Metode og kriterier for valg af regionale spillesteder i København 2017

KØBENHAVNS KOMMUNE
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Sekretariat
06-11-2015
Metode og kriterier for valg af regionale spillesteder i København
2017 – 2020
Københavns Kommune støtter i samarbejde med Statens Kunstfonds
Projektstøtteudvalg for Musik en række regionale spillesteder i
København, som årligt modtager tilskud til musikdrift. Tilskuddet
bevilges ved indgåelse af en fireårig kontrakt mellem spillestedet,
Københavns Kommune og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for
Musik. Den næste periode for de regionale spillesteder løber fra 1.
januar 2017 til 31. december 2020.
Sagsnr.
2015-0114440
Dokumentnr.
2015-0114440-16
Sagsbehandler
Laura Bolt Sørensen
Sådan udpeges de regionale spillesteder
Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der træffer
endelig afgørelse om valg af de regionale spillesteder. For at komme i
betragtning skal spillestedet være indstillet til medfinansiering fra
kommunal side i hele den fireårige periode.
Spillestederne skal derfor først igennem en kommunal
kvalificeringsrunde, hvor kommunerne træffer beslutning om deres
støtte til de regionale spillesteder. I Københavns Kommune er det
Kultur- og Fritidsudvalget, der træffer endelig afgørelse om indstilling
af spillestederne efter en høring i Københavns Musikudvalg.
Når spillestederne har fået tilsagn om kommunal medfinansiering,
skal de efterfølgende søge Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for
Musik. Valg af spillesteder sker på baggrund af skriftlige ansøgninger.
Kriterier for valg af spillesteder
Som regionalt spillested i perioden 2017-2020 skal spillestedet være
omfattet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks mål og
visioner for de regionale spillesteder i hele landet:
Mål
Målet med de regionale spillesteder er at formidle, præsentere,
profilere og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt, nationalt
og internationalt.
Visioner
De regionale spillesteder fremstår og virker som dynamiske og
kompetente kraftcentre, der med udgangspunkt i mangfoldighed og
fornyelse formidler, præsenterer, profilerer og udvikler rytmisk musik
af høj kunstnerisk kvalitet.
Sekretariat og Presse
Rådhuspladsen 1
1550 København V
Mobil
4022 3261
E-mail
[email protected]
EAN nummer
5798009780515
De regionale spillesteder er forskelligartede og arbejder hver især
målrettet på at udvikle og præcisere en unik og ambitiøs profil, der
udfordrer kunstnere og publikum, og som sætter musikken og den
musikalske oplevelse i centrum. Det enkelte regionale spillested
definerer selv sin profil, samt hvordan spillestedet har til hensigt at
realisere de overordnede mål og visioner for regionale spillesteder
2017-2020.
Spillestedet skal desuden leve op til følgende forventninger, fastsat
af Københavns Kommune:
Kultur- og Fritidsudvalget vil i udvælgelsen af de regionale
spillesteder til den kommende 4-årige periode prioritere ansøgninger,
hvor ansøgerne har etableret et formaliseret, forpligtende samarbejde
med fx honorarstøttede spillesteder og festivaler – evt. i en
konsortiemodel. Kultur- og Fritidsudvalget stiller i den henseende
intet krav om, at der sker ændringer i spillestedets nuværende
stamoplysninger, forretningsmæssige opbygning mv.
Kultur- og Fritidsudvalget vil prioritere ansøgninger, hvor de
regionale spillesteder påtager sig en aktiv rolle i det lokalsamfund,
som de er en del af. Herunder eksempelvis gennem samarbejde med
skoler, musikskoler og foreninger.
Kultur- og Fritidsudvalget vil i udvælgelsen af de regionale
spillesteder ligeledes prioritere ansøgninger, hvor de regionale
spillesteder udvikler administrative samarbejder.
I ansøgningerne til Kultur- og Fritidsudvalget skal spillestederne
synliggøre deres visioner og kommende samarbejdsaftaler vedrørende
ovenstående for aftaleperioden 2017 – 2020.
Det er endvidere et krav fra Københavns Kommune, at spillestederne
lever op til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks mål og
visioner for de regionale spillesteder, samt overholder gældende
lovgivning.
Tidsplan
Ansøgningsfrist senest 14. december 2015: De rytmiske spillesteder
ansøger Københavns Kommune om at blive et regionalt
spillested. Ansøgningen til Københavns Kommune skal sendes som en
samlet PDF-fil til [email protected].
5. januar 2016: Københavns Kommunes Musikudvalg drøfter
ansøgningerne og afgiver høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget.
Side 2 af 3
21. januar 2016: Kultur- og Fritidsudvalget udpeger de regionale
spillesteder. Kultur- og Fritidsudvalget skal endvidere tage stilling til
støttebeløbet til de valgte spillesteder.
Ansøgningsfrist senest 29. februar 2016: De rytmiske spillesteder
ansøger Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik om at blive
udpeget som regionalt spillested for perioden 2017 - 2020.
Ansøgningen skal være godkendt af kommunen og ledsages af et
kommunalt tilsagn om substantiel driftsstøtte i hele perioden.
Side 3 af 3