1. No category

August 2015
Nej til skifergas og fracking
I juni 2010 gav den tidligere regering to licenser til efterforskning og
udvinding af kulbrinter i Nordjylland og Nordsjælland. Daværende klima- og
energiminister Lykke Friis (V) informerede ikke Folketingets Energiudvalg
om, at der var tale om skifergas1, og det gik glat igennem uden
bemærkninger fra udvalgets medlemmer. Vi sov i timen, har Anne Grete
Holmsgaard senere fortalt.
De to licenser - omfattende omkring 12 % af Danmarks areal - blev givet til
Devon Energy, som lidt senere overdrog dem til franske Total. Det
statsejede Nordsøfonden deltager endvidere med en andel på 20 %.
1
http://www.ft.dk/samling/20142/almdel/efk/spm/1/svar/1258384/1538634/index.htm
Njalsgade 21G, 2.sal
2300 København S
Tlf 33 93 53 44
www.greenpeace.dk
[email protected]
Stora Robertsgatan 20-22 A
00171 Helsinki
Puh 09-698 63 17
www.greenpeace.fi
[email protected]
PB 6803, St Olavspl 1
0130 Oslo
tlf 22 20 83 79
www.greenpeace.no
[email protected]
Rosenlundsgatan 29B, Box 151 64,
104 65 Stockholm
Tel 08-702 70 70
www.greenpeace.se
[email protected]
Først i foråret 2012 vågnede Folketinget og regeringen op og begyndte efter en
teknisk høring i Folketinget2 at stille spørgsmål om også problemerne ved fracking og
skifergas. Det førte i juni 2012 til, at daværende klima og energiminister Martin
Lidegaard (RV) stoppede for nye skifergas-licenser – indførte et moratorium.3
Og daværende miljøminister Ida Auken ændrede VVM-bekendtgørelsen, så der nu skal
udarbejdes en fuld VVM-redegørelse, hvis en licenshaver vil lave efterforskningsfracking.4
Det er en pinlig kendsgerning, at regering og Folketinget stort set intet har iværksat
for at fremme en offentlig debat om skifergas til trods for, at Total’s to licenser til
efterforskning og udvinding af skifergas er over fem år gamle.
Hvad er skifergas og fracking?
Skifergas er en ikke-traditionel form for naturgas (metan) stærkt bundet i visse
forekomster af sorte skifre i undergrunden. Der skal derfor en særlig teknik til, for at
få skifergassen ud af skiferen og op: Hydraulisk fraktionering eller fracking, hvor store
mængder vand med kemikalier og sand under højt tryk pumpes ned i en boring og
vandret ind i lagene af skifer.
2
http://www.ft.dk/folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/udvalg/det_energipolitiske_udvalg/nyhe
der/2012/03/keb_teknisk_gennemgang_skifergas.aspx
3 http://ing.dk/artikel/dansk-forbud-mod-omstridt-gasudvinding-vil-vare-til-mindst-2014-130188
4 http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2012/jun/skifergas-maa-ikke-skade-miljoeet/
Det er en teknik til produktion af skifergas, som har været i brug de sidste 10 år i
USA. Det er erfaringer herfra, som har ført til stigende modstand ikke alene i USA,
men også i andre lande, som har planer om efterforskning og udvinding af skifergas –
i Europa, især Polen, Storbritannien og desværre også Danmark.
Frankrig, Bulgarien, Holland, Tyskland og flere delstater og kommuner har indført
moratorier eller forbud mod fracking og udvinding af skifergas. Så hvad franske Total
ikke kan få lov til i eget hjemland, har et flertal i folketinget tilladt i Danmark!
Total og Nordsøfonden har arbejdet ihærdigt på at få tilladelse til den første
efterforskningsboring i Nordjylland. Den blev et år forsinket, fordi et byrådsflertal i
Frederikshavn Kommune i februar 2013 krævede en fuld VVM-redegørelse.
I august 2014 vedtog et stort flertal i byrådet i Frederikshavn kommune desværre –
og på trods af ikke kun lokale protester - at tillade franske Total og statslige
Nordsøfonden at lave den første efterforskningsboring efter skifergas i Danmark.
Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og andre påklagede Frederikshavns
Kommunes godkendelse af VVM-redegørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet5, men fik
ikke medhold. Total startede med nogen forsinkelse efterforskningsboringen ved
Dybvad i Vendsyssel i starten af maj 2014, bl.a. fordi Total lagde ud med at anvende
et ikke godkendt kemikalie.
Total forventede, at boringen ville nå ned til laget med alunskifer i knapt 4 kilometers
dybde i løbet af august i år.
Men d. 17. august 2015 meddelte Total Energistyrelsen, at boringsresultaterne ikke
har opfyldt selskabernes forventninger til reservoirforhold og lagtykkelse, og at
boringen ved Dybvad derfor lukkes permanent.6
Det fundne skiferlag med gas blev nået i godt 3,5 kilometers dybde. Laget er ifølge
Total kun 40 meter tykt, og skulle have været dobbelt så tykt for at kunne begrunde
en udvinding.
Totals projektleder Henrik Nicolaisen udtalte samme aften: ”Der bliver altså ikke tale
om nogen form for fracking ved Dybvad. Men det betyder ikke, at vi helt har opgivet
jagten på skifergas i Vendsyssel. Nu går vi i tænkeboks og overvejer næste skridt”.7
Næste skridt kan være yderligere seismiske undersøgelser og ansøgning om tilladelse
til nye boringer i licensområdet i Nordjylland. Licensen udløber juni 2016, men kan
efter ansøgning forlænges med indtil 2 år ad gangen i maksimalt 10 år.8
http://www.greenpeace.org/denmark/PageFiles/624904/Klage%20til%20Natur%20og%20Milj%C3%B8klagen%C3%A6vnet,%20Frederikshavn%20Kommune.pdf
6 http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/vendsyssel-1-efterforskningsboringen-afsluttetnordjylland
7 http://www.information.dk/542279
8 http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/olie-gas/koncessioner/tilladelser-efterforskning-indvindingkulbrinter
5
Parallelt men tidsforskudt har Total foretaget indledende undersøgelser –
gravimetriske målinger fra fly - i det andet licensområde i Nordsjælland, men
besluttede 21. maj 2015 at opgive den videre efterforskning med seismiske
undersøgelser og en efterforskningsboring.9
Totals begrundelse var bl.a., at skiferlagene var for tynde.10 Men det kan ikke
udelukkes, at også den stigende modstand i lokalbefolkning og byråd i de berørte
kommuner sammen med den faldende globale oliepris var medvirkende årsager.
Greenpeace er modstander af efterforskning og udvinding af skifergas med fracking.11
Og vi vil vi sammen med andre gode kræfter gøre alt for at stoppe disse planer.
Det er der flere grunde til.
Nej af klimamæssige grunde
Danmark har på linje med andre lande tilsluttet sig målet om, at stigningen i den
globale gennemsnitstemperatur skal holdes under to grader i forhold til præindustrielt niveau.
FN’s Klimapanels seneste rapport dokumenterer, at hvis dette med rimelig
sandsynlighed (over 66 %) skal kunne opfyldes, så kan vi globalt kun tillade at udlede
godt 1000 milliarder tons CO2 i perioden 2012-2100 – det såkaldte ”carbon budget”12.
Det betyder, at vi i resten af dette århundrede kun tillade os at afbrænde, hvad der
svarer til 1/4 af de allerede påviste reserver af fossile brændsler – heraf halvdelen af
naturgas-reserverne.
Med andre ord skal 3/4 af de påviste fossile reserver forblive i undergrunden, og
efterforskning for at finde nye reserver skal stoppes. Det gælder i særlig grad
efterforskning og udvinding af ikke-traditionelle fossile brændsler som skifergas,
tjæresand og arktisk olie, som i tillæg er forbundet med helt uacceptable miljø-,
natur- og helbredsmæssige konsekvenser.
Med den tidligere regerings prisværdigt ambitiøse mål13 om, at halvdelen af
elforbruget i 2020 skal leveres af vind, at kulkraften skal afvikles inden 2030, og at
der skal omstilles til 100% vedvarende energi i 2035 i el- og varmesektoren og i
transportsektoren i 2050, kan det danske behov for naturgas i den fossile
udfasningsperiode dækkes fra de eksisterende felter i den danske del af Nordsøen14,
som det fremgår af de to grafer:
http://politiken.dk/oekonomi/2050/energi/ECE2679621/total-opgiver-at-lede-efter-skifergas-inordsjaelland/
10 http://www.skifergas.dk/skifergas-i-danmark/nyheder-om-skifergas/skifergasefterforskning-inordsjaelland-afbrydes.aspx
11 http://www.greenpeace.org/denmark/Global/denmark/Klima/2015/FornuftEllerFracking.pdf
http://www.greenpeace.org/denmark/da/System-templates/Search-results/?page=1&all=skifergas
12 http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_SPM_FINAL.pdf, side 27.
13 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-energipolitik/regeringens-klimaenergipolitik/vores-energi/vores-energi-web_0.pdf
14 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/oil-gas/reports-oil-gas-activities/oliegas_rapport_dk_-_2012.pdf,
figur 6.6, side 39. De 40 PJ i 2035 på graferne er vores markeringer.
9
Dansk produktion af skifergas er derfor ikke nødvendig for vores selvforsyning med
naturgas og vil med disse målsætninger i givet fald udelukkende gå til eksport. Eller
vil med Løkke-regeringens mindre ambitiøse målsætninger medvirke til at udskyde
eller modvirke den grønne omstilling.
Hvis Danmark og alle andre lande med reserver af fossile brændsler i undergrunden til
fulde indvinder disse, så bliver resultatet markedsføring og forbrug af en mængde
fossile brændsler, der er mange gange større, end vi kan tillade os at brænde af, hvis
man skal overholde to-graders målet.
Det må først og fremmest være rige lande som Danmark, som historisk har haft
økonomisk fordel af at udvinde og afbrænde fossile brændsler, der bør lægge sig i
front med hensyn til at lade deres fossile brændsler forblive i undergrunden.
En grøn omstillingspolitik, hvor man på den ene side siger, at man vil afvikle forbruget
af fossile brændsler, mens man samtidig vil tillade fortsat produktion og eksport af
fossile brændsler, er ikke troværdig. Derfor må et flertal i folketinget bringe denne
disharmoni til ophør ved at udmelde, at dansk skifergas skal forblive i undergrunden.
Og der bør arbejdes for et politisk forbud mod fracking.
Fracking i tusindvis af boringer
Erfaringerne fra USA viser, at produktionen af skifergas er forbundet med en række
alvorlige problemer og risici for miljø, natur og sundhed.
For at få eventuel skifergas ud af skiferlagene 3-4 km nede i den danske undergrund
skal skiferen som omtalt opsprækkes ved hjælp af fracking, hvor man under højt tryk
pumper vand, kemikalier og sand ned i vandrette boringer ind i skiferlagene. Der skal
adskillige frackinger til for hver vandret boring.
Erfaringerne fra USA er, at den produrede mængde af skifergas fra hver vandret
boring aftager med omkring fem % pr. måned.15 Med andre ord halveres produktionen
det første år og er kun 20 % efter to år. Der skal derfor hele tiden bores nye brønde
for at producere en given mængde skifergas.
15
https://www.google.dk/search?q=production+curves+shale+gas+marcellus&biw=1280&bih=586&tbm=isch&imgil=em
RepkvqzNyi9M%253A%253BFJ_PDM9IS7NeaM%253Bhttp%25253A%25252F%25252Fphys.org%25252Fnews%25252F
2013-03-rigorous-shale-gas-reservesreliable.html&source=iu&pf=m&fir=emRepkvqzNyi9M%253A%252CFJ_PDM9IS7NeaM%252C_&usg=__20QlYVY6LIoCJ
gE-B2n6vQ7Vmd4%3D&ved=0CC0QyjdqFQoTCKCZovu-oMcCFYvVFAodos4AnA&ei=NqLJVaCmEIurU6KdgAJ#tbm=isch&tbs=rimg%3ACfVtrkjex2POIjjcuSHHsb5yQhvX6S7WWF90hdEiikezFfK5t_1QFi_1KZHve4z52tRE_1e9tmfmi
rNKK8BaF62xmaJLSoSCdy5IcexvnJCEayWK9SRRpJKhIJG9fpLtZYX3QRMOkchCXGu8wqEgmF0SKKR7MV8hFGuvbLkVPjiyoSCbm39AWL8pkeEVZPxuEYDMXUKhIJ97j
Pna1ET94RnPvAWZ1ZrLwqEgn22ZaKs0orxG19SzT3igMqioSCQFoXrbGZoktEZDIW4oybSdw&q=production%20curves%20shale%20gas%20marcellus&imgr
c=iZoQLbgukcyxVM%3A
De 10 mest producerende skifergas-felter i USA leverede i 2012 knapt 97 % af
landets skifergasproduktion – fra knapt 60.000 igangværende boringer.
Kun 3 af disse felter havde en stigende produktion. Fire af felterne havde en faldende
og tre en stagnerende produktion.
Det anslås, at der årligt skal bores 7200 nye boringer for blot at fastholde disse felters
samlede produktion.
Der skal således tusindvis af boringer til, hvis man skal indvinde de mængder af
skifergas, som man skønner, at der kan være i den danske undergrund - på land.
I december 2013 bekendtgjorde US Geological Survey og GEUS, at der kan være tale
om 67 milliarder kubikmeter skifergas, som vil kræve godt 9100 vandrette boringer at
få op.16
Hver vandret boring med adskillige frackinger kræver 10-20 millioner liter vand tilsat
50-75 tons forskellige kemikalier. Det store vandforbrug kan føre til øget belastning af
grundvandsmagasiner især i områder med vandknaphed.
Hvis Danmark åbner op for produktion og eksport af skifergas, vil det derfor føre til
store mængder spildevand med kemikalier og rester af radioaktive stoffer og
tungmetaller fra den opsprækkede alunskifer. Det betyder risiko for forurening af
grundvand og drikkevand med fracking-kemikalier, tungmetaller, radioaktive stoffer
og metan.
16
http://www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_nyt.pl?id=1386096616%7Ccgifunction=form
17
Udslip af metan
Et andet problem ved fracking og udvinding af skifergas er, at noget af skifergassen –
som hovedsagelig består af metan – udledes til atmosfæren.
I august 2013 offentliggjorde FN’s Klimapanel (IPCC) deres delrapport fra
arbejdsgruppe I med forhøjede værdier for metans styrke som drivhusgas. Nu regnes
metan som en 34 gange stærkere drivhusgas i forhold til CO2 beregnet over 100 år –
og 86 gange stærkere beregnet over 20 år18.
Det betyder, at et metan-udslip på 2-6 % ved produktion og distribution af skifergas
fjerner de drivhusgasudslipsmæssige fordele ved skifergas i forhold til olie og kul –
især på kortere sigt.
Man er nu begyndt at måle de faktiske metan-udslip ved skifergasproduktion i USA.
Og har målt 4 % udslip af metan i Denver19 og senest 6-12 % i Utah20.
http://liege.mpoc.be/doc/energie/carbonefossile/-~En-anglais/Hughes-David_Drill-BabyDrill_178pages-31Mo_fevrier2013.pdf
17
http://www.climatechange2013.org/images/report/WG1AR5_Chapter08_FINAL.pdf, tabel 8.7, side
714.
19 http://www.nature.com/news/air-sampling-reveals-high-emissions-from-gas-field-1.9982
20 http://www.colorado.edu/news/releases/2013/08/05/cires-and-noaa-scientists-observe-significantmethane-leaks-utah-natural
18
Med sådanne målte udslip forsvinder det ofte fremførte argument - at skifergas kun
udleder halvt så meget CO2 som kul – langt op i den blå luft.
Tonsvis af kemikalier
I USA er der anvendt mere end 750 forskellige kemikalier ved fracking.21 Mange er
relativt harmløse, men flere er giftige, mutagene, hormonforstyrrende eller
kræftfremkaldende.
Det er et problem, at det ikke på forhånd kan siges, hvilke kemikalier, der skal
anvendes, da det afhænger af de konkrete geologiske forhold under borearbejdet.
Det gælder for flere af de anvendte kemikalier, at der ikke er fyldestgørende data for
deres især langsigtede miljø- og helbredseffekter. I USA er det et yderligere problem,
at der ikke har været eller er fuld oplysningspligt.
En brand på et af Statoils skifergas-anlæg i den amerikanske delstat Ohio forårsagede
i juni 2014 tæt ved 30 eksplosioner. 25 familier i naboområdet måtte evakueres, og
branden førte til et udslip af op mod 100 tons fracking-kemikalier, som var lagret på
borepladsen. Omkring 70.000 fisk døde efterfølgende i et nærliggende vandløb.22
Et skræmmende eksempel på de meget alvorlige konsekvenser for miljøet, som
ulykker ved skifergasproduktion kan få på grund af de store mængder kemikalier, som
frackingen kræver.
Hvis Danmark åbner op for produktion og eksport af skifergas, vil det derfor føre til
store mængder kemikalieforurenet spildevand med rester af radioaktive stoffer og
tungmetaller fra den opsprækkede alunskifer - med risiko for forurening af grundvand
og drikkevand.
Greenpeace mener ikke, at vi skal spille hasard med vores grundvand og drikkevand
for at udvinde og eksportere et fossilt brændsel som skifergas, som Danmark ikke
selvforsyningsmæssigt har brug for, og som modarbejder 2-gradersmålet.
Radioaktivt affald
Et andet problem er, at kulstofholdige, sorte skifre som alunskifer også indeholder
radioaktive stoffer som uran, thorium, radium - og luftarten radon. Faktisk er
alunskiferen, som er i fokus for Totals efterforskning, den skifer, der ”sammenlignet
med andre sorte skifre har den største uranberigelse i nogen kendt skifer”.
Og ”lag i alunskiferen med et højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret
med unormalt høje koncentrationer af uran”, som det fremgår af et svar i Folketinget
fra tidligere klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard23.
http://democrats.energycommerce.house.gov/sites/default/files/documents/Hydraulic-FracturingChemicals-2011-4-18.pdf
22 http://www.tu.no/petroleum/2014/08/07/her-gar-statoils-fracking-anlegg-opp-iroyk?utm_source=newsletter-2014-08-07&utm_medium=email&utm_campaign=newsletter
23 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511.pdf
21
Ifølge Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) skal materialer med et uran-indhold
større end 40 ppm (parts per million) håndteres som radioaktivt materiale. Men i
VVM-redegørelsen for efterforskningsboringen i Nordjylland angiver man en
afskæringsværdi på 19,5 ppm - en fejl som SIS af uforklarlige grunde ikke påpegede i
deres høringskommentar til VVM-redegørelsen fra foråret 2014.
I 10 prøver af alunskifer fra Bornholm var det gennemsnitlige uran-indhold 54 ppm
(26-90 ppm), i en boring i Kattegat (Terne-1) var uran-indholdet i snit 35 ppm (9-81
ppm), og en alunskifer fra Skåne havde et indhold på 168 ppm uran24.
Der er derfor stor sandsynlighed for, at den alunskifer, som Total og Nordsøfonden
håber at udvinde skifergas fra, har et uran-indhold, der er en del højere end 40 ppm.
Når vandrette boringer ind i alunskiferen opsprækkes ved fracking, vil rester med
dens radioaktive stoffer bringes med returvandet op igen. Og det kan føre til, at dele
af borespåner, boremudder og spildevand skal håndteres som radioaktivt affald.
E. Ivan White, fra National Council on Radiation Protection i USA anfører i en rapport
bl.a.: "Horisontal hydrofracking efter skifergas i Marcellus Shale regionen i Staten New
York har potentiale til at resultere i produktion af store mængder affald indeholdende
radium-226 og radium-228 i både faste og flydende medier."
Og videre: "Det er vigtigt at bemærke, at den type radioaktivt materiale, der findes i
Marcellus Shale og bringes op til overfladen ved horisontal hydrofrakturering er af en
type med særligt lang levetid, og som let kan akkumulere biologisk over tid og levere
en farlig strålingsdosis til potentielt millioner af mennesker længe efter, at boringen er
afsluttet".25
I betragtning af, hvor store problemer, der har vist sig med håndtering og lagring af
det lav- og mellemradioaktive affald fra Risø, kan man måske forstå – men ikke
acceptere - at Total og Nordsøfonden ikke har ønsket at tale om dette problem. Det er
de blevet presset til via en række folketingsspørgsmål, aktindsigter og høringssvar fra
Greenpeace.26
Dansk Dekommissionering skriver i en mail af 22. maj 2014 til Henrik Nicolaisen fra
Total – fremskaffet via aktindsigt – om radioaktivt affald fra efterforskning og
indvinding af skifergas: ”Dansk Dekommissionering er forpligtet til at modtage dansk
radioaktivt affald, og kan derfor midlertidigt lagre affaldet. I forhold til en langsigtet
løsning for dansk radioaktivt affald indgår NORM affald af denne type ikke i de
nuværende undersøgelser, som Sundhedsstyrelsen står i spidsen for, og der arbejdes
fortsat på en afklaring af den videre proces for netop denne type affald”.
Senest har Totals seniorprojektkoordinator Henrik Nicolajsen da også måttet erkende,
at radioaktivt affald kan blive et alvorligt problem og har endog sagt, at ”hvis der er
http://frederikshavn.dk/Dokumenter%20til%20mappevisning/Bilag%20%20Skifergas%20ved%20Dybvad/03_VVM%20inkl.%20miljørapport.PDF, side 100.
25 http://shalegasespana.files.wordpress.com/2012/10/whitereport.pdf
26 http://www.greenpeace.org/denmark/da/System-templates/Search-results/?all=skifergas
26 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511.pdf
24
radioaktivt affald, vil det højst sandsynligt være en showstopper for projektet, fordi
det er for teknisk besværligt og for dyrt”.27
Hvorfor skal Danmark belastes med yderligere radioaktivt affald for at udvinde et
fossilt brændsel, som regeringen ønsker at udfase brugen af, og som vi
energiforsyningsmæssigt ikke har brug for?
Risiko for helbredsskader
I foråret 2014 sendte mere end 250 medicinske organisationer, læger og forskere et
brev til Andrew M. Cuomo, guvernør for New York State, hvor de advarer om, at en
skifergasproduktion ved hjælp af fracking i staten vil føre til "signifikante risici for luft,
vand, helbred og sikkerhed for New Yorkere”.28
De påpeger bl.a., at antallet af offentliggjorte artikler om helbredseffekter på grund af
fracking i de første 5 måneder af 2014 overstiger det samlede antal artikler herom i
2011 og 2012 tilsammen. På den baggrund var deres klare anbefaling, at staten
indfører et moratorium på mindst 3 til 5 år.
Det førte i december 2014 til, at New York State vedtog et forbud mod Fracking!29
I en undersøgelse fra 2011 af metan-koncentrationen i drikkevandsbrønde i
Pennsylvania fandt man i et område med skifergasproduktion en middelkoncentration
på 19,2 mg/liter - og med maksimumværdier op til 64 mg/liter, som udgør en
potentiel eksplosionsrisiko. Baggrundskoncentrationen for metan i drikkevandsbrønde
i nærliggende ikke-gasproducerende områder var 1,1 mg/liter.30
I en rapport til EU-Parlamentets miljøudvalg fra 201131 anføres det, at “videnskabelige
analyser af isotopsammensætning og statistiske analyser af sammenhænge imellem
stigende metan-niveauer og stigende fracking-aktiviteter beviser utvetydigt, at
forurening af grundvand med metan skyldes fossil metan fra geologiske formationer”.
Canadas Akademiske Råd konkluderer i en rapport fra 2014 bl.a., at “den største
trussel mod grundvandet er gaslækager fra boringer, som ikke engang ‘best practices’
kan afværge med sikkerhed i det lange løb”. 32
Og endvidere, at ”en almindelig påstand er, at hydraulisk frakturering ikke beviseligt
har påvirket grundvandet. Ny videnskabelig litteratur tilbageviser denne påstand og
indikerer samtidig, at de største bekymringer vedrører de kumulative langtidseffekter,
Nordjyske Tidende, 18. maj 2015.
) http://concernedhealthny.org/letters-to-governor-cuomo/ og http://concernedhealthny.org/wpcontent/uploads/2014/07/CHPNY-Fracking-Compendium.pdf
29 http://www.bloomberg.com/news/articles/2015-06-29/n-y-officially-bans-fracking-with-release-ofseven-year-study
30 http://www.pnas.org/content/108/20/8172.full
27
28
31
http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201107/20110715ATT24183/20110715ATT241
83EN.pdf, side 36.
32
http://www.scienceadvice.ca/uploads/eng/assessments%20and%20publications%20and%20news%20rel
eases/shale%20gas/shalegas_fullreporten.pdf, side XIV.
som generelt ikke ville være observérbare endnu, og som er svære at forudse med
sikkerhed”.33
Jordskælv og blow-outs
Der er flere eksempler på, at fracking og især nedpumpning af frack-spildevand
udløser mindre jordskælv.
I løbet af en 3 måneders periode i 2013-14 oplevede man i et skifergasområde i Texas
en bølge af over mindre 30 jordskælv, som førte til funderingsskader på huse,
jordindsynkninger og lokal opskræmthed. Fem af jordskælvene havde en styrke på
2,3-3,1.34
Der er også grimme tilfælde i USA, hvor blow-outs med eksplosiv opstrømning af
metan, frack-vand og boremudder fører til ulykker. I juni 2010 så man eksempelvis i
Pennsylvania en blow-out, hvor en blanding 120.000 liter frack-vand og metan i 16
timer sprøjtende næsten 25 meter op i luften. Den Texas-baserede operatør fik
efterfølgende en bøde på 2,2 mio. kroner.35
Infrastruktur, lastbiltransport og støj
De mange boringer vil få store indvirkninger på natur og miljø. Det gælder ikke
mindst fra den nødvendige infrastruktur i form af etablering af borepladser, boretårne,
vejanlæg, kemikalielagre, spildevandsbassiner og gasdistribution.
Der bliver tale om meget stærkt forøget lastbiltransport af vand, kemikalier og sand til
borepladsen, og tilsvarende transport fra borepladsen af spildevand og affald. Med al
den støj og forurening, det fører med sig. Man skønner, at det er nødvendigt med
6000-7000 lastbiltransporter per vandret boring.36
Kan det betale sig?
For nogen er argumentet for at sige ja til udvinding af dansk skifergas, at det måske
kan give klejner i statskassen, og nogle vil endog øremærke den forventede statslige
indtjening til finansiering af den grønne omstilling!
Men de høje omkostninger til boringer – 75-100 mio. kroner pr. vandret boring – er
der ikke meget, der tyder på, at det bliver nogen god forretning. En række eksperter
på området har i Jyllands-Posten d. 7. august 201437 udtrykt klar skepsis med hensyn
til økonomien i en eventuel dansk skifergas-produktion.
Lars Andersen, Ross Engineering siger: ”Som borefolk vil vi jo gerne bore, når vi kan,
men vi er blevet klogere. I dag må jeg sige, at jeg ikke tror på økonomien i skifergas i
Danmark. Det er ganske enkelt alt for dyrt at etablere brøndene i forhold til prisen på
Samme, side 217
http://thetyee.ca/News/2014/01/31/Shale-Gas-Earthquakes/
35 http://articles.philly.com/2010-07-14/news/24968455_1_eog-resources-blowout-dep-employee
36 http://www.nyelectedofficials.org/wp-content/uploads/2012/11/Elected-Officials-AccompanyingRelease-Documents.pdf
37 http://www.jyllandsposten.dk/protected/premium/erhverv/ECE6917982/Fagfolk%3A+Det+kan+n%C3%A6ppe+svare+sig++
+at+udnytte+skifergas/
33
34
gassen”.
Mark Mazzolini, efterforskningschef i Devon Energy38, udtrykker også tvivl om
økonomien: ”For os var det mere usikkert, om en fuld udbygning i Danmark ville være
rentabel”.
Og professor Jan Bentzen siger direkte, at ”Det vil være meget dyrt at hente gassen
op fra undergrunden, og det vil sluge en stor del af bruttoværdien. Man skal ikke have
højere forventninger i forhold til det statslige provenu, hvis det kommer til
produktion”.
Naturstyrelsen overtager fra kommunen
Da byrådet i Frederikshavn sagde ja til at tillade den første efterforskningsboring, var
borgmester Birgit Hansen (S) klar i mælet. Hun ville ikke ”sidde med aben”, når der
næste gang skal laves en ny fuld VVM for forsøgs-fracking. En forståelig holdning i
betragtning af, at kommunen ikke har den nødvendige uafhængige faglige ekspertise,
der skal til for at udarbejde og vurdere en VVM-redegørelse vedrørende de
miljømæssige problemer med fracking.
I september 2014 bebudede den tidligere regering, at den med en ændring af en
bekendtgørelse vil flytte behandlingen af VVM-redegørelsen for efterforskningsfracking og forsøgsudvinding af skifergas fra kommunen over til Naturstyrelsen.39
Med andre ord er det nu Naturstyrelsen, der skal stå for behandling af sager om VVMtilladelse til forsøgs-fracking i efterforskningsboringen i løbet af 2015-16.
Holdningen i partierne
Regeringspartierne
Løkke-regeringen og de fire borgerlige partier, der udgør det parlamentariske
grundlag for den, er alle tilhængere af skifergas.
Venstres Lars Christian Lilleholt sagde før valget: ”vi siger ja til skifergas. Hvis der er
skifergas i den danske undergrund, så skal vi også udvinde den, så længe det kan
foregå miljømæssigt forsvarligt”.40
Men der er også skepsis og modstand i forhold til skifergas og fracking blandt
borgerlige kommunalpolitikere og hos partiernes vælgere. Eksempelvis er der i
byrådene i Allerød, Furesø, Helsingør og Gribskov Kommuner i alt 12
byrådsmedlemmer fra Venstre, 9 fra Konservativt Folkeparti og 3 fra Dansk
Folkeparti, der har stemt ja til at sende et protestbrev til miljøministeren, heriblandt
den konservative borgmester, Jørgen Johansen, i Allerød Kommune.
Devon Energy var det firma, som i juni 2010 ansøgte om og fik tildelt de to skifergas-licenser, men
meget hurtigt overdrog dem til Total.
39 http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/
40 http://www.information.dk/530460
38
Og der er bestemt også modstand fra borgerlige kommunalpolitikere i Nordjylland.
Et flertal i byrådet i Hjørring Kommune vedtog i maj: ”Hjørring Kommune ønsker ikke
iværksat prøveboringer eller etableret skifergas indvinding inden for kommunens
område”. Og Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) har på vegne af byrådet sendt et
klagebrev til EU-kommissionens formand. Han er rasende over, at kommunen og
borgerne ikke er blevet hørt, inden det franske olieselskab Total fik tilladelse af staten
til at prøvebore efter skifergas i kommunen.41
I et læserbrev i Nordjyske Stiftstideskrev d. 19. maj 2015 skrev Ib Poulsen (DF) bl.a.:
”Folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) er stor tilhænger af skifferudvinding i
Nordjylland. Han mener ligefrem, at det er til gavn for vores landsdel, at udenlandske
selskaber skal score på vores resurser. Det er jeg ikke enig i. I Danmark skal vi gøre
os uafhængige af fossile brændsler såsom olie, gas og kul og i stedet satse på grøn
energi”.42
I Aalborg Kommune vedtog et flertal i maj 2015 – inklusive de to byrådsmedlemmer
fra Dansk Folkeparti - at sende et protestbrev til miljøministeren. Kun Venstre,
Konservative og Liberal Alliance stemte nej.43
Oppositionspartierne
Den tidligere regering – med dens ellers ambitiøse energi- og klimapolitik - burde
allerede, da den overtog regeringsmagten efter VK-regeringen i september 2011,
have vedtaget et forbud mod fracking på linje med regeringerne i Frankrig og
Bulgarien.
Men den valgte ikke at opsige de to licenser, som VK-regeringen havde givet bl.a.
med argumentationen, at det ville skade Danmarks omdømme at opsige en indgået
aftale med Total.
Og den afviste heller ikke skifergas som muligt brændsel, hvis udvinding kan foregå
på en måde, så det ikke skader grundvand og miljø, som det blev formuleret af
tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard i april 2013:
”Regeringens linje i forhold til skifergas er klar: Vi ønsker at få undersøgt, både om
der er et potentiale for produktion af skifergas i Danmark, og om en sådan indvinding
kan gennemføres miljømæssigt fuldt forsvarligt. Og derfor fastholder regeringen sin
linje om, at vi ikke ønsker at udelukke indvinding af olie og gas i Danmark på
nuværende tidspunkt, hverken i Nordsøen eller på land. Men forudsætningerne er
selvfølgelig ubetinget, at det kan ske sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt fuldt
forsvarligt”.44
Tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S) uddybede dette i august 2014: ”Vi lytter til
de bekymringer, der gives udtryk for, og der må ikke være tvivl om, at der skal laves
grundige miljøundersøgelser, at der skal være fuldstændig klarhed om
konsekvenserne for miljøet, og at al miljølovgivning skal følges til punkt og prikke,
http://nordjyske.dk/nyheder/hjoerring-klager-til-eu-over-skifergas-ja/048f75ec-1d64-444e-a61aeb947963bdf7/112/1513
42 http://www.danskfolkeparti.dk/Til_gavn__af_Ib_Poulsen_d._19-05-2015
43http://www.tv2nord.dk/artikel/350793:Politik--Byraadet-i-Aalborg-sender-brev-til-miljOeministeren
44 http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b65/beh1/2/forhandling.htm?startItem=
41
hvis det kommer til spørgsmålet, om vi vil dette eller ej. Det er mig magtpåliggende
at sige, at regeringen ikke vil have skifergas for enhver pris”.45
Men skepsis, tvivl og direkte modstand er voksende nedefra i Socialdemokratiet og
Radikale Venstre – blandt deres kommunalpolitikere, medlemmer og vælgere. Ikke
mindst gælder det med få undtagelser alle de byrådsmedlemmer fra de to partier i de
kommuner, der ligger inden for de to licensområder.
Den socialdemokratiske borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen, var
underskriver på et brev - ”Nej tak til udvinding af skifergas i Nordsjælland” - som et
enigt byråd d. 25. marts 2015 vedtog skulle sendes til miljøministeren.46
Et brev, som kommunen efterfølgende opfordrede andre Nordsjællandske kommuner
til at være medunderskrivere på.
I brevet skrev man bl.a.: ”Vil Danmark som foregangsland for miljø, klima og grøn
teknologi virkelig tillade, at der bores efter skifergas? Som kommuner med en klar,
grøn dagsorden vil vi opfordre Miljøministeren til at hindre efterforskning og udvinding
af skifergas i Nordsjælland, som i Danmark generelt”.
Tre andre sjællandske byråd – Helsingør, Roskilde og Gribskov - besluttede
efterfølgende at støtte op om brevet fra Furesø Byråd, inden Total 21. maj 2015
offentliggjorde, at de opgav al videre efterforskning i licensområdet i Nordsjælland.
45
46
http://www.information.dk/507458
http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=furesoe07&ID=103111
Bjarne Lausten (S) gav under valgkampen følgende svar på spørgsmålet, om der
fortsat skal bores efter skifergas i Nordjylland i fremtiden: ”De har fået tilladelse til en
prøveboring og det er det. Derefter er der behov for en timeout, for vi har aldrig haft
en folkelig debat om emnet”.47
Og han udtalte efter, at Total besluttede at stoppe efterforskningsboringen: ”Vi skal
have det endegyldigt stoppet, og der skal ikke gives flere tilladelser. Det skal være
slut med at lege mere med det. Vi aner ikke, hvad konsekvenserne er. Boreslammet
og kemikalierne risikerer at forurene vores grundvand. Det er uoverskuelige
konsekvenser, hvis vi skulle betale erstatning til alle borgerne i Vendsyssel, fordi de
skulle til at købe vand i supermarkederne”.48
Rasmus Prehn (S) har meldt klart ud: ”Skifergas duer simpelthen ikke. Enten må vi
ud af kontrakten, eller også skal vi stoppe boringerne, indtil vi kan sikre nordjyderne
en større sikkerhed omkring skifergasprojektet. Total har igen og igen vist, at de
aftalte spilleregler ikke bliver overholdt”.49
På et spørgsmål stillet til Christine Antorini (S) på en møde d. 15. juni om det er
regeringens plan, at den af Total opgivne licens i Nordsjælland ikke bliver givet på ny
men bliver revet i stykker, svarede hun: ”Ja, det er det, det betyder. Vi er dybt
skeptiske over for prøveboringer efter skifergas. Vi skal ikke være åbne for
prøveboringer. Den tilladelse blev afleveret tilbage til Miljøministeriet, og jeg kan ikke
se nødvendigheden i, at den bliver givet igen”.50
På Det Radikale Venstres landsmøde d. 20.-21. september 2014 tog medlemmerne
stilling til tre resolutionsforslag om holdningen til skifergas.51 Af de tre, der alle blev
vedtaget, var resolutionsforslag F11 fra Aarhus Radikale Vælgerforening et klart og
fyndigt nej til udvinding af skifergas:
”Radikale Venstre er imod udvinding af skifergas (hydraulisk frakturering). Metoderne
for udvinding er påvist miljøfarlige med stor risiko for nedsivning af vand med
kemikalier i grundvandet og lokale vandmiljøer. Udvindingsindustrien har ikke i
betryggende grad påvist, at hydraulisk frakturering er miljømæssigt bæredygtigt eller
kan garanteret holdes ude af grundvandet, ligesom der ikke er en bæredygtig strategi
for bortskaffelse af det forurenede vand samt udvindingen og transport udleder høj
grad af CO2. Derudover går det imod visionen om en grøn omstilling til vedvarende
energi”.
I april 2015 meddelte forhenværende klima- og energiminister Rasmus Helveg
Petersen, at det er det Radikale Venstres holdning, at der ikke skal gives nye licenser
http://www.tv2nord.dk/artikel/354060
Berlingske Nyhedsbureau, 18. august 2015.
49 http://www.tv2nord.dk/artikel/354772:Politik--Rasmus-Prehn-i-kovending--Nu-siger-han-nej-tilskifergas
50 http://sn.dk/Hilleroed/Antorini-Nej-til-ny-skifergasboring/artikel/494574
47
48
51
https://www.radikale.dk/system/files/Dokumenter/Resolutioner/Resolutionsforslag%20indstillet%20af%2
0HB%20til%20s%C3%A6rskilt%20debat%20og%20afstemning_rettet.pdf
til efterforskning og udvinding af skifergas. Med andre ord at moratoriet fra 2012 skal
ændres til et forbud.
Socialistisk Folkeparti var bundet af regeringens holdning så længe, de var
regeringsparti, men har siden skiftet holdning. Pia Olsen-Dyhr klargjorde partiets
holdning i maj 2015:
”Skifergas hører ikke til i Danmark. Hvis vi tillader det, spiller vi hasard med vores
rene grundvand og vores natur. Derfor er vi nødt til at stoppe udvindingen, og det gør
vi bedst ved at stille høje og fornuftige miljøkrav, der beskytter vores drikkevand og
vandmiljø. Kun sådan kan vi én gang for alle forhindre den farlige jagt på skifergas”.52
Enhedslisten har hele tiden været modstandere af skifergas. Og partiet stillede i
foråret 2013 et forslag til folketingsbeslutning om forbud mod efterforskning og
indvinding af skifergas, som der ikke var tilslutning til fra andre partier. Og partiet har
efter valget fremsat to forslag til folketingsbeslutning vedrørende skifergas.
Et om at licensen i Nordjylland tilbagetrækkes53 og et andet om genforhandling af
licensen, når prøveboringen er afsluttet.54
Alternativet er også klart modstander af skifergas. Partiet vil arrangere en
konference om skifergas med bred deltagelse i Landstingssalen i Folketinget i oktober
2015.
Nye licenser?
I december 2013 offentliggjorde GEUS et kort over udbredelsen af alunskifer i den
danske undergrund. Den er den skifer, som er i fokus i efterforskningen efter
skifergas.55
52
53
54
55
https://www.facebook.com/SF.Nordjylland/posts/1833400863552042:0
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173149
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173150
http://pubs.usgs.gov/fs/2013/3103/pdf/fs2013-3103.pdf
Kortet viser, at der er alunskifer i undergrunden i to bælter gennem Danmark – et
nordligt bælte gennem Nordjylland og Nordsjælland og et andet bælte gennem
Midtjylland og Midtsjælland.
De to licenser, som Total fik i 2010 i Nordjylland og Nordsjælland, dækker det
nordlige bælte. Men der var i 2012, da den tidligere regering indførte et moratorium
for nye licenser, indsendt flere ansøgninger om skifergas-licenser på Sjælland, som
derfor ikke blev imødekommet.
Total har valgt ikke at fortsætte efterforskningen efter skifergas i Nordsjælland, og
har tilbageleverede licensen til den danske stat d. 1. juli 2015. Men det udelukker på
ingen måde, at Energistyrelsen kan sige ja til en anden interesseret ansøger, der vil
prøve lykken i Nordsjælland, hvis der er politisk opbakning til det.
Det udelukker heller ikke, at der kan gives nye licenser til efterforskning og udvinding
af skifergas i det sydligere bælte i Midtjylland og Midtsjælland.
Total har opgivet selve efterforskningsboringen ved Dybvad, men ønsker at fortsætte
efterforskningen efter skifergas i Nordjylland. Totals projektleder Henrik Nicolajsen
udtalte i forbindelse med meddelelsen om lukningen boringen: ”Nu går vi i
tænkeboks. Næste skridt kan blive at lave seismiske undersøgelser for at finde ud af,
om der findes tykkere skiferlag andre steder. Vores licens løber frem til juni næste år,
og den har vi tænkt os at udnytte”.56
http://nordjyske.dk/nyheder/skifergas--300-millioner-kroner-kan-vaere-spildt/9eaf4bb4-8640-4affaf6e-7833994f837f/112/1513
56
Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre er i mod, at der skal gives nye
licenser til efterforskning og udvinding af skifergas i Danmark. Og man må håbe, at
også Socialdemokratiet nu vil støtte, at der ikke skal gives nye skifergas-licenser.
Der er derimod ikke meget tvivl om, at Venstre og de tre andre borgerlige partier vil
give nye licenser, hvis der er ansøgere, der skønner, at der er skifergas i den danske
undergrund.
Efter valget sagde Lars Christian Lilleholt som nyudnævnt klima- og energiminister:
”Hvis det viser sig, at det kan lade sig gøre at udvinde skifergas miljømæssigt
forsvarligt, vil det være uansvarligt over for kommende generationer, hvis vi ikke
udnytter skifergassen i den danske undergrund”.57
Efter Totals opgivelse af Dybvad-boringen udtalte ministeren: ”Før vi giver flere
tilladelser, vil vi klæde os så godt på som muligt, og derfor vil vi indhøste de
erfaringer, der er gjort i Dybvad, og vi vil også indhøste internationale erfaringer”.58
Total
Nordjylland
Frederikshavn
Brønderslev
Aalborg
Hjørring
Jammerbugt
57
58
Ny operatør?
Nordsjælland
Helsingør
Gribskov
Fredensborg
Hillerød
Halsnæs
Frederikssund
Allerød
Hørsholm
Furesø
Rudersdal
Egedal
Lyngby-Taarbæk
Gentofte
Ballerup
Høje-Taastrup
Roskilde
Lejre
Greve
Solrød
Hvidovre
Brøndby
Vallensbæk
Ishøj
Gladsaxe
Herlev
Albertslund
Glostrup
Ringsted
Køge
Nye licenser?
Midtjylland
Midtsjælland
Holstebro
Kalundborg
Ringkøbing-Skjern
Slagelse
Herning
Sorø
Ikast-Brande
Holbæk
Silkeborg
Næstved
Vejle
Faxe
Skanderborg
Ringsted
Horsens
Køge
Odder
Hedensted
Syddjurs
Norddjurs
Samsø
http://www.politiko.dk/nyheder/energiminister-vil-bore-efter-skifergas
Berlingske Nyhedsbureau, 17. august 2015.
Hvis Løkke-regeringen vil ophæve den tidligere regerings moratorium og give nye
licenser til efterforskning og udvinding af skifergas i det sydligere bælte i Danmark,
hvor der er alunskifer i undergrunden, så er der 21 yderligere kommuner i Midtjylland
og på Sjælland, der kan blive involveret.
Kom til fornuft
En kraftig opfordring til regeringen og Folketingets partier skal derfor være at
informere sig om alle problemerne med fracking og skifergas, tage den folkelig og
lokalpolitiske bekymring alvorlig og foranstalte en bred offentlig debat om, hvorvidt
Danmark skal udvinde skifergas eller ikke – inden det er for sent.
Der er ikke tvivl om, at den folkelige modstand vil vokse i takt med, at befolkningen
får mere information om, hvad en eventuel dansk skifergasproduktion vil indebære.
I en holdningsundersøgelse lavet af Epinion for Greenpeace i maj 2015, svarede 46%,
at de var ”helt enige”, 20 %, at de var ”delvis enige” på spørgsmålet: ”Danmark bør
indføre et forbud mod fracking”.
Med andre ord var 66 % af de adspurgte helt eller delvis enige i, at Danmark bør
indføre et forbud mod fracking.
Kun 9 % var helt uenige og 8 % delvis uenige, mens 18 % svarede ved ikke.59
Danmark bør indføre et forbud mod fracking
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
EL
SF
RV
Helt enig
Delvis enig
A
DF
Delvis uenig
KF
V
Helt uenig
Ved ikke
LA
59
http://www.greenpeace.org/denmark/Global/denmark/Fracking%20aktion/Holdningsunders%C3%B8gels
e_skifergas_EpinionGreenpeace.pdf, Tabel 4, side 8.
Svarene på samme spørgsmål fordelt på de partier60, som de adspurgte stemte på
ved folketingsvalget i 2011, viser, at selv i de borgerlige partier der er markant flere i
gruppen helt eller delvis enige, end i gruppen helt eller delvis uenige.
Hos de socialdemokratiske og radikale vælgere var henholdsvis 4 og 6 gange flere,
der var helt eller delvis enige end det modsatte.
Regeringen og Folketingets partier bør allerede nu indse, at der i vores lille,
tætbefolkede land, hvor 99 procent af drikkevandet er oppumpet, ikke-renset
grundvand, aldrig bliver folkelig opbakning til et dansk skifergas-mareridt med
fracking i tusindvis af boringer.
Tarjei Haaland
Klima- og energimedarbejder
28109053
[email protected]
60
Samme, Tabel 25, side 31.