Nr. 5 September 2015 Aktuelt om Arbejdsmiljø Kære arbejdsmiljørepræsentant Sædvanligvis udsendes Aktuelt om arbejdsmiljø (AOA) med noget større tidsintervaller og med omtale af flere emner i hver udsendelse. Men aktualiteten og behovet for, at du modtager informationen hurtigt, gør, at der allerede igen er et nyhedsbrev i din indbakke. Ny forebyggelsespakke til skoler 25. september kl. 11:00 lanceres en ny forebyggelsespakke til skoler om forebyggelse af vold og trusler. Søg gerne allerede nu, selv om I først vil gennemføre et forløb i 2016/17, da pengene uddeles efter først til mølle-princippet. Alle skoler, som har udfordringer med vold og trusler i hverdagen, kan søge den nye forebyggelsespakke En skole uden vold og trusler. Pakken har fokus på identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler mod lærerne. Forebyggelsespakken udbydes af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Der er afsat 6 mio. kr. til pakken i 2015, og seneste frist for ansøgning er 15. december 2015 – også selv om man først ønsker at gennemføre forløbet i skoleåret 2016/17. To procesforløb Forebyggelsespakken indeholder en drejebog med et planlagt forløb, som tager mellem fire og ni måneder at gennemføre. Skolen kan vælge mellem et forløb, som primært afvikles på én udviklingsdag eller et forløb med en række kortere møder. Uanset hvad man vælger, findes en drejebog, som beskriver en proces, man kan følge trin for trin. Der ydes lønkompensation for op til 50 deltagere og desuden midler til en konsulent, der kan hjælpe med at planlægge processen og yde støtte og rådgivning undervejs. Læs mere om forebyggelsespakken "En skole uden vold og trusler" her. Læs mere om forebyggelse af vold og trusler på jobbet her. Forebyggelsespakken er udviklet af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Danmarks Lærerforening har bistået Arbejdstilsynet via en styregruppe. DLF i medierne DLF i medierne er en oversigt over den medieomtale, Danmarks Lærerforening har fået i ugens løb Hvis du skifter mailadresse, bedes du opdatere den her via "Min Side" på foreningens website. Vælg Personlige oplysninger i menuen til venstre, og indtast din nye mailadresse i E-mail-feltet under Kontaktoplysninger. Danmarks Lærerforening Tlf. 33 69 63 00 Vandkunsten 12, Mail: [email protected] 1467 København K
© Copyright 2024