1. No category

KEND
DIN RET
RetsLex
© Domstolsstyrelsen 2012
INDHOLD
Forord
3
Rettens arbejde
4
Sagstyper
Civile sager
Straffesager
Fogedsager
Skiftesager
Tinglysning
Notar
4
4
5
6
7
7
8
8
Straffesagen: Aktører og forløb
Den tiltalte
Anklager og forsvarer
Dommer
Lægdommere
Vidne
Straffesagens forløb
Inden sagen
Grundlovsforhør
Straffesagens gang i retten
Dom og straf
© Domstolsstyrelsen 2012
8
9
9
9
10
11
11
11
12
13
Den civile sag: Aktører og forløb
Dommer
14
14
Sagsøger og sagsøgte
Vidner
Syns- og skønsmand
15
15
15
Den civile sags forløb
Inden sagen
Den civile sags gang i retten
Dom
Rettens medarbejdere
15
15
16
16
16
Lukkede døre og forbud
17
Offentlig retshjælp og fri proces
18
Retssystemet
19
Instanserne
19
At anke og kære
20
En tur gennem systemet
20
Side 1
27
Højesteret og Procesbevillingsnævnet
Andre instanser
Sø- og Handelsretten
Tinglysningsretten
Den Særlige Klageret
Grønland og Færøerne
Retssystemet udenfor
Retsstaten
21
22
22
22
22
Uddannede dommere, grundlovs-
forhør og retten til at være privat
29
Straf og strafferamme
Hvorfor straffer vi?
Strafferamme
Livstid og dødsstraf
29
30
31
32
Åbenhed og offentlighed
Åbne retssager
Aktindsigt og retsliter
Kommunikation
33
33
34
34
23
23
24
Et historisk tilbageblik
Før 1200-tallet og Jyske Lov Reformation og efter
Grundloven
24
24
25
26
Magtens tredeling
26
Den uafhængige statsmagt
28
Retssikkerhed
28
Lighed og uskyldighed
29
Åbenhed og mulighed for at klage
29
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 2
RETSLEX??? GAAAAB!
Var du allerede ved at falde i søvn, da du så videoerne og filmene på www.kenddinret.dk?
Får din lærers snak om retsvæsenet og domstolene øjenlågene til at blive meget
tunge? Så skal du nok ikke læse videre…
Men var der noget på www.kenddinret.dk, der var helt sort, og som du godt vil
have opklaret? Eller vil du bare gerne have helt tjek på retssystemet? Så kan du
nørde den her i Retslex.
Du kan både springe ind hist og pist, hvis du leder efter noget bestemt. Eller du
kan læse værket fra A-Z og blive Domstolsmester. Bogen er – ligesom
www.kenddinret.dk – delt ind i kapitlerne Rettens arbejde, Retssystemet og
Retsstaten.
I Rettens arbejde kan du læse om hvilke typer sager, retten behandler, hvem
der gør hvad under en retssag, og hvordan en retssag typisk forløber.
Retssystemet handler om de forskellige instanser, og hvordan en sag kan bevæge sig rundt i systemet.
De tanker og principper, der ligger bag designet af det danske retssystem, er emnet i det tredje kapitel, Retsstaten. Her kan du blive klogere på begreber som
retssikkerhed og magtens tredeling og få et hurtigt overblik over retshistorien.
Værsgo’ at slå dig løs!
Hvem er Justitia?
▪▪ Justitia er gudinde for retfærdighed i den romerske mytologi.
▪▪ Hendes sværd symboliserer magten til at dømme.
▪▪ Vægtskålene symboliserer retfærdighed.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 3
RETTENS ARBEJDE
Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det
kan der være mange grunde til: For eksempel hvis du har overværet et overfald
og skal vidne, eller hvis du får problemer med at betale en regning og skal møde i
fogedretten.
I dette kapitel kan du læse om
• hvilke typer af sager retterne behandler
• hvilke aktører der er i en retssag, med andre ord: Hvem gør hvad under et
retsmøde?
• hvordan en retssag forløber.
Sagstyper
Civile sager
Det kaldes en civil sag, når to eller flere parter ikke kan blive enige, og den ene
part derfor beder om rettens hjælp til at finde en løsning. Sagsøgeren er den part,
som anlægger sagen, mens den sagsøgte er den part, som sagen bliver anlagt
imod. Parterne kan for eksempel være borgere, det offentlige eller virksomheder.
Som oftest går en civil sag ud på, at den sagsøgte skal:
•
•
•
•
betale et beløb
foretage en bestemt handling
holde op med en bestemt aktivitet eller
anerkende en rettighed
Der er mange forskellige områder inden for civile
sager. Mange civile sager handler om, at nogen
skal betale penge til en anden. Det kan typisk være
sager om erstatning for skader eller aftaler, der
ikke er overholdt. Det kan også være problemer
ved huskøb, ansættelser eller lejeaftaler.
Civile sager kan også være mere personlige sager.
De kan handle om forældremyndighed, faderskab eller skilsmisse.
Foto: Mirakelpfoto
Det er også en civil sag, hvis du skal have en værge, hvis du er blevet for syg eller
for gammel til at klare dig selv. En civil sag anlægger du ved byretten – som
hovedregel i den retskreds, hvor den, du lægger sag an mod, bor.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 4
Straffesager
En straffesag er en sag, hvor retten skal afgøre, om en person er skyldig i og skal
straffes for en forbrydelse.
Hvis nogen har begået en forbrydelse, kan du som borger anmelde det til politiet, hvis politiet ikke selv er opmærksom på, at der er begået en forbrydelse. Hvis
der er beviser eller vidneudsagn, der peger i retning af én bestemt person, kan
politiet rejse sigtelse mod ham.
Politiet efterforsker så sagen, og hvis de finder beviser nok til at rejse tiltale mod
den sigtede, bliver sagen behandlet i retten som en straffesag. Der findes også de
noget mindre bødesager, hvor en borger har fået for eksempel en færdselsbøde.
Hvis han eller hun ikke betaler bøden, går sagen i retten.
Hvis politiet som et led i efterforskningen vil ransage en lejlighed, aflytte en telefon eller beslaglægge beviser, skal de også have rettens tilladelse.
Når politiet er færdig med efterforskningen, sender anklagemyndigheden sagen
til retten. Anklagemyndigheden er en slags politiets advokater. De ”rejser tiltale”,
hvis de mener, beviserne er stærke nok, og de kan bevise det. Det betyder, at den
sigtede, som nu er den tiltalte, bliver indkaldt til et retsmøde.
Et retsmøde foregår i retssalen, hvor alle parter mødes, og det er det, der i medierne ofte kaldes ”retssagen”. Tiltalte har forinden fået udleveret et anklageskrift,
hvor der står, hvad sagen handler om, og hvilke paragraffer, anklageren mener,
den tiltalte har overtrådt. Den tiltalte har normalt pligt til at møde personligt
i retten. Hvis han bliver væk, risikerer han at blive anholdt eller, i de mindre
sager, at blive dømt uden at have fået mulighed for at udtale sig.
Retten i Glostrup. Foto: Søren Svendsen
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 5
Fogedsager
Hvis du skylder penge og ikke betaler din gæld,
kan den, der har penge til gode, sende sagen i
fogedretten, som er en afdeling i byretten. Det
er dog nødvendigt, at det forinden er slået fast,
at gælden skal betales, for eksempel i en dom
eller i et pantebrev.
Den, som ikke har fået sine penge, kalder man
kreditor. Du, som jo skylder pengene, kaldes
debitor eller skyldner.
Foto: Mirakelpfoto
Når fogedretten har modtaget sagen, bliver du
og dem, du skylder penge, indkaldt til et møde
i fogedretten, hvor man gennemgår din økonomi.
Hvis du ikke kan betale, bliver der ofte aftalt en afdragsordning, men der kan
også gøres udlæg i dine ting for det beløb, du skylder. Det kan for eksempel være
i en scooter eller en pc. Udlæg betyder, at kreditor kan forlange, at den ting, der
er foretaget udlæg i, sælges på auktion, så kreditor kan få sine penge.
Fogedretten tager sig også af tvangsauktioner over huse, og hvis du for eksempel
ikke betaler din husleje til tiden, kan udlejeren få fogedrettens hjælp til at sætte
dig ud af boligen.
Andre sager i fogedretten drejer sig om udlevering af ting, hvis man kan bevise,
at en person ulovligt har beholdt ens ting. Fogedretten behandler også sager om
udlevering af børn til samvær hos en af forældrene, hvis en aftale om samvær
ikke bliver overholdt.
Skiftesager
I skiftesager behandler retten spørgsmål om, hvordan en formue skal fordeles
for eksempel efter et dødsfald, en skilsmisse eller en konkurs.
Dødsfald
Skifteretten, som er en afdeling af byretten, skal beslutte, hvad der skal ske
med et dødsbo, når en person dør. Et dødsbo er de ejendele og eventuelt formue, som en afdød efterlader sig.
Skifteretten hjælper dem, der skal arve, med at finde ud af, hvordan dødsboet
skal behandles. Enten kan arvingerne være enige og selv dele boet, eller der
sættes en bobestyrer/advokat på sagen til at hjælpe arvingerne med opgaven.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 6
Indtil skifteretten har kontaktet arvingerne, må de ikke begynde at dele tingene eller betale regninger. Der gælder forskellige regler alt efter, om den
afdødes ægtefælle stadig er i live, om der er børn, og om der er et testamente.
Hvis arvingerne ikke kan blive enige om delingen af boet eller om for eksempel
begravelsen, hjælper skifteretten med at træffe en afgørelse.
Skilsmisser
Skifteretten kan også afgøre, hvem der skal have hvad, hvis du blive skilt og
I ikke kan blive enige. Du kan også få hjælp til at dele boet, hvis du ikke har
været gift.
Konkurser og andet
Derudover behandler skifteretten også:
• Konkurser – det vil sige en sag mod en skyldner med det formål at fordele
skyldnerens formue ligeligt mellem alle kreditorer.
• Rekonstruktion – det vil sige sager, hvor man undersøger mulighederne
for, at virksomheder med økonomiske problemer kan videreføres i stedet
for at blive erklæret konkurs.
• Tvangsopløsning af selskaber – det vil sige sager, hvor et selskab ikke længere kan bestå. Årsagen kan være, at selskabet ikke har indleveret sit regnskab, eller der ikke er nogen bestyrelse i selskabet.
• Gældssanering – det vil sige sager, hvor retten kan nedsætte eller slette en
persons gæld, hvis bestemte betingelser er opfyldt.
Tinglysning
Når du tinglyser noget, registrerer du offentligt en rettighed eller et ejerskab. Det
kan for eksempel være, hvis du køber et hus. Så tinglyser du skødet på huset, og
du står så i tinglysningssystemet som den, der ejer og må råde over huset. Dette
sker for at sikre, at andre kan få at vide, at du ejer huset.
Lån kan også blive tinglyst, så den, der giver en et lån, har sikret sine rettigheder
– ikke bare over for den, der får lånet, men også over for andre parter. Der kan
også tinglyses pant i biler eller ejendele.
Tinglysningen sikrer også rækkefølgen af lån og andre rettigheder for at undgå
strid, hvis du har lån hos flere forskellige parter.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 7
Notar
En notar er en person i byretten, der bekræfter underskriften af forskellige dokumenter. De fleste af notarens opgaver handler om at underskrive testamenter.
Notaren bekræfter, at underskriften fra den person, der underskriver dokumentet, er ægte. Hvis det handler om et testamente, bekræfter notaren også, at personen forstår, hvad det betyder at oprette et testamente.
Domstolene i tal
▪▪ Domstolene behandler hvert år cirka 150.000 straffesager og 75.000
civile sager
▪▪ Der er cirka 380 dommere ansat i Danmarks Domstole.
Straffesagen: Aktører og forløb
Nu er vi inde i en af byrettens retssale, og der skal til at foregå et retsmøde i
en straffesag. Her gennemgår vi, hvilke roller de forskellige aktører i retssalen
spiller.
I en almindelig straffesag deltager
•
•
•
•
•
•
Den tiltalte
Anklager
Forsvarer
Dommer
Lægdommere
Evt. vidne(r)
Den tiltalte
Den tiltalte er ham eller hende, der står anklaget for at have lavet noget ulovligt.
Den tiltalte bliver afhørt af både anklager og forsvarer. Dommeren kan eventuelt
også stille uddybende spørgsmål. Den tiltalte har ikke pligt til at udtale sig, hvis
han ikke vil, og han har ikke pligt til at tale sandt.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 8
Anklager og forsvarer
Anklageren er politiets advokat og fører sagen mod den tiltalte på samfundets
vegne. Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og derfor er det anklagerens
opgave at fremlægge sagens beviser – også dem, der taler til den tiltaltes fordel.
Det gør han blandt andet ved at afhøre vidner og den tiltalte og komme med
beviser – for eksempel dna-spor, fingeraftryk, overvågningsvideoer og lignende.
Anklageren skal altså på den ene side sørge for, at skyldige drages til ansvar, og
på den anden side at uskyldige ikke bliver retsforfulgt.
Forsvareren er den tiltaltes advokat. Det er forsvarerens opgave at stille
spørgsmålstegn ved, om de beviser, anklageren kommer med, holder vand og
gøre opmærksom på de ting i sagen, der taler til tiltaltes fordel.
Alle har ret til en forsvarer. Retten beskikker en forsvarer, hvis anklageren
kræver en højere straf end bøde. En beskikket forsvarer er betalt af det offentlige. Du kan også selv vælge en forsvarer.
Du er som udgangspunkt ikke tvunget til at være repræsenteret af en advokat.
Hvis du selv vil føre sin sag i retten, er du det, man kalder ”selvmøder”.
Dommer
Dommeren leder retssagen, og det er også hende, der skal vurdere beviserne i sagen og afgøre, om den tiltalte er skyldig i den forbrydelse, han er tiltalt for, eventuelt sammen med domsmænd eller nævninger. Hvis den tiltalte findes skyldig,
er det også dommeren, der skal fastsætte straffen. Hvis der deltager domsmænd
eller nævninger i sagen, er de også med til dette. Straffen fastsættes ud fra tidligere afgørelser på området i andre lignende sager (retspraksis), de konkrete omstændigheder og inden for den strafferamme, der gælder for det, den tiltalte er
fundet skyldig i. Strafferammen er en grænse for straffens længde, som står i
loven.
Lægdommere
Lægdommere er almindelige mennesker som du og jeg, der fungerer som meddommere i retten. Lægdommere har samme opgave i sagen som de juridisk
uddannede dommere. De er med til at afgøre, om den tiltalte er skyldig og eventuelt, hvilken straf han eller hun skal have.
Baggrunden for, at der er lægdommere med i retten, er, at de repræsenterer den
almindelige befolkning. Det er alvorligt, når samfundet, repræsenteret ved dommeren, idømmer en borger straf. Et så alvorligt indgreb kræver befolkningens
opbakning.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 9
Hvordan er det at være lægdommer?
“Jeg har lært, at man skal gøre meget ud
af at forstå andre mennesker: Hvorfor
de handler, som de gør. I mine unge dage
formede jeg hurtigt en mening og sagde
tingene direkte, men nu stopper jeg op og
prøver at forstå.
Jeg har fået længere tøjler, så jeg vil ikke
sige, at jobbet som lægdommer har gjort
mig mere kynisk - tværtimod er jeg blevet
mere blød.”
- Lægdommer i Retten på Frederiksberg
Lægdommerne er altså under
sagen repræsentanter for befolkningen. Samtidig skal lægdommerne være med til at sikre,
at domstolene ikke er isolerede
og arbejder uden at have fingeren
på pulsen i forhold til det omgivende samfund.
Der findes to slags lægdommere:
Domsmænd og nævninger. Der
er domsmænd med i en sag,
hvis anklageren kræver fængsel
eller frakendelse af rettigheder,
og den tiltalte nægter sig skyldig. I byretten er der en dommer
og to domsmænd med. I landsretten er der tre dommere og tre
domsmænd.
Nævninger deltager i sager, hvor anklageren kræver fire års fængsel eller mere. I
byretten er der i så fald tre dommere og seks nævninger.
Hvordan er det at være lægdommer?
“De første gange var svære. Man hører anklageren og forsvareren og
synes, at de begge to har ret, men som man bliver bedre til det, lærer
man deres måde at argumentere bedre at kende.”
- Lægdommer i Retten på Frederiksberg
Vidne
Et vidne kan være en, som har set en forbrydelse, eller som på en anden måde
kan udtale sig om noget, der kan være vigtigt for sagen. Den forurettede i sagen
– den person, der har været udsat for forbrydelsen – er også vidne i sagen.
Et vidne har pligt til at møde op i retten, hvis han eller hun indkaldes, og vidnet
har også pligt til at svare på de stillede spørgsmål. Vidnet taler under strafansvar
– det vil sige, at han eller hun kan straffes for at lyve i retten. Både anklager og
forsvarer må afhøre vidnet.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 10
Straffesagens forløb
Inden sagen
Inden selve retsmødet finder sted, sender anklagemyndigheden et anklageskrift
til den tiltalte og til retten.
Retten sørger for at fastsætte tidspunktet for, hvornår sagen kan komme i retten.
Der er mange parter involveret, og derfor kommer en sag heller ikke for retten,
lige efter den er anmeldt.
For voldssager og voldtægtssager siger lovgivningen, at retten skal forsøge at
behandle sagen inden for en særligt kort frist.
Grundlovsforhør
Ofte starter det hele med, at en mistænkt bliver anholdt. Politiet kan tilbageholde en anholdt i op til 24 timer. Hvis politiet vil tilbageholde den anholdte i længere tid, skal en dommer tage stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Det sker ved et grundlovsforhør.
Betingelserne for varetægtsfængsling er, at der skal være risiko for en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder eller mere. Derudover skal der enten være risiko
for, at den sigtede vil forsøge at stikke af, at han eller hun begår nye lovovertrædelser, eller at vedkommende vil vanskeliggøre politiets efterforskning. Mens
den sigtede er varetægtsfængslet, undersøger politiet, om der kan rejses tiltale
mod ham eller hende.
Domstolene i tal
Hovedreglen for varetægtsfængsling er, at der skal være
▪▪ Enten begrundet mistanke om en lovovertrædelse, der kan give fængsel i mindst 1 år og 6 måneder og derudover grund til at tro, at der er
risiko for, at den sigtede vil
- forsøge at stikke af
- begå nye lovovertrædelser eller
- vanskeliggøre politiets efterforskning
▪▪ Eller særligt stærk mistanke om en lovovertrædelse, der kan give
fængsel i 6 år eller lovovertrædelser af bestemte paragraffer.
▪▪ Man kan ikke varetægtsfængsle en person, hvis man forventer, at
straffen vil blive bøde eller højst 30 dages fængsel
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 11
Straffesagens gang i retten
Selve retsmødet starter med, at dommeren spørger den tiltalte om navn og
fødselsdato for at sikre sig, at det er den rette person. Dommeren vil så bede
anklageren om at læse anklageskriftet højt.
Herefter gennemgår anklageren sagens beviser. Anklageren fremlægger de
skriftlige beviser og afhører tiltalte og eventuelle vidner. Den tiltalte har ikke
pligt til at udtale sig eller svare på spørgsmål.
Vidner har pligt til at møde og pligt til at tale sandt. Hvis de lyver, kan de selv
risikere at blive straffet.
Anklageren og den eventuelle forsvarer afslutter sagen med en opsummering,
hvor de ridser sagen op fra deres synspunkt og forklarer, hvorfor de mener, at
den tiltalte skal dømmes eller frifindes.
Den tiltalte får det sidste ord, inden retten overvejer sagen og afsiger dom.
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist. Det er anklageren, der skal bevise,
at den tiltalte er skyldig. Retten skal frifinde den tiltalte, hvis der er rimelig tvivl
om den tiltaltes skyld.
Retten i Holstebro. Foto: Søren Svendsen
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 12
Dommeren og de eventuelle lægdommere voterer herefter. Det betyder, at de
overvejer, om den tiltalte skal dømmes, og hvad straffen i givet fald skal være.
Når dommeren og de eventuelle lægdommere er nået til et resultat, bliver resultatet læst højt i retssalen.
I nogle tilfælde afsiger retten ikke dommen samme dag, men først på et senere
tidspunkt.
Dom og straf
En dom kan være flere forskellige ting. I straffesager kan du få dagbøder, eller du
kan få en dom, hvor du ikke skal i fængsel, men hvis du gør noget ulovligt inden
for prøvetiden, kommer du i fængsel (betinget dom).
Det kan også være, at dommeren beslutter, at du for at få en betinget dom
skal udføre samfundstjeneste et vist antal timer. Det kan for eksempel være
rengøring i en forening eller samle affald i naturen.
Du kan naturligvis også blive idømt fængselsstraf. Det er Kriminalforsorgen, der
tager sig af fængslerne og de indsatte i Danmark.
Der kan indimellem også indgå tab af rettigheder i dommen. For eksempel kan
retten til at holde dyr eller køre bil forbydes, hvis du bliver dømt for dyremishandling eller for grov overtrædelse af færdselsloven.
Sådan bliver du lægdommer
▪▪ Du skal være fyldt 18 år og have en ren straffeattest
▪▪ Hvis du er interesseret i at blive lægdommer, skal du kontakte
din kommune.
▪▪ Kommunerne laver hvert fjerde år en grundliste, hvorfra
navnene på de nye lægdommere findes ved lodtrækning.
▪▪ Du melder dig for en periode på fire år og bliver indkaldt til at
deltage i sager cirka fire gange om året.
▪▪ Næste gang der trækkes nye lægdommere er i 2015.
▪▪ Du kan læse mere om at blive lægdommer på www.domstol.dk.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 13
Den civile sag: Aktører og forløb
Vi er stadig i en retssal i byretten, men der sker nogle udskiftninger på rollelisten, når det er en civil sag, der er på programmet i byretten.
I en almindelig civil sag medvirker
• Sagsøgte
• Sagsøgtes advokat
• Sagsøger
• Sagsøgers advokat
• En dommer
• Evt. vidner
• Evt. en syns- og skønsmand
Dommer
Det er dommerens opgave at lede
retssagen og vurdere beviserne.
Til slut skal dommeren så afgøre
sagen og skrive dommen. Dog
ikke hvis parterne forinden er
blevet enige og har indgået forlig
i sagen.
Ved visse principielle typer af
sager i byretten kan dommeren
beslutte, at der skal medvirke to
ekstra dommere under sagen.
Hvordan er det at være dommer?
“Arbejdet som dommer stiller krav til
ens kommunikationsevner, fordi folk
skal forstå, hvad der foregår, og gå
herfra med en bevidsthed om at være
blevet hørt og taget alvorligt - også
selvom de ikke har fået medhold.”
- Landsdommer Birgitte Grønborg Juul
om mødet med borgerne
Hvordan er det at være dommer?
“Den ene dag handler en sag måske om en mand, der har slået en anden
ihjel; den næste om en kvinde, der er blevet afskediget fra sit job.”
- Landsdommer Birgitte Grønborg Juul om arbejdsdagen som dommer
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 14
Sagsøger og sagsøgte
Sagsøgeren er den, der starter sagen ved at indlevere en stævning til retten. Sagsøgeren skal, eventuelt sammen med sin advokat, bevise, at den anden part for
eksempel skylder penge, er forpligtet til at udlevere en bestemt genstand, eller
hvad sagen nu måtte dreje sig om.
Den sagsøgte er den, der bliver lagt sag an imod. Den sagsøgte skal, eventuelt
sammen med sin advokat, argumentere for, at sagsøgerens påstand er forkert, og
at vedkommende for eksempel ikke skylder penge.
Du er som udgangspunkt ikke tvunget til at være repræsenteret af en advokat.
Du kan selv føre din sag. Det er dog et krav, at sagen kan fremstilles på en
forståelig måde, som dommeren kan træffe sin afgørelse ud fra.
Vidner
Sagsøger og sagsøgte har mulighed for at bruge vidner i sagen, der kan forklare
noget af betydning for sagens afgørelse.
Syns- og skønsmand
En syns- og skønsmand er en fagperson, som kan inddrages i sagen, hvis der er
behov for en neutral vurdering af faglige spørgsmål i sagen.
Hvis en boligejer og en murer for eksempel er uenige om kvaliteten af den mur,
mureren har bygget, kan en byggerådgiver udefra inddrages som syns- og skønsmand i sagen. Han skal så komme med sin vurdering af murens kvalitet.
Den civile sags forløb
Inden sagen
Inden selve retsmødet finder sted, er der en masse forberedelse. Der er blevet
sendt en række dokumenter frem og tilbage mellem parterne i sagen. I en civil
sag skal det blandt andet afklares, præcis hvad de to parters påstande er.
Retten sørger for at fastsætte tidspunktet for, hvornår sagen kan komme i retten.
I en civil sag vil retten undersøge muligheden for at få sagen afsluttet, inden den
når til det endelige retsmøde. Det kan også være, sagen egner sig til retsmægling.
Det er en speciel form for konfliktløsning, hvor en særligt uddannet jurist hjælper sagens parter til selv at finde en løsning på deres konflikt uden at skulle igennem en retssag.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 15
Den civile sags gang i retten
Den civile sag starter med, at parterne nedlægger deres påstande, det vil sige,
at de oplyser retten og modparten om, hvad deres krav i sagen er. Normalt vil
retten herefter bede sagsøgeren forklare sagens hovedpunkter og problemstilling.
Næste punkt er bevisførelse. Her vil parterne, og eventuelt vidner, afgive forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, kan parterne give deres syn på sagen i den
afsluttede procedure.
Retten vil herefter ofte forsøge at indgå et forlig i sagen – altså få parterne til at
blive enige om en løsning.
Hvis parterne ikke kan det, skal retten afsige dom i sagen. Dommen skal afsiges
snarest muligt.
I sager, der behandles ved byretten af en dommer og uden sagkyndige, skal dommen afsiges senest fire uger efter, at sagen er afsluttet. Det samme gælder for
ankesager i landsretten. I andre sager skal dommen afsiges senest to måneder
efter.
Dom
I en civil sag vil dommen gå på, hvem af parterne der har ret. Det kan for eksempel være, hvem der skylder hvem penge, eller om en fyring af en medarbejder var
korrekt.
Rettens medarbejdere
Der er ikke kun dommere, der arbejder i
retten. Der er sagsbehandlere og jurister,
der forbereder og behandler sagerne, planlægger retsmøder, svarer på spørgsmål fra
borgere, fungerer som sekretærer under
retssagen og mange andre opgaver. Der
er også ansat vagter, som kan gribe ind,
hvis der skulle opstå uro i retten. Retten
ledes altid af en præsident, mens antallet af dommere er forskelligt fra ret til ret
alt efter, hvor stort et geografisk område
retskredsen dækker, og hvor mange indbyggere der er.
Foto: Søren Svendsen
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 16
Lukkede døre og forbud
Som udgangspunkt er retssager offentlige, men hvis anklageren eller forsvareren
beder om det, kan dommeren i visse tilfælde beslutte at lukke dørene for offentligheden. Det betyder, at borgere, journalister og alle andre end aktørerne i
sagen, ikke må overvære retsmødet.
Lukkede døre kan forekomme både i civile sager og straffesager, men ses dog
mest i straffesager.
I straffesager sker det som regel af hensyn til den videre efterforskning, af hensyn til den tiltalte eller af hensyn til for eksempel ofrene i en meget personlig sag.
Dørlukninger kan kæres af anklager, forsvarer eller pressen, det vil sige, at man
kan bede landsretten afgøre, om det er den rigtige beslutning.
Dørlukninger sker kun, hvis dommeren mener, at det ikke er nok at bestemme
referatforbud eller navneforbud.
Referatforbud betyder, at dommeren beslutter, at man ikke må skrive eller
fortælle om, hvad der bliver sagt til retsmødet. Navneforbud betyder, at man
ikke må offentliggøre alle eller visse navne i sagen – for det meste gælder det den
tiltaltes navn. Det sker især for ikke at dømme tiltalte på forhånd og bliver senest
ophævet, når dommen falder.
Forbud kan også kæres.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 17
Offentlig retshjælp og fri proces
En civil retssag kan være dyr at gennemføre, for der kan både være udgifter til
advokat, afgift til retten og modpartens sagsomkostninger, der skal betales. Som
udgangspunkt er det sådan, at hvis du taber en sag, skal du også betale sagens
omkostninger – det gælder også de udgifter, modparten har haft.
Men hvis du har en lav indkomst, og din sag lever op til nogle bestemte krav, kan
du i civile sager få offentlig retshjælp eller fri proces.
Offentlig retshjælp indebærer, at en advokat gratis giver helt grundlæggende,
mundtlig rådgivning om de juridiske spørgsmål i en sag, men også om de praktiske og økonomiske muligheder for at gå videre med sagen. Det kan også være,
at advokaten hjælper med at skrive enkelte breve eller dokumenter som for eksempel en ansøgning om fri proces eller et testamente.
Fri proces betyder, at statskassen betaler retsafgiften og lønnen til din advokat.
Hvis du taber sagen, betaler statskassen også de sagsomkostninger, modparten
har haft. Hvis du skal have fri proces, er der et krav til, hvor meget du maksimalt
må tjene, og du må ikke have en retshjælpsforsikring, der dækker.
Offentlig retshjælp og fri proces er med til at sikre, at borgere har lige adgang til
at få deres sag prøvet ved domstolene, selvom de har forskellige indkomster.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 18
RETSSYSTEMET
Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel
kan du blive klogere på
• hvilke domstole og institutioner retssystemet er bygget op af
• hvorfor en sag kan bevæge sig rundt i retssystemet
• hvad forskellen er på de forskellige niveauer i retssystemet.
Instanserne
Retssystemet består af forskellige instanser, det vil sige domstole med hver deres
funktion og kompetence. Hvis du bliver involveret i en sag, kan det være, at du
kommer i kontakt med en eller flere af de andre instanser.
De tre vigtigste instanser er:
• Byretterne. Der findes 24 byretter spredt over hele landet.
• Vestre Landsret i Viborg, som behandler sager fra Jylland, og Østre Landsret i København, som behandler sager fra resten af landet.
• Højesteret i København.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 19
At anke og kære
Det danske retssystem er baseret på det såkaldte to-instansprincip. Det vil sige,
at hvis du er uenig i rettens afgørelse, kan du normalt anke den. Det betyder, at
du kan klage over dommen til en højere instans, som så tager sagen op igen.
Er sagen startet i byretten, hvad langt de fleste sager gør, kan sagen ankes til
landsretten. Den højere instans kan enten bekræfte (stadfæste) eller ændre
dommen fra den lavere instans. Hvis en sag er startet i byretten, kan den indbringes for tredje instans, Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet tillader det.
Du kan læse mere om Procesbevillingsnævnet i afsnittet ”Højesteret og Procesbevillingsnævnet” på side 21.
At du har mulighed for at anke en afgørelse hænger sammen med spørgsmålet
om retssikkerhed. Rettens afgørelse vil ofte have stor betydning for den enkelte,
og derfor er det vigtigt, at du kan få vurderet din sag igen. Ikke kun fordi der kan
ske fejl, men også fordi sagen bliver set på med nye øjne, og der normalt også er
flere dommere til at behandle sagen, jo højere instans, den kommer til.
Det er ikke kun sagens afgørelse, du kan klage over. Undervejs i en retssag kan
dommeren træffe afgørelser, der har at gøre med selve den måde, retssagen forløber på. Dommerens afgørelser kaldes enten kendelser eller beslutninger. For
eksempel kan dommeren nedlægge navneforbud eller lukke dørene (læs mere i
afsnittet ”Lukkede døre og forbud”). Hvis du er utilfreds med en kendelse, kan
du kære den til en højere instans. Kære betyder, at du klager over en kendelse.
Den højere instans tager så stilling til kendelsen.
En tur gennem systemet fra byret til Højesteret
De tre instanser, byretter, landsretter og Højesteret, behandler i store træk de
samme sagstyper. Den store forskel på de tre er, på hvilket niveau i systemet de
befinder sig.
Langt de fleste sager starter i byretten og kan derefter ankes til landsretten og i
nogle tilfælde til Højesteret. Derfor har landsretterne flest ankesager, altså sager,
der er behandlet én gang i byretten. Højesteret har kun ankesager.
Jo højere op i systemet, du kommer, jo mere komplicerede kan sagerne typisk
også være at afgøre. Derfor er der også forskel på, hvor mange dommere der behandler sagen i de forskellige instanser.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 20
I byretten deltager der som udgangspunkt kun én dommer i de civile sager.
I straffesager deltager herudover to domsmænd, hvis den tiltalte nægter sig
skyldig og står til fængsel. I nævningesager, der er sager om de alvorligste forbrydelser, er der flere dommere på.
Højesteret. Foto: Station 1
I landsretten deltager tre dommere i civile sager og i straffesager normalt tre
juridisk uddannede dommere og tre domsmænd.
I Højesteret behandler mindst fem og ofte flere dommere den enkelte sag.
Højesteret og Procesbevillingsnævnet
Der er dog en væsentlig forskel på Højesteret og de to lavere instanser (by- og
landsretterne). Højesteret behandler nemlig først og fremmest principielle
sager. En principiel sag indeholder en enestående juridisk problematik, som der
ofte ikke tidligere er afsagt dom om. Det kan for eksempel være på grund af en
lovændring, eller fordi der er tvivl om, hvordan loven skal fortolkes.
Højesteret er en slags vejviser for de to lavere instanser på den måde, at Højesterets afgørelse i en sag er vejledende for fremtidige afgørelser i lignende
sager i de lavere instanser (lands- og byretter). En byretsdommer, som sidder
med en sag med en problematik, som tidligere er blevet behandlet i Højesteret,
skal følge den vejledning, der ligger i Højesterets afgørelse, når han eller hun
skal afgøre den konkrete sag.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 21
Det er Procesbevillingsnævnet, som afgør, om
en sag kan komme for Højesteret, selvom den
allerede har været behandlet i to instanser.
Procesbevillingsnævnet er uafhængigt af domstolene. Nævnet behandler også ansøgninger
om at få lov til at appellere de få typer af sager,
der som udgangspunkt kun kan behandles i én
instans. Desuden behandler nævnet klager over
afslag på fri proces.
Læs mere om fri proces i afsnittet ”Offentlig retshjælp og fri proces” på side 18.
Foto: Station 1
Andre instanser
Sø- og Handelsretten
Sø- og Handelsretten er en specialdomstol, der kun behandler to kategorier af
sager. For det første afgør den sager om erhvervslivets forhold, for eksempel internationale erhvervssager, konkurrencesager og sager om patenter, design og varemærker. For det andet er den skifteret for Storkøbenhavn og behandler blandt
andet sager om konkurs, betalingsstandsning og gældssanering. Hvis du ikke ved,
hvad konkurs, betalingsstandsning og gældssanering er, kan du læse mere under
afsnittet ”Skiftesager” på side 5.
Tinglysningsretten
I Tinglysningsretten i Hobro er alle tinglysningsopgaver samlet. Tinglysning er en
slags offentlig registrering af rettigheder. Det kan for eksempel være et skøde på
et hus, lånedokumentet for et billån eller en ægtepagt, det vil sige en aftale mellem
et ægtepar om ikke at dele værdierne lige over, hvis de bliver skilt. Tinglysning
foregår digitalt via www.tinglysning.dk.
Den Særlige Klageret
Den Særlige Klageret behandler personalesager om dommere og andet juridisk
personale, altså for eksempel klager over dommeres opførsel i forbindelse med
en sag. Klageretten behandler derudover sager om genoptagelse af straffesager og
udelukkelse af forsvarere fra straffesager.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 22
Grønland og Færøerne
Grønlands og Færøernes domstole hører også under Danmarks Domstole.
På Færøerne er der én ret, Retten på Færøerne, og den ligger i Tórshavn. Retten
på Færøerne behandler de samme sager som byretterne i Danmark. Der er dog
en række forskelle i de regler, som gælder for Færøerne. Fra Retten på Færøerne
kan du anke til Østre Landsret.
I Grønland består retssystemet af 18 kredsretter, Retten i Grønland og Grønlands Landsret.
De fleste retssager starter i kredsretterne, som behandler alle civile sager og
straffesager. Her afgøres sagerne af en kredsdommer og to domsmænd. Ingen af
dem er jurister, men kredsdommeren har været igennem et uddannelsesforløb
hos Retten i Grønland.
Juridisk komplicerede sager kan blive behandlet af Retten i Grønland som første
instans, mens Grønlands Landsret kun behandler ankesager. Landsrettens afgørelser kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for Højesteret i
Danmark.
Retssystemet udenfor
Danmarks Domstole er ikke det eneste sted, som afgør konflikter og tvister. Der
findes også en del offentlige råd og nævn med hver deres specialområde – for
eksempel Pressenævnet og Forbrugerrådet – som træffer afgørelser i klagesager.
Endelig findes der faglige voldgiftsretter, som er private domstolslignende institutioner, der især bruges ved konflikter mellem to virksomheder, som vil undgå
en lang og ikke mindst offentlig retssag.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 23
RETSSTATEN
Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er fri adgang til retsmøder? Danmark er en
retsstat med et retsvæsen, der bygger på en række principper og idealer. Dette
kapitel skal handle om de principper og idealer, der ligger bag – men du slipper
heller ikke for lidt historie.
I dette kapitel kan du finde ud af
•
•
•
•
•
hvordan Danmark blev den retsstat, den er i dag
hvad magtens tredeling betyder
hvad der ligger i begreberne ’retssikkerhed’ og ’uafhængighed i domstolene’
hvilke motiver der kan ligge bag straf, og hvad en strafferamme er
hvor åben adgang der er til domstolene
Et historisk tilbageblik
Det er ikke nogen selvfølge, at vi lever i en retsstat med repræsentanter valgt af
folket, rettigheder og uafhængige domstole. I flere lande er der diktatur, og de
er plaget af korruption og nepotisme (hvor man vælger familiemedlemmer til
vigtige poster i samfundet).
Danmark har ikke altid været den retsstat, den er i dag. Her kommer et par
vigtige nedslag i retshistorien, men der er selvfølgelig rigtig mange ting, der har
været med til at forme Danmark og det danske retssamfund.
Før 1200-tallet og Jyske Lov
Oprindeligt var Danmarks samfundsregler, som så mange andre steder, baseret
på sædvane og praksis – ikke noget, der var skrevet ned. Der var ingen central
Københavns Byret. Foto: Station 1
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 24
magt, der havde autoritet til at vurdere en kriminel handling, og hvad straffen
skulle være. Det betød for eksempel, at hvis et medlem af en familie blev slået
ihjel, måtte familien slå et medlem af forbryderens familie ihjel, hvis man ikke
enedes om at betale bøde for drabet.
Det duede selvfølgelig ikke, når det gjaldt tyveri, fordi det tit var de fattige, der
stjal. Tyveri blev set som den værste forbrydelse, langt værre end drab. Derfor
var straffen for tyveri hængning.
Ellers blev mange forbrydelser behandlet af den katolske kirke, hvis holdning
var, at man skulle angre sine synder og gøre bod for at få Guds tilgivelse.
I middelalderen startede dog et længere forløb med at skrive landets retsgrundlag ned og skabe et centralt retssystem. Det blev til de såkaldte landskabslove,
hvor den mest kendte er Jyske Lov fra 1241, der starter med de berømte ord
”Med lov skal land bygges”.
Reformation og efter
I forbindelse med Reformationen i 1536 gik det atter tilbage for synet på ret
og retfærdighed. Hvor Det Nye Testamente fokuserede på Guds tilgivelse, blev
fokus nu lagt på Det Gamle Testamente, hvor Gud derimod kunne jævne en hel
landsby med jorden på grund af ét menneskes ugerninger. Derfor mente man,
at man måtte slå hårdt ned på forbryderen, så ikke hele samfundet blev straffet.
Det er også den tankegang, der ligger bag strafferetten i Christian 5.’s Danske
Lov – den første samlede lovbog for hele Danmark og dermed også et samlet
retsgrundlag.
I 1700-tallet begyndte det retlige og det religiøse at blive adskilt. Mennesket
skulle ikke længere straffes, for at Gud kunne se det, men fordi det ville få forbryderen til at overveje sin handling.
I 1800-tallet begyndte man også at se på, hvordan forbryderens sociale og mentale baggrund havde været og overveje det som årsager til det, han eller hun har
gjort.
Der kom altså løbende flere nuancer i ideen om et retsvæsen og om at straffe.
Overvejelserne gik blandt andet på, om alle kan straffes lige, og om man straffer
af hensyn til offerets retsfølelse, altså offerets holdning til ret og uret, eller for at
få forbryderen til at indse sin fejl.
I 1660 fik Danmark enevælde – det vi i dag ville kalde diktatur – kongen fik al
magt. Han regerede gennem sine ministre, udstedte alle love og kunne omstøde
alle domme efter lyst. Enevælden var ikke noget særligt for Danmark, det havde
man mange steder i Europa på samme tidspunkt.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 25
Grundloven
Enevælden kom dog under pres i slutningen af 1700-tallet. I Frankrig ville folket
ikke længere finde sig i, at kongen bestemte. Franskmændene ville have indflydelse, og det endte med en revolution i 1789. Revolutionens idéer om frihed og
lighed bredte sig til andre steder i Europa.
I Danmark ønskede folket også indflydelse på landets styre. Utilfredsheden med
enevælden tog til, og op gennem 1840’erne voksede kravet om en fri forfatning,
hvor folket havde del i magten.
I 1849 fik Danmark så sin første grundlov, hvor magten i forfatningen blev delt
i tre (læs mere under ”Magtens tredeling”). Opdelingen af magten i udøvende,
lovgivende og dømmende går igen i den danske grundlovs opbygning og system.
Grundloven er vigtig for domstolene, fordi den – ved at adskille domstolene fra
regeringen og Folketinget – sikrer domstolenes uafhængighed. Læs mere om det
i afsnittet ”Den uafhængige statsmagt”.
Grundloven gav samtidig en række frihedsrettigheder for eksempel religions-,
ytrings- og forsamlingsfrihed, og den forhindrede, at én mand kunne tage
magten alene. Kongen kunne nu ikke længere bestemme frit, hans magt var begrænset af grundloven.
Den grundlov, der gælder i dag er fra 1953, hvor Landstinget blev nedlagt, og
tronfølgeloven ændret.
Magtens tredeling
Som nævnt var princippet om magtens tredeling en
vigtig del af Grundloven, da den kom i 1849.
Det er en gammel tankegang om at dele samfundets
magt mellem flere typer af myndigheder, der er uafhængige af hinanden. På den måde opvejer og kontrollerer de hinanden, så der ikke er én enkelt myndighed, der får for meget magt.
Tanken om deling af magten går langt tilbage og er
blevet diskuteret af flere filosoffer gennem tiden, men
i dag forbinder man som oftest den franske filosof
Montesquieu (1689-1755) med at have formuleret
ideen om magtens tredeling.
Grundloven: Foto: Folketinget.dk
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 26
Magten deles i forfatningen (for Danmarks vedkommende i grundloven) mellem
den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.
• Den lovgivende magt er repræsenteret af parlamentet. I Danmark er det
Folketinget. Når regeringen har underskrevet de lovforslag, som Folketinget vedtager, gælder de som lov.
• Den udøvende magt består af statsministeren, ministrene, kommuner, regioner og en række andre administrative myndigheder.
• Mange tror, at politiet er den udøvende magt, men politiet er ikke en
selvstændig magt. Politiet er en af de myndigheder, som regeringen kan
udøve magt gennem – ligesom militær, skattemyndigheder osv.
• Den dømmende magt ligger hos domstolene.
Den lovgivende magt, Folketinget. Foto: Folketinget.dk
Det betyder, at det er domstolene alene, der kan afgøre, om en borger i Danmark
har overtrådt lovene. Hverken Folketinget, regeringen eller for den sags skyld
andre offentlige myndigheder kan dømme folk.
Det betyder også, at det er Folketingets 179 medlemmer, der vedtager love. Og
det er så disse love, som domstolene arbejder ud fra.
Helt konkret er rollefordelingen sådan, at det er Folketinget, der eksempelvis
beslutter, at strafferammen for (ikke grov) voldtægt skal være 8 år, og at det er
domstolene, der så afgør en bestemt sag ud fra dette. Domstolene bestemmer
altså, hvordan de love, der gælder i Danmark, skal fortolkes og anvendes.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 27
Den uafhængige statsmagt
Den rollefordeling, som ligger i magtens tredeling, sikrer, at domstolene er uafhængige. Det vil sige, at dommerne ikke må lade sig påvirke af hverken Folketinget, regeringen, pressen eller andre, når de dømmer. De skal kun rette
sig efter, hvad der står i loven.
Hvis regeringen og Folketinget ønsker at ændre på, hvordan domstolene
dømmer, kræver det, at de ændrer loven. Derefter skal domstolene så ændre
retspraksis – altså den måde, de dømmer på.
Domstolene skal også fungere som kontrol over for de øvrige statsmagter og
har derfor mulighed for at erklære lovgivning vedtaget af Folketinget for grundlovsstridig. Domstolene kan også beslutte, at en afgørelse truffet af en offentlig
myndighed – for eksempel et ministerium – er ugyldig og ikke skal gælde.
Magtens tredeling indebærer også, at det ikke er de samme, der afsiger en dom
og fuldbyrder en dom. Det vil sige, at det er domstolene, der træffer en afgørelse
i en sag, for eksempel at en person skal straffes med fem års fængsel, men det er
Kriminalforsorgen, der tager sig af fængslingen.
For at sikre at domstolene er uafhængige, beskytter grundloven dommere mod
at blive fyret eller flyttet til andet arbejde. Det forhindrer, at Folketing eller regering kan få indflydelse på den dømmende magt ved at presse eller gribe ind i
en dommers afgørelse ved at true ham eller hende med fyring.
Retssikkerhed
Retssikkerhed kan forstås og praktiseres på flere
måder. Du kan grundlæggende se på det på den måde,
at retssikkerhed handler om de rettigheder, du som
borger har i et samfund, og samtidig den beskyttelse du
har over for staten selv.
Det betyder, at du som borger kan forvente, at forskellige hensyn og garantier bliver opfyldt, når du møder
myndighederne.
Foto: Station 1
© Domstolsstyrelsen 2012
En række rettigheder og hensyn er sikret via lovgivning.
Side 28
Lighed og uskyldighed
Retssikkerhed betyder først og fremmest, at vi som borgere har mulighed for at
vide, hvilke regler der gælder. Lovene skal offentliggøres, og myndighederne er
bundet af loven.
Retssikkerhed indebærer også, at der er ”lighed for loven”. Det vil sige, at det
ikke er tilfældigt, hvordan du bliver behandlet af myndighederne eller dømt af
domstolene. Sager, der er ens, skal afgøres ens. I straffesager gælder det også, at
du er uskyldig, indtil andet er bevist.
Åbenhed og mulighed for at klage
Retssikkerheden sikres også ved regler om, hvordan en sag skal behandles, regler om, at du har mulighed for at få lov til at se dokumenter i det offentlige (se
mere under Åbenhed og Offentlighed) og ikke mindst, at du har mulighed for at
klage (se mere om under Den Særlige Klageret).
Uddannede dommere, grundlovsforhør og retten til at være privat
Vi har tidligere været inde på, at ingen kan dømmes uden at have været for
retten, og du har ret til at blive dømt af en neutral og uafhængig domstol.
Derfor sikrer det også vores retssikkerhed, at vi i Danmark dømmes af uddannede dommere, i de fleste straffesager i samarbejde med almindelige mennesker (lægdommere).
Hvis du bliver anholdt, har du ret til at blive stillet for en dommer inden for 24
timer. Det kan du læse mere om under ”Grundlovsforhør”.
Politiet skal også have tilladelse fra en dommer, før de eksempelvis kan gå ind i
ens hjem, åbne breve eller aflytte telefoner.
Straf og strafferamme
Hvorfor straffer vi? Hvor hårdt skal vi straffe? Hvordan skal vi straffe?
Der er mange spørgsmål at overveje, når det gælder straf, og det er et emne, der
tit bliver bragt op i medierne, for hvem afgør, om vi straffer rigtigt?
I USA kan du komme i fængsel i 140 år, i blandt andet Afrika kan du blive dømt
til stening eller blive hængt, i Kina kan du få hugget en hånd af, og i Grønland
skal du arbejde dig til frihed.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 29
I Danmark bruger vi mest betingede eller ubetingede fængselsstraffe, og regeringen vælger ofte at vise sin politik ved at ændre på strafferammerne.
Hvorfor straffer vi?
Vi har allerede været lidt inde på forskellige former for straf i Danmark. Du kan
komme direkte i fængsel, du kan blive løsladt, men med prøvetid, du kan betale
bøder, du kan miste rettigheder, og du kan udføre samfundstjeneste.
Grunden til, at der findes mange forskellige former for straf i verden, er, at formålet
med straf også er forskelligt. Nogle steder lægger man mest vægt på, at man straffer for at sikre, at gerningsmanden igen kan begå sig i samfundet. Andre steder
straffer man for at afskrække andre og dermed forhindre fremtidig kriminalitet,
og fordi gerningsmanden har fortjent det.
I Danmark har man været igennem mange forskellige perioder med forskellige
straffe gennem tiden, og det er svært at sige nøjagtigt i dag, hvorfor vi straffer,
som vi gør.
Eksempler på straf
▪▪ Dagbøder: En dagbøde er en bøde, som fastsættes ud fra, hvor
grov lovovertrædelsen har været.
▪▪ Fodlænke: Hvis du har fået en fængselsstraf på op til fem
måneder, kan du afsone straffen hjemme hos dig selv iført en
elektronisk fodlænke. Det er en lille sender, du har om anklen,
og som er koblet op til en overvågningscentral.
▪▪ Betinget fængsel: Får du en betinget fængselsstraf, kan du undgå fængsel ved at opfylde nogle bestemte betingelser. Ubetinget fængsel betyder derimod, at du skal afsone din straf
uanset hvad.
▪▪ Samfundstjeneste: Du kan få samfundstjeneste som en del af
en betinget dom. Det betyder, at du – uden løn – skal udføre et
stykke arbejde for en offentlig institution.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 30
Det er et sammensurium af alt, hvad der er sket gennem tiden, religion og skiftende politik og regeringer.
Som udgangspunkt ligger Europa på linje med USA og andre lande, der
grundlæggende straffer som fortjent, da vi jo som regel putter folk i fængsel for
deres gerninger frem for at lade dem arbejde straffen af ude i samfundet.
Omvendt benytter vi os også gerne af samfundstjeneste til folk, der har begået
mindre former for forbrydelser.
Det vil altid være en diskussion og afhængigt af, hvem man spørger, om folk kommer i fængsel som en hævn, som en kompensation til de efterladte, til afskrækkelse
eller for at blive omvendt til et bedre menneske, der kan begå sig i samfundet.
Strafferamme
Som nævnt skelner vi mellem strafferamme og straf. Strafferammen er det
niveau af straf, du kan få for en forbrydelse, og det er bestemt i loven. Strafferammen ændrer sig på visse områder, alt efter hvad regeringen ønsker at prioritere.
For eksempel forhøjede regeringen i 2011 strafferammen for hjemmerøverier til
ti år.
Eksempler på strafferamme:
•
•
•
•
Mord (forsætligt manddrab): Fra 5 år til livstid
Tyveri: Op til 1,5 års fængsel
Almindelig vold: Op til 3 års fængsel
Spirituskørsel (1. gang):
- Frakendt kørekort betinget eller ubetinget afhængig af promille
(se fakta box på side 30 om betinget og ubetinget dom)
- Bøde og/eller fængselsstraf
- Gennemføre kursus, du selv betaler
Næsten to tredjedele af alle domme er på tre måneder eller mindre (tal fra 2010).
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 31
Livstid og dødsstraf
Den strengeste straf i Danmark har længe været livstidsstraf. Livstidsstraf betyder
som udgangspunkt livstid – en tidsubestemt straf, der varer enten det meste eller
resten af en persons liv.
Men i Danmark har vi en regel om,
at man efter 12 års fængsel skal
tage stilling til, om den fængslede
skal prøveløslades.
I gennemsnit afsoner livstidsfanger
i Danmark 16 år, men der er eksempler på fanger, der har siddet inde
dobbelt så længe.
Den sidste danske dødsstraf
I 1950 blev den sidste danske
dødsstraf fuldført. Forbryderen var
Ib Birkedal Hansen, som var nazist
og chef for de københavnske stikkere
under 2. verdenskrig. Ib Birkedal
Hansen blev henrettet ved skydning
den 20. juli 1950.
Der er ikke nogen generel regel om, hvornår du kan få livstid. Siden 1980 har næsten alle tilfælde af drab på børn dog givet livstid.
Kriminelle, der vurderes at være særligt farlige for omgivelserne, kan blive idømt
”forvaring” på ubestemt tid. Det betyder, at de først løslades, når de ikke længere
vurderes at være farlige.
Dødsstraf i Danmarks straffelov blev afskaffet i 1930, og den sidste dødsstraf, der
blev udført efter straffeloven, foregik i 1892.
Foto: Københavns fængsler
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 32
Efter Anden Verdenskrig lavede man dog et tillæg til straffeloven, som gjorde,
at man kunne straffe forbrydere fra krigen med tilbagevirkende kraft. 46 mennesker blev henrettet på grund af blandt andet landsforræderi fra 1946 til 1950,
og i 1951 blev tillægget igen ophævet. Dog beholdt man frem til 1978 en særlig
mulighed for dødsstraf i krigstid.
Åbenhed og offentlighed
Det står i grundloven, at der så vidt muligt skal være offentlighed i retsplejen.
Det betyder, at der skal være åbenhed omkring domstolenes arbejde og afgørelser. Det sikrer, at der ikke foregår hemmelige procedurer i retten: Der er mulighed for kontrol og kritik fra borgere, medier og resten af samfundet.
Samtidig er åbenheden vigtig af hensyn til borgernes tillid til retssystemet. Hvis domstolenes afgørelser var
omgærdet af hemmelighedskræmmeri, kunne det danne grobund for
mistro og skepsis i befolkningen.
Som I kan læse nedenfor, gør domstolene meget ud af at leve op til reglerne om åbenhed, og undersøgelser
viser da også, at borgernes tillid til
domstolene er i top. Retten i Holstebro. Foto: Søren Svendsen
Åbenhed og offentlighed i retsplejen kommer til udtryk på en række forskellige
punkter:
Åbne retssager
Som udgangspunkt er alle retssager åbne. Det betyder, at du kan gå ind fra gaden og overvære en retssag. Lige fra en bødesag i byretten til en stor principiel
sag i Højesteret.
Indimellem tager dommeren beslutning om lukkede døre eller former for forbud
(læs mere under ”Rettens arbejde”), hvis det for eksempel er en særligt følsom sag. Det kan være, hvis det handler om voldtægt, hvor offeret skal fortælle
om episoden, ligesom sager om forældremyndighed aldrig er åbne for offentligheden.
Mange retter slår også dørene op under Kulturnatten, som finder sted hvert
efterår forskellige steder i landet. Det plejer at tiltrække hundredvis af nysgerrige
danskere.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 33
Aktindsigt og retslister
Alle kan som udgangspunkt få aktindsigt i domme, kendelser og en række andre
dokumenter.
Det betyder blandt andet, at du i både straffesager og civile sager har mulighed
for at læse en doms konklusion igennem, hvis du beder om det inden en uge efter
dommens afsigelse, og at du kan få en kopi af domme og kendelser i civile sager.
Du kan også få at vide, hvilke retsmøder der bliver afholdt i retten. Hver fjortende
dag laver alle retter en liste over, hvornår der afholdes retsmøder i hvilke sager –
en såkaldt retsliste. Retslister bliver offentliggjort på internettet og kan findes på
hver enkelt rets hjemmeside.
Kommunikation
Domstolenes arbejde med kommunikation er også et udtryk for bestræbelsen
på åbenhed. Domstolsstyrelsen har ansat kommunikationsfolk og hver ret har
pressekontaktdommere, som kan besvare spørgsmål både i forbindelse med konkrete sager og mere generelt om retssystemet. Det skulle gerne gøre det lettere for
journalisterne at gengive sagerne – og domstolenes arbejde - korrekt.
Kom ind i retten
▪▪ Du er som udgangspunkt velkommen til at gå ind og overvære en
hvilken som helst retssag ved domstolene, medmindre dommeren
beslutter at lukke dørene.
▪▪ Du kan få overblik over, hvilke sager der skal for retten i din byret
på retslisten, som du finder på rettens hjemmeside.
▪▪ Gå eventuelt ind på Besøg retten under ’Lærer’ og læs om takt og
tone for besøgende i retten.
© Domstolsstyrelsen 2012
Side 34