1. No category

En Alternativ
Retspolitik
DET 21. ÅRHUNDREDES RETSSTAT
Diskussionsunderlag for videreudvikling af
ALTERNATIVETS retspolitik og juridiske
principper.
Dette dokument udgives af tænketanken
METAMODERNA og er ikke ALTERNATIVETS
officielle politik.
METAMODERNA
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
Indhold
Indledning ........................................................................................................................................2
At opbygge den restorative ret .........................................................................................................3
Hvad er restorativ ret? ....................................................................................................................................... 3
At bevæge sig væk fra strafsamfundet ................................................................................................................. 4
At bevæge sig væk fra overvågningssamfundet ..................................................................................................... 4
Retten i samfundet ...........................................................................................................................5
At udvikle retsfølelsen – kulturpolitik ............................................................................................................. 5
At udvikle retskulturen ...................................................................................................................................... 6
At udfordre den legalistiske industri................................................................................................................ 6
Det restorative retssystem ................................................................................................................7
En ny form for domstol.................................................................................................................................... 7
Mere empirisk baseret lovgivning .................................................................................................................... 8
Opbygge støtten til ofrene ................................................................................................................................ 8
Det restorative sociale iværksætteri ................................................................................................................. 9
Oprettelsen af et medborgeligt, lyttende politi .............................................................................................. 9
Udvidelse af retsvæsenet og lovgivningen .................................................................................... 11
Miljødomstol og miljøpoliti ............................................................................................................................ 11
Politi på nettet .................................................................................................................................................. 11
En mere effektiv bekæmpelse af økonomisk kriminalitet .......................................................................... 11
Andre juridiske udviklingslinjer .................................................................................................... 12
Tydeligere fokus på bæredygtighed gennem lovgivning ............................................................................. 12
Ejendomsretten, intellektuel ejendomsret .................................................................................................... 12
Balancere forbrugerlovgivning mod arbejdsret og selskabsret .................................................................. 13
Nye virksomhedsformer ................................................................................................................................. 13
De komplekse samfundsproblemer ............................................................................................... 14
Cannabis ............................................................................................................................................................ 14
Sexarbejderes rettigheder ................................................................................................................................ 14
Damage Reduction .......................................................................................................................................... 15
Vores vision om et mere retfærdigt samfund ................................................................................ 16
Hvad fører en alternativ retspolitik frem til? ................................................................................................ 16
Et metamoderne samfund kræver et tilsvarende retssystem ...................................................................... 16
Udvikling af grundloven ................................................................................................................................. 16
1
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
Indledning
Den alternative retspolitik som præsenteres her har til formål at fungere, som
diskussionsunderlag for en grundlæggende reform af det danske retssystem. Et
reformarbejde, som bør præges af langsigtethed, bæredygtighed og af at være nøje
gennemtænkt på baggrund af en inkluderende debat i samfundet.
Vi arbejder for at skabe et juridisk system, der bidrager til social, miljømæssig og økonomisk
bæredygtighed i hele samfundet. Social bæredygtighed betyder, at vi ser på forebyggelsen af
kriminalitet, men også på, hvordan støtten til ofre, vidner og dømte, kan videreudvikles til det
bedre. Vi fokuserer mindre på hvem som er skyldig, mindre på straf, og mere på at gennem det
juridiske retssystem, afhjælpe forskellige komplekse problemstillinger i samfundet.
En sådan forandring handler i lige så høj grad om at udvikle:
1. en mere videnskabelig tilgang til lovgivningen og domstolene,
2. en mere velfungerende og demokratisk retskultur,
3. samt en mere nuanceret retsfølelse og retsbevidsthed hos både offentligheden,
myndighederne og medierne.
Vi anser, at retspolitikken er en del af en helhed, hvor et mere kulturelt og socialt udviklet
Danmark, kan opnå en mere effektiv og socialt bæredygtig retspolitik. Vi mener, at dagens
retssystem i stor udstrækning er forældet. Det gør ofte mere skade end gavn i menneskers liv,
er relativt ineffektivt og resursekrævende, og løser ofte ikke de reelle samfundsproblemer vi
står overfor.
Et gennemgående tema i den alternative retspolitik er den restorative ret, på engelsk restorative
justice, idéen om genoprettende retfærdighed. En sådan forståelse sætter fokus på at skabe gode
sociale relationer, og anser, at det er rettens opgave at bidrage til effektive og bæredygtige
relationer mellem mennesker, såvel som mellem menneske og natur.
Et andet tilbagevendende tema er hensynet til de sociale konsekvenser. Der findes
retsprincipper, som altid skal overholdes i alle sammenhænge, f.eks. menneskerettighederne,
den enkeltes integritet og retssikkerhed osv. Det er vigtigt at disse principper gøres gældende
med hensyn til de reelle konsekvenser, der opstår i forbindelse med konkrete retssager. Vi
ønsker at skabe et juridisk system, som medfører bedre sociale konsekvenser for alle
involverede parter. Dertil er der brug for et retssystem, der er mindre firkantet, mindre
bureaukratisk – men mere videnskabeligt funderet, mere tilpasset den individuelle situation,
mere lyttende og mere empatisk.
2
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
At opbygge den restorative ret
Den restorative ret er noget, der skal opbygges over mange år. Det handler ikke om, at
der på et enkelt tidspunkt skal "indføres en lovgivning", som derefter er på plads for at
et restorativt retssystem skal fungere. Derfor er en af den alternative retspolitiks
opgaver at skabe grobund for de politiske, videnskabelige og juridiske kompetencer,
som er nødvendige for at vores retssystem skal kunne udvikles i en mere civiliseret
retning, og i menneskelig forstand fungere mere effektivt end i dag. Dette kræver
naturligvis en langsigtet udvikling af nye kompetencer og færdigheder i hele
retssystemet.
Hvad er restorativ ret?
Ifølge kriminologen Braithwaite (2004), er restorativ ret "... en proces, hvor alle indblandede
parter, som berøres af en uret, får lejlighed til at drøfte, hvordan de er blevet påvirket af
uretten og til at beslutte, hvad der skal gøres for at reparere skaden. Vedrørende kriminalitet,
handler restorativ ret om idéen, at hvor kriminalitet gør skade, bør retfærdigheden helbrede.
Heraf følger, at samtaler med dem, der er blevet forurettet, og med dem, der har påført
skaden, skal være central for processen."1
En anden måde at forklare, hvad restorativ ret er, kan være at som Howard Zehr (1985),
opstille en række modsætninger, som viser forskellen mellem denne og det eksisterende
retssystem. Her er en forenklet version af hans præsentation:
Den gamle strafferet
Restorativ ret
Forbrydelser defineres som handlinger mod
staten.
Forbrydelser defineres som en persons
overgreb mod en anden (dog stadig staten
der rejser tiltale).
Fokus ligger på at fastsætte skyld i forhold til
fortiden (gjorde han/hun det eller ikke?).
Fokus ligger på problemløsning, på ansvar
og forpligtelser i forhold til fremtiden (hvad
bør gøres?).
Et modsætningsforhold mellem parterne i
retssagen forudsættes.
Dialog og forhandling efterstræbes.
Påføring af lidelse for at straffe, til
forebyggelse af fremtidige forbrydelser.
Personlig oprejsning efterstræbes for at
genoprette de skader, der er opstået for
alle involverede parter.
Den mellemmenneskelige sammenhæng i hvilken
forbrydelsen er begået overses.
Forbrydelsen ses som en del af en konflikt,
der kan være nødvendig at få løst.
Ingen tydelig fokus på offeret.
Fokus på offerets behov og rettigheder.
“...a process where all stakeholders affected by an injustice have an opportunity to discuss how they
have been affected by the injustice and to decide what should be done to repair the harm. With crime,
restorative justice is about the idea that because crime hurts, justice should heal. It follows that
conversations with those who have been hurt and with those who have inflicted the harm must be
central to the process.”
1
3
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
Den klassiske restorative ret, som har eksisteret siden 1970'erne, har i høj grad fokuseret på
"mægling" mellem offer og gerningsmand, samt på inddragelse af community i form af
indblandede familier, lokalområder og andre. I vores tekst fokuseres dog primært på en mere
generel genoprettelse af skadevirkninger, samt et forsvar af offerets interesser. Den klassiske
model for restorativ ret er i stor udstrækning blevet udsat for kritik af sine idealistiske ideer om
samtaler mellem på forhånd definerede "gerningsmænd" og "ofre", som langt fra altid har
opnået ønskelige resultater i praksis. Vi mener, at en begrænset form for restorativ ret, med
fokus på genoprettelse af skader, er mere realistisk og praktisk mulig. Dette kan håndteres på
en juridisk mere sikker måde, herunder gennem mere restorativt orienterede domstole, men
også gennem at et mere helhedsbaseret syn på samfundet gennemsyrer retssystemet – se
nedenfor.
At bevæge sig væk fra strafsamfundet
Den restorative ret kan ses som et alternativ til "strafsamfundet". Generelt findes der
forskningsmæssigt svage beviser for straffens forebyggende og rehabiliterende effekt. Derimod
findes der betydelige forskningsresultater, som taler for at straf, især fængsel, har flere negative
virkninger på den enkelte og samfundet. Fængsling kan bidrage til øget fremmedgørelse,
marginalisering, psykiske skader og dannelsen, samt styrkelsen af kriminelle identiteter og
kontaktnetværk.
Det langsigtede mål bør være, at minimere straf i hele samfundet, for at skabe et mere positivt,
socialt klima. For mere alvorlige forbrydelser, kan der være en interesse i at beskytte ofrene og
offentligheden mod farlige forbrydere, gennem at holde dem væk fra det offentlige rum.
Sådanne foranstaltninger bør dog altid være velgennemtænkte og velbegrundede, med stor
hensyntagen til de menneskelige konsekvenser i den konkrete straffesag.
Straffesystemet er ressourcekrævende, ineffektivt i forhold til at hjælpe og beskytte mennesker,
nogen gange retsligt usikkert (uskyldige kan straffes), og til tider har det uetiske konsekvenser.
Det kan bidrage til øget kriminalitet og social udstødelse, og det kan være baseret på
irrationelle og følelsesmæssige reaktioner, der på langt sigt gør større skade end gavn. Samtidig
overser straffesystemet, de to mest afgørende spørgsmål: Hvordan kan ofrene for forbrydelser
hjælpes/beskyttes i overensstemmelse med deres egne interesser? Og hvordan kan samfundet
blive mere trygt og mere retfærdigt?
At bevæge sig væk fra overvågningssamfundet
I en tid hvor offentlige institutioner, virksomheder og andre aktører (medier, privatpersoner,
kriminelle) får større teknologiske muligheder, til at overvåge enkeltpersoner og få adgang til
private oplysninger, er der grund til at stramme lovgivningen, for at forsvare den enkeltes
integritet og privatliv. Vi bør udvikle en lovgivning, der beskytter den enkeltes ret til egne
oplysninger om livets forskellige områder. Den danske forfatter Lene Andersen (2013), har
f.eks. foreslået, at man støtter mulighederne for såkaldte "andelsservers", hvor personer kan gå
sammen om at beholde deres privatoplysninger på egne hænder, således at store multinationale
virksomheder via internettet ikke kan få adgang til, samt få ejerskab af den enkeltes
privatoplysninger. En liste over enkeltpersoners ”informationsrettigheder” bør derfor udvikles
og implementeres.
4
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
I det omfang myndighederne overvåger individer, bør dette kun ske, hvis der er gode
argumenter for det, og i så fald på en demokratisk kontrolleret og transparent måde. F.eks. bør
overvågningskameraer i det offentlige rum være synligt annonceret, have et tydeligt og
velbegrundet formål, samt kunne udsættes for kritik og granskning af de overvågede
medborgere.
Vi mener at hele retssystemet bør kontrolleres og demokratisk afbalanceres på flere måder –
sådan at magtmisbrug undgås. Alle former for overvågning, kontrol, straf, voldsanvendelse,
forvaltning og retspraksis bør granskes og afbalanceres af demokratiske råd af medborgerne og
jurister, som kan overvåge og kontrollere magtapparatet. Dette kræver, at forskellige dele af
retssystemet regelmæssigt evalueres og udfordres af medborgerråd med hjælp af eksperter.
Såkaldte whistleblowers bør have flere muligheder, og gives særlige kanaler for anonymt at
kontakte ombudsmænd, som undersøger uregelmæssigheder, dårlig forvaltning og
magtmisbrug i hele statsapparatet, ikke mindst i retssystemet.
Retssystemet skal regelmæssigt statistisk kontrolleres for diskrimination: etnicitet, køn, alder og
social klasse kan ikke tillades, at på urimelige og uberettigede måder skabe forvridninger og
ubalancer i retsprocessen. En af de bedste løsninger er at regelmæssigt offentliggøre statistik,
som afslører at sådanne uregelmæssigheder finder sted, og underlægge den for offentlig debat
og kritisk granskning.
Retten i samfundet
Jura og retsvæsen er ikke et abstrakt system. Det er noget levende, organisk, som
gennemsyrer hele samfundet, selv ude i den enkeltes hverdag. Det er også i denne
hverdag, som vores opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert, hvordan man bør
handle, udtænkes og udvikles. At skabe et intelligentere retssamfund handler derfor
også om, at se det store billede: Nemlig, hvordan loven og retten er en del af hele
samfundet.
At udvikle retsfølelsen – kulturpolitik
Jura og retfærdighed kan ikke adskilles fra befolkningens retsfølelse og retsbevidsthed, altså
det, som offentligheden opfatter som rigtigt og forkert. Den langsigtede historiske udvikling i
demokratiske lande tyder på, at offentlighedens perspektiv i retsspørgsmål gradvist forskydes
mod mindre hævngerrighed og straf. Ideer om mere forebyggende og genoprettende
retsforanstaltninger, som i højere grad baserer sig på videnskabelige, empiriske
forskningsresultater, vinder også frem i takt med at befolkningen bliver mere veluddannet.
Politikerens rolle i samfundet er både at lytte, og at lede. I dette tilfælde er det den alternative
retspolitikkens opgave at arbejde for opinionsdannelse, og at bidrage til en mere humanistisk,
nuanceret og videnskabeligt baseret, juridisk bevidsthed hos medborgerne. Dette kan opnås
ved bl.a. at skabe flere kulturelle fora for tanker om juridik, lovgivning og retfærdighed, hvor
kunstnere, dramatikere, jurister og andre kan beskæftige sig med forskellige, vanskelige og
interessante emner om jura og retfærdighed. En kritisk reflekterende befolkning, som forstår at
retsbevidstheden altid er under udvikling, altid delvis eksperimenterende, er nødvendig, således
5
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
at vi sammen kan skabe et mere retfærdigt samfund, og en bedre fungerende retsstat.
En aktiv kulturpolitik er derfor, måske noget overraskende, afgørende for at retspolitikken skal
kunne videreudvikles. En sådan kulturpolitik kan selvfølgelig ikke kontrolleres, men gode
betingelser for den kan skabes. Retfærdighed engagerer. Forbrydelse og straf, konflikt og
forløsning, involverer. Derfor går kulturpolitik og rettens rolle i samfundet hånd i hånd.
At udvikle retskulturen
Udover medborgernes retsfølelse, eksisterer der særlige lokale "juridiske kulturer" ved
domstolene, anklagermyndighederne, politiet, advokatkontorerne og andre. Disse lokale
juridiske kulturer er ikke på forhånd givet eller selvindlysende, og kan ofte blive stillet
spørgsmålstegn ved eller videreudvikles. Sådanne kulturer kan være mere eller mindre
veludviklede, mere eller mindre veltilpassede deres formål – være mere eller mindre
"intelligente". Man kan formulere sig overbureaukratisk, tænke alt for firkantet, have blinde
vinkler i sine perspektiver, være dårlig til at lytte, handle slendrianmæssigt, udelade at alle parter
bliver ordentligt hørt, ydmyge folk, lade uvigtige ting komme i vejen for retsprocessen osv.
Dette er noget vi som medborgere, politikere og juridiske professionelle, sammen, i tæt dialog,
bør arbejde på at forbedre.
En alternativ retspolitik lægger stor vægt på, at udvikle velfungerende juridiske kulturer i hele
retssystemet. Det handler ikke bare om at bryde med stive hierarkier og fordomme, men også
om at forbedre kvaliteten af de samtaler, retssager altid bør bestå af.
Retssager har mindst to forskellige typer af resultater: Det ene er de formelle beslutninger, som
besluttes, og det andet er de menneskelige konsekvenser, som selve deltagelsen i retsmødet
skaber. Det vil sige, at retsprocessen også er deltagelse og en personlig oplevelse. En alternativ
retspolitik bør løbende vurdere, udfordre og videreudvikle retskulturen, sådan at vi får bedre
domsafgørelser, mere præcise og pålidelige vidneudsagn, mere inkluderende og fleksible
retsprocedurer, og en styrket tillid til retsvæsenet.
Følelser spiller en stor rolle i alle retsmøder – fra vrede og medfølelse, til træthed og irritation.
Myten om den "blinde retfærdighed", som afvejer forskellige interesser mod hinanden, bør
hele tiden udfordres og nøje granskes. At udvikle retskulturen er derfor også at fremhæve den
rolle, følelser spiller i den juridiske proces, samt skabe gode betingelser for at følelser kan
komme i spil på en passende og retssikker måde.
At udfordre den ”legalistiske industri”
Retssystemet består af aktører med egne interesser, som undertiden kan stå i modsætning til de
generelle samfundsmæssige interesser, og de involverede parters interesser, både i
strafferetslige og civilretslige, såvel som i offentlige søgsmål. Selvom langt de fleste jurister
arbejder hæderligt og professionelt, kan det være på sin plads at sætte spørgsmålstegn ved de
specielle strukturelle forhold de er underlagt. Mange af disse strukturer kan medføre
incitamenter, som har lidt eller intet at gøre med f.eks. ofrenes egne perspektiver og behov. I
sådanne tilfælde kan loven og den juridiske proces, forårsage mere skade end gavn for de
involverede – både hvad angår dommen og de menneskelige konsekvenser af deltagelse i
processen. En tragisk straffesag, eller et inficeret civilretsligt tvistemål, kan komme til at
6
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
indebære sagsanlæg og økonomisk erstatning, som egentlig ikke er ønskværd af, eller til hjælp
for, de involverede – pga. at retsprocessen på forskellige måder helt "overtager" sagen.
Alt for ofte følger retssystemet en egen logik, baseret på den ”legalistiske industris” og
bureaukratiets egne interesser. Selvfølgelig bør jurister have lov til at agere i samfundet på
måder, der er til fordel for dem selv. Men samtidigt bør det anerkendes, at de juridiske erhverv
i alle moderne samfund, risikerer at blive en industri, der underminerer retssystemets
effektivitet og retssikkerhed på medborgernes bekostning.
En alternativ retspolitik bør derfor også reformere retssystemets procedurer og regler, med
afsæt i at styrke medborgernes rettigheder i forhold til de juridiske eksperter. Juraen bør
påføres større forpligtelse til, at lytte til den enkeltes egne formulerede interesser, og de retslige
processer bør udvikles i retning af en øget følsomhed, over for magtforholdet som råder
mellem juridiske eksperter og medborgerne generelt.
Det restorative retssystem
Restorativ ret bygger som sagt på udviklingen af nye kompetencer i hele retssystemet.
Vi vil her præsentere nogle ideer om, hvordan et mere restorativt retssystem kan se ud.
Hvis den restorative ret skal opbygges, skal et retssystem udvikles, som i sin helhed
fungerer anderledes end i dag.
En ny form for domstol
En alternativ retspolitik bør udvikle en ny form for domstol, som aktivt, bevidst og
videnskabeligt understøttet, sætter den gode samtale i fokus. Retssager bør ikke ledes af
dommeren selv, hvis ekspertise primært er juridisk, men i stedet af en specielt uddannet
juridisk samtaleledere.
Samtalelederens rolle er at øge kvaliteten af den samtale, som føres ved domstolen. Rettens
dobbeltrolle fremhæves i væsentligt større omfang: 1) at ud fra den bedste tilgængelige viden,
træffe de bedste beslutninger, samt 2) at skabe det mest givende møde gennem hele retssagen.
Et tydeligt restorativt fokus, nemlig at reparere menneskelige relationer, og gøre bod på den
skade som er sket, kræver en mere følsom og human form for domstol og retslig procedure.
Dette indebærer et relativt radikalt kursskifte i, hvordan man ser på rettens rolle i samfundet,
og i hvordan domstolene er organiseret.
Når domstolene indtager en mere restorativ rolle i samfundet, har de også brug for et mere
videnskabeligt baseret grundlag med forankring i adfærdsforskningen, og med en bedre
adfærdsmæssig forståelse at basere retsprocedurer og domskendelser på. Det bliver vigtigere at
have gode argumenter for, hvorfor dommen er fordelagtig for parterne i sagen, og hvorfor
domsafgørelsen kan forventes at påvirke menneskers adfærd i en ønskværd retning. Sådanne
antagelser bør bygges på eksisterende forskning. Jura og empirisk baseret adfærdsforskning
bør nærme sig hinanden, for derigennem at opnå de bedste konsekvenser for samfundet.
7
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
Til sidst bør domstolsafgørelser formidles til de involverede parter, således at de på baggrund
af egne færdigheder og perspektiver kan skabe et meningsfuldt narrativ, dvs. en beretning, som
begrunder domsafgørelsen på deres eget sprog, og i forhold til deres egen forståelseshorisont.
Ellers er der risiko for, at personerne ikke forstår den ret, den "retfærdighed", under hvilken
man er underordnet, hvilket naturligvis undergraver tilliden til retsvæsenet. I dag er dette op til
den enkelte dommer. Her burde der uddannes og ansættes specialister til denne specifikke
arbejdsopgave, for at sikre denne rettighed.
Mere empirisk baseret lovgivning
I dag bygger alt for meget lovgivning på gamle skikke, politiske kompromiser og en temmelig
tilfældig "følelse" af hvad der er rigtigt og forkert. Dette passer egentlig ikke til et moderne
samfund, som forsøger at skabe social orden gennem rationelle principper. Lovgivning kan og
bør udvikles i en mere empirisk funderet retning.
En alternativ retspolitik kan derfor ikke kun baseres på vage "følelser af retfærdighed", på den
enkeltes individuelle erfaringer, smag eller ubegrundede holdninger. En hver lov, især de
strafferetslige, skal begrundes tydeligere og med hensyntagen til de reelle konsekvenser udøvelsen
af loven får i praksis. Det betyder også, at lovene kan have brug for at omformuleres, sådan at
de bliver mere fleksible, således at flere faktorer indgår i proceduren. I dag er det normalt op til
dommeren, at ud fra retspraksis og "sund fornuft" inkludere flere faktorer i bedømmelsen.
Dette er i virkeligheden ikke helt i overensstemmelse med retssikkerheden.
Det langsigtede mål er at skabe en levende, reflekterende relation til retssystemet, politikken og
videnskaben, der bidrager til mere ønskelige resultater i hele samfundet. I forlængelse heraf bør
et sådant forhold føre til at store dele af juraen reformeres, sådan at den begrundes på en langt
mere videnskabeligt informeret fremgangsmåde. Alle foranstaltninger og domme skal kunne
begrundes med hensyn til både ofre, gerningsmænd og samfundet i overensstemmelse med
empirisk forskning.
Opbygge støtten til ofrene
Den måske mest oversete kategori i dagens retssystem er desværre ofret for forbrydelser. Mens
den politiske debat som regel står mellem "straf" og "rehabilitering" af forbrydere, glemmes
ofte ofrenes perspektiver og behov. I en skandinavisk sammenhæng er mere forskning
begyndt at fokusere på viktimologi, dvs. videnskaben om ofre for kriminalitet. En alternativ
retspolitik bør tage ved lære af denne forsknings resultater, og aktivt og bevidst øge
ressourcerne til at hjælpe ofre for forbrydelser.
Braithwaite (1996) har fremhævet følgende liste, som beskriver, hvad der kan gøres for ofrene:






genoprettelse af mistet ejendom,
genoprettelse af skader,
genoprettelse af tryghed og sikkerhedsfølelse,
genoprettelse af værdighed,
genoprettelse af følelse af kontrol over eget liv,
genoprettelse af deliberativt demokrati (herunder, at ofret kommer til orde og
får mulighed at deltage i retsprocessen)
8
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik


genoprettelse af harmoni, i den forstand at man føler at retfærdigheden er
blevet forkyndt,
og genoprettelse af social støtte.
I og med at mere vægt lægges på at hjælpe ofrene for forbrydelser, bliver det selvfølgelig også
mere ønskeligt for dem, at defineres som "ofre" i retssagen. Dermed kræves også en øget
følsomhed over for (og øget kritisk tænkning om), hvem som defineres som ofre og på hvilket
grundlag. Dette er en særlig kompetence, som domstolene behøver at udvikle; at på en
velovervejet måde definere ofre for forbrydelser i hver enkelt retssag, således at rimelige og
økonomisk bæredygtige indsatser kan koncentreres der hvor behovet er størst.
Det restorative sociale iværksætteri
En anden vanskelighed i dagens retssystem er, at idømme effektive behandlinger og indgreb,
f.eks. i rehabilitering af lovovertrædere, og i støtte til ofre for kriminalitet. En alternativ
retspolitik bør derfor skabe forudsætninger for, at flere aktører skal kunne tilbydes restorative
og rehabiliterende ydelser, som kan indkøbes i forbindelse med domsafgørelser.
Dette må naturligvis ikke indebære, at rehabilitering og støtte til ofre fuldt ud privatiseres, eller
falder i de forkerte hænder med kommercielle, profitbaserede interesser. Det ville imidlertid
være muligt for seriøse aktører, med støtte i forskningen, at udvikle flere og mere avancerede
former for støtteforanstaltninger, som retssystemet kan drage nytte af. Det er derfor rimeligt,
at åbne op for muligheden for sociale iværksættere, der ikke tager profit af virksomheden,
offentlige aktører, civilsamfundets aktører og stiftelser til at skabe behandlinger og
programmer, der løbende vurderes af myndighederne. Disse aktører vil til gengæld udvikle sig i
forhold til det mere empirisk velfunderede retssystem.
Da skulle domstolene også udvikle et netværk af kontakter i samfundet, med større evne at
forstå sig på helhedsløsninger, og med et klarere fokus på at opnå gode menneskelige
resultater. Det restorative iværksætteri, kan i sidste ende give retssystemet et langt rigere og
mere effektiv arsenal af foranstaltninger.
Oprettelsen af et medborgeligt, lyttende politi
Selv om det er uundgåeligt at politiet, som er indehaver af det statslige monopol på vold,
udøver visse repressive funktioner, er der en klar tendens i demokratiske lande: Nemlig, at
politiet bliver generelt mindre undertrykkende, og gradvist indtager en mere socialpolitisk rolle
i samfundet. Politifolk får også "blødere" og mere humanistiske værdier, i takt med at kulturen
udvikles i en mere human retning. Politiet består af medborgere, som alle os andre, og ofte
med en dybliggende intention om at hjælpe andre, og gøre samfundet til et bedre sted at
opholde sig i. En intention de ikke altid ikke får anerkendelse for, og en intention som vi som
samfund bør blive bedre til at tage vare på.
Udviklingstendensen mod et mere humant politi er dog langt fra entydig. I nogle områder, i
nogle lande og i forhold til visse sociale grupper, bliver politiet i stedet mere undertrykkende,
overvågende og aggressivt i sin fremfærd. Dette sker ofte i takt med, at mere kontrol og
overvågning videregives til private aktører, og at sociale myndigheder og skoler på forskellige
subtile måder underordnes politiets kontrollerende funktioner. Det offentlige rum har en
9
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
tendens til, at blive stadig mere kommercialiseret, hvilket gavner de rigeste aktørers interesser,
og politiet trækkes gradvist ind i denne markedsstyrede kontrol af offentligheden. Særligt
påvirker denne kontrol mennesker, som pga. lav social og økonomisk status i samfundet, ikke
betragtes som ønskelige i det kommercialiserede offentlige rum med butikker, restauranter,
indkøbscentre og privatejede baggårde.
En alternativ retspolitik bør støtte den første, ønskelige, udvikling, og aktivt modvirke den
andre, uønskede tendens. Politiet skal udvikle færdigheder, der tillader det at være mere venligt,
socialt kompetent og medborgerligt. Politifolk har brug for at være udstyret med en mere
helhedsbaseret social og kriminologisk tankegang, et stærkere samfundsengagement og en
tilsvarende, mere socialt orienteret, jobbeskrivelse.
Politiets opgave er selvfølgelig at opretholde den offentlige orden, og at formidle et godt
retsmæssigt grundlag for anklagere og domstole. Denne opgave fremmes, hvis politiet er mere
populært og tillidsvækkende hos alle samfundets medborgere, bl.a. gennem at flere
medborgere kan forventes at vidne og på andre måder samarbejde med politiet. Derfor er det
vigtigt, at politiet udstyres med de rette færdigheder til at skabe positive møder, opbygge
relationer og give mennesker følelsen af, at de er ligeværdige parter, og at vise at de er på
medborgerens side – også selvom medborgeren er en ung fyr med indvandrerbaggrund. En
færdighed fremtidens politi burde udrustes med, er f.eks. ”multikulturelle kompetencer”, til
formål at afværge unødvendige misforståelser og konflikter inden de eskalerer. En sådan
politiorganisation kan behøve at tilføjes væsentligt flere civile resurser, herunder videnskabeligt
uddannede kriminologiske og behaviouristiske strateger og undervisere.
Politiets organisation burde blive mindre topstyret, mindre hierarkisk, mindre indrettet på
kvantitative resultater, og i det hele taget mindre bureaukratisk. I stedet bør politiet baseres på
selvorganiserende mindre enheder med demokratiske styreformer, der indgår forskellige aftaler
og samarbejder med medborgere, som bor i nærheden. Politifolks kompetence at indgå i
samtaler om medborgernes tryghed og sikkerhed bør styrkes, og politistationer bør åbnes for
flere besøgende, selv spontane besøg. Politifolk kan f.eks. udvikle langsigtede, kvalitative mål
sammen med borgerne i nærområdet – f.eks. i form af såkaldte "medborgerløfter".
Det medborgerlige politi er en vigtig brik, i at få den restorative ret til at fungere i praksis.
Endvidere, bliver en sådan mere venlig lyttende, polititilstedeværelse mere effektiv i samspil
med deres omgivelser, bedre i stand til at opfylde de reelle behov hos medborgerne, samt få en
mere præventiv effekt på kriminaliteten i samfundet.
10
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
Udvidelse af retsvæsenet og
lovgivningen
Vi vil her præsentere tre områder, hvor en betydelig strategisk udvidelse af
retsvæsenet, og dertilhørende lovgivning, kan behøves.
Miljødomstol og miljøpoliti
En særlig videnskabeligt forankret miljødomstol bør dannes, som med større kraft kan sætte
sig ind i de stadig mere komplekse og svært overskuelige miljøforbrydelser, som finder sted.
Denne bør understøttes af et miljøpoliti, der også har naturvidenskabelige færdigheder, og som
er specifikt indrettet på teknisk bevisførelse omkring miljøovertrædelser. Samme myndigheder
bør også behandle spørgsmål vedrørende dyrs rettigheder.
Miljølovgivningen bør udvides, således at den på en mere tydelig måde også omfatter selv
indirekte miljøovertrædelser og overgreb mod økosystemet. Desuden bør dyrs rettigheder
styrkes væsentligt, ikke nødvendigvis med hårdere straf, men med en mere nuanceret
lovgivning, der giver dyrene flere artsspecifikke rettigheder, baseret på forskning om dyrs
adfærd, behov og evne til at føle smerte.
Politi på nettet
I dag er internettet alt for lovløst, og ofte mangler politiet, anklagere og domstolene
grundlæggende færdigheder til bekæmpelse og forebyggelse af den stigende kriminalitet på
internettet. Derfor er der behov for at udvikle et særligt internet-politi med store tekniske
færdigheder, der matcher hackerkulturens kompetence niveau. Det bør være sværere at slippe
af sted med hacking, svindel via internettet, programmering af virus og ”grooming”.
En mere effektiv bekæmpelse af økonomisk kriminalitet
En strategisk satsning på at mindske den grove kriminalitet, kan bl.a. være at skabe en langt
stærkere myndighed til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, med endnu flere ressourcer og
kompetencer end i dag. Den grove økonomiske kriminalitet styrer ofte store dele af den
kriminelle underverden, og udgør dens knudepunkt, hvorfra mange lovovertrædelser har deres
oprindelse. Men alligevel tildeles relativt få ressourcer bekæmpelsen af den økonomiske
kriminalitet, som blandt andet betyder, at de mest centrale og etablerede kriminelle aktører ofte
ikke retsforfølges. Gennem at denne form for kriminalitet bekæmpes mere målrettet, med
betydeligt flere ressourcer, kan store økonomiske tab forebygges, og megen af den øvrige
kriminalitet i samfundet kan reduceres betydeligt. Denne omfordeling er også et spørgsmål om
lighed for loven, eftersom økonomisk kriminalitet oftere begås af folk med højere social status
end de som begår f.eks. tyverier og røverier.
11
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
Andre juridiske udviklingslinjer
Hidtil har vi primært fokuseret på de strafferetslige og proceduremæssige sider af en
alternativ retspolitik. Nu ønsker vi at fremhæve nogle vigtige udviklingsmuligheder på
andre områder, herunder civilretten.
Tydeligere fokus på bæredygtighed gennem lovgivning
En alternativ retspolitik bør gennemsyres af et tydeligt perspektiv på bæredygtighed, i alle
retsområder, hvor det passer. En sådan bæredygtighed bør være både økologisk, social og
økonomisk. Overgangen til et grønt, klimaneutralt samfund har også brug for et retssystem og
en lovgivning på alle områder, som underbygger dette.
Hvordan ser en "grønnere lovgivning" ud? Det afhænger selvfølgelig af det område, der
diskuteres. For at nævne nogle eksempler, kan miljøhensyn spille en mere central rolle i det
civilretlige, hvor mere miljømæssige rettigheder og hensyn indføres ved køb og salg af fast
ejendom, virksomheder og forbrugsvarer. Der kan udarbejdes bedre retningslinjer for
grønnere industrier, virksomheder og offentlige institutioner, offentligt indkøb af varer og
tjenester osv. Medborgerne kan få flere "miljømæssige rettigheder", som vi kan holde andre
aktører ansvarlige for. Transportlovgivningen er et andet område, hvor selve regelværket kan
udvikles i en grønnere retning. Handelsretten kan gives nye, grønne, dimensioner med
retsregler for grønnere aftaler.
Ejendomsretten, intellektuel ejendomsret
Selvom ejendomsretten på mange måder udfylder vitale funktioner i vores samfund, kan den
nogle gange gå for vidt og få urimelige og uholdbare konsekvenser. F.eks. kan erstatninger ved
skader af kostbar ejendom, tvangsauktioner og personlige konkurser blive socialt urimelige. En
alternativ retspolitik bør granske ejendomsrettens omfang og beskytte den på en fornuftig
måde, med følsomhed over for den økonomiske ulighed, der forekommer i samfundet.
Ejendomsretten bør revideres og i nogle tilfælde indskrænkes.
I tæt forbindelse med en sådan revision, findes også vigtige overvejelser vedrørende den
voksende betydning af intellektuel ejendomsret. Denne er naturligvis afhængig af
internationale aftaler og standarder, og er derfor vanskeligt at ændre. Dog bør nogle
retningslinjer etableres som langsigtede mål:


Skat på ophavsretsbeskyttelse efter en vis tid – Store virksomheder, der ønsker at
bevare deres ophavsret på varemærker og opfindelser, bør betale skat efter en vis
periode. Håndhævelsen af ophavsretten er en omfattende og dyr service, som staten i
dag tilbyder store multinationale virksomheder gratis. Det er rimeligt, at der skal
betales for en sådan service. Patenter er vigtige for at give incitament til nye
opfindelser, men efterfølgende er de til stor del blot en forhindring for at tjene
fælleskabets bedste, pga. de teknologimonopoler der opstår, og den begrænsning af
innovationers fulde nytte de medfører.
Reduktion af patentrettens omfatning – selvom patentlovgivningen udfylder
vigtige funktioner, er der mange eksempler på, at den bliver kontraproduktiv og fører
12
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik



til dårligere vilkår for både markedet og forbrugerne. Visse områder skal helt enkelt
ikke omfattes af patentlovgivningen, såsom f.eks. menneskets DNA.
Forkortelse af ophavsrettens periode – ophavsretten til tekster, software og andet
er for lang og bør forkortes betydeligt. Det giver ikke mening, at et stykke musik eller
en tekst, af en for længst afdød kunstner, skal akkumulere profit hos en stor
virksomhed, i stedet for at tilhøre vores fælles kulturarv.
Skabe bedre betingelser for open source – fri information er en frugtbar vej til
innovation, og et retsligt rammeværk bør udvikles, som tilbyder flere mellemliggende
positioner mellem patenter og open source-løsninger. Det offentlige burde gå foran og
overgå fuldt ud til open source.
Finde nye løsninger til fildeling – kriminaliseringen af fildeling er retsligt, socialt og
økonomisk problematisk. Tekniske og juridiske løsninger, der kompenserer kunstnere,
programmører og andre, efter antal downloads, bør støttes og udvikles. En 15-årig
som downloader en film, skal ikke retsforfølges langt ud i det urimelige, og have sin
finansielle fremtid ødelagt for al fremtid. Kunstnere skal på den anden side kunne leve
af sit erhverv.
Balancere forbrugerlovgivning mod arbejdsret og selskabsret
Som medborgere veksler vi i rollen mellem henholdsvis forbrugere, arbejdstagere og
iværksættere. I et samfund med betydeligt mere levende iværksætteri i den lille skala, er denne
spænding også mere fremtrædende. En alternativ retspolitik bør undersøge, hvordan
forbrugerlovgivning kan inddrage flere økologiske og miljømæssige elementer. Forbrugerens
ret skal igen afvejes mod virksomhedernes ret til at agere frit, effektivt og innovativt, og
virksomhedernes ret, skal til gengæld afvejes mod arbejdstagernes rettigheder.
En alternativ retspolitik bør fremme en nuanceret juridisk deltagelse i samfundet, hvor
medborgerne er garanterede rettigheder i alle tre kategorier. Disse tre kategorier bør nøje
overvejes med øje for, hvordan de sammen kan danne en ramme for et økologisk, socialt og
økonomisk bæredygtigt marked.
Nye virksomhedsformer
Vores samfund har i dag et stort behov for flere purpose-driven, dvs. formålsstyrede
virksomheder, som bidrager til at skabe og videreudvikle et bæredygtigt samfund. Sådanne
selskaber styres mindre af profithensyn og mere af de sociale, civile og miljømæssige interesser,
som de tjener. Men det er relativt vanskeligt i dag, at danne og opretholde sådanne
virksomheder, og de har en mindre tydelig rolle i økonomien og lovgivningen.
For at gøre dannelsen af flere demokratisk og formålsstyrede virksomheder lettere, bør der i
lovgivningen og selskabsretten skabes nye juridiske selskabsformer, der tydeliggør reglerne for
denne kategori af virksomheder. I samarbejde med de eksisterende sociale iværksættere, bør vi
udvikle en lovgivning, som støtter dannelsen af bl.a. såkaldte sociokratiske og holakratiske
selskabsformer. I dag er sådanne virksomheder normalt afhængige af, at ejerskabet begrænses
til nogle få aktører. Dette kan udvikles, således at lovgivningen understøtter fællesejede
selskaber, med formel støtte til demokratiske beslutningsprocesser, som disse virksomheder
bygger på.
13
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
De komplekse samfundsproblemer
Her vil vi drøfte nogle vanskelige, til dels inficerede, juridiske spørgsmål. En alternativ
retspolitik har til formål at reagere på den sociale virkelighed i sin nuværende tilstand,
og sikre at de bedst mulige konsekvenser for den enkelte og samfundet opnås. Dette
indebær ofte at man imødekommer vanskelige samfundsmæssige problemer, mindre
med forbud og kontrol, og mere med opbyggelse af helhedsorienterede løsninger,
samt udviklingen af specifikke færdigheder.
Cannabis
Forbruget af cannabis skal primært forstås som et socialt- og sundhedsspørgsmål. Cannabisrygning sammenfalder ofte med marginalisering, lav social status og andre sociale og
sundhedsmæssige problemer. Som med tobak, sukker, alkohol og manglen på motion, bør
brugen af cannabis imødegås og minimeres i forhold til både den enkelte og samfundet. Men
det juridiske forbud mod cannabis medfører en række negative effekter. Forbud resulterer bl.a.
i omfattende overvågning af visse grupper i samfundet, gentagne bødeudskrivelser til i
forvejen økonomisk svage personer, og til en forringelse af kontakten mellem politiet og
udsatte unge. Forbud kan også føre til at forbruget af midlertidigt lovlige, syntetisk fremstillede
kompensationssubstanser øger, med endnu skadeligere virkninger deraf end den naturlige
cannabis. Desuden monopoliseres den ulovlige hashhandel af kriminelle grupper, som bidrager
til øget kriminalitet.
Derfor er det rimeligt, at cannabisen gøres lovlig til personlig brug, at salget kontrolleres og
standardiseres, og at de ressourcer, der i øjeblikket anvendes på en undertrykkende
håndhævelse af stoffet, i stedet fokuseres på at forebygge misbrug, at skabe fora for samtaler,
og i at støtte mennesker i at holde op eller mindske forbruget.
Sexarbejderes rettigheder
Sexarbejde repræsenterer en bred og kompleks kategori af forskellige tjenester, som i
varierende omfang er helbredsskadelige, socialt stigmatiserende og psykologisk nedbrydende
for de involverede. På dette område, er det rimeligt at fokusere ressourcerne på at forbedre
vilkårene for sexarbejdere, gennem øget forebyggelse af gadeprostitution, social sikkerhed, og
ved at skabe et mere ligestillet samfund. Sexarbejdernes rettigheder skal løftes til et højere
niveau.
En alternativ retspolitik forudsætter, at både sexarbejdere og sexkøbere, kan hjælpes mere og
bedre uden juridiske forbud. På den måde bliver det lettere at få adgang til, samt forhindre de
mest skadelige og farlige former for sexarbejde, og at skabe bedre kontakt mellem
prostituerede og retssystemet, sådan at vold, udnyttelse og misbrug meldes til politiet, og
efterfølgende retsforfølges.
14
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
Damage Reduction
Et empirisk velfunderet retssystem bør ikke koncentrere sig på at forsøge at skubbe væk,
benægte eller repressivt straffe cannabis-rygning, prostitution, graffiti eller tiggeri. I stedet bør
samtlige disse forehavender i vis udstrækning være lovlige. Målrettede foranstaltninger bør
indsættes for at gøre dem mindre skadelige. Det overordnede princip er damage reduction, dvs.
minimeringen af skader. Det er ved at have en rig, nuanceret og åben debat, et rigt
civilsamfund, et inklusivt og ikke-fordømmende samfundsklima, som alle tiltrængte sociale
støtteforanstaltninger, små og store, kan gennemføres.
Sociale spørgsmål behøver ikke nødvendigvis at gøres til retslige spørgsmål. Det er en
ressourcekrævende, og ofte kontraproduktiv måde, at udvikle den sociale virkelighed på som vi
trods alt lever i. Damage reduction omfatter sociale foranstaltninger, som f.eks. at skabe særlige
vægge til lovlig graffiti, at give sund mad og aktivering til tiggere, at hjælpe folk ud af en
stofmisbrug, som f.eks. kan have medført prostitution.
Med hensyn til de hårde stoffer, som f.eks. kokain og heroin, er disse så skadelig, at selv
besiddelse af disse bør forblive ulovligt, helt enkelt for at minimere deres udbredelse. Her vejer
samfundsinteressen i at minimere forbruget så stærkt, at de negative konsekvenser af en
repressiv holdning kan tolereres. Imidlertid bør fokus også her være mindre på at straffe, og
mere på forebyggelse og afhjælpning. Sanktioner for besiddelse, bør derfor være rimelige, og
vejene til hjælp være mange.
15
METAMODERNA
En Alternativ retspolitik
Vores vision om et mere retfærdigt
samfund
Her til allersidst vil vi gerne præsentere nogle tanker om, hvad slags retsstat det er,
som efterstræbes i vores vision. En alternativ retspolitik af den slags, vi har diskuteret
her, er en del af en bredere, og dybere tilgang, at udvikle samfundet på, i en mere
medmenneskelig og bæredygtig retning.
Hvad fører en alternativ retspolitik frem til?
Den alternative retspolitik bærer i retning af, en retssikkerhed af højere kvalitet end den vi
kender i dag. Den forhindrer kriminalitet, den løser folks reelle problemer, og den bidrager til
et mildere og mere humant samfundsklima. Den effektivere retfærdighed fører til, at færre
overgreb begås mod mennesker, dyr og natur. Og når overgrebet alligevel sker, findes der en
meget stærkere, og mere udviklet støtte til alle involverede parter, i særlig grad ofre for
kriminalitet. De menneskelige tragedier håndteres på en mere moden måde, hvilket betyder, at
kriser kan vendes til personlig udvikling og nye chancer i livet.
Medborgernes demokratiske frihed og muligheder for at deltage i samfundet stiger. Flere
mennesker engageres i flere og mere helhedsorienterede processer, for at løse de fælles
problemer i samfundet. Mennesker dømmer hinanden – og sig selv – mindre hårdt.
Medborgerne kender deres rettigheder bedre, og respekterer hinanden i større udstrækning.
Et metamoderne samfund kræver et tilsvarende retssystem
Frem for alt udgør den alternative retspolitik, med en restorativ ret, en vigtig brik i skabelsen af
et grønt og metamoderne samfund. Det betyder, at det er en vigtig byggesten i at skabe et
samfund, der fungerer på en anden, og bedre måde, end hvad vi er vant til. Et sådant samfund
betoner i højere grad de indre værdier, og skaber rammerne for et mere eksperimenterende,
frit og retfærdigt liv. Den enkelte undertrykkes mindre af samfundet.
Udvikling af grundloven
Noget, som vi ikke har drøftet i denne oversigt, er muligheden for at udvikle grundloven. Selv
denne kan i sidste ende være nødvendig at genovervejes, i forhold til de højere etiske
standarder og principper, som et dybere metamoderne demokrati, i et transnationalt samfund,
kræver. Her kan blandt andet rettigheder for mennesker, dyr og natur udvikles langt ud over
dagens gældende grundlov.
Hvordan sådanne ændringer i praksis skal udformes og formuleres, er intet vi kan svare på her.
Dette udviklingsarbejde bør bygges på nøje velovervejede funderinger, og en længerevarende
dialog, som ser til at inkludere hele samfundet. Vi håber at denne skrift kan tjene, som en
introduktion til en diskussion omkring, hvordan det 21. århundredes retsstat skal se ud i
Danmark.
16
(s)
METAMODERNA
Design: Sandra Westlund © 2014