1. No category

#
APRIL 2015
[
]
Kombineret
Ungdomsuddannelse
Anti-radikalisering
Aarhus-modellen
Jacob Fuglsang
Den social arv skal brydes
RetrospekSTIV
Et tilbageblik på Polar Rom og flidspræmier
Af ledergruppen, Assens Ungdomsskole
Til den årlige sæsonafslutning, der blev
afviklet i byskolens største gymnastiksal, havde ungdomsskoleinspektøren to
vigtige opgaver, der lagde beslag på hele
aftenen og afløste hinanden i en glidende
overgang.
Den første var, at kalde de elever fra
vinterens hold op, som skulle modtage
”flidspræmie”, idet de slet ikke eller
højest én gang hen over hele vinteren
havde missed en undervisningsgang.
Præmien var Stefan Zweigs ”Stjernestunder”.
Der blev udleveret rigtig mange bøger
den aften. I flere tilfælde var der ingen
på et givet hold, der ikke blev kaldt op.
Hjemtransport
Umiddelbart efter denne ceremoni gik
musikken i gang. Orkesteret var Gnags,
oppe fra Skjern.
Forud for arrangementets begyndelse
havde mange festdeltagere forsynet sig
med øl, Polar Rom og kyllinger ved byens købmænd. Varerne var lagt i depot
og blev hurtigt indtaget på kirkegården,
der bekvemt var nabo til byskolen.
Nu gik ungdomsskoleinspektørens anden
opgave i gang. Den handlede om løbende at få hanket op i de unge, som havde
fået alt for meget at drikke og – efter de
havde brækket sig - få dem bakset ind i
Simca’en og fragtet hjem til mor og far.
Og han havde nok at se til, ungdomsskoleinspektøren. Men det var en god fest!
Anderledes i dag
Der er løbet meget vand i åen, siden
dengang.
Ungdomsskoleinspektøren har i dag andre opgaver end at uddele flidspræmier
og køre visne elever sikkert hjem efter
en fest. En festaften anno 2015 tager
2 | Ungdomsskolen #3 April 2015
sig helt anerledes ud. I dag bliver de
unge slet ikke lukket ind til en fest, hvis
blot der er den mindste mistanke om, at
nogen skulle have indtaget alkohol til en
”forfest”.
Der er heller ingen hjælp at hente ved
den lokale købmand, hvor åbningstiderne ellers matcher festens tidsramme.
Her kunne man jo som ung ellers nok
blive fristet af at købe et lille lager til at
have liggende ude i buskene. Danmarks
unge er kåret som verdensmestre i druk,
men det mesterskab er ingen stolte over,
så derfor har man politisk besluttet at
lave restriktive regler for, hvornår unge
må købe alkohol i døgnbutikkerne.
Pakken er en anden i dag
Men, vi oplever ikke det problem i ungdomsskolen, hverken til fester, i klubben
eller på rejser. Det er ikke et tema blandt
vore unge.
Derfor er nutidens ungdomsskolemedarbejdere også lykkeligt fri for at skulle
yde denne helt særlige omsorg overfor
sanseløse festdeltagere. Ikke fordi, den
ikke godt kunne skabe en særlig nær
kontakt til den unge. Men, alligevel ikke
så meget, den ikke kunne undværes; det
var bare en del af pakken. Dengang.
Men, de kunne også meget andet,
medarbejderne. De kunne ”det der”,
som også gør forskellen i dag. Det med
relationen.
Unge er troløse
Hvis stabilt fremmøde skal være et kriterie for at få tildelt en flidspræmie i dag,
bliver der ikke uddelt helt det samme
antal til en ungdomsskolefest nu som
tidligere.
Unge er ofte troløse, når det gælder de
lange tidshorisonter; og i øvrigt også
når det gælder de korte. De lever i nuet,
og kommer der et bedre tilbud end det
matematikhold, de ellers havde tilmeldt
sig, ja så vælger man det nye tilbud og
glemmer alt om matematik og de konsekvenser, det måtte have for holdet.
Det betyder heller ikke noget, at man
mister det indbetalte depositum til skituren, når man nu alligevel ikke har lyst til
at tage med. For det er lige meget med
pengene ... siger min mor!
Det er ikke fordi, vi ikke prøver at imødekomme de unge. At invitere, involvere
og animere; til medvirken til udvikling
til nyskabelse. Og de unge vil da også
godt være med. Men vi har en opgave,
når de ”nye” aktiviteter, der foreslås eller
efterlyses af de unge, faktisk er nogle vi
allerede udbyder!
Engagement og relation
Ungdomsskolen ønsker at være omstillingsparat og have fingeren på pulsen,
når det drejer sig om de gode tilbud
til de unge. Men vi er udfordret på de
unges tidshorisonter og deres prioriteringer. Når bjerget ikke kommer til
Muhammed, skal Muhammed så komme
til bjerget?
Ja, det skal han. Det er det, der er opgaven – og nøgleordet er engagementet.
Det er det, vi skal komme med. Det vi
skal kunne skabe. Og vi ved godt, det er
relationen, der gør forskellen!
Vi vil så gerne gøre så meget. Men skal
vi hele tiden ”please”? Eller er tiden
kommet til for alvor at fortælle de unge
(og deres forældre), at deres fravalg og
omprioriteringer er uacceptable og ødelæggende for fællesskabet?
Gode minder fra en svunden ungdomsskoletid er ikke nok til en plads blandt
historier, der har ændret historiens gang.
Men derfor kan de godt være ”stjernestunder”. Retrospektivt.
Stafetten sendes videre til Svendborg
Drift og udvikling
går hånd i hånd
Af Finn Lillelund Christensen,
Frederikshavn, formand for
Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
Foråret er traditionen tro tidspunktet,
hvor Ungdomsskoleforeningen kalder
til Landsmøde. Dermed får 101 ungdomsskoler repræsenterende alle landets 98 kommuner muligheden for at
tage del i en spændende dag – denne
gang i Odense den 29. april 2015.
Ungdomsskoleforeningen har med
100 % tilslutning fra landets ungdomsskoler en
historisk position,
som skal forvaltes
professionelt og
yderst forpligtende til at levere
varen såvel til
baglandet, men
tillige i samarbejdet med øvrige
aktører på ungeog fritidsområdet
og med bestillerne
og lovgivere på
ungdomsskoleområdet. Landsmødet er således den
højeste myndighed for Ungdomsskoleforeningen, hvor evt. vedtægtsændringer, valg til bestyrelse, økonomi,
kontingent, og fremtidige indsatser
m.m. bliver drøftet, perspektiveret og
godkendt. Så brug jeres demokratiske
mulighed og forpligtigelse til at gøre
en god Ungdomsskoleforening endnu
bedre.
Årets ildsjæl i Ungdomsskolen 2015
bliver ligeledes kåret og fejret på
Landsmødet – en pris, der gives til
en person, som har ydet en særlig
indsats for den kommunale ungdomsskole. Ildsjælereaktoren i landets ungdomsskoler må aldrig slukkes, og den
årlige prisuddeling skal gerne være
med til at fastholde det høje energiniveau i ungdomsskoleverdenen.
Fra min position - som valgt formand
for Ungdomsskoleforeningen på sidste
års landsmøde - kan jeg se tilbage på
et spændende år
med masser af
opgaver i en tid
præget af reformer og med gode
konstruktive ungdomsskoleaftryk
i mange netværk
og samarbejdsfora, udført i god
sammenhæng
med såvel afsluttede som nye
igangsatte projekter og udviklingsarbejder. Ungdomsskolens årsskrift for
2014, som bl.a. indeholder formandens skriftlige beretning på Landsmødet, vil beskrive denne praksis.
Flere projekter og udviklingsarbejder
kører på tværs af kalenderårene, men
jeg vil alligevel dvæle ved ét projekt
omkring ungdomsskolestatistik, som
Ungdomsskoleforeningen kører i samarbejde med Undervisningsministeriet (UVM) – under navnet Doku:SEN
(Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering
og Narrativer).
Brug jeres demokratiske mulighed og forpligtigelse til at gøre en
god Ungdomsskoleforening endnu bedre
I marts 2015 mødtes repræsentanter fra UVM, Uddannelsesforbundet,
Ungdomsringen, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere (LU) og Ungdomsskoleforeningen til ét af fire
årlige skolekontaktudvalgsmøder, hvor
bl.a. Doku:SEN var på dagsordenen
til præsentation. Per Bredholt fra UVM
bakkede fuld op om udviklingsarbejdet
med at kvalificere og udvikle produktionsstatistikken og komplimenterede
med at bemærke, at det er prisværdigt og meget kendetegnende for
ungdomsskolen, at denne kvalitets- og
metodeudvikling af statistikken tilsyneladende vokser inde- og nedefra i
ungdomsskoleverdenen – og ikke efter
pålagt ydre pres fra UVM. Et sådant
kompliment fra ungdomsskolernes
kontaktperson i UVM tages til efterretning og giver udviklingsarbejdet
perspektiv.
Derfor kan det også undre os, at Kommunernes Landsforeningen (KL) har
valgt ikke længere at være repræsenteret på møderne i Skolekontaktudvalget. Målet om at skabe bedre og mere
valide effektmålinger og dokumentation er i høj grad også adresseret til
de kommunale opdragsholdere. KL
forpasser en oplagt mulighed for at
være opdateret på en meget operationel størrelse i det kommunale skoleog fritidslandskab i form af ungdomsskolerne.
Ungdomsskolen #3 April 2015 | 3
Radikaliseringen
skal frem i lyset
En aktiv indsats mod diskrimination forebygger
radikalisering, lyder erfaringerne fra Aarhus
Af Bjarne Mouridsen
Betegnelsen radikalisering fik desværre ny aktualitet i hælene på de
tragiske drab i København den 14.
februar i år. Konklusionen var snart,
at der var tale om en terrorhandling
begået af en ung mand, som efter
sigende var blevet radikaliseret under
et fængselsophold.
Uanset, at den tragiske hændelse
måske ikke er udtryk for en markant
øget risiko, har det understreget
betydningen og nødvendigheden af
forebyggelse på området. Regeringen
fremlagde da også kort tid efter en
såkaldt Radikaliseringspakke, ligesom
interessen for den såkaldte Aarhusmodel er øget.
Aarhus-modellen
Aarhus-modellen var faktisk programsat ved konferencen ”The White House
summit to counter violent extremism”
i februar i Washington. Der har lige
ledes været vist interesse for modellen fra lande som Frankrig, Norge og
Belgien, og i marts optrådte den på
Ungdomsskoleforeningens konference
i Nyborg om ”Ungdomsskolen og radikalisering”.
Indsatsen, som er etableret i et
samarbejde mellem Østjyllands Politi
og Aarhus Kommune, startede som
pilotprojekt i 2007 og overgik til
almindelig drift under ledelse af SSP
Aarhus fra og med januar 2011. Målet
har fra starten været at forebygge
4 | Ungdomsskolen #3 April 2015
Ungdomsskolemedarbejdere har fingeren på pulsen, når det gælder mistrivsel
og forebyggelse af radikalisering. Her Anders Glahn fra Gellerup-Toveshøj området i Aarhus
radikalisering hos unge – såvel politisk
som religiøst samt herved at fremme
tryghed og trivsel.
Todelt indsats
Kernen i indsatsen er todelt, fortæller
Toke Agerschou, som er FU-chef i Aarhus Kommune og altså står i spidsen
for fritids- og ungdomsskoleområdet:
- På den ene side en konsekvent kurs
og håndfast efterforskning over for
unge, som enten er på vej til at blive
radikaliserede eller allerede er det. På
den anden side en social indsats, som
viser unge vejen tilbage til et mere
almindeligt liv.
Toke Agerschou påpeger, at det ikke er
dem selv, der har udråbt modellen til
noget særligt.
- Det har vi ladt andre om. Vi ser selv
en stor værdi i den fælles indsats på
tværs af organisation og myndigheder.
Opmærksomheden udefra har knyttet
sig an til vores tætte samarbejde og
fælles indsats mellem Børn og Unge,
socialforvaltningen, Østjyllands Politi
samt Psykologisk Institut på Aarhus
Universitet, forklarer han.
Infohus og mentorforløb
Indsatsen omfatter såvel vejledning
og rådgivning som håndtering af
Stina Wrang Elias
enkeltsager. Blandt de væsentlige
grundsten i indsatsen er:
• Etablering af et infohus, hvor såvel offentlige ansatte som private
kan henvende sig med deres bekymringer om specifikke unge.
• En mentorindsats, hvor ni mentorer handler i forhold til såvel
højre- som venstreradikalisering
samt religiøs funderes radikalisering.
• Dialogbaseret workshop for unge,
som har til formål at opnå kontakt
til og dialog med unge omkring
radikalisering og diskrimination.
• Exitprogram for hjemvendte Syriensrejsende
Fortsættes på side 6...
Indsatsen i Aarhus tager afsæt i fire
grundantagelser:
• At et bæredygtigt og sammenhængende samfund udvikles
på tværs af social baggrund, etnisk og kulturelt tilhørsforhold.
• At sammenhængskraft understøttes af, at alle oplever og
bruger medborgerskab.
• At oplevelse af diskrimination og manglende oplevelse af
medborgerskab er en af flere faktorer, der kan føre til radikalisering.
• At forebyggelse af radikalisering i Aarhus også omfatter en
aktiv indsats mod diskrimination.
Kompetent rådgivning til jeres skolerejse
Vores fokuspunkter er:
ATHEN
Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden
Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med hele vejen
Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse
FLY fra kr.
2.395
pr. person
5 dg/4 nt.
Andre rejsemål:
Wien, fly, 5 dg/4 nt ..................................
Krakow, fly, 5 dg/4 nt...................................
Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ...........................
Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ............................
fra kr.
fra kr.
fra kr.
fra kr.
1.880,1.780,2.040,1.980,-
New York, fly, 7 dg/5 nt ............................
fra kr.
5.395,-
Nu også fly fra Billund
Top 3 faglige besøg i Athen:
• Virksomhedsbesøg • Vagonetto - Fokis Mining Park
• Foredrag om det moderne Grækenland
Kontakt Sanne
på tlf: 46 91 02 59
[email protected]
I bor på Manhattan
Pris er pr. person i
flersengsværelse/hostel
www.benns.dk
Dit personlige
rejsebureau
Ungdomsskolen #3 April 2015 | 5
Radikaliseringen skal frem i lyset
...fortsat fra side 5
- Vi har konkret i 2014 haft ni mentormentee forløb i gang. Og her i marts
2015 er der fem mentor-mentee forløb
i gang, oplyser Toke Agerschou.
Frontmedarbejdere
Som FU-chef er Toke Agerschou også
overordnet leder af ungdomsskolen
i Aarhus, der med den nye struktur
består af fire områder: Syd, Nord,
Vest samt Gellerup-Toveshøj området.
Og ungdomsskolen er aktiv medspiller
i indsatsen, forklarer FU-chefen:
- Ungdomsskolen spiller en rolle i den
generelle forebyggende indsats. Man
skal forstå, at vi ser radikalisering som
et udtryk for mistrivsel blandt unge.
- Det er også ungdomsskolens medarbejderes opgave at have øje for den
risikoadfærd, som måske kan føre til
egentlig radikalisering. Ligesom de generelt skal have et blik for mistrivsel.
Det vil sige, at de som frontmedarbejdere i løbende kontakt med de unge
skal varetage de unges tarv og henvende bekymringer om radikalisering
til vores Infohus eller om nødvendigt
bruge deres skærpede underretningspligt til de sociale myndigheder.
Diskrimination
Ind til videre har der været afholdt
hele 125 workshops i folkeskolernes
afgangsklasser og på ungdomsuddannelser og flere er allerede planlagt.
På workshopperne fokuseres der både
på diskrimination og på radikalisering,
da der er en sammenhæng.
6 | Ungdomsskolen #3 April 2015
Diskrimination – herunder isolation og
eksklusion fra normale fællesskaber
– anses som en af
de mest betydende
faktorer i skabelse af
vækstgrundlaget for
radikalisering
FU-chef Toke Agerschou
- Diskrimination – herunder isolation
og eksklusion fra normale fællesskaber – anses som en af de mest betydende faktorer i skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering, forklarer
Toke Agerschou og uddyber:
- Flere af de unge mentees, vi har
haft i vores mentorprogram, har på
forskellig vis været udenfor normale
fællesskaber i skole, uddannelsessted
og foreninger. Og på den måde har de
været potentielt åbne for andre fællesskaber af mere ekstremistisk tilsnit.
En af vores teser er, at alle unge ønsker at være en del af et fællesskab.
Hvis normalsystemet svigter, finder de
andre muligheder.
Frem i lyset
Selv om baggrunden for den øgede
opmærksomhed på radikalisering er
tragisk, er det godt, at der er øget
fokus på emnet, mener FU-chefen.
- Radikalisering er jo blevet et stort
samtaleemne på alle niveauer, og det
betragter vi som godt. Vi ønsker det
frem i lyset, og vi ønsker at lære af
andre for at blive bedre til at takle
vores lokale udfordringer. Det er vores
indtryk, at andre kommuner og lande
også arbejder meget seriøst og grundigt med forebyggelse af radikalisering
og diskrimination, slutter Toke Agerschou.
Den sociale arv
skal brydes
Undervisningsministeriet har søsat nyt forsøgsprogram,
som skal styrke fagligheden blandt udsatte børn i folkeskolen
Af Bjarne Mouridsen
Undervisningsministeriets egne tal fortæller, at 10 % af eleverne i folkeskolen kommer fra hjem, hvor forældrene
kun har grundskole eller gymnasial
uddannelse bag sig. Det formindsker
deres chance for selv at få en videregående uddannelse, da den socialeog uddannelsesmæssige arv har stor
betydning.
Derfor lancerer regeringen nu et stort
fireårigt forsøgsprogram, som skal
skaffe viden om, hvordan udsatte børn
og unge kan blive bedre til læsning og
matematik.
- Det er afgørende, at vi får løftet
elever med svag social baggrund, så
de får samme muligheder som andre
børn, når det gælder ungdomsuddannelse og deres videre liv, udtaler undervisningsminister Christine Antorini.
I og uden for undervisningen
Forsøgsprogrammet, som er finansieret med 35,6 millioner kroner af
satspuljemidlerne, vil fokusere på to
overordnede områder: Indsatser henholdsvis inden for og uden for undervisningen.
I folkeskolens undervisning ønsker
man at identificere og udvælge de
mest lovende indsatser på et solidt
grundlag af international forskning og
erfaringer fra kommunerne.
Uden for undervisningen afprøves to
udvalgte indsatser (”Klub Penalhus” og
”Makkerlæsning”), der ifølge interna-
tional forskning har vist sig at have
positiv betydning for anbragte børns
faglige niveau.
- I udlandet kan vi se, at mange af
de metoder, som generelt skaber god
undervisning for alle børn, er særligt
vigtige for børn, der er udsatte. Det
gælder tutorordninger, gruppearbejde
mellem eleverne, monitorering og
feedback. Det er nogle af de metoder, vi nu skal teste og udbrede viden
om, så alle skoler får de nødvendige
redskaber, forklarer undervisningsminister Christine Antorini.
500 klasser
Initiativet til forsøgspuljen kommer i
hælene på folkeskolereformen, som
netop havde som et af sine centrale
mål, at mindske betydningen af den
sociale baggrund.
Forsøget vil omfatte 500 klasser,
hvor der er fem eller flere elever, hvis
forældre ikke har eller har meget
begrænset omfang af uddannelse efter
grundskolen samt 500 udsatte børn
uden for undervisningen. Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold er ansvarlig for gennemførelsen af forsøgsprogrammets
indsatser uden for undervisningen.
Indsatserne vil blive udviklet og prøvet
som pilotforsøg i 2015. Fra 2016-2018
skal de afprøves systematisk, hvorefter erfaringer evalueres og udbredes.
Læs mere på uvm.dk
Ungdomsskolen #3 April 2015 | 7
Brikkerne til ny uddannelse er faldet på plads
Flere ungdomsskoler er involveret i Kombineret Ungdomsuddannelse. Enkelte skoler også som udbudssted
Af Bjarne Mouridsen
Midt i februar faldt de sidste brikker
på plads vedrørende det nye uddannelsestilbud, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), som udbydes første
gang til august. De første 18 af de 20
udbudsområder var allerede fordelt
sidst i januar. Nu er det også afgjort,
hvem der skal samarbejde om det nye
uddannelsestilbud i de sidste to områder i det nordsjællandske.
Uddannelsen, som er målrettet det
lokale arbejdsmarked, men også videre uddannelse, udbydes af institutionssamarbejder bestående af især
erhvervsskoler, produktionsskoler, VUC
og kommunale ungdomsskoler, som
hver især bidrager med deres særlige
kompetencer.
til, udtaler sekretariatschef Ejnar Bo
Pedersen.
Ungdomsskoler med
Afstand har stor betydning
En hurtig optælling viser umiddelbart,
at ungdomsskolen er involveret i ¼ af
udbudsområderne.
- Vi havde da selvfølgelig gerne set,
at ungdomsskolen var involveret
endnu flere steder. Men forholdene og
mulighederne har været forskellige fra
området til område. Nogle steder har
ungdomsskolerne af forskellige grunde
ikke været inviteret med, andre
steder har der været konkurrerende
institutionssamarbejder på banen, og
andre steder igen har ungdomsskolen
ikke været interesseret i at byde sig
Målgruppen for Kombineret Ungdomsuddannelse er unge under 25 år, som
ikke har forudsætninger for at gennemføre anden ungdomsuddannelse.
Og for netop den målgruppe er det af
gørende, at tilbuddet er funderet lokalt, mener Undervisningsministeren.
- Især for gruppen af uddannelsesfremmede unge har afstand til uddannelsesinstitutionen stor betydning for,
om de gennemfører deres uddannelse.
Ved at så mange institutioner har budt
ind med deres spidskompetencer, har
det kunnet lade sig gøre at sammen-
Her er dit arbejdshæfte der hjælper med: JB Teknik Info I/S Bestilling: 28191727 [email protected] Traktorkørekort Nyt arbejdshæfte 8 | Ungdomsskolen #3 April 2015
·
·
·
·
·
·
Teknikken omkring traktoren Færdselslære Sikker traktorkørsel Evaluerende kontrolspørgsmål. Se rigtigt svar Færdselstavler Lær mere med vendekort og puslespil sætte uddannelsestilbud, som både
dækker landet geografisk, og samtidig
tager afsæt i det lokale arbejdsmarked
og de unges behov, udtaler Christine
Antorini.
Derfor er der i tildelingen lagt væk på
lokal forankring rundt om i de deltagende kommunerne, ligesom det
har været afgørende at uddannelsens
indhold, de såkaldte erhvervstemaer,
er målrettet det lokale erhvervslivs
behov.
Ungdomsskoler som
udbudssted
Der er flere mulige niveauer for deltagelse i et institutionssamarbejde
vedrørende KUU. En af institutionerne
varetager tovholderfunktionen og har
altså det administrative ansvar. Flere
forskellige institutioner kan være
udbudssted, hvilket vil sige at undervisningsmoduler er henlagt til det
pågældende sted. Og endelig kan man
deltage med mindre delelementer.
Ifølge Ungdomsskolens oplysninger er
der ingen ungdomsskoler, som varetager tovholderopgaven, mens enkelt
ungdomsskoler er blevet udbudssted.
Det gælder såvel Københavns Kommunes Ungdomsskole som Ungdomsskolen-Skive (se artiklen side 10-11).
Gode synergieffekter
Som udbudssted er der gode muligheder for at skabe synergieffekter med
ungdomsskolens ørige virksomhed,
forklarede ungdomsskolechef Kim Bry-
naa fra KKU her i bladet i november
sidste år.
- Målgruppen er i store træk den
samme, så jeg ser en klar linje og
gode muligheder for skabe overgange
til uddannelse og job for de unge i
ungdomsskolens heltidsundervisning,
sagde Kim Brynaa.
Heri er Ejnar Bo Pedersen enig.
- Målgruppen for den nye uddannelse
er jo en, vi kender godt til i forvejen
i ungdomsskolen. Derfor er der god
fornuft i at engagere sig i KUU, ligesom det jo altid er fornuftigt at indgår
i tværinstitutionelle samarbejder, hvor
man udnytter alles ekspertiser på
bedst mulig vis, slutter han.
Fakta om KUU
•
For unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en
erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse
• Uddannelsen udbydes første gang pr. 1. august 2015
• Mulighed for afstigning og påstigning med en samlet varighed på op til
to år
• Udbydes af institutionssamarbejder i 20 geografiske udbudsområder
• Målrettes beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked
• Kan desuden give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse
• Sammensættes lokalt inden for en række erhvervstemaer
• Ungdommens Uddannelsesvejledning afgør, om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen
• Uddannelsen giver ret til SU
(Kilde uvm.dk)
Ungdomsskolen #3 April 2015 | 9
Flere ungdomsskoler
på banen
Kombineret Ungdomsuddannelse - en ny opgave,
som passer fint ind i den øvrige virksomhed
Af Bjarne Mouridsen
Ifølge Undervisningsministeriets
oversigt over institutionssamarbejder
for Kombineret Ungdomsuddannelse
(KUU) synes der at være ungdomsskoler involveret i ca. ¼ af de 20 udbudsområder, landet blev opdelt i.
Det gælder i det nordjyske, hvor
UngAalborg deltager i et større institutionssamarbejde dækkende Aalborg,
Vesthimmerland, Rebild og Mariager
Fjord, og på Sydsjælland, hvor ungdomsskolerne i Næstved, Guldborgsund, Faxe, Vordingborg og Lolland
alle deltager.
Styrker skal i spil
Ungdomsskolerne på Sydsjælland og
øerne regner med at bidrage på forskellige vis med fag eller andre forløb.
Men de konkrete aftaler er endnu ikke
helt på plads.
- Vores styrke er en alternativ og
mere praksisnær tilgang til den boglige undervisning i forhold til de elever,
som har det svært fagligt. Og så har vi
gode erfaringer med forløb med kombineret undervisning og vejledning,
med uddannelses- og arbejdsmarkedsorientering samt styrkelse af personlige og sociale kompetencer, siger
viceinspektør Lis Eriksen fra Næstved
Ungdomsskole.
Lis Eriksen tilføjer, at hun er i tæt dialog med den lokale værtsinstitution,
hvorfor hun regner med at de konkrete planer snart vil falde på plads.
10 | Ungdomsskolen #3 April 2015
MILIFE i Horsens
I det midtjyske deltager Horsens Ungdomsskole i et institutionssamarbejde
dækkende Horsens, Hedensted, Odder
og Skanderborg kommuner. Her har
ungdomsskolen valgt at investere en
del af uddannelsestiltaget MILIFE (se
Ungdomsskolen nr. 6 2014) i den nye
uddannelse.
- Vi skal som ungdomsskole varetage
udviklingen af de unges personlige og
sociale kompetencer. Det gør vi ved at
undervise i uddannelsen MILIFE, sådan at der på hvert KUU modul kører
et MILIFE modul. Som det ser ud pt.
skal vi varetage seks timers undervisning om ugen samt kontaktlærerfunktion. Det præcise organisering skulle
meget gerne komme snarest, udtaler
pædagogisk udviklingskonsulent Rikke
Nedergaard.
København er vært
Den Kombinerede Ungdomsuddannelse Hovedstaden-Bornholm. Sådan
hedder det institutionssamarbejde,
som Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU) indgår i som værtsinstitution og med Københavns VUC
(KVUC) som tovholder.
I ansøgningen er nævnt en lang række
gode erfaringer fra samarbejde institutionerne imellem. Endvidere redegøres
der for valget af fire erhvervstemaer:
• Børn, unge og ældre
• Mad og sundhed
• Genbrug, byg, bolig, design og
innovation
• Service, turisme, kultur og fritid
KKU skal være vært for sidstnævnte
erhvervstema, som henvender sig til
unge, som kunne have lyst til at prøve
kræfter med jobfunktioner som assistenter inden for fx rengøring, serviceassistenter og butiksmedhjælp.
- Værtsskolerne er i en proces, hvor
vi skal konkretisere indholdet i hvert
team – og gerne hver især give en
særlig profil. Det er ikke endeligt på
plads. Opgaven er bl.a. at få koordineret indholdet og kompetencerne i de
fire dele, så der er mulighed for af- og
påstigning samt evt. sammenlægning
af klasser i forbindelse med frafald,
siger Lise-Lotte Sams, som er daglig
leder af Byhøjskolen, hvor KUU er
placeret organisatorisk.
Et ungdomsskoletilsnit
Ud over at være værtsskole inden
for det nævnte tema, skal KKU også
levere undervisning til almene fag i
samarbejde med KVUC.
- Vi har stadig en del at arbejde med i
forhold til implementeringen i ungdomsskolen, men vi vil benytte den
viden, vi har fra vores heltidsundervisning om, hvad der virker i KUU´en. På
den måde får vores bidrag til tilrettelæggelsen et ungdomsskoletilsnit.
Den fysiske placering af det nye uddannelse er endnu ikke helt på plads,
men KKU ønsker en placering inden
for egne rammer.
- Vi ved af erfaring, at nye projekter
ikke skal isoleres, men inddrages.
Bryd Tavsheden
Siden 2002 har Foreningen Børn
og Unge i Voldsramte Familier
arbejdet for at hjælpe børn og
unge, som har været udsat for
fysisk og psykisk vold i et kæresteforhold eller i familien. Nu har
foreningen skiftet navn til Bryd
Tavsheden, da et vigtigt mål netop er at italesætte problemerne.
Læs mere på
www.brydtavsheden.dk
Elever har evalueret
Handel og kundeservice er et af de to erhvervstemaer, som UngdomsskolenSkive skal være vært for. Her bliver KUU-eleverne klar til servicejob og serviceassistentuddannelsen
Samt det vil være vigtigt at have en
tæt ledelseskontakt under ”børnesygdommene”, forklarer Lise-Lotte Sams.
Trækker på andre erfaringer
Ungdomsskolen-Skive er ligeledes
blevet hjemstedsskole i et område,
der dækker Holstebro, Lemvig, Struer,
Skive og Viborg. Her er Skive Tekniske
Skole tovholder, mens de seks valgte
erhvervstemaer er fordelt på tre hjemstedsskoler. Viborg Ungdomsskole er
ligeledes med i institutionssamarbejdet, men altså ikke som hjemsted.
Ungdomsskoleleder Kent Sørensen
peger på ungdomsskolens gode erfaringer og kompetencer med at skabe
forløb og undervisning for unge med
udfordringer som årsagen til, at det er
et oplagt valg at placere dele af KUU i
ungdomsskolen regi.
- Det er en ny opgave, som passer fint
ind i den øvrige virksomhed, da vi jo
har gode erfaringer og kompetencer
fra bl.a. EGU, 10. klasse, erhvervsklasser, flextilbud og det forebyggende
arbejde, siger han.
Ungdomsskole-Skive skal huse de to
erhvervstemaer ”Handel og kundeservice” og ”Jordbrug, mad og sundhed”
og er fx nu i gang med at etablere et
industrikøkken, så der kan undervises
i sidstnævnte. Kent Sørensen regner
med, at der kan samarbejdes med
10. klasse centret, ligesom erfaringer
fra EGU-forløb vil indgå i planerne for
KUU.
- Vi har gode erfaringer med at lave
”tvungne” klubaftener for vores EGUelever, da det jo er vigtigt, at de også
har gode fritidsvaner. Det vil vi overføre til den nye uddannelse, fortæller
Kent Sørensen.
Ungdomsskoleeleverne i København har i februar evalueret
fritidsundervisningen, skriver KKU
i sin nyhedsmail. Evalueringen viser, at eleverne i høj grad vælger
hold efter allerede eksisterende
interesser, men også på baggrund af et ønske om at lære nyt.
Endvidere oplyser godt 20 % af
eleverne, at de har tilmeldte sig
et hold for at forbedre deres karakterer eller føle sig mere sikre i
det pågældende fag.
Mens Health Week
I uge 24 er der hvert år fokus på
mænds sundhed, da mænd lever
markant kortere end kvinder. I år
har sundhedsugen Mens Health
Week temaet ”Unge mænds trivsel og sundhed”, da det giver god
mening at starte så tidligt som
muligt med at forebygge sygdom
og skader.
Forum for Mænds Sundhed, som
står bag, opfordrer derfor landets
ungdomsskoler til at støtte op
om ugen gennem aktiviteter eller
deltagelse i åbningsmøde.
Læs mere om initiativet og få
idéer til aktiviteter på hjemmesiden sundmand.dk under MensHealth-Week.
Ungdomsskolen #3 April 2015 | 11
En lærerig proces
Erfaringer med forsøgsprojektet Doku:SEN og dens følgevirkninger
Af Toke Knudsmark, Esbjerg Ungdomsskole
Vi har i Esbjerg Ungdomsskoles fritidsafdeling mærket et
stigende behov for at synliggøre, hvilken merværdi fritidsundervisningen bidrager med i et lokalt perspektiv. Derfor
skulle vores deltagelse i forsøgsprojektet Doku:SEN og
det fremtidige arbejde med evaluering skabe grobund for
en synliggørelse af, hvordan fritidsundervisningen er en
proaktiv og central medspiller i forhold til den lokale ungeindsats. Resultatet af evalueringen skal kunne beskrive det
unikke og det særegne ved ungdomsskolens fritidsundervisning.
Refleksionspraksis
Ledelsesmæssigt var målet, at etablere en refleksionsog evalueringskultur, som fremover giver mulighed for
at udvikle og synliggøre fritidsundervisningens virke. En
refleksionspraksis, hvor der etableres et fælles sprog, som
synliggør progression i undervisningen og derved illustrerer, hvilken læring der har fundet sted.
Til sidst og ikke mindst var det et ønske, at evalueringsdesignet skulle have et formativt sigte for organisationen som
helhed.
Metoden skal være nem og enkel med så lille ressourceforbrug som muligt og et minimalt tidsforbrug. Desuden var
det et krav fra vores side, at evalueringsmetoden skulle
kunne implementeres i vores praksis uden de store ændringer.
En forståelsesramme
Forsøgsprojektet resulterede i, at vi evaluerede ud fra tre
perspektiver, som tog afsæt i elevernes, undervisernes og
ledernes erfaringer, oplevelser og udsagn om undervisningen – og med særligt fokus på sammenhængen mellem
disse tre perspektiver.
Målet var ikke at bevise kausale sammenhænge, men at
skabe en forståelsesramme, hvorigennem der skabes grobund for en beskrivelse af, hvad forløbet har resulteret i,
og hvilken værdi det har for eleven
12 | Ungdomsskolen #3 April 2015
De tre perspektiver
Her følger en der en kort beskrivelses af de tre perspektiver.
• Leder: Krav om overordnet målsætning for fritidsundervisningen er faglighed, fordybelse og fællesskab,
”de 3 F´er”, alle undervisningsforløbene skal rumme
elementer, som sætter fokus på ”de 3 F´er”.
• Underviserne: Udarbejder tre målsætninger for undervisningen og evalueringsspørgsmål med elevens læring
i centrum. Dette skal synliggøre undervisernes intention og ønsker til fagets indhold.
• Elever: Ønsker og forventninger til og oplevelser af
forløbet.
Det vil sige, at fritidsunderviserne skulle beskrive 3 primære målsætninger for undervisningen og dertilhørende
evalueringsspørgsmål. I den sammenhæng var det vigtigt,
at målsætningerne var dynamiske, således at de kunne
tilpasses elevernes ønsker og forventninger til holdet. Evalueringsspørgsmålene skulle eleverne svare på og derved
synliggøre, om målsætningerne er indfriet.
Evaluering som et dialogisk redskab
Denne ændring af vores praksis har bidraget til en mere
målrettet dialog imellem underviserne og leder med elevernes læring i centrum. Det var et ønske at skabe mere
refleksion og mindre krav om skriftlighed til gavn for såvel
underviserne som eleverne.
I forsøgsprojektet valgte vi at sætte fokus på primært otte
fritidshold med forskellige fagligt indhold. Begrundelsen for
dette var, at vi ville afprøve om metoden kunne anvendes
på alle ungdomsskolens hold. Indtil videre ser det ud som
om, at metoden kan bruges uanset holdets faglige indhold.
Evalueringsmøde med eleverne
Der blev afholdt nogle gruppeevalueringsmøder med de
hold som deltog i forsøgsprojektet. Formålet med møderne
var, at eleverne skulle svare på evalueringsspørgsmålene.
Evalueringsspørgsmålene blev fremlagt for eleverne, så
de indbyrdes kunne diskutere og besvare dem. Mødet blev
Virker det så?
Forsøgsprojektet har vist, at elevernes udsagn kan give
svar på, om målene er indfriet. Men det stiller store krav
til lederen som facilitator og på, hvordan evalueringsspørgsmålene bliver udformet. Det var ikke altid at
udsagn gav et billede på om målene for undervisningen
var opnået.
De undervisere, som var med i projektet har stort set
alle været meget glade for at være med. Det har givet
dem et mere nuanceret indblik i elevernes oplevelse af
deres undervisning. Og dette giver grundlag til handling.
Ledergruppen er enig om, at det har været en god og
lærerig proces, som har resulteret i et brugbart evalueringsdesign. En evalueringstilgang, som primært er
dialogbaseret, hvor alle bidrager til at forstå hvilken læring eleverne har haft mulighed for at tilegne sig på det
enkelte hold. Denne tilgang er dog ikke færdigudviklet,
da vi skal være mere skarpe på roller, spørgsmålstyper
og på, hvordan vi indsamler data i processen til efterfølgende analyse.
Doku:SEN er søsat af Ungdomsskoleforeningen
og står for Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og
Narrativer. I marts startede nye ungdomsskoler
i et nyt netværksforløb om evalueringer og narrativer.
skitur 2016
struktureret som et gruppeinterview, hvor lederen og
underviseren var tilstede.
Vi valgte, at eleverne skulle svare på evalueringsspørgsmålene, imens underviseren og lederen var tilstede. Begrundelsen for dette var, at underviseren efterfølgende
kunne komme med deres udlægning af undervisningsforløbet og på den måde være med til at uddybe udsagnene fra eleverne.
Der kan ligge en kritik i, at underviseren er tilstede med
den bekymring, at eleverne ikke ønsker at komme med
negative betonede udsagn, når underviseren er i det
samme rum. Tilbagemeldinger fra eleverne og underviserne viste, at gruppeinterviewet blev modtaget positivt
og resulterede i, at såvel underviseren som eleverne
blev klogere på den proces de havde været igennem
sammen.
GRATIS
præsentationstur
skolerejsen begynder på
www.unitasrejser.dk
14. - 18. april 2015
Sälen, Trysil og Hemsedal
Få mere information
tlf. 8723 1245
troværdighed
ærlighed
tryghed
ski
6
1
0
2
r
e
l
sko
Tlf. 8723 1245
Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg
www.unitasrejser.dk • [email protected]
Ungdomsskolen #3 April 2015 | 13
Forebyggelse af
radikalisering
Hvilke forhold kan lede til radikalisering, og hvilke
handlemuligheder har vi i ungdomsskolen?
Af Anja Bolbroe og Kristian Walther, Socialstyrelsen,
Kontoret for Sårbare Unge og Integration
Som en række konkrete sager gennem de senere år har vist, er der
grupper og enkeltpersoner i Danmark
med både vilje og evne til at begå
vold, terror, ildspåsættelser og andre
former for kriminelle handlinger med
ekstremistisk baggrund. Men ekstremisme er ikke udelukkende en trussel
mod den fælles sikkerhed. Intolerant
adfærd, retorik og propaganda kan
skabe utryghed og mistrivsel i skoler,
boligområder, lokalsamfund, i sociale
fora på internettet og hvor de ellers
optræder. Mekanismerne bag
radikalisering
Mange – og ofte unge – mennesker
har stærke holdninger til samfundsspørgsmål eller sætter spørgsmålstegn
ved den etablerede samfundsmæssige, sociale eller politiske orden. Den
slags engagement er et sundhedstegn
i ethvert demokratisk samfund. Men
for nogle få fører dette engagement
til en problematisk og i nogle tilfælde
farlig adfærd. Det er det vi kalder en
radikaliseringsproces. For eksempel
hvis de, motiveret af et politisk-ideologisk eller religiøst ekstremistisk engagement, truer, presser eller chikanerer
andre, eller hvis de udøver hærværk,
vold eller terror. Migration og øget kulturel mangfoldighed, ulige fordeling af økonomiske
goder, ufrihed, korruption, diskrimination og væbnede konflikter rundt om
i verden er alle eksempler på forhold,
14 | Ungdomsskolen #3 April 2015
der kan bidrage til, at nogle mennesker føler vrede, indignation, at være
under pres, at være truet, at være
ekskluderet, at være uden for indflydelse eller lignende. For mange kan disse opfattelser føre
til, at man engagerer sig politisk på en
fredelig og demokratisk måde. Men i
nogle få tilfælde kan disse opfattelser
bidrage til, at en person udvikler et
ekstremistisk engagement, som motiverer og legitimerer forulempende,
voldelig eller anden ulovlig adfærd.
Ekstremistiske grupper og enkeltpersoner benytter sig af de ovenstående
samfundsforhold og følelser i deres
propaganda og indsats for at rekruttere andre til deres sag. Ofte bliver
fakta, holdninger og påstande blandet
sammen til én forenklet og unuanceret
forklaring eller udtrykt i ét forenklet
fjendebillede.
De ekstreme grupper bruger mange
forskellige slags påvirkningskanaler, for eksempel møder, internettet
– herunder i stigende grad sociale
medier som Facebook, YouTube og
Twitter, musik, løbesedler og en-til-ensamtaler.
Personlige og psykologiske
forhold
Det er imidlertid ikke kun de politiskideologiske eller religiøse holdninger
og overbevisninger, der alene kan
forklare hvorfor personer kan ønske
at benytte vold eller andre ulovlige
handlinger til at fremme bestemte
mål. Hvis vi ser på de personlige og
psykologiske forhold, så er der en
række fællestræk, der kan være med
til udvikle og understøtte radikaliseringsdynamikkerne. Det handler
blandt andet om:
Søgen efter status, et forbillede, identitet eller fællesskab. For nogle kan
der være tale om et personligt projekt, hvor man søger at iscenesætte
sig selv. For andre kan det dreje sig
om behovet for at få anerkendelse,
knytte sociale relationer og være en
del af en gruppe. Lavt selvværd, at fungere dårligt i
skolen, at have vanskeligt ved at få
venner, mangle tætte voksenrelationer
eller at føle sig fremmedgjort over for
de almindelige sociale fællesskaber er
eksempler på forhold, der kan forstærke sandsynligheden for, at man
søger ind i en ekstrem subkultur. Søgen efter spænding, behov for at
teste egne grænser og fascination af
vold, våben, maskulinitet, militarisme
og uniformer kan imødekommes i
nogle af de ekstreme fællesskaber. En personlig krise kan bidrage til, at
man bliver ekstra åben over for ekstreme synspunkter. Det kan fx være
at blive udsat for vold, chikane eller
diskrimination, at blive forladt af en
kæreste, at et familiemedlem dør, eller
at man mister sit job. Bekymringstegn
Bekymringstegn i relation til mulig
ekstremisme i ungdomsmiljøer har
Ungdomsskolen kan
selvfølgelig være
med til at spille en
central rolle for at
forebygge radikalisering og ekstremisme
ofte at gøre med
en kollektiv adfærdsændring fra én tilstand til en anden.
Ændringen giver sig ofte udtryk i
synlige forandringstegn, som det er
muligt at forholde sig til som professionel – eksempelvis i den daglige
dialog med de unge.
Bekymrende ydre forandringstegn, der
muligvis kan være relateret til ekstremisme blandt unge, kan være:
• At de unge ønsker at signalere
holdninger og budskaber ved at
benytte sig af totalitære “brands”
og symboler. • At de unge giver udtryk for
konspirationsteorier, forenklede
fjendebilleder, had mod bestemte
grupper og lignende. • At de unge argumenterer for, at
det under visse omstændigheder
er i orden at anvende vold for at
ændre ting i samfundet. • At de unge forlader hidtidige
fritidsinteresser og venskaber og
i stedet får dækket deres behov
for samvær, identitet m.v. i et fællesskab, der udviser nogle af de
ovennævnte tegn.
Det siger sig selv, at ungdomsskolen
selvfølgelig kan være med til at spille
en central rolle for at forebygge radikalisering og ekstremisme og samtidig
være med til at understøtte unges
generelle trivsel og aktive engagement
i et demokratisk samfund.
Handlemuligheder
Forebyggelsesindsatsen er allerede i
dag en integreret del af det generelle
kriminalitetsforbyggende arbejde, og
Socialstyrelsen har i samarbejde med
Politiets Efterretningstjeneste (PET)
gennemført en række kurser for medarbejdere i det kriminalpræventive
SSP-samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi for derved
at ruste medarbejderne til at håndtere
og forebygge problemer med ekstremisme lokalt.
I forlængelse heraf er der over hele
landet oprettet regionale netværk af
SSP-ressourcepersoner med særlig
viden om ekstremisme og radikalisering. Ressourcepersonerne rådgiver de
øvrige lokale medarbejdere om de bekymringer og udfordringer, de møder i
dagligdagen.
Dialogambassadører
Som et par af de øvrige konkrete initiativer, der er igangsat som led i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering, kan nævnes Helhedsorienteret
forebyggelse af ekstremisme, hvor
der arbejdes med tre indsatsområder: ung-til-ung-dialogambassadører,
forældrecoaches og mentorer.
Dialogambassadører sigter mod det
opbyggende niveau mens forældrecoaches og mentorindsatsen sigter
mod det foregribende og det indgribende niveau. Dialogambassadørerne
har til formål at udfordre eleverne
og give dem nye perspektiver på de
drøftede emner – herunder i lærernes
oplevelse af, hvorvidt dialogen har
bidraget til at øge elevernes modstandskraft mod ekstremistisk retorik og adfærd samt understøttet en
mere konstruktiv adfærd og reduceret
uhensigtsmæssige gruppedynamikker
i klassen/på skolen, hvor de unge i
målgruppen færdes.
Undervisningspakke
Et andet eksempel på et forebyggelsesinitiativ som er særlig relevant
for medarbejdere med ungekontakt,
er Socialstyrelsens udvikling af en
undervisningspakke, der består af et
sammenhængende forløb med filmiske
indslag og læringsøvelser. Målgruppen
for undervisningspakken er den brede
vifte af medarbejdere med borgerog ungekontakt, herunder lærere,
pædagoger, uddannelsesvejledere,
boligsociale medarbejdere, medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen,
sundhedssektoren, lokalpoliti m.fl. Undervisningspakken bliver tilgængelig
via Socialstyrelsens eller Ministeriets
for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forholds hjemmeside.
Læs mere på www.socialstyrelsen.dk
Ungdomsskolen #3 April 2015 | 15
Vi er fulde af løgn!
Oplæg af og debat med bogaktuelle Jacob Fuglsang
før landsmødet den 29. april
Af Søren Hanmann Larsen
Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, er
vi i Danmark fulde af løgn. Det påstår Jacob Fuglsang i sin
nye bog. Et udsagn, der nok skal få mange, der i det daglige beskæftiger sig med undervisning og uddannelse til at
spærre øjnene op en ekstra gang.
Men det er vi, hævder den uddannelsespolitiske redaktør
på Politiken og konferencevært på flere af Ungdomsskoleforeningens arrangementer de seneste år, fordi vi siger ét
og gør noget andet.
På voksnes præmisser
Vi driver skoler og uddannelser på de voksnes præmisser
og ikke børn og unges. Når skolen og uddannelser ofte ender i en konflikt mellem, hvad der bliver sagt, og hvad der
bliver gjort, skyldes det især tre modsætningsforhold, som
præger dansk uddannelsespolitik:
• Er politikken baseret på tro eller viden?
• Tager udviklingen udgangspunkt oppe- eller nedenfra?
• Hvem har ansvaret for skolerne – kommuner eller
stat?
Ind i maskinrummet
Jacob Fuglsangs bog, ”Den store løgn om uddannelse”, er
både debatbog og en gennemgang og analyse af de senere
års skolepolitik. Den omhandler som sådan ikke ungdomsskoler, men mange områder, hvor også ungdomsskolerne
er aktive, berøres. Det gælder fx 10. skoleår, EGU, 95 %
-målsætningen, Ny Nordisk Skole og ikke mindst Folkeskolereformen. Og det nogle gange med overraskende anbefalinger!
Ikke mindst leverer Jacob Fuglsang et spændende indblik
i det uddannelsespolitiske maskinrum - samspillet mellem
politikere, embedsmænd og den hær af interessereorganisationer, der er kommet gennem de seneste ti-tyve år.
Hvordan opnås indflydelse? Hvordan skabes alliancer, når
det uddannelsespolitiske pendul svinger?
16 | Ungdomsskolen #3 April 2015
Med spørgsmål som disse, rammer han lige lukt ned i
Ungdomsskoleforeningens strategi om en øget indsats som
talerør for skoleformen.
Kulturændring
Overordnet efterlyser Fuglsang et stop for løsrevne reformer, som stikker i forskellige retninger. I stedet ønsker han
en gennemgribende kulturændring, så vi gør det, vi siger
vi gør.
Det bliver spændende at høre, hvordan han ser ungdomsskolens rolle og muligheder i den ændring. Og det er nok
et oplæg og en debat værd!
”Den store løgn om uddannelse” udkommer på Gyldendal
den 8. april
Sommerkurser
Af Ejnar Bo Pedersen,
Sekretariatschef
Primo marts barslede Undervisningsministeriet med en
godkendelse af 15 kommuner, som skal i gang med en
helt ny opgave – kaldet ”sommerkurser”.
De 15 kommuner står nu foran den spændende udfordring at etablere tilbud, som skal være klar om tre
måneder. Den 2-årige forsøgsordningen har på mange
måder en grad af rimelighed. Når der er tale om, at
det politiske liv har besluttet sig for et bestemt karaktergennemsnit for at komme på EUD – og vel også
fremover i gymnasiet – så må der være de nødvendige
tilbud for de, der ikke kommer gennem nåleøjet eller
falder ud af sikkerhedsnettet, om man vil.
Og dem er der en del af. Undervisningsministeriets
egne beregninger viser således, at cirka 5500 af de
unge, der normalt søger ind på erhvervsuddannelserne,
ikke opfylder de nye krav.
Så vidt så godt. Det bliver spændende at følge det turboarbejde, som opgaven kommer til at omfatte.
Når det så er sagt, melder de lidt mere kritiske briller
sig: Hvorfor er det kun 15 steder i landet, der skal i
gang med disse kurser? Hvorfor ikke flere kommuner,
så der kunne komme en vis form for nærhed i uddannelsestilbuddet, som er så uendelig vigtigt for denne
gruppe?
Andre relevante spørgsmål trænger sig også på: Hvordan motiverer man i det hele taget denne gruppe af
unge, for hvem skolen i forvejen ikke har været nogen
speciel god oplevelse? Og hvordan pokker får man dem
til at blive hjemme fra familieferien på Mallorca for at
gå i skole midt i sommertiden, hvor det meste af Danmark har flexet ud og er taget ud i ferielandet?
Og hvad med indholdet? Skal det kun være snævert fag-fagligt, så de unge kan snige sig op over det
krævede gennemsnit? Eller må man lægge lidt ekstra
flødeskum på, så maden glider lidt nemmere ned? Og
skal man allerede fra starten etablere en form for samarbejde med aftagerskolerne, sådan at krav og forventninger bliver bedre afstemt?
Jo, spørgsmålene er mange – og det bliver ikke nogen
nem opgave at løse for de kommuner og skoler som
påtager sig opgave. Det er imidlertid glædeligt, at en
række ungdomsskoler højst sandsynligt får en nøglerolle at spille i forsøgsordningen. Vi har nemlig som
skolesystem en årelang tradition for en anden didaktisk
tilgang, der bl.a. bygger på de unges egen motivation
og selvbestemmelse. Om aftenen, i weekenderne og i
ferierne. Nogen nem opgave bliver det ikke. Men det gør det
selvfølgelig ikke mindre betydningsfuld at tage den
på sig. Og lad mig for en god ordens skyld til slut
lige nævne, at de 15 kommuner, som nu skal oprette
sommerkurser, er: Aalborg, Aarhus, Egedal, Esbjerg,
Helsingør, Holbæk, Horsens, Høje-Taastrup, København,
Lolland, Næstved, Odense, Vejle, Viborg og Sønderborg.
Kandidater til bestyrelsen og forslag til landsmødet
Den 29. april finder Ungdomsskoleforeningens landsmøde sted i Odense. Her skal der bl.a. vælges tre
bestyrelsesmedlemmer for to år. De siddende medlemmer: Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole; Per Lindegård Christensen, UngVest (Odense)
og Jørgen Sams, KKU har alle meldt, at de genopstiller.
Anmeldelse af kandidatur sker via blanket, som findes
på foreningens hjemmeside, og skal være sekretariatet
i hænde senest tre uger før mødet, altså d. 9. april.
Samme deadline gælder evt. forslag til behandling på
landsmødet.
Ungdomsskolen #3 April 2015 | 17
Rådet for Børns læring
Klubsamarbejder
På DUSK-net anden samling i denne sæson valgte de unge
to nye kandidater til afløsning af Susan Jakobsen – en af
hvert køn, som præmisserne foreskriver. Valget faldt på
Sofia Bachmann Kristensen og Jakob Løhmann Kristensen,
begge Tårnby Ungdomsskole.
Ved redaktionens slutning var det ikke afgjort, hvem der
bliver valgt som ungdomsskoleelevernes nye repræsentant
i Rådet for Børns Læring.
Mads Søndergaard Thomsen, projektkoordinator i SoLprojektet, og sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen er inviteret med til Ungdomsringens inspirationskonference den 13.
april. Konferencen omhandler ”Fritids- og ungdomsklubbernes gode samarbejde med skolerne”, hvilket også er
overskriften for det projekt, Ungdomsringen har etableret
med støtte fra Undervisningsministeriet – på samme vis
som vores eget SoL-projekt. Målet er at udarbejde et inspirationskatalog med praksiseksempler fra 20 klubber.
Netværk om antiradikalisering
Den 5. maj har Ungdomsskoleforeningen indkaldt interesserede til møde om etablering af et antiradikaliseringsnetværk. Formålet med en sådan netværk kunne være,
at skabe et rum for diskussioner om ungdomsskolernes
undervisning og samværsformer, der bryder radikaliseringen af unge medborgere.
Mødet afholdes i Ungdomsskoleforeningens lokaler i Odense og henvender sig til ledere mv. i ungdomsskoler, klubber, opsøgende medarbejdere og gadeplansmedarbejdere.
KL-Camp
Radikalisering på Europæisk plan
Statistikmøde
Apropos antiradikalisering er Ungdomsskoleforeningen
inviteret med til et større møde herom i Undervisningsministeriet den 6. maj. Det er undervisningsminister Christine
Antorini, der inviterer til mødet, som bl.a. vi tage afsæt i
et stort møde i Paris midt i marts, hvor undervisningsministrene fra hele EU skal drøfte, hvordan uddannelsessystemet kan fremme medborgerskab og fælles værdier og
dermed forebygge radikalisering blandt børn og unge.
Baggrundsgruppen bag Doku:SEN holder den 16. april
møde med Mogens Lerbech fra Roskilde Ungdomsskole. På
mødet vil Mogens fremlægge sine idéer til dokumentation
og statistikindberetning - jævnfør debatindlæg i seneste
udgaver af bladet.
18 | Ungdomsskolen #3 April 2015
Den åbne skole er emnet for en camp i Kommunernes
Landsforeningen den 14. april. Her vil embedsmænd og
politikere fra hele landet bl.a. kunne høre oplæg ved Ejnar
Bo Pedersen, som skal bidrage med input i en workshop
om samarbejdet mellem folkeskoler, musikskoler og ungdomsskoler. Ungdomsskoleforeningen vil endvidere have en
stand på campen, hvor deltagerne kan indhente informationer om såvel foreningen som SoL-projektet.
Focus på 10. klasse
Ungdomsskoleforeningens formand, Finn Lillelund Christen-
Afdelingsleder i Morsø Ungdomsskole!
Morsø Kommunale Ungdomsskole søger en afdelingsleder, der vil være med til at videreudvikle
Ungdomsskolens mange tilbud.
Hvem er vi?
Morsø Kommunale Ungdomsskole arbejder med fritidsundervisning, SSP, klub, valgfag i folkeskolen, Ungdomsråd,
sen, Frederikshavn Ungdomsskole, skal holde oplæg om
10. klasse i ungdomsskolen ved en stor konference for alle,
der arbejder med 10. klasse. Det er Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening, der står bag konferencen, som finder sted den 28. april i Kolding. Målet med
konference er at drøfte visionerne for 10. klasse i lyset af
såvel folkeskole- som erhvervsskolereformen.
events, rejser og forskellige projekter. For tiden et stort
3-årigt drengeprojekt støttet af VELUX FONDEN og et ret
stort 2-årigt filmprojekt samt friluftsprojekter. Ungdomsskolens hovedmålgruppe er 13-17 årige. Vi har hvert år ca.
1000 CPR-elever eller ca. 2500 holdelever på mellem 75 og
100 hold, hvor vi igennem fællesskaber udvikler de unges
faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi er pt 6 fuldtidsansatte til administration, vejledning, teknisk arbejde og
ledelse. Desuden ca. 30 timelærere og pædagoger.
CeFU generalforsamling
Sekretariatsleder Ejnar Bo Pedersen genopstillede til bestyrelsen for Center for Ungdomsforskning ved generalforsamling sidst i marts. Det samme gjorde hans personlige
suppleant, Per Vafai-Blom. Begge deltog derfor i generalforsamlingen og den samtidige netværkskonference, hvor
CeFUs forskningsområdet blev præsenteret.
Hvem er du?
•
du er fleksibel og fyldt med godt humør!
•
Du er god til at kommunikere og begejstre!
•
Du er bred i din faglighed og som person!
•
Du har lyst til at gøre en forskel sammen med og for de
unge!
Oplæg om evaluering
Ungdomsskoleforeningens Louise V. Hansen og Mads Søndergaard Thomsen er udvalgt til at holde oplæg ved Dansk
Evalueringsselskabs årskonference sidst i august.
Overskriften vil være ”Spændet mellem etablering af evalueringskultur og levering af professionelle resultater”. Nærmere bestemt vil oplægget handle om, hvordan Ungdomsskoleforeningen som en lille medlemsorganisation forsøger
at give ungdomsskolefolket redskaber til at evaluere, så
de kan levere professionelle resultater. Årskonferencen er
samlingsstedet for landets evalueringsfolk fra universiteter, kommuner, regioner og ministerier samt offentlige og
private konsulentfirmaer.
HU-netværket holder møde den 14. april. Almennetværket
mødes den 22. april på Mødecenter Odense. Teamet for
mødet vil være realkompetencer og den åbne skole. Endelig er der landsmøde den 29. april.
Udgiver: Ungdomsskoleforeningen,
Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C,
Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24,
Mail: [email protected],
www.ungdomsskoleforeningen.dk
Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør),
Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo
Pedersen.
Deadline for næste blad er
torsdag den 9. april 2015.
Blad 4/15 udkommer i uge 19 2014
Hvad tilbyder vi?
•
Vi tilbyder en uformel og til tider hektisk arbejdsplads
med en stor kontaktflade samt stor frihed til selv at
planlægge og administrere opgaver.
•
Ansættelse pr. 1. august 2015 eller efter aftale.
•
Grundløn for afd.-ledere er trin 46 + tillæg (ny løn).
Yderligere oplysninger kan fås på www.ungmors.dk eller ved
at kontakte Ungdomsskoleinspektør John Landbo på tlf.
99 70 62 80/23 45 19 05. Ansøgningen sendes via Morsø
Kommunes hjemmeside www.morsoe.dk under ”ledige
stillinger” - følg vejledningen. Ansøgningen skal være os i
hænde senest den 24. april 2015 kl. 12.00. Samtaler forven-
Øvrige møder
Udkommer 10 gange årligt
Du har et stort engagement og energi, samtidig med at
tes i uge 18 el. 19.
Synspunkter, der fremsættes i bladet
dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden
gengivelse af enkelte artikler fra bladet er
tilladt, men med tydelig kildeangivelse.
Annoncepriser og medieinformation på
www.ungdomsskoleforeningen.dk
Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade:
4.450 kr.
Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50
stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr.
abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.
Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23,
6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11
Forsidefoto: KUU Plus - Skive
Oplag 2500
ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #3 April 2015 | 19
Find mere
info på
connseb.dk
Indbydelse til GRATIS* visningstur
til Tjekkiet 23/4-26/4 2015
Connseb Travels inviterer ledere/ansvarshavende for
Ungdomsskolens rejser på en spændende visningstur til Tjekkiet
PROGRAM:
Torsdag d. 23/4:
Afrejse fra Danmark i bus.
Fredag d. 24/4:
Ankomst til Jablonec. Derefter morgenmad, fremvisning af hoteller,
frokost, aktiviteter, kørsel til Spindleruv Mlyn, aftensmad.
Lørdag d. 25/4:
Morgenmad, fremvisning af hoteller i Spindleruv Mlyn, frokost,
aktiviteter, kørsel til Prag, aftensmad.
Søndag d. 26/4:
Morgenmad, fremvisning af hoteller i Prag, afgang til Danmark.
Hjemkomst sent søndag aften.
Connseb Travels står for bustransport, ophold i flersengsværelse, helpension
samt aktiviteter. Turen gennemføres ved minimum 20 deltagere.
Forbehold for ændringer.
Info, tilmelding og spørgsmål på connseb.dk eller tlf. 71 99 20 40
*Pr. person
kr. 500,Refunderes ved
senere køb
af rejse.
www.connseb.dk
For yderligere spørgsmål kontakt:
Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen
på tlf. 71 99 20 40
- Grupperejser med holdning
Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B • 8520 Lystrup • [email protected]