Personlig udvikling Reallønnen sikret Det må man ikke
20. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 6 Altid plads til en til – Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme. Det kan godt fungere, men ikke for alle. Side 4 Personlig udvikling Reallønnen sikret Det må man ikke Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine egne mål og grænser. Købekraften bliver højere – og det er ikke ringe. OK15 betegnes som ’det bedst opnåelige’. Andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykologer. Hvad stiller man op? SIDE 10 SIDE 16 SIDE 18 › LEDER 20. marts 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 6 terer vi flere tusind Som forhandlere repræsen t om at stå fast, medlemmer. Her gælder de gumentere, blive ved. skubbe på, være rustet, ar Altid plads til en til – Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme. Det kan godt fungere, men ikke for alle. SIDE 4 Personlig udvikling Reallønnen sikret Det må man ikke Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine egne mål og grænser. Købekraften bliver højere – og det er ikke ringe. OK15 betegnes som ’det bedst opnåelige’. Andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykologer. Hvad stiller man op? SIDE 10 SIDE 16 SIDE 18 80208_PsyNyt6-2015.indd 1 11/03/15 08.40 Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening En visionær aftale A t indgå overenskomster er mere end noget andet en fagforenings kerneopgave. Det handler om løn, om vilkår og om at udvikle den offentlige sektor i fællesskab. Når man sidder med i maskinrummet og organisationernes repræsentanter igennem lang tid forhandler med arbejdsgiverne, er man ikke i tvivl om vigtigheden – og den rigelige plads til forbedring. Som forhandlere repræsenterer vi flere tusind medlemmer. Her gælder det altså om at stå fast, skubbe på, være rustet, argumentere, blive ved. Undertiden også om at bøje af og acceptere de uundgåelige tabte slag. Om udfaldet af forhandlingerne under OK15 – gældende psykologer ansat i kommuner, regioner og staten – kan man læse andetsteds i Psykolog Nyt, i foreningens nyhedsbreve og mere fyldestgørende på vores hjemmeside. Efter meget vanskelige år er det rart omsider at have forhandlet et resultat hjem, der sikrer fastholdelse af reallønnen. Ved siden af, hvad der har med økonomi at gøre, ser vi det som en regulær sejr, at vi og Kommunernes Landsforening nåede til enighed om et projekt med at forbedre kommunernes kompetenceudvikling og brug af psykologer. Den endelige projektbeskrivelse aftales mellem parterne efter afstemningen om den samlede overenskomst, men som overskrift står det at indsamle erfaringer fra de PPR’er, hvor psykologerne har særlig gode muligheder for at bruge deres kompetencer til gavn for børnene, og at indsamle viden fra relevant forskning. Dem kan kommunerne drage nytte af, så der bliver bedre rammer for den samlede professionsudøvelse i inklusionsarbejdet. En sådan aftale i tilknytning til overenskomsten er visionær og peger på, at begrebet ’modparter’ i en overenskomstforhandling er for snævert til at beskrive, hvad vi får ud af at mødes over forhandlingsbordet. I denne uge modtager alle de mere end 4000 offentligt ansatte psykologer et valgkort, som giver dem mulighed for at stemme om forhandlingsresultatet. Grib også denne demokratiske mulighed. Bestyrelsen anbefaler vores medlemmer at stemme ja. Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. Fax: 35 25 97 37 E-mail: [email protected] www.dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: [email protected] Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: 10.250 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Scanpix Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected] Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms. Deadline – NY UDGAVE! Nr. 7 8 9 10 Deadline 25. marts 20. april 11. maj 26. maj Udgivelse 17.april 8. maj 29. maj 12. juni › REDAKTIONELT ADOS-2 ADOS-2 Autism Diagnostic Observation Schedule, 2nd. Ed. Catherine Lord, ph.d., Michael Rutter, M.D., FRS, Pamela C. DiLavore, ph.d., Susan Risi, ph.d., Katherine Gotham, ph.d., Somer L. Bishop, ph.d., Rhiannon J. Luyster, ph.d., Whitney Guthrie, M.S. Vejledning KøbEnhAvn · GöttinGEn · bErn · WiEn · PAriS · OxfOrD · PrAG · tOrOntO · CAmbriDGE, mA · AmStErDAm · StOCKhOlm · firEnzE Af Catherine Lord, Michael Rutter et.al. Vurdering af mulig autisme ADOS-2 er en semistruktureret, standardiseret observation af kommunikation, social interaktion, leg og kreativ brug af materialer for personer, hvor der er mistanke om autisme eller en autismespektrumsforstyrrelse. ADOS-2 kan bruges til personer på forskelligt udviklingsniveau – fra småbørn til voksne. Den kan endvidere benyttes til personer uden talesprog, og er et velegnet instrument til alle skoler, klinikker eller hospitaler, der vurderer personer med udviklingsforstyrrelser. ADOS-2 har et nyt modul til børn helt ned til 12 måneder gamle. Hvert modul tager ca. 40 minutter at gennemføre. Hver testperson vurderes ud fra ét modul, afhængig af hans eller hendes ekspressive sprogniveau og kronologiske alder. • • • • • Toddler Modul: til børn på et førsprogligt niveau Modul 1: til børn, der ikke på daglig basis har en kommunikativ brug af tale Modul 2: til børn med et kommunikativt talesprog bestående af simple sætninger Modul 3: til børn med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning Modul 4: til unge og voksne med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning. ADOS-2 er oversat til dansk af Lennart Pedersen og Mette Kyung fra Center for Autisme. Materialet bruges sammen med det amerikanske test kit. © JamesHickeyStudio.com Opgraderingssæt Det er muligt at købe et opgraderingssæt, hvis man tidligere har købt ADOS. Opgraderingssættet indeholder den danske vejledning, 10 af hvert af de danske skemaer og det nye stimulusmateriale. Kongevejen 155 · DK-2830 Virum PSYKOLOG NYT NR. 6 Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · [email protected] | 2015 | SIDE 3 › BØRNETRIVSEL Af Henning Due SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 kan være godt – Men ikke for udsatte børn. Op til 500 børn skal Københavns Kommunes nye fritidsinstitutioner kunne rumme, og i så store fysiske rammer risikerer udsatte børns behov at drukne i mængden, advarer eksperter. E lijah kigger op fra iPad’en gennem et par sorte, tykke lokker pandehår. Det eftertænksomme blik afslører, at tandhjulene i hans hoved drejer rundt i højeste gear. - Man kan da godt sige, ”du er et fæ” til nogen, kan man ikke? siger pædagogen Karla og ser spørgende på Elijah. Han tænker sig om en ekstra gang, inden han beslutter sig for at trykke på bogstaverne ”f ” og ”æ” på iPad-skærmen. - Fæ. 6.000 point, siger en elektronisk stemme fra iPad’en. Det afventende, alvorlige udtryk i Elijahs ansigt afløses af et smil, og han trykker sig hurtigt videre til næste ordleg i læringsspillet Læseuge 2, mens Karla rejser sig fra bordet og går videre ud i det store fællesrum til en anden gruppe børn. Det er tirsdag eftermiddag, og Psykolog Nyt er på besøg hos fritidsinstitu- tionen KKFO Melodien i Ørestad i København – ledsaget af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen. Han har sagt ja til at deltage i rundvisningen og give sin ganske uvidenskabelige kvalitetsvurdering af Københavns Kommunes p.t. største fritidsinstitution, der rummer tæt på 500 børn på en typisk dag. Med os er Melodiens daglige leder, Henrik Nielsen. Han viser os rundt på etagerne i den kun tre år gamle bygning, som både huser Melodien og Ørestad Skole. Pædagogik og penge Umiddelbart ligner Per Schultz Jørgensen ikke en mand, der deler de bekymringer, københavnske forældre har udtrykt i flere artikler i Politiken de seneste måneder. Forældrene frygter, at pædagogikken, kvaliteten og nærheden i fritidsinstitutionerne forsvinPSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 5 foto: Colourbox Stort der, når Københavns fritidsinstitutioner efter planen bliver samlet i enheder med op til 500 børn pr. institution. Men Per Schultz Jørgensen virker begejstret. - Det er da imponerende, udbryder han flere gange, mens vi slentrer ind og ud af Melodiens musikrum, gamer-rum og malerværksted. Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at Københavns Kommune har inviteret Psykolog Nyt på besøg hos netop Melodien. Institutionen ligner et præmieeksempel på de fritidstilbud, som Københavns Kommune har planer om at opføre. I lokalerne er der højt til loftet, masser af dagslys, og på en god dag kan børnene vælge mellem 18 forskellige workshops med alt fra musikundervisning til gøglerskole, fortæller Henrik Nielsen. Pædagogikken er der også tænkt over. Institutionens iPad’s er blevet tømt for rene underholdningsspil og fyldt med mere læringsorienterede spil. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan institutionens pædagoger forsøger at ramme den rigtige balance mellem læring og fritid. - Vi hjælper børnene lidt på vej og viser dem, at der findes andre sjove spil, som ikke kun er ren tidsfordriv. Men det skal jo helst være børnene, der selv vælger spillene, og hvad de ellers vil lave. Ellers er det jo ikke en rigtig fritidsklub, forklarer pædagog Rikke Kraglund Villadsen, som Psykolog Nyt møder på 5. etage i den bygning, Melodien deler med Ørestads Skole. Melodien drives for andre penge end Ørestads Skole, men da begge institutioner bor i samme lokaler, er der mange penge at spare. Skole og institution deles fx om klatrevæg og legeplads, ligesom også udgifterne til it. Netop behovet for at spare penge er Københavns Kommune forklaring på, at fremtidens fritidsinstitutioner i højere grad skal køres efter stordriftsprincipper. I et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen fremgår det, at skolereformen har betydet, at skolefritidsordningerne og andre fritidstilbud har mistet indtjening på grund af de længere skoledage, og at skolefritidstilbuddene derfor har måttet skære på timerne, hvad der betyder færre indtægter til kommunekassen. 34 nye institutioner i kommunen skal kunne rumme mellem 250 og 560 børn, og i forvejen huser kommunen 50 institutioner med plads til mellem 250 og 609 børn. Det svarer til cirka ti procent af fritidsinstitutionerne i Københavns Kommune. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil ikke sætte en nedre grænse for, hvor mange børn der må være pr. voksen i fritidsinstitutionerne. Forvaltningen arbejder i stedet med en såkaldt ”budgettildelingsmodel”. - Hver institution får en pladspris pr. barn gange antallet af indmeldte børn. Derefter er det ledelsens ansvar i den enkelte institution at beslutte, hvor mange af pengene der skal bruges på pasning, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i en mail til Psykolog Nyt. SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 Kommunen tillader op til 28 børn i en fritidshjemsgruppe, som dermed kan bestå af en hel skoleklasse, og der vil typisk være mellem to og tre pædagoger pr. gruppe, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i mailen. Fra skole til institution Hos KKFO Melodien er flere af kommunens tanker omsat til virkelighed. - På Ørestad Skole går der cirka 600 børn, og omkring 90 procent af dem sætter dagligt fødderne i Melodien. Den kombination giver andre fordele end de rent økonomiske, forklarer Henrik Nielsen. - Her i bygningen ser vi børnene mellem kl. 7 og 17, og vores pædagoger har øje for de børn, der har svært ved det sociale eller på andre måder er udsatte. Vi benytter os af de samme pædagoger i skole og KKFOregi, og det betyder, at børn og voksne kender hinanden. Melodiens personalestab består af i alt 45 pædagoger til cirka 450 børn. Heraf er 20 såkaldte primærpædagoger, som er fast tilknyttet til et af Melodiens basishold, der består af børn fra 0.-3. klasse fra Ørestads Skole. Melodien har derudover tilknyttet 12 såkaldte profilpædagoger – blandt andet gøglere, konservatorieuddannede musikere og billedkunstnere, som arbejder i institutionens ’workshops’. Profilpædagogerne indgår også løbende i undervisningen på Ørestads Skole. - Pædagogerne står for at tage børnene fra skolen og ”med over” i fritidsinstitutionen, så overgangen bliver så gnidningsfri som muligt, siger Henrik Nielsen. Melodien har også tre supervisionspædagoger tilknyttet, der er ansvarlige for institutionens bud på såkaldt understøttende læring. Fakta om fritidstilbud Københavns Kommune har planer om at samle de nuværende 144 fritidsinstitutioner til 72 nye. Heraf bliver 58 bliver til KKFO’er, som er tilknyttet til almene folkeskoler, mens ni KKFO’er skal tilknyttes specialskoler. Derudover er der 5 fritidshjem, der fortsætter uden folkeskoletilknytningen, men som dækker privatskolebørn. Ifølge planen skal 34 nye institutioner kunne rumme mellem 250 og 560 børn. I dag har 50 institutioner i Københavns Kommune kapacitet til at huse mellem 250 og 609 børn. Det svarer til 9 procent af den samlede institutionsmasse. (Kilde: Børneog Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune) En forskningsrapport Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose: Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner. En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2015. Download: http://edu.au.dk > Forskning > Publikationer. Privatfotos - Vores lektiecafeer benyttes af børn, der fx kæmper med læsning, og de kan eksempelvis vælge at fortsætte om eftermiddagen i træværkstedet, hvor de måske kommer frivilligt i forvejen, og hvor pædagogen kan udnytte, at sløjd også handler om matematik. Det handler om at understøtte børn i at finde deres egen vej i ind i forskellige fag, siger Henrik Nielsen. Svært at overskue Vi bevæger os fra bygningens 3. etage til 4. etage og bliver næsten løbet over ende af et mindre hav af børn, der myldrer omkring vores ben og løber hen mod trapperne. Klokken er næsten fire, og råb, hyl og skrig skaber en stemning af opbrud i det store fællesrum. En gruppe drenge står ved et bordfodboldbord og banker løs til bolden med hver sin metalstang. - Du kan overtage fra Lukas! råber en af drengene ud i luften. Kom nu og spil med, råber han, men de andre tre drenge er allerede på vej væk. Få meter væk sidder en anden dreng på et bord med røde kinder. Der triller et par tårer ned ad hans kinder, og han hiver abrupt efter vejret et par gange uden at sige noget. Faderen står ved siden af og hjælper lillebroderen med at få flyverdragt på. En lind strøm af forældre har på få minutter fyldt godt ud i rummet. Netop fællesarealerne i Melodien vækker den største bekymring hos Per Schultz Jørgensen. - De virker store og grænseløse, men det er også imponerende, som ledelsen og pædagogerne forsøger at modvirke det gennem faste strukturer og grupper, siger han. Henrik Nielsen erkender, at især de store rum kan skabe problemer for pædagogerne, i takt med at Melodien får flere børn. Han fortæller også, at forældrene havde svært ved at overskue stedet i starten. - Melodien holder til på tre etager plus udendørsfaciliteterne (aktivitetsområde uden for bygningen, red.), og nogle forældre brugte 20 minutter på at finde deres barn, fortæller Henrik Nielsen. Melodien har forsøgt at løse problemet ved at indføre et digitalt system, som børnene nu bruger til at registrere, hvor de befinder sig henne i institutionen. På den måde kan forældrene finde deres barn via et fælles skærmsystem. Krav til kompetencer Efter dagens rundvisning har Per Schultz Jørgensen flest positive ting at sige om Melodien. Men han tvivler på, at de andre kommende fritidsinstitutioner i København vil kunne tilbyde lige så gode fysiske rammer. Han frygter også, at de nødvendige rammer for trivsel ikke er til stede. - De fleste andre fritidsinstitutioner har markant dårligere fysiske rammer end Melodien, og de institutioner vil få svært ved at leve op til de nødvendige kvalitetskrav, siger Per Schultz Jørgensen. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 7 - Selv en institution som Melodien, der nærmest har optimale fysiske rammer med masser af udfoldelsesmuligheder og et elektronisk informationssystem, står over for en stor opgave med at skabe overskuelige rammer for børnene, så de får opbygget tryghed og stabile relationer. Han roser Melodiens løsning med primærpædagoger og profilpædagoger, men påpeger, at institutionen samtidig stiller store krav til børnenes evner til at organisere sig selv. - Børnene skal selv huske at registre sig på computerskærme, og den slags løsninger kræver socialt kompetente børn, som kan overskue at navigere rundt blandt hundredvis af andre børn og blandt mange forskellige tilbud. Per Schultz Jørgensen vurderer, at 15-20 procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner. - Børn, som er stille, fortrykte og hæmmede, eller børn som er udadreagerende og har svært ved at få venner. De er ikke socialt tilpassede, og det er et problem, fordi så store institutioner stiller særlige krav til selvadministration. Per Schultz Jørgensen anbefaler, at fritidsinstitutioner på størrelse med Melodien løbende gennemfører trivselsundersøgelser, som giver børnene mulighed for at fortælle, hvordan de oplever at komme dagligt i institutionerne. 15-20 procent af børnene kan have svært ved at mønstre de nødvendige sociale kompetencer til at klare sig i de store fritidsinstitutioner. ”Det kan derfor ikke anbefales –” Endnu større bekymring udtrykker professor, cand.pæd.psych. Charlotte Ringsmose, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Sammen med lektor Grethe Kragh-Müller har hun netop udgivet en større undersøgelse af børns trivsel og udvikling i 12 mindre og større dagsinstitutioner. Rapportens konklusion lyder kort og godt, at ”der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med 100 børn eller mere.” Charlotte Ringsmose medgiver, at man ikke uden videre kan sammenligne børn i børnehavers behov for voksenkontakt og faste rammer med børn i fritidsinstitutioners, men hun ser alligevel parallelle problemer. - I takt med at børn bliver ældre, forventes de at kunne navigere med mindre voksenkontakt, men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Især ikke for udsatte børn. Der går alt andet lige noget tabt i forhold til nærhed, venskab og relationer til andre børn og voksne, når man bygger så store institutioner, siger hun. De store dags- og fritidsinstitutioner er efter hendes vurdering baseret på en idealforestilling om, hvad børn kan og er i stand til rent socialt og udviklingsmæssigt. - Men den forestilling er langt fra virkeligheden for mange børn, viser vores undersøgelse. Faktum er, at det ikke er lige let for alle børn at skabe relationer til andre, og at nogle børn skal have lidt hjælp til det. Det er et grundlæggende vilkår, uanset om vi taler om børnehave eller fritidsinstitutioner, siger Charlotte Ringsmose. SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 Hun efterlyser at se de konkrete resultater af det pædagogiske arbejde med børnene i store institutioner. - Vores undersøgelse viser, at pædagogerne i mindre institutioner er mere forpligtede til at indgå i det fælles pædagogiske arbejde, arbejdet med pædagogikken og arbejdet med børnenes trivsel. Der kender børn og voksne hinanden, og alt det kan ikke undgå at gå tabt i et eller andet omfang i større institutioner. 80 børn bør være loftet Heller ikke Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, har meget positivt at sige om Københavns Kommunes driftsplaner. - Fortalere for store institutioner siger, at store institutioner kan have mange tilbud, og at det er godt for børn, Selvfølgelig er det godt for børn at have tilbud om spændende ting, de kan lave. Jeg kan godt forstå, de voksne oplever, at der er god kontakt med børnene, hvis de sidder med en mindre gruppe børn. Men vores undersøgelse viser, at mange børn ikke deltager i tilbuddene, og de børn får for lidt voksenkontakt, når de har behov for det. Hun mener heller ikke, at pædagogerne kan lære alle børn at kende, og det går ud over den nære kontakt og omsorgen. - Ideelt set bør en institution ikke være større end 60 børn. Højst 80 børn. Fem- til syvårige børn er ikke i stand til at overskue større steder, og udviklingsmæssigt er det svært for dem at vælge mellem de mange tilbud, siger Grethe Kragh-Müller. - Vi har eksempler i undersøgelsen på børn, der siger, at de ikke ved, hvad de skal lave, og at de går og venter på deres far og mor, selv om der i princippet er værksteder til dem. Det er for stort for dem. Hun forklarer, at børn fra 2. klasse begynder at bruge meget tid på at udvælge, hvem der må være med, og hvem der ikke må være med til at lege. Med 500 børn har de voksne ikke en chance for at holde styr på konflikter, mobning og udelukkelse af nogle børn. Københavns Kommune forventer at kunne slå dørene op til de nye, større fritidsinstitutioner 1. august 2016. Henning Due, pressekonsulent, [email protected] MINDFUL COMPASSION Kursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons. I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte, skam og selvkritik – vi skal også håndtere vores egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang mellem følsomhed overfor egen og andres smerte, og den robusthed, der er nødvendig for at kunne hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse – i os selv, for os selv og hos vores klienter. Se programmet på mindwork.dk og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt udviklingsarbejde med kursusleder Laura Bak Jepsen og Vibeke Lunding-Gregersen. Mindwork_ann210x140.indd 1 15/01/15 13.05 Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Der findes næppe terapeuter, der er så gode, at de ikke kan blive bedre. Et sted at blive det, er Mindworks specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT). Uddannelsen er først og fremmest færdighedstræning i de nyeste og mest effektive kognitive behandlingsstrategier, som trænes med skuespillere under ledelse af undervisere som Christian Møller Pedersen og Christian Frøkjær Thomsen. Undervejs vil deltagerne igennem 3 moduler både arbejde med de klassiske diagnoser og nyere tilgange på det kognitive felt. Ud over den konkrete læring kommer vi også til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt kan udveksle erfaringer under og efter studieforløbet. Læs mere om specialistuddannelsen på mindwork.dk PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 9 › POSITIVT Af Jørgen Filtenborg Personlig udvikling på arbejdspladsen Gennem bevidst arbejde med de menneskelige ressourcer kan arbejdspladser udvikles, så ledere og medarbejdere lettere får gode resultater, samtidig med at de er en del af et udviklende samarbejde. G ennem længere tid har der været interesse for personlig udvikling og positiv psykologi: Hvad det går ud på, og hvad det kan bruges til. En nyere anledning har været Svend Brinkmanns omdiskuterede bog ”Stå fast”. Han mener, at den måde, det anvendes på, er udtryk for en udviklingstvang, og ønsker et opgør hermed. Mine egne erfaringer får mig til at se på det med mildere øjne, hvad de følgende historiske og aktuelle betragtninger vil underbygge. SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 Inspirationen til at udvikle de personlige og sociale kompetencer kom fra USA i 1950’erne og 1960’erne gennem den humanistiske psykologi, repræsenteret af bl.a. Maslow og hans behovsteori. Inspireret heraf fik vi McGregors teori X og Y om ledelse og Herzbergs motivationsteori, der var det store emne på lederkurser i 1970’erne og i øvrigt er teorier, som også er kendte i dag. Her ses selvrealisering som ønskværdigt, og begrebet blev kendt. Det var begyndelsen til human ressource-tænkningen i arbejdslivet. Andre inspirationskilder var Kurt Lewin og Dewey med deres interesse for erfaringsbaseret læring. Det var i den kontekst, foto: Colourbox man ved de teknologiske institutter i København og Århus begyndte at arbejde med sensitivitetstræning, gruppedynamik og organisationsudvikling i form af kursusaktiviteter, der fokuserede på personlig udvikling og forståelse af socialt samspil mellem mennesker. Metoder, der blev hentet i USA. Deltagerne var typisk ledere fra offentlige og private virksomheder. Ofte benyttedes betegnelsen laboratorietræning om disse arbejdsformer. Ideen var, at man lærte om sig selv og socialt samspil ved som i et laboratorium at bygge på studiet af, hvad der sker her og nu. Herved opleves personlige og sociale mekanismer i en kon- kret situation. Psykologiske begreber bliver levende og nærværende. På den måde er det muligt at indsamle erfaringer, som ikke så let gøres i hverdagen, og det at lære om sig selv og samarbejdsdynamik ved direkte at anvende egne og andres reaktioner opleves meningsfyldt af de fleste. Så arbejdet med personlig udvikling er bestemt ikke af nyere dato. Heller ikke de spørgsmål, der diskuteres. Nogle var i 1970’erne mest optaget af at få viden og færdigheder om social forandring og interpersonel kompetence. Fokus var ændring af systemer og organisationsudvikling. Andre var mere optaget af det intrapsykiske, dvs. den enkeltes personlige udvikling. Undertiden blev her benyttet betegnelsen ’terapi for normale’. En del af debatten gik på, og går stadig på, hvorledes de to perspektiver kan forenes. Kritikere var der også i 1970’erne og 1980’erne. Der var psykiatere, der ud fra en diagnosetænkning ikke mente, at kursuslederne havde forstand på det psykiske, og specielt sensitivitetstræning blev udråbt som farligt, uden at der i øvrigt var ret meget hold i kritikken. En helt anden kritik kom fra universitetsmarxisterne, der mente, at vægtning af samarbejde og det personlige bortledte opmærksomheden fra de strukturelle konflikter og den forestående revolution. Den del af arbejdet, der primært rettede sig mod de sociale (interpersonelle) kompetencer, blev i løbet af 1980’erne inkorporeret i mere traditionelle uddannelser i ledelse og samarbejde. Nok noget af det, der i dag omtales under begrebet ’det personlige lederskab’. Parallelt hermed fik vi gennem 1980’eren og frem en række terapiorienterede kursustilbud, der henvendte sig til både virksomheder og enkeltpersoner. Mest kendt fra den tid er kurser i gestaltterapi. Det er en ret konfronterende arbejdsform, hvor deltagerne tilskyndes til at involvere sig i selvopdagelse og selvaccept. Det var i den sammenhæng, at begrebet ’den varme stol’ blev kendt. Også de mere bløde encountergrupper baseret på Carl Rogers klientcentrerede tilgang vandt en vis indpas. Rogers er kendt for begrebet ’aktiv lytning’. Og der var kursusforløb, der involverede fantasier, drømme og fysisk udfoldelse. Det var en periode med åbenhed for mange eksperimenter, undertiden også de mere vilde. Op til nutiden Kurser med fokus på personlig udvikling har vi stadig. Vi har de terapiorienterede kurser, der mest afholdes i psykoterapeutisk regi og ikke med speciel relation til arbejdslivet. Men tilbud rettet mod arbejdslivet er der stadig i stort omfang, de udbydes af en række konsulentfirmaer og andre med tilknytning til virksomheder. Her er ofte et mere konkret fokus, fx kommunikation og konfliktløsning, assertiv kommunikation, følelsesmæssig intelligens, personligt lederskab, mindfulness, positiv psykologi og samarbejde og personlig udvikling. Selv har jeg de sidste 20 år arbejdet med en række af den type kurser og benyttet forskellige teoretiske indfaldsvinkler, assertion og transaktionsanalyse samt socialpsykologi mere bredt. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 11 Parallelt hermed arbejdes der nu også med coaching, der er blevet kendt gennem de seneste 20 år. Coaching er en fokuseret samtale mellem to personer, hvor coachen gennem en række neutrale formuleringer giver den anden mulighed for at formulere sine problemer og udfordringer og finde frem til mulige løsninger. At coachen er i stand til at føre en hjælpsom samtale, er nok vigtigere end teoretisk referenceramme. I eget arbejde med coaching er udgangspunktet primært kognitiv coaching og en løsningsfokuseret tilgang. Desuden fx systemisk coaching og NLP. De teorivinkler, der er omtalt indtil nu, har i hovedtræk relation til humanistisk psykologi og anvendt socialpsykologi og har rødder tilbage til 1970’erne. Parallelt hermed er der kommet helt nye paradigmer og perspektiver. Her tænker jeg på den anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på det, som virker. Og overordnet hentes inspiration fra socialkonstruktionismen, der er baseret på, at vi konstruerer virkeligheden gennem det samspil, vi har med hinanden, og at vi ved at fokusere på det, som virker, tager det bedste med ind i fremtiden. I konstruktionistisk perspektiv ses også det personlige som noget, der skabes i samspillet mellem mennesker, og ikke som konstante egenskaber ved personen. Ved at se det personlige som noget, der skabes i kommunikationen, undlader man derfor at opfatte personligheden som bestående af en fast kerne Det, der giver livskvalitet I relation til arbejdet med menneskelig vækst og selvudvikling er det positiv psykologi, der er den største nyskabelse. Det er et forskningsområde, der har rødder tilbage til Maslow, og som er vokset kraftigt gennem de senere år. Centralt i positiv psykologi er det, der giver livskvalitet, i stedet for at opmærksomheden rettes mod psykiske problemer og forstyrrelser, som hidtil har været dominerende i psykologien. Noget, der også på sigt kan medvirke til nye perspektiver i klinisk psykologi. Fra positiv psykologi har jeg især fundet flowteorien udviklet af Csikszentmihalay praktisk anvendelig. Den handler om at finde balancen mellem vækst og stabilitet, mellem løs og stram musik. Vi oplever flow på jobbet og i tilværelsen, når der er balance mellem udfordringer og kompetencer, for så er det hele sjovest, mest udviklende og motiverende. Hvis udfordringerne i længere tid er for store til det, vi kan, oplever vi stress og angst, og er de for små, keder vi os og går i stå. Opmærksomhed på faldgruber Der har gennem årene været rettet forskellig kritik af arbejdet med personlig udvikling og coaching. Og hvis man som kritiker er tilstrækkelig selektiv i kildevalg og citater, kan man i psykologisk videnskab nok finde bevis for stort set hvad som helst. Det er min erfaring, at de fleste, der arbejder professionelt med området, er opmærksomme på forskellige faldgruber, tager højde for dem og har en ordentlig etik. Men for at lykkes er der forhold, SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 det man skal være opmærksom på, og som ellers kan give anledning til berettiget kritik. Lad os se på det. Der skal være opmærksomhed på de livsvilkår, den enkelte befinder sig i. Ellers kan man komme til at tilsløre undertrykkende forhold i virksomheden og i samfundet. Fx vil det ofte være strukturelle forhold og helt urimelige arbejdsbetingelser, der er årsag til stress, og ikke personlige forhold hos medarbejderen. Altså skal kvalificeret arbejde med personlig udvikling og coaching forholde sig til både ydre og indre faktorer og kunne arbejde med begge dele. Og tilsvarende, såfremt man som konsulent arbejder med den anerkendende metode, må det ikke ende med, at man gennem positive omformuleringer undertrykker og benægter vanskeligheder og konflikter. Det vil være falsk og uægte. Jeg finder det også vigtigt, at man som coach har en solid faglig viden om psykisk sundhed og psykiske forstyrrelser. At man fx ikke lader sig forblinde af den karismatiske leder med store vidtløftige planer uden at fornemme, hvis der bag facaden er psykopatiske træk eller indbildskhed med baggrund i narcissisme. Så kan det gå helt galt. Det er ligeledes vigtigt at have begrundede opfattelser af, hvad der kan udvikles, og hvad der er en mere uforanderlig del af personligheden. Endvidere må HRM-medarbejdere og konsulenter forholde sig til de mere generelle udviklinger i samfundet, så man ikke risikerer ukritisk at afspejle tidsånden, dens præstationspres, krav til perfektionisme og opskruet udviklingstempo. Kort sagt at kunne se egen funktion i et bredere perspektiv. Private og offentlige virksomheder bruger i dag mange penge på at udvikle de personlige og sociale kompetencer hos ledere og medarbejdere. Arbejdet hermed skal ske ud fra frivillighed – det er ikke i orden, når ledere eller medarbejdere presses ud i kursusforløb eller coachingsamtaler, de ikke selv ønsker. Coaching – helt konkret Principielle diskussioner bliver let teoretiske, overordnede og abstrakte. Her kan det være nyttigt at trække de situationer, det hele påstås at handle om, ind i billedet, og se, om synspunkterne så kan holde vand, eller om påstandene har løsrevet sig fra den virkelighed, de påstås at handle om. Jeg vil belyse dette i relation til coaching. I sin kritik heraf siger Brinkmann, at coaching risikerer blot at forstærke de vanskeligheder, den forsøger at løse. Så i det perspektiv er det jo meget forståeligt, at det gode råd er, at du skal fyre din coach. Men hvad er det da for spørgsmål, der arbejdes med ved coaching. Det vil jeg gerne vise gennem eksempler fra mit eget arbejde. En nyuddannet kandidat fra universitetet ansættes i en stor privat virksomhed og skal varetage formidlingsopgaver. Både kulturen og arbejdsformer er helt forskellige fra det, hun kender fra universitetet. Hun begynder at miste troen på sig selv, gemmer sig bag skrivebordet og undgår visse kolleger. En håndværker har succes med sin virksomhed. En dag er der 20 medarbejdere. Men han trives ikke med at være leder, gå til møder og sidde ved et skrivebord, han befandt sig bedre på gulvet Centralt i positiv psykologi er det, der giver livskvalitet, i stedet for at opmærksomheden rettes mod psykiske problemer og forstyrrelser, som hidtil har været dominerende i psykologien. blandt kolleger, overvejer derfor at sælge virksomheden og igen fokusere på det faglige. Han er usikker på omgivelsernes og familiens reaktioner. En bankrådgiver oplever, at han får flere og flere spændende opgaver, men har svært ved at prioritere og svært ved at uddelegere og finde ud af fremtidig karriere, og hvor vigtig den skal være i forhold til andre livsområder. En forretningsingeniør ser sig som faglig meget kompetent, men har det svært med nogle af de andre i projektgruppen. Er i tvivl om, hvor markant han skal føre sig frem, og hvad det kan give af konflikter, og om han så kan magte det. Overvejer, om han skal søge andet arbejde i stedet. Det er gennem typisk 5-15 samtaler, at de pågældende søger at få lidt mere hold på de situationer, der giver vanskeligheder og udfordringer. Eventuelt terapisamtaler, hvis de personlige problematikker er tungere og forløbet dækkes via virksomhedens sundhedsforsikring. Men udgangspunktet for det hele og de efterfølgende samtaler er de pågældendes opfattelse af situationen og ønskede mål. Så svært og så enkelt synes jeg, det er. Men ifølge Brinkmanns bog er jeg repræsentant for et nyt præsteskab og del af en mere omfattende verdensanskuelse. Der skal være tale om en nærmest religiøs besættelse for realisering af selvet. Det er selvets religion. Jeg kan trods alt ikke genkende dette. Og for en ordens skyld: Coaching og arbejde med personlig udvikling er i min optik ikke en proces, hvor man sidder og dyrker sin egen navle, indre følelser og fornemmelser samt indføring i selvets religion og dyrker uhæmmet positiv tænkning. Handle eller behandle Når vi ser på, hvordan mennesker befinder sig på jobbet, spiller mange forhold ind. Hvordan du trives og klarer dig, afhænger ofte mere af, hvordan du har det i forhold til dig selv, og hvordan du indgår i relationer og samarbejde med dine kolleger, end det handler om faglighed. Fagligheden skal være på plads, men den er sjældent nok i sig selv. Gennem bevidst arbejde med de menneskelige ressourcer kan arbejdspladser udvikles, så ledere og medarbejdere lettere får gode resultater, samtidig med at de er en del af et udviklende samarbejde. Den enkelte får bedre mulighed for at selv at kunne forholde sig til sin situation. Og jo mere du selv kan handle, des mindre er risikoen for, at du skal behandles. For at vælge retning i livet er det somme tider en god idé at tænke over, hvem man egentlig er. Arbejde med personlig udvikling kan hjælpe dig til at sætte dine egne mål og grænser. Vide, hvornår du vil involvere dig i innovation og kreativitet, og hvornår du vil sige fra over for omgivelsernes pres. Bevidst arbejde hermed kan hjælpe dig til at turde give dig i kast med nyt, og det kan hjælpe dig til at turde stå fast. Jørgen Filtenborg, cand.psych. PsykologCentret Herning PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 13 › KLUMME Radikalisering eller deeskalering S å skete det, vi vidste kunne ske: terrorangrebet i København i februar. Vi er vel alle berørte heraf, og midt i de mange reaktioner og politiske udsagn om fordømmelse og krav om øget sikkerhed rammes vi af frygten for, at det kan ske igen, og ikke mindst ønsket om, at det netop ikke skal gentage sig. Efter begivenheden er der kommet mange kommentarer og analyser; herunder relevante individuelle og sociale forklaringer på, at marginalisering med manglende tilhørsforhold og forankring i fællesskaber kan føre til had. Sammen med nederlag og skuffelser kan det føre individer og grupper ud i ekstreme ideologier og desperate handlinger. Men der er et spørgsmål, der rækker langt ud over forklaringen på, hvordan sådanne situationer kan opstå: Hvordan undgår vi eskaleringen af de modsætningsforhold, der kan føre til det, ingen af os ønsker? Der bliver kæmpet for en ytringsfrihed (der i øvrigt aldrig har været total, men altid har været reguleret af injurie- og racismeparagraffer og af almenetik), men bliver der lagt lige så mange kræfter i spørgsmålet om at skabe forbindelser og tilhørsforhold? Et eksempel: Vores statsminister talte til jøderne og forsikrede dem om, at de udgør et værdifuldt bidrag til Danmark og dansk kultur. Jeg er enig, men kunne hun have sagt det samme til alle minoriteter og religioner? Og der er et spørgsmål, der trænger sig på langt i psykologers, psykiateres og andre professionelles virke: Hvad er vores bidrag til deeskaleringen? I det kor af stemmer, der har rejst sig efter den ulykkelige weekends begivenheder i København, er det kun få fagpersoner, der har blandet sig med viden om, hvordan der skabes forbindelser, og om hvordan vi undgår at skubbe moderate ud i radikalisering. Hvor bliver vi af med vores viden om processer, der skaber deeskalering og fred? Har vi ikke som fagpersoner en særlig forpligtelse til at bringe vores viden om menneskelige og sociale processer i spil? Sover vi som fagpersoner i timen og overlader scenen til politikere og skarpe holdninger? En aktiv handling Hvis vi ikke fokuserer på det, der skaber forbindelser og oplevelsen af at høre til bliver svaret på den frygtede eskalering kontrol, overvågning, isolation og forsøg på opdragelse. Ting, som mange oplever som nødvendige – men som i sig selv ikke forbinder mennesker, og som i værste fald kan bidrage til øget eskalering. Kravet om øget kontrol drives af frygt og angst, men ”Angst essen Seele auf ”, som den tyske filmskaber Fassbinder kaldte sin film fra 1974. Udvikling af tilhørsforhold drives af noget helt andet, nemlig oplevelsen af at kunne leve og udvikle sig i sociale fællesskaber. Oplevelsen af sammenhænge og tilhørsforhold er dermed noget, vi fælles skal investere i, og det omfatter både holdninger og et fokus på uddannelse, arbejde og levevilkår i det hele taget. Da den franske Bror Rogers, grundlæggeren af klosteret i Taizé, i 2005 blev dræbt under en gudstjeneste af en forstyrret person, diskuterede brødrene øget sikkerhed og kontrol med kirkegængerne. Svaret var nej, da disse tiltag kunne skabe mere frygt og adskillelse end et våben kunne. Svaret var at give alle en oplevelse af at være velkommen. Et sådant svar er ikke en passiv tilkendegivelse af en blød holdning, men en aktiv handling for at skabe sammenhænge og sociale vilkår, der forankrer holdningen i praksis. Vi ved noget om de kontekster, der kan være med til at skabe mening i menneskers liv, og vi ved noget om de kulturer og værdier, der skaber samhørighed. Heldigvis har vi en stor frihed til at ytre os med denne viden som baggrund. Jørn Nielsen, psykolog, ph.d. KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 Generalforsamling 2015 Torsdag den 16. april 2015 kl. 16.30 i Tivoli Hotel & Congress Center, København Tilmeld dig på www.mppension.dk/mpgf2015 PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 15 › OVERENSKOMST Reallønnen sikret Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område blev afsluttet i februar. Med resultatet er reallønnen sikret de kommende tre år. E n løn, der fastholder eller forbedrer købekraften. Det er det vigtigste resultat fra de overenskomstforhandlinger på det offentlige område, der har løbet hen over årsskiftet og blev afsluttet i februar. For sikring af reallønnen betyder kort og godt, at psykologer de næste tre år får en løn, der er mindst lige så meget værd i faste priser, som den de fik i går. Reelt hiver de lokale tillæg lønstigninger hjem, der forøger købekraften. Det samlede indtryk af overenskomsten må være, at det var det bedst opnåelige, men at der ikke er grund til egentlig jubel. Vi blev påtvunget et privatlønsværn (se nedenfor), fik ingen nye tillæg, der mangler fortsat overenskomst for timelærere og andre væsentlige forbedringer, der stod på ønskelisten. Disse mangler trækker helhedsindtrykket ned. Omvendt blev der en ekstra uge barsel til fædre, stillingsstruktur på universiteterne, projekter om det psykiske arbejdsmiljø og ikke mindst vores eget PPR- projekt i kommunerne – resultater, der er med til at få en noget tynd overenskomst til at være tålelig, og en overenskomst, som medlemmerne ifølge Psykologforeningens forhandlere bør stemme hjem. Politiske signaler Traditionen tro blev overenskomsten forhandlet i tre hovedforløb med to etaper i hvert forløb. Først skulle overenskomsten for staten på plads, herefter kommunerne, og til sidst regionerne. På alle tre områder skulle der først afsluttes i fællesskab for alle offentlige ansatte på området, inden de akademiske grupper blev aftalt færdigt. Og endelig handlede det om de enkelte faggrupper. Noget utraditionelt spillede finansministeren denne gang en meget aktiv rolle i hele forløbet. Kommunerne og siden hen regionerne havde fået meget klare signaler for, hvad der måtte aftales, og hvad der ikke måtte aftales, og da samtidig den statslige aftale blev svær at hente hjem, var vilkårene for den samlede overenskomst yderst vanskelig. Den afgørende faktor for finansministeren har været, at der skulle være meget lave lønstigninger til de offentligt ansatte og, meget langt fra den virkelighed, vores medlemmer er i, et klart budskab om, om at de offentlige lønninger er steget for meget i forhold til de private ansatte. Derfor fik vi privatlønsværn og hensigtserklæring og lønsammenligning mellem offentlige og private ansatte som en del af reguleringsordningen. Privatlønsværnet betyder, at der vil ske en nedregulering af de offentlige lønninger, hvis de private lønninger udvikler sig mindre end de offentlige lønninger. Vi forventer ikke, at det sker, men der er en risiko. Bedre end inflationen Hvad reallønnen angår, viser prognoserne fra Økonomiministeriet, at inflationen vil være på 3,8 % i de kommende tre år. Alene de generelle lønstigninger og det forventede fra reguleringsordningen indebærer 4,45 % i staten, 5,39 % i regio- Urafstemning og ikrafttræden Alle stemmeberettigede psykologer modtager i disse dage en kuvert med et afstemningskort og en vejledning. Hermed åbnes der for urafstemningen om overenskomstresultatet. Fristen for at stemme er 8. april kl. 10. Stemmes der ja til overenskomsten, er den gældende, stemmes der nej, skal der forhandles igen. Overenskomsten løber fra 1. april 2015 til 31. marts 2018. Læs alt om OK15, om bestyrelsens anbefaling m.v. på www.dp.dk > Fag & Politik. foto : scanpi SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 x nerne og 5,42 % i kommunerne. At kommuner og regioner har en højere procent end staten, skyldes, at man i staten regner med hele 2,1 % i såkaldt reststigning mod kun 0,6 % i kommuner og regioner. Reststigning er den samlede lønudvikling, der sker på forfremmelser, anciennitet eller andre strukturelle stigninger. Disse stigninger rammer desværre meget skævt, og derfor er det vigtigt, at resultatet før disse stigninger ligger over inflationen – sådan som det er tilfældet Ved siden af lønstigninger er der også i kommuner og regioner blevet råd til pensionsforbedringer. Disse forbedringer kan den enkelte dog vælge som lønstigninger, hvis man vil. Tabel 1. Lønstigningerne i procent 2015 2016 2017 I alt Staten 0,45 % 0,80 % 3,20 % 4,45 % Regioner 1,60 % 1,50 % 2,32 % 5,42 % Kommuner 1,55 % 1,50 % 2,34 % 5,39 % Lønstigninger i staten udmøntes 1. april 2015, 2016, 2017 og 1. december 2017. I regioner og kommuner udmøntes 1. april og 1. oktober 2015, 1. januar og 1. oktober 2016, 1. januar og 1. oktober 2017. Herudover sættes pensionen op i kommuner og regioner 1. april 2016, med henholdsvis 0,47 % og 0,49 %. Psykisk arbejdsmiljø – og andre elementer Ud over reallønssikringen fik vi andre resultater. Det vigtigste er fokus på det psykiske arbejdsmiljø. For det første er der enighed om, at dette emne er vigtigt i de kommende år. Det sker på grund af det stigende antal stress relaterede sygmeldinger, som skyldes en række af de omstillinger der sker i den offentlige sektor i disse år. Der vil blive gennemført en række fælles projekter om disse emner. Fx vil der på undervisningsområdet i staten være fokus på ’den gode underviser’, og andre steder vil der blive etableret rejsehold eller lavet undersøgelser. På det kommunale og regionale område fik fædrene de syv uges øremærkede barsel, altså en uge mere end nu. Samtidig udvider man mulighederne for frihed til børns hospitalsindlæggelse. Derudover er der etableret fælles projekter om innovation, mobilitet i nogle af sektorerne – dog ikke alle. PPR-projekt og fokus på lokalløn Mange af vores medlemmer har haft fokus på, at den lokale løndannelse ikke virker. Dette har været et væsentligt punkt på os i forhandlingerne. I staten og i Kommunernes Landsforening, KL, er der enighed om at arbejde med dette i perioden på forskellige måder, og dermed tror vi, at der er sat det nødvendige fokus på dette emne her. Men i forhold til regionerne, hvor vi har oplevet de største udfordringer, får vi med den ny overenskomst et decideret projekt. Nemlig et fælles projekt for alle lønmodtagere i regionerne og et projekt, hvor de fem regioner vil deltage aktivt. Vi håber, at dette projekt kan være det, der få ændret det lokale lønsystem markant. Men den største enkeltstående sejr til Psykologforeningen er aftalen om et større projekt med KL om PPR og de udfordringer, psykologerne skal møde i fremtiden. Vi har sammen sat 1,5 mio. kr. af til dette projekt og skal sammen med relevante interessenter i gang med at beskrive og igangsætte projektet. Det er aftalen at projektet løber de kommende to-tre år. Hvad vi ikke fik – Psykologforeningen havde op til forhandlingerne satset på at få mere fokus på kompetenceudvikling i den kommende periode. Dette lykkedes ikke, men de projekter, der allerede er i gang, fortsætter og forlænges. Et andet væsentligt fokus var beskæftigelsen og især de mange nye kandidater, der mangler et arbejde. Der kom en lille smule i spørgsmålet om mobilitet, men slet ikke nok i en tid med alt for høj dimittendledighed for akademikere. Et væsentligt krav for os gjaldt alle de timelønnede på universiteterne. Her er en stor gruppe medarbejdere, som år ud og år ind bliver forlænget i ansættelser på et lavt timetal, uden at de er overenskomstdækket. Det lykkedes ikke at løse denne sag ved OK15, men vi har meddelt arbejdsgiverne, at vi vil rejse kravet om overenskomstdækning i perioden, hvad der er en af mulighederne i den danske model. Lidt ligesom de fagforeninger, der forsøger at få Ryanair med på en overenskomst i Københavns Lufthavn – om end med andre metoder. Det er på tide, at denne store gruppe får ordnede forhold som fx pension. På det regionale område havde vi håbet at kunne få løst udfordringen med specialpsykologstuderende uden tillæg, og at ph.d. automatisk forlænges ved barsel. Det sidste gælder både dem, der er ansat i kommuner og regioner. Arbejdsgivernes svar er imidlertid, at det må løses lokalt, hvis der er fælles forståelse om, at det er et problem. På det kommunale område ville vi derudover gerne have skrevet en ret ind om, at der skal aftales tillæg ved ubekvemme arbejdstider. Det fik vi ikke denne gang, men vi mener stadig at ingen psykologer skal arbejde uden for normal arbejdstid fast uden tillæg. Niels Kjeldsen, chefkonsulent PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 17 › TEST Misbrug af psykologiske Det hænder, at andre faggrupper anvender test, som kun må bruges af psykologer. Hvad stiller man op, når man på sin arbejdsplads støder på et sådant misbrug? V isse typer testmateriale skal man være psykolog for at måtte anvende. Som bekendt. Det gælder fx almindeligt anvendte test inden for det kliniske og pædagogisk-psykologiske område. Disse test forhandles for en meget stor dels vedkommende af et af tre forlag: Hogrefe Psykologisk Forlag, Pearson Assessment og Dansk Psykologisk Forlag. Psykologforeningen bliver imidlertid ofte kontaktet af medlemmer – ikke mindst psykologer ansat i PPR – om, at der er personale, der uretmæssigt anvender psykologiske test, som man skal være psykolog for at måtte anvende. Det kan fx være cand. pæd.’er i pædagogisk psykologi, der anvender psykolog-klassificerede test. Det helt naturlige spørgsmål lyder: Hvad kan der gøres ved det? I sidste instans er testbrug et spørgsmål om borgernes retssikkerhed. Psykologforeningen tager derfor problemstillingen ganske alvorligt. Derfor har vi gennem mange år løbende haft kontakt til testforlagene for at gøre opmærksom på problemet. Testforlagene har i disse sammenhænge sagt, at hvis der er nogen, der henvender sig om misbrug af deres test, så kan foreningen henvise til forlagene. Foreningen er dog interesseret selv at høre direkte fra medlemmer, hvis de oplever misbrug af test. Vi har derfor oprettet en mailadresse til indberetning, jf. faktaboksen. SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 Hvad kan man gøre? Hvad kan man konkret gøre, når man bliver bekendt med, at der er ikke-psykologer, der anvender psykologiske test klassificeret til psykologer? For det første bør man altid henvende sig til testforlaget, der har forhandlerretten til testen i Danmark. Er man i tvivl om, hvem der forhandler testen, er det meget nemt at google den. Herefter er det blot at sende en mail til forlaget og gøre opmærksom på misbruget, og hvordan det miskrediterer testen, at forkerte personer anvender den. Det er så op til forlaget, hvad det vil gøre i sagen. Selv om forlagene ikke har mulighed for at tage på tilsynsbesøg på de måske tusinde arbejdspladser, hvor deres test anvendes, kan de bruge henvendelserne til at styrke kontrollen ved selve salget af test og her sikre, at det er psykologer, der køber testene. Mere effektfuldt vil det for det andet være at tage sagen op på arbejdspladsen. Medarbejderne på den enkelte arbejdsplads ved præcis, hvem der anvender hvilke test. Og medarbejderne har som ansatte direkte adgang til at kunne påvirke testanvendelsen. Mange psykologer vil måske opfatte det som problematisk at tage sagen op med ledelsen og faggrupperne. Det er imidlertid værd at huske på, at man som ansat kan stilles til ansvar, hvis man er vidende om misbrug af test uden at gøre noget ved det. Og det især, hvis der også foretages ulovlig kopiering af testmateriale og dermed brud på copyright. Har man en tillidsrepræsentant, er det oplagt at gå til den pågældende, der så kan tage sagen op med ledelsen eller i MEDudvalget. Hvis ledelsen ikke vil gøre noget for at rette op på et eventuelt misbrug, har man i det mindste dokumentation for at have forsøgt at gribe ind, og man kan i så fald ikke stilles personligt til ansvar. For det tredje beder vi altså om, at man enten som enkeltperson eller som psykologgruppe kontakter Psykologforeningen, så snart man konstaterer misbrug af test. De henvendelser, vi får, giver os det fornødne viden til at kunne tage hånd om sagen over for forlag, arbejdsgivere og andre interessenter. Holdninger til problemstillingen Er dette et tema, der fylder i psykologers bevidsthed? I allerhøjeste grad. Dansk Psykolog Forening gennemførte i 2011 en omfattende undersøgelse af psykologers holdninger til test og testanvendelse. Undersøgelsen viste i relation til ovennævnte problemstilling, at der blandt psykologerne er et udtalt ønske om mere regulering af testbrug. Der blev udtrykt behov for lovgivning for at kontrollere alvorligere misbrug af test, og der bør være be- test grænsninger for, hvem der må anvende psykologiske test. Desuden fandt mange, at standarder inden for området bør have retsvirkning. Regulering og kontrolforanstaltninger ses af psykologerne ikke som en hindring for udvikling på testområdet. Undersøgelsen viste også, at den største grad af bekymring blev udtrykt i forhold til fortolkning af testresultater, altså om testbrugere undlader at tjekke egne fortolkninger med andres fortolkninger, og om de foretager fortolkninger, som går videre end testens begrænsninger. Denne bekymring lå i klar forlængelse af, at det netop er kvalifikationerne til at kunne fortolke testresultater, som er helt central for, at visse test klassificeres til kun at måtte anvendes af psykologer. Det skal være psykologer for at sikre, at der vælges den rette testmetode til opgaven og udføres fortolkning og vurdering af resultater samt feedback på tilstrækkelig kvalificeret vis. Dansk Psykolog Forening har således et klart billede fra medlemmerne af, at der generelt er en bekymring om testanvendelsen i Danmark og stort ønske om, at der gøres noget ved det. Herunder sikrer, at det er korrekt uddannet personale, der gennemfører psykologisk testning. Send os en mail Har du selv oplevet eller været tæt på problematikken om forkert brug for test? Så vil redaktionen på Psykolog Nyt gerne høre fra dig – uanset hvor du er ansat. Send nogle linjer i en mail til os, og vi kontakter dig. Alle henvendelser behandles fortroligt. Skriv til: [email protected]. foto: Colourbox Lars Michaelsen, konsulent, [email protected] PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 19 › Dansk Psykologisk Forskning Dansk Psykologisk Forskning – Psykolog Nyt bringer i denne rubrik resumeer af originalartikler, systematiske review og metaanalyser, der er publiceret af danske forfattere i danske eller internationale peer-review tidsskrifter. Manuskriptvejledning mv.: www.dp.dk > Psykolog Nyt > Om bladet > Forskningsstof. Indlæg sendes pr. e-mail til [email protected]. Redaktion: Fra Universitetssektionen: Ane Søndergaard Thomsen (AAU), Janni Niclasen (KU), Mimi Yung Mehlsen (AU), Nina Rottman (SDU) & Halfdan Skjerning (SDU). Desuden Jørgen Carl, Psykolog Nyt. Virkningen af ’De Utrolige Års’ forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer De sidste 10-15 år har vi set en eksponentiel vækst i antallet børn, der diagnosticeres med ADHD (Attention Deficit Hyper activity Disorder) både i Danmark og internationalt. Ventetid og lange udredningsforløb kan koste tid i en kritisk udviklingsperiode. I retningslinjer vedrørende ADHD fra the National Institute for Health and Clinical Excellence fra 2008 foreslås, at formel diagnosticering af førskolebørn ikke bør være en forudsætning for at tilbyde relevant forældreorienteret intervention. En identifikation af børn med risiko for at udvikle ADHD kan være tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte familieorienteret hjælp. En nyere metaanalyse, der inkluderer 50 eksisterende studier, peger på en positiv effekt af De Utrolige Års (DUÅ) forældretræning i forhold til yngre børns problemadfærd generelt (Menting et al., 2013). Programmet er i ret begrænset omfang afprøvet specifikt i forhold til yngre børn med diagnosticeret ADHD, men et nyere randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) fandt god effekt på mål for såvel ADHD-symptomer, problemadfærd, forældrepraksis og belastning i familien (WebsterStratton et al., 2011; 2012). Med denne baggrundsviden undersøgte vi i samarbejde med Center for ADHD, om RCT-studiets positive effekt kunne genfindes, når DUÅ-forældreprogram blev anvendt i en dansk klinisk sammenhæng som et lav-tærskel (præ-diagnostisk) tilbud til forældre til yngre børn med ADHDsymptomer, som selv henvendte sig til Center for ADHD. I den danske undersøgelse deltog 36 familier med et barn (3-8-år) med ADHD-symptomer. Familierne blev inkluderet i studiet via telefoninterview og hjemmebesøg, som sikrede målSIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 gruppen. Forældrene deltog i et 20 ugers forældretræningsprogram i gruppe med 2-timers sessioner ugentligt. Forældrene udfyldte spørgeskemaer før, efter og 6 måneder efter programmet. Forældrene ratede deres barns ADHDsymptomer, problemadfærd og socioemotionelle kompetence. Desuden vurderede forældrene egen opdragelsesmæssige praksis, forældrekompetence og stress. Resultaterne fra Center for ADHD’s forældretræningsgrupper blev benchmarket med resultaterne fra behandlingsgruppen i det ovenfor nævnte RCT af Webster-Stratton et al. De indledende analyser viste, at populationen af børn og familier i det danske studie var sammenlignelig med popula tionen i det amerikanske RCT med hensyn til familiernes demografiske forhold og sværhedsgraden af ADHD-symptomer ved behandlingens start. Desuden var dosis af behandlingen, familiernes fuldførelse af behandlingen og familiernes anvendelse af anden behandling/rådgivning (herunder børneprogram) sammenlignelig eller mindre i det danske studie. Disse forhold gør lighed i effektstørrelse til et ambitiøst benchmarkingmål for det danske studie. I det danske studie fandt vi en signifikant behandlingseffekt fra før-til-efter forældretræningen på børnenes ADHDsymptomer og adfærdssymptomer. Der var ligeledes en signifikant forbedring af børnenes evne til social og emotionel regulering. Desuden rapporterede forældrene om ændringer i deres opdragelsesmåde med signifikant mere brug af belønning og ros såvel som mindre brug af negativitet. Alle de nævnte signifikante ændringer holdt niveau eller viste yderligere positiv ændring › Dansk Psykologisk Forskning over den 6 måneder lange follow-up-periode efter behandlingens afslutning. Desuden fandt vi en signifikant forbedring på forældrenes egen oplevelse af forældrekompetence og på deres tilfredshed med forældrerollen og desuden reduktion i deres rapporterede stressniveau. Benchmarkinganalysen med det amerikanske RCT-studie viste en høj grad af lighed, hvad angår den opnåede behandlingseffekt. Der var sammenlignelige eller bedre resultater på otte af de ni fælles mål for behandlingseffekt. Det drejer sig om mål for ADHD- og adfærdssymptomer, for social kompetence samt for forældrenes opdragelsesmetoder. I artiklen sammenlignes og diskuteres alle udfaldsmål punkt for punkt. En benchmarkingstrategi kan være en både stringent og hensigtsmæssig metode, når vi er interesserede i at vide, om effekten af veldokumenterede programmer kan generaliseres til nye settings og varierende populationer. Som forskningsdesign erstatter det naturligvis ikke RCT-studier, og særlig vigtigt er fremtidige studier, der underbygger de aktuelle resultater ved brug af multiple assessment-metoder. Resultaterne af det aktuelle studie peger alt i alt på, at De Utrolige Års forældretræning kan implementeres og virker efter hensigten i en dansk sammenhæng som et let tilgængeligt (prædiagnostisk) behandlingstilbud til forældre, som selv henvender sig om hjælp til 3-8 årige børn med ADHD-symptomer. Reference: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster-Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of the ‘Incredible Years Parent Training’ to Parents of Young Children with ADHD Symptoms – a Preliminary Report. Scandinavian Journal of Psychology, 55, 538-545. doi: 10.1111/sjop.12155 Trillingsgaard, A. & Trillingsgaard, T. (2014). Virkningen af ’De Utrolige Års’ forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer. Center for ADHD & Aarhus Universitet. Kan downloades på www.adhdcenter.dk > For fagpersoner > Viden om ADHD > Artikler og rapporter. Forfattere/kontakt: Tea Trillingsgaard, Aarhus Universitet, Bartholins Alle 9, 8000 Aarhus C. [email protected] Anegen Trillingsgaard, [email protected] Supplerende referencer: Menting, A.T.A., Orobio de Castro, B., & Matthys, W. (2013). Effectiveness of the Incredible Years parent training to modify disruptive and prosocial child behaviour: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review, 33, 901-913. Webster-Stratton, C., Reid, M. J., & Beauchaine, T. (2011). Combining Parent and Child Training for Young Children with ADHD. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, 40, 191-203. Webster-Stratton, C., Reid, M. J., & Beauchaine, T. (2012). One-Year Follow-Up of Combined Parent and Child Intervention for Young Children with ADHD. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, 41, 1-11. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 21 › Dansk Psykologisk Forskning Hvordan dannes en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende? Hvad er målet med en universitetsuddannelse, og mere specifikt, hvad er målet med og kvalitet i et cand.psych.-studieforløb? Dette spørgsmål tager en ph.d.-afhandling fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (RUC) fat på, og den er dermed et bidrag til den aktuelle debat inden for professionen samt universitetsverdenen omkring professionalisme og udviklingen af høj faglighed. Afhandlingen er en empirisk undersøgelse af psykologistuderendes tilegnelse af træk ved en psykologisk og videnskabelig habitus ved psykologistudierne på Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Da spørgsmålet om målet med og kvalitet i psykologistudiet er omdiskuteret, må det analyseres og diskuteres ud fra en teoretisk begrundet begrebslighed. Afhandlingen antager den eksistentielle fænomenologi som grundlagsteori og menneskeforståelse (Merleau-Ponty, Gadamer, Ricoeur), med bidrag fra psykoanalysen (Bion) og kritisk teori (Habermas, Negt). Særligt habitus- og dannelsesbegrebet skal fremhæves, da de betegner træk ved en faglig habitus, som rækker ud over studieordningens mål og kompetencebeskrivelser, ved at angå de vanskeligste og mest centrale træk ved professionsfagligheden – nemlig dem, som forudsætter en forandring af vores vanemæssige, kropslige og før-refleksivt beredskab, således at vi kan percipere, tænke og handle på en faglig og videnskabelig måde. Som udgangspunkt for at forstå psykologistuderendes dannelse af en faglig habitus anvender afhandlingen en analytisk distinktion mellem en psykologisk (fænomenorienteret) habitus og en videnskabelig (teoretisk) habitus. Herved tydeliggøres psykologens dobbelte opgave, der består i, at man må lære at trække på sin egen livsverden på en kvalificeret måde, når man skal forstå fænomener og andre psykologisk (psykologisk habitus), men at denne psykologiske sans for problemstillingen også må opkvalificeres og videreudvikles via videnskabelig teori, empiri og metode, hvis man skal agere professionelt i sit arbejde (videnskabelig habitus). Denne helhed af en psykologisk habitus og en videnskabelig habitus kaldes for en dannet psykologisk og videnskabelig habitus. Denne operationaliseres som et beredskab til at kunne bruge sig selv via psykologisk teori og metode til at forstå andre og verden på en kvalificeret, selv-refleksiv (selvkritisk), selvstændig og sikker måde. Afhandlingens analyse af psykologfaglighed og beskrivelse af specifikke træk ved psykologens faglige habitus udgør således et selvstændigt forskningsmæssigt bidrag. Empirien fra de to psykologistudier er indsamlet som to selvstændige undersøgelser, da de er grundlæggende forskellige (alene AAU er et cand.psych.-studium). Det empiriske materiale består af (re)interview med studerende; observation af deres SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 projekt- og seminarforløb, samt gruppeinterview. I alt 4 interview, 2 gruppeinterview og 2 observationsforløb fra psykologistudiet på RUC, og i alt 7 interview, 2 gruppeinterview og 2 observationsforløb fra psykologistudiet på AAU. De empiriske undersøgelser koncentrerer sig om at beskrive de dannelsesprocesser og de udfordringer og forhindringer, som tilegnelsen af en faglig habitus stiller de studerende over for. Disse træk kan ikke blot indlæres kognitivt, da de forudsætter en reel dannelses- eller udviklingsproces hos den studerende, som transformerer deres kropslige og før-refleksive beredskab. Via casestudier beskrives og analyseres disse processer. Et væsentligt resultat i de empiriske undersøgelser er, at projekt- og gruppeorganiseringen kan skabe optimale rammer for de psykologistuderendes dannelsesprocesser, da de her kan engagere sig i studieaktiviteten på en måde, hvor deres forforståelser og eksistens bliver udfordret som led i fx vejledning og eksamen. Det forudsætter imidlertid en særlig forståelse hos vejledere og studerende; dannelsesprocesser er en sårbar proces, som må understøttes af vejlederens indsigt og ud fra en forståelse for de kræfter, der sættes i spil. Afhandlingens konklusion peger på, at universitetsuddannelser må have et element af dannelse i sig, såfremt de studerende fx skal kunne tilegne sig et beredskab til selvrefleksion og kritisk modstandskraft i forhold til forsimplede psykologiske menneskeforståelser. Studiets understøttelse af de studerendes dannelsesprocesser udgør omvendt det tætteste, studieledelsen kommer på en sikkerhed for, at deres kandidater i psykologi agerer kritisk, selvstændigt og fagligt i praksis. Reference: Feilberg, C. (2014). Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende. Ph.d.-afhandling ved Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Publiceret på www.livsverden.dk/feilberg. Forfatter & kontakt: Casper Feilberg, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, [email protected]. › Dansk Psykologisk Forskning › xxx Regelret mindfulness mod kronisk smerte: Det virker! Mindfulness omtales mange steder for tiden og findes i alle mulige udgaver, seriøse som mindre seriøse. Den videnskabelige forskning i mindfulness over for sygdom bærer i nogen grad præg af, at mindfulness kan være en noget forskelligartet defineret og omskiftelig størrelse. Således også over for kroniske smerter. Det er kun få studier, der metodemæssigt arbejder med det regelrette mindfulnessforløb, også kaldet MBSR. Den første undersøgelse på feltet, iværksat af stifteren Kabat-Zinn himself, var en undersøgelse, hvor der ikke blev trukket lod om, hvilken behandling patienterne fik; man målte alene på, om de fik det bedre af behandlingen. Sådanne undersøgelser bliver kritiseret for, at man ikke ved, hvor mange patienter der ville have fået det bedre helt af sig selv. Derfor foretrækker man i effektforskning randomisering med to parallelle grupper, som man så sammenligner til sidst. De undersøgelser, der ellers er foretaget omkring mindfulness og kronisk smerte, er kendetegnet ved for en del at omhandle temmelig små patientgrupper, for en del at være uden kontrolgruppe og for en del ikke at undersøge MBRS, men forskelligartede terapiformer, hvori en eller anden grad af mindfulness indgår; fx ”mindfulness-baseret psykoterapi” eller ”Acceptance and Commitment Therapy”. Når man samler disse undersøgelser i metaanalyser, bliver problemet netop, at man ikke har mulighed for at finde ud af, hvilken del af en eventuel effekt der skyldes mindfulness som metode. Vores undersøgelse havde til formål at undersøge, hvordan et regelret 8-ugers MBSR mindfulness-kursus-forløb påvirkede patienter med langvarige kroniske smerter. Uden at vi var klar over det, udviklede det sig til verdens hidtil største undersøgelse omkring mindfulness og kronisk smerte. 109 patienter med kroniske smerter trak i tre omgange lod om at deltage i kurset, der foregik på Tværfagligt Smertecenter ved Rigshospitalet. Patienterne havde i gennemsnit haft smerter i ca. 10 år. Den ene halvdel gennemførte kurset med det samme, mens den anden halvdel blev studeret som kontrolgruppe i den periode, hvor de ventede på selv at deltage i kurset. Der blev opsamlet data over 2½ år, og deltagerne blev målt, når de indtrådte i kontrolgruppen, før kursusstart, efter gennemført kursus og igen efter 6 måneder. Måleredskaberne var en række kendte spørgeskemaer, der omhandlede smerte, fysisk funktion, mental funktion, accept af kronisk smerte og såkaldt helbredsrelateret livskvalitet. Det vigtigste effektmål blev udvalgt til at være fornemmelsen af energi og vitalitet i hverdagen. Resultaterne var overbevisende gode. Når man sammenlignede de to grupper, blev der i mindfulness-gruppen fundet signifikant effekt af ”middel” effektstørrelse på det primære effektmål, vitalitet, og på andre mål viste effektstørrelserne sig at være endnu større, idet deltagerne oplevede mindre angst, mindre depression, bedre mental livskvalitet (psykologisk velvære), større følelse af at være i kontrol over smerten. Og mest udpræget oplevede de en forøget accept af den kroniske smertetilstand – et vigtigt vilkår for, at man kan komme videre i sit liv som smertepatient. Selve smerteoplevelsen blev også påvirket, men i gennemsnit ikke så meget og først efter længere tid. De mange gode resultater holdt sig ved undersøgelse 6 måneder efter. Det må konkluderes, at mindfulness (MBSR) bidrager positivt til behandlingen af kronisk smerte. Der er klinisk relevante effekter af mindfulness omkring flere dimensioner af livet med en smertetilstand. Undersøgelsen handler om det fulde MBSR-program og siger således ikke noget om andre eller ”mindre” udgaver af mindfulness, som man fx kan finde det beskrevet i magasiner, selvhjælpsbøger og kurser på internettet. Næste skridt kunne være at undersøge, om man kan finde ud af, hvilke patienter der i særlig grad kan formodes at have effekt af mindfulness som behandling. Hvis MBSR udføres efter forskrifterne, griber det forandrende ind i dagligdagen for de deltagende, hvilket naturligvis kræver en stor grad af motivation og villighed til forandring. Vi ved endnu ikke noget om, i hvilket omfang sådanne faktorer gør en forskel. Reference: Peter la Cour & Marian C. Petersen: Effects of Mindfulness Meditation on Chronic Pain: A Randomized Controlled Trail. Pain medicine, 2014, DOI: 10.1111/ pme.12605 Kontakt & forfatter: Peter la Cour, [email protected], Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København, Liaison Klinikken, Nannasgade 28, 2200 København N. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 23 › ANMELDELSE Dynamisk assessment Forfriskende og inspirerende indføring i Reuven Feuersteins dynamiske teori og metode krydret med debatterende perspektiver på den pædagogisk-psykologiske praksis E ndelig! tænkte jeg, da jeg første gang kastede blikket på ”Dynamisk assessment –”. Endelig en dansk introduktion til den dynamiske tilgang, som uagtet sin internationale udbredelse stadig er ret ukendt inden for det danske uddan nelsessystem. Som psykiateren Søren Hertz siger i forordet, bidrager den dynamiske tænkning med et vigtigt perspektiv ind i den inklusionstankegang som gennemsyrer den danske folkeskole og den pædagogisk-psykologiske praksis knyttet hertil. For længe har spørgsmålet om inklusion handlet om økonomiske incitamenter og placering af enkeltindivider. Mon ikke vi nået dertil, hvor spørgsmålet bør omdefineres? Ved at rette blikket mod børns læringspotentialer og omgivelsernes indflydelse herpå fremstår bogen som et forfriskende perspektiv på inklusionsdebatten, fordi det gøres klart, at vejen til en mere inkluderende folkeskole i højere grad handler om børns deltagelse i fællesskabet. Et perspektiv, som ikke synes indfanget ved brugen af de psykometriske testningsredskaber, som indgår i størstedelen af de psykologiske udredninger, der foretages inden for skoleområdet i dag. For at visionen om inklusion skal lykkes, er det derfor ikke nok at ændre sin forståelse af inklusion; den psykologiske praksis må ligeledes ændre sin metodiske tilgang til at udrede og vurdere børn. Heldigvis har forfatterne bud på, hvordan man gør det. Teori, praksis og kritik ”Dynamisk assessment –” er en indføring i den jødiske psykolog Reuven Feuersteins teori og dynamiske assessment-metoder og træningssystem. På knap 250 velskrevne sider introduceres vi bl.a. til teorien om strukturel kognitiv modificerbarhed, medierede læringserfaringer og Feuersteins testningsbatteri, Learning Propensity Assessment Device. I en harmonisk vekslen mellem teori, metode og praksisrelaterede case-beskrivelser føres læseren ind i et tankesæt, hvor menneskelig intelligens, udvikling og læring opfattes som dynamiske tilstande, der varierer med individets motivation, vaner, erfaring, emotioner og de læringserfaringer, som denne tilbydes gennem sine omgivelser. Selv om dette i sig selv er spændende og inspirerende læsning, er ”Dynamisk assessment –” meget mere end det! Indflettet i de teoretiske og praktiske beskrivelser vil læseren opleve kritiske perspektiver på den psykometriske forståelse af læring og intelligens, alternative forståelser af evidens og perspektiverende holdninger til, hvilket menneske- og udviklingssyn forskellige testningsredskaber og fortolkningsrammer medfører. Bogen er yderst anbefalelsesværdig, idet den tager læseren med på en fængende og inspirerende litterær rejse ind i et vekslende landskab af dynamiske tænkemåder, konkrete redskaber og metoder, relevante cases, neurologisk forskningsmateriale og diskuterende perspektiver på psykologisk testning og udredning. Selv om læseoplevelsen enkelte steder forstyrres af gentagelser, bidrager variationen mellem teori, praksis og diskuterende refleksioner ikke blot med en forståelse af, hvad vi som psykologer kan gøre for at agere mere dynamisk i vores praksis, men også hvorfor vi skal gøre det. Bogen taler således ind i en refleksiv psykologisk praksis, som ikke kun vedrører metodevalg, men ligeledes hvilken fortolkningsramme vi forstår vores praksis ud fra. At dette samtidig formuleres i et let læseligt, men højt fagligt sprog, gør blot bogen mere anbefalelsesværdigt. Når du læser bogens udfoldelse af et forandringsperspektiv, skal du være indstillet på selv at blive forandret. God læselyst! Maiken Damborg Jørgensen BOGDATA Grethe Damon & Lars Røgilds (red.): ”Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab”. Dansk Psykologisk Forlag, 2013. 240 sider, 369 kr. SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 › ANMELDELSE At lytte gennem væggen Det granskede liv: Stephen Grosz’ bog om klinisk psykoanalyse og om at forstå ubevidst kommunikation. B ogen ”Det granskede liv – Om hvordan vi mister og finder os selv” fortæller på en fængslende og engagerende måde om klinisk psykoanalyse. Forfatteren Stephen Grosz er en erfaren psykoanalytiker fra London. I forordet fortæller han om to nabofanger i et fængsel, som over lang tid havde lært at kommunikere med hinanden ved at banke på væggen. Væggen skiller dem ad, men den er også deres kommunikationsmiddel. Grosz’ pointe er, at enhver adskillelse også er en forbindelse, og at bogen handler om denne væg. Det er objekt-relations-tænkning, at mennesket har et medfødt behov for relationer, og eftersom vi fra fødslen er adskilte og separate må finde måder at kommunikere med hinanden på. Grosz er som analytiker trænet i at opfange og tyde de signaler, som mennesker sender gennem væggen. Bogen består af en lang række korte case-beskrivelser. Her demonstrerer Grosz, hvordan han lytter, tager ind, prøver at forstå og skabe en mening i patienternes kommunikation for dermed at hjælpe dem til bedre at forstå sig selv og deres egen historie. Grosz giver bogen igennem beskrivelser af mennesker, som måske aldrig har udviklet det sprog, der er nødvendigt for at kunne sætte de rigtige ord på deres følelsesmæssige oplevelser, eller som har oplevet, at der ikke var nogen, der var interesseret og lyttede ”på den anden side af væggen”. En række cases illustrerer også, hvordan det er bedre med ”dårlig mad end ingen” – dvs. en dårlig relation end ingen – og derfor benægter problemerne i relationen. Der er cases, som viser, at også gode relationer er forbundet med angst; man kan såre, skade og miste den elskede, og misundelse kan ødelægge relationen. Endelig er der cases, som handler om angsten for udvikling og forandring. Gennem sine eksempler viser Grosz, hvordan mennesker har forskellige metoder til at forhindre udvikling for dermed at und- gå angsten ”for en tid at miste fodfæstet” (som Kierkegaard udtrykte det). Som læser vil det være svært at undgå at genkende aspekter af sig selv i de forskellige cases. Det gælder også de afsluttende kapitler af bogen, som omhandler afsked, sorgarbejdet og at kunne forholde sig til døden. Essensen sammenfattet I bogen lader forfatteren en patient fortælle om, hvordan det er at være i psykoanalyse, og hvordan analytikeren fokuserer på analysandens tankemønster. Ved at blive mere bevidst om, hvad der foregår under overfladen, beskriver patienten, at han oplevede at få bedre mulighed for selv at vælge og dermed større frihed. Grosz fortæller også om, hvordan det er at arbejde som psykoanalytiker og demonstrerer en psykoanalytisk identitet. Dette blandt andet gennem eksempler fra sit private liv, hvor han viser, at nuet rummer fortiden, herunder patienter, han har behandlet for mange år siden. Men i nuet er også tankerne om fremtiden. Grosz har tilbragt mere end 50 000 timer i selskab med patienter, og essensen af det arbejde er indholdet i denne bog. Det er en stor kunst at kunne sammenfatte essensen på 224 sider. At skrive og publicere cases er forbundet med etiske dilemmaer, noget, som mange psykoanalytikere derfor undgår. Grosz har løst det etiske dilemma ved at ændre alle detaljer som kunne afsløre hovedpersonens identitet. Han skriver respektfuldt om sine patienter, og case-beskrivelserne virker ægte og overbevisende. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog uden brug af teoretiske forklaringer og faglige termer. Den kan varmt anbefales til personer, som er interesserede i psykologi, og især til dem, der vil vide mere om psykoanalyse som behandlingsform og måske går med overvejelser om at begynde i psykoanalyse. Gudrun Bodin BOGDATA Stephen Grosz : Det granskede liv: Om hvordan vi mister og finder os selv. Gyldendal, 2014. 224 sider. 200 kr. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 25 › DEBAT Kritikken af kriseberedskabet I forbindelse med terrorangrebet i København natten mellem lørdag den 14. og søndag den 15. februar blev kriseberedskabet i Region Hovedstadens Psykiatri aktiveret, og psykologer, læger og sygeplejersker rykkede ud og ydede krisehjælp, først til deltagerne i debatmødet i Krudttønden og senere på natten til deltagerne i bar mitzvah-festen i Synagogen. I dagene efter blev der ydet krisehjælp til borgere, der havde været i nærheden af begivenhederne og var berørt af disse, enten i form af telefonisk rådgivning eller ved samtaler med psykologer, læger eller psykiatriske sygeplejersker. Derudover benyttede nogle af de direkte involverede fra Krudttønden og fra Synagogen sig af tilbuddet om opfølgende samtaler og rådgivning. De deltagende psykologer og øvrige fagpersoner leverede en stor og professionel indsats, og krisehjælpen blev udført lege artis i form af psykologisk førstehjælp efter de principper, der anvendes internationalt. Jeg synes, der er grund til at være stolt over, at vi som faggruppe var på pletten med vores erfaring og viden om, hvordan mennesker i sådanne situationer skal hjælpes. At netop Psykolog Nyt i dagene efter (på hjemmesiden) – vist som det eneste medie – valgte at anlægge en særdeles kritisk og ensidig vinkel på indsatsen, vækker undren! Fokus var her altovervejende på den kritik, professor Ask Elklit og Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, har rettet mod det, de opfatter som mangelfuld information til offentligheden om mulighederne for at søge krisehjælp. SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 Jeg ikke er enig i, at der i den aktuelle situation var behov for en bred oplysningskampagne vedr. krisereaktioner og adgangsveje til sundhedsvæsenet, men det er selvsagt fagligt relevant at diskutere, hvordan og i hvilket omfang befolkningen skal informeres i krisesituationer. Det havde derfor været naturligt, hvis vores fagblad havde lagt op til seriøs faglig debat om dette i stedet for at bedrive sensationslysten ”nyhedsjournalistik” i dagene umiddelbart efter begivenhederne. Direkte beskæmmende er det, at Psykolog Nyt ikke fandt plads til et eneste anerkendende ord om de kolleger, der på allerbedste vis repræsenterede faget og standen, da det virkelig brændte på. At heller ikke vores formand fandt anledning til at påskønne psykologernes indsats, men blot lod sig bruge i den kritiske vinkling, Psykolog Nyt havde anlagt, er både besynderligt og skuffende! Torben Schjødt, chefpsykolog, Psykiatrisk Center København Kommentar: Det er fuldt forståeligt, at man som psykolog og del af beredskabet føler sig ramt af artiklen i Psykolog Nyt. For et hurtigt blik kan det ligne kritik af den indsats, psykologerne har ydet i forbindelse med terrorhandlingen, og som Torben Schjødt åbner for kig ind i her. Imidlertid handler artiklen slet ikke om hverken psykologers, lægers eller sygeplejerskers faglige arbejde i situationen, altså ikke om den udførte indsats, men om den mangelfulde kommunikation – både fra politiets, regionens og kommunens side. Ifølge Regionsrådet ydede man krisehjælp til 40 personer efter angrebet på Krudttønden, ligesom der blev tilbudt krisehjælp til de direkte involverede efter angrebet på Synagogen. Ingen har grund til at anfægte, at dette tilbud var hurtigt og professionelt – og Torben Schjødt har gjort ret i at påpege dette. På den anden side har et langt, langt større antal været vidner til angrebene eller befundet sig i en mere sekundær position, men er blevet opskræmt i en grad, hvor der (hos nogle) kan forventes kraftige efterreaktioner. Ifølge krisepsykologerne Ask Elklit og Keld Molin, der medvirker i artiklen, risikerer en del af dem at udvikle PTSD. Og dem har kriseindsatsen ikke nået, eftersom der nærmest ingen kommunikation har fundet sted. Burde man på politiets eller regionens eller Borgerservice’ hjemmesider eller på anden vis have kunnet hente nem og hurtig viden om, hvordan man skulle agere, hvis man fx var forbipasserende og efterfølgende havde brug for professionel indgriben? Det er det spørgsmål, artiklen rejser, og som de to specialister på området besvarer. Red. › DEBAT Hvilken slags debriefing? Vores formand har været ude i medierne og kommentere, at der efter de to dobbeltdrab i København ikke blev informeret tilstrækkeligt om muligheden for at modtage akut krisehjælp. Akut krisehjælp er et uklart begreb, men oftest dækker begrebet over den interventionsform der kaldes single session psykologisk debriefing. WHO advarer i sin anbefaling fra 2012 imod at anvende single-session psykologisk debriefing til voksne, der har oplevet en traumatisk hændelse med ordene: ”Psychological debriefing should not be used for people exposed to a traumatic event as an intervention to reduce risk of posttraumatic stress, anxiety or depressive symptoms. Strength of recommendation: STRONG ”. NICE-guidelines skriver om psykologisk debriefing, at ”it is unlikely that a single session of a psychological intervention will be helpful.” Formandens kommentar afføder derfor nogle spørgsmål om blandt andet: Hvad er det for evidens, formanden har kendskab til, som støtter anvendelsen af akut krisehjælp til voksne civile? Hvad er det helt specifikt for krisehjælp/intervention, som formanden og dermed Psykologforeningen anbefaler at offentligheden bør tilbydes? Er det egentlig traumefokuseret kognitiv terapi over flere sessioner, eller er det single session psykologisk debriefing? Torben Andersen Kommentar: Når jeg selv eller en anden repræsentant for Psykologforeningen bliver interviewet til fx tv og dagblade, taler vi ind i en mere almen sammenhæng. Vores viden og synspunkter skal møde befolkningen bredt, og eftersom vi står over for den helt store målgruppe, som landets tv-seere og avislæsere udgør, og journalisten skal have sin historie hjem på få minutter, må vi optræde på de givne vilkår. Der dur det selvfølgelig ikke at skelne mellem typer af debriefing. I en egentlig faglig kontekst er også akut krisehjælp en sag for specialuddannede. Foreningen har af samme grund for mange år siden etableret en specialist- og supervisoruddannelse i psykotraumatologi, og det er blandt personer med baggrund i psykotraumatologien, man skal finde svarene på, hvilke interventionsformer man skal anvende under hvilke omstændigheder. Og hvornår man eventuelt helt skal undgå intervention. Når der opstår voldsomme hændelser med mange mennesker involveret som fx ved den seneste terrorhandling, er der bud efter krisepsykologernes indsats, men ofte efterfølgende en diskussion om kriseindsatsens nytteværdi. En kritik som den, Torben Andersen henviser til, har vi også fundet hos fx Cochrane, som der ofte peges på, fordi denne forskningsenhed er respekteret og har foretaget en meget omfattende undersøgelse af effekten af krisehjælp. Netop dette er dog også svagheden. Der er i materialet fx ingen systematik i, hvornår en debriefing er udført i forhold til hændelsen, hvilke personer der er udvalgt til at gennemgå debriefingen, ej heller systematik i, hvilke hændelser der giver anledning til debriefing, og ingen krav til indholdet af de undersøgte debriefinger. Der er i materialet ikke oplistet kompetencekrav til de personer, som har debriefet. Hvad det sidste angår: Det var meget få psykologer, som systematisk havde været involveret i de debriefinger, Cochrane undersøgte, og ingen af dem var uddannet på specialistniveau. Undersøgelsen giver altså et korrekt billede af, hvad man fandt, men kan slet ikke bære de følgeslutninger, mange siden har uddraget. For selvfølgelig vil udfaldet af undersøgelsen være som citeret, når der hverken er internationale krav til kompetencer hos dem, der løser opgaven, eller til, hvordan man griber det an. Psykologers metoder skal kunne stå for et kritisk blik. For nogle år siden skrev professor Ask Elklit netop en artikel i Psykolog Nyt: ”Krisepsykologien til eksamen”, som kan ses på vores hjemmeside. Den redegør overskueligt for kompleksiteten i dette stof, der både fortjener og tåler en debat som den aktuelle. Eva Secher Mathiasen DEBATINDLÆG – må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 27 › MØDER & MEDDELELSER Kredse Kreds København-Frederiksberg › NEO PI-R eller NEO-PI-3???? I Psykolog Nyt 4/2015 har kredsen opslået kursus i NEO PI – og ved en fejl har vi annonceret, at det er NEO PI-R, idet vi selvfølgelig underviser i det sidste nye, nemlig NEO-PI-3. Se i øvrigt vores kalender for de mange kurser, vi har opslået og husk, du kan altid melde dig til lige frem til samme morgen, som kurset finder sted, hvis ellers der er plads. Se www.dp.dk/kbhfrb.kalender for yderligere oplysninger. Kredsstyrelsen v/Louise Svendsen Selskaber Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose › Ekstraordinær generalforsamling Selskabet indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 19. maj 2015 kl. 18 - ca. 19.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, København Ø. Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent. 2) Godkendelse af dagsorden. 3) Valg af nye bestyrelsesmedlemmer. Grundet Dansk Psykolog Forenings stramning af regler, som alle medlemmer har fået mail om, skal der findes nye medlemmer til styrelsen. De nyvalgte vil begynde i nuværende styrelse med det samme; få den læring, der skal til, af de stadig siddende styrelsesmedlemmer, og blive den nye selskabsstyrelse fra generalforsamlingen i november 2015, hvor den gamle styrelse går af. Kandidatur til styrelsesmedlem skal være sekretær Ellen Boesen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen til [email protected]. Alle medlemmer er velkomne den 19. maj, også selv om man ikke stiller op til styrelsesposter. Efter generalforsamlingen vil der være fælles spisning - Aamanns lækre SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 smørrebrød og vin, som er gratis for medlemmerne. Såfremt du ønsker at deltage i den efterfølgende spisning, bedes du venligst meddele dette senest 12. maj til selskabets sekretær Ellen Boesen: [email protected]. Selskabsstyrelsen Sektioner Sektionen for Privatansatte Psykologer › Temaaften Den nydannede Sektionen for Privatansatte Psykologer inviterer til temaaften under overskriften ”Psykologen i magtens knudepunkt”, hvor psykologfagligheden ses i med- og modspil med andre fagligheder med særlige perspektiver på psykologens relation til ledelsen i den private organisation. Oplægsholder er organisationspsykolog Vibe Strøier. En aften for dig, som er privatansat psykolog, arrangeret af den nydannede Sektion for Privatansatte Psykologer. Tid: mandag 20. april 2015 kl. 17.3020.30. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø., lokale 2A. Arrangementet er gratis, og der vil være mad og drikke. Den sidste halve time er sat af til at sludre med de øvrige deltagere over en kop kaffe eller et glas vin. Tilmelding senest 13. april 2015 via ’MitDP’ eller til formand Stine Reintoft, [email protected]. Skriv navn, telefonnummer, e-mailadresse, og hvor du er ansat. Stine Reintoft Øvrige Nye ydernumre Der er blevet besat ydernumre pr. 1. april 2015. De i alt 21 ydernumre fordeler sig med 6 i Region Hovedstaden, 7 i Region Sjælland, 4 i Region Syddanmark, 2 i Region Midtjylland og 2 i Region Nordjylland. Navnene på de nye ydernummerindehavere vil blive publiceret på www.dp.dk > rådgivning > selvstændig. bvm Seniortræf › Møde om mindfulness Seniortræf byder velkommen til forårets 2. arrangement lørdag 25. april 2015 kl. 10.30-13.30. Stedet er sædvanen tro Dansk Psykolog Forening, i Stockholmsgade 27, København Ø. Emnet denne dag er: Erfaringer vedrørende mindfulness som en del af behandlingen af stress og depression. Privatpraktiserende psykolog Eva Martensen-Larsen vil fortælle om sine gode erfaringer med at anvende mindfulness som en del af behandlingen af stress og depression. Erfaringerne stammer fra individuelle samtaler og fra undervisning på 8 ugers MBSRkurser (mindfulness baseret stress reduktion) for stress- og depressionsramte klienter. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 22. april 2015. Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen › MØDER & MEDDELELSER Dansk Psykolog Forening indbyder til Vi skaber værdi og velfærd Dansk Psykolog Forenings ÅRSMØDE 2015 Tid: Mandag den 1. juni 2015, kl. 10-18 (Kaffe & croissant fra kl. 9.30) Sted: Tivoli Congress Center Arni Magnussons Gade 2, København V. PROGRAM 9.30-10.00: 10.00-10.30: Ankomst. Kaffe & croissant Velkomst ved Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening Fælles program 10.30-11.00: 11.00-11.15: Fremtidens psykologidentitet. Ved professor, cand.psych. Lene Tanggaard. Hvad har psykologkampagnen lært os? Ved cand.psych. Line Fleckenstein Andersen. Aftagernes stemme: Hvor er der brug for psykologer, og til hvad? Ved fire beslutningstagere fra det offentlige arbejdsmarked. Nye veje på universitetet. Ved cand.psych. Ann-Louise Holten og økonom Nikolaj Harmon. - 11.35-12.20: Hvad betyder samfundsudviklingen for den faglige identitet, fremtidens arbejdsform og den kærneværdi, psykologer bidrager med. 12.20-12.45: Alle medlemmer er velkomne! Selv om eksemplerne er hentet fra det offentlige arbejdsmarked, vil drøftelserne være relevante også for dig, der er privatansat eller privatpraktiserende. Fem individuelle workshops Læs mere: www.dp.dk > Årsmøde Pris: 550 kr. for psykologer i beskæftigelse, 300 kr. for øvrige medlemmer. Tilmelding: Via www.MitDP.dk Fælles program 12.45-13.30: 13.30-15.15: 15.15-16.00: 16.00-16.30: 16.30-18.00: Frokost. Psykologrollen i fremtiden. Vælg mellem: (1) Psykologen som ”lonely wolf”. (2) Psykologen som leder. (3) Psykologen som akademiker. (4) Psykologen som multikunstner. (5) Psykologen som innovator. Mød dine politikere. Ved Social- og Sundhedspolitisk Udvalg i Dansk Psykolog Forening. Velfærdsstaten 2050 – udfordringer og løsninger. Ved Jonas Kroustrup, Chief Resilience Officer. Socialt samvær. Tapas og hygge i de tilstødende lokaler. Læs meget mere om oplægsholdere og programindhold på www.dp.dk > Årsmøde. Her finder du også de enkelte workshops beskrevet – så du kan træffe dit valg. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 29 › NYE BØGER Rasmus Alenkær: Mihaly Csikszentmihakyi: › › God forretning. Ledelse, flow og skabelse af mening. Narrativ Team-refleksion – i praksis. Narrativ Team-refleksion er en refleksionsmetode for team og grupper. Den tager udgangspunkt i gruppens egne fortællinger, og gennem arbejdsspørgsmål, respons, genfortælling og tolkning leder den gruppen frem til en fælles løsning og nye, konkrete handlemuligheder. Bogen er en praktisk metodevejledning, som indeholder en lang række anbefalinger, overvejelser og teknikker, der henvender sig direkte til arbejdsgrupper såvel i skoleklasser som i offentlige og private virksomheder. Frydenlund, 2014, 160 sider, 249 kr. Bogens ærinde er at fokusere på de positive kerneværdier, som kan få en virksomhed eller organisation til at blomstre og medarbejderne til at trives. Midler hertil er det begreb, Csikszentmihalyi selv har skabt, nemlig flow. Betingelserne herfor er klare mål, der kan tilpasses skiftende betingelser, øjeblikkelig feedback på ens handlinger og tilpasning af arbejdets udfordringer til medarbejderens kompetencer. Klim, 2015, 242 sider, 300 kr. Susan Hart (red.): Rikke Yde Tordrup: › Udviklende øjeblikke. Forfatteren gennemgår de tegn, der kan være på, at et barn har udviklingsvanskeligheder, og fortæller, hvordan pædagoger og andre voksne omkring barnet kan støtte børn i deres udvikling. I bogen bliver udviklingspsykologi og tilknytningsteori gennemgået på en enkel og tilgængelig måde, som knytter an til, hvordan hverdagen er for børn i dagpleje, daginstitution og indskoling. Akademisk Forlag, 2015, 172 sider, 250 kr. › Inklusion, leg og empati. Vores følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale kompetencer udvikles gennem vores relationer med andre, og fællesskabet er rammen omkring denne udvikling. Det er gennem leg, at mennesker i sidste ende udvikler evnen til at indgå i kreative og innovative arbejdsfællesskaber. Forfatterne er fagpersoner, som har støttet børns udviklingsproces gennem kreative tilgange, så disse børn har fået mulighed for at indgå i konstruktive fællesskaber med en høj mentaliseringskapacitet. Hans Reitzels Forlag, 2015, 347 sider, 350 kr. Mila N. Baker: › Netværksledelse. I en Peer-to peer-organisation er strukturen flad. Interaktioner og udvekslinger skaber relationel dynamik, og alle er indbyrdes afhængige og har samme ansvar for helheden. Spørgsmålet er ikke længere, hvem der bestemmer, men hvad der skal gøres. Samarbejdet mellem jævnbyrdige aktører om at udføre fælles opgaver for at nå frem til det fælles bedste bliver dermed langt væsentligere end traditionelle statusbetegnelser som ”leder” eller ”medarbejder”. Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 144 sider, 229 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Ernst Bohlmeijer & Monique Hulsbergen: › Mindfulness for begyndere. Troen på evig lykke har dybe rødder i vores kultur, og derfor kæmper vi imod, når livet er svært. Metoderne i denne bog er imidlertid baseret på en accept af de psykiske bekymringer og på at øge den enkeltes psykologiske fleksibilitet. Accept gør det muligt at leve et nærværende liv, som er baseret på ens egne værdier. Når det lykkes, vil man dagligt opleve mere frihed og større livskvalitet. Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 214 sider, 249 kr. › DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER Kurser med afholdelse i april og maj måned. Umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb tages der stilling til, om kurserne bliver oprettet – se alle kurserne i kursuskalenderen – www.dp.dk – UUD&karriere – kurser. ›17.4. Med organisationen i fokus Tid og varighed Mandag 20. april – tirsdag 21. april og mandag 22. juni – onsdag 24. juni 2015. Varighed: 30 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 9.500,- ekskl. moms. Undervisere Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Lone Willer Holm, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.4., 30 timer. Kursusnr.: 151704. ›3.4. Naturlige og komplice- rede sorgreaktioner ved tab hos voksne (Erstatter sorg og krise hos voksne) Tid og varighed Onsdag 22. april – torsdag 23. april 2015. Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.900,- ekskl. moms. Underviser Maja O’Connor, cand.psych., ph.d. Postdoc i klinisk forskning ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer. Kursusnr.: 150304 › RUBRIKANNONCER Pris 9.500,- ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 23. marts 2015. Undervisere Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi. Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specialist- og supervisor i psykoterapi. ›MDI og Hamilton Godkendt til Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: 19.2.4., 30 timer. Tid og varighed Torsdag 29. april 2015. Kl. 10.00-17.00. Varighed: 6 timer. Kursusnr.: 15194. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 1.950,- ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 18. marts 2015. Underviser Stine Bjerrum Møller, cand.psych., ph.d. Ny ordning Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 3.99., 6 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi, voksne: 12.4.4.2.1., 6 timer. Specialistuddannelse i sundhedspsykologi, voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer. Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 6.4.4.2.2., 6 timer. Specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.1., 6 timer. Kursusnr.: 15801. ›Almen supervisionsteori (Erstatter supervisionsprocessens teori og metode) Tid og varighed Mandag 4. maj – onsdag 6. maj og onsdag 17. juni – torsdag 18. juni 2015. Varighed: 30 timer. Sted Arosgården, Århus. Eksternat. Obs! I forlængelse af dette kursus er der mulighed for at tilmelde sig de 20 timers supervision af supervision på kursusnr. 15193. ›Forældrekompetenceundersøgelser Tid og varighed Torsdag 21. maj – fredag 22. maj 2015. Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 4.300,- ekskl. moms. Undervisere Helge Kolodziej, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Knud Hjulmand, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi. Rikke Schwartz, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og supervisor i klinisk børnepsykologi. Malene Rosenstand Schacht, cand. psych., specialist i klinisk børnepsykologi. Birgitte Helmstedt, cand.psych. Godkendt til Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 6.4.4.2.2., 12 timer. Specialist uddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.2., 12 timer. Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: 8.4.4.2.1, 12 timer. Kursusnr. 15805 OM KURSERNE Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk > Kursusprogram 2015. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, [email protected] eller Annette Gottlob, [email protected]. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 31 › RUBRIKANNONCER DISPUK Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKOTERAPI Gæstelærere 2015: Todd May & John Winslade 18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år. Holdstart i Snekkersten den 20. september 2015 Kursusnr. 790-15 Holdstart i Århus den 18. januar 2016 • Kursusnr. 791-16 AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER, PSYKIATERE & LÆGER MED CAND.PSYCH. ANNE ROMER 14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, som konverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierne Holdstart i Snekkersten den 17. september 2015 Kursusnr. 780-15 HVORDAN KUNNE MAN LEVE? DISPUK’s 25 års jubilæum på Kreta 6 intense dage med oplæg af Svend Brinkmann, Steen Nepper Larsen, Todd May, John Winslade, Robert Whittaker, Carol Gilligan, James Gilligan, Frank Barrett, Allan Holmgren og Anette Holmgren Afholdes den 22.- 29. august 2015 (uge 35) på Kreta Kursusnr. 800-15 TRIAL BASED COGNITIVE THERAPY En ny model til at ændre centrale tanker på en eksperimentel og engagerende måde Forelæsning med Irismar Reis de Oliviera. Md., PhD, professor i psykiatri. Department of Neurosciences and Mental Health, federal University of Bahia, Brazil. Målgruppe: Alle der arbejder med psykoterapi og er interesserede i ny udvikling indenfor psykologisk behandling Tid: 28. maj 2015 kl. 13.00-15.00 Sted: Sigurdsgade 26, 2200 København N – Auditorium CO60/C160 (Professionshojskolen Metropol) Pris: 110 kr. - 1.610 kr. for eksterne Irismars model er en ny strategi, som gør det lettere at arbejde med automatiske tanker. Vedvarende negative overbevisninger er en risikofaktor i udviklingen af psykiske sygdomme. Irismar har udviklet en model, der bygger på de oprindelige elementer i kognitiv terapi og tilføjet nye og kreative strategier. Han demonstrerer hvordan klienten ”fører en sag” mod sine egne nedbrydende tanker ved hjælp af kognitive metoder. I TBCT engageres klienten til at stille op for sine egne rettigheder, komme af med destruktive processer og kæmpe for de konstruktive tanker. Program og tilmelding: kursusportalen.plan2learn.dk (søg efter Irismar). Tilmeldingsfrist d. 5. maj 2015 Nordens narrative uddannelseshus Terapilokale til leje Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi www.dispuk.dk en til to dage ugentlig i veletableret, hyggeligt indrettet klinik i København K. For yderligere information, kontakt venligst Denise Ohayv, cand.psych.aut. Specialist og supervisor i KognitivGruppen NARRATIVEPERSPEKTIVER kvartside -psykolognyjan2015.indd 1 04-03-2015 11:35:29 Psykoterapi og psykotraumatologi v/psykolog Morten Hecksher mobil 40 27 13 77 ♦ www.psykologdenise.dk Internationalt eksamineret act træner 1-årig uddannelse i ACT for psykologer og læger [email protected] Østerbrogade 29 3sal 2100 København Ø tlf 22160065 SUPERVISIONSFORLØB MED HENBLIK PÅ AUTORISATION FOR PSYKOLOGER Uddannelsen består af 6 modulers undervisning af 3 dage. Forløb 13 hele dage • Opstart 18 Sept. 2015 • Kbh • Pris: 18.800,Herudover 5 modulers supervision af 2 dage. Specialist & Supervisor: Anne Saxtorph Kurset godkendes i forhold til psykologforeningens kriterier for specialist uddannelse i psykoterapi. NARRATIV TRAUMEBEHANDLING en til to dage ugentlig i veletableret, hyggeligt Terapilokale til leje NÅR FLASHBACK Start 1. september 2015, slut 15. juni 2016. indrettet klinik i København K. & AKUTTE KRISER KRÆVER TILTAG en til to dage ugentlig i veletableret, Workshop • 2 dage 19 & 20 Marts 2015 • Kbh • Pris: 4.200,hyggeligt indrettet klinik i Undervisere: For yderligere information,Undervisere: kontakt Cand.psych. venligst Anne Saxtorph København K. Professor, Ph.D. JoAnne Dahl, Uppsala Universitet. Denise Ohayv, cand.psych.aut. Specialist og supervisor i NARRATIVE BØRNEGRUPPER Psykolog, MSc. information, Morten Hecksher, KognitivGruppen Risskov. For yderligere Psykoterapi og psykotraumatologi NÅR BØRN VED NOGET OM SIG SELV OG HINANDENS FÆRDIGHEDER kontakt venligst mobil 40 27 13 77 ♦ www.psykologdenise.dk Pris: Kr. 53.500,- kan betales i 2 rater. Workshop • 2 dage • 28 & 29 April 2015 • Kbh • Pris: 3.800,Denise Ohayv Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph Mobil 40 27 13 77 Tilmelding online: www.kognitivgruppen.dk. www.psykologdenise.dk For nærmere info se website eller: NARRATIV PARTERAPI [email protected] ♦ tlf: 87 30 39 39. Workshop • 1 dag • 11 Juni 2015 • København • Pris: 1.600,- Terapilokale til leje Undervisere: Anne Saxtorph Supervision Individuelt / mindre gruppe eller egenterapi tilbydes. Henvendelse til Denise Ohayv, cand.psych.aut. Specialist og supervisor i Psykoterapi og Psykotraumatologi Mobil 40 27 13 77 www.psykologdenise.dk Terapilokale til leje en til to dage ugentlig i veletableret, hyggeligt indrettet klinik i København K. For yderligere information, kontakt venligst Denise Ohayv Mobil 40 27 13 77 www.psykologdenise.dk SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 Supervision MENTALISERING MED NARRATIVE TONER MENTALISERING MED PROCESSUELT FOKUS Workshop • 2 dage • 22 & 23 Okt. 2015 • København • Pris: 3.900,Underviser: Cand. psych. Anne Saxtorph VISUEL TAVLEPRAKSIS HVORFOR BRUGE ET WHITEBOARD I DINE SAMTALER & SUPERVISION? Workshop • 2 dage • 1 & 2 Sept. 2015 • København • Pris: 3.900,Underviser: Cand. psych. Anne Saxtorph & Anne Romer Dispuk. narrativeperspektiver.dk › RUBRIKANNONCER Mød dine klienter over en sikker videoforbindelse E-terapi i professionelle rammer PsychCon er udviklet af psykologer, der brænder for at hjælpe klienter, når de har brug for det og hvor de er. Vores onlineklinik og abonnementsløsninger vil, i fællesskab med jer, tilbyde klienten et trygt samtalerum på nettet. Vi leverer en krypteret videoløsning af høj kvalitet, og sikrer dermed fuld fortrolighed i samtalerne mellem dig og dine klienter, både individuelt og i gruppe. Udvilket specielt til psykologer Evidensbaseret Bookingkalender og historik Udvider din praksis EFPA/APA Læs mere på www.psychcon.eu 2282 0097 [email protected] PSYCHCON A/S, Vestmolen 15, 9990 Skagen PSYKOTERAPI UDDANNELSER 2015 PSYKOTERAPI PÅ NEUROAFFEKTIVT GRUNDLAG 2-årig grunduddannelse. Bemærk: Mulighed for efterflg. specialeuddannelse mhp at blive psykoterapeut MPF. Start i august 2015. PSYKOTERAPI 2-årig uddannelse. Nervesystemet og menneskelige relationer i psykoterapien. Start i maj 2015. De modulopdelte uddannelser foregår centralt i Aalborg. INFO: Se www.fuaalborg.dk - eller ring på tlf. 98167500 Psykotraumatologi RITS® for psykologer Uddannelse i medfølelsesfokuseret terapi (CFT) Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress Medfølelsesfokuseret terapi, som er udviklet af Paul Gilbert, har særligt fokus på at afhjælpe problemer bl.a. i form af skam og selvkritik. En korttidsterapeutisk tilgang til behandling af traumatisk stress og krisereaktioner på kognitivt, psykodynamisk og psykoedukativt grundlag 6.-8. + 11.-13. maj 2015 i København Læs mere og tilmeld dig på www.beredskabspsykologi.dk Kontakt evt. Henrik Lyng på tlf. 2615 4878 eller [email protected] Kognitiv Center Fyn og Psykologhuset Kognitivt Fokus (Lena Højgård Isager) udbyder nu en 2-årig uddannelse m. Paul Gilbert, Deborah Lee, og Chris Irons samt træningsdage og supervision. Tid: Sommer 2015 – forår 2017. Sted: Fyn Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger: www.kognitivcenterfyn.dk Centralt på Gammel Kongevej stort dejligt lokale til leje pr. 1. maj 2015 Kliniklokale til leje i Hørsholm Stort møbleret lokale (24m2) til leje i meget velindrettet og professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer. Se lokalet på info-filmen på www.psykologpraksissen.dk Kr. 3.950 pr. md. Evt. færre dage. Skriv lidt om dig selv og send til: [email protected] Kontakt: 40 36 44 92 [email protected] Lokaleleje i KBH og Aarhus 50-95 kr./t. www.phuset.dk PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 33 Foto: Hannah Maule-ffinch › RUBRIKANNONCER Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi Tyrkiet 2015 Mindfulness-træner eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære metoden? Det er 12. år, psykologerne Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersen udbyder kurserne for psykologer, læger og sundhedspersonale. Forår 7. maj - 14. maj 2015 Efterår 1. oktober - 8. oktober 2015 Sanna er et opdigtet navn For yderligere oplysninger se www.kognitivcenterfyn.dk Sanna var 18 måneder, da hun mistede sine forældre. Hun bor sammen med sin onkel, tante og kusiner i en flygtningelejr i Jordan. Giv børn som Sanna mulighed for at få bearbejdet traumerne i Red Barnets beskyttede områder. SYRIENS BØRN ER TRAUMATISEREDE Fire års krig har frarøvet Syriens børn deres smil, trygge omgivelser, skolegang, venner og håb om en bedre fremtid. Tusindvis af børn er dybt traumatiserede og risikerer varige psykiske mén. Det er børn, der har set deres forældre dø. Gemt sig for soldater. Krøbet i skjul for bomberegn.Vi hører om børn, der skærer i sig selv. Børn, der er holdt op med at spise og om helt små børn med selvmordstanker. Red Barnet hjælper børnene I Red Barnets beskyttede områder hjælper vores personale børnene med at bearbejde de frygtelige oplevelser. Gennem leg, tegninger og samtaler med børnene og deres voksne hjælper vi dem videre i livet. GIV ET BIDRAG og hjælp dem, så vi ikke svigter en hel generation af små mennesker. Sms SYRIEN til 1277 og støt med 150 kr. Du kan også give et bidrag på www.redbarnet.dk KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher, ACBS Peer Reviewed ACT Trainer 3 årig uddannelse i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) 2015 - 2018 KognitivGruppen arrangerer en 3-årig efteruddannelse i ACT for psykologer og læger. På uddannelsen tilbydes undervisning med: Dr. med Rainer Sonntag (Tyskland), Professor Ph.D. JoAnne Dahl (Sverige), Psykolog Ph.D. Max Bøhling (Denmark), Psykolog Ph.D. Matthieu Vilatte, (USA), Psykolog David Gillanders (Scotland), Psykolog Ph.D. Tobias Lundgren (Sverige), Psychologist, MSc. Benjamin Schoendorff, (Canada), Psykolog, MSc. Morten Hecksher (Danmark). Uddannelsen varer 3 år. Der udbydes 90 timers supervision i tilknytning til forløbet. Godkendelser: Uddannelse og supervision godkendes i psykologernes specialistuddannelse under specialiseringsmodulet 12.4.4.2. Retning: Kognitiv/ adfærdsterapeutisk. For nærmere information se www.kognitivgruppen.dk eller 87 30 39 39. DANSK PSYKOANALYTISK SELSKAB Kortere kurser efterår 2015/forår 2016: DIFFERENTIALDIAGNOSTIK OG ASSESSMENT Godkendt til Specialistuddannelsen, voksenmodul 48 timer: 10.2 + 10.3. Start september 2015. SUPERVISIONSTEORI Godkendt til Supervisoruddannelsen 30 timer: 19.2.4. Med muligt tilvalg af 20 timers supervision af supervision i gruppe. Start november 2015. PSYKOANALYTISK PERSPEKTIV - Psykoanalysen før og nu. Godkendt Anden teoretisk Referensramme 30 timer: 12.4.4.2.3. Start januar 2016. Yderligere information: www.psykoanalytisk-selskab.dk > kurser. SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 ! › STILLINGSANNONCER NÅR KLIENTEN OPLEVER SKAM – forståelse og terapeutisk håndtering. Dansk Selskab for ISTDP har inviteret Susan Warshow til at præsentere, hvordan man kan arbejde med skam i dynamisk psykoterapi. Via video-vignetter af terapi, vil Susan vise, hvordan hun skaber et rum for tilknytning, tryghed og self-compassion, som faciliterer arbejdet med selvdestruktiv skyld og skam. Videopræsentationerne giver mulighed for at se og forstå såvel specifikke interventioner som klientens non-verbale responser og giver et godt billede af metoden. “Part of the therapeutic task is mobilization of the client’s will to give careful, moment-to moment attention to his/her internal world. This form of mindfulness is central to the healing process as both client and therapist precisely track all manifestations of anxiety symptoms and toxic forms of shame and guilt, distancing behaviors and rising feelings. As the unconscious becomes conscious through an experiential process, it becomes possible for the client to integrate past experience in new ways, leading to changes in behavior and the development of more secure, (loving) attachment relationships.” Susan Warshow er uddannet i ISTDP, og er sammen med Jon Frederickson med i ledelsen af ISTDP-Institute. Susan har udviklet Dynamic Emotion Focused Therapy (DEFT), og har grundlagt DEFT-Institute i Los Angeles, hvorfra hun tilbyder terapi, supervision og uddannelse. Se evt www.warrenwarshow.com Tid og sted; 25-26 juni 2015 kl. 9-17. Studenternes Hus, Århus Pris incl forpl.; 2900 kr., medlemmer af Selskabet 2500 kr., studerende 2000 kr. Tilmelding; Senest 20. maj med mail til [email protected] og samtidig indbetaling til Selskabets konto 2253-8978535632 Dansk Selskab for ISTDP Danish Society for Intensive Short – Term Psychotherapy Børne- og Familiepsykologisk Selskab afholder 3-dages kursus i REFLECTIVE FUNKTIONING I ADULT ATTACHMENT INTERVIEW (AAI-RF) Underviser: Tobias Nolte & Svenja Tauber fra Anne Freud Instituttet i London. Indhold: ”Reflective functioning” (RF) operationaliserer begrebet mentalisering. Kodningen indebærer at se på den tænkning som fremgår af de narrativer som viser sig i interviewet, som omhandler vigtige følelsesmæssige tilknytningsrelationer. Formålet er at undersøge, hvordan personen anvender en psykologisk model for motivation, hvad der sker i den nære relation og i hvilket omfang de tænker i deres eget og andres sind, følelser, holdninger, intentioner og så videre, når de forsøger at forstå deres egne erfaringer. Merit: Forventes at blive forhåndsgodkendt til 12.4.4.2.1. og 6.4.4.2.2. Sted: Dansk Psykolog Forening, København. Dato og tid: Søndag 22. november 2015 kl. 12.00-19.00, mandag 23. og tirsdag 24. november 2015 kl. 9.00-16.30. Pris: Kr. 7.500 inkl. moms for medlemmer af selskabet. For uddybende oplysninger: Se selskabets hjemmeside på www.dp.dk. Når du søger job Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn i nyt job, beder vi dig skrive til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via tlf. 35 26 99 55 eller på [email protected]. Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge dette, hvis der er tvivl. Offentlig ansættelse: Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger, følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten eller Dansk Psykolog Forening på [email protected]. Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og vejledning. Privat ansættelse: Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til [email protected]. Praksiskandidatstillinger: Man kan alene blive ansat i sin praksiskandidatstilling, og da følger man reglerne for privatansættelse. Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, [email protected]. Eller brug vores hjemmeside www.dp.dk PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 35 › STILLINGSANNONCER Job Specialpsykolog Psykiatrien Øst, Roskilde Specialpsykolog eller autoriseret psykolog, 37 timer pr. uge søges til Distriktspsykiatrien i Roskilde. Arbejdsområdet er varieret, selvstændigt og udviklende med behandlingsopgaver indenfor en bred målgruppe af patienter. Se hele opslaget på www.regionsjaelland.dk/job, quicknr. 16733 WWW.REGIONSJAELLAND.DK PPR søger en psykolog på fuldtid fra den 1. maj 2015 PPR Skive kommune søger ny kollega, som har lyst til at arbejde i en kommune, hvor der er fokus på at udvikle inkluderende fællesskaber for både børn og voksne. Vi har brug for en psykologer, som både har styrke og mod på at tage fat på en række nye spændende og udfordrende opgaver. Vi arbejder ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning, hvor vi har hovedvægt på den konsultative arbejdsmetode. PPR er sammensat af forskellige faggrupper, og vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Vi foretrækker ansøgere med autorisation og gerne med erfaring fra PPR eller lignende. Yderligere oplysninger: Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos ledende psykolog Maybritt Andersen på tlf. 9915 5800. Du kan se mere om PPR på www.skive.dk Klinisk psykolog Center for Voldtægtsofre, Nykøbing F. Center for Voldtægtsofre På Nykøbing F. Sygehus søger en klinisk psykolog. Stillingen er normeret til 18 timer pr. uge og vil være til besættelse 01.05.15 eller snarest derefter. Se hele opslaget på www.regionsjaelland.dk/job, quicknr. 16741 WWW.REGIONSJAELLAND.DK Hvad ønsker vi af dig? • Du er uddannet cand.psyk. el. cand.pæd.psyk, gerne med autorisation og erfaringer fra børneområdet. • Du har lyst og kendskab til at arbejde ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning. • Du magter at fastholde en ressource- og relationsorienteret synsvinkel i til tider pressede og frustrerede situationer. • Du kan både arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt teamsamarbejde. Ansøgningsfrist: 7. april 2015, kl. 12.00. Se hele stillingsopslaget på www.skive.dk I Skive Kommune tilstræber vi mangfoldighed og opfordrer derfor alle interesserede til at søge. Skive – det er RENT LIV I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk www.skive.dk SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 › STILLINGSANNONCER Kan du finde løsninger i problemfyldte sammenhænge? københavns kommune LeDeR TIL PsYkoLoGhuseT PsykologHuset for Børn og Unge er et ambulant tilbud i Socialforvaltningen i Københavns Kommune med 30 psykologer og tre administrative medarbejdere. Husets størrelse rummer mange erfarne psykologer præget af energi, humor, bevægelse og faglig debat. Vi søger en institutionsleder med erfaring inden for personaleledelse, organisationsarbejde, autoriseret og med bred klinisk psykologisk erfaring inden for vores målgruppe. Kontakt Claus Gosvig, konstitueret daglig leder og centerchef på tlf. 2677 3600 for yderligere spørgsmål. ansøgningsfrist tirsdag den 7. april 2015. Læs det fulde stillinngsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Ledelse”. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne Københavns Kommune hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. www.kk.dk/job Grib chancen og søg ph.d.-stipendium på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet! Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.-stipendium i antropologi, statskundskab eller økonomi ved Copenhagen Graduate School of Social Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Start 1. september 2015. Ansøgningsfrist den 1. maj 2015. Læs mere om ph.d.-studiet og ansøgningsprocedurer på Copenhagen Graduate School of Social Sciences hjemmeside. Her finder du også det fulde opslag og links til de enkelte institutters ph.d.-websites. Ph.d.-programmet på de enkelte institutter • Institut for Antropologi Find oplysninger om ph.d. -studiet i antropologi på: www.antropologi.ku.dk/phd Specialpsykologuddannelsen Uddannelsesforløb Uddannelsesforløb til til specialpsykologuddannelsen Specialpsykologuddannelseni børnei børne-og ogungdomspsykiatri ungdomspsykiatri 15 specialpsykologuddannelseniibørnebørne- og 15uddannelsesforløb uddannelsesforløb til til Specialpsykologuddannelsen ungdomspsykiatri opslås til besættelse pr. pr. 1. september 2012. og ungdomspsykiatri opslås til besættelse 1. september 2015. Uddannelsesforløbene varighed af af 44 år årog ogbestår bestårafaf 1 års Uddannelsesforløbene har en varighed introduktionsuddannelse og 3 års 1 års introduktionsuddannelse og 3hoveduddannelse. års hoveduddannelse. Uddannelsesforløbene over allealle 5 regioner i Danmark. Uddannelsesforløbene er fordelt mellem 5 regioner i Danmark. Ansøgning foregår på: Ansøgning om om uddannelsesforløb foretages på: www.specialpsykologuddannelsen.dk hvorhvor der der findes www.specialpsykologuddannelsen.dk, findes opslag opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil samt øvrig samt øvrig information om uddannelsen. information om uddannelsen. Ansøgningen skal skal være Sekretariatet for Ansøgningen for Specialpsykolog uddannelsenii hænde hænde Specialpsykologuddannelsen senestden den 30. 10. marts april 2015 senest 2012kl.kl.12.00. 12.00. Ansøgere kan kan forvente forvente at svar deres ansøgAnsøgere få på svar senest med ning senestafmed af uge 26, 2015. udgangen uge udgangen 26. • Institut for Statskundskab Informationsmøde fredag den 10. april 2015 fra 14.00 til 15.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Institut for Statskundskab, lokale 4.2.26. (Frokoststuen). www.polsci.ku.dk/uddannelser/phd • Økonomisk Institut Informationsmøde onsdag den 15. april 2015 kl. 10.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21. www.econ.ku.dk/phd Dette opslag er et uddrag, der ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. Det fulde opslag findes på Copenhagen Graduate School of Social Sciences hjemmeside og på Københavns Universitets jobportal Københavns Universitet præger aktivt sin samtid gennem fremragende forskning, uddannelse og samarbejde. KU hører til de højest rangerende universiteter i Europa og er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479. I dag omfatter KU 37.000 studerende og 9.000 ansatte tilknyttet seks fakulteter: humaniora, jura, natur- og biovidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi. www.ku.dk PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 37 › INDMELDTE Cand.psych. Johan Simonsen Abildgaard Stud.psych. Amalie Vatne Brean Stud.psych. Tania Sofie Kang Grothe Stud.psych. Freja Dalgaard Knigge Stud.psych. Agathe Adolfsen Stud.psych. Celia Masja Muller Brogård Stud.psych. Cilla Guldborg Stud.psych. Christine Knudsen Cand.psych. Silviu Ailenei Stud.psych. Malene Vincents Broughton Stud.psych. Rasmus Busch Thorup Hansen Stud.psych. Ann-Sofie Kordif Stud.psych. Ditte Ahm Cand.pæd.psych. Claus Valter Bruun Stud.psych. Simone Babh Hansen Stud.psych. Pernille Lykke Kristensen Stud.psych. Agnete Holm Albertsen Stud.psych. Louise Funch Clausen Stud.psych. Stine Bendix Hansen Cand.pæd.psych. Lisa Kirk Kryger Cand.psych. Anne Karina Venø Andersen Cand.psych. Ditte Christensen Stud.psych. Christina Henriksen Stud.psych. Louise Leonhard Stud.psych. Emilie Andersen Stud.psych. Ida Holm Christensen Stud.psych. Katrine Lynn Hulstrøm Stud.psych. Julie Madsen Stud.psych. Maria Andersen Stud.psych. Janne Christensen Stud.psych. Karina Ibsgaard Cand.psych. Lena Mammen Stud.psych. Pernille Fløe Andersen Stud.psych. Josephine Buhl Christensen Stud.psych. Naomi Jautee Stud.psych. Marie Jensine Markussen Stud.psych. Anna Martin Andersson Stud.psych. Mette Maria Christensen Stud.psych. Mathias Rolskov Jakobsen Cand.psych. Anne Vibeke Mckeown Stud.psych. Luna Bøhm Andresen Stud.psych. Ditte Hammerich Deleuran Cand.psych. Per-Arne Jakobsen Stud.psych. Nora Mørch Stud.psych. Mia Albertelli Stud.psych. Ida Drejer Djurhuus Stud.psych. Sarah Jakobsen Cand.psych. Anna Gro Nielsen Stud.psych. Isabella Brandt Arbirk Stud.psych. Marie Edis Cand.psych. Cathrine Høimann Jensen Cand.psych. Asger Johannes N. Nielsen Stud.psych. Mathilde Arup Stud.psych. Mette Elkjær Stud.psych. Liv Brygmann Jensen Stud.psych. Christian Guldager Nielsen Stud.psych. Jannich Bach-Laursen Cand.psych. Camillla Ellegaard Cand.psych. Kim B. Engersgaard Johannessen Stud.psych. Isabella Vestergaard Nielsen Stud.psych. Nanna Kathrine Brejnegaard Stud.psych. Joachim Ersgaard Stud.psych. Nikita Johansen Stud.psych. Kathrine Ratkovic Nielsen Stud.psych. Andreas Barfoed-Høj Stud.psych. Anne-Sofie Fredslund Stud.psych. Pia Kristine Jørgensen Stud.psych. Martin Gertner Nielsen Stud.psych. Margritt Bech Stud.psych. Niels Holger Isager Friis Stud.psych. Charlotte Kettner Stud.psych. Tine Ørskov Nielsen Stud.psych. Mette Hvarness Bentsen Stud.psych. Sofie Garset-Larsen Stud.psych. Line Groth Kjærgaard Stud.psych. Birgitte Borg Norn Cand.psych. Linea N. Bevan Stud.psych. Laura Gaun Stud.psych. Tina Stokkebo Kjærsgaard Stud.psych. Katherine Olsen SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf. 35 26 99 55. Cand.psych. Kristoffer Dalsgaard Olsen Stud.psych. Lærke Simmelsgaard Stud.psych. Janus Laurvig Palsbirk Stud.psych. Amalie Sindberg Stud.psych. Rikke Fredberg Pedersen Stud.psych. Ranka Skak-Nielsen Stud.psych. Jeff Zarp Petersen Stud.psych. Solvej Slouberg Stud.psych. Lea Steen Petersen Stud.psych. Mikkel Elmholdt Smidt Stud.psych. Sikkersoq Poulsen Stud.psych. Kevin Mikkel Lui Stender Stud.psych. Thea Brandt Poulsen Stud.psych. Siri Folsø Sørensen Stud.psych. Freja Stenulm Prynø Stud.psych. Jan Valentin Staugaard Stud.psych. Charlotte Nørregaard Rasmussen Cand.psych. Andreas Gjems Theie Stud.psych. Line Holberg Rasmussen Stud.psych. Sara A. O’Toole Thommessen Stud.psych. Maria Holm Rasmussen Stud.psych. Benn Stefan Thomsen Cand.psych. Irene Christiansen [email protected] Tlf. 26 16 13 87 Stud.psych. Mette Hougaard Rishøj Cand.psych. Arnfinn Thorsteinsson Cand.psych. Merete Strømming [email protected] Tlf. 35 35 20 94 Stud.psych. Pernille Rømer Stud.psych. Kathrine Toft Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen [email protected] Tlf. 50 55 10 66 Stud.psych. Line Rønnest Stud.psych. Torkild Fogh Vindelev Ba. i psych. Eleftherios Saftis Stud.psych. Cécile Wild Cand.psych. Maria Ferklov Sardrup Stud.psych. Anne Wodschow Stud.psych. Mia Schøler Stud.psych. Karima Yassini Næstformand: Jytte Gandløse Stud.psych. Jeppe Schultz Stud.psych. Salli Bang Zeulner Øvrige medlemmer: Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin, John H. Toft Mail: [email protected] Web: www.dp.dk Mandag-torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-13 Direktør Marie Zelander Aarhus-kontoret Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C Tlf. 35 26 99 55. BESTYRELSE Formand: Cand.psych. Eva Secher Mathiasen [email protected] Tlf. 35 26 99 55 Cand.psych. Rie Rasmussen, næstformand [email protected] Tlf. 24 94 82 73 Cand.psych. Arne Grønborg Johansen [email protected] Tlf. 29 47 79 58 Cand.psych. Birgit Tamberg Andersen [email protected] Tlf. 51 14 01 18 Cand.psych. Camilla Wulf-Andersen [email protected] Tlf. 50 88 88 55 Cand.psych. Claus Wennermark [email protected] Tlf. 20 14 80 92 Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Kirstine Højgaard Dichmann [email protected] Tlf. 31 76 49 94 Stud.psych. Cecilie Schleicher [email protected] Tlf. 26 36 00 33 ETIKNÆVN Formand: Lisbeth Sten Jensen Stud.psych. Mia Schwartz-Jensen Suppleanter: Mette Bentzen, Lotte Sønderby Stud.psych. Therese Brinch Seidelin Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: [email protected] PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2015 | SIDE 39 Sorteret Magasinpost SMP NYE UDGIVELSER INSPIRATION TIL BEDRE PRAKSIS SE OG BESTIL VORES NYE KATALOG PÅ DPF.DK ANGST HOS BØRN OG UNGE MASC2™ The Multidimensional Anxiety Scale for Children 2nd Edition Af John S. March, M.D., MPH Psykologi for børn 4-8 år Psykologi for børn 9-13 år Ill. 199 kr. Ill. i farver, 199 kr. En omfattende skala til vurdering af og differentiering blandt angstsymptomer og -lidelser hos børn og unge i alderen 8-19 år. Nye bøger i serien PSYKOLOGI FOR BØRN. Af Käte From og Rikke Mølbak Illustreret af Claes Movin 199 KR. Af Per Hove Thomsen Se øvrige bøger i Kort & Godt-serien på DPF.DK 249 KR. Af James W. Pennebaker og John F. Evans Dansk udgave ved forfatter Malene Ravn og psykolog Mette Bram. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK Af Katrine Krebs og Camilla Carlsen Bechsgaard Anden bog i serien. Se også Familiefred med dine forældre. Få indsigt i og arbejd med egne og andres karakterstyrker og udviklingsmuligheder – og skab bedre trivsel og læring. Kan anvendes selvstændigt eller sammen med bogen Livsduelighed og børns karakterstyrker samt online værktøjet Styrkekompasset. 249 KR. Af Kate Collins-Donnelly Selvværdsguide for unge. 299 KR. Af Anne Linder 798 kr. ekskl. moms TIL BØRN, UNGE OG VOKSNE KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55 ANDRE NYHEDER
© Copyright 2024