Skifergas i Danmark - Frederikssund Klimaforening

Mogens Lykketoft
“
Formand for FNs generalforsamling
Vi har kun én planet. Antallet af
mennesker på planeten er næsten
tredoblet siden jeg blev født - og
hvert enkelt menneske beslaglægger flere
ressourcer end dengang. For første gang i
menneskehedens historie, har vi en helt afgørende selvstændig indflydelse på klodens
udvikling - og potentialet til dens overlevelse.
Når - og jeg siger ikke “hvis” - et par milliarder mennesker i Afrika og Asien rækker
2
ud efter den livsform, vi har haft i Europa
og Nordamerika, så kan man sige to ting er
sikkert: De kan ikke få den livsform - og vi
kan ikke beholde den.
Vi bliver nødt til at indrette os på en anden
måde. Ikke nødvendigvis en dårligere måde,
en kedeligere måde eller en sørgeligere
måde, men en anden måde.
Dagbladet Information, 24.11.2014
Forord
I maj måned tilbageleverede TOTAL deres
licens til efterforskning i Nordsjælland
til Energiministeriet. De vurderede, at
alun-skiferlagene i den sjællandske undergrund var for tynde til en rentabel udvinding. Modstanderne jublede, og mange
nordsjællændere åndede lettet op:
“Pyha, det blev ikke i vores baghave”.
kuvert til alle byrådsmedlemmer og samtlige regionsrådsmedlemmer.
Hos boghandlere og i grønne foreninger
efterlod vi uden beregning 15-20 stykker.
Desuden fik alle folketingsmedlemmer og
EU-parlamentarikere en bog. Også
Vendsyssel blev forsynet med over 500
eksemplarer.
Men det betød også, at en gryende energidebat forstummede. Problematikken
havde motiveret adskillige nordsjællandske byråd til at sætte skifergas på dagsordenen – og i slipstrømmen herfra forplantede en vifte af spørgsmål om fremtidens energiforsyning sig ud i de nordsjællandske samfund.
Vi mener, at de centrale spørgsmål om
fremtidens energiforsyning er mere
aktuelle end nogensinde. Hverken
Nordsjælland eller andre dele af landet
kan læne sig tilbage med en forestilling
om, at skifergas kun angår vendelboerne.
For få år siden var der ikke mange, der
vidste hvad fraking var. Det var grunden
til, at gruppen bag denne bog fandt sammen. Vi ønskede ikke at markedsføre en
bestemt holdning, men fandt det absurd,
at der i debatterne om fremtidens energisamfund fandtes en ukendt joker. Derfor
besluttede vi at samle trådene til en
hvidbog for at konkretisere og afdække
emnet – skifergas eller skifergas ikke.
Første oplag på 3.500 eksemplarer var
væk på en måned. Vi tog rundt til samtlige 28 kommuner i det nordsjællandske
licensområde og afleverede en navngiven
Redaktør: Bjørn Tving Stauning, ansvh.
Redaktion: Birgitte Benzon Bang, Carsten
Cederholm, Kirsten Gamst-Nielsen, Kirsten
Vesterager, Merete Hjorth og Ulla Ethelberg
Forside: Nina Nørager-Nielsen
Layout og grafik: Ida Trier Dahlkild
Udgiver: Frederikssund Klimaforening ©. 2015
ISBN 978-87-996571-1-7
Trykt på silk-papir af Laser Tryk. 2. udgave.
Oplag: 2.000 stk.
Verdensmarkedsprisen på olie er faldet
dramatisk som følge af tilførsel af
enorme mængder skiferolie- og gas fra
USA og Canada. Andre lande er på vej:
Kina, Australien, Argentina, Sydafrika
– og i undergrunden i det borgerkrigshærgede østlige Ukraine findes de tredje
største forekomster i Europa.
Meget tyder på, at verden er på vej mod
et nyt kapitel i energiudvinding, hvor de
600 mio. år gamle skiferlag kommer til at
spille en afgørende rolle. Spørgsmålet er,
hvilken fortælling vi vælger at skrive os
ind i – og hvilken vi fravælger.
God læselyst!
Udgivet med støtte fra: Græsrodsfonden,
Energi- og miljøfonden af 2005, 1. maj fonden
og Merkurfonden.
Må citeres med kildeangivelse.
www.skifergas-oplysning.dk
3
Indhold
1.
Udvinding af skifergas af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning .................
Skifergas i Danmark? ...........................................................................................
Boreprocessen ......................................................................................................
Efterforskning i Danmark .....................................................................................
Skifergasproduktion i Danmark ..........................................................................
Problemer ved skifergasboringer .......................................................................
6
6
8
10
12
17
2.
Vedvarende energi versus skifergas af Frede Hvelplund................................. 19
Energikapløbet på verdensplan ........................................................................... 20
Forskning i energiteknologi .................................................................................. 21
Politisk Vilje ............................................................................................................. 21
Den danske model ................................................................................................. 22
Verdens energiressourcer ................................................................................... 25
Handlemuligheder ................................................................................................ 26
3.
Skifergasboringernes lokale påvirkning ............................................................
Vandforsyning ........................................................................................................
Forbrug af vand og kemikalier ..............................................................................
Vandrensning .........................................................................................................
4.
Kemikalier ved frackturering af Ulla Ethelberg .................................................. 34
Radioaktivitet .......................................................................................................... 37
Svovlbrinte .............................................................................................................. 37
Kemiske risici ved frackturering .......................................................................... 37
Ulykker kan ske ...................................................................................................... 38
28
30
31
32
5. Dannelse af skifergas af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning ................. 39
6. Skifergas i USA af Kirsten Vesterager ................................................................ 41
7. Skifergas i Storbritanien af Merete Hjorth ......................................................... 43
8. Skifergas i Kina af Kirsten vesterager ............................................................... 45
9. Skifergas i Ukraine af Bjørn Tving Stauning ...................................................... 47
10.De danske partiers holdning af Birgitte Benzon Bang ..................................... 48
Hvordan er holdningerne i dag ........................................................................... 49
4
11.Andre mener red. Bjørn Tving Stauning .............................................................
Danva .....................................................................................................................
Danmarks Naturfredningsforening .....................................................................
Concito ....................................................................................................................
Skifergas Nej Tak ..................................................................................................
Greenpeace ...........................................................................................................
52
52
52
52
53
53
12.Historisk Gennemgang af Kirsten Gamst-Nielsen 54
13.Et byråd kaster håndklædet red. Bjørn Tving Stauning ................................... 56
14.En rebel red. Bjørn Tving Stauning ..................................................................... 57
15.Orientering om lovgivning af Kirsten Gamst-Nielsen ......................................
Myndighedernes ansvarsfordeling ......................................................................
Miljøvurdering ........................................................................................................
Planlægning ............................................................................................................
Klagemuligheder ....................................................................................................
Forløbet i Nordjylland ............................................................................................
58
58
59
60
61
62
16.Oversigt over love og bekendtgørelser af Kirsten Gamst-Nielsen ................. 63
17.Noter og referencer ............................................................................................... 64
18.Litteraturliste .......................................................................................................... 67
5
Udvinding af skifergas
Af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning
Netværk til oplysning om skifergas
Skifergas i Danmark
Skifergas er det samme som naturgas eller
methan. Ved forbrænding til f.eks. elproduktion udleder det kun 35-45 % af den
mængde CO2, som kul ville gøre. I forhold
til olie er tallet 60-70 %. I USA har udvinding
af skifergas siden år 2000 medført en væsentlig reduktion af CO2-udledningen.
Men samtidig er methan en klimagas, som
er mellem 20 og 70 gange så aggressiv
som CO2, hvis den slipper ud i atmosfæren.
Eftersom olie- og gasproduktionen i Nordsøen aftager i de kommende år, er fund af
nye fossile energikilder en forudsætning,
hvis Danmark fortsat skal være nettoeksportør af fossil energi. Gennem Nordsøfonden ejer staten 20 % af alle olie- og
gaslicenser, og udvindingsselskaberne skal
betale 64 % skat af overskuddet fra deres
andel. Der er udsigt til indtægter i milliardklassen til staten, hvis en kommerciel
udvinding af skifergas bliver en realitet.
Der findes ikke sikker viden om danske
forekomster, og en vurdering af kvaliteten
kan kun afgøres, når man fysisk er dernede. Tre tidligere efterforskningsboringer i
Skåne har været negative.
Kortet viser de steder,
hvor der forventes at
være alunskifer.
Det er især mange
lokaliteter offshore, hvor
der kan være forekomster
af kulbrinter. (1.1)
I Danmark er det staten, der ejer undergrunden. Regeringen kan udstede licens til
efterforskning og udvinding. Energistyrelsen skal som sagkyndig myndighed sige
god for projektets udformning. På landjorden var det indtil 2014 de lokale byråd,
der som tilsynsmyndighed skulle sikre, at
miljøloven blev overholdt. Byrådene kunne
ud fra VVM-vurderingen nægte at give tilladelse til såvel eftersøgning som udvinding.
I dag varetages både tilsyn og miljøgodkendelse af staten, og kommunen har reelt
ingen indflydelse på forløbet.
1
VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet
6 Udvinding af skifergas
Geologer vurderer, at chancerne for at finde
danske forekomster af skifergas er ca.
90 % (1.2). Der er dog ingen sikkerhed for,
at eventuelle forekomster er udvindelige.
Da det franske olie- og gasselskab
TOTAL sikrede sig licens til efterforskning
i Vendsyssel og i Nordsjælland, var vurderingen kun 20 %. (1.1). Ingen kan vide noget
med sikkerhed, før man har været 4.000 m
nede i den danske undergrund og undersøgt de alunskiferlag, som måske – måske
ikke – indeholder methan.
En koncessionsaftale løber som regel i 30 år.
I Vendsyssel har man tidligere søgt efter
olie i større skala. Derfor har der her været
udført en del seismiske undersøgelser. Der
blev også taget prøver fra fly, som registrerer ujævnheder i magnetfeltet. Målinger
sker også uden for licensområdet, fordi man
vil sammenligne data.
Borehoved eller “borekrone”.
Foto: Ross Engeneering
I Frederikshavn kommune er der givet
tilladelse til efterforskning - men ikke til
udvinding. Den første boreplads er etableret
ved landsbyen Dybvad med et areal som
Rådhuspladsen i København. Når denne
første prøveboring er afsluttet, vil selskabet
have brugt mindst 350 mio. kr. Hvis der
findes gas, og der gives grønt lys til udvinding, mangedobles anlægsudgifterne, og
omsætningen kan let løbe op i et tocifret
milliardbeløb.
Ved den første prøveboring i Vendsyssel
regner man med at bruge ca. 2.500 m3
vand, hvilket svarer til ét olympisk svømmebassin (25 m x 50 m x 2 m). Heri er opløst
smøremidler, som skal lette borearbejdet
gennem de forskellige jordlag, og stoffer,
der skal beskytte rørene mod tæring.
Anlæg af borepladsen
ved Dybvad, 2014.
Arealet er på størrelse
med tre fodboldbaner
eller som Rådhuspladsen i København.
Ifølge projektleder Henrik
Nicolaisen fra det franske olieog gasselskab TOTAL, der har
koncession i Danmark, er alle
de benyttede tilsætningsstoffer
kendte og omfattet af EU´s klassificeringssystem, REACH, og
borevandet renses efterfølgende
af anerkendte firmaer, som
findes på det danske marked.
Udvinding af skifergas
7
Boreprocessen
Dette afsnit er skrevet på baggrund af oplysninger fra TOTAL.
Første fase er en prøveboring. Teknikken
her adskiller sig ikke væsentligt fra andre
boringer, som har fundet sted i Danmark,
f.eks. boringer efter termisk varme, som er
under planlægning flere steder. En væsentlig forskel er dog, at boret skal 2-3 gange
dybere ned i undergrunden.
Før arbejdet sættes i gang, skal der være
tegnet forsikring mod uforudsete begiven-
Boreprocessen
Boreplads etableres og
boretårn opsættes
Boretårn
1. Vand og kemikalier
blandes og bliver til
boremudder
heder og uheld.
Etablering af en boreplads tager 2-3 måneder. Den bliver på knap to hektar. Der
laves støjvold hele vejen rundt, og området
asfalteres og kloakeres for at undgå vandspild til miljøet. En borerig samles i løbet af
14 dage. Der vil i denne periode være en
del tung trafik til og fra borepladsen.
På pladsen blandes rent vand med
kemikalier og kaldes herefter “boremudder”. Det opgravede materiale
benævnes som “borespåner”. Der
har været snak om at bruge havvand
– men der foreligger ikke konkrete
planer, da det giver problemer med
tæring af rørene.
Separationstank
Boremudder sis
Rent vand
Kemikalier
Borespåner graves op
2. Boremudder
pumpes ned, og
hullet bores
Stålkapsler
Cement
3. Boremudder
og borespåner
pumpes op
Borehoved
8 Udvinding af skifergas
Vandet
genbruges
Boret består af en borekrone, der er bredere end selve boret.
Den gnaver sig langsomt ned i jordlagene.
Et rør inde i boret presser boremudder ud
i borekronen. Herved smøres boret og de
opgravede borespåner slemmes op. Denne
suppe kan nu bevæge sig mod jordoverfladen i mellemrummet mellem det roterende
bor og siderne. I en opsamlingsbrønd på
borestedet sis borespånerne fra, og boremudderet kan genbruges. Under den
fremadskridende proces nedsænkes stålrør
i borehullet. Der tætnes sidenhen med
cement for at hindre, at opadstigende
methan slipper ud til det omgivende miljø.
Boremudder virker som en forsegling af
borehullet og udøver et tryk på væggene,
som forhindrer borehullet i at kollapse. Hvis
boret på vejen gennem de forskellige lag i
undergrunden støder ind i en underjordisk
grotte, kan alt
boremudder
pludselig forsvinde i hulrummet. Sker det,
vil lukkemekanismer ved
borestedet øjeblikkelig træde
Borehoved eller
i funktion, indtil
”borekrone”.
man har overblik
over situationen.
Det kan også ske, at boret støder ind i en
lomme med forekomster af olie eller gas
under stort tryk. Her vil boremudderet forhindre at gassen pludselig strømmer op og
skaber et såkaldt blow-out på borestedet.
I de øverste vandførende lag sikres miljøet
mod udsivning ved flere foringsrør indkapslet i cement. Denne foring fortsætter
hele vejen ned til skiferlagene.
Illustration fra TOTAL
Stålrør
Bor med vandtilførsel
Cement
Boremudder
Udvinding af skifergas
9
Efterforskning i Danmark
Når boret kommer til alunskiferlaget, udtages kerneprøver, som
analyseres for indhold af organisk
materiale og dermed eventuelle
forekomster af methangas. Hvis
det vurderes, at den påviselige
mængde methangas er for lille –
eller slet ikke findes – vil der være
stor sandsynlighed for, at hele
projektet stopper her.
Der er foreløbig kun givet tilladelse
til at udtage kerneprøver. Skal undersøgelserne fortsætte til næste
niveau, må der udarbejdes en ny
VVM-redegørelse.
Udgifterne til den første kerneprøve i Danmark vil løbe op i
nærheden af 350 millioner kr.
“Når vi giver den slags efterforskningstilladelser i Danmark, så ligger der jo
implicit i det, også en tilladelse – hvis det
kan gøres miljømæssigt forsvarligt – til at
gå næste skridt, at prøve at udvinde det.”
Daværende klima- og energiminister
Martin Lidegaard, ved debatmøde i
Ingeniørforeningen d.13. maj 2013.
Hvis myndighederne accepterer den
fornyede VVM-redegørelse, vil der blive
foretaget en testfrakturering fra den lodrette
boring. Den skal vise om gassen kan frigøres fra skiferen.
Alt boremudder pumpes op og erstattes
med ca. 2.500 m3 fraktureringsvæske.
Her er tilsat andre og betydeligt farligere
stoffer. Hvis gassen ikke lader sig frigøre
med de kendte metoder, lukkes boringen
med cement og hele projektet stopper muligvis her. Hvis man vil forsøge en alternativ
fraktureringsmetode, skal en ny VVMredegørelse supplere med oplysninger om
eventuelle nye kemiske stoffer.
10 Udvinding af skifergas
Er resultatet positivt, og er der begrundet
formodning om rentabel udvinding, sættes
boreområdet på stand-by, mens der foretages en række “afgrænsningsboringer”.
Man vil have sikkerhed for, at de foreløbige
resultater ikke kun skyldes mindre pletvise
forekomster. Hvis en kommerciel produktion skal sættes i gang, må der være sikkerhed for, at et større landområde indeholder
methanholdig alunskifer.
Derfor vil man, i en afstand af 10-15 km
fra første prøveboring, foretage et antal
afgrænsningsboringer. Indeholder disse
boringer et lignende materiale, har man et
billede af feltets udstrækning.
På figuren ses én primær
boring og fem afgrænsningsboringer.
Før eftersøgning sættes
i gang, skal der udarbejdes en fuldt udarbejdet og fyldestgørende
VVM-redegørelse for
hvert af de påtænkte
boresteder.
Forsøgsområdet er IKKE
endelig udpeget. Dette er
et TÆNKT eksempel.
Hvis afgrænsningsboringerne peger på,
at feltet har en “passende” størrelse, er
forudsætningerne for en egentlig gasproduktion opfyldt for licenshaveren. Men før
en egentlig udvinding kan igangsættes,
skal den endelige, og uden sammenligning
mest omfattende VVM-redegørelse, udarbejdes. Vandindvinding, kemikalieforbrug,
affaldshåndtering og renseprocesser skal
være detaljeret beskrevet, og der skal være
garanti for, at der på intet niveau kan ske
utilsigtede skader på miljøet. En konse-
kvens af tab af områdets “herlighedsværdi”
er med i vurderingen.
Det er også påkrævet, at gasselskabet,
som det var tilfældet med eftersøgningsboringer, tegner forsikring til dækning af uheld
eller konkurs.
På dette tidspunkt vil licenshaveren have
brugt over en mia. kr. alene til efterforskning. Hvis de lokale myndigheder herefter
giver grønt lys, kan en dansk skifergasudvinding sættes i gang.
Ifølge projektleder Henrik
Nicolaisen fra TOTAL kan den
oprindelige testbrønd til 350 mio. kr.
ikke benyttes til en forestående
kommerciel udvinding.
Den forsegles derfor med
cement og suspenderes.
I Frankrig og Bulgarien er skifergasudvinding forbudt. Man har ikke ment, at metoden til udvinding er forsvarlig – også selvom
man i førstnævnte land i forvejen håndterer
store mængder farligt affald fra a-kraftvær-
ker. En udvindingstilladelse i Vendsyssel,
udstedt af restriktive danske myndigheder,
vil efter al sandsynlighed få stor indflydelse
ved sagsbehandling i andre lande.
Udvinding af skifergas 11
Skifergasproduktion i Danmark
Dette afsnit er skrevet på baggrund af oplysninger fra TOTAL.
Hvis prøverne er positive, starter man en
helt ny boring. Først går man ca. 4.000
meter lodret ned, hvorefter boringen bøjer
af og fortsætter vandret ca 2.000 m ind i
alunskiferlaget. Vandforbruget ved denne
længdeudvidelse er yderligere 1.500 m³,
altså i alt omkring 4.000 m³ til boreprocessen.
Vandret boring
Genbrugsvand
Kemikalier
Separationstank
Meter
0
100
Rent vand
500
3500
Boremudder
til genbrug
Borerøret er indkapslet
af stålrør, der beskytter
grundvandet
Borespånerne fra alunskifer
indeholder tungmetaller og
radioaktive stoffer
4000
Ved gasindvinding behersker man
– i modsætning til olieproduktion –
kun teknik til én vandret boring pr. brønd.
Altså ikke en mange-grenet boring
ligesom egerne i et cykelhjul.
I den vandrette boring vil “boremudderet” bestå af
alunskifer-slam. Dette indeholder bl.a. tungmetaller og radioaktive stoffer (1.3) VVM-redegørelsen
skal indeholde en beskrivelse af, hvordan man
12 Udvinding af skifergas
omgås disse materialer. Hvis de radioaktive stoffer ikke kan behandles efter forskrifterne – eller
hvis de udgør en strålingsfare for medarbejderne
– må licenshaveren stoppe det videre arbejde.
Når den vandrette boreproces er overstået, er hele systemet fra jordoverfladen til
spidsen af den vandrette boring indkapslet
i stålrør. og i den lodrette boring tillige i
cement.
Boret kan nu trækkes ud og borevæsken
udskiftes med fraktureringsvæske. Den
indeholder 90 % rent vand, 9,5 % sand og
0,5 % kemikalier.
I en dybde af 4.000 m er temperaturen ca.
120 grader og trykket enormt. Alligevel
lever visse bakterier i bedste velgående. De
kan udvikle giftig svovlbrinte. Det er kendt
som stanken fra tang eller rådne æg.
Denne luftart danner syre, som vil angribe
og nedbryde stålrørene. Udslip af svovlbrinte skaber også “sur regn”, som skader det
omgivende miljø. Se afsnittet Kemikalier
ved frakturering, s. 34.
Kemikalierne har tre hovedfunktioner: Dels
skal de gøre vandet mere geléagtigt, så
sandet ikke bare bundfælder sig, dels skal
de modvirke, at rørene eroderer, når de
“sandblæses” af fraktureringsvæsken, og
endelig skal nogle meget kraftigt virkende
giftstoffer dræbe alt liv i boringen for at undgå, at svovlbakterier udvikler svovlbrinte.
Bemærk mobiltelefon
Foto: Kastanie Film
Der anvendes mange tykkelser af borerør – med en samlet længde på 6 km pr. brønd.
Når produktionen ophører, forbliver rørene i jorden.
Udvinding af skifergas 13
Hydraulisk frakturering
Fraktureringen foregår i en fremadskridende proces i
den vandrette boring inden gasudvindingen.
Vand, kemikalier
og sand
Separationstank
Vandet herfra kan genbruges i ny boring
2
2
Vand, kemikalier og sand
presses ud og sprænger
skiferen
Giftigt og radioaktivt returvand
med tungmetaller
3
3
Vandet løber retur mens
sandet kiles ind i sprækkerne, og holder dem
åbne
1
4
1
Stålrøret gennemhulles
hele vejen rundt i afsnit på
150-200 m afhængig af den
geologiske struktur.
Trykket fra den 4.000 m høje vandsøjle udgør
i sig selv 400 atm. Nu presses mere fraktureringsvæske ned i systemet, og trykket øges med
yderligere 6-800 atm.
14 Udvinding af skifergas
4
Gassen strømmer op
Skiferlagene danner sprækker – fortrins vertikalt
- når den sandfyldte væske skydes ind og sandet
kiler sig ind i revner og hindrer dem i at lukke til.
Når den første frakturering er gennemført,
trækkes skydemekanismen tilbage i røret
og samme proces gentages for de næste
150-200 m.
Fraktureringsfasen er forbi når skydemekanismen er fremme ved “knæet”.
Nu skal systemet så vidt muligt tømmes for
væske, så gassen kan “flyde”.
I en vandret boring på 2.000 m, finder der
10-16 fraktureringer sted, afhængig af den
geologiske struktur. Der bruges 10.000 19.000 m3 væske tilsat 50-75 tons kemikalier. (1,4 & 1.5). 10.000 m3 svarer til 4 olympiske svømmebassiner.
En stor del af de utilsigtede methanudslip
finder sted, når fraktureringsvæsken skal
pumpes op og give plads for gassen. Gas
har en betydeligt lavere massefylde end
vand. Samtidig har fraktureringen frigjort
store mængder gas, som skaber et stort
tryk nedefra. Gassen vil derfor naturligt
søge opad og boble gennem den tungere væske. For at bevare kontrollen over
processen, må der være en solid tryktank,
hvor vand og gas kan separeres og trykket
bringes under kontrol.
I de tidlige boringer i USA blev dette problem løst ved, at man åbnede ventilerne
og lod gassen slippe ud. Det var langt
det nemmeste og sikreste på borestedet.
Senere blev ejerne klar over, at de gik glip
af mange dollars ved således at lade store
mængder gas forsvinde ud i den blå luft.
Derfor fandt man metoder, der minimerede
dette udslip. En egentlig lovgivning i forhold
til miljøhensyn og global opvarmning gennemførtes i USA først langt senere, med
virkning fra 2015 – selvom ingen kan være
uvidende om de miljømæssige konsekvenser.
Tykkelsen af det methanholdige alunskiferlag er kun 50-200 m. Til gengæld findes
gassen indlejret i hele feltets udstrækning.
Der skal altså udvindes gas fra en pandekageformet struktur, som kan strække sig
over titusindvis af hektar.
Når den første boring er overstået, vil boreriggen straks blive rykket 5-10 meter og
en ny boring på samme boreplads sættes
i gang. Når nummer to boring er afsluttet,
kan nummer tre startes osv. Herved oprettes en kontinuerlig og stabil produktion.
Når boreriggen er fjernet, vil der kun
efterlades et ubetydeligt aftryk fra
boreprocessen, som det ses på
billedet. Her produceres gas fra tre
aktive brønde i Pennsylvania, USA.
Udvinding af skifergas 15
Brøndklynge
Den danske licenshaver, TOTAL, regner det for
sandsynligt, at der kører op til 20 brønde samtidig,
dvs. at det forventes, at der udvindes gas fra to
eller tre borepladser på samme tid.
Når udvindingen stopper, bliver boringen forseglet, og hele boresystemet lukkes med cement
efter Energistyrelsens forskrifter.
Når en produktion i USA ikke længere er rentabel, laves bortskaffelsesboringer, hvor hovedparten af den giftige fraktureringsvæske pumpes
ned i udvalgte sandstenslag i undergrunden.
I andre lande
er producenten
forpligtiget til at
destruere de giftige kemikalier.
Tyrafeltet i
Nordsøen.
(Tyra-Øst i
baggrunden)
16 Udvinding af skifergas
Der er meget, der tyder på, at de største danske
forekomster findes i Kattegat. (1.1).
Det vil være muligt – om end dyrt – at udvinde
skifergas offshore. Men det forudsættes, at der
har været brønde på land, som har dokumenteret, at der er olie eller gas i såkaldt kommercielle
mængder.
Problemer ved skifergasboringer
Gas er kompliceret at lagre. Derfor skal den
udvundne gas helst bruges hurtigst muligt.
Dette sætter en grænse for, hvor varierende
en produktion kan være. Forudsætningen
for en kontinuerlig levering er, at nye boringer kan igangsættes, efterhånden som de
igangværende mister momentum.
En samlestation for en nordjysk gasudvinding vil næppe få samme dimension
som anlægget i Nybro. Til gengæld må en
løbende tilslutning og afkobling af gasrør
finde sted fra de mange små brønde.
Foto: Kastanie Film
Nybro gasanlæg nord for Esbjerg, hvor den danske gasproduktion fra Nordsøen “går i land”.
Produktion fra en enkelt skifergasboring
En skifergasbrønd vil
producere maksimalt i
relativt kort tid, hvorefter
produktionen falder drastisk og flader ud. Efter få
år er der tale om minimal
udvinding. Til gengæld
er der nu kun få udgifter
til vedligeholdelse, og
brønden kan fortsætte
i en lang årrække med
minimal produktion.
Skifergasproduktion fra
én brønd.
De væsker, der bruges ved henholdsvis
boring og frakturering, forventes i vid udstrækning at kunne genanvendes i lukkede
systemer. Væsken skal således kunne
vandre fra én brønd til den næste. Mellemstationen vil i USA eller Polen være et
karakteristisk åbent bassin, som man kan
se i umiddelbar nærhed af boretårnene.
Det vides ikke om man i Danmark vil tillade
denne slags bassiner. Som et minimum må
bassinerne være overdækket med net for at
beskytte fuglelivet.
Foto: EcoFlight
Udendørs bassiner med brugt væske
fra boringer. Wyoming, USA.
Udvinding af skifergas 17
Den vandrette boring kan være 2.000 meter
lang. I boremudderet herfra opslemmes
borespåner fra alunskiferlaget. Heri forekommer en vis mængde radioaktivitet og
tungmetaller. Nogle af disse stoffer opløses/
opslemmes i boremudder og ved genbrug
opkoncentreres de.
Fraktureringsprocessen kræver en væskemængde, der svarer til 4-8 olympiske svømmebassiner. Væsken indeholder mange
forskellige giftige og miljøskadelige stoffer.
Når boringen tømmes for væske, vil den
væske som kommer fra undergrunden have
en temperatur på 120 grader. Ved overfladen
aftager trykket og væsken må først nedkøles
for at undgå store mængder giftig damp.
Også den almindelige fordampning vil give
betydelige sundhedsrisici.
Hvis åbne bassiner som ses på billedet ikke
tillades i Danmark, betyder det, at 4.000 m³
borevæske og 11-19.000 m³ fraktureringsvæske skal opbevares i lagertanke. Alternativt skal det køres bort i henholdsvis omkring
100 og 3-600 femakslede tankvogne.
Foto: Tamara Linse
Billedet til venstre bruges ofte til at illustrere,
hvor mange boretårne vi kan forvente i det
danske landskab. Det er imidlertid misvisende, fordi udvindingen fra denne lokalitet og
på dette tidspunkt udelukkende foregik ved
lodrette fraktureringer. Teknikken med vandrette boringer var ikke udviklet, så man var
nødt til at opføre boretårnene side om side.
Foto: EcoFlight
Mange boringer efter skifergas, i Wyoming, USA.
Dette scenarie er mere tænkeligt. Her kan
man dog stadig se fra det ene boretårn til
det næste. Rentabel skifergasudvinding vil
strække sig over hundredvis af kvadratkilometer. Med moderne teknik kan man tilmed
bore under byer og søer.
Danmark har en større befolkningstæthed
end det fremgår af billedet. Derfor er vi mere
sårbare overfor selv en mindre forurening fra
skifergasproduktion.
Bunken til højre for bassinet er
antagelig rester af borespåner fra
boreprocessen. Wyoming, USA.
18 Udvinding af skifergas
Foto: EcoFlight
2. Vedvarende energi og energibesparelser
versus skifergas
Af Frede Hvelplund
Professor i energiplanlægning.
Tværfaglig energiforskningsgruppe
ved Institut for Planlægning,
Aalborg Universitet.
Skifergas – En brugbar løsning?
Der foregår meget gætværk omkring de
ressourcer, som endnu ikke er opgjort med
nogen sikkerhed. De opgørelser af teknisk
udvindelige ressourcer, der findes, er i vidt
omfang baseret på, hvad man mener at
kunne få op, men de er sjældent realistiske.
Skifergasressourcerne er – hverken miljømæssigt eller økonomisk – gjort troværdigt
op.
På trods af erfaring fra USA findes ikke troværdige estimater af skifergassens udvindingsomkostninger, og dermed af de miljømæssigt forsvarlige og økonomisk rentable
reserver. De første felter er de billigste, men
de efterfølgende vil uden tvivl blive dyre?
Den eksplosive vækst i skifergasudvindingen er standset i USA i 2011/2012. (2.1).
Boreområde i Marcellus Shale.
I denne meget store forekomst
i Pennsylvania, USA findes
over 100.000 boringer.
De teknisk udvindelige skifergasreserver i
Danmark anslås if. EIA at være 652 mia. m³,
eller 7.172 mia. KWh. (2.2).
Hvis man til sammenligning definerer de
“teknisk udvindelige” vindkraftressour-
cer, kunne man hævde, at Danmark for at
udnytte vindkraften fuldt ud, kunne bygge
halvanden 5 MW vindmølle pr. km² så produktionen blev 7,5 MW pr. km². Hvis vindreserverne blev opgjort på samme måde som
Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 19
skifergas, kunne de siges at være ca. 2000
mia. KWh om året. Eller over en 30-årig
periode 60.000 mia. KWh.
Men sådan en opstilling er absurd.
Den nylige energirapport fra Europa-Parlamentet konstaterer, at forholdet mellem
teknisk og økonomisk rentable energireserver er ca. 4:1, dvs. at af de 652 mia. m³
skifergas vil kun 25 % være økonomisk
rentable, altså 150 mia. m³ – eller 1.793
mia. KWh. (2.5).
Der mangler troværdige estimater af, hvad
det koster at udvinde de forskellige ressourcer. Vurderinger af deres værdi i milliardklassen er ikke realistiske. Og desuden
koster de under alle omstændigheder for
meget at hente op, når vi i forvejen har nok
af fossilt brændstof.
Der er nævnt gigantiske årlige indkomster
til den danske stat. Men de er slet ikke
underbygget, og kan vel kaldes projektmæssige “madding-priser” til politikere, der
drømmer om et kommende norsk økonomisk råderum.
Energikapløb på verdensplan
Skifergas skubber i dag kul ud i USA, fordi
den reducerer CO2-udledningen. Men til
gengæld har EU skruet op for kuludvindingen og taber tilsvarende i CO2-regnskabet.
EU kan vælge at sende problemet videre til
f.eks. Indien, der i så fald ville bruge mindre
vindkraft.
Kulproduktionen kan kun drosles ned, hvis
der gennemføres en høj CO2-afgift – ikke
ved at hente skifergas op af jorden.
Der findes ingen undersøgelser af, hvor
effektivt skifergassen kan udnyttes uden
negativ miljøpåvirkning.
Kulmine i Kina
Resultatet kan blive, at der kommer en
priskonkurrence mellem skifergas og kul.
De allerede etablerede kulminer vil sandsynligvis konkurrere på deres kortsigtede
marginalomkostninger og derfor ikke holde
op med at producere.
Hvordan denne prismæssige effekt vil slå
igennem, afhænger helt af kulfelternes kortsigtede (10-20 års sigt) marginale produktionsomkostninger. I argumentationen om at
skifergas vil erstatte kul, er denne helt afgørende virkningskæde ikke analyseret. Min
vurdering vil være, at kulminerne fortsætter
produktionen til meget lave priser. Og også
fortsætter efter at skifergassen er brugt op.
20 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas
Forskning i energiteknologi
Tekniske løsninger for vind og biomasse
såvel som energibesparelser er fremtidssikrede og ingeniørmæssigt interessante.
Der forskes ikke meget i kul, men unge
studerende er meget motiverede for og
udfordrede af tekniske løsninger inden
for vedvarende energi. Desuden er det et
område, hvor Danmark har mulighed for at
udvikle innovative løsninger.
De beregninger, der forudser at skifergas kan erstatte kul og dermed mindske
CO2-udledningen, er foretaget med begge
ben i den blå luft. Dels forudsætter de, at
der ingen lækager er, ingen methanudsivning og ingen vandforurening – dels har kulproducenterne store mængder kul noteret
på aktier, som ville blive værdiløse, hvis kul
blev fortrængt af skifergas. Det er tvivlsomt,
om aktionærerne vil finde sig i det.
Det kræver arbejdskraft og håndværksmæssig knowhow at opbygge en energiforsyning, der består af 100 % vedvarende
energi. Uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt er det en solid investering
at satse på opbygningen af et samfund, der
er uafhængigt af fossilt brændstof.
Geologiske forskydninger
i undergrunden har bragt
alunskifer op til overfladen
på Bornholm.
I Vendsyssel ligger samme
type skifer 4.000 m under
havets overflade.
Politisk vilje
Konkurrencen mellem EU og USA skærpes
af skifergasudvindingen. Skifergas påvirker
prissætningen af energi, da den overtager
kullenes funktion og presser elprisen ned.
Prisforskellen mellem el fra vindkraft og
fra skifergas bliver øget, og det svækker
incitamentet til at styrke udviklingen inden
for grøn energi. Vedvarende energi bliver
forholdsmæssigt for dyr.
Der skal i Danmark investeres 2 mia. kr. om
året for at regeringens 2020 og 2050 mål
kan gennemføres. Ellers falder hele energiplanlægningen fra hinanden, og vi kan
forudse en udvikling, der løber løbsk.
Når man fra skifergas-fortalernes side giver
indtryk af, at der er gas nok, og at man kan
nedbringe CO2-udslippet i en periode, fordi
gassen er renere end kul, undergraves den
politiske vilje til at handle nu. Ideen om at
bruge skifergassen som overgang og lade
kullene blive i jorden, er ikke noget realistisk scenarie så længe prisen har indflydelse på energiproduktion.
Forestillinger som “Vi har jo energi nok,
så vi behøver ikke at satse på vedvarende
energi”, kan betyde faldende politisk støtte
til vedvarende energi. Det vil også gå imod
EU’s ønske om at mindske afhængighe-
Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 21
COP 15 topmøde i
København i
december 2009.
Der er næppe nogen
politikere, der i dag
er uvidende om
omfanget af de
udfordringer, verden
står overfor.
Foto: Henrik Montgomery/Scanpix
den af bl.a. Rusland som gasleverandør.
Kvotesystemet er under stadigt større pres.
Backloading (midlertidig fjernelse af en
portion kvoter for at holde prisen oppe) blev
stemt ned i EU-Parlamentet. Det viser, at
kvotesystemet ikke duer. Det er et dårligt
system, men trods alt p.t. bedre en intet.
Den danske model
Danske pionerer har været førende på verdensplan, men politikerne er vage i deres
holdninger. De arbejder efter devisen: Vi
tegner det vi gerne vil have på tavlen - og
så bliver det til virkelighed.
Figuren viser de
anslåede gasforekomster i Nordsøen.
Bemærk, at de kendte
reserver vil være udtømte om godt 20 år –
og at Danmark fra 2022
skal importere gas fra
udlandet.
(Energistyrelsen)
Der er i Folketinget ca. 90 % opbakning til,
at vi skal nå 100 % vedvarende energiforsyning i 2050. Udfordringerne består i at
få borgerne til at bakke op om de rigtige
metoder, så vi kan styre udnyttelsen af
vedvarende energi. Vi har i dag langt bedre
alternativer til de fossile brændsler, end
f.eks. dengang Danmark sagde nej til atom-
22 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas
kraft. Mange teknikker står klar, og alternativet kan lade sig gøre. Man kan kun håbe,
at mange mennesker vil presse på for at få
energipolitikken ført ud i virkeligheden. Vi
har teknologierne.
I mange år fremskrev økonomer energiforbruget som en uundgåelig følgevirkning af
vækstkravet. Men i dag har forståelse for
klimatruslen ført til en anden dagsorden.
Energiforbruget
CEESA (Coherent Energy and Environmental System Analysis), som er en tværfaglig gruppe
af ingeniører og forskere fra SDU, KU og DTU har udarbejdet rapporten. Heri beskrives en energiplanlægning med 100 % vedvarende energi i kombination med energibesparelser.
(se www.ceesa.plan.aau.dk) (2.3)
En af udfordringerne er at håndtere udsvingene i forsyningen med vindenergi pga. for
lidt eller for meget blæst. Et andet problem
er, at det skal kunne betale sig at isolere
huse. Hvis det gøres attraktivt, kan der
hentes store besparelser i efterisolering. I
f.eks. København og Aalborg er mellem 1/3
og 2/3 af betalingen for fjernvarmen uafhængig af forbrug. Bl.a. derfor kan det ikke
betale sig at isolere. Sådanne urimeligheder bør fjernes hurtigst muligt.
Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 23
Desuden skal transportsektoren satse
mere på el-biler.
Vi har altså løsningen, men mangler en diskussion af de mulige politiske indgreb, der
kan hjælpe os videre. Satsning på eksport
af skifergas strider mod regeringens grønne energipolitik, og vi bør lade skifergassen
blive i jorden!
CEESA-gruppen forudser markant større
investeringer i energisystemet på kort sigt.
Til gengæld opnås en samfundsøkonomisk
gevinst på ca. 20 mia. kr. i 2020 stigende
frem mod 2050, dog afhængig af prisudviklingen på olie, kul og naturgas.
Heri er ikke medregnet gevinster pga. flere
job eller teknologieksport.
Den danske
model?
CEESA-projektgruppen forventer, at den
anbefalede omstilling af det danske energisystem vil give ca. 20.000 ekstra arbejdspladser med etablering af vedvarende
energikilder frem mod år 2020 og yderligere
op mod 20.000 ekstra arbejdspladser frem
mod år 2050. Det er meget sandsynligt at
hovedparten af disse arbejdspladser vil
forekomme i de områder af Danmark, som
af og til kaldes “Udkantsdanmark”.
Disse gevinster kommer oven i den samfundsøkonomiske gevinst nævnt ovenfor.
Hvis den foreslåede omstilling af energisystemet igangsættes i rette tid, vil det kunne
få meget stor betydning for den fremtidige
eksport af energiteknologi. CEESAgruppen forventer, at med den rette politik
kan eksporten i denne sektor øges fra de
aktuelle 50-60 mia. kr. om året til omkring
200 mia. kr. i 2030. Det vil give mulighed for
at beskæftigelsen vokser med mere end de
ca. 170.000 produktionsarbejdspladser, der
er gået tabt under den seneste økonomiske
krise. (2.6)
24 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas
Man har brug for nogle politikere,
der også tænker ud over næste kvartal, næste bundlinjetal og næste
finanslov. Og der er der altså brug
for, at nogle borgere siger højt og
klart og tydeligt, at dét forventer
man sig af sine politikere.
Connie Hedegaard
Folkemøde på Bornholm, 15.06.13
Foto: Kastanie Film
Verdens energiressourcer
Vi skal undgå hele tiden at tænke “vækst”
i forskellige regioner og geografiske områder, der måtte finde nye fossile ressourcer.
Selv hvis vi uden omstilling standser brugen af kul her og nu og af fossile ressourcer
kun bruger gas og olie fremover, kan vi stadig ikke nå at få CO2-udledningen langt nok
ned til at holde temperaturstigningen i ave.
De allerede fundne mængder af fossile
brændsler er nok til at ødelægge jordens
klima. Det er derfor et unødvendigt spild
af samfundsressourcer at lede efter flere
fossile brændsler. Det mest skræmmende
perspektiv, som der blandt verdens klimaforskere er bred tilslutning til, er frygten for,
at den globale temperatur vil øges med
over 2 grader. Det kaldes “the tipping point”
– et niveau hvor konsekvenserne bliver
uigenkaldelige og selvforstærkende.
Allerede med den i forvejen øgede mængde af CO2 i atmosfæren er temperaturen på
vej op, og en fortsat udledning af klimagasser af den nuværende størrelsesorden vil
være katastrofal. Hvis kloden skal holdes
under en temperaturstigning på 2 grader,
må der frem til 2050 kun bruges 20 % af de
kendte forekomster. Selv hvis kul, som er
den største kilde til udledning af CO2-forurening, blev erstattet med gas, ville det
ikke hindre en dramatisk udvikling mod
ulykkelige og uoverskuelige forandringer.
Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 25
Global opvarmning som følge af udledning af CO2
Tre-fire grader
To grader
Allerede
Hvis allerede fundne fossile brændsler hentes op, vil budgettet for udledning af drivhusgas frem til 2050
ikke holde. (Unburnable Carbon - Are the world’s financial markets carrying a carbon bubble? BP)
Hvor meget fossilt brændstof der kan brændes af efter år 2050, hvis vi ønsker at holde
temperaturstigningen under 2 grader, er
ikke helt klart. Den “ekstra” CO2 som findes
i atmosfæren skal nedbrydes. Det er en
meget langsom proces, som strækker sig
over flere hundrede år.
Men selvom der her kan være forskellige
teorier, hersker der fra forskerverdenen
ikke længere tvivl om, at en omfattende og
global omstilling er en nødvendighed.
Handlemuligheder
Her er nogle konkrete og praktiske forslag
til, hvad politikerne skal gøre for hurtigst
muligt at omstille til vedvarende energi.
1. De skal sikre integrering af vindkraftoverskuddet, så det ikke skal eksporteres
til stadigt faldende priser, ofte 5-10 øre pr.
KWh. Det skal i stedet anvendes i kraftvarmeværkerne, hvor vindkraften kan lagres i form af varmt vand i 5-6 dage. Denne
løsning forhindres i øjeblikket af el-afgiften,
så man i stedet for ovennævnte eksport
til 5-10 øre /kWh kunne spare olie, gas og
biomasse for 30-70 øre pr. KWh. Denne
løsning vil også skærme os mod at kraftvarmeværkerne bruger billige kul.
2. Elafgiften er en fejlfunktion. Den skal
nedsættes for de kraftvarmeværker, der
aftager vindkraftoverskuddet, mod at de
køber andele i vindmøller i forhold til deres
varmeforbrug. Der lukkes faktisk mange
decentrale kraftvarmeværker, fordi de
politiske greb endnu ikke er på plads til at
holde dem i live.
3. Da varmeregningen fra kraftvarmeværkerne har et fast grundbeløb uanset forbrug
på 35-50 %, er der intet incitament til at
isolere sin bolig. Det foreslås derfor at varmeprisen bliver 100 % forbrugsafhængig.
4. Kraftvarmeværkerne skal kautionere for
lån til energirenovering og efterisolering –
30-årige 3 %-lån.
5. Det foreslås at fjernvarmeværkerne
sparer op i en energisparepulje, der giver
10-20 % tilskud til energirenovering.
6. Der skal ydes billig konsulentbistand til
kunderne. Og kautionering for lån og renoveringstilskud fra energisparepuljen gives
til de energirenoveringer, der er anbefalet af
energikonsulenterne.
26 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas
Rent teknisk kan omstillingen lade sig gøre.
Der er nogle udfordringer, men der findes
tekniske løsninger. I de store byer vil denne
omstilling uden problemer kunne gennemføres. Der skal bl.a. være mulighed for at
give dispensation fra forslag 3 til nogle
mindre kraftvarmeværker, som så må leve
med forbrugsuafhængige afgifter i en overgangsperiode.
De næste 10-20 års udvikling er vigtig.
Momentum i energipolitikken er faldende
pga. politikernes valne holdning. En mere
systematisk energiplanlægning er ønskelig.
Der skal udvikles en ordentlig energipolitik. I øjeblikket har vi kun mål, men
ingen politik.
Den vigtigste opgave for
en ny minister bliver at finkæmme
området og se, om man kan
gennemføre tiltag til en
lavere omkostning.
Lars Christian Lilleholt
Interview
Nyhedsbladet Dansk Energi
18. juni 2015
Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 27
3. Skifergasboringernes lokale påvirkning
Af Carsten Cederholm,
cand.techn.soc.
I Danmark lægges industrivirksomheder i
byernes industriområder. Kun i tilfælde hvor
virksomheden er særligt arealkrævende,
eller hvis den har relation til landbrug, får
den lov at ligge i landzonen. Det skyldes, at
man i Danmark ønsker at opleve det åbne
landskab og derfor ikke ønsker byspredning
på landet. Kommunerne vil derfor typisk
samle industrivirksomheder, der kan forurene, i afgrænsede områder, gerne langt fra
truede grundvandsressourcer. I tilfælde af
forurening vil det være lettere at rydde op,
og færre mennesker vil blive påvirket.
Figuren illustrerer en enkelt gasbrønd.
Den lodrette boring bliver ca. 4.000 meter,
mens den vandrette bliver ca. 2.000 meter.
Hvis udvinding skal være rentabel, anslår
projektleder Henrik Nicolaisen, TOTAL, at
der skal produceres gas fra 6-20 brønde
samtidig.
Med en forventet levetid for en brønd på
3 år må der årligt tages 2-7 nye boringer
i brug for kontinuerligt at erstatte de gamle.
Grafik: Troels Marstrand/DN
Konventionel olie og gas findes i lommer og
store mængder kan hentes op med enkelte
boringer. Den methanholdige skifer ligger
derimod som en “pandekage” under et
stort område. Når skifergas skal udvindes,
kræver det derfor mange boringer spredt i
landzonen. De kan hver især karakteriseres
som transporttung kemisk industri.
Miljøklasser
Skov- og Naturstyrelsen har udgivet
“Håndbog om miljø og planlægning”, som
inddeler virksomheder i miljøklasser fra 1
28 Skifergasboringernes lokale påvirkning
til 7. Klasse 1 er kontorarbejdsplader, der
kan placeres sammen med boliger og 7 er
tunge industrivirksomheder, som f.eks. har
at gøre med farlige kemikalier, farligt affald,
støjer eller har meget tung lastbiltransport. På et skifergas-boreområde skal der
håndteres farlige kemikalier, og der vil være
en del farligt affald i form af fraktureringsvæske. Det vil også være nødvendigt med
støjafskærmning og der forventes en del
tung lastbiltrafik. Et borested vil typisk fungere i en årrække og kan derfor ikke med
rimelighed kaldes midlertidigt. Derfor må
det anses for sandsynligt, at der for hvert
boreområde bliver tale om industri i miljøklasse 7 med særlige beliggenhedskrav
uden mulighed for at nedklassere virksomheden. “Håndbog om miljø og planlægning”
indeholder et vejledende afstandskrav
på mindst 500 meter fra en virksomhed i
miljøklasse 7 til det nærmeste boligområde.
Da det ikke er muligt at begrænse de væsentlige kilder til miljøpåvirkninger fra virksomheden, f.eks. det store transportbehov
og de farlige kemikalier, vil det være rimeligt
at fastholde et afstandskrav på 500 meter
fra borepladsen til de nærmeste naboer.
Hjørring Kommune
Borepladser over Hjørring Kommune. Figuren er tænkt som en anskueliggørelse af skifergasproduktion over en licens-periode på 30 år. Der er ikke tale om samtidige boringer,
men kortet illustrerer hvordan en udvinding kommer til at brede sig over et stort areal.
Hjørring Kommune som eksempel
Hvis man forestiller sig, at man fandt udvindbar gas under hele Hjørring Kommune
og samtidig tillod gasselskabet at bore over
det hele efter amerikansk mønster, vil det
som det ser ud nu dreje sig om i alt ca. 360
boresteder, hver med 6-12 gasbrønde. Gasselskabet vil dog næppe få lov til at bore i
beskyttede naturområder eller midt inde i
byen. Samtidigt anses det for sandsynligt,
at teknologiudviklingen vil gøre det muligt at
nå endnu længere med den vandrette boreteknik. Herved kan der fra hver brønd, indvindes gas under et større område, hvilket
betyder færre boringer. Hvis TOTAL mener,
at der er basis for en kommerciel udnyttelse af skiferen i undergrunden under hele
Hjørring Kommune, kan man forestille sig
boringer i stil med den i Dybvad, opstillet
over en 30-årig periode som i ovenstående
figur. Her er kun medtaget ca 200 ud af det
maksimale antal på 350 mulige boresteder.
De mindre veje i kommunen er ikke dimensioneret til store lastvognstræk. Skifergaskommunerne får store udfordringer med at
sikre infrastrukturen og trafiksikkerheden.
Boringerne vil blive etableret løbende og
nedlagt efterhånden som de løber tør.
Det forventes, at mellem 10-20 boringer fordelt på 2-4 borepladser er aktive af gangen.
Det vil derfor være nødvendigt at befæste
området med støjafskærmning i form af
jordvolde.
Skifergasboringernes lokale påvirkning 29
Nordsjælland
Som bekendt blev licensen til efterforskning
i Nordsjælland leveret tilbage, da TOTAL
ikke mente, at en udvinding ville blive
rentabel. I perioden op til beslutningen blev
energispørgsmål sat på dagsordenen i
mange byråd i Nordsjælland.
Boretårn ved Frederikssundbroen over Roskilde Fjord.
(Fotomanipulation)
Vandforsyning
Grundvand – den mest værdifulde
ressource i Danmark.
Risikoen for forurening, mængden af transport og forbruget af vand hænger tæt sammen med antallet af boringer. Det er derfor
vigtigt, hvor stort et “fodaftryk” indvindingen
af skifergas vil sætte, dvs. antallet af boringer og størrelsen af boreområdet, og hvor
meget man fra myndighedernes side vil
tillade, at industrien breder sig.
Da der anvendes mange giftige kemikalier
i forbindelse ved fraktureringen, indebærer
hver eneste boring en forureningsrisiko, på
samme måde som anden kemisk industri.
Det er ikke en risiko, man kan planlægge
sig ud af, da det næppe kan undgås, at der
sker menneskelige fejl.
Den største risiko for forurening af grund30 Skifergasboringernes lokale påvirkning
Grundvandet i Hjørring Kommune er meget
sårbart, og der er behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte det. På Bagterp
Vandværk, som er det største vandværk
i kommunen, har man problemer med
pesticider i grundvandet. Derfor renses det
gennem filtre med aktivt kul, men driften
opretholdes indtil videre kun på dispensation. Ifølge sektionsleder for Hjørring
Vandværk, Jan Østergaard, har kommunen
brugt adskillige millioner kroner på at finde
andre grundvandsressourcer, men uden
held. Der er en formodning om, at der kan
være et reservoire ca. 30 km fra Hjørring –
men det ligger i nabokommunen og tæt på
boringen i Dybvad.
vandet er ikke kun at kemiske stoffer stiger
op nedefra, men der kan også ske brud på
ledningerne, spild i området omkring boringen eller uheld i forbindelse med transport
af kemikalier.
Rent vand
– en selvfølge?
Forbrug af vand og kemikalier
Når der bores efter skifergas anvendes boremudder, som er vand tilsat sand og andre
kemikalier, som har forskellige funktioner.
Ved efterforskningsboringen i Dybvad er
der i den første VVM ansøgt om brug af
2.600 tons vand og mellem 124-260 tons
kemikalier. (3.5) Da man ikke fra starten
ved, hvilke jordbundsforhold, man borer
ned i, er der opstillet forskellige scenarier
med anvendelse af forskellige mængder og
arter af kemikalier.
En stor del af kemikalierne er mærkede
med advarsler og som farlige. Det gælder
for 35 – 84 % af dem. Når de bliver blandet
med vand, fortyndes mudderet så meget,
at det ikke længere skal klassificeres.
Trusselsbillede fortolket af Greenpeace
Men inden da skal der transporteres 123260 tons mærkede kemikalier til borestedet
og de skal opbevares der, indtil de skal
bruges.
I projekter hvor der findes en risiko for miljøet, opererer tilsynsmyndighederne med et
“worst case scenarie” – altså værst tænkelige uheld. Det har man i VVM-redegørelsen
for prøveboringen ikke fundet nødvendig.
Der er heller ikke udarbejdet en risikoanalyser for transport af boremudder til og fra
borepladsen.
Når boringen kommer ned til alunskifferlagene, udtages boreprøver for at se om
de indeholder methan. Hvis det er tilfældet, fortsætter processen med de første
test- fraktureringer. Her undersøges om
gassen kan frigøres fra skiferlagene og i
givet tilfælde, hvordan det gribes an. Hertil
skal udarbejdes en ny VVM. Ifølge projekleder Henrik Nicolaisen fra TOTAL, skal der
efterfølgende bores mindst 3 uafhængige
afgrænsningsboringer. De skal alle viser
rimelige forekomster af methan, før man går
videre.
Ved frakturering anvendes boremudder,
der er betydeligt højere klassificeret med
hensyn til farlighed end ved efterforskning.
Når det har været i berøring med skiferlagene 3-4 km nede i jorden, vil det optage de
tungmetaller og den radioaktivitet, der altid
findes i sedimenter af biologisk oprindelse.
Det er et åbent spørgsmål, hvor stor radioaktivitet der er til stede – men det er givet at
den findes.
Skifergasboringernes lokale påvirkning 31
Det materiale der kommer op fra de 2 km
vandrette boringer, indeholder således
både højt klassificerede kemikalier som
tungmetaller og radioaktive stoffer. Før
produktion skal en ny, detaljeret VVM udarbejdes.
Anslået forbrug af vand og kemikalier ved efterforskning og frakturering. (3.1)
*Fareklasse 4 er farligt affald.
**Ved Totals efterforskningsboring anvendes mindst 5 % kemikalier, svarende til 123 tons.
Vandrensning
De lokale rensningsanlæg er
ikke dimensioneret til at håndtere de enorme mængder kemikaliefyldt væske, som kommer
fra boringer og især fra fraktureringsprocessen. Desuden er
de uegnede til spildprodukter
fra kemisk industri. Det betyder,
at “borespåner”, borevæske og
fraktureringsvæske skal transporteres til andre behandlingsanlæg, som findes på markedet
til den type affald.
NORD – det tidligere
Kommunekemi,
som ligger i Nyborg.
32 Skifergasboringernes lokale påvirkning
Krater på Langøya
i Norge, hvor restprodukter og slagger
fra renseprocesserne
fra frakturering af
alunskifer i Vendsyssel
bliver slutdeponeret.
Dette omfatter dog ikke
radioaktive stoffer.
Det kan ikke siges med sikkerhed, hvor
længe de forskellige væsker kan genbruges, og hvor ofte de skal udskiftes. Men
der er tale om mange tusinde kubikmeter
væske, og hvis man fordeler det på store
tankvogne med en kapacitet på 30 tons, må
man forestille sig kolonner med hundredvis
af lastbiler.
Hos NORD mener man ifølge marketingkoordinator Jesper Hansen ikke, at det giver
problemer at håndtere det kemikalieholdige
affald fra skifergasproduktion. Virksomheden har Nordens største tankkapacitet til
formålet og kompetencen til at rense de
kemikalier, der anvendes.
Alle organiske tilsætningsstoffer opløses
og neutraliseres ved opvarmning op til ca.
1200 grader. Slagger, som bl.a. indeholder
tungmetaller, slutdeponeres i de norske
fjelde. (Norsk NOAH)
Til gengæld har virksomheden kun tilladelse til håndtering af radioaktive stoffer op til
0,1 Mbq/kg. Ved højere radioaktivitet skal
materialet afvises og bortskaffes i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse. Hvor et eventuelt slutdepot skal
anlægges, foreligger der ingen oplysninger
om (3.3).
Hvis der skal indvindes skifergas i stor skala i Vendsyssel, vil det være hensigtsmæssigt at finde en anden kilde til vandforsyning
end grundvand og overfladevand. Det skal
ligeledes garanteres, at alle vandige opløsninger – og navnlig fraktureringsvæsken –
kan renses så godt, at vandet efterfølgende
kan indgå i naturens kredsløb. Endelig bør
der udarbejdes en beredskabsplan for et
“værst tænkeligt uheld” for at tage højde for
den ikke-målbare risiko for menneskelige
uheld i forbindelse med transport og brugen af kemikalier.
Skifergasboringernes lokale påvirkning 33
4. Kemikalier ved frakturering
Af Ulla Ethelberg,
cand.scient.
Det vand, der pumpes ned i borehullerne,
tilsættes kemikalier foruden fint sand, kaldet boremudder. Kemikalierne har forskellige funktioner såsom at holde sandpartiklerne svævende i vandet, nedsætte vandets
gnidningsmodstand, hindre rustdannelse,
hindre bakterievækst, justere surhedsgraden af skiferen osv. Ifølge Gasunion (4.1)
udgør kemikalierne ved frakturering ca.
0,5 % af vandet, hvilket for en enkelt frakturering med 15.000 m3 vand (15.000 tons
vand)svarer til 75 tons kemikalier.
Vandforbrug ved én frakturering
Vandforbrug ved én frakturering. Licenshaver,
Total, anslår vandforbrug pr.
frakturering til kun 4.000 tons
hvilket giver 20 tons kemikalier (4.2).
15.000 m3
= 15.000 tons vand
75 tons
kemikalier
I USA er der anvendt 750 forskellige kemikalier til frakturering, men ikke i samme
boring (4.2).
Valget af kemikalier afhænger af jordbundsforhold, boredybde osv. samt det
34 Kemikalier ved frakturering
Ved TOTALs prøveboring
i Dybvad anvendes 2.600
tons vand og 260 tons kemikalier, altså 10% kemikalier
(4.12)
omgivende samfunds accept.En del af
kemikalierne er ikke farlige såsom guargummi, der også anvendes som fortykningsmiddel i fødevarer.
Eksempler på ufarlige kemikalier, der anvendes ved frakturering.
Men der er også en hel del farlige kemikalier i forhold til mennesker og miljø.
Eksempler på akut giftige kemikalier.
Eksempler på kemikalier, der skader mennesker på længere sigt.
Kemikalier ved frakturering 35
Eksempler på miljøskadende kemikalier.
Europaparlamentet har udgivet en rapport
om miljø og sundhed ved udnyttelse af
skifergas (4.3).
Det fremgår heraf, at en væsentlig del,
nemlig 80 % af de tilsatte kemikalier, er
farlige.
Indholdet i fraktureringsvæsken anvendt i
“Goldenstedt Z23” i Nedersachsen i Tyskland
Figur 2. EU-parlamentets vurdering af kemikalierne anvendt ved frakturering (4.3).
Ved TOTALs prøveboring i Dybvad anvendes op til 260 tons kemikalier, hvoraf 225 tons
er mærkede som farlige, dvs.at borevæsken kan indeholde ca. 10% kemikalier, hvoraf
ca. 85% er mærkede som farlige (4.13).
36 Kemikalier ved frakturering
Radioaktivitet
Både i Norge i området omkring Oslo, i
Skåne og på Bornholm kan skiferlagene
findes betydelig tættere på overfladen.
Disse skiferlag er af samme geologiske
oprindelse som skifrene i Vendsyssel og
Nordsjælland. De har et højt indhold af
radioaktive stoffer, både i form af gassen
radon og af tungmetaller som uran. (Se
kapitel 5 om skifers oprindelse). Ifølge
geologen Buchardt (4.4) indeholder denne
skifer de højeste urankoncentrationer kendt
fra nogen sortskifer.
I 60’erne forsøgte man i Sverige at oparbejde uranforekomsterne fra Skåne som
brændsel til atomkraftværker. Det blev opgivet, da indholdet ikke var højt nok. Skiferlaget indeholder også andre tungmetaller
som bly, nikkel og kobber. Disse stoffer vil
også føres op med vandet fra boringerne.
Svovlbrinte
En af de ældste livsformer. Forstenet algekoloni,
2.100.000.000 år gammel. Fra Naturhistorisk
Museum i Wien.
Selvom både tryk og temperatur er højt 4
km under jordoverfladen, findes jordens
allerførste former for liv i form af mikroorganismer, der hygger sig med de rigelige
svovlforbindelser, der findes i skiferlagene i form af sulfat i selve alunskiferen,
KAl(SO4)4. De omdanner den til pyrit
(svovlkis FeS2), som man ser som tætte
sorte korn i skiferen (4.5)
Mikroorganismerne tærer også på jernet i
stålrørene, da deres stofskifte kan anvende
jern. De lever uden ilt som det var tilfældet
på jorden for 3,4 milliarder år siden.
Ved tilførsel af vand med ilt vil der frigives
svovlbrinte, H2S, der er en giftig gas, som
også vil tære på rør og cement (4.6).
Der tilsættes biocider til fraktureringsvæsken for at hæmme disse bakterier (4.7)
Kemiske risici ved frakturering
Ved borepladsen skal der håndteres
mindst 20 tons kemikalier pr. boring som til
dels kan genbruges i samme brønd. Men
ifølge udvindingsselskabet Total er det ikke
urealistisk med 6 - 20 samtidige boringer,
hvilket betyder at den samlede mængde
miljøskadeligt stof øges betydeligt (120-400
tons kemikalier).
Ved TOTALs prøveboring (ikke fraktureing)
i Dybvad anvendes op til 260 tons kemikalier, hvoraf 225 tons er mærkede som
farlige (4.13). Dels skal kemikalierne køres
til borepladsen og efter brug køres væk
igen, forurenet med tungmetaller og mulig
radioaktivitet.
Selvom kemikalierne bliver meget fortyndet
(0,5 %) og væsken dermed vil blive betragtet som ufarlige, er stofferne jo koncentrerede inden de tilsættes. For stoffer, der er
miljøskadelige, skal der ofte endnu stærkere fortyndinger til, før de kan betragtes
som ufarlige. Menneskelige uheld – især
med de farligste kemikalier - vil udgøre en
betydelig forureningsrisiko.
Kemikalier ved frakturering 37
Ulykker kan ske
Der er mange eksempler på ulykker ved
boreanlæg. Væltede lastbiler med farlige
kemikalier, eksplosioner osv. Alle olieselskaber har været udsat for ulykker. Både
mennesker og miljø er gået til.
Her er et eksempel, hvor Statoil tog
ansvaret på sig:
28. juni 2014 opstod der brand med ca. 30
efterfølgende eksplosioner ved Statoils
boreanlæg, Eisenbarth, i Monroe County,
Ohio i USA (4.8). Ingen mennesker kom
alvorligt til skade, men 25 naboer blev
evakueret. Slukningsarbejdet tog flere
dage og store mængder fraktureringskemikalier blev spredt i omgivelserne. I det
nærliggende vandløb, Opossum Creek,
døde ca. 70.000 fisk (4.9)
Til sammenligning er her vist
Totals boreanlæg i
Frederikshavn Kommune.
Billederne herunder er nogenlunde af
samme størrelsesorden af dels området
ved Eisenbarth boreanlæg markeret og Totals boreplads på Ovnstrupvej ved Dybvad,
Frederikshavn Kommune.
Der er langt flere naboer end 25 omkring
Eisenbarth boreanlæg
38 Kemikalier ved frakturering
Boreanlægget Eisenbarth ligger i Marcelleus Shale, et område med stor skiferforekomst og med høje boreaktivitet af forskellige firmaer. Siden 2010 er der boret 500
brønde bare i Ohio området af Marcellus
(4.10). Det er bjergrigt og tyndt befolket, så
der er få naboer til boreanlæggene.
Brand og eksplosioner ved Eisenbart
borepladsen ved Dybvad. Opossum Creek,
som ikke kan ses på denne forstørrelse, ligger betydeligt længere væk fra Eisenbarth
end Ovnstrup Bæk gør på Borestedet ved
Dybvad boreanlæg. Alle politikere er enige
om, at boringer skal foregå miljømæssigt
forsvarligt, men der er ikke udarbejdet risikoanalyser for borestedet ved Dybvad.
Ovnstrup
Bæk
Totals boreanlæg ved
Dybvad
5. Dannelse af skifergas
Af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning
Indtil for få hundrede år siden hørte spørgsmålet om universets alder hjemme i teologien. Ud fra omhyggelige bibelstudier kunne
en irsk biskop Ussher i 1650 bekendtgøre,
at Jorden - og dermed
himmelrummet - blev skabt
lørdag aften d. 22. oktober år 4004 f.v.t. En alder
af denne størrelsesorden
var alment accepteret af
videnskabsmænd helt op
til 1800-tallet.
I dag er “Big bang teorien”
den mest udbredte teori
for, hvordan universet opstod og siden har udviklet
sig. Teorien fortæller ikke
noget om, hvordan og hvorfor universet
blev til, men kun om hvad der er sket efter
big bang. For det var ikke kun universet,
der blev til ved big bang, også selve tiden
opstod her. Det giver derfor ikke mening
at spørge om, hvad der var før big bang.
Tiden, som vi kender den, eksisterede simpelthen ikke før.
Ifølge big bang teorien blev universet født
for ca. 13,7 mia. år siden.
Moderne geologer og
geofysikere fastsætter
Jordens alder til at være
omkring 4,5 milliarder år.
Efter afkøling i ca. 600
millioner år får jorden de
første faste klipper, og
nogle 100 millioner år
senere opstår det første
liv. Først for ca. 600 millioner år siden opstår de
første komplekse former
for liv. For 500 millioner år siden var jordens
gennemsnitstemperatur ca. 2o C højere end
nu, og vandstanden ca. 180 m over den
nuværende, så mange landområder var
dækket af vand.
Her (ved den røde pil)
blev Skandinaven dannet
for 500 millioner år siden.
Skiferlag fra Danmark,
Norge, Skåne og de baltiske lande er af samme
oprindelse og forventes
derfor at være ensartet.
(Scotese)
Det gælder også Baltika, det landområde
som Skandinavien, og dermed Danmark,
hører til. Baltika befandt sig dengang hvor
Sydafrika ligger nu, så det lå i subtropisk
område. En del var dækket af lavt vand,
hvor encellede livsformer trivedes. På det
tidspunkt skete en eksplosiv udvikling af
nye flercellede livsformer, både planter
og dyr. Indholdet af CO2 i luften var ca. 15
gange større end nu, mens iltindholdet var
betydeligt mindre. Derfor var naturen ikke i
stand til at nedbryde alt organisk stof. Døde
bakterier, alger og andre levende organismer sank til bunds. Sammen med uorganisk materiale blev de til blandinger af slam
og mudder. Gennem en periode på over 50
millioner år blev tykke lag af bundfald ophobet. I dag betegnes de som kildebjergarter,
dvs. bjergarter med potentielle gas- eller
olieforekomster.
Dannelse af skifergas 39
Disse lag indeholder også en betydelig
mængde af både tungmetaller og radioaktivitet. Det skyldes bl.a., at uran opløses lettere i havet end de fleste jordmineraler. Når de
organismer, der levede dengang, optog små
mængder af tungmetaller og radioaktivt materiale, blev mængden ophobet i slammet.
Organisk materiale fra dette hav indeholder
derfor flere tungmetaller og mere uran end
gennemsnitligt for jordmineralerne.
Den høje koncentration af CO2 i luften gav
anledning til høj koncentration af kulsyre i
havet. Denne kulsyre opløste uranforbindelserne.
I den forløbne periode på 500 millioner år
er der sket en betydelig omstrukturering af
jordoverfladen. Store landområder flyttede
sig rundt på kloden, stødte sammen og
dannede nye kontinenter. Gennem forskydninger og bevægelser i jordens undergrund,
blev nogle af disse opbyggede kildebjergarter presset dybere ned i jordlagene. Både
den høje temperatur dybt ned i jorden og
energien fra radioaktive stoffer har hjulpet
med at omdanne det organiske materiale til
methangas over flere millioner år (sumpgas,
som det vi i dag kender fra søer og moser,
kommer ligeledes fra organisk materiale,
men her vil forrådnelse af bakterier skabe
gas - på et geologisk splitsekund).
Her ses et fossil af en ca. 500 mio. år gammel
trilobit fundet på bunden af havet. Trilobiten er
ca. 1,5 cm lang.
Det er blandt andet aflejringer fra disse trilobitter, der har dannet det det organiske materiale,
der senere er blevet til olie og gas.
Det meste af den gas der blev dannet, er
med tiden – nogle hundrede millioner år
- vandret op gennem jordlagene og forsvundet ud i atmosfæren. Men noget gas
er stødt på uigennemtrængelige lag og har
dannet en gaslomme, fordi det ikke har
kunnet komme videre. Det er fra sådanne
afgrænsede felter, at der i dag udvindes gas
i Nordsøen. Skifergasfelter er derimod flade
og strækker sig over hundredvis af km².
Forekomster af skifergas i dag (anslåede mængder i milliarder m3)
40 Dannelsen af skifergas
6. Skifergas i USA
Af Kirsten Vesterager,
cand.interpret.
USA var pionér, med første boring i 1930erne og første frakturering i 1947. I løbet af de
sidste ti år har skifergaseventyret betydet, at
hver tyvende amerikaner nu bor i en afstand
af halvanden km fra en skifergasboring (6. 1).
Retten til skifergassen
I USA er det den enkelte grundejer der ejer
skifergasfund under sin jord, og ejerne vil
ofte forpagte udvindingsretten til firmaer. En
boring er mest produktiv det første år, hvor
ca. 70 % af gassen udvindes. Derefter falder
produktionen hastigt, og boringen plomberes
typisk efter ca. 6 år (6.2).
Miljøkrav
Miljøkrav til boringer varierer fra stat til stat.
F.eks. i Pennsylvania, hvor Marcellus-feltet
indeholder kolossale mængder skifergas, er
der en sikkerhedszone omkring en boring.
Boringen skal være 150 m fra bygninger
og private brønde og 100 m fra vandløb og
vådområder.
Den store mængde vand, der bruges ved
frakturering giver problemer, da vand er ved
at blive en mangelvare i Midtvesten efter
tørke flere somre i træk (6. 3).
Loven kræver at borekernen indkapsles af
cement ned til mindst 15 meter under grundvandsniveau (6. 4). (I Danmark skal boringen
omsluttes af cement helt ned til skiferlagene.)
USA’s føderale miljølovgivning har traditionelt
undtaget olie- og gasproduktion fra regulering. I 2015 blev et forslag om at skærpe
lovgivningen endnu en gang stemt ned, så
hydraulisk frakturering fortsat undtages for
væsentlige bestemmelserne i miljølovene
(6.5).
Leverandørerne af giftige kemikalier er som
patenthavere ikke forpligtiget til at afsløre den
kemiske sammensætning af fraktureringsvæsken (6. 6).
Når en skifergasbrønd ikke længere er
rentabel, skal den ifølge loven forsegles så
området kan bruges til sit tidligere formål.
Produktionsselskabet skal stille kaution for en
vis procentdel af anlægsprisen til genetablering af et borested. Men ikke alle tager deres
ansvar så alvorligt, at der ryddes op efter sig.
Dette gælder også, hvis investeringerne har
været for optimistiske og udvindingfirmaet er
gået konkurs (6.7).
De amerikanske
skiferlag ligger
typisk fra 1500 til
3000 m’s dybde,
mens grundvandet
findes fra 60 m’s
dybde og sjældent
mere end 160 m
nede.
Skifergas i USA 41
Skifergasproduktion
I USA blev der i 2013 hentet gas op fra
487.286 enkeltboringer. Ifølge tal fra den
amerikanske energistyrelse, Energy Information Administration (EIA), blev skifergas i
2013 USA’s største naturgaskilde og tegnede sig for 40 % af den udvundne naturgas,
mens resten blev hentet i konventionelle
brønde (6.8).
I 2014 blev der i alt hentet knap 350 mia. m³
(6.9).
Statsstøtte til den fossile industri
Det internationale Energiagentur (IEA) oplyser i sin årlige rapport, World Energy Outlook
2014, at fossil energi på verdensplan støttes
med 550 mia. USD årligt i direkte tilskud.
Energiselskaber er derfor utilbøjelige til at
investere i renere energikilder. Olie, kul og
gas har fået mere end fire gange så megen
støtte, som de 120 mia. USD, der i 2014 gik
til vedvarende energi som vind, sol og biobrændsel (6.10).
Den fossile industri i USA er blevet begun-
stiget med lige så store skattefradrag som
vedvarende energi. Desuden er der givet
indirekte støtte til atomkraft i form af skattefinansiering af værkernes byggeomkostninger
(6.11).
Lokale og statslige myndigheder bekriger hinanden
I USA strides lokale og statslige myndigheder om hvem, der har ret til at give boretilladelse. Byråd i visse større byer i Colorado,
Pennsylvania, Californien og Maryland har
forbudt fracking, og deres ret til at gøre det
bestrides af de energiselskaber og statslige
myndigheder, som har interesse i hhv. indtjening til deres aktionærer og skatteindtægter.
Senest har New York udstedt forbud mod
fracking efter at statens højeste retsinstans
sidste år slog fast, at bystyret kan bruge
reglerne om zoner udlagt til forskellige formål
til at forbyde fracking. I de berørte byer svinger opinionen med bystyrets sammensætning, så ingen lovgivning i forbindelse med
fracking er stik-og nagelfast (6.12).
“I USA er vi blevet klogere på skifergas ved at
prøve os frem. Hvis vi havde kunnet se ind i fremtiden, er jeg overbevist om at vi ville have grebet
udvinding af skifergas anderledes an (..) Jeg synes
ikke at USA’s regering har levet op til sit ansvar.”
Foto:Tom Jersø/ATV
William M. Alley, Director, Sci. and Tech.
National Groundwater Association, USA
Udtalelse på møde hos GEUS,
arrangeret af ATV d. 8. april. 2015
Ny viden
Der er kommet en lind strøm af forskningsresultater om fraktureringens trusler mod
folkesundheden i de områder, hvor der
bores efter skifergas. I perioden 2009 til
2014 steg antallet af forskningsartikler med
fagfælledømmelse fra 6 til 154 artikler i
kendte tidsskrifter. I Maryland har over 100
ansatte i sundhedssektoren i februar 2015
skrevet under på et åbent brev til lovgiverne
for at få deres støtte til at opretholde et stop
for skifergasboringer i staten (6.13).
42 Skifergas i USA
Jobs i skifergasindustrien
Det har vist sig at være en misforståelse,
at frakturering skaber tusindvis af jobs. Det
er overvejende erfarne boreeksperter fra
Texas, der er bud efter. De tegner sig for ca.
50 % af skifergasindustriens faglærte jobs,
og rejser rundt til jobs i de øvrige skifergasstater. Det gavner ikke den lokale beskæftigelse (6.14).
7. Skifergas i Storbrittanien
Af Merete Hjorth, cand. mag.
I begyndelsen
Erkendelse af den svindende mængde
nordsøgas - og dermed udsigten til at måtte
importere gas - fik fra 2007 Storbritannien til
at kigge mod USA med henblik på landbaseret hydraulisk frackturering efter skifergas
(shale gas). I 2011 udsendte den britiske regerings energi- og klimaudvalg en rapport,
som blandt andet analyserede eventuelle
virkninger på vandforsyning, energisikkerhed og udledning af drivhusgasser ved
skifergasudvinding. På denne baggrund
blev der samme år givet grønt lys til boringer
i Storbritannien, og efterforskningen blev
sat i gang.
I juni 2013 anslog de britiske myndigheder
at der alene i den nordlige del af England
findes knap 4.000 milliarder m3 skifergas,
langt mere gas end den samlede kendte
mængde fra Nordsøen. Om gassen bliver
nem at få op står hen i det uvisse, men kan
blot 10 % hentes op, er der nok til 40 års
forbrug.
En gryende polemik i befolkningen fik
regeringen til at love store summer i
kompensation til lokalsamfundene.
Efterhånden er der lavet prøveboringer
på forskellige lokaliteter i både England,
Wales, Skotland og Nordirland, men ingen
kommerciel skifergasproduktion er sat i
gang (7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6 & 7.7).
Fortsættelsen
Tilhængere og modstandere af skifergaseventyret markerede sig tydeligt fra midten
af 2014. Regeringen var klar til at udbyde
licenser til efterforskning i nye store områder, som kunne involvere op til halvdelen af
Storbritannien. Forventningerne handlede
om vækst, jobs og forsyningssikkerhed.
Modstanderne henholdt sig til tidligere
rapporter om forøget lokal trafik, udfordringer med håndtering af det potentielt farlige
spildevand fra hydraulisk frackturering,
miljøpåvirkning og ’industrialisering’ af landområderne samt planer om at give licenser
inden for nationalparkernes grænser.
Skifergas i Storbrittanien 43
Modstanderne argumenterer også for nødvendigheden af at neddrosle udvindingen af
fossilt brændstof i det hele taget.
En regeringsrådgiver har hertil påpeget, at
hvis en vindmøllepark skal producere den
samme mængde energi som 10 borebrønde, kræves der et 700 gange større areal
(7.8).
Regeringen har fortsat fastholdt 100 %
støtte til skifergasproduktion. Det har blandt
andet medført, at man forbereder nye love,
som skal tillade fracking i undergrunden
uden grundejernes tilladelse. Trods omfattende protester fandt man ikke, at der var
rejst problemstillinger som kunne modsige
den overordnede politik (7.9).
Fremtiden
Selvom regeringen har erklærede grønne
visioner og mål, gør den politiske ustabilitet i
Østeuropa sit til at regeringen i stærkt samarbejde med industrien vælger skifergas
som en lettere løsning end udviklingen af
grønne visioner. Usikkerheden er stigende,
idet hovedinvestorerne oplever voldsomme
fald i aktiekurserne under modstandernes
kamp for at standse forsøgene på at få skifergassen op.
Det skotske selvstyre forsøgte at udsætte
videre forsøg med fracking, for at få tid til
en offentlig høring om den kontroversielle
teknologi og få foretaget en vurdering af
virkningen på folkesundheden. Det afslog
parlamentet i Westminster, men er gået med
til at skærpe tilsynet med udvindingen af
skifergas. I Wales opstod der i februar 2015
et flertal for et “frackingfrit” Wales. Også
Nordirlands regering tøver med at sætte
den kontroversielle udvinding i gang.
Labour fik flertal for et forslag om at forbyde
fracking i nationalparker, naturskønne områder, steder af særlig betydning for videnska-
44 Skifergas i Storbrittanien
ben og visse grundvandsbeskyttelseszoner.
Nu er kun 60 % af de oprindeligt udmeldte
efterforskningsområder til rådighed for skifergasindustrien. Som modtræk har regeringen meddelt, at selskaberne vil få tilladelse
til at bore horisontalt under nationalparker
og andre beskyttede områder, når blot borepladsen etableres uden for disse.
(7.10, 7.11, 7. 12, 7.13, 7.14 & 7.15)
8. Skifergas i Kina
Af Kirsten Vesterager,
cand.interpret.
Der er ikke tradition for at Kina selv udbreder sig på nettet med detaljer om, hvordan
det går med udvinding af skifergas. Oplysningerne om efterforskning og produktion
af skifergas i dette afsnit er baseret på
rapporter fra vestlige institutioner og organisationer med adgang til kinesiske kilder.
Både kinesiske og internationale olieselskaber lider under faldet i råolieprisen, og det
rammer dyre skiferprojekter.
Kinas største skifergasfelter
(Advanced Resources
International)
Forekomster
I Kina er skifergas statens ejendom.
Det amerikanske energiministeriums energiagentur, EIA, har i sin seneste energianalyse og prognose for verdens reserver
af skifergas (fra juni 2013) skønnet Kinas
teknisk udvindbare reserver af skifergas til
godt 30.000 milliarder m³. Kineserne mener
selv at det er ca. 20 % mindre. (8.1 & 8. 2).
Det er stadig usikkert, hvordan skifergasudvindingen kommer til at forløbe i Kina, da
der mangler infrastruktur som rørledninger
og vejanlæg samt adgang til avanceret
boreteknologi. Disse forhold har fået Kina
til at invitere udenlandske olieselskaber til
at indgå partnerskab med Kinas statsejede
selskaber. Markedet er næsten ureguleret,
og eksisterende kontrakter giver ikke nye
aktører økonomisk incitament til at gå i gang
(8.3).
Skifergas i Kina 45
Efterforskningen i Kina begyndte i 2005
og tog fart i 2013-14. Der var i februar 2015
udliciteret 52 felter og boret 400 brønde.
Det er lykkedes at reducere produktionsomkostningerne med 30 % på de første 10
år. Men skiferlagene er meget forskellige og
ikke alle er lige lukrative. (8. 3). For at lokke
private selskaber til at investere i skifergasindustrien indførte Kina i 2012 statsstøtte
til produktionsselskaberne. Efter planen
halveres den fra i 2020. (8. 4).
Konsekvenser for miljø og folkesundhed
Det uafhængige World Resources Institute analyserede i februar 2012 situationen
omkring udvinding af skifergas i Kina. Det
ansås dengang for givet, at Kina vil handle
socialt og miljømæssigt ansvarligt, vil regulere udvindingen i henhold til industriens
standarder og tage ved lære af USA’s mangeårige erfaring med udvinding af skifergas.
(8. 5)
En af Kinas store udfordringer ved udvinding er vandforbruget ved fracking. De
fleste større skifergasfelter ligger i områder
med vandmangel. Godt halvdelen af de
større kinesiske byer får deres vandforsyning fra grundvandet og det må sikres at
den kemikalieholdige frackingvæske ikke
forurener miljøet. Et faremoment i forhold til
folkesundheden er, at de fleste felter ligger i
områder med en befolkningstæthed på ca.
100 indbyggere pr. km², hvor spildevand
med fracking-kemikalier deponeres i åbne
bassiner (8.6).
Fremtiden
Der er delte meninger om hvorvidt Kina kan
udnytte skifergassen til at danne bro fra en
brun til en grøn energisektor. En rapport fra
Overseas Development Institute, offentliggjort i april 2015 (8.11), konkluderer, at Kinas
erklærede mål om at omstille til bæredygtig
energi, bygger på et seriøst ønske hos politikerne. De politiske hindringer for at flytte
sig fra teori til praksis omkring en afbalanceret grøn vækst er dog stadig betydelige.
Den vedvarende energis stigende andel af
energiforbruget skal styrkes ved at omstille
kraftværker til gasfyring og på sigt oplagre
gassen som buffer i et energinet domineret
af vedvarende energikilder.
46 Skifergas i Kina
Rapporten vurderer, at der ikke er tekniske hindringer for at bruge de nødvendige
vandressourcer til fracking, men det kræver
store udgifter til rensning af spildevandet til
genbrug. Kina har ingen kontrolmyndighed,
der kan overvåge og styre vandforbruget.
Der findes heller ingen planlove for udlægning af arealer til råstofudvinding. Der er
heller ingen standarder for boreanlæg eller
regler for offentlighed omkring boringernes
driftsikkerhed eller inddragelse af borgere
i lokalområdet. Men Kina har ifølge rapporten mulighed for at undgå de børnesygdomme, som USA har oplevet.
Der kan opstå problemer i gråzonen mellem den kinesiske regerings ønske om grøn
omstilling og de lokale politikeres ønske om
at formindske luftforureningen, men ikke
nødvendigvis nedbringe drivhusgasudledningerne.
Det politiske embedsværk er bureaukratisk
tungt at omstille, og da der ikke er gennem-
sigtighed i sagsbehandlingen, er der
opstået en kultur, hvor man dækker over
hændelser på følsomme områder. Derfor
består risikoen for at skifergas vil blive undtaget fra vigtig regulering og kontrol, som
kunne sinke udvikling og vækst og dermed
underminere Kinas strategiske mål for energiforsyningen (8.11).
9. Skifergas i Ukraine
Af Bjørn Tving Stauning
Før det for alvor begyndte at knage i furerne
mellem Ukraine og Rusland, kørte en uforsonlig strid om prisen på den russiske gas.
Da Ukraine råder over Europas 3. største
forekomster af skifergas, forekom det nærliggende at starte en egen produktion, for at
slippe ud af afhængighed af russisk gas.
I starten af 2013 indgik landet derfor en kontrakt med Shell på 10 mia dollars. Den gav
selskabet ret til at udvinde skifergas i Yuzivska-provinsen i det østlige Ukraine. Det var
den hidtil største skifergaskontrakt i Europa
og kunne inkludere op mod 3.000 brønde
(9.1). Sidst på året indgik landet endnu en
aftale på 10 mia dollars med Chevron om
udvinding i Olesska-provinsen (9.2). Senere
ville den pro-vestlige regering sælge rettigheder i og omkring Krim-halvøen til italienske og franske selskaber. Hermed kunne
vejen være banet for at gøre Ukraine til
gasexportør og hermed bryde det russiske
Gazproms monopol.
Men inden planerne kunne realiseres var
landet hvirvlet ind i en blodig borgerkrig.
Dette kort over skifergasforekomsterne i Ukraine kan opfattes som en
kommentar til de spændinger, der
er opstået på Krim-halvøen og i den
østlige del af Ukraine mellem russisk
og vesteuropæisk interessesfære.
Skifergas i Kina/Ukraine 47
10. De danske partiers holdninger
Af Birgitte Benzon Bang
tidl. byrådsmedlem, Halsnæs
På baggrund af et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at stoppe eftersøgningen af
skifergas, fandt en omfattende folketingsdebat sted om skifergas d, 30. april 2013 (10.1)
Samtlige ordførere understregede et ultimativt og stålsat krav om maksimal sikkerhed,
FØR en eventuel skifergasproduktion kunne
igangsættes. Denne forsikring var utvetydig
og enslydende. Derfor henvises overordnet til daværende klima- og energiminister
Martin Lidegaards udtalelse fra folketingets
talerstol.
Jeg vil gerne give det helt
ultimative tilsagn herfra, at
der ikke bliver igangsat
nogen skifergasproduktion i
Danmark, hvis ikke vi er
fuldstændig sikre på, at
det kan gøres miljømæssigt
forsvarligt.
Martin Lidegaard
Tidl. klima- og energiminister
Folketings talerstol, 13. april, 2013
Lidegaards efterfølger som klima- og
energiminister blev partifællen Rasmus
Helveg Petersen. Trods gentagne forsikringer fra kommunale politikere i Frederikshavn Byråd om det modsatte, har han
åbent erkendt, at aftalen med TOTAL også
omfatter udvinding (10.2). Samtidig har han
på vegne af Det radikale Venstre meldt ud,
at hans eget parti nu er imod udvinding
af skifergas i Danmark (10.3). Ministeren
48 De politiske partiers holdninger
mente dog ikke, at den eksisterende aftale
kan annulleres, og han er indforstået med
en forestående kommerciel udvinding af
skifergas i hele licensområdet Vendsyssel.
Den nuværende klimaminister Lars Christian Lilleholt er positiv overfor skifergasudvinding. Han mener at Danmark bør sikre
sig den økonomiske gevinst, hvis det kan
ske indenfor miljølovens rammer.
Hvordan er holdningerne i dag
– 2 år efter debatten i folketinget?
Energiordførerne for de politiske partier er
blevet blev bedt om at redegøre for deres
aktuelle holdning til skifergas i Danmark.
De fleste fastholder de synspunkter, der
kom frem ved debatten d. 30. april 2013.
Thomas Danielsen (V), udvalgsformand
(Tilslutter sig tidl. udtalelse
fra Lars Christian Lilleholt)
Det kan også bidrage til at skaffe indtægter
til den danske stat. Så derfor kan vi støtte,
at vi fortsætter med at undersøge
mulighederne.
Andreas Steenberg (RV)
Hvis vi skal undgå uoverskuelige klimaforandringer, er vi nødt til at lade en stor
del af verdens fossile brændstoffer blive i
jorden. Derfor er Radikale Venstre imod
udvinding af skifergas og imod at udstede
flere tilladelser. Dog skal licensen for
Vendsyssel ikke inddrages, fordi det vil
skade Danmarks renommé ved fremtidige
handelsaftaler med udenlandske investorer.
Jens Joel, A
(Tilslutter sig tidl. udtalelser fra
Pernille Rosenkrantz-Theil)
Når andre lande alligevel anvender gas og olie, og
vi kan blive tvunget til at importere det, så virker
det en lille smule tåbeligt ikke at bruge vores egne
ressourcer i stedet for.
Det er også vigtigt for os, at de naturressourcer, vi
har – både i Nordsøen og på land – bliver taget i
anvendelse, så vi ikke bliver afhængige af import
andre steder fra.
De politiske partiers holdninger 49
Pia Olsen Dyhr (SF)
(Tilslutter sig tidl. udtalelser fra Steen Gade)
Ud fra det foreliggende siger SF Nej til skifergasproduktion i Danmark og vi vil stille forslag om mere
vidtgående og stramme betingelser for en eventuel
fraking. Baggrunden er naturligvis erfaringen fra udlandet, som giver alvorlig bekymring over udvinding
af frakinggas på land.
Christian Poll (ALT)
(Tilslutter sig tidl. udtalelse fra Uffe Elbæk)
Der er langt flere fossile brændsler i allerede
kendte reserver, end det er forsvarligt at
afbrænde, hvis målet om at holde os under
en temperaturstigning på 2 grader skal nås.
Derfor giver det ikke mening at lede efter
endnu flere og derved belaste miljøet yderligere. Danmark skal afstå fra at efterforske
og udvinde skifergas
Villum Christensen (LA)
Liberal Alliances holdning er – ganske som
i foråret 2013 – at vi generelt er imod, at politikere favoriserer eller udelukker bestemte
energiteknologier efter forgodtbefindende.
Mulighederne for udvikling i Danmark skal have
mulighed for at blive undersøgt.
Mette Abildgaard (K)
Det Konservative Folkeparti ønsker ikke at udtale
sig om problematikken før folketinggruppen har
været samlet efter valget. Der refereres til tidligere
energiordfører Mike Legarth, som har udtalt, at det
væsentligste for Danmark er jobskabelse og vækst.
Derfor skal det undersøges, om der er skifergasressourcer, der kan indvindes. Det vil kunne gavne
de svageste i samfundet, som jo vil have gavn af de
ressourcer og penge, det vil kunne indbringe.
50 De politiske partiers holdninger
Mikkel Dencker (O)
Vi ser store perspektiver i udvinding af skifergas
i Danmark – både af hensyn til selvforsyningen,
men også af hensyn til økonomien. Statskassen
kan få et stort provenu fremadrettet på grund af
dette her. Dansk Folkeparti har ikke nogen intention om at udfase fossile brændsler, så derfor ser
vi tilstedeværelsen af den her skifergas som en
ganske god mulighed for at forlænge Danmarks
selvforsyning med gas.
Maria Reumert Gjerding (EL)
Skal vi undgå katastrofale klimaforandringer,
skal størstedelen af de kendte lagre af fossile
brændsler blive i undergrunden. Det skal Danmark også tage ansvar for. Vi skal derfor hverken
efterforske eller udvinde skifergas. Vi er et grønt
foregangsland, som inspirerer andre lande i den
grønne omstilling. Det skal vi udnytte, frem for at
kaste os over et tvivlsomt eksperiment, der kan
ende som en miljømæssig katastrofe.
De politiske partiers holdninger 51
11. Andre mener...
Danva
Vi finder det bekymrende, at der efterforskes i et område af Nordjylland, hvor der i
forvejen er væsentlige problemer med at
finde rent grundvand til drikkevand.
Det er afgørende, at VVM-undersøgelsen
også medtager en undersøgelse af betydningen for grundvandsressourcer, der
fremadrettet kan tænkes anvendt til drikkevand, og at alle risici indgår i vurderingen. Manglende viden må ikke være
begrundelse for at negligere en risiko.
Det taler imod udvinding af skifergas, at der
er tale om et fossilt brændstof. Udvindingen
kan således ikke bidrage til opnåelse af
danske mål om fossilfri energianvendelse.
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer til at lade skifergassen blive i undergrunden, da den vil bidrage negativt til den
globale opvarmning og kan spænde ben for
udviklingen mod mere vedvarende energi.
DN mener, at Danmark skal have en fossilfri energiforsyning allerede i 2040. Derfor
skal vi ikke søge efter en ny fossil energi,
som kan rive tæppet væk under yderligere
investeringer i vedvarende energi.
Det er desuden usikkert, om udvindingen af skifergassen vil forurene det rene
drikkevand. Det er en af vores vigtigste
ressourcer, og så længe vi ikke ved, hvilke
kemikalier de vil anvende til fraktureringen
og hvilken sikkerhed der er for, at det ikke
vil forurene vores grundvand, er udvinding
af skifergas en tvivlsom affære. Vi skal lade
tvivlen komme grundvandet til gode.
Derudover vil den konkrete placering af
boretårne og gassiloer sætte sit spor i
naturen og landskabet, ligesom transport af
gas til og fra udvindingsstedet vil få lokale
konsekvenser.
Concito
Skifergas kan have et klimamæssigt potentiale, men kun under særlige forudsætninger, som sikrer, at det fortrænger brugen af
kul. Det fordrer enten en betydeligt højere
pris på CO2-kvoter og/eller kul eller en
betydeligt lavere gaspris. Så længe ingen
af disse forudsætninger er opfyldt, vil udvinding af skifergas i Europa blot øge den
samlede mængde af fossile brændsler og
dermed gøre ondt værre for klimaet.
I den nuværende situation bliver spørgsmålet om, hvorvidt man skal udvinde skifergas
52 Andre mener...
i Danmark, derfor en politisk beslutning,
der alene handler om fiskale indtægter og
forsyningssikkerhed og ikke om klimagevinster.
Vælger man politisk at udvinde skifergassen, er det afgørende at sikre sig, at udvindingen hverken er en trussel mod grundvandet eller medfører store methan-udslip.
Concito vurderer, at det er muligt at regulere disse forhold i en dansk og europæisk
lovgivningsmæssig ramme.
SKIFERGAS NEJ TAK
SKIFERGAS NEJ TAK er et nationalt initiativ mod udvinding af skifergas. Formålet
med initiativet er få stoppet alle planer om
skifergasboringer i Danmark.
Da den eksisterende tilladelser blev givet
tilbage i 2010, skete det uden nogen form
for politisk debat i Folketinget. Der skulle
altså gå to år, før de politikere, der havde
givet tilladelserne til prøveboringerne,
valgte at sætte sig ind i de mulige konsekvenser for miljø og natur.
Den manglende viden om de miljømæssige
konsekvenser førte efterfølgende til, at
klima- og energiministeren indførte et
midlertidigt stop for uddelingen af nye
tilladelser til prøveboringer.
Stoppet får dog ingen betydning for de allerede uddelte licenser.
Den tekniske høring gav efterfølgende
anledning til en mængde opfølgende
spørgsmål omkring de miljømæssige konsekvenser og viste med al tydelighed, at
tilladelserne på ingen måde var givet på et
oplyst grundlag.
Greenpeace
Danmark har på linje med de fleste andre
lande forpligtet sig til målet om, at stigningen i den globale middeltemperatur
skal holdes under 2 grader. Hvis det skal
opfyldes, så skal mindst 2/3 af de allerede
påviste reserver af kul, olie og naturgas
forblive i undergrunden – heraf halvdelen af
reserverne af naturgas.
Derfor er det meningsløst at lede efter nye
fossile reserver – og derfor skal eventuel
dansk skifergas blive i undergrunden.
Metan er en drivhusgas, der er 34-86
gange værre end CO2. Så med kun 2-6 procent udslip af metan ved skifergasproduktionen forsvinder klimafordelen i forhold til
kul og olie. I USA har man målt et metanudslip på 4 % i Denver og 6-12 procent i
Utah.
Alunskifer er nordens mest radioaktive bjergart og har oftest et så stort uran-indhold,
at den skal håndteres som radioaktivt affald. Foreløbigt skal dette radioaktive affald
fra boringen transporteres til Risø, men
hvor skal det deponeres?
Der skal ikke spilles hasard med grundvandet, produceres miljøskadeligt spildevand
og radioaktivt affald for at indvinde et fossilt
brændsel, der ikke er brug for energiforsyningsmæssigt og som af klimamæssige
grunde bør forblive i undergrunden.
Andre mener... 53
12. Den historiske baggrund for udstedelse
af licenserne til efterforskning og udvinding i
Nordsjælland og Nordjylland
Af Kirsten Gamst-Nielsen, cand.jur.,
Klima- og miljøstudiegruppen i Gribskov,
Netværk til oplysning om skifergas
Den 22. september 2009 indleverede advokatfirmaet Bech-Bruun på vegne af Devon
en ansøgning om tilladelse til udvindelse
af “unconventional gas deposits in the alun
shale”.
Samme dag orienterede Klima- og energiministeriet i et notat ministeren (på det
tidspunkt var det stadig Connie Hedegaard)
om, at der var modtaget en ansøgning i
Åben-Dør proceduren om “tilladelse til
efterforskning og indvinding af olie og gas i
et område i den nordøstlige del af Sjælland
og den nordligste del af Jylland”. Af orienteringen fremgik, at det er et selskab fra USA,
Devon Energy Netherlands BV, der har søgt
om tilladelsen.
Man indstiller til ministeren, at hun orienterer
sig i materialet. – Men ud over notatet er der
kun henvist til et kortbilag.
Hun fik ikke – på skrift – at vide, at der var
tale om skifergas, medmindre man uden
at notere det også har sendt hende selve
ansøgningen.
Det er ikke muligt at finde arkiverede meddelelser om modtagne ansøgninger, som
ellers skulle være offentliggjort på ministeriets hjemmeside og heller ikke på energistyrelsens ditto.
Den 1. oktober 2009 skulle der ligge en
pressemeddelelse fra Devon – den ses ikke
i de akter, vi har modtaget.
Den 13. oktober 2009 får samtlige berørte
kommuner en orientering om ansøgningen.
Man nævner bare “Efterforskning og indvinding af olie og gas” og vedlægger kortbilaget.
Den 20. oktober 2009 afholdtes et indleden54 Den historiske baggrund for udstedelse af licenser
de møde mellem Energistyrelsen og Devon
om ansøgningen.
Den 24. november 2009 blev Lykke Friis
lima-og energiminister.
Den 15. januar 2010 ansøges om at opdele
ansøgningen i hhv. Nordjylland og Nordsjælland.
25. januar 2010 foreligger udkast til arbejdsprogram med bilag for hhv. Nordjylland
og Nordsjælland, som sendes til Devon til
kommentar. De svarer pr mail 27. januar at
de ikke har nogen bemærkninger.
Den 20. maj 2010 foreligger redegørelse
til energipolitisk udvalg fra Klima- og Miljøministeriet med bilag samt følgebrev.
I følgebrevet omtales ansøgningen som
handlende om “udvinding af kulbrinter”. Men
i redegørelsen beskrives ansøgningen som
omhandlende efterforskning og udvinding
af olie og gas.
I fremlagte materiale, står der intet om, at
der er tale om efterforskning og indvinding
af skifergas.
Et citat fra redegørelsen: “Det er Energistyrelsens opfattelse, at gennemførelse af de
efterforskningsarbejder, Devon Netherlands
BV har tilbudt, vil resultere i ny viden om undergrunden i det pågældende område, hvor
efterforskningen ikke hidtil har ført til fund af
olie og gas. Energistyrelsen finder derfor, at
ansøgningen bør imødekommes.
På den baggrund vil der blive givet to nye
tilladelser i Åben Dør-proceduren. Tilladelserne vil begge blive givet til Devon Energy
Netherlands BV med en andel på 80 %.
Nordsøfonden vil få tildelt den statslige
andel på 20 %, der optræder i alle tilladelser
til efterforskning og indvinding af olie og
naturgas, der gives i Danmark.”
I ordlyden fremhæves det: “..at tilladelserne vil ikke fritage rettighedshaveren for at
indhente de tilladelser og godkendelser, der
i øvrigt er nødvendige i medfør af undergrundsloven og anden lovgivning. Desuden
betyder de to tilladelser ikke, at Devon Energy Netherlands BV på nuværende tidspunkt
får tilladelse til indvinding, men alene har en
fortrinsret til påviste olie- og gasforekomster,
hvis vilkår og betingelser herfor i øvrigt til
den tid kan imødekommes.”
Sagen forelægges Energipolitisk udvalg til
orientering den 27. maj 2010. På samme
møde forelægges Nordsøfondens beretning
for 2009. I den står blandt andet:“Som noget
helt nyt vil vi i de kommende år også se en
voksende interesse for at undersøge, om
der kan produceres gas fra nogle af de skiferlag, der findes mange steder i Danmarks
undergrund. En sådan gasproduktion har i
de seneste år givet USA et meget væsentligt bidrag til den indenlandske produktion
af gas.” lidt længere fremme står der: “På
hver sin vis er alle disse efterforskningsmål
teknologisk udfordrende, men har også
væsentlige potentialer”.
Udvalgsmedlemmerne har dog næppe nået
at læse rapporten og har næppe vidst, hvad
sagen reelt handlede om.
Anne Grete Holmsgaard, SF, deltog i mødet
og har siden udtalt: “Sagen fremstod som
en af de ekspeditionssager, som vi får fremlagt rigtig mange af. Havde vi vidst, at der
var tale om skifergas, havde vi gjort meget
mere for at få belyst, hvad ministeren havde
tænkt sig.”
Udvalget svarer ministeren den 27.5. 2010,
at henvendelsen har været forelagt udvalget, og at et mindretal (Enhedslistens
medlem) ikke kan tilslutte sig en tilladelse til
efterforskning og udvinding på nuværende
tidspunkt. Dels er udledningen af klimagasser alt for stor, dels vil det være fornuftigt at
have en afklaret strategi for den fremtidige
energiforsyning, før man giver tilladelse til
yderligere udvinding på dansk område.
Den 5. juni 2010 udstedes begge tilladelser.
I den “Energipolitiske redegørelse” som
energiminister Lykke Friis havde afleveret
til folketinget, fremgår det, at tilladelserne
er givet som “kombinerede tilladelser”. Det
betyder at selskabet har ret til at få tilladelserne forlænget, så længe man opfylder
myndighedernes krav.
Professor ved Syddansk universitet, Bent
Ole Gram Mortensen siger om aftalen: “Der
skal være en rigtig god grund til at sige stop
på et senere tidspunkt, men det kræver at
staten opfylder sin begrundelsespligt og
redegør detaljeret for hvad det drejer sig
om”. “Juridisk set kan staten vælge at bryde
kontrakten, men med risiko for at selskabet
lægger sag an med krav om erstatning.”
I april 2015 erkender daværende klima- og
energiminister Rasmus Helveg Petersen
overfor TV2 Nord (12.1), at den aftale som
forgængeren Lykke Friis indgik på vegne af
den danske stat, OGSÅ omfatter udvinding
af skifergas. Der er altså ikke kun tale om
efterforskning, som flere politikere - bl.a. i
Frederikshavn - gentagne gange har hævdet.
Trods gentagne henvendelser er det
ikke lykkedes at få en mere detaljeret
redegørelse fra tidligere klima- og
energiminister Lykke Friis.
Den historiske baggrund for udstedelse af licenser 55
13. Et byråd kaster håndklædet
Frederikshavn Kommune har siden foråret
2012 været involveret i TOTALs skifergasprojekt i Nordjylland. Samtidig har man stillet sig til rådighed for at betjene de mange
henvendelser fra grønne organisationer,
private, uddannelsesinstitutioner, styrelser,
medier mv. i denne sag. Det har været en
stor økonomisk belastning for kommunen.
Politisk har emnet været til behandling i
Frederikshavn byråd af flere omgange.
Fra maj 2015 blev sagsbehandlingen
overtget af miljøministeriet.
Borgmester Birgit S. Hansen har sendt
denne redegørelse:
Birgit S. Hansen
Borgmester, Frederikshavn
56 Et byråd kaster håndklædet
Bo Christensen, pressefotos.dk
Vi er meget tilfredse med, at Staten har
overtaget opgaven omkring myndighedsbehandlingen, hvis/når der skal fraktureres i
den nordjyske undergrund. Vurderingen af,
om det er miljømæssigt forsvarligt at frakturere, er ikke ligetil. Staten har tilgængelige
kompetencer i de forskellige styrelser, der
kan vurdere miljøpåvirkningen. Forvaltningen i Frederikshavn Kommune har hverken
ressourcerne eller evnerne til at håndtere
et sådant afgørende spørgsmål. Jeg ved,
at vores behandling af sagen omkring den
dybe boring, er fagligt og sagligt i orden,
men når det kommer til hydraulisk frakturering, er det vigtigt, at de rette håndterer
opgaven.
Udover den miljømæssige vurdering handler projektet jo også om en principiel holdning til dansk energipolitik - nu og i
fremtiden. Hvis skifergas skal indgå i den
danske energipolitik som fossilt brændstof,
så er det ene og alene Folketinget, der
bestemmer det.
Derfor er det kun rimeligt, at sagen fremover
skal afgøres af Staten og ikke 31 lokalpolitikere i Frederikshavn Kommune.
Det ligger os meget på sinde i Frederikshavn Kommune at sikre, at projektet ikke
risikerer at skade vores grundvand og det
omgivende miljø. Det vil vi arbejde hårdt
for – også selvom projektet i næste fase er i
Statens hænder.
Boreplatform ved Dybvad, Vendsyssel.
14. Rebel fra Frederikshavn
Af Bjørn Tving Stauning
Helle Madsen er medlem af venstres
byrådsgruppe i Frederikshavn. I stedet for
pr automatik at slutte op om partiets linje,
fulgte hun sin indre fornemmelse og søgte
på egen hånd at skaffe sig oplysninger om
“
Foto: Kanal Frederikshavn
Jeg har det godt med mig selv over,
at jeg havde sagt nej fra starten.
I 2011 kom TOTAL til Vendsyssel
og fortalte om skifergas – og det gjorde de
rigtig godt. Men jeg stillede det spørgsmål,
om hvorfor de ikke måtte bore i Frankrig,
hvor de kom fra – og det kunne jeg ikke få
noget svar på. Og så bliver jeg jo bekymret.
Hvorfor kommer de herop og borer, når de
ikke må gøre det nede hos dem selv? Derefter gik jeg på nettet, for at lære mere om
det. Jeg læste om hende der fik misfostre
og sådan noget. Men så siger de, at det er
50 år siden, og at det kan man ikke bruge
til noget. Men det er ikke 50 år siden, og
man skal tænke på, at dengang de startede
der, var det på et område på størrelse med
Vendsyssel, hvor der ikke boede nogen –
men det gør der her.
Vi har stemt om det 3-4 gange. Første gang
stemte jeg blank og fulgte dermed flertallet,
men efterfølgende har jeg stemt nej.
Jeg tænker hele tiden: “Hvis?”. Hvis det nu
går galt, hvad så? Når vi i begyndelsen har
sagt ja, så har vi også sagt ja til at udvinde
skifergas. De bruger ikke 300 mio. kr. på
en prøveboring – og så undlader at udnytte
gassen.
Ja, det er måske underligt at en venstrekvinde stemmer imod sin gruppe. Jeg bliver
skifergas på internettet. Som den eneste fra
sit parti, har hun derfor stemt imod eftersøgning af skifergas i Frederikshavn Kommune.
Redaktøren har talt med hende.
også drillet med det – på en kammeratlig
måde, men de andre er godt klar over at det
er min holdning. Jeg stemmer med hjertet –
og med hjernen tænker jeg, at de investerer
ikke 300 mio. kr. og så siger goodbye – de
vil kæmpe for den gas.
Der faldt en sten fra mit hjerte, da beslutningen blev overgivet til København. Men jeg
tænkte også, at hvis de begynder at bore,
så er det alligevel os det kommer til at gå ud
over. Vi har jo sat det i gang. Jeg tror ikke
på, at de vil sige nej derovre i Folketinget.
Der har de ti sager, der lige skal i gennem,
og så vinger de den af – det er jeg bange
for. Men de skal ikke sætte noget i gang
- og selvfølgelig har vi råd til at lade være.
Mine partikammerater siger: “Jamen Helle –
det ved du ingenting om”. Nej, siger jeg, jeg
er nok den der har læst mest om det – og I
kan glemme alt det om arbejdspladser – når
de er færdige med at grave, så er der ingen
arbejdspladser til os. Nogle gange skal man
lytte efter, hvad ens indre siger.
Frederikshavn Byrådssal d. 25. juni, 2014.
Tilladelse til prøveboring vedtages med
27 for, 4 imod.
En rebel fra Frederikshavn 57
15. Orientering om lovgivning
Af Kirsten Gamst-Nielsen, cand.jur.,
Klima- og miljøstudiegruppen i Gribskov,
Netværk til oplysning om skifergas
Myndighedernes ansvarsfordeling
ren forelægger sin hensigt om at ville give
licens for Folketingets klima-, bygnings- og
energiudvalg (tidligere energipolitisk udvalg).
Igangsætningstilladelse på grundlag af plan
for indvinding og dertil sigtende foranstaltninger gives af Energistyrelsen.
Efterforskning og udvinding på en bestemt
lokalitet kræver tilladelser efter planlovgivningen og miljølovgivningen. Disse gives af
kommunerne og i visse tilfælde af Miljøministeriet /Naturstyrelsen.
Lovgivningen hører under Miljøministeriet,
Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. De to områder i landet, hvor TOTAL og Nordsøfonden i 2010 har fået licens til efterforskning
og indvinding, er henholdsvis størstedelen
af Nordjylland og Nordsjælland. De licenser,
der er givet til TOTAL, er betingede blandt
andet af fremdriften i udnyttelsen af licensen. Licenserne er givet for 6 år og opdelt i
faser. Hvis f.eks. fase 1 skal gennemføres
i år 1-2, skal licenshaveren, når fase 1 er
udløbet, enten forpligte sig til at starte på
fase 2 eller levere licensen tilbage. Og så
fremdeles.
Som udgangspunkt vil licenshaveren søge
at leje det jordareal, hvor man ønsker at
efterforske. Men hvis jordejeren ikke er interesseret, gør undergrundsloven det muligt
for klimaministeren at tillade, at kortvarige
undersøgelser, f.eks. efterforskningsboring,
gennemføres på fremmed ejendom, selvom
det måtte medføre skade eller ulempe. Der
skal gives fuld erstatning, og ved uenighed
om erstatningens størrelse fastsættes den
efter reglerne om ekspropriation.
To ministerier, Energiministeriet (med
Energistyrelsen) og Miljøministeriet (med
Naturstyrelsen) samt en given kommune
har hver sit lod i spørgsmål om udvinding af
skifergas.
Klima-, energi- og bygningsministeriet giver
licenser til efterforskning og udvinding fra
den danske undergrund efter reglerne i Lov
om Danmarks undergrund – kaldet undergrundsloven.
Energistyrelsen behandler ansøgninger og
forbereder indstilling til ministeren. Ministe-
Licens til efterforskning i Nordsjælland
blev tilbageleveret i maj 2015.
58 Orientering om lovgivning
Undergrunden og hvad der er i den, ejes af
den danske stat, men licenshaveren kan udvinde, hvad der måtte findes. Grundejeren
kan enten sælge sin jord eller leje den ud
til TOTAL. Prisen aftales mellem parterne.
Hvis ingen grundejer er villig, har staten
mulighed for at skride til ekspropriation. Da
Nordsøfonden, som er statsejet, ejer op
til 20 % af licensen og dermed af det, der
udvindes, har staten en stor økonomisk
interesse i gennemførelse af efterforskning
og udvinding.
Sagsbehandling og offentlighed (høringer)
Sidst i denne gennemgang findes en oversigt over de love og bekendtgørelser, der
omtales i det følgende. Sagsbehandlingen
i kommunen har flere faser med offentlige
høringer og politisk behandling.
Sagen behandles både efter planloven,
miljøvurderingsloven samt vandforsyningsloven og eventuelt også efter miljøbeskyttelsesloven. Man skal være opmærksom
på, at myndighederne ikke er forpligtet til at
annoncere høringer og beslutninger i aviserne, men kan nøjes med offentliggørelse
på egen hjemmeside.
Vil man som borger holde sig orienteret og
eventuelt bruge sin adgang til at komme
med indvendinger, forslag osv., er man nødt
til at holde øje med myndighedens hjemmeside, herunder dagsordner og referater fra
udvalgs- og byrådsmøder. Og hvis kommunen har åbne postlister, kan man ad den vej
holde øje med eventuelle anmeldelser af
projekter.
Miljøvurdering
Når et efterforskningsprojekt uden fracking
anmeldes, vurderer man i kommunen først,
om projektet må antages at have en væsentlig indvirken på miljøet eller ikke nogen
væsentlig indvirken. Forvaltningen (typisk
plan og miljøforvaltningen) indstiller afgørelse til det relevante udvalg. Hvis beslutningskompetencen er delegeret til udvalget,
kan afgørelsen træffes der, medmindre et
medlem forlanger sagen behandlet i byrådet. Ellers behandles sagen først i udvalget
og derefter i byrådet.
Beslutter man, at der ikke skal miljøvurderes, offentliggøres afgørelsen sammen
med selve anmeldelsen, en begrundelse for
beslutningen og en henvisning til, hvor man
kan finde yderligere informationer.
Til støtte for vurderingen af om projektet
kan antages at have en væsentlig indvirken
på miljøet indeholder bekendtgørelsen om
miljøvurdering lister over anlæg, der skal
miljøvurderes, og over anlæg, der er forbundet med risiko, og som derfor eventuelt
skal miljøvurderes. Desuden opregnes en
lang række kriterier, der skal indgå i vurderingen.
Hvis et efterforskningsprojekt derimod omhandler et anlæg med henblik på fracking
direkte i forbindelse med efterforskning
eller udvinding af skifergas, skal der laves
en miljøvurdering.
Men også efterforskning uden fracking kan
vurderes til at skulle VVM-vurderes. Bestemmelsen omfatter såkaldte risikoanlæg
– f.eks. dybdeboringer. Hvis dybdeboringen
hænger sammen med et anlæg, der automatisk skal miljøvurderes, skal boringen
også miljøvurderes.
Inden der kan udarbejdes en VVM-redegørelse, skal der foretages en såkaldt
“scoping”. Det gælder for alle anlæg, som
skal miljøvurderes, uanset om vurdering
er obligatorisk eller om byrådet har truffet
beslutning om vurdering. Scoping omfatter
en kort beskrivelse af projektets hovedtræk
med tilhørende offentlighedsfase, hvor der
indkaldes idéer og forslag, der ender med
forslag til fastlæggelse af indholdet i miljøredegørelsen. Lovgivningen opstiller desuden
krav til beskrivelsens indhold.
Når kommunen har udarbejdet redegørelsen (dvs i praksis forholdt sig til og eventuelt
suppleret bygherrens redegørelse) og den
er blevet politisk behandlet, sendes den i
høring i offentligheden i mindst 8 uger.
Redegørelse (eventuelt revideret) samt
eventuelle indsigelser forelægges derefter
til politisk beslutning.
En beslutning om at give tilladelse offentliggøres med
1) oplysning om indholdet af beslutningen,
begrundelser og betragtninger, der ligger til
grund for beslutningen,
2) en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt
neutralisere de værste skadelige virkninger
af anlægget, og
Orientering om lovgivning 59
3) VVM-tilladelsen og de betingelser, der
eventuelt er knyttet til den.
Hvis der indgår vandindvinding i projektet,
skal eventuelle tilladelser gives efter reglerne i vandforsyningsloven, men tilladelserne
må først gives, når VVM-proceduren er
gennemført.
Også afslag på tilladelse offentliggøres
med begrundelse.
Er der tale om et anlæg med fracking med
henblik på efterforskning eller udvinding
af skifergas, er det Naturstyrelsen og ikke
kommunen, der varetager alt ovenstående.
Når VVM-fasen er afsluttet – uanset om
den er foregået i kommunen eller i Naturstyrelsen - skal kommunen tilvejebringe det
nødvendige plangrundlag, inden tilladelse
til iværksættelse af anlægget kan gives.
Planlægning
Der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, og der skal udarbejdes en lokalplan.
Planerne skal sideløbende med udarbejdelsen vurderes efter loven om miljøvurdering.
Begge forslag skal behandles i det relevante udvalg og i byrådet. Hvis der ikke er taget
højde for skifergasindvinding i kommunens
vedtagne og offentliggjorte planstrategi,
skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Der skal sideløbende hermed
udarbejdes forslag til lokalplan.
Eftersom det mest sandsynlige er, at ønskede skifergasboringer placeres i landzone, er det vigtigt at huske, at lokalplan for
områder, der skal forblive landzone, kan
indeholde bestemmelser om, at lokalplanen
erstatter landzonetilladelse, og at der kan
knyttes betingelser til en sådan bestemmelse.
Forud for udarbejdelse af kommuneplantillæg skal der (lige som ved scoping) indkaldes idéer og forslag, der indgår i planlægningsarbejdet. Indkaldelsen skal indeholde
en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene.
Offentliggørelse kan ske digitalt, og kommunen sætter selv fristen for indsendelse.
Når kommuneplantillæg og lokalplan er
vedtaget, offentliggøres de – det kan ske
digitalt – sammen med en redegørelse og
60 Orientering om lovgivning
med oplysning om høringsfrist på mindst
8 uger.
Samtidig orienteres andre myndigheder,
hvis interesser kan være berørt, herunder
også Miljøministeriet, og en eventuel lokal
nationalparkfond.
Når høringsfristen er udløbet, kan planen
vedtages endeligt. Hvis der er kommet
rettidige indsigelser mod lokalplanen, kan
denne dog først vedtages endeligt, når der
er gået 4 uger efter høringsfristens udløb.
Hvis der på grund af høringssvarene er
indarbejdet væsentlige ændringer i planen,
kan planen først endeligt vedtages, når de
berørte, herunder også de hvis indsigelser
er lagt til grund for ændringen, har haft mulighed for at udtale sig inden for en frist sat
af kommunen.
Hvis ændringerne er så væsentlige, at der
reelt er tale om ny plan, skal hele planprocessen gennemføres endnu en gang.
Miljøministeren kan gøre indsigelse overfor
planer, der ikke er i overensstemmelse med
overordnede interesser – det kunne f.eks.
være Fingerplanen – eller andre landsplandirektiver. Det gælder dog ikke, hvis der
kun er tale om en uvæsentlig afvigelse.
De endeligt vedtagne planer offentliggøres
digitalt.
Derefter kan tilladelserne efter planlovgivning og vandforsyningsloven gives. Men
den endelige tilladelse til efterforskningsarbejdet gives af Energistyrelsen i henhold til
undergrundsloven.
Klagemuligheder
Reglerne fastsætter, hvad der kan klages
over, og hvem der har ret til at klage. Klager
indgives til Natur- og Miljøklagenævnet.
Der kan klages over landzonetilladelser
givet at kommunen og over Miljøministerens afgørelser i sager, hvor ministeren har
overtaget kommunens opgaver og beføjelser (som f.eks. VVM-vurdering af fracking i
forbindelse med skifergasudvinding). Det er
dog kun retlige spørgsmål, der kan klages
over. Det vil sige formelle fejl i sagsbehandlingen.
Der kan også klages over kommunens og
Miljøministerens afgørelser vedrørende
VVM-tilladelser i øvrigt.
Som udgangspunkt skal man have en retlig
interesse i en afgørelse for at kunne klage
over den.
Men kredsen af klageberettigede er udvidet
i forhold til følgende afgørelser: landzonetilladelser,VVM-tilladelser samt Miljøministerens afgørelser i de sager, hvor ministeren
har overtaget kommunens opgaver og
beføjelser.
Her kan også landsdækkende foreninger
og organisationer, hvis hovedformål er
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for
arealanvendelse, også klage – forudsat de
har mindst 100 medlemmer og kan dokumentere deres formal ved vedtægter og
love.
Forløbet i Nordjylland
Sagens gang illustrerer meget godt, hvordan blandt andet planlovgivningens regler
administreres på kommuneplan.
TOTAL anmeldte d. 1.10.2012 et efterforsknings-boreprojekt i Dybvad til Frederikshavn kommune.
Fire måneder efter modtagelsen af anmeldelsen fra TOTAL indstillede forvaltningen
til Plan- og Miljøudvalget at give landzonetilladelse uden VVM –vurdering. Byrådet
besluttede imidlertid, at der skulle laves en
VVM-vurdering. Redegørelsen blev udarbejdet af TOTALs rådgivere. Vurderingen
blev sendt i offentlig høring. Indsigelserne
blev indarbejdet i VVM-vurderingen. Næste
skridt var en miljørapport og et lokalplanforslag med forslag til kommuneplantillæg.
Disse forslag blev sendt i høring – og der
kom mange indsigelser. I sommeren 2014 –
knap to år efter anmodningen – besluttede
byrådet at godkende såvel VVM-vurdering
som lokalplan med kommuneplantillæg, og
at give tilladelse til efterforskningsboring.
Der er indgivet en del klager til Natur- og
Miljøklagenævnet over sagsbehandlingen,
men det medfører ikke udsættelse af foreberedelserne til borearbejdet.
To måneder efter, at TOTAL modtog tilladelsen til efterforskning, anmeldte man fase 2 i
projektet - boring med fracking, til Naturstyrelsen. Med virkning fra 10.november 2014
er det nemlig Naturstyrelsen, der behandler
sager om anlæg, der involverer fracking
udelukkende i forbindelse med efterforskning og udvinding af skifergas. Anmeldelsen var nødvendig i forhold til overholdelse
Boreplads i Dybvad, maj 2015.
Orientering om lovgivning 61
af tidsfrister i licensen, da den ellers ville
bortfalde. Licensens faseopdeling blev ændret i 2012, således at den oprindelige fase
2 blev erstattet af en efterforskningsboring,
som TOTAL medio 2012 forpligtede sig til at
gennemføre, og som TOTAL, afhængig af
boringens resultater, kunne beslutte at ansøge om en testproduktion med det formål
at evaluere alunskiferen som en økonomisk
rentabel skifergas ressource.
Når TOTAL til sin tid ønsker VVM-processen sat i gang, er det således Naturstyrelsen der vurderer, sender i høring og i den
sidste ende godkender eller afviser anmodningen. Efter en eventuel godkendelse skal
kommunen så i gang med iværksættelse af
plangrundlag med tilhørende offentlighedsfaser.
Planloven har fra sin første udgave i 1991
indeholdt en bestemmelse, der giver
Miljøministeren mulighed for at overtage
kommunalbestyrelsens opgaver i sager af
større betydning.
I maj 2015 overtog ministeriet ansvaret
for den fremtidige miljøvurdering af den
igangværende prøveboring i Nordjylland
Forvirret?
Ikke det fjerneste…
Akvarel: Liv Schmidt, 4 år
62 Orientering om lovgivning
uden frackturering. Det er derfor også
Naturstyrelsen, der vurderer, om der f.eks.
skal foretages ny VVM-vurdering, hvis der
anvendes kemikalier, der ikke er omfattet af
den hidtidige VVM.
Frederikshavn kommune har fortsat ansvaret for VVM-redegørelse og tilladelser og
tilsynet med boreaktiviteterne.
Nordsjælland
I og med tilbageleveringen af licensen
har TOTAL tabt retten til efterforskning og
udvinding. Skulle et andet selskab være
interesseret i at søge tilladelse, skal hele
proceduren med behandling af ansøgningen og godkendelse af det pågældende
selskab, høring af kommuner m.fl. og forelæggelse for Klima- og energiudvalget gå
om, medmindre regeringsbeslutningen om
stop for licenser til udvinding af skifergas
fortsat står ved magt. De resultater vedrørende kulbrintepotentialet, som TOTAL har
fundet i den gennemførte del af efterforskningsfasen, skal ifølge tilladelsens bilag
“Arbejdsprogram” fremsendes til Energistyrelsen ved tilladelsens ophør. Om man kan
få aktindsigt i resultaterne foreligger ikke.
Oversigt over love og bekendtgørelser
Se dem på Retsinformation.dk – men vær opmærksom på senere ændringer i teksten –
det vil fremgå i højre side af websiden.
Lovgivning (love, bekendtgørelser, vejledninger)
Undergrundsloven (lbkg.960 13/9/2011)
Bkg. 56 4/2/2002 om indsendelse af prøver og andre oplysninger om Danmarks Undergrund.
Bkg. 1032 23.8.07 om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse
med kulbrinteaktivitet. – med ændringer i bkg. 920 14.7.10 - udstedt m. hjemmel i bl.a. undergrundslovens §25 stk.3 (2007-udgaven)
Bkg. 419 2.6.05 om betaling af gebyr i forbindelse med visse tilladelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Udstedt med hjemmel i undergrundslovens §4 stk.2 og 5 stk. 4
(2002-udgaven).
følgende bkg. gælder kun til søs, men nævnes for sammenlignings skyld: Bkg. 632 11/6/2012
om vvm-vurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse
arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger m.v. off
shore. (afløser 684 23.6.11 / 359 25.3/10/884 21/9/00) -
Lov om planlægning (lbkg. 587, 27.5.2013)
Bkg. 1510 15.12.10 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (vvm).
– udstedt med hjemmel i lovens §§11g stk.4, 11h,11i m.fl.
Vejledning 9339 12/3/2009 om VVM i planloven. ( god at få forstand af!)
Bkg. 1666 14/12/2006 om kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer.
Se også lov om miljøbeskyttelse.
Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet (fingerplanen) 2007 – som nu er til revision (fingerplan 2013)
Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lbkg. 939 3.7.2013
Vejledning 9664 18/6/2006 om miljøvurdering af planer og programmer.
Lov om naturbeskyttelse (lbkg. 951 3/7/2013)
Bkg. 1510 15.12.10 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (vvm),
udstedt med hjemmel i lovens §67 stk.2 (se også under planloven).
Lov om miljøbeskyttelse (lbkg.879 26.6.2010)
Bkg. 1666 14712/2006 (kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer).
(denne bekendtgørelse omfatter dog ikke udvindingsindustriens aktiviteter i forbindelse med
efterforskning, udvinding og forædling af stoffer af mineralsk oprindelse i miner, stenbrud og
ved boringer, medmindre der i forbindelse med udvinding og efterforskning sker kemisk og
termisk forædling og hermed forbunden oplagring, for så er disse aktiviteter alligevel omfattet af
bekendtgørelsen.
Lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader – nr.
466 17.6.2008
Vejledning 9439 af 2/7/2008 om miljøskadelovens skadebegreb.
(loven anvendes på bl.a. overhængende fare for miljøskade på f.eks. vandressourcer, hvor afgørelse efter bl.a. miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven refererer til denne lov. Loven
kan dog ikke anvendes før den pågældende virksomhed/aktivitet er i gang.)
Oversigt over love og bekendtgørelser 63
16. Noter og referencer
1.1 GEUS: N.H. Schovsbo,: ”Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark” (29. 05. 2012)
1.2 GEUS: N.H. Schovsbo, reservoirgeolog ”Vurdering af skifergasressurcen i Danmark, IDA (13.
05, 2013)
1.3 Buchard, Nielsen og Schovsboe: ”Alun i Skiferen i Skandinavinen”. Geologisk Tidsskrift, hæfte
3, pp 1-30 ( 05.09.1997)
1.4 IGU: International Gas Union: Arbejdsrapport for 2009-2012. Juni, 2012.
1.5 EU: European Parliament: Directorate General for Internal Policies: Impacts of shale gas and
shale oil extraction on environment and on human health. 20110715ATT24183EN
2.1 Hughes, David februar, 2013; http://www.postcarbon.org/drill-baby-drill/
2.2 Concito: http://concito.dk/files/dokumenter/artikler/skifergasrapport_010213_0.pdf
2.3 CEESA: http://www.ceesa.plan.aau.dk/
2.4 BP: “Unburnable Carbon – Are the World’s financial markets carrying a carbon bubble?”
2.5 EU: European Parliament: Directorate General for Internal Policies: Impacts of shale gas and
shale oil extraction on environment and on human health. 20110715ATT24183EN
2.6 http://www.ceesa.plan.aau.dk/digitalAssets/32/32645_ceesa-faktaark.pdf
3.1 IGU: International Gas Union: Arbejdsrapport for 2009-2012. Juni 2012
3.2 EU: European Parliament: Directorate General for Internal Policies: Impacts of shale gas and
shale oil extraction on environment and on human health. 20110715ATT24183EN
3.3 Sundhedsstyrelsen.2013. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/nyt-eu-straalebeskyttelsesdirektiv
3.4 http://frederikshavn.dk/Dokumenter%20til%20mappevisning/Bilag%20-%20Efterforskning%20efter%20skifergas/B)%20VVM,%20inkl.%20miljørapport.PDF
4.1International Gas Union: Arbejdsrapport for 2009-2012. Juni 2012.
4.2 http://www.fracfocus.org/chemical-use 29. MAJ 2015
4.3 European Parliament: Directorate General for Internal Policies: Impacts of shale gas and shale
oil extraction on environment and on human health. 20110715ATT24183EN
4.4 Buchardt, Nielsen og Schovsboe: Alun Skiferen i Skandinavien. Geologisk Tidsskrift, hæfte 3,
pp. 1-30, København, 1997-09-05
4.5 Muzer & Stam: The Ecology and Biotechnology of Suphate-reducing Bacteria. Nature Reviews.Microbiology, Vol 6, june 2008
4.6 Gorby, Yuri: geomikrobiolog: http://www.youtube.com/watch?v=tssuNWKyLSI. 29.05.2015.
4.7 Efterforskningsboring Vendsyssel-1. Notifikation og projektbeskrivelse til brug for VVMscreening. Oktober 2012.
4.8 http://www.ohioincidentresponse.com/go/doc/5635/2198001/ 29. april 2015
4.9http://www.tu.no/petroleum/2014/08/07/her-gar-statoils-fracking-anlegg-opp-i-royk?utm_source=newsletter-2014-08-07&utm_medium=email&utm_campaign=newsletter 29. April 2015
4.10 http://www.fractracker.org/2013/01/oshalehits500/ 20. Maj 2015
4.11 https://www.google.dk/maps/@39.6745592,-80.9277866,16z/data=!3m1!1e3 29. maj 2015
4.12https://www.google.dk/maps/place/Ovnstrupvej,+9352+Dybvad/@57.2859902,10.2610011,13z/
data=!3m1!1e3!4m2!3m1!1s0x464f291dcd9c421f:0xc7846058028e82c3?hl=da 29- maj 2015
4.13 Efterforskningsboring Vendsyssel-1– Skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport, bil 7. Rambøl 2014
6 1: http://archive.onearth.org/articles/2014/07/natural-gas-cleaner-than-coal-but-the-boom-iswreaking-
64 Noter og referencer
havoc-on-rural-america
6.2: http://geology.com/royalty/production-decline.shtml
6.3: https://www.ncdc.noaa.gov/sotc/drought/201506
6.4: http://fracfocus.org/water-protection/drilling-usage
6.5: https://en.wikipedia.org/wiki/Exemptions_for_hydraulic_fracturing_under_United_States_federal_law
6.6: http://fracfocus.org/chemical-use/chemicals-public-disclosure
6.7: http://www.eia.gov/todayinenergy/detail.cfm?id=18951
6. 8: http://www.eia.gov/dnav/ng/ng_prod_sum_dcu_NUS_a.htm
6. 9: http://www.eia.gov/beta/api/qb.cfm?sdid=NG.NGM_EPG0_FGS_NUS_MMCF.M
6.10: http://www.bloomberg.com/news/articles/2014-11-12/fossil-fuels-with-550-billion-in-subsidyhurt-renewables
6. 11: http://en.wikipedia.org/wiki/Energy_subsidies#Allocation_of_subsidies_in_the_United_States
6.12: http://www.nytimes.com/2015/01/04/us/heavyweight-response-to-local-fracking-bans.
html?_r=0
6.13: http://ecowatch.com/2015/02/06/fracking-moratorium-maryland/
6.14: http://theconversation.com/the-false-promise-of-fracking-and-local-jobs-36459
7.1: http://www.groundwateruk.org/PrintView.aspx?i=127
UK Groundwater Forum
7.2: http://www.bgs.ac.uk/research/energy/shaleGas/bowlandShaleGas.html
British Geological Survey (BGS)
7.3: http://en.wikipedia.org/wiki/Shale_gas_in_the_United_Kingdom
Wikipedia, the free encyclopedia
7.4: https://www.gov.uk/oil-and-gas Klik videre på ”ONSHORE OIL AND GAS”
Department of Energy and Climate Change (DECC) (energi- og klimaministeriet)
7.5: http://energiwatch.dk/Energinyt/ 1) Skriv titlen på artiklen “UK har meget mere skifergas end
forventet” i søgefeltet. 2) Scroll ned til artiklen, dateret 27.06.2013.
7.6: http://www.cuadrillaresources.com Produktionsselskab
7.7: http://www.centrica.com Forsyningsselskab
7.8: http://www.telegraph.co.uk/news /earth/energy/fracking
Telegraph Media Group med flere artikler om ’fracking’
7.9: http://en.wikipedia.org/wiki/Trespass_in_English_law
Wikipedia om ’trespass laws’ vedrørende ejendomskrænkelse
7.10: http://www.desmogblog.com/print/8932 med status ved starten af 2015
7.11: http://thinkprogress.org/climate/2015/02/05/3619612/wales-says-no-to-fracking/
Artiklen “Wales says no…” med status for hele UK pr. første uge af februar 2015
7.12: http://www.desmogblog.com/print/9089
Artikel om endeligt grønt lys for ’fracking’ i nationalparker og beskyttede områder
7.13: http://www.desmog.uk/print/9086 Artikel om prisfaldet i ’fracking’ aktier
7.14: http://www.drillordrop.com/news-update
Overskrifter dag-til-dag fra Drill or Drop med links til artikler
715: http://www.drillordrop.com/opposition Alverdens meningstilkendegivelser, Drill or Drop
8. 1: http://www.eia.gov/analysis/studies/worldshalegas/ tabel 6
8. 2: Newsbase, NRG Issue 58, “Digging Deeper: What to Expect from China’s Shale Gas Production”,
January 2015, page 7 and Newsbase, NRG Issue 54, “Confusing signals on Chinese shale,”
Noter og referencer 65
September 2014, pages 24-26.
8. 6: http://www.andrewsspeed.com/chinas-unconventional-gas-production-slow-but-steady-progress/
19. april 2015
8.3: http://esi.nus.edu.sg/docs/default-source/default-document-library/international-outlookfor-unconventional-gas-and-implications-for-global-.pdf : februar 2015, Energy Studies
Institute.
8. 4: http://www.bloomberg.com/news/articles/2015-04-29/china-cuts-subsidies-for-shale-gas-developersthrough-to-2020 Statstilskud til skifergasproduktion reduceres.
8. 5: World Resources Institute: http://www.wri.org/publication/testimony-chinas-prospects-shalegas-and-implications-us
8. 6: http://www.andrewsspeed.com/chinas-unconventional-gas-production-slow-but-steady-progress/
19. april 2015
8.7: http://www.odi.org/sites/odi.org.uk/files/odi-assets/publications-opinion-files/9609.pdf
Overseas Development Institute Report, April 2015, Can fracking green China’s growth?, Executive
summary.
9.1 Ingeniøren. 22.10.2013
9.2 Dagbladet Information 02.04.14
10.01 http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/B65/BEH1-90/forhandling.htm#dok
10.2 http://www.tv2nord.dk/artikel/347472:Stationsforstanderen--Politikerne-har-lavet-gasaftale-med-bind-for-Oejnene
10.3 http://www.tv2nord.dk/artikel/347343:Regionale-nyheder--Minister--Total-maa-gerne-udvinde-skifergas
12.1 http://www.tv2nord.dk/artikel/347343:Regionale-nyheder--Minister--Total-maa-gerne-udvinde-skifergas
66 Noter og referencer
Et udsnit af nyere rapporter, videnskabelige artikler
og bøger
Skifergas - En gevinst for klimaet?
(1,7 MB)
Sprog: dansk. Rapport fra Concito
(Danmarks grønne tænketank), der
belyser hvorvidt udvinding af skifergas
i Danmark og resten af Europa vil være
en gevinst for klimaet.
Skifergas i Danmark (opdateret 2015)
TOTAL og Nordsøfondens redegørelse for muligheder for udvinding i Danmark http://www.skifergas.dk
Analysis of reserve pit sludge from
hydraulic fracturing (122,5 KB)
Sprog: engelsk. Amerikansk analyse
af indholdet af radioaktivt materiale i
boremudder fra amerikanske boringer.
Shale and Wall street (1,4 MB)
Sprog: engelsk. Amerikansk rapport
der undersøger Wall Streets investeringsbankers rolle i det amerikanske
skifergaseventyr og det seneste fald i
naturgaspriserne i USA.
Has US Shale Gas Reduced CO2
Emissions? (1,3 MB)
Sprog: engelsk. Amerikansk rapport fra
oktober 2012 der stiller spørgsmålstegn
ved om den amerikanske satsning på
skifergas overhovedet har nedbragt
udledningen af CO2.
Impacts of shale gas and shale oil
extraction on the environment and on
human health
Sprog: engelsk.
EU rapport om skifergas.
Golden Rules for a Golden Age
Sprog: Engelsk. Det Internationale
Energiagentur (juni 2012)
Den store omstilling (2013)
Sprog: Dansk. Jørgen Steen Nielsens
epokegørende bog om den virkelighed,
vi befinder os i.
Occupy World Street (2013)
Sprog: dansk. Ross Jackson. Mekanismer i en økonomisk verdensorden med
energikriser og politiske sammenbrud.
Air pollution and natural gas operation (164,3 KB)
Sprog: engelsk. Amerikansk rapport
der undersøger sammenhængen mellem luftkvalitet og udvinding af gas.
Andre kilder
Frack Free Network
Dangers of Fracking
Ingeniørens temaside - Skifergas i Danmark
The Guardian (temaside)
The New York Times (temaside)
The Huffington Post (temaside)
Skifergas nej tak
Danmarks Naturfredningsforening
Greenpeace
Et udsnit af rapporter, videnskabelige artikler og bøger 67
Skifergas i Danmark
Med studiet af skifergas dykker vi ned i en
anskueliggørelse af kontinenters skabelse,
globale istider og livets opståen.
Den gas der findes
indlejret i alun skiferlag 4.000 meter nede
i den danske undergrund, blev dannet for
600 millioner år siden
af primitive organismer gennem en periode på 50 millioner år.
Kongeegen
Da det 2.000 år gamle egetræ øverst på
siden blot var en spire, var jorden en planet
med umådelige rigdomme. Men også med
krige og ufred - og sygdomme og sult.
I dag har vi opbrugt de fleste af de skatte,
som verden har ophobet gennem hundrede
af millioner af år. Og med vores iboende
kreativitet har vi tæmmet ilden, skabt hjulet,
dampmaskine, elektricitet og cykler - men
også modbydelige mordvåben. Krige og
ufred er her stadig - og sult og sygdomme
er langtfra udryddet.
Men indeni er vi stenaldermennesker.
Gennem en million år er vores arvemasse
udviklet og tilpasset til overlevelse på stepperne. Vor nordeuropæiske civilisation var
kun i sin vorden, da Kongeegen satte agern
for første gang.
Kan vi med al vores teknologiske formåen
tænke endnu 2.000 år frem – eller blot 20..?
Med tilbageleveringen af
licensen til eftersøgning af skifergas i Nordsjælland, står Vendsyssel nu isoleret som det eneste
udvindingsområde i Danmark.
Men spørgsmålet om satsning
på skifergas er ikke et anliggende,
der kun angår vendelboerne.