, gulv- og loftkonstruktion, bag tapet, under PVC belægning
Vækst i tilstødende rum, tag, kælder
uden direkte lufttilgang
Vækst i ventilationsanlægs indblæsning
Støvede omgivelser i rum med skimmelsvampevækst
Samlet vurdering af risiko for eksponering
Eksponeringens specifikke styrke
Vurdering i skala 0-3
Målte værdier for skimmelsvampene mht. biomasse, kolonidannende
enheder (cfu) i prøver.
Vurdering i skala 0-3
Overordnet begrundelse for vurderingen baseret på tabel 17-20, vurderinger og tidligere eller nuværende undersøgelse af indeklimapåvirkninger og psykosociale forhold
Biomasse (MycoMeterTM Test)
Vækst på aftryksplader
Skimmelsvampe i materialeprøver
Særlig biologisk aktive skimmelsvampe
Skimmelsvampe i gulvstøv opsuget
med støvsuger
Skimmelsvampe i indblæsnings- eller
ventilationskanaler, samt afskrab herfra
Luftbårne skimmelsvampe, inklusive
indblæsningsluft fra ventilationsanlæg
Samlet vurdering af eksponeringens
specifikke styrke
Samlet vurdering af de undersøgte
forholds sundhedsmæssige
betydning
Summeret risiko for fugt og skimmelsvampevækst fra
Tabel 17 og 18 eller 17, 18 og 19
Eksponeringstid/opholdstid i rum eller
lokaler med skimmelsvampevækst
Resultater fra interview og eventuelle
tidligere indeklimaundersøgelser eller
faktorer af psykosocial art
Samlet vurdering*
*Den samlede vurdering af hvert område skal ikke nødvendigvis være udtryk for det aritmetiske gennemsnit af de enkelte vurderinger.
Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål.
Risiko for vækst
0
Ingen risiko
1
Svag risiko
2
Mid
Fugt-historie vedr. vandskader
eller opfugtning.
Ingen eller
mere end 10 år siden.
Hurtigt udtørret tidligere
vandskade.
Varighed < 1 uge af
nuværende vandskade.
Va
op
Tid
me
Aktuel fugtudbredelse i
rum/lokaler.
0
0-1 m2
1-3
Fugt i træ, træbaseret, materiale,
tapet (vægt %).
Beton, vandaktivitet.
< 16 %
(Vinter < 10 %)
< 0,95 ren overflade
< 0,85 med tapet, støv
< 0,85
16-18 %
(Vinter 10-15 %)
> 0,95 ren overflade
0,85-0,95 med tapet, støv
0,85-0,90
18(Vi
>0
>0
0,9
Gipsplader, vandaktivitet.
Bygningskonstruktioners risiko
for fugtskader:
Grund, tag, ydervæg, kælder,
vådrum, fugtisolering, kuldebroer.
Rum fjernt fra vådrum,
„Tunge“ omgivende
skjulte vandinstallationer, konstruktioner med
tagrum, kælder eller
uorganiske materialer.
grundkonstruktion. Ingen
kuldebroer. Tør grund
og gode drænforhold.
Ny
„let
van
ge
tag
Till
kon
nis
Vedligehold og bygningssvigt.
God udvendig vedligehold
Enkelte bygningssvigt
Uorganiske, limede, porøse
Fle
Materialers følsomhed for vækst.
Godt vedligehold
Ingen bygningssvigt
Uorganiske, glatte
Målt luftfugtighed i rummet i
længere perioder (RF %).
< 40 % vinter
< 60 % sommer
40-60 % vinter
60-70 % sommer
6070-
Areal pr. person
20-25 m2/person
10-20 m2/person
5-1
ventilation.
8 l/s person
6 l/s person
4 l/
Brugervaner
Daglig udluftning og ingen Nogen tøjtørring, men med
tøjtørring. God rengøring. daglig udluftning. God
rengøring.
Org
ove
eller
Samlet vurdering
96
an204-ind.pmd
96
5/6/2003, 1:46 PM
Ing
me
Mid
2
Middel risiko
3
Stor risiko
Bemærkninger
Varighed 1 uge
op til 6 mdr.
Tidligere vandskade
med efterladt støv.
Langvarig opfugtning
> 3-6 mdr.
Hyppige kortvarige eller
længerevarende fugtskader eller opfugtninger.
Ved lave temperaturer (< 10 °C)
rykker eksponeringsskalaen
1 trin til venstre. Ved høj
temperatur > 30 °C flyttes
skalaen 1 skalatrin til højre.
1-3 m2
> 3 m2
Større areal kan betyde
langsommere udtørring og
dermed større risiko for vækst.
18-20 %
(Vinter 15-17 %)
> 0,95 med tapet, støv
> 0,95 med tapet, støv
0,90-0,95
> 20 %, langvarig opfugtning. Måles højere fugtindhold end
(Vinter > 17 %).
forventet i materialer, er der
Kun ved lang tids opfugtning. en unormal opfugtning med
risiko for skimmelvækst senere.
> 0,95
Derfor skal målingen i en tør
periode (vinter) vurderes efter
en lavere grænse, som vist for
træ. For øvrige materialer vedr.
vinterforhold se tabel 7 i
kapitlet: „Vurdering af fugtens
betydning for væksten af
skimmelsvampe“.
Nybyggeri, fugtig grund,
„lette“ ydervægge, skjulte
vandinstallationer. Tilliggende tagrum m. paralleltag eller built up-tag.
Tilliggende kælder/grundkonstruktion m. organiske materialer.
Baderum og køkken med let
væg- eller gulvkonstruktion
og skjulte vandrør.
Kuldebroer i forbindelse
med organisk overflademateriale fx tapet.
Utæt tag eller fugtig grund
Tilliggende rum til det bedømte
rum har betydning, hvis der er
lufttransport fx via huller
til rørføringer.
Vedligehold af især tag,
ydermure og grundens dræning
bør inddrages i vurderingen.
old
Flere bygningssvigt.
Mange bygningssvigt.
øse
Organiske glatte
overflader.
Organiske, ru overflader.
De angivne bygningssvigt skal
have fugtmæssig betydning.
Gælder under forudsætning af
opfugtning. Medtag evt.materialernes øvrige tilstand jf. tabel 18.
60-70 % vinter
70-80 % sommer
> 70 % vinter
> 80 % sommer
Den relative fugtighed ved
overfladen af kuldebroer er
normalt højere end rumluftens.
Se figur 59
5-10 m2/person
< 5 m2/person i tætte, ikke
udluftede boliger. Små,
tætbeboede soverum.
4 l/s person
< 2 l/s person
Tallene for m 2 gælder boliger og
er baseret på luftskifte på ca.
0,5 pr. time. L/s. Forudsætter
ophold mindst ½ døgn, og at
der er kuldebroer.
Ingen udluftning og
megen tøjtørrring.
Middel rengøring
Megen tøjtørring, madlavning, mange planter, ingen
udluftning el. mekanisk
ventilation. Dårlig rengøring.
Risikoen afhænger af
bygningens infiltration,
basisventilationen og
isoleringsstandarden.
øv
ed
97
an204-ind.pmd
97
5/6/2003, 1:46 PM
Tabel 18. Vurdering af risiko for eksponering af
skimmelsvampe, udtrykt
ved indirekte og direkte
mål. Arealangivelse er pr.
rum, lokale eller bolig.
Risiko for eksponering
0
Ingen risiko
1
Svag risiko
2
Mid
Lugt af mug
Ingen
Ringe
No
Synlig vækst i rummet,
inklusiv området over
nedhængt loft.
Ingen vækst
< 0,25 m2
0,2
Skjult vækst i væg, gulv og
loftkonstruktion, bag tapet, under
Pvc-belægning.
< 0,5 m2
< 1-3 m2
3-1
Vækst i tilstødende rum, tag,
kælder uden eller med
direkte lufttilgang.
< 3 m2
Uden lufttilgang
3-10 m2
Uden lufttilgang
>1
der
hol
ska
Vækst i ventilationsanlægs
indblæsningsdel.
Ingen
< 0,25 m2
0,2
Støvede omgivelser i rum
med skimmelsvampevækst.
Rent
< 0,1 g/m2 gulv
Let tilstøvet
0,1-0,2 g/m2 gulv
Stø
0,2
Samlet vurdering
98
an204-ind.pmd
98
5/6/2003, 1:46 PM
2
Middel risiko
3
Stor risiko
Bemærkninger
Nogen
Kraftig
Lugten kan stamme fra
bakterier, som ikke anses for
sundhedsskadelige.
0,25-3 m2
> 3 m2
Vurdering på baggrund af
skimmelsvampenes slægt og art
fremgår af tabel 19.
3-10 m2
> 10 m2
Er der luftadgang, som kan give
skimmelsvampe i rummet/lokalet? Tallet forudsætter minimal
luftadgang.
> 10 m2 eller mindre, hvis > 10 m2 og der er
der er utætheder til oputætheder til
holdsrummet, fx utætte
opholdsrummet.
skakte og rørføringer.
Der er ofte undertryk i beboelsesrum i forhold til kældre, og
undertryk i loftsrum i forhold til
opholdsrum. Velventilerede
loftsrum anses for mindre risikofyldte end uventilerede loftsrum.
0,25-3 m2
> 3 m2
Hvis anlægget forsyner flere
rum, sker der en vis fortynding,
som nedsætter eksponeringen
i det enkelte rum.
Støvet
0,2-0,5 g/m2 gulv
Meget støvet
> 0,5 g/m2 gulv
99
an204-ind.pmd
99
5/6/2003, 1:46 PM
Tabel 19. Vurdering af eksponeringskildens specifikke styrke, dvs. risikoen
for sundhedsmæssig effekt
af skimmelsvampe, udtrykt
ved indirekte og direkte
mål. Foretag kun måling og
vurdering af nødvendige/
relevante mål for styrken.
Eksponeringens
styrke
0
Ingen
1
Svag
2
Mid
Biomasse (MycoMeterTM Test)
< 25
Klasse A
25-450
Klasse B
>4
Kla
Vækst på aftryksplader
(5 cm i diameter).
< 10 cfu pr. aftryksplade1) 10-50 cfu pr. aftryksplade1)
Skimmelsvampe i materialeprøver Ingen
< 100 cfu pr. gram
100
Særlig biologisk aktive
svampe (SBAS) og andre
skimmelsvampe i bygningerne.
Ingen SBAS eller andre
svampe i vækst.
Skimmelsvampe (ikke SBAS)
tilstede i forhøjet omfang
(i vækst).
Sk
tils
(do
næ
kol
Fo
kon
sva
kol
Skimmelsvampe i gulvstøv
< 1000 cfu/g støv
< 10.000 cfu/g støv
1000-2000 cfu/g støv
10.000-20.000 cfu/g støv
200
20
Skimmelsvampe i indblæsnings
ventilations kanaler - afskrabet
< 200 cfu/g støv
200-1000 cfu/g støv
100
Luftbårne skimmelsvampe
Inklusive indblæsningsluft fra
ventilationsanlæg
< 100 cfu/m3 1)
100-300 cfu/m3
300
Samlet vurdering
1)
Colony forming units (cfu) ~ levedygtige skimmelsvampe målt ved den nævnte metode.
100
an204-ind.pmd
>50
100
5/6/2003, 1:46 PM
e1)
BAS)
v
2
Middel
3
Stor
Bemærkninger
> 450
Klasse C
>> 450
(op til mange tusinde)
Visning „Over“
Tallet er en indikator for
biomasse, analyseret som
nævnt under beskrivelsen af
metoden.
>50 cfu pr. aftryksplade1)
>> 50 cfu pr. aftryksplade1)
(omkring 100)
Aftryksplade på V8 eller
DG18 agar. Støv på prøvestedet
kan vise høje værdier uden
vækst på stedet.
100-10.000 cfu pr. gram
>> 10.000 cfu pr. gram
Findelt, opslemmet materiale
dyrket på V8 eller DG18 agar.
Skimmelsvampe (SBAS)
tilstede i større omfang
(dominerende) dvs. som
nævnt i værdierne i
kolonnen „svag“.
For allergikere: Forhøjet
koncentration af skimmelsvampe jf. værdierne i
kolonne „svag“.
SBAS skimmelsvampe og
øvrige skimmelsvampe i
omfang jf. kolonnen
„middel“ eller mere.
For allergikere: De
fleste skimmelsvampe i
bygninger jf værdierne i
kolonne „middel“ eller mere.
SBAS skimmelsvampe: Visse
arter af Stachybotrys, Trichoderma, Aspergillus, Penicillium,
Chaetomium m.fl. Se kapitlet
„Vurdering af skimmelsvampevækst og dens betydning for
sundheden“.
Sporer fra trænedbrydende
svampe og gærsvampe kan kun
i meget stort omfang give anledning til allergiske reaktioner.
2000-7000 cfu/g støv
>> 7000 cfu/g støv
20.000-70.000 cfu/g støv >> 70.000 cfu/g støv (kan
være op mod 106)
Dyrket som 30 mg direkte udsæd på V8 agar.
Dyrket efter fortyndingsrække
på DG 18 agar.
1000-2500 cfu/g støv
>> 2500 cfu/g støv
Dyrket som 30 mg direkte
udsæd på V8 agar.
300-500 cfu/m3
>> 500 cfu/m3
BIAP-slitsampler dyrket på V8
agar. Indblæsningsluftens risikoklasse 0 bør højst være som
udendørs niveau (varierer over
året og døgnet). Øvrig vurdering
forudsætter typiske udendørs
skimmelsvampe. Bemærk
hvilke slægter, der findes.
Læg vægt på støvets
skimmelsvampe.
101
an204-ind.pmd
101
5/6/2003, 1:46 PM
Tabel 20. Sandsynlighed
for at skimmelsvampe
sammen med andre indeklimaforhold kan medvirke
til sygdom og symptomer*).
Samlet vurdering af de undersøgte forholds sundhedsmæssige betydning
0
Ingen
sandsynlighed
1
Svag
sandsynlighed
2
Mid
san
Summeret risiko for fugt og
skimmelsvampe fra
tabel 17 og 18.
0-1
2
3-4
Alternativt: Summeret fra tabel
17, 18 og 19.
0-2
3-4
5-6
Eksponeringstid/opholdstid i rum
eller lokaler med
skimmelsvampevækst.
Ingen
Korterevarende ophold
Da
arb
Resultater fra interview og
undersøgelser af andre
indeklimafaktorer samt
faktorer af psykosocial art.
0
1
2
Samlet vurdering **)
*)
Symptomer fra skimmelsvampe kan være: Astma, høfeber, allergisk lungebetændelser samt
åndedrætsbesvær, nedsat lungefunktion, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær,
irritation i øjne, næse eller svælg samt udslet.
**) Den samlede vurdering foreslås udarbejdet i samråd med lægelig ekspertise.
102
an204-ind.pmd
102
5/6/2003, 1:46 PM
2
Middel
sandsynlighed
3
Stor
sandsynlighed
Bemærkninger
3-4
5-6
5-6
7-9
Læg vægt på tabel 18 og 19
vedr. støvoplysninger.
Dagligt ophold fx
arbejde eller i skole.
Boliger
For personer med dagligt
arbejde med undersøgelse eller
renovering af bygninger med
skimmelsvampe afhænger vurderingen af brugen af
beskyttelsesmidler.
2
3
Se fx (Valbjørn & Stajner, 1997)
vedrørende andre indeklimafaktorer samt Arbejdstilsynets
vejledninger og checklister og
Branchearbejdsmilørådenes vejledninger om psykosocialt miljø.
mt
r,
103
an204-ind.pmd
103
5/6/2003, 1:46 PM
Tabel 21. Et udfyldt vurderingsskema (skema
12, se bilag A) som eksempel på en samlet vurdering af fugt, skimmelsvampe, eksponering og
sundhedsmæssig betydning for en skolebygning.
Vurderingen er baseret
på tabellerne 17-20 og
på en risikovurdering i
risikogrupperne 0 til 3.
Risiko for vækst af skimmelsvampe
Elementer i en undersøgelse
Vurdering i skala 0-3
De
Fugthistorie
Aktuel fugtudbredelse
Fugt i materialer
2
2
1-2
Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader inkl. vedligehold
Materialers følsomhed for vækst
Målt luftfugtighed i rummet i længere perioder (RF %)
Areal pr. person eller ventilation
Brugervaner
2
2
0
1
2
Utæ
De
Må
(au
Bu
Gla
60
Me
Re
Samlet vurdering af risiko for vækst
2
De
fug
Risiko for eksponering
Vurdering i skala 0-3
Te
for
Lugt af mug
Synlig vækst i rum, inklusive rum over nedhængt loft
Skjult vækst i væg-, gulv- og loftkonstruktion, bag tapet,
under Pvc-belægning.
Vækst i tilstødende rum, tag, kælder uden direkte lufttilgang
Vækst i ventilationsanlægs indblæsningsdel
Støvede omgivelser i rum med skimmelsvampevækst
0
0
2
Ing
Inte
Un
2
0
2
Sc
Ne
De
Samlet vurdering af risiko for eksponering
1
De
væ
Eksponeringens specifikke styrke
Vurdering i skala 0-3
Biomasse (MycoMeterTM Test)
Vækst på aftryksplader.
Skimmelsvampe i materialeprøver
Særlig biologisk aktive skimmelsvampe
2
3
Skimmelsvampe i gulvstøv opsuget med støvsuger
1
Skimmelsvampe i indblæsnings- eller ventilationskanaler, samt
afskrab herfra.
Luftbårne skimmelsvampe inklusive indblæsningsluft fra
ventilationsanlæg.
0
Må
prø
My
75Ikk
Ch
Pe
Må
aga
Vu
Samlet vurdering af eksponeringens specifikke styrke
2
De
stø
ste
Samlet vurdering af de undersøgte forholds sundhedsmæssige betydning
Vurdering i skala 0-3
Ov
tid
for
Summeret risiko for fugt og skimmelsvampe fra de foregående
tabeller 17 og 18 eller tabellerne 17, 18 og 19
2
Su
for
sym
ring
Eksponeringstid/opholdstid i rum eller lokaler med
skimmelsvampevækst.
Resultater fra interview og evt. tidligere indeklimaundersøgelser eller faktorer af psykosocial art.
2
3
Må
0
Samlet vurdering diskuteret med lægelig ekspertise
104
an204-ind.pmd
104
5/6/2003, 1:46 PM
De
De
De
-3
-3
-3
-3
De fugtmæssige belastninger, der kan fremme vækst af skimmelsvampe
Utæthed i tag observeret for to måneder siden. Ikke repareret
Der er set 1-2 m2 i 3 klasseværelser af de 5 klasseværelser i loftbrædder
Målt 16 % fugt i loftbrædder op mod built-up taget. Efter nedtagning findes højere niveauer
(august måned)
Built-up tag 15 år gammelt, tidligere lappet
Glatte fyrrebrædder i loftet
60 % (august måned)
Mekanisk ventilation ca. efter Bygningsreglementet
Rengøringen er middel, men der vaskes gulv en gang pr. uge
Der er middel risiko for, at vækst kan være sket pga. det varme tag. Der bør tages prøver af
fugt og skimmel i konstruktionen
Tegn på skimmelsvampevækst og forhold, der kan fremme personernes eksponering
for skimmelsvampe
Ingen lugt
Intet umiddelbart
Undersøgelse over nedtagne loftsbrædder viser mere udbredt fugt end pletterne viser
Scanning af fugt i taget viser ca. 10 m2 opfugtet tag
Netop renset, ingen fugttilgang til luftindtag
Der er støvet og sandsynlighed for skimmelsvampe udefra og måske fra utætheder i loftet
Der er en svag risiko for eksponering, men målinger bør vise, om det holder stik eller er
værre
Målte værdier for skimmelsvampene mht. biomasse, kolonidannende enheder (cfu) i
prøver
MycoMetertal 400-600
75-100 cfu på aftryksplader (3 stk) i hvert klasserum over loftbrædder
Ikke målt
Chaetomium, (tegn på høj fugtighed, der fremmer særlige aktive stoffer)
Penicillium, (forekommer ofte i støv)
Målt i støv fra alle tre klasselokaler: 2000 cfu/g støv. Metode direkte udsæd 30 mg på V8
agar. I alt var der 0,2 g støv pr. m2
Vurderet visuelt. Netop renset
Måles ikke. Vurderet uaktuelt på den aktuelle årstid
Det vurderes, at der er en middel specifik påvirkning fra skimmelsvampene, men i gulvstøvet var påvirkningen ikke så kraftig. Stor vækst på aftryksplader fra ikke støvede
steder er tegn på, at der er vækst under udvikling
Overordnet begrundelse for vurderingen baseret på tabellerne 17-20, vurderinger og
tidligere eller nuværende undersøgelse af indeklimapåvirkninger og psykosociale
forhold
Summen af vurderingerne fra tabellerne er 2, hvilket betyder, at der er en sandsynlighed
for, at vækst kan udvikle sig, hvis intet gøres, og at denne vækst kan blive af betydning for
symptomforekomsten. En udtørring vil kunne stoppe væksten, og flere grundige rengøringer vil reducere eventuelle gener i udtørringsperioden
Der er registreret klager over indeklimaet, men det var før, fugtskaderne blev erkendt
Det er ikke sandsynligt, at den korte periode har kunnet influere på sundhedsforholdene.
Der er ikke registreret særlige generelle negative psykologiske forhold
105
an204-ind.pmd
105
5/6/2003, 1:46 PM