Nordenta LAB søger endnu en tandtekniker – Nordenta LAB, en afdeling under Dansk Nordenta, som er Danmarks største totalleverandør af produkter og ydelser til tandklinikker, er i stærk vækst, og vi udvider derfor personalegruppen med endnu en tandtekniker. Nordenta LAB søger en rutineret, humørfyldt og serviceminded tandtekniker til veletableret laboratorium. Der er tale om en nyoprettet stilling, så det er vigtigt, at du har lyst og gåpåmod til at indgå i det samlede team, hvor også kundekontakt er en vigtig del af arbejdet. Geografisk er vi placeret i hovedstandsområdet, nærmere bestemt Glostrup, hvor Nordentas sjællandske afdeling ligger. Dine arbejderområder vil være: • Daglig kontakt med tandlæger og det oversøiske laboratorie i Kina, som vi samarbejder med • Oversøisk teknik, herunder: – Koordinering af forsendelser og kvalitetskontrol af tandteknik – Oversættelse af tekniksedler – Udførsel af små korrektioner på protetik fra Kina • CAD/CAM, herunder: – Bearbejdning af digitale aftryk, designe i CAD/CAM, fræsning og kvalitetsvurdering. Desuden bemaling, polering og evt. sintring af de enkelte restaureringer. – På sigt indgå i oplæring af CAD/CAM og hotline til vores kunder. • Administrative opgaver, herunder: – Oprettelse af ordre i it-systemet al dente – Fakturering Du vil indgå i tæt samarbejde med øvrige tandteknikere og personale på laboratoriet, hvor det vil være den daglige leder, der koordinerer dagens opgaver. Du vil løbende deltage i husets messer og kurser. Dine kvalifikationer: • Uddannet tandtekniker • Har stor erfaring inden for implantater eller er ansat i et implantatfirma • Erfaring med og god til at se farvenuancer • Gerne erfaring med porcelænsrestaureringer • Gerne erfaring med CAD/CAM, men ikke altafgørende, da vi kan tilbyde oplæringen og kompetenceudvikling af den rette kandidat, men du skal have flair for IT • Kan holde fokus i en travl hverdag med mange bolde i luften • Arbejde struktureret og selvstædigt samtidig med, at du er servicemindet og en god teamplayer • Har lyst til at tilegne dig ny viden og færdigheder • Behersker engelsk på brugerniveau, både i skrift og tale • Behersker Microsoft Office på brugerniveau Vi tilbyder en attraktiv deltidsstilling på 30 timer, med store forventninger om at kunne tilbyde en fuldtidsstilling inden for relativ kort tid. Løn: Efter kvalifikationer inkl. pensionsordning Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt, dog senest 1. januar 2016 Ansøgningsfrist: 1. november 2015. Samtaler vil forgå løbende. Interesseret? Send en kort beskrivelse af dig selv, dine uddannelsesmæssige baggrund samt øvrige kompetencer til salgschef Pia Eis. Pia Eis kan kontaktes for yderligere oplysninger om virksomheden og stillingens indhold på email [email protected] Nordenta er landets største totalleverandør af produkter og ydelser til tandklinikker. Vi leverer godt 14.000 forskellige varenumre inden for forbrugsvarer, forskelligt udstyr og indretning fra ledende producenter samt det banebrydende it-system al dente. Nordenta har ca. 100 medarbejdere fordelt på to lokationer. I Hørning ved Aarhus ligger forbrugsvarer og al dente. Herfra servicerer virksomheden, med et samlet bygningsareal på 4.000 m2, kunder i både Danmark og Norge. I Glostrup har udstyrsafdelingen sit hovedsæde. Herfra styres salg og service af udstyr og indretning fra XO Care, Sirona, Soredex samt inform. Nordentas laboratorium befinder sig ligeledes på lokationen i Glostrup. Nordenta er en del af den svenske LIFCO koncern, som ejer dentalvirksomheder i hhv. Danmark, Norge, Sverige og Baltikum
© Copyright 2024